ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 196
Offentligt

Finanstilsynet

18. marts 2019

J.nr. 2219-0027

/SBP

Diskussionspapir

Adfærdsindsigter på det finansielle område

Dette diskussionspapir er Finanstilsynets oplæg til, hvordan adfærdsindsigter

kan bidrage til at skabe bedre forbrugerforhold på det finansielle område og

øge forbrugernes

finansielle velvære.

Finanstilsynet afholder den 28. marts 2019 en konference om adfærdsviden-

skab på det finansielle område. Målet med konferencen er at indlede en dia-

log med sektoren og andre relevante interessenter om, hvordan vi i samar-

bejde bedst muligt støtter forbrugernes finansielle velvære og beskytter inve-

storernes interesser.

Finansielt velvære

–

fælles interesse og fælles ansvar

Den engelsksprogede litteratur bruger begrebet

financial well-being,

uden at

der dog eksisterer en universel definition. Det amerikanske Consumer Finan-

cial Protection Bureau (CFPB) definerer finansielt velvære som her:

“Financial well-being

can be defined as a state of being wherein you:



Have control over day-to-day, month-to-month finances;

Have the capacity to absorb a financial chock;

Are on track to meet your financial goals; and

Have the financial freedom to make the choices that allow you to enjoy

life.”

Ifølge CFPB afhænger finansielt velvære altså ikke af forbrugerens konkrete

indtægt, aktiver og gæld. Definitionen tager derimod højde for forskellige for-

brugsmønstre og behov. Det, der udgør finansielt velvære for én forbruger,

kan være utilstrækkeligt i forhold til en anden.

Consumer Financial Protection Bureau: Financial Well-being: The goal of financial education. Januar

2015.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

2/12

Myndigheder, virksomheder og forbrugere har en fælles interesse i og ansvar

for at sikre, at forbrugerne træffer sunde finansielle valg og dermed øger eller

bevarer deres finansielle velvære. En høj grad af finansielt velvære hos for-

brugerne vil sikre dem større økonomisk frihed og gøre dem bedre i stand til

at håndtere økonomiske udsving. Dermed kan finansielt velvære være med

til at understøtte den finansielle stabilitet.

I en markedsøkonomi er udgangspunktet, at de forskellige aktører, herunder

forbrugerne, kan tage vare på sine egne interesser. På mange markeder gæl-

der det, at udbyderen af et produkt ved langt mere om produktet end forbru-

geren. Det kan ødelægge markedet, fordi forbrugeren ikke er i stand til at

vurdere det tilbudte produkt.

Tidligere var udgangspunktet for forbrugerbeskyttelse, at hvis forbrugerne fik

tilstrækkelig information, så ville de træffe fornuftige beslutninger. Erfarin-

gerne med meget og omfangsrig information er dog ikke gode. Eksempelvis

læser de færreste forbrugere de mange siders information. De har i stedet

behov for mere målrettet hjælp.

Nye regler om produktgodkendelse skal fremadrettet sikre, at forbrugere ikke

får tilbudt finansielle produkter, der er uhensigtsmæssige for dem. Det er en

del af Finanstilsynets strategiske mål

”tilsyn i gode tider”

”hensynet til for-

brugere og investorer”

at føre tilsyn med, om de finansielle virksomheder

overholder reglerne om produktgodkendelse, sådan at forbrugerne kun bliver

præsenteret for produkter, der er hensigtsmæssige for dem, dvs. bidrager til

deres finansielle velvære.

Finansielle produkter er komplekse

Mange forbrugere oplever finansielle produkter som komplekse. Forståelse

af produkterne forudsætter viden og færdigheder, som rækker ud over de fle-

stes formåen. På samme måde kræver mange produkter, at forbrugerne for-

holder sig til, hvordan deres liv forventeligt vil forme sig i fremtiden.

