ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Årsrapport 2018

Nordsøfonden

Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Nordsøfonden er en offentlig fond. Den administreres af Nordsøenheden, som er en selvstændig offentlig

virksomhed. Nordsøfonden ejes af den danske stat ved erhvervsministeren.

Årsrapporten for 2018 for Nordsøfonden (side

2-38) og for Nordsøenheden (side 39-59) er

samlet i dette

dokument.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Årsrapport 2018

Nordsøfonden

Årsrapport 2018 - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Indholdsfortegnelse

Nordsøfonden

Oplysninger om Nordsøfonden

Hovedtal

Ledelsesberetning

Regnskabspraksis

Regnskab

Ledelsespåtegning

Revisionspåtegninger

Licensoversigt og kort

Indholdsfortegnelse - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Oplysninger om Nordsøfonden

Nordsøfonden

Rentemestervej 8

2400 København NV

Telefon: 72 26 57 50

Hjemmeside: www.nordsoefonden.dk

CVR-nr: 29 43 50 65

Hjemstedskommune: København

Regnskabsperiode: 1. januar 2018 - 31. december 2018, 13. regnskabsår

Nordsøfonden administreres af Nordsøenheden

Revision:

Rigsrevisionen (ekstern revisor) og PricewaterhouseCoopers,

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (intern revisor)

Fotos:

Nordsøfonden

Oplysninger - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Oplysninger - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Hovedtal

Ledelsesberetning

Hovedtal - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Hovedtal

mio. kr.

2018

2017

2016 2015 2014

Olieproduktion i tønder pr. dag i gennemsnit (afrundet)

Gasproduktion i millioner m

pr. dag (afrundet)

Gennemsnitlig oliepris pr. tønde for året (Brent) kr.

Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster

Resultat af finansielle poster

Nedskrivninger, produktionsanlæg

Efterforskningsaktiviteter

Årets resultat

Investering i materielle anlægsaktiver

Egenkapital

Balancesum

Betalte skatter

Overført til staten

20.100

1,8

449

4.382

1.300

-155

464

669

1.913

7.795

1.429

1.000

23.100

2,0

357

4.058

874

-233

466

274

2.449

8.248

1.019

600

22.900

1,9

294

3.228

-737

-248

440

-443

904

2.583

9.795

240

26.000

1,9

358

3.904

-3.844

-179

1.776

276

-1.353

944

3.027

11.646

1.755

300

28.000

2,0

577

7.421

-1.271

-174

2.500

301

-620

532

4.679

16.985

3.574

1.600

Hovedtal - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Ledelsesberetning

Nordsøfonden er Danmarks olie- og gasselskab og

deltager på statens vegne som partner med 20 procent

i alle danske licenser tildelt siden 2005 og i Dansk

Undergrunds Consortium (DUC).

Nordsøfonden ejes af den danske stat ved erhvervs-

ministeren og er en offentlig fond. Den administreres

af Nordsøenheden, som er en selvstændig offentlig

virksomhed.

Nordsøfonden er med til at træffe centrale beslut-

ninger i de enkelte licenser og deltager på lige fod og

med de samme rettigheder og forpligtelser som de

øvrige kommercielle olie- og gasselskaber. Målet er at

skabe højst mulig værdi af aktiverne til gavn for det

danske samfund.

bygningen betyder, at produktionen fra Tyra og de

omkringliggende felter kan fortsætte fremover og

samtidig sikres fremtiden for en central del af gas-

infrastrukturen i den danske del af Nordsøen.

Med genopbygningen af Tyra feltet vil nye, mindre

fund i området have mulighed for at benytte infra-

strukturen i fremtiden og derved øges mulighederne

for at realisere det tilbageværende potentiale af olie og

gas i den danske del af Nordsøen.

Olie- og gasproduktion fra Tyra feltet blev påbegyndt

i 1984. Siden produktionsstart er havbunden og

anlæggene sunket, og der er desuden opnået ny viden

om bølgepåvirkninger på platforme. Anlæggene skal

derfor ombygges og nye anlæg etableres, så produktio-

nen kan fortsætte på sikkerhedsmæssigt forsvarlig vis.

Årets væsentligste hændelser

Ændringer i sammensætning i DUC

I september 2018 offentliggjorde Total, at selskabet

udvidede sit engagement i den danske del af Nord-

søen ved at overtage Chevrons andel på 12 procent

af DUC. Herefter udgør Totals samlede andel 43,2

procent.

Derudover annoncerede Shell i oktober 2018, at

selskabet ønsker at sælge sin andel på 36,8 procent af

DUC til Noreco.

Genopbygning af Tyra feltets anlæg godt i gang

I 2018 har arbejdet med genopbygningen af Tyra

feltets anlæg været den væsentligste aktivitet i DUC.

DUC besluttede i 2017 at investere op mod 21 mia.

kr. i en genopbygning af Tyra feltets anlæg. Genop-

”Genopbygningen af

Tyra øger muligheden for

at realisere det tilbage-

værende potentiale af

olie og gas i den danske

del af Nordsøen.”

I 2018 startede konstruktionen af de store, nye

elementer til anlæggene i Spanien, Italien og Indone-

sien. Samtidig forberedte operatøren nedlukning af

Tyra feltet og de tilhørende satellitfelter. Der er bl.a.

installeret midlertidige dæk på platformene, brønde er

blevet lukket og rørledninger er blevet omlagt. Aktivi-

teterne i året er gennemført som planlagt.

Produktionen fra de nuværende anlæg i Tyra området

skal ifølge planerne lukkes ned i slutningen af 2019, og

produktion via de nye anlæg forventes at starte i 2022.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Ravn feltet i produktionsfasen

Ravn feltet blev sat i produktion i begyndelsen af

2017, men operatøren Wintershall måtte lukke feltet

igen i august 2017 efter en længere periode med

produktionsvanskeligheder. Vanskelighederne skyldtes

bl.a. udfældning af asfaltener, dvs. tunge komponenter

i olien.

Efter en række tekniske analyser og vurderinger blev

olieproduktion fra Ravn genoptaget den 15. februar

2018. I 2018 har produktionen af olie været næsten

stabil og med produktionsrater, der ligger som for-

ventet eller over. Der indhentes nu værdifuld infor-

mation om feltets produktionsegenskaber. Denne

viden vil indgå i vurderingen af yderligere udbygning

af Ravn området.

8. udbudsrunde åbnet

Energistyrelsen åbnede i juni 2018 den 8. udbuds-

runde for efterforskning og produktion af olie og gas

i den danske del af Nordsøen. Der blev modtaget fem

ansøgninger og tildelingsprocessen forventes afsluttet

snarest.

