ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 226
Offentligt

ET MERE DEMOKRATISK

ERHVERVSLIV

ENHEDSLISTENS UDSPIL TIL FREMME AF

DEMOKRATISKE OG KOOPERATIVE VIRKSOMHEDER

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

INDHOLD

10 Gode institutionelle og demokratiske rammer for erhvervsdemokratiet

Etablering af nye demokratiske selskabsformer

Registrering af demokratiske virksomheder

Fjern benspænd for andelskasser

Lovsikring af medlemsindflydelse i demokratiske virksomheder

17 Bedre rammevilkår for demokratiske virksomheder

Målrettet erhvervsfremme for demokratiske virksomheder

Understøtte udviklingen af demokratiske platformer

Forskning i erhvervsdemokrati

Fordele ved udbud og offentlige kontrakter

Målrettede skattefradrag til demokratiske virksomheder

25 Omdannelse fra traditionelle til demokratiske virksomheder

Skattefordele og rådgivning ved overdragelse til demokratisk drift

Forkøbsret til medarbejdere virksomhedssalg

30 Adgang til kapital

Nye investeringsfonde

Crowdfunding – den nye kooperative finansiering

Nedsættelse af en kommission for demokratisk ejerskab

36 Finansiering

37 Noter

Dette udspil er udarbejdet af Enhedslistens økonomiske sekretariat v. Pelle Dragsted og Poya Pakzad. Enhedslistens Politisk-Økonomiske

udvalg har givet værdifuld sparring. Vi har også trukket på en lang række eksterne ekspertressourcer i arbejdet.

Vi vil gerne særligt takke Susanne Westhausen fra Kooperationen, samt Magnus Skovrind Pedersen og Andreas Pinstrup fra Tænketanken

Demokratisk Erhverv. Også en stor tak til Søren Nielsen-Gravholt og kooperativet Analyse & Tal for hjælp i research-fasen. Indholdet står

dog som altid for egen regning.

For yderligere information: Pelle Dragsted [email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

RÉSUME

RESUMÉ

Mere demokratisk ejerskab i erhvervslivet er et vigtigt redskab til at

modvirke den stigende økonomiske ulighed, sikre gode arbejdsvil-

kår, og samtidig øge borgernes demokratiske indflydelse på sam-

fundet. Men virksomheder, som er ejet af forbrugere og medarbej-

dere, er også både mere produktive, langtidsholdbare og mod-

standsdygtige end traditionelle kapital-ejede selskaber. På trods af

en lang tradition for demokratisk ejerskab, sakker Danmark bagef-

ter den internationale udvikling på området i disse år.

I dette udspil præsenterer Enhedslisten en række forslag til at

skabe bedre rammevilkår for den demokratiske erhvervssektor i

Danmark. Formålet er at skabe en ny bølge af demokratiske virk-

somheder i Danmark. Blandt de vigtigste forslag kan nævnes:

• Vi vil etablere en helt ny demokratisk selskabsform, som gør det

nemt for iværksættere at starte og drive nye demokratiske virk-

somheder.

• Vi vil oprette en registreringsordning for demokratiske virksom-

heder, som kan give mulighed for at tilgodese demokratiske

virksomheder f.eks. ved offentlige udbud og med særlige skatte-

fordele.

• Vi vil skabe en ny gren i erhvervsfremme-systemet, som er sær-

ligt målrettet demokratiske iværksættere og virksomheder.

• Vi vil understøtte generationsskifter, hvor ejeren sælger virk-

somheden til medarbejdere eller forbrugere, blandt andet gen-

nem fordelagtige skattefradrag.

• Vi vil sikre bedre adgang til kapital for demokratiske virksomhe-

der gennem etablering af både offentlige og branchefinansie-

rede investeringsfonde, samt via understøttelse af demokratisk

crowdfunding.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

INDLEDNING

Danmark har en lang tradition for fælleseje og demokratisk for-

valtning i erhvervslivet og økonomien.

Siden 1800-tallet har grupper i befolkningen ofte reageret på

uretfærdigheder i det kapitalistiske marked, overpriser, ringe ar-

bejdsforhold eller andre urimeligheder ved at skabe deres egne

demokratiske og fællesejede virksomheder.

Landmænd slog sig sammen i andelsvirksomheder og lavede de-

res egne mejerier og slagterier for at undgå at betale urimeligt høje

avancer til mellemmænd. Der opstod tusindvis af fællesejede

brugsforeninger som reaktion på ågerpriser hos grossisternes køb-

mænd. Arbejdere grundlagde medarbejderejede kooperativer for

at sikre bedre arbejdsvilkår og for selv at beholde værdien af de-

res arbejde. Der blev skabt billigere boliger i den almene boligsek-

tor, hvor lejerne i fællesskab bestemmer, og hvor ingen tjener

penge på udlejningen. I forsyningssektoren blev bl.a. kraft- og

vandværker organiseret kommunalt eller i forbrugerejede andels-

selskaber.

Billigere kredit og forsikring blev tilbudt i andels- og sparekasser,

fællesejede realkreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber,

som ikke skulle levere store afkast til eksterne aktionærer.

Og den demokratiske sektor står stadig stærkt i det danske er-

hvervslandsskab. Vores største dagligvarekæde Coop er et andels-

selskab, som er 100 pct. kundeejet, og hvor kunderne selv vælger

ledelsen. Demokratisk kundeeje er stadig den dominerende ejer-

form i forsyningssektoren. Vores største realkreditinstitut Nykredit

er ejet af kunderne, og der findes stadig en række pengeinstitutter

og forsikringsselskaber med fuldt eller delvist fælleseje og demo-

kratisk forvaltning.

kratiske virksomheder. En undersøgelse fra Cooperative Europe vi-

ste, at der i Italien i 2013 blev skabt 7.500 nye kooperativer, i Belgien

650 og i Sverige 550. Der findes ikke præcise opgørelser fra Dan-

mark, men tallet herhjemme er betydeligt lavere.

Stærke fordele ved erhvervsdemokrati

Svækkelsen af den demokratiske erhvervstradition i Danmark er en

trist og skadelig udvikling. For der er store samfundsmæssige for-

dele ved at have en stærk erhvervsdemokratisk sektor baseret på

fælleseje og demokratisk forvaltning.

Et stærkt, dybt og bredt erhvervsdemokrati baseret på ansatte

og forbrugeres aktive deltagelse kan være med til at skabe en øko-

nomi, hvor samfundsbehov og samfundsansvar gensidigt under-

støtter hinanden. En økonomi baseret på bæredygtig produktion,

etisk forbrug, langsigtede investeringer og et meningsfuldt arbejds-

liv.

Desuden er fællesejede finansinstitutioner, forbrugerejede an-

delsselskaber og medarbejderstyrede virksomheder med til at

skabe en mere robust økonomi og mere stabil beskæftigelse, som

er mindre sårbar over for økonomiske kriser og nedture.

• Mere demokrati

I dag er knap 70 pct. af de konventionelle virksomheder enkelt-

mandsejet. Størsteparten af de resterende 30 pct. er styret af en

lille håndfuld ejere, aktionærer og fondsvirksomheder.

Det

burde egentlig være unødvendigt at sige, men et samfund med

mange demokratisk forvaltede virksomheder er også et mere

demokratisk samfund. Vi er simpelthen flere om at tage vigtige

økonomiske beslutninger i samfundet, end når ejerskabet er

overladt til en kapitalfond, rigmandsfamilier eller aktieselska-

ber.

De demokratisk styrede virksomheder er mere tilbøjelige end

konventionelle virksomheder til at vægte hensynet til de an-

satte, lokalsamfundet og miljøet højt. Det er f.eks. ikke tilfældigt,

at en kundeejet virksomhed som Coop har været frontløber, når

det gælder økologi, eller at de andelsejede energiselskaber spil-

ler en vigtig rolle for den grønne omstilling. Det er naturligt, at

demokratiske virksomheder ofte vil tage mere almennyttige

samfundshensyn end en kapitalfond, der har øjnene stift rettet

mod næste års bundlinje.

• Større økonomisk lighed

Fælleseje i økonomien er også et vigtigt redskab mod den vok-

sende økonomiske ulighed. Ejerskab over kapital er i stadig hø-

jere grad den helt afgørende faktor for velstandsfordelingen.

Penge tjenes ikke først og fremmest på arbejde, men på afkast

af kapital. I tillæg til progressiv beskatning er fælleseje i økono-

mien derfor en oplagt foranstaltning mod den indbyggede ulig-

hedsskabelse, der følger af at ejerskabet er koncentreret på få

hænder.

Når vi ejer virksomheder i fællesskab, vil lønnen blive

mere lige

, og eventuelle overskud vil fordeles mellem flere men-

Tilbagegang for demokratiet

Desværre har den demokratiske erhvervssektor de seneste årtier

været i tilbagegang. Spare- og andelskasser er blevet forvandlet til

aktieselskaber og er blevet overtaget af de store kommercielle fi-

nanshuse. Det samme er sket med store dele af den foreningsejede

realkredit og med store kundeejede forsikringsselskaber. Også på

forsyningsområdet har profitmotiverede og ikke-demokratiske

virksomheder fået fodfæste. Og vi har ikke længere store medar-

bejderejede virksomheder.

Der er mange årsager til tilbagegangen. De seneste årtiers nyli-

beralistiske paradigme så på fælleseje og erhvervsdemokrati som

besværlige benspænd for markedskræfternes udfoldelse. Politi-

kerne fra stort set alle dele af det politiske spektrum fulgte denne

sirenesang, og skabte fordelagtige rammevilkår for privatisering og

afvikling af det gensidige og kollektive ejerskab.

I mange af de tilbageværende demokratiske virksomheder er

demokratiet udfordret af topstyring og bureaukratisering, som har

begrænset kunderne og medlemmernes indflydelse til det rent

symbolske niveau.

I modsætning til denne udvikling har vi i de seneste år i andre

europæiske lande, Canada og USA set en voldsom vækst i demo-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

INDLEDNING

nesker, frem for at koncentreres hos en kapitalejende elite i top-

pen af samfundet.

• Lavere priser for forbrugerne

De forbrugerejede virksomheder har gennem tiden også vist sig

i stand til at levere lavere priser. Det er en konsekvens af, at de

er non-profit, og at de ikke skal levere et overskud til eksterne

ejerkredse eller aktionærer. At forbrugereje sikrer lavere priser,

har vi bl.a. set med al tydelighed i realkreditsektoren, hvor pri-

vatiseringen og kommercialiseringen af den tidligere forbruge-

rejede realkredit har medført voldsomt stigende gebyrer og bi-

dragssatser, fordi realkreditinstitutterne nu skal levere et ”mar-

kedskonformt” afkast.

• Stærkere virksomheder

De fællesejede og demokratiske virksomheder er også mere

drifts- og konkurssikre. På næsten alle parametre, som vi almin-

deligvis forbinder med god virksomhedsførelse og en sund sam-

fundsøkonomi, viser evidensbaseret forskning over en længere

årrække, at demokratiske virksomheder som kooperativer og an-

delskasser klarer sig bedre end deres konventionelle modstykker.

Fælleseje og medarbejderejerskab bidrager i et betydeligt om-

fang til produktiviteten

, skaber en højere og mere stabil beskæf-

tigelsesgrad

, større stabilitet i krisetider,

bedre overlevelsesrate

ved ejerskifte,

og højere trivsel og medarbejdermotivation.

De positive fordele bekræftes i en undersøgelse i 2012 fra EU’s

økonomiske og sociale udvalg. Undersøgelsen finder, at virk-

somheder med demokratisk forvaltning er mere robuste – og at

langt flere af dem overlevede finanskrisen i forhold til konventi-

onelle virksomheder. Udvalget peger på, at bæredygtigheden

skyldes, at kooperativer og medarbejderstyrede virksomheder

kan planlægge mere langsigtet end de privatejede selskaber.

• Fraværet af klare juridiske og erhvervsretslige rammer.

• En manglende viden om erhvervsdemokrati i samfundet og hos

relevante myndigheder.

• Manglende adgang til rådgivning og bistand.

• Ringe adgang til kapital.

I dette udspil præsenterer vi en stribe tiltag, som vil fjerne eller mi-

nimere disse barrierer. Dermed skaber vi bedre rammer for de ek-

sisterende demokratiske virksomheder, gør det lettere at etablere

nye kooperativer fra bunden, samt lettere at omdanne konventio-

nelle virksomheder til demokratiske virksomheder gennem ejer-

skifte til medarbejdere eller forbrugere. Forslagene er i overens-

stemmelse med ILOs (International labour Organization) anbefa-

linger om fremme af kooperativer.

