ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 227
Offentligt

30. april 2019

NOTAT

Evaluering af den udvidede fleksboligordning

1. Fleksboligordningens udvidelse

Som led i udmøntningen af den politiske aftale bag ”Vækstpakke 2014. Dan-

mark helt ud af krisen” blev

kommunernes muligheder for at meddele fleksbo-

ligtilladelser efter boligreguleringsloven udvidet med virkning fra den 1. januar

2016

Fleksboliger er en mulighed for at tage eksisterende helårsboliger i brug som

fritidsboliger og efterfølgende kunne genoptage anvendelse som helårsbolig.

Det er op til den enkelte kommune at fastlægge de nærmere retningslinjer for

ordningens anvendelse inden for ordningens rammer, ligesom det er kommu-

nens ansvar at påse, at fleksboligordningen anvendes med respekt for anden

lovgivning, herunder eksempelvis planloven og bestemmelser i en plan, der er

fastsat med hjemmel i planloven.

Udvidelsen af fleksboligordningen var en følge af den positive modtagelse af

den oprindelige ordning, der blev indført med virkning fra den 1. maj 2013

som havde til formål at øge væksten i landdistrikterne og derved at modvirke

affolkning og forfald af boliger. Formålet med udvidelsen af ordningen var

yderligere at fremme omsætteligheden af boliger i landdistrikter.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om fleksboligordningens udvi-

delse, at ordningen evalueres to år efter ikrafttrædelse med henblik på at vurde-

re effekten af ændringen og eventuelle afledte konsekvenser.

Nærværende evaluering viser, at der i evalueringsperioden er registreret 1.610

fleksboligtilladelser, og at de udvidede muligheder, der følger af udvidelsen af

ordningen, er med til at skabe fleksibilitet i anvendelsen af fleksboligerne og

øge omsætteligheden af den enkelte bolig. De kommuner, der anvender den

udvidede ordning, har generelt taget godt imod den.

Med virkning fra den 1. januar 2016 fik kommunerne med den udvidede fleks-

boligordning mulighed for at meddele nye typer fleksboligtilladelser i form af

tilladelser, der:

Lov nr. 1879 af 29 december 2015 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-

holdene.

Det bemærkes, at der er 19 kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke finder anvendelse:

Fanø, Fredensborg, Greve, Herning, Holstebro, Ikast-brande, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord,

Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Solrød, Struer, Thisted, Tønder, Varde, Vesthimmerland

og Ærø.

Lov nr. 413 af 29. april 2013 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

2/13



følger boligen frem for ejeren,

gør det muligt at veksle frit mellem anvendelse til fritids- eller helårsbe-

boelse,

giver et bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle

ejer.

Udover disse nye typer fleksboligtilladelser, som følger af den udvidede fleks-

boligordning, har kommunerne fortsat mulighed for at meddele (en personlig)

fleksboligtilladelse til en ejer af en helårsbolig, hvormed vedkommende kan

benytte boligen til fritidsbeboelse med ret til senere at skifte anvendelse tilbage

til helårsbeboelse. Denne mulighed for at meddele (en personlig) fleksboligtil-

ladelse har kommunerne haft siden fleksboligordningen blev indført med virk-

ning fra den 1. maj 2013. På alle typer af fleksboligtilladelser kan kommunen

fastsætte en ophørsdato.

Med fleksboligordningens udvidelse i 2016 fik kommunerne pligt til at ajourfø-

re Bygnings- og Boligregistret (BBR) med virkning fra den 1. februar 2016

Kommunerne skal registrere, når de meddeler en fleksboligtilladelse og modta-

ger oplysning om, at en fleksboligtilladelse ikke længere er gældende. Kom-

munerne skal desuden registrere fleksboligtilladelsens type og tilladelsens

eventuelle ophørsdato.

