Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 205
Offentligt
2040664_0001.png
1
11. marts 2019
Forslag
til
Lov om Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
Kapitel 1
Kompetence
§ 1.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan behandle sager om offentlige
erhvervsaktiviteter, i det omfang klageadgangen til Klagemyndigheden er fastsat ved lov eller i
henhold til lov.
Stk. 2.
Ministeren for offentlig innovation kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte bestemmelser om, hvilken statslig erhvervsaktivitet, der er omfattet af
Klagemyndighedens kompetence efter stk. 1.
§ 2.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan behandle en sag på baggrund af en
klage. Klagemyndigheden kan endvidere tage en sag op af egen drift.
Stk. 2.
Efter anmodning fra en kommune eller en region kan klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af en påtænkt kommunal eller
regional erhvervsaktivitet omfattet af lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed, herunder
om prissætningen herfor.
Stk. 3.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter beslutter, om der efter stk. 1 og 2 er
tilstrækkelig anledning til at undersøge en klage, træffe afgørelse i en sag eller afgive en vejledende
udtalelse om en påtænkt kommunal eller regional erhvervsaktivitet.
§ 3.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan træffe afgørelse om, hvorvidt en
offentlig erhvervsaktivitet eller prissætningen i forbindelse hermed er lovlig.
Stk. 2.
Finder Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, at en offentlig erhvervsaktivitet
ikke er lovlig, kan klagemyndigheden udstede påbud til den pågældende statsinstitution,
statsfinansierede selvejende institution, kommune eller region om at ophøre med den ulovlige
aktivitet. Klagemyndigheden kan fastsætte en frist for ophøret af den ulovlige aktivitet samt kræve
dokumentation for efterlevelse af klagemyndighedens afgørelse.
Stk. 3.
Finder Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, at prissætningen for en offentlig
erhvervsaktivitet ikke er lovlig, kan Klagemyndigheden udstede påbud til den pågældende
statsinstitution, statsfinansierede selvejende institution, kommune eller region om at fastsætte en
lovlig pris. Klagemyndigheden kan fastsætte en frist for fastsættelsen af en lovlig pris samt kræve
dokumentation for efterlevelse af Klagemyndighedens afgørelse.
Stk. 4.
Undlader en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution at efterkomme et
påbud efter stk. 2 eller 3, underretter Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter den
minister, under hvis ressortområde den pågældende aktivitet udføres. Den pågældende minister skal
herefter over for Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter redegøre for, hvorfor
påbuddet ikke er efterkommet. Redegørelsen kan offentliggøres, jf. § 12, stk. 1, nr. 4.
Stk. 5.
De kommunale og regionale tilsynsmyndigheder påser efter anmodning fra
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, at vedkommende kommunalbestyrelse eller
regionsråd efterlever et påbud udstedt efter stk. 2 eller 3.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0002.png
2
Kapitel 2
Sagens forberedelse
§ 4.
Til brug for behandlingen af en sag kan Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
pålægge den statsinstitution, statsfinansierede selvejende institution, kommune eller region, hvis
erhvervsaktivitet eller prissætning myndigheden undersøger, at tilvejebringe, bearbejde og udlevere
de oplysninger og dokumenter, som Klagemyndigheden skønner nødvendige for behandlingen af
sagen. Klagemyndigheden kan fastsætte en frist for udlevering af sådanne oplysninger og
dokumenter.
Stk. 2.
Undlader en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution at
udlevereoplysninger og dokumenterne inden for den fastsatte frist, finder § 3, stk. 4, tilsvarende
anvendelse. Undlader en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at efterkomme
Klagemyndighedens krav om de oplysninger og dokumenter, der er nævnt i stk. 1, finder § 3, stk. 5,
tilsvarende anvendelse.
§ 5.
Forinden Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter træffer afgørelse i en sag om en
statsinstitutions eller en statsfinansieret selvejende institutions erhvervsaktivitet eller prissætningen
i forbindelse hermed, skal Klagemyndigheden indhente en skriftlig udtalelse om det retlige
grundlag herfor fra den minister, under hvis ressortområde den pågældende aktivitet udføres.
Stk. 2.
Er der tale om en sag vedrørende en kommunes eller en regions erhvervsaktivitet eller
prissætningen herfor, skal klagemyndigheden, forinden den træffer afgørelse, indhente en skriftlig
udtalelse om det retlige grundlag herfor fra den minister, under hvis ressortområde hjemlen til at
udføre den pågældende aktivitet hører.
Stk. 3.
Finder Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, at en sag om en statsinstitutions
eller en statsfinansieret selvejende institutions prisfastsættelse er af principiel karakter, skal
Klagemyndigheden tillige indhente en skriftlig udtalelse om det retlige grundlag vedrørende
prisfastsættelsen fra finansministeren.
Stk. 4.
Fristen for afgivelse af en skriftlig udtalelse efter stk. 1, 2 og 3 er fire uger. Efter anmodning
kan Klagemyndigheden forlænge fristen.
Stk. 5.
Afgives der ikke en skriftlig udtalelse efter stk. 1, 2 og 3, kan Klagemyndigheden afgøre
sagen på det foreliggende grundlag, jf. dog § 6.
§ 6.
Forinden Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter træffer afgørelse efter § 3, stk. 1,
skal Klagemyndigheden høre den statsinstitution, statsfinansierede selvejende institution, kommune
eller region, hvis erhvervsaktivitet eller prissætning undersøges, over et udkast til afgørelse
indeholdende sagens faktiske og retlige omstændigheder. Fristen for afgivelsen af et høringssvar er
som udgangspunkt fire uger. Efter anmodning kan Klagemyndigheden forlænge fristen.
Kapitel 3
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter og dets sekretariat
§ 7.
Erhvervsministeren nedsætter Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter.
Klagemyndigheden, der består af fem medlemmer, sammensættes af
1) en formand, som udpeges efter indstilling fra landsretterne blandt retternes medlemmer,
2) to medlemmer med juridisk sagkundskab, der udpeges af erhvervsministeren og
3) to medlemmer med økonomisk sagkundskab, der udpeges af erhvervsministern.
Stk. 2.
For medlemmerne efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeger erhvervsministeren op til fire faste
suppleanter.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0003.png
3
Stk. 3.
Medlemmerne af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter og suppleanterne
udpeges for en periode på fire år ad gangen med mulighed for genudpegning. Ved udtræden
udpeges et nyt medlem eller en ny suppleant for den resterende del af perioden. Formanden kan i
tilfælde af forfald bemyndige et af medlemmerne med juridisk sagkundskab, jf. stk. 1, nr. 2, til at
træde i sit sted.
Stk. 4.
Nævnenes Hus er sekretariat og dataansvarlig for Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter.
Stk. 5.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter og Nævnenes Hus er ved behandlingen
og afgørelsen af den enkelte sag ikke undergivet erhvervsministerens instruktioner.
§ 8.
Ved Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters behandling af en sag medvirker
mindst ét medlem med juridisk sagkundskab, ét medlem med økonomisk sagkundskab samt
formanden, jf. dog § 9, stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter træffer afgørelser ved almindeligt
stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 3.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter fastsætter sin egen forretningsorden.
§ 9.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter har det overordnede ansvar for
administrationen af loven og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Formanden kan træffe afgørelser på Klagemyndighedens vegne i det omfang, det er fastsat i
klagemyndighedens forretningsorden.
Stk. 3.
Nævnenes Hus kan træffe afgørelser på Klagemyndighedens vegne i det omfang, det er
fastsat i Klagemyndighedens forretningsorden.
Kapitel 4
Anke
§ 10.
Afgørelser truffet efter denne lov kan påklages til Konkurrenceankenævnet af den, som
afgørelsen retter sig til, eller som i øvrigt har en individuel, væsentlig og retlig interesse i sagen.
Stk. 2.
Beslutninger truffet efter § 2, stk. 3, kan ikke påklages til Konkurrenceankenævnet.
Stk. 3.
Konkurrenceankenævnets behandling af klager over afgørelser truffet efter denne lov skal i
øvrigt ske efter de regler, der er fastsat for Konkurrenceankenævnets virksomhed i
konkurrenceloven og forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 4.
Undlader en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution at efterkomme en
afgørelse efter § 3, stk. 2 eller 3, der er stadfæstet af Konkurrenceankenævnet, finder § 3, stk. 4,
tilsvarende anvendelse. Undlader en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at efterkomme en
afgørelse efter § 3, stk. 2 eller 3, der er stadfæstet af Konkurrenceankenævnet, finder § 3, stk. 5,
tilsvarende anvendelse.
§ 11.
Afgørelser truffet efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end
Konkurrenceankenævnet og kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets kendelse
foreligger.
Stk. 2.
Klage til Konkurrenceankenævnet skal indgives senest fire uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende statsinstitution, statsfinansierede selvejende institution, kommune eller
region. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se bort fra en overskridelse af klagefristen.
Stk. 3.
Indbringes Konkurrenceankenævnets kendelse for domstolene, skal dette ske senest otte uger
efter, at kendelsen er meddelt den pågældende statsinstitution, statsfinansierede selvejende
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0004.png
4
institution, kommune eller region. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets
kendelse endelig.
Kapitel 5
Offentlighed
§ 12.
Nævnenes Hus kan offentliggøre:
1) Afgørelser truffet efter denne lov.
2) Vejledende udtalelser efter § 2, stk. 2.
3) Beslutninger efter § 2, stk. 3.
4) Redegørelser efter § 3, stk. 4, § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 10, stk. 3, 1. pkt.
5) Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters anmodninger efter § 3, stk. 5, § 4, stk. 2, 2.
pkt., og § 10, stk. 3, 2. pkt.
6) Konkurrenceankenævnets kendelser.
7) Domme i retssager, der involverer anvendelsen af denne lov.
Stk. 2.
Nævnenes Hus kan tillige offentliggøre oplysninger og redegørelser om Klagemyndigheden
for offentlige erhvervsaktiviteters virksomhed.
Kapitel 6
Ikrafttræden mv.
§ 13.
Loven træder i kraft den [….] 2019.
§ 14.
Loven finder anvendelse på offentlige erhvervsaktiviteter og prissætningen heraf, der udøves
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Klager over lovligheden af statslig erhvervsaktivitet og prissætningen heraf, som er udøvet
før erhvervsaktiviteten ved bekendtgørelse, jf. § 1, stk. 2, blev omfattet af Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteters kompetence efter § 1, stk. 1, behandles af vedkommende
ressortminister.
Stk. 3.
Klager over lovligheden af kommuners og regioners erhvervsvirksomhed og prissætningen
heraf, der er udøvet inden lovens ikrafttræden, behandles af Ankestyrelsen og Økonomi- og
Indenrigsministeriet i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse kapitel VI og
VII.
Stk. 4.
Klager over konkurrenceforvridende støtte, der inden lovens ikrafttræden er ydet ved hjælp
af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, behandles af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 11 a i konkurrenceloven.
§ 15.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0005.png
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
.................................................................................................................................................. 6
1.1. Baggrund og formål
................................................................................................................................ 6
2.
Lovforslagets hovedindhold
...................................................................................................................... 7
2.1.
Ny klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter
...................................................................... 7
Gældende ret
.............................................................................................................................. 7
Klage- og tilsynsmyndigheder .............................................................................................. 7
2.1.1.
2.1.1.1.
2.1.1.1.1. Ressortministerier
........................................................................................................... 7
2.1.1.1.2. Rigsrevisionen
................................................................................................................ 7
2.1.1.1.3. Det kommunale og regionale tilsyn
................................................................................ 8
2.1.1.1.4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrenceankenævnet
................................ 9
2.1.1.1.5. EU-Kommissionen
....................................................................................................... 11
2.1.1.2.
Gældende hjemler til offentlig erhvervsaktivitet og prissætning ........................................ 12
2.1.1.2.1. Staten
............................................................................................................................... 12
2.1.1.2.2. Kommuner og regioner
.................................................................................................... 13
2.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
............................................................................................ 14
Behovet for en ny klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet og prissætning ............ 14
Den nye klagemyndigheds kompetence .............................................................................. 15
2.1.2.1.
2.1.2.2.
2.1.3.
Den foreslåede ordning
............................................................................................................ 16
Klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter ............................................................ 16
Klagemyndighedens kompetence og forholdet til andre klage- og tilsynsmyndigheder..... 16
Klage/egen drift/efter anmodning ....................................................................................... 19
Prioriteringsadgang ............................................................................................................. 20
Prøvelsen ............................................................................................................................. 20
Reaktionsmuligheder ........................................................................................................... 21
Sagsbehandling ................................................................................................................... 22
Klagemyndighedens sammensætning og sekretariat ........................................................... 24
Anke .................................................................................................................................... 25
2.1.3.1.
2.1.3.2.
2.1.3.3.
2.1.3.4.
2.1.3.5.
2.1.3.6.
2.1.3.7.
2.1.3.8.
2.1.3.9.
2.1.3.10. Offentlighed ........................................................................................................................ 25
2.1.3.11. Ikrafttræden, overgangsbestemmelse mv. ........................................................................... 26
3.
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
.................................... 26
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
....................................................... 27
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0006.png
6
5.
6.
7.
8.
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
.............................................................................................. 27
Miljømæssige konsekvenser
.................................................................................................................... 27
Forholdet til EU-retten.............................................................................................................................
27
Hørte myndigheder og organisationer mv.
.............................................................................................. 27
Sammenfattende skema
........................................................................................................................... 27
1. Indledning
Dette lovforslag fremsættes i forlængelse af Delaftale om fair og lige konkurrence mellem
offentlige og private aktører af 5. april 2018, som regeringen har indgået med Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om prissætningsregler og om etablering af en tværgående og
uafhængig klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet, jf. det samtidig hermed fremsatte
lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven og forskellige andre love
(Prissætning af kommuners og regioners erhvervsaktiviteter, samt klageadgang til
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter samt kontrolbud).
Partierne bag
Delaftalen om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører fra april
2018
(regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre) er enige om at sende
”Lovforslag om
Klagemyndigheden
for offentlige erhvervsaktiviteter” og ”Lovforslag om
prissætning og klagemyndighed ift. kommunale og regionale erhvervsaktiviteter samt kontrolbud”
samt ”Lovforslag om kommunal og regional erhvervsvirksomhed” i høring. Partierne drøfter
høringssvarene til lovforslagene inden fremsættelse for Folketinget. Partierne forbeholder sig retten
til at gøre deres stilling op til efter de indkomne høringssvar.
1.1. Baggrund og formål
Det er regeringens politik, at den offentlige sektor ikke skal bevæge sig ind på private markeder og
udføre opgaver, der ligger langt ud over det offentliges kerneområde. Det er endvidere regeringens
politik, at lovgivning skal være klar, enkel og overskuelig. Det blev på den baggrund fastslået i
regeringsgrundlaget ”Et friere, rigere og mere trygt Danmark”,
november 2016, at regeringen ville
tage initiativ til og sikre, at offentlige aktører ikke gennemfører erhvervsaktiviteter, der bør udføres
af private. Desuden skal der være fair og lige konkurrence, så offentlige aktører ikke stilles bedre
end deres private konkurrenter. Initiativet omfattede en analyse med henblik på klarere regler for
kommuners kommercielle virksomhed, herunder for prisfastsættelsen, samt muligheden for at
indføre én samlet klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet.
Regeringens arbejde med fair og lige konkurrence har taget afsæt i Konkurrencerådets rapport om
offentlige aktiviteter på kommercielle markeder, der blev offentliggjort i maj 2016.
Konkurrencerådet konkluderede i rapporten, at håndhævelsen af reglerne om offentlig
erhvervsvirksomhed er kompleks, og at det kan svække regelefterlevelsen. Mange virksomheder er
tilbageholdende med at klage, når de oplever unfair konkurrence fra indtægtsdækket virksomhed fra
staten eller fra kommunal erhvervsvirksomhed, og klagesystemet opfattes som uigennemskueligt og
ineffektivt. På den baggrund anbefalede Konkurrencerådet i rapporten, at tilsynet med
indtægtsdækket virksomhed og kommunal erhvervsvirksomhed blev styrket og ensartet, samt at
klageprocessen og -adgangen blev forenklet.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0007.png
7
Regeringen fremlagde på baggrund af en analyse af Konkurrencerådets rapport i september 2017
udspillet ”Fair og lige konkurrence”. I forlængelse af udspillet har regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået ovennævnte delaftale af 5. april 2018 om fair og lige
konkurrence mellem offentlige og private aktører. Delaftalen indebærer blandt andet, at der skal
tilvejebringes regler, som sikrer, at statens, kommuners og regioners prissætning så vidt muligt sker
med afsæt i OECD’s anbefalinger
til prissætning af offentlige ydelser. Endvidere følger det af
delaftalen, at der er principiel enighed om etablering af en tværgående og uafhængig
klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet. Om baggrunden herfor er det anført i delaftalen, at i
de tilfælde, hvor tungtvejende hensyn taler for offentlig erhvervsaktivitet, skal det ske på fair og
lige vilkår i forhold til private aktører. Det betyder først og fremmest, at ydelser i forbindelse med
offentlig erhvervsaktivitet skal prissættes, så der ikke sker konkurrenceforvridning, og at
virksomheder får en mere effektiv og gennemsigtig klageadgang.
Formålet med det foreliggende lovforslag er at styrke håndhævelsen på området og sikre en mere
effektiv og gennemsigtig klageadgang. I de tilfælde, hvor virksomheder oplever urimelig
konkurrence fra offentlige aktører, der udøver erhvervsaktivitet, skal der være en let og
gennemsigtig adgang til at klage. Med det foreliggende lovforslag vil regeringen sætte fokus på
offentlig erhvervsaktivitet ved at skabe en stærk klagemyndighed.