DET VIL ENHEDSLISTEN

1. Gode institutionelle og juridiske rammer

• Etablere en ny lovreguleret demokratisk selskabsform.

• Indføre en ny registreringsordning for demokratiske

virksomheder.

• Fjerne barrierer for demokratiske virksomheder på

det finansielle område.

• Lovsikre medlemmernes rettigheder i demokratiske

virksomheder.

2. Gode rammevilkår

• Målrettet erhvervsfremmeindsats til demokratiske

iværksættere og virksomheder.

• Bedre viden og rådgivning fra offentlige myndigheder.

• Understøtte demokratiske platformsvirksomheder.

• Støtte forskning i erhvervsdemokrati.

• Give skattefordele til demokratiske virksomheder.

3. Omlægning til demokratisk drift

• Skattefradrag ved generationsskifte til demokratiske

virksomheder.

• Tilbudspligt til medarbejdere og forbrugere ved

virksomhedssalg.

4. Adgang til kapital

• Etablere Danmarks Erhvervsdemokratiske Investeringsfond.

• Etablere en branche-finansieret kooperativ fællesfond.

• Udvikling af og skattefradrag for crowdfunding målrettet

demokratisk erhvervsdrift.

5. Etablere kommission for demokratisk ejerskab

• Nedsætte bredt sammensat kommission, der skal analysere for-

dele og ulemper ved forskellige ejerskabsformer og give anbefa-

linger til fremme af demokratisk ejerskab.

Vi skal vende udviklingen

Der er altså betydelige sociale og økonomiske fordele ved en stærk

demokratisk sektor i økonomien. Enhedslisten ønsker derfor, at få

vendt udviklingen, så vi igen kan få en stærk og voksende demo-

kratisk erhvervssektor, der kan bidrage til en sundere og mere in-

klusiv forvaltning af samfundsøkonomien.

En mere demokratisk forvaltet økonomi hverken kan eller skal

først og fremmest startes oppefra ad politisk vej. Den må tage ud-

gangspunkt i de borgere, forbrugere, medarbejdere og iværksæt-

tere, som har eller ønsker at oprette demokratiske virksomheder.

Men ligesom vi gennem de seneste år har arbejdet for at skabe

gode rammer for den grønne omstilling af økonomien, bør vi frem-

over også sætte gode rammer for en demokratisk omstilling af er-

hvervssektoren. Demokratisk deltagelse i økonomi og erhverv er li-

gesom bæredygtighed en værdi, som bør understøttes og fremmes.

I dag er det alt for vanskeligt at oprette demokratiske virksom-

heder i Danmark. Det skyldes en række barrierer, såsom:

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

INDLEDNING

Boks 1

HVAD ER DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER?

Demokratiske virksomheder kaldes også kooperativer, og har

det til fælles, at ejerskabet i virksomheden er spredt ud til

større grupper af virksomhedens interessenter. Det kan være

medarbejderne i et kooperativ, mælkeproducenterne i et an-

delsmejeri, kunderne i et andelsselskab, eller låntagerne i f.eks.

en andelskasse. Demokratiet i de demokratiske virksomheder

er baseret på samme princip som det politiske folkestyre –

nemlig én person, én stemme. Alle medlemmer har lige meget

at skulle have sagt, og er med til at vælge ledelsen og be-

stemme rammerne for virksomhedens drift. På den måde ad-

skiller de sig fra f.eks. aktieselskaber, hvor beslutningsmagten

er fordelt efter aktiepostens størrelse.

Hvis der uddeles udbytte fra overskud fra virksomhedens drift

sker det ligeligt mellem medlemmerne, og der er også ofte be-

grænsninger på lønforskelle. Endelig har mange demokratiske

virksomheder en såkaldt udelelig reserve – en kapitalreserve,

der ikke kan udbetales som udbytte, men som sikrer virksom-

hedens levedygtighed.

Der er flere typer demokratiske virksomheder. De er som of-

test kendetegnet af, hvem der udgør kooperativets medlem-

mer. De mest almindelige typer er:

Medarbejderkooperativer

Medarbejderkooperativer er virksomheder, hvor medlemmerne

udgøres af de ansatte i virksomheden, der ligeligt ejer og ofte

styrer virksomheden i fællesskab. Modsat de engelsktalende

og sydeuropæiske lande findes der få medarbejderkooperati-

ver i Danmark. Eksempler på danske medarbejderkooperativer

er entreprenørvirksomheden Logik og co., den grafiske virk-

somhed Eks-Skolens Trykkeri, Murersvendenes Aktieselskab, el-

ler foreningen Analyse og Tal.

Forbrugerkooperativer

I forbrugerkooperativer er det aftagerne af virksomhedens

produkter og services, der udgør medlemsbasen og dermed

ejer virksomheden. I Danmark spænder forbrugerkooperativer

over forsikring, elforsyning, detailhandel, bolig m.m. Det måske

mest kendte forbrugerkooperativ i Danmark er detailhandel-

svirksomheden Coop, der tæller 1,7 mio. medlemmer, og er en

af de største aktører på detailmarkedet. I forsyningssektoren

er de forbrugerejede selskaber også dominerende.

Producentkooperativer

Medlemmerne i producentkooperativer udgøres af private virk-

somhedsejere, der indgår i et frivilligt kædesamarbejde. Det

kan f.eks. være mælkeproducerende landmænd, som i fælles-

skab ejer et mejeri, som det er tilfældet i bl.a. Thiese An-

delsmejeri. Også mastodonter som Arla og Danish Crown er

producentkooperativer, der dog har mistet meget af deres op-

rindelige demokratiske særkende.

Kreditkooperativer

I den finansielle sektor har vi kreditkooperativer i form af an-

delskasser og foreningsejet realkredit. Her er det kunder med

konto og/eller lån, der er medlemmer af kooperativet. Det

gælder bl.a. pengeinstitutter som Merkur Andelskasse og Fæl-

leskassen. Danmarks største realkreditinstitut Nykredit har

også en forening af låntagere som majoritetsaktionær. Det

samme er tilfældet i en række såkaldt gensidige forsikringssel-

skaber såsom GF Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring.

Kooperativer i lokalsamfund

Lokalsamfund kan også grundlægge fællesejede, demokratisk

forvaltede virksomheder. Det ser vi i en række landsbysam-

fund, hvor borgerne har valgt at drive f.eks. en købmand, en

biograf eller et kulturhus som en forening eller anden form for

demokratisk virksomhed.

Der findes flere forskellige typer af kooperativer, f.eks. boligko-

operativer, multistakeholder-kooperativer, lokale kooperativer

og mikrofundede kooperativer. For et nærmere indblik kan du

med fordel læse rapporten ’Danmarks Demokratiske Virksom-

heder’ af Tænketanken Demokratisk Erhverv.

Link: https:/

/demokratiskerhverv.dk/wp-content/

uploads/2019/03/Danmarks-Demokratiske-Virksomheder.pdf

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

INDLEDNINGL

Boks 2

DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK OG INTERNATIONALT

Historien er rig på fælleseje i økonomien. Men principperne for

vore dages kooperative virksomhedsform blev grundlagt af en

række borgere i Rochdale i Storbritannien for mere end 100 år

siden (Se boks 5). Virksomheder, der i dag arbejder ud fra disse

principper, findes over alt på kloden og i alle brancher.

Omkring en milliard mennesker i verden er medlemmer af et

kooperativ, og 10 pct. af verdens lønmodtagere er ansat i et

kooperativ. I Europa omsætter mere end 170.000 kooperativer

på tværs af forskellige brancher over 1.000 mia. EUR om året

svarende til 10 pct. af Europas økonomi. Sektoren beskæftiger

knap 5 mio. ansatte og tæller flere end 140 mio. medlem-

mer.

I Danmark har den demokratiske sektor i modsætning til an-

dre steder i verden ikke opfattet sig selv som en samlet sektor,

måske fordi de medarbejderejede virksomheder og andelsvirk-

somhederne udspringer af to forskellige politiske traditioner.

Arbejdsgiver og interesseorganisationen Kooperationen har så-

ledes samlet organiseret medarbejderejede virksomheder,

mens de andels- og forbrugerejede virksomheder ikke har haft

en samlet repræsentation. Senest har man dog på tværs af

sektoren etableret Tænketanken Demokratisk Erhverv, der

samler hele den demokratiske erhvervssektor.

På grund af opdelingen og fraværet af egentlige kooperative

virksomhedsformer i Danmark findes der ikke en udfyldende

opgørelse over antallet af demokratiske virksomheder her-

hjemme. Tænketanken Demokratisk Erhverv har dog i en nylig

rapport opgjort antallet af demokratiske virksomheder i Dan-

mark til 18.605, hvoraf de fleste er forbrugerejede. Ifølge tæn-

ketanken beskæftiger den demokratiske sektor flere end

150.000 arbejdere, og havde i 2017 en omsætning for over 330

mia. kr.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

KAPITEL 1

GODE INSTITUTIONELLE

OG DEMOKRATISKE RAMMER

FOR ERHVERVSDEMOKRATI

Hvis den demokratiske erhvervssektor skal trives og vokse, kræver

det klare og passende juridiske rammer, der sikrer gode vilkår for

både nye og eksisterende demokratiske virksomheder.

Enhedslisten ønsker at etablere en ny demokratisk selskabsform

skræddersyet til de forskellige kooperative virksomhedsformer. Vi

vil også fjerne de barrierer, der i dag står i vejen for at etablere nye

andelskasser og foreningsejede realkreditinstitutter. Samtidig vil vi

indføre en certificeringsordning for demokratiske virksomheder på

tværs af selskabsform. Endelig vil vi indføre nogle lovsikrede mini-

mumstandarder, der sikrer demokratiet i både eksisterende og nye

demokratiske virksomheder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

GODE INSTITUTIONELLE OG DEMOKRATISKE RAMMER FOR ERHVERVSDEMOKRATIET

ETABLERING AF NYE

DEMOKRATISKE SELSKABSFORMER

Demokratiske danske virksomheder er i dag organiseret i mange

forskellige selskabsformer. Nogle er registreret som foreninger eller

andelsselskaber med begrænset ansvar (hhv. FMBA og AMBA). Andre

er oprettet som fonde, ApS’er og endda som aktieselskaber, hvor

aktierne er ejet af en forening eller fond, som medlemmerne driver

efter demokratiske principper. Ingen af disse selskabsformer er dog

skræddersyet til den kooperative selskabsform.

I en række andre europæiske lande findes der én eller flere spe-

cifikke kooperative selskabsformer, der har klare lovmæssige ram-

mer om f.eks. medlemmernes rettigheder og pligter. I sydeuropæi-

ske lande med en stærk kooperativ sektor, såsom Spanien og Ita-

lien, er der omfattende love, der regulerer de kooperative selska-

ber.

Men også f.eks. Norge har indført en specifik kooperativ sel-

skabsform, det såkaldte Samvirkeforetak (SA).

SR-regeringen indførte i 2014 en ny selskabstype i form af det så-

kaldte medarbejderinvesteringsselskab. Men her er der ikke tale

om en reelt demokratisk virksomhedsform, der sikrer medarbej-

dernes demokratiske indflydelse.

Der kan være fordele ved, at de demokratiske virksomheder

har friheden til at vælge mellem forskellige selskabsformer, men

omvendt giver det også nogle udfordringer. Både i forhold til at

kunne skelne de demokratiske virksomheder fra øvrige selskaber

med henblik på at give dem særligt fordelagtige rammevilkår.

Men også fordi, det kan gøre det mindre enkelt for iværksættere

at etablere nye demokratiske virksomheder, når der ikke findes

en klar og enkel virksomhedsform, tilpasset netop den demokra-

tiske virksomhed.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR

Enhedslisten vil etablere en egentlig erhvervsdemokratisk sel-

skabsform i Danmark, som eksisterende og nye demokratiske virk-

somheder kan vælge at etablere sig under, hvis de ønsker det.

Vi vil nedsætte en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, der med

inspiration fra andre landes erhvervslovgivning skal fremlægge et

forslag til en ny dansk demokratisk selskabsform. Arbejdsgruppen

skal bestå af embedsmænd fra de relevante ministerier og styrel-

ser, repræsentanter fra demokratiske virksomheder og brancheor-

ganisationer, samt juridiske sagkyndige fra ICA (Den Internationale

Kooperative Alliance).

Der skal være tale om en selskabsform, som kan omfatte alle ty-

per af demokratiske virksomheder, men med en række specifikke

rammer tilpasset den enkelte type. Der er f.eks. brug for andre reg-

ler i en medarbejderejet virksomhed end i et forbrugerejet selskab.