2. Evaluering af fleksboligordningens udvidelse

Som grundlag for evalueringen har Erhvervsstyrelsen anvendt oplysninger om

registrerede fleksboligtilladelser i BBR samt gennemført en spørgeskemaun-

dersøgelse til samtlige kommuner og indhentet supplerende input fra 3 kom-

muner, der hver har registreret over 200 fleksboligtilladelser i BBR.

BBR

Erhvervsstyrelsen har anvendt følgende oplysninger ved almindeligt BBR-

udtræk:

- Geografisk placering af fleksboligerne

- Fleksboligtilladelsernes type (personligt til ejeren eller følger boligen)

- Ophørsdato for fleksboligtilladelserne

Erhvervsstyrelsen har desuden fået foretaget et særudtræk af BBR, der inde-

holder registreringstidspunktet for meddelte fleksboligtilladelser i BBR.

De to BBR-udtræk adskiller sig ved, at særudtrækket indeholder fleksboligtil-

ladelser, der ikke længere er aktuelle, mens det almindelige udtræk kun inde-

holder gældende fleksboligtilladelser.

Evalueringen vedrører alene fleksboligtilladelser, som kommunerne har regi-

streret i BBR fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018 (evalueringspe-

Bekendtgørelse nr. 74 af 22. december 2016 om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af

Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Det fremgår ikke af BBR, om fleksboligtilladelserne er meddelt, så det er muligt at veksle frit

mellem anvendelse til fritids- og helårsbeboelse, og om der i forbindelse med meddelelsen er

givet bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle ejer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

3/13

rioden). Da ikke alle kommuner har ajourført BBR, herunder med bortfaldne

fleksboligtilladelser, kan antallet af meddelte fleksboligtilladelser variere fra

det registrerede antal.

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt i hvilket omfang, de

ajourfører BBR. Hertil svarer hovedparten af de kommuner, der anvender

fleksboligordningen, at de ajourfører BBR i høj grad, mens et mindre antal

kommuner oplyser, at de ajourfører BBR i nogen eller væsentlig, henholdsvis

ringe grad.

Da kommunerne først fik pligt til at registrere meddelte fleksboligtilladelser i

BBR fra den 1. februar 2016, er der en usikkerhed forbundet med antallet af

meddelte fleksboligtilladelser efter den udvidede fleksboligordning fra den 1.

januar til den 1. februar 2016. I et forsøg på at afdække om kommunerne den 1.

februar 2016 har efterregistreret meddelte fleksboligtilladelser efter den udvi-

dede fleksboligordning før dette tidspunkt, er spørgsmål om dette inddraget i

spørgeskemaundersøgelsen.

Da det ikke er alle nye typer af fleksboligtilladelser, som fremgår af BBR, har

Erhvervsstyrelsen ligeledes inddraget spørgsmål om dette i spørgeskemaunder-

søgelsen til kommunerne.

Spørgeskemaundersøgelse

Med henblik på at vurdere effekten og evt. afledte konsekvenser af den udvi-

dede fleksboligordning - og for at supplere BBR oplysningerne - har Erhvervs-

styrelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige landets

kommuner.

I vurderingen af hvilke effekter og eventuelle afledte konsekvenser, som fleks-

boligordningens udvidelse har haft, er der i spørgeskemaundersøgelsen taget

udgangspunkt dels i formålet med den oprindelige fleksboligordning om at øge

væksten i landdistrikterne og derved modvirke affolkning og forfald af boliger,

dels i formålet med ordningens udvidelse om yderligere at fremme omsættelig-

heden af boliger i landdistrikter.

Ud af landets 98 kommuner har 66 kommuner besvaret spørgeskemaundersø-

gelsen. Blandt disse kommuner har 34 kommuner benyttet fleksboligordningen

i evalueringsperioden. Hovedparten af de kommuner, som har benyttet fleksbo-

ligordningen i evalueringsperioden, men ikke besvaret spørgeskemaundersø-

gelsen, har hver registreret under 40 fleksboligtilladelser i BBR.

