ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 177
Offentligt

1. marts 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. marts 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

Generel indstilling

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

Generel indstilling

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Skat på omsætning af visse digitale tjenester

Politisk enighed

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

Politisk drøftelse

KOM(2018)439

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 samt reformer og ind-

sats vedr. investeringer

Præsentation ved Kommissionen og politisk drøftelse

KOM(2019)150

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opdatering af fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

7) Forslag til direktiv om markeder for misligholdte lån (NPL)

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)135

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Forslag til fremme af SMV-vækstmarkeder

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)331

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Dagsordenspunkt 3:

KOM(2018) 148

1. Resume

Skat på omsætningen af visse digitale tjenester

Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 et direktivforslag om et fælles system for en midlertidig

omsætningsskat på visse digitale tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget vil indebære

en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale ydelser fx internetreklamer rettet mod

brugere i EU, salg af data mv. Skatten pålægges koncerner, der både har en global omsætning

på over 750 mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU på over 50 mio. euro,

uanset deres hjemsted. Forslaget er fra Kommissionens side tænkt som en midlertidig løsning på

de skattemæssige udfordringer ved den digitale økonomi, indtil en permanent (evt. global) løsning

findes.

Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er udfordringer forbundet med beskatning

af den digitale økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse bedst håndteres. Der er

således ikke politisk enighed om omsætningsbeskatning af digitale tjenester, herunder Kommissi-

onens forslag om en DST. Der har desuden været rejst en række tekniske og juridiske udeståen-

der, som endnu ikke er afklaret, herunder af betydning for den praktiske håndhævelse.

Der er pba. drøftelsen af sagen på ECOFIN 4. december 2018 fremlagt et kompromisforslag,

der indsnævrer den digitale omsætningsskat på 3 pct. til alene at være en omsætningsskat på

internetreklamer (Digital Advertisement Tax

–

DAT). Kompromisforslaget foreslår, at

DAT’en først skal træde i kraft i

januar 2022. Efter en vedtagelse, men inden ikrafttræden,

kan Kommissionen dog fremsætte forslag om at ophæve eller udsætte ikrafttræden af DAT’en, fx

hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi

i mellemtiden. Hvis DAT’en træder i

kraft, skal den udløbe, hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi, dog senest 31.

december 2025.

Det rumænske formandskab lægger på ECOFIN 12. marts op til en drøftelse og mulig vedta-

gelse af forslaget. Det ventes dog ikke muligt at opnå enighed nu.

2. Baggrund

Der har i længere tid været en del politisk opmærksomhed på spørgmålet om be-

skatning af den digitale økonomi, som bl.a. skyldes, at det i en årrække har været

muligt for bl.a. nogle store amerikanske digitale virksomheder at betale meget lav

skat af den indkomst, de har tjent uden for USA, bl.a. i EU, ved brug af skattely

mv. og i kraft af de tidligere amerikanske skatteregler. Der har desuden været en

diskussion af i hvilket omfang de digitale forretningsmodeller i særlig grad bygger

på brugernes data og hvorvidt denne værdiskabelse bør beskattes i det land, hvor

brugerne er hjemmehørende.

Der pågår allerede et internationalt arbejde vedr. beskatningen af den digitale

økonomi bl.a. i G20 og OECD. I oktober 2015 afsluttede OECD- og G20-

landene et projekt om ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS) som adresserer

skatteundgåelse bredt set. BEPS Action 1-rapporten (det ene af 15 indsatspunk-

ter) adresserer specifikt de skattemæssige udfordringer ved den digitale økonomi,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

og konkluderede, at den digitale økonomi ikke kan adskilles fra den øvrige øko-

nomi, og arbejdet udløste således ikke specifikke anbefalinger på området.

Arbejdet er dog videreført i OECD-regi mhp. at levere en endelig afrapportering

og konsensusløsning senest i 2020. En foreløbig rapport

”Tax Challenges Arising

from Digitalisation”

blev offentliggjort 16. marts 2018, som yderligere analyserer

problematikken og gør det klart, at der blandt OECD-landene endnu ikke er

enighed om behovet for særbeskatning af den digitale økonomi. OECD offentlig-

gjorde desuden 13. februar 2019 en rapport, som beskriver det fremadrettede ar-

bejde med en række forslag, som generelt kan opdeles i to spor. Det ene spor fo-

kuserer på en modificering af reglerne for fast driftssted og allokering af beskat-

ningsrettigheder, mens det andet spor viderefører BEPS-arbejdet og introducerer

en global standard for effektiv minimumsbeskatning, som også

–

men ikke kun -

vil være relevant ift. skatteundgåelse for digitale virksomheder.

Det bemærkes, at USA i december 2017 vedtog en skattereform af betydning for

sagen

–

særligt den såkaldte GILTI-regel (Global Intangible Low Tax Income) i

selskabsbeskatningen

– som i henhold til OECD’s vurdering indebærer, at ameri-

kanske selskaber vil skulle betale en effektiv skat på 13 pct. af indkomst fra imma-

terielle aktiver i udlandet. Det vil også omfatte de digitale virksomheder i USA,

herunder deres indkomst fra EU.

På baggrund af debatten om beskatningen af den digitale økonomi stillede Kom-

missionen 21. marts 2018 to direktivforslag, som indeholder bud på både en kort-

sigtet, midlertidig løsning og en langsigtet, permanent løsning til beskatning af den

digitale økonomi. Forslagene er tænkt som et indspil til de globale forhandlinger

og som en trædesten indtil evt. globale løsninger kan findes.

Den langsigtede, permanente løsning er et forslag om regler vedrørende selskabs-

beskatning ift. en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147, og indebærer

indførelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når selskabet efter

nærmere kriterier anses at have væsentlig digital tilstedeværelse i et land. Dette

forslag har ikke været forhandlet endnu.

Den kortsigtede, midlertidige løsning er forslaget om et fælles system for en skat

på 3 pct. på omsætningen fra visse digitale tjenester (Digital Service Tax - DST).

Forslaget er siden blevet forhandlet og revideret. Den seneste væsentlige ændring

blev fremlagt af det østrigske formandskab 7. december 2018 på baggrund af en

fælles fransk-tysk erklæring, som blev fremlagt forud for ECOFIN 4. december

2018. Kompromisforslaget indsnævrer den digitale omsætningsskats anvelsesom-

råde til kun at omfatte digital reklame (Digital Advertising Tax

–

DAT). Det ru-

mænske formandskab har arbejdet videre på dette grundlag. Forslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF-artikel 113 og kan vedtages med enstemmighed efter hø-

ring af Europa-Parlamentet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Enkelte EU-lande har undervejs annonceret, at man vil indføre nationale tiltag,

som i varierende grad svarer til Kommissionens DST-forslag. I visse af disse til-

fælde er de nationale tiltag suspenderet, indtil der tages en beslutning i EU, mens

andre muligvis vil træde i kraft uanset EU-enighed. En evt. vedtagelse af en DAT

vil i udgangspunktet ikke forhindre de enkelte EU-lande i at gennemføre omsæt-

ningsbeskatning på andre digitale tjenester, herunder de øvrige digitale tjenester

omfattet af Kommissionens DST-forslag. Det er pt. uvist om de lande, der har

annonceret nationale DST-tiltag, i givet fald vil fastholde et bredere anvendelses-

område af deres nationale omsætningsbeskatning, hvis der opnås EU-enighed om

den smallere DAT.

3. Formål og indhold

Kommissionen begrunder sine forslag om digital beskatning med, at der ved visse

højt digitaliserede forretningsmodeller sker en værdiskabelse, hvor brugeren er

placeret, og at en del af beskatningen derfor også skal ske dér. Kommissionens

forslag vedr. væsentlig digital tilstedeværelse, er Kommissionens bud på en

langsig-

tet

løsning for, hvordan skattesystemet kan indrettes til at tage højde for dette.

Kommissionens forslag om DST’en er derimod tænkt som en

midlertidig

løsning

på kort sigt.

Kommissionens forslag om en DST er rettet mod virksomheder, som er kende-

tegnet ved højt digitaliserede forretningsmodeller, der gør det muligt at drive virk-

somhed i et land uden en fysisk tilstedeværelse, hvorfor virksomhederne typisk

ikke har fast driftssted i de enkelte lande, de har omsætning i. Forslaget er således

fokuseret på de digitale aktiviteter, hvor Kommissionen mener, at der er størst

forskel mellem værdiskabelsen ved brugeraktivitet og EU-landenes adgang til at

beskatte efter eksisterende skatteretlige principper. Mens arbejdet med en langsig-

tet, permanent løsning pågår, foreslår Kommissionen derfor at indføre en DST på

3 pct. af omsætningen, fordi dette ifølge Kommissionen sikrer en rimelig beskat-

ning ift. de digitale virksomheders forventede overskud. Kommissionens forslag

har dermed ikke til formål at imødegå de grundlæggende problemstillinger i den

internationale selskabsbeskatning, som gør at denne umiddelbart ikke kan håndte-

re en digitalisering af økonomien, men udgør alene et forsøg på begrænset og

midlertidigt at adressere udfordringerne.

Anvendelsesområde ifølge Kommissionens forslag (DST)

Ifølge Kommissionens forslag omfattes kun virksomheder af en vis størrelse af

DST-skatten. Virksomheder beskattes således kun, hvis følgende to betingelser

begge er opfyldt:



Koncernens globale omsætning overstiger 750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og



Koncernens omsætning i EU vedrørende visse digitale tjenester overstiger 50

mio. EUR (ca. 372 mio. kr.)

Det vil dermed kun være store virksomheder, der leverer visse digitale tjenester i

EU, som omfattes af denne beskatning. Det tilstræbes dermed, at der ikke diskri-

mineres mellem virksomheder i EU og i tredjelande. Da få virksomheder i EU

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

lever op til de to betingelser, må det dog i praksis forventes, at størstedelen af de

virksomheder, der vil være omfattet af skatten, vil være virksomheder beliggende

uden for EU. Der har løbende været drøftelser af de anviste tærskler.

Anvendelsesområde ifølge kompromisforslaget (DAT)

Kompromisforslaget fastholder de oprindeligt foreslåede tærskler for, hvilke virk-

somheder, som bliver omfattet af skattereglerne. Der har dog i lyset af kompro-

misforslaget været fornyede drøftelser af tærsklerne, idet skatteindtægterne fra

DAT’en vil være meget lave, medmindre de foreslåede tærskler sænkes.

Skattepligtige indtægter og beskatningssted ifølge Kommissionens forslag (DST)

Kommissionens forslag indeholder regler for, hvilke digitale tjenester, der er skat-

tepligtige efter DST’en, i hvilket EU-land

de pågældende digitale tjenester anses

for at være skattepligtige, og hvordan provenuet skal fordeles mellem EU-landene.

Forslaget indebærer en beskatning af omsætningen fra følgende digitale tjenester,

der uddybes efterfølgende:

a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet

Digitale virksomheder med en reklamebaseret forretningsmodel (fx Facebook,

Google og YouTube) udbyder en gratis digital ydelse, gennem hvilken de får ad-

gang til brugernes data. Ved at anvende disse data kan selskabet (fx Facebook)

differentiere reklamepladsen på deres platform og derved sælge målrettet rekla-

meplads til andre virksomheder. Således optimeres værdien af reklamepladsen og

selskabets indtægt. Ifm. målrettede online reklamer er det selskabet (fx Facebook),

som alene besidder den data, som denne har indsamlet om brugerne, og dermed

alene har fuld indsigt i deres adfærd.

Efter Kommissionens forslag beskattes leverandøren af reklamepladsen af sine

indtægter fra placering af reklamer på en digital platform, uanset om leverandøren

ejer den digitale platform. Hvis et digitalt selskab således køber reklameplads på

en platform og leverer pladsen til relevante virksomheder, der ønsker at målrette

deres reklame til udvalgte brugere af platformen, er det det digitale selskab, der

leverer reklamepladsen, der skal beskattes af sine indtægter forbundet hermed.

Beskatningsstedet er det EU-land, hvor den pågældende reklame optræder på

brugerens elektroniske udstyr (apparat)

på det tidspunkt, hvor udstyret anvendes

til at tilgå den digitale platform. Det tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen

for den skattepligtige tjeneste foretages.

Herefter også omtalt som udstyr. Skal forstås i lighed med den engelske betegnelse ”device”.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Den skattepligtige indtægt fra reklameplads henføres til de enkelte EU-lande i

henhold til, hvor mange gange en reklame har været vist på de respektive landes

brugeres udstyr i den pågældende skatteperiode. Den skattepligtige indtægt forde-

les uden sammenhæng til de faktiske reklameindtægter, der realiseres ved reklame-

ring i de individuelle EU-lande, men alene i henhold til reklamernes antal visnin-

ger.

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme (bl.a. formidlingstjenester)

Efter Kommissionens forslag beskattes også indtægter fra at stille en flersidet digi-

tal platform til rådighed for brugere, som gør det muligt for brugere at finde og

interagere med hinanden, og som også kan facilitere en bagvedliggende levering af

varer eller tjenester direkte mellem brugerne. Eksempler på sådanne tjenester er fx

AirBnb og Uber, som har en forretningsmodel baseret på at skabe virtuelle mar-

kedspladser, hvor brugere overfor andre brugere kan udbyde varer og services.

Tjenesternes indtægt baseres på medlemsgebyrer eller gebyrer forbundet med

monetære transaktioner mellem brugere, men værdien skabes af brugerne selv,

idet de tilvejebringer de varer og service, som omsættes på markedspladsen.

Dette omfatter dog ikke indkomst fra levering af

digitalt indhold,

fx musik- og vide-

ostreamingtjenester, almindelig e-handel, levering af kommunikationstjenester og

levering af betalingstjenester til brugere.

Beskatningsstedet bestemmes i to trin afhængigt af den digitale platforms funkti-

on. Beskatningsstedet er det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform:

Det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform til at gennemføre

en bagvedliggende transaktion om levering af varer eller tjenester til andre

brugere.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) det EU-land, hvor brugeren via en konto til-

går den digitale platform i hele eller dele af skatteperioden, og hvor konto-

en er åbnet ved hjælp af udstyr i dette EU-land.

Punkt ii omfatter dermed digitale platforme, hvor der ikke sker en bagvedliggende

transaktion om levering af varer eller tjenester mellem brugerne. Det er uden be-

tydning for beskatningsstedet, hvor en eventuel bagvedliggende levering af varer

eller tjenester finder sted.