Der skal være en udstrakt frihed til at indrette egne vedtægter,

Boks 3

DEN UDELELIGE RESERVE

En udelelig reserve er en fælles kapital i virksomheden, som

ikke kan uddeles til medlemmerne – hverken som dividende el-

ler ved virksomhedens ophør. I en kooperativ virksomhed kan

der være en motivation til at udbetale hele det årlige overskud

til medlemmerne. Men det står i modsætning til behovet for at

polstre sig til perioder med lavkonjunktur, eller behovet for at

spare op til investeringer i forbindelse med udvidelse og op-

skalering.

Derfor indgår der i de fleste europæiske lovgivninger om ko-

operative virksomhedsformer et krav om, at en del af det år-

lige overskud på virksomhedens drift skal indbetales i en så-

kaldt udelelig reserve for at sikre virksomhedens robusthed.

Det har ifølge forskningen haft meget stor betydning for den

demokratiske sektors vækst og bæredygtighed. I det store

spanske kooperativ Mondragón indbetales 60 pct. af over-

skuddet i den udelelige reserve. Det har været forudsætnin-

gen for den succeshistorie, der har gjort virksomheden til

Spaniens fjerde største arbejdsgiver. Men den udelelige re-

serve er også en forsikring mod, at virksomheden overgår til

ikke-demokratisk drift. Ved salg eller opløsning af virksomhe-

den overdrages den udelelige reserve nemlig i de eksiste-

rende europæiske lovgivninger til den kooperative bevægelse

– enten til brancheorganisationen eller til en fællesfond. Det

forhindrer, at en ny generation af medlemmer kan kapitali-

sere på den værdi, som tidligere generationer af medlemmer

har skabt i virksomheden, og det fremtidssikrer virksomheden

for nye generationer.

Omfanget af kravet til den udelelige reserve er forskellig fra

land til land. I Italien er kravet 30 pct., mens det i Frankrig lig-

ger på 15 pct. og i Spanien 20 pct.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

GODE INSTITUTIONELLE OG DEMOKRATISKE RAMMER FOR ERHVERVSDEMOKRATIET

men ligesom for andre virksomhedsformer skal den nye koopera-

tive selskabsform leve op til en række kriterier.

Enhedslisten foreslår følgende hovedkriterier, der skal kendetegne

en ny kooperativ selskabsform:

1. Have udgangspunkt i Den internationale Kooperative Alliances

principper for demokratisk virksomhedsdrift (Se boks 5)

2. Have som hovedformål at fremme medlemmernes fælles inte-

resser som f.eks. medarbejdere eller forbrugere.

Formålet med virksomheden er dermed ikke som for andre virksom-

heder at skabe afkast til eksterne investorer eller ejerkredse, men at

tjene de til enhver tid deltagende medlemmers interesser. Herudover

kan virksomheden have andre samfundsgavnlige formål.

3. Være demokratisk styret baseret på princippet om én mand én

stemme – uanset omfang af indskudt kapital.

Medlemmerne skal ved åbne og demokratiske valgprocesser enten

direkte eller indirekte vælge virksomhedens ledelse. Alle medlem-

mer kan stille op til ledelses- og tillidsposter.

Medlemmer har fuld informationsret. Dvs. at ledelsen skal dele op-

lysninger om økonomi, regnskab, og vigtige beslutninger. Der skal

evt. være mulighed for, at investorer uden for medlemskredsen kan

investere i virksomheden, men medlemmernes andel må aldrig

falde under 55 pct. og stemmerettighederne aldrig under 66 pct. Og

der skal fastsættes et loft over forrentningen.

4. Være åben for nye medlemmer

Alle der har eller får den samme relation til virksomheden som den

nuværende medlemsskare skal have fri adgang til at blive medlem

og dermed medejer på samme vilkår som de eksisterende ejere.

Det betyder at f.eks. alle nye ansatte i en medarbejderejet virk-

somhed efter en periode på maksimalt 6 måneder skal kunne

træde ind i kooperativet med fulde demokratiske rettigheder.

5. Kapitalen er social

Medlemmer, der træder ud af virksomheden, kan alene tage den

kapital med ud, som de evt. personligt har indskudt. Der kan evt.

tillades en rimelig forrentning.

6. Have pligt til at indbetale en fast del af overskuddet til en

udelelig reserve (se boks 3).

Enhedslisten foreslår, at minimum 20 pct. af det årlige overskud i

virksomheden skal indbetales til en såkaldt udelelig reserve i virk-

somheden, som ikke kan udbetales som udbytte til medlemmerne,

men alene bruges til at polstre eller investere i virksomheden. Ved

virksomhedens ophør eller salg skal den udelelige reserve overfø-

Boks 4

MEDARBEJDERKOOPERATIVET

En af de demokratiske virksomhedsformer, der er under be-

tydelig vækst i mange lande, er medarbejderkooperativet.

Et kooperativ hvor det er de til enhver tid ansatte der ejer

virksomheden. I Danmark har vi også en række mindre

medarbejderkooperativer, men i forhold til mange andre

lande, er vi langt bagud i forhold til etableringen af medar-

bejderejede kooperativer på trods af en stigende interesse

blandt iværksættere.

Særligt i lande som Italien, Frankrig og Spanien er medar-

bejderkooperativer udbredte. Et af de mest kendte eksem-

pler på et medarbejderkooperativ er virksomheden Mon-

dragón, som er den fjerde største arbejdsgiver i Spanien

med 260 datterselskaber og over 75.000 ansatte i 35 lande,

og et årligt overskud på 2 milliarder EUR.

Det er afgørende at den nye demokratiske selskabsform ska-

ber gode rammer specifikt for etableringen af nye medarbej-

derkooperativer, der er målrettet denne virksomhedsform

(se blandt andet side 25-28).

res til Den Kooperative Fællesfond. Den udelelige reserve skal så-

ledes sikre virksomhedens robusthed og modvirke privatkapitali-

stiske overtagelser.

7. Have pligt til at indbetale 3 pct. af overskuddet til den Koope-

rative Fællesfond (se side 30)

Ved at indbetale en del af overskuddet til den kooperative fælles-

fond får virksomheden samtidig adgang til at søge om lån og an-

dre ydelser hos fællesfonden og medvirker til at bane vejen for nye

demokratiske virksomheder.

8. Medarbejderne sikres lønmodtagerrettigheder

I den gældende danske lovgivning er det et problem, at man som

medlem i f.eks. en AMBA med under 11 medlemmer opfattes som

selvstændig – og ikke som lønmodtager. Dermed kan man være

dårligere stillet i forhold til f.eks. dagpenge, feriepenge, barsel, m.m.

Den kooperative virksomhedsform skal sikre, at medlemmerne

ikke mister de rettigheder, som andre lønmodtagere har.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

GODE INSTITUTIONELLE OG DEMOKRATISKE RAMMER FOR ERHVERVSDEMOKRATIET

REGISTRERING AF

DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

Etableringen af en kooperativ selskabsform vil ikke ændre på, at

der i dag eksisterer en række demokratiske virksomheder i andre

selskabsformer, og at der sikkert også i fremtiden vil blive etable-

ret nye.

Enhedslisten ønsker at skabe gode rammevilkår for alle demo-

kratiske virksomheder uanset selskabsform, men det forudsætter,

at det er muligt at skelne dem fra de ikke-demokratiske virksom-

heder. Derfor ønsker Enhedslisten at give demokratiske virksomhe-

der mulighed for at lade sig registrere.

• Begrænsning på ekstern ejerskabs- og stemmeandel.

Maksimalt 45 pct. af den totale kapital og 34 pct. af stemmerne

må ejes af eksterne investorer. Og der skal fastsættes et loft

over forrentningen.

• Den Kooperative Fællesfond.

Virksomheden er medlem af og indbetaler 3 pct. af sit overskud

til Den Kooperative Fællesfond.

• Overenskomst

Virksomheden har overenskomst med sine medarbejdere og en

politik for samfundsansvar.

Kriterierne skal formuleres, så demokratiske virksomheder uanset

selskabsform kan omfattes. En række medarbejderkooperativer,

som f.eks. entreprenør-virksomheden Logik og Co., er organiseret

fondskonstruktioner.

Registreringsordningen administreres af et nyt erhvervsdemo-

kratisk kontor under Erhvervsstyrelsen, der skal godkende og føre

tilsyn med, at de registrerede demokratiske virksomheder lever op

til kriterierne for certificeringen. Det vil fremgå af CVR-registeret på

virk.dk, at virksomheden er en Registreret Demokratisk Virksomhed

(RDV).

For virksomhederne giver registreringen en mulighed for at mar-

kedsføre sig som en demokratisk virksomhed udadtil. Ligesom de

får adgang til den Kooperative Fællesfond. Men registreringen vil

først og fremmest skabe mulighed for at tage politiske beslutnin-

ger, der målretter specifikke fordelsprogrammer til registrerede

demokratiske virksomheder, f.eks. ved offentlige udbud, m.m. (se

side 22-26). Lever virksomhederne op til disse kriterier vil de i øvrigt

også kunne ansøge om, at bruge den kooperative bevægelses do-

mæne .coop, som administreres af den Internationale Kooperative

Alliance

ENHEDSLISTEN FORESLÅR

Der etableres en offentlig registreringsordning, der på tværs af sel-

skabsformer gør det muligt at registrere sig som demokratisk virk-

somhed, på samme vis som det i dag er muligt at registrere sig som

en såkaldt socialøkonomisk virksomhed.

En registrering som demokratisk virksomhed bør forudsætte, at

den ansøgende virksomhed lever op til følgende krav:

• Ét medlem, én stemme

Demokratiet i virksomheden er organiseret efter princippet ét

medlem, én stemme. Vedtægterne sikrer, at det er medlem-

merne som direkte eller indirekte vælger virksomhedens ledelse,

og at medlemmerne har reel indflydelse på alle afgørende be-

slutninger.

• Medlemskabet er åbent

I f.eks. medarbejder-kooperativer skal alle ansatte kunne blive

medlemmer, og i forbrugerejede virksomheder skal alle aftagere

på samme vis have mulighed for at være medlemmer med lige

demokratiske rettigheder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

GODE INSTITUTIONELLE OG DEMOKRATISKE RAMMER FOR ERHVERVSDEMOKRATIET

Boks 5

DE SYV KOOPERATIVE PRINCIPPER

I 1844 satte en gruppe arbejdere i den engelske by Rochdale sig

ned og formulerede syv principper for, hvordan en virksomhed

kunne være til nytte både for sig selv og for medlemmerne.

Centralt for det, som senere skulle blive kendt som de koope-

rative principper, var, at virksomheden skulle være medlems-

ejet, ledelsen skulle være demokratisk, og en eventuel divi-

dende skulle fordeles mellem medlemmerne.

I dag ligger principperne til grund for de værdier, som moderne

kooperative virksomheder og organisationer verden over bliver

drevet efter. Hele andelsbevægelsen og hele den kooperative

bevægelse i Danmark bygger på de syv kooperative principper.

Det samme gør sig gældende på verdensplan, hvor omkring en

milliard mennesker, der er medlemmer af kooperativer, driver

virksomhed på de syv kooperative principper.

• 1. Frit og ligeværdigt medlemskab

Kooperativer er frivillige organisationer, der er åbne for alle,

som vil benytte sig af deres ydelser, og som er villige til at

bidrage aktivt til udviklingen af organisationen uden hensyn

til køn, social status, etnisk baggrund og politisk eller religiøs

overbevisning.

• 2. Demokratisk medlemskontrol

Kooperativer er demokratiske organisationer, der kontrolle-

res af sine medlemmer. Medlemmerne deltager aktivt i at

fastlægge politikker og træffe beslutninger. Valgte repræ-

sentanter står til ansvar over for medlemmerne.

• 3. Medlemmernes økonomiske deltagelse

Medlemmerne kontrollerer og bidrager på retfærdig og de-

mokratisk vis til kooperativets økonomi. Hele eller dele af

den indskudte kapital tilhører kooperativets fællesformue.

Medlemmerne modtager sædvanligvis kun begrænset ud-

bytte for deres bidrag til kapitalen, som er betingelsen for

deres medlemskab. Medlemmerne disponerer overskuddet

til følgende formål: at udvikle den kooperative virksomhed

ved yderligere konsolidering af egenkapitalen; at tilgodese

medlemmerne ved at udbetale dividende i forhold til trans-

aktioner; eller til at støtte aktiviteter, der er vedtaget af

medlemmerne.