Det gælder f.eks. pensioner. Langt de fleste erhvervsaktive danskere har én

eller flere pensionsopsparinger. Udbetalingerne herfra bestemmer, hvornår

pensionisttilværelsen kan begynde, og om den skal leves under gode økono-

miske forhold eller på et skrabet budget. Ikke desto mindre forholder kun få

kommende pensionister sig til deres opsparing, på trods

–

eller måske på

grund af

–

omfattende information fra pensionsselskaberne. Senest har over-

gangen fra en garanteret gennemsnitsrente til markedsrente på mange pen-

sionsopsparinger betydet, at forbrugerne bærer risikoen forbundet med for-

rentning og ændringer i levetider. Ikke desto mindre er kun få forbrugere be-

vidste om denne ændring, der kan få særdeles stor betydning for størrelsen

af deres pensionsudbetalinger og dermed deres muligheder senere i livet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

3/12

Realkredit er en anden finansiel ydelse, som mange danskere stifter bekendt-

skab med på et tidspunkt i deres liv, og som er forbundet med betydelige

omkostninger. Konkurrencerådet har i forbindelse med udarbejdelsen af en

rapport om konkurrencen på realkreditmarkedet

fået foretaget en undersø-

gelse af forbrugernes forståelse af realkreditlån. Det fremgår af rapporten, at

”forbrugerne har svært ved at forstå og sammenligne

de lånedoku-

menter, som de får fra institutterne. Et tilbud om et realkreditlån er et

længere dokument, der er skrevet i et vanskeligt sprog, og hvor der

præsenteres en række komplekse begreber. Fremstillingen af låne-

tilbud varierer på tværs af realkreditinstitutterne, hvilket vanskeliggør

sammenligning. Der er i forbindelse med analysen gennemført kon-

trollerede forsøg, som viser, at det kan fremkalde væsentlig frustra-

tion, når personer bliver bedt om at vælge lånetilbud med afsæt i til-

gængelige lånedokumenter, og at testpersonerne har svært ved at

sammenligne lånetilbuddene og uddrage information fra dokumen-

terne.”

På trods af de ganske omfattende informationskrav er mange finansielle pro-

dukter vanskelige for forbrugerne at forholde sig til. Både fordi produkterne er

komplekse, og fordi de fleste forbrugere kun sjældent indgår aftale om finan-

sielle produkter, og dermed ikke opnår erfaring med at vælge mellem produk-

terne.

Hvad siger adfærdsforskningen om finansielle forbrugere?

Indenfor økonomisk teori har man traditionelt antaget, at forbrugere (og virk-

somheder) handler rationelt. Hvis blot en forbruger er forsynet med tilstræk-

kelig information, vil forbrugeren træffe det valg, der er bedst for vedkom-

mende.

Gennem de senere år er det dog dokumenteret, hvordan forbrugere i mange

sammenhænge har begrænsede ressourcer. Især begrænsede forståelses-

evner og viljestyrke. Det betyder, at forbrugere forsøger at finde ’smutveje’ i

beslutninger, hvis succes herved måles i hvor

let en beslutning er at træffe,

snarere end om

beslutningen er optimal.

I virkelighedens verden gør vi mennesker altså ikke altid det, der vil være

bedst for os. Vi er ikke i stand til at sammenligne selv relativt simple alterna-

tiver, eller vi snydes af den kontekst, et spørgsmål stilles i. Mange af de be-

slutninger, som et menneske træffer i løbet af en dag bliver truffet lynhurtigt

Konkurrencerådet: Konkurrencen på realkreditmarkedet. August 2017.

Konkurrencerådet: Konkurrencen på realkreditmarkedet. August 2017, side 27.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

4/12

på baggrund af følelser snarere end fornuft. Inden for den gren af adfærds-

forskningen, der går under betegnelsen adfærdsøkonomi, kaldes menne-

skers systematiske og forudsigelige afvigelser fra rationalitet for bias.