Supplerende input fra de tre kommuner med flest fleksboliger

Med henblik på nærmere at vurdere mulige effekter og eventuelle afledte kon-

sekvenser, som lokalt måtte følge af den udvidede fleksboligordning, har Er-

hvervsstyrelsen indhentet supplerende input fra tre af kommunerne, som den

31. december 2018 hver har registreret mere end 200 fleksboligtilladelser i

BBR. Det drejer sig om Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og Vor-

dingborg Kommune.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

4/13

I den forbindelse er der ligeledes taget udgangspunkt dels i formålet med den

oprindelige fleksboligordning om at øge væksten i landdistrikterne og derved

modvirke affolkning og forfald af boliger, dels i formålet med ordningens ud-

videlse om yderligere at fremme omsætteligheden af boliger i landdistrikter.

Der er desuden søgt skelet til de almindelige bemærkninger i lovforslaget om

ordningens udvidelse, hvoraf det fremgår, at udvidelsen ikke tilsigter ændrin-

ger af udlændinges adgang til erhvervelse af fast ejendom i Danmark, de skat-

temæssige forhold omkring salg af fast ejendom eller reglerne for udlejning til

fritidsformål.

Det bemærkes i øvrigt, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-

færd arbejder på en undersøgelse om fleksboligordningen og ophævelse af bo-

pælspligt. Denne undersøgelse er ikke færdiggjort ved udarbejdelse af nærvæ-

rende evaluering, der således heller ikke forholder sig til dens konklusioner.

3. Kommunernes anvendelse af den udvidede fleksboligordning

Som det ses af figur 1, er der en jævn stigning i antallet af registrerede fleksbo-

ligtilladelser siden fleksboligordningens udvidelse uden nævneværdige dyk.

Figur 1. Registrerede fleksboligtilladelser efter fleksboligordningens udvidelse

(data fra BBR-særudtræk)

Af figur 1 ses det, at der er registreret 1.610 fleksboligtilladelser i BBR i evalu-

eringsperioden, svarende til gennemsnitligt ca. 45 tilladelser om måneden i

evalueringsperioden primo 2016-ultimo 2018.

Af figur 2 ses tidspunktet for de registrerede fleksboligtilladelser i BBR. Det

fremgår, at der er registreret markant flere fleksboligtilladelser i februar måned

2016, hvor kommunerne fik pligt til at indberette meddelte fleksboligtilladelser

i BBR, end i de øvrige måneder under den udvidede fleksboligordning.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

5/13

Kommunerne har således foretaget 141 BBR-registreringer i februar 2016. En

del af forklaringen på de mange registreringer kan være, at kommunerne har

efterregistreret fleksboligtilladelser, som er meddelt før den 1. februar 2016.

Figur 2. Tidspunkt for registrering af meddelte fleksboligtilladelser (data fra

BBR-særudtræk)

Tilsvarende ses, at kommunerne siden maj 2015 (frivilligt) har registreret

fleksboligtilladelser i BBR under den oprindelige fleksboligordning. Frem til

den 1. januar 2016 er der således registreret 131 fleksboligtilladelser i BBR,

svarende til gennemsnitligt ca. 16 tilladelser om måneden

De registrerede fleksboligtilladelser i evalueringsperioden fordeler sig på 48

kommuner, jf. tabel 1. Blandt de 48 kommuner, der har registreret fleksboligtil-

ladelser i BBR i evalueringsperioden, er der stor forskel på, hvor mange tilla-

delser, de har registreret. Således har 25 kommuner, svarende til ca. 52 procent

af kommuner med fleksboliger, registreret op til 10 fleksboligtilladelser, mens

14 kommuner har registreret over 25 tilladelser.

