Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 190
Offentligt
2032969_0001.png
Til
Erhvervsstyrelsen
Dokumenttype
Miljørapport
Dato
Februar 2019
BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG
TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
MILJØRAPPORT
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER. MILJØRAPPORT.
BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG
TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
MILJØRAPPORT
Projektnavn
Projektnr.
Modtager
Version
Dato
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
Miljøvurdering af bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til
opstilling af vindmøller
1100036087
Erhvervsstyrelsen
5
27-02-2019
MJK, BW, STHA, AAJ, KAIT, Rambøll, samt OTH og ELM, Aarhus Universitet
KAIT
MJK
Dokumenttype
Miljørapport
Doc ID 1100036087-1845834446-4
1/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0003.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER. MILJØRAPPORT.
INDHOLD
1.
2.
Indledning
3
Ikke-teknisk resumé
4
Landskab
7
Befolkning
11
Biologisk mangfoldighed
12
Kulturarv
15
Bekendtgørelse om planlægning
for og tilladelse til opstilling af
vindmøller
17
Den gældende bekendtgørelse
17
Forslag til ændret bekendtgørelse 17
Potentielle arealer for planlægning
af vindmøller
17
Miljøvurderingens afgrænsning
og indhold
20
Miljøvurderingens omfang
20
Afgrænsning
20
Definition af
miljøvurderingsscenarie
20
Overordnet metode
21
Alternativer
23
Forholdet til anden lovgivning,
planlægning samt
miljøbeskyttelsesmål
24
Landskab
27
Metodebeskrivelse
27
7.
3.
4.
8.
5.
9.
6.
10.
Miljøvurdering af eksisterende
bekendtgørelse
Miljøvurdering af ændring af
bekendtgørelsen
Afværgeforanstaltninger og
overvågning
Befolkning
Metodebeskrivelse
Miljøvurdering af eksisterende
bekendtgørelse
Miljøvurdering af ændring af
bekendtgørelsen
Afværgeforanstaltninger og
overvågning
Biologisk mangfoldighed
Metodebeskrivelse
Miljøvurdering af eksisterende
bekendtgørelse
Miljøvurdering af ændring af
bekendtgørelsen
Afværgeforanstaltninger og
overvågning
Kulturarv
Metodebeskrivelse
Miljøvurdering af eksisterende
bekendtgørelse
Miljøvurdering af ændring af
bekendtgørelsen
Afværgeforanstaltninger og
overvågning
Referencer
35
47
53
54
54
54
58
59
60
60
61
64
67
68
68
68
68
68
69
Doc ID 1100036087-1845834446-4
2/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
1.
INDLEDNING
I denne miljørapport bliver bekendtgørelse om planlægning for og
tilladelse til opstilling af vindmøller miljøvurderet. Det indebærer, at
der gennemføres en vurdering af de indvirkninger, bekendtgørelsen
må forventes at have på miljøet.
Miljøvurderingen gennemføres efter reglerne i lov om miljøvurdering
af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) /1/.
I rapporten miljøvurderes den gældende bekendtgørelse om
planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller /2/ fra 2014
samt forslag til revideret bekendtgørelse med samme navn. Den
reviderede bekendtgørelse omfatter den ændring, at den nuværende
totalhøjde for vindmøller på 150 m ophæves, således at det bliver op
til kommunerne at afgøre højde på vindmøllerne i de konkrete
projekter. Bekendtgørelsen omfatter alene vindmøller på land.
Af energiaftalen fra den 29. juni 2018 fremgår det, at kommunerne
fremadrettet skal kunne planlægge for tidssvarende vindmøller på
land. Samtidig er det forventningen, at antallet af vindmøller på land
reduceres fra ca. 4.300 vindmøller til 1.850 vindmøller i 2030.
Energiaftalen medfører bl.a. at det fremover bliver op til de enkelte
kommuner at afgøre højden på de enkelte vindmøller på konkrete
steder og planlægge herfor.
Erhvervsministeren vil derfor revidere bekendtgørelse om
planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ved at ophæve
højdebegrænsningen i § 2, stk. 2, således at det bliver op til
kommunerne af afgøre højden.
Denne miljørapport er udarbejdet af Rambøll. Aarhus Universitet,
Institut for Bioscience – Faunaøkologi, har udarbejdet Afsnit 8.
Biologisk mangfoldighed.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
3/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
2.
IKKE-TEKNISK RESUMÉ
Denne miljørapport omfatter en miljøvurdering af den gældende
bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller
(BEK nr. 1590 af 10/12/2014), samt en ændret
bekendtgørelse med samme navn.
Af energiaftalen fra den 29. juni 2018 fremgår det, at kommunerne
fremadrettet skal kunne planlægge for tidssvarende vindmøller på
land. Ændringen af bekendtgørelsen består i at ophæve den
eksisterende grænse for vindmøllers totalhøjde på 150 m. Med
ophævelsen bliver det op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor
høje vindmøller konkrete steder i landet, må være. Det forventes, at
antallet af vindmøller på land reduceres fra ca. 4.300 vindmøller til
1.850 vindmøller i 2030.
Miljøvurderingen gennemføres efter reglerne i lov om miljøvurdering
af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1225
af 25/10/2018), og bekendtgørelsen miljøvurderes efter regler for
miljøvurdering af planer og programmer.
Idet bekendtgørelsen sætter rammer for planlægningen på et
overordnet niveau, er miljøvurderingen gennemført på et tilsvarende
niveau. En vurdering af den konkrete påvirkning kan først ske i
forbindelse med miljøvurdering af et aktuelt vindmølleprojekt.
Miljøvurderingens afgrænsning
Inden miljørapporten er udarbejdet, er det blevet afgrænset hvilke
emner, der vurderes at kunne blive påvirket væsentligt af den
eksisterende og den ændrede bekendtgørelse. De afgrænsede
miljøemner omfatter:
Landskab – landskab, herunder kystlandskab, visuelle
effekter og belysning
Befolkning – visuelle gener, skyggeeffekter og rekreative
forhold
Biologisk mangfoldighed – fugle og flagermus
Kulturarv – kirker og disses omgivelser
Rapportens overordnede konklusion for både den eksisternde
bekendtgørelse, med mulighed for vindmøller op til 150 meter, og
ændringen, hvor højdebegrænsningen ophæves, er at store
vindmøller er synlige og markante i landskabet.
Det forventes at tre 150 meter høje vindmøller effektmæssigt vil
kunne erstattes af én 250 meter høj vindmølle.
Selvom det forventes, at der på sigt vil være færre vindmøller på
landsplan end i dag, vurderes det, at vindmøller højere end 150
meter vil kunne give en større påvirkning af landskab, kulturarv og
befolkning i form af visuelle gener i de områder, hvor større
vindmøller bliver opstillet. Vindmøller kan i dag påvirke fugle og
flagermus, og der er risiko for, at højere vindmøller kan øge denne
påvirkning. Graden af påvirkning afhænger for alle parametre af
vindmøllernes placering, og det er derfor vigtigt, at kommunerne
fortsat tager højde for dette i deres videre planlægning for
vindmøller.
Af hensyn til landskab og befolkning bør kommuner:
-
Udpege potentielle vindmøllerområder uden for landskaber
med væsentlige landskabs- og kulturinteresser.
-
Vurdere påvirkningen af de udpegede interesseområder også
ved placering af vindmøller uden for områderne.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
4/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
-
Arbejde med sårbarhedsvurderinger baseret på
landskabsanalyser, så kun de mest robuste landskaber
anvendes til vindmøller.
Af hensyn til fugle og flagermus bør kommuner
-
Sikre øget afstand til vigtige levesteder for fugle.
-
Undlade at opstille vindmøller i og nær vigtige levesteder, for
fugle og flagermus (skove, søer, vandløb, fjorde, vådområder
og mosaiklandskaber) samt i deres trækruter.
-
Undgå risiko for kumulative påvirkninger af fugle og
flagermus fra vindmøller ved hensigtsmæssig placering af
vindmøller.
Af hensyn til kulturarv bør kommuner:
-
Sikre, at vindmølleområder placeres uden for udpegede
kirkeomgivelser og at der generelt tages hensyn til den
visuelle fjernvirkning i forhold til kirker.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
5/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0007.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Miljøvurderingsscenarie
Hvis ændringen af bekendtgørelsen træder i kraft, vil der ikke
længere være en øvre grænse for vindmøllers højde. I miljørapporten
benyttes vindmøller med en maksimalhøjde på 250 meter til at
sammenligne miljøpåvirkningen med vindmøller, som i dag må være
op til 150 meter høje. Der tages dog i miljøvurderingen højde for, at
det med ændringen af bekendtgørelsen også er tilladt at opstille
vindmøller højere end 250 meter.
Potentielle arealer for planlægning af vindmøller
Der er gennemført en GIS-analyse af hvor store arealer, der
potentielt er til rådighed for planlægning for vindmøller, når arealerne
alene afgrænses i forhold nabobeboelse, at der mindst skal være fire
gange 150 m til nærmeste bolig.
Da der jf. gældende lovgivning og forvaltningspraksis ikke kan
opstilles vindmøller i fredede områder, Natura 2000 områder og
fredskov er potentielle arealer, hvor disse områder er trukket fra,
også angivet.
Tabel 2-1. Potentielt areal til opstilling af vindmøller på hhv. 150 og 250 m
højde. Afrundede tal.
Vindmølle-
højde
150 meter
250 meter
Potentielt areal
km
2
Potentielt areal ekskl.
fredede områder, Natura
2000 og fredskov, km
2
1.485
200
3.990
1.240
GIS-analysen indikerer, at arealet til opstilling af vindmøller falder i
takt med en øget vindmøllehøjde.
Alternativer
Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse
om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ikke
overvejet alternativer til forslaget til den ændrede bekendtgørelse.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
6/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0008.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Landskab
Vindmølledimensioner
Figur 2-1 viser vindmøller på 250 og 150 meter sammenlignet med
referencehøjder på andre bygninger og anlæg.
Figur 2-2. Eksempel på vindmølledimensioner på 150 og 250 meters totalhøjde set i relation til større strukturer i landskabet. Yderst til højre ses en
klassisk landsbykirke.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
7/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
2.2.1
Miljøvurdering af eksisterende bekendtgørelse
Påvirkning af landskab
Generelle landskabspåvirkninger
Opstilling af vindmøller medfører landskabelige påvirkninger når et
teknisk element tilføjes landskabet. Påvirknings omfang afhænger af
landskabets karakter og sårbarhed samt vindmøllernes størrelse,
antal og udseende. Landskabets sårbarhed afhænger således af
samspillet imellem vindmøllen og det konkrete landskab.
Møllevingernes bevægelse har også betydning for den visuelle på-
virkning, idet elementer i bevægelse generelt er mere synlige end
elementer der står stille. Møllevingernes rotation kan derfor resultere
i en mere urolig visuel oplevelse af landskabet, end hvis der ikke stod
vindmøller.
Generelt er landskaber, der allerede er præget af
tekniske anlæg, mindre sårbare over for opstilling af store
vindmøller.
I vurderingen af landskabspåvirkninger, er der taget udgangspunkt i
fire landskabstyper:
Kystlandskaber, som generelt har høj sårbarhed over for
placering af store vindmøller. Særligt er kystlandskaber i lille
skala sårbare, mens meget brede og flade kystlandskaber
bedre kan rumme store vindmøller.
Slettelandskaber er karakteriseret ved store åbne og
langstrakte landskaber. Landskaberne har ofte en stor skala
og kan som udgangspunkt godt rumme store vindmøller.
Morænelandskaberne er ofte kuperede, eller storbakkede, og
der kan lokalt være markante terrænformer. Generelt er
morænelandskaber i lille skala sårbare overfor opstilling af
store vindmøller. Storbakkede landskaber kan ofte være
mindre sårbare over for opstilling af store vindmøller, og her
kan terrænet være medvirkende til at skjule dele af
vindmøllerne.
Overgangslandskaber er de landskaber, der ligger på
grænsen imellem to forskellige landskabstyper.
Landskabernes værdi og sårbarhed afhænger af hvilke land-
skabstyper der mødes, og hvorfra vindmøllerne opleves.
Belysning
Belysningen øger synligheden af vindmøllerne. Gener fra belysning
påvirker primært de naboer, trafikanter og andre, der opholder sig
eller færdes i nærområdet. Afhængigt af vindmøllernes placering i
landskabet, landskabstype samt vejrlig kan belysningen også
medføre gener på længere afstand. Såfremt der anvendes blinkende
belysning, vil generne blive forøget.
Opstillingsmønster
Ifølge bekendtgørelsen skal vindmøller i grupper placeres i et let
opfatteligt geometrisk mønster. Ved denne placering bliver den
landskabelige påvirkning generelt mindre, da et let opfatteligt
mønster ofte giver et mere roligt visuelt indtryk sammenlignet med
vindmøller, der er mere tilfældigt placeret i landskabet.
Bekendtgørelsen sikrer derved, at den visuelle påvirkning begrænses,
som følge af kravet om hensyntagen til vindmøllerne indbyrdes
placering. Paragraffen om dette ændres ikke med den ændrede
bekendtgørelse.
Kumulative effekter
Ifølge bekendtgørelsen skal der ved planlægning for vindmøller
mindre end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte
vindmøller redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet. Her
skal
der ses på, om der kan skabes en velfungerende æstetisk
sammenhæng mellem møllegrupperne og landskabet. For at være i
Doc ID 1100036087-1845834446-4
8/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0010.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
overensstemmelse med bekendtgørelsen skal den landskabelige
påvirkning være ubetænkelig.
Paragraffen om dette vurderes at kunne medføre en positiv effekt på
landskabet, da den fordrer, at kommuner i forbindelse med
planlægning redegør for de landskabelige effekter ved samspil med
andre vindmøller. Paragraffen ændres ikke i den ændrede
bekendtgørelse.
Påvirkning af naboer
Afstand til nabobeboelse
Vindmøller må opstilles i en afstand af fire gange totalhøjden fra
nabobeboelse. Det vil sige, at en 150 meter høj vindmølle minimum
skal placeres 600 meter fra nærmeste beboelse som illustreret på
Figur 2-3.
Kravet om fire gange vindmøllernes højde betyder ikke, at de visuelle
påvirkninger fjernes, men at vindmøllerne virker mindre dominerende
set fra den enkelte ejendom, og at der er bedre mulighed for
afskærmende terræn eller beplantning imellem boligerne og
vindmøllerne, sammenlignet med en situation uden afstandskravet.
Paragraffen har dermed en positiv effekt i forhold til de visuelle
påvirkninger set fra nærmeste nabo.
Figur 2-3. Afstand til nabobeboelse til vindmøller på henholdsvis 150 og 250 højde. Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 3 må der ikke gives tilladelse efter planloven til
vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. De hvide linjer nederst i figuren viser denne afstand.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
9/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
2.2.2 Miljøvurdering af ændring af bekendtgørelsen
Påvirkning på landskab
Generelle landskabspåvirkninger
På landsplan vil der være områder, hvor vindmøller fjernes, som
følge af den forventede udvikling, og hvor den visuelle påvirkning
derfor ophører. Placering af vindmøller, der er større end 150 meter
vil for de konkrete lokaliteter betyde, at et større areal omkring
vindmøllerne påvirkes på grund af den større synlighed, og det i sig
selv vurderes at udgøre en øget visuel påvirkning sammenlignet med
i dag.
Derudover kan de større dimensioner betyde, at nogle af de
landskaber, der ville kunne rumme vindmøller på op til 150 meter,
ikke længere vil være så egnet til vindmøller på mere end 150 meter.
Belysning
Ved opstilling af vindmøller over 150 meter, vil der være skærpede
krav i forhold til vindmøller på under 150 meter. Der er bl.a.
eksempler på, at der skal anvendes højintensivt lys, i stedet for lys
på mellemniveau. Kravene til belysning vil i hvert tilfælde afhænge af
en konkret vurdering af hver enkelt vindmøllegruppe.
Påvirkning af naboer
Afstand til nabobeboelse
Afstanden til nabobeboelsen skal fortsat være fire gange totalhøjden.
For den nærmeste nabo vil ændringen i højden ikke betyde en
væsentlig ændret visuel påvirkning, netop fordi vindmøllen flyttes
længere væk, og derfor ikke synes større fra den pågældende
lokalitet.
Set fra andre naboejendomme inden for nærzonen vil en højere
vindmølle sandsynligvis medføre større visuelle påvirkninger i kraft af
dens markante størrelse og synlighed.
Generelt vurderes de visuelle påvirkninger inden for nærzonen at
være større ved valg af vindmøller over 150 meter sammenlignet
med vindmøller under 150 meter.
Afværgeforanstaltninger og overvågning
De landskabelige og visuelle påvirkninger kan afværges eller
reduceres ved at inddrage landskabelige hensyn tidligere i
planlægningsfasen i kommunerne. Det kan f.eks. omfatte udpegning
af potentielle vindmølleområder uden for landskaber med udpegede
landskabs- og kulturværdier, og desuden kan der ses på potentielle
påvirkninger af de udpegede værdifulde områder, selv ved placering
af vindmøller uden for områderne. Det kan f.eks. være relevant i
forhold til kirkeomgivelser i de tilfælde at en vindmølles fjernvirkning
har betydning for kirkens oplevelse som vartegn.
Derudover kan der i kommunernes planlægning arbejdes med
sårbarhedsvurderinger baseret på landskabsanalyser, således at kun
de mest robuste landskaber anvendes til opstilling af de store
vindmøller.
Endelig kan der i kommuneplanlægningen arbejdes med
højdebegrænsninger inden for de enkelte lokalplanlagte
vindmølleområder, hvis det af nabohensyn eller andre hensyn ikke er
muligt at opstille vindmøller over en vis højde.
Der vurderes ikke at være behov for overvågning på dette stadie af
planlægningen.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
10/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0012.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Befolkning
Vindmøller kan påvirke befolkningen med visuelle påvirkninger,
skyggeeffekter og refleksioner. Det kan også gøre sig gældende for
støj, men da støj fra vindmøller reguleres af bekendtgørelsen om støj
fra vindmøller (BEK nr. 135 af 07/02/2019) behandles støj ikke i
denne miljørapport.
2.3.1 Miljøvurdering af eksisterende bekendtgørelse
Skyggekast og refleksion
I vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller anbefales det, at den enkelte husstand maksimalt må
opleve skyggekast 10 timer om året.
Når skyggekast forekommer, kan det være generende for naboer,
men der er ikke evidens for, at skyggekast har en sundhedsskadelig
effekt. Flere studier har undersøgt, om skyggekast fra vindmøller kan
udløse anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi. Det vurderes
som usandsynligt, at skyggekast kan starte et epileptisk anfald.
Lysglimt fra refleksion fra vindmøllevinger opstår, hvis solen
reflekteres i vingernes blanke overflade. For at der kan opstå gener
fra refleksion, skal solen skinne fra en position, der gør, at lysglimt
fra refleksionen rammer en beboelse. Moderne vindmøller er
antirefleksbehandlet, hvorfor risikoen for lysglimt er minimal,
endvidere halveres refleksvirkningen fra vindmøllevinger i løbet af det
første år.
Det vil kun være i yderst sjældne tilfælde, at en husstand oplever
gener fra refleksioner fra vindmøller. Det er sandsynligt, at
lysglimtene kan virke generende, når de opstår.
Visuelle påvirkninger på befolkning
Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil fortrinsvis kunne virke
generende for den del af befolkningen, der kan se vindmøllerne fra
deres bolig, mens andre kun ser vindmøllerne ved lejlighedsvis
ophold eller passage. Der foreligger ingen undersøgelser, som alene
har søgt mulige sammenhænge mellem vindmøllers visuelle
påvirkning og oplevede gener samt helbredseffekter.
Rekreative forhold
Rekreative områder er vigtige for folkesundheden og befolkningens
livskvalitet, og adgangen til rekreative områder påvirker både det
fysiske og psykiske helbred positivt.
Den visuelle påvirkning af et rekreativt område vil variere med f.eks.
afstanden mellem det rekreative område og vindmøllen og
landskabets type. Desuden vil vindmøllerne have en større påvirkning
i et stille område som eksempelvis en hede, end i et område med høj
aktivitet som eksempelvis nær en motorvej eller bypark. Hvorvidt
den visuelle påvirkning af et rekreativt område opfattes som neutral,
positiv eller negativ vil i høj grad variere fra person til person.
