ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 2
Offentligt

Høringsudkast

Forslag

til

Lov om ændring af søloven og mortifikationsloven

(Digital skibsregistrering m.v.)

§1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 526 af 7.

juni 2006 og senest ved § 2 i lov nr. 374 af 1. maj 2018, foretages følgende ændringer:

§ 39, stk. 3, 2. pkt.,

udgår: », herunder også om indføring af dokumenter modtaget via telefax

eller ved elektronisk overførsel i dagbogen«.

§ 39 d

affattes således:

»§ 39 d.

Den, der er berettiget til at råde over eller erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan

efter reglerne i stk. 2 og de regler, der fastsættes i medfør af stk. 3, give en anden person fuldmagt

til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende den pågældende ret til registrering, herunder

afgive erklæringer vedrørende skibet. Fuldmagten skal indsendes til skibsregistret elektronisk eller

på papir. Fuldmagten kan indsendes, inden den pågældende er berettiget til at råde.

Stk. 2.

Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen af et dokument, der anmeldes til

registrering på grundlag af fuldmagten, giver skibsregistret fuldmagtshaver en frist på 7 dage til

indsendelse af fuldmagten.

Stk. 3.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om udformningen og indholdet af fuldmagter, der skal

indsendes til skibsregistret, herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning om person- eller

virksomhedsnummer for fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter skal være

oprettet således, at de kan aflæses maskinelt, samt om en længste gyldighedsperiode for fuldmagter.

Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om skibsregistrets adgang til på begæring at

forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregistret i forbindelse med registrering efter stk. 1 skal sende

meddelelse til den, der ifølge registeret er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed.«

Efter § 46 d indsættes før kapitel 3:

»Konvertering af ejerpantebreve

§ 46 e.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve, herunder regler

om, at rettigheder i registrerede ejerpantebreve, som har opnået beskyttelse mod aftaler og mod

retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven, skal registreres inden en frist på 5 år for at bevare

denne beskyttelse.«

§ 471, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »3 år« til: »1 år«.

§2

I lov om mortifikation af værdipapirer, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 2. juli 2015, foretages

følgende ændring:

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

§ 9, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »tinglyst«: »eller registreret«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1-3.

Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med Justitsministeren tidspunktet for

ikrafttræden af § 2.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2.

Dele af loven kan endvidere sættes i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Digital skibsregistrering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Opbevaring af dagbøger, som føres på skibe

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

3.1. Digital skibsregistrering

3.2. Opbevaring af dagbøger, som føres på skibe

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

4.1. Digital skibsregistrering

4.2. Opbevaring af dagbøger, som føres på skibe

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af søloven og ændring af mortifikationsloven og har

primært til formål at skabe et mere tidssvarende grundlag for indførelse af digital skibsregistrering.

Med vækstplanen for Det Blå Danmark har regeringen bl.a. fokus på Det Blå Danmark som et

kraftcenter for digitalisering. Som led heri og som udløber af den politiske aftale om "Initiativer for

Danmarks digitale vækst" indgået den 26. februar 2018, skal der skabes et nyt digitalt skibsregister,

som skal give nye muligheder for selvbetjening for rederierne og dermed bidrage til byrdelettelser

for erhvervslivet.

Folketinget vedtog ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 en række ændringer af søloven m.v., som skulle

danne de lovgivningsmæssige rammer for indførelse af digital skibsregistrering. Disse

bestemmelser er dog kun sat i kraft i begrænset omfang, og de er ikke længere fuldt ud

tidssvarende. Det vurderes således, at der er behov for enkelte justeringer af reglerne for at

muliggøre indførelse af digital skibsregistrering på en tidssvarende måde.

I 2006 var det forventningen, at skibsregistret gradvist ville blive digitalt. På nuværende tidspunkt

er det hensigten, at digitaliseringen vil ske på en gang. Ved en fuld overgang til et digitalt

skibsregister vurderes det hensigtsmæssigt bl.a. at skabe yderligere mulighed for Søfartsstyrelsen til

at kunne fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve på papir til digitale pantebreve.

Ligeledes indeholder lovforslaget et forslag til ændring af mortifikationsloven, således at det kan

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

undgås at komme i en situation, hvor der kan kræves udstedt pantebreve på papir, efter at digital

skibsregistrering er indført.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om nedsættelse af den periode, som dagbøger, som

føres på skibe, mindst skal opbevares i. Det foreslås, at perioden nedsættes fra 3 år til 1 år efter

datoen for sidste indførsel, da der ikke vurderes at være behov for en længere

mindsteopbevaringsperiode.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, for så vidt angår digital

skibsregistrering, under hensyn til, at ikrafttræden forudsætter, at der er udviklet et nyt digitalt

skibsregistreringssystem. Ikrafttræden forventes i 2020. Ændringen i forhold til dagbøger, som

føres på skibe, foreslås derimod at træde i kraft den 1. juli 2019.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Digital skibsregistrering

2.1.1. Gældende ret

Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og en række andre love vedtog Folketinget

det lovgivningsmæssige grundlag for digital skibsregistrering. Det er imidlertid alene enkelte af

lovens bestemmelser vedrørende digital skibsregistrering, som er sat i kraft. Det drejer sig om

hjemmelsbestemmelser om digitale dokumenter (sølovens § 46 c), digital signatur (sølovens § 46

d), fuldmagter (sølovens § 39 d, stk. 3) og fastsættelse af anmeldelsestidspunkt (sølovens § 36, stk.

2).

Den gældende sølov giver derfor kun i begrænset omfang mulighed for at fastsætte regler om digital

anmeldelse af dokumenter. Skibsregistret foretager således i dag primært registreringer på baggrund

af indsendte dokumenter i papirform. Det er kun i forbindelse med visse registreringsanmeldelser

for rederier og skibe, at der også kan ske digital anmeldelse med brug af digital signatur via virk.dk,

jf. bekendtgørelse nr. 247 af 22. marts 2007 om ændring af bekendtgørelse om skibsregistrering.

Alle panterettigheder anmeldes således på papir, ligesom reglerne i gældsbrevsloven om

sikringsakter finder anvendelse.

Retsvirkningstidspunktet for anmeldelser regnes normalt fra den dag, hvor et dokument er anmeldt,

jf. sølovens § 36. Det gælder også for de få anmeldelser, der kan ske digitalt. Søloven indeholder

dog i § 36, stk. 2, hjemmel til, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om fastsættelse af

anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt. Hjemlen er udnyttet i forbindelse med registrering af

registerskift mellem det almindelige skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister, jf.

bekendtgørelse nr. 1105 af 28. august 2018 om ændring af bekendtgørelse om skibsregistrering.

Endelig indeholder søloven i § 39 d hjemmel til, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om

udformningen og indholdet af fuldmagter, der indsendes til skibsregistret. Bestemmelsen er anvendt

til at fastsætte regler om fuldmagter i forbindelse med ovennævnte digitale

registreringsanmeldelser.