Den skattepligtige indtægt fra flersidede digitale platforme henføres til de enkelte

EU-lande ud fra samme kriterier, som anvendes ved bestemmelse af beskatnings-

stedet. Den skattepligtige indtægt fordeles i henhold til:

Antal brugere, som har foretaget bagvedliggende transaktioner.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) antallet af brugere, der har en konto, der gør

det muligt at tilgå platformen.

Der tages således ikke højde for transaktionernes individuelle værdi. Under punkt

i, sker fordelingen alene på baggrund af antallet af transaktioner. Under punkt ii,

som omhandler digitale platforme, hvor der ikke sker underliggende transaktioner,

sker fordelingen i stedet på baggrund af antal brugere, der har en konto.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

Nogle digitale forretningsmodeller kan profitere ved direkte salg af brugernes da-

ta. En virksomhed kan have interesse i at købe den information, som data inde-

holder, da det giver virksomheden mulighed for at afkode forbrugernes præferen-

cer, forbrugsmønstre, købekraft og kundeadfærd. Denne viden kan anvendes til at

optimere reklamefremstød, produktporteføljer og lignende, som er særligt målret-

tet kunderne. I dette tilfælde (modsat ved salg af målrettet reklameplads) sælger

selskabet (fx Facebook) brugernes anonymiserede rådata til virksomheder, som nu

får fuld indsigt i brugernes adfærd.

Efter Kommissionens forslag beskattes indtægter fra overførsel af data indsamlet

om brugere og indtægter fra data genereret fra brugeraktiviteter på digitale plat-

forme. Beskatningen pålægges ikke indsamling af data eller brug af data indsamlet

af virksomheder til disses interne formål, men kun de tilfælde, hvor der betales et

vederlag mod overførsel af data, der er genereret af brugerens egne aktiviteter på

en digital platform.

Beskatningsstedet er i det EU-land, hvor brugeren har anvendt elektronisk udstyr

til at tilgå den digitale platform, og hvor der i den sammenhæng er genereret data

om brugeren.

Den skattepligtige indtægt fra overførsel af data henføres til de enkelte EU-lande i

henhold til antallet af brugere, hvorfra de overførte data er genereret i forbindelse

med, at brugeren har tilgået den digitale platform. Der tages således ikke højde for

overførslernes individuelle værdi, men derimod alene antallet af overførsler. Det

tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen for data foretages.

Skattepligtige indtægter og beskatningssted ifølge kompromisforslaget (DAT)

Formandskabets kompromisforslag indebærer alene omsætningsbeskatning af

indtægter fra målrettet reklameplads på internettet (a). DAT’en indebærer således

ikke beskatning af indtægter fra visse flersidede digitale platforme (b) og salg af

brugergeneret data (c), dog vil salg af brugergeneret data også være omfattet, hvis

det bruges til målrettet reklame. DAT'en er således en snævrere model for omsæt-

ningsbeskatning end DST'en. Kompromisforslaget fastholder Kommissionens

forslag til bestemmelse af beskatningsstedet.

En række EU-lande har dog udtryk bekymring for, at der er en risiko for, at

DAT’en på grund af dens snævre anvendelsesområde kan omgås. På den bag-

grund har formandskabet fremlagt et forslag til en omgåelsesklausul. Efter omgå-

elsesklausulen vil omsætning fra andre serviceydelser, fx salg af data, kunne be-

skattes

efter DAT’en, hvis det primære eller et af de primære formål med sådanne

serviceydelser er at undgå beskatning af omsætning omfattet af DAT’en.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Skattesatsen og skatteberegning ifølge Kommissionens forslag (DST)

Kommissionen foreslår en fælles skattesats på 3 pct., og at skatten pålægges brut-

toomsætningen for de omfattede digitale tjenester. Når skatten pålægges brutto-

omsætningen er det uden hensyn til, om koncernen har realiseret et faktisk over-

skud af sine aktiviteter.

Skattesatsen på 3 pct. af omsætningen er valgt, så det svarer til en skat på 20 pct.

af overskuddet for virksomheder, der realiserer et overskud på 15 pct. af deres

omsætning

, hvilket Kommissionen vurderer som en realistisk overskudsgrad for

digitale virksomheder. En skattesats på 20 pct. svarer ca. til den gennemsnitlige

selskabsskattesats i EU

. Med denne logik vil en omsætningsskat på 3 pct. således

kompensere for manglende normal selskabsbeskatning af et overskud på de digita-

le tjenester skabt i EU.

For virksomheder med en overskudsgrad,

der er lavere end 15 pct. vil DST’en

udgøre et højere skattetryk, end hvis virksomheden blev pålagt den gennemsnitli-

ge selskabsskattesats i EU. Modsat vil en virksomhed med en højere overskuds-

grad end 15 pct. opleve et lavere skattetryk ved DST’en, end

hvis virksomheden

blev pålagt den gennemsnitlige selskabsbeskatning i EU.

Kommissionens forslag fastlægger endvidere ikke regler om, hvorvidt DST’en skal

være en fradragsberettiget afgift, som selskaberne vil kunne fradrage i den skatte-

pligtige indkomst. Dette skyldes, at forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113

TEUF, der vedrører indirekte beskatning. Kommissionen har dog stillet en anbe-

faling til EU-landene om, at EU-landene

gør DST’en til en fradragsberettiget ud-

gift. Hvis anbefalingen følges, vil selskabsskattegrundlaget således blive nedsat

tilsvarende i EU-landene, hvori selskaberne har aktivitet, som rent faktisk sel-

skabsbeskattes.

Skattesatsen og skatteberegning ifølge kompromisforslaget (DAT)

Kompromisforslaget fastholder en skattesats på de 3 pct. og skatteberegning på

baggrund af bruttoomsætningen for de omfattede digitale tjenester (målrettet re-

klame på internettet og salg af brugergenereret data til brug herfor).

Sammenhængen med dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er)

DST’en

har karakter af at være en afgift, da skatten pålægges omsætningen af be-

stemte tjenesteydelser, og ikke selskabets overskud ved denne omsætning. Den er

dermed forsøgt lagt uden for det almindelige selskabsskattesystem, så den ikke vil

være omfattet af EU-landenes

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er), som

bygger på OECD’s modeloverenskomst, og bl.a. skal forhindre at lande beskatter

samme indkomst to gange. At en afgift falder uden for DBO’erne betyder, at EU-

Herved forstås, at hvis virksomhedens omsætning er 100, og der er fradragsberettigede udgifter for 85, så er overskuddet

15. Det vil sige, at overskudsgraden er 15/100 = 15 pct. En skat på 3 pct. af omsætningen svarer så til en skat på overskud

på 3/15 = 20 pct. Dette bygger dog på en forudsætning om, at hele overskuddet fra den digitale tjeneste kan henføres til

brugeren og ikke administration, udvikling mv. i hjemlandet.

Den gennemsnitlige nominelle skattesats i EU er 23 pct.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

landenes DBO’er ikke forhindrer EU-landene i at opkræve DST’en af virksomhe-

derne fra de lande, de har indgået DBO’er med.

I OECD’s arbejdsgruppe om DBO’er er der dog rejst tvivl om, hvorvidt DST kan

siges ikke at være omfattet af DBO’erne. Hvis DST i stedet falder inden for

DBO’erne vil det ikke

være muligt for EU-landene at pålægge udenlandske sel-

skaber DST, da det vil stride mod deres DBO’er. Opkrævning af DST vil i så fald

kræve ændrede DBO’er, som i givet fald skal aftales med det pågældende tredje-

land. Ifm. forhandlingerne af DST’en har en række

EU-lande ligeledes betvivlet

Kommissionens udsagn om, at DST’en ikke er omfattet af modeloverenskomsten.

Denne problemstilling er fortsat aktuel ift. DAT’en og er endnu ikke endeligt af-

klaret i forhandlingerne.

Administration ifølge Kommissionens forslag (DST)

Efter Kommissionens forslag skal DST’en administreres efter et one-stop-shop

princip. Dette vil indebære, at den DST-pligtige virksomhed skal registrere sig i ét

EU-land efter eget valg, EU-identifikationslandet.

Det vil herefter være EU-identifikationslandet, som håndterer al kontakt med den

DST-pligtige virksomhed samt modtager DST-angivelse og den skyldige skat. EU-

identifikationslandet skal have ansvaret for det administrative samarbejde med de

øvrige EU-lande, herunder udveksling af skatteoplysninger og overførsel af den

betalte skat.

Administration ifølge kompromisforslaget (DAT)

Efter kompromisforslaget skal en virksomhed registreres i hvert enkelt EU-land,

hvor virksomheden har afgiftspligtig aktivitet, og hvor den vil være forpligtet til at

indgive selvangivelse og betale evt. skyldig DAT. Med henblik på at minimere de

administrative byrder for virksomhederne, skal identificering og selvangivelse ske

ved en harmoniseret formular, som er ens for alle EU-lande. Men indberetning og

betaling skal fortsat ske til hvert enkelt EU-land.

Koncerner er berettiget til at udpege en enhed (fx et datterselskab), som for samt-

lige EU-lande

skal håndtere koncernens forpligtelser i forhold til DAT’en. Hertil

kommer, at virksomheder, som ikke har en tilstedeværelse i EU, skal udpege en

repræsentant, som er hjemmehørende i EU, og som kan opfylde virksomhedens

forpligtelser i forhold til DAT’en. Repræsentanten er, på vegne af den virksom-

hed, som har udpeget denne, ansvarlig for at overholde alle forpligtelserne i for-

hold til DAT’en, herunder betaling af skyldig DAT i hvert enkelt EU-land.

Hertil kommer, at der indføres regler, som skal sikre spontan udveksling af rele-

vante oplysninger til andre EU-landes skattemyndigheder, hvis der sker ændringer

i en virksomheds selvangivne DAT, hvad enten disse ændringer er virksomhedens

egne eller skattemyndighedernes, som fx er sket på baggrund af kontrol.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

EU-landene vedtager selv regler om forpligtelser vedr. regnskab, registrering

m.m., som skal sikre, at DAT’en bliver

betalt til skattemyndighederne.

Ikrafttræden og sammenhæng med permanente løsninger ifølge Kommissionens forslag (DST)

Efter Kommissionens forslag skal DST’en træde i kraft 1. januar 2020.

Det er hensigten, at DST’en kun skal være en midlertidig løsning,

som ophører,

når der opnås enighed om en langsigtet, permanent løsning. Kommissionens for-

slag vedr. væsentlig digital tilstedeværelse er tiltænkt at skulle træde i stedet for

DST’en.

DST’en skal således ophæves i forhold til virksomheder hjemmehørende

i EU, når

reglerne om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse er vedtaget i EU. For-

slaget om DST’en indeholder en bestemmelse, som sikrer, at dette sker automa-

tisk. DST’en skal endvidere ophæves over for virksomheder i tredjelande, når der i

DBO’erne med disse lande er indarbejdet tilsvarende regler om digitalt fast drifts-

sted ved væsentlig digital tilstedeværelse.

Ikrafttræden og sammenhæng med permanente løsninger ifølge kompromisforslaget (DAT)

Kompromisforslaget indebærer, at DAT’en vedtages

nu, men først træder i kraft i

1. januar 2022. Kommissionen skal inden udgangen af december 2020 evaluere, i

hvilket omfang OECD-arbejdet adresserer udfordringer forbundet med digitalise-

ring af økonomien. Evalueringen skal, hvis det vurderes passende, ledsages af et

forslag om at annullere eller udskyde ikrafttræden af DAT’en. Der er lagt op til, at

en beslutning om evt. annullering eller udskydelse træffes med den sædvanlige

enstemmighed (den fransk-tyske erklæring forud for ECOFIN 4. december 2018

indikerede derimod en overvejelse om at en evt. annullering eller udskydelse kun-

ne træffes med flertalsafgørelse i stedet for enstemmighed).

Ifølge kompromisforslaget skal DAT’en desuden, hvis den træder i kraft,

udløbe,

hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi, dog senest 31. december

2025 (”sunset”-klausul).

Spørgsmålet om ikrafttræden og evt. ophævelse drøftes fortsat på teknisk niveau.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 113. Europa-Parlamentet har 13. december 2018 udtalt sig om Kommissio-

nens forslag, og der var blandt medlemmerne bred tilslutning til at udvide anven-

delsesområdet for beskatningen af den digitale økonomi til

–

udover de af Kom-

missionen forslåede tre områder

–

også at omfatte digitalt indhold som video, lyd,

spil mv. og til at omfatte koncerner, hvis omsætning i EU vedrørende visse digita-

le tjenester overstiger 40 mio. EUR (ca. 298 mio. kr.) i stedet for de 50 mio. EUR

(ca. 372 mio. kr.) foreslået af Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, da alternativet til fælles regler er en række forskelligartede nationale tiltag, der

vil skade det indre marked, indebære større administrative byrder for virksomhe-

derne samt føre til konkurrenceforvridning.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Fælles regler begrænser virksomhedernes administrative byrder ved at

skulle indordne sig under nye skatteregler i lande, hvor virksomhederne ikke har

en fysisk tilstedeværelse eller eksisterende skattepligt. Hvis EU-landene hver især

indfører forskellige former for digitale skatter, vil forskelle i indretningen af disse

formentlig også kunne føre til dobbeltbeskatning.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det danske selskabsskattesystem er indrettet efter et territorialprincip. Dette inde-

bærer, at selskaber mv. ikke skal medregne indtægter og udgifter, der kan henføres

til et fast driftssted i udlandet. Ligeledes er udenlandske selskaber ikke skattepligti-

ge af aktiviteter i Danmark, medmindre indkomsten kan henføres til et fast drifts-

sted beliggende her i landet. Dette betyder bl.a., at udenlandske selskabers fjern-

salg af varer (uden en fysisk tilstedeværelse) til danske forbrugere ikke vil udløse

selskabsbeskatning i Danmark.

Udenlandske selskabers levering af digitale tjenester til danske brugere vil i praksis

sjældent udløse fast driftssted i Danmark. Dermed bliver disse selskaber ikke sel-

skabsskattepligtige af deres aktiviteter i Danmark.

For de digitale tjenester, der foreslås beskattet efter DST’en /DAT’en, vil selska-

berne efter gældende internationale principper blive beskattet dér, hvor selskabet

udøver sin indkomstskabende aktivitet.