Der er samtidig med fremsættelsen af det foreliggende lovforslag fremsat forslag til lov om
kommunal og regional erhvervsvirksomhed samt forslag til lov om ændring af lov om
kommunernes styrelse, regionsloven og forskellige andre love (Prissætning af kommuners og
regioners erhvervsaktiviteter, klageadgang til Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
samt kontrolbud).
2.
Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ny klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Klage- og tilsynsmyndigheder
En række forskellige myndigheder har til opgave at behandle klager eller føre tilsyn med, at
offentlige erhvervsaktiviteter udøves i overensstemmelse med gældende regler herfor.
2.1.1.1.1. Ressortministerier
På det statslige område har det enkelte ressortministerium det overordnede tilsyn med de aktiviteter,
der hører under ministeriet. Enhver kan klage over et ministeriums aktiviteter, men ministeriet er
ikke forpligtet til at behandle klagen. Et ressortministerium kan dog ikke udføre en aktivitet, hvis
den ikke har hjemmel. Prisfastsættelsen i forbindelse med statslig erhvervsaktivitet skal endvidere
ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Der henvises til afsnit
2.1.1.2.1. nedenfor.
2.1.1.1.2. Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har efter § 2 i den gældende rigsrevisorlov ansvaret for årligt at revidere statens
regnskaber og regnskaber fra visse offentlige virksomheder og institutioner. Der er tale om en
tilsynsmyndighed og ikke en klageinstans.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0008.png
8
Rigsrevisionen udfører efter § 3, 1. pkt., i rigsrevisorloven en såkaldt finansiel revision, hvor det
efterprøves, om et regnskab er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen udfører endvidere efter § 3, 2. pkt., i
rigsrevisorloven en såkaldt forvaltningsrevision, hvor det efterprøves, om aktiviteter er udført på en
økonomisk og hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede mål.
2.1.1.1.3. Det kommunale og regionale tilsyn
Tilsynet med kommuner og regioner varetages af Ankestyrelsen med Økonomi- og
Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.
Reglerne om Ankestyrelsens og Økonomi- og Indenrigsministeriets tilsyn er fastsat i kapitel VI og
VII i lov om kommunernes styrelse. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for regionerne, jf. §§ 30
- 31 i regionsloven.
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner, kommunale fællesskaber og regionerne overholder
den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. § 48, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse, herunder for kommuners vedkommende de uskrevne retsgrundsætninger om
kommuners opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) og for regioners
vedkommende de såkaldte myndighedsfuldmagtsregler. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn, i det
omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48,
stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Der er ikke i dag særlige klagemyndigheder, der har kompetence til at tage stilling til kommunal-
eller myndighedsfuldmagtsspørgsmål om kommunal eller regional erhvervsvirksomhed.
Kompetencen hertil ligger derfor hos de kommunale tilsynsmyndigheder. Dette gælder også for
spørgsmål om kommuners og regioners erhvervsvirksomhed efter regler i særlovgivningen
–
i det
omfang der ikke er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed på det pågældende område.
Det kommunale tilsyn er et retligt tilsyn, dvs. et tilsyn med lovligheden af en kommunal eller
regional disposition eller undladelse. Tilsynet har ikke kompetence til at tage stilling til, om
kommuners eller regioners dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, ligesom tilsynet ikke
kan tage stilling til spørgsmål om kommuners eller regioners skønsudøvelse, så længe skønnet er
udøvet inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Enhver kan rette henvendelse til Ankestyrelsen vedrørende lovligheden af en kommunes, et
kommunalt fællesskabs eller en regions aktiviteter, men Ankestyrelsen beslutter selv, om der er
tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.
Ankestyrelsens tilsynssager rejses således principielt af egen drift. En henvendelse fra en borger
eller en virksomhed er således hverken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for, at
Ankestyrelsen kan rejse en sag, men vil i praksis ofte være anledningen hertil. Ved Ankestyrelsens
vurdering af, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, vil Ankestyrelsen skulle
foretage en vurdering af, hvorvidt sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns
overordnede formål og funktion, jf. nærmere herom i bemærkningerne til § 48 a i lovforslag nr. L
56 af 9. november 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, side 10 ff.
Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale eller regionale dispositioner og
undladelser, jf. § 50 i lov om kommunernes styrelse. Som udgangspunkt føres dette tilsyn som et
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0009.png
9
efterfølgende tilsyn med lovligheden af allerede foretagne kommunale eller regionale dispositioner
eller undladelser, men Ankestyrelsen kan også afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af en
påtænkt kommunal eller regional disposition, inden en kommune eller en region træffer en
beslutning (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 5697, v.sp.). Det er en forudsætning herfor, at
det relevante retsgrundlag er omfattet af tilsynets kompetence, og at den påtænkte disposition er
tilstrækkeligt identificeret og konkretiseret. Der er ikke pligt for Ankestyrelsen til at afgive en
vejledende udtalelse om påtænkte kommunale eller regionale dispositioner.
I forbindelse med en vejledende udtalelse vedrørende lovligheden af allerede foretage dispositioner
kan Ankestyrelsen anmode kommunen eller regionen om at genoptage sagens behandling samt
foreholde kommunen eller regionen, hvad den efter styrelsens opfattelse af gældende ret har pligt til
at gøre
–
et såkaldt konstaterende pålæg.
Ud over afgivelsen af en vejledende udtalelse og eventuelt et konstaterende pålæg har
Ankestyrelsen en række andre reaktionsmuligheder. Ankestyrelsen kan således under visse
betingelser sætte en beslutning ud af kraft, jf. § 50 a i lov om kommunernes styrelse. Hvis en
kommunalbestyrelse eller et regionsråd undlader at udføre en foranstaltning, som den efter
lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen endvidere pålægge de ansvarlige medlemmer
af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet tvangsbøder, jf. § 50 b i lov om kommunernes styrelse.
Hvis en kommunalbestyrelse f.eks. ikke efterlever et konstaterende pålæg, kan Ankestyrelsen
således følge op med tvangsbøder. Tvangsbøder kan endvidere være relevant, hvis en rekurs- eller
sektortilsynsmyndighed har truffet en bindende afgørelse, som ikke efterleves af en kommune, og
myndigheden ikke selv har tilstrækkelige midler til at formå kommunen hertil
–
den såkaldte
fogedfunktion.
Herudover kan Ankestyrelsen anlægge erstatningssag eller fastsætte en erstatningsretlig bod over
for et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem, som er ansvarlig for, at en kommune eller en
region er blevet påført et tab, jf. §§ 50 c -50 d i lov om kommunernes styrelse.
Endelig kan Ankestyrelsen efter § 51 i lov om kommunernes styrelse i visse tilfælde anlægge et
anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans i forhold til Ankestyrelsen,
men Ankestyrelsens afgørelser om sanktionsanvendelse efter lovens §§ 50 a-50 d kan indbringes for
økonomi- og indenrigsministeren af de organer eller medlemmer, som foranstaltningen er rettet
imod, jf. § 52 i lov om kommunernes styrelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan endvidere af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af
kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om, op til
behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har
alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage et spørgsmål om
lovligheden af kommunale eller regionale dispositioner eller undladelser op til behandling, jf. § 53,
stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
2.1.1.1.4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrenceankenævnet
Hvis staten, en kommune eller en region ved hjælp af offentlige midler yder en økonomisk fordel,
dvs. støtte, til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed
–
det være sig privat eller
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0010.png
10
offentlig
–
kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandle en sag herom enten af egen drift eller
på grundlag af en klage. Støtte kan f.eks. være en direkte fordel i form af kontante tilskud, rentefrie
eller lavtforrentede lån, garantier eller tilførelse af kapital. Støtte kan også være en indirekte fordel
som f.eks. skatte- og afgiftslettelser, særlige fordelagtige garantier, køb, salg eller udlejning af fast
ejendom på mere fordelagtige vilkår, end det ellers ville være muligt at opnå på markedet.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder, at støtten er konkurrenceforvridende, kan
styrelsen efter § 11 a, stk. 1, jf. stk. 2, i konkurrenceloven udstede påbud om ophør eller
tilbagebetaling af støtten, medmindre støtten er lovlig i henhold til offentlig regulering, jf. § 11 a,
stk. 2, nr. 2. Afgørelse af, om ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes ikke af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men af vedkommende minister, henholdsvis af den
pågældende kommunale tilsynsmyndighed, medmindre andet følger af anden lovgivning, jf. § 11 a,
stk. 3, i konkurrenceloven.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., træffe
afgørelse om, hvorvidt der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag.
Finder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at de ressourcer, der skal anvendes for at undersøge en
klage, ikke vil stå i et rimeligt forhold til undersøgelsens forventede resultat og betydning for
konkurrencen, kan styrelsen afvise en klage.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud om tilbagebetaling af ulovlig offentlig
konkurrenceforvridende støtte kan efter § 11 a, stk. 4, i konkurrenceloven rettes til private
erhvervsvirksomheder, selvejende institutioner samt helt eller delvist offentligt ejede virksomheder,
der drives i selskabsform, herunder kommunale fællesskaber. Støtte, som er påbudt tilbagebetalt,
skal indbetales til statskassen, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 9.
Ifølge bemærkningerne til konkurrencelovens
§ 11 a, stk. 4, er der ikke ”mulighed for,
at der kan
udstedes påbud om tilbagebetaling over for offentlige myndigheder, der udøver erhvervsaktivitet,
som ikke er særligt udskilt fra myndighedsudøvelsen. Baggrunden for dette er, at de bevilgende
myndigheder under alle omstændigheder vil skulle bevilge et beløb, der svarer til det beløb, der
påbydes tilbagebetalt. Derfor vil en bestemmelse om, at den offentlige myndighed i en sådan
situation skal tilbagetale støtten,
reelt være virkningsløs” (Folketingstidende 1999-2000,
tillæg B, s.
1294, v. sp.).
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter konkurrencelovens § 11 a, stk. 7, undlade at behandle
en sag, hvis den pågældende støtteordning kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den
Europæiske Union. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis
den pågældende støtteordning allerede er
behandlet af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF),
hvis
Kommissionen allerede er i gang med at behandle den pågældende
støtteordning,
hvis
Kommissionen under styrelsens behandling meddeler, at man vil indlede en sag
om den pågældende støtteordning, eller
hvis
støtteordningen, der har samhandelspåvirkning, er
anmeldt efter konkurrencelovens § 11 a, stk. 6, med henblik på at opnå en såkaldt ikke-
indgrebserklæring (jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4977, v. sp.). En ikke-
indgrebserklæring går ud på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen erklærer, at offentlig støtte,
efter de forhold, som styrelsen har kendskab til, ikke er konkurrenceforvridende, og at der derfor
ikke er grundlag for at udstede et påbud.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0011.png
11
Omvendt kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandle en støtteordning, der kan påvirke
samhandelen mellem medlemsstaterne, hvis Kommissionen har afvist at behandle støtteordningen
efter statsstøttereglerne, eller hvis Kommissionen henviser en sag til styrelsens behandling efter
konkurrencelovens § 11 a, fordi styrelsen er bedst egnet til at behandle sagen.
Efter konkurrencelovens § 19, stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter § 11
a, stk. 1, påklages til Konkurrenceankenævnet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ikke-
indgrebserklæring efter § 11 a, stk. 6, kan også påklages til Konkurrenceankenævnet.
Klageberettigede er efter § 19, stk. 2, den, som en afgørelse retter sig til, eller den, som i øvrigt har
en individuel, væsentlig interesse i sagen. En afgørelse om at afvise en klage kan ikke påklages til
Konkurrenceankenævnet, jf. § 19, stk. 3, men vil kunne indbringes for domstolene.
2.1.1.1.5. EU-Kommissionen
EU-Kommissionen kan efter statsstøttereglerne i artikel 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) behandle klager over støtte ydet af staten, en kommune eller region,
som kan påvirke samhandelen mellem EU-medlemsstaterne. Udgangspunktet er, at en medlemsstat
har pligt til at anmelde alle påtænkte nye støtteforanstaltninger, som kan påvirke handlelen mellem
medlemsstaterne, til Kommissionen. Støtte kan først tildeles, når Kommissionen har erklæret en
støtteforanstaltning for forenelig med det indre marked.
Pligten til at anmelde gælder dog ikke for støtte, der omfattes af Kommissionens regler for forenelig
støtte. Eksempelvis vil det ikke anses som statsstøtte, hvis støtten ydes lovligt efter Kommissionens
forordning (EU) nr. 1407/2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EU-Tidende 2013, nr. L 352, s. 1). Der gælder heller
ikke en anmeldelsespligt for støtte, der omfattes af Kommissionens generelle
gruppefritagelsesforordning
–
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af
støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EU-Tidende
2014, nr. L 187, s. 1).
Kommissionen er forpligtet til straks at undersøge enhver klage over støtte ydet af medlemsstaterne.
Samtidig skal Kommissionen sikre, at den pågældende medlemsstat holdes fuldt og regelmæssigt
underrettet om klagesagens forløb og resultater, jf. Rådets procedureforordning (EU) nr. 2015/1589
(EU-Tidende 2015, nr. L 248, s. 9). Når Kommissionen modtager en klage
–
som opfylder formalia
vedrørende statsstøtteklager
–
vil den normalt inden for 12 måneder enten træffe en afgørelse
vedrørende støttens forenelighed med TEUF eller sende et brev til den klagende part med en
foreløbig vurdering af sagen. I en afgørelse vedrørende støttens forenelighed med TEUF kan
Kommissionen enten fastslå, at der ikke er tale om statsstøtte, at støtten er forenelig med TEUF,
eller at der indledes en formel undersøgelsesprocedure, fordi der er tvivl om, hvorvidt der er tale om
ulovlig statsstøtte.
Det følger af Rettens dom af 4. juli 2007, Bouygues og Bouygues Télécom mod Kommissionen,
sag T-475/04, præmis 158-159, at Kommissionen kan prioritere de klager, den modtager under
hensyn til dens arbejdsbyrde og rækkefølgen af de undersøgelser, den skal foretage. Hvis en klage
vedrører ulovlig støtte, vil Kommissionens tjenestegrene minde den klagende part om, at der kan
anlægges sag ved de nationale domstole, som kan påbyde, at støtten suspenderes eller tilbagesøges.
Hvis støtten er indbragt for en national domstol, kan Kommissionen behandle klagen som lavt
prioriteret, så længe den nationale retssag verserer, jf. Kodeks for god praksis ved behandling af
statsstøttesager (2018/C 253/05) (EU-Tidende 2018, nr. C 253, s 14).
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0012.png
12
2.1.1.2. Gældende hjemler til offentlig erhvervsaktivitet og prissætning
2.1.1.2.1. Staten
Ifølge grundlovens § 46, stk. 1, må skatter ikke opkræves, forinden finansloven eller en midlertidig
bevillingslov er vedtaget af Folketinget. Heri ligger, at offentlige myndigheder for at oppebære en
indtægt skal have hjemmel hertil på finansloven eller en midlertidig bevillingslov.
Det følger endvidere af grundlovens § 46, stk. 2, at ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af
Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller
midlertidig bevillingslov.
Kravet om hjemmel i en bevillingslov til at oppebære indtægter og afholde udgifter
(bevillingsmæssig hjemmel) gælder også, når den offentlige udgift afholdes som led i statslig
erhvervsaktivitet.
Bevillingslove kan, i tillæg til bevillingsmæssig hjemmel til erhvervsaktivitet, indeholde hjemmel
til, at en erhvervsaktivitet foretages. Det kan i forbindelse hermed følge forudsætningsvist af selve
den bevillingsmæssige hjemmel til erhvervsaktivitet, at der desuden er givet hjemmel til at foretage
en konkret erhvervsaktivitet.
Hjemmel til at foretage statslig erhvervsaktivitet kan desuden findes i øvrig lovgivning eller kan
følge forudsætningsvist af eller i medfør af den lov, hvorved den statslige institution er oprettet,
eller hvorved en opgave er henlagt til institutionen.
Endelig kan det ved eller i medfør af lov være pålagt en statslig institution at udøve
erhvervsaktivitet.
Det følger af den gældende budgetvejledning (2016), at der kan gives hjemmel til at udføre
indtægtsdækket virksomhed for institutioner, som er omfattet af en bevilling på finansloven af
typen ”driftsbevilling”, ”statsvirksomhed” (statsinstitutioner) eller ”statsfinansieret selvejende
institution”.
Videre fremgår det af afsnit 2.6.1. i budgetvejledningen, at aktiviteter skal behandles som
indtægtsdækket virksomhed, hvor der som udløber af den virksomhed, hvortil en driftsbevilling
ydes, udføres forretningsmæssige aktiviteter.
En statsinstitution skal ifølge afsnit 2.6.8.1. i budgetvejledningen endvidere udføre en opgave efter
vejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed, hvis institutionen udbyder en opgave, og på
baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre opgaven.
Adgang for en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution til at udføre
indtægtsdækket virksomhed kan ifølge afsnit 2.6.8.1. i budgetvejledningen gives, når følgende
betingelser er opfyldt:
•
•
Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller
tjenesteydelser.
Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges udført
med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0013.png
13
•
De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens
almindelige virksomhed.
En statslig institutions salg af varer og ydelser som indtægtsdækket virksomhed skal således holdes
adskilt fra den statslige institutions almindelige virksomhed
–
modsat bevillingsfinansieret
virksomhed og tilskuds- og gebyrfinansierede aktiviteter.