Lov nr. 526 af 7. juni 2006 indeholder herudover en række ændringer af søloven, som ikke er sat i

kraft, og som vil gøre det muligt for Søfartsstyrelsen at fastsætte regler om digital anmeldelse af

rettigheder, og regler om, at dette helt eller delvis skal være obligatorisk. Lov nr. 526 af 7. juni 2006

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

indeholder i forlængelse heraf også regler om, at registrering i skibsregistret skal tjene som

sikringsakt ved rettigheder over digitale negotiable pantebreve, herunder ejerpantebreve, i stedet for

rådighedsberøvelse og som sikringsakt i stedet for underretning til debitor (såkaldt denunciation) i

forhold til ikke-negotiable pantebreve. Loven indeholder også regler om kreditors legitimation til at

modtage betaling og regler om anmeldelsestidspunkt m.v.

Herudover indeholder loven ikke-ikrafttrådte regler om autoriserede anmeldere og fuldmagter.

Loven giver således hjemmel til, at private og virksomheder kan opnå autorisation til at anmelde

dokumenter, der ikke er forsynet med den berettigedes signatur, og i denne forbindelse at udføre

udvalgte opgaver, herunder dele af prøvelsen. For at smidiggøre fuldmagtsprocessen indeholder

loven også regler om anmeldelse af dokumenter til registrering på grundlag af en fuldmagt fra den,

der er berettiget til at råde over en ret over et skib. Fuldmagtshaver vil på baggrund af en sådan

fuldmagt kunne indsende dokumenter, der er forsynet med fuldmagtshavers egen digitale signatur.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 526 af 7. juni 2006, at der vil ske en

trinvis digital skibsregistrering, og at det først på et senere tidspunkt vil blive obligatorisk at

anmelde negotiable pantebreve digitalt. Efter en indførelse af obligatorisk digital anmeldelse af

negotiable pantebreve, vil det ikke være muligt at registrere negotiable pantebreve på papir.

Eksisterende pantebreve bevarer deres gyldighed, men der var i lovbemærkningerne lagt op til at de

skulle konverteres til digitale negotiable pantebreve ved debitorskifte, forhøjelser af pantesummen

eller inddragelse af nyt skib under pantet.

Det er endvidere forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der uanset indførelse af obligatorisk

digital skibsregistrering fortsat vil være en mulighed for, at enkelte papirdokumenter kan indlægges

af skibsregistret. Det var dog samtidig forudsat, at det ikke ville være muligt at registrere negotiable

pantebreve på papir. Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 526 af 7. juni 2006 (lovforslag nr.

L 196), jf., Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6366.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår ovenfor vedtog Folketinget i 2006 det lovmæssige grundlag for digital

skibsregistrering. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft. Baggrunden herfor er navnlig, at det

viste sig, at omkostningerne i forbindelse med digitaliseringen var væsentligt undervurderet. Hertil

kommer, at der dengang ikke var efterspørgsel efter ordningen blandt registrets brugere, og der var

et ønske om at se, hvordan indkøringsfasen forløb på andre tilsvarende områder.

Det vurderes på nuværende tidspunkt i lyset af de erfaringer, som er gjort siden 2006, at indførelse

af digital skibsregistrering kan medføre væsentlige administrative lettelser for erhvervet, og der er

med den politiske aftale om "Initiativer for Danmarks digitale vækst" indgået den 26. februar 2018

afsat midler til udvikling af digital skibsregistrering.

Erhvervsministeriet har derfor igangsat udviklingen af et nyt IT-system, således at der kan etableres

et digitalt skibsregister. Den digitale skibsregistrering vil først kunne påbegyndes, når det

nødvendige IT-system er færdigudviklet. IT-systemet forventes at kunne være etableret i løbet af

2020.

Som følge af udviklingen siden 2006 påtænkes digitaliseringen gennemført i et andet tempo og lidt

anderledes, end det var forudset ved udarbejdelsen af 2006 lovændringerne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

Med henblik på at give mulighed for en hurtigere opnåelse af de forventede byrdelettelser, påtænkes

digitaliseringen nu gennemført på én gang for alle nye anmeldelser, hvor 2006-lovens

bemærkninger forudså en trinvis digitalisering ved en successiv anvendelse af lovens

bemyndigelsesbestemmelser. Endvidere påtænkes, at alle anmeldelser om ændringer til eksisterende

pantebreve, skal indebære, at de pågældende pantebreve konverteres til digitale pantebreve. Efter

bemærkningerne til loven i 2006, jf. ovenfor under afsnit 2.1.1 var det alene anmeldelser om

debitorskifte, hvor pantet forfalder, ved forhøjelser af pantesummen eller ved inddragelse af nyt

skib under pantet, som det var påtænkt at skulle udløse en sådan obligatorisk digitalisering.

Det er vurderet, at disse justeringer af digitaliseringens indfasning ikke forudsætter ændringer af

lovbestemmelserne som vedtaget i 2006. Udover lovtekniske justeringer foreslås på den baggrund

alene enkelte ændringer af søloven og en ændring af mortifikationsloven primært med henblik på at

sikre en hurtigere endelig udfasning af ejerpantebreve på papir og undgåelse af

erstatningspantebreve på papir.

For at fremme udfasningen af papirejerpantebreve foreslås således indsat en hjemmel til at fastsætte

regler om konvertering af ejerpantebreve, herunder regler om at rettigheder i registrerede

ejerpantebreve, som har opnået beskyttelse over for tredjemand efter reglerne i gældsbrevsloven,

skal registreres i skibsregistret inden en frist på 5 år for at bevare beskyttelsen over for tredjemand.

Efter 2006-modellen var det forudsat at sådanne ejerpantebreve og rettigheder over sådanne kunne

bevare deres beskyttelse uden tidsbegrænsning. Der er i tinglysningsloven lignende bestemmelser

om udfasning af ejerpantebreve på papir.

Endvidere foreslås reglerne om udstedelse af erstatningspantebreve efter mortifikation (dvs. når et

omsætningspapir er blevet tilintetgjort eller bortkommet og erklæret dødt og magtesløst ved dom)

ændret, således at pantebrevene alene kan udstedes i digital form.

Endelig foreslås reglerne om fuldmagter nyaffattet af lovtekniske grunde, idet bestemmelsen alene

er sat delvist i kraft. Nyaffattelsen vil svare til det, som blev vedtaget ved lov nr. 526 af 7. juni 2006

og skal sikre muligheden for en hensigtsmæssig fuldmagtsordning ved indførelse af digital

skibsregistrering.

Ændringerne forventes sat i kraft sammen med de relevante allerede vedtagne regler i lov nr. 526 af

7. juni 2006, når det nødvendige IT-system er blevet etableret.

Det bemærkes, at en fuld digitalisering af skibsregistret forudsætter, at reglerne også sættes i kraft i

Grønland. Dette skyldes, at skibe hjemmehørende i Grønland registreres i det almindelige

skibsregister og fartøjsfortegnelsen.

Det skal yderligere bemærkes, at skibsregistret allerede er offentligt tilgængeligt, hvorfor en

digitalisering ikke vil medføre, at der sker offentliggørelse af flere oplysninger end i dag.