Tabel 1. Fordeling af fleksboligtilladelser blandt kommunerne i evalueringspe-

rioden (data fra BBR-særudtræk)

Fleksboligtilladelser

Kommuner

Andel kommuner (procent)

1-10

11-25

26-50

51-100

>200

I alt

100

Dette tal overstiges af tal fra tidligere analyser, hvor kommunerne er blevet spurgt til deres

praksis. Her opgøres antallet af fleksboligtilladelser fra maj 2013 til udgangen af 2014 til 491,

jf. Oxford Research: Opfølgende undersøgelse på kommunernes anvendelse af fleksboligord-

ningen, marts 2015 (s. 6).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

6/13

I den øvre ende af skalaen har 3 kommuner, svarende til 6 procent af kommu-

nerne med fleksboliger, hver registreret mere end 200 fleksboligtilladelser i

evalueringsperioden. Tilsammen har disse tre kommuner (Lolland, Guldborg-

sund og Vordingborg kommuner) registreret 846 fleksboligtilladelser, svarende

til ca. 52 procent af alle registrerede fleksboligtilladelser i perioden.

Figur 3. Geografisk fordeling af fleksboligtilladelser. Data fra almindeligt

BBR-udtræk

Af figur 3 ses den geografiske fordeling af de registrerede fleksboligtilladelser

i Danmark. Ud af det samlede antal registrerede fleksboliger er ca. 62 procent

beliggende i landzone, mens ca. 37 procent er beliggende i byzone, og de reste-

rende ca. 1 procent i sommerhusområder. Tilsvarende er ca. 74 procent af de

registrerede fleksboliger beliggende i kystnærhedszonen.

4. Kommunernes anvendelse af de nye typer af fleksboligtilladelser

Kommunerne fik med den udvidede fleksboligordning mulighed for at meddele

flere nye typer fleksboligtilladelser.

Fleksboligtilladelser som følger boligen

Af tabel 2 ses fordelingen af de fleksboligtilladelser, som kommunerne har re-

gistreret, og som henholdsvis følger boligen og er meddelt til ejeren personligt.

Tabel 2. Fordeling af de nye typer af fleksboligtilladelser

Fleksboligtilladelser

Antal

Andel (procent)

Følger boligen

1.146

Heraf med ophørsdato

Det bemærkes, at der er enkelte kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke finder anvendel-

se, der har registreret fleksboligtilladelser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

7/13

Følger ejeren

Heraf med ophørsdato

I alt

Heraf med ophørsdato

464

1.610

100

Af tabel 2 ses det, at ca. 71 procent af alle fleksboligtilladelser i evalueringspe-

rioden er givet som tilladelser, der følger boligen frem for ejeren, som udvidel-

sen af fleksboligordningen i 2016 gav mulighed for. En del af de fleksboligtil-

ladelser, der følger ejeren, kunne også være meddelt under den oprindelige

fleksboligordning. Det gælder dog kun de tilladelser, hvor det ikke er muligt at

veksle frit mellem anvendelse til fritids- eller helårsbeboelse, og tilladelser

hvor der ikke er meddelt et bindende forhåndstilsagn til andre end boligens ak-

tuelle ejer. Det faktiske antal af disse personlige tilladelser er ikke muligt at ud-

lede af BBR.

Kommunerne kan meddele fleksboligtilladelser med ophørsdato både efter den

oprindelige og udvidede fleksboligordning. Af tabel 2 ses, at stort set alle

fleksboligtilladelser er meddelt uden ophørsdato i evalueringsperioden. Dette

gælder uanset, om fleksboligtilladelserne er meddelt, så de følger boligen eller

som personlige tilladelser. Det bemærkes, at fleksboligtilladelser uden ophørs-

dato også kan bortfalde ved eksempelvis ejerskifte, hvis tilladelsen er meddelt

som en personlig fleksboligtilladelse, eller ved genoptagelse som helårsbolig

hvis tilladelsen er meddelt uden mulighed for at veksle frit mellem anvendelse

til fritids- eller helårsbeboelse.