• 4. Selvstændighed og uafhængighed

Kooperative virksomheder er selvstændige og uafhængige

organisationer, som styres af medlemmerne. Indgås der af-

taler med andre organisationer, herunder offentlige myn-

digheder, eller rejses der kapital fra eksterne investorer, sker

det på vilkår, der sikrer medlemmerne demokratisk styring

og kontrol, og bevarer kooperativets uafhængighed og

handlefrihed.

• 5. Uddannelse, oplysning og information

Kooperative virksomheder stiller uddannelse og viden til rå-

dighed for medlemmerne, valgte repræsentanter, ledere og

ansatte, sådan at de kan bidrage effektivt til udviklingen af

deres virksomheder. Kooperative virksomheder oplyser of-

fentligheden – især unge og meningsdannere – om forskelle

og fordele ved den kooperative virksomhedsform.

• 6. Samarbejde mellem kooperativer

Kooperative virksomheder varetager medlemmernes inte-

resser og fremmer den kooperative bevægelse mest effek-

tivt gennem samarbejde i lokale, regionale, nationale og in-

ternationale organisationer.

• 7. Interesse for samfundet

Kooperative virksomheder arbejder for en bæredygtig ud-

vikling af lokalsamfundet gennem politikker vedtaget af

medlemmerne.

Kilde: Kooperationen.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

GODE INSTITUTIONELLE OG DEMOKRATISKE RAMMER FOR ERHVERVSDEMOKRATIET

FJERN BENSPÆND FOR ANDELSKASSER

OG REALKREDIT-FORENINGER

Den danske finanssektor var frem til for få årtier siden præget af

stærke elementer af fælleseje. Kundeejede andels- og sparekasser

fyldte i det finansielle landskab, og størstedelen af vores realkredit-

sektor var ligeledes forbrugerejet og non-profit. Op imod 60 pct. af

den samlede balance i finanssektoren blev tidligere varetaget af

demokratiske virksomheder.

Siden har vi desværre set en udvikling, hvor de fleste andels- og

sparekasser er forvandlet til aktieselskaber og mistet deres demo-

kratiske karakter. Det samme gælder, bort set fra Nykredit, de tid-

ligere foreningsejede realkreditinstitutter.

I mange andre europæiske lande udgør kooperativer stadig en

betydelig del af finanssektoren, nogle steder udgør de endda ho-

vedparten.

Den gældende lovgivning forhindrer de facto etableringen af nye

demokratiske virksomheder på det finansielle område. En lovæn-

dring i 2003 lukkede muligheden for at stifte nye andels- og spare-

kasser. Lov om finansiel virksomhed § 7 fastslår desuden, at start-

kapitalen i nye finansielle virksomheder skal udgøres af aktiekapi-

tal. Dette forhindrer reelt etableringen af nye andelskasser eller re-

alkreditinstitutter, der henter deres egenkapital ved f.eks. udste-

delse af andelsbeviser.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Krav om at aktiekapital annulleres

Enhedslisten foreslår, at §7 stk. 8 i lov om finansiel virksomhed æn-

dres, så kravet om en specifik form for startkapital fjernes, og nye

penge- og realkreditinstitutter igen kan baseres på andels- eller

garantkapital. Erhvervsministeren har over for Enhedslisten be-

kræftet, at den danske lov er en overimplementering af det bag-

vedliggende EU-direktiv, som ikke kræver en bestemt form for

egenkapital eller selskabsform.

Samtidig fjernes begrænsningerne på selskabsformer, så nye

sparekasser igen kan grundlægges som selvejende institutioner,

mens andelskasser kan oprettes som AMBA’er.

Lige vilkår

Den finansielle lovgivning giver de store finansielle supermarkeder

en række fordele, der gør det svært for nye demokratiske andels-

kasser eller realkreditinstitutter at konkurrere på lige vilkår. I det fi-

nanssektorudspil, som Enhedslisten fremlagde i december 2018, har

vi fremsat en række forslag til, hvordan der kan sættes ind over for

denne ulige konkurrence.

Boks 6

KOOPERATIVER – UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

Demokratisk virksomhedsdrift er trods mange fordele ikke

et vidundermiddel. Ligesom alle andre typer virksomheder

findes der både gode og dårlige eksempler.

Herhjemme har vi særligt i forhold til medarbejderkoopera-

tiver en række eksempler på store virksomheder, som bryg-

geriet Stjernen og Arbejdernes Fællesbageri Rutana, der

måtte lukke og slukke. Det skyldtes dels, at de ikke blev dre-

vet effektivt. Dels at det kan være udfordrende for koopera-

tive virksomheder, der sikrer god løn og rimelige vilkår for

medarbejderne, at konkurrere i brancher hvor investorejede

selskaber, kan sænke prisen ved at presse løn og arbejdsvil-

kår.

En anden udvikling, der kan true de demokratiske virksom-

heder, er, at det oprindelige demokrati svækkes, og at med-

lemmerne gradvist mister deres indflydelse. Det er den ud-

vikling, vi f.eks. så i de foreningsejede realkreditforeninger,

og som banede vejen for at bl.a. Realkredit Danmark blev

overtaget af Danske Bank.

Der er også både danske og internationale eksempler på, at

demokratiske virksomheder ejet af forbrugere eller produ-

center udviser en problematisk adfærd over for medarbej-

dere eller småleverandører. Demokratiske virksomheder

kræver god ledelse og vedvarende engagement fra medlem-

merne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

Foto: iStock

LOVSIKRING AF MEDLEMSINDFLYDELSE

I DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

Aktieselskaber er i Danmark reguleret detaljeret ved lov, blandt an-

det med henblik på at sikre mindretalsaktionærernes rettigheder.

Man har f.eks. som aktionær en lovsikret ret til at kunne møde op

til en generalforsamling, have indsigt i økonomien, m.m.

Samme lovgivningsmæssige beskyttelse findes imidlertid ikke for

medejere/medlemmer af demokratiske virksomheder – uanset om

de er organiseret som fonde, foreninger eller AMBA´er. Her er det,

når man ser bort fra andelskasser, alene foreningernes egne ved-

tægter, der regulerer medlemmernes rettigheder og demokratiske

indflydelse.

Det er vigtigt at opretholde en udstrakt foreningsfrihed, der gi-

ver demokratiske virksomheder fleksibilitet. Men når det gælder

store demokratiske virksomheder, viser de seneste årtiers erfarin-

ger, at der er brug for at lovsikre nogle demokratiske minimumsret-

tigheder for medlemmerne/andelshaverne.

Ikke mindst i de foreningsejede realkreditinstitutter har vi set,

hvordan medlemsdemokratiet gradvist blev udvandet, så der reelt

fandtes en selvsupplerende ledelse i toppen, som kunne træffe af-

gørende beslutninger om virksomhedernes fremtid hen over hove-

det på de reelle ejere – medlemmerne. Det så vi f.eks. i forbindelse

med Danske Banks overtagelse af det foreningsejede Realkredit

Danmark

for alle virksomheder med en omsætning på mere end 25 mio.

kr., hvor virksomhedens medarbejdere eller aftagerne af virk-

somhedens produkt eller ydelse er majoritetsejere - enten di-

rekte som andelshavere eller som medlemmer af en forening el-

ler lignende.

Lovgivningen skal sikre en række demokratiske minimumsrettig-

heder for medlemmer/andelshavere i denne type virksomheder:

• 1. Hver andelshaver/medlem har én stemme, når der skal

stemmes til valg til ledende organer.

• 2. Medlemmer skal oplyses behørigt og i god tid om deres mu-

lighed for at stille op og stemme til valget af styrende organer,

og deltagelse i valg skal være enkel og gennemsigtig.

• 3. Alle kandidater og lister skal være ligestillede i deres mulig-

hed for at føre valgkamp på virksomheden hjemmeside, me-

dier, m.m.

• 4. Stemmeretsreglerne skal sikre, at de primære medlemmer

vælger mindst 66 pct. af de valgte til de ledende organer. Det

skal dermed ikke være muligt at tildele f.eks. obligationsejere,

medarbejdere eller andre grupper i et forbrugerejet selskab

mere end i alt 40 pct. af stemmerne.

• 5. Større beslutninger om f.eks. afgørende ændringer i ejer- eller

kapitalforhold skal forelægges medlemmerne ved en urafstem-

ning med direkte valg – en sådan afstemning skal varsles mindst

tre måneder før med henblik på at sikre en grundig debat.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR

Der vedtages en lovgivning, som regulerer medlemsdemokrati

og good governance i nye og eksisterende demokratiske virk-

somheder – uanset virksomhedsform. Loven finder anvendelse

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

KAPITEL 2

BEDRE RAMMEVILKÅR FOR

DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

Hvis vi ønsker en stærk demokratisk erhvervssektor, er det en vig-

tig politisk opgave at skabe gode vilkår for demokratiske virksom-

heder og iværksættere. Målrettede erhvervsfremmeindsatser, for-

dele ved offentlige kontrakter og særlige skattefradrag har i en

række andre europæiske lande bevirket en betydelig vækst i de-

mokratiske virksomheder. Med inspiration fra disse tiltag vil En-

hedslisten tage en række initiativer, der kan fremme den demo-

kratiske erhvervssektor.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

BEDRE RAMMEVILKÅR FOR DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

MÅLRETTET ERHVERVSFREMME FOR

DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

I dag findes der meget få steder, hvor iværksættere kan henvende sig for at få rådgivning om etablering af

demokratiske virksomheder. Hverken erhvervsstyrelsen, skattevæsenet eller de nye erhvervshuse har konsulenter

ansat med specialviden om demokratiske virksomheder, og på de offentlige hjemmesider findes der ikke skrift-

lige vejledninger. Der findes heller ingen offentlige tilbud, kurser eller retningslinjer, som iværksættere eller

demokratiske virksomheder kan uddanne eller orientere sig i. Den kooperative interesseorganisation Koopera-

tionen tilbyder rådgivning, men uden offentlig støtte og samarbejde er det stadig i begrænset omfang.

I Sverige indgår det offentlige erhvervsfremmesystem i et samar-

bejde med den kooperative brancheorganisation i erhvervsfremme

– organisationen Coompanion.

Coompanion som har lokalafdelinger i alle Sveriges 25 regioner

tilbyder støtte og rådgivning til iværksættere, der ønsker et etab-

lere nye kooperative virksomheder. Man tilbyder også kurser og ef-

teruddannelse til eksisterende kooperativer, der ønsker at opska-

lere eller udvikle virksomheden.

Coompanions arbejde og tilbud har været medvirkende til en

stor vækst i kooperative virksomheder i Sverige, hvor stribevis af

nye demokratiske virksomheder hvert år skyder frem, mod ganske

få om året i Danmark. Samtidig kan man i Sverige finde grundig

rådgivning i etablering af kooperative virksomheder på såvel den

generelle erhvervsfremme-hjemmeside, som på den svenske pen-

dant til det danske virk.dk.

lerer desuden lokale afdelinger med udgangspunkt i de lokale Ko-

operative fællesråd, som allerede findes i alle regioner.

DDE tilbyder samme typer af ydelser som Coompanion i Sverige

– dvs. individuel rådgivning, kurser, m.m. Samtidig skal DDE rådgive

og supplere medarbejdere med forretningsplaner, bæredygtig-

hedsvurderinger, m.m., hvis de ved generationsskifte ønsker at

overtage den virksomhed, de arbejder i (Se side 26).

Bedre vejledning fra det offentlige

Offentligt informationsmateriale og informationskanaler målrettet

iværksættere og personer, der ønsker at starte virksomhed, skal præ-

sentere den demokratiske virksomhedsform på linje med de øvrige

selskabsformer, sådan som det er tilfældet i både Norge og Sverige.

Også hos de lokale erhvervshuse skal den demokratiske virksom-

hedsform præsenteres på lige fod med andre virksomhedsformer.

For at sikre den tilstrækkelige viden og kompetence på området

etableres et erhvervsdemokratisk kontor under Erhvervsstyrelsen,

der samler juridisk og erhvervsmæssige kompetencer og under-

støtter de lokale erhvervshuse, kommuner og regioner i deres ar-

bejde med demokratiske virksomheder.

Repræsentation i erhvervsfremmesystemet

Den demokratiske erhvervssektor udgør en betydelig del af det

danske erhvervsliv og bør være repræsenteret på alle niveauer i

det offentlige erhvervsfremmesystem. På den måde kan det sikres,

at den samlede erhvervsfremmeindsats ikke glemmer at tage

højde for de særtræk, som præger denne sektor. Der skal således

indgå mindst ét medlem med viden om og erfaring fra den demo-

kratiske erhvervssektor i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i

de lokale erhvervshuse.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Et dansk Coompanion

Der etableres med inspiration fra Sverige et dansk modstykke til

Coompanion, som en selvstændig demokratisk erhvervsfrem-

me-virksomhed (Dansk Demokratisk Erhvervfremme - DDE), som

oprettes i et samarbejde mellem Kooperationen og det offentlige

erhvervsfremme-system. DDE modtager offentlig støtte på indled-

ningsvist 10 mio. kr. årligt finansieret fra statslige og regionale er-

hvervsfremmemidler. Demokratiske virksomheder og brancheor-

ganisationer tilbydes medlemskab og bestyrelsen vælges af med-

lemsvirksomheder og organisationer.