En række adfærdsvidenskabelige forsøg underbygger den manglende ratio-

nalitet i mange forbrugeres valg. I et forsøg blev kunder ved køb af et bestemt

produkt tilbudt enten en rabat eller et gavekort på samme beløb. Langt de

fleste kunder valgte gavekortet fremfor rabatten, selvom gevinsten var præcis

den samme, og gavekortet endda begrænsede kundernes valg af butik. Kun-

derne kunne derimod i sagens natur frit disponere over det sparede beløb fra

rabatten, men følte antageligt en større gevinst ved at få et gavekort end ved

at få en rabat

Adfærdsforskningen viser generelt, at finansielle forbrugere:



har vanskeligt ved at tænke abstrakt og forstå uhåndgribelige produk-

ter, f.eks. finansielle ydelser

kan have svært ved at identificere deres egne finansielle behov og

matche dem med finansielle produkter

har en række bias, som gør det vanskeligt for dem at agere hensigts-

mæssigt og træffe rationelle valg

af natur er optimistiske og generelt overvurderer deres fremtidige øko-

nomiske formåen eller undervurderer deres fremtidige behov

ikke er interesserede i omfattende information om produkter, men fo-

retrækker simple tips og tricks, der kan lette deres hverdag.

Observationerne ses på tværs af køn, alder, indkomst og uddannelse. Selvom

nogle forbrugere opfører sig mere fornuftigt end andre, så kan ingen sige sig

fri for i et eller andet omfang at være påvirket af ovennævnte bias.

I et andet forsøg, udført i USA,

”Save More Tomorrow: Using Behavioral

Eco-

nomics to Increase Employee Saving”

, tog forskerne udgangspunkt i, at

mange arbejdstagere sparer mindre op til pension end de burde i forhold til at

udjævne deres forbrug over hele livet. Forskerne undersøgte, om man kunne

designe et pensionsprodukt, der kunne hjælpe folk til at spare mere op ved at

tage højde for adfærdsindsigter. Forsøget tog udgangspunkt i, at forbrugere

ofte er påvirket af:



begrænset rationalitet

en oplevelse af, at et tab gør dobbelt så ondt, som en gevinst gør godt

Se f.eks. Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein: Nudge (2008) og Daniel Kahnemann: Thinking,

https://www.djoefbladet.dk/artikler/2016/10/nudging-er-trumf.aspx

Richard H. Thaler og Shlomo Benartzi: Save More Tomorrow: Using Behavioral Economics to In-

Fast and Slow (2011).

crease Employee Saving. Journal of Political Economy, 2004, vol. 112, no. 1, pt. 2.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

5/12



pengeillusion (samme beløb vurderes som værende af forskellig stør-

relse afhængig af konteksten)

tidshorisont

manglende selvkontrol (beslutning om opsparing fraviges til fordel for

forbrug nu og her)

overspringshandlinger, der resulterer i, at forbrugeren intet foretager

sig i forhold til hovedhandlingen.

Forsøget blev designet sådan, at deltagerne ikke oplevede et tab ved at øge

deres pensionsindbetalinger, idet fremtidige lønstigninger ville gå til at øge

indbetalingerne. Desuden skulle deltagerne ikke foretage sig yderligere, når

de først havde sagt ja til at medvirke i pensionsprogrammet.

Størstedelen af forsøgsdeltagerne valgte at medvirke, og forsøget resulterede

i betragteligt højere pensionsindbetalinger fra deltagerne sammenlignet med

deres tidligere indbetalinger. Dette skete vel at mærke uden, at deltagerne

oplevede tab i form af reducerede forbrugsmuligheder i forhold til deres ud-

gangspunkt.

Forsøget er et godt eksempel på, hvordan adfærdsindsigter, hvis de indtæn-

kes i forbrugerrettede finansielle produkter, kan bidrage til øget finansielt vel-

være, fordi forbrugerne hjælpes til at overkomme bias og træffe hensigtsmæs-

sige valg.

I Danmark er langt de fleste arbejdstagere allerede omfattet af en arbejds-

markedspensionsordning, og dermed er beslutningen om pension truffet på

forhånd. På mange andre områder kan der dog være gevinster at hente for

både forbrugere, virksomheder og samfundet som helhed ved at hjælpe for-

brugerne til at træffe beslutninger, der øger deres finansielle velvære.

Hvorfor beskæftige sig med finansielt velvære?

