ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Diskussionspapir

Fit & proper-reglerne i gode tider

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2.

1.3.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

2.7.

2.8.

Indledning .........................................................................................................................3

Baggrund for diskussionspapir .....................................................................................3

Om fit & proper-kravene ...............................................................................................4

Finanstilsynets nuværende praksis..............................................................................6

Diskussion ........................................................................................................................7

Kompetencer i ledelsen................................................................................................7

Kortlægning af kompetencer og ansvar .....................................................................10

Anvendelse af interviews i forbindelse med fit & proper-vurderinger ........................12

Betinget fit & proper-godkendelse .............................................................................14

Praktisk fit & proper-tilsyn som led i det løbende tilsyn .............................................15

Fit & proper-vurdering af nøglepersoner ...................................................................17

Reaktioner og straf .....................................................................................................19

Corporate governance ...............................................................................................21

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

1. Indledning

1.1. Baggrund for diskussionspapir

Enhver finansiel krise vil før eller siden blive afløst af fornyet tro på indtjening og økonomisk

vækst. Sektoren fortæller os, at lysere tider er på vej, og virksomheder og forbrugere indstiller

sig på, at krisen nu er ovre. Pessimismen bliver afløst af optimisme. Vi tror på, at vi er på vej

tilbage til gode tider.

Det er let at glemme, at de gode tider er uløseligt forbundet med de dårlige

–

og at en ny

krise med stor sandsynlighed vil indtræffe før eller siden. I opgangstider kan ledelserne i de

finansielle virksomheder fristes til at lade virksomhederne påtage sig risici, de ikke har kom-

petencer til at håndtere, eller foretage investeringer, der er med til at opbygge nye bobler.

Danmark befinder sig lige nu i et negativt rentemiljø, og virksomhederne skal derfor oftere

end tidligere navigere i ukendt land, når de skal sikre deres afkast.

Fit & proper-reglernes overordnede formål er at sikre, at finansielle virksomheder ledes af

tilstrækkeligt egnede og hæderlige personer. Sammen med bl.a. reglerne om kapitalgrundlag

og risikostyring skal fit & proper-reglerne bidrage til ansvarlig og effektiv drift af virksomhe-

derne og medvirke til at reducere risikoen for, at virksomhederne kommer i problemer. Fit &

proper-reglerne er sammen med de øvrige governance-regler centrale i reguleringen af fi-

nansielle virksomheder.

Der kan med god ret spørges til, hvorfor der er behov for, at Finanstilsynet blander sig i disse

spørgsmål. Hvorfor ikke bare overlade det til den enkelte virksomhed og dens aktionærer?

Svaret er det samme som svaret på, hvorfor finansielle virksomheder i det hele taget bliver

reguleret meget hårdere end andre virksomheder. Som den seneste finanskrise viste, har

det store konsekvenser for resten af samfundet, når finansielle virksomheder kommer i pro-

blemer. Mange finansielle virksomheder er også karakteriseret ved mange og små aktionæ-

rer, der ikke selv er i stand til at sikre en passende corporate governance. De forventer tværti-

mod, at Finanstilsynet bidrager til dette.

Finanstilsynet er, og har historisk været, meget påpasselig med at gribe ind på disse områ-

der. Det er vigtigt for Finanstilsynet, at bestyrelse og direktion har ledelsesansvaret. Erfarin-

gerne fra den seneste finanskrise har dog vist flere eksempler på, at bestyrelserne svigtede,

og at kompetencerne i ledelsen var utilstrækkelige. Især var der eksempler på enerådende

direktører, der hverken fra bestyrelsen eller den øvrige ledelse fik det nødvendige modspil.

Fra politisk hold blev der derfor taget en række initiativer med henblik på at sikre en stærkere

corporate governance med bl.a. skrappere krav til fit & proper og bestyrelsens kompetencer.

Finanstilsynet må dog uanset dette konstatere, at Danmarks måde at håndtere kravene på

er anderledes og til dels mindre indgribende, end hvad der gælder i en række af vores nabo-

lande og i forhold til, hvad der følger af internationale vejledninger.

Finanstilsynet tog derfor initiativ til en fælles drøftelse af fit & proper-reglerne med konferen-

cen ”Fit & proper-reglerne

i gode tider” den 8. november 2016.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

Konferencen tog udgangspunkt i spørgsmål som:



Hvordan kan vi bedst medvirke til, at ledelserne i finansielle virksomheder ikke styrer

virksomhederne ud i unødigt risikable tiltag i jagten på afkast?



Hvordan kan vi medvirke til, at ledelserne er klædt på til at kunne navigere virksomhe-

derne igennem, når krisen igen rammer Danmark, så den finansielle stabilitet og tillid

ikke kommer i fare?



Hvordan sikrer vi som samfund bedst muligt, at de finansielle virksomheder ledes på

betryggende vis?



Skal Finanstilsynet gribe sin opgave anderledes an end i dag?

Finanstilsynet inviterer med dette diskussionspapir interesserede parter til at afgive syns-

punkter om fit & proper-reglerne i gode tider på baggrund af konferencen. Finanstilsynet sø-

ger særligt synspunkter i forhold til de diskussionsemner, som er beskrevet i papiret. Syns-

punkterne vil indgå i Finanstilsynets videre analyse af, om der er grundlag for at ændre fit &

proper-reglerne eller -praksis.

Alle bidrag og synspunkter er velkomne. De skal være Finanstilsynet i hænde

senest 3. juli

2017

til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål vedrørende diskussionspapiret kan

sendes til fuldmægtig Ulrik Sadolin på

[email protected]

eller tlf. +45 33 55 84 16.

1.2. Om fit & proper-kravene

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver forpligtet til at sikre, at ledelsen i virksomheder

indenfor den finansielle sektor er egnede og hæderlige. De danske fit & proper-regler for

finansielle virksomheder findes i lov om finansiel virksomhed. Reglerne er baseret på det

fjerde kapitalkravsdirektiv

, men gennemfører samtidig fit & proper-bestemmelserne i en

række andre EU-direktiver, bl.a. Solvens II-direktivets

fit & proper-krav til nøglepersoner. Fit

& proper-reglerne går også igen i de øvrige hovedlove for virksomheder under Finanstilsy-

nets tilsyn. Fit & proper-reglerne har været en del af den finansielle regulering siden

1990’erne.