I praksis indebærer Kommissionens forslag, at en transaktion mellem to virksom-

heder, fx salg af en online reklame, udløser dansk beskatning, fordi en tredje aktør

–

en dansk bruger

–

har foretaget en handling fx ved at se en reklame på internet-

tet. Det er usædvanligt, at det er tredjepartens handling, der udløser beskatningen,

og ikke selve transaktionen mellem de to virksomheder.

En vedtagelse af forslaget medfører behov for vedtagelse af ny lovgivning. Det

vurderes umiddelbart, at ny lovgivning skal udformes uden tilknytning til de eksi-

sterende love, der regulerer selskabsbeskatningen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de statsfinansielle konse-

kvenser ved at indføre en DST/DAT. Kommissionen skønner, at indførelsen af

en DST på 3 pct. vil medføre et samlet merprovenu på ca. 5 mia. euro for EU28.

Vægtet med landenes BNI svarer det til et årligt dansk merprovenu på ca. �½ mia.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

kr. Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse af det oprindelige DST-forslag, vil

en DAT indbringe et beskedent samlet provenu på 0,8

–

1,1 mia. euro årligt. Det-

te svarer til et potentielt provenu på ca. 85

–

115 mio. kr. årligt i Danmark.

Det er uklart præcis hvilke forudsætninger, der ligger til grund for Kommissionens

vurdering, og der er dog gjort en række antagelser, der synes tvivlsomme. Det kan

tale for, at merprovenuet er lavere end Kommissionen skønner, jf. nedenfor.



For det første er der ikke taget højde for, at virksomhedernes betaling af

DST’en/DAT’en vil kunne fradrages i deres selskabsskat. Kommissionen

anbefaler denne fradragsmulighed, som de enkelte EU-lande dog selv kan

bestemme om de vil indføre. Hvis der gives mulighed for fradrag af

DST/DAT i den almindelige selskabsskat vil det reducere nettoprovenuet

fra DST’en/DAT’en. Hvis EU-landene

ikke indfører denne fradragsret vil

det derimod give dobbeltbeskatning, som kan have negativ effektiv på øko-

nomien.



For det andet er der ikke taget højde for, at skatten vil påvirke priser, for-

bruger- og arbejdsudbudsadfærd og de afledte virkninger heraf på andre

skatter og afgifter og dermed de offentlige finanser.



For det tredje er der ikke taget højde for omkostningerne til administration

og evt. systemudvikling i de nationale skattemyndigheder. Kompromisfor-

slaget vil ligesom Kommissionens forslag i udgangspunktet kræve, at der

skal udvikles et nyt it-system,

som kan administrere DST’en/DAT’en. I

forhold til forslaget om en DST, vil et it-system på niveau med en OSS-

model (One-Stop-Shop) i Danmark koste i omegnen af 200 mio. kr. Ifølge

formandskabets kompromisforslag skal EU-landene dog administrere

DAT’en individuelt. En systemunderstøttet håndtering af DST’en /DAT’en

kræver nyudvikling samt ændringer af eksisterende it-systemer. Baseret på

erfaring fra lignende systemudvikling vurderes det, med betydelig usikker-

hed, at omkostninger hertil i Danmark vil koste [op til 70 mio. kr.] Endvide-

re vurderes det ikke realistisk at implementere DST’en/DAT’en inden for

tidsfristen, dvs. til henholdsvis januar 2020 og juli 2021. Det vurderes på et

meget foreløbigt grundlag, at et færdigt it-system først vil kunne stå parat tre

år efter et forslags implementering i dansk lovgivning samt, at en EU-

specifikation er færdigdefineret. Kommissionen har ligeledes skønnet, at det

vil tage ca. to-tre år afhængigt af løsningsmodellen. Det bemærkes endvide-

re, at der i forvejen er et betydeligt træk på udviklingskapaciteten i skatte-

forvaltningen i Danmark i de kommende år, og det vil derfor være vanske-

ligt at påtage sig flere store udviklingsopgaver. Henset til skattens midlerti-

dige karakter, systemudviklingstid og -omkostninger, kan en alternativ løs-

ning med en manuel håndtering overvejes.



Endelig vil der være udgifter for myndighederne til kontrol af virksomhe-

dernes betaling af DST/DAT. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at en

kontrol af ca. 200 virksomheder, som forventes omfattet af DST’en, vil

kræve ca. 17 årsværk at gennemføre. Det er usikkert, hvor mange virksom-

heder, der vil være omfattet af DAT’en, men antallet vil

være væsentligt

mindre end antallet omfattet af DST’en. Det er endvidere vurderingen, at

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

det for skattemyndighederne vil være forbundet med betydelige vanske-

ligheder at kontrollere, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrund-

lag korrekt både i forhold til det samlede niveau og i forhold til fordelingen

mellem de enkelte lande. Det er desuden vurderingen, at visse tredjelande

ikke vil anerkende en beskatning som den foreslåede, hvorfor det virker

sandsynligt, at virksomhederne i disse lande kan have samme holdning.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

En DST/DAT kan forventes at have forvridende virkninger på det digitale indre

marked i forholdet mellem i) digitale virksomheder hhv. ikke-digitale virksomhe-

der, ii) virksomheder, hvis

omsætningsstørrelse udløser DST’en/DAT’en, hhv.

virksomheder, hvis omsætningsstørrelse ikke gør, iii) EU-virksomheder hhv. virk-

somheder fra øvrige lande, da skatten formentlig i praksis primært vil ramme EU-

virksomheder iv) virksomheder, hvis forretningsmodel gør brug af digitale plat-

forme, hhv. virksomheder, hvis forretningsmodel ikke gør og v) virksomheder,

som efterlever beskatningsreglerne, hhv. virksomheder, som ikke gør (givet be-

grænsede muligheder for at håndhæve DST’en/DAT’en).

Indførelsen af en DST/DAT kan således medføre, at forbruget af visse digitale

ydelser beskattes hårdere end andre varer og tjenester, og dermed svække konkur-

renceevne, profitabilitet mv. hos udbyderne af disse ydelser. DST’en/DAT’en må

i et vist omfang forventes overvæltet i forbrugerpriserne i EU og Danmark, hvor-

ved de danske og europæiske forbrugere reelt vil betale skatteprovenuet, idet gra-

den af overvæltning er højere jo tættere markedet med de omfattede virksomhe-

der er på fuldkommen konkurrence. Højere forbrugerpriser trækker i givet fald alt

andet lige i retning af lavere realløn og reduceret arbejdsudbud. Givet dens mindre

anvendelsesområde vil DAT’en alt andet lige have mere begrænsede forvridende

effekter end en DST.

Det vurderes, at DST/DAT vil betyde en forøgelse af de administrative byrder for

erhvervslivet. Dette vil være en følge af, at de omfattede selskaber skal efterleve

og indstille sig på et nyt skattesystem i tillæg til de eksisterende danske og uden-

landske forpligtelser. Disse selskaber vil skulle afholde omkostninger til overhol-

delse af forpligtelserne ved en DST/DAT samt overholde de dokumentationskrav

til opgørelse og fordeling af det komplekse afgiftsgrundlag mv., der følger af lokal

lovgivning i hvert enkelt EU-land, hvor der skal betales DST/DAT.

Erhvervsstyrelsens

Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at DST’en medfø-

rer administrative byrder i Danmark under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har

ikke vurderet DAT’en særskilt, da DAT’en er en mindre del af DST. Det er på

den baggrund vurderingen, at DAT’en også medfører administrative byrder på

under 4 mio. kr. årligt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

8. Høring

Kommissionens forslag (DST) har været sendt i ekstern høring i april 2018. Der

henvises til reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 2. juli 2018 for nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer

udfordringer, som bør adresseres, men det er uenighed om, hvordan det bedst

gribes an. Der er generelt bred enighed blandt landene om, at langsigtede globale

løsninger er at foretrække.

En række EU-lande mener dog samtidig, at EU bør vedtage egne initiativer nu

(evt. med ikrafttræden, der udskydes og afhænger af eventuelle internationale løs-

ninger), så der sikres en øget beskatning af digitale virksomheder, og så de enkelte

EU-lande ikke tyer til unilaterale løsninger. Andre lande mener omvendt, at

DST’en ikke vil løse problemer med manglende beskatning af digitale virksomhe-

der og vil have negative økonomiske effekter, samt at den kan være skadelig ift.

forholdet til andre lande (navnlig i lyset af de meget kritiske udmeldinger vedr. en

EU-DST/DAT fra USA). Disse lande ønsker i stedet at prioritere en langsigtet

global løsning, før man overvejer EU-tiltag.

Flere lande peger desuden på, at implementeringen af BEPS-anbefalingerne og

den amerikanske skattereform, der ifølge OECD indfører en effektiv amerikansk

beskatning af amerikanske virksomheders udenlandske indtjening fra immaterielle

aktiver på 13 pct., løser eller i vid udstrækning løser det skatteundgåelsesproblem,

som eksisterede tidligere, herunder for de digitale selskaber.

En række EU-lande har talt for et tiltag svarende til et forslag fremsat i OECD,

der bygger på BEPS-standarderne. Denne løsning vil også kunne håndtere udfor-

dringerne vedr. digital beskatning. Løsningen indebærer mulig beskatning i for-

brugslandet, hvis moderselskabets hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimums-

beskatning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatteundgåelse og

udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabsbeskatning

og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Derfor lægger regeringen en

ambitiøs linje ift. det generelle arbejde i både EU og OECD med at bekæmpe

skatteundgåelse mv.

Regeringen vil også styrke kontrollen på dette område for at sikre, at også de digi-

tale selskaber betaler den rigtige skat. Det vil bl.a. ske igennem et øget samarbejde

med udenlandske myndigheder, samt en undersøgelse af, hvordan skatteforvalt-

ningen får et bedre grundlag til brug for kontrolarbejdet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Regeringen er også positiv ift. at se på, hvordan den digitale økonomi påvirker det

internationale selskabsskattesystem og hvordan man sikrer robustheden af skatte-

systemerne i lyset af digitaliseringen, og lægger stor vægt på, at også digitale virk-

somheder betaler den rette skat. Regeringen deltager således aktivt i drøftelserne

af, om der i visse digitale forretningsmodeller sker en værdiskabelse hos brugerne,

og hvordan det i givet fald kan være relevant ift. at sikre en korrekt beskatning.

Regeringen deltager i det lys også konstruktivt og åbent i drøftelserne om Kom-

missionens forslag om en DST og formandskabets kompromisforslag om en

DAT samt forslaget om væsentlig digital tilstedeværelse, herunder mhp. at afklare

de tekniske udfordringer, der fortsat udestår.

I lyset af problemstillingens grænseoverskridende karakter, lægger regeringen

imidlertid ligesom andre lande stor vægt på at finde løsninger i det globale spor.

Det gælder ikke mindst løsninger, som bygger videre på OECD’s BEPS-

standarder, og som bekæmper skatteundgåelse generelt, herunder også for digitale

virksomheder. Regeringen er derfor positiv overfor et tysk-fransk forslag fra juli

2018 i OECD-drøftelserne, som styrker BEPS ved at indføre regler om effektiv

minimumsbeskatning som et supplement til eksisterende CFC-regler

. Det pågæl-

dende forslag består af to elementer, 1) en minimumsbeskatning af globalindkom-

sten, hvorefter moderselskabet beskattes af den del af datterselskabets indkomst,

der ikke minimumsbeskattes i udlandet (en ny supplerende form for CFC-

beskatning) og 2) fradragsnægtelse for visse betalinger til koncernforbundne sel-

skaber, der ikke minimumsbeskattes i udlandet. Et sådan forslag vil omfatte både

digitale og ikke-digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse

generelt. Et sådant forslag vil desuden være i fuld overensstemmelse med det gæl-

dende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs profit, der

hvor værdien skabes, og vil således ikke indebære en risiko for erodering af dansk

skatteprovenu, jf. nedenfor.

I lyset af tilbagemeldingerne i OECD-regi, vurderes det realistisk at opnå en

OECD-enighed om et sådant BEPS-baseret forslag frem mod 2020. Hvis det

mod forventning ikke lykkes, vil det være muligt og realistisk at gennemføre et

sådant forslag unilateralt i EU. Fra dansk side vil man således være fuldt indstillet

på en evt. løsning, hvor man i EU forpligter sig til at gennemføre sådanne tiltag,

såfremt der ikke opnås enighed herom i OECD.

Regeringen er omvendt skeptisk ved Kommissionens DST-forslag og formand-

skabets kompromisforslag om en DAT, som begge bryder med det internationale

princip for selskabsbeskatning, at man beskatter et selskabs profit, hvor værdiska-

belsen finder sted. Det er i Danmarks klare økonomiske og statsfinansielle interes-

se at fastholde dette princip. En bevægelse væk fra dette princip, enten partielt

eller generelt, kan have negativ betydning for beskatningen af store danske selska-

CFC-beskatning betyder, at et dansk moderselskab beskattes af indkomsten i sit udenlandske datterselskab, når dattersel-

skabet har CFC-indkomst af en vis størrelse. CFC-indkomst består fx af renter, kursgevinster, royalties, udbytter og (aktie)

avancer. Reglerne sikrer beskatning af indkomster fra aktiver, som er nemme at flytte, dvs. mobile aktiver såsom gæld,

immaterielle rettigheder og aktier.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

ber, som fx har væsentlige immaterielle rettigheder (på linje med de digitale sel-

skaber) og stor omsætning udenfor Danmark, men som betaler størstedelen af

deres selskabsskat i Danmark. Fremadrettet vil sådanne virksomheder i givet fald

kunne blive beskattet mere i andre lande og mindre i Danmark. Nogle kunne ar-

gumentere for, at fx også medicinalvirksomheder har en forretningsmodel, som er

delvist drevet af brugerdata (fx data fra kliniske forsøg), og derfor også burde sel-

skabsbeskattes i forbrugslandet. Især for lande med eksportorienterede og videns-

tunge virksomheder kan et brud med det etablerede internationale princip om

selskabsbeskatning, hvor værdiskabelsen finder sted, således samlet set indebære

et (potentielt betydeligt) tab af selskabsskatteprovenu generelt.