Finanstilsynet mener, at det er vigtigt at understøtte forbrugernes finansielle

velvære. Et ringe finansielt velvære kan påvirke trivslen negativt, medføre for-

ringet livskvalitet og reducere forbrugernes muligheder i livet

. Hvis tilstræk-

keligt mange forbrugeres finansielle velvære forringes, kan det desuden ud-

gøre en samfundsøkonomisk risiko. Et dårligt finansielt velvære forringer end-

videre forbrugernes mobilitet og forhandlingsstyrke på de finansielle marke-

der, hvilket kan svække konkurrencen mellem aktørerne på markederne.

For langt de fleste finansielle virksomheder er der også god ræson i at under-

støtte forbrugernes finansielle velvære. Forbrugere med et godt finansielt vel-

Forbrugerrådet Tænk: Ungdomsliv på kredit. 2015. Side 88-90.

Penge- og Pensionspanelet: Initiativer for gældsatte. 2011. Side 23.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

6/12

være vil

typisk have ”orden i økonomien” og

være i stand til at afdrage plan-

mæssigt, spare op eller investere. Dermed mindskes de finansielle virksom-

heders risiko for at måtte tage tab på kunderne.

Endelig er det selvsagt i forbrugernes interesse at opnå og bevare et finansielt

velvære.

Et paradigmeskifte i forbrugerreguleringen

Selvom finansielle produkter er komplekse, skal forbrugere navigere i dem,

hvis de ønsker at låne penge til f.eks. bil eller fast ejendom, vil investere eller

spare op til pensionen.

Forbrugerregulering og anden lovgivning har derfor hidtil sigtet mod at for-

pligte de finansielle virksomheder til at præsentere forbrugeren for den infor-

mation, der er nødvendig for og tilstrækkelig til, at forbrugeren kan træffe et

oplyst og rationelt valg. Det har dog medført, hvad mange forbrugere opfatter

som

information overload

i form af stakkevis af dokumenter.

Af regeringens forbrugerpolitiske strategi

”Forbruger i en digital verden”

fra

maj 2018 fremgår det, at

”ny viden om forbrugeradfærd [viser], at de store

mængder information ikke altid virker efter hensigten. For eksempel sætter

tre ud af fire forbrugere mellem 18 og 49 år flueben ved handelsbetingelser

på nettet uden at have læst dem.”

En undersøgelse fra EU-Kommissionen og

University of Amsterdam

fra 2016

viser tilsvarende, at kun mellem ca. 10 og 25 pct. læser eller skimmer han-

delsbetingelserne i forbindelse med køb på internettet. Færrest orienterer sig,

når de kan acceptere betingelserne ved at sætte flueben uden at læse dem,

mens flere læser eller skimmer, når det er påkrævet at scrolle betingelserne

igennem, før man kan give accept af disse

Eksemplerne viser behovet for at nytænke både virksomheders og myndig-

heders tilgang til at sætte forbrugere i stand til at træffe gode valg.

I regeringens forbrugerpolitiske strategi fremsættes på baggrund af den nye

viden om forbrugernes faktiske adfærd tre principper for, hvordan regulering

fremover bør udformes:



Forbrugerrettet regulering bør understøtte simpel og handlingsanvi-

sende forbrugerinformation.

Regeringen: Forbruger i en digital verden

–

Regeringens forbrugerpolitiske strategi. Maj 2018. Side

Elshout M. et al (2016): Study on

consumers’ attitudes towards terms

and conditions (T&CS). Side

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

7/12



Forbrugerrettet regulering bør understøtte, at forbrugerrettet informa-

tion præsenteres på rette tidspunkt i forbrugernes beslutningsproces.

Forbrugerrettet regulering bør baseres på den bedst tilgængelige vi-

den om forbrugeradfærd

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forlængelse af strategien lanceret

en hjemmeside, som uddyber de tre principper. Hjemmesiden indeholder des-

uden eksempler på forbrugerrettet regulering baseret på adfærdsprincip-

perne

Regeringen lægger altså op til, at den viden, som forskere har tilvejebragt om

menneskelig adfærd, i langt højere grad inddrages for at styrke forbrugernes

muligheder for at træffe de mest hensigtsmæssige valg.