2.2. Opbevaring af dagbøger, som føres på skibe

2.2.1. Gældende ret

Søloven indeholder i § 471, stk. 1, en bestemmelse om, at erhvervsministeren fastsætter regler om, i

hvilket omfang og i hvilke farvande der i danske skibe skal føres skibsbøger, herunder

skibsdagbøger, maskindagbøger og radiodagbøger, samt regler om bøgernes indretning og

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

autorisation, om bøgernes førelse og om kontrollen hermed. Hjemlen er udnyttet ved

bekendtgørelse nr. 978 af 20. juli 2007 om skibs- og radiodagbøger.

Efter sølovens § 471, stk. 3, skal enhver dagbog, når den er udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter

datoen for sidste indførsel. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum,

dagbogen omfatter, skal den opbevares, indtil sagen endeligt er afgjort. Det følger endvidere af

sølovens § 471, stk. 5, at bestemmelsen i stk. 3 ligeledes finder tilsvarende anvendelse på kladder til

skibsbøger samt på optegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrørende skibets navigering eller

andre forhold, som skal indføres i skibsbøgerne, medmindre erhvervsministeren bestemmer andet.

Hjemlen til at bestemme andet er ikke udnyttet.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke er behov for, at dagbøger opbevares i mindst 3 år, hvorfor

kravet er en unødig byrde for erhvervet.

Dagbøger mister typisk relevans, så snart rejsen er fuldført uden maritime hændelser. En

opbevaring af dagbøger efter en sådan rejse er afsluttet, tilsigter derfor primært at opfylde et formelt

administrativt krav. Hertil kommer, at der kan være vanskeligheder forbundet med at opbevare og

sikre, at de omhandlede optegnelser kan genfindes i en længere periode. Dette skyldes forhold som

løbende udskiftning af skibsbesætninger, skift af operatører, udflagning m.v. Endelig fremgår det af

de internationale anbefalinger fra FNs internationale søfartsorganisation (The International

Maritime Organization), at optegnelser skal opbevares i den periode, som administrationen kræver,

dog i mindst 1 år. Der kan henvises til Assembly Resolution 916 (22) af 22. januar 2002.

Det foreslås på den baggrund, at perioden for opbevaring af dagbøger nedsættes fra mindst 3 til

mindst 1 år efter datoen for sidste indførsel.

Den foreslåede ændring vil også finde anvendelse i forhold til kladder m.v., som fortsat foreslås

underlagt samme mindste tidsrum for opbevaring som for opbevaring af dagbøger, medmindre

erhvervsministeren bestemmer andet. Det vil således være muligt for erhvervsministeren at

bestemme en kortere periode end mindst 1 år for opbevaring af kladder til skibsbøger samt

optegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrørende skibets navigering eller andre forhold, som

skal indføres i skibsbøgerne.

3. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

3.1. Digital skibsregistrering

Lovforslaget indeholder enkelte ændringer af søloven og en ændring af mortifikationsloven, som

vedrører digital skibsregistrering. Ændringerne vurderes ikke i sig selv at medføre økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 526 af 7. juni 2006, som indeholder det primære

lovgrundlag for en digitalisering af skibsregistret. I forhold til de økonomiske konsekvenser af en

digitalisering af skibsregistret bemærkes, at det var vurderingen i 2006, at det ville medføre udgifter

til udvikling i størrelsesordenen 4 mio. kr. Det forventes på nuværende tidspunkt, at udviklingen af

et IT-system til digital skibsregistrering vil medføre udgifter i størrelsesordenen 8 mio. kr. Hertil

kommer udgifter til den efterfølgende drift af IT-systemet. Udgifter til udvikling og drift forventes

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

afholdt inden for de eksisterende rammer, herunder en ekstra bevilling. Udbud forventes iværksat i

2018.

Indførelse af digital skibsregistrering forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for de

øvrige myndigheder, som har berøringsflader med skibsregistret. Der er tale om enkelte offentlige

institutioner, der indberetter til skibsregistret. F.eks. indberetter domstolene i forbindelse med

tvangsauktion, mortifikation, konkurs, og tilsvarende afgørelser i dag primært via krypteret mail.

Den digitale indberetning forventes efter en indførelse af obligatorisk digital skibsregistrering at

skulle foregå direkte til det digitale skibsregister. Det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt med

anskaffelse af særligt IT-udstyr eller software for at kunne gøre dette.

De foreslåede ændringer i lovforslaget har bl.a. til formål at give mulighed for hurtigere at opnå et

fuldt digitaliseret skibsregister, og giver ligesom de ændringer, der blev vedtaget i 2006 primært

mulighed for at fastsætte regler ved bekendtgørelse. Det vurderes derfor, at lovforslaget ikke i sig

selv vil medføre implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Ved fastsættelse af

regler om brug af digitale fuldmagter forventes en mindre administrativ lettelse for skibsregistret,

herunder i forbindelse med oprettelse af et fuldmagtsregister. Den digitale løsning i forhold til

fuldmagter vil indgå i den samlede it-løsning for etablering af et digitalt skibsregister, jf. nedenfor.

Eventuelle mindre administrative konsekvenser for skibsregistret, fordi skibsregistret forventes at

skulle forestå digitalisering af papirdokumenter i lidt større omfang end forudsat ved lov nr. 526 af

7. juni 2018, vil ligeledes først kunne blive aktuelle ved fastsættelse af regler på

bekendtgørelsesniveau.

Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er overholdt.

Indførelse af digital skibsregistrering vil bidrage til en forenklet offentlig administration og

forventes på sigt at medføre administrative lettelser i form af effektiviseringer i arbejdsgangene i

Søfartsstyrelsen. Den overvejende del af det manuelle indtastningsarbejde vil forsvinde og blive

erstattet af brugernes digitale indberetninger. Endvidere forventes, at maskinel prøvelse kan erstatte

dele af den kontrol, som sagsbehandlerne i dag udfører som led i skibsregistreringen. Der forventes

dog at være en øget administration i en periode i forbindelse med indførelsen af den obligatoriske

digitale skibsregistrering.

Hverken lovforslaget eller lov nr. 526 af 7. juni 2006 indeholder regler om, hvilken teknologi der

skal anvendes til etablering af et digitalt skibsregister. På nuværende tidspunkt forventes delvist

anvendt blockchain-teknologi eller anden Distributed Ledger-teknologi, hvis sådan teknologi kan

bidrage med øget sikkerhed og viser sig mere egnet til at opnå de ønskede digitale løsninger. Det

afgørende er, at systemløsningen opfylder de behov, som skibsregistret og brugerne har med hensyn

til transparens, datadeling, datavisning, pålidelig og effektiv registrering af anmeldelser, samt at

dette sker med tilstrækkelig sikkerhed i alle transaktionsled.

Søfartsstyrelsen vil forelægge digitaliseringen af skibsregisteret for Statens IT-råd for en samlet

risikovurdering.