Regeringen vurderer derudover, at den foreslåede omsætningsskat umiddelbart vil

være særdeles svær at håndhæve over for virksomheder uden for EU. Det kan for

skattemyndighederne være forbundet med betydelige vanskeligheder at kontrolle-

re, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag korrekt både i forhold til

det samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte lande. I mange

af de omfattede transaktioner vil pengestrømmene foregå mellem udenlandske

virksomheder uden tilstedeværelse i EU, ligesom virksomhederne selv skal opgøre

skattegrundlaget på baggrund af fx aktivitet fra danske brugere. Derudover vil

nogle lande muligvis afvise at hjælpe EU-landene med at håndhæve skatten. Bl.a.

derfor risikerer skatten i praksis at blive en skat, der primært betales af EU-

virksomheder til skade for deres konkurrenceevne.

Forslaget om beskatning af omsætning bryder desuden med princippet om, at

alene overskud beskattes, og medfører dobbeltbeskatning af virksomhederne og

risiko for situationer, hvor virksomheder med tab alligevel skal betale skat.

Regeringen er endelig bekymret for betydelige implementeringsomkostninger,

særligt henset til forslagets midlertidige karakter. En sådan beskatning bør have så

lave administrative omkostninger som muligt for staten samt realistiske implemen-

teringsfrister og så få administrative byrder for erhvervslivet.

I lyset af de grundlæggende bekymringer ved DST-forslaget og kompromisforsla-

get om DAT’en samt de tekniske og praktiske udfordringer og udeståender, der

endnu ikke er afklaret, støtter regeringen sammen med andre lande ikke en vedta-

gelse af DAT-forslaget. Det bemærkes, at også Sverige, Finland og Irland aktuelt

forventes at gå imod DAT-forslaget.

Regeringen arbejder som nævnt aktivt og konstruktivt for at finde løsninger i det

globale spor, men vil kunne støtte en politisk enighed om at vedtage passende

EU-tiltag, hvis der ikke findes løsninger i det globale spor hurtigst muligt. Sådanne

unilaterale tiltag kan fx være en EU-version af det tysk-franske OECD-forslag,

eller kan være andre tiltag og man bør således ikke på forhånd lægge sig fast på at

forpligte sig til at indføre en DST eller en DAT i EU i den forbindelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Regeringen kan støtte, at de tekniske drøftelser om DAT-forslaget forsætter, men

finder i givet fald at de videre drøftelser så reelt skal adressere og søge at afklare

de nævnte juridiske og tekniske udfordringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 2. november

2018 forud for ECOFIN 6. november 2018 og til forhandlingsoplæg 22. novem-

ber 2018 forud for ECOFIN 5. december 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Bilag 1: Kommissionens forslag (DST) vs. Kompromisforslaget (DAT)

Tabel 1

Kommissionens forslag (DST) vs. Kompromisforslaget (DAT)

Kommissionens forslag (DST)

Koncerner med

a) en global omsætning, der overstiger

750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og

b) en omsætning i EU vedrørende visse

digitale tjenester, der overstiger 50 mio.

EUR (ca. 372 mio. kr.)

Indtægter fra

a) målrettet reklameplads på internettet

b) visse flersidede digitale platforme

c) salg af brugergeneret data

Alle omfattede digitale tjenester beskat-

tes med

3 pct af bruttoomsætningen

DST’en administreres efter et

one-stop-

shop-princip,

som indebærer, at omfat-

tede virksomheder skal

registreres i ét

enkelt EU-land

efter valg

DST’en vedtages

snarest,

træder i kraft

1. januar

2020

og ophører, når der

op-

nås enighed om en langsigtet, per-

manent løsning i EU

Kompromisforslaget (DAT)

Uændret

Hvem beskattes?

Hvad beskattes?

Indtægter fra

a) målrettet reklameplads på internettet

og salg af brugergenereret data til brug

herfor

Uændret

Efter DAT’en skal omfattede virksomhe-

der

registreres i hvert enkelt EU-land,

hvori de har afgiftspligtige aktiviteter

DAT’en vedtages

snarest,

skal træde i

kraft1. januar

2022,

men kan anulleres

eller udskydes, hvis der opnås internati-

onale løsninger i OECD-regi i mellemti-

den.

Hvis DAT’en træder i

kraft, skal den

udløbe, hvis der opnås internationale

løsninger i OECD-regi, dog

senest 31.

december 2025.

Hvor meget beskattes?

Hvor skal omfattede virk-

somheder registreres?

Hvornår skal forslaget

- vedtages?

- træde i kraft?

- udløbe?

Kilde: Kommissionens forslag og formansskabets kompromisforslag

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Dagsordenspunkt 4:

KOM(2018) 439

1. Resume

Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag til forordning om oprettelse af et nyt investe-

ringsprogram, InvestEU-programmet (herefter InvestEU).

Forslaget blev drøftet på ECOFIN 22. januar 2019. Sagen blev i den forbindelse forelagt Eu-

ropaudvalget til forhandlingsoplæg 18. januar 2019. Rådet vedtog efterfølgende på teknisk ni-

veau et delvis mandat mhp. at påbegynde forhandlingerne med Europa-Parlamentet, men nåede

dog ikke til rådsenighed om placering af Investeringsudvalgets sekretariat. Det rumænske for-

mandskab ventes derfor på ECOFIN 12. marts 2019 at lægge op til en evt. drøftelse alene om

placeringen af Investeringsudvalgets sekretariat.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og

det endelige kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 7. juni 2018 forslag til forordning om oprettelse af In-

vestEU, (KOM(2018)439). Formålet med programmet er at fremme investeringer

og virksomheders adgang til finansiering i EU.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag fra maj 2018 til

EU’s flerårige finansielle ramme (”Multiannual Financial Framework”,

MFF) for

2021-2027. De endelige finansieringsrammer for InvestEU-programmet, herunder

beløbet for de samlede EU-garantiforpligtelser, drøftes i MFF-forhandlingerne.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3., hvor der kan vedta-

ges særlige tiltag mhp. at styrke EU-landenes samhørighed ud over strukturfonde-

ne, hvis der vurderes behov herfor. Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 173, hvorefter der kan træffes afgørelse om specifikke foranstaltnin-

ger vedr. styrkelse af konkurrenceevne uden harmonisering af EU-landenes love

og administrative bestemmelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med InvestEU er at fremme investeringer og virksomheders adgang til

finansiering i EU. Kommissionen vurderer, at programmet vil kunne mobilisere

samlet op til 650 mia. euro i yderligere private og offentlige investeringer via ga-

rantier på 47,5 mia. euro, heraf 38 mia. euro fra EU-budgettet og 9,5 mia. euro fra

finansielle partnere, f.eks. EIB.

Forslaget lægger op til, at InvestEU skal omfatte følgende elementer:

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

a) InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU-

budgettet

b) InvestEU-rådgivningsorganet, som kan yde teknisk bistand til projektudvik-

ling.

c) InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig database til at promovere

projekter, der har brug for finansiering.

Forslaget lægger op til igangsættelse 1. januar 2021 og en investeringsperiode, der

slutter 31. december 2027, svarende til MFF-perioden 2021-27.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat for uddybning samt samlenota-

tet oversendt til Europaudvalget 10. januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar

2019. Nedenstående er et prioriteret uddrag af sagen.

a) InvestEU-fonden

Samling af eksisterende finansieringsinstrumenter under ét, InvestEU-fonden

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansieringsinstrumenter i EU-

budgettet fra MFF for 2014-2020

, herunder den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer (EFSI) samt instrumenter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF)

og Horizon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kommissionen skal det bi-

drage til en mere effektiv investeringsstøtte i EU og bedre udnyttelse af EU-

budgettets ressourcer. Dertil vil InvestEU-fonden have én samlet forvaltnings-

struktur med ét regelsæt, der bl.a. skal bidrage til bedre muligheder for at supplere

med andre EU-støtteprogrammer, fx strukturfondsmidler.

En EU-garanti til finansielle partnere

Forslaget indebærer en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere, f.eks. EIB,

for finansierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens mål

og kriterier for støtteberettigelse, jf. særskilt afsnit nedenfor.

EU-garantien skal dække bl.a. betalinger til finansielle partnere, som disse partnere

ikke modtager. I lighed med EFSI vil InvestEU-fonden således via EU-garantien

være en risikobærende kapacitet, som afdækker risiko for de finansielle partnere

og private og offentlige investorer. Denne konstruktion skal gøre det muligt at

tiltrække private og offentlige investorer til gennemførelse af investeringer i EU.

Fondens ressourcer og omfang

InvestEU-fonden bygger videre på samme finansieringsmodel som EFSI, der

involverer en garanti fra EU-budgettet på 26 mia. euro for 2015-2020 (heraf 9,1

mia. euro i hensættelse). Kommissionen foreslår, at InvestEU-fonden skal baseres

på en garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere, herun-

der Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og understøttes af en hensættelse på

15,2 mia. euro (hensættelsessats på 40 pct. af EU-garantien). De endelige beløb vil

blive drøftet i MFF-forhandlingerne. De finansielle partnere skal selv bidrage med

5 Se bilag 1 liste over eksisterende EU finansieringsinstrumenter, der samles under InvestEU-programmet,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

garantier på yderligere 9,5 mia. euro, dvs. samlede garantier under InvestEU for

47,5 mia. euro,

jf. tabel 1.

Kommissionen vurderer, at dette vil mobilisere offentlige

og private investeringer for ca. 650 mia. euro i perioden 2021-2027. InvestEU-

fonden foreslås markeds- og efterspørgselsdrevet med garantien målrettet fire

prioritetsområder:

bæredygtig infrastruktur,

ii)

forskning, innovation og digitali-

sering,

iii)

små og mellemstore virksomheder og

iv)

sociale investeringer og fær-

digheder,

jf. tabel 1.

Det endelige kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på de

ovenstående dele af forslaget. Efter bl.a. dansk ønske indføres horisontale bære-

dygtighedskrav, hvormed der som udgangspunkt skal ske en vurdering af alle pro-

jekter (og ikke kun projekter under politikområdet for bæredygtig infrastruktur)

ift. overensstemmelse med klimamålene, før de kan tildeles InvestEU-garantien.

Tabel 1

InvestEU-fonden

–

finansiering og investeringer, mia. euro (løbende priser)

EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.), heraf:

- bæredygtig infrastruktur

- forskning, innovation og digitalisering

- små og mellemstore virksomheder (SMV)

- sociale investeringer og færdigheder

11,25

11,5

Hensættelse fra EU-budget til EU-garantifond til understøttelse af garanti

15,2

Garanti til InvestEU

- EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.)

- Anslået garanti fra finansielle partnere

47,5

9,5

Mål for investeringer

ca. 650

Anm.: Kommissionen lægger til grund, at der under InvestEU-fonden kan opnås et gearingsomfang på knap 14,

dvs. garantien på 47,5 mia. euro ventes i stand til at skabe private og offentlige investeringer for 650 mia.

euro, svarende til knap 14 gange garantiens størrelse. Denne gearing er en smule lavere end gearingen under

EFSI, hvor målet er en gearing på 15. De endelige beløb vil blive drøftet i MFF-forhandlingerne.

Kilde: Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439.

Modtagere af EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-garantien kan ydes til EIB og andre

finansielle institutioner, som f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og

Udvikling (EBRD), Verdensbanken, Europarådets Udviklingsbank (CEB), Den

Nordiske Investeringsbank (NIB) m.fl. og nationale erhvervsfremmende banker (i

Danmark f.eks. Vækstfonden).

Kommissionen lægger konkret op til at 75 pct. af

EU-garantien på 38 mia. euro tildeles direkte til finansielle institutioner, der dæk-

ker alle EU-lande, mens 25 pct. af garantien tildeles direkte til finansielle instituti-

EIB er den eneste mulige modtager af EU-garantien under EFSI.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

oner, der enten alene eller i grupper dækker mindst tre EU-lande. På nuværende

tidspunkt er EIB den eneste finansielle institution, der dækker alle EU-lande og vil

dermed i udgangspunktet have eneadgang til de 75 pct. af EU-garantien.

Finansielle institutioner, der ønsker at anvende EU-garantien og dermed være en

finansiel partner

under InvestEU, skal undersøges og vurderes af Kommissionen

efter faslagte procedurer i forslaget. Kommissionen vil herefter indgå en garantiaf-

tale med hver enkelt finansiel institution, der præciserer bl.a. betingelserne for at

yde budgetgarantien samt forpligtigelserne for institutionerne til løbende effektivt

og rettidigt at rapportere om status og resultater til Kommissionen.

Det endelige kompromis præciserer Kommissionens forslag og tildeler generelt

EIB en væsentligere rolle i InvestEU givet EIB's funktion og erfaringer fra bl.a.

EFSI. Fsva. fordelingen af EU-garantien præciseres det, at kun EIB skal have

direkte adgang til 75 pct. af EU-garantien. Kommissionen har i de tekniske for-

handlinger præciseret, at de 75 pct. også dækker eksisterende garantiprodukter, der

gives af EIB under den Europæiske Investeringsfond (EIF) i samarbejde med

nationale erhvervsfremmende banker, f.eks. COSME og InnovFin.

Fsva. de resterende 25 pct. kan disse tildeles direkte til andre finansielle partnere

end EIB. Efter ønske af flere lande, herunder Danmark, indeholder sidstnævnte

ikke længere et krav om at kunne dække mindst 3 EU-lande. Kompromiset præci-

serer også, at de 25 pct. frigøres gradvis over investeringsperioden. Således kan

nationale og regionale finansielle partnere, som først på lidt længere sigt vil være

parate til at tage del i garantien, sikres adgang til de dele af garantien, som frigives

undervejs.

Fsva. garantiaftaler foreslås et særligt partnerskab mellem Kommissionen og EIB i

stedet for en garantiaftale. Under det særlige partnerskab lægges der i kompromis-

forslaget op til, at EIB skal bistå Kommissionen i implementering af InvestEU,

herunder:



Undersøge og evaluere de finansielle institutioner, der ønsker at anvende

EU-garantien, hvis Kommissionen anmoder herom.

Rådgive på de bank-relaterede aspekter af garantiaftalerne som Kommissio-

nen skal indgå med andre finansielle institutioner.

Støtte en finansiel partner i bl.a. kapacitetsopbygning ift. InvestEU, hvis der

anmodes herom.

EIB's eventuelle omkostninger forbundet med operationelle arbejde under

det særlige partnerskab kan op til et bestemt beløb dækkes af enten indtæg-

ter fra InvestEU-fonden eller EU-budgettet.