DDE har en fælles national hjemmeside og sekretariat, og etab-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

Foto: iStock

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

BEDRE RAMMEVILKÅR FOR DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN AF DEMO-

KRATISKE PLATFORMSVIRKSOMHEDER

Digitale platformsvirksomheder udgør en stadig større plads i øko-

nomien. Det giver os som borgere mange nye muligheder, men des-

værre oplever vi også, at det kan føre til monopolisering og udnyt-

telse af arbejdskraft, som bidrager til øget ulighed og usikker be-

skæftigelse.

Men platformsvirksomheder behøver ikke at være ejet af få ho-

vedrige erhvervsgiganter. Tværtimod tilbyder platformsvirksomhe-

derne en god ramme for en ny generation af kooperativer, hvor

lønmodtagere eller forbrugere kan udveksle ydelser uden fordy-

rende og udbyttende mellemled.

Denne type af virksomheder findes allerede mange steder i ver-

den. I New York tilbyder den kooperative platform Up & Go rengø-

ringsservice med garanti for fair løn. Hele indtjeningen bort set fra

administrationen går til de kvinder, der er ansatte og medejere. Et

andet eksempel er Green Taxi Cooperative i Denver, der ligesom

Uber er en taxivirksomhed, som bruger en App for at koordinere

chauffører og kunder.

Der er også etableret et globalt netværk, Platform Cooperati-

vism Consortium, som vil udvikle en let tilgængelig infrastruktur,

som kooperative platformvirksomheder kan anvende.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Støttepulje til demokratiske platformsvirksomheder

Enhedslisten vil afsætte 5 mio. kroner årligt over tre år, der skal un-

derstøtte iværksættere, som vil starte eller udvikle grundlaget for

demokratiske platformsvirksomheder. Puljen administreres af det

erhvervsdemokratiske kontor under Erhvervsstyrelsen, og finansie-

res inden for Erhvervsministeriets ramme.

FORSKNING I ERHVERVSDEMOKRATI

Der er i dag for ringe viden om demokratiske virksomheder. Årsa-

gen til det er bl.a., at der ikke findes nogen systematisk og vedhol-

dende forskningsindsats på området. I 80’erne fandtes der en

tværfaglig forskergruppe på Handelshøjskolen, som udelukkende

undersøgte de danske erfaringer med medarbejdereje, og gennem

tiden har flere forskningsprojekter undersøgt den danske koopera-

tive tradition.

Men i dag skal man se langt efter dansk forskning i

demokratisk erhvervsliv. I flere af de europæiske lande findes der

centre, som forsker i kooperativer og medarbejderejet virksom-

hedsdrift.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Enhedslisten vil i forbindelse med de årlige forhandlinger om forsk-

ningsreserven foreslå, at der afsættes 10 mio kr. til forskning på det er-

hvervsdemokratiske område. Håbet på længere sigt er, at der med

baggrund i forskningsbevillinger kan etableres et erhvervsdemokratisk

videnscenter på et af de danske universiteter, som kan samle viden, in-

ternationale erfaringer og ikke mindst bedrive egen forskning på om-

rådet med særlig udgangspunkt i Danmark om forbrugerkooperativer,

medarbejderkooperativer og andre demokratiske virksomhedsformer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

Foto: iStock

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

BEDRE RAMMEVILKÅR FOR DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

FORDELE VED

UDBUD OG

OFFENTLIGE

KONTRAKTER

Staten, regionerne og kommunerne køber hvert år ind og indgår

kontrakter for hundredvis af millioner. EU’s udbudsregler giver mu-

lighed for at tilgodese bestemte typer af virksomheder med særligt

samfundsansvar ved offentlige kontrakter og udbud. I udbudsma-

terialet kan man f.eks. vægte socialt ansvar, bæredygtighed, m.m.

For Enhedslisten er det et vigtigt samfundsmæssigt mål at

fremme øget demokratisk deltagelse i erhvervslivet. Derfor bør det

offentliges indkøbspolitik understøtte udbredelsen af flere demo-

kratiske virksomheder.

SKATTEFRADRAG

TIL KOOPERATIVER

I de fleste af de lande, hvor den demokratiske sektor er i vækst, har

man fra samfundets side valgt at give de demokratisk forvaltede

virksomheder forskellige former for fordele i skattesystemet. Det

gør man, fordi man erkender, at de demokratiske virksomheder va-

retager en værdifuld rolle i samfundet.

Det er blandt andet almindeligt at give kooperativer et nedslag

i selskabsskatten svarende til den del af deres overskud, som ind-

betales til den udelelige reserve (se boks 3). Desuden tilgodeser

mange andre europæiske lande på forskellig vis overskudsdeling

med medarbejderne i form af medarbejderaktieprogrammer. En-

delig giver flere lande skattefordele til virksomhedsejere, der skif-

ter generation eller sælger deres virksomheder til medarbejderne.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Statslige, kommunale og regionale indkøbere og udbudsgivere skal

give demokratiske virksomheder en fordel ved at vægte hensynet til

demokratisk ejerskab i forbindelse med offentlige udbud. Hvor der er

tale om offentlige udbud, der vedrører vital eller kritisk infrastruktur,

skal forbrugerejede selskaber have en særlig fortrinsstilling.

Offentlige myndigheder må desuden arbejde yderligere for, at

udbud deles op i mindre bidder, så mindre demokratiske virksom-

heder har mulighed for at byde ind på opgaverne.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Ingen selskabsskat af indbetaling i udelelig reserve

Den del af overskuddet i demokratiske virksomheder, som indbe-

tales til virksomhedens udelelige reserve, kan ikke udbetales til

medlemmerne – hverken som udbytte eller ved virksomhedens op-

hør ved salg eller konkurs. Det er en form for social afskrivning af

overskuddet med henblik på at fremtidssikre virksomheden og den

demokratiske sektor mere bredt.

Der skal derfor fremover ikke betales selskabsskat af den del af

overskuddet, der indbetales til virksomhedens udelelige reserve.

Det samme gælder den del af overskuddet, der indbetales til den

Kooperative Fællesfond.

Skattefordele ved generationsskifte til medarbejder-

eller forbrugereje

Inspireret af blandt andet den britiske lovgivning vil Enhedslisten

fritage sælgeren af en virksomhed fra avancebeskatning, hvis virk-

somheden sælges eller overdrages til medarbejderne eller afta-

gerne under bestemte forudsætninger. (Se side 26).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

Foto: iStock

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

KAPITEL 3

OMDANNELSEN AF TRADITIONELLE

VIRKSOMHEDER TIL

DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

Demokratiske virksomheder behøver ikke at være nystartede

iværksætterprojekter. En effektiv måde at fremme den demokrati-

ske sektor er at gøre det mere smidigt og fordelagtigt at gennem-

føre demokratiske ejerskifter, hvor ejerskabet i eksisterende virk-

somheder overdrages til medarbejdere eller forbrugere.

I andre europæiske lande har vi således i de seneste årtier set et

voksende antal eksempler på, at ikke-demokratiske virksomheder

omdannes til kooperativer. Der er ofte to årsager til forvandlingen

af eksisterende virksomheder til kooperativer. I et mindretal af til-

fældene er der tale om lukningstruede virksomheder, som overta-

ges af medarbejderne for at sikre en videreførelse af produktionen.

Men i de fleste tilfælde sker forvandlingen til demokratisk drift i

forbindelse med generationsskifte eller frasalg, fordi ejeren ser en

fordel i at sælge virksomheden til medarbejderne frem for f.eks.

salg til kapitalfonde eller opkøb fra konkurrerende virksomheder.

Fordi virksomheden med medarbejder-eje har en større chance for

at fortsætte i den ånd, som ejeren har grundlagt den i.

Danmark står over for et stort generationsskifte på erhvervsområ-

det, idet det forventes at op mod 60 pct. af alle virksomhedsejere

går på pension inden for de nærmeste 10 år. Det vil berøre knap en

halv million jobs fordelt på 23.000 selskaber.

Mange overdrager virksomheden til familiemedlemmer, men en

stor gruppe står uden naturlig arvefølge. Det skaber en unik mulig-

hed for at fremme den demokratiske erhvervssektor og på den

måde understøtte både demokrati, og et mere resistent og bære-

dygtigt erhvervsliv, samtidig med at det kan medvirke til at fast-

holde arbejdspladser ved at sikre mod frasalg til udenlandske in-

vesteringsfonde i skattely.

I en række europæiske lande har man valgt at skabe særlige ret-

tigheder og fordelsprogrammer i forbindelse med overgangen til

demokratisk drift. Enhedslisten vil indføre en række lignende tiltag,

der kan få Danmark med på den demokratiske bølge ved genera-

tionsskifter.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

OMDANNELSE FRA TRADITIONELLE TIL DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

SKATTEFORDELE OG RÅDGIVNING VED

OVERDRAGELSE TIL DEMOKRATISK DRIFT

Det britiske parlament vedtog i 2014 en lov, som giver særlige skat-

tefordele for virksomhedsejere, der overdrager deres virksomhed til

en såkaldt Employee Ownership Trust. (Se boks 8)

I Danmark kender vi lignende skattefordele, når det gælder så-

kaldt erhvervsdrivende fonde. Et flertal i Folketinget har aftalt, at

vedtage lovgivning, der sikrer skattefordele til virksomheder, der

overdrages til en erhvervsdrivende fond, som uddeler til almene

formål. Ved en sådan overdragelse succederer fonden skattemæs-

sigt, hvilket betyder, at sælgeren ikke skal betale avanceskat, men

at denne skat udskydes og først betales, hvis fonden afhænder ak-

tierne, eller helt afskrives i takt med, at fonden uddeler til almen-

nyttige formål. Skatten nedsættes desuden fra 42 til 22 pct. Fonden

skal heller ikke betale bo- og arveafgift

Med inspiration fra den britiske lovgivning og de danske regler

for erhvervsdrivende fonde vil Enhedslisten give den afgående ejer

skattefordele, hvis majoritetsejerskabet i virksomheden overdra-

ges til medarbejderne – uanset om det sker som donation eller

som salg.

medarbejderne har indskudt personlig kapital, skal de kunne tage

denne med sig, når de forlader virksomheden med en aftalt for-

rentning.

Skattefordele:

Er der tale om overdragelse som en donation fra den tidligere ejer,

skal der, ligesom for donationer til erhvervsdrivende fonde, være

mulighed for skattemæssig succession, sådan at overdrageren ikke

skal betale avanceskat, og skattesatsen nedsættes til 22 pct. Mod-

tageren skal ligeledes ikke betale bo- og arveafgift. På den måde li-

gestilles overdragelse af virksomhed ved donation til medarbejde-

reje med reglerne for overdragelse til en erhvervsdrivende fond.

Det kan for at skabe yderligere incitament for overdragelse til

medarbejderne overvejes at reducere skattefordelene ved over-

dragelse til erhvervsdrivende fond.

Er der tale om et salg til medarbejderne, foreslår Enhedslisten in-

spireret af den britiske model, at sælgers avanceskat nedsættes

fra 42 pct. til 22 pct. På den måde gives et stærkt incitament til at

sælge til medarbejderne frem for at sælge til ikke-demokratiske

investorejede virksomheder. Der kan eventuelt lægges et nominelt

loft over skatte-rabatten.

Skattefordele ved overdragelse til forbrugereje

Samme skattefordele skal gælde ved overdragelse til en demokra-

tisk virksomhed, som f.eks. forbrugerejet andelsselskab bestående

af mindst 200 medlemmer.

Det kan enten være til et nydannet selskab etableret af afta-

gerne af virksomhedens services eller produkter, eller et eksiste-

rende forbrugerejet selskab, der gør forbrugerne i det opkøbte sel-

skab til ligeværdige medlemmer. Når det gælder virksomheder in-

den for finanssektoren eller forsyningssektoren, skal skatteforde-

lene være forbeholdt overdragelse til forbrugereje og ikke gælde

salg til medarbejderne.