2.3.2 Miljøvurdering af ændring af bekendtgørelsen
Skyggekast og refleksion
Skyggekast og refleksion fra en vindmølle kan også virke generende
med højere vindmøller. Da de samme anbefalinger om begrænsning
af disse fænomener også vil være gældende for højere vindmøller, vil
den enkelte bolig ikke opleve en ændret påvirkning. Derfor vurderes
påvirkning af befolkningen fra skyggekast og refleksion som følge af
en højere vindmøllehøjde i realiteten ikke vil forekomme
Visuelle påvirkninger
Der foreligger ingen viden, som peger på, at de visuelle påvirkninger
fra vindmøller i sig selv påvirker menneskers sundhed, men flere
Doc ID 1100036087-1845834446-4
11/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0013.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
studier viser, at oplevelsen af støjpåvirkningen fra vindmøllen
påvirkes af de visuelle forhold. Når møllehøjden øges, vil
vindmøllerne kunne ses fra flere boliger. Det er derfor muligt, at flere
mennesker vil opleve en genevirkning.
Den højere produktionskapacitet for 250 m høje vindmøller
sammenlignet med 150 meter høje vindmøller medfører, at der på
sigt må forventes opsat færre vindmøller. Samtidig vil afstanden
mellem vindmøllerne og de nærmeste naboer bliver øget.
Det vurderes, at en forøgelse af vindmøllers højde til over 150 meter
i sig selv ikke vil medføre en ændret påvirkning af befolkningen.
Rekreative forhold
Flere undersøgelser har vist, at flertallet af personer generelt
foretrækker den visuelle påvirkning fra færre og større vindmøller
end flere små vindmøller. Den konkrete oplevelse af den visuelle
påvirkning varierer i høj grad fra person til person samt af det
landskab, som vindmøllen opstilles i. Påvirkningen er derfor afhængig
af den konkrete lokalitet og beror derfor på en konkrete vurdering af
et aktuelt projekt.
Afværgeforanstaltninger og overvågning
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger og
overvågning i forhold til befolkning på dette stadie i planlægningen.
Biologisk mangfoldighed
Påvirkningen af biologisk mangfoldighed er afgrænset til at omfatte
flagermus og fugle.
2.4.1 Miljøvurdering af eksisterende bekendtgørelse
Fugle
Vindmøller kan påvirkning fuglebestande i form af tab af levesteder
(habitater), barriereeffekt og risiko for kollisioner. Placeringen af en
vindmøllepark er af afgørende betydning for påvirkningen af fugle.
Derfor skal der allerede i den indledende fase af et mølleprojekt tages
hensyn, der minimerer risikoen for at påvirke fugle.
Tab af habitater (levested)
Mange fuglearter undgår vindmøller i et vist omfang. Det betyder, at
en fugleart ikke udnytter al den føde eller de ynglesteder, der ville
være til rådighed i området, hvis vindmøllerne ikke stod der.
Habitattabet reducerer områdets bæreevne for arten, og hvis ikke
arten finder et andet levested, kan det i yderste konsekvens betyde,
at bestanden går tilbage. I Danmark opstilles vindmøller typisk på
landbrugsarealer, hvor især gæs og svaner søger føde i
vinterhalvåret. Tidligere undersøgelser har vist, at det især er fugle,
der raster på åbne habitater, som f.eks. dyrkede arealer, der undgår
vindmøller. Agerlandets ynglefugle ser i mindre grad ud til at undgå
vindmøller, mens visse vadefugle udviser store reaktionsafstande.
Barriereeffekt
Vindmøller kan udgøre en barriere i landskabet for trækkende fugle,
hvis vindmøllerne er placeret på fuglenes trækrute.
Trækbevægelserne kan ske både i forbindelse med et sæsontræk og
daglige trækbevægelser. Barriereeffekten opstår, når fuglene ændrer
deres trækrute og flyver udenom vindmøllerne, hvilket medfører et
øget dagligt energiforbrug, som er proportionalt med antallet af
passager. Barriereeffekten vil derfor være størst i forbindelse med de
daglige bevægelser imellem f.eks. overnatningspladser og
fourageringsområder. Der mangler viden om barriereeffekten, men
formentlig har det øgede energiforbrug, som det måtte medføre, kun
ringe betydning for fuglens samlede energibudget.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
12/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Kollisioner
Det er ikke muligt at undgå kollisioner med fugle uanset, hvor
vindmøller opstilles. I danske undersøgelser synes omfanget af
kollisioner dog at være begrænset, når vindmøllerne er opstillet
hensigtsmæssigt i forhold til relevante fugleforekomster. I Tyskland
har man registreret et betydeligt antal kollisioner med vindmøller, der
kunne påvirke bestandsudviklingen for f.eks. rød glente. Det er især i
forbindelse med vindmølleparker i områder, hvor mange fugle er
aktive, at kollisionerne forekommer i større omfang.
Det årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer og risikoen
for kollisioner har været genstand for særlig opmærksomhed. Dette
skyldes, at trækket for mange fuglearters vedkommende, som f.eks.
sangere og drosler, foregår om natten eller i andre situationer med
nedsat sigtbarhed. For småfugle gælder det, at nattrækket under
gode vejrforhold foregår i 1.000 - 1.500 meters højde, hvilket er
langt over møllehøjde.
Flere undersøgelser i nærheden af vigtige rasteområder har
dokumenteret, at de daglige trækbevægelser mellem
overnatningspladser og fourageringsområder udgør en betydelig
trafik.
For rovfugles vedkommende findes eksempler på, at de opsøger
turbulensen fra roterende møllevinger, hvilket medfører øget risiko
for kollisioner.
Blandt andet danske undersøgelser har dokumenteret, at antagelsen
om, at tætheden af fugle er afgørende for kollisionsrisikoen, er for
simpel. Det er snarere forhold, der gælder for den enkelte art, som
f.eks. flyveadfærd og højde, vejrforhold og lokale topografiske
forhold, der er afgørende for kollisionsrisikoen.
I princippet kan kollisioner mellem fugle og vindmøller forekomme for
alle arter. Der er imidlertid stor forskel på risikoen for, at enkelte
arter eller artsgrupper kolliderer med vindmøller. Store fugle med
ringe manøvredygtighed, som f.eks. svaner, gæs og især arter som
f.eks. rovfugle, der bruger termik til opdrift, har tilsyneladende større
sandsynlighed for at kollidere med vindmøller sammenlignet med
mindre fugle, som f.eks. spurvefugle, der er anderledes
manøvredygtige. Arter, som f.eks. ænder, gæs og svaner, der ofte er
aktive omkring solopgang og –nedgang, dvs. på tidspunkter med
ringe lysforhold, hvor sigtbarheden er nedsat, er særligt udsatte for
kollisioner. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på,
at for langlivede, fåtallige arter med en forholdsvis langsom
reproduktionsrate, f.eks. gæs, svaner, traner og ørne, kan selv en
mindre reduktion i overlevelsesraten have betydning for bestanden.
Bestande af mindre, hurtigt reproducerende arter, som f.eks.
sangfugle, er derimod generelt mindre følsomme overfor øget
mortalitet.
Flagermus
Alle danske flagermus er strengt beskyttede, jf. habitatdirektivet, der
i Danmark er implementeret med habitatbekendtgørelsen /4/.
Flagermus dræbes, når de rammes af de roterende møllevinger eller
af ændringer i lufttrykket omkring møllevingerne /4/. Flagermus
opsøger og undersøger vindmøller, formentlig for at fouragere på
insekter omkring vindmøllerne.
Tab af levesteder og barriereeffekten af vindmøller for flagermus er
formentlig af mindre betydning for bestandenes bevaringsstatus end
tabet af flagermus, som slås ihjel af de roterende møllevinger.
De arter, der oftest findes døde ved vindmøller, er dem, der jager i
den frie luftmasse, f.eks. brunflagermus og sydflagermus, men
derudover er alle arter af flagermus, der forekommer i Danmark,
repræsenteret blandt døde flagermus ved vindmøller.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
13/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Flagermusbestandes status er meget følsomme over for øget
dødelighed.
Selv hvis der kun dør én flagermus pr. vindmølle pr. år,
kan det have væsentlig betydning for flagermusbestandenes
bevaringsstatus ved tætheder af vindmøller (antal/km
2
), der svarer
til en femtedel af den nuværende tæthed af vindmøller i Danmark.
Ved en reduktion på ca. 50% i antallet af vindmøller i Danmarkvil der
fortsat være sandsynlighed for væsentlige negative effekter på
flagermusbestandene i Danmark.
Vindmøllernes placering i landskabet har stor betydning for antallet af
flagermus, der dræbes ved vindmøllerne, men antallet af døde
flagermus pr. vindmølle er ikke afhængig af antallet af vindmøller i en
vindmøllepark, afstanden mellem vindmøllerne, eller vindmøllernes
indbyrdes placering. Derimod findes de højeste antal af døde
flagermus ved vindmøller, der er opstillet i eller nær skov,
mosaiklandskaber, vådområder, vandløb, søer, fjorde og lignende
lokaliteter samt ved vindmøller opstillet i vigtige natlige og
sæsonmæssige trækruter for flagermusene.
Flagermus udnytter landskabets ressourcer i et stort geografisk
område. Natura 2000-områder og fredskov dækker kun dele af
bestandenes levesteder. Dvs. der kan også forventes negative
effekter af vindmøller, der opstilles i nærområderne til Natura 2000-
områder, skove og andre vigtige levesteder.
2.4.2 Miljøvurdering af ændring af bekendtgørelsen
Fugle
Tab af habitat (levesteder)
For mange fuglearter gælder, at habitattabet øges proportionalt med
vindmøllernes højde. Derfor vurderes det, at ændringen i
bekendtgørelsen isoleret set vil kunne øge tabet af habitater for den
enkelte mølle. I det tilfælde, at tre mindre vindmøller erstattes af én
større mølle, vil det berørte område dog være stort set uændret.
Samlet set vurderes ændringen dermed at være af mindre betydning,
idet det forudsættes, at ovenstående scenarie er gældende. Det
reelle habitattab må dog bero på en konkret vurdering i den enkelte
sag, hvor der tages højde for de specifikke arters reaktioner på
vindmøllerne.
Barriereeffekt
Det kan antages, at større vindmøller vil udgøre en mere markant
barriere i landskabet, og større vindmøller må forventes at give
større ændringer i fuglenes trækmønstre.
Det kan samtidig øge risikoen for, at fugle helt undgår
bagvedliggende områder, hvorfor det i forbindelse med
miljøvurderinger af konkrete mølleprojekter er vigtigt at være
opmærksom på vindmøllernes placering i forhold til
overnatningspladser og fourageringsområder.
På baggrund af den eksisterende viden er det vanskeligt at vurdere
barriereeffekten i de tilfælde, hvor færre, men større vindmøller
erstatter et antal mindre vindmøller.
Danske erfaringer viser, at hvis afstanden mellem vindmøllerne er
tilstrækkelig stor, vil fugle, der passerer en vindmøllerække, i et vist
omfang placere sig mellem vindmøllerne. For at mindske
barriereeffekter bør vindmøllerne derfor opstilles i en enkelt række
med indbyrdes afstande, der tillader passage mellem vindmøllerne,
hvilket tyder på skal være mere end 300 m.
Kollisionsrisiko
I Danmark er der i tilknytning til det nationale testcenter for store
vindmøller i Østerild gennemført omfattende undersøgelser af
kollisionsrisiko mellem fugle og landbaserede vindmøller med en
højde på op til 222 m. Undersøgelserne viste, at risikoen for
Doc ID 1100036087-1845834446-4
14/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0016.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
kollisioner med vindmøllerne er forholdsvis lille. Det skyldes
formentlig, at den indbyrdes afstand mellem vindmøllerne tillader
fuglene at passere mellem dem, samt at rotorhøjden på de større
vindmøller tillader, at nogle arter kan passere under risikohøjden,
idet lokale trækbevægelser ofte foregår i relativt lav højde. Desuden
viste undersøgelserne, at især større fuglearter aktivt undgår
området nær vindmøllerne.
Betydningen af den øgede møllehøjde for nattrækkende småfugle er
formentlig marginal, da trækket finder sted i 1.000 – 1.500 meters
højde.
Flagermus
Antallet af flagermus, der dræbes ved en vindmølle, stiger med
stigende højde af vindmøllen og længden af møllevingerne, især ved
vindmøller i skov, idet disse sammenhænge er vist ved vindmøller
med en tårnhøjde op til ca. 100 m. Det er ikke undersøgt, om
sammenhængen mellem højden af vindmøller/længden af
møllevinger og antallet af dræbte flagermus også gælder for
vindmøller med tårnhøjder over 100 m, men da flagermus opsøger
vindmøller og flyver langs tårne og vinge, vurderes det at være
sandsynligt. I Danmark placeres ikke vindmøller i fredskov.
Afværgeforanstaltninger og overvågning
Ændringen af bekendtgørelsen vurderes at kunne føre til en øget
negative effekt på fugle og flagermus ved opstilling af vindmøller.
Derfor anbefales det at anvende en kombination af følgende
afværgeforanstaltninger:
Planlægningsfasen fugle og flagermus:
1) Sikre øget afstand til vigtige levesteder for fugle.
2) Undlade at opstille vindmøller i og nær vigtige levesteder, for
fugle og flagermus (skove, søer, vandløb, fjorde, vådområder
og mosaiklandskaber samt i deres trækruter.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
3) Undgå risiko for kumulative påvirkninger af fugle og
flagermus fra vindmøller ved hensigtsmæssig placering af
vindmøller.
Der vurderes ikke at være behov for overvågning i forbindelse med
miljøvurdering af bekendtgørelsen. I forbindelse med planlægning for
konkrete vindmølleprojekter skal behovet for overvågning vurderes.
Kulturarv
Påvirkningen af kulturarv er afgrænset til at omfatte kirker og disses
omgivelser.
2.5.1 Miljøvurdering af eksisterende bekendtgørelse
Kirkerne har via deres ofte markante og højtliggende placering i
landskabet og karakteristiske arkitektur historisk set fungeret som
vartegn og landemærker i terrænet. Efterhånden er der tilføjet andre
større og mere dominerende bygninger og anlæg i landskaberne
omkring kirkerne, og indsigten til og udsigten fra kirker risikerer
derfor at blive forstyrret, og på den måde, kan kirkerne miste deres
tidligere så markante visuelle betydning i landskabet.
Vindmøller på op til 150 meter kan virke dominerende på kirker i det
åbne land, afhængig af landskabets topografi, beplantning, afstand til
kirken mv.
2.5.2 Miljøvurdering af ændring af bekendtgørelsen
Fjernelse af højdebegrænsningen kan betyde, at påvirkningen på
kirkernes omgivelser og dermed kirkerne som vartegn og
kulturhistoriske bygninger, kan blive større end med nuværende
bekendtgørelse. Det skyldes dels større vindmøllers mere omfattende
fjernvirkning og den mere dominerende skala i forhold til
vindmøllerne.
15/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Afværgeforanstaltninger og overvågning
For at bevare de værdifulde indkig til kirkerne har kommunerne
mulighed for at udpege kirkeomgivelser omkring udvalgte kirker. Ved
at respektere disse udpegninger i planlægningen af
vindmølleområder, kan påvirkningen på kirker enten undgås eller
reduceres.
Der vurderes ikke at være behov for overvågning på dette stadie af
planlægningen.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
16/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0018.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
3.
BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING
FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING
AF VINDMØLLER
Den gældende bekendtgørelse
Den gældende bekendtgørelse nr. 1590 af 10. december 2014 om
planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger et
princip om, at kommunerne udpeger særlige vindmølleområder, og at
det alene er inden for disse områder, der må opstilles vindmøller.
Den gældende bekendtgørelse muliggør alene planlægning for
opstilling af vindmøller inden for områder, der er udpeget hertil i
kommuneplanens retningslinjer, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5.
Bekendtgørelsen muliggør med § 2, stk. 2, som udgangspunkt alene
opstilling af vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Kommunerne
kan dog planlægge for vindmøller over 150 meters totalhøjde, hvis
vindmøllerne er til forsøgsformål. Ved vindmøller til forsøgsformål
forstås:
1) Serie 0-møller.
2) Vindmøller, der er prototypecertificeret.
3) Vindmøller, der er ombygget til brug for forsøg i henhold til
bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning af vindmøller i
Danmark.
Bekendtgørelsens § 2, stk. 3 fastlægger, at der ikke må gives
tilladelse efter planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse end
fire gange møllens totalhøjde. Afstandskravet gælder ikke for
vindmølleejerens egen beboelse (§ 2, stk. 8).
Efter § 2 stk. 4, må der ikke fastsættes retningslinjer med generelle
bestemmelser i kommuneplanen, der øger det afstandskrav til
nabobeboelse, som følger af bestemmelsen i stk. 3. Der må heller
ikke fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser om
vindmøllers totalhøjde.
Vindmøller opstillet i grupper skal, jf. § 2, stk. 5 opstilles i et, i
forhold til landskabet, let opfatteligt geometrisk mønster.
Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) kan, jf. § 2, stk. 6, i særlige
tilfælde godkende, at § 2, stk. 5, fraviges for forsøgsmøller.
§ 2, stk. 7 fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller
nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte
vindmøller, skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet,
herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.
Bestemmelserne i stk. 1, 2, 3 og 7 gælder ikke for husstandsmøller
med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar
tilknytning til eksisterende bygningsanlæg (§ 2, stk. 9).
Forslag til ændret bekendtgørelse
Erhvervsministeren vil med udgangspunkt i energiaftalen af 29. juni
2018 ophæve højdebegræsningen i § 2, stk. 2, således at det i den
ændrede bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling
af vindmøller bliver kommunerne, der afgør den fremtidige højde af
vindmøller inden for de i kommuneplanen udlagte områder.
Potentielle arealer for planlægning af vindmøller
Kommunerne udpeger via kommuneplanerne hvilke områder, der kan
opstilles vindmøller inden for, og fastlægger de overordnede
retningslinjer for arealernes anvendelse, herunder den maksimale
højde på vindmøller i de enkelte områder. Næste trin i planlægningen
for opstilling af vindmøller omfatter udarbejdelse af forslag til
lokalplan inden for de udlagte kommuneplanrammeområder.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
17/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0019.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Figur 3.1 udgør en oversigt over eksisterende vindmøller fordelt på
kapacitet fra under 0,5 MW til over 3 MW baseret på data fra
Stamdataregistreret, august 2018. Figuren viser, at der er opstillet
vindmøller i store dele af landet med en overvægt ved vestvendte
kyster.
Figur 3-1. Oversigt over eksisterende vindmøller fordelt på kapacitet fra under 0,5 MW til over 3 MW baseret på data fra Stamdataregistreret,
Doc ID 1100036087-1845834446-4
18/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0020.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
I forbindelse med denne miljøvurdering er der gennemført to GIS-
analyser af hvor store arealer, der potentielt er til rådighed i
forbindelse med planlægning for vindmøller.
GIS-analysen viser, hvor store arealer, der er til rådighed, når
arealerne alene afgrænses i forhold til nabobeboelse. Det vil sige de
arealer, hvor der er mindst fire gange vindmøllernes højde til
nærmeste bolig. Analysen viser et billede af de nuværende
ejendomsforhold.
Desuden er det kortlagt hvor store arealer, der er til rådighed, hvis
der endvidere tages udgangspunkt i, at der i fredede områder,
Natura 2000-områder og fredskov ikke vil kunne opstilles vindmøller,
jf. gældende lovgivning og forvaltningspraksis.
For at illustrere forskellen imellem den gældende bekendtgørelse og
ændringsforslaget, er analysen foretaget med afsæt i planlægning for
vindmøller på henholdsvis 150 og 250 meters højde. Resultatet
fremgår af Tabel 3-1.
Tabellen viser, at det potentielle areal til opstilling af vindmøller på
250 meters højde er væsentligt mindre end arealet til opstilling af
150 meter høje vindmøller, især når der tages højde for, at der ikke
kan opstilles vindmøller i fredede områder, Natura 2000-områder og
fredskov. GIS-analysen indikerer således, at det potentielle areal til
opstilling af vindmøller falder i takt med øget vindmøllehøjde.
Tabel 3-1. Potentielt areal til opstilling af vindmøller på hhv. 150 og 250 m
højde. Afrundede tal.