3.2. Opbevaring af dagbøger, som føres på skibe

Den foreslåede nedsættelse af det mindste tidsrum, dagbøger skal opbevares i, vurderes ikke at have

økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

4.1. Digital skibsregistrering

Lovforslaget indeholder enkelte ændringer af søloven og en ændring af mortifikationsloven, som

vedrører digital skibsregistrering. Ændringerne vurderes ikke i sig selv at medføre konsekvenser af

betydning for erhvervslivet.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 526 af 7. juni 2006, som indeholder det primære

lovgrundlag for en digitalisering af skibsregistret. Det er også vurderingen, at en indførelse af

digital skibsregistrering alene vil have mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet primært i

form af omstillingsomkostninger i forbindelse med ibrugtagning af en ny digital løsning.

Lovforslaget vurderes heller ikke i sig selv at medføre administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Indførelse af digital skibsregistrering forventes dog at medføre administrative lettelser. I forbindelse

med lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev det vurderet, at indførelse af papirløs skibsregistrering

–

når

systemet til sin tid ville være fuldt implementeret

–

ville medføre administrative lettelser for

erhvervet i størrelsesorden 1,1 mio. kr. årligt. Der er i 2018 foretaget en måling af de administrative

konsekvenser, som viser, at den vurdering, som blev foretaget i forbindelse med lov nr. 526 af 7.

juni 2006, ikke længere kan anvendes.

En fuld digitalisering af skibsregistret vurderes på nuværende tidspunkt at føre til løbende

administrative lettelser for erhvervslivet på ca. 12,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Der

forventes at blive tale om lettelser for rederierne i form af brug af færre interne administrative

ressourcer og mindre behov for eksterne ressourcer, f.eks. advokatbistand. Ligeledes forventes en

fuld digitalisering at medføre administrative lettelser for kreditinstitutionerne.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og

anvende digitale teknologier og forretningsmodeller, hvorfor principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke vurderes relevante.

I forhold til indførelse af digital skibsregistrering bemærkes, at det vurderes, at det ikke vil være

nødvendigt for anmeldere at anskaffe særligt it-udstyr eller software, idet et digitalt skibsregister

forventes at kunne tilgås via de almindelige internetbrowsere. Det vil dog som hovedregel være et

krav, at anmelder har NemID, hvis anmelder er berettiget hertil. For anmeldere uden NemID

forventes der at blive mulighed for en alternativ mulighed for validering af identitet.

I forbindelse med udvikling af et nyt system vil der blive lagt vægt på brugervenlighed, således at

brugeren kan sikres en nem og smidig sagsbehandling. Det forventes, at der i forbindelse med

ibrugtagning af det nye system vil være tilbud om indføring i det digitale skibsregisters

funktionaliteter for skibsregistrets faste anmeldere. Der vil samtidig være fokus på, at et nyt digitalt

skibsregister giver virksomhederne mulighed for i videre omfang at tilgå data om registrerede skibe

end det er tilfældet i dag.

4.2. Opbevaring af dagbøger, som føres på skibe

Den foreslåede nedsættelse af det mindste tidsrum, dagbøger skal opbevares i, vurderes at føre til

mindre administrative lettelser for det maritime erhverv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurdererat lovforslaget medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for borgerne. Set i sammenhæng med

lov nr. 526 af 7. juni 2006 vil et nyt digitalt skibsregister dog i begrænset omfang medføre

administrative lettelser for borgerne. Dette skyldes, at de meget store fritidsfartøjer med en

bruttotonnage på mere end 20, fortsat registreres i skibsregistret.

Fra den 1. marts 2018 kan fritidsskibe med en bruttotonnage mindre end 20 ikke længere registreres

i skibsregistret. Fritidsskibe uden registrerede hæftelser blev i den forbindelse slettet fra

skibsregistret, hvorimod skibe med registrerede hæftelser forblev registreret. Der vil derfor i en

periode fremover være registreret fritidsskibe med en bruttotonnage under 20 i skibsregistret, og

ejere af disse skibe vil som hovedregel skulle anmelde ændringer til det registrerede digitalt, når

reglerne sættes i kraft.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. oktober 2018 til den 31. oktober 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Assuranceforeningen SKULD, CO-SEA, Danmarks

Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Pelagiske

Producentorganisation, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejlunion, Dansk Yacht Union, Danske Advokater,

Danske Bank, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Tursejlere, Datatilsynet, DFDS, 3F

–

Sømændene, Finans Danmark, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, FOA - Fag og

Arbejde, Focus Advokater, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens

Fremme, Forsikring & Pension, Færgerederierne, Færgesekretariatet, Færøernes Hjemmestyre,

Grønlands Selvstyre, Grønlandsbanken, Gorrissen Federspiel, Hjulmand Kaptain, Hafnia

Advokater, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kromann Reumert,

Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Nordea, Norden, N.B. Ferdinandsen

& Sønner, OC Consult Aps, Offentligt Ansattes Organisationer, Plesner Advokatpartnerselskab,

Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Ringkøbing

Landbobank, Royal Greenland, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibs- og

Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Skibsbevaringsfonden, Stats- og Kommunalt Ansattes

Forhandlingsfællesskab, Småøernes Færgeselskaber, Søassurancen Danmark, Søfartens

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Sølovsudvalget ved

Tinglysningsretten, Torm og Træskibs Sammenslutningen.

9. Sammenfattende skema

formanden

Tempo

Bådsalg,

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Implementeringskonsekven

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Nedsættelse af det mindste

tidsrum, dagbøger, som føres på

skibe, skal opbevares i, vurderes

at føre til mindre administrative

lettelser for det maritime

erhverv.

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

[Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

Nej

Sølovsudvalgets opgaver består i at afgive betænkninger om søretlige emner, herunder udarbejdelse af lovforslag. Sølovsudvalgets medlemmer er udpeget af erhvervet,

interesseorganisationer og offentlige myndigheder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Registrering af skibe sker ved indførelse i et fælles skibsregister for hele landet, jf. sølovens § 39,

stk. 3, 1. pkt. Dette register benævnes skibsregistret. Søloven indeholder i § 39, stk. 3, 2. pkt., en

bemyndigelse til, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om registrets indretning og

førelse, herunder også indføring af dokumenter modtaget via telefax eller ved elektronisk overførsel

i dagbogen. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar 1999 om

skibsregistrering med senere ændringer.

Det foreslås, at tilføjelsen, »herunder også indføring af dokumenter modtaget via telefax eller ved

elektronisk overførsel i dagbogen« udgår. Forslaget har til formål at sikre, at der ikke længere er

pligt til at fastsætte regler dels om overførsel i dagbogen, dels om dokumenter via telefax.

I forhold til telefax anvendes denne ikke i praksis i dag, selv om der er fastsat regler herom, jf.

ovennævnte bekendtgørelse med senere ændringer.

