Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1946378_0001.png
1. oktober 2018
Vores reference:
Sag nr. 2018011897
Maritim regulering og jura
/Birgit Gilland
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af søloven og morti-
fikationsloven (Digital skibsregistrering m.v.)
Vedlagt fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af søloven og
mortifikationsloven.
Udkastet til lovforslaget har til formål at
1) skabe et mere tidssvarende grundlag for indførelse af digital
skibsregistrering.
2) nedsætte den periode, som dagbøger, som føres på skibe, mindst
skal opbevares i.
Med vækstplanen for Det Blå Danmark har regeringen bl.a. fokus på Det
Blå Danmark som et kraftcenter for digitalisering. Som led heri og som
udløber af den politiske aftale om "Initiativer for Danmarks digitale
vækst" indgået den 26. februar 2018, skal der skabes et nyt digitalt skibs-
register, som skal give nye muligheder for selvbetjening for rederierne og
dermed bidrage til byrdelettelser for erhvervslivet.
Folketinget vedtog ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 en række ændringer af
søloven m.v., som skulle danne de lovgivningsmæssige rammer for ind-
førelse af digital skibsregistrering. Disse bestemmelser er dog kun sat i
kraft i begrænset omfang, og de er ikke længere fuldt ud tidssvarende.
Det vurderes således, at der er behov for enkelte justeringer af reglerne
for at muliggøre indførelse af digital skibsregistrering på en tidssvarende
måde.
I 2006 var det forventningen, at skibsregistret gradvist ville blive digitalt.
På nuværende tidspunkt er det hensigten, at digitaliseringen vil ske på en
gang. Ved en fuld overgang til et digitalt skibsregister vurderes det hen-
sigtsmæssigt bl.a. at skabe yderligere mulighed for Søfartsstyrelsen til at
kunne fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve på papir til digi-
tale pantebreve. Ligeledes indeholder lovforslaget et forslag til ændring
af mortifikationsloven, således at det kan undgås at komme i en situation,
hvor der kan kræves udstedt pantebreve på papir, efter at digital skibsre-
gistrering er indført.
SØFARTSSTYRELSEN
Fjordvænget 30
4220 Korsør
Tlf.
Fax
+45 72196000
+45 72196001
CVR-nr. 29 83 16 10
EAN-nr. 5798000023000
[email protected]
www.soefartsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og mortifikationsloven, fra erhvervsministeren
1946378_0002.png
Herudover indeholder lovforslaget et forslag om nedsættelse af den peri-
ode, som dagbøger, som føres på skibe, mindst skal opbevares i. Det fo-
reslås, at perioden nedsættes fra 3 år til 1 år efter datoen for sidste indfør-
sel.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, for så
vidt angår digital skibsregistrering, under hensyn til, at ikrafttræden for-
udsætter, at der er udviklet et nyt digitalt skibsregistreringssystem. Ikraft-
træden forventes i 2020. Ændringen i forhold til dagbøger, som føres på
skibe, foreslås derimod at træde i kraft den 1. juli 2019.
Eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet bedes fremsendt til
undertegnede [email protected] med kopi til [email protected] senest
onsdag den 31. oktober 2018 kl. 12.00
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede.
Søfartsstyrelsen skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at såvel dette
brev som de eventuelle bemærkninger, som styrelsen modtager, vil blive
offentligt tilgængelige på Høringsportalen.
Med venlig hilsen
Birgit Gilland
Chefkonsulent
Direkte telefon: +45 72 19 62 87
E-post: [email protected]