I praksis kan det f.eks. medføre, at kravene til information om finansielle pro-

dukter ændres eller suppleres med et krav om, at den væsentligste informa-

tion skal stå først, og at den skal kunne stå alene. Det kan også medføre et

skærpet rådgiveransvar i forhold til komplekse eller risikable produkter, og

man kan tænke sig, at den betænkningsperiode, der kendes fra kviklånspro-

dukter, udbredes til at omfatte yderligere låneprodukter.

Endelig kan man forestille sig, at en forbrugerrettet regulering baseret på vi-

den om forbrugeradfærd i højere grad end i dag vil forbyde eller begrænse

adgangen til produkter, der (for nogle forbrugere) kan være uhensigtsmæs-

sige, fremfor at forsøge at mindske brugen gennem information. Dette i er-

kendelse af, at information ikke er tilstrækkeligt.

Generelt kan en implikation af adfærdsindsigterne være reducerede oplys-

ningskrav i forbindelse med finansielle produkter. Det er ofte ikke de mange

sider med information eller beregningen af ÅOP, der afholder en forbruger fra

f.eks. at optage et dyrt lån, som forbrugeren ikke burde optage. Til gengæld

må man forvente tiltag, der sigter mod at beskytte forbrugeren i situationer,

hvor en uhensigtsmæssig adfærd kan have negative konsekvenser for ved-

kommende.

Kreditaftalelovens § 7 c er et eksempel på dette. Bestemmelsen forpligter en

kreditgiver til at vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldest-

gørende oplysninger, inden der indgås en kreditaftale. Selvom det ikke frem-

går udtrykkeligt af bestemmelsen, at kreditgiver ikke må indgå en kreditaftale,

hvis kreditværdighedsvurderingen viser, at forbrugeren ikke vil være i stand

til at betale de forudsatte afdrag, så vil det være i strid med forpligtelsen til at

Regeringen: Forbruger i en digital verden

–

Regeringens forbrugerpolitiske strategi. Maj 2018. Side

www.adfaerdsprincipper.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

8/12

drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god

praksis for virksomhedsområdet at indgå låneaftaler i sådanne situationer.

Med bestemmelsen er det ikke alene op til forbrugeren, der måske ser for

positivt på fremtiden eller glemmer faste udgifter, at vurdere, om han eller hun

skal optage et lån. Kreditgiveren har en lovmæssig forpligtelse til at handle i

tråd med forbrugerens finansielle velvære.

Nye regler om pligt til at have processer for udvikling af finansielle

produkter (POG)

Nye regler fra EU om virksomheders pligt til at have processer for udvikling af

nye finansielle produkter (product

oversight and governance,

POG)

er et

eksempel på konkret lovgivning, der i højere grad pålægger virksomheder at

tænke på forbrugernes bedste

–

forbrugernes finansielle velvære

–

og at ind-

tænke det i udviklingen og markedsføringen af deres produkter.

EU-reglerne om produktgodkendelsesprocedurer pålægger finansielle virk-

somheder en række handlinger i forbindelse med udvikling af nye og ændring

af eksisterende produkter. Handlingerne skal sikre, at forbrugernes interes-

ser, mål og karakteristika inddrages med henblik på at forhindre eventuel

skade for forbrugerne og minimere interessekonflikter. Virksomhederne skal

bl.a. etablere, gennemføre og revidere effektive produktgodkendelsesproce-

durer, der sikrer, at virksomhederne:



afgrænser en relevant målgruppe for et givent produkt

–

og identifice-

rer de forbrugere, som produktet ikke vil være relevant for

sikrer, at produktet er hensigtsmæssigt for den relevante målgruppes

interesser, formål og karakteristika

tester produktet for at vurdere, hvordan det vil påvirke forbrugerne i

en række scenarier

løbende overvåger markedsførte produkter for at sikre, at et givent

produkt fortsat er hensigtsmæssigt for den relevante målgruppe

udvælger distributionskanaler, der er hensigtsmæssige for den iden-

tificerede målgruppe, og sikrer, at distributører har den fornødne vi-

den, ekspertise og kapacitet til at markedsføre produktet korrekt.