Vindmøllehøjde
Potentielt areal
km
2
Potentielt areal ekskl.
fredede områder,
Natura 2000 og
fredskov
km
2
150 meter
250 meter
3990
1240
1485
200
Analysen tager ikke højde for, at eksisterende vindmøller i en række
områder med tiden kan udskiftes med færre og højere vindmøller.
Ligeledes kan der gives plads til nye vindmøller, hvis der opkøbes og
nedrives boliger for at øge afstanden til nærmeste bolig. Endelig
forventes der i første omgang at blive opstille vindmøller på mellem
150 og 250 m, hvilket vil betyde, at det potentielle areal til opstilling
af vindmøller er højere end det areal, som fremgå af kolonnen til
højre.
Til gengæld kan arealerne, der potentielt kan planlægges for, være
omfattet af restriktioner der gør, at de af andre årsager ikke vil være
hensigtsmæssige at udlægge som vindmølleområder. Eksempelvis
kan der være udpeget værdifulde landskaber, kulturmiljøer,
lavbundsarealer, tekniske anlæg, rekreative områder, eller der kan
være naturbeskyttelsesinteresser eller anden sårbar arealanvendelse
eller indhold. Desuden kan selve vindpotentialet være for dårligt til at
der vil blive udlagt vindmølleområder på en given lokalitet.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
19/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0021.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
4.
MILJØVURDERINGENS AFGRÆNSNING
OG INDHOLD
Miljøvurderingens omfang
Udgangspunktet for miljøvurderingen er jf. lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) /1/ et meget
bredt og omfattende miljøbegreb, der rummer miljøemnerne
biologisk mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna,
flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder,
kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og
arkæologisk arv, landskab og deres indbyrdes forhold.
Der er foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke af ovennævnte
miljømæssige forhold, der især forventes påvirket, og hvilke faktorer
der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning
eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Resultatet
fastlægger miljørapportens nærmere indhold.
Afgrænsning
Erhvervsstyrelsen har afgrænset de miljøemner, der vurderes at
kunne blive væsentligt påvirket som følge af den eksisterende
bekendtgørelse og vedtagelsen af den ændrede bekendtgørelse, jf. §
11 i /1/.
Erhvervsstyrelsen sendte den 13. december 2018
afgrænsningsrapport i høring hos relevante myndigheder. Høringen
medførte, at miljørapportens afgrænsning blev udvidet med lys og
kystnære områder.
De afgrænsede miljøemner omfatter:
Landskab – landskab, herunder kystlandskab, visuelle
effekter og belysning
Befolkning – visuelle gener, skyggeeffekter og rekreative
forhold
Biologisk mangfoldighed – fugle og flagermus
Kulturarv – kirker og disses omgivelser
Miljøvurderingen gennemføres med udgangspunkt i konsekvenserne
af den eksisterende bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse
til opstilling /2/.
Konsekvenserne af den eksisterende bekendtgørelse for de udvalgte
miljøemner beskrives og vurderes i miljørapportens afsnit om
eksisterende forhold. På baggrund heraf vurderes den mulige
miljøpåvirkning af den foreslåede ændring af den eksisterende
bekendtgørelse, så miljøpåvirkningen af den ændrede bekendtgørelse
afdækkes.
Miljøvurderingen af bekendtgørelsens ændringer tager for alle
miljøemner udgangspunkt i den forudsætning, at ændringen på
landsplan vil føre til højere og færre vindmøller (fra ca. 4.300
vindmøller i dag (2018) til ca. 1.850 vindmøller i 2030 jf.
energiaftalen af 29. juni 2018). Desuden er det en forudsætning, at
der ikke opstilles vindmøller i fredede områder, Natura 2000-områder
samt i fredskov.
Definition af miljøvurderingsscenarie
For at kunne vurdere de potentielle påvirkninger som følge af
ændringen i bekendtgørelsen er det valgt at definere et
miljøvurderingsscenarie. Scenariet omfatter planlægning for og
opstilling af vindmøller med en maksimal højde på 250 meter. Denne
højde er valgt, fordi vindmøller på 250 meter, med den viden der er
Doc ID 1100036087-1845834446-4
20/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0022.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
til stede i dag, vurderes at være et realistisk scenarie inden for den
nærmeste fremtid. Desuden vurderes der at være et ønske om at
opstille vindmøller på en højde mellem 150 og 250 m. Der er i dag
mulighed for at opsætte testmøller i Danmark, der er højere end 250
m, og bekendtgørelsen fastlægger ikke længere begrænsninger i
forhold til højden af almindelige produktionsmøller. Der kan derfor
planlægges for og opstilles højere vindmøller, hvilket der også tages
højde for i miljøvurderingerne.
Scenariet omfatter, udover fastsættelse af højden af vindmøllerne,
også overvejelser om antal vindmøller, bestemt ud fra kendte
testmøllers kapacitet og allerede opstillede 150 meter høje
vindmøllers kapacitet. I definitionen en scenariet arbejdes derfor med
en forudsætning om, at 150 meter høje vindmøller generelt kan
levere 3 MW, mens en 250 meter høj vindmølle forventes at kunne
levere op til 9 MW. En gruppe af seks vindmøller på 150 meter kan
således i dette scenarie erstattes af to vindmøller på 250 meter.
Scenariet omfatter kun 250 meter høje vindmøller, men i realiteten
kan der forventes vindmøller i mange forskellige højder og modeller,
og miljøvurderingsscenariet skal derfor alene ses som et
sammenligningsgrundlag og som et pejlemærke for, hvordan
udviklingen inden for vindmølleplanlægning kan forløbe, samt hvilke
miljømæssige påvirkninger, der kan forventes.
Overordnet metode
Miljørapporten indeholder en beskrivelse og vurdering af
bekendtgørelsens og ændringens sandsynlige, væsentlige indvirkning
på miljøet, hvis den ændrede bekendtgørelse træder i kraft.
Bekendtgørelsens miljøpåvirkninger er vurderet ud fra den aktuelle
viden og det detaljeringsniveau, der følger af bekendtgørelsens
overordnede og principielle karakter. Det er i den forbindelse
væsentligt, at bekendtgørelsen sætter rammerne for kommunernes
udarbejdelsen af efterfølgende kommune- og lokalplaner.
Vurderingen af de afgrænsede miljøemner omfatter samlet set de
sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede,
vedvarende og midlertidige virkninger, positive som negative, jf.
lovens bilag 4, der stiller krav til denne miljørapports indhold /1/.
Miljøvurderingen genererer ikke i sig selv ny viden, men
miljøpåvirkningerne vurderes ud fra den relevante tilgængelige viden,
nationalt og internationalt.
En vurdering af en konkret arealmæssig påvirkning kan først ske i
forbindelse med miljøvurdering af kommunernes planlægning for
konkrete vindmølleprojekter.
Miljøvurderingen tager udgangspunkt i den forudsætning, at
ændringen af bekendtgørelsen på landsplan fører til højere og færre
vindmøller sammenlignet med i dag (fra ca. 4.300 vindmøller i dag til
ca. 1.850 vindmøller i 2030 jf. energiaftalen af 29. juni 2018).
Desuden er det en forudsætning, at der ikke opstilles vindmøller i
fredede områder, i Natura 2000-områder samt i fredskov.
Tabel 4-1 viser, hvor bekendtgørelsens forskellige paragraffer
vurderes i miljørapporten.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
21/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0023.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Tabel 4-1. Angivelse af hvilke miljøemner, der berøres af bekendtgørelsens
paragraffer.
Gældende bekendtgørelses bestemmelser:
Landskab
Miljøemner
Befolkning
Biologisk mangfoldighed
Kulturarv
Gældende bekendtgørelses bestemmelser:
Landskab
Miljøemner
Befolkning
Biologisk mangfoldighed
Kulturarv
bestemmelsen i stk. 3, eller fastsættes
retningslinjer med generelle bestemmelser om
X
vindmøllers totalhøjde.
Stk. 5.
Vindmøller opstillet i grupper skal
opstilles i et i forhold til landskabet let
opfatteligt geometrisk mønster.
Stk. 6.
Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen)
kan i særlige tilfælde godkende, at § 2, stk. 5,
fraviges for forsøgsmøller.
Stk. 7.
Ved planlægning for vindmøller
nærmere end 28 gange totalhøjden fra
eksisterende eller planlagte vindmøller, skal
redegørelsen for planforslaget, jf. planlovens §
11 e, belyse anlæggenes påvirkning af
landskabet, herunder oplyse, hvorfor
påvirkningen anses for ubetænkelig.
Stk. 8.
Afstandskravet i stk. 3 gælder ikke for
vindmølleejerens beboelse.
Stk. 9.
Bestemmelserne i stk. 1, 2, 3 og 7
gælder ikke for husstandsmøller med en
totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i
umiddelbar tilknytning til eksisterende
bygningsanlæg.
22/70
§ 2.
Der må kun opstilles vindmøller inden for
områder, der er udpeget hertil i
kommuneplanens retningslinjer, jf. planlovens
§ 11a, stk. 1, nr. 5.
Stk. 2.
Der må kun fastsættes retningslinjer
i kommuneplanen jf. § 11 a, stk. 1, nr. 5 for
områder til opstilling af vindmøller med en
totalhøjde på 150 m. eller derover, hvis
vindmøllerne er til forsøgsformål. Ved
vindmøller til forsøgsformål forstås:
1) Serie 0-møller.
2) Vindmøller, der er prototypecertificeret.
3) Vindmøller, der er ombygget til brug for
forsøg i henhold til bekendtgørelse om
teknisk certificeringsordning af vindmøller i
Danmark.
Stk. 3.
Der må ikke gives tilladelse efter
planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse
end fire gange møllens totalhøjde.
Stk. 4.
Der må ikke fastsættes retningslinjer
med generelle bestemmelser i kommuneplanen,
jf. § 11 a, stk. 1, nr. 5, der øger det
afstandskrav til nabobeboelse, som følger af
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
-
-
-
-
-
-
-
Doc ID 1100036087-1845834446-4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0024.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Alternativer
Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse
om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ikke
overvejet alternativer til den ændring, som er fremsat med det
ændrede forslag til bekendtgørelse.
0-alternativet er i denne sammenhæng det samme som vurderingen
af eksisterende forhold.
Miljøvurderingen er gennemført ved en granskning af kendt aktuel og
relevant viden om især de visuelle påvirkninger fra vindmøller, den
helbredsmæssige betydning for mennesker og konsekvenser for fugle
og flagermus. Påvirkninger som følge af støj er ikke omfattet af de
denne miljørapport, idet støj fra vindmøller reguleres af
bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr. 135 af 07/02/2019).
Doc ID 1100036087-1845834446-4
23/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
5.
FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING,
PLANLÆGNING SAMT
MILJØBESKYTTELSESMÅL
Miljøvurderingslovens bilag 4 fastlægger, at forbindelsen til andre
relevante planer eller programmer præsenteres samt at fastlagte
miljøbeskyttelsesmål, der er relevante for planen beskrives.
Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller miljøvurderes efter reglerne for miljøvurdering af planer
og programmer. I det følgende præsenteres relevant anden
lovgivning og hvilke miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt i den
forbindelse.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM)
Bekendtgørelse af lov nr. 1225 af 25. oktober 2018 om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) /1/ har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at
bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og
vedtagelsen af planer og programmer og projekter med henblik på at
fremme en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en
miljøvurdering af planer, programmer og projekter og projekter, som
kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Vindmøller er opført på miljøvurderingslovens bilag 2, som omfatter
projekter, som ikke må påbegyndes før myndigheden skriftligt har
meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig
indvirkning på miljøet, jf. § 21. Det vil sige, at der skal gennemføres
en screening for at afgøre, om etablering af konkrete projektet
kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.
Vindmøller er omfattet af bilag 2, punkt 3 Energiindustrien, j) Anlæg
til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller), bortset
fra enkeltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op til
25 m (husstandsmøller).
I forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter for
konkrete anlæg bliver miljøpåvirkninger af disse projekter på de
enkelte lokaliteter vurderet.
Planloven
Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 287 af 16. april 2018 skal
sikre en sammenhængende planlægning, der forener de
samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at
værne om landets natur og miljø og skabe gode rammer for vækst og
udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets
livsvilkår, bevarelsen af dyre- og planteliv og øget økonomisk
velstand (§ 1).
Lovens kapitel 4 vedrører kommuneplanlægning, mens lovens kapitel
5 omhandler lokalplanlægning.
Naturbeskyttelsesloven
Bekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018 om lov om
naturbeskyttelse skal medvirke til at værne om landets natur og
miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i
respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og
plantelivet.
Loven tilsigter særligt bl.a. at beskytte naturen med dens bestand af
vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige,
Doc ID 1100036087-1845834446-4
24/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige
værdier.
Lovens § 3 omfatter beskyttede naturtyper. Der må ikke foretages
ændringer i tilstanden af en række naturtyper, hvis de er over en vis
størrelse. Det gælder naturlige søer, vandløb, heder, moser og
lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske
overdrev.
Loven indeholder også en række beskyttelseslinjer, der beskytter
kystområder, søer og åer, skove, fortidsminder og kirker.
Kommunerne skal i forbindelse med planlægning for vindmøller tage
højde for disse beskyttelsesbestemmelser.
Lovens kapitel 6 omfatter fredninger. I følge gældende lovgivning og
forvaltningspraksis gives der i dag ikke tilladelse til at opstille
vindmøller inden for fredede områder.
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
Bekendtgørelsen nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter udpeger internationale
naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen
af områderne.
Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der
indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv.
Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og
rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte
naturtyper samt plante- og dyrearter (habitatområder), der er
truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område er der givet en
liste – det såkaldte udpegningsgrundlag med naturtyper, arter og
fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal
være opfyldt for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig
bevaringsstatus.
Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter
Bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2017 fastsætter regler for
administration af planlægning i forhold til områder, der er udpeget
som internationale naturbeskyttelsesområder i medfør af
miljømålslovens § 36, samt for beskyttelsen af visse arter, og
præciserer hvilke hensyn planmyndighederne skal varetage i
forbindelse hermed.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at de internationale
naturbeskyttelsesområder skal fremgå af bl.a. kommuneplaner, der
skal indeholde retningslinjer i overensstemmelse med
bekendtgørelsen.
Efter § 2, stk. 2, 3) må der i områderne ikke planlægges nye eller
væsentlige udvidelser af […] tekniske anlæg og lign., f.eks. […]
vindmølleklynger og parker […].
På baggrund af ovenstående gives der i dag ikke tilladelse til at
opstille vindmøller inden for Natura 2000-områder.
Miljøbeskyttelsesloven
Bekendtgørelse af lov nr. 1121 af 3. september 2018 om
miljøbeskyttelse skal medvirke til at værne natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt
for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
25/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Med loven tilsikres særligt bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening
af […] vibrations- og støjulemper.
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er udstedt i medfør af
miljøbeskyttelsesloven.
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
Bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller
gælder for etablering, ændring og drift af vindmøller.
Bekendtgørelsen indeholder grænseværdier for det mest
støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer ved beboelse i det
åbne land samt i områder med støjfølsom arealanvendelse ved
vindhastigheder på hhv8 og 6 m/s (§ 4, stk. 1). Desuden indeholder
bekendtgørelsen grænseværdier for lavfrekvent støj indendørs i
beboelse i det åbne land samt indendørs i områder til støjfølsom
arealanvendelse (§ 4, stk. 2).
Bekendtgørelsen supplerer den gældende bekendtgørelse om
planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr. 1590
af 10/12/2014) i forhold til sikre en vis afstand mellem vindmøller og
nærmeste bolig.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
26/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0028.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.
LANDSKAB
Vindmøller giver anledning til visuelle påvirkninger i form af rotation,
skyggeeffekter og refleksioner, der samlet set er udtryk for den
landskabelige påvirkning. De direkte visuelle påvirkninger behandles i
det følgende, mens skyggekast og refleksioner behandles i kapitel 7
Befolkning.
Metodebeskrivelse
Beskrivelse af eksisterende forhold tager udgangspunkt dels i
vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
/5/ og dels i en generel vurdering af visuelle og landskabelige
påvirkninger ved opstilling af vindmøller baseret på erfaringer fra
vindmølleprojekter på land og marint. I beskrivelsen indgår en
vurdering af, hvad det kan betyde generelt for det omgivende
landskab og visuelt set fra naboerne til store vindmøller.
I vurderingen af konsekvenserne af at ændre bekendtgørelsen ses
der på den generelle landskabelige påvirkning ved at kunne opstille
vindmøller, der er højere end 150 meter, og på ændringen i
påvirkningen set fra nabobeboelse til større vindmøller.
betragtningspunkter, hvorfra der tages fotos til visualisering af
vindmøllerne. Visualiseringerne kan give et indtryk af, hvordan
vindmøllerne opleves i samspil med særlige landskabsområder,
rekreative områder, kystlandskaber, byområder eller andre enten
sårbare eller værdifulde områder.
Da denne miljøvurdering omfatter generelle forhold, er illustra-
tionerne af landskab foretaget på baggrund af illustrationer af ikke
stedspecifikke landskabstyper, hvor vindmøller på henholdsvis 150 og
250 meters højde er indarbejdet via et 3D-program.
Kommunale udpegninger
Kommunerne udpeger i deres kommuneplaner landskabs- og
kulturinteresser, primært i form af værdifulde landskaber, større
sammenhængende landskaber, kulturmiljøer, områder med kultur-
historiske bevaringsværdier og kirkeomgivelser. Da denne
miljørapport ikke omfatter konkrete lokaliteter, er disse interesser
ikke inddraget i vurderingerne. De vil indgå i vurderingerne af
konkrete projekter i forbindelse med den kommunale planlægning for
vindmøller, hvor kommunerne skal tage hensyn til den øvrige
planlægning, herunder udlagte områder med værdifulde landskaber
og kulturarv.
6.1.2 Definition af konsekvenszoner
Store vindmøller på land medfører visuelle påvirkninger på
omgivelserne, og er ofte synlige fra store afstande, afhængigt af
vindmøllernes dimensioner og landskabets karakter. Et redskab til
vurdering af de visuelle påvirkninger er en inddeling i forskellige
afstandszoner omkring vindmøller, kaldet konsekvenszoner.
Konsekvenszonernes udstrækning er bestemt af vindmøllernes højde.
Konsekvenszonerne er de arealer, hvorfra vindmøllerne kan forventes
at være synlige, forudsat, at der ikke er visuelt afskærmende
I det følgende gennemgås en række generelle definitioner og forhold,
der er gældende, både for den gældende bekendtgørelse og forslaget
til ændret bekendtgørelse.
6.1.1
Vurdering af en bekendtgørelse kontra vurdering af
konkrete projekter
Visualiseringer og stregtegninger
I forbindelse med planlægning af et konkret vindmølleprojekt kan der
udarbejdes en landskabsanalyse, der analyserer landskabets særlige
karakter, værdier og sårbarheder. På den baggrund kan der udpeges
Doc ID 1100036087-1845834446-4
27/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0029.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
beplantning, bebyggelse, terræn eller lignende. Definitionen af
konsekvenszonerne er derfor en principiel afgrænsning af
vindmøllernes visuelle influensområde, hvor der typisk skelnes
imellem tre zoner; nær-, mellem-, og fjernzonen.
Nærzonen omfatter selve projektområdet, som vindmøllerne
placeres inden for, samt de umiddelbare omgivelser. Det er
inden for nærzonen, man vil opleve de mest markante
visuelle påvirkninger, skyggekast og refleksioner. Det er også
inden for nærzonen, man kan opleve direkte visuelle
påvirkninger af nabobeboelse.
Mellemzonen er den zone, hvor vindmøllerne fortsat kan
være dominerende, men hvor afstanden til vindmøllerne gør,
at de virker mindre markante end set fra nærzonen. Samtidig
kan der typisk optræde andre landskabselementer og
tekniske elementer inden for synsfeltet, der kan være
medvirkende til at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne
bliver reduceret, da de ses i samspil med andre elementer.
I fjernzonen er afstanden til vindmøllerne så stor, at de
visuelt fremtræder mindre dominerende. Generelt kan der
inden for alle konsekvenszoner være arealer, hvor
vindmøllerne ikke er synlige pga. beplantning, terræn,
bebyggelse eller lignende. Andelen af arealer hvorfra
vindmøllerne ikke er synlige, stiger med afstanden til
vindmøllerne.