Kun 1 af de 34 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, og

som anvender fleksboligordningen, har oplyst, at de meddeler fleksboligtilla-

delser med ophørsdato. Den pågældende kommunes begrundelse for dette er, at

man har besluttet at meddele fleksboligtilladelser med ophørsdato, indtil kom-

munen har fastsat nærmere retningslinjer for meddelelsen af fleksboligtilladel-

ser.

De resterende 33 kommuners begrundelse for ikke at meddele fleksboligtilla-

delser med ophørsdato er, at det er besværligt at administrere, at man i stedet

tidsbegrænser tilladelserne ved at meddele dem som personlige tilladelser, eller

at kommunen ikke har et politisk ønske om at tidsbegrænse sine fleksboligtil-

ladelser.

De 19 fleksboligtilladelser, som er meddelt med ophørsdato i evalueringsperio-

den, er ifølge BBR givet for i gennemsnit ca. 4 år.

I figur 4 ses den geografiske fordeling af fleksboligtilladelser, som henholdsvis

følger boligen og er meddelt som personlige tilladelser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

8/13

Figur 4. Geografisk fordeling af to typer fleksboligtilladelser i evalueringspe-

rioden (data fra BBR-særudtræk)

De 34 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, og som anven-

der fleksboligordningen, har oplyst, at årsagen til, at de meddeler fleksboligtil-

ladelser, som følger boligen, er, at der er truffet politisk beslutning eller fastsat

en administrativ praksis i kommunen. Desuden angives årsager som øget flek-

sibilitet i forbindelse med salg af boligerne, og at borgerne efterspørger denne

type af fleksboligtilladelser.

Af de 131 fleksboligtilladelser, der er registreret i BBR, inden den udvidede

fleksboligordning trådte i kraft den 1. januar 2016, er 33 fleksboligtilladelser

blevet ændret fra personlige tilladelser til fleksboligtilladelser, der følger boli-

gen. Dette bekræfter ligeledes, at fleksboligtilladelser, der følger boligen frem

for ejeren, er efterspurgte af både borgere og kommuner, da de vurderes at bi-

drage til at skabe en vis stabilitet og sikkerhed for boligens anvendelsesmulig-

heder og dermed boligernes omsættelighed.

Fleksboligtilladelser med mulighed for at veksle frit mellem anvendelse af

fleksboligen til fritids- eller helårsbeboelse

Ca. 68 procent af de 34 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgel-

sen, og som anvender fleksboligordningen, meddeler fleksboligtilladelser med

mulighed for at veksle frit mellem anvendelse af fleksboligen til fritids- og hel-

årsbeboelse.

Begrundelsen for at meddele denne type fleksboligtilladelser er, at det sker i

medfør af en politisk beslutning eller en administrativ praksis i kommunen.

Desuden meddeles de efter ønske fra fleksboligansøgerne og i forbindelse med

køb og salg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

9/13

Fleksboligtilladelser med bindende forhåndstilsagn til andre personer end bo-

ligens aktuelle ejer

Ca. 79 procent af de 34 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgel-

sen, og som anvender fleksboligordningen, oplyser, at de meddeler fleksbolig-

tilladelser, der indeholder bindende forhåndstilsagn til andre personer end boli-

gens aktuelle ejer.

Kommunernes primære begrundelse for at anvende denne type fleksboligtilla-

delser er, at et bindende forhåndstilsagn er gavnligt i forbindelse med køb/salg

af fleksboligen, da det kan medvirke til, at boligerne kan sælges. Kommunerne

oplyser, at en forhåndstilkendegivelse typisk efterspørges af køber eller ejen-

domsmægler.