Krav om produkttilsyn findes for forsikringsprodukter i IDD, for investeringsområdet i MiFID II-

direktivet, og for detailbankprodukter i EBA’s retningslinjer for produktudviklings-

og produktstyrings-

processer. I medfør af Lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 4, er der i dag udstedt niveau 2-regler

via to bekendtgørelser om produktgodkendelses-procedurer for henholdsvis investeringsselskaber

(MiFID II-regler) samt penge- og realkreditinstitutter (EBA-regler), og begge regelsæt trådte i kraft den

3. januar 2018. Niveau 2-reglerne for forsikringsselskaber kom i form af en forordning af 21. september

2017, og der er derfor ikke udstedt nationale regler på dette område.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

9/12

Reglerne betyder, at det fremover ikke alene vil være op til forbrugerne at

vælge det produkt, der passer bedst til deres behov

–

et valg, som det kan

være svært for forbrugeren at træffe. Virksomhederne får også et ansvar for

at matche forbruger og produkt bedst muligt og ikke mindst for at undlade at

sælge et produkt til en forbruger, for hvem produktet ikke vil være hensigts-

mæssigt.

Reglerne indebærer en forbedret forbrugerbeskyttelse i erkendelse af, at for-

brugerne ikke nødvendigvis kan gennemskue finansielle produkter, kan fore-

tage en sammenligning af forskellige produkter eller er opmærksomme på at

reagere på forandringer i samfundsøkonomien.

Med reglerne følger et øget ansvar til de finansielle virksomheder. Vurderin-

gen af, om et produkt er

hensigtsmæssigt

for en forbruger, kan indebære et

vist skøn, og en del produkter kan tænkes at befinde sig i en gråzone. Nogle

produkter vil dog på forhånd kunne karakteriseres som uhensigtsmæssige.

Eksempelvis kan et låneprodukt, der er baseret på, at en betydelig del af kun-

derne ikke kan betale lånet tilbage eller afdrage indenfor de fastsatte frister,

ikke karakteriseres som hensigtsmæssigt for en forbruger. Det samme kan

gøre sig gældende for produkter, der er bedst, når der er medvind i samfunds-

økonomien, såsom afdragsfrie lån eller meget spekulative investeringspro-

dukter. Binære optioner

er et eksempel på et produkt, der næppe ville klare

sig gennem en produktgodkendelsesproces. Inden binære optioner blev for-

budt, blev de markedsført som et investeringsprodukt. Der var dog reelt tale

om et spil, som forbrugeren stort set ikke kunne vinde.

Implementering og efterlevelse af reglerne om produktgodkendelse vil i

mange tilfælde være sund fornuft. I bund og grund må man som finansiel

virksomhed spørge sig selv, om man ville anbefale ethvert af sine produkter

til eksempelvis nære familiemedlemmer.

Hvordan kan adfærdsindsigter spille en rolle i produktudvikling?

Finansielle virksomheder kan med fordel konsultere adfærdsindsigter, når de

designer og markedsfører nye produkter. Et meget omfattende informations-

materiale kan f.eks. suppleres med en kort og klar fremstilling af de vigtigste,

påkrævede informationer, som hjælper forbrugeren til at forstå disse.

Flere virksomheder har allerede udviklet og markedsført produkter, der hjæl-

per forbrugerne med at overkomme nogle af de nævnte bias. Et eksempel på

dette er budgetkonti, som de fleste pengeinstitutter tilbyder deres kunder. En

Binære optioner er et væddemål på, om f.eks. en valuta enten stiger eller falder i kurs indenfor et

givent tidsrum. Gætter man forkert i forhold til, hvilken vej kursen går, vil man typisk tabe alle de

penge, man har satset. Omvendt vil man sædvanligvis kun få en gevinst på 75-80 pct., hvis man

gætter rigtigt. Produktets natur gør det på den måde næsten umuligt at opnå en gevinst på langt sigt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

10/12

budgetkonto hjælper forbrugeren med at sætte penge til side, så der altid er

penge nok til at betale regninger, når de kommer. Et andet eksempel er Be-

talingsservice, der sørger for, at tilmeldte regninger automatisk bliver betalt.