I forhold til overførsel i dagbogen, er det vurderet, at det med indførelse af digital skibsregistrering

ikke længere vil være hensigtsmæssigt at bruge betegnelsen dagbog. Dette skyldes, at såvel fysiske

og digitale dokumenter blot vil blive registreret på skibets elektroniske blad i skibsregistret, når de

modtages, såfremt de opfylder betingelserne for registrering. Såfremt dokumenterne ikke opfylder

betingelserne vil de enten blive afvist, eller det vil blive anført i systemet, at dokumentet er anmeldt

til, men ikke registreret i, skibsregistret. En løsning uden dagbog svarer til det, der gælder i forhold

til digital tinglysning.

Det bemærkes i den forbindelse, at selv om der indføres digital skibsregistrering, forventes det

fortsat, at der i et vist omfang vil blive modtaget dokumenter på papir. Søfartsstyrelsen har i

sølovens § 36, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler dels om anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt,

dels om anmeldelsestidspunkt, der afviger herfra, for dokumenter, der modtages i papirform.

Det forventes, at der for papirdokumenter, som modtages i skibsregistret med almindelig post, og

som registret efterfølgende gør digitale, vil blive fastsat et klokkeslæt for anmeldelsen.

Klokkeslættet forventes at blive det samme for alle dokumenter, der anmeldes i papirform med

almindelig post på samme dag. Post, som modtages på anden måde, f.eks. med bud, vil få

retsvirkning fra det tidspunkt, hvor dokumentet er modtaget i skibsregistret. Det vurderes med

klokkeslætsregistrering teknisk muligt at arbejde uden en egentlig dagbog, idet det blot angives,

hvornår dokumentet er anmeldt, hvorved prioritetsstillingen kan sikres. I praksis forventes systemet

at blive udformet således, at der straks sættes en lås på det pågældende skib i systemet, inden det

vurderes om dokumentet kan registreres, eller om det skal afvises.

Når et papirdokument modtages til registrering, vil skibsregistret konvertere det til et digitalt

dokument. Inden konvertering vil skibsregistret vurdere om dokumentet kan indføres i systemet

eller om det skal afvises. Hvis dokumentet har et indhold, der strider mod registrets udvisende, eller

såfremt en anmeldelse omfatter flere dokumenter med indbyrdes modstridende angivelser kan der

gives anmærkning herom. Anmærkning registreres digitalt som en påtegning på det digitale

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

dokument og gengives tillige digitalt på skibsbladet. Et negotiabelt pantebrev på papir påføres

oplysning om konvertering til et digitalt dokument, og at ihændehavelsen af det papirbaserede

pantebrev efter konvertering til et digitalt pantebrev ikke længere har nogen retsvirkning samt

oplysning om anmærkningen.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om registrets indretning og førelse vurderes at kunne

omfatte elektronisk overførsel til registreret, uanset at det ikke står anført udtrykkeligt i

bestemmelsen. § 39, stk. 3, i søloven vil således fortsat give mulighed for at tilpasse skibsregistrets

forretningsgange til den teknologiske udvikling.

Hjemlen forventes f.eks. også at blive anvendt til at fastsætte regler om, at skibsregistret i tilfælde,

hvor f.eks. en udlænding ikke har digital signatur, vil kunne anmelde dokumenter i papirform,

hvorefter skibsregistret vil forestå digitaliseringen. Det bemærkes i den forbindelse, at

bemærkningerne til lov nr. 526 af 7. juni 2006 synes at forudsætte en meget begrænset brug af dette,

særligt for så vidt angår negotiable pantebreve, jf. nærmere afsnit 2.1.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Det vurderes, at der kan være behov for en noget bredere anvendelse af muligheden

fremover.

Hjemlen er endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at skibsregistret er offentligt tilgængeligt,

jf. § 22 i bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar 1999 om skibsregistrering. Da skibsregistret allerede er

offentligt, vil en digitalisering ikke medføre, at der sker offentliggørelse af flere oplysninger end i

dag.

Det bemærkes i den forbindelse, at skibsregistret ved udførelsen af sine opgaver indsamler,

behandler og videregiver oplysninger om virksomheder, herunder virksomheder drevet af

enkeltpersoner og privatpersoner, såsom navn, adresse, nationalitet, kontaktoplysninger, cvr-nr.

henholdsvis cpr-nr. Skibsregistret behandler ikke følsomme personoplysninger, og cpr-nr. anvendes

i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11 og offentliggøres ikke.

Til nr. 2

Søloven indeholder ikke generelle regler om fuldmagter. Det er imidlertid forudsat, at der kan

anvendes fuldmagter ved anmeldelse af dokumenter til skibsregistret.

Sølovens § 39 d indeholder en bemyndigelse til Søfartsstyrelsen til at fastsætte regler om

udformningen og indholdet af fuldmagter, der skal indsendes til skibsregistret, herunder at

fuldmagten skal indeholde oplysning om person- eller virksomhedsnummer for fuldmagtsgiver og

fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter skal være oprettet således, at de kan aflæses maskinelt, samt

om en længste gyldighedsperiode for fuldmagter. Det fremgår herudover af § 39 d, at

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om skibsregistrets adgang til på begæring at forlænge fristen i

stk. 2 og om, at skibsregistret i forbindelse med registrering efter stk. 1 skal sende meddelelse til

den, der ifølge registeret er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed.

Henvisningen til stk. 1 og 2, som ikke er en del af gældende ret, skyldes, at det alene er § 39 d, stk.

3, som affattet ved § 1, nr. 18, i lov nr. 526 af 7. juni 2006, der er sat i kraft. Hjemlen i § 39 d er

udnyttet ved bekendtgørelse nr. 247 af 22. marts 2007 om ændring af bekendtgørelse om

skibsregistrering. Bekendtgørelsen vedrører visse nærmere angivne registreringsanmeldelser for

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

rederier og skibe, som kan ske digitalt og anvendelse af fuldmagter i den forbindelse. Der er tale om

enkelte registreringsanmeldelser vedrørende rederier, optagelse af skibe, slettelser og bareboat.

Da fuldmagter normalt gives for flere anmeldelsestyper end dem, som bekendtgørelsen vedrører,

har bekendtgørelsen kun ringe betydning i praksis. Det betyder bl.a., at såfremt f.eks. et

salgsdokument (skøde) er underskrevet ifølge fuldmagt, vil den originale fuldmagt skulle forevises,

inden dokumentet registreres. De fuldmagter, der i dag forevises i skibsregistret, er i øvrigt som

hovedregel konkrete fuldmagter, der giver fuldmagtshaver ret til at købe eller sælge et bestemt skib

eller oprette et nærmere bestemt pantebrev. En papirfuldmagt skal være dateret og underskrevet af

fuldmagtsgiver. Den skal endvidere bekræftes af to vitterlighedsvidner, en advokat eller af notarius

publicus, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar 1999 om skibsregistrering, som også

anvendes i forhold til fuldmagter.

Ved en digitalisering af skibsregistret vurderes, at indholdet af § 39 d, stk. 1 og 2, i søloven som

affattet ved lov nr. 526 af 7. juni 2006, bør sættes i kraft. For at undgå uklarhed i forbindelse med

den delvise ikrafttræden foreslås § 39 d i søloven nyaffattet med en ordlyd, der med enkelte

redaktionelle ændringer svarer til den bestemmelse, som blev vedtaget ved ovennævnte lov.