Rådgivning og kampagne for demokratiske generationsskifter

Både den nye målrettede erhvervsfremmeindsats (se side 18) og de

lokale Erhvervshuse skal have kompetence til at yde juridisk og

praktisk bistand til såvel virksomhedsejerne som til medarbejderne

i forbindelse med overdragelse af virksomheder til medarbejdere-

jerskab. I samarbejde med Kooperationen, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, SMVDanmark og andre relevante brancheorganisationer

igangsættes samtidig en oplysningskampagne over for virksomhe-

der, der står over for et generationsskifte om fordelene ved at over-

drage hele eller dele af virksomheden til medarbejderne eller til

andre former for demokratiske virksomheder.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Nye skatteregler skal understøtte overgang til medarbejdereje.

• Enhedslisten foreslår, at der indføres fordelagtige skatteregler,

når en virksomhedsejer vælger at afhænde sin virksomhed til

medarbejderne. Kravet for at blive omfattet sikrer, at virksom-

hedens medarbejdere bliver majoritetsejere og har bestem-

mende indflydelse. Det kan f.eks. ske ved:

• At mindst 55 pct. af aktierne/anparterne i virksomheden sælges

eller doneres til en forening (FMBA), hvis vedtægter sikrer, at virk-

somheden skal drives til fordel for medarbejderne, at medarbej-

derne vælger foreningens bestyrelse, og at eventuelle udbeta-

linger af udbytte fra foreningen fordeles ligeværdigt mellem alle

virksomhedens ansatte.

• Salg eller donation til et nyetableret medarbejderkooperativ,

som er dannet af medarbejderne i den virksomhed, der skal

overdrages.

De overdragne aktier/anparter/aktiver skal i begge tilfælde være

knyttet til virksomheden og være uomsættelige og udelelige. Dvs.

at medarbejdere, der forlader virksomheden, ikke kan tage aktier

eller anparter med sig, men at de er knyttet til de til enhver tid an-

satte medarbejdere i virksomheden gennem kollektivt ejerskab.

Finansieringen af virksomhedskøbet kan ske gennem lånefinan-

siering eller ved en afbetaling i rater finansieret af virksomhedens

løbende overskud i årene efter overdragelsen. I de tilfælde, hvor

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

OMDANNELSE FRA TRADITIONELLE TIL DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

Boks 7

SÅDAN KUNNE ET GENERATIONSSKIFTE TIL MEDARBEJDER-EJE SE UD

Morten ejer en grafisk virksomhed med 35 medarbejdere orga-

niseret som et unoteret aktieselskab. Han er i slutningen af

60´erne og vil gerne drosle ned, have mere tid til familien og

mindre ansvar for virksomhedens drift. Morten har ingen børn,

der har lyst til at drive hans virksomhed videre. Han har over-

vejet at sælge virksomheden, og flere konkurrenter har vist in-

teresse. Men Morten er bekymret for at se sit livsværk blive fu-

sioneret med en af de større grafiske virksomheder og dermed

miste sin egenart. Han er også bekymret for, om medarbej-

derne vil miste deres job ved en sådan overtagelse.

Morten taler med medarbejderne om muligheden for, at de

overtager majoritetsejerskabet af virksomheden. Medarbej-

derne er med på idéen. Virksomheden værdisættes af en

ekstern konsulent, og man enes om en salgspris.

Medarbejderne danner en forening (FMBA) med begrænset

ansvar, hvis formål er at drive virksomheden videre, og hvis

vedtægter slår fast, at foreningens overskud ved drift af

virksomheden skal deles ligeligt mellem alle ansatte.

Morten benytter sig af de nye skattemæssige fordele ved over-

dragelse til demokratisk drift, og dermed slipper han for at be-

tale avanceskat af salget. En del af besparelsen vælger han at

sende videre til medarbejderne ved at overdrage en del af ak-

tierne i virksomheden som en gave.

Foreningen er på grund af skattefordelene fritaget for arveafgift.

Morten og medarbejderne tilrettelægger overdragelsen på

en måde, hvor medarbejderne ikke skal have penge op ad

lommen i forbindelse med salget. Der er i årene op til over-

dragelsen opsparet en betydelig egenkapital i virksomhe-

den. En del af denne egenkapital overføres til den nye for-

ening, og bruges til at betale en del af salgsprisen. Det re-

sterende beløb afdrages over en tiårig periode ud af virk-

somhedens løbende overskud.

Morten fortsætter i en årrække med at arbejde i virksomhe-

den på nedsat tid som konsulent frem til sin endelige pensi-

onering.

FORKØBSRET TIL MEDARBEJDERE

VIRKSOMHEDSSALG

Når en privat boligudlejer ønsker at sælge sin ejendom, er lejerne i

den pågældende ejendom under gældende lovgivning i de fleste til-

fælde sikret en tilbudspligt, som indebærer, at de har forkøbsret til

at købe ejendommen til samme pris, som den køberen har tilbudt.

Enhedslisten ønsker, hvor det er muligt, at give medarbejdere og

forbrugere samme lovbestemte rettighed til at købe den virksom-

hed, de arbejder i, eller er aftager for, hvis den er på vej til at blive

solgt til tredjemand.

ved en åben salgsproces. Medarbejderne skal have en periode på

mindst to måneder til at beslutte, om de ønsker at overtage virk-

somheden.

Hvis et flertal af medarbejderne ønsker at drive virksomheden

videre i en demokratisk virksomhedsform, skal de have yderligere

6 måneder til at etablere den nye virksomhed og rejse den nødven-

dige kapital. Sælger og køber får adgang til skattefordelene (se side

31).

Enhedslisten ønsker at indføre en lignende tilbudspligt målrettet

forbrugerne inden for en relevant gruppe af selskaber. En oplagt

målgruppe for en sådan lovsikret tilbudspligt kunne være afta-

gerne af såkaldt naturlige monopoler, såsom vandforsyning, eldi-

stribution, m.m.

Såvel medarbejdere som forbrugere skal kunne hente rådgivning

og bistand hos myndighederne i forbindelse med vurderingen af

muligheden for at overtage deres virksomhed (se side 26).

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Der indføres en tilbudspligt for ejere af ikke-børsnoterede selska-

ber, der indebærer, at sælgeren af majoritetsejerskabet i en virk-

somhed, før et salg kan gennemføres, skal give medarbejderne et

tilbud om at købe virksomheden til samme pris, som er blevet budt

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

OMDANNELSE FRA TRADITIONELLE TIL DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER

Boks 8

STORBRITANNIENS SKATTEFORDELE VED

OVERGANG TIL MEDARBEJDEREJE

Storbritannien indførte i 2014 en ændring af skattelovgiv-

ningen, som gjorde det meget attraktivt at overdrage sin

virksomhed til en såkaldt EOT (Employee Ownership

Trust) – en fond, som på vegne af medarbejderne ejer

mindst 51 pct. af aktierne i den overdragne virksomhed,

og har ret til en tilsvarende del af virksomhedens afkast.

Sælger ejeren sine aktier til en sådan fond, slipper sælger

helt for den avancebeskatning, som skulle have været

betalt, hvis aktierne var solgt til f.eks. en kapitalfond.

Samtidig sikrer en yderligere skattefordel, at EOT´er har

ret til at udbetale op til omkring 30.000 kroner om året i

skattefrie bonusser til medarbejderne, hvis de gives på

lige vilkår til alle medarbejdere.

For at få adgang til skattefordelene skal følgende betin-

gelser være opfyldt:

• Der skal gives bestemmende indflydelse over virksomhe-

den. Der skal overdrages et antal aktier, der giver be-

stemmende indflydelse (mindst 51 pct.) inden for et en-

kelt skatteår til EOT’en.

• Der skal være tale om en aktiv erhvervsvirksomhed, der

sælger varer eller services.

• Der skal ske en lige behandling af alle medarbejdere ved

udbetaling af udbytte, bonusser, m.m.

De meget fordelagtige skatteregler har skabt en markant

stigning i virksomheder ejet af medarbejderne på om-

kring 10 pct. om året. 200.000 personer er i dag ansat i

medarbejderejede virksomheder, og deres produktion

udgør omkring 4 pct. af det britiske BNP.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

Foto: iStock

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

KAPITEL 4

ADGANG TIL KAPITAL

En af de største barrierer for etablering og udvikling af demokra-

tiske virksomheder er adgang til kapital. Uanset om der er tale

om startkapital eller kapital til at udvide. Det er der flere årsager

til.

Den første er åbenlys: Demokratiske virksomheder er begrænset i

at hente kapital fra eksterne investorer, fordi de ikke kan tillade, at

eksterne ikke-medlemmer får en indflydelse, der sætter demokra-

tiet ud af spil. I det øjeblik man tillader fremmed kapital at få be-

stemmende indflydelse, ville man ophøre med at være en demo-

kratisk virksomhed – hvilket er selve kernen i den kooperative virk-

somhedsmodel. De er således begrænset i at hente investeringer i

form af f.eks. aktiekapital, fordi det kan betyde at princippet om én

mand én stemme bliver sat ud af kraft.

En anden årsag er, at kooperativer ofte har svært ved at hente lå-

nekapital i bankerne, fordi der er ukendskab til kooperativer og en

ubegrundet skepsis over for den demokratiske erhvervssektor. Hvis

vi ønsker, at den demokratiske sektor skal trives og vokse er det nød-

vendigt at understøtte adgang til kapital på sektorens egne præmis-

ser. Erfaringen fra andre europæiske lande viser, at den kooperative

sektor er stærk, der hvor der er en finansiel infrastruktur omkring den,

der sikrer adgang til kapital og investeringer. (Se boks 10)

For at understøtte en stærk demokratisk erhvervssektor er der brug

for en varieret finansiel infrastruktur, både i form af offentlige lån

og garantier og i form af en selvfinansierende fond i sektoren. Ende-

lig kan nye former for demokratisk crowdfunding komme til at spille

en vigtig rolle i fremtidens kooperativer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

ADGANG TIL KAPITAL

NYE INVESTERINGSFONDE

I Danmark findes en række offentlige lånefaciliteter

og målrettede investeringsfonde. Men ingen af

fondene er målrettet og tilpasset den demokratiske

erhvervssektor.

virksomheder bidrager til fonden med 3 pct. af deres årlige

overskud. Desuden tilfalder den udelelige reserve fra koopera-

tive virksomheder den Kooperative Fællesfond ved deres ophør.

Fællesfonden styres af et repræsentantskab, som vælges af alle

certificerede demokratiske virksomheder.

• Kommunekredit skal understøtte forbruger-eje

I de seneste årtier har stat, kommuner og regioner frasolgt dele

af tidligere offentlig infrastruktur som f.eks. fjernvarme og eldi-

stribution til private investorejede koncerner. Det har mange

steder fået priserne til at stige, fordi de private virksomheder

ønsker at hæve tariffer og priser for at øge deres indtjening.

Mange steder i Europa og også i Danmark har vi set, hvordan of-

fentlige myndigheder har tilbagekøbt frasolgt infrastruktur.

Et alternativ til offentligt tilbagekøb er etableringen af nye forbru-

gerejede andelsselskaber, der kan drive infrastrukturen uden at

skulle skabe indtjening til eksterne investorer. I Slagslunde købte

andelsselskabet Slagslunde Fjernvarme i 2013 det lokale kraftvar-

meværk og varmenet tilbage fra den tyske Energigigant E.ON. Det

nye andelsselskab lånte pengene til købet i Kommunernes kreditin-

stitution Kommunekredit, mens kommunerne i området stillede ga-

rantier.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

• Danmarks Erhvervsdemokratiske Investeringsfond

Enhedslisten foreslår at etablere en Erhvervsdemokratisk Inve-

steringsfond under vækstfonden. Fonden skal etableres efter

samme model som Den Grønne Investeringsfond, som det lyk-

kede Enhedslisten at få etableret som et led i finanslovsfor-

handlingerne med Thorning-regeringen. Formålet er således li-

gesom for den Grønne Fond, at man med relativ begrænset ka-

pital kan frigøre privat kapital ved at tage en del af risikoen.

Fonden skal kunne yde lån og stille garantier, som kan sikre

adgang til kapital til demokratiske virksomheder, der skal etab-

lere sig, eller udvide. Fonden skal også i forbindelse med etable-

ringen af nye demokratiske realkreditforeninger kunne stille

midlertidige statsgarantier bag nye obligationsserier. Kun certi-

ficerede demokratiske virksomheder kan få adgang til fondens

ydelser.

Bestyrelsen i investeringsfonden udpeges af erhvervsministe-

ren, og skal omfatte repræsentanter fra den demokratiske sek-

tor og relevante brancheorganisationer.

