Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 228
Offentligt
NOTAT
Orientering til Europaudvalget (FEU) og Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget (ERU) vedrørende åbningsskrivelse om manglende
gennemførsel af gasapparatforordningens art. 43, stk. 1.
Kommissionen har ved brev af 7. marts 2019 sendt åbningsskrivelse nr.
2018/2401 til Danmark vedrørende manglende fastsættelse af regler om
sanktioner for overtrædelse af forordning (EU) 2016/426 (gasapparatfor-
ordningen) og manglende besked om reglerne til Kommissionen.
Fristen for at fastsætte regler om sanktioner og meddele Kommissionen
om reglerne var den 21. marts 2018. Dette følger af forordningens art. 43,
stk. 1.
Som følge af et utilstrækkeligt hjemmelsgrundlag blev reglerne ikke fast-
sat rettidigt. Hjemlen til at fastsætte reglerne blev tilvejebragt med lov nr.
1533 af 18. december 2018, der trådte i kraft den 1. januar 2019.
Reglerne om sanktioner er efterfølgende fastsat ved bekendtgørelse nr.
236 af 13. marts 2019, der trådte i kraft den 15. marts 2019. Bekendtgø-
relsen ændrer bekendtgørelse nr. 239 af 23. marts 2018 om sikkerhed for
gasmateriel, hvor bestemmelserne oprindeligt var planlagt fastsat.
På ovennævnte baggrund er gasapparatforordningens art. 43, stk. 1, gen-
nemført i dansk ret.
Kommissionen har modtaget underretning herom den 25. marts 2019.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overens-
stemmelse med det ovenfor anførte.