For statsinstitutioner gælder endvidere, at indtægtsdækket virksomhed på bevillingslove skal
budgetteres på en særskilt underkonto på den hovedkonto, hvorunder den henhører.
Det fremgår af afsnit 2.11.5.1 i budgetvejledningen, at statsfinansierede selvejende institutioner kan
gennemføre indtægtsdækket virksomhed i henhold til de samme regler, som gælder for
statsinstitutioner.
For statslige institutioners salg af varer og ydelser gælder ifølge budgetvejledningen det
udgangspunkt, at prisen på den enkelte vare og ydelse skal fastsættes således, at der ikke sker
konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter, og således at omkostningerne
dækkes. Hvis institutionen afsætter varer eller ydelser på et marked præget af konkurrence, kan
indtægterne dermed overstige omkostningerne. Budgetvejledningens regler for prisfastsættelse er
uddybet i Moderniseringsstyrelsens Vejledning om prisfastsættelse (2006).
2.1.1.2.2. Kommuner og regioner
Kommuner og regioner er som offentlige myndigheder omfattet af det almindelige legalitetsprincip,
hvilket indebærer, at en kommunes og en regions opgavevaretagelse skal have hjemmel i
lovgivningen og ikke må stride mod lov.
Kommuners og regioners hjemmel til at varetage erhvervsvirksomhed kan bero på den skrevne
lovgivning eller på uskrevne kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse,
de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, eller for så vidt angår regioner, de uskrevne regler om
myndighedsfuldmagten.
Der er eksempler i den skrevne lovgivning på, at kommuner og regioner har hjemmel til enten selv
eller via et selskab at drive erhvervsvirksomhed med fortjeneste for øje, jf. for eksempel lov om
kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre.
Der er ikke i dag ét samlet regelsæt for prissætning af kommunal og regional erhvervsvirksomhed.
Der er særlovgivning, som giver kommuner og regioner hjemmel til at varetage
erhvervsvirksomhed. I disse tilfælde indeholder loven normalt også bestemmelser om, til hvilken
pris ydelsen skal afsættes. I de fleste tilfælde er det fastsat, at ydelsen skal afsættes til
markedsprisen eller afhændes på markedsvilkår, uden at det nærmere er angivet, hvorledes
prissætningen nærmere skal ske.
Hvis spørgsmålet om en kommunes eller en regions adgang til at drive erhvervsvirksomhed ikke
udtømmende er reguleret i den skrevne lovgivning, skal spørgsmålet afgøres efter kommunal- eller
myndighedsfuldmagtsregler. Efter disse regler er det som udgangspunkt ikke er en kommunal
opgave at varetage erhvervsvirksomhed, herunder handel, håndværk, industri og finansiel
virksomhed. Forbuddet mod at varetage erhvervsvirksomhed gælder, uanset at det ikke er formålet
med aktiviteten at opnå fortjeneste, og uanset om der er nogen fortjeneste forbundet med
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0014.png
14
aktiviteten. Definitionen på erhvervsvirksomhed efter kommunalfuldmagtsreglerne beror på den
praksis, der har udviklet sig efter disse regler. Det betyder, at definitionen ikke nødvendigvis svarer
til, hvad der gælder efter anden lovgivning.
Det forhold, at private varetager den tilsvarende opgave på markedsvilkår, indebærer ikke i sig selv,
at vurderingen af den kommunale opgavevaretagelses lovlighed skal finde sted efter
kommunalfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed. Derimod kan hensyntagen til almene
kommunale interesser (f.eks. inden for kultur, idræt, miljø, sundhed, turisme, trafik, generel
erhvervsudvikling m.v.) begrunde varetagelsen af opgaven efter kommunalfuldmagtsreglerne,
afhængigt af de konkrete omstændigheder. Da aktiviteten er begrundet i almene kommunale
interesser, anses forbuddet mod opgavevaretagelse med fortjeneste for øje at indebære, at
kommunen i sådanne tilfælde højst må kræve kostprisen i forbindelse med varetagelsen af disse
opgaver.
Der er imidlertid nogle områder, hvor der anses at være sådanne særlige hensyn enten til det
kommunale fællesskabs behov eller almindelig samfundsmæssige interesser, at det ovenfor nævnte
forbud mod kommunal erhvervsvirksomhed gennembrydes. Der er således tale om modifikationer
til forbuddet, og i vidt omfang er der til modifikationerne knyttet betingelser, som har til formål at
undgå konkurrenceforvridning. Kommuner og regioner vil med hjemmel i de gældende kommunal-
og myndighedsfuldmagtsregler kunne varetage følgende erhvervsaktiviteter: Produktion til eget
brug, biproduktion, overkapacitet, herunder udleje af fast ejendom, samt accessorisk virksomhed
(kun kommuner).
I de tilfælde, hvor der efter kommunalfuldmagtsregler er hjemmel til erhvervsvirksomhed, stilles
der med henblik på at undgå konkurrenceforvridning som hovedregel samtidigt krav om, at
kommunen skal søge at opnå markedsprisen i forbindelse med salg af kommunale aktiver,
Der henvises i øvrigt til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om kommunal og regional
erhvervsvirksomhed og lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven og
forskellige andre love (Prissætning af kommuners og regioners erhvervsaktiviteter, klageadgang til
klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter samt kontrolbud).
2.1.2. Regeringens overvejelser
2.1.2.1. Behovet for en ny klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet og prissætning
Ifølge Konkurrencerådets rapport fra maj 2016 om offentlige aktiviteter på kommercielle markeder
tilkendegav godt en fjerdedel af de adspurgte private virksomheder, som oplevede konkurrence fra
offentlige aktører, at de ikke vidste, hvor de skulle henvende sig, hvis de havde mistanke om, at
karakteren og rækkevidden af en offentlig aktivitet stred imod den lov, som gav hjemmel til den
pågældende aktivitet. Et flertal blandt de adspurgte virksomheder anførte endvidere, at de fandt
klagereglerne på såvel det statslige som det kommunale område uigennemsigtige og utilstrækkelige.
Hertil kommer, at erhvervslivet oplever, at der kan være et utilstrækkeligt fokus på området fra
myndighederne i de klagesager, der har været rejst i det nuværende system, ligesom der opleves at
være lange sagsbehandlingstider.
På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at det af hensyn til det private erhvervsliv er
nødvendigt, at der etableres en gennemskuelig og effektiv klageadgang vedrørende offentlig
erhvervsaktivitet.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0015.png
15
2.1.2.2. Den nye klagemyndigheds kompetence
Det er regeringens opfattelse, at det af hensyn til det private erhvervsliv er nødvendigt, at der
etableres en særlig klageinstans for offentlig erhvervsaktivitet, som har fokus på at håndhæve regler
for offentlig erhvervsaktivitet. En klagemyndighed med den bredest mulige kompetence til at tage
stilling til offentlig erhvervsaktivitet vil modvirke offentlig konkurrencevridning og styrke tilliden
til, at der er et stærkt organ med de nødvendige kompetencer, der kan påse, at grænserne for
offentlig erhvervsaktivitet ikke overskrides.
For så vidt angår statslig erhvervsaktivitet, har regeringen overvejet, om det fortsat bør være
ressortministerierne, der kan tage stilling til spørgsmålet om lovligheden samt prissætningen af
statslig erhvervsaktivitet. Ressortministeriet kan udstede påbud om, at en statslig aktivitet skal
ophøre, hvis der ikke er hjemmel til den.
Det er imidlertid regeringens opfattelse, at en uafhængig klagemyndighed bør have kompetence til
at meddele en statslig institution påbud om at ophøre med en given erhvervsaktivitet. Det vil sikre
øget gennemsigtighed og et større fokus på håndhævelsen. En uafhængig klagemyndighed kan efter
regeringens opfattelse nemmere foretage kritiske vurderinger af institutioner, som henhører under et
ministerium end ministeriets eget departement, ligesom en sådan særlig klagemyndighed har et
mere målrettet og effektivt fokus på de konkurrencemæssige og konkurrenceretlige aspekter i
sagerne, der kan understøtte ensretning af praksis og øget effektivitet.
I forhold til kommunal og regional erhvervsaktivitet har regeringen overvejet, om det fortsat bør
være de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder, som skal tage stilling til spørgsmål om
lovligheden af kommunale og regionale erhvervsaktiviteter, samt til prissætningen af sådanne
aktiviteter. Det bemærkes herved, at en række kommunale og regionale erhvervsaktiviteter hidtil
har været reguleret af kommunal- og myndighedsfuldmagtregler, som det har været forbeholdt de
kommunale og regionale tilsynsmyndigheder at tage stilling til og udvikle, blandt andet på grund af
tilsynets særlige indsigt i kommunale og regionale forhold.
Det er imidlertid efter regeringens opfattelse af afgørende betydning, at den nye klagemyndighed
for offentlig erhvervsaktivitet så vidt muligt får kompetence til at tage stilling til al offentlig
erhvervsaktivitet.
Det bemærkes i den forbindelse, at den samtidigt foreslåede lovfæstelse af kommunal- og
myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsaktivitet indebærer, at vurderingen af de
erhvervsaktiviteter, som er omfattet af forslaget til lov om kommunal og regional
erhvervsvirksomhed, ikke længere skal ske på grundlag af upræcise og uklare grundsætninger, men
derimod på grundlag af de foreslåede mere præcise bestemmelser. Hertil kommer, at der med det
samtidigt fremsatte lovforslag om prissætning og klagemyndighed ift. kommunale og regionale
erhvervsaktiviteter samt kontrolbud vil blive fastsat nye prissætningsregler for kommunal og
regional erhvervsaktivitet.
Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at kompetencen til at behandle sager om
kommunal og regional erhvervsaktivitet så vidt muligt skal henlægges til den foreslåede nye
klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0016.png
16
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om kommunal og regional
erhvervsvirksomhed samt lovforslag om prissætning og klagemyndighed i forhold til kommunale
og regionale erhvervsaktiviteter.
Den nye klagemyndigheds nærmere beføjelser, forholdet til andre klage- og tilsynsmyndigheder,
sammensætning mv. er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.3.2. nedenfor.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter
Det er regeringens opfattelse, at det er vigtigt, at virksomheder, der oplever unfair og ulige
konkurrence fra offentlige aktører, kan klage til en uafhængig klagemyndighed.
Det foreslås derfor, at der etableres en klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter, som i
forhold til behandlingen og afgørelsen af de enkelte sager skal være uafhængig af
erhvervsministeren, der således ikke vil have instruktionsbeføjelser i forhold til, om og hvorledes en
sag skal behandles eller afgøres.
2.1.3.2. Klagemyndighedens kompetence og forholdet til andre klage- og tilsynsmyndigheder
Det foreslås for det første, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter får kompetence
til at behandle sager om offentlige erhvervsaktiviteter, i det omfang klageadgangen til
Klagemyndigheden er fastsat ved lov eller i henhold til lov.
For det andet foreslås det, at ministeren for offentlig innovation efter forhandling med
vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om, hvilken statslig erhvervsaktivitet der er
omfattet af den foreslåede klagemyndigheds kompetence.
Statslig erhvervsaktivitet
I forhold til statslig erhvervsaktivitet indebærer lovforslaget, at den foreslåede klagemyndighed får
kompetence til at tage stilling til, om en statslig erhvervsaktivitet, som er optaget på en
bekendtgørelse, er lovlig, og om prissætningen i forbindelse hermed er lovlig. Hvis det ikke er
tilfældet, kan Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter udstede påbud om ophør,
henholdsvis om fastsættelsen af en lovlig pris, jf. afsnit 2.1.3.6. nedenfor.
Rigsrevisionen er i relation til statslig erhvervsaktivitet ikke en klageinstans, men en
tilsynsmyndighed, jf. afsnit 2.1.1.1.2. ovenfor. Lovforslaget berører ikke Rigsrevisionens
kompetence til fortsat at revidere regnskaber fra staten, visse offentlige virksomheder samt
institutioner og i forbindelse hermed undersøge, om priser er korrekt fastsat.
Lovforslaget berører heller ikke et ressortministeriums almindelige tilsyn med en underordnet
myndighed.
En statsinstitution kan på baggrund af eget kontrolbud vælge selv at udføre en opgave som
indtægtsdækket virksomhed, jf. Finansministeriets cirkulære 9269 af 31. marts 2016 om udbud af
statslige drifts- og anlægsopgaver. Klager over priskalkulation i forbindelse hermed er omfattet af
de almindelige regler om administrativ rekurs. Sager vedrørende priskalkulation i forbindelse med
statsinstitutioners brug af kontrolbud kan derfor ikke behandles af Klagemyndigheden for offentlige
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0017.png
17
erhvervsaktiviteter. Det skyldes, at en tildeling af kompetence til Klagemyndigheden ville indebære,
at et delelement af udbudsretten blev løsrevet fra det samlede regelkompleks herom.
Kommunal og regional erhvervsaktivitet
I forhold til kommunal og regional erhvervsaktivitet indebærer lovforslaget, at Klagemyndigheden
for offentlige erhvervsaktiviteter får kompetence til at afgøre, om en erhvervsvirksomhed omfattet
af den samtidigt foreslåede lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed samt prissætningen i
forbindelse hermed er lovlig. Hvis det ikke er tilfældet, kan Klagemyndigheden udstede påbud om
ophør, jf. afsnit 2.1.3.6. nedenfor.
Omfattet af Klagemyndighedens kompetence er for det første de aktiviteter efter forslag til lov om
kommunal og regional erhvervsvirksomhed, som efter de hidtil gældende kommunal- og
myndighedsfuldmagtsregler er defineret som kommunal og regional erhvervsvirksomhed. Det
drejer sig om kommuners og regioners produktion til eget brug, salg af biproduktion, udleje og salg
af overkapacitet, samt for kommunernes vedkommende tillige varetagelse af accessorisk
virksomhed.
De opgaver, som kommuner ud fra et hensyn til almene kommunale interesser har adgang til at
varetage eller yde støtte til med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler om kultur, idræt, miljø,
sundhed, turisme, trafik, erhvervsudvikling mv., er derimod ikke omfattet af forslag til lov om
kommunal og regional erhvervsvirksomhed og som følge heraf heller ikke af Klagemyndighedens
kompetence. Det gælder uanset, om der er tale om aktiviteter, som private varetager på
kommercielle vilkår.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter vil ikke få beføjelser i forhold til privatretlige
organisationsformer. Men det foreslås, at Klagemyndigheden for det andet vil kunne tage stilling til,
om de erhvervsaktiviteter, som varetages i en privatretlig organisationsform, som en kommune eller
region er engageret i eller yder støtte til, varetages i overensstemmelse med de betingelser, som
gælder efter den samtidigt foreslåede lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed. Det
indebærer, at hvis f.eks. en kommune deltager i en privatretlig organisationsform, som varetager en
ulovlig erhvervsaktivitet, har Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter mulighed for at
påbyde kommunen at ophøre med at deltage i den privatretlige organisationsform.
For det tredje fremgår det af det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
kommuners styrelse, regionsloven og forskellige andre love (Prissætning af kommuners og
regioners erhvervsaktiviteter, klageadgang til klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
samt kontrolbud), at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter ved lov foreslås tillagt
kompetence til at tage stilling til lovligheden af nærmere angivne kommunale eller regionale
erhvervsaktiviteter og prissætningen heraf, jf. det særskilte lovforslag herom.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan ikke behandle sager om kommuners og
regioners prisfastsættelse i forbindelse med kontrolbud, idet Klagenævnet for Udbud efter § 5 i den
gældende bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud
(bekendtgørelse nr. 607 af 24. juni 2008) er tillagt kompetencen til at behandle sådanne klager.
Lovforslaget berører ikke vedkommende ministers mulighed for at udtale sig om lovligheden af
kommunale dispositioner eller undladelser, jf. § 63 a i lov om kommunernes styrelsen.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0018.png
18
For statslige, kommunale og regionale aktiviteter, som Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter ikke får kompetence til at behandle sager om, vil det fortsat være de gældende
klage- og tilsynsmyndigheder, der er kompetente, jf. afsnit 2.1.1.1.
Det indebærer for statslig erhvervsaktivitet og prissætningen i forbindelse hermed, der falder uden
for klagemyndighedens kompetence, at det fortsat vil være det pågældende ressortministerium, som
er kompetent til at behandle klager herom, om end ressortministeriet ikke er forpligtet til at
behandle en klage.
For kommunal og regional erhvervsaktivitet og prissætningen i forbindelse hermed indebærer det,
at hvis den pågældende kommunale eller regionale aktivitet ikke er omfattet af det samtidigt hermed
fremsatte forslag til lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed eller det samtidigt hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om kommuners styrelse, regionslovens og forskellige
andre love (Prissætning af kommuners og regioners erhvervsaktivitet, klageadgang til
klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter samt kontrolbud), vil det fortsat være de
kommunale tilsynsmyndigheder
–
Ankestyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet
–
der har
kompetencen til at tage stilling til lovligheden heraf.
Særligt i forhold til statslige, kommunale eller regionale aktiviteter, der kan indebære støtte til
fordel for bestemte former for erhvervsaktiviteter, indebærer lovforslaget følgende:
Aktiviteter, der kan indebære støtte til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, er kun
ulovlige, hvis de dels direkte eller indirekte har til formål at forvride konkurrencen, dels ikke er
lovlige i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 2. Afgørelse af, om en
ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende minister, henholdsvis
den pågældende kommunale tilsynsmyndighed, medmindre andet følger af anden lovgivning, jf.
konkurrencelovens § 11 a, stk. 3.