• Den Kooperative Fællesfond

Ved siden af den statslige investeringsfond etableres en selv-

ejende institution i samarbejde med branchen. Fonden skal

både kunne udstede lån og garantier, men også investere i de-

mokratiske virksomheder. Der gives et mindre statslån til op-

start af fondens aktiviteter, men fonden skal inden for en kort

årrække blive selvfinansierende og uafhængig af statslige lån

og garantier. Det sikres ved, at alle certificerede demokratiske

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Enhedslisten ønsker at udbrede Slagslunde-modellen til andre dele

af Danmark, hvor forbrugerne ønsker at få energiinfrastrukturen

tilbage på fællesskabets hænder. Det gælder ikke mindst ifht. den

del af det sjællandske el-net, der i dag er ejet af Ørsted, men som

koncernen ønsker at frasælge.

Kommunekredit skal således have klare kompetencer til at ud-

stede lån i forbindelse med forbrugerejede andelsselskabers er-

hvervelse af energiinfrastruktur i deres lokalområde.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

ADGANG TIL KAPITAL

CROWDFUNDING

– DEN NYE KOOPERATIVE FINANSIERING

Crowdfunding er en nyere form for finansiering

af iværksætterprojekter, hvor en større gruppe

mennesker udlåner, donerer eller investerer mindre

beløb uden om de traditionelle banker – oftest via

digitale platforme. Crowdfunding er ofte båret frem

af idealistiske motiver, hvor folk støtter projekter

og initiativer, som har særlige samfundsgavnlige

eller bæredygtige formål.

Crowdfunding er dermed en særligt oplagt mulighed for at få ad-

gang til kapital for den demokratiske erhvervssektor. Crowdfunding

kan tilmed være en måde at øge det demokratiske engagement i

den demokratiske sektor ved at give flere personer medejerskab og

indflydelse på virksomheden.

Der er allerede en række danske eksempler på vellykkede ko-

operative crowdfunding-kampagner, som f.eks. den økologiske

jordbrugerfond, og senest andelsgaarde.dk. Coop har også etable-

ret en crowdfunding-portal, som har sikret finansiering til en række

bæredygtige iværksætterprojekter, m.m.

I en række europæiske lande er der dog langt større udbredelse

af crowdfunding som finansieringsmodel. Både rettet mod iværk-

sættere og små virksomheder generelt, og særskilt i forhold til so-

ciale og demokratiske virksomheder. Det skyldes blandt andet

etableringen af gode og gennemskuelige juridiske rammer samt

målrettede skattefradrag, for dem der bidrager.

I Storbritannien har såkaldte Community Shares vundet stor ud-

bredelse. Community Shares er en særlig form for investering i form

af et andelsbevis, som giver medejerskab og medindflydelse i det er-

hvervsprojekt, der indsamles til. Community Shares er f.eks. blevet

brugt til at drive lokale restauranter, pubber og købmænd videre i

fællesejet form og til at etablere vindmøller og andre energiprojekter.

Community Shares er certificerede og kan kun udstedes af ko-

operativer eller lokale non-profit-projekter. De kan ikke omsættes,

men kan tilbagesælges til virksomheden efter en periode. Investe-

ringerne i Community Shares er omfattet af flere skattefradrag, der

betyder, at investorerne kan trække mellem 30 og 50 pct af deres

investering fra i deres indkomstskat.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

• Etablering af en ny form for sociale andelsbeviser

I samarbejde mellem erhvervsministeriet og centrale aktører,

såsom demokratiske andelskasser og Kooperationen, udvikles

et nyt finansielt produkt i form af sociale andelsbeviser med in-

spiration fra Storbritanniens Community Shares. Formålet er at

etablere en enkel og gennemsigtig finansieringsform for lokale,

demokratiske og socialøkonomiske virksomheder og projekter.

Andelshaverne skal have direkte demokratisk indflydelse på

virksomheden ud fra princippet én person, én stemme, uanset

omfanget af andelskapitalen.

Der afsættes 5 millioner kroner i statslig støtte til etablerin-

gen af en infrastruktur omkring de nye andelsbeviser, som for-

valtes af det erhvervsdemokratiske kontor under erhvervssty-

relsen.

• Skattefradrag for andele og lån til demokratiske

virksomheder.

Der indføres efter britisk forbillede et fradrag på 30-50 pct. for

investeringer i sociale andelsbeviser i demokratiske virksomhe-

der. Der kan maksimalt trækkes 100.000 kr. fra årligt.

Betingelserne for skattefradraget er, at der er tale om uomsæt-

telige andelsbeviser med et loft over forrentningen, samt at an-

delsbeviserne holdes I mindst 3 år.

Det skal samtidig overvejes, om også crowdfunding i form af

lån til samme type virksomheder skal omfattes, sådan som det

er tilfældet med det britiske skattefradrag målrettet sociale

virksomheder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

ADGANG TIL KAPITAL

Boks 9

COMMUNITY SHARES

De britiske Community Shares tilbyder kooperativer og lokal-

samfund en måde at rejse kapital fra enkeltpersoner uden om

banker og traditionelle långivere. De, der investerer, får til gen-

gæld en andel i selskabet, der giver dem mulighed for at øve

indflydelse. Community Shares adskiller sig således fra f.eks.

investeringer i aktier på en række områder:

• Andelene er uomsættelige og kan ikke sælges eller foræres

til andre. Men de kan sælges tilbage til virksomheden under

specifikke betingelser.

• Andelshaverne har kun én stemme, uanset hvor mange

penge der er indskudt. Der er også en grænse for, hvor stor

en andel hver enkelt person må have. I øjeblikket er græn-

sen 100.000 GBP.

• Der er også en øvre grænse for en evt. rente på andelene

baseret på princippet om, at renten ikke skal være højere

end det, der er tilstrækkelig til at tiltrække investeringer.

• Endelig er kapitalen i de fleste virksomheder udelelig, sådan

at provenuet fra et eventuelt salg ikke fordeles mellem an-

delshaverne. Det skal forebygge, at der kan spekuleres i at

sælge virksomheden.

Formålet med bestemmelserne er, at virksomhederne ikke

tiltrækker spekulativ kapital, men opnår investeringer fra

investorer, der støtter det underliggende formål med virk-

somheden. Det sikrer en tålmodig kapital, der kan hjælpe

med at tiltrække andre former for kapital og understøtter

dermed virksomhedens bæredygtighed.

I Storbritannien findes en række skattefradrag, der skal under-

støtte investeringer i små virksomheder og iværksættere. Det

gælder Enterprise Investment Scheme (EIS), Seed Enterprise In-

vestment Scheme (SEIS), og Social Investment Tax Relief (SITR),

hvoraf den sidste er målrettet investeringer til sociale og de-

mokratiske virksomheder med en udelelig reserve. Fradragene

er på mellem 30 og 50 pct. af det investerede beløb og har haft

stor betydning for at kunne tiltrække kapital til kooperativer

og lokale projekter.

Siden 2009 har næsten 150.000 mennesker investeret over

en milliard kroner i 500 erhvervsprojekter i Storbritannien

ved hjælp af Community Shares.

Boks 10

ADGANG TIL KAPITAL I ANDRE EUROPÆISKE LANDE

I en række europæiske lande har kooperative virksomheder

god adgang til kapital. Det skyldes både lovgivning, men

også at sektoren selv har opbygget en finansiel infrastruktur

på tværs af brancher.

Sverige:

I Sverige har den kooperative erhvervsfremme-organisation

Coompanion etableret den såkaldte Mikrofond, som giver lån og

garantier til demokratiske og socialøkonomiske virksomheder.

Italien

I Italien sikrer den såkaldte Macora-lov adgang til kapital i for-

bindelse med etablering af kooperativer. Loven indebar etable-

ringen af en fond, der i begyndelsen blev drevet med offentlige

midler, men som for nyligt har afvist at tage mod offentlig

støtte, da den nu er selvkørende. Fonden har de sidste 30 år in-

vesteret i 370 kooperative virksomheder og reddet 14.520 jobs

fra nedlæggelse i forbindelse med overtagelse af lukningstru-

ede virksomheder.

Frankrig

I Frankrig er kooperativer forpligtet til at indbetale en del af

deres overskud til brancheorganisationer og kooperative

fællesfonde, såsom SOCODEN (Societé coopérative de de-

veloppement et d´entraide), der giver lån og stiller lånega-

rantier for kooperative virksomheder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

EN FINANSSEKTOR SOM TJENER FLERTALLET

KAPITEL 5

NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISION

FOR DEMOKRATISK EJERSKAB

En udbredelse af demokratiske virksomheder kan udgøre et vigtigt

bidrag til at brede ejerskab og indflydelse i økonomien ud til flere

mennesker. Men der er også andre måder, hvorpå koncentrationen

af ejerskab kan modvirkes og demokratiet fremmes i økonomien.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISION FOR DEMOKRATISK EJERSKAB

DEMOKRATISKE EJERFORMER

Gennem historien har både politiske partier og fagbevægelsen

været optagede af, hvordan man kunne fremme en større grad af

demokratisk ejerskab i økonomien. Det så vi ikke mindst i forbin-

delse med 70´ernes store diskussion om lønmodtagerfonde, Øko-

nomisk Demokrati og såkaldt industrielt basisdemokrati. Mens

denne debat i Danmark næsten er forstummet, er den genopstået

i f.eks. USA og Storbritannien både blandt politiske partier og øko-

nomer. Ikke mindst som følge af de seneste årtiers voldsomt sti-

gende ulighed og øgede koncentration af ejerskab. Enhedslisten

ønsker, at vi også igen tager fat på denne diskussion i Danmark.

ENHEDSLISTEN FORESLÅR:

Enhedslisten foreslår, at der nedsættes en kommission for de-

mokratisk ejerskab, der skal kortlægge ejerskabet i dansk øko-

nomi, analysere fordele og ulemper ved forskellige former af

ejerskab.

Samt komme med anbefalinger til, hvordan demokratiske ejer-

former, herunder kooperativer, offentlige deltagerstyrede virksom-

heder, og andre ejerformer der modvirker voksende økonomisk

ulighed, kan vinde større udbredelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

FINANSERING

FINANSIERING

En række tiltag i dette udspil er forbundet med udgifter.

Enhedslisten foreslår, at de tiltag, der vedrører administrative til-

tag målrettet erhvervsfremme og adgang til kapital, finansieres

gennem en reform af erhvervsfremmesystemet, hvor der hvert år

bruges mere end 4,5 mia. kr.

De målrettede skattefordele til demokratiske virksomheder

foreslås finansieret ved at annullere den særlige rabat i bo- og ar-

veafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder, som

er indført under den siddende regering. En afskaffelse vil indbringe

1 mia. kr. årligt fra 2020.

Foto: iStock

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

NOTER

Tænketanken Demokratisk Erhverv, ’Danmarks Demokratiske Virk-

somheder’ (februar 2019), s. 8:

https:/

/demokratiskerhverv.dk/

wp-content/uploads/2019/03/Danmarks-Demokratiske-Virksomhe-

der.pdf

(s. 8)

’EJERLEDELSE I DANMARK. Rapport 1: Ejerledelse - baggrund og udbre-

delse’, Copenhagen Business School, 26/02/2015.

https:/

/www.cbs.dk/

files/cbs.dk/rapport_1_gr_web_4.pdf

I USA tjener en medarbejder i et kooperativ op til 12 pct. mere end ar-

bejdere I konventionelle virksomheder: ‘Research on Employee Ow-

nership, Corporate Performance, and Employee Compensation’, Nati-

onal Center for Employee Ownership.

https:/

/www.nceo.org/articles/

research-employee-ownership-corporate-performance

| Kruse, et. al.,

‘Do workers gain by sharing? Employee outcomes under employee

ownership, profit sharing, and broad-based stock options’, Working

Paper 14233, National Bureau of Economic Research (2008), s. 4-5.

Kato, et. al., ‘Efficiency in employee-owned enterprises: An econome-

tric case study of Mondragon’, IZA Discussion Paper No. 5711 (2011), In-

stitute for the Study of Labor (2011). s. 6-7: “the norm is for co-op

members in non-managerial positions to receive a premium of at

least 20% above their outside counterparts. Also the internal wage dif-

ferences are compressed, with the usual ratio of top:bottom not ex-

ceeding 5:1. As such, top managers tend to receive lower earnings than

do managers in conventional retail stores (by some estimates about

30% below outside rates).”