Samtlige 27 kommuner, som har oplyst, at de meddeler fleksboligtilladelser,

der giver bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle

ejer, oplyser, at fleksboligtilladelserne gives til boliger, der er mere end 5 år

gamle. En kommune oplyser dog, at de også meddeler fleksboligtilladelser, der

giver bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle ejer, til

nyere boliger. Data fra BBR viser som supplement hertil, at 9 kommuner har

meddelt fleksboligtilladelser til enkeltstående boliger opført inden for 5 år af

registreringstidspunktet.

Kommunale retningslinjer for meddelelse af fleksboligtilladelser

16 ud af de 34 kommuner, der anvender den udvidede fleksboligordning, og

som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, har fastlagt nærmere retningslin-

jer for meddelelse af fleksboligtilladelser.

Kommunernes retningslinjer er primært knyttet til geografi, og flere kommuner

meddeler kun i begrænset omfang eller slet ikke fleksboligtilladelser i de større

byer inden for kommunegrænsen. De typiske retningslinjer har således en be-

grænsning for meddelelse af fleksboliger i kommunens større byer, købstæder,

handelsbyer eller i centrum af byer. Begrænsningen ligger enten i, at der ikke

gives tilladelser i disse områder, eller at tilladelserne skal meddeles til ejeren

personligt.

Tilsvarende prioriterer nogle kommuner fleksboligtilladelser i områder med af-

folkning og tilbagegang, ligesom andre kommuner har fastsat retningslinjer

om, at der kun gives personlige tilladelser.

Selvom kommunerne ikke angiver det som en nærmere fastsat retningslinje i

kommunen, så afholder visse kommuner sig fra at anvende visse typer af fleks-

boligtilladelser. Således giver 9 kommuner ikke tilladelser, der følger boligen,

mens 11 kommuner ikke giver tilladelser, hvor anvendelsen kan veksle frit

mellem helårsanvendelse og fritidsbrug. Ligeledes meddeler 7 kommuner ikke

bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle ejer.

De kommuner, der ikke har fastsat nærmere retningslinjer, begrunder det pri-

mært med, at de har haft få ansøgninger om fleksboligtilladelser, at retningslin-

jerne udarbejdes i tilfælde af, at der måtte opstå boligmangel, eller at kommu-

nen af andre grunde ikke har fundet det relevant af udarbejde sådanne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

10/13

5. Effekter og afledte konsekvenser af den udvidede fleksboligordning

Til brug for evaluering af den udvidede fleksboligordning er kommunerne i

spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om deres vurdering af effekter og af-

ledte konsekvenser af den udvidede fleksboligordning. Det understreges, at det

følgende er baseret på kommunernes besvarelser og således kommunernes vur-

deringer.

Af de 34 kommuner, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen og anvender

fleksboligordningen, svarer ca. 53 procent, at udvidelsen vurderes at have med-

ført øget efterspørgsel efter fleksboliger i kommunen. Desuden vurderer ca. 17

procent af kommunerne, at den udvidede fleksboligordning har haft betydning

for efterspørgslen efter fleksboliger i områder med tilbagegang. Ca. 9 procent,

svarende til 3 kommuner, vurderer, at den udvidede fleksboligordning har re-

ducereret antallet af boliger i forfald. Endelig har en kommune vurderet, at den

udvidede fleksboligordning har medvirket til, at flere borgere har fået folkere-

gisteradresse i kommunen.

Desuden peger 7 af de 34 kommuner, som har besvaret spørgeskemaundersø-

gelsen og anvender fleksboligordningen, på, at den udvidede fleksboligordning

vurderes at have reduceret affolkningen i landdistrikterne. Tilsvarende oplyser

4 kommuner, at den udvidede fleksboligordning skønnes at have medført øget

vækst i landdistrikterne, ligesom en kommune vurderer, at den udvidede fleks-

boligordning har haft en positiv indvirkning på de kommunale skatteindtægter.

En kommune oplyser, at den udvidede fleksboligordning har medført en øget

efterspørgsel på helårsboliger i mindre kystbyer, hvor især udenlandske købe-

res ønske om at erhverve fleksboliger, presser det lokale boligmarked.