Figur 6-1. Illustration af konsekvenszoner for henholdsvis vindmøller på 150
meter og 250 meter.
Zonegrænserne fastlægges uafhængigt af den enkelte landskabstype,
idet zonerne afspejler vindmøllernes skalamæssige relation til andre
landskabselementer på forskellig afstand. Hvor sammensætningen og
tætheden af disse landskabselementer således veksler meget i de
forskellige landskabstyper, ændrer det skalamæssige samspil med
vindmøllerne sig ikke væsentligt. Zonegrænserne hænger sammen
med størrelsen på vindmøllerne. Højere vindmøller er synlige længere
væk, og konsekvenszonerne for eksempelvis 150 meter høje
vindmøller vil være mindre end for 250 meter høje vindmøller.
På baggrund af tidligere udførte undersøgelser af zonegrænser i Birk
Nielsens rapport
Store vindmøller i det åbne land
fra 2007 /6/, samt
analyser og erfaringer fra Rambølls arbejder med vindmølleprojekter,
Doc ID 1100036087-1845834446-4
28/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0030.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
anbefales det at arbejde med følgende konsekvenszoner for en 150
m høj vindmølle:
Nærzone: 0-5 km
Mellemzone: 5-10 km
Fjernzone: 10-16 km
Omsat til en 250 m vindmølle svarer det til:
Nærzone:
0 - 7 km
Mellemzone:
7 - 16 km
Fjernzone:
16 - 23 km
For fjernzonens vedkommende skal det bemærkes, at en sigtbarhed
på mere end 20 km kun vil forekomme få dage årligt. Imidlertid kan
der ved særlige lokaliteter være forskellige topografiske forhold,
eksempelvis højdedrag og udsigtspunkter, som gør det relevant at
kortlægge påvirkningen ved afstande på mere end 20 km.
6.1.3 Synlighed, sigtbarhed og afstand
Synligheden af vindmøllerne er bl.a. afhængig af landskabets karak-
ter, hvor flade åbne landskabstyper resulterer i stor synlighed, og
kuperede og mere lukkede landskabstyper giver mindre synlighed.
Bebyggelse, infrastruktur, tekniske anlæg og bevoksning kan
reducere den visuelle påvirkning enten direkte ved at udgøre visuel
afskærmning, eller indirekte ved at danne en skalamæssig
sammenhæng med vindmøllerne. Vindmøllernes proportioner, farver
og udseende, kan ligeledes være en faktor i synligheden af
vindmøllerne.
Luftens sigtbarhed har stor betydning for den visuelle påvirkning fra
vindmøller. Sigtbarheden afhænger af vejrforholdene, idet luftens
densitet af partikler, som f.eks. vandmolekyler, reducerer sigtbar-
heden. Selv ved god sigtbarhed reduceres synligheden med afstan-
den, idet densiteten af luftens partikler også øges med afstanden.
Figur 6-2 viser et eksempel på en sigtbarhedsstatistik. På meget
klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. Tabellen
viser, at antal dage om måneden med ”god sigt” eller ”meget god
sigt” varierer fra 4–12 dage. Det vil sige, at man på dage med god
eller meget god sigtbarhed vil kunne se vindmøller på afstande over
10 km. Sigtbarhed på 19 km vil kun kunne opleves få dage om året.
Sigtbarhedsstatistikken er opgjort over havet, mens sigtbarheden
over land ofte er dårligere. Vindmøller på land forventes derfor at
være synlige færre dage om året end figuren indikerer /6/
.
Figur 6-2. Eksempel på sigtbarhedsstatistik udført af DMI (2007) /13//6/.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
29/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0031.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Figur 6-3. Eksempel på
forskellige betragtnings-
afstande på henholdsvis
5, 10 og 15 km fra
vindmøllerne.
Illustrationen viser,
hvordan vindmøllerne ved
forskellige betragtnings-
afstande præger
landskabsopfattelsen.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
30/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0032.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.1.5 Vindmølletyper
Scenarierne, der behandles i denne miljørapport, består af trevingede
vindmøller, da trevingede vindmøller er den primært anvendte vind-
mølletype. I fremtiden kan der afhængigt af udviklingen på området,
blive opsat tovingede vindmøller.
I tidligere analyser af skalaforhold imellem højden på tårnet og
rotordiameteren udarbejdet af Birk Nielsen, er det vurderet, at for 150
m høje vindmøller, kan forholdet tårn/rotordiameter omkring 1:1,1
eller 1:1,2, altså at rotordiameteren er 10 – 20 % større end tårnets
højde, skabe det mest harmoniske udtryk /6/.
Dette forhold vil være
lettere at opnå ved vindmøller med en større totalhøjde. Forhold
under 1:1 kan derimod forekomme uharmoniske, fordi vingerne
fremstår for små i forhold til tårnet og forhold større end 1:1,3 kan få
vingerne til at fremstå overdimensionerede.
Et harmonisk udtryk
Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger har
betydning for æstetik og visuelle påvirkning. Når vindmøllerne vokser i
størrelse, virker forholdet mellem tårn og rotor mest harmonisk, når
rotorens diameter øges forholdsvis mere end tårnet. Det skyldes, at
nye, store mølletyper har en mere slank karakter end ældre modeller
og derfor bedre kan bære lange vinger /6/.
mellem mølletårn og møllevinger kommer reelt kun til udtryk, når
vindmøllen ses frit i landskabet, og derudover vil det i være en
subjektiv vurdering. I praksis vil dele af mølletårnet dog ofte være
skjult af landskabselementer i forgrunden /6/.
Figur 6-4. Eksempler på trevingede vindmøller.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
31/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0033.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Forholdet imellem tårn og møllevinger på en tovinget vindmølle er
anderledes end på en trevinget vindmølle, pga. behovet for længere
vinger i forhold til tårnet, fordi der kun er to vinger, der skal generere
energien. Det betyder, at tovingede vindmøller vil have en større
rotordiameter sammenlignet med trevingede vindmøller i samme
højde, at de derfor syner større horisontalt. I Danmark findes der kun
tovingede vindmøller i begrænset omfang.
Figur 6-5. Eksempel på to- og trevingede vindmøller.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
32/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0034.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.1.7 Vindmølledimensioner
I denne miljørapport vurderes påvirkningerne ved opstilling af
vindmøller på henholdsvis 150 meter, som er nuværende
højdebegrænsning, og 250 meter, jf. afsnit 4.3.
I praksis vil det dog være mulighed for at opstille vindmøller i hele
spektret imellem 150 og 250 meter og også over 250 meter. De
beskrevne påvirkninger kan således både blive større og mindre end
angivet.
På Figur 6-4 ses en illustration af forskellige vindmølledimensioner fra
150 til 250 meters højde, og på Figur 6-6 ses vindmøller på 250 og
150 meter, hvor der er indsat referencehøjder på andre bygninger og
anlæg.
Figur 6-6. Eksempel på vindmølledimensioner på 150 og 250 meters totalhøjde set i relation til større strukturer i landskabet. Yderst til højre ses en klassisk landsbykirke.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
33/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.1.8 Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra
strandkanten og ca. 3 km ind i landet, dog med lokale variationer.
Den dækker de dele af kysten, der ligger i sommerhusområder og i
landzone. Dvs. at områder, der er udlagt som byzone, er udtaget
kystnærhedszonens bestemmelser /18/.
Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor kommunal-
bestyrelsen kan planlægge for bebyggelse og anlæg efter planlovens
regler. De nationale planlægningsinteresser skal først og fremmest
sikre, at de åbne kyster friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke
er afhængige af nærhed til kysten. Det indebærer blandt andet, at
kommunerne skal vurdere alternative udviklingsmuligheder.
Planlovens § 5 b fastsætter generelle bestemmelser for planlæg-
ningen for kystnærhedszonen, bl.a. at der uden for udviklings-
områder kun må planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en
særlig
planlægningsmæssig
eller
funktionel begrundelse
for kystnær
lokalisering.
Ved planlægning for vindmøller inden for kystnærhedszonen skal der
således være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for den kystnære lokalisering. Den funktionelle
begrundelse kan knytte sig til anlæggets behov for beliggenhed i
kystnære områder, f.eks. på baggrund af vindpotentialet /19/.
Hvis der foreligger de særlige begrundelser for at kommune-
planlægge i kystnærhedszonen, skal der i den efterfølgende
lokalplanlægning redegøres for den visuelle påvirkning af
kystlandskabet /19/.
I denne miljøvurdering foretages alene overordnede betragtninger i
forhold til den potentielle påvirkning af kystlandskaberne og dermed
også af kystnærhedszonen, mens de reelle påvirkninger vurderes i
forbindelse med planlægning af konkrete projekter.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
34/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0036.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Miljøvurdering af eksisterende bekendtgørelse
Den gældende bekendtgørelse muliggør planlægning for opstilling af
vindmøller på op til 150 meters totalhøjde inden for områder, der er
udpeget hertil i de respektive kommuneplaner. Derudover kan der
opstilles vindmøller over 150 meters totalhøjde, hvis vindmøllerne er
til forsøgsformål, og der kan opstilles husstandsmøller med en
totalhøjde på op til 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende
bygningsanlæg.
I det følgende vurderes påvirkningerne på landskab som følge af
bestemmelserne i § 2:
Landskabspåvirkning ved opstilling af vindmøller med en
totalhøjde på 150 m. eller derover, hvis vindmøllerne er til
forsøgsformål (stk. 2) (kapitel 6.2.1 og 6.2.4).
Opstilling i grupper i et i forhold til landskabet let opfatteligt
geometrisk mønster (stk. 5) (kapitel 6.2.2).
Redegørelse for anlæggenes påvirkning af landskabet ved
planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange
totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller (stk.
7) (kapitel 6.2.3).
Afstandskrav til nabobeboelse på fire gange møllens
totalhøjde (stk. 3) (kapitel 6.2.5).
6.2.1 Landskabspåvirkning - vindmøller op til 150 meter
Opstilling af vindmøller medfører landskabelige påvirkninger i form af
tilføjelse af tekniske elementer. Den landskabelige påvirknings
omfang afhænger af landskabets karakter og sårbarhed samt
vindmøllernes størrelse, antal og udseende. Landskabets sårbarhed i
forhold til opstilling af vindmøller afhænger således af samspillet
imellem vindmøllen og den landskabelige kontekst.
Tilstedeværelsen af andre tekniske anlæg spiller ligeledes ind på
landskabets værdi og sårbarhed. Generelt vil et landskab, der
allerede er præget af tekniske anlæg, være mindre sårbart over for
opstilling af store vindmøller. Dog kan der opstå øgede kumulative
effekter ved opstilling af vindmøller i samspil med andre tekniske
anlæg og andre vindmøller, og den samlede landskabelige påvirkning
kan være væsentlig. Det er ofte en afvejning af, hvorvidt man ønsker
at samle de landskabelige påvirkninger inden for et afgrænset
landskab, for derved at friholde andre landskaber, eller om man
ønsker at fordele de landskabelige påvirkninger til flere områder.
Rotation
Møllevingernes bevægelse har også betydning for den visuelle på-
virkning, idet elementer i bevægelse generelt er mere synlige end
elementer der står stille, og møllevingernes rotation kan resultere i
en mere urolig visuel oplevelse af landskabet. Generelt virker hurtige
bevægelser mere distraherende for synsopfattelsen end langsomme
/6/.
En vindmølle med en rotor på 101 meter kører typisk med 15
omdrejninger i minuttet, hvilket med den pågældende rotordiameter
svarer til en hastighed ved vingespidsen på 285 km/h. Såfremt
rotoren er mindre, bliver hastigheden ved vingespidsen ligeledes
mindre, mens en større rotor vil give en højere hastighed målt ved
vingespidsen /16/. En højere hastighed ved vingespidsen medfører
imidlertid en langsommere rotation. Derfor vil vindmøller med en
totalhøjde på mindre end 150 meter som udgangspunkt resultere i en
højere rotation og dermed mere urolig landskabsoplevelse end
vindmøller på 150 meter eller derover.
Rotationen vurderes at have størst visuel betydning inden for nær-
og mellemzonen. Karakteren af det omkringgivende landskab har
betydning for, i hvor høj grad rotationen opleves generende. Øvrige
Doc ID 1100036087-1845834446-4
35/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
tekniske elementer i nærheden af vindmøllerne og ikke mindst
tilstedeværelsen af andre vindmøller og deres interaktion kan således
have betydning for landskabsoplevelsen, da tilstedeværelsen af andre
bevægelser i forgrund og mellemgrund, især fra trafik, også kan til-
trække opmærksomhed. Træer, flag eller lignende, kan ligeledes
være med til at nedsætte den visuelle påvirkning fra møllevingernes
rotation /6/.
Belysning
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastlægger bestemmelser om
luftfartsafmærkning af vindmøller. Der er udarbejdet bestemmelser
for civil luftfart med udgangspunkt i lov om luftfart. I
bestemmelserne fastlægges en række generelle krav til belysning af
vindmøller/15/.
For vindmøller med en maksimal højde på 150 meter kan det
indebære krav om afmærkning med hvid farve på vinger, nacelle og
øverste 2/3 dele af mølletårnet, og lavintensive faste, røde hind-
ringslys placeret på overdelen af nacellen, således at der er uhindret
synlighed fra enhver retning 360 grader i vandret plan uanset
møllevingernes position /15/. Der kan imidlertid blive stillet andre og
skærpede krav til afmærkningen, der er afhængig af vindmøllernes
konkrete placering, særligt i forhold til indflyvningsplaner mv.
Belysningen øger synligheden af vindmøllerne. De visuelle gener fra
belysning vurderes primært at have en påvirkning inden for nær-
zonen og for de naboer, trafikanter og andre, der opholder sig eller
færdes i nærområdet. Afhængigt af vindmøllernes placering i
landskabet og landskabstype samt vejrlig vil belysningen også kunne
medføre gener i mellemzonen. Såfremt der anvendes blinkede
belysning, vil generne blive forøget.
6.2.1.1 Overordnede landskabstyper
I vurderingen af landskabspåvirkninger ved opstilling af vindmøller
som følge af bekendtgørelsen, tages der udgangspunkt i fire over-
ordnede landskabstyper og de generelle værdier og sårbarheder af
landskaberne. Beskrivelserne af de potentielle påvirkninger inden for
hver landskabstype suppleres af principillustrationer, der viser
typiske terrænformer. På illustrationerne er der indsat vindmøller i
150 meters højde.
Inden for hver af landskabstyperne kan der være værdifulde
landskabselementer, større uforstyrrede landskaber og karaktertræk,
kulturarv, bebyggelse mv. som kan øge den overordnede værdi og
sårbarhed af landskabet. De følgende beskrivelser er derfor kun en
angivelse af typiske værdier og sårbarheder, der altid skal vurderes
nærmere, i forbindelse med et konkret projekt /6/.
Kystlandskab
Kystlandskaberne inddeles i denne sammenhæng i tre overordnede
typer:
De åbne kyster, fjord-, bælt- og sundkysterne samt
øhavskysterne
/6/.
Generelt vurderes kystlandskaberne at have en høj sårbarhed over
for placering af vindmøller, hvor særligt kystlandskaberne i lille skala,
kan være meget sårbare. Opstilling af vindmøller kan således i disse
landskaber have væsentlige landskabelige påvirkninger, der kan
influere på oplevelsen af kysten både set fra havsiden og fra det
bagvedliggende landskab.
Kystlandskaber i større skala, dvs. hvor selve landskabet opleves
stort og rummeligt vurderes generelt at være mere robuste over for
placering af store vindmøller. Ligeledes kan kystlandskaber, der
allerede er præget af tekniske anlæg, primært i tilknytning til
Doc ID 1100036087-1845834446-4
36/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0038.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
havneanlæg, også være mere robuste over for placering af store
vindmøller.
De åbne kyster
kan have meget forskellig karakter, og vil typisk
enten have en flad og jævn overgang imellem kyst og hav, eller en
mere markant overgang i form af klint- og klitkysterne. Generelt kan
de meget brede og flade kystlandskaber have en stor skala og
volumen, der vil kunne rumme store vindmøller. Omvendt vil de
mere kuperede klint- og klitkyster ofte være mere sårbare over for
placering af vindmøller, da vindmøllerne kan sløre de markante
landskabstræk /6/.
Fjordkysterne
er ofte karakteriseret ved, at de modstående kyster er
synlige, og der er et samspil imellem de modstående kyststræk-
ninger. Opstilling af store vindmøller kan forstyrre dette samspil.
Figur 6-8. Eksempel på klintkyst ved Lønstrup i Vestjylland.
Øhavskyster
er ofte karakteriseret ved landskaber i lille skala med
høj kompleksitet. Her kan store vindmøller medføre forstyrrelser af
landskabskiggene imellem øerne, og virke dominerende i den lille
skala /6/. Det enkelte kystlandskabs sårbarhed skal vurderes i
forbindelse med miljøvurdering af et konkret projekt.
Figur 6-7. Eksempel på landskabelig påvirkning af et kystlandskab.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
37/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0039.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Slettelandskab
Slettelandskaber er typisk karakteriseret ved store åbne og lang-
strakte landskaber med en ensartet topografi. Landskaberne har ofte
en stor skala og deres rummelig er mere robust, end andre
landskabstyper i mindre skala /6/. På den baggrund kan disse
landskaber i visse tilfælde godt rumme store vindmøller.
Som illustrationen (Figur
6-9)
viser, kan det relativt flade terræn og
åbne landskab rumme de store vindmøller, og opstillingsmønsteret vil
fra mange sider være let opfatteligt. Den reelle påvirkning vil afhæn-
ge af landskabets skala, landskabs- og kulturværdier, bebyggelse,
bevoksning og om landskabet i forvejen er præget af tekniske anlæg.
Figur 6-10. Slettelandskab imellem Ikast og Silkeborg med
højspændingsledninger og vindmøller i baggrunden.
Figur 6-9. Eksempel på landskabelig påvirkning af et slettelandskab.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
38/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0040.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Morænelandskab
Morænelandskaber
kan være meget forskellige afhængigt af den
dominerende aflejringsproces under istiderne, Saale-istiden, der
ophørte for ca. 130.000 år siden og seneste istid, Weichsel-istiden,
der ophørte for ca. 25.000 år.
Generelt er morænelandskaberne kuperede eller storbakkede, og der
kan lokalt være markante terrænformer, som eksempelvis
randmoræner, hatbakker eller åse. Landskaberne kan således variere
meget i karakter og sårbarhed
/6/.
Generelt vil morænelandskaberne i lille skala være sårbare over for
opstilling af store vindmøller, da der er risiko for, at vindmøllernes
store skala udgør et væsentligt forstyrrende element i et lille
afgrænset landskabsrum.
Storbakkede landskaber i stor skala vil ofte være mindre sårbare over
for opstilling af store vindmøller, og her kan terrænet være
medvirkende til at skjule dele af vindmøllerne. Et stort landskabsrum
vil samlet set ofte bedre kunne rumme store vindmøller.
Figur 6-12. Eksempel på 150 m vindmølle i bølget morænelandskab i stor skala.
Moræne- og ådalslandskabet ved Karstoft Å ved Brande, opleves tydeligt mellem
bakkeøerne. Vindmøllen på 150 m opleves som eneste markant tekniske
element, og på grund af landskabets store skala og de markante karaktertræk
er det fortsat fuldt ud muligt at opleve kvaliteterne i landskabet. Landskabet
vurderes at kunne rumme vindmøllerne uden væsentlige landskabelige
påvirkninger.
Figur 6-11. Eksempel på landskabelig påvirkning af et morænelandskab
Doc ID 1100036087-1845834446-4
39/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Overgangslandskab
Overgangslandskaber betegner de landskaber, der ligger på grænsen
imellem to forskellige overordnede landskabstyper. Inden for et
landskabskig kan der derfor være flere synlige landskabstyper, f.eks.
et slettelandskab, der grænser op til et morænelandskab.
Overgangslandskaber vil ofte forekomme i forbindelse med vurdering
af landskabelige påvirkninger fra store vindmøller, fordi vind-
møllernes dimensioner gør, at man vil kunne se dem fra store
afstande. Sandsynligheden for at se flere landskabstyper, der
grænser op til hinanden set fra fjernzonen er derfor stor.