På den baggrund foreslås indsat i

§ 39 d, stk. 1, 1. pkt.,

at den, der er berettiget til at råde over eller

erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan efter reglerne i stk. 2 samt de regler, der fastsættes i

medfør af stk. 3, give en anden person fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende

den pågældende til registrering, herunder afgive erklæringer vedrørende skibet.

Personer, som ikke selv råder over eller ønsker at anvende en digital signatur, vil efter en

digitalisering af skibsregistret kunne give andre fuldmagt til at foretage digitale anmeldelser til

skibsregistret på deres vegne. For at lette mulighederne herfor foreslås der indført ovennævnte

bestemmelse, hvorefter det vil være muligt at udstede og anmelde dokumenter til registrering på

grundlag af en fuldmagt (digital eller på papir) fra den, der er berettiget til at råde over et skib eller

over en ret over et skib. Fuldmagtshaver vil på baggrund af en sådan fuldmagt kunne foretage

digital anmeldelse af dokumenter, der er forsynet med fuldmagtshavers egen digitale signatur.

Den foreslåede regel indebærer, at den, der ønsker at disponere over en rettighed, som tilhører

vedkommende, over et skib, herunder ejere eller andre med en begrænset ret i relation til et skib, vil

kunne give en anden fuldmagt til at råde over rettigheden i registreringsmæssig henseende.

Fuldmagtshaver vil typisk være en professionel rådgiver, f.eks. en advokat, skibsmægler eller et

pengeinstitut, men kan være en hvilken som helst person eller virksomhed.

Efter forslaget til

§ 39 d, stk. 1, 2. pkt.,

skal fuldmagten indsendes til skibsregistret elektronisk eller

på papir.

Den foreslåede bestemmelse skal muliggøre, at en rettighedshaver kan lade sine professionelle

rådgivere eller andre varetage hans interesser i skibsregistreringsmæssig henseende, hvor dette af

den ene eller anden grund måtte være ønskeligt.

Det forhold, at fuldmagten skal indsendes til skibsregistret indebærer endvidere, at fuldmagtsgiver

kun kan tilbagekalde fuldmagten ved henvendelse til skibsregistret og således ikke alene ved

meddelelse til fuldmagtshaver, jf. aftalelovens § 13. Derved forhindres situationer, hvor fuldmagten

tilbagekaldes, uden at skibsregistret underrettes herom. Fuldmagtsgiver vil til enhver tid kunne

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

tilbagekalde fuldmagten skriftligt over for skibsregistret, der snarest muligt foretager registrering

heraf.

Fuldmagten (og herved også en eventuel tilbagekaldelse af denne) kan indsendes såvel digitalt ved

anvendelse af fuldmagtsgivers digitale signatur som ved brug af et papirdokument.

Det bemærkes, at der forventes etableret et fuldmagtsregister indeholdende oplysninger, om alle de

fuldmagter, der er modtaget. Et sådant fuldmagtsregister vil ikke være et register over

ejerrettigheder, hvorfor de registrerede oplysninger ikke vil være omfattet af sølovens bestemmelser

om objektivt ansvar. I stedet anvendes de almindelige erstatningsretlige principper.

Efter det foreslåede

§ 39 d, stk. 1, 3. pkt.,

kan fuldmagten indsendes, inden den pågældende er

berettiget til at råde. Forslaget skal ses i lyset af, at en køber vil kunne give fuldmagt til udstedelse

og anmeldelse af andre dokumenter vedrørende et bestemt skib, som han endnu ikke ejer, og

fuldmagten vil kunne indsendes og registreres forud for købers overtagelse af skibet. Det betyder, at

køber kan give fuldmagt til udstedelse af eksempelvis digitale pantebreve, der måtte være behov for

som led i berigtigelsen af købesummen vedrørende skibet. Når der senere anmeldes et dokument til

registrering i henhold til fuldmagten, f.eks. i forbindelse med anmeldelse af et skøde, der giver

fuldmagtsgiver adkomst til skibet, vil skibsregistret automatisk kunne efterprøve, om fuldmagten på

det pågældende tidspunkt giver fuldmagtshaver ret til at disponere som angivet i det anmeldte

dokument.

Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen af et dokument, der anmeldes til registrering på

grundlag af fuldmagten, følger det af den foreslåede bestemmelse i

§ 39 d, stk. 2,

at skibsregistret

giver fuldmagtshaver en frist til indsendelse af fuldmagten. Det giver mulighed for at opnå fordele,

der knytter sig til skibsregistrering i realtid, herunder ikke mindst, at dokumentet tillægges prioritet

fra modtagelsen, som var det undertegnet af den, som er berettiget i henhold til registret. Dette er

navnlig af betydning i de tilfælde, hvor fuldmagten er papirbaseret, og hvor indsendelse, behandling

og registrering af fuldmagten derfor vil forlænge den samlede tid, der medgår til

registreringsekspeditionen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 3, 2. pkt., som

giver mulighed for Søfartsstyrelsen til at fastsætte regler om forlængelse af fristen.

Det foreslåede

§ 39 d, stk. 3

svarer til gældende ret, dog således at den skal ses i sammenhæng med

stk. 1 og 2, som indsættes med forslaget. Bestemmelsen giver Søfartsstyrelsen hjemmel til at

foreskrive, at en fuldmagt til at disponere i skibsregistreringsmæssig henseende skal opfylde

nærmere angivne krav til udformning og indhold. Det fremgår således, at Søfartsstyrelsen kan

fastsætte regler om udformningen og indholdet af fuldmagter, der skal indsendes til skibsregistret,

herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning om person- eller virksomhedsnummer for

fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter skal være oprettet således, at de kan

aflæses maskinelt, samt om en længste gyldighedsperiode for fuldmagter. Hjemlen er udnyttet i et

begrænset omfang ved bekendtgørelse nr. 247 af 22. marts 2007.

Bestemmelsen indebærer, at parterne ikke er frit stillet med hensyn til udformning af fuldmagten,

men skal overholde de nævnte regler.

For at sikre automatisk behandling og undgå forsinkende afvisninger fra registrering vil en fuldmagt

skulle være enkel at udfylde og afgrænse. Der vil derfor også kunne fastsættes regler om, at det ikke

er muligt at tilføje mere individuelle afgrænsninger af fuldmagten, som eksempelvis maksimering

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

af købesummen eller pantets størrelse. For at sikre en hurtig ekspedition i de tilfælde, hvor der

anvendes papirfuldmagter, vil disse skulle kunne aflæses maskinelt, og der kan derfor også

fastsættes nærmere regler herom.

Det foreslås endvidere, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om skibsregistrets adgang til på

begæring at forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregistret i forbindelse med registrering efter stk.

1 skal sende meddelelse til den, der ifølge registret er berettiget til at disponere over den

pågældende rettighed. Den frist der henvises til i stk. 2, er fristen på 7 dage til indsendelse af

fuldmagten, hvis denne ikke er registreret inden modtagelse af et dokument, der anmeldes til

registrering på grundlag af fuldmagten.