Nordsøfonden og GEUS (De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og Grønland) har bidra-

get til forberedelsen af runden og har desuden holdt

oplæg på Energistyrelsens seminarer for interesserede

olieselskaber i forbindelse med åbning af runden.

Derudover har Nordsøfonden i 2018 præsenteret det

danske område, bl.a. på messer og ved oplæg på kon-

ferencer i udlandet.

Nordsøfonden deltager ikke i arbejdet med etablering

af licensgrupper, udarbejdelse af ansøgninger eller

formulering af arbejdsprogrammer, men vil indtræde

som partner med en andel på 20 procent i alle kom-

mende licenser. Nordsøfonden ser frem til at indgå i

samarbejdet med de kommende partnere.

Strategi

Energi er en forudsætning for det moderne samfund

og spiller en afgørende rolle i vores dagligdag. Olie og

gas vil fortsat være en væsentlig energikilde i mange

år frem. Olie- og gasressourcerne i undergrunden

tilhører det danske samfund, og samfundet får andel

i værdien af ressourcerne dels indirekte gennem be-

skatning af de private aktører og dels direkte gennem

Nordsøfondens medejerskab af kulbrintelicenser.

Produktion af olie og gas fra dansk område giver

betydelige indtægter til den danske statskasse, sikrer

arbejdspladser og har betydning for Danmarks forsy-

ningssikkerhed. Desuden kan indtægterne være med til

at finansiere den igangværende grønne omstilling.

”Aktiviteterne skal drives

effektivt og rentabelt,

samtidig med at der

produceres på en etisk

og ansvarlig måde”

Nordsøfonden skaber værdi gennem sit medejerskab

af olie- og gasproduktionen og vil også fremover være

en væsentlig spiller i fastholdelsen af en betydelig

dansk produktion. Nordsøfonden har som strategisk

mål at sikre, at aktiviteterne drives effektivt og ren-

tabelt, samtidig med at der produceres på en etisk

og ansvarlig måde. Det er Nordsøfondens ambition

at bidrage til omstillingen til mindre CO

-belastende

energisystemer med et særligt fokus på gassens miljø-

mæssige fortrin i forhold til andre fossile energikilder.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

I disse år sker der store forandringer i oliebranchen,

både på globalt og nationalt plan. Inden for de seneste

år har der været en stor udskiftning blandt operatører

og øvrige partnere i licenserne. Disse ændringer blandt

aktørerne betyder, at Nordsøfonden i dag er en central

aktør med et indgående kendskab og tilhørsforhold til

Danmark.

Forandringer i omverdenen giver samtidig Nordsø-

fonden såvel nye udfordringer som ændrede perspek-

tiver. Det er Nordsøfondens strategi at tage en stadig

større rolle i udviklingen af nye felter.

kortsigtet tilgang til investeringer. Dette vil sammen

med et fokus på optimering af eksisterende produk-

tion påvirke typen af aktiviteter og hvilke tekniske

løsninger, der vælges for nye udbygninger.

”Fokus på den samlede

indvinding på dansk

område skal være med til

til at sikre, at produktions-

potentialet realiseres til

gavn for samfundet.”

Nordsøfonden har som statsdeltager fokus på den

samlede indvinding fra det danske område. Det sker

bl.a. gennem en samtænkning af viden og aktiviteter

på tværs af licenserne, så synergieffekter kan under-

støtte en optimal udnyttelse af ressourcerne. Dette

skal medvirke til at sikre, at det danske produktionspo-

tentiales værdi realiseres til gavn for samfundet.

Risici – barrierer for værdiskabelse

Der er i olieindustrien et stort behov for at kunne

forudse og minimere risici, da beslutninger og investe-

ringer oftest er meget langsigtede.

Nordsøfondens primære risici

•

Udvikling i olieprisniveauet

Lav efterforskningsaktivitet

Lavere investering i olie- og gasproduktion

Samfundsansvar

Nordsøfonden er en statsejet fond, hvis mission er at

skabe størst mulig værdi af aktiviteterne. Nordsø-

fonden er bevidste om, at produktion og udnyttelse

af olie og gas belaster miljøet og bidrager til klimafor-

andringer og har derfor et ansvar for, at aktiviteterne

samlet set er til gavn for samfundet.

Nordsøfonden skal sikre, at aktiviteterne belaster

miljøet mindst muligt samtidig med, at Nordsø-

fondens forretning skal drives rentabelt. Der fokuseres

på arbejdet med Nordsøfondens samfundsansvar

inden for de rammer, der er etableret for virksom-

heden.

Nordsøfonden arbejder med at identificere risici, som

kan påvirke muligheden for at skabe værdi for staten.

En afgørende faktor for denne værdiskabelse er olie-

prisen, og her har 2018 budt på store variationer med

priser på mellem 50 og 80 USD pr. tønde olie.

Det nuværende aktivitetsniveau betyder, at produk-

tionen fortsat vil falde i årene fremover. Samtidig er

der indikationer på, at oliebranchen i dag har en mere

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

I 2018 har Nordsøfondens arbejde med CSR været

koncentreret om at udarbejde en ny CSR-politik og en

leverandørpolitik, som begge findes på

nordsoefon-

den.dk/ansvarlighed.

Regnskabsberetning

Nordsøfondens andel af produktionen i DUC i

2018 udgjorde 7,1 mio. tønder olie svarende til

19.500 tønder pr. dag. Det er et fald på 15 procent i

forhold til produktionen i 2017. Gasproduktionen i

2018 var 650 mio. m

gas, hvilket er 13 procent under

gasproduktionen i 2017. Faldet skyldes væsentligst

felternes naturlige produktionsfald.

Med en gennemsnitlig Brent oliepris i 2018 på

71 USD pr. tønde blev Nordsøfondens samlede

omsætning på 4,4 mia. kr. Nordsøfonden foretager

ikke finansiel afdækning af olie- og gaspriserne.

Nordsøfondens andel af produktionsomkostningerne

udgjorde 1,4 mia. kr.

Der er afsluttet en ny produktionsboring i løbet af

2018, og investeringen i genopbygning af Tyra feltet

var knap 600 mio. kr., og dermed var de samlede inve-

steringer på 730 mio. kr. Samtidig har Nordsøfonden

anvendt 34 mio. kr. på efterforsknings- og vurderings-

aktiviteter.

I Nordsøfondens regnskab indgår betalte selskabs-

og kulbrinteskatter med 1,4 mia. kr. Der er desuden

overført 1 mia. kr. i udbytte til staten, hvilket samlet

betyder en pengestrøm på 2,4 mia. kr. til staten. Nord-

søfondens nettoresultat for 2018 blev et overskud på

464 mio. kr. mod et overskud på 466 mio. kr. i 2017.

”Nordsøfonden har et an-

svar for, at aktiviteterne

samlet set er til gavn for

samfundet.”