Landskabernes værdi og sårbarhed vil afhænge meget af hvilke
landskabstyper der mødes, og hvorfra beskueren oplever vindmøl-
lerne. Graden af påvirkning kan derfor gå fra mindre til væsentlig, og
på dette stadie af planlægningen, kan den landskabelige påvirkning
ikke vurderes nærmere.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
40/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0042.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.2.2 Opstillingsmønster
Bekendtgørelsens § 2, stk. 5 fastlægger, at vindmøller i grupper, skal
placeres i et let opfatteligt geometrisk mønster. Det betyder, at
kommunerne i forbindelse med forslag til lokalplanlægning og
projektforslag til konkrete vindmølleprojekter skal vurdere, om den
valgte opstilling er let opfattelig. Her skal der særligt ses på forholdet
til det omkringliggende landskab, herunder terræn, beplantning samt
landskabselementer som bebyggelse eller infrastruktur. Der skal
derfor ikke kun ses på mønsteret set fra oven, idet de eksisterende
landskabstræk og landskabselementer, kan have stor betydning for
oplevelsen af vindmøllerne.
Det er almindelig praksis at placere vindmøllerne med en indbyrdes
afstand på 3-4 gange rotordiameteren. Ved grupper af 3-4 stk.
anbefales det at placere vindmøllerne i lige række, mens det ved
grupper på 5 eller flere anbefales at placere vindmøllerne enten i lige
rækker eller i buede rækker.
Figur 6-13. Eksempel på én række 150 meter vindmøller opstillet med en indbyrdes afstand på 345 meter, svarende til 3 gange rotordiameteren.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
41/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0043.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Figur 6-14. Eksempel på opstilling af vindmøllepark på havet – her vindmøller
ved Middelgrundsfortet ud for Københavns Havn, der er placeret på en buet
række (Foto Rambøll).
Ved at placere vindmøllerne i lige eller buede rækker, vil den
landskabelige påvirkning generelt blive mindre, sammenlignet med
en mere ustruktureret opstilling. Det skyldes, at et let opfatteligt
mønster ofte vil give et mere roligt visuelt indtryk sammenlignet med
vindmøller, der er mere tilfældigt placeret i landskabet. Bekendt-
gørelsen sikrer derved, at den visuelle påvirkning begrænses, som
følge af kravet om hensyntagen til vindmøllernes indbyrdes placering.
Ændringen af bekendtgørelsen ændrer ikke på kravet om, at
opstillingsmønstret fortsat skal være let opfattelig. De landskabelige
påvirkninger ved de forskellige typer af opstillingsmønstre, der blev
beskrevet for den gældende bekendtgørelse, vil fortsat være
gældende selvom vindmøllehøjden øges, og forholdet behandles
derfor ikke yderligere i miljøvurdering af ændringen.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
42/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.2.3 Kumulative effekter
Bekendtgørelsens § 2, stk. 7 fastlægger, at der ved planlægning for
vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller
planlagte vindmøller, skal redegøres for anlæggenes påvirkning af
landskabet.
Ved opstilling af vindmøller i landskaber med visuel kontakt til andre
vindmøller kan der være en kumulativ visuel effekt, dvs. en øget
visuel påvirkning i kraft af synligheden af flere vindmøller spredt i
landskabet, der udover den umiddelbare synlighed også kan udgøre
øgede refleksioner, skyggegener og gener fra rotation.
Vind
møller på op mod 150 meters højde
bliver større i takt med en forøget vindmøllehøjde. Det vil fortsat
være gældende, at den landskabelige påvirkning skal være
”ubetænkelig”. Paragraffen om dette behandles derfor ikke yderligere
i miljøvurdering af ændringen.
6.2.4 Forsøgsmøller over 150 meter
Ved forsøgsmøller forstås der jf. bekendtgørelsens § 2 stk. 2
følgende:
Serie 0-møller.
Vindmøller, der er prototypecertificeret.
Vindmøller, der er ombygget til brug for forsøg i henhold til
bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning af vindmøller
i Danmark.
I Danmark er der pt. to nationale testcentre, Østerild og Høvsøre,
hvor der er opstillet forsøgsmøller. Ved Høvsøre ligger Danmarks
første nationale testcenter. Ved lov om testcentre for store vindmøller
ved Høvsøre og Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august
2018, er testcenteret udvidet, så der fremover kan opstilles syv 200
meter høje vindmøller. I Østerild Klitplantage i Thy ligger det natio-
nale testcenter for store vindmøller. Loven giver tilladelse til, at der
kan etableres ni standpladser, hvoraf der på de syv må opstilles
vindmøller på 330 meters højde, mens vindmøllerne på de resterende
to standpladser må være 250 meter høje.
Formålet med testcentrene er dels at give vindmølleindustrien
mulighed for at afprøve prototypevindmøller, og dels at give
mulighed for at udføre forskning inden for vindenergi på test-
centrene.
De miljømæssige påvirkninger, herunder påvirkninger på landskab
ved testcentrene, er beskrevet i to miljøkonsekvensrapporter. Hvis
der planlægges for flere testcentre eller foretages væsentlige
kan have en stor fjern-
virkning, og kan derfor selv på lang afstand stå i visuel forbindelse med
andre møllegrupper. I vurderingen af den samlede påvirkning skal der
ses på, hvorvidt der på trods af synligheden af flere grupper af
vindmøller kan skabes en velfungerende æstetisk sammenhæng
mellem møllegrupperne og landskabet /6/.
Bekendtgørelsens paragraf vedr. hensyntagen til samspillet med andre
planlagte eller eksisterende vindmøller vurderes at kunne medføre en
positiv effekt på landskabet, da der er krav om, at der i et tidligt stadie
af planlægningen redegøres for de landskabelige effekter ved samspil
med andre vindmøller. For at være i overensstemmelse med
bekendtgørelsen skal den landskabelige påvirkning være ubetænkelig.
Ved opstilling af vindmøller over 150 meter, skal der fortsat tages
stilling til den landskabelige kumulative effekt ved samspil med andre
vindmøller, såvel eksisterende som planlagte, inden for 28 gange
vindmøllernes højde.
Ændringen i bekendtgørelsen kan derfor betyde, at et større areal
berøres visuelt og udstrækningen af det areal, der skal vurderes,
Doc ID 1100036087-1845834446-4
43/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
udvidelser eller ændringer af de nuværende centre, skal der
udarbejdes miljøkonsekvensvurderinger af de konkrete projekter.
Den reelle påvirkning vil bl.a. afhænge af projektets placering og det
pågældende landskab samt typer og højder af vindmøllerne.
Vurdering af bekendtgørelsens paragraf vedr. opstilling af
forsøgsmøller behandles derfor ikke yderligere i denne miljørapport.
Ud over de to nationale testcentre er der flere steder i landet
etableret vindmøller over 150 meters højde. Det drejer sig bl.a. om
fire 200 meter høje forsøgsmøller ved Måde ved Esbjerg, hvoraf de to
er etableret. Der er ligeledes vedtaget en lokalplan for to
forsøgsmøller ved Velling Mærsk med en totalhøjde på 200 meter,
samt opstillet syv testmøller på op til 180 meter ved Kappel på
Lolland.
Ændringen af bekendtgørelsen ændrer ikke § 2 stk. vedrørende
opstilling af forsøgsmøller. Den landskabelige påvirkning ved
opstilling af forsøgsmøller behandles derfor ikke i miljøvurdering af
ændringen af bekendtgørelsen.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
44/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0046.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.2.5 Naboer
Som beskrevet under ”landskabspåvirkninger”, kan store vindmøller i
det åbne land ses fra store afstande afhængig af landskabets
karakter, vejrforhold mv.
Når det gælder visuelle påvirkninger set fra nabobeboelse, er vejr-
forhold ikke i samme grad afgørende for synligheden, og der er yder-
ligere gener i form af direkte skyggekast, refleksion og rotations-
gener, der kommer i spil, når man oplever vindmøller på tæt hold.
Skyggegener og refleksioner beskrives i kapitel 7.2.
Der skelnes imellem påvirkninger af naboer inden for nærzonen, dvs.
de umiddelbare naboer, hvor afstandskravet kan have stor betyd-
ning, og naboer i større afstand fra vindmøllerne, hvor afstandskravet
ikke længere er relevant.
Påvirkning inden for nærzonen
Vindmøllerne kan opstilles i en afstand af fire gange totalhøjden fra
nabobeboelse. Det vil sige, at en 150 meter høj vindmølle minimum
skal placeres i en afstand af 600 meter fra nærmeste beboelse (§ 2,
stk. 3) som illustreret på Figur 6-15.
Afstandskravene til nabobeboelse skal ses i sammenhæng med de
krav, der følger af bekendtgørelse om støj fra vindmøller /3/. Det
betyder, at afstandskravet i bekendtgørelse om planlægning for og
tilladelse til opstilling af vindmøller er en minimumsafstand, og at der
kan stilles krav om større afstand som følge af støj fra vindmøllerne.
Figur 6-15. Illustration af afstanden imellem beboelse og henholdsvis 250 meter og 150 meter høje vindmøller. Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 3 må der ikke gives
tilladelse efter planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. De hvide linjer nederst i figuren viser denne afstand.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
45/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Kravet om fire gange vindmøllernes højde betyder, at vindmøllerne
virker mindre dominerende set fra den enkelte ejendom, og at der er
bedre mulighed for afskærmende terræn eller beplantning imellem
bebyggelserne og vindmøllerne, sammenlignet med en situation uden
afstandskravet. Paragraffen har dermed en positiv effekt i forhold til
de visuelle påvirkninger set fra nabobeboelser.
De visuelle påvirkninger vil imidlertid fortsat kunne opleves som
væsentlige set fra den enkelte ejendom, og på nært hold vil
vindmøllerne ofte blive oplevet som markante tekniske anlæg.
Påvirkning inden for mellem- og fjernzonen
Opstilling af vindmøller på op til 150 meters højde påvirker, som
beskrevet under påvirkninger på landskab, et stort areal. Det
betyder, at naboer i mellem- og fjernzonen afhængig af de givne
landskabsmæssige og vejrmæssige forhold, også vil blive påvirkede
ved opstilling af store vindmøller selv ved afstand på 16 km, som
illustreret på Figur 6-1.
Som nabo til store vindmøller kan man derfor opleve, at udsigten fra
ens hjem eller næromgivelser ændres ved opstilling af vindmøller i
det omkringliggende landskab.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
46/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0048.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Miljøvurdering af ændring af bekendtgørelsen
I det følgende vurderes de landskabelige og visuelle konsekvenser af
at ændre bekendtgørelsen og tillade almindelige produktions-
vindmøller, der højere end 150 meter. Dette vurderes i forhold til den
generelle landskabspåvirkning.
6.3.1 Landskabspåvirkning - vindmøller over 150 meter
Opstilling af vindmøller medfører landskabelige påvirkninger i form af
tilføjelse af et teknisk element, hvis omfang og betydning afhænger
af landskabets karakter og sårbarhed samt vindmøllernes størrelse,
antal og udseende. Opstilling af vindmøller på mere end 150 meter
vil som udgangspunkt medføre en større landskabelig påvirkning,
sammenlignet med opstilling af vindmøller under 150 meter, men der
er mange parametre at tage højde for i den sammenhæng, herunder
antal – da det er sandsynligt, at man vil kunne opstille færre store
vindmøller pga. at den enkelte vindmølle har en højere kapacitet.
Idet der med energiaftalen forventes en halvering af antallet af
vindmøller frem mod 2030, må det forventes, at nogle af de
eksisterende vindmøllegrupper erstattes af nye og større, men færre
vindmøller og at andre eksisterende vindmøller nedtages uden at
blive erstattet af nye vindmøller. På landsplan kan den visuelle
påvirkning fra store vindmøller derfor forventes at blive reduceret i
forhold til i dag, men lokalt og i de landskaber, hvor der opstilles
vindmøller på mere end 150 meter, kan påvirkningen være væsentlig
og mere omfattende end i dag.
Påvirkningerne på landskabet ved at placere vindmøller, der er større
end 150 meter vil grundlæggende betyde, at et større areal påvirkes
som konsekvens af den øgede synlighed, og det i sig selv vurderes at
udgøre en øget landskabelig påvirkning.
Derudover kan de større dimensioner betyde, at nogle af de land-
skaber, der ville kunne rumme vindmøller på op til 150 meter,
grundet ændringen i skalaforholdene, ikke længere vil være så
egnede til vindmøller på mere end 150 meter. Samlet set betyder
det, at der ud fra en landskabelig betragtning, vil være færre land-
skaber, der har en rummelighed og skala, der gør dem egnede til
vindmøller over 150 meter.
Rotation
Vindmøller på 250 meter vil have en større rotordiameter end
vindmøller på 150 meter, og dermed også en højere hastighed målt
ved vingespidsen. På trods af den højere hastighed ved vingespidsen,
vil en 250 meter høj vindmølle have en langsommere rotation end
mindre vindmøller, og dermed som udgangspunkt resultere i en mere
rolig landskabsoplevelse.
Belysning
Som beskrevet for vindmøller under 150 meter, fastsætter Trafik-
Bygge- og Boligstyrelsen krav til belysning af vindmøllerne. Ved
opstilling af vindmøller over 150 meter, vil der være skærpede krav i
forhold til vindmøller på under 150 meter. Der er bl.a. eksempler på,
at der skal anvendes højintensivt lys, i stedet for lys på
mellemniveau, eksempelvis blinkende hvidt lys på oversiden af
nacellen, men kravene til belysning vil i hvert tilfælde afhænge af en
konkret vurdering af hver enkelt vindmøllegruppe.
Ved vindmøller højere end 150 meter vil belysningen øge synligheden
af vindmøllerne på større afstande. Generne fra vindmøllernes
belysning vurderes at have en påvirkning inden for både nær- og
mellemzonen afhængigt af vejrlig for de naboer, trafikanter og andre,
der opholder sig eller færdes i områderne. Såfremt der anvendes
blinkede belysning, vil generne blive forøget.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
47/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0049.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.3.1.1 Overordnede landskabstyper
I vurderingen af landskabspåvirkninger ved opstilling af vindmøller på
mere end 150 meter, tages der udgangspunkt i fire overordnede
landskabstyper og de generelle værdier og sårbarheder af land-
skaberne. Der henvises til vurderingen af den gældende bekendt-
gørelse, hvor de overordnede landskabstyper og deres generelle
egnethed til opstilling af store vindmøller er beskrevet (kapitel
6.2.1.1).
Kystlandskab
Som beskrevet i vurderingen af den gældende bekendtgørelse, er de
danske kystlandskaber meget varierede, og den landskabelige
påvirkning ved at opstille vindmøller, varierer derfor også.
Generelt vurderes kystlandskaberne at have en høj sårbarhed over
for placering af vindmøller, hvor særligt kystlandskaberne i lille skala,
kan være meget sårbare.
Ved at tillade vindmøller højere end 150 meter, forventes generelt en
større landskabelig påvirkning, i kraft af nogle mere markante tek-
niske elementer med et større influensområde. I forhold til placering i
kystlandskaberne kan det betyde, at særligt de kystlandskaber, der
er i lille skala, f.eks. fjordkyster eller øhavskyster, eller landskaber
der rummer markante terrænformer, f.eks. klint- og klitkyster, vil
blive påvirket i større grad ved placering af vindmøller højere end
150 meter på grund af den store skalaforskel. Påvirkningerne
beskrevet for den gældende bekendtgørelse vil således være større
ved placering af højere vindmøller. Netop på grund af disse
landskabers sårbarhed må der også forventes at være landskaber,
der ikke egner sig til opstilling af vindmøller højere end 150 meter på
grund af skalaforholdene. Som tidligere nævnt beror det på en
konkret vurdering af den ønskede møllestørrelse sammenholdt med
den konkrete lokalitet.
Ved de åbne kystlandskaber i stor skala, kan der imidlertid være
rummelighed nok til også at opstille vindmøller over 150 meter.
Figur 6-16. Eksempel på landskabelig påvirkning af et åbent kystlandskab ved opsætning af vindmøller med en totalhøjde på 250 m.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
48/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0050.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Slettelandskab
Som beskrevet i vurderingen af den gældende bekendtgørelse, er
slettelandskaber typisk karakteriseret ved store åbne og langstrakte
landskaber med en ensartet topografi. Landskaberne har ofte en stor
skala og kan på den baggrund i nogle tilfælde godt rumme store
vindmøller, da landskabernes rummelig er mere robust, end andre
landskabstyper i mindre skala /6/.
Som illustrationen i
Figur 6-17
viser, kan det relativt flade terræn og
åbne landskab rumme store vindmøller, og opstillingsmønsteret vil
fra mange sider være let opfatteligt. Sammenlignet med opstilling af
150 meter høje vindmøller, vil påvirkningen ved at opstille højere
vindmøller som udgangspunkt være større.
I planlægningen af vindmølleområderne, kan der ofte være
overvejelser om valg mellem flere, mindre vindmøller eller
få, store vindmøller. Ved valg imellem en 2,3 MW (125 meter)
vindmølle og en 3,6 MW vindmølle (150 meter) er højdeforskellen
begrænset, men opstillingens horisontale udstrækning
øges væsentligt med flere, mindre vindmøller. Det betyder typisk, at
flere mindre vindmøller er mere dominerende i nærzonen end færre,
store vindmøller, idet den samlede opstilling fylder mere i synsfeltet
/6/.
Ved valg imellem vindmøller på 150 meter og 250 meter er
højdeforskellen meget mere markant, og det kan være vanskeligt
generelt at vurdere, om den landskabelige påvirkning vil være
mindre, ved valg af færre, men større vindmøller. Ændringen i
bekendtgørelsen giver imidlertid mulighed for at opstille vindmøller
fra 150 meters højde og op, hvilket f.eks. kan resultere i en situation,
hvor valget står imellem vindmøller på 150 og 180 meters højde.
Denne situation er mere sammenlignelig med eksemplet beskrevet
ovenfor, og kan resultere i, at et valg at færre, men større
vindmøller, enten giver en mindre eller sammenlignelig
landskabspåvirkning.
Figur 6-17. Eksempel på landskabelig påvirkning af et åbent slettelandskab ved opsætning af vindmøller med en totalhøjde på 250 m.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
49/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0051.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Morænelandskab
Som beskrevet i vurderingen af den gældende bekendtgørelse, er
morænelandskaber
generelt kuperede, eller storbakkede, og der kan
lokalt være markante terrænformer, som eksempelvis randmoræner,
hatbakker eller åse
/6/.
Generelt vil morænelandskaberne i lille skala være sårbare over for
opstilling af store vindmøller, og påvirkningen vil som udgangspunkt
være større ved opstilling af 250 meter høje vindmøller end ved 150
meter høje vindmøller.
Storbakkede landskaber i stor skala vil ofte være mindre sårbare over
for opstilling af store vindmøller, og her kan terrænet være
medvirkende til at skjule dele af vindmøllerne. Et stort landskabsrum
vil samlet set ofte bedre kunne rumme store vindmøller.
Som beskrevet for slettelandskaberne, kan opstilling af færre, men
større vindmøller resultere i en mindre eller sammenlignelig
landskabspåvirkning inden for landskaber, der kan rumme store
vindmøller.
Figur 6-18. Eksempel på landskabelig påvirkning af et morænelandskab ved opsætning af vindmøller med en totalhøjde på 250 m.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
50/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0052.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Overgangslandskab
Som beskrevet i vurderingen af den gældende bekendtgørelse,
betegner overgangslandskaber de landskaber, der ligger på grænsen
imellem to forskellige overordnede landskabstyper.
Landskabernes værdi og sårbarhed vil afhænge meget af hvilke
landskabstyper der mødes, og hvorfra beskueren oplever vind-
møllerne. Graden af påvirkning ved opstilling af 250 meter høje
vindmøller kan derfor gå fra mindre til væsentlig, og på dette stadie
af planlægningen, kan den landskabelige påvirkning ikke vurderes
nærmere.
6.3.2
Naboer
kraft af dens markante størrelse og synlighed, som illustreret på
Figur 6-20.
6.3.2.1 Påvirkning inden for nærzonen
Afstanden til nabobeboelsen skal fortsat være fire gange totalhøjden
ved ændring af bekendtgørelsen. Ved opstilling af 250 meter høje
vindmøller vil afstanden til nærmeste vindmølle derfor minimum
være 1000 meter.