Af de 34 kommuner, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen og anvender

fleksboligordningen, oplyser ca. 44 procent, svarende til 15 kommuner, at de

enten ikke har undersøgt effekten af ordningen, har meddelt for få fleksboligtil-

ladelser til at kunne dokumentere effekter og eventuelle afledte konsekvenser

eller ikke vurderer, at den udvidede fleksboligordning har haft nogen effekt.

I kommunernes besvarelse peges der særligt på, at anvendelsen af de nye typer

fleksboligtilladelser knytter sig til ønsket om større fleksibilitet og investe-

ringssikkerhed. Det er særligt muligheden for, at fleksboligtilladelser knyttes til

boligen frem for ejeren samt muligheden for at meddele fleksboligtilladelser

med bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle ejer, der

i forbindelse med køb og salg af boliger skaber øget sikkerhed for den fremti-

dige anvendelse af boligen og derigennem øget investeringssikkerhed.

De tre kommuner, Lolland, Guldborgsund og Vordingborg, der den 31. decem-

ber 2018 hver har registreret mere end 200 fleksboligtilladelser i BBR, peger

bl.a. på, at en del fleksboliger formentlig ville være tomme og på sigt blive

nedrevet, hvis de ikke blev anvendt som fleksboliger. Det er desuden deres ge-

nerelle indtryk, at fleksboligerne vedligeholdes og benyttes, herunder til udlej-

ning, hvormed fleksboligerne skønnes at bidrage til at skabe økonomisk aktivi-

tet til gavn for lokalsamfund, detailhandel, serviceerhverv mv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

11/13

De tre kommuner har etableret et fælles informations- og markedsføringssam-

arbejde

, der har til formål at udbrede kendskabet til fleksboligordningen og in-

spirere boligkøbere til at købe en fleksbolig i de tre kommuner. Kommunerne

vurderer, at denne indsats kombineret med kommunernes beliggenhed tæt på

Hovedstadsområdet har bidraget til det store omfang af fleksboliger i de tre

kommuner.

Selvom alle fleksboligtilladelser ikke meddeles i forbindelse med en ejen-

domshandel, er det relevant at se på, hvor mange fleksboligtilladelser der med-

deles i forhold til antallet af solgte boliger i de tre kommuner, der anvender

ordningen mest. Ved at sammenholde de to tal, kan man få et indblik i, hvor

stor en rolle fleksboliger spiller på boligmarkedet i de tre kommuner.

Figur 5. Antal solgte boliger sammenholdt med antal meddelte fleksboligtilla-

delser i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner (data fra Boliga

og BBR-særudtræk)

Af figur 5 ses det, at der i evalueringsperioden er meddelt fleksboligtilladelser

svarende til ca. 8-12 procent af den handlede boligmasse. Figur 5 illustrerer ik-

ke en sammenhæng mellem antallet af solgte boliger og meddelte fleksboligtil-

ladelser i de tre kommuner, men viser forholdet mellem fleksboligernes popu-

laritet i kontrast til den handlede boligmasse.

De tre kommuner, som hver har meddelt over 200 fleksboligtilladelser, har i

2018 foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som 264 af kommunernes fleks-

boligejere har besvaret, og som giver et fingerpeg om fleksboligernes anven-

delse og lokale effekter af ordningen. Undersøgelsen peger således på, at fleks-

boligordningen er populær blandt fleksboligejerne.

Undersøgelsen viser desuden, at ca. 56 procent af fleksboligejerne har begrun-

det købet af deres fleksbolig med, at de gerne ville have et (billigt) sommerhus.

41 procent af fleksboligejerne har ikke haft en tilknytning til lokalområdet før

http://www.flexbolig.nu/.

https://www.boliga.dk/salg/.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

12/13

erhvervelsen af fleksboligen. Fleksboligejernes begrundelser for at købe en

fleksbolig er desuden bl.a. ønsker om at gennemføre renoveringsprojekter,

fremtidigt otium, beholde bolig efter fraflytning af folkeregisteradresse samt

overtage et hus fra slægtninge mv.