Nordsøfondens og Nordsøenhedens redegørelse for

samfundsansvar (CSR-rapport) for 2018, jf. årsregn-

skabsloven § 99a, findes på

nordsoefonden.dk/ansvar-

lighed.

CSR-politikkens fire områder

•

Sikkerhed

Bæredygtighed

Krav til leverandører

Orden i eget hus

Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med

kravene i den danske årsregnskabslov om rapportering

af virksomheders samfundsansvar. Den indeholder

Nordsøfondens og Nordsøenhedens politikker for

samfundsansvar, hvordan disse omsættes til handling

samt en vurdering af de opnåede resultater.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Forventninger til 2019

Resultatet i 2019 vil være stærkt afhængig af olie-

prisens udvikling og påvirket af effekterne af Tyra

projektet. I DUC forventes olie- og gasproduktio-

nen i 2019 noget under niveauet i 2018 som følge af

felternes naturlige produktionsfald og den planlagte

nedlukning af Tyra området.

Nordsøfondens investeringer i 2019 forventes at blive

omkring 1,6 mia. kr., hvilket er en fordobling i forhold

til 2018. Stigningen skyldes genopbygningen af Tyra

feltets anlæg.

Produktionsomkostningerne forventes at være på et

lavere niveau end i 2018, bl.a. på grund af færre om-

kostninger til reparation og vedligeholdelse af produk-

tionsbrønde.

Omfanget af efterforskning i 2019 forventes fortsat

at være meget begrænset svarende til niveauet i 2018,

dog forventes der gennemført en efterforsknings-

boring i 2019.

Alt i alt forventer Nordsøfonden med det nuværende

olie- og gasprisniveau et resultat på omkring 300 mio.

kr. for 2019.

Efterfølgende begivenheder

Der er ikke konstateret efterfølgende begivenheder,

som påvirker årsrapporten for 2018.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Regnskabspraksis

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Årsrapporten for Nordsøfonden for 2018 er udar-

bejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens

bestemmelser for store virksomheder i regnskabsklas-

se C og anerkendte regnskabsprincipper for branchen.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold

til tidligere år.

Opstillingsform, klassifikation og benævnelser i resul-

tatopgørelse (funktionsopdelt) og balance er tilpasset

Nordsøfondens særlige karakter.

Indgangsværdier for DUC-indtræden i 2012 er baseret

på en nutidsværdiberegning, som herefter er kost-

prisen på aktiverne (produktionsanlæg mv.) og forplig-

telsen (reetablering mv.) pr. 9. juli 2012.

Generelt om indregning og måling

Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det

historiske kostprisprincip.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at

de indtjenes. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen

alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og

hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af

ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tid-

ligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser

til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forplig-

telser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost

nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amor-

tiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant

effektiv rente over løbetiden.

Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kost-

pris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den

akkumulerede afskrivning af forskellen mellem

kostprisen og det nominelle beløb. Herved fordeles

kurstab og -gevinst over løbetiden.

Som målevaluta benyttes danske kroner. Alle andre

valutaer anses som fremmed valuta.

Joint operations - driftsfællesskaber

Joint operations omfatter fællesopererede licenser

inden for efterforskning og produktion af olie og gas.

Joint operations indregnes ved forholdsmæssig konso-

lidering af de fælles kontrollerede aktiver og forpligtel-

ser, klassificeret efter aktivernes og forpligtelsernes art

samt andel af de omkostninger, som er afholdt af

den fælles kontrollerede aktivitet.

Regnskabsmæssig behandling af efterforskning

og produktion

Nordsøfonden anvender ”successful efforts-meto-

den” ved indregning af efterforskningsomkostninger.

Erhvervede andele i efterforsknings- og vurderings-

licenser aktiveres som udgangspunkt licens for licens.

Efterforskningsomkostninger, som ikke direkte kan

henføres til individuelle efterforskningsbrønde, samt

efterforskningsbrønde, der viser sig at være resultat-

løse (tørre), omkostningsføres. Omkostninger til

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

øvrige efterforskningsbrønde aktiveres licens for licens

under efterforskningsaktiver og afskrives ikke.

Resultatet af efterfølgende vurderingsaktiviteter vur-

deres på grundlag af hver enkelt licens. Vurderings-

brønde omkostningsføres sammen med de tilhørende

aktiverede efterforskningsomkostninger ved færdig-

gørelsen af en brønd, medmindre resultaterne indi-

kerer, at det er rimeligt sandsynligt, at der er reserver,

som kan udnyttes kommercielt. Såfremt der efter-

følgende ikke gennemføres vurderingsaktiviteter,

nedskrives de aktiverede efterforskningsomkostninger.

Når der er taget beslutning om en udbygnings- og

driftsplan for en licens, og denne er godkendt af de

relevante myndigheder, overføres efterforsknings- og

vurderingsomkostningerne til materielle anlæg under

udførelse.

Når feltet er klar til at påbegynde kommerciel produk-

tion, overføres disse aktiverede omkostninger samt

øvrige investeringer i produktionsanlæg i balancen til

produktionsanlæg.

Kostpris for produktionsanlæg omfatter direkte og

indirekte omkostninger medgået til felter, der vurderes

kommercielle.

Afskrivninger påbegyndes, når feltet går i produktion.

Produktionsanlæg afskrives over den økonomiske

levetid, der vurderes på basis af produktionsforvent-

ningerne for det individuelle felt/procescenter.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til kursen

på transaktionsdagen. Gevinster og tab, der opstår på

grund af forskelle mellem transaktionsdagens kurs

og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultat-

opgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster

i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balance-

dagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mel-

lem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs

indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Resultatopgørelsen

Nettoomsætningen omfatter værdien af selskabets

andel af olie- og gasproduktion. I det omfang der

sælges mere end andelen af den producerede olie

(overløft), reserveres herfor til opnået salgspris i

balancen under periodeafgrænsningsposter (passiv).

I posten produktionsomkostninger indgår omkost-

ninger til produktion og transport af olie og gas frem

til leveringspunktet. I det omfang der sælges mindre

end andelen af den producerede olie (underløft),

indregnes dette til kostpris under periodeafgræns-

ningsposter (aktiv).

Efterforskningsomkostninger omfatter væsentligst

omkostninger til geologiske og geofysiske analyser

samt resultatløse efterforskningsboringer.

Administrationsomkostninger omfatter væsentligst

administrationsvederlag, omkostninger til forsikring

og rådgivning mv.

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter,

realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, tids-

værdien af reetableringsforpligtelser samt rentetillæg

og godtgørelse under a conto skatteordningen.

Skat af årets resultat omfatter det beløb, der forven-

tes betalt for året tillige med regulering vedrørende

tidligere år samt regulering af udskudt skat. I beløbet

indgår de særlige skatter, der betales i forbindelse med

indvinding og produktion af kulbrinter.