I de tilfælde, hvor der planlægges for opstilling af vindmøller på 150
meters højde i en afstand af 600 meter til nærmeste nabo, vil
ændring af vindmøllen til 250 meters højde betyde, at vindmøllen
skal flyttes yderligere 400 meter fra beboelsen. For den pågældende
nabo vil ændringen i højden ikke betyde en væsentlig ændret visuel
påvirkning, netop fordi vindmøllen flyttes længere væk, og derfor
ikke synes større fra den pågældende lokalitet.
Set fra andre naboejendomme inden for nærzonen, hvor afstands-
kravet ikke medfører en ændret placering af vindmøllerne uanset om
der vælges en 150 meter vindmølle eller én på 250 meter, vil en
højere vindmølle sandsynligvis medføre større visuelle påvirkninger i
Figur 6-19. Illustration af et teoretisk eksempel, hvor en 150 meter høj
vindmølle er placeret 600 m fra nærmeste nabobeboelse og 1.250 m fra en
anden beboelse. Hvis den 150 meter høje vindmølle skal udskiftes med en
vindmølle på 250 meters højde, skal møllen flyttes 1.000 meter væk fra
nærmeste nabobeboelse. Vindmøllen er i eksemplet flyttet mod syd, og kommer
derfor til at ligge tættere på den anden beboelse end den 150 meter høje
vindmølle gjorde. Den visuelle påvirkning vil derfor være større, selvom
minimumsafstanden er overholdt.
Som beskrevet tidligere, kan der være en visuel fordel i at placere
færre, men større vindmøller, men det afhænger bl.a. af landskabets
karakter, afstand til beskueren mv., og beror på en konkret vurdering
i den enkelte sag (se Figur 6-21). Generelt vurderes de visuelle
påvirkninger inden for nærzonen at være større ved valg af
vindmøller over 150 meter sammenlignet med vindmøller under 150
meter.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
51/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0053.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Figur 6-20. Visualiseringen viser en vindmølle med en totalhøjde på henholdsvis
150 m og 250 m betragtet på en afstand af 750 m i et åbent slettelandskab. Den
landskabelige konsekvens af den højere vindmølle er større synlighed og
dominans i særdeleshed i nærzonen og i mindre grad i mellem- og fjernzone.
Figur 6-21. Visualiseringen viser tre vindmøller med en totalhøjde på 150 m,
som effektmæssigt vil kunne erstattes af én vindmølle med en totalhøjde på 250
m. Den visuelle betydning for landskabet er færre interfererende elementer, til
gengæld vil møllen med sin større højde være mere synlig på større afstande.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
52/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0054.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
6.3.2.2 Påvirkning inden for mellem- og fjernzonen
Da vindmøller på 250 m højde er på størrelse med Storebæltsbroens
pyloner, vil vindmøllerne være synlige også på afstande op til ca. 20
km afhængigt af landskabets karakter. Den visuelle påvirkning på
naboer i mellem- og fjernzonen vil afhænge af det konkrete landskab,
andre landskabs- og tekniske elementer, tilstedeværelsen af
bevoksninger mv.
Generelt vurderes påvirkningen på naboer ved opstilling af 250 meter
vindmøller selv ved store afstande generelt at være større
sammenlignet med 150 meter vindmøller, fordi influensområdet er
større og vindmøllerne vil udgøre mere dominerende tekniske anlæg.
Antal vindmøller, den konkrete højde og placering i landskabet er
imidlertid vigtige faktorer i vurderingen af påvirkningerne i mellem-
og fjernzonen, idet færre vindmøller kan opleves mindre forstyrrende
end mange mindre vindmøller pga. forhold vedrørende rotation,
opstillingsmønster og den horisontale udstrækning.
Afværgeforanstaltninger og overvågning
De landskabelige og visuelle påvirkninger kan afværges eller redu-
ceres, ved at inddrage landskabelige hensyn tidlige i planlægnings-
fasen i kommunerne. Det kan f.eks. omfatte udpegning af potentielle
vindmølleområder uden for landskaber med udpegede landskabs- og
kulturværdier, og desuden kan der ses på potentielle påvirkninger af
de udpegede værdifulde områder, selv ved placering af vindmøller
uden for områderne. Det kan f.eks. være relevant i forhold til kirke-
omgivelser i de tilfælde at en vindmølles fjernvirkning har betydning
for kirkens oplevelse som vartegn, også selvom vindmøller er
placeret uden for kirkeomgivelserne.
Derudover kan der i kommunernes planlægning arbejdes med sårbar-
hedsvurderinger baseret på landskabsanalyser, således at kun de
mest robuste landskaber anvendes til opstilling af de store vind-
møller.
Endelig kan der i kommuneplanlægningen arbejdes med højdebe-
grænsninger inden for de enkelte lokalplanlagte vindmølleområder,
hvis det af nabohensyn eller andre hensyn ikke er muligt at opstille
vindmøller over en vis højde.
Der vurderes ikke at være behov for overvågning på dette stadie af
planlægningen.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
53/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0055.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
7.
BEFOLKNING
Visuelle påvirkninger, skyggekast og refleksioner
Vindmøller giver anledning til visuelle påvirkninger, skyggeeffekter og
refleksioner, der kan medføre gener og derfor indebære en påvirk-
ning af befolkningen.
Støj og vibrationer
Støj fra vindmøller kan ligeledes give anledning til gener og derfor
påvirke befolkningen, men da støj fra vindmøller reguleres af
bekendtgørelsen om støj fra vindmøller /3/, behandles støj ikke i
denne miljørapport. Vibrationer fra vindmøller kan udbredes gennem
jorden, men de dæmpes med øget afstand fra vibrationskilden. Der
findes ingen videnskabelige beviser for, at moderne vindmøller kan
give anledning til vibrationer i boliger, som kan føles af mennesker.
Det bekræftes i Deltas undersøgelse for Sundhedsstyrelsen i 2011
/21/ og understøttes af den, i denne sammenhæng, betydelige
afstand mellem en vindmølles fundament og nærmeste bolig (mindst
fire gange vindmøllens totalhøjde), som den gældende
bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller udstikker. Derfor miljøvurderes vibrationspåvirkninger
ikke i denne miljørapport.
Det bemærkes, at der foreligger en selvstændig miljøvurdering af
bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, som i detaljer behandler
påvirkninger fra støj og vibrationer fra vindmøller /3/.
Metodebeskrivelse
For at klarlægge hvorvidt visuelle påvirkninger, skyggekast og
refleksioner fra vindmøller kan påvirke befolkningen samt rekreative
områder, er der foretaget en litteratursøgning i forskellige databaser
for videnskabelige artikler (Science Direct samt DTU FindIT).
Desuden er der foretaget en litteratursøgning via
internetsøgemaskiner.
I forbindelse med vurdering af påvirkningen af befolkningen samt
rekreative forhold er forskellige videnskabelige artikler fra både
danske og internationale studier såvel som review-artikler og
sammenfattende rapporter blevet gennemlæst.
Miljøvurdering af eksisterende bekendtgørelse
7.2.1 Skyggekast og refleksion
Skyggekast opstår, når solen skinner, så vindmøller kaster skygge,
og vinden får vingerne i bevægelse. Den roterende skygge opleves
som gentagende lysglimt, når solen skinner imellem rotorbladende,
og har størst potentiale for at virke generende, når solen står lavt på
himlen, da skyggen så vil være så lang, at den kan ramme
nærliggende boliger /7/. I vejledning om planlægning for og tilladelse
til opstilling af vindmøller anbefales det, at vindmøller, der kan give
anledning til skyggekast ved boliger, ved hjælp af software
programmeres således, at den enkelte husstand maksimalt kan
opleve 10 timer med skyggekast om året. Det er derfor en meget
begrænset periode, hver enkelt beboelse kan blive udsat for gener fra
skyggekast /5/.
Problemets omfang afhænger først og fremmest af
• i hvilket verdenshjørne møllen står set fra naboen,
• afstanden mellem møllen og naboen,
• hvor stor vindmøllens rotor er, og
• til en vis grad af vindmøllens navhøjde.
I en afstand på 4 gange møllens totalhøjde kan skygger fra vingerne
passere dagligt i to årlige perioder på 4 til 6 uger. De to perioder kan
evt. være sammenhængende omkring solhverv. En passage kan vare
Doc ID 1100036087-1845834446-4
54/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0056.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
op til cirka 40 minutter. I den dobbelte afstand er perioderne ca.
halvt så lange, og passagen tager halvt så lang tid.
Med en afstand på 4 gange møllens totalhøjde kan rotorens bredde
ikke dække for halvdelen af solskivens (solens) diameter. Der dannes
ikke kerneskygge, og kraften i lysskiftet er aftagende og aftager
yderligere, jo længere man kommer væk fra vindmølle.
Beregning af antal timer med skygge
Det samlede antal timer med skygge fra rotorer, tårn og nacelle
(møllehuset) på et år kan beregnes på principielt forskellige måder:
En beregning af worst case, hvor der regnes på samtlige
timer, solen står bag en rotor, der vender mod solen, uden
hensyn til om solen skinner eller møllen kører.
En beregning af reel-værdi, hvor det indregnes, at solen ikke
altid skinner, at det kan være vindstille, og at rotoren ikke
står vinkelret på sollyset hele tiden. I stedet regnes med
statistiske data for sol, vindretning og -hastighed.
Figur 7-1. Afstandskrav mellem vindmølle og nabobeboelse, for henholdsvis 150 m og 250 meter mølle.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
55/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0057.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Figur 7-3. Illustrationen viser, hvor en vindmølles rotorskygge kan ramme, og
hvor mange timer om året, den normalt vil ramme på de forskellige arealer.
Der skal i forbindelse med detailplanlægning og -projektering af
vindmøller tages hensyn til generne ved skyggekast på den konkrete
lokalitet og emnet vurderes ikke nærmere i denne miljørapport.
Når skyggekast forekommer, kan det virke generende for påvirkede
naboer, men der er ikke evidens for, at skyggekast har en
sundhedsskadelig effekt /3/. Flere studier har undersøgt muligheden
for, at skyggekast fra vindmøller kan udløse anfald hos mennesker
med fotosensitiv epilepsi. Det vurderes som usandsynligt, at
skyggekast kan starte et epileptisk anfald, og det konkluderes, at det
kun er muligt, hvis man befinder sig meget tæt på selve vindmøllen
/21/, /22/. Dette skal sammenholdes med, at der ved opførelsen af
vindmøller skal være minimum 4 gange møllens højde til nærmeste
bolig /5/, og at skyggekast anbefales begrænset til 10 timer om året.
Figur 7-2.
Illustration af skyggekast fra vindmølle, henholdsvis maksimal
totalhøjde 150 og 250 m. Forårs-og efterårsjævndøgn Kl. 09 | 12 | 15.
Højere vildmøller medfører større skyggekast i nærområdet.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
56/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
Lysglimt fra refleksion fra vindmøllevinger opstår, hvis solen
reflekteres i vingernes blanke overflade. For at gener fra refleksion
skal kunne opstå, skal solen skinne og være i en position, der
bevirker, at lysglimtet fra refleksionen rammer en beboelse. Moderne
vindmøller er imidlertid antirefleksbehandlet således, at risikoen for
lysglimt er minimal. Det skal desuden bemærkes, at refleks-
virkningen fra vindmøllevingen halveres i løbet af det første år /11/.
Det vil derfor kun være i yderst sjældne tilfælde, at en husstand
oplever gener fra refleksioner fra vindmøller. Det er sandsynligt, at
lysglimtene kan virke generende, når de opstår. Det har imidlertid
ikke været muligt at finde videnskabelige artikler, der påviser en
mulig sundhedspåvirkning fra disse sjældne lysglimt.
7.2.2 Visuelle påvirkninger på befolkning
Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil fortrinsvis kunne virke
generende for den del af befolkningen, der kan se vindmøllerne fra
deres bolig, mens andre kun ser vindmøllerne ved lejlighedsvis
ophold eller passage. Der foreligger ingen undersøgelser, som alene
har søgt mulige sammenhænge mellem vindmøllers visuelle
påvirkning og oplevede gener samt helbredseffekter.
Der er imidlertid flere studier af vindmøllernes støjpåvirkning, som
har inddraget bl.a. den visuelle påvirkning som en del af den samlede
geneoplevelse. Der er således i flere studier fundet en stærk
sammenhæng mellem graden af de oplevede gener fra støj fra
vindmøller og holdning til vindmøller. Udspurgte personer giver
således udtryk for en større geneoplevelse på grund af støjen, hvis
de samtidig finder, at vindmøllerne er grimme eller, at de skæmmer
naturen /21/, /22/, /23/og /24/. Det er også blevet påvist, at støjen
fra vindmøllerne kan opleves mere generende, hvis man kan se
vindmøllen fra sin bopæl, i modsætning til, hvis man ikke kan se
vindmøllen og kun hører den /21/, /24/, /25/.
Flere studier har fundet en sammenhæng mellem et højt geneniveau
knyttet til støj og forskellige selvrapporterede sundhedseffekter /26/.
Da visuelle påvirkninger fra vindmøller kan påvirke støjoplevelsen
negativt og øge geneoplevelsen, kan det ikke udelukkes, at de
visuelle påvirkninger i nogen grad kan have en selvstændig indirekte
negativ påvirkning af menneskers sundhed. Det skal dog bemærkes,
at det er en indirekte påvirkning, der sker i samspil med støj-
påvirkningen som en samlet geneoplevelse af vindmøllerne, og at
påvirkningen fra visuelle forhold alene, ikke kan kvantificeres. Det
skal i den forbindelse bemærkes, at undersøgelser ikke har vist
direkte helbredseffekter pga. støj fra vindmøller, men der er i
undersøgelser konstateret sammenhæng mellem støjgener og
stresssymptomer /21/.
7.2.3 Rekreative forhold
Rekreative områder er vigtige for folkesundheden og befolkningens
livskvalitet, og adgangen til rekreative områder påvirker både det
fysiske og psykiske helbred positivt /28/, /29/. Tilstedeværelsen af
vindmøller i omgivelserne af et rekreativt område kan medføre
påvirkninger af forskellig art, der som udgangspunkt er relateret til
støj eller til visuelle påvirkninger. I det følgende beskrives alene de
visuelle påvirkninger.
Graden af den visuelle påvirkning af et rekreativt område vil variere
med flere faktorer, herunder afstanden mellem det rekreative område
og vindmøllen og landskabets type. Typen af det rekreative område
er desuden vigtig for den visuelle påvirkning, da vindmøllerne vil
have en større påvirkning i et stille område som eksempelvis en
hede, end i et område med høj aktivitet som eksempelvis en
motocrossbane, eller i et område der i forvejen er omgivet af mange
strukturer, som eksempelvis en bypark. Desuden er oplevelsen af
vindmøllerne individuel. Hvorvidt den visuelle påvirkning af et
Doc ID 1100036087-1845834446-4
57/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0059.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
rekreativt område opfattes som neutral, positiv eller negativ vil i høj
grad variere fra person til person.
Miljøvurdering af ændring af bekendtgørelsen
7.3.1 Skyggekast og refleksion
Skyggekast og refleksion fra en vindmølle kan, i det omfang det i
praksis måtte forekomme, også virke generende med højere
vindmøller. Da de samme retningslinjer for acceptabel varighed af
skyggekast og overfladebehandling af møllevingerne vil være
gældende for højere vindmøller, vil den enkelte bolig ikke opleve en
ændret påvirkningsgrad for så vidt angår disse to mulige
geneeffekter. Som det er beskrevet i afsnit 7.3, vil højere vindmøller
samtidig betyde, at vindmøllerne vil være længere fra de boliger, der
potentielt kan blive påvirket. Ved en møllehøjde på 250 m vil den
nærmeste nabo være mindst 1 km væk. Samtidig vil en større
vindmølle dreje langsommere, og lysglimtene vil derfor forekomme i
en lavere kadence.
Det vurderes på denne baggrund, at påvirkning af befolkningen fra
skyggekast og refleksion som følge af en øget højde fra max 150 m
til 250 m i realiteten ikke vil forekomme. Dette skyldes, at
påvirkningen af den enkelte bolig vil være uændret.
7.3.2 Visuelle påvirkninger
Der foreligger ingen viden, som peger på, at de visuelle påvirkninger
fra vindmøller i sig selv påvirker befolkningen negativt. I forbindelse
med undersøgelser af vindmøllestøjens betydning er det konstateret,
at der i den samlede geneoplevelse også kan indgå et bidrag fra den
visuelle påvirkning, men disse undersøgelser har ikke fundet direkte
helbredseffekter. Disse undersøgelser indeholder ikke informationer
om betydningen af vindmøllernes højde.
Når møllehøjden øges, vil vindmøllerne kunne ses fra flere boliger.
Det er derfor muligt, at flere mennesker vil opleve en genevirkning,
der også kan være en kombination af den rent visuelle påvirkning og
andre forhold, f.eks. støj.
Den højere produktionskapacitet for 250 m høje vindmøller sammen-
lignet med 150 meter høje vindmøller medfører imidlertid, at der i
konkrete projekter alt andet lige opsættes færre vindmøller. Samtidig
vil afstanden mellem vindmøllerne og de nærmeste naboer bliver
øget. En dansk undersøgelse fra 2016 viser, at folk, der bor tæt på
en vindmølle (mindre end 750 m), i højere grad føler sig generet af
den, end mennesker, der bor længere væk fra vindmøllen (mere end
750 m) /26/.
Det vurderes derfor, at en forøgelse af vindmøllers højde fra 150 m
til 250 m i sig selv ikke vil medføre en ændret påvirkning af
befolkning. Flere vil kunne se de højere vindmøller, men der vil blive
færre og de vil stå længere væk.
7.3.3 Rekreative forhold
En enkelt vindmølle på 250 m vil i forhold til de fleste rekreative
områder medføre en større visuel påvirkning end en enkelt vindmølle
på 150 m. Samtidig vil den øgede produktionskapacitet for en
vindmølle på 250 m medføre, at der vil blive opsat færre vindmøller
med større afstand imellem.
Flere undersøgelser har fundet, at flertallet af de i undersøgelserne
adspurgte personer generelt foretrækker den visuelle påvirkning fra
færre og større vindmøller end flere små vindmøller /30/, /31/. Dette
kunne tyde på, at opsætningen af færre vindmøller på 250 m, vil
påvirke et område mindre end opsætningen af flere små vindmøller
på 150 m, men den konkrete oplevelse af den visuelle påvirkning vil
stadig i høj grad variere fra person til person og også af det
Doc ID 1100036087-1845834446-4
58/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0060.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
landskab, som vindmøllen opstilles i. Det er således afhængig af den
konkrete lokalitet og må derfor bero på en konkret vurdering af et
aktuelt projekt.
Ovenstående vurderinger forudsætter vindmøller med en højde på
250 m. I tilfælde af at der opstilles vindmøller, der er højere eller
lavere end 250 m, vil det også gælde, at vindmøllerne skal placeres
mindst fire gange møllehøjde fra nærmeste nabo, og større
vindmøller vil alt andet lige betyde færre vindmøller. Der vil stadig
gælde de samme retningslinjer om skyggekast i de enkelte boliger og
risikoen for lysreflekser i møllevingerne vil være som beskrevet
ovenfor. Det vurderes derfor, at vindmøllerne uanset højde ikke vil
have en øget påvirkning af befolkningen samt rekreative forhold
relateret til skyggekast, refleksion eller visuelle påvirkninger, i forhold
til en vindmøllehøjde på 150 m, som er tilladt i dag.
Afværgeforanstaltninger og overvågning
Afværgeforanstaltninger i forhold til visuelle påvirkninger er dækket
af de afværgeforanstaltninger, der er nævnt under kapitel 6.
Landskab. Der vurderes ikke at være behov for overvågning.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
59/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0061.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
8.
BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Biologisk mangfoldighed dækker meget bredt. I følge afgrænsningen
af miljøvurderingen vurderes der i dette afsnit alene potentielle
påvirkninger af relevante arter på Habitatdirektivets bilag II og IV,
dvs. flagermus, og fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.
Afsnittet er udarbejdet af Institut for Bioscience – Faunaøkologi,
Aarhus Universitet.