Hvis anvendelsen af statslige, kommunale eller regionale midler til statslig, kommunal eller
regional erhvervsaktivitet er omfattet af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters
kompetence efter dette lovforslag, vil Klagemyndigheden kunne tage stilling til, om
erhvervsaktiviteten er lovlig i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 3.
Såfremt klagemyndigheden vurderer, at den offentlige erhvervsaktivitet er lovlig, vil Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen være afskåret fra at give påbud i medfør af konkurrencelovens § 11 a, stk. 1,
jf. stk. 2. Såfremt klagemyndigheden vurderer, at den offentlige erhvervsaktivitet ikke er lovlig, vil
klagemyndigheden kunne give påbud herom, samt om at erhvervsaktiviteten skal ophøre.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i denne situation vælge efterfølgende at udstede påbud om
tilbagebetaling af ulovlig offentlig støtte, hvis betingelserne herfor i konkurrencelovens § 11 a er
opfyldt. Det er samtidig forudsat, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke udsteder påbud om at
støtten skal bringes til ophør, idet det allerede vil være følgen af Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters påbud.
Såfremt Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter vælger ikke at prioritere behandlingen
af en klage over offentlig erhvervsaktivitet, er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afskåret fra at
træffe afgørelse i medfør af konkurrencelovens § 11 a, jf. afsnit 2.1.3.4. nedenfor.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0019.png
19
Hvis der er tale om anvendelse af statslige, kommunale eller regionale midler til aktiviteter, som
ikke er omfattet af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence efter dette
lovforslag, og anvendelsen samtidig indebærer tildeling af støtte, jf. konkurrencelovens § 11 a,
berøres Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence til at udstede påbud om ophør eller
tilbagebetaling ikke af lovforslaget, jf. afsnit 2.1.1.1.4.
Hvis f.eks. en kommune yder støtte til en erhvervsaktivitet, som udøves af en forening, vil det efter
den foreslåede ordning være klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, der kan vurdere,
om erhvervsaktiviteten udøves i overensstemmelse med de betingelser, som gælder efter den
samtidigt foreslåede lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed eller efter særlovgivningen.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter efter den
foreslåede ordning påbyde kommunen at ophøre med at yde støtte til sådanne erhvervsaktiviteter.
Samtidig har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for efterfølgende i medfør af § 11 a i
konkurrenceloven at udstede påbud om tilbagebetaling, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis det ikke ligger inden for Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence at
vurdere lovligheden af en støtte, fordi der f.eks. er tale om støtte med hjemmel i
kommunalfuldmagtsreglerne om kultur, idræt, miljø, sundhed, turisme, trafik, erhvervsudvikling
m.v., kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som i dag udstede påbud om ophør eller
tilbagebetaling under forudsætning af, at støtten ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. I
medfør af konkurrencelovens § 11 a, stk. 3, træffes afgørelse af, om kommunalt ydet støtte er lovlig
i henhold til offentlig regulering af den kommunale tilsynsmyndighed, dvs. Ankestyrelsen, og
derfor vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sådanne tilfælde anmode Ankestyrelsen om at
træffe afgørelse herom, jf. afsnit 2.1.1.1.4.
I praksis kan der opstå situationer, hvor f.eks. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
modtager en klage over en kommunal aktivitet, som ikke er omfattet at Klagemyndighedens
kompetence, men af Ankestyrelsens. I sådanne situationer forudsættes det, at klagen videresendes
til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Det er samtidig forudsat, at hvis
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager en klage over mulig ulovlig støtte ydet ved hjælp af
offentlige midler, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen videresende klagen til
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, hvis Klagemyndigheden har kompetencen til
at træffe afgørelse om lovligheden. Det er herefter op til Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter at beslutte, om klagen skal prioriteres, jf. afsnit 2.1.3.4.
Hvis den offentlige støtte kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske
Union, vil det være EU-Kommissionen, der fortsat er kompetent til at behandle en klage, hvis
statsstøtten er omfattet af reglerne herom i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,
jf. afsnit 2.1.1.1.5. ovenfor.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1.
2.1.3.3. Klage/egen drift/efter anmodning
Det foreslås, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan behandle sager om
offentlige erhvervsaktiviteter og prissætningen herfor på baggrund af en klage. Videre foreslås det,
at Klagemyndigheden får mulighed for at tage sager op af egen drift. Endelig foreslås det, at
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
–
ligesom Ankestyrelsen efter den gældende
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0020.png
20
lov om kommunerne styrelse
–
får mulighed for efter anmodning at afgive vejledende udtalelser om
lovligheden af en påtænkt kommunal eller regional disposition.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, stk. 1 og 2.
2.1.3.4. Prioriteringsadgang
For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters ressourcer foreslås det, at Klagemyndigheden skal have mulighed for at
prioritere mellem indkomne klager. Det indebærer, at Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter vil kunne afvise at behandle klager, som er af mindre betydning henset til
formålet med Klagemyndighedens arbejde, herunder at sikre fair og lige konkurrence mellem
offentlige og private aktører. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis behandlingen af en sag vil kræve
uforholdsmæssigt mange ressourcer set i forhold til effekten af eventuel afgørelse.
Hvad angår Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters mulighed for efter egen drift at
tage en sag op til behandling eller efter anmodning at afgive en vejledende udtalelse om en påtænkt
kommunal eller regional erhvervsaktivitet eller prissætningen herfor, foreslås det, at
klagemyndigheden også kan foretage en prioritering ud fra en afvejning af det forventede
ressourceforbrug sammenholdt med effekten af en eventuel afgørelse eller udtalelse. I forbindelse
hermed forudsættes det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter også skal tage
hensyn til, at sagsbehandlingstiden for klager, som det er besluttet at tage under behandling, ikke
forlænges unødigt.
Hvis Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter beslutter at afvise en klage over en
erhvervsaktivitet eller prissætningen i forbindelse hermed, som er omfattet af Klagemyndighedens
kompetence, indebærer dette ikke, at andre klage- og tilsynsmyndigheder som f.eks. Ankestyrelsen
eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle den pågældende klage.
For så vidt angår Ankestyrelsen, fremgår det af § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at
Ankestyrelsens tilsyn viger, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling
til den pågældende sag.
For så vidt angår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, følger det af konkurrencelovens § 11 a, stk.
3, at afgørelse af, om ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende
minister eller den pågældende kommunale tilsynsmyndighed, med mindre andet følger af andet
lovgivning. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters adgang til at prioritere indebærer,
at klagemyndigheden vil kunne afvise at behandle en sådan klage, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har videresendt til Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, jf.
afsnit 2.1.3.2. ovenfor. I så fald er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afskåret fra at behandle
klagen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 3.
2.1.3.5. Prøvelsen
Det foreslås, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan træffe afgørelse om,
hvorvidt en offentlig erhvervsaktivitet eller prissætningen i forbindelse hermed er lovlig i henhold
til de gældende regler. Der er således tale om en legalitetsprøvelse.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0021.png
21
I forhold til skønsmæssige spørgsmål indebærer Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters legalitetsprøvelse, at Klagemyndigheden ikke kan tage stilling til selve
udøvelsen af skønnet, men alene til om den afvejning, der er foretaget, holder sig inden for
rammerne af gældende ret. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan heller ikke
vurdere hensigtsmæssigheden af en konkret erhvervsaktivitet eller prissætning.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters prøvelsesgrundlag er de skrevne regler om
offentlig erhvervsaktivitet og prissætning, som er omfattet af Klagemyndighedens kompetence, men
også almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, der er nært forbundne med en materiel
vurdering af de skrevne reglers overholdelse. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
vil som følge heraf f.eks. kunne påse overholdelsen af, om almindelige garantiforskrifter for en
afgørelses lovlighed så som f.eks. kompetence og habilitet har været overholdt.
Bortset fra sådanne forvaltningsretlige garantiforskrifter for en afgørelses lovlighed, som er nært
knyttet til en materiel vurdering af, om en offentlig erhvervsaktivitet eller prissætningen i
forbindelse hermed er lovlig, kan Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter ikke tage
stilling til eventuelle sagsbehandlingsfejl, som måtte være begået af en statsinstitution,
statsfinansieret selvejende institution, kommune eller region i forbindelse med udøvelsen af
offentlig erhvervsaktivitet.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan heller ikke påse en kommunes eller en
regions overholdelse af rent styrelsesretlige regler i forbindelse med en sag om kommunal eller
regional erhvervsaktivitet. Det kunne f.eks. være et spørgsmål om, hvorvidt en borgmester har
overskredet sin kompetence efter styrelsesretten i forbindelse med kommunens dispositioner.
Hvis Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter i forbindelse med behandlingen af en sag
om kommunal eller regional erhvervsaktivitet bliver opmærksom på, at en kommune kan have
truffet en beslutning, der kan være i strid med regler, som Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter ikke har kompetence i forhold til, kan Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter rette henvendelse til Ankestyrelsen, som varetager det almindelige tilsyn med
kommunerne i det omfang, der ikke er en anden klagemyndighed, der kan tage stilling til sagen, jf.
§ 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Ankestyrelsen vil derved kunne få lejlighed til at tage
stilling til, om der er anledning til at rejse en tilsynssag om det pågældende spørgsmål.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1.
2.1.3.6. Reaktionsmuligheder
Hvis Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter finder, at en offentlig erhvervsaktivitet
ikke er lovlig, foreslås det, at Klagemyndigheden kan udstede påbud om ophør heraf.
Hvis Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter finder, at prissætningen for en offentlig
erhvervsaktivitet ikke er lovlig, foreslås det, at Klagemyndigheden kan udstede påbud om, at den
relevante offentlige myndighed
–
hvis aktiviteten i øvrigt er lovlig
–
skal fastsætte en lovlig pris i
henhold til reglerne herom. Prisen skal således efter forslaget fastsættes af den offentlige
myndighed, der ønsker at videreføre erhvervsaktiviteten
–
og ikke af Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0022.png
22
Det foreslås videre, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan fastsætte en frist for
ophøret af den ulovlige aktivitet, henholdsvis for fastsættelsen af en lovlig pris, samt dokumentation
for efterlevelse af Klagemyndighedens afgørelse. Ved Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters fastsættelse af fristen for efterlevelse af påbuddet kan indgå en afvejning af på
den ene side et hensyn til, at den ulovlige tilstand skal ophøre så hurtigt som muligt og på den
anden side et hensyn til, at den relevante offentlige myndighed kan have indrettet sig efter den
pågældende, om end ulovlige, erhvervsaktivitet.
Der er ikke tradition for, at en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution
pålægges tvangsbøder for manglende efterlevelse af afgørelser. På samme måde som en minister
offentligt skal redegøre for, hvorfor vurderinger fra formandsskabet for Det Økonomiske Råd og
Det Miljøøkonomiske Råd ikke følges, foreslås det, at den minister, under hvis ressortområde den
pågældende erhvervsaktivitet udføres, over for Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
skal redegøre for, hvorfor et udstedt påbud i givet fald ikke er efterkommet. Det foreslås, at
redegørelsen kan offentliggøres.
Videre foreslås det udtrykkeligt fastsat, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan
anmode de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder, dvs. i første række Ankestyrelsen, om at
påse, at vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd efterlever et påbud fra
klagemyndigheden. Hvis en kommunalbestyrelse eller et regionsråd undlader at udføre en
foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen i medfør af § 50
b i lov om kommunernes styrelse pålægge de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet tvangsbøder. Hvis en kommune eller en region undlader at efterleve et påbud fra
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, kan Ankestyrelsen således om fornødent følge
op med tvangsbøder for at gennemtvinge efterlevelsen. Det er en forudsætning for anvendelsen af
tvangsbøder, at Klagemyndighedens afgørelse anviser, hvilken konkret handlepligt kommunen eller
regionen pålægges. Det foreslås, at Klagemyndighedens anmodning til de kommunale
tilsynsmyndigheder kan offentliggøres.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 3, stk. 2-5.
2.1.3.7. Sagsbehandling
Den foreslåede Klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter er et forvaltningsorgan, der er
underlagt officialprincippet. Det indebærer, at Klagemyndigheden har ansvaret for, at en sag er
tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen.
Til brug for oplysningen af en sag foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter kan kræve alle oplysninger og dokumenter, som Klagemyndigheden skønner
nødvendige for at kunne udføre de opgaver, som myndigheden foreslås tillagt efter denne lov. Et
krav om oplysninger og dokumenter kan rettes mod den statsinstitution, statsfinansierede selvejende
institution, kommune eller region, hvis erhvervsaktivitet eller prissætning herfor undersøges. Hvis
den pågældende myndighed ikke umiddelbart er i besiddelse af de krævede oplysninger eller
dokumenter, foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan pålægge den
pågældende at tilvejebringe og eventuelt tillige bearbejde sådanne oplysninger og dokumenter.
Undlader en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution at efterkomme
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters krav om oplysninger og dokumenter, foreslås
det, at den minister, under hvis ressortområde den pågældende erhvervsaktivitet udføres, over for
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0023.png
23
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter skal redegøre for, hvorfor kravet ikke er
efterkommet. Det foreslås, at redegørelsen kan offentliggøres.
Hvis en kommunalbestyrelse eller et regionsråd undlader at efterkomme Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteters krav om oplysninger og dokumenter, foreslås det, at
Klagemyndigheden kan anmode de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder, dvs. i første
række Ankestyrelsen, om i medfør af lov om kommunernes styrelse at påse, at vedkommende
kommunalbestyrelse eller regionsråd efterlever et påbud fra Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter. Der henvises til bemærkningerne herom i afsnit 2.1.3.6. ovenfor. Det foreslås,
at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters anmodning til de kommunale
tilsynsmyndigheder kan offentliggøres.
Forinden Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter træffer afgørelse om en
statsinstitutions eller en statsfinansieret selvejende institutions erhvervsaktivitet eller prissætningen
i forbindelse hermed, foreslås det, at Klagemyndigheden skal indhente en skriftlig udtalelse fra den
relevante minister om det retlige grundlag herfor. En væsentlig del af sådanne statslige
erhvervsaktiviteter og prissætningen herfor er hjemlet i finansloven, men udføres under forskellige
ressortministerier. Det foreslås derfor, at det er den minister, under hvis ressortområde den
pågældende aktivitet udføres, der skal afgive en skriftlig udtalelse.
Finder Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, at en sag om en statsinstitutions eller
en statsfinansieret selvejende institutions prisfastsættelse er af principiel karakter, skal
Klagemyndigheden tillige indhente en skriftlig udtalelse fra Finansministeriet om fortolkningen af
det retlige grundlag vedrørende prisfastsættelsen. Finansministeriet er ressortministerium for
reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Formålet med forslaget er, at også Finansministeriet
bliver hørt om fortolkningen af disse regler, når fortolkningen er af principiel karakter.
Vedrører en sag en kommunes eller en regions erhvervsaktivitet eller prissætning, foreslås det, at
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter skal indhente en skriftlig udtalelse fra den
minister, under hvis ressortområde hjemlen til at udføre den pågældende erhvervsaktivitet hører.
Formålet med forslagene om, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter skal indhente
en skriftlig udtalelse fra en ressortminister, hvad enten parten er en statsinstitution, en
statsfinansieret selvejende institution, en kommune eller en region, er at sikre, at ressortministeren
får mulighed for at udtale sig om det retlige grundlag for en erhvervsaktivitet eller prissætningen
herfor. Samtidig giver høringen det enkelte ressortministerium en mulighed for at følge med i
praksis på området samt for løbende at forholde sig til, om lovgivningen er udformet i
overensstemmelse med de politiske ønsker herom.
Hvis der ikke afgives en skriftlig udtalelse, foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter kan afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter skal dog altid foretage en partshøring, forinden der træffes afgørelse. I
den forbindelse foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter skal partshøre
over et udkast til afgørelse, der indeholder såvel sagens faktiske som retlige omstændigheder.
Høringsfristen foreslås som udgangspunkt at være fire uger, der dog efter anmodning vil kunne
forlænges. Det bemærkes i den forbindelse, at det i forhold til kommuner og regioner kan være
relevant at tage højde for de tidsmæssige rammer for at behandle sagen på et møde i
kommunalbestyrelsen, henholdsvis regionsrådet. Herudover forudsættes de nærmere regler for en
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0024.png
24
sags forberedelse indeholdt i den forretningsorden, som det foreslås, at Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter kan udstede.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§-4-6.
2.1.3.8. Klagemyndighedens sammensætning og sekretariat
Det foreslås, at erhvervsministeren nedsætter Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter,
der skal bestå af fem medlemmer, hvoraf formanden for Klagemyndigheden skal være en
landsdommer, to skal have juridisk sagkundskab, og to skal have økonomisk sagkundskab.
Endvidere foreslås det, at erhvervsministeren udpeger op til fire faste suppleanter for medlemmerne
af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter. Såvel medlemmerne af Klagemyndigheden
som suppleanterne foreslås udpeget for en periode på fire år ad gangen med mulighed for
genudpegning.
Det foreslås, at Nævnenes Hus i Viborg varetager sekretariatsfunktionen for Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter. Nævnenes Hus sekretariatsbetjener en lang række uafhængige nævn,
herunder Klagenævnet for Udbud, der har visse lighedstræk med Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter, idet Klagenævnet for Udbud træffer afgørelse i klagesager, hvor der ikke
tidligere er truffet en afgørelse.