Udskudt skat hensættes på basis af forskel mellem

regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og

passiver. Der indregnes ikke udskudt skat på midler-

tidige forskelle, der på transaktionstidspunktet ikke

har effekt på hverken regnskabsmæssigt resultat eller

skattepligtig indkomst. Udskudt skatteaktiv indregnes

alene i den udstrækning, det er sandsynligt, at skatte-

aktivet vil kunne udnyttes gennem fremtidige skatte-

pligtige indtægter og/eller udbetales ved licensophør.

Afskrivningsperioder og restværdier for materielle

anlægsaktiver revurderes årligt.

Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsakti-

ver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikati-

on af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved

afskrivning. Hvis dette er tilfældet, gennemføres en

nedskrivningstest til afgørelse af, om genindvindings-

værdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi,

og der nedskrives til denne lavere genindvindingsvær-

di. Denne nedskrivningstest gennemføres årligt på

igangværende udviklingsprojekter, uanset om der er

indikationer for værdifald.

Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den

højeste værdi af nettosalgsværdien og kapitalværdien.

Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi

for det enkelte aktiv, vurderes aktiverne samlet i den

mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet

vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindings-

værdi.

Råvarer og hjælpematerialer samt råolielager måles

til gennemsnitlig kostpris eller nettorealisationsværdi,

hvis denne er lavere, og indregnes under lageret.

Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret

kostpris, hvilket i al væsentlighed svarer til pålydende

værdi. Der nedskrives efter en konkret vurdering af

de enkelte tilgodehavender til imødegåelse af forven-

tede tab.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver

omfatter forudbetalte omkostninger og underløft.

Likvide beholdninger omfatter indestående i såvel

pengeinstitutter som Statens Koncern Bank.

Balancen

Materielle anlægsaktiver værdiansættes til kostpris med

fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostpris for produktionsanlæg mv. omfatter direkte

og indirekte omkostninger medgået til vurderings- og

produktionsbrønde samt produktionsudstyr mv. for

felter, der vurderes kommercielle. Kostpris inkluderer

nutidsværdi af skønnede omkostninger til nedtagning

og bortskaffelse af aktivet samt reetablering. Afskriv-

ning på produktionsanlæg mv. foretages inden for

den forventede produktionsperiode/økonomiske

levetid, der fastlægges individuelt for det enkelte felt/

procescenter.

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Under forpligtelser indregnes hensættelse til reetab-

lering. Hensatte forpligtelser indregnes på basis af et

konkret skøn og til nutidsværdi. Forudsætninger for

hensættelsen revurderes årligt. En betydelig del af

forpligtelsen udløses først om 20-30 år, hvorfor der

er stor usikkerhed knyttet til opgørelsen af forpligtel-

sen, herunder de anvendte forudsætninger - navnlig

felternes økonomiske levetid, der afhænger af den

fremtidige oliepris.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtel-

ser omfatter overløft til salgspris.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler

og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil

være gældende, når den udskudte skat forventes udløst

som aktuel skat.

Udskudte skatteaktiver og -forpligtelser præsenteres

modregnet i det omfang, der er legal modregnings-

adgang, og posterne forventes afregnet netto eller

samtidig.

Aktuelle skattetilgodehavender og -forpligtelser

indregnes i balancen med det beløb, der kan beregnes

på grundlag af årets forventede skattepligtige ind-

komst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige

indkomster. Skattetilgodehavender og -forpligtelser

præsenteres modregnet i det omfang, der er legal

modregningsadgang, og posterne forventes afregnet

netto eller samtidig.

Kortfristet gæld måles til amortiseret kostpris, som i al

væsentlighed svarer til pålydende værdi.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser Nordsøfondens penge-

strømme for året opdelt på pengestrøm fra driften,

pengestrøm vedrørende investeringer og pengestrøm

vedrørende finansiering.

Likvide beholdninger mv. omfatter likvide behold-

ninger samt indestående i Statens Koncern Bank.

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Regnskab

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Resultatopgørelse

Note

mio. kr.

2018

2017

Nettoomsætning

Produktionsomkostninger

4.382,1

- 1.365,0

-1.528,8

30,1

1.518,4

-34,4

-29,5

1.454,5

19,0

-173,5

1.300,0

-836,4

463,6

4.057,9

-1.443,2

-1.707,2

40,7

948,2

-47,3

-26,7

874,2

7,5

-240,5

641,2

-175,4

465,8

Afskrivninger på produktionsanlæg mv.

Øvrige indtægter

Bruttoresultat

Efterforskningsomkostninger

Administrationsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat

Forslag til resultatdisponering

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Balance 31. december

Aktiver

Note

mio. kr.

Materielle anlægsaktiver

Produktionsanlæg mv.

Produktionsanlæg mv. under udførelse

Anlægsaktiver i alt

Lager, råolie og reservedele

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra olie- og gassalg

Andre tilgodehavender, inkl. hos operatører

Periodeafgrænsningsposter

2018

2017

4.886,4

684,4

5.570,8

274,9

6.200,9

165,4

6.366,3

304,9

365,4

14,0

10,1

733,9

1.398,3

381,3

341,1

104,7

1.132,0

749,2

1.881,2

8.247,5

Udskudt skat

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

825,9

2.224,2

7.795,0

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Balance 31. december

Passiver

Note

mio. kr.

2018

2017

Egenkapital jf. nedenfor

Egenkapital i alt

Hensættelse til reetablering

Hensatte forpligtelser i alt

Anden gæld, inkl. til operatører

Skyldig skat

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

1.912,7

5.201,7

317,7

362,9

680,6

5.882,3

7.795,0

2.449,1

4.951,0

173,3

326,4

347,7

847,4

5.798,4

8.247,5

Egenkapitalopgørelse

Saldo 1. januar

Årets resultat

Overført til staten

Egenkapital pr. 31. december

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Nærtstående parter og ejerforhold

2.449,1

463,6

-1.000,0

1.912,7

2.583,3

465,8

-600,0

2.449,1

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Pengestrømsopgørelse

Note mio. kr.

2018

2017

Resultat før finansielle poster

Af- og nedskrivninger

Ændring i driftskapital mv.

Betalte skatter

Renteindbetalinger

Renteudbetalinger

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Investering i materielle anlægsaktiver

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Overført til staten

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Årets pengestrømme

Likvider 1. januar

Kursregulering vedrørende likvider

Likvide beholdninger 31. december

1.454,5

1.528,8

182,7

-1.429,0

14,6

-0,5

1.751,1

-669,1

-1.000,0

82,0

749,2

-5,3

825,9

874,2

1.707,2

-168,6

-1.018,6

7,5

-1,4

1.400,3

-273,6

-600,0

526,7

232,5

-10,0

749,2

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Noter til årsregnskabet

Note mio. kr.