Til nr. 3

Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev der skabt hjemmel til at fastsætte regler om, at negotiable

pantebreve, der giver pant i et skib, skal udstedes i digital form for at kunne registreres i registret,

ligesom der blev skabt hjemmel til at fastsætte regler om, at andre dokumenter, der anmeldes til

registrering eller som sendes til og fra skibsregistret, skal være digitale, jf. sølovens §§ 46 a og b,

som endnu ikke er sat i kraft.

Det foreslås med forslaget til § 46 e i søloven at supplere denne hjemmel, således at

Søfartsstyrelsen også kan fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve, herunder regler om, at

rettigheder i registrerede ejerpantebreve, som har opnået beskyttelse mod aftaler og mod

retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven, skal registreres inden en frist på 5 år for at bevare

denne beskyttelse.

Som anført i de almindelige bemærkninger var det efter 2006 loven tanken at indføre

digitaliseringen gradvist og i den forbindelse alene at lade anmeldelser om debitorskifte på

pantebreve, hvor pantet forfalder, anmeldelser om forhøjelser af pantesummen eller anmeldelser om

inddragelse af nyt skib under pantet udløse krav om, at eksisterende pantebreve i papirform skulle

konverteres til digitale pantebreve. Som anført i de almindelige bemærkninger er det nu hensigten,

at digitaliseringen skal indføres på en gang, og at alle anmeldelser om ændringer til pantebreve skal

medføre konvertering. Det vil der kunne fastsættes regler om i medfør af §§ 46 a og b i søloven.

En indførelse af krav om, at alle anmeldelser af ændringer til et registreret pantebrev i papirform vil

indebære, at pantebrevet vil skulle konverteres til et digitalt pantebrev, forventes at medføre, at

antallet af ejerpantebreve i papirform, som er i omløb, hurtigt vil blive begrænset i årene efter

digitaliseringen. Da ejerpantebreve imidlertid ikke har en løbetid, og derfor kan bestå uden nogen

tidsbegrænsning, så længe skibet eksisterer, er det fundet hensigtsmæssigt at få mulighed for at

indføre regler om, at ejerpantebreve skal konverteres til digitale pantebreve, for at skibsregistret på

sigt skal kunne give et retvisende billede også af rettighedsforholdene vedrørende ejerpantebrevene.

Da de pågældende pantebreve efter den vedtagne lov fra 2006 ikke skulle indsendes til

skibsregistret, er det vurderet, at hjemmelsbestemmelserne i §§ 46 a og b ikke fuldt ud giver

mulighed for at stille krav om, at der skal ske digitalisering, og registrering af rettigheder i disse, når

det ikke som følge af andre forhold er nødvendigt at indsende dem til skibsregistret.

Det er hensigten, at ordningen vil blive udformet således, at den beskyttelse, som indehaveren af

rettigheder over ejerpantebrevet har opnået over for tredjemænd, bortfalder, såfremt konverteringen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

til et digitalt pantebrev ikke gennemføres inden den fastsatte frist. En lignende ordning blev indført,

da tinglysningen blev digitaliseret.

Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel til, at en sådan ordning kan indføres ved

bekendtgørelse. Det er hensigten, at bestemmelserne om obligatorisk konvertering af de

tilbageværende ejerpantebreve i papirform først udstedes nogle år efter lovens ikrafttræden, idet det

vil indebære, at det kun er et begrænset antal rettighedsindehavere, som vil blive berørt af

ordningen. Det vil til den tid blive overvejet om skibsregistret skal underrette de berørte, i de

tilfælde hvor deres identitet fremgår af de registrerede pantebreve. En sådan underretning vil have

til formål at undgå, at de pågældende uforvarende mister deres rettigheder.

Den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med konverteringen vil endvidere blive fastlagt inden

for rammerne af den foreslåede bestemmelse og de øvrige hjemmelsbestemmelser i søloven,

herunder § 39, stk. 3, i søloven. Det vil herunder blive foreskrevet, at det originale pantebrev skal

indsendes til skibsregistret, og at ihændehaveren af et pantebrev på begæring af pantsætteren eller af

andre rettighedshavere har pligt til at medvirke til gennemførelsen af en konvertering. Der vil også

blive stillet krav om, at anmelderen skal angive, hvorvidt der består andre rettigheder i pantebrevet

eller inden for rammen af et ejerpantebrev, samt i givet fald angive rettighedshavernes identitet og

rettighedernes indbyrdes placering i prioritetsordenen. Er pantebrevet bortkommet, skal

anmelderen, før konvertering kan finde sted, anlægge mortifikationssag efter reglerne i lov om

mortifikation af værdipapirer.

Til nr. 4

Efter sølovens § 471, stk. 3, skal enhver dagbog, når den er udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter

datoen for sidste indførsel. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum,

dagbogen omfatter, skal den opbevares, indtil sagen endeligt er afgjort. Det følger endvidere af

sølovens § 471, stk. 5, at bestemmelsen i stk. 3 ligeledes finder tilsvarende anvendelse på kladder til

skibsbøger samt på optegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrørende skibets navigering eller

andre forhold, som skal indføres i skibsbøgerne, medmindre erhvervsministeren bestemmer andet.

Hjemlen til at bestemme andet er ikke udnyttet.

Det foreslås, at kravet i sølovens § 417, stk. 3, om opbevaring af dagbøger i mindst 3 år nedsættes

til mindst 1 år efter datoen for sidste indførsel.

På grund af henvisningen i sølovens § 471, stk. 5, vil ændringen få tilsvarende betydning for

kladder til skibsbøger samt på optegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrørende skibets

navigering eller andre forhold, som skal indføres i skibsbøgerne. Erhvervsministeren vil dog fortsat

kunne bestemme en kortere periode end den, som fremgår af loven, og som med forslaget foreslås

nedsat til mindst 1 år efter datoen for sidste indførsel.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der alene er tale om ændring af, hvor længe en dagbog mindst skal

opbevares. Der ændres således ikke ved reglen om, at hvis der for retten er rejst sag vedrørende

skibets rejser i det tidsrum, dagbogen omfatter, så skal dagbogen opbevares, indtil sagen er endeligt

afgjort. Tilsvarende gælder for kladder til skibsbøger samt for optegnelser, som gøres på mekanisk

måde vedrørende skibets navigering eller andre forhold, som skal indføres i skibsbøgerne,

medmindre erhvervsministeren bestemmer andet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

Der kan henvises nærmere til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af mortifikationslovens § 9, stk. 2, 1-3. pkt., at når mortifikation er givet nogen som

berettiget ifølge dokumentet, og den ret, dokumentet hjemlede består, kan han mod at betale

bekostningen af skylderen forlange udstedt et nyt dokument, der svarer til det mortificerede.

Tilsvarende pligt påhviler ved pantebreve ejeren af pantet og ved aktier aktieselskabet. Et tinglyst

pantebrev kan alene forlanges udstedt som et digitalt pantebrev.