Alle EU-lande har udpeget en række NATURA 2000-områder med
henblik på at yde beskyttelse for truede, sjældne eller karakteristiske
dyre- og plantearter samt naturtyper. Disse indgår således i
forskellige omfang i NATURA 2000-områdernes udpegningsgrundlag,
hvilket betyder, at EU-medlemslandene er forpligtede til at sikre dem
en gunstig bevaringsstatus. Desuden skal levesteder og områders
økologiske funktionalitet uden for NATURA 2000-områderne
beskyttes for strengt beskyttede arter, der er opført på
Habitatdirektivets bilag IV. I forbindelse med udarbejdelsen af miljø-
og naturkonsekvensvurderinger er der derfor fokus på disse
internationale beskyttelsesinteresser. Myndighederne kan dog også
stille krav om at belyse andre potentielle påvirkninger af f.eks.
fredede og rødlistede arter, m.v.
Da bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til omstilling af
vindmøller ikke regulerer opstilling af vindmøller på konkrete
lokaliteter, og da vindmøller typisk opstilles på landbrugsarealer, er
den potentielle påvirkning af plantearter og naturtyper ikke omfattet
af denne generelle gennemgang. Dette element bør dog altid indgå i
miljøvurderingen af konkrete projekter.
En lang række faktorer har indflydelse på, hvorvidt vindmøller
påvirker fugle og flagermus negativt. Den enkelte mølles
karakteristika har afgørende betydning, placeringen i landskabet,
mølleparkens konfiguration, herunder vindmøllernes indbyrdes
afstand, m.v. må nødvendigvis tages i betragtning, når den
potentielle påvirkning vurderes. Nedenstående vurdering er baseret
på generelle erfaringer og undersøgelser
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i de senere år er sket
en udvikling i retning af større vindmøller. I Danmark har man dog
udført grundige undersøgelser af påvirkningen af fugle og ekstensive
undersøgelser af flagermus i forbindelse med etableringen af
Testcentret for store Vindmøller i Østerild. De vindmøller, der testes i
centret, er således sammenlignelige med de vindmøller, der er
beskrevet i miljøvurderingsscenariet.
Selvom det generelt er erfaringen, at vindmøllernes negative
påvirkning af fugle og flagermus kan minimeres, hvis placeringen er
hensigtsmæssig, må den endelige vurdering af påvirkningen af et
mølleprojekt nødvendigvis tage udgangspunkt i det konkrete projekt
og dets placering i forhold til relevante fugle- og
flagermusforekomster.
Metodebeskrivelse
Vurderingen bygger primært på eksisterende undersøgelser af
vindmøllers mulige påvirkning af fugle og flagermus med særlig fokus
på danske forhold.
Grundlaget for vurderingen af vindmøllers påvirkning af flagermus og
ændringerne af bekendtgørelse om opstilling af vindmøller er primært
viden fra udenlandske undersøgelser /32/, /33/, /34/, da der ikke er
udført grundige, systematiske før- og efterundersøgelser af flagermus
ifm. opsætning og drift af vindmøller i Danmark. Indtil andet er vist,
må man formode, at vindmøller har samme effekter på flagermus i
danske landskaber som andetsteds i de samme arters
Doc ID 1100036087-1845834446-4
60/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0062.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
udbredelsesområde. De ekstensive undersøgelser i Østerild
bekræftede de udenlandske undersøgelser ift. det problematiske i at
opsætte vindmøller i skov. I Danmark placeres ikke vindmøller i
fredskov.
Miljøvurderingen af bekendtgørelsens ændringer tager udgangspunkt
i den forudsætning, at ændringen på landsplan vil fører til højere og
færre vindmøller (fra ca. 4.300 vindmøller i dag til ca. 1.850
vindmøller i 2030). Desuden er det en forudsætning, at der ikke
opstilles vindmøller i fredede områder, Natura 2000-områder samt i
fredskov. Dette fremgår af lovgivning eller er forvaltningspraksis.
Miljøvurdering af eksisterende bekendtgørelse
8.2.1 Fugle
Generelt kan den potentielle påvirkning af vindmøller på
fuglebestande inddeles i habitattab, barriereeffekt og kollisioner.
Selve placeringen af en møllepark er den mest afgørende faktor for
den potentielle påvirkning af fugle. Det er derfor af afgørende
betydning, at der allerede i den indledende fase af et mølleprojekt
tages hensyn, der minimerer den potentielle påvirkning af relevante
fugleforekomster.
8.2.1.1 Habitattab
Mange fuglearter undgår vindmøller i et vist omfang, hvilket betyder,
at en fugleart ikke udnytter føde eller ynglesteder, der ellers ville
være til rådighed i nærheden af mølleområdet. Habitattabet, der ofte
vil være mange gange større end det rent fysiske habitattab i form af
vindmøllernes fundament, adgangsveje, m.v., reducerer områdets
bæreevne for arten, og med mindre der findes en alternativ habitat,
vil dette ultimativt kunne resultere i en tilbagegang i bestanden. I
Danmark opstilles vindmøller typisk på landbrugsarealer, hvor især
gæs og svaner fouragerer i vinterhalvåret. Overordnet set har
tidligere undersøgelser vist, at det især er rastende fugle, der
udnytter åbne habitater, som f.eks. dyrkede arealer, der især undgår
vindmøller. Agerlandets ynglefugle ser i mindre grad ud til at undgå
vindmøller, mens især visse vadefugle udviser store
reaktionsafstande. Omvendt kan visse rovfugle i nogle tilfælde
tiltrækkes af vindmøller, hvilket øger risikoen for kollisioner.
8.2.1.2 Barriereeffekt
Vindmøller kan udgøre en barriere i landskabet for trækkende fugle,
hvis vindmøllerne er placeret på fuglenes trækrute.
Trækbevægelserne kan ske både i forbindelse med et regulært
sæsontræk og daglige trækbevægelser. Barriereeffekten opstår, når
fuglene ændrer deres trækrute og flyver udenom vindmøllerne,
hvilket medfører et øget dagligt energiforbrug, som er proportionalt
med antallet af passager. Barriereeffekten vil derfor være størst i
forbindelse med de daglige bevægelser imellem f.eks.
overnatningspladser og fourageringsområder. I ekstreme tilfælde vil
barriereeffekten helt kunne afholde fugle fra at passere et
mølleområde, hvorved de afskæres fra at udnytte bagvedliggende
områder.
Der mangler viden om barriereeffekten, men formentlig har det
øgede energiforbrug, som den måtte medføre, kun ringe betydning
for fuglens samlede energibudget. Det er i den forbindelse også
vigtigt at understrege, at en ændring af trækruten udenom et
mølleområde er et udtryk for en undvigerespons, der reducerer
risikoen for kollisioner.
8.2.1.3 Kollisioner
Selvom der allerede i den indledende fase af planlægningen af en
kommende vindmøllepark tages omfattende hensyn for at minimere
risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller, vil disse
uvægerligt forekomme. Det vil derfor ikke være muligt helt at undgå
Doc ID 1100036087-1845834446-4
61/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
kollisioner med fugle uanset, hvor vindmøller opstilles. I danske
undersøgelser synes omfanget af kollisioner dog at være begrænset,
når vindmøllerne er opstillet hensigtsmæssigt i forhold til relevante
fugleforekomster. I Tyskland har man dog registreret et betydeligt
antal kollisioner med vindmøller, der kunne påvirke
bestandsudviklingen for f.eks. rød glente. Det er især i forbindelse
med vindmølleparker i områder, hvor mange fugle er aktive, at
kollisionerne forekommer i større omfang.
Risikoen for fuglekollisioner i vindmølleparker vurderes at kunne
opstå i følgende situationer:
• Ved de årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer.
• Ved lokale, daglige trækbevægelser mellem rastepladser og
fourageringsområder eller ynglepladser og
fourageringsområder
• Når fugle tiltrækkes af vindmøller
• Når fouragerende fugle jager byttedyr i eller fra luften
Selvom det i udgangspunktet er hensigtsmæssigt at placere
vindmøller i områder, hvor fugleforekomsterne generelt er små, er
det vigtigt at være opmærksom på, at antagelsen om, at tætheden af
fugle er afgørende for antallet af kollisioner, kan være for simpel.
Undersøgelser har således vist, at kollisioner i det hele taget
forekommer i områder med mange, større fugle, som udviser en
ringe manøvredygtighed. Det er i denne forbindelse vigtigt at være
opmærksom på, at der er gennemført forholdsvis få undersøgelser af
kollisionsrisikoen i områder med større koncentrationer af fugle.
Denne overvægtning i retning af undersøgelser i områder med
relativt lave koncentrationer af fugle, medfører i sig selv et relativt
lavt antal estimerede eller observerede kollisioner.
Det årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer og risikoen
for kollisioner har været genstand for særlig opmærksomhed. Dette
skyldes, at trækket for mange fuglearters vedkommende, som f.eks.
sangere og drosler, foregår om natten eller i andre situationer med
nedsat sigtbarhed. For småfugle gælder dog, at nattrækket under
gode vejrforhold foregår i 1000-1500 meters højde, hvilket er langt
over møllehøjde. Det er derfor især i forbindelse med påbegyndelsen
eller afslutningen af det natlige træk, at der vil være risiko for
kollisioner. Desuden vil der være en særlig risiko for kollisioner i de
tilfælde, hvor trækket afbrydes på grund af dårlige vejrforhold, som
f.eks. kan skyldes nedbør eller kraftig modvind. Dette er samtidig
ofte et tidspunkt, hvor lysforholdene og dermed sigtbarheden er
ringe. Småfugletrækket over land foregår over en bred front, men
koncentreres dog langs kyster og andre topografiske elementer.
Flere undersøgelser i nærheden af vigtige rasteområder har
dokumenteret, at de daglige trækbevægelser mellem
overnatningspladser og fourageringsområder udgør en betydelig
trafik. Den kollisionsrisiko, som disse lokale trækbevægelser
medfører, skal sammenholdes med det egentlige sæsonmæssige
træk, hvor det enkelte individ blot passerer området en enkelt eller
højst få gange i løbet af årscyklus. En række kollisionsundersøgelser
foretaget i forbindelse med vindmølleparker af forskellig størrelse har
dog vist, at der typisk forekommer ganske få kollisioner mellem
vindmøller og f.eks. gæs og svaner.
For rovfugles vedkommende findes eksempler på, at de opsøger
turbulensen fra roterende møllevinger, hvilket medfører øget risiko
for kollisioner.
Tilsyneladende gælder, at når vindmøller opstilles i områder, hvor
fugleforekomsterne generelt er små, er kollisionsrisikoen mindre end
i områder med større fugleforekomster. I Danmark er der gennemført
Doc ID 1100036087-1845834446-4
62/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
omfattende undersøgelser i forbindelse med etableringen af
Testcentret for store Vindmøller i Østerild. Forholdsvist små
fugleforekomster resulterede i et lavt antal estimerede kollisioner for
langt de fleste arters vedkommende. Blandt andet danske
undersøgelser har dog dokumenteret, at antagelsen om, at tætheden
af fugle er afgørende for kollisionsrisikoen, er for simpel. Det er
snarere forhold, der gælder for den enkelte art, som f.eks.
flyveadfærd og højde, vejrforhold og lokale topografiske forhold, der
er afgørende for kollisionsrisikoen. Fordelingen af flyvehøjder har
meget stor betydning for kollisionsrisikoen, idet andelen af fugle over
eller under risikohøjde (dvs. møllevingernes minimums- og
maximumshøjde) fraregnes densitetsestimatet.
I princippet kan kollisioner mellem fugle og vindmøller forekomme for
alle arter. Der er imidlertid stor forskel på risikoen for, at enkelte
arter eller artsgrupper kolliderer med vindmøller. Store fugle med
ringe manøvredygtighed, som f.eks. svaner, gæs og arter som f.eks.
rovfugle, der bruger termik til opdrift, har tilsyneladende større
sandsynlighed for at kollidere med vindmøller sammenlignet med
mindre fugle, som f.eks. spurvefugle, der er anderledes
manøvredygtige. Arter, som f.eks. ænder, gæs og svaner, der ofte er
aktive omkring solopgang og –nedgang, dvs. på tidspunkter med
ringe lysforhold, hvor sigtbarheden er nedsat, er særligt udsatte for
kollisioner. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på,
at for langlivede, fåtallige arter med en forholdsvis langsom
reproduktionsrate, f.eks. gæs, svaner, traner og ørne, kan selv en
mindre reduktion i overlevelsesraten have betydning for bestanden.
Bestande af mindre, hurtigt reproducerende arter, som f.eks.
sangfugle, er derimod generelt mindre følsomme overfor øget
mortalitet.
8.2.2
Flagermus
Alle danske flagermus er strengt beskyttede jf. habitatdirektivet som
bilag IV-arter i Danmark.
Vindmøllers negative konsekvenser for beskyttelsen af flagermus er
velundersøgt globalt /1,2/. Der er dog fortsat en mangel på
kvantitative undersøgelser af mortalitetsrater og konsekvenser for
flagermusbestandene lokalt og regionalt.
8.2.2.1
Vindenergiproduktion og beskyttelse af flagermus
Flagermus dræbes, når de rammes af de roterende møllevinger eller
af ændringer i lufttrykket omkring møllevingerne /4/.
Trykændringerne kan ødelægge flagermusenes lunger, trommehinder
og lign. Flagermus opsøger og undersøger vindmøller, formentlig for
at fouragere på insekter, der samler sig på og omkring vindmøllerne
/36/, /37/, /38/.
Tab af levesteder og barriereeffekten af vindmøller for flagermus er
formentlig af mindre betydning for bestandenes bevaringsstatus end
den øgede mortalitetsrate, som vindmøllerne medfører. For sjældne
arter og arter med en fragmenteret udbredelse har tab af enkelte
yngle- og rastesteder og vigtige jagthabitater dog væsentlig
betydning for bestandenes bevaringsstatus.
Alle de 17 flagermusarter, der forekommer i Danmark, er fundet
døde ved vindmøller, inklusiv sjældne arter, der normalt fouragerer
lavt tæt på vegetationen /32/, /34/. De arter der oftest findes døde
ved vindmøller, er dog dem, der jager i den frie luftmasse, f.eks.
brunflagermus, sydflagermus og dværgflagermus.
Alle flagermusarter har relativt lange levetider, lave reproduktions-
rater og oftest også lave bestandstætheder /8/. Bevaringsstatus for
flagermusbestande er derfor meget følsom over for øget dødelighed
af voksne individer, og bestandene vil være langt tid om at
genoprette tidligere gunstig bestandsstatus efter en periode med
63/70
Doc ID 1100036087-1845834446-4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0065.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
ikke-bæredygtig dødelighed. Selv lave mortalitetsrater pr. mølle pr.
år kan have væsentlig betydning for en flagermusarts
bevaringsstatus. For små, lokale bestande af sjældne arter, der
sjældent findes døde ved vindmøller, kan meget få vindmølledrab
have direkte negativ påvirkning af bestandenes status.
Modelberegninger viser, at vindmølledrab over 30 år kan føre til
bestandstilbagegange på 40-70% for almindelige arter ved en tæthed
af vindmøller, der svarer til ca. 20 % af den nuværende tæthed af
vindmøller i Danmark. Ved modelleringerne er anvendt
mortalitetsrater pr. vindmølle pr. år, der er observeret ved
undersøgelser i Tyskland (<1 individ pr. art pr. mølle pr. år). Jo
højere tæthed af vindmøller, jo laver mortalitetsrate pr. mølle vil
resultere i en ikke-bæredygtig mortalitet i forhold til arternes
bevaringsstatus. Den observerede mortalitetsrate underestimerer
formentlig den reelle mortalitetsrate, da de ikke korrigerede antal af
flagermusdrab for sandsynligheden for at overse kadavere ved
registreringen eller for kadavere der fjernes af rovdyr og –fugle
mellem registreringerne. Dvs. effekten af vindmøller på
flagermusbestandenes bevaringsstatus er formentlig undervurderet.
Der er meget stor variation på mortalitetsraten af flagermus ved
vindmøller. Vindmøllernes placering i landskabet har stor betydning
for antallet af flagermus, der dræbes ved vindmøllerne /33/, /40/,
/41/. Derimod afhænger antallet af døde flagermus pr. vindmølle ikke
af antallet af vindmøller i en vindmøllepark, afstanden mellem
vindmøllerne, eller vindmøllernes indbyrdes placering.
Den højeste tæthed af flagermus og den højeste diversitet af arter
findes i landskaber med skov, inklusiv nåleskovsområder,
mosaiklandskaber med mange småskove, læhegn og permanente
græsarealer, vådområder, vandløb, søer, fjorde og lignende steder,
hvor der findes mange insekter. De højeste antal af døde flagermus
findes ved vindmøller, der er opstillet i sådanne landskaber med
vigtige levesteder for flagermus samt i vigtige trækruter for
flagermusene. Der kan dog også være forholdsvis mange døde
flagermus ved vindmøller i et fladt landbrugsland, hvis vindmøllerne
står i eller tæt ved en vigtig natlige flyveruter gennem det åbne
landskab.
Flagermus udnytter landskabets ressourcer i et stort geografisk
område i forhold til deres kropsstørrelse. Flagermusenes temporære
og rumlige brug af landskabet er meget dynamisk fra nat til nat og
gennem sommerhalvåret, alt afhængigt af hvor der findes rige
insektforekomster. Forskellige jagtområder kan være afgørende for
lokale områders bæreevne på forskellige tidspunkter af året.
Fourageringsområder for en flagermuskoloni kan strække sig over 10
- 20 km fra yngle- og rastesteder. Natura 2000-områder for de tre
bilag II-arter, der forekommer i Danmark, dækker ikke de lokale
bestandes levesteder, men kun dele heraf.
Dvs. der kan forventes negative effekter af vindmøller på de lokale
bestande, hvis der opstilles vindmøller i nærområderne til Natura
2000-områderne, skove og andre vigtige levesteder
.
Den nuværende bekendtgørelse nævner, at der ved udbygning med
vindmøller skal tages omfattende hensyn til natur mv. /42/. De
nødvendige hensyn i forhold til beskyttelse af flagermus vurderes ved
miljøvurderingerne af de konkrete anlægsprojekter.
Miljøvurdering af ændring af bekendtgørelsen
8.3.1
Fugle
Den foreslåede ændring om at fjerne højdegrænsen for vindmøller på
land vil betyde, at vindmøllernes vingelængde og dermed rotorareal
øges tilsvarende. Der er næppe tvivl om, at den enkelte mølles
størrelse er en af de faktorer, der har størst indflydelse på fugles
respons, hvorfor denne ændring kan resultere i en øget påvirkning af
fugle.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
64/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
8.3.1.1 Habitattab
Det kan med en vis rimelighed antages, at det for mange fuglearter
gælder, at habitattabet øges proportionalt med vindmøllernes højde,
hvorfor det vurderes, at ændringen i bekendtgørelsen isoleret set vil
kunne øge dette for den enkelte vindmølle. I det tilfælde, at tre
mindre vindmøller erstattes af én større vindmølle, vil det berørte
område dog være stort set uændret, hvis det antages, at den
sikkerhedsafstand, som fuglene måtte opretholde i forhold til møllen,
svarer til dens højde. Habitattabet ved tre 150 m høje vindmøller er
således 211.950 m
2
, mens det for én 250 m høj mølle er 196.250 m
2
.
Samlet set vurderes ændringen dermed at være af mindre betydning,
idet det forudsættes, at ovenstående scenarie er gældende.
Det reelle habitattab må dog bero på en konkret vurdering, hvor der
må tages højde for den artsspecifikke respons, idet der er
indikationer på, at mindre fuglearter, som f.eks. sangfugle, synes
mindre påvirkede at vindmøller end det er tilfældet med større arter,
som f.eks. gæs og svaner.
Det er desuden vigtigt at forholde sig til omfanget af habituering. Der
er således indikationer på, at visse rastefugle, f.eks. gæs og svaner,
gradvist vænner sig til tilstedeværelsen af vindmøller. Dette
resulterer i en mindre sikkerhedsafstand til vindmøllerne, og dermed
reducerer de det oprindelige habitattab, mens det omvendte kan
være tilfældet for ynglefugle. Det er dog vigtigt at bemærke, at
habitueringen omvendt kan medføre øget risiko for kollisioner, når
fuglene bevæger sig tættere på vindmøllerne.