2018

2017

Nettoomsætning

Nordsøfondens omsætning omfatter fondens andel

af olie- og gasproduktion i den danske sektor.

Salg af olie

Salg af gas

Nettoomsætning

3.285,0

1.097,1

4.382,1

3.097,1

960,8

4.057,9

Administrationsomkostninger

Nordsøenheden administrerer Nordsøfonden og oppebærer et vederlag herfor. Vederlaget fra

Nordsøfonden fastlægges på finansloven og er omkostningsført i fondens regnskab for 2018 med

29,5 mio. kr. (26,7 mio. kr. i 2017). Aflønning af direktion og andre ansatte, lokaleomkostninger mv.

afholdes af Nordsøenheden og indgår derfor ikke i regnskabet for Nordsøfonden. Dog betales et

administrationsvederlag fra Nordsøfonden til Nordsøenheden for dennes varetagelse af disse funk-

tioner, heraf udgør direktionsvederlag 1,7 mio. kr. (1,6 mio. kr. i 2017) og bestyrelsesvederlag

1,2 mio.kr. (1,1 mio. kr. i 2017).

Rigsrevisionen opkræver ikke honorar for udført revision.

Finansielle indtægter

Renteindtægter i bank

Renteindtægter i joint ventures

Valutakursregulering mv.

Total

14,2

0,4

4,4

19,0

6,9

0,6

7,5

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Noter til årsregnskabet

Note mio. kr.

2018

2017

Finansielle omkostninger

Renteelement vedrørende reetableringsforpligtigelser

Renteudgifter i joint ventures mv.

Valutakursreguleringer mv.

Total

173,0

0,5

173,5

201,0

1,4

38,1

240,5

Skat af årets resultat

Årets aktuelle skat

Årets regulering af udskudt skatteaktiv, jf. nedenfor

Årets regulering af udskudt skattepassiv, jf. nedenfor

Regulering af tidligere års skat

Årets skat i alt

1.412,9

-163,0

-466,2

52,7

836,4

1.101,6

441,0

-1.336,7

-30,5

175,4

Der specificeres således:

Beregnet kulbrinteselskabsskat

Beregnet kulbrinteskat

Regulering af udskudt kulbrinteselskabsskat

Regulering af udskudt kulbrinteskat

Regulering af tidligere års skat

I alt

616,9

796,0

-302,9

-326,3

52,7

836,4

485,8

615,8

-355,7

-540,0

-30,5

175,4

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Noter til årsregnskabet

Note mio. kr.

2018

Årets

regulering

2017

Udskudt skat

Aktiv vedr. reetableringsforpligtigelser m.v.*

)

Kulbrinteselskabsskat

Kulbrinteskat

I alt aktiv

793,4

1.237,6

2.031,0

63,7

99,3

163,0

729,7

1.138,3

1.868,0

Passiv vedr. forskelsværdier mellem regnskabs-

og skattemæssige værdier af anlægsaktiver

Kulbrinteselskabsskat

Kulbrinteskat

I alt passiv

Årets regulering af udskudt skat

-470,5

-826,6

-1.297,1

733,9

239,2

227,0

466,2

629,2

-709,7

-1.053,6

-1.763,3

104,7

)

Skatteaktivet medtages, så det alene afspejler forventet udnyttelse eller udbetaling af kulbrinte-

skattedelen af aktivet, der vil kunne udløses ved licensophør.

2018

Skyldig skat

Saldo pr. 1. januar

Skat af årets resultat

Betalt skat

Regulering af tidligere års skat

Skyldig skat pr. 31. december

326,4

1.412,9

-1.429,0

52,7

362,9

2017

274,1

1.101,6

-1.018,6

-30,7

326,4

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Noter til årsregnskabet

Note mio. kr.

2018

2017

Forslag til resultatdisponering

Årets resultat

Overført resultat (under egenkapital)

463,6

465,8

Note mio. kr.

Produktions-

anlæg mv.

under udførelse

Produktions-

anlæg mv.

I alt

Materielle anlægsaktiver

Kostpris 1. januar 2018

Tilgang i årets løb

Overførsel

Kostpris 31. december 2018

Af- og nedskrivninger 1. januar 2018

Periodens afskrivninger

Af- og nedskrivninger 31. december 2018

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2018

165,4

633,4

-114,4

684,4

28.235,5

99,9

114,4

28.449,8

22.034,6

1.528,8

23.563,4

4.886,4

28.400,9

733,3

29.134,2

22.034,6

1.528,8

23.563,4

5.570,8

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Noter til årsregnskabet

Note mio. kr.

2018

2017

Hensættelse til reetablering

Reetableringsforpligtigelse 1. januar

Årets ændring i nutidsværdi

Regulering af forpligtelse *

)

Reetableringsforpligtelse 31. december

4.951,0

173,0

77,7

5.201,7

5.773,7

201,0

-1.023,7

4.951,0

)

Regulering i 2017 og 2018 som følge af dels ændret skøn over omkostninger til reetablering

samt tilgang af nye anlæg og ændring af diskonteringsrenten.

Af den samlede forpligtelse forfalder 0,9 mia. kr. (0,7 mia. kr. i 2017) om 2-5 år, mens den

resterende del forfalder om mere end 5 år.

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Der påhviler Nordsøfonden arbejdsforpligtelser i henhold til licenser til efterforskning og indvinding

af kulbrinter udstedt af energi-, forsynings- og klimaministeren. Nordsøfonden hæfter solidarisk med

de øvrige rettighedshavere for eventuelle erstatningskrav og for opfyldelsen af forpligtelser over for

staten i henhold til licenser til efterforskning og indvinding.

Nordsøfonden hæfter solidarisk med de øvrige partnere i Dansk Undergrunds Consortium og andre

licenser over for operatøren for kontrakter om feltudbygning, indchartering af borerigge mv. under

aftaler indgået af operatøren.

Nærtstående parter og ejerforhold

Nordsøfonden er en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintelicenser. Nordsø-

fondens nærtstående parter er hermed andre statslige enheder. For oplysninger om administrationens

vederlag, direktionsvederlag og bestyrelsesvederlag, se note 2.

Regnskab - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Revisionspåtegninger

Den interne revisors påtegning

Til erhvervsministeren

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede i overensstemmel-

se med årsregnskabsloven og anerkendt regnskabs-

praksis for branchen. Ledelsen har endvidere ansvaret

for den interne kontrol, som ledelsen anser for

nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig

fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser

eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig

for at vurdere Nordsøfondens evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift,

medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere

Nordsøfonden, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om

regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinforma-

tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og

at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed,

men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres

i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og de yderligere krav, der er gældende i Dan-

mark samt standarderne for offentlig revision, altid vil

afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes.

Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser

eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det

med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller

samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger,

som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et

retvisende billede af Nordsøfondens aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af

resultatet af Nordsøfondens aktiviteter og penge-

strømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december

2018 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og

anerkendte regnskabsprincipper for branchen.

Vi har revideret årsregnskabet for Nordsøfonden for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, der om-

fatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse,

pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis (”regnskabet”).

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med

internationale standarder om revision og de yderligere

krav, der er gældende i Danmark, samt standarder-

ne for offentlig revision. Vores ansvar ifølge disse

standarder og krav er nærmere beskrevet i revisions-

påtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen

af regnskabet”. Vi er uafhængige af Nordsøfonden i

overensstemmelse med internationale etiske regler for

revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav,

der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt

vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse

regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag

for vores konklusion.

Revisionspåtegninger - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Som led i en revision, der udføres i overensstem-

melse med internationale standarder om revision og

de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt

standarderne for offentlig revision, foretager vi faglige

vurderinger og opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

•

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig

fejlinformation i regnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører

revisionshandlinger som reaktion på disse risici

samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-

mation forårsaget af besvigelser er højere end

ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,

idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning

eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med

relevans for revisionen for at kunne udforme

revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke

en konklusion om effektiviteten af Nordsøfon-

dens interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som

er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-

ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af

regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisionsbevis er væ-

sentlig usikkerhed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om

Nordsøfondens evne til at fortsætte driften. Hvis

vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed,

skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærk-

som på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis

sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, mo-

dificere vores konklusion. Vores konklusioner er

baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem

til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige

begivenheder eller forhold kan dog medføre, at

Nordsøfonden ikke længere kan fortsætte driften.

•

Tager vi stilling til den samlede præsentation,

struktur og indhold af regnskabet, herunder

noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler

de underliggende transaktioner og begivenhe-

der på en sådan måde, at der gives et retvisende

billede heraf.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt

andet det planlagte omfang og den tidsmæssige place-

ring af revisionen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle betydelige mangler

i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det

vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er

væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores vi-

den opnået ved revisionen eller på anden måde synes

at indeholde væsentlig fejlinformation.

•

Revisionspåtegninger - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Revisionspåtegninger

Den uafhængige revisors påtegning

Til erhvervsministeren

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Nordsøfonden for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, der om-

fatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse,

pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter

årsregnskabsloven og anerkendte regnskabsprincipper

for branchen.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et

retvisende billede af Nordsøfondens aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af

resultatet af Nordsøfondens aktiviteter og penge-

strømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december

2018 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og

anerkendte regnskabsprincipper for branchen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med

standarderne for offentlig revision. Revisionen udfø-

res på grundlag af rigsrevisorloven, § 2, stk. 1, nr. 3 (jf.

lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012) samt lov

om Nordsøenheden og Nordsøfonden. Vores ansvar

ifølge standarderne for offentlig revision er nærmere

beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Rigsrevisio-

nens ansvar for revisionen af årsregnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af Nordsøfonden i overens-

stemmelse med rigsrevisorloven § 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er

tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede i overensstem-

melse med årsregnskabsloven og anerkendte regn-

skabsprincipper for branchen. Ledelsen har endvidere

ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser

for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvar-

lig for at vurdere Nordsøfondens evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift,

medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere

Nordsøfonden, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen

af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om

årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl,

og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed,

men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres

i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision, jf. lov om Nordsøenheden og Nordsøfon-

den, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når

sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge

af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsent-

lige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de

enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomi-

ske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på

grundlag af årsregnskabet.

Revisionspåtegninger - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse

med standarderne for offentlig revision, jf. lov om

Nordsøenheden og Nordsøfonden, foretager vi fag-

lige vurderinger og opretholder professionel skepsis

under revisionen. Herudover:

•

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig

fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører

revisionshandlinger som reaktion på disse risici

samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-

mation forårsaget af besvigelser er højere end

ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,

idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning

eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med

relevans for revisionen for at kunne udforme

revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke

en konklusion om effektiviteten af Nordsøfon-

dens interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som

er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-

ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af

årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-

pet om fortsat drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsent-

lig usikkerhed forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Nordsø-

fondens evne til at fortsætte driften. Hvis vi kon-

kluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal

vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom

på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis

sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, mo-

dificere vores konklusion. Vores konklusioner er

baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem

til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige

begivenheder eller forhold kan dog medføre, at

Nordsøfonden ikke længere kan fortsætte driften.

•

Tager vi stilling til den samlede præsentation,

struktur og indhold af årsregnskabet, herunder

noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspej-

ler de underliggende transaktioner og begivenhe-

der på en sådan måde, at der gives et retvisende

billede heraf.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt

andet det planlagte omfang og den tidsmæssige place-

ring af revisionen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle betydelige mangler

i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det

vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den for-

bindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsent-

ligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden måde synes at

indeholde væsentlig fejlinformation.

•

Revisionspåtegninger - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Licensoversigt og kort

Licensoversigt og kort - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Licenser med deltagelse af Nordsøfonden, marts 2019

Licens

Tildelingsår

Operatør

Vurdering, udbygning og produktion

1/62

5/06

12/06

DUC

Ravn, Hibonite

Broder Tuck, Lille John

Solsort Unit

1962/2012

2006

2015

Total E&P Danmark A/S

Wintershall Noordzee B.V.

Dana Petroleum Denmark B.V.

INEOS E&P A/S

Efterforskning

1/06

8/06b

1/16

2/16

4/16

5/16

6/16

8/16

2006

2016

INEOS E&P A/S

Total E&P Danmark A/S

Wintershall Noordzee B.V.

Dana Petroleum Denmark B.V.

Hess Denmark ApS

DEA Deutsche Erdoel AG

Licensoversigt og kort - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Licens

Tildelingsår

Operatør

Efterforskning (fortsat)

9/16

11/16

14/16

16/16

2016

DEA Deutsche Erdoel AG

Ardent Oil (Denmark) S.A.

Edison International S.P.A.

INEOS E&P A/S

Nordsøfonden deltager med 20 procent i alle licenser undtagen i licens 5/06, hvor andelen er 36,36 procent og

i Solsort Unit, hvor andelen er 18,44 procent.