Betingelser og kriterier for støtte fra EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden udelukkende kan yde

støtte til finansierings- og investeringsaktiviteter, som 1)

bidrager til EU’s politiske

mål og hører ind under støtteberettigede områder,

jf. tabel 1,

2) er forvaltet af en

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

finansiel institution, som har indgået en garantiaftale under InvestEU-fonden,

samt 3) er i overensstemmelse med fastlagte investeringsretningslinjer. Kommissi-

onen vil igennem delegerede retsakter nærmere fastlægge investeringsretningslin-

jerne for hvert politikområde. Dertil skal finansierings- og investeringsaktiviteter

også opfylde kriterierne defineret i Finansforordningen

, herunder at adressere

markedsfejl eller underinvestering, være økonomisk bæredygtige samt have brug

for støtten for at blive gennemført, såkaldt

additionalitet.

Finansierings- og investeringsaktiviteter under InvestEU-fonden vil blive gennem-

ført vha. forskellige finansielle produkter, som vil have forskellige risici. Kommis-

sionen bemærker derfor, at Kommissionen skal yde rådgivning og overvåge an-

vendelse af og risici forbundet med de forskellige finansielle produkter, for at sikre

en samlet portefølje for InvestEU-fonden, der stemmer overens med den foreslå-

ede gennemsnitlige hensættelsessats på 40 pct.

Det endelige kompromis fastholder overordnet Kommissionens forslag ift. betin-

gelser og kriterier for støtte af EU-garantien. De væsentligste dele af investerings-

retningslinjerne fastlægges nu i forslaget, herunder krav til markedssvigt, subopti-

male investeringssituationer og additionalitet samt liste af aktiviteter udelukket for

støtte. De resterende dele af investeringsretningslinjerene udarbejdes af Kommis-

sionen i tæt dialog med både EIB og andre finansielle partnere, og fastlægges

igennem delegerede retsakter. Kompromiset lægger dertil op til en mindre tilpas-

ning af forordningens anneks vedr. områder for mulig anvendelse af EU-

garantien, jf.

bilag 2.

I forlængelse af det særlige partnerskab mellem EIB og Kommissionen lægger

kompromisforslaget op til, at EIB skal foretage bl.a. monitorering og risikovurde-

ring af den samlede portefølje og jævnligt rapportere til Kommission herom. Fi-

nansielle partnere vil på den baggrund være påkrævet at levere data om deres akti-

viteter støttet af EU-garantien til EIB og alene data relevant ift. EIBs arbejdsop-

gave. For at undgå interessekonflikt med andre finansielle partnere skal EIB tage

foranstaltninger i brug for at undgå dette.

Ledelse, forvaltning og rådgivning

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden skal udstyres med en

særlig ledelses- og forvaltningsstruktur, hvor nye potentielle finansierings- og in-

vesteringsaktiviteter skal igennem tre led før anvendelsen af EU-garantien kan

godkendes:

Kommissionen kontrollerer om alle nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter opfylder EU’s lovgivning og politikker,

ii)

hernæst skal et

projekt-

team

foretage vurderinger af finansierings- og investeringsaktiviteterne, hvor de vil

foretage kvalitetskontrol af forundersøgelser foretaget af de finansielle partnere,

en såkaldt

due diligence-undersøgelse,

og udfylde en resultattavle med indikatorer

for kvaliteten af en finansierings- og investeringsaktivitet.

iii)

Endeligt vil et

Inve-

KOM(2018)1046

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

steringsudvalg

med udgangspunkt i due diligence-undersøgelsen og resultattavlen

med simpelt flertal godkende om en finansiering- og investeringsaktivitet kan an-

vende EU-garantien. Ved stemmelighed har formanden den afgørende stemme.

Investeringsudvalget skal støttes af et sekretariat placeret i Kommissionen.

Kommissionens forslag lægger op til, at

projektteamet

skal bestå af sagkyndige, som

de finansielle partnere stiller til rådighed for Kommissionen uden omkostning.

Investeringsudvalget

vil bestå af eksterne sagkyndige med relevant markedsekspertise

og udpeges af Kommissionen for en periode på fire år. Udvalget vil mødes i fire

forskellige sammensætninger svarende til de fire politikområder.

Kommissionens forslag lægger også op til at nedsætte et

Rådgivningsudvalg

i to

sammensætninger, bestående af repræsentanter for finansielle partnere og hhv.

repræsentanter for EU-lande. Rådgivningsudvalget skal ikke træffe beslutninger,

men alene rådgive Kommissionen ifm. forberedelse og udformning af nye finan-

sielle produkter, udveksle holdninger om markedsudviklingen og andre nyttige

oplysninger.

Det endelige kompromis ændrer væsentligt på Kommissionens forslag ift. ledel-

ses- og forvaltningsstruktur, og afspejler et generelt, herunder dansk, ønske om at

bygge videre på erfaringerne af EFSI:



Lig EFSI skal der oprettes et

Styringsråd,

der b.la. skal fastlægge strategiske

retningslinjer for InvestEU, operationelle procedurer og politikker, vejlede i

udformning af nye finansielle produkter samt foreslå medlemmer til Inve-

steringsudvalget. Styringsrådet vil bestå af fire repræsentanter fra Kommis-

sionen, tre fra EIB, to fra andre finansielle partnere end EIB. Formanden

for Styringsrådet vælges blandt repræsentanterne fra Kommissionen. For al-

le beslutninger i

Styringsrådet

skal der sigtes efter enstemmighed. Hvis en-

stemmighed ikke er muligt kræves et kvalificeret flertal på minimum 7

stemmer.

Fsva. proces for godkendelse af nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter med anvendelse af EU-støtte:



Kompromisforslaget fastholder at Kommissionen kontrollerer, om

EU’s lovgivning og politikker

er opfyldt. Finansierings- og investe-

ringsaktiviteter af EIB undtages, da EIB fortager samme kontrol, jf.

statutteten for EIB.



Kompromisforslaget indeholder ikke længere et projektteam. I stedet

oprettes et uafhængigt sekretariat, der skal assistere Investeringsud-

valget i deres arbejde. Nærmere bestemmelser om, hvad sekretariatets

arbejde skal omfatte, vil blive fastlagt af Styringsrådet og Investe-

ringsudvalget.

Ift. Rådgivningsudvalget oprettes dette kun i ét format bestående af repræ-

sentanter for både finansielle partnere og EU-lande.

Investeringsudvalgets sekretariat skal være uafhængigt samt bestå af medar-

bejdere fra både Kommissionen og EIB.



ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren



Der udestår enighed om, hvorvidt sekretariatet skal placeres i Kommissio-

nen, som foreslået af Kommissionen, eller placeres i EIB og bygge videre på

det eksisterende EFSI-sekretariat. Kompromisforslaget lægger umiddelbart

op til placering af sekretariatet i Kommissionen.

Rapportering, evaluering mv.

I overensstemmelse med Finansforordningen skal Kommissionen årligt rapporte-

re til Europa-Parlamentet

og Rådet om InvestEU’s fremskridt,

virkning og opera-

tioner. Til dette anvendes en overvågningsramme med nøgleindikatorer.

Kommissionen foreslår, at de finansielle partnere halvårligt skal rapportere til

Kommissionen om deres finansierings- og investeringsaktiviteter under In-

vestEU-fonden. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af overholdelsen af

betingelserne for anvendelse af EU-garantien samt nøgleindikatorer, se oversigt i

bilag 3.

Kommissionens forslag lægger endvidere op til, at Kommissionen skal foretage en

midtvejsevaluering af InvestEU, og særligt anvendelsen af EU-garantien, senest i

september 2025 og en ny endelig evaluering senest 4 år efter afslutningen af In-

vestEU. De finansielle partnere skal udlevere de nødvendige oplysninger til disse

evalueringer. Resultaterne af begge evalueringer vil blive videreformidlet til Euro-

pa-Parlamentet og Rådet.

Det endelige kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag fsva.

rapportering og evaluering. Kompromiset lægger op til, at EIB rapporterer til

Kommission én gang om året og informerer om de investeringsbarrierer, som

EIB har stået overfor i implementeringen af InvestEU. Kompromiset lægger også

op til, at både den endelige evaluering samt midtvejsevalueringen skal være uaf-

hængige evalueringer. Endeligt lægger kompromiset op til en lettere tilpasset over-

vågningsramme,

jf. bilag 3.

b) InvestEU-rådgivningsorganet

Kommissionens forslag lægger op til at samle 13 eksisterende rådgivningsorganer

til én rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte,

InvestEU-rådgivningsorganer.

InvestEU-rådgivningsorganet skal yde teknisk bistand til projektudvikling, herun-

der kapacitetsopbygning.

c) InvestEU-portalen

Kommissionens forslag lægger op til at oprette en lettilgængelig database, In-

vestEU-portalen, der skal synliggøre investeringsprojekter i hele EU. InvestEU-

portalen skal dermed medvirke til at bringe investorer og projekter sammen på

tværs af sektorer og landegrænser. Alene projekter, der

opfylder EU’s

lovgivning

og politik kan optages i InvestEU-portalen.

Forslaget lægger op til, at der skal afsættes i alt 525 mio. euro i løbende priser til

udgifter for InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsage-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

foranstaltninger vedr. InvestEU. Det endelige beløb vil blive drøftet i de generelle

MFF-forhandlinger.

Det endelige kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag fsva.

InvestEU-rådgivningsorganet eller InvestEU-portalen. I forlængelse af det særlige

partnerskab skal EIB også støtte Kommissionen i arbejdet med InvestEU-

rådgivningsorganet, herunder udformning, etablering og drift.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningsforslaget i henhold til TEUF

artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet træffer

beslutning om sin position til forslaget med simpelt flertal.

Europa-Parlamentet fastlagde sin position til forslaget 16. januar 2019. EP er ge-

nerelt positiv over for forslaget. Europa-Parlamentet lægger bl.a. op til at øge EU-

garantien (40,8 mia. euro), have større fokus på klima, samt overordnet en ledel-

ses- og forvaltningsstruktur på linje med Rådets endelige kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om oprettelse af InvestEU er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med InvestEU er at fremme investe-

ringer i EU og virksomheders adgang til finansiering, som ifølge Kommissionen

ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås

på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser samt kon-

sekvenser for udmøntningen af EU’s budget. Forslagets økonomiske konsekven-

ser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige budget,

som blev præsenteret 2. maj 2018. Kommissionen lægger op til en garantistillelse

på 38 mia. euro i løbende priser og en hensættelse hertil på i alt 15,2 mia. euro i

løbende priser fra EU-budgettet. Dertil kommer 525 mio. euro fra EU-budgettet

til projektudviklingsbistand og andre ledsageomkostninger, hvormed det samlede

udgiftsniveau vil være 15,725 mia. euro i løbende priser i perioden 2021 til 2027.

Heraf lægges op til at 1 mia. euro dækkes af formålsbestemte indtægter, tilbagebe-

talinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle instrumenter og EFSI. Den

samlede budgetvirkning af forslaget udgør dermed 14,725 mia. euro i løbende

priser, svarende til 13,065 mia. euro i faste 2018-priser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Det bemærkes, at EU-garantien på 38 mia. euro er det størst mulige tab for EU-

budgettet under InvestEU-fonden. Tab for EU-budgettet vil afhænge af, hvordan

risici forbundet med finansielle partneres finansierings- og investeringsaktiviteter

understøttet af EU-garantien konkret materialiserer sig.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og virksomheders adgang

til finansiering i EU og derigennem jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence-

evne i EU-landene, som ikke ellers ville være blevet skabt.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande som

følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes nuværende

respektive rammevilkår for investeringer, herunder finansieringsvilkår, og af deres

muligheder for at anvende det nye instrument.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I lyset af drøftelserne i ECOFIN 22. januar 2019 blev der på teknisk niveau 20.

februar opnået enighed om et delvis mandat mhp. at påbegynde forhandlingerne

med Europa-Parlamentet. Man nåede dog ikke til enighed om placering af Inve-

steringsudvalgets sekretariat. Nogle lande foretrækker at placere af sekretariat i

EIB, da EIB har opbygget de nødvendige kompetencer og erfaringer under EFSI,

mens nogle andre lande foretrækker at placere sekretariatet i Kommissionen, ud

fra hensynet til at sikre den fornødne uafhængighed.

ECOFIN skal evt. drøfte sekretariatets placering på rådsmødet 12. marts 2019.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende InvestEU ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens

hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau

svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som

er at fremme investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Regeringen

støtter det endelige kompromisforslag.

Regeringen finder derudover, at fremme af investeringer i EU-landene først og

fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private

investeringer. Sund makroøkonomisk politik, strukturreformer og offentlige fi-

nanser i EU-landene er afgørende for at sikre lave, stabile renter og skabe sunde

rammebetingelser for private investeringer og dermed vækst og beskæftigelse.

InvestEU vil potentielt kunne være et supplement til EU-landenes arbejde med

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

strukturelle reformer og at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, som un-

derstøtter investeringer, men kan ikke træde i stedet herfor.

Regeringen støtter InvestEU’s formål om at adressere eventuelle markedsimper-

fektioner, hvor InvestEU-fonden støtter investeringer, som ikke kunne gennem-

føres uden garantistøtte. Regeringen lægger vægt på, at projekter, der opnår støtte

fra EU-garantien er vurderet og udvalgt ud fra relevante og anerkendte kriterier,

herunder projekternes rentabilitet, og ikke særlige geografiske hensyn, samt at

InvestEU-fonden får en styringsstruktur, som understøtter dette. Udvælgelseskri-

terier i kompromiset kan støttes.

Det støttes, at InvestEU-fonden bliver markeds- og efterspørgselsdrevet dvs. pro-

jekter i markedet ansøger om EU-budgetgaranti, som mobiliserer private investe-

ringer.

Regeringen har arbejdet for og støtter det horisontale bæredygtighedskrav i det

endelig kompromisforslag, hvorefter der som udgangspunkt skal ske en vurdering

af alle projekter (og ikke kun projekter under politikområdet for bæredygtig infra-

struktur) ift. overensstemmelse med klimamålene, før projekterne kan tildeles

InvestEU-garantien.