Enhedslisten, ’En finanssektor, som tjener flertallet’, Kap. 1, s. 30:

ht-

tps:/

/enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2018/12/En-finanssek-

tor-som-tjener-flertallet_Web.pdf

Tænketanken Demokratisk Erhverv, ’Danmarks Demokratiske Virk-

somheder’ (februar 2019), s. 15, note 9 | Mygind, Niels, ’Are Self-Managed

Firms Efficient? The Experience of Danish Fully and Partly Self-Mana-

ged Firms’, Advances in the Economic Analysis of Participatory and La-

bor-Managed Firms (vol. 2) (1987) | O’Boyle, et. al., ‘Employee Owners-

hip and Firm Performance: A Meta-Analysis’, Human Resource Manage-

ment Journal 26 (vol. 4) (2016): “To aggregate findings and provide po-

tential direction for future theoretical development, we conducted a

meta-analysis of 102 samples representing 56,984 firms. Employee ow-

nership has a small, but positive and statistically significant relation

to firm performance ( = 0.04) (…) Suggesting benefits of employee ow-

nership in a variety of contexts, we found no differences in effects on

performance in publicly held versus privately held firms, stock or stock

option-based ownership plans or differences in effects across diffe-

rent firm sizes (i.e. number of employees). We do find that the effect of

employee ownership on performance has increased in studies over

time and that studies with samples from outside the USA report stron-

ger effects than those within.”

Terrasi, et. al., ‘The resilience of the cooperative model’, CECOP (2012):

“a quantitative analysis focusing on France and Spain (the two Euro-

pean countries where statistics on cooperatives offer the highest level

of reliability) suggests that, although these enterprises have not been

spared by the crisis, they have been able to limit enterprise closures

and job losses better than the average business, in some cases even

to recover their status of net job creators” | I kriseårene 2007-11 ople-

vede den fællesejede sektor i Tyskland, Frankrig og Italien en højere

beskæftigelsesvækst end den konventionelle virksomhedssektor. Se

Rothbaum, et. al., ‘Cooperatives in a global economy: Key economic

issues, recent trends, and potential for development’, IZA Policy Paper

(nr. 68) (2013), figur 1-9 | Kurtulus og Kruse, ‘How Did Employee Owners-

hip Firms Weather the Last Two Recessions? Employee Ownership,

Employment Stability, and Firm Survival: 1999–2011’, W. E. Upjohn Insti-

tute for Employment Research (2017): “at a macroeconomic level,

employee ownership may play a role in decreasing unemployment

and helping to stabilize the economy under recessionary pressures” (s.

138);

Tænketanken Demokratisk Erhverv, ’Danmarks Demokratiske Virk-

somheder’ (februar 2019), s. 15, note 10 | CECOP (2012), kapitel 1, afsnit

3 | Kato, et. al. (2011); Borzaga, et. al.: ‘The role of Italian cooperatives

in economic growth and job creation’, University of Trento and Euro-

pean Research Institute on Cooperative and Social Enterprises (2016),

konferencepapir: ”… in the current economic crisis, cooperative banks

have been more resilient than commercial banks… they have contri-

buted to improving the resilience of the overall banking system. Stu-

dies on worker cooperatives… showed that during an economic crisis

these organizations on average tend to reduce the number of emplo-

yees less than for-profit enterprises. Also, other studies highlight how,

starting in 2008, cooperatives have taken on a clearly countercyclical

behavior… in particular in countries with a long cooperative tradition

and where this type of organization is more strongly established... The

Italian cooperative sector reached the actual economic and employ-

ment size after growing continuously and more than any other form

of enterprise for over two decades. However, it has been primarily du-

ring the crisis, between 2008 and 2013, that the employment and eco-

nomic dynamics of cooperatives started growing at decisively diffe-

rent rates compared to other private enterprises. Despite the crisis, all

economic variables have registered a positive rate of change, both

overall and in most sectors.” | Park, et. al., ‘Does employee ownership

enhance firm survival? In Employee participation, firm performance

and survival’, Employee Participation, Firm Performance and Survival

Advances in the Economic Analysis of Participatory and Labor-Mana-

ged Firms (Vol. 8,3-33) (2004): “This study finds that employee owners-

hip companies survive longer, consistent with the limited prior re-

search on this topic... Employment in employee ownership companies

is also found to be more stable... In addition, productivity is found to

be positively related to some measures of employee ownership” | Bir-

chall, Johnston, ‘Finance In an Age of Austerity: The Power of Custo-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Et mere demokratisk erhvervsliv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

NOTER

mer-owned Banks’, Edward Elgar Publishing (2013) | Gvetadze, et. al.,

‘The role of cooperative banks and smaller institutions for the finan-

cing of SMEs and small midcaps in Europe’, (2016):

http:/

/www.eif.org/

news_centre/publications/eif_wp_36.pdf

| Groeneveld, Hans,

‘Snapshot of Co-operative Banking’, Tias School for Business and So-

ciety (2017) | Global Alliance for Banking on Values, ‘Real Economy –

Real Returns: A Continuing Business Case for Sustainability-focused

Banking’, Global Alliance for Banking on Values 2016 Research Report.

http:/

/www.gabv.org/wp-content/

CECOP, ‘Business Transfers to Employees under the Form of a Coope-

rative in Europe.’ (2013): ”In general, worker cooperatives show higher

survival rates than conventional enterprises… Thanks to their specific

ownership, governance and capitalisation model, worker cooperatives

and social cooperatives have a specific capacity to adapt to change,

maintain jobs and economic activities even when being at risk, while,

at the same time, pursuing their social mission... Their governance mo-

del helps them anticipate and prepare restructuring processes in time,

in association with the employees and the different concerned stake-

holder-members of the cooperative. This ensures adequate and sus-

tainable restructuring solutions and minimises the negative social im-

pact of restructuring processes. Enterprises transferred to their

employees in the form of a worker cooperative often show par-

ticularly high survival rates over time.” (s. 11-12)

Ligthart, et. al., ‘Sharing in the Company: Determinants, Processes and

Outcomes of Employee Participation’, Emerald Publishing Limited

(2017) | Freeman, et. al., ‘Shared Capitalism at Work: Employee Ow-

nership, Profit and Gain Sharing, and Broad-based Stock Options’, Uni-

versity of Chicago Press (2010) | Bhalla, et al., ‘Does Governance Con-

fer Organisational Resilience? Evidence from UK Employee Owned Bu-

sinesses’, European Management Journal 32(1) (2014).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om koope-

/eur-

rativer og omstruktureringer (initiativudtalelse), 29/6/12:

https:/

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=O-

J:C:2012:191:0024:0029:DA:PDF

R193 - Promotion of Cooperatives Recommendation, 2002: Recom-

/www.ilo.

mendation concerning Promotion of Cooperative.

https:/

org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CO-

DE:R193

‘Power of Cooperation – Cooperatives Europe Key Figures 2015’, Co-

operatives Europe, 19/04/2016,

https:/

/coopseurope.coop/power-co-

operation-%E2%80%93-cooperatives-europe-key-figures-2015

Demokratisk Erhverv: Danmarks demokratiske virksomheder.

https:/

demokratiskerhverv.dk/wp-content/uploads/2019/03/Dan-

marks-Demokratiske-Virksomheder.pdf

Her f.eks. den omfattende spanske lovgivning, der regulerer en række

forskellige typer demokratiske virksomheder.

https:/

/www.boe.es/eli/

es/l/1999/07/16/27/con

Samvirkeforetak:

https:/

/www.altinn.no/starte-og-drive/starte/

valg-av-organisasjonsform/samvirkeforetak/

Erhvervsstyrelsen, ’Vejledninger for registrerede socialøkonomiske

/erhvervsstyrelsen.dk/registrering-socialoeko-

virksomheder ’:

https:/

nomiske-virksomheder

Coop, Eligibility: Who can register a .coop domain name?

https:/

/www.

coop/faq/eligibility/

Anders Lundkvist, ’Dansk Kapitalisme’, Hovedland (2017), s. 67.

For en uddybning af den demokratiske finanssektor se: Enhedslisten,

’En finanssektor, som tjener flertallet’, Kap. 1, s. 41-50: https:/

/enhedsli-

sten.dk/wp-content/uploads/2018/12/En-finanssektor-som-tje-

ner-flertallet_Web.pdf

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, Besvarelse af spørgsmål 80 alm.

del stillet af udvalget den 30. oktober efter ønske fra Pelle Dragsted

(EL):

https:/

/www.ft.dk/samling/20181/almdel/eru/spm/80/

svar/1528820/1967016.pdf

Eksempelvis blev Nykredits børsnotering i 2016 vedtaget uden, at der

havde været kampvalg til repræsentantskabet i mange år. Ligeså var

det med salget af 40 pct. af aktierne til eksterne aktionærer i Tryg

Forsikring. Lignende udviklinger er også set i andre selskaber, eksem-

pelvis i de tidligere gensidige forsikringsselskaber Top Danmark og Re-

alkredit Danmark.

/coompanion.se/

Se Coompanions hjemmeside: https:/

Tilväxtverket, ’Stöd till kooperativ’:

operativ.html. Se også vejledning på det svenske Virk.dk: https:/

/www.

verksamt.se/fundera/starta-kooperativ

Simon Borkin, Platform co-operatives – solving the capital conundrum

, februar 2019:

https:/

/media.nesta.org.uk/documents/Nesta_Plat-

form_Report_FINAL-WEB_b1qZGj7.pdf

Green Taxi Coop, wiki:

https:/

/wiki.p2pfoundation.net/Green_Taxi_

Coop. Se også: http:/

/greentaxico-op.com

Se f.eks. det internationale forskningssamarbejde EURICSE

https:/

www.euricse.eu/

Morten Bennedsen og Kasper Meisner, ’De økonomiske konsekvenser

af ejerskifte i Danmark’, Center for Ejerledede Virksomheder, CBS/IN-

SEAD, 2014.

https:/

/www.cbs.dk/files/cbs.dk/ejerledelse_i_danmark_

rapport_2_0.pdf

| Morten Bennedsen, ’Boom i antallet af generations-

skifter’, Vækst i Generationer.

https:/

/igenerationer.dk/aktuelt/

boom-generationsskifter-virksomheder

Aftalen indebærer, at familieejede virksomheder, der vil overdrage

mere end 25 pct af aktie- eller anpartskapitalen, og mere end 50 pct.

af stemmerettighederne i virksomheden til en erhvervsdrivende fond,

får mulighed for såkaldt skattemæssig succession, hvilket betyder, at

sælgeren af virksomheden ikke skal betale avanceskat, og at denne

skatterestance i stedet overtages af den erhvervsdrivende fond, og

først skal betales ved eventuel videresalg. Desuden skal fonden ikke

betale bo- og arveafgift.

I den gældende lovgivning om succession findes faktisk en mulighed

for at overdrage en virksomhed med skattemæssig succession til

”nære medarbejdere”. Den lovgivning vil dog næppe kunne anvendes i

forbindelse med overdragelse til en medarbejderfond eller et medar-

bejder-kooperativ.

https:/

/tax.dk/lv-2009-2/lve/E_I_7.htm

Wrigleys, ’Business Succession and the Employee Ownership Trust’:

ht-

tps:/

/www.wrigleys.co.uk/assets/brochure-downloads/EO_-_Emplo-

yee_Ownership_Trusts.pdf

RSM, ‘Employee Ownership – the ownership model of the future?’, 14.

november 2018:

https:/

/www.rsmuk.com/ideas-and-insights/emplo-

yee-ownership-exit-route

Politiken, ’Varmeregning eksploderede, da privat firma overtog vær-

ket’, 21. august 2016: https:/

/politiken.dk/oekonomi/art5633110/Var-

meregning-eksploderede-da-privat-firma-overtog-v%C3%A6rket

Coop Crowdfunding

https:/

/crowdfunding.coop.dk/

https:/

/www.ft.com/content/44240144-1c04-11e5-8201-

cbdb03d71480

Se Mikrofondens hjemmeside:

http://mikrofonden.se/

https:/

/tillvaxtverket.se/amnesomraden/affarsutveckling/stod-till-ko-

LÆS VIDERE HER

Hvis du vil læse videre om demokratiske

virksomheder i Danmark og verden kan vi

anbefale følgende ressourcesider:

Kooperationen

Branche- og interesseorganisation for en række demokratiske

virksomheder.

https:/

/kooperationen.dk

Tænketanken Demokratisk Erhverv

Nystartet tænketank stiftet af virksomheder på tværs af de forskellige

typer demokratiske virksomheder.

https:/

/demokratiskerhverv.dk/

International Cooperative Asociation

International organisation der organiserer kooperativer

og brancheorganisationer på tværs af kloden

https:/

/www.ica.coop/en

Co-operatives UK

Den britiske kooperative brancheorganisation

https:/

/www.uk.coop/

Coompanion

Svensk erhvervsfremme for kooperativer

https:/

/coompanion.se/