Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 199
Offentligt
Dansk Bygge & Energirådgivning
H.C. Ørsteds vej 37 B 3
1879 Frederiksberg C
Rådgivende Ingeniører F.R.I.
Tel.: +45 31 228 228
__________________________________________________________________________________________________
Dato.: 26.3.2019
Til Ministeren og medlemmer af Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedr.: Huseftersynsordningen
Jeg har med stor interesse læst Deloittes rapport vedr. bestillervejen i huseftersynsordningen.
Deloitte har lavet en rapport, der må siges at være retvisende og dermed giver jer et godt grundlag for at træffe
beslutning om fremtiden for ordningen.
Der er jo mange interessenter i ordningen, så spørgsmålet for jer må vel være: Hvem er det der skal tilgodeses, er det
forsikringsselskaberne, er det de store leverandører, er det mæglerne, de bygningssagkyndige eller er det
forbrugerne.
Hvis man modsat i dag, hvor forbrugerne kun er nævnt af navn og ikke af gavn vil ændre ordningen til fordel for
forbrugerne, har jeg følgende forslag.
Giv de beskikkede bygningssagkyndige et ydernummer ligesom de praktiserende læger har.
I dfør e ord i g, hvorefter de beskikkede byg i gssagky dig ”ku ” ka i dberette e tilsta dsrapport o
i døg et.
Sørg for at alle klager kun kan behandles via husklage.dk, så vi modsat i dag kan se hvad det er for skader, der skal
sætte ind overfor med læring til følge.
I dag bliver langt hovedparten af klagerne handlet i porten,
elle
de ”store udbydere” og
forsikringsselskaberne.
Sikkerhedsstyrelsen kan sikkert med relativ lethed oprette en bestiller portal, som så udpeger en uvildig
bygningssagkyndig.
Pointen med ydernummeret, er udover at der ikke er nogen bindinger- mellemhandlerne og andre der tjener penge
på skjulte gebyrer osv., at det bliver en lokal bygningssagkyndig der kommer, og at han er uvildig.
I dag bliver de bygningssagkyndige i de store firmaer beordret f.eks., fra Jylland for at lave tilstandsrapport i Faxe på
Sjælland, fordi det skal passe ind i et firmas aftaler med forsikringsselskaber og mæglerkæder.
Ovenstående bygger på en aktuel sag, hvor naboen er bygningssagkyndig. I min skoletid kaldte man det Molboagtigt,
uden dermed at genere nogen.
Med venlig hilsen
Jørg Nielsen
Bygningsingeniør m.IDA
Beskikket Bygningssagkyndig
Energikonsulent (alle bygninger)
Syn & Skønsmand i Voldgiftsnævnet
Side 1 af 1