Som anført i afsnit 2.1.3.1. ovenfor, er det efter Erhvervsministeriets opfattelse væsentligt, at den
foreslåede Klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter er en uafhængig myndighed. Det
foreslås derfor udtrykkeligt fastsat, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter i forhold
til behandlingen og afgørelsen af de enkelte sager ikke er undergivet erhvervsministerens
instruktioner. Erhvervsministeren vil således ikke have instruktionsbeføjelser i forhold til, om og
hvorledes en sag skal behandles eller afgøres.
Visse overordnede regler for Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters sagsbehandling
bør fastsættes i loven. Det foreslås fastsat i loven, at Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter er beslutningsdygtig, når der ved behandlingen af en sag medvirker mindst ét
medlem med juridisk sagkundskab, ét medlem med økonomisk sagkundskab samt formanden. Det
foreslås videre, at Klagemyndigheden træffer afgørelser ved almindeligt stemmeflertal, og at
formandens stemme ved stemmelighed er udslagsgivende.
Endelig foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter fastsætter sin egen
forretningsorden, hvori der bl.a. kan fastsættes nærmere regler om Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters sagsbehandling.
Det foreslås, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter har det overordnede ansvar for
administrationen af loven og regler udstedt i medfør heraf. For at sikre en hurtig og effektiv
sagsbehandling foreslås det, at loven åbner mulighed for, at formanden for Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter og Nævnenes Hus kan træffe afgørelser på Klagemyndighedens vegne
i det omfang, det er fastsat i klagemyndighedens forretningsorden.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 7-9.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0025.png
25
2.1.3.9. Anke
Det foreslås, at afgørelser truffet efter loven kan påklages til Konkurrenceankenævnet af den, som
afgørelsen retter sig til, eller som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Konkurrenceankenævnets behandling af klager over afgørelser truffet af Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter eller Nævnenes Hus foreslås at skulle ske efter de regler, der i
konkurrenceloven og forskrifter udstedt i medfør heraf er fastsat for Konkurrenceankenævnets
virksomhed.
Hvis en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution undlader at efterkomme en
afgørelse, som er stadfæstet af Konkurrenceankenævnet, foreslås det, at den minister, under hvis
ressortområde den pågældende erhvervsaktivitet udføres, over for Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter skal redegøre for, hvorfor afgørelsen ikke er efterkommet. Det foreslås, at
redegørelsen kan offentliggøres.
Hvis det er en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som undlader at efterkomme en afgørelse,
som Konkurrenceankenævnet har stadfæstet, foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter kan anmode de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder, dvs. i første række
Ankestyrelsen, om i medfør af lov om kommunernes styrelse at påse, at vedkommende
kommunalbestyrelse eller regionsråd efterlever en afgørelse. Der henvises til bemærkningerne
herom i afsnit 2.1.3.6. ovenfor. Det foreslås, at Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters anmodning kan offentliggøres.
I medfør af konkurrenceloven har Erhvervsministeriet allerede fastsat regler for
Konkurrenceankenævnets virksomhed. Det foreslås derfor, at disse regler også skal finde
anvendelse ved Konkurrenceankenævnets behandling af klager over afgørelser truffet efter denne
lov.
Da det foreslås, jf. afsnit 2.1.3.8., at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter er
uafhængige af erhvervsministeren, foreslås det i konsekvens heraf, at afgørelser truffet efter loven
kun kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Ankefristen til Konkurrenceankenævnet foreslås
at være fire uger. Konkurrenceankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, og fristen
herfor er otte uger. Hvis Konkurrenceankenævnets afgørelse ikke indbringes for domstolene,
foreslås det, at ankenævnets afgørelse er endelig.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 10-11.
2.1.3.10. Offentlighed
Det må anses for at være af generel interesse for bl.a. virksomheder, statsinstitutioner,
statsfinansierede selvejende institutioner, kommuner og regioner at få kendskab til praksis efter
denne lov. Det foreslås derfor, at Nævnenes Hus som sekretariat for Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter kan offentliggøre afgørelser mv. Offentliggørelse af praksis efter
loven kan også bidrage til, at virksomheder kan sættes i stand til at rejse erstatningskrav over for
statsinstitutioner mv., der har foretaget en ulovlig erhvervsaktivitet eller en ulovlig prissætning.
Herudover kan offentliggørelse af f.eks. beslutninger om at afvise en klage bidrage til indsigt i
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters forvaltning af dens ressourcer. Endelig kan
offentliggørelse give indsigt i, om loven overholdes af en statsinstitution mv.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0026.png
26
På denne baggrund foreslås det, at afgørelser truffet efter loven kan offentliggøres, hvad enten de er
truffet af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, af formanden for
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter eller af Nævnenes Hus på klagemyndighedens
vegne. Det foreslås, at også vejledende udtalelser om en påtænkt kommunal eller regional
erhvervsaktivitet kan offentliggøres. Beslutninger om at afvise en klage, indstille sagsbehandlingen
eller at afvise en anmodning om en vejledende udtalelse foreslås ligeledes at kunne offentliggøres.
Endvidere foreslås det, at der kan ske offentliggørelse af en ressortministers redegørelse om en
statsinstitutions eller en statsfinansieret selvejende institutions manglende efterlevelse af afgørelser
eller krav om oplysninger eller dokumenter samt Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters anmodning til de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder om at påse
overholdelsen af afgørelser eller krav om oplysninger eller dokumenter.
Herudover foreslås det, at der kan ske offentliggørelse af Konkurrenceankenævnets kendelser samt
af domme i retssager, der involverer anvendelsen af denne lov.
Endelig foreslås det
–
og på linje med, hvad andre offentlige myndigheder kan offentliggøre
–
at der
kan ske offentliggørelse af oplysninger og redegørelser om Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters virksomhed.
Det foreslås, at det er Nævnenes Hus, som står for offentliggørelsen af de pågældende afgørelser
mv.
Der henvises til bestemmelsen i lovforslagets § 12.
2.1.3.11. Ikrafttræden, overgangsbestemmelse mv.
For at give mulighed for at få etableret de institutionelle rammer for Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter foreslås det, at lovforslaget først træder i kraft den [….]2019.
Det fastslås endvidere, at loven først finder anvendelse på offentlige erhvervsaktiviteter og
prissætningen heraf, der udøves efter lovens ikrafttræden. Videre foreslås det, at verserende
klagesager over lovligheden af statslig, kommunal og regional erhvervsaktivitet samt prissætningen
heraf, som er udøvet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles af de gældende klage- eller
tilsynsmyndigheder efter de gældende regler. Endelig foreslås det, at klager efter lovens
ikrafttræden over lovligheden af offentlig erhvervsaktivitet og prissætningen i forbindelse hermed,
som er udøvet inden lovens ikrafttræden, ligeledes behandles af de gældende klage- eller
tilsynsmyndigheder.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Der henvises til bestemmelserne i lovforslagets §§ 13-15.
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer en udgift på 7,5 mio. kr. årligt fra Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters idriftsættelse og frem.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0027.png
27
Med lovforslaget oprettes en ny uafhængig klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet i
Nævnenes Hus i Viborg. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter bliver
–
i tillæg til
eksisterende håndhævelsesmyndigheder på området
–
specialiseret i klagebehandling over offentlig
erhvervsaktivitet og prissætningen herfor.
Overførsel af sagsbehandlingsopgaver til Nævnenes Hus vil ikke medføre behov for nyudvikling af
it-understøttelse i Nævnenes Hus. Sagsbehandlingen vil kunne foregå i de eksisterende systemer,
herunder Nævnenes Hus’ fælles ESDH og klageportal. Der vil i forbindelse med etableringen af
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter være behov for opbygning af faglige
kompetencer hos medarbejderne beskæftiget i Klagemyndigheden.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning; det bemærkes, at
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters behandling af flertallet af sagerne vil kræve
anlæggelsen af et fagligt skøn.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget vil have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at
lovforslaget vil indebære en styrkelse af klageadgangen i forhold til offentlig erhvervsvirksomhed,
hvilket vil gøre det mindre byrdefuldt for erhvervslivet at klage.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering har været overvejet ved udarbejdelsen af lovforslaget,
men principperne vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [11. marts til den 8. april 2019] været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Amager
Ressourcecenter, CEPOS, Copenhagen Business School, BDO Kommunernes Revision A/S, Dansk
Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,
Dansk Iværksætter Forening, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske
Havne, Danske Regioner, Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA
Dansk Erhvervssammenslutning, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske
Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0028.png
28
Hovedorganisation,
Finans
Danmark,
Finansforbundet,
Forbrugerrådet
TÆNK,
Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring & Pension, FSR
–
Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Grakom, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder,
Investering Danmark, IT- Branchen, ISOBRO, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet Institut for Statskundskab, Landbrug & Fødevarer,
Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Liberale Erhvervs Råd, Rigsrevisionen, Roskilde
Universitet, Sammenslutningen af Landsbrugets Arbejdsgiverforeninger, SMVdanmark, Stats- og
Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Syddansk Universitet, Team Effektiv Regulering,
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab
9.
Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv
(Hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
omfang/Hvis nej, anfør
”ingen”)
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget indeholder
udgifter for staten på
samlet 7,5 mio. kr. årligt
fra klagemyndighedens
idriftsættelse.
Overførsel af
sagsbehandlingsopgaver
til Nævnenes Hus vil
ikke medføre behov for
nyudvikling af it-
understøttelse i
Nævnenes Hus.
Sagsbehandlingen vil
kunne foregå i de
eksisterende systemer,
herunder Nævnenes
Hus’ fælles ESDH og
klageportal.
Ingen.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0029.png
29
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vil
Ingen.
indebære en styrkelse af
klageadgangen i forhold
til offentlig
erhvervsvirksomhed,
hvilket vil gøre det
mindre byrdefuldt for
erhvervslivet at klage.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
For så vidt angår gældende klage- og tilsynsmyndigheder, henvises til afsnit 2.1.1.1. i de
almindelige bemærkninger.
Med
stk. 1
foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter får kompetence til at
behandle sager om offentlige erhvervsaktiviteter, i det omfang klageadgangen til
Klagemyndigheden er fastsat ved lov eller i henhold til lov.
Med den foreslåede bestemmelse etableres en særlig klageinstans for offentlig erhvervsaktivitet,
som skal påse overholdelsen af reglerne for offentlig erhvervsaktivitet. Klagemyndighed har alene
kompetence til at behandle sager om offentlige erhvervsaktiviteter, hvis kompetencen er fastsat ved
lov eller i henhold til lov.
Med
stk. 2
foreslås det, at ministeren for offentlig innovation efter forhandling med vedkommende
minister kan fastsætte bestemmelser om, hvilken statslig erhvervsaktivitet, der er omfattet af
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence efter stk. 1.
Den løbende udvikling i den statslige opgavevaretagelse gør det hensigtsmæssigt, at den nævnte
fastsættelse foretages administrativt og konkret. Med bestemmelsen lægges der derfor op til en
løbende, administrativ stillingtagen til, hvilken statslig erhvervsaktivitet, der bør omfattes af
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence. Det forudsættes, at
bekendtgørelsen vil indeholde en udtømmende opregning af, hvilken statslig erhvervsvirksomhed,
der vil være omfattet af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence.
Ved
erhvervsaktivitet
skal efter bestemmelsens stk. 2 forstås aktiviteter på kommercielle markeder,
det vil sige aktiviteter, der kan siges at være i konkurrence med eksisterende eller potentielle private
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0030.png
30
udbydere. Afgørende for, om der efter bestemmelsen er tale om en erhvervsaktivitet, er ikke, om
aktivitetens formål er at opnå fortjeneste, eller om der i øvrigt ved aktiviteten kan opnås fortjeneste.
Omfattet af begrebet kan være serviceydelser, handel, håndværk, industri, udlejningsvirksomhed,
finansiel virksomhed m.v.
At erhvervsaktiviteten er statslig, indebærer efter den foreslåede bestemmelse, at den udføres af
statslige myndigheder eller af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved
lov eller i henhold til lov.
Virksomhed udført af statens selskaber skal ikke betragtes som statslig erhvervsaktivitet i
bestemmelsens forstand.
Klageordningen vil ikke omfatte statslig virksomhed, der ifølge eller i henhold til lov eller anden
gyldig anordning er en forpligtelse til at udføre.
Statslig virksomhed, som udspringer af internationale forpligtelser, skal ikke betragtes som
erhvervsvirksomhed efter den foreslåede bestemmelse.
Statslig erhvervsaktivitet, som udføres som indtægtsdækket virksomhed og dermed opføres under
underkontonummer 90 på finansloven, vil som udgangspunkt blive optaget på bekendtgørelsen efter
stk. 2. Det forudsættes at dette sker ved en bestemmelse, der henviser til finanslovens kontering.
Det vil være muligt på bekendtgørelsen konkret at gøre undtagelser fra dette udgangspunkt.
De statslige regler om prisfastsættelse fremgår af Budgetvejledningen. Budgetvejledningens regler
udgør en præcisering af forudsætninger om anvendelse af bevillinger ved vedtagelsen af
finansloven.
Det fremgår af Budgetvejledningen, at priser som udgangspunkt skal fastsættes således, at der ikke
sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter.
Befinder virksomheden sig i en monopollignende situation, udgør den pris, der sikrer dækning af
omkostningerne, samtidig et maksimum for prisfastsættelsen, når afsætningen sker i Danmark.
Der kan gøres undtagelse herfra i særlige tilfælde. Det gælder områder, hvor en fuldt dækkende
prisfastsættelse ville hindre formålet med ydelsen, og hvor f.eks. sociale, miljømæssige eller
lignende hensyn konkret tilsiger en lavere omkostningsdækning.
Statslig erhvervsaktivitet, der på denne baggrund er omfattet af en undtagelse til de almindelige
regler om prisfastsættelse, vil ikke blive optaget på bekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke Rigsrevisionens kompetence til fortsat at revidere
regnskaber fra staten, visse offentlige virksomheder samt institutioner og i forbindelse hermed
undersøge, om priser er korrekt fastsat. Den foreslåede bestemmelse berører heller ikke et
ressortministeriums almindelige tilsyn med en underordnet myndighed, jf. afsnit 2.1.3.2. i de
almindelige bemærkninger.
I relation til
kommunal og regional erhvervsaktivitet
indebærer de foreslåede bestemmelser, at
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter for det første foreslås tillagt kompetence til at
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0031.png
31
behandle sager, der er omfattet af den samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om kommunal og
regional erhvervsvirksomhed. Efter det pågældende lovforslaget omfatter Klagemyndighedens
kompetence de aktiviteter, som efter de hidtil gældende kommunal- og myndighedsfuldmagtsregler
er defineret som kommunal og regional erhvervsvirksomhed. Det drejer sig om kommuners og
regioners produktion til eget brug, salg af biproduktion, udleje og salg af overkapacitet, samt for
kommunernes vedkommende tillige varetagelse af accessorisk virksomhed.
Efter det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed
foreslås Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter for det andet tillagt kompetence til at
kunne tage stilling til, om de erhvervsaktiviteter, som varetages i en privatretlig organisationsform,
som en kommune eller region er engageret i eller yder støtte til, varetages i overensstemmelse med
de betingelser, som gælder efter den foreslåede lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed.
De opgaver, som kommuner ud fra et hensyn til almene kommunale interesser har adgang til at
varetage eller yde støtte til med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler om kultur, idræt, miljø,
sundhed, turisme, trafik, erhvervsudvikling mv., er derimod ikke omfattet af forslag til lov om
kommunal og regional erhvervsvirksomhed og som følge heraf heller ikke af Klagemyndigheden
for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence. Det gælder uanset, om der er tale om aktiviteter,
som private varetager på kommercielle vilkår.
For det tredje indebærer det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
kommuners styrelse, regionsloven og forskellige andre love (Prissætning af kommuners og
regioners erhvervsaktiviteter, klageadgang til Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
samt kontrolbud), at klagemyndigheden foreslås tillagt kompetence til at tage stilling til lovligheden
af nærmere angivne kommunale eller regionale erhvervsaktiviteter og prissætningen heraf, jf. det
særskilte lovforslag herom.
Lovforslaget berører ikke vedkommende ministers mulighed for at udtale sig om lovligheden af
kommunale dispositioner eller undladelser, jf. § 63 a i lov om kommunernes styrelsen.
For statslige, kommunale og regionale aktiviteter, som Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter ikke får kompetence til at behandle sager om, vil det fortsat være de gældende
klage- og tilsynsmyndigheder, der er kompetente, jf. afsnit 2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Det indebærer for statslig erhvervsaktivitet og prissætningen i forbindelse hermed, at det fortsat vil
være det pågældende ressortministerium, som er kompetent til at behandle klager herom, om end
ressortministeriet ikke er forpligtet til at behandle en klage.
For kommunal og regional erhvervsaktivitet og prissætningen i forbindelse hermed indebærer det,
at hvis den pågældende kommunale eller regionale aktivitet ikke er omfattet af det samtidigt hermed
fremsatte forslag til lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed eller det samtidigt hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om kommuners styrelse, regionslovens og forskellige
andre love (Prissætning af kommuners og regioners erhvervsaktivitet, klageadgang til
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter samt kontrolbud), vil det fortsat være de
kommunale tilsynsmyndigheder
–
Ankestyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet
–
der har
kompetencen til at tage stilling til lovligheden heraf.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0032.png
32
Særligt i forhold til statslige, kommunale eller regionale aktiviteter, der kan indebære støtte til
fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, indebærer lovforslaget følgende:
Aktiviteter, der kan indebære støtte til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, er kun
ulovlige, hvis de dels direkte eller indirekte har til formål at forvride konkurrencen, dels ikke er
lovlige i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 2. Afgørelse af, om en
ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende minister, henholdsvis
den pågældende kommunale tilsynsmyndighed, medmindre andet følger af anden lovgivning, jf.
konkurrencelovens § 11 a, stk. 3.