Hermed undgår den glemsomme forbruger at komme til at betale rykkere.

Danske Banks investeringsprodukt June har reduceret nogle af de barrierer,

der kan være for almindelige forbrugere i forhold til at investere. Med June

kan forbrugere investere selv små beløb og oprette faste månedlige overførs-

ler til investeringskontoen.

Betalingstjenestedirektivet, PSD2, der trådte i kraft den 1. januar 2018, åbner

for nye forretningsmodeller. Appen Spiir er et eksempel på et produkt, der

tilbyder brugerne et overblik over deres forbrug og gør opmærksom på billi-

gere alternativer til faste udgifter, dog ikke nødvendigvis det billigste alterna-

tiv.

Spiir er dermed også et eksempel på, hvilken balancegang det kan være at

anvende adfærdsindsigter, idet de også kan bruges til andre formål end at

øge forbrugernes finansielle velvære, eksempelvis at nå kommercielle mål,

der ikke nødvendigvis resulterer det størst mulige finansielle velvære for for-

brugerne.

Betalingsservice kan, hvis forbrugeren ikke er opmærksom på (eller gøres

opmærksom på), hvilke regninger der er tilmeldt, føre til, at forbrugeren må-

ned efter måned betaler for produkter og services, som vedkommende ikke

får brugt eller ikke længere har brug for.

En kassekredit, der som udgangspunkt kan hjælpe forbrugeren med at over-

komme kortvarige likviditetsproblemer, kan blive en dyr fornøjelse, hvis kre-

ditten udnyttes og består måned efter måned, uden at forbrugeren afdrager

på lånet.

Eksemplerne illustrerer det dilemma, der kan opstå, når forbrugere og virk-

somheders interesser ikke er sammenfaldende. Udfordringen er her at for-

pligte virksomhederne til at lade forbrugernes finansielle velvære spille en vig-

tig rolle. Dette vil reglerne om produktgodkendelse fremadrettet gøre.

Reglerne om produktgodkendelse og afgrænsning af en målgruppe skal ses

i sammenhæng med forpligtelsen til at udføre en egnethedstest ved investe-

ringsrådgivning og porteføljepleje, der blev indført med MiFID i 2007, og med

de krav- og behovstest ved forsikringsydelser, der følger af forsikringsdirekti-

vet fra den 1. oktober 2018. Begge er eksempler på bestemmelser, der for-

pligter de finansielle virksomheder til at overveje, om et givent produkt er eg-

net og nødvendigt for forbrugeren

–

og altså ikke kun, om forbrugeren er i

målgruppen for produktet. Der er dermed allerede på europæisk plan taget

lovgivningsmæssige skridt til at sikre et hensigtsmæssigt match mellem for-

bruger og produkt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

11/12

Finanstilsynets tilsyn med de nye regler om produktgodkendelse

(POG)

Finanstilsynet skal føre tilsyn med reglerne om produktgodkendelse. Finans-

tilsynet vil i høj grad se på, om de finansielle virksomheder tilbyder produkter,

der er hensigtsmæssige for forbrugerne, fremfor at bede virksomhederne re-

degøre for, om de har udarbejdet forretningsgange for produktgodkendelses-

procedurer. Dermed vil tilsynet med reglerne være effektorienteret mere end

det vil være formalistisk.

Dette fritager selvfølgelig ikke finansielle virksomheder fra at udarbejde og

efterleve forretningsgange for produktgodkendelsesprocedurer. Virksomhe-

der under tilsyn må være klar til at fremlægge bl.a. deres målgruppeafdæk-

ning, resultater af produkttest og til at redegøre for deres valg af distributions-

kanaler.

Hvis virksomhederne efterlever produktgodkendelsesreglerne, vil forbrugerne

kun blive tilbudt produkter, der er hensigtsmæssige for dem. Virksomheder-

nes markedsføring, salg og distribution vil dermed afspejle, om de efterlever

produktgodkendelsesreglerne.