Flere detaljer om licenserne kan findes på

www.nordsoefonden.dk/licenser

Licensoversigt og kort - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Licenser vest for 6° 15’ Ø

Licens med deltagelse af Nordsøfonden

Licenser med skraveringer er afgrænset i dybden

Eneretsbevillingen med 20 procent deltagelse

af Nordsøfonden i DUC

Licens uden deltagelse af Nordsøfonden

6° 15’ Ø

Marts 2019

Licensoversigt og kort - Nordsøfonden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Årsrapport 2018

Nordsøenheden

Årsrapport 2018 - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Indholdsfortegnelse

Nordsøenheden

Oplysninger om Nordsøenheden

Ledelsesberetning

Regnskabspraksis

Regnskab

Ledelsespåtegning

Revisionspåtegninger

Indholdsfortegnelse - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Oplysninger om Nordsøenheden

Nordsøenheden (selvstændig offentlig virksomhed)

Rentemestervej 8

2400 København NV

Telefon: 72 26 57 50

Hjemmeside: www.nordsoeenheden.dk

CVR-nr: 31 41 22 42

Hjemstedskommune: København

Regnskabsperiode: 1. januar 2018 - 31. december 2018, 5. regnskabsår

Direktion:

Bestyrelse:

Anna Birgitta B. Jacobsen

Henrik Michael Normann (formand)

Karsten Sivebæk Knudsen (næstformand)

Birgitte Brinch Madsen

Christian Herskind Jørgensen

Mads Bo Keis Andersen

Sanne Weidner

Søren Houman

Rigsrevisionen (ekstern revisor) og PricewaterhouseCoopers,

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (intern revisor)

Revision:

Bestyrelsen har i 2018 afholdt fire ordinære bestyrelsesmøder og fire ekstraordinære bestyrelsesmøder.

Fotos:

Nordsøfonden

Oplysninger - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Nordøfonden flyttede i oktober

2018 til nye lokaler på

Rentemestervej, København NV

Oplysninger - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Ledelsesberetning

Regnskabspraksis

Ledelsesberetning - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Ledelsesberetning

Hovedaktivitet

Nordsøenheden er en selvstændig offentlig virksom-

hed, der har til opgave at administrere Nordsøfonden.

Nordsøenhedens indtægter består af et administra-

tionsvederlag fra Nordsøfonden, der fastlægges i den

årlige finanslov.

Staten ejer Nordsøenheden, og ejerskabsudøvelsen

varetages af erhvervsministeren.

En væsentlig del af Nordsøenhedens ressourcer vil

blive anvendt til arbejdet med at sikre en fremdrift i

genopbygning af Tyra feltet i overensstemmelse med

projektplanen. Derudover vil der skulle arbejdes med

modning af andre DUC-projekter.

Der vil samtidig blive prioriteret ressourcer til at sikre

fremdriften i arbejdet i Nordsøfondens efterforsk-

ningslicenser, herunder at nyttiggøre Nordsøfondens

erfaringer, tværgående viden samt egne geologiske og

geofysiske vurderinger.

I 2019 forventes der at blive tildelt nye licenser i 8. ud-

budsrunde. Nordsøfonden skal etablere et samarbejde

med partnerne i de nye licenser, så snart de er tildelt.

Udvikling i året

I 2018 har Nordsøenheden ud over de løbende op-

gaver i relation til Nordsøfonden især lagt en stor

indsats i arbejdet vedrørende genopbygningen af Tyra

feltets anlæg.

Nordsøenhedens resultat for 2018 blev et overskud på

2.941 tkr. mod et overskud på 82 tkr. i 2017.

Efterfølgende begivenheder

Der er ikke konstateret efterfølgende begivenheder,

som påvirker årsrapporten for 2018.

Forventninger til 2019

I 2019 skal Nordsøenheden fortsat gennem pro-

duktion af olie og gas bidrage til værdiskabelsen for

Danmark. Det sker bl.a. ved at sikre et godt udbytte af

Nordsøfondens licenser.

Ledelsesberetning - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Regnskabspraksis

Årsrapporten for Nordsøenheden for 2018 er udar-

bejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens

bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse B.

Opstillingsform, klassifikation og benævnelser i

resultatopgørelse og balance er tilpasset virksom-

hedens særlige karakter.

Generelt om indregning og måling

Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det

historiske kostprisprincip.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at

de indtjenes. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen

alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og

hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af

ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidli-

gere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til

kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser

som beskrevet for hver enkelt regnskabspost neden-

for.

Som målevaluta benyttes danske kroner. Alle andre

valutaer anses som fremmed valuta.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til kursen

på transaktionsdagen. Gevinster og tab, der opstår på

grund af forskelle mellem transaktionsdagens kurs og

kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørel-

sen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster

i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balance-

dagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle

mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens

kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel

post.

Nordsøenheden er ikke skattepligtig af sin aktivitet,

hvorfor der ikke indgår skatter i regnskabet.

Resultatopgørelsen

Indtægterne omfatter alene administrationsvederlag

vedrørende administrationen af Nordsøfonden.

Administrationsomkostninger omfatter væsentligst

lønninger, kontorhold samt omkostninger til rådgiv-

ning, faglige fora mv.

Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter

samt realiserede og urealiserede valutakursreguleringer.

Balancen

Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret

kostpris, hvilket i al væsentlighed svarer til pålydende

værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede

tab.

Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver om-

fatter afholdte forudbetalte omkostninger vedrørende

væsenligst forsikringsmægler.

Regnskabspraksis - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Regnskab

Regnskab - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Resultatopgørelse

Note t. kr.

2018

2017

Administrationsvederlag

Indtægter i alt

Administrationsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle omkostninger

Årets resultat

29.500

26.549

2.951

2.941

26.700

26.605

Forslag til resultatdisponering

Regnskab - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Balance 31. december

Aktiver

Note

t. kr.

2018

2017

Deposita

Anlægsaktiver i alt

Tilgodehavender

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

171

474

1.190

1.664

17.269

18.933

326

1.362

1.688

13.225

14.913

15.084

Regnskab - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Balance 31. december

Passiver

Note

t. kr.

2018

2017

Egenkapital

Egenkapital i alt

Gæld

Leverandør af vare- og tjenesteydelser

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

14.700

11.759

1.508

2.725

4.233

18.933

835

2.490

3.325

15.084

Medarbejderforhold

Nærtstående parter og ejerforhold

Regnskab - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Noter til årsregnskabet

Note

t. kr.

2018

2017

Finansielle omkostninger

Renteudgifter

Finansielle omkostninger pr. 31. december

Forslag til resultatdisponering

Årets resultat

Overført resultat (under egenkapital)

2.941

Egenkapital (overført resultat)

Egenkapital 1. januar

Årets resultat

Egenkapital pr. 31. december

11.759

2.941

14.700

11.677

11.759

Anden gæld

Feriepengeforpligtelse

Andet

Anden gæld i alt

1.856

869

2.725

1.751

739

2.490

Regnskab - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Noter til årsregnskabet

Note t. kr.