Undersøgelsen peger desuden på, at fleksboligejerne i væsentlig grad anvender

deres fleksboliger; ca. 15 procent benytter fleksboligen op til 30 dage om året,

ca. 38 procent benytter boligen 30-60 dage om året, ca. 34 procent bruger boli-

gen 60-180 dage om året, mens ca. 13 procent benytter fleksboligen 200-365

dage om året. Sidstnævnte kan vidne om, at fleksboliger i et vist omfang bliver

fleksboligejerens primære bolig. Dette understøttes af, at ca. 57 procent af de

adspurgte fleksboligejere overvejer at bosætte sig permanent i deres fleksbolig,

og at ca. 1/3 heraf ønsker at flytte permanent ind i deres fleksbolig, når de går

på pension. Endelig fremgår det, at mange fleksboligejere værdsætter et leven-

de lokalsamfund frem for et sommerhusområde, når de vælger en fleksbolig.

6. Sammenfatning

Evalueringen af den udvidede fleksboligordning omfatter den treårige periode

fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Evalueringen er baseret på

oplysninger i BBR samt resultater af en spørgeskemaundersøgelse til samtlige

kommuner og supplerende input fra de 3 kommuner (Guldborgsund, Lolland

og Vordingborg kommuner), der hver har registreret over 200 fleksboligtilla-

delser.

Der er i evalueringsperioden registreret 1.610 fleksboligtilladelser fordelt på 48

kommuner, hvoraf tre har meddelt flere end 200 fleksboligtilladelser. Ca. 75

procent af de registrerede fleksboliger er beliggende i kystnærhedszonen. Det

er primært de nye typer fleksboligtilladelser, som blev mulige at meddele med

den udvidede fleksboligordning, som anvendes af kommunerne. Det ses bl.a.

ved, at der primært meddeles fleksboligtilladelser, som følger boligen frem for

ejeren.

Hensynet om fleksibilitet, borgernes efterspørgsel og boligernes omsættelighed

i forbindelse med køb og salg er blandt årsagerne til kommunernes valg af

fleksboligtilladelsestype, ligesom det ofte er politisk besluttet hvilke typer

fleksboligtilladelser, der gives i den enkelte kommune. Ca. 37 procent af kom-

munerne har fastlagt nærmere retningslinjer for meddelelse af fleksboligtilla-

delser, hvilke primært knytter sig til geografi.

De kommuner, som anvender den udvidede fleksboligordning, har generelt ta-

get positivt imod den, og særligt de tre kommuner, der anvender den i størst

omfang, synes at betragte den som et nyttigt instrument til at få anvendt huse,

der ellers på sigt ville risikere at forfalde. De ser fortsat et potentiale for at

meddele fleksboligtilladelser, herunder efter den udvidede fleksboligordning,

og vurderer ikke, at det fulde potentiale kan ses eller er nået endnu. Tilsvarende

forventer de, at ordningen kan bidrage til at skabe øget bosætning på sigt.

Der er ikke på baggrund af evalueringen grundlag for at vurdere, hvorvidt den

udvidede fleksboligordning generelt har haft økonomiske effekter og afledte

konsekvenser. Enkelte kommuner peger på, at den udvidede fleksboligordning

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 227: Evaluering af den udvidede fleksboligordning, fra erhvervsministeren

13/13

har reduceret affolkningen i kommunen og medført øget vækst i landdistrikter-

ne. Generelt vurderer de tre kommuner, der i størst omfang anvender fleksbo-

ligordningen, at den udvidede fleksboligordning lokalt kan have haft en positiv

effekt på efterspørgslen efter fleksboliger, deres omsættelighed og antallet af

boliger i forfald.