Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 187
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. marts 2019
KLAUSULERET INDTIL DEN 15. MARTS 2019 KL. 9.00
Fremsendelse af Danmarks Nationale Reformprogram 2019
Til udvalgets underretning fremsendes Danmarks Nationale Reformpro-
gram 2019, der er udarbejdet som led i det europæiske semester og Euro-
pa 2020-strategien.
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske sa-
marbejdsprocesser i EU og skal blandt andet ses i sammenhæng med Eu-
ropa 2020-strategien
(EU’s strategi for vækst og beskæftigelse). I henhold
til det europæiske semester skal medlemslandene hvert år senest i april
aflevere et nationalt reformprogram.
Det Nationale Reformprogram for 2019 redegør for Danmarks opfølgning
på EU’s landespecifikke
anbefaling til Danmark fra 2018. Anbefalingen
drejer sig om, at Danmarks skal øge konkurrencen i de dele af servicesek-
toren, der er orienteret mod hjemmemarkedet, fx i distribution af forsy-
ningstjenester og i finanssektoren. Programmet redegør ligeledes for den
nationale udmøntning af EU’s vækststrategi (Europa 2020), og fokuserer
på de danske EU-mål og tiltag, der bidrager til opfyldelsen af fem over-
ordnede mål på EU-niveau for henholdsvis beskæftigelse, forskning og
udvikling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020. Pro-
grammet berører endvidere en række af de emner og problemstillinger,
der er omhandlet i EU-Kommissionens landerapport om Danmark, som
blev offentliggjort i februar 2019.
Interesseorganisationer og repræsentanter for lokale og regionale myn-
digheder, der alle indgår i Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien, er
blevet hørt og har haft mulighed for at afgive bemærkninger til udkastet,
som så vidt muligt er indarbejdet.
Danmarks Nationale Reformprogram offentliggøres på Økonomi- og In-
denrigsministeriets, Finansministeriets og Regeringens hjemmeside den
15. marts 2019 kl. 9.00 og oversendes til EU. Reformprogrammet er klau-
suleret til offentliggørelsestidspunktet.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Rasmus Jarlov