Medarbejderforhold

Antal ansatte har i 2018 gennemsnitligt udgjort 19 personer

(19 personer i 2017)

De samlede personaleomkostninger er indregnet under

administrationsomkostninger og udgør:

Løn og gager

Pension

Andre omkostninger til social sikring

I alt

Af ovenstående udgjorde løn og vederlag til direktionen

Herudover udgør vederlag til bestyrelsen:

Henrik Normann - formand (10/2014)

Karsten Knudsen - næstformand (10/2014)

Berit Rynning (10/2014 - 4/2018)

Birgitte Brinch Madsen (10/2014)

Christian Herskind (10/2014)

Mads Andersen (10/2014)

Sanne Weidner (10/2014)

Søren Houman (4/2018)

I alt

363

157

130

1.170

350

150

125

1.125

11.999

1.952

13.951

1.664

11.746

1.913

-11

13.648

1.587

2018

2017

Nærtstående parter og ejerforhold

Nordsøenheden er en selvstændig offentlig virksomhed. Nordsøenhedens nærtstående parter er hermed an-

dre statslige enheder. Transaktioner med nærtstående parter omfatter administrative ydelser på markedsvilkår.

Regnskab - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Revisionspåtegninger

Den interne revisors påtegning

Til erhvervsministeren

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et års-

regnskab, der giver et retvisende billede i overens-

stemmelse med årsregnskabsloven og anerkendt

regnskabspraksis for branchen. Ledelsen har end-

videre ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen

anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig

for at vurdere Nordsøenhedens evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift,

medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere

Nordsøenheden, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om

regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinforma-

tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og

at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed,

men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres

i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og de yderligere krav, der er gældende i Dan-

mark, samt standarderne for offentlig revision, altid vil

afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes.

Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser

eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det

med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller

samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger,

som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et ret-

visende billede af Nordsøenhedens aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af

resultatet af Nordsøenhedens aktiviteter for regn-

skabsåret 1. januar - 31. december 2018 i overensstem-

melse med årsregnskabsloven og anerkendt regnskabs-

praksis for branchen.

Vi har revideret årsregnskabet for Nordsøenheden

for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, der

omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder

anvendt regnskabspraksis (”regnskabet”).

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med

internationale standarder om revision og de yderligere

krav, der er gældende i Danmark, samt standarder-

ne for offentlig revision. Vores ansvar ifølge disse

standarder og krav er nærmere beskrevet i revisions-

påtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen

af regnskabet”. Vi er uafhængige af Nordsøenheden i

overensstemmelse med internationale etiske regler for

revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav,

der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt

vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse

regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag

for vores konklusion.

Revisionspåtegninger - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Som led i en revision, der udføres i overensstem-

melse med internationale standarder om revision og

de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt

standarderne for offentlig revision, foretager vi faglige

vurderinger og opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

•

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig

fejlinformation i regnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører

revisionshandlinger som reaktion på disse risici

samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-

mation forårsaget af besvigelser er højere end

ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,

idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning

eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med

relevans for revisionen for at kunne udforme

revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke

en konklusion om effektiviteten af Nordsø-

enhedens interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som

er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-

ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af

regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsent-

lig usikkerhed forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Nordsø-

enhedens evne til at fortsætte driften. Hvis vi kon-

kluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi

i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på

oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne

oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores

konklusion. Vores konklusioner er baseret på det

revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for

vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenhe-

der eller forhold kan dog medføre, at Nordsø-

enheden ikke længere kan fortsætte driften.

•

Tager vi stilling til den samlede præsentation,

struktur og indhold af regnskabet, herunder

noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler

de underliggende transaktioner og begivenheder

på en sådan måde, at der gives et retvisende bil-

lede heraf.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt

andet det planlagte omfang og den tidsmæssige place-

ring af revisionen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle betydelige mangler

i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det

vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er

væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores

viden opnået ved revisionen eller på anden måde

synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

•

Revisionspåtegninger - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Revisionspåtegninger

Den uafhængige revisors påtegning

Til erhvervsministeren

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede i overensstemmel-

se med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere

ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser

for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvar-

lig for at vurdere Nordsøenhedens evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift,

medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere

Nordsøenheden, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen

af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om

årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl,

og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed,

men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres

i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision, jf. lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden,

altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan

findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af

besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige,

hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis

eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslut-

ninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af

årsregnskabet.

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Nordsøenheden

for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, der

omfatter resultatopgørelse, balance og noter, her under

anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes

efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et ret-

visende billede af Nordsøenhedens aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af

resultatet af Nordsøenhedens aktiviteter for regn-

skabsåret 1. januar - 31. december 2018 i overensstem-

melse med årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse

med standarderne for offentlig revision. Revisionen

udføres på grundlag af rigsrevisorloven, § 2, stk. 1,

nr. 3 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012)

samt lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden.

Vores ansvar ifølge standarderne for offentlig revision

er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit

”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnska-

bet”.

Rigsrevisor er uafhængig af Nordsøenheden i over-

ensstemmelse med rigsrevisorloven § 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisions-

bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores

konklusion.

Revisionspåtegninger - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse

med standarderne for offentlig revision, jf. lov om

Nordsøenheden og Nordsøfonden, foretager vi fag-

lige vurderinger og opretholder professionel skepsis

under revisionen. Herudover:

•

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig

fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører

revisionshandlinger som reaktion på disse risici

samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-

mation forårsaget af besvigelser er højere end

ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,

idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning

eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med

relevans for revisionen for at kunne udfor-

me revisionshandlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for at kunne udtryk-

ke en konklusion om effektiviteten af Nordsøen-

hedens interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som

er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-

ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af

årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-

pet om fortsat drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisionsbevis er væ-

sentlig usikkerhed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om

Nordsøenhedens evne til at fortsætte driften. Hvis

vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed,

skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærk-

som på oplysninger herom i årsregnskabet eller,

hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige,

modificere vores konklusion. Vores konklusioner

er baseret på det revisionsbevis, der er opnået

frem til datoen for vores revisionspåtegning.

Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at Nordsøenheden ikke længere kan

fortsætte driften.

•

Tager vi stilling til den samlede præsentation,

struktur og indhold af årsregnskabet, herunder

noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspej-

ler de underliggende transaktioner og begiven-

heder på en sådan måde, at der gives et retvisende

billede heraf.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt

andet det planlagte omfang og den tidsmæssige place-

ring af revisionen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle betydelige mangler

i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det

vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den for-

bindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsent-

ligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden måde synes at

indeholde væsentlig fejlinformation.

•

Revisionspåtegninger - Nordsøenheden

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Nordsøenhedens og Nordsøfondens årsrapport for 2018, fra erhvervsministeren

Nordsøenheden