Hvis anvendelsen af statslige, kommunale eller regionale midler til statslig, kommunal eller
regional erhvervsaktivitet er omfattet af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters
kompetence efter dette lovforslag, vil Klagemyndigheden kunne kan tage stilling til, om
erhvervsaktiviteten er lovlig i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 3.
Såfremt Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter vurderer, at den offentlige
erhvervsaktivitet er lovlig, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen være afskåret fra at give påbud i
medfør af konkurrencelovens § 11 a, stk. 1, jf. stk. 2. Såfremt Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter vurderer, at den offentlige erhvervsaktivitet ikke er lovlig, vil
Klagemyndigheden kunne give påbud herom. Derudover kan Klagemyndigheden give påbud om, at
erhvervsaktiviteten skal ophøre. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i denne situation vælge
efterfølgende at udstede påbud om tilbagebetaling af ulovlig offentlig støtte, hvis betingelserne
herfor i konkurrencelovens § 11 a er opfyldt. Det er samtidig forudsat, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ikke udsteder påbud om, at støtten skal bringes til ophør, idet det allerede vil
være følgen af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters påbud.
Såfremt Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter træffer afgørelse om ikke at behandle
en klage over offentlig erhvervsaktivitet, er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afskåret fra at
træffe afgørelse i medfør af konkurrencelovens § 11 a.
Hvis der er tale om anvendelse af statslige, kommunale eller regionale midler til aktiviteter, som
ikke er omfattet af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence efter dette
lovforslag, og anvendelsen samtidig indebærer tildeling af støtte, jf. konkurrencelovens § 11 a,
berøres Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence til at udstede påbud om ophør eller
tilbagebetaling ikke af lovforslaget, jf. afsnit 2.1.1.1.4. i de almindelige bemærkninger.
Hvis f.eks. en kommune yder støtte til en erhvervsaktivitet, som udøves af en forening, vil det efter
den foreslåede ordning være Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, der kan vurdere,
om erhvervsaktiviteten udøves i overensstemmelse med de betingelser, som gælder efter den
samtidigt foreslåede lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed eller efter særlovgivningen.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan Klagemyndigheden efter den foreslåede ordning påbyde kommunen
at ophøre med at yde støtte til sådanne erhvervsaktiviteter. Samtidig har Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen mulighed for efterfølgende i medfør af § 11 a i konkurrenceloven at udstede
påbud om tilbagebetaling, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis det ligger udenfor Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence at
vurdere lovligheden af en støtte, fordi der f.eks. er tale om støtte med hjemmel i
kommunalfuldmagtsreglerne om kultur, idræt, miljø, sundhed, turisme, trafik, erhvervsudvikling
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0033.png
33
m.v., kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som i dag udstede påbud om ophør eller
tilbagebetaling under forudsætning af, at støtten ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. I
medfør af konkurrencelovens § 11 a, stk. 3, træffes afgørelse om, hvorvidt kommunalt ydet støtte er
lovlig i henhold til offentlig regulering af den kommunale tilsynsmyndighed, dvs. Ankestyrelsen, og
derfor vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sådanne tilfælde anmode Ankestyrelsen om at
træffe afgørelse herom.
I praksis kan der opstå situationer, hvor f.eks. Klagemyndigheden modtager en klage over en
kommunal aktivitet, som ikke er omfattet, at Klagemyndighedens kompetence, men af
Ankestyrelsens. I sådanne situationer forudsættes det, at klagen videresendes til den rette
myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Det er samtidig forudsat, at hvis Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen modtager en klage over mulig ulovlig støtte ydet ved hjælp af offentlige midler,
skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen videresende klagen til Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter, hvis Klagemyndigheden har kompetencen til at træffe afgørelse om
lovligheden. Det er herefter op til Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter at beslutte,
om klagen skal prioriteres.
Hvis den offentlige støtte kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske
Union, vil det være EU-Kommissionen, der fortsat er kompetent til at behandle en klage, hvis
statsstøtten er omfattet af reglerne herom i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,
jf. afsnit 2.1.1.1.5. i de almindelige bemærkninger. Hvis en sag indeholder elementer, som kan
være omfattet af reglerne om statsstøtte i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,
kan klagemyndigheden rette henvendelse til Erhvervsministeriets statsstøttesekretariat for at
indhente rådgivning og vurdering af, hvorvidt støtten skulle have været anmeldt til EU-
Kommissionen eller f.eks. vil kunne tildeles foreneligt med reglerne i en statsstøttegruppefritagelse.
Såfremt klagemyndigheden modtager en klage over lovligheden af en offentlig aktivitet, herunder
en erhvervsaktivitet eller prissætningen herfor, som ikke er omfattet af klagemyndighedens
kompetence, skal klagemyndigheden i overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 2,
videresende klagen til den myndighed, der er kompetent til at behandle klagen.
Til § 2
For så vidt angår gældende ret, henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Efter
stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan
behandle en sag på baggrund af en klage. Klagemyndigheden har dog ikke pligt til at behandle en
klage, jf. ”kan” og bemærkningerne nedenfor til stk. 3.
Enhver kan klage til klagemyndigheden. Det afgørende er, at klagen vedrører en statslig, kommunal
eller regional erhvervsaktivitet eller prissætningen herfor, som er omfattet af klagemyndighedens
kompetence, jf. lovforslagets § 1. Der opstilles ikke formkrav til klagen; klager kan indgives både
fysisk og elektronisk.
Udgangspunktet efter lovforslaget er, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
behandler sager på baggrund af klager. Der kan dog være behov for, at klagemyndigheden også kan
tage en sag op til behandling af egen drift. Hvis Klagemyndigheden på baggrund af en klage f.eks.
har fastslået, at en given erhvervsaktivitet i én kommune ikke er lovlig, bør Klagemyndigheden
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0034.png
34
have mulighed for at beslutte, om den af egen drift skal vælge at indlede en sag om samme
erhvervsaktivitet i en anden kommune, som Klagemyndigheden er bekendt med. Det kan også være,
at Klagemyndigheden på anden vis
–
f.eks. via presseomtale
–
bliver opmærksom på en mulig
ulovlig offentlig erhvervsaktivitet, som Klagemyndigheden vurderer skal prioriteres.
Efter
stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det derfor, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan
tage en sag op af egen drift. For Klagemyndighedens prioritering af sager, der kan tages op af egen
drift, henvises til stk. 3 og bemærkningerne hertil.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
kan Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
efter anmodning fra en kommune eller en region afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af
en påtænkt kommunal eller regional disposition, der vedrører erhvervsaktivitet eller prissætningen
herfor omfattet af lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed. Dette svarer til
Ankestyrelsens mulighed for efter § 50 i lov om kommunernes styrelse at kunne afgive en
vejledende udtalelse om lovligheden af en påtænkt kommunal eller regional disposition. Det er en
betingelse for, at Klagemyndigheden kan afgive en vejledende udtalelse, at der er tale om en
disposition, som kan identificeres som værende kommunal eller regional, og at den samtidig er
tilstrækkelig konkretiseret til, at der er grundlag for vejledning. Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter kan kun afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af en påtænkt
erhvervsaktivitet eller prissætningen herfor
–
ikke om hensigtsmæssigheden heraf.
Da udtalelsen vedrører en
”påtænkt”
kommunal eller regional erhvervsaktivitet, er der tale om en
forudgående vejledende udtalelse. Udtalelsen afgives på baggrund af de oplysninger, som en
kommune eller en region forsyner Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter med. Skulle
det efterfølgende vise sig f.eks. ved en klage over erhvervsaktiviteten eller prissætningen herfor, at
Klagemyndigheden ikke havde modtaget fyldestgørende oplysninger, eller at aktiviteten eller
prissætningen er udøvet eller foretaget på en anden måde end forudsat, er Klagemyndigheden ikke
bundet af den vejledende udtalelse.
Da der med en vejledende udtalelse ikke er tale om en afgørelse, kan udtalelsen ikke påklages til
Konkurrenceankenævnet efter lovforslagets § 10.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter er efter den foreslåede bestemmelse ikke
forpligtet til at afgive en vejledende udtalelse,
jf. ”kan”
og bemærkningerne til stk. 3.
Med
stk. 3
foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter får kompetence til at
beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge en klage, træffe afgørelse eller afgive en
vejledende udtalelse.
I relation til klager indebærer forslaget, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter ikke
har pligt til at behandle enhver klage. Klagemyndigheden skal således kunne prioritere mellem
indkomne klager for at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af myndighedens ressourcer.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter vil kunne afvise at behandle klager, som er af
mindre betydning henset til formålet med Klagemyndighedens arbejde, herunder at sikre fair og lige
konkurrence mellem offentlige og private aktører. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis behandlingen
af en sag vil kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer set i forhold til effekten af eventuel
afgørelse.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0035.png
35
Hvad angår Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter s mulighed for efter egen drift at
tage en sag op til behandling eller efter anmodning at afgive en vejledende udtalelse om en påtænkt
kommunal eller regional erhvervsaktivitet eller prissætningen herfor, foreslås det, at
Klagemyndigheden også kan foretage en prioritering ud fra en afvejning af det forventede
ressourceforbrug sammenholdt med effekten af en eventuel afgørelse eller udtalelse. I forbindelse
hermed forudsættes det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter også skal tage
hensyn til, at sagsbehandlingstiden for klager, som det er besluttet at tage under behandling, ikke
forlænges unødigt.
Hvis Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter finder, at der ikke er tilstrækkelig
anledning til at undersøge en klage, indebærer det en afvisning af klagen. Heri ligger også, at
Klagemyndigheden kan afvise at behandle alle de klagepunkter, som en klager har rejst, og blot
behandle nogle af dem. Efter den foreslåede bestemmelse kan Klagemyndigheden på et hvilket som
helst tidspunkt i sagsbehandlingen afvise en klage. Hvis en klage ikke er omfattet af
klagemyndighedens kompetence, jf. § 1, skal Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
videresende klagen til rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Hvis Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter beslutter at afvise en klage over en
erhvervsaktivitet eller prissætningen i forbindelse hermed, som er omfattet af Klagemyndigheden
for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence, indebærer dette ikke, at andre klage- og
tilsynsmyndigheder som f.eks. Ankestyrelsen eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
behandle den pågældende klage.
For så vidt angår Ankestyrelsen, fremgår det således af § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse,
at Ankestyrelsens tilsyn viger, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling
til den pågældende sag.
For så vidt angår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fremgår det af konkurrenceloven, at
aktiviteter, der kan indebære offentlig støtte til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed,
kun er ulovlige, hvis de dels direkte eller indirekte har til formål at forvride konkurrencen, dels ikke
er lovlige i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 2. Afgørelse af, om en
ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende minister, henholdsvis
den pågældende kommunale tilsynsmyndighed, medmindre andet følger af anden lovgivning, jf.
konkurrencelovens § 11 a, stk. 3.
Hvis anvendelsen af statslige, kommunale eller regionale midler til statslig, kommunal eller
regional erhvervsaktivitet er omfattet af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters
kompetence efter dette lovforslag, vil Klagemyndigheden kunne tage stilling til, om
erhvervsaktiviteten er lovlig i henhold til offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 3,
og i øvrigt de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.2. Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter kan vælge ikke at prioritere behandlingen af en sådan klage over offentlig
erhvervsaktivitet, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har videresendt til Klagemyndigheden
for offentlige erhvervsaktiviteter, jf. afsnit 2.1.3.2. I givet fald er Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen afskåret fra at træffe afgørelse i medfør af konkurrencelovens § 11 a, jf. afsnit
2.1.3.4.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0036.png
36
Til § 3
For så vidt angår gældende ret, henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Efter
stk. 1
foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan træffe afgørelse
om, hvorvidt en offentlig erhvervsaktivitet eller prissætningen i forbindelse med en offentlig
erhvervsaktivitet er lovlig.
I lovlighedsvurderingen indgår, om der er hjemmel til den pågældende aktivitet, og om
prissætningen er sket i overensstemmelse med de gældende regler herfor. Vurderingen kan vedrøre
såvel en ophørt som en igangværende aktivitet henholdsvis prissætning, når blot aktiviteten er
udøvet eller prisen fastsat efter lovens ikrafttræden, jf. herved lovforslagets § 14. Vurderingen af,
om en given erhvervsaktivitet eller prissætningen i forbindelse hermed er lovlig, er en
legalitetsprøvelse.
I forhold til skønsmæssige spørgsmål indebærer Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters legalitetsprøvelse, at Klagemyndigheden ikke kan tage stilling til selve
udøvelsen af skønnet, men alene til om den afvejning, der er foretaget, holder sig inden for
rammerne af gældende ret. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan heller ikke
vurdere hensigtsmæssigheden af en konkret erhvervsaktivitet eller prissætning.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters prøvelsesgrundlag er de skrevne regler om
offentlig erhvervsaktivitet og prissætning, som er omfattet af Klagemyndighedens kompetence, men
også almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, der er nært forbundne med en materiel
vurdering af de skrevne reglers overholdelse. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
vil som følge heraf f.eks. kunne påse overholdelsen af, om almindelige garantiforskrifter for en
afgørelses lovlighed så som f.eks. kompetence og habilitet har været overholdt.
Bortset fra sådanne forvaltningsretlige garantiforskrifter for en afgørelses lovlighed, som er nært
knyttet til en materiel vurdering af, om en offentlig erhvervsaktivitet eller prissætningen i
forbindelse hermed er lovlig, kan Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter ikke tage
stilling til eventuelle sagsbehandlingsfejl, som måtte være begået af en statsinstitution,
statsfinansieret selvejende institution, kommune eller region i forbindelse med udøvelsen af
offentlig erhvervsaktivitet.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan heller ikke påse en kommunes eller en
regions overholdelse af rent styrelsesretlige regler i forbindelse med en sag om kommunal eller
regional erhvervsaktivitet. Det kunne f.eks. være et spørgsmål om, hvorvidt en borgmester har
overskredet sin kompetence efter styrelsesretten i forbindelse med kommunens dispositioner.
Hvis Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter i forbindelse med behandlingen af en sag
om kommunal eller regional erhvervsaktivitet bliver opmærksom på, at en kommune kan have
truffet en beslutning, der kan være i strid med regler, som Klagemyndigheden ikke har kompetence
i forhold til, kan Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter rette henvendelse til
Ankestyrelsen, som varetager det almindelige tilsyn med kommunerne i det omfang, der ikke er en
anden klagemyndighed, der kan tage stilling til sagen, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse. Ankestyrelsen vil derved kunne få lejlighed til at tage stilling til, om der er anledning til at
rejse en tilsynssag om det pågældende spørgsmål.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0037.png
37
Finder Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, at en konkret erhvervsaktivitet ikke er
lovlig, foreslås det, at Klagemyndigheden efter
stk. 2, 1. pkt.,
kan udstede påbud til den pågældende
statsinstitution, statsfinansierede selvejende institution, kommune eller region om at ophøre med
erhvervsaktiviteten.
Der er ikke pligt til at udstede et påbud, jf. ”kan”.
Hvis den ulovlige aktivitet
eller prissætning således er ophørt på afgørelsestidspunktet, er der alene grundlag for en
konstaterende afgørelse efter stk. 1. I det omfang en ulovlig og ophørt prissætning kan have
indebåret konkurrenceforvridende offentlig støtte til fordel for bestemte former for
erhvervsvirksomhed, vil der være anledning for Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter til at videresende sagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på
en vurdering af, om der efter konkurrencelovens § 11 a skal udstedes et påbud om tilbagebetaling.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan fastsætte en
frist for ophøret af den ulovlige aktivitet samt kræve dokumentation for efterlevelse af påbuddet.
Ved Klagemyndighedens fastsættelse af fristen for efterlevelse af påbuddet kan indgå en afvejning
af på den ene side et hensyn til, at den ulovlige tilstand skal ophøre så hurtigt som muligt og på den
anden side et hensyn til, at den pågældende myndighed kan have indrettet sig efter den pågældende,
om end ulovlige, erhvervsaktivitet, herunder ved indgåelse af aftaleretlige forpligtelser over for
tredjepart. I Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters påbud om ophør kan tillige indgå
et påbud om fremsendelse af dokumentation for efterlevelse af påbuddet. Fristen for efterlevelse af
dette påbud vedrørende dokumentation kan være, men behøver ikke at være, den samme som fristen
for at bringe den ulovlige erhvervsaktivitet til ophør.
Er det Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters vurdering, at prissætningen for en
offentlig erhvervsaktivitet ikke er lovlig, foreslås det, at Klagemyndigheden efter
stk. 3, 1. pkt.,
kan
udstede et påbud til den pågældende statsinstitution, statsfinansierede selvejende institution,
kommune eller region om at fastsætte en lovlig pris. Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters påbud skal ikke angive, hvilken anden pris der skal fastsættes, men kun, at den
pågældende myndighed skal fastsætte en lovlig pris i henhold til de regler, der gælder for
prissætningen. Klagemyndigheden kan også for denne type påbud fastsætte en frist for efterlevelse
af påbuddet. Ved Klagemyndighedens fastsættelse af fristen for efterlevelse af påbuddet kan der,
lige som efter stk. 2, 2. pkt., indgå en afvejning af på den ene side et hensyn til, at den ulovlige
prissætning skal ophøre så hurtigt som muligt og på den anden side et hensyn til, at den pågældende
myndighed kan have indrettet sig efter den pågældende, om end ulovlige, prissætning, herunder
over for tredjepart. For denne form for påbud kan Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter også udstede påbud om fremsendelse inden en nærmere angiven frist af
dokumentation for efterlevelse af Klagemyndighedens afgørelse
–
en frist, der kan, men ikke
behøver at være den samme som fristen for at fastsætte en lovlig pris for en given erhvervsaktivitet.
