ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger om revision af regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 201
Offentligt

Notat

Orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger om revision af

regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)

Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er medio februar 2019 blevet enige

om den såkaldte

risikoreduktionspakke (’bankpakken’),

som indeholder en revision

af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og revision af regler om afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter (BRRD/SRMR). Kommissionen fremsatte forslag herom i

november 2016. Pakken har til formål at styrke kreditinstitutters robusthed mhp. at

sikre finansiel stabilitet og forbedre kreditformidling i EU-landene.

Ændringerne vedr. direktiverne CRD IV og BRRD skal være gennemført i national

lovgivning senest 18 måneder efter ikrafttrædelse. Ændringerne vedr. CRR og

SRMR finder generelt anvendelse hhv. 24 og 18 måneder efter ikrafttrædelse. Ikraft-

træden ventes at være fra datoen for formel vedtagelse i nærmeste fremtid.

Notatet giver en prioriteret beskrivelse af resultatet af trilogforhandlingerne på om-

råder af pakken, som man fra dansk side i forhandlingerne især har fokuseret på,

idet disse områder har særlig betydning for Danmark og rammevilkårene for danske

penge- og realkreditinstitutter.

Aftalen med Europa-Parlamentet afviger fra aftalen opnået i Rådet på visse punkter.

Bl.a. indeholder den politiske aftale et forenklet krav om stabil finansiering (NSFR)

for små og ikke-komplekse institutter, enkelte initiativer til bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering samt justeringer i hvordan afviklingsmyndigheden kan kræve,

at passiver, der bruges til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver (NEP-

krav) skal være efterstillede i konkursrækkefølgen (subordinerede).

Der henvises generelt til samlenotater om sagen oversendt til Folketinget for en

mere uddybende beskrivelse af pakken og dens forskellige elementer, senest samle-

notat oversendt forud for ECOFIN 4. december 2018.

Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

Revisionen af CRR/CRD IV gennemfører bl.a. en række standarder fra Basel-ko-

mitéen i EU-reglerne. Det drejer sig særligt om resterende dele af de såkaldte Basel

III-standarder. Måden hvorpå standarderne gennemføres i EU er vigtig for ramme-

vilkårene for danske kreditinstitutter, herunder dansk realkredit.

29. marts 2019

Samlenotater vedr. risikoreduktionspakken er oversendt til Folketinget forud for ECOFIN 6. december

2017, 16. juni 2017, 5. december 2017, 13. marts 2018, 25. maj 2018 og 4. december 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger om revision af regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)

Side 2 af 5

Der gennemføres bl.a. et

gearingskrav,

som er et krav til kernekapital ift. kreditin-

stitutternes samlede ikke-risikovægtede eksponeringer (udlån mv.). Gearingskravet

bliver på 3 pct. af institutternes ikke-risikovægtede eksponeringer. Gearingskravet

vil være et supplement og bagstopper til de normale risikobaserede kapitalkrav, som

allerede gælder for institutterne. Et krav i denne størrelsesorden vurderes at være

foreneligt med hensynet til, at det fortsat skal være de normale risikobaserede kapi-

talkrav, som generelt skal være de bindende krav for de danske institutter. Der ind-

føres et bufferkrav (tillæg) til gearingskravet for globalt systemiske banker (G-

SIB’s).

Ingen danske kreditinstitutter er aktuelt udpeget som G-SIB’s. Det skal in-

den udgangen af juni 2022 evalueres, om et tillæg evt. også skal omfatte andre sy-

stemiske banker end alene G-SIB’s. Et sådant tillæg vil i givet fald kræve et nyt

forslag fra Kommissionen og beslutning af Rådet og Europa-Parlamentet.

Der gennemføres også et

krav om stabil finansiering (NSFR),

som skal sikre, at

institutterne har tilstrækkelig stabil finansiering af deres udlån. Kompromiset tager

hensyn til den danske realkreditmodels finansieringsstruktur, da det indebærer en

mulighed for at undtage ind- og udbetalinger i relation til dækkede obligationer,

herunder realkreditobligationer, fra den samlede beregning af NSFR-kravet. En

dækket obligation kan undtages NSFR, såfremt udlån til låntager er fuldt finansieret

af den bagvedliggende obligation i hele lånets løbetid, eller løbetiden på obligatio-

nen kan forlænges i et år eller mere frem til lånets udløb i tilfælde af en fejlet refi-

nansiering. Danmark har allerede indført en sådan forlængelsestrigger på realkredit-

obligationer ved lov, og alle realkreditobligationer udstedt efter 2014 vil opfylde

kravene for undtagelsen.

Kompromiset indebærer også en mulighed for, at nationale myndigheder kan und-

tage små og ikke-komplekse institutter fra at overholde NSFR-kravet, og i stedet

overholde et

forenklet krav om stabil finansiering (sNSFR).