Styringen af InvestEU-fonden bør udformes på en måde, der understøtter en ef-

fektiv implementering af fondens formål og undgår unødig opbygning af nye or-

ganisatoriske strukturer. Samtidig bør udformningen tage hensyn til hidtidige erfa-

ringer med organiseringen af finansielle instrumenter under EU’s budget, herun-

der EFSI, samt sikre de rette incitamenter og ejerskab hos de i InvestEU involve-

rede parter, således at målene med InvestEU opnås. Regeringen foretrækker der-

for, at Investeringsudvalgets sekretariat placeres i EIB, da EIB har opbygget de

nødvendige kompetencer og erfaringer under EFSI, men kan acceptere det kom-

promis, der kan opnås enighed om.

Forslagets fokus på at inddrage private midler i InvestEU-fonden er positivt. Re-

geringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

projekter under InvestEU-fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen

af et muligt afkast ved en investering også følger størrelsen af den risiko, som in-

vestorer påtager sig. Ellers kan det føre til forkerte incitamenter og en usund risi-

koadfærd hos private investorer og igangsættelse af for risikable projekter.

Der lægges i den forbindelse ligeledes vægt på, at risici for EU-budgettet forbun-

det med InvestEU afgrænses.

Regeringen lægger vægt på, at man sikrer gennemsigtighed i InvestEU’s aktivite-

ter, især når forslaget lægger op til at samle adskillige og indtil nu adskilte finansiel-

le instrumenter under én mekanisme. En sådan gennemsigtighed bør fx komme til

udtryk i den rapportering om InvestEU’s finansierings-

og investeringsaktiviteter,

som ifølge forslaget løbende skal tilgå Europa-Parlamentet og Rådet. Regeringen

finder, at dette er tilstrækkeligt opfyldt i det endelige kompromis.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Væsentlige elementer vedr. InvestEU bør generelt fastlægges i forordningen og

alene tekniske og mindre væsentlige elementer fastlægges i delegerede retsakter

vedtaget af Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt for Folketinges Europaudvalg til forhandlingsoplæg 18.

januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar 2019.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Bilag 1: Finansielle instrumenter under MFF 2014-2020 samlet under InvestEU-fonden

Navn

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI)

Kort forklaring

Det primære element i

Investeringsplanen for Europa

vedtaget i 2015,

der skal styrke investeringer, vækst og konkurrenceevne i EU.

Connecting Europe Facility

(CEF) er oprettet med det formål at gøre

det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i trans-

port-, telekommunikations- og energisektoren. Egenkapitalinstrumentet

er ift. lånefinansieringsinstrumentet rettet mod mindre og mere risikab-

le projekter.

Programme for the Competitiveness of enterprises and SMEs (COS-

ME) er et EU-program, som har til formål at styrke europæiske virk-

somheders konkurrenceevne og bæredygtighed samt fremme iværk-

sætterkulturen og forbedre SMV'ers vækst i EU. Egenkapitalfaciliteten

er ift. lånegarantifaciliteten rettet mod SMV'er overvejende i deres

ekspansions- og vækstfase.

InnovFin

er et EU-program, der skal forbedre adgangen til finansiering

for innovative virksomheder.

”InnovFin

- egenkapital”

overvejende

rettet mod innovative virksomheder i deres ekspansions- og vækstfase

ift. ”InnovFin

- SMV-garantien".

InnovFin

–

F&I

under InnovFin er rettet mod at fremme finansiering til

af forskning og innovation.

Lånefinansieringsinstrumentet og

egenkapitalinstrumentet under

CEF

Lånegarantifaciliteten og

Egenkapitalfaciliteten for vækst under

COSME

InnovFin

—

egenkapital, og

InnovFin

—

SMV-garantien

InnovFin

—

F&I-lånefaciliteten

Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet

(PF4EE)

PF4EE

har til formål at øge privatfinansieringen til investeringer i

projekter, der fremmer energieffektivitet.

NCFF

støtter investeringer i naturkapital, der bidrager til at opnå

biodiversitet og/eller målene om tilpasning til klimaændringerne.

Egenkapitalinstrument under

Programmet for beskæftigelse og social

innovation

(EaSI) mhp. opbygning af finansielle formidleres kapacitet

inden for både mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

Finansieringsinstrument under

EaSI,

der har til formål at øge adgan-

gen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder.

Garantiordningen tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere for

lån på gunstige tilbagebetalingsvilkår til studerende, der gennemfører

en kandidatuddannelse under Erasmus+.

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

under program-

met

Et Kreativt Europa

stiller garantier til banker, der gør forretninger

med kulturelle og kreative SMV'er.

Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)

EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer

EaSI - Mikrofinansiering og socialt iværksætteri

Garantiordningen for studielån

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

Kilde: Kommissionen, herunder faktaark: " InvestEU: Hvad vil det finansiere?", EIB, Erhvervsstyrelsen og Vækstfonden.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Bilag 2: Områder for mulig anvendelse af EU-garantien, jf. det endelige kompromis:

(a)

(b)

(c)

(ca)

(a)

Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herun-

der energiforsyningssikkerhed, samt forpligtelserne iht. Agenda 2030 og Parisaftalen, via:

udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi samt

andre sikre og bæredygtige nul- og lavemissionsenergikilder

energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af

efterspørgsel og bygningsrenovering)

udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi, herunder, men ikke begrænset til på

transmissions- og distributionsplan, lagringsteknologi

udvikling af innovative nul- og lavemissions-varmeforsyningssystemer og kombineret produktion af el og

varme;

produktion og forsyning af syntetiske brændstoffer fra vedvarende energikilder samt andre sikre og bæ-

redygtige nul- og lavemissions vedvarende/kulstofneutrale kilder; biobrændstoffer, biomasse og alterna-

tive brændstoffer, der bidrager til målene for direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018.

opsamling og lagring af CO2.

Udvikling af bæredygtige transportinfrastrukturer og -udstyr samt innovative teknologier i over-

ensstemmelse med EUs prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Paris-

aftalen, navnlig via:

projekter til støtte for udviklingen af Transeuropæiske Transportnetværks (TEN-T) infrastruktur, herunder

vedligeholdelse og sikkerhed i infrastrukturen, urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, multimodale

terminaler og deres forbindelse til hovednettene

intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet (rettet mod lavemissionstransportformer i

byer, øget tilgængelighed, reduktion af luft- og støjforurening, energiforbrug, smart city netværk, vedlige-

holdelse eller forøgelse af sikkerhedsniveauet og/eller reducere ulykker)

støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissi-

onsmobilitetsløsninger

jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, masseforsendelsesprojekter og søhavne

infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder opladningsinfrastruktur.

Miljø og ressourcer navnlig via:

vand-, herunder drikkevandsforsyning og sanitet, samt netværkseffektivitet, lækagereduktion, infrastruk-

tur til indsamling og behandling af spildevand, kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infra-

strukturer

infrastruktur til affaldshåndtering

projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og rene teknologier

udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester, herunder gennem forbedring

af natur og biodiversitet vha. grønne og blå infrastrukturprojekter

bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

projekter og virksomheder inden for den blå økonomi i overensstemmelse med Finansieringsprincipperne

for den Blå Økonomi

projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende

ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med pri-

mære og sekundære råstoffer

dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder storsti-

lede demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf.

dekarbonisering af energiproduktions- og distributionskæden ved at udfase anvendelsen af kul og olie.

Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af

digitale netværk med meget høj kapacitet.

Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter,

som bidrager til målene under Horisont Europa

virksomhedsprojekter

demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i

forbindelse hermed

samarbejdsprojekter mellem forskningsverdenen og industrien

overførsel af viden og teknologi

forskning inden for centrale støtteteknologier og deres industrielle anvendelser, herunder nye og avance-

rede materialer

nye effektive sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og avanceret terapi.

Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og tjenester, især mhp. at bidrage til målene for

Programmet for et digitalt Europa,

navnlig via:

Kunstig intelligens

cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

(b)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(fa)

(g)

(h)

(i)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(ea)

(f)

(a)

(b)

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(a)

(b)

tingenes internet

blockchain og anden distributed ledger-teknologi

højtudviklede digitale færdigheder

andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af EUs industri.

robotik og automatisering;

kvanteteknologier

fotonik;

Finansiel støtte til enheder med op til 499 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcap-

selskaber, navnlig via:

tilvejebringelse af driftskapital og investeringer

tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en tekno-

logisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer. herunder også at forbedre deres digita-

liserings- og innovationskapacitet og sikre deres globale konkurrenceevne

Kulturelle og kreative sektorer, herunder kulturarv; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og

journalistik og presse.

Turisme

Rehabilitering af industriområder (herunder forurenede områder) og restaurering til bæredygtig

anvendelse.

Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygti-

ge bioøkonomi.

Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale

rettigheder, navnlig via:

mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

efterspørgsel og udbud af færdigheder

uddannelse og relaterede tjenester, også for voksne

sociale infrastrukturer, navnlig:

i) inkluderende uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, og deres relaterede ud-

dannelsesinfrastrukturer og -faciliteter, alternativ børnepasning, studenterboliger og digitalt udstyr, der er

tilgængeligt for alle

ii) socialt boligbyggeri

iii) sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nær-

miljøet.

social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gen-

nemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

kulturaktiviteter med et socialt formål

integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

innovative sundhedsløsninger, herunder sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

Udvikling af forsvarsindustrien for derved at bidrage til EUs strategiske uafhængighed, navnlig

via støtte til:

EUs forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV og midcapselskaber

selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknologi-

er med et dobbelt formål

forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter,

herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

infrastruktur til forskning på forsvarsområdet og uddannelse.

Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstra-

tegien med henblik på:

at maksimere fordelene for EUs samfund og økonomier

øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsynings-

kæden

understøtte iværksætteri inden for rumfart

fremme EUs uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende

dobbeltanvendelse.

9a.

10.

11.

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

12.

(a)

(b)

(c)

(d)

13.

(a)

(b)

(c)

(d)

Kilde: Bilag II til det endelige kompromisforslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Bilag 3: Nøgleindikatorer til Kommissionens rapportering om InvestEU-fonden, jf. det

endelige kompromistekst

InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1 Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger

1.2 Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på politikområder, regioner og land)

2.1 Antal lande dækket af projekter

InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1 Antal skabte eller støttede jobs

3.2 Investeringer til støtte for klimamål

3.3 Investeringer til støtte for digitalisering

3.4 Investeringer til støtte for industriel transition

Bæredygtig infrastruktur

4.1 Energi: Ekstra installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi (MW) samt andre sikre og bæredygtige

nul- og lavemissionsenergi

4.2 Energi: Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering

4.2a Energi: Estimerede energibesparelser genereret af projekterne

4.2b Energi: Drivhusgasemissioner reduceret/undgået årligt i tons CO2-ækvivalenter

4.2c Energi: Investeringsvolumen i udvikling, fornyelse og modernisering af bæredygtig energiinfrastruktur

4.3 Det digitale område: Ekstra husstande og socioøkonomiske drivere, herunder virksomheder, med adgang til

bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed

4.4 Transport: Mobiliserede investeringer i Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T), heraf: TEN-T hovednettet

4.5 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-

lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

Forskning, innovation og digitalisering

5.1 Bidrag til målet om at investere 3 pct. af EU’s BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2 Antal støttede virksomheder efter størrelse, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

SMV'er

6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

6.3 Antal støttede virksomheder fordelt på land og region

Sociale investeringer og færdigheder

7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse,

sundhed, andet

7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.5 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder: Formel uddannelse og videreuddannelse

Kilde: Bilag III til det endelige kompromisforslag til forordning om oprettelse af InestEU-programmet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Dagsordenspunkt 7:

Forslag til direktiv om markeder for misligholdte lån

(NPL)

KOM(2018) 135

1. Resume

Kommissionen fremsatte 14. marts 2018 et forslag til direktiv om udvikling af markeder for mislig-

holdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Initiati-

vet følger af en handlingsplan vedr. NPL vedtaget på ECOFIN 11. juli 2017 mhp. at håndtere

den allerede eksisterende beholdning af NPL hos kreditinstitutter samt forhindre fremtidig væsentlig

opbygning af NPL på kreditinstitutternes balancer, som begrænser kreditinstitutters mulighed for

udlån til virksomheder og borgere.

Forslaget har to dele: Første del skal fremme udviklingen af sekundære markeder for misligholdte

lån, hvor kreditinstitutter kan sælge NPL til tredjeparter, såkaldte kreditkøbere, og hvor fx kre-

ditkøbere kan overlade serviceringen (administration mv.) af gælden til såkaldte kreditservicevirk-

somheder. Anden del introducerer et udenretligt værktøj (AECE), som skal lette primært kreditin-

stitutternes adgang til at realisere sikkerheder bag udstedte lån, som misligholdes. Begge dele skal

gøre det nemmere at nedbringe omfanget af NPL i kreditinstitutterne og frigøre udlånskapacitet til

sunde udlån.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet i Rådet. Det rumænske formandskab har frem-

lagt et kompromisforslag, der alene indeholder ændringer fsva. delen om sekundære markeder for

NPL. Der er ikke modtaget et kompromisforslag fsva. delen om et udenretligt værktøj til realisering

af sikkerhed. Denne del af forslaget behandles derfor ikke videre i dette notat. Denne del af forslaget

vil blive forelagt, når og hvis der senere vil kunne opnås enighed herom i Rådet.

Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN, og formandskabet har ikke udsendt

information om den videre proces for enighed i Rådet. Det er forventningen, at der under alle om-

stændigheder vil blive lagt op til fortsatte forhandlinger om delen om et udenretligt værktøj til realise-

ring af sikkerhed.

Regeringen støtter en ambitiøs indsats for nedbringelse af omfanget af NPL og for forebyggelse af

fremtidige ophobninger af NPL, herunder i forlængelse af ECOFIN-handlingsplanen. Regeringen

støtter kompromisforslaget fsva. sekundære markeder for NPL.

2. Baggrund

Misligholdte lån (’non-performing loans’, NPL) har længe været en

udfordring i

EU, idet kreditinstitutterne i nogle EU-lande har en stor andel af lån, som er mis-

ligholdte. NPL er lån, hvor låntager ikke i tilstrækkeligt omfang betaler forfaldne

renter og afdrag til kreditinstituttet, eller hvor låntager ikke i tilstrækkelig grad kan

forventes at honorere den indgåede aftale med kreditinstituttet.