8.3.1.2 Barriereeffekt
Det kan med rimelighed antages, at større vindmøller vil udgøre en
mere markant barriere i landskabet. Vindmøllerne vil være mere
synlige i landskabet og større vindmøller må derfor isoleret set
forventes at afstedkomme mere udtalte ændringer i fuglenes
trækmønstre. Det øgede energiforbrug vil dog næppe have mere end
en marginal betydning for fuglens samlede, daglige energibudget. En
øgning af vindmøllernes størrelse vil dog samtidig kunne øge risikoen
for at fugle helt undgår bagvedliggende områder, hvorfor det i
forbindelse med den konkrete vurdering af et mølleprojekt er vigtigt
at være opmærksom på vindmøllernes placering i forhold til
overnatningspladser og fourageringsområder. Det er på baggrund af
den eksisterende viden vanskeligt at vurdere betydningen for
barriereeffekten i de tilfælde, hvor færre, men større vindmøller
erstatter et antal mindre vindmøller. Danske erfaringer viser dog, at
hvis afstanden mellem vindmøllerne er tilstrækkelig stor, vil fugle,
der passerer en vindmøllerække, i et vist omfang placere sig mellem
vindmøllerne. For at mindske barriereeffekter kan det således være
væsentligt, at vindmøllerne opstilles i en enkelt række med indbyrdes
afstande, der tillader passage mellem vindmøllerne. Observationer i
tilknytning til store vindmøller tyder på, at fuglene ikke udnytter de
nærmeste 100-150 m fra en vindmølle. Indbyrdes afstande mellem
vindmøllerne på mindre end 300 m vil derfor forventes at udgøre en
barriere.
8.3.1.3 Kollisionsrisiko
De senere års teknologiske udvikling har medført, at landbaserede
vindmøller generelt er blevet større end tidligere. Som nævnt ovenfor
er de undersøgelser, der er tilgængelige i litteraturen, derfor ofte
udført ved mølletyper, der er udgået af produktion.
Isoleret set vil større vindmøller med en øget rotordiameter resultere
i en øget kollisionsrisiko, idet en større rotordiameter vil inddrage en
større andel af fuglene, der trækker gennem vindmølleområdet. Der
foreligger således en række undersøgelser af relationen mellem
vindmøllestørrelse og kollisionsrisiko, der indikerer, at
Doc ID 1100036087-1845834446-4
65/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
kollisionsrisikoen øges med vindmøllernes navhøjde. Undersøgelserne
omfatter dog alene mindre vindmølletyper (navhøjde<85 m).
Hvis det antages, at ændringen i bekendtgørelsen vil medføre, at
vindmøllernes rotordiameter fordobles fra f.eks. 100 til 200 m, vil
dette medføre, at rotorarealet bliver fire gange større. Under
antagelse af, at kollisionsrisikoen øges proportionalt med
vindmøllernes rotorareal, vil denne øges tilsvarende. I det tilfælde, at
tre mindre vindmøller erstattes af én større vindmølle, vil det
samlede risikoområde dog kun være ca. 33% større. Det samlede
risikoområde for tre 150 m høje vindmøller med en rotordiameter på
100 m er således 23.550 m
2
, mens det for en 250 m høj mølle med
en rotordiameter på 200 m er 31.400 m
2
.
Det er dog en forsimpling at antage, at kollisionsrisikoen alene
afhænger af det samlede risikoområde, da en anden afgørende
parameter er fuglenes undvigerespons, som bestemmer antallet af
fugle, der passerer i dette.
I Danmark er der i tilknytning til Testcentret for store Vindmøller i
Østerild gennemført omfattende undersøgelser af kollisionsrisiko
mellem fugle og de moderne, landbaserede vindmøller med en højde
på op til 222 m. Undersøgelserne viste, at risikoen for kollisioner med
moderne mølletyper er forholdsvis lille. Helt overordnet skyldes dette
forhold formentlig især, at den indbyrdes afstand mellem
vindmøllerne tillader fuglene at passere mellem dem samt at
rotorhøjden på de større vindmøller tillader, at nogle arter kan
passere under risikohøjden, idet lokale trækbevægelser ofte foregår i
relativt lav højde. Desuden viste undersøgelserne, at især større
fuglearter aktivt undgår området nær vindmøllerne. Fuglene
reducerede således risikoen for kollisioner ved at udvise
undvigerespons i både det horisontale og vertikale plan. Det er dog
vigtigt at bemærke, at de danske undersøgelser blev gennemført i et
område med forholdsvis lave tætheder af fugle.
Betydningen af den øgede møllehøjde for nattrækkende småfugle er
formentlig marginal, da trækket, som nævnt ovenfor, finder sted i
1000-1500 meters højde.
Afstanden mellem de enkelte vindmøller er øget betydeligt i moderne
mølleparker, idet denne afspejler rotordiameteren. Dette kan
muligvis bidrage til en reduceret kollisionsrisiko, idet trækkende fugle
kan passere mellem vindmøllerne i sikker afstand fra risikoområdet,
som det i vid udstrækning er tilfældet for større fuglearter, der
forekommer i Østerild.
En afgørende faktor for fugles undvigerespons er vindmøllernes
synlighed. I situationer med ringe sigtbarhed, f.eks. om natten, i
tåge, etc. kan fuglenes undvigerespons reduceres, ligesom
flyveruter- og højder kan påvirkes. Dette forhold gør sig særligt
gældende for arter, der gennemfører trækbevægelser i skumringen
(f.eks. gæs og svaner) eller i forbindelse med regulære sæsontræk
om natten (f.eks. sangfugle og drosler). I disse situationer må det
antages, at kollisionsrisikoen generelt er markant forøget. Det
skitserede scenarie øger dog næppe kollisionsrisikoen under disse
særlige omstændigheder væsentligt.
8.3.2 Flagermus
Antallet af flagermus, der dræbes ved en vindmølle, stiger med
stigende højde af vindmøllen og længden af møllevingerne, mens
afstanden mellem møllevingerne og jorden ikke har indflydelse på
antallet af døde flagermus /35/, /42/. Antallet af flagermusdrab pr.
vindmølle stiger markant med stigende tårnhøjder ved højder over 50
m, især for vindmøller i skov /49/. Stigningen i antallet af døde
flagermus ved øgede vingelængder er 18% pr. meter.
Disse undersøgelser er foretaget ved vindmøller med en tårnhøjde op
til ca. 100 m. Da flagermus modsat mange fugle opsøger vindmøller
66/70
Doc ID 1100036087-1845834446-4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0068.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
og flyver op langs tårne og vinger /37/, /38/, vurderes den positive
korrelation mellem størrelsen af vindmøller og antallet af
flagermusdrab også at gælde for vindmøller med højere tårnhøjde.
Under de ekstensive undersøgelser af flagermus ved testcentret i
Østerild blev der ikke undersøgt vindmøller af forskellige højder i
samme område, og der forelå ikke sammenlignelige undersøgelser af
vindmøller med forskellige højder fra flere områder /8/. Derfor kan
der på baggrund af disse undersøgelser ikke konkluderes noget om
sammenhængen mellem antallet af døde flagermus som en funktion
af vindmøllernes højde.
Hvorvidt det forventede fald i antallet af vindmøller vil ophæve den
øgede negative påvirkning pr. mølle og samlet resultere i en mindre
negativ påvirkning af flagermus sammenlignet med 0-alternativet,
afhænger af den konkrete placering af de færre, større vindmøller og
implementeringen af afværgeforanstaltninger ved vindmøller, der er
placeret uhensigsmæssigt ift. beskyttelsen af flagermus.
Afværgeforanstaltninger og overvågning
For fugles vedkommende er størrelsen af vindmøllerne af
underordnet betydning, så længe man placerer dem rigtigt.
Hvis der ved den indledende planlægning af placeringen af en
vindmøllepark tages de nødvendige hensyn til relevante
fugleforekomster bør der derfor ikke være behov for
afværgeforanstaltninger, der minimerer eller kompenserer en negativ
påvirkning af fuglebestande.
Ændringen af bekendtgørelsen vurderes at føre til øgede negative
effekter pr. vindmølle på flagermus. For at øge sandsynligheden for
en samlet neutral eller reduceret effekt af højere vindmøller, skal der
i højere grad end hidtil tages hensyn til beskyttelsen af fugle og
flagermus ved planlægning og drift af vindmøllerne.
Det anbefales derfor, at kommuner i planlægningen af vindmøller:
-
-
Sikre øget afstand til vigtige levesteder og trækruter for
fugle.
Undlader at opstille vindmøller i og nær vigtige levesteder for
flagermus (skove, mosaiklandskaber, søer, vandløb, fjorde,
vådområder) samt i deres trækruter.
Der vurderes ikke at være behov for overvågning på dette stadie i
planlægningen. Behovet for overvågning skal vurderes i forbindelse
med planlægning for konkrete projekter.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
67/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0069.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
9.
KULTURARV
Metodebeskrivelse
Vurdering af påvirkninger på kirker og kirkeomgivelser tager
udgangspunkt i kapitel 6 Landskab og litteratur om emnet.
Miljøvurdering af eksisterende bekendtgørelse
Kirkerne har via deres ofte markante og højtliggende placering i
landskabet og karakteristiske arkitektur historisk set fungeret som
vartegn og landemærker i terrænet. Efterhånden er der tilføjet andre
større og mere dominerende bygninger og anlæg i landskaberne
omkring kirkerne, og indsigten til og udsigten fra kirker risikerer
derfor at blive forstyrret, og på den måde, kan kirkerne miste deres
tidligere så markante visuelle betydning i landskabet. For at bevare
disse værdifulde indkig til kirkerne har kommunerne mulighed for at
udpege kirkeomgivelser omkring udvalgte kirker, og på den måde
kan der tages hensyn til den visuelle påvirkning af kirkerne.
Vindmøllernes enorme skala kan være dominerende i forhold til
kulturhistoriske elementer, herunder kirker, hvis de befinder sig i
nærheden af vindmøllen. Store vindmøller ændrer på de
øvrige bygningselementers samspil med landskabet, fordi
vindmøllerne i sig selv bliver de dominerende orienteringspunkter.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem store
vindmøller og eksisterende kulturhistoriske elementer i landskabet
/6/.
Denne miljørapport inddrager ikke de konkrete udpegninger, men i
forbindelse med et konkret projekt og planlægningen herfor, skal der
tages hensyn til eventuelle kirkeomgivelser og kirkebyggelinjer
(Naturbeskyttelsesloven).
Vindmøller på op til 150 meter kan virke dominerende på kirker i det
åbne land, afhængig af landskabets topografi, beplantning, afstand til
kirken mv.
Miljøvurdering af ændring af bekendtgørelsen
Fjernelse af højdebegrænsningen kan betyde, at påvirkningen på
kirkernes omgivelser og dermed kirkerne som vartegn og
kulturhistoriske bygninger, bliver påvirket i højere grad, end ved
nuværende bekendtgørelse. Det skyldes dels større vindmøllers mere
omfattende fjernvirkning og den mere dominerende skala i forhold til
vindmøllerne, som illustreret på Figur 6-6.
Som beskrevet tidligere, kan en enkelt stor vindmølle virke mindre
dominerende end flere små vindmøller, hvilket også kan være
tilfældet i forhold til den visuelle påvirkning på kirker, men det vil
afhænge af de konkrete projekter.
Afværgeforanstaltninger og overvågning
Ved at respektere udpegningerne af kirkeomgivelser i forbindelse
med kommunernes planlægning af vindmølleområder, kan
påvirkningen på kirker enten undgås eller reduceres.
Der vurderes ikke at være behov for overvågning på dette stadie af
planlægningen.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
68/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0070.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
10.
REFERENCER
/1/
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af
25/10/2018
/2/
Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller, BEK nr. 1590 af 10/12/2014
/3/
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, BEK nr. 135 af
07/02/2019
/4/
Bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter (habitatbekendtgørelsen) BEK nr. 1595 af
06/12/2018.
/5/
Miljøministeriet, Naturstyrelsen, bekendtgørelse om
planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller,
Naturstyrelsen 2015
/6/
Birk Nielsen for Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen,
Landsplanområdet, Store vindmøller i det åbne land – en
vurdering af de landskabelige konsekvenser, 2007
/7/
Erhvervsstyrelsen,
https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/Eksisterende%20testcent
re
besøgt d. 23.01.2019
/8/
Erhvervsstyrelsen, Miljøkonsekvensrapport, Udvidelse af det
Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild, November 2017
/9/
Erhvervsstyrelsen, Miljøkonsekvensrapport, Udvidelse af
Høvsøre prøvestation for Store Vindmøller, November 2017
/10/ Erhvervsstyrelsen, Videnblad – statslig information om
vindmøller, Skyggekast fra vindmøller,
/11/ Danmarks Vindmølleforening (2009): Skygger og blink fra
vindmøller. Fakta om Vindenergi, Faktablad P8
/12/ Erhvervsstyrelsen,
http://kort.erst.dk/spatialmap?profile=vindmoeller
/13/ DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) (2007):
Sigtbarhedsstatistik 1996-2006. Rapport til Energistyrelsen
/14/ Lov om luftfart, lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august
2013.
/15/ Statens Luftfartsvæsen, Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-
11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, 2014
/16/ Best Energy.dk,
http://www.bestenergy.dk/om-
vindmoeller/vindmoellens-abc#Teknik3,
besøgt d. 16.01.2019
/17/ Energistyrelsen, Vindmøller i Danmark, november 2009
/18/ Erhvervsstyrelsen, Kystnærhedszonen,
https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/kystnaerhedszonen,
besøgt d. 18.01.2019
/19/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Apropos: Planlægning i
kystnærhedszonen, 2011
/20/ Miljøvurdering af bekendtgørelse om støj fra vindmøller.
Miljørapport, Rambøll 28. juni 2018
/21/ Delta (2011) Sammenhæng mellem vindmøllestøj og
helbredseffekter – Udført for Sundhedsstyrelsen
/22/ Merlin, T, Newton, S, Ellery, B, Milverton, J & Farah, C (2013)
Systematic review of the human health effects of wind farms,
National Health and Medical Research Council, Canberra.
/23/ McCunney, R. J., Mundt, K. A., W., Colby, D., Dobie, R., Kaliski,
K., Blais, M., (2014) Wind Turbines and Health. A Critical
Review of the Scientific Literature,
JOEM 2014: 56(11): e108-
e130.
/24/ Knopper, L. D., Ollson, C. (2011) Health and Wind turbines: A
review of the literature.
Environmental Health 10:78
/25/ Klæboe, R., Sundfør, H.B., (2016) Windmill Noise Annoyance,
Visual Aesthetics, and Attitudes towards Renewable Energy
Sources.
Int J Environ Res Public Health.
/26/ Michaud, D. S., Keith, S. E., Feder, K., Voicescu, S. A., Marro,
L., Than, J., Guay, M., Bower, T., Denning, A., Lavigne, E.,
Whelan, C., Janssen, S. A., Leroux, T., Berg. F. (2016)
Doc ID 1100036087-1845834446-4
69/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
/27/
/28/
/29/
/30/
/31/
/32/
/33/
/34/
/35/
Personal and situational variables associated with wind turbine
noise annoyance. Journal of the Acoustical Society of America,
139(3): 1455-1466.
Jysk Analyse (2016) Vindmøllenaboers opfattelse af
genepåvirkninger.
Stigsdotter, U. K., Ekholm, K. O. M., Schipperijn, J. J., Jasper,
J., Toftager, M., Randrup, T. B., Bentsen, P., Grønbæk, M.,
Kamper- Jørgensen, F. (2011) SUSY Grøn: Brug af grønne
områder og folkesundhed i Danmark. Skov og Landskab og
Statens Institut for Folkesundhed
Cohen-Cline, H., Turkheimer, E., Duncan, G. E. (2015) Access
to green space, physical activity and mental health: a twin
study. J Epidemiol Community Health, 69. S. 523-529
Fâilte Ireland - National Tourism Development Authority (2008)
Visitor Attitudes On The Environment – Wind Farms
Thayer, R. L., Freeman, C. M. (1987) Altamont: Public
perceptions of a wind energy landscape. Landscape and Urban
Planning, Volume 14, Pages 379-398
UNEP/EUROBATS 2017. Report of the IWG on wind turbines
and bat populations. Doc.EUROBATS.AC22.10.Rev.1. Report of
the IWG for the 22nd Meeting of the Advisory Committee,
Belgrade, Serbia, 27-29 March.
Arnett EB, Baerwald EF, Mathews F, Rodrigues L, Rodriguez-
Duran A, Rydell J, Villegas-Patraca R & Voigt CC 2015. Impacts
of wind energy development on bats: a global perspective. I:
Voigt CC & Kingston T (red.). Bats in the Anthropocene.
Springer-Verlag, Berlin, 295–324.
Mathews F, Richardson S, Lintott P & Hosken D 2016.
Understanding the risk to European protected species (bats) at
onshore wind turbine sites to inform risk management.
Department for Environment Food and Rural Affairs, UK.
Grodsky SA, Behr MJ, Gendler A, Drake D, Dieterle BD, Rudd
RJ & Walrath NL 2011. Investigating the causes of death for
/36/
/37/
/38/
/39/
/40/
/41/
/42/
/43/
/44/
wind turbine-associated bat fatalities. Journal of Mammalogy
92, 917-925.
Cryan PM, Gorresen MP, Hein CD, Schirmacher MR, Diehl RH,
Huso MMP, Hayman DTS, Fricker PD, Bonaccorso FJ, Johnson
DH, Heist K & Dalton DC 2014. Behavior of bats at wind
turbines. Proceedings of the National Academy of Sciences,
USA, 111, 15126–15131.
Roeleke M, Blohm T, Kramer-Schadt S, Yovel Y & Voigt CC
2016. Habitat use of bats in relation to wind turbines revealed
by GPS tracking. Scientific Reports 6, 28961.
Therkildsen OR & Elmeros M (red.). Second year post-
construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test
Centre Østerild. Videnskabelig rapport fra Institut for
Bioscience og Center for Energi og Miljø, Aarhus Universitet, nr.
232.
Schorcht W, Bontadina F & Schaub M 2009. Variation of adult
survival drives population dynamics in a migrating forest bat.
Journal of Animal Ecology 78:1182-1190.
Rydell J, Engström H, Hedenström A, Larsen JK, Pettersson J &
Green M 2011. Vindkraftens påverkan på fåglar och
fladdermöss – Syntesrapport. Naturvårdsverket, Rapport 6467
Baerwald EF & Barclay RMR 2009. Geographic variation in
activity and fatality bats at wind energy facilities. Journal of
Mammalogy 90, 1341–1349.
Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller
Barclay RMR, Baerwald EF & Gruver JC 2007. Variation in bird
and bat fatalities at wind energy facilities: assessing the effects
of rotor size and tower height. Canadian Journal of Zoology 85,
381–387.
Arnett EB, Huso MMP, Schurmacher MR & Hayes JP 2011.
Altering turbine speed reduces bat mortality at wind-energy
facilities. Frontiers in Ecology and the Environment 9, 209-214.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
70/70
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Forslag til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller med tilhørende miljørapport, fra erhvervsministeren
2032969_0072.png
Rambøll - BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING FOR OG TILLADELSE TIL OPSTILLING AF VINDMØLLER
/45/ Møller JD, Baagøe HJ & Degn HJ 2013. Forvaltningsplan for
flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske
flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen,
Miljøministeriet.
/46/ Personlige meddelelser fra kommuner og rådgivningsfirmaer.
/47/ Nygaard, B., Elmeros, M., Holm, T.E., Kahlert, J., Moeslund,
J.E., Therkildsen, O.R., Søgaard, B. & Ejrnæs, R. 2014.
Vindmøller på § 3-beskyttede naturarealer. Potentielle
konsekvenser for biodiversitet, fugle og flagermus. Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 192 s. -
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 115 http://dce2.au.dk/pub/SR115.pdf
/48/ Therkildsen, O.R. & Elmeros, M. (Eds.). 2017. Second year
post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine
Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE – Danish Centre
for Environment and Energy, 142 pp. Scientific Report from
DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 232.
http://dce2.au.dk/pub/SR232.pdf
/49/ Hötker, H., Thomsen, K.-M. & H. Jeromin (2006): Impacts on
biodiversity of exploitation of renewable energy sources: the
example of birds and bats - facts, gaps in knowledge, demands
for further research, and ornithological guidelines for the
development of renewable energy exploitation. Michael-Otto-
Institut im NABU, Bergenhusen.
Doc ID 1100036087-1845834446-4
71/70