Selvom tilsynet med produktgodkendelsesprocedurer vil være en integreret

del af Finanstilsynets tilsyn, udelukker det dog ikke, at Finanstilsynet vil fore-

tage undersøgelser, der alene relaterer sig til overholdelsen af produktgod-

kendelsesreglerne.

Ved siden af reglerne om produktgodkendelsesprocedurer gælder fortsat den

generelle god skik-forpligtelse for de finansielle virksomheder til at handle re-

deligt og loyalt overfor deres kunder. Denne forpligtelse indebærer blandt me-

get andet også en overordnet pligt til at sikre, at virksomhedernes produkter

er tidssvarende og relevante for kunderne. Er det ikke tilfældet, bør virksom-

hederne tilpasse produkterne eller oplyse kunderne om de ændrede forhold

og deres indvirkning på produkterne.

Med adfærdsindsigterne in mente bør en sådan oplysning være simpel og

handlingsanvisende og bør præsenteres for forbrugeren på det rette tidspunkt

i forhold til forbrugerens beslutningsproces.

Formålet med reglerne om produktgodkendelsesprocedurer er at placere

hensynet til kunden på lige fod med de forretningsmæssige hensyn i produkt-

udviklingsprocessen. Virksomhederne bør altid have fokus på, at deres pro-

dukter er tilpasset kundernes behov og med tanke på kundernes finansielle

velvære. Finanstilsynet opfordrer virksomhederne til at sikre, at inddragelsen

af kundevinklen i produktudviklingen også sker i et større perspektiv, således

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 196: Diskussionspapir fra Finanstilsynet om adfærdsindsigter på det finansielle område

12/12

at det sikres, at udvikling af nye produkter ikke sker på bekostning af eksiste-

rende kunder.

Fokus på kundernes behov og på at skabe størst mulig værdi for kunderne vil

være til gavn for virksomheden selv, for de finansielle forbrugere og for sam-

fundet som helhed. Finanskrisen afslørede, hvor risikabelt det er, hvis dårlige

produkter eller ringe salgspraksis kommer til at præge et marked. I Storbri-

tannien og en række andre europæiske lande har banker og forsikringssel-

skaber måttet betale en høj pris for at have solgt tilbagebetalingsforsikringer

på en urimelig måde og uden at matche kundernes behov.

Hensigten med reglerne om produktgodkendelse, nemlig at sikre, at forbru-

gerne kun tilbydes produkter, der er hensigtsmæssige for dem, er i overens-

stemmelse med Finanstilsynets strategiske mål

”tilsyn i gode tider”

”hen-

synet til forbrugere og investorer”.

Ved at holde øje med, om forbrugerne alli-

gevel får tilbudt produkter, der ikke er hensigtsmæssige for dem, kan udbre-

delsen af produkter, der på kortere eller længere sigt kan udgøre en risiko for

forbrugerne

–

og måske for samfundsøkonomien

–

forhåbentlig stoppes i tide.

Afslutning

Det er Finanstilsynets mål og formodning, at fortsat fokus på at styrke forbru-

gernes finansielle forståelse og øget fokus på forbrugernes finansielle vel-

være hos både myndigheder og finansielle virksomheder vil bane vejen for et

mere hensigtsmæssigt match mellem forbrugere og finansielle produkter. Ar-

bejdet for større finansielt velvære må tage højde for de bias og den irratio-

nalitet, der kendetegner de fleste forbrugere.

Sideløbende hermed kan bestemmelserne om

product intervention

i MiFIR

naturligvis fortsat finde anvendelse, eller politisk indgriben kan finde sted, hvis

et produkt vurderes at være uacceptabelt, eller hvis udbredelsen af et produkt

ønskes begrænset.

Finanstilsynet vil følge op på, om de finansielle virksomheder indtænker for-

brugernes finansielle velvære. Det vil dels ske gennem tilsynet med produkt-

godkendelsesreglerne, i Finanstilsynets forbrugerinformation og i lovgivnings-

arbejdet, dels gennem dialog med virksomhederne.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, artikel 40-42.