Håndtering af kreditinstitutters NPL vil ifølge Kommissionen være med til at redu-

cere risiciene i det finansielle system yderligere og gøre det muligt for kreditinstitutter

at fokusere på nye udlån til virksomheder og husholdninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Store beholdninger af NPL kan hovedsageligt indvirke negativt på et kreditinstitut på

to måder. For det første genererer NPL færre indtægter for et kreditinstitut end ikke-

NPL, hvilket reducerer instituttets rentabilitet og kan medføre tab, der skal modreg-

nes i og dermed reducerer instituttets kapitalgrundlag. For det andet lægger NPL i

højere grad beslag på et kreditinstituts ressourcer, herunder medarbejderressourcer.

Rådet (ECOFIN) vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for behandling af NPL.

Handlingsplanen indeholder en samlet tilgang, der fokuserer på en kombination af

politiske tiltag på fire områder: banktilsyn og -regulering, reform af rammerne for

rekonstruktion, insolvens og gældsinddrivelse/realisering af sikkerhed, udvikling af

sekundære markeder for NPL samt restrukturering af kreditinstitutter. Som opfølg-

ning herpå fremsatte Kommissionen 14. marts 2018 en samlet pakke med konkrete

forslag vedrørende NPL. Nærværende forslag vedr. sekundære markeder for NPL

og realisering af sikkerhed er en del af denne NPL-pakke.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), der tillægger Europa-Parlamentet og Rådet beføjelser til

at tilnærme love og bestemmelser hen imod det indre marked. Forslaget behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer beslutning med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er dels at håndtere den allerede eksisterende beholdning af

NPL i kreditinstitutter, dels forhindre, at der fremover opbygges overdrevne mæng-

der af nye NPL på kreditinstitutters balancer. Det skal styrke den finansielle stabilitet

på tværs af EU og samtidig øge adgangen til finansiering for virksomheder.

Forslaget har til hensigt at udvikle sekundære markeder for NPL i EU, dvs. markeder

hvor fx et kreditinstitut kan sælge et misligholdt lån, som instituttet tidligere har ydet

og nu har på sin balance, til en tredjepart. Derved fragår lånet kreditinstituttets balan-

ce og købes af en tredjepart, såkaldte kreditkøbere, som bedre er i stand til at afvikle

NPL på en måde, så den realiserede værdi af det misligholdte lån maksimeres.

Kommissionen påpeger, at en stor udfordring på de nuværende markeder kan til-

skrives manglende eller uigennemsigtig information om låneporteføljer, hvilket kan

udgøre en barriere for salg af NPL. Det indebærer dels at prisfastsættelsen af NPL-

porteføljer ikke er velfungerende, og dels at kun få store aktører i praksis er i stand til

at agere på markederne for NPL, herunder som kreditkøbere.

Et andet forhold, der begrænser sekundære markeder for NPL, er kreditkøbernes

udfordringer med at servicere de købte lån. Forslaget skal derfor også understøtte et

marked for kreditservicering, hvor specialiserede virksomheder kan udføre service-

ringen af NPL, herunder for kreditkøbere.

Det rumænske formandskab har fremlagt et kompromisforslag fsva. delen om se-

kundære markeder for NPL.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Anvendelsesområde

Kommissionens forslag sigter på at udvikle sekundære markeder for lån for primært

to slags aktører. Den første type aktør kaldes ”kreditkøber”; denne aktør

køber som

led i sin virksomhed kreditaftaler (lån mv.) fra det kreditinstitut, som oprindeligt har

ydet lånet til låntager (en kreditkøber kan fx være et andet kreditinstitut), og overta-

ger dermed lånet og bliver ny kreditor for låntager. Den anden type aktør kaldes

”kreditservicevirksomhed”; denne overtager ikke lån, men servicerer lån på vegne af

en kreditor (fx en kreditkøber) ved bl.a. at overvåge overholdelse af aftaler, forvalte

lån, behandle klager fra låntageren m.m. Disse typer aktører kan således specialisere

sig i at håndtere eller realisere fx NPL. Forslaget regulerer kreditkøbere og kreditser-

vicevirksomheder som køber hhv. servicerer lån ydet af et kreditinstitut, uanset typen

af låntager og uanset lånetyper og evt. sikkerhed.

Kompromisforslaget indsnævrer anvendelsesområdet ift. Kommissionens forslag,

således at kun NPL bliver omfattet af direktivet og kravene heri, mens ikke-

misligholdte lån ikke omfattes. Dette udelukker dog ikke, at kreditkøbere eller kredit-

serviceringsvirksomheder kan hhv. købe eller servicere ikke-misligholdte lån, ligesom

det præciseres, at EU-landene har lov til at indføre supplerende national regulering

for de dele af de sekundære markeder, direktivet ikke finder anvendelse for.

Regulering af kreditkøbere

Direktivet indeholder specifikke regler til ensretning af betingelser og information

om køb af kreditaftaler, for herigennem at udvikle sekundære markeder for handel

med lån på tværs af EU-landene. Et kreditinstitut som sælger lån skal give kreditkø-

bere al nødvendig information om lånet/lånene forud for et salg, og instituttets til-

synsmyndighed skal informeres om salget. Kreditkøberen skal ligeledes informere sin

tilsynsmyndighed, såfremt lånet videresælges til en anden kreditkøber samt informa-

tion om de videresolgte lån

–

dette skal ske hvert kvartal.

Ifølge forslaget skal den europæiske banktilsynsmyndighed (European Banking Aut-

hority, EBA) udarbejde skabeloner for den information, som kreditinstitutterne skal

oplyse kreditkøbere. Det skal gøre det nemmere at screene de sekundære lånemarke-

der for egnede låneporteføljer og samtidigt give kreditkøbere mere detaljeret infor-

mation. Skabelonerne skal endvidere

lette såkaldte ”due

diligence”-processer for

både kreditinstitutter og kreditkøbere.

Direktivet stiller krav om, at kreditkøbere fra uden for EU kun må agere på de se-

kundære markeder ved oprettelse af en repræsentant i et EU-land, hvormed denne

vil være underlagt de foreslåede regler.

Kompromisforslaget fastholder fsva. reguleringen af kreditkøbere generelt Kommis-

sionens forslag. I kompromisforslaget gøres det obligatorisk for en kreditkøber at

servicere et lån gennem en kreditservicevirksomhed eller en anden finansiel aktør der

Due Diligence er en købers undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv inden underskrivelsen af en kontrakt med eller

om den pågældende virksomhed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

er underlagt tilsyn (fx et kreditinstitut) og opfylder tilsvarende krav som en kreditser-

vicevirksomhed, jf. nedenfor.

Regulering af kreditservicevirksomheder

Direktivforslaget indebærer, at kompetente nationale myndigheder skal udstede tilla-

delse til at drive kreditservicevirksomhed.

Kravene for at opfylde betingelserne for en tilladelse forskriver, at ansøgeren (ledel-

sen og personer med kvalificerede ejerandele i kreditservicevirksomheden

) skal

besidde et godt omdømme, opfylde fit-and-proper krav

, kan bevise tilstrækkelig

viden og erfaring til at varetage kreditservicevirksomhed

, har en ren straffeattest i

relation til økonomisk kriminalitet, ikke er under nogen form for insolvens- eller

konkursprocedure samt har etableret tilstrækkelige intern organisation og politikker.

De nationale myndigheder har mulighed for at trække en tilladelse tilbage, hvis en

kreditservicevirksomhed ikke overholder bestemte krav eller ikke bruger tilladelsen

f.eks. inden for 12 måneder efter dens meddelelse eller ikke udfører kreditserviceak-

tiviteter i mere end 6 måneder. Der skal endvidere oprettes et nationalt offentligt

res jævnligt og skal medvirke til at give et overblik over de virksomheder, der har

tilladelse iht. disse regler.

De nationale myndigheder skal føre tilsyn med virksomheder, der har den nævnte

tilladelse samt med de tredjeparter, som en kreditservicevirksomhed måtte outsource

opgaver til. Myndigheder vil have pligt til at oplyse andre EU-lande (værtslande), hvis

en kreditservicevirksomhed med tilladelse fra det pågældende EU-land agter at udfø-

re services i et andet EU-land. De relevante myndigheder i både hjem- og værtsland

vil skulle udveksle oplysninger og samarbejde om tilsyn med virksomhederne.

Tredjelandes kreditservicevirksomheder kan agere i EU, hvis de godkendes af en

hjemlandsmyndighed og opfylder de generelle krav herfor. Kreditkøbere fra tredje-

lande, som ønsker at agere i EU, skal have repræsentation i EU eller anvende en

kreditservicevirksomhed med tilladelse til at agere i EU.

Disse krav i Kommissionens forslag er generelt fastholdt i kompromisforslaget. I

kompromisforslaget stilles der sammenlignet med Kommissionens forslag flere krav

til kreditservicevirksomheder om behandling af låntager og arkivering af oplysninger

samt mulighed for domstolsprøvelse, hvis f.eks. en anmodning om tilladelse til at

drive kreditserviceringsvirksomhed afvises af tilsynsmyndigheden.

Hvis et kreditinstitut køber låneaftaler af et andet kreditinstitut, så er det ikke omfattet af reguleringen af kreditservicevirk-

somhed. Kreditinstituttet kan således selv servicere låneaftaler, som det har købt af et andet kreditinstitut.

10 pct. eller mere af enten værdien af virksomheden eller af stemmeretten i virksomheden.

Egnetheds- og hæderlighedskrav.

F.eks. tidligere erfaring fra inkassovirksomhed eller bankforretning, uddannelsesmæssig baggrund, mv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke vedtaget sin holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at formålet med forslaget er at adressere nogle af de barrie-

rer, som udgør en hindring for, at kreditinstitutter frit kan handle med kreditaftaler.

Det er Kommissionens opfattelse, at de sekundære markeder for NPL er hindret af

forskellige regler og procedurer, som står i vejen for aktørernes fulde udnyttelse af

det indre marked.

Kommissionen gør det samme gældende for kreditservicevirksomhed, som er hin-

dret af forskellige regler og krav om forskellige tilladelser, der kræves af forskellige

EU-lande. De store forskelle mellem de reguleringsmæssige standarder bidrager iføl-

ge Kommissionen til markedsopsplitning og står i vejen for den frie bevægelighed af

kapital i det indre marked.

Derudover anfører Kommissionen, at reglerne for realisering af sikrede lån også er

forskellige fra land til land i EU. Det anføres endvidere af Kommissionen, at udsig-

ten til at skulle igennem andre procedurer, end hvad der er gældende procedurer i

hjemlandet, samt de omkostninger der er forbundet med dette, afskrækker aktører

fra at agere på tværs af Unionen.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget for en beskrivelse af gældende

dansk ret på forslagets område. En vedtagelse af direktivforslaget forventes umid-

delbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke uden

tilladelse må sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt

forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Desuden kan porteføljer af udlån

kun overdrages mellem finansielle virksomheder efter konkret vurdering foretaget af

Erhvervsministeren eller Finanstilsynet, hvor kompetencen er delegeret. Det forven-

tes derfor, at forslaget medfører behov for at ændre i lov om finansiel virksom-

hed, navnlig ift. nye regler om NPL og tilsyn med kreditkøbere som forventes at

skulle underlægges krav til deres ageren i form af bl.a. regler om god skik og be-

skyttelse af debitorerne.

Forslaget kan herudover få betydning for de gældende regler om inkassovirksomhed,

idet kreditservicevirksomhed også kan omfatte inkassovirksomhed. Det er på nuvæ-

rende tidspunkt uklart, hvilke typer af inkassovirksomhed der vil være omfattet af

direktivet, da begrebet kreditservicevirksomhed er relativt ukendt i Danmark.

Forslaget må i givet fald forventes at medføre behov for ændring af inkassoloven,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

herunder hvis kreditservicevirksomheder i medfør af direktivet skal undtages fra

inkassolovens regler om autorisation til at udøve inkassovirksomhed, for derigen-

nem at undgå dobbelttilladelseskrav.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have statsfinansielle konsekvenser, herunder idet der

skal oprettes et nationalt offentligt register over kreditservicevirksomheder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at kunne have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det medvirker til at skabe et velfungerende sekundært

marked for NPL. Det kan nedbringe omfanget af NPL og frigive både kapital og

ressourcer hos kreditinstitutterne. Det bemærkes dog, Danmark ikke har udfor-

dringer med store mængder NPL.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget pålægger kreditkøbere og kreditserviceringsvirksomheder en række ad-

ministrative byrder som følge af kravene i reguleringen, som imidlertid skal sam-

menholdes med de erhvervsøkonomiske gevinster, der forventes at være for disse

virksomheder ved at kunne deltage i velfungerende sekundære markeder for NPL.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 17. maj 2018 for en gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag fsva. sekundære markeder for NPL har mødt en vis skepsis

blandt EU-landene, idet forslaget ansås for at kunne forstyrre allerede igangsatte

initiativer for at nedbringe ophobede mængder af NPL og potentielt være en hin-

dring for velfungerende nationale inddrivelsesregimer. Kompromisforslaget støttes

generelt af EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ambitiøs indsats for nedbringelse af omfanget af NPL og

for forebyggelse af fremtidige ophobninger af NPL, herunder i forlængelse af

ECOFIN-handlingsplanen.

Regeringen støtter formandskabets kompromisforslag fsva. sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL). Reglerne vil kunne understøtte sekundære markeder

for NPL. En større gennemsigtighed med disse markeder forventes at medføre

mere retvisende prissætninger på NPL samt har potentiale til at hæve sikkerheden

i markedet, da kreditkøbere i højere grad vil blive fuldt informeret om risici relate-

ret til NPL-porteføljer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Regeringen arbejder for, at reglerne om sekundære markeder bliver proportionale

og ikke pålægger unødvendige administrative byrder for kreditinstitutterne, her-

under fsva. kravene til den information, som institutterne skal oplyse vedr. NPL.

Kompromisforslaget imødekommer dette hensyn, særligt fordi det indsnævrer

anvendelsesområdet ift. Kommissionens forslag til kun at omfatte NPL.