Dokumentationen efter stk. 2 eller 3 for enten ophøret af en ulovlig erhvervsaktivitet eller
fastsættelsen af en lovlig pris skal sendes til Nævnenes Hus, der som sekretariat for
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, jf. lovforslagets § 7, stk. 4, står for den
daglige administration af loven.
Der er efter dansk ret ikke tradition for at pålægge en statsinstitution eller en statsfinansieret
selvejende institution tvangsbøder for manglende efterlevelse af en afgørelse. Med
stk. 4
foreslås
det derfor, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter underretter den minister, under
hvis ressortområde den pågældende aktivitet udføres, om den manglende efterlevelse. Videre
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0038.png
38
foreslås det, at ressortministeren over for Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter skal
redegøre for, hvorfor påbuddet ikke er efterkommet. Redegørelsen for den manglende efterlevelse
af et påbud efter stk. 2 eller 3 kan efter lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 4, offentliggøres.
Undlader en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at efterkomme et påbud efter stk. 2 eller 3,
foreslås det med
stk. 5
udtrykkeligt fastsat, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter
kan anmode de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder, dvs. i første række Ankestyrelsen, om
at påse, at den pågældende kommunalbestyrelse eller regionsråd efterlever påbuddet. Som anført i
afsnit 2.1.3.6. i de almindelige bemærkninger kan Ankestyrelsen i medfør af § 50 b i lov om
kommunernes styrelse træffe afgørelse om tvangsbøder over for medlemmer af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet undlader at efterleve et påbud. Det er en forudsætning for Ankestyrelsens anvendelse
af tvangsbøder, at klagemyndighedens afgørelse anviser hvilken konkret handling kommunen eller
regionen er blevet pålagt. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters anmodning til de
kommunale og regionale tilsynsmyndigheder kan efter lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 5,
offentliggøres. En eventuel afgørelse fra Ankestyrelsen om anvendelse af tvangsbøder kan efter §
52 i lov om kommunernes styrelse indbringes for økonomi- og indenrigsministeren.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters adgang til at inddrage de kommunale og
regionale tilsynsmyndigheder for at gennemtvinge et påbud skal anvendes under hensyntagen til, at
en kommune eller en region har mulighed for at klage over et påbud udstedt efter § 3, stk. 2 og 3, til
Konkurrenceankenævnet, jf. lovforslagets § 10, stk. 1, 1. pkt. Konkurrenceankenævnet kan vælge at
tillægge en klage opsættende virkning, jf. lovforslagets § 10, stk. 1, 2. pkt. Hvis en kommune eller
en region klager til Konkurrenceankenævnet over et udstedt påbud, og ankenævnet tillægger klagen
opsættende virkning, bør Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter således ikke, mens
sagen verserer ved Konkurrenceankenævnet, anmode Ankestyrelsen om at gennemtvinge påbuddet.
Til § 4
For så vidt angår gældende ret, henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter er som forvaltningsmyndighed forpligtet til
efter officialprincippet at oplyse en sag bedst muligt. Det foreslås derfor i
stk. 1, 1. pkt.,
at
Klagemyndigheden tillægges kompetence til at kræve de oplysninger og dokumenter, som
klagemyndigheden skønner nødvendige for behandlingen af en sag. Efter forslaget er der ingen
begrænsninger på, hvilke oplysninger og dokumenter, herunder i hvilken form, Klagemyndigheden
kan kræve oplysningerne. Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters krav om
oplysninger og dokumenter skal dog være sagligt og proportionalt. Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteters krav om oplysninger og dokumenter kan efter forslaget omfatte
oplysninger og dokumenter, som ikke umiddelbart er tilgængelige, men som først skal
tilvejebringes eller bearbejdes. Et krav efter den pågældende bestemmelse kan også omfatte
fortrolige oplysninger og dokumenter.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters krav om oplysninger og dokumenter kan
rettes mod den statsinstitution, den statsfinansierede selvejende institution, den kommune eller den
region, hvis erhvervsaktivitet eller prissætning undersøges.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0039.png
39
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan fastsætte en frist for udleveringen af de
krævede oplysninger og dokumenter. Ved fastsættelse af fristen for at udlevere de pågældende
oplysninger og dokumenter skal Klagemyndigheden tage i betragtning, at den pågældende
myndighed i givet fald skal have den fornødne tid til at indhente eller bearbejde oplysningerne og
dokumenterne.
Den omstændighed, at en statsinstitution, en statsfinansieret selvejende institution, en kommune
eller en region efter krav fra Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter f.eks. skal
udlevere et internt dokument, indebærer ikke, at dokumentet derved mister dets interne karakter, jf.
§ 23, stk. 2, i den gældende offentlighedslov.
Efterlever en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution ikke Klagemyndigheden
for offentlige erhvervsaktiviteters krav om oplysninger og dokumenter, foreslås det med
stk. 2, 1.
pkt.,
at lovforslagets § 3, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at klagemyndigheden
underretter den minister, under hvis ressortområde den pågældende aktivitet udføres, om den
manglende efterlevelse, og at ressortministeren over for Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter skal redegøre for, hvorfor kravet om oplysninger og dokumenter ikke er
efterkommet. Ressortministerens redegørelse kan offentliggøres, jf. lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 4.
Efterlever en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke Klagemyndighedens krav om oplysninger
og dokumenter, foreslås det med
stk. 2, 2. pkt.,
at lovforslagets § 3, stk. 5, finder tilsvarende
anvendelse. Det indebærer, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan anmode de
kommunale og regionale tilsynsmyndigheder, dvs. i første række Ankestyrelsen, om i medfør af
bestemmelserne i kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse at påse, at den pågældende
kommunalbestyrelse eller regionsråd efterlever påbuddet. Som anført i afsnit 2.1.3.6. i de
almindelige bemærkninger kan Ankestyrelsen i medfør af § 50 b i lov om kommunernes styrelse
om fornødent træffe afgørelse om tvangsbøder over for de medlemmer af kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet undlader
at efterleve kravet om oplysninger og dokumenter. Det er en forudsætning for Ankestyrelsens
anvendelse af tvangsbøder, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters afgørelse
anviser, hvilken konkret handling kommunen eller regionen er blevet pålagt.
Klagemyndighedens anmodning til de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder kan
offentliggøres, jf. lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 5.
Til § 5
Med
stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, forinden
der træffes afgørelse i en sag om en statsinstitutions eller en statsfinansieret selvejende institutions
erhvervsaktivitet eller prissætningen i forbindelse hermed, skal indhente en skriftlig udtalelse om
det retlige grundlag herfor fra den minister, under hvis ressortområde den pågældende aktivitet
udføres. Formålet med forslaget er, at en ressortminister får mulighed for at udtale sig om
hjemmelsgrundlaget for den pågældende aktivitet eller prissætning, selvom den pågældende ikke er
part i sagen.
Den skriftlige udtalelse vedrører kun det retlige grundlag - ikke sagens faktiske omstændigheder.
Den skriftlige udtalelse erstatter således ikke partshøringen af statsinstitutionen eller den
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0040.png
40
statsfinansierede selvejende institution over et udkast til afgørelse indeholdende såvel de retlige som
faktiske omstændigheder i sagen, jf. lovforslagets § 6.
Hvis en sag drejer sig om en kommunes eller en regions erhvervsaktivitet eller prissætning herfor,
foreslås det med
stk. 2,
at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, forinden den træffer
afgørelse i sagen, ligeledes skal indhente en skriftlig udtalelse om det retlige grundlag for
erhvervsaktiviteten eller prissætningen fra den minister, under hvis ressortområde hjemlen til at
udføre aktiviteten hører.
Finder Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, at en sag om en statsinstitutions eller
en statsfinansieret selvejende institutions prisfastsættelse er af principiel karakter, foreslås det med
stk. 3,
at Klagemyndigheden tillige skal indhente en skriftlig udtalelse om det retlige grundlag for
prisfastsættelsen fra finansministeren, som er det ansvarlige ressortminister herfor.
Ved ”principiel
karakter”
menes en sag, der indebærer fastlæggelsen af en generel praksis for fortolkningen af
reglerne om indtægtsdækket virksomhed.
Fristen for afgivelse af en skriftlig udtalelse efter stk. 1, 2 og 3 foreslås med
stk. 4
at være fire uger.
Efter anmodning kan Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter forlænge fristen. Da der
ikke er tale om en partshøring, og da sagsbehandlingen ikke skal trækkes i unødigt landdrag,
forudsættes det, at Klagemyndigheden ved administrationen af forlængelsesmuligheden udviser
nogen tilbageholdenhed.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1, 2 og 3 vedrører skriftlige udtalelser om det retlige grundlag for
en erhvervsaktivitet eller prissætningen herfor. Lovforslagets § 4, der vedrører Klagemyndigheden
for offentlige erhvervsaktiviteters krav om oplysninger som led i oplysningen af en sag, finder
derfor ikke anvendelse. Hvis en ressortminister ikke afgiver en skriftlig udtalelse, herunder til tiden,
jf. stk. 4, foreslås det med
stk. 5,
at Klagemyndigheden herefter kan afgøre sagen på det
foreliggende grundlag. Der vil dog altid skulle foretages en partshøring forinden, jf. lovforslagets §
6.
Til § 6
Det foreslås, at klagemyndigheden skal partshøre den statslige institution, den statsfinansierede
selvejende institution, den kommune eller den region, hvis erhvervsaktivitet eller prissætning
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter skal træffe afgørelse om. Det foreslås videre,
at høringen omfatter et udkast til afgørelse indeholdende såvel sagens faktiske som retlige
omstændigheder. Endelig foreslås det, at fristen for afgivelsen af et høringssvar som udgangspunkt
er fire uger. Ved fastsættelsen af høringsfristen for en kommune eller en region kan det være
relevant for Klagemyndigheden at tage højde for de tidsmæssige rammer, der kan være for at
behandle sagen på et møde i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.
Det foreslås videre, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter efter anmodning kan
forlænge fristen for afgivelse af et høringssvar.
De nærmere regler for en sags forberedelse forudsættes indeholdt i den forretningsorden, som det
efter lovforslagets § 8, stk. 5, foreslås, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan
udstede.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0041.png
41
Til § 7
Med
stk. 1
foreslås det, at erhvervsministeren nedsætter Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter, og at Klagemyndigheden skal bestå af fem medlemmer.
Efter
nr. 1
foreslås det, at formanden for Klagemyndigheden skal være en landsdommer, som
udpeges efter indstilling fra landsretterne blandt retternes medlemmer.
Videre foreslås det efter
nr. 2
og
nr. 3,
at ud af de fire øvrige medlemmer af Klagemyndigheden,
som foreslås udpeget af erhvervsministeren, skal to medlemmer have juridisk sagkundskab, mens to
medlemmer skal have økonomisk sagkundskab.
Med
”sagkundskab” menes en akademisk baggrund. For
de to medlemmer med juridisk
sagkundskab skal den ene have særlige kompetencer inden for forvaltningsret, mens den anden skal
have særlige kompetencer inden for konkurrenceret i bred forstand. For de to medlemmer med
økonomisk sagkundskab skal den ene have særlige kompetencer inden for industriøkonomi, mens
den anden skal have særlige regnskabsmæssige kompetencer.
Med
stk. 2
foreslås det, at erhvervsministeren udpeger op til fire faste suppleanter for de
medlemmer af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, der udpeges efter stk. 1, nr. 2
og 3, dvs. medlemmerne med juridisk, henholdsvis økonomisk sagkundskab. Suppleanterne skal
have samme eller tilsvarende juridisk eller økonomisk sagkundskab som de medlemmer, de
supplerer. En suppleant vil blive indkaldt til at deltage i behandlingen og afgørelsen af konkrete
sager, når et fast medlem er forhindret i at deltage i behandlingen heraf på grund af eksempelvis
inhabilitet, længerevarende sygdom eller lignende, og dette medfører, at Klagemyndigheden ikke er
beslutningsdygtig.
Efter
stk. 3
foreslås det, at medlemmerne og suppleanterne, jf. stk. 2, udpeges for en periode på fire
år ad gangen med mulighed for genudpegning. Der er ikke begrænsninger på antallet af gange, et
medlem eller en suppleant kan genudpeges. Videre foreslås det, at der ved et medlems udtræden
udpeges et nyt medlem eller en ny suppleant for den resterende del af perioden. Ved formandens
forfald foreslås det, at denne kan bemyndige et af de to medlemmer med juridisk sagkundskab til at
træde i sit sted, dvs. handle på formandens vegne. Denne mulighed tænkes anvendt i tilfælde, hvor
formanden med kort varsel meddeler, at det ikke er muligt for den pågældende at give møde.
Det foreslås i
stk. 4,
at Nævnenes Hus er sekretariat for Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter. Sekretariatsfunktionen indebærer bl.a., at Nævnenes Hus forbereder sagerne for
Klagemyndigheden og står for oplysningen af sagerne, herunder foretager partshøring, forelægger
sagerne for Klagemyndigheden og udsender, henholdsvis offentliggør Klagemyndighedens
afgørelser.
Videre foreslås det, at Nævnenes Hus er dataansvarlig for Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter. Det indebærer, at det er Nævnenes Hus, der håndterer persondata i forbindelse
med sagernes behandling, ligesom Nævnenes Hus fastlægger sagsgange mv. i forhold til reglerne
om persondatabeskyttelse.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0042.png
42
Med
stk. 5
foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter og Nævnenes Hus
ved behandlingen og afgørelsen af den enkelte sag ikke er undergivet erhvervsministerens
instruktioner. Denne uafhængighed af erhvervsministeren indebærer, at ministeren ikke kan give
instruktioner vedrørende behandlingen og afgørelsen af konkrete sager, lige som ministeren ikke
kan ændre eller omgøre en afgørelse truffet efter loven. Det indebærer endvidere, at
erhvervsministeren ikke kan instruere Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter eller
Nævnenes Hus om, hvilke sager der skal tages op som følge af klager, af egen drift eller efter
anmodning om en vejledende udtalelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 1 og 2.
Til § 8
Der foreslås med
stk. 1
indsat et krav til Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters
beslutningsdygtighed. Efter bestemmelsen skal der ved Klagemyndighedens behandling af en sag
medvirke mindst ét medlem med juridisk sagkundskab, ét medlem med økonomisk sagkundskab
samt formanden. Dette krav til Klagemyndighedens beslutningsdygtighed hindrer dog ikke, at
formanden og Nævnenes Hus kan træffe afgørelser på Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteters vegne i det omfang, det er fastsat i Klagemyndighedens forretningsorden, jf.
lovforslagets § 9, stk. 2 og 3.
Med
stk. 2
foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter træffer afgørelser
ved almindeligt stemmeflertal, og at formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed.
Kravet om almindeligt stemmeflertal gælder også for beslutninger, som klagemyndigheden træffer i
medfør af lovforslagets § 2, stk. 3.
Øvrige spørgsmål om Klagemyndighedens virksomhed og sagsbehandling foreslås reguleret i den
forretningsorden, som Klagemyndigheden med
stk. 3
foreslås selv at fastsætte. Det forudsættes, at
det i forretningsordenen bl.a. fastsættes, at Klagemyndigheden som udgangspunkt behandler og
træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og at det kun undtagelsesvist vil være muligt for en klager
eller sagens parter at afgive et mundtligt indlæg. Endvidere forudsættes det, at forretningsordenen
indeholder regler om bl.a. arbejdsdelingen mellem Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter og Nævnenes Hus, herunder om delegation af Klagemyndighedens
afgørelseskompetence til formanden og Nævnenes Hus, jf. lovforslagets § 9, stk. 2 og 3.
Til § 9
Det foreslås med
stk. 1,
at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter har det overordnede
ansvar for administrationen af denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Forslaget skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 7, stk. 5, hvorefter såvel Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter som Nævnenes Hus er uafhængige af erhvervsministeren. Det ligger endvidere i
den foreslåede bestemmelse, at det som udgangspunkt er Klagemyndigheden, der træffer alle
afgørelser efter loven. Forberedelsen af de enkelte sager varetages dog af Nævnenes Hus, der er
sekretariat for Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, jf. lovforslagets § 7, stk. 4.
Med henblik på at sikre en hurtig og effektiv behandling af sagerne foreslås det med
stk. 2,
at
formanden for Klagemyndigheden kan træffe afgørelser på myndighedens vegne i det omfang, det
er fastsat i Klagemyndighedens forretningsorden, jf. § 8, stk. 3.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0043.png
43
Det foreslås endvidere med
stk. 3,
at Nævnenes Hus kan træffe afgørelser på Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteters vegne i det omfang, det er fastsat i Klagemyndighedens
forretningsorden. Der kan f.eks. være tale om delegation i en bestemt type af sager, hvor
Klagemyndigheden har fastlagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af
Klagemyndighedens vurdering af den pågældende sagstype.