Den seneste finanskrise viste et behov for at skærpe fit & proper-kravene, hvilket blev gen-

nemført i 2010. Ændringen medførte, at nye ledelsesmedlemmer skal være egnede til at

varetage den konkrete ledelsespost i den finansielle virksomhed. Der er med andre ord tale

om et krav om konkret bedømmelse af personen i forhold til posten og virksomheden. Ledel-

sesmedlemmer bliver desuden underlagt en løbende forpligtelse til at være fit & proper. Som

noget nyt blev det et krav, at Finanstilsynet skal inddrage hensynet til tilliden til den finansielle

sektor i vurderingen af, om et ledelsesmedlem skal udtræde af ledelsen på baggrund af sin

adfærd. Hensigten med disse ændringer var at udvide Finanstilsynets muligheder for at

fjerne ledelsesmedlemmer, der udviste en ledelsesmæssig uforsvarlig adfærd.

I forbindelse med implementeringen af det fjerde kapitalkravsdirektiv i 2014 blev det præci-

seret, at egnethedskravet ikke kun omfatter krav om fyldestgørende erfaring, men også krav

Artikel 91 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om

ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV).

Artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af

forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

om tilstrækkelig viden og faglige kompetencer. Hensynet til tilliden til den finansielle sektor

blev også i denne sammenhæng et generelt krav. Ændringen var begrundet i, at svigt fra

ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en finansiel virksomhed har

en afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og dermed på samfundets tillid til

sektoren. Lovgiver havde derfor et ønske om, at Finanstilsynet skal kunne gribe ind på netop

det tidspunkt, hvor Finanstilsynet på baggrund af sin erfaring og sit kendskab til den konkrete

virksomhed og markedsforholdene kan se, at der er behov for det.

Fokus på bestyrelseskompetencer

Der har siden 2012 været stigende fokus på bestyrelsens kompetencer. Det har bl.a. medført

krav om selvevaluering i bestyrelserne og indførelse af det kollektive kompetencekrav.

Begge dele skal sikre, at bestyrelserne tager stilling til, om de nødvendige faglige kompeten-

cer er repræsenteret

–

set i forhold til virksomhedernes konkrete forretningsmodel og særlige

risici.

Siden 1. januar 2017 har det været et krav, at nye bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grundkursus i bestyrelses-

kompetencer. Grundkurset skal sikre, at bestyrelsesmedlemmer opnår en basal faglig viden

indenfor emner, der er centrale for drift af finansiel virksomhed. En basal faglig viden er en

forudsætning for at kunne indgå aktivt i bestyrelsesarbejdet og løfte sin opgave som besty-

relsesmedlem i en finansiel virksomhed. På længere sigt er målet, at det generelle kompe-

tenceniveau i bestyrelserne bliver højnet.

Grundkurset er et dansk krav, der er opstået på baggrund af rapport

fra udvalget om finans-

krisens årsager (Rangvid-udvalget). Udvalget konkluderede, at en række pengeinstitutter in-

den og under den seneste krise var præget af dårlig ledelse. De administrerende direktører

i visse institutter var desuden for magtfulde i forhold til deres bestyrelser og agerede enerå-

digt. Det var udvalgets opfattelse, at det var en medvirkende årsag, at bestyrelserne mang-

lede de fornødne kompetencer til reelt at kunne give den daglige ledelse et fagligt og ledel-

sesmæssigt modspil.

Retningslinjer fra de europæiske tilsynsmyndigheder

Krav til en god og sund governance bidrager til ansvarlig og effektiv drift af de finansielle

virksomheder. De europæiske tilsynsmyndigheders retningslinjer på governance-området er

udtryk for best practice og udgør vigtige fortolkningsbidrag for Finanstilsynets praksis på om-

rådet. Finanstilsynet forventer desuden, at de gældende retningslinjer for vurdering af egnet-

heden

på kreditinstitutområdet bliver skærpet på baggrund af det fjerde kapitalkravsdirektiv.

Ifølge udkastet til de nye retningslinjer

skal egnethedsvurderingen ses i en bredere sam-

menhæng. De øvrige ledelsesmedlemmers kompetencer og det enkelte ledelsesmedlems

evne til at afsætte tilstrækkelig tid bør bl.a. indgå i vurderingen. Udkastet til retningslinjer

lægger også op til, at myndighederne skal fit & proper-vurdere nøglepersoner i systemisk

vigtige institutter, og at myndighederne bør anvende interviews som et værktøj i fit & proper-

Den finansielle krise i Danmark - årsager, konsekvenser og læring" fra 2013.

EBA/GL/2012/06 Retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøg-

lefunktioner.

Consultation paper on Joint ESMA and EBA Guidelines on the assessment of suitability of members of the management

body and key function holders under Directive 2013/36/EU and Directive 2014/65/EU

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

vurderingsprocessen ud fra en risikobaseret tilgang. Myndighederne bør desuden udføre en

fit & proper-vurdering, før en person indtræder i ledelsen (ex ante-vurdering).

1.3. Finanstilsynets nuværende praksis

Finanstilsynet fører løbende tilsyn med, at medlemmer af finansielle virksomheders direktion

og bestyrelse lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, de såkaldte fit & proper-

krav. For bestyrelsen omfatter kravene såvel generalforsamlingsvalgte medlemmer som

medarbejderrepræsentanter og for tværgående pensionskasser også medlemsvalgte besty-

relsesmedlemmer. Tilsynet føres både, når ledelsesmedlemmer træder ind i ledelsen, og

løbende herefter

. Finanstilsynet sikrer også, at nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselska-

ber, og pr. 1. januar 2017 også i systemisk vigtige finansielle institutter, SIFI’er, lever op til fit

& proper-kravene.

Fit & proper-kravene til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder er løbende blevet

skærpet siden den seneste finansielle krise. Kompetencekravene er blevet uddybet, og Fi-

nanstilsynet skal tage hensyn til tilliden til den finansielle sektor i vurderingen af ledelses-

medlemmer.

Det er til enhver tid den finansielle virksomheds eget ansvar at sikre, at virksomhedens le-

delsesmedlemmer og eventuelle nøglepersoner lever op til fit & proper-kravene.

Fit & proper-vurderingen ved indtræden

Finanstilsynet vurderer, om et ledelsesmedlem lever op til fit & proper-kravene på baggrund

af en ansøgning indsendt af enten virksomheden eller ledelsesmedlemmet. Vurderingen er

altid konkret og individuel på baggrund af ledelsesmedlemmets stilling i virksomheden. Det

betyder, at ledelsesmedlemmet skal vurderes igen, hvis personen påtager sig en ny ledel-

sespost i en virksomhed indenfor den finansielle sektor. For tværgående pensionskassers

bestyrelsesmedlemmer tager Finanstilsynet ved vurderingen i praksis højde for, at en del af

bestyrelsesmedlemmer skal vælges direkte af pensionskassens medlemmer. Tilsvarende

gælder for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser med krav om medarbej-

derrepræsentation.

Fit & proper-vurderingen er i høj grad baseret på tillid. Finanstilsynet efterprøver ikke de

redegørelser eller oplysninger vedrørende ledelsesmedlemmets kvalifikationer, fit-kravet,

som optræder i ansøgningen. Finanstilsynet efterprøver dog altid objektive oplysninger ba-

seret på udskrift fra CVR-registreret eller straffeattest.