Kompromiset om

det forenklede krav er lavet for at lette små institutters administrative byrder for-

bundet med at beregne kravet. sNSFR-kravet er søgt udformet, så beregningen af

kravet er mindst ligeså forsigtig som det generelle NSFR-krav.

Der gennemføres derudover reviderede standarder for

kapitalkrav vedr. mar-

kedsrisiko,

som skal sikre nok kapital for institutterne til at dække risikoen for tab

pga. kursudsving på beholdninger af fx aktier og obligationer. Kompromiset inde-

bærer, at endelig gennemførelse i EU af de nye regler udskydes, til Basel-komitéen

endeligt har fastlagt nye standarder for kapitalkrav for markedsrisiko. Kommissio-

nen skal inden juni 2020 fremsætte forslag om gennemførelse i EU af de endelige

Basel-standarder. Det er derfor endnu uklart, hvordan det endelige regelsæt vil blive

udformet. Indtil det endelige reviderede regelsæt er vedtaget fortsætter de eksiste-

rende regler vedr. markedsrisiko. Institutterne skal samtidig rapportere om mar-

kedsrisiko i en form, hvor det kapitalkrav, der skal rapporteres ud fra, tager hensyn

til danske realkreditobligationers historisk lave risiko og den danske fastkurspolitik

overfor euroen, som reducerer danske institutters valuta- og renterisiko. Kompro-

miset tager således hensyn til særlige danske forhold.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger om revision af regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)

Side 3 af 5

Der indføres endvidere i EU en

global standard for tabsabsorberede kapital

(”TLAC”)

for de globalt systemisk vigtige banker (G-SIB’s).

Disse institutter skal

udstede en mængde gæld, der kan nedskrives eller konverteres til egenkapital i en

krisesituation. Det skal mindske risiko for at bruge statslige midler til at håndtere

nødlidende institutter. TLAC-kravet vil alene gælde for G-SIB’s (se også afsnit om

NEP-krav).

Kravene til kreditinstitutter om

rapportering og offentliggørelse

ændres for at

øge proportionaliteten i kravene, så de tager bedre hensyn til institutternes størrelse

og kompleksitet. Mindre institutters forpligtigelse til at rapportere til tilsynsmyndig-

heden om deres finansielle forhold reduceres fra halvårligt til årligt på en række

udvalgte områder. Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) skal i tillæg hertil

komme med anbefalinger til, hvordan rapporteringskravene, særligt for små og

ikke-komplekse institutter, kan reduceres yderligere. Der indføres i lighed hermed

forskellige regimer for kravene til institutternes offentliggørelse (fx om institutter-

nes politikker for styring af finansielle risici), således at de mest omfattende krav

stilles til de største institutter.

Rammerne for opgørelse af et instituts individuelle solvensbehov (søjle

II-kravet),

der har til formål at adressere et instituts risici, som ikke er dækket af de lovbestemte

minimumskrav (søjle I), præciseres, så udmålingen af søjle II-kravet skal være base-

ret på en mikroprudentiel tilgang med afsæt i de individuelle institutters risici. Der-

med bliver tilsynsmyndighedernes mulighed for at bruge søjle II-kravet til at adres-

sere systemiske og makroprudentielle risici begrænset. EU-landene skal i stedet

håndtere systemiske og makroprudentielle risici gennem makroprudentielle tilsyns-

værktøjer. Ændringerne omfatter også fastsættelsen af et passende vejledende kapi-

talniveau, der skal sikre, at et institut kan absorbere tab uden brud på kapitalkravene

over et konjunkturforløb. Hvis et institut undlader at fremskaffe eller opretholde

det vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyndigheden fastsætte et højere søjle II-

krav.

Rammerne ændres for myndighedernes brug af

makroprudentielle værktøjer,

som skal bidrage til at imødegå opbygning af uforholdsmæssige finansielle risici.

Der kan i dag fastsættes både en systemisk kapitalbuffer (med formål at adressere

generelle systemiske og makroprudentielle risici) og et SIFI kapitalbufferkrav (med

formål at adressere risici, som systemisk vigtige kreditinstitutter

(SIFI’er)

indebærer

for det finansielle system). Kompromiset præciserer, hvordan disse to krav spiller

sammen, samt hæver loftet for hvor højt EU-landene kan sætte SIFI-bufferkravet.

Der vil som udgangspunkt gælde et loft for de to krav tilsammen på 5 pct. af insti-

tutternes risikovægtede eksponeringer. Overstiger et samlet krav 5 pct., kræves god-

kendelse af Kommissionen. Niveauet for ekstra krav i Danmark til systemiske in-

stitutter vil med kompromiset kunne opretholdes. SIFI-krav til danske kreditinsti-

tutter udgør aktuelt 1-3 pct. af institutternes risikovægtede eksponeringer afhængig

af deres systemiske vigtighed. Derudover præciseres enkelte øvrige makropruden-

tielle værktøjer, herunder større fleksibilitet for EU-landene til at bestemme over

rækkefølgen for brug af de makroprudentielle værktøjer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger om revision af regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)

Side 4 af 5

Derudover indføres en ny såkaldt

støttefaktor

(dvs. reduktion i kapitalkravet) vedr.

kreditinstitutters eksponeringer overfor infrastrukturinvesteringer samt yderligere

lempelse af en allerede gældende støttefaktor vedr. eksponeringer overfor små og

mellemstore virksomheder.