Regeringen er åben for at se på en tilladelsesordning for kreditservicevirksomhe-

der, som kan skabe mere konkurrence på tværs af de europæiske markeder. Rege-

ringen vil arbejde for, at en sådan tilladelse ikke forringer tilsynet med de omfatte-

de virksomheder eller giver unødvendige administrative byrder for virksomheder-

ne. Regeringen vil samtidig arbejde på at få skabt klarhed over direktivforslagets

anvendelsesområde, idet kreditservicevirksomhed, som defineret i direktivet, ikke

er kendt i Danmark. Kompromisforslaget imødekommer dette hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Samlenotat om

handlingsplan for NPL er forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 11.

juli 2017. Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg 17. maj 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Dagsordenspunkt 8:

KOM(2018) 331

1. Resume

Forslag til fremme af SMV-vækstmarkeder

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag om ændring af markedsmisbrugsforordningen

og prospektforordningen for at lette de administrative byrder for virksomheder, hvis værdipapirer

er optaget til handel på såkaldte SMV-vækstmarkeder, der er særlige handelspladser målrettet

udstedelser af værdipapirer fra små og mellemstore (SMV) virksomheder. De administrative

byrdelettelser skal styrke disse virksomheders adgang til kapitalmarkederne for både aktier og

obligationer uden at kompromittere et højt niveau af markedsintegritet og investorbeskyttelse.

Kommissionens forslag, som det foreliggende kompromis overordnet i høj grad fastholder, indfører

for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, bl.a. lempe-

ligere regler ifm. private salg af obligationer til institutionelle investorer, præciserer mulighederne

for brug af såkaldte likviditetsaftaler, der skal øge likviditeten i handlede værdipapirer, indfører

længere frister for virksomhedernes offentliggørelse af hhv. intern viden og ledende medarbejderes

transaktioner, indfører lempeligere regler for udarbejdelse af såkaldte insiderlister samt indfører

lempeligere krav til det prospekt, der skal udarbejdes, når virksomheder, der er optaget til handel

på SMV-vækstmarkeder, ønsker at blive optaget handel på regulerede markeder (fx børser o.l.).

Regeringen støtter generelt Rådets kompromis, som vurderes at lette byrderne for virksomheder

der anvender SMV-vækstmarkederne og styrke deres adgang til kapitalmarkederne, uden at det

sker på bekostning af markedsintegriteten og investorbeskyttelsen. Ændringerne i kompromisfor-

slaget sikrer ift. Kommissionens forslag øget adgang til byrdelettelserne og indeholder målrettede og

velbegrundede justeringer for et effektivt regime, hvilket regeringen ligeledes støtter. Regeringen

kan således støtte kompromiset, som Rådet er enig om på teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag til ændring af Markedsmisbrugs-

forordningen (forordning 596/2014/EU) og Prospektforordningen (forordning

1129/2017/EU). Forslaget indgår i Kommissionens handlingsplan for Kapital-

markedsunionen, særligt formålet om at styrke adgangen til finansiering via kapi-

talmarkederne i EU og lette

adgangen til finansiering for SMV’er.

Markedsmisbrugsforordningen foreskriver bl.a. generelle regler om insiderhandel,

uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation. Prospektfor-

ordningen fastsætter harmoniserede principper og regler om det prospekt med

værdipapirudsteders informations-/salgsmateriale, der generelt skal udarbejdes,

godkendes og offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller

optages til handel på handelspladser for værdipapirer.

Med MIFID II-direktivet (Direktiv om markeder for finansielle instrumenter)

vedtaget i 2014 introduceredes SMV-vækstmarkeder som en ny type handelsplads

hvor der kan købes og sælges værdipapirer, hvor mindst 50 pct. af udstederne skal

være SMV’er, og hvor kravene til udstederne

er lempeligere end for udstedere på

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

andre handelspladser for værdipapirer såsom traditionelle børser. Der er ikke ak-

tuelt nogen SMV-vækstmarkeder i Danmark.

Kommissionen vurderer, at europæiske

kapitalmarkeder for SMV’er har særlige

udfordringer med at tiltrække nye udstedere, bl.a. pga. høje omkostninger til regel-

efterlevelse for udstederne samt utilstrækkelig likviditet i papirerne. Ifølge Kom-

missionen har markedsmisbrugsforordningen, som trådte i kraft i juli 2016, med-

ført øgede

administrative byrder for SMV’er,

da størstedelen af bestemmelserne i

forordningen gælder for alle udstedere uanset størrelse eller handelsplads.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag skal behandles og vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure,

hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fjerne unødige administrative byrder for virksomhe-

der, hvis værdipapirer er optaget til handel på et SMV-vækstmarked med henblik

på at lette

SMV’ers

adgang til kapitalmarkederne både fsva. udstedelser af aktier

og obligationer, uden at kompromittere et højt niveau af markedsintegritet og

investorbeskyttelse. Forslaget er afgrænset til at vedrøre SMV-vækstmarkeder og

selskaber optaget til handel herpå. Forslaget søger at lette disse virksomheders

adgang til finansiering på kapitalmarkeder ved, at der for virksomheder, der har

værdipapirer optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, indføres lempelser i visse

krav i markedsmisbrugsforordningen samt prospektforordningen.

Kommissionen foreslår følgende ændringer for virksomheder med værdipapirer

optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, som der redegøres uddybende for ef-

terfølgende.

Fritagelse fra kravene i markedssonderingsregimet for private obligations-

placeringer hos institutionelle investorer mv.

Mulighed for likviditetsaftaler

Lempeligere regler for udsættelse af offentliggørelse af intern viden

Lempeligere regler for insiderlister

Lempeligere regler for rapportering af ledende medarbejderes transaktioner

Mulighed for brug af et lempeligere såkaldt Transfer Prospekt

A. Foreslåede ændringer til markedsmisbrugsforordningen

1) Fritagelse fra kravene i markedssonderingsregimet for private obligationsplaceringer hos

institutionelle investorer mv.

Der gælder generelt et forbud mod at videregive virksomhedsintern viden, som

kan have betydning for kursen på virksomhedens værdipapirer (aktier, obligatio-

ner mv.). Dog er der for udstedere indført en mulighed for kommunikation af

intern viden ved såkaldte markedssonderinger, under overholdelse af en række

relativt omfattende dokumentationskrav. Ved markedssondering forstås kommu-

nikation af oplysninger, inkl. virksomhedsintern viden, mellem en virksomhed og

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

potentielle investorer, fx forud for nye udstedelser af værdipapirer, mhp. at sonde-

re potentielle investorers interesse heri.

Dokumentationskravene ifm. videregivelse af intern viden gælder ved markeds-

sondering også ift. såkaldt private placeringer, i de tilfælde hvor udstederen i for-

vejen har udstedt værdipapirer som handles offentligt på fx en børs, fordi den

private placering kan have betydning for værdien af de offentligt handlede værdi-

papirer. Private placeringer er, når værdipapirer sælges direkte til udvalgte (typisk

institutionelle) investorer fremfor gennem åbne, offentlige udbud på fx en børs,

hvor alle investorer kan byde på værdipapirerne.

Kommissionen vurderer, at dokumentationskravene udgør en uforholdsmæssig

barriere for særligt mindre virksomheders private placering af obligationer. Kom-

missionen vurderer generelt, at privat placering af obligationer er underudviklet i

EU og bør fremmes.

Kommissionens forslag indebærer, at private placeringer af obligationer, hvor

udstederen allerede har værdipapirer optaget til handel på et SMV-vækstmarked

helt undtages fra dokumentationskravene ifm. markedssondering. Der stilles sam-

tidigt krav om at sikre, at de institutionelle investorer er bekendt med de retlige

konsekvenser, som følger med adgang til intern viden, herunder at de ikke gene-

relt må handle eller agere på den interne viden, der er modtaget som led i mar-

kedssonderingen, i anden sammenhæng.

Kompromisforslaget indeholder en mere generel undtagelse af private placeringer

af obligationer fra markedssonderingsregimet. Således vil undtagelsen gælde for

alle virksomheder, der i forvejen har udstedt værdipapirer som handles offentligt

på fx en børs, og ikke kun på SMV-vækstmarkeder.

2) Mulighed for likviditetsaftaler for udstedere på SMV-vækstmarkeder

Kommissionen foreslår, at udstedere, der har værdipapirer optaget til handel på et

SMV-vækstmarked, skal sikres mulighed for at indgå likviditetsaftaler med det

formål at øge likviditeten i udstederens aktier på SMV-vækstmarkedet. Med likvi-

ditetsaftaler forpligtes en tredjepart mod betaling til at opretholde en given likvidi-

tet i aktien, fx ved at annoncere både købs- og salgspriser for aktierne, som tred-

jeparten forpligter sig til at handle til. Muligheden skal gælde parallelt med eksiste-

rende national praksis og udbrede muligheden på tværs af alle SMV-

vækstmarkeder. Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) skal i en

teknisk standard udvikle en standard-likviditetskontrakt som skal anvendes.

Kommissionen foreslår, at likviditetsstilleren skal være en finansiel virksomhed

autoriseret efter reglerne i MiFID II (fx et kreditinstitut eller et investeringssel-

skab) og medlem af det SMV-vækstmarked, hvor udstederens værdipapirer er

optaget til handel, og at operatøren af SMV-vækstmarkedet skal informeres om

betingelserne i kontrakten.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Kommissionen vurderer, at likviditetskontrakter kan øge likviditeten og reducere

prisudsvingene i SMV-aktier og hermed øge interessen for SMV-vækstmarkeder

for både udstedere og investorer. Samlet set vil det forbedre de pågældende virk-

somheders adgang til kapital.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag, og præciserer, at eksiste-

rende nationale praksisser for likviditetskontrakter skal kunne opretholdes.

3) Lempeligere regler for udsættelse af virksomhedernes offentliggørelse af intern viden

Udstedere af værdipapirer skal i udgangspunktet informere offentligheden hurtigst

muligt fsva. virksomhedsintern viden, der kan have betydelig effekt på værdien af

de udstedte værdipapirer. Under visse betingelser kan udstederen dog udsætte

offentliggørelsen af intern viden. I disse tilfælde skal udstederen informere den

kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet) om udsættelsen samt om bag-

grunden herfor.

Kommissionen foreslår, at virksomheder, der har udstedt værdipapirer til handel

på SMV-vækstmarkeder, i disse situationer fortsat vil skulle underrette den kom-

petente myndighed, men at de som noget nyt kun vil være forpligtet til at informe-

re om baggrunden herfor på myndighedens anmodning. Derudover fritages disse

udstedere for forpligtelsen til løbende at føre en opdateret liste med detaljeret

information om baggrunden for tidligere udsættelser af offentliggørelse af infor-

mation. Formålet hermed er at lette de administrative byrder for virksomheder der

har udstedt værdipapirer til handel på SMV-vækstmarkeder.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

4) Lempeligere regler for virksomhedernes insiderlister

Udstedere af værdipapirer skal generelt løbende føre og opdatere en såkaldt insi-

der-liste over personer med adgang til virksomhedsintern viden. Udstedere hvis

værdipapirer er optaget til handel på et SMV-vækstmarked er i dag fritaget for

kravet om en løbende opdateret insiderliste, men skal kunne udlevere en sådan

liste til den kompetente myndighed på dennes forespørgsel. Derudover skal ud-

stederen tage alle rimelige skridt for at sikre, at enhver person med adgang til in-

tern viden anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf.

Kommissionen foreslår, at udstedere hvis værdipapirer er optaget til handel på et

SMV-vækstmarked blot skal kunne udlevere en liste over såkaldte permanente

insidere, der skal inkludere personer der regelmæssigt har adgang til virksomheds-

intern viden, men ikke personer der kun på uregelmæssig basis har adgang til in-

tern viden.

Kompromisforslaget går væk fra Kommissionens forslag om, at det kun skal være

permanente insidere der skal stå på listen. Den nuværende tilgang fastholdes gene-

relt, hvor alle med adgang til intern viden skal på listen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

5) Lempeligere regler for virksomhedernes rapportering af ledende medarbejderes transaktioner

Personer med ledelsesansvar i en virksomhed, der har udstedt værdipapirer, samt

personer, der er nært knyttet til disse, skal underrette virksomheden om alle trans-

aktioner udført for egen regning, der involverer virksomhedens værdipapirer.

Hensynet er at forebygge risikoen for markedsmisbrug. Denne underretning skal

ske senest tre arbejdsdage efter transaktionen. Virksomheden skal offentliggøre

denne information senest tre arbejdsdage efter transaktionen. Denne tidsfrist kan

være svær for virksomhederne at overholde hvis den modtager underretningen

sent.

Kommissionen foreslår, at personer med ledelsesansvar i en virksomhed, der har

udstedt værdipapirer på et SMV-vækstmarked, samt personer, der er nært knyttet

til disse, fortsat skal underrette virksomheden, men nu også skal underrette den

kompetente myndighed, inden for tre arbejdsdage. Virksomheden vil få to ekstra

arbejdsdage fra modtagelsen af underretningen til at offentliggøre informationen.

Kompromisforslaget udbreder udvidelsen af fristerne til at gælde alle udstedere af

værdipapirer, og ikke kun udstedere på SMV-vækstmarkeder, for at imødegå kritik

om urealistiske frister.

B. Foreslåede ændringer til prospektforordningen

6) Mulighed for brug af et lempeligere såkaldt Transfer Prospekt

Udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked i en

vis periode, er i dag forpligtede til at udarbejde et fuldt prospekt, hvis de ønsker at

blive optaget til handel på et reguleret marked (som er den type handelsplads for

værdipapirer med de største regulatoriske krav og hvor der tilsvarende er størst

kapital og likviditet). Nasdaq København, tidl. Københavns Fondsbørs, er Dan-

marks eneste regulerede marked. Ved optagelse til handel på et SMV-vækstmarked

kan udstedere typisk nøjes med at udarbejde et mindre omfattende prospekt.

Kommissionen foreslår at give mulighed for et såkaldt transfer prospekt med

lempeligere informationskrav for selskaber, der har været optaget til handel på et

SMV-vækstmarked i mindst tre år, og som ønsker sine eksisterende eller nye vær-

dipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Et sådant transferprospekt vil

gøre det administrativt mindre byrdefuldt for virksomheder, der har udstedt vær-

dipapirer til handel på SMV-vækstmarkeder, at få adgang til regulerede markeder.

Kompromisforslaget indfører en række præciseringer til Kommissionens forslag.

Transfer prospekter vil alene kunne benyttes for aktier af en type som udstederen

tidligere har udstedt offentligt og har haft optaget til handel på et SMV-

vækstmarked. Kravet er strammet for at sikre investorbeskyttelsen, idet der ellers

ville være meget begrænset information tilgængelig for investorerne. Desuden skal

udsteder have opfyldt sine rapporterings- og informationskrav løbende i den fulde

periode, hvor aktierne