En fit & proper-vurdering er en såkaldt skrivebordsvurdering. Finanstilsynet gennemfører ikke

interviews med ledelseskandidaten i forbindelse med vurderingen. Vurderingen foretages

oftest ex post, dvs. umiddelbart efter at ledelsesmedlemmet er indtrådt i ledelsen.

Fit & proper-vurderingen efter indtræden

Finanstilsynet sikrer, at ledelsesmedlemmer løbende opfylder fit & proper-kravene. Tilsynet

med fit & proper-reglerne sker som led i det almindelige tilsyn. Der kan eksempelvis frem-

VEJL 2014-05-15 nr. 9241 Krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæ-

derlighed (fit og proper)

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

komme oplysninger i forbindelse med Finanstilsynets ordinære inspektioner, eller Finanstil-

synet kan blive opmærksom på oplysninger via medier m.v., som giver anledning til en nær-

mere undersøgelse af et ledelsesmedlems adfærd.

Et ledelsesmedlem kan f.eks. blive fjernet fra posten, hvis virksomheden gentagne gange

overtræder den finansielle regulering, har utilstrækkelig risikostyring, hvis ledelsesmedlem-

met accepterer uansvarlig adfærd i virksomheden, eller hvis ledelsesmedlemmet udebliver

fra bestyrelsesmøder.

Finanstilsynet lægger i sin vurdering vægt på, om der er en ikke uvæsentlig risiko for, at

virksomheden indenfor en kort årrække ikke vil kunne fortsætte sin drift uden væsentlige

ændringer i virksomhedernes ledelse og drift.

Diskussion

2.1. Kompetencer i ledelsen

Finanstilsynets vurdering af et ledelsesmedlems kompetencer, fit-kravet, er baseret på den

konkrete stilling, som ledelsesmedlemmet skal varetage i den konkrete virksomhed. Finans-

tilsynet stiller generelt højere krav til direktionsmedlemmer end bestyrelsesmedlemmer og

lægger vægt på virksomhedens størrelse og aktiviteter.

For bestyrelsesmedlemmer gælder et individuelt kompetencekrav såvel som et kollektivt

kompetencekrav. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem skal til enhver tid have tilstrækkelig viden,

faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem i den

konkrete finansielle virksomhed. Det kollektive kompetencekrav indebærer, at bestyrelses-

medlemmerne i den finansielle virksomhed også skal have tilstrækkelig kollektiv viden, faglig

kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og risiciene forbundet

med dem.

Bestyrelsen skal f.eks. besidde tilstrækkelig viden og erfaring, der gør den i stand til at ud-

fordre direktionen på en konstruktiv måde. Den skal kunne stille relevante spørgsmål til di-

rektionen og forholde sig kritisk til svarene. Uanset virksomhedens forretningsmodel forven-

ter Finanstilsynet, at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig grundviden

om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse af virksomheden. Der skal være bestyrelses-

medlemmer, der har dybere forståelse af de væsentligste forretningsområder, som virksom-

heden beskæftiger sig med.

I større finansielle virksomheder er udgangspunktet, at mindst ét bestyrelsesmedlem skal

have deltaget i den daglige ledelse af en anden relevant finansiel virksomhed. Finanstilsynet

forventer desuden, at bestyrelsen i disse virksomheder er sammensat på en måde, så de

væsentligste forretningsområder og risici er dækket af et bestyrelsesmedlem med særlige

kompetencer indenfor det pågældende område. Det betyder, at der bør være udpeget besty-

relsesmedlemmer, der er primært fagansvarlige for enkeltområder, f.eks. hvidvaskforebyg-

gelse, markedsrisiko, it eller hensættelser. Der henvises også til overvejelserne om kortlæg-

ning af kompetencer og ansvar, der er uddybet under afsnit 2.2.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

Alle nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringssel-

skaber skal fra den 1. januar 2017 gennemgå et grundkursus, som har til formål at styrke

bestyrelsernes generelle kompetenceniveau, jf. afsnit 1.2 om fokus på bestyrelseskompe-

tencer.

Medlemsvalgtes og medarbejderrepræsentanters særlige rolle i bestyrelserne

En tværgående pensionskasse er karakteriseret ved at have en kollektiv medlemskreds, som

består af forsikringstagerne. En tværgående pensionskasse adskiller sig fra et kommercielt

livforsikringsselskab ved at være stiftet af de faglige organisationer på arbejdsmarkedet og

ved typisk at være baseret på medlemsdemokrati. En pensionskasses bestyrelse skal bestå

af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf halvdelen skal være medlems-

valgte. De medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer er typisk valgt i kraft af deres medlemsin-

teresse og har derfor som udgangspunkt ikke viden om eller erfaring med ledelse og drift af

tværgående pensionskasser. De medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer deltager i bestyrel-

sesarbejdet på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

I finansielle virksomheder med over 35 ansatte har medarbejderne ret til at vælge et antal

medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. En medarbejderrepræsentant indgår også i be-

styrelsen på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og forventes at bidrage til besty-

relsesarbejdet med sin indsigt i virksomhedens drift.

Den stigende mængde regulering og kompleksiteten i reguleringen har gjort det vanskeligere

at drive finansiel virksomhed. Der stilles derfor høje krav til kompetenceniveauet i bestyrel-

serne. Finanstilsynet forventer desuden, at samtlige medlemmer af bestyrelsen reelt indgår

i bestyrelsesarbejdet. Sagt på en anden måde skal bestyrelsesmedlemmerne hver især være

kompetente nok til at kunne løfte deres del af ansvaret i bestyrelsen.

Der var på konferencen

”Fit

& proper-reglerne

i gode tider”

bred enighed om, at mange be-

styrelser allerede er meget kompetente, og at der er sket en høj grad af professionalisering

i bestyrelserne. Nogle deltagere argumenterede dog også for, at professionaliseringen kan

medføre en risiko for koncentration af f.eks. en bestemt faglig profil blandt bestyrelsesmed-

lemmerne. Manglende diversitet i bestyrelserne indebærer en risiko for uheldig gruppedyna-

mik (groupthink) og blinde vinkler i beslutningsprocesserne.

Det blev også fremført, at bestyrelser i stigende grad består af professionelle bestyrelses-

medlemmer, der ikke nødvendigvis har en ejer- eller medlemsinteresse i virksomheden. Di-

stancen kan bl.a. betyde, at denne type bestyrelsesmedlemmer ikke i tilstrækkelig grad har

”hånden

på kogepladen”.