Rammerne for aflønning

af medarbejdere i kreditinstitutter justeres. Der indføres

en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og variable lønninger kan undtages fra en

række krav i aflønningsreglerne. Der kan bl.a. undtages fra instrumentkravet, som

betyder, at 50 pct. af en variabel løn skal udbetales i aktier mv., og udskydelseskravet

om, at mindst 40 pct. af den variable løn skal udskydes til udbetaling over 4-5 år.

Bagatelgrænsen er en følge af, at nogle EU-lande allerede har indført nationale ba-

gatelgrænser, som ikke har baggrund i fælles EU-regler og har ført til forskellig

praksis i EU. De danske aflønningsregler kan fortsætte med kompromiset.

Pakken indebærer derudover nogle tiltag vedr.

bekæmpelse af hvidvask og ter-

rorfinansiering,

herunder styrket fokus for tilsynsmyndighederne på at indarbejde

risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i tilsynsprocesser samt styrket fokus på

udveksling af information mellem nationale tilsynsmyndigheder, nationale hvid-

vaskmyndigheder og EBA.

Revision af afviklingsregler (BRRD)

Kompromiset om revision af BRRD lægger parallelt med indførelsen af TLAC-

kravet op til en tilpasning af det tilsvarende

krav til nedskrivningsegnede passi-

ver (NEP-krav),

der i udgangspunktet gælder for alle kreditinstitutter i EU. Myn-

dighederne skal selv fastsætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere en evt.

afvikling af de enkelte institutter uden brug af statslige midler.

NEP-kravet skal fremadrettet fastsættes som en procentsats af institutternes sam-

lede ikke-risikovægtede eksponeringer og en procentsats af institutternes risikovæg-

tede eksponeringer, og ikke alene af passiverne som i dag. Instituttet skal opfylde

det højeste af de to krav. Kreditinstitutter med en samlet balance over 100 mia. euro

skal pålægges NEP-krav på mindst 13,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer og

5 pct. af de ikke-risikovægtede eksponeringer. Det er dog muligt at sætte dette krav

også for institutter med en balance under 100 mia. euro, hvis disse vurderes med en

rimelig sandsynlighed at kunne udgøre en systemisk risiko.

Kompromiset indeholder endvidere bestemmelser om fastsættelsen af forskellige

komponenter af NEP, bl.a. det såkaldte tabsabsorberingsbeløb, hvilket kan kræve

tilpasninger i den danske tilgang til NEP for ikke-SIFI’er. Det er således i dag ge-

nerelt praksis i Danmark at sætte et højere tabsabsorberingsbeløb for ikke-SIFI’er

end det i udgangspunktet vil være muligt at sætte med forslaget. Det er muligt dette

vil kunne opvejes ad andre veje, så det samlede NEP-krav er uændret.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger om revision af regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)

Side 5 af 5

Kompromiset fastholder den såkaldte realkreditundtagelse, der indebærer, at real-

kreditinstitutter under visse betingelser undtages fra NEP-krav. I dag er realkredit-

ten undtaget for NEP-krav i Danmark. Det vil med dansk lovgivning fortsat være

muligt at underlægge realkreditten NEP-krav, såfremt det ønskes. I modsætning til

det eksisterende BRRD fremgår det af revisionen af BRRD desuden klart, at hvis

realkreditinstitutter er undtaget for NEP-krav på institutniveau, må realkreditinsti-

tutter ikke indgå i konsolideringen, når der fastsættes NEP-krav på konsolideret

niveau (dvs. på koncernniveau).

Kompromiset indfører nogle begrænsninger på afviklingsmyndighedernes fleksibi-

litet til at kræve, at passiver, der bruges til at opfylde NEP-kravet, skal være subor-

dinerede, dvs. efterstillede i konkursrækkefølgen. Bl.a. indføres et loft for subordi-

nering på 27 pct. af institutternes risikovægtede eksponeringer. Afviklingsmyndig-

heden kan afvige fra loftet, såfremt nogle betingelser herfor er opfyldte.

Subordinerede passiver er af højere kvalitet, når det drejer sig om at skulle afvikle

institutter, idet der ikke er tvivl om, at de i praksis kan nedskrives i en afviklingssi-

tuation. Det vurderes foreløbigt, at danske myndigheder i praksis vil kunne stille et

subordinationskrav, der overstiger de 27 pct. af de risikovægtede eksponeringer,

hvis nødvendigt. Det kan konkret gøres ved, at kravet til tilstrækkelig subordination

i stedet stilles i de individuelle såkaldte søjle II NEP-krav til hver bank.