Forvaltningslovens § 16, stk. 1, og offentlighedslovens § 36, stk. 1, indebærer, at det er
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, der skal træffe afgørelse om aktindsigt i
sager, når Klagemyndigheden i øvrigt kan træffe afgørelse i den pågældende sag. Da ukomplicerede
anmodninger om aktindsigt efter begge love skal færdigbehandles inden for en forholdsvis kort
frist, forventes det fastsat i Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters forretningsorden,
at Nævnenes Hus kan træffe afgørelser om aktindsigt i sager efter denne lov, hvis anmodningen om
aktindsigt ikke er af større omfang eller er af principiel betydning.
Til § 10
For så vidt angår gældende ret, henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Med
stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det, at afgørelser truffet efter denne lov kan påklages til
Konkurrenceankenævnet, der således er administrativ rekursinstans for afgørelser truffet efter
loven.
Med afgørelser efter loven menes de afgørelser, som Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter selv træffer, eller de afgørelser, som formanden for Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter eller Nævnenes Hus træffer på Klagemyndighedens vegne, jf.
lovforslagets § 9, stk. 2 og 3.
Videre foreslås det, at klageberettigede er den, som en afgørelse retter sig til, eller som i øvrigt har
en individuel, væsentlig og retlig interesse i sagen, hvilket f.eks. kan være den, der har klaget til
klagemyndigheden. Afgrænsning af begreberne individuel, henholdsvis væsentlig og retlig,
interesse beror på forvaltningsrettens almindelige principper for klageberettigelse.
Med
stk. 2
foreslås det, at beslutninger truffet efter lovforslagets § 2, stk. 3, ikke kan påklages til
Konkurrenceankenævnet. En beslutning efter lovforslagets § 2, stk. 3, kan være en beslutning om,
at der ikke er tilstrækkelig anledning til at undersøge en klage (yderligere), hvorefter klagen afvises.
Det kan også være en beslutning om, at der ikke er tilstrækkelig anledning til at træffe afgørelse i en
sag, som klagemyndigheden har taget op til behandling af egen drift, eller en beslutning om ikke at
afgive en vejledende udtalelse, hvorefter en videre sagsbehandling indstilles.
Med
stk. 3
foreslås det, at Konkurrenceankenævnets behandling af klager over afgørelser truffet i
medfør af denne lov skal ske efter de regler, som allerede efter konkurrenceloven og forskrifter
udstedt i medfør heraf gælder for Konkurrenceankenævnets virksomhed. Konkurrenceankenævnets
virksomhed er reguleret i den gældende bekendtgørelse nr. 175 af 22. februar 2013, der er udstedt i
medfør af § 21, stk. 3, i den gældende konkurrencelov.
Efter § 7 i bekendtgørelsen har en klage til Konkurrenceankenævnet som udgangspunkt ikke
opsættende virkning, men Konkurrenceankenævnet kan bestemme, at en klage skal tillægges
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0044.png
44
opsættende virkning. Konkurrenceankenævnets vurdering af, hvorvidt der i en konkret sag er
grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning, beror på dansk rets almindelige regler herom.
Klager skal indgives skiftligt til Konkurrenceankenævnet sammen med et gebyr på 5.000 kr., jf. § 5,
stk. 1 og 4, i bekendtgørelsen. Efter § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen behandles sager på begæring
mundtligt, medmindre formanden træffer beslutning om skriftlig behandling. Efter § 14, stk. 3, kan
Konkurrenceankenævnet træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte
gebyr, hvis klageren helt eller delvist får medhold i klagen, eller den indklagede myndighed, dvs.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter, ændrer sin afgørelse i overensstemmelse med
klagerens påstand. Det samme gælder, hvis klagen afvises.
Herudover indeholder bekendtgørelsen om Konkurrenceankenævnet regler om sagernes
forberedelse og afgørelse.
Med
stk. 4
foreslås det præciseret, at lovforslagets § 3, stk. 4 og 5, også finder anvendelse, hvis en
afgørelse efter lovforslagets § 3, stk. 2 eller 3, der er stadfæstet af Konkurrenceankenævnet, ikke
efterleves.
Hvis det er en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution, som undlader at
efterkomme en stadfæstet afgørelse, indebærer forslaget, at den minister, under hvis ressortområde
den pågældende erhvervsaktivitet udføres, over for Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter skal redegøre for, hvorfor en stadfæstet afgørelse ikke er efterkommet. Det
foreslås, at redegørelsen kan offentliggøres, jf. lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 4.
Hvis det er en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som undlader at efterkomme en stadfæstet
afgørelse, indebærer forslaget, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter kan anmode
de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder, dvs. i første række Ankestyrelsen, om at påse, at
vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd efterlever den stadfæstede afgørelse.
Ankestyrelsen kan efter § 50 b i lov om kommunernes styrelse om fornødent træffe afgørelse om
tvangsbøder over for de medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der er ansvarlige
for, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet undlader at efterleve en stadfæstet afgørelse,
med henblik på at gennemtvinge afgørelsen. Det foreslås, at Klagemyndighedens anmodning til de
kommunale og regionale tilsynsmyndigheder kan offentliggøres, jf. lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 5.
Til § 11
Med
stk. 1
foreslås det, at afgørelser truffet efter loven ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed end Konkurrenceankenævnet eller for domstolene, før ankenævnets kendelse foreligger.
Det indebærer, at afgørelser ikke kan indbringes for erhvervsministeren. Forslaget skal ses i
sammenhæng med dels lovforslagets § 10, stk. 1, 1. pkt., hvorefter Konkurrenceankenævnet er
administrativ rekursinstans for afgørelser truffet efter loven, dels lovforslagets § 7, stk. 5, hvorefter
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter og Nævnenes Hus er uafhængige af
erhvervsministeren. Lovforslagets §§ 10-11 regulerer således udtømmende klageadgangen, for så
vidt angår afgørelser truffet efter loven.
Efter
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at fristen for klage til Konkurrenceankenævnet er fire uger fra
afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagefristen er dog ikke ufravigelig, idet
Konkurrenceankenævnet efter
stk. 2, 2. pkt.,
foreslås at kunne se bort fra en overskridelse af fristen,
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0045.png
45
når særlige grunde taler derfor. Når der overhovedet foreslås en klagefrist, skyldes det
–
som for
andre lovområder
–
et ønske om, at der inden for et rimeligt tidsrum kan skabes klarhed over, om en
afgørelse accepteres, eller om den skal efterprøves. Hvis der ikke indgives en rettidig klage til
Konkurrenceankenævnet, vil klagemyndighedens afgørelse være endelig.
Det foreslås med
stk. 3,
at Konkurrenceankenævnets kendelse kan indbringes for domstolene, og at
det i givet fald skal ske senest otte uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Hvis denne
adgang for efterprøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse ikke udnyttes, herunder hvis fristen
på de otte uger ikke overholdes, foreslås det, at ankenævnets kendelse er endelig. Det indebærer
f.eks., at domstolene er afskåret fra at efterprøve Konkurrenceankenævnets kendelse under et
efterfølgende erstatningssøgsmål.
I forbindelse med udnyttelsen af en efterprøvelse ved domstolene er det klagemyndigheden, der
indstævnes, mens retssagens genstand er Konkurrenceankenævnets kendelse.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til, at afgørelser m.v. kan offentliggøres. Ved
offentliggørelsen skal almindelige forvaltningsretlige krav til hemmeligholdelse af fortrolige
oplysninger iagttages. Offentliggørelsen af afgørelserne mv. vil ske på
Nævnenes Hus’ hjemmeside.
Udgangspunktet er, at alle afgørelser samt alle beslutninger, truffet efter loven, offentliggøres. Der
kan undtagelsesvis være tilfælde, hvor en offentliggørelse af en afgørelse eller en beslutning ikke
vil have betydning for forståelsen af anvendelsen af denne lov, eller hvor en offentliggørelse i øvrigt
skønnes at være uden interesse for offentligheden, jf. også at Nævnenes Hus ifølge den foreslåede
bestemmelse ”kan”
offentliggøre. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Klagemyndigheden for
offentlige erhvervsaktiviteter har truffet i det væsentlige enslydende afgørelser på baggrund af et
større antal stort set enslydende klager over samme forhold. Det kan også være tilfældet, hvis en
beslutning om at afvise en klage, skyldes, at klagen angår et forhold, som helt åbenbart ikke falder
ind under Klagemyndighedens kompetence. For at undgå informationsforurening kan en
offentliggørelse undtagelsesvis undlades i sådanne tilfælde.
Efter
nr. 1
foreslås det, at afgørelser truffet efter loven kan offentliggøres. Det drejer sig om
afgørelser truffet af klagemyndigheden eller af Nævnenes Hus eller formanden for
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter på Klagemyndighedens vegne.
De afgørelser, der kan træffes efter loven, er afgørelser om, at en erhvervsaktivitet eller en
prissætning i forbindelse hermed er eller ikke er lovlig og et i forbindelse hermed eventuelt udstedt
påbud om ophør eller om fastsættelse af en lovlig pris.
Selvom Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters vejledende udtalelse efter
lovforslagets § 2, stk. 2, ikke er en afgørelse, kan den indeholde fortolkningselementer til forståelse
af lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed. Med
nr. 2
foreslås det derfor, at
Klagemyndighedens vejledende udtalelser om lovligheden af en påtænkt kommunal eller regional
erhvervsaktivitet omfattet af lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed, herunder om
prissætningen herfor, kan offentliggøres.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0046.png
46
Med
nr. 3
foreslås det, at beslutninger efter § 2, stk. 3, kan offentliggøres. Det kan dreje sig om en
beslutning om at afvise en klage, en beslutning om at indstille behandlingen af sag eller en
beslutning om ikke at afgive en vejledende udtalelse.
Med
nr. 4
foreslås det, at redegørelser efter § 3, stk. 4, § 4, stk. 2, 1. pkt. og § 10, stk. 3, 1. pkt., kan
offentliggøres. En redegørelse efter § 3, stk. 4, drejer sig om en ressortministers redegørelse for den
manglende efterkommelse af et påbud efter § 3, stk. 2 eller 3, dvs. et påbud om ophør med en
ulovlig aktivitet eller et påbud om fastsættelse af en lovlig pris. En redegørelse efter § 4, stk. 2, 1.
pkt., er en ressortministers redegørelse for den manglende efterlevelse af klagemyndighedens krav
om oplysninger. En redegørelse efter § 10, stk. 3, 1. pkt., er en ressortministers redegørelse for den
manglende efterlevelse af en afgørelse efter § 3, stk. 2 eller 3, som Konkurrenceankenævnet har
stadfæstet.
Med
nr. 5
foreslås det, at Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters anmodninger efter §
3, stk. 5, § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk. 3, 2. pkt., kan offentliggøres. Hvis en kommunalbestyrelse
eller et regionsråd undlader at efterkomme et påbud efter § 3, stk. 2, om ophør med en ulovlig
aktivitet eller et påbud efter § 3, stk. 3, om fastsættelse af en lovlig pris, kan Klagemyndigheden
efter § 3, stk. 5, anmode de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder om at påse, at
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet efterlever påbuddet. En tilsvarende anmodning kan
klagemyndigheden afgive, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., hvis en kommunalbestyrelse eller et regionsråd
undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 4, stk. 1, eller undlader at efterkomme en
afgørelse, som Konkurrenceankenævnet har stadfæstet, jf. § 10, stk. 3, 2. pkt.
Med
nr. 6
foreslås det, at Konkurrenceankenævnets kendelser kan offentliggøres. Forslaget gælder
også delkendelser om formelle forhold som f.eks. aktindsigt i sager efter denne lov.
Med
nr. 7
foreslås det, at domme i retssager, der involverer anvendelsen af denne lov, kan
offentliggøres. Det vil typisk dreje sig om domme i sager, hvor Konkurrenceankenævnets kendelse
er blevet indbragt for domstolene.
Med
stk. 2
foreslås der indført hjemmel til, at Nævnenes Hus kan offentliggøre oplysninger og
redegørelser om Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters virksomhed. Med denne
hjemmel kan Klagemyndigheden i lighed med andre myndigheder offentliggøre, hvad myndigheden
beskæftiger sig med, lige som mere generelt oplysende redegørelser kan offentliggøres.
”Oplysninger” og ”redegørelser” er forholdsvis vide begreber og vil kunne omfatte redegørelser af
såvel organisatorisk som faglig art samt vejledninger. Generelt for en offentlig myndigheds
offentliggørelse af oplysninger gælder dog, at offentliggørelsen skal være sagligt begrundet og
proportional med formålet med offentliggørelsen. Offentliggørelsen må ikke være unødvendig eller
uforholdsmæssigt indgribende i forhold til de hensyn, der søges varetaget med offentliggørelsen.
Til § 13
Det foreslås, at loven træder i kraft den [….] 2019. Med den forholdsvis lange overgangsperiode fra
lovens vedtagelse og til dens ikrafttræden gives der mulighed for at få etableret de institutionelle
rammer for Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter.
Til § 14
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0047.png
47
Det fastslås i
stk. 1,
at loven finder anvendelse på offentlige erhvervsaktiviteter, der udøves efter
lovens ikrafttræden. Loven finder tilsvarende anvendelse på prissætningen af offentlige
erhvervsaktiviteter, der udøves efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen indebærer, at klager over statslig erhvervsaktivitet udøvet efter lovens ikrafttræden
og prissætningen heraf i stedet for at skulle behandles af en ressortminister vil være omfattet af
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence efter lovforslagets § 1, stk. 1.
Det forudsætter dog, at Klagemyndigheden ved en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, er
blevet tildelt kompetence til at behandle klager herover.
For kommunale og regionale erhvervsaktiviteter udøvet efter lovens ikrafttræden indebærer
bestemmelsen, at klager over sådanne aktiviteter og prissætningen heraf vil være undergivet
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence i stedet for som hidtil at være
undergivet Ankestyrelsens og Økonomi- og Indenrigsministeriets kompetence som kommunale
tilsynsmyndigheder.
For klager over kommunale og regionale erhvervsaktiviteter, som er udøvet inden lovens
ikrafttræden, henvises til det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om kommunal og regional
erhvervsvirksomhed og det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om
kommunernes styrelse, regionsloven og forskellige andre love (Prissætning af kommuners og
regioners erhvervsaktiviteter, samt klageadgang til Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter samt kontrolbud).
Med
stk. 2
foreslås det, at sager om lovligheden af statslig erhvervsaktivitet og prissætningen heraf,
som er udøvet før lovens ikrafttræden og før erhvervsaktiviteten ved bekendtgørelse, jf. § 1, stk. 2,
blev omfattet af Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteters kompetence efter § 1, stk. 1,
behandles af vedkommende ressortminister.
Bestemmelsen indebærer, at sager, som ved lovens ikrafttræden verserer i et ressortministerium om
lovligheden af statslig erhvervsvirksomhed og prissætning heraf efter den hidtil gældende
lovgivning, færdigbehandles af det pågældende ressortministerium.
I
stk. 3
foreslås det, at klager over lovligheden af kommuners og regioners erhvervsvirksomhed og
prissætningen heraf, som er udøvet eller fastsat før lovens ikrafttræden, behandles af Ankestyrelsen
og Økonomi- og Indenrigsministeriet i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes
styrelse kapitel VI og VII.
Bestemmelsen indebærer for det første, at klagesager, som ved lovens ikrafttræden verserer i
Ankestyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet om lovligheden af erhvervsvirksomhed og
prissætning heraf, færdigbehandles af Ankestyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet i
overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse kapitel VI og VII og på grundlag af
de hidtil gældende regler om kommunal og regional erhvervsvirksomhed, herunder om prissætning,
dels i kommunal- og myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed dels i særlovgivningen.
Bestemmelsen indebærer for det andet, at det er Ankestyrelsen og Økonomi- og
Indenrigsministeriet, som har kompetence til at behandle de klager over lovligheden af
erhvervsvirksomhed og prissætningen heraf, der måtte blive rejst efter lovens ikrafttræden, når der
er tale om erhvervsvirksomhed, som er udøvet inden lovens ikrafttræden, eller som der inden lovens
ikrafttræden er indgået aftale om at udøve efter lovens ikrafttræden. Også i disse tilfælde behandles
sagerne af Ankestyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet i overensstemmelse med reglerne i
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Høring af lovforslag om klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter (fair og lige konkurrence) - lovudkast, fra erhvervsministeren
2040664_0048.png
48
lov om kommunernes styrelse kapitel VI og VII og på grundlag af de hidtil gældende kommunal-
og myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed, herunder om prissætning, jf. stk. 1.
Klagemyndigheden for offentlige erhvervsaktiviteter har således ikke kompetence til at behandle
sager vedrørende kommuners og regioners erhvervsaktiviteter, som beror på kommunal- og
myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed, herunder om prissætning, som er udøvet
inden lovens ikrafttræden, eller som der inden lovens ikrafttræden er indgået aftale om at udøve
efter lovens ikrafttræden.
Med
stk. 4
foreslås det, at sager om konkurrenceforvridende støtte, der inden lovens ikrafttræden er
ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, behandles
af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 11 a i konkurrenceloven.
Bestemmelsen indebærer, at sager, som ved lovens ikrafttræden verserer i Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen om støtte, der inden lovens ikrafttræden er ydet ved hjælp af offentlige midler til
fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, færdigbehandles af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen efter konkurrencelovens § 11 a. Klagemyndigheden for offentlige
erhvervsaktiviteter har således ikke kompetence til at behandle sager om offentlig
konkurrenceforvridende støtte, der er ydet inden lovens ikrafttræden.
Til § 15
Den foreslåede bestemmelse angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at loven
ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.