Fortalere for rene professionelle bestyrelser vil på den anden side hævde, at medlemsvalgte

bestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter ikke har de færdigheder, der skal til

for at kunne føre kontrol med direktionen, f.eks. indenfor investeringsstrategi og hensættel-

ser. I den sammenhæng er det nærliggende at overveje, om bestyrelsen skal udvides med

de faglige kompetencer der mangler. En bestyrelse med mange bestyrelsesmedlemmer kan

hindre en konstruktiv debat og effektiv beslutningsproces, hvor alle medlemmer har mulighed

for at deltage aktivt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

I forhold til, om der skal stilles krav om mere kompetente og professionaliserede bestyrelser,

blev det argument fremført, at graden af kompetence er tilstrækkelig høj, men at udfordrin-

gerne fremadrettet beror på mere og andet end formelle, målbare kompetencer. Det kan bl.a.

være kompetencer forbundet med en bestemt kultur i bestyrelsen. Eksempelvis kan man i

gode tider have en tendens til at glemme tidligere

kriser i troen på, at ”denne

gang er det

anderledes”.

Hvis en sådan holdning får lov at farve kulturen i en bestyrelse, kan det medføre

en reel risiko for, at man ikke får identificeret potentielle udfordringer i tide.

Finanstilsynet søger synspunkter i forhold til, om kravene til kompetencer i ledelsen i de fi-

nansielle virksomheder skal skærpes. Synspunkterne kan tage udgangspunkt i følgende

spørgsmål:

Er der behov for øget fokus på direktionsmedlemmers kompetencer?

Skal der ske en yderligere styrkelse af bestyrelsens faglige kompetencer? Og i givet

fald på hvilken måde? Er der forskel på virksomhedsområder?

Kan man regulatorisk styrke andet end faglige kompetencer, som kan være gavnlige

for bestyrelser og direktioner?

Vil en styrkelse af bestyrelsens og direktionens faglige kompetencer kunne medvirke

til at sikre, at ledelsen i finansielle virksomheder har en hensigtsmæssig risikoad-

færd? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Er der behov for at se på de medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmers rolle i de tvær-

gående pensionskassers bestyrelser? Er der den rette balance mellem medlemsde-

mokrati og medlemmernes pensionsinteresser? Eller bør medlemmernes indflydelse

udøves gennem et repræsentantskab?

Kan der være en tendens til, at bestyrelserne bliver for store og/eller ineffektive i de

finansielle virksomheder, som ikke udelukkende har en professionel bestyrelse?

Set i lyset af stigende kompetencekrav til bestyrelsesmedlemmer, hvor står medar-

bejderrepræsentanter? Kan de følge med, og hvilken værdi skaber de?

Er der i praksis en ulige fordeling af ansvar i bestyrelser med medarbejderrepræsen-

tanter og medlemsvalgte i forhold til de professionelle bestyrelsesmedlemmer?

Er der behov for tilpasning af Finanstilsynets processer og praksis?

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

2.2. Kortlægning af kompetencer og ansvar

Bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal løbende evaluere sine samlede kompetencer. Be-

styrelsen skal bl.a. kortlægge medlemmernes styrker og svagheder i forhold til virksomhe-

dens forretningsmodel. Den enkelte bestyrelse bestemmer selv form og omfang af selveva-

lueringerne.

Større fokus på kortlægning af kompetencer og ansvar?

Tilsynsmyndighederne i Storbritannien har stort fokus på kortlægning af kompetencer og an-

svar på både bestyrelses- og direktionsniveau. Myndighederne stiller krav om en detaljeret

kortlægning af ansvarsområder i forbindelse med fit & proper-ansøgninger. Ansøgninger skal

indeholde en beskrivelse af de ansvarsområder, som en specifik stilling eller funktion dækker

over. Samtidigt skal virksomhederne udarbejde et såkaldt ansvarskort, der forklarer virksom-

hedens governance-forhold. Begge dele skal løbende opdateres.

De første erfaringer fra Storbritannien viser, at fokus på kortlægning af kompetencer og an-

svar skaber klarhed om roller, ansvar og arbejdsdelingen i ledelsesorganerne. Samtidig har

det medvirket til at styrke fit & proper-vurderingerne, fordi det giver mulighed for en mere

målrettet vurdering af det enkelte ledelsesmedlems kompetencer og ansvarsområdet forbun-

det med den konkrete stilling eller funktion.

Fokus på kortlægning af kompetencer og ansvarsområder kan give større gennemskuelig-

hed i forhold til ansvarsfordeling og give incitament hos det enkelte ledelsesmedlem til at

tage mere ansvar for de områder, hvor vedkommende er udpeget som ansvarlig. En kort-

lægning kan også være en hjælp i Finanstilsynets løbende vurdering af, om ledelsesmed-

lemmer lever op til fit & proper-kravene.

En kortlægning af ansvarsområderne må forventes at styrke de enkelte ledelsesmedlemmers

indsats på de områder, som ledelsesmedlemmet er udpeget som ansvarlig for. På den anden

side kan det mindske ledelsesmedlemmets incitament til at indgå aktivt i ledelsesarbejdet på

områder, som ledelsesmedlemmet ikke er udpeget som ansvarlig for. Det kan blive vanske-

ligere at opretholde det selskabsretlige princip om, at ansvaret for virksomhedens ledelse og

drift påhviler henholdsvis bestyrelsen og direktionen som kollektive ledelsesorganer. Den

arbejdsdeling, som en kortlægning af ansvarsområderne må forventes at føre til, kan få be-

tydning for, hvilke ledelsesmedlemmer der vil kunne pålægges et erstatningsansvar for util-

strækkelig ledelse. Modellen må desuden forudsætte, at alle ansvarsområder bliver kortlagt

på et forholdsvis detaljeret niveau, så ansvarsområder ikke falder mellem to stole og bliver

overset eller nedprioriteret.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

Finanstilsynet søger synspunkter i forhold til, om der bør indføres krav om detaljeret kortlæg-

ning af kompetencer og ansvar i ledelserne i de finansielle virksomheder. Synspunkterne kan

tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Skal der være større fokus på form og omfang af bestyrelsernes selvevaluering og

Finanstilsynets løbende kontrol af selvevalueringerne?

Vil kortlægning af kompetencer og ansvar i ledelsen kunne medvirke til at sikre, at

ledelsen i finansielle virksomheder har en hensigtsmæssig risikoadfærd?

Hvilke uhensigtsmæssigheder kan være forbundet med kortlægning af kompetencer

og ansvar i ledelsen?

Vil kortlægning af kompetencer og ansvar være mere egnet til nogle persongrupper,

eksempelvis direktionen, fremfor andre?

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

2.3. Anvendelse af interviews i forbindelse med fit & proper-vurderinger

Finanstilsynet har ikke generel praksis for at anvende interviews i forbindelse med fit & pro-

per-vurderinger.

Interview-praksis i EU

Flere lande gør brug af interviews som et værktøj i fit & proper-vurderingsprocessen. Stor-

britannien

bruger interviews ud fra en risikobaseret tilgang og typisk ved fit & proper-vurde-

ringer til de overordnede stillinger i de største virksomheder. Interviews kan være nødvendige

for at vurdere en persons kompetencer og kvalifikationer.

Den Europæiske Centralbank (ECB) bruger også interviews ved fit & proper-vurderinger

ECB ser interviews som et af de værktøjer, den kan bruge til at indsamle og fastlægge rele-

vante faktiske oplysninger. Ifølge ECB er formålet med brugen af interviews at komplemen-

tere og/eller verificere oplysninger indsendt af personen, der skal fit & proper-vurderes, eller

at komplementere og/eller verificere de oplysninger, som tilsynet er kommet i besiddelse af

på anden vis. ECB ser i øvrigt interviews som en god måde at formidle forventninger til en

specifik stilling på.

ECB anvender interviews ud fra en proportionalitets- og risikobaseret tilgang. For visse insti-

tutter er anvendelsen af interviews obligatorisk i forhold til fit & proper-vurderinger af admini-

strerende direktør og formandsposter.

Udkastet til EBA og ESMA’s fælles retningslinjer om fit & proper

lægger op til, at myndighe-

derne, hvor det er relevant, skal foretage interviews i forbindelse med fit & proper-vurderinger

til stillinger i systemiske institutter. Myndighederne kan også vælge at foretage interviews i

forbindelse med fit & proper-vurderinger til stillinger i øvrige institutter ud fra en risikobaseret

tilgang.

Anvendelse af interviews

Der kan være fordele og ulemper forbundet med anvendelsen af interviews i forbindelse med

fit & proper-vurderinger. Interviews kan anvendes som supplement til det eksisterende fit &

proper-skema som bidrag til en afklaring af de faktiske oplysninger, der relaterer sig til eg-

netheden (fit-kravet) af personen, der skal fit & proper-vurderes. Interviews kan også danne

udgangspunkt for mundtligt at drøfte stillingens/hvervets indhold, forventninger til stillin-

gen/hvervet og de kompetencer, der kræves i forhold til stillingen/hvervet. Der kan være tale

om både den pågældende persons såvel som Finanstilsynets forventninger. Interviews kan

være relevante ved fit & proper-vurderinger til såvel direktionsposter, nøglestillinger og be-

styrelseshverv. Der må dog skelnes mellem individuelle og kollektive kompetencekrav.

Det er relevant at overveje, om anvendelsen af interviews kan kræve særlige kompetencer

hos den eller dem fra Finanstilsynet, der gennemfører interviewet, og om det i nogle tilfælde

vil være relevant at inddrage eksterne konsulenter.

http://www.bankofengland.co.uk/pra/Pages/authorisations/smrsimr/default.aspx

https://www.bankingsupervision.europa.eu/legalframework/publiccons/html/fap.en.html

Consultation on Joint ESMA EBA Guidelines on the assessment of the suitability of members of the management body

and key function holders under Directive 2013/36/EU and Directive 2014/65/EU.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

Anvendelse af interviews må forventes at være forbundet med et øget ressourceforbrug både

hos det pågældende ledelsesmedlem eller nøgleperson, den relevante virksomhed og Fi-

nanstilsynet. Godkendelsesprocessen vil også kunne blive forlænget.

Den viden, der opnås gennem interviews, er ikke altid objektiv konstaterbar. Derved kan en

sådan viden vise sig vanskelig at anvende i en juridisk afgørelse om ledelsesmedlemmets

egnethed.

Finanstilsynet søger synspunkter i forhold til, om Finanstilsynet bør gøre brug af interviews i

forbindelse med fit & proper-vurderinger. Synspunkterne kan tage udgangspunkt i følgende

spørgsmål:

Hvordan kan interviews indgå i fit & proper-vurderingsprocessen?

Hvordan bidrager interviews til Finanstilsynets fit & proper-vurdering? Tilfører inter-

views en værdi, som ikke opnås gennem virksomheders rekrutteringsproces? Hvor-

for? Hvorfor ikke?

Skal Finanstilsynet indgå i virksomhedernes rekrutteringsproces? I givet fald hvor-

dan? Og i hvilket omfang?

Vil anvendelsen af interviews i forbindelse med fit & proper-vurderinger kunne med-

virke til at sikre, at ledelsen i finansielle virksomheder har en hensigtsmæssig risiko-

adfærd?

Vil anvendelsen af interviews alene være egnet til fit & proper-vurdering af nogle

persongrupper, eksempelvis direktionen, fremfor andre?

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

2.4. Betinget fit & proper-godkendelse

Finanstilsynets fit & proper-vurderinger resulterer i dag i enten en godkendelse eller et afslag,

og der gøres ikke brug af betingede godkendelser.

Andre myndigheder, bl.a. ECB og de britiske myndigheder, giver betingede fit & proper-god-

kendelser. De bliver givet i tilfælde, hvor alternativet ville være et afslag, men hvor årsagen

til afslaget er en faktisk mangel, der vil kunne afhjælpes indenfor kort tid. En godkendelse

kan eksempelvis være betinget af gennemførelse af en specifik uddannelse eller træning.

Betingede godkendelser kan være med til at imødekomme en kompetencemangel hos ledel-

sesmedlemmet eller i ledelsen. De kan f.eks. være hensigtsmæssige, hvis der indføres æn-

drede krav til ledelsesmedlemmers eller nøglepersoners kompetencer, jf. afsnit 2.1. Et ek-

sempel kunne være et direktionsmedlem, der ikke selv har tilstrækkelig erfaring, men indgår

i en ledelse med en samlet tilstrækkelig erfaring. Direktionsmedlemmet ville blive godkendt

på betingelse af, at ledelsen samlet set til enhver tid har tilstrækkelig erfaring.

Betingede godkendelser kan også være aktuelle i tilfælde, hvor bestyrelser gerne vil styrke

et specifikt kompetenceområde, men hvor de potentielle kandidater ikke nødvendigvis be-

sidder de øvrige relevante bestyrelseskompetencer. Det kunne eksempelvis være styrkelse

af IT-kompetencer, sektorspecifik viden eller lignende.

Brug af betingede godkendelser kræver nøje overvejelse af, hvilke forhold en godkendelse

skal være betinget af. Det kan både dreje sig om betingelser til positiv opfyldelse, eksempel-

vis ved gennemførelse af et specifikt kursus, og til negativ opfyldelse, eksempelvis ved at et

ledelsesmedlem undlader en specifik adfærd i fremtiden.

Betingede godkendelser må forventes at være forbundet med et øget ressourceforbrug for

Finanstilsynet, som skal tage stilling til konkrete mangler, og hvad der præcis skal til for at

afhjælpe den konkrete mangel. Finanstilsynet vil også løbende skulle følge op på, om betin-

gelsen er opfyldt.

Finanstilsynet søger synspunkter i forhold til, om Finanstilsynet bør gøre brug af betingede

fit & proper-godkendelser. Synspunkterne kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

I hvilke situationer er betingede fit & proper-godkendelser hensigtsmæssige? Hvor-

for?

Hvilke fordele er der ved at anvende betingede fit & proper-godkendelser? Tilfører

det noget nyt?

Vil anvendelsen af betingede fit & proper-godkendelser kunne medvirke til at sikre,

at ledelsen i finansielle virksomheder har en hensigtsmæssig risikoadfærd?

Vil anvendelsen af betingede fit & proper-godkendelser være mere egnet til nogle

persongrupper, eksempelvis direktionen, fremfor andre?

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

2.5. Praktisk fit & proper-tilsyn som led i det løbende tilsyn

Finanstilsynet fører løbende tilsyn med fit & proper-reglerne som led i det almindelige tilsyn.

Dette sker bl.a. ved at læse bestyrelsesprotokollaterne, som skal være forhandlingsprotokol-

later. Protokollaterne viser på, hvilken baggrund bestyrelsen træffer beslutninger, herunder

om der har været reelle drøftelser og modspil, inden beslutningerne blev truffet. Bliver Fi-

nanstilsynet opmærksom på ledelsesmæssige uhensigtsmæssigheder, kan det give anled-

ning til en nærmere undersøgelse af, om ledelsesmedlemmer og eventuelle nøglepersoner

lever op til fit & proper-kravene.

Tilsynsdeltagelse ved bestyrelsesmøder

I Holland

gør man brug af et mere specifikt fit & proper-tilsyn ved løbende at afholde møder

med ledelsesmedlemmer og deltage som observatør i bestyrelsesmøder. Her bliver bl.a.

samspillet i bestyrelsen observeret. På den måde kan den hollandske tilsynsmyndighed lø-

bende føre tilsyn med, om de enkelte ledelsesmedlemmer indgår i bestyrelsesarbejdet. På

samme måde kan tilsynsmyndigheden i praksis vurdere sammensætningen af bestyrelsen

og dens virke. Tilsynet med ledelsen af den finansielle virksomhed får et mere praktisk ud-

gangspunkt end det tilsyn, der som udgangspunkt baserer sig på ledelsens egne oplysnin-

ger.

Den mere praktiske tilgang til fit & proper-tilsynet kan give mulighed for at reagere overfor

uhensigtsmæssigheder i ledelsen på et tidligt stadie. Dermed kan tilsynet bidrage til tidligt at

hindre alvorlige konsekvenser af en uhensigtsmæssig ledelse. Egentlige påbud, påtaler eller

lignende vil formentlig ikke være egnede reaktioner, men man ville eksempelvis kunne be-

nytte service- og/eller risikooplysninger.

Finanstilsynet kunne eksempelvis deltage en til to gange årligt i kreditkomiteens møder og/el-

ler på bestyrelsesmøder, når direktionen skal afrapportere fra Finanstilsynets undersøgelser.

Den praktiske tilgang til tilsynet indebærer dog en risiko for, at ansvaret for virksomhedens

ledelse bliver flyttet over på Finanstilsynet. Hvis Finanstilsynet løbende fører fit & proper-

tilsyn ved bl.a. at deltage i bestyrelsesmøder, kan Finanstilsynets tilstedeværelse komme til

at virke som en implicit godkendelse af ledelsens dispositioner. Det er afgørende, at ansvaret

for ledelsen af virksomheden fortsat hviler på ledelsen. Finanstilsynet skal alene have rollen

som tilsyn

–

ikke som virksomhedsleder.

En anden risiko kan være, at bestyrelsesmøder med Finanstilsynets tilstedeværelse vil få en

proforma-lignende karakter, der ikke giver et retvisende billede af bestyrelsens faktiske virke.

Det kan være relevant at overveje, om et løbende fit & proper-tilsyn med deltagelse i besty-

relsesmøder kræver særlige kompetencer hos den tilsynsførende. Det kan også være rele-

vant at overveje, om det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at inddrage eksterne konsulenter

i en eventuel vurdering af adfærd og dynamik i bestyrelsen.

Finanstilsynets deltagelse i bestyrelsesmøder må forventes at være forbundet med et øget

ressourceforbrug for de finansielle virksomheder såvel som for Finanstilsynet.

https://www.dnb.nl/en/news/news-and-archive/dnbulletin-2015/dnb326564.jsp

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

Finanstilsynet søger synspunkter i forhold til, om Finanstilsynet bør foretage fit & proper-

tilsyn som led i det løbende tilsyn, og om Finanstilsynet bør deltage i bestyrelsesmøder og

eventuelt herved søge at påvirke ledelseskulturen i de finansielle virksomheder. Synspunk-

terne kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Hvilke fordele er der ved at foretage egentligt fit & proper-tilsyn? Tilfører det noget

nyt?

I hvilke situationer er et egentligt fit & proper-tilsyn hensigtsmæssigt? Hvorfor?

Vil anvendelsen af specifikt fit & proper-tilsyn kunne medvirke til at sikre, at ledelsen

i finansielle virksomheder har en hensigtsmæssig risikoadfærd?

Hvilke uhensigtsmæssigheder vil være forbundet med Finanstilsynets fit & proper-

tilsyn, løbende deltagelse i bestyrelsesmøder mv.?

Skal Finanstilsynet deltage fast på udvalgte bestyrelsesmøder eller f.eks. på kredit-

komiteens møder? Er andre ledelsesmøder mere egnede?

Vil det være hensigtsmæssigt, at antropologer, adfærdspsykologer, sociologer

el.lign. deltager som observatører på bestyrelsesmøder?

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

2.6. Fit & proper-vurdering af nøglepersoner

Finanstilsynet fit & proper-vurderer i dag bestyrelsen og direktionen i alle finansielle virksom-

heder. Finanstilsynet har siden 1. januar 2016 fit & proper-vurderet nøglepersoner i gruppe

1-forsikringsselskaber og pr. 1. januar 2017 også nøglepersoner i

SIFI’er.

Nøglepersoner er

ansatte, der i det daglige er del af den faktiske ledelse, men som ikke er registeret som

direktører hos Erhvervsstyrelsen, f.eks. en CFO eller en direktør for et væsentligt forretnings-

område. Nøglepersoner er desuden ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i virksom-

heden. I gruppe 1-forsikringsselskaber er risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen,

aktuarfunktionen og intern auditfunktionen faste nøglefunktioner.

I SIFI’er er kreditområdet,

risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og den interne revision altid nøglefunktioner.

Markedsrisikoområdet og IT-funktionen

kan også være nøglefunktioner afhængig af SIFI’ets

forretningsmodel og organisation.

I Storbritannien skal nøglepersoner i alle finansielle virksomheder, uanset størrelse og akti-

vitet, godkendes, før personen kan tiltræde stillingen.

Udvidelse af virksomheder der skal fit & proper-vurdere deres nøglepersoner

Det kan overvejes at stille krav om, at nøglepersoner i alle finansielle virksomheder, uanset

størrelse og aktivitet, skal leve op til fit & proper-kravene. Det vil betyde, at Finanstilsynet

skal fit & proper-godkende nøglepersoner, når de tiltræder stillingen, og at personerne lø-

bende skal leve op til kravene. De poster eller funktioner, som nøglepersoner varetager, an-

ses for at have afgørende betydning for driften af enhver finansiel virksomhed. Formålet med

at fit & proper-vurdere nøglepersoner vil være at sikre, at kredsen omkring ledelsen er kom-

petent til at give ledelsen det nødvendige modspil.

Det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at ledelsesmedlemmer og nøglepersoner er til-

strækkeligt kvalificerede og hæderlige til at varetage deres funktioner forsvarligt. Det kan

overvejes, om Finanstilsynets fit & proper-vurdering af nøglepersoner i alle finansielle virk-

somheder kan være med til at understrege vigtigheden af, at virksomheden besætter centrale

poster med tilstrækkeligt kvalificerede nøglepersoner. Det kan også overvejes, om det for-

hold, at nøglepersonen vil kunne afsættes af Finanstilsynet i tilfælde af uforsvarlig adfærd,

vil styrke nøglepersonens position i virksomheden. Dog må den indgribende virkning af fit &

proper-kravene for den ansatte nøgleperson og virksomheden indgå i overvejelserne.

En udvidelse af den fit & propervurderede personkreds må forventes at være forbundet med

et øget ressourceforbrug hos de involverede virksomheder såvel som hos Finanstilsynet.

Egnethedskrav (fit-krav) til nøglepersoner

Det kan overvejes at fastlægge specifikke kompetencekrav for nøglepersoner, f.eks. uddan-

nelseskrav eller krav om minimumserfaring indenfor for et specifikt fagområde.

Formålet med fit & proper-vurdering af nøglepersoner er at styrke kompetencerne hos per-

sonkredsen omkring direktionen, det vil sige hos de ansatte, der varetager centrale poster i

virksomhederne, og som enten direkte kan påføre instituttet væsentlige risici, eller hvis be-

slutninger har væsentlig betydning for risikoprofilen. For at kunne udfylde rollen som nøgle-

person skal personen have tilstrækkelig faglig tyngde til at sikre et højt fagligt niveau i be-

slutningsgrundlaget og om nødvendigt kunne udfordre direktionen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

Finanstilsynet skal ved fit-vurderingen af en nøgleperson tage udgangspunkt i de krav, som

stilles til de opgaver, som den pågældende skal udføre, og den funktion eller det område

som nøglepersonen skal være ansvarlig for. Der er ikke fastlagt specifikke kompetencekrav

for nøglepersoner, men der forventes typisk mere fagspecifikke kompetencer, desto længere

man kommer ned i ledelseslagene. Vurderingen afhænger af, hvilken stilling nøglepersonen

skal varetage, og hvilken virksomhed vedkommende er ansat i. Finanstilsynet inddrager bl.a.

personens praktiske erfaring med det relevante område, herunder om personen har haft an-

sættelse indenfor fagområdet i den finansielle sektor, og hvilken viden og erfaring der er

opnået på baggrund heraf.

Nøglepersoner varetager centrale stillinger med stort fagligt ansvar. Nøglepersoner har des-

uden ofte personaleansvar og refererer direkte til direktionen. Nøglepersonens faglige an-

svar giver anledning til at overveje, om der skal fastlægges specifikke kompetencekrav for

f.eks. de ansvarlige for de nøglefunktioner, der på forhånd er fastlagt i lovgivningen. Det kan

også overvejes, i hvilken udstrækning de faglige kompetencer, herunder praktisk erfaring

indenfor et givent fagområde, skal tillægges vægt fremfor f.eks. betydelige ledelsesmæssige

kompetencer, og hvilken betydning virksomhedens egen vægtning af faglighed ctr. ledelses-

mæssige kompetencer skal have ved Finanstilsynets fit-vurdering. Endelig kan det overve-

jes, om og i givet fald hvilken forskel der bør være ved fit-vurderingen af en nøgleperson med

f.eks. ansvar for kreditområdet i forhold til et direktionsmedlem med ansvar for kreditområdet.

Det kan desuden diskuteres, hvorvidt et strengt fit-krav for nøglepersoner er proportionalt,

henset til at disse ansatte ikke indgår i den formelle ledelse. Det bør også overvejes, om et

strengt fit-krav kan give virksomhederne udfordringer med at finde kvalificerede kandidater

til stillingerne. Det bør her overvejes, om man eksempelvis kan anvende betingede godken-

delser som nævnt i afsnit 2.4. Det vil kunne sikre, at virksomhedernes rekrutteringsgrundlag

ikke indskrænkes unødigt ved at have mere fleksibilitet i fit-vurderingen.

Finanstilsynet søger synspunkter i forhold til fit & proper-vurdering af nøglepersoner i finan-

sielle virksomheder. Synspunkterne kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Hvilke fordele kan være forbundet med fit & proper-vurderinger af nøglepersoner i

alle finansielle virksomheder? Hvilke uhensigtsmæssigheder kan være forbundet

med fit & proper-vurderinger af nøglepersoner i alle finansielle virksomheder?

Hvilke uhensigtsmæssigheder kan der være forbundet med at fit & proper-vurdere

nøglepersoner i alle finansielle virksomheder?

Bør der fastlægges mere specifikke kompetencekrav til nøglepersoner?

Kan fit-krav til nøglepersoner give anledning til udfordringer for virksomhederne?

Hvis ja, hvilke?

Skal det indgå i vurderingen af nøglepersonens fit & proper, hvilken risikotype

han/hun personlighedsmæssigt er? Og hans/hendes overordnede risikoforståelse?

Hvilke kriterier skal Finanstilsynet i givet fald lægge vægt på?

Udgør en ikke fit & proper-godkendt nøgleperson en større risiko for virksomhederne

end et ikke fit & proper-godkendt direktions- og bestyrelsesmedlem?

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

2.7. Reaktioner og straf

Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke lever op til fit & proper-

kravene i forbindelse med dennes ansøgning om fit & proper-godkendelse ved indtræden i

virksomhedens ledelse. Efter indtræden kan Finanstilsynet træffe afgørelse om at påbyde en

virksomhed at fjerne en direktør fra sin post, hvis direktøren ikke længere lever op til fit &

proper-kravene. Drejer sagen sig om et bestyrelsesmedlem, kan Finanstilsynet træffe en af-

gørelse, der påbyder bestyrelsesmedlemmet at nedlægge bestyrelseshvervet i virksomhe-

den.

Konsekvensen af at blive bortdømt af Finanstilsynet er vidtrækkende for både ledelsesmed-

lemmet og den berørte virksomhed. Fit & proper-afgørelser er altid principielle og bliver derfor

forelagt Finanstilsynets bestyrelse, der har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse.

Forud for bestyrelsesmødet har et udkast til afgørelse været i høring hos ledelsesmedlemmet

og virksomheden, der begge har mulighed for at få foretræde for bestyrelsen, når sagen

behandles.

Finanstilsynets fit & proper-afgørelser offentliggøres i anonymiseret form. Uanset anonymi-

seringen vil offentlighedens kendskab til virksomheden og ledelsesmedlemmet dog ofte føre

til, at parterne kan identificeres.

Fit & proper-afgørelser følger et princip om dobbelt retssikkerhed. Det betyder, at ledelses-

medlemmet og/eller virksomheden kan vælge at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenæv-

net eller kræve, at Finanstilsynet indbringer afgørelsen for domstolene. Ingen af Finanstilsy-

nets fit & proper-afgørelser er endnu blevet underkendt i Erhvervsankenævnet. Ingen afgø-

relser har været undergivet domstolsprøvelse.

I praksis vælger ledelsesmedlemmet ofte at trække sig fra stillingen eller hvervet, inden Fi-

nanstilsynet træffer afgørelse i sagen. I disse tilfælde vil fit & proper-sagen blive afsluttet

uden afgørelse.

En virksomhed kan straffes med tvangsbøder, hvis den ikke afsætter direktionsmedlemmer

som påbudt af Finanstilsynet. Et bestyrelsesmedlem kan straffes med bøde, hvis den pågæl-

dende ikke nedlægger sit hverv som påbudt af Finanstilsynet. Endelig kan virksomhedens

tilladelse blive inddraget, hvis påbuddene ikke efterkommes. Finanstilsynet har til dato ikke

gjort brug af disse sanktionsmuligheder.

I Storbritannien kan det give fængselsstraf, hvis et ledelsesmedlem eller en person med en

ledende stilling, der ikke nødvendigvis er en del af den faktiske ledelse, træffer en uforsvarlig

beslutning, som direkte fører til en finansiel virksomheds økonomiske sammenbrud.

Den danske lovgivning giver mulighed for at straffe direktions- og bestyrelsesmedlemmer,

hvis de ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for

tab af væsentlig størrelse for virksomheden. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4

måneder. Denne strafmulighed er endnu ikke anvendt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

Konsekvenser af udvidelse af sanktionsmuligheder

Det må overvejes, hvilken betydning skærpelse af eksisterende straffemuligheder vil have

for ledelsen i de finansielle virksomheder. Hensigten med en skærpelse af sanktionsmulig-

heder vil være at øge incitamentet til at tage ansvar. Modsat kan det anføres, at en skærpelse

ikke nødvendigvis fører til bedre ledelse, men potentielt kan medvirke til at ledelsesmedlem-

mer undlader at påtage sig et egentligt ansvar for at undgå straf. Der er også risiko for, at

det vil være svært at tiltrække kvalificerede ledelsesmedlemmer til de finansielle virksomhe-

der, da potentielle kandidater vil søge over i andre mindre regulerede sektorer.

Spørgsmålet er således, om en skærpelse af muligheden for at pålægge ledelsesmedlem-

mer sanktioner giver et incitament til at tage ansvar for beslutninger, eller om det

–

imod

intentionerne

–

afholder ledelsesmedlemmer fra at påtage sig det nødvendige ansvar.

Det kan overvejes, om Finanstilsynet skal kunne træffe afgørelse i sager, hvor ledelsesmed-

lemmets adfærd ville have ført til et påbud, hvis denne ikke selv havde trukket sig fra stillingen

eller hvervet. Af hensyn til tilliden til den finansielle sektor kan der være behov for, at den

uforsvarlige adfærd påtales af Finanstilsynet, og at afgørelsen bliver offentliggjort. Samlet

set vil sådan en reaktionsmulighed skabe større gennemsigtighed om Finanstilsynets fit &

proper-praksis. Omvendt får ledelsesmedlemmet frataget muligheden for at trække sig i stil-

hed og undgå, at afgørelsen bliver offentliggjort.

Finanstilsynet søger synspunkter i forhold til, om de eksisterende sanktionsmuligheder over-

for ledelsesmedlemmer bør udvides. Synspunkterne kan tage udgangspunkt i følgende

spørgsmål:

Skal mulighederne for at pålægge ledelsesmedlemmer straf skærpes? Vil det være

hensigtsmæssigt at kunne straffe ledende medarbejdere i visse tilfælde?

Vil skærpelse af sanktionsmulighederne kunne medvirke til at sikre, at ledelsen i fi-

nansielle virksomheder har en hensigtsmæssig risikoadfærd?

Skræmmes kompetente ledelsesmedlemmer over i andre brancher, hvis sanktions-

mulighederne skærpes overfor dem?

Er det hensigtsmæssigt at give Finanstilsynet mulighed for at træffe afgørelse om

adfærd udvist som ledelsesmedlem, efter at denne har trukket sig fra stillingen eller

hvervet?

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 22: Diskussionspapir: Fit & proper-regler i gode tider

2.8. Corporate governance

Fit & proper-reglerne bidrager sammen med øvrige governance-regler til ansvarlig og effektiv

drift af de finansielle virksomheder. Det bør overvejes, om der er behov for andre corporate

governance-tiltag i den finansielle sektor, som kan supplere fit & proper-reglerne. Det kan

også overvejes, om der er alternativer til regulering, som er mindre byrdefulde, og hvor man

vil opnå samme overordnede målsætning, nemlig at styrke ledelsen af de finansielle virk-

somheder.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse fra CBS

er konklusionerne bl.a., at der stilles så store

krav til bestyrelsesmedlemmerne sammenholdt med en øget personlig risiko for sanktioner,

at virksomhederne kan få svært ved at tiltrække de rette kandidater til bestyrelserne i fremti-

den.

Finanstilsynet søger synspunkter i forhold til mere generelle corporate governance-spørgs-

mål. Synspunkterne kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Er der behov for andre corporate governance-tiltag i den finansielle sektor? Hvis ja,

hvilke?

Er det muligt, at styrke virksomhedernes governance med andre tiltag end regulatori-

ske? Hvis ja, hvilke?

Reguleringen i den danske Banksektor: Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bestyrelsesmedlemmer i den

finansielle sektor