Det foreslås, at

§ 9, stk. 2, 3. pkt.,

ændres, således at der efter »tinglyst«: indsættes »eller

registreret«.

Forslaget indebærer, at pantebreve, som er registreret i skibsregistret, og som mortificeres, alene vil

kunne forlanges udstedt som et digitalt pantebrev. Det vurderes hensigtsmæssigt efter en

digitalisering af skibsregistret, at panthaver ikke kan kræve et papirdokument udleveret, når der er

sket mortifikation. Dette svarer til, hvad der gælder for tinglyste pantebreve, f.eks. med pant i fast

ejendom.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3. Herved følger

lovforslaget i udgangspunktet de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Efter

stk. 2, 1. pkt.

foreslås, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.

1-3, som indeholder bestemmelser, der vedrører indførelse af digital skibsregistrering. Det skyldes,

at bestemmelserne først vil kunne sættes i kraft, når det bliver teknisk muligt at indføre digital

skibsregistrering. Det tekniske system forventes at kunne være etableret i løbet af 2020.

Det foreslås endvidere i

stk. 2, 2. pkt.,

at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på

forskellige tidspunkter. Uanset at det som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2

forventes, at digital skibsregistrering indføres en gang for alle for nye anmeldelser, kan det ikke

udelukkes, at der kan blive behov for at sætte bestemmelserne i kraft på forskellige tidspunkter.

Endelig foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttræden af § 2, som indeholder en ændring af mortifikationsloven. Det findes

mest hensigtsmæssigt, at det er erhvervsministeren, som også fastsætter ikrafttræden i forhold til

mortifikationsloven, således at loven kan sættes i kraft på samme tidspunkt som de øvrige

ændringer, der vedrører indførelse af digital skibsregistrering. Bestemmelsen vil først kunne sættes i

kraft, når det bliver teknisk muligt at indføre digital skibsregistrering.

Til § 4

Efter det foreslåede

stk. 1

gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger. Dette beror på, at Færøerne har hjemtaget skibsregistrering og regler om

skibsdagbøger. Regler herom er derfor et færøsk særanliggende.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

Skibsregistrering og skibsdagbøger er derimod rigsanliggender i forhold til Grønland. I forhold til

skibsregistrering bemærkes, at skibe hjemmehørende i Grønland registreres i det almindelige

skibsregister og fartøjsfortegnelsen. Det vil derfor være afgørende for også at opnå administrative

lettelser for erhvervslivet i Grønland ved digitaliseringen, at lov nr. 526 af 7. juni 2006 sættes i kraft

for Grønland. Men også denne lov bør sættes i kraft for Grønland for at opnå de fulde lettelser.

Efter det foreslåede

stk. 2

kan dele af loven sættes i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter.

Det skyldes særligt, at der bør være mulighed for at sætte ændringen af reglerne om skibsdagbøger i

kraft uafhængigt af ændringerne i de regler, som vedrører skibsregistrering. Sidstnævnte forudsætter

som nævnt i bemærkningerne til § 3, at det fornødne IT-system er til stede, inden reglerne kan

sættes i kraft. Tilsvarende bør det være muligt at sætte den foreslåede ændring af

mortifikationsloven i kraft på et andet tidspunkt end de øvrige regler.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17.

januar 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 526 af

7. juni 2006 og senest ved § 2 i lov nr. 374 af 1.

maj 2018, foretages følgende ændringer:

§ 39.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Registreringen sker ved indførelse i et

for hele landet fælles skibsregister. Erhvervs- og

vækstministeren fastsætter nærmere regler om

registrets indretning og førelse, herunder også

om indføring af dokumenter modtaget via

telefax eller ved elektronisk overførsel i

dagbogen.

Stk. 4.

---

§ 39.

---

§ 39, stk. 3, 2. pkt.,

udgår: », herunder også

om indføring af dokumenter modtaget via

telefax eller ved elektronisk overførsel i

dagbogen«.

§ 39 d

affattes således:

»§ 39 d.

Den, der er berettiget til at råde over

eller erklære sig om en ret over et bestemt skib,

kan efter reglerne i stk. 2 og de regler, der

fastsættes i medfør af stk. 3, give en anden

person fuldmagt til at udstede og anmelde

dokumenter vedrørende den pågældende ret til

registrering, herunder afgive erklæringer

vedrørende skibet. Fuldmagten skal indsendes

til skibsregistret elektronisk eller på papir.

Fuldmagten kan indsendes, inden den

pågældende er berettiget til at råde.

Stk. 2.

Er fuldmagten ikke registreret inden

modtagelsen af et dokument, der anmeldes til

registrering på grundlag af fuldmagten, giver

skibsregistret fuldmagtshaver en frist på 7 dage

til indsendelse af fuldmagten.

Stk. 3.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler

om udformningen og indholdet af fuldmagter,

der skal indsendes til skibsregistret, herunder at

fuldmagten skal indeholde oplysning om

person-

eller

virksomhedsnummer

for

fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver, og at

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

papirfuldmagter skal være oprettet således, at de

kan aflæses maskinelt, samt om en længste

gyldighedsperiode

for

fuldmagter.

Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler

om skibsregistrets adgang til på begæring at

forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregistret i

forbindelse med registrering efter stk. 1 skal

sende meddelelse til den, der ifølge registeret er

berettiget til at disponere over den pågældende

rettighed.«

§ 46 d. ---

Efter § 46 d indsættes før kapitel 3:

»Konvertering af ejerpantebreve

§ 46 e.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler

om konvertering af ejerpantebreve, herunder

regler om, at rettigheder i registrerede

ejerpantebreve, som har opnået beskyttelse mod

aftaler og mod retsforfølgning efter reglerne i

gældsbrevsloven, skal registreres inden en frist

på 5 år for at bevare denne beskyttelse.«

§ 471.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Enhver dagbog skal, når den er

udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter datoen

for sidste indførsel. Hvis der for retten er rejst

sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum,

dagbogen omfatter, skal den opbevares, indtil

sagen endeligt er afgjort.

Stk. 4-5.

---

§ 471, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »3 år« til: »1

år«.

§2

I lov om mortifikation af værdipapirer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 839 af 2. juli 2015,

foretages følgende ændring:

§ 9.

---

Stk. 2.

Når mortifikation er givet nogen som

berettiget ifølge dokumentet, og den ret,

dokumentet hjemlede, består, kan han mod at

betale bekostningen af skyldneren forlange

udstedt et nyt dokument, der svarer til det

mortificerede. Tilsvarende pligt påhviler ved

pantebreve ejeren af pantet og ved aktier

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren

Høringsudkast

aktieselskabet. Et tinglyst pantebrev kan alene

§ 9, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »tinglyst«:

forlanges udstedt som et digitalt pantebrev. Ved »eller registreret«.

pantebreve i fast ejendom foranlediger retten

bemærkning om nyt pantebrevs udstedelse

tilført tingbogen i tilslutning til den i henhold til

§ 6, stk. 4, skete notering. Ved pantebreve i

skibe kan domhaveren forlange tilsvarende

notering i skibsregistret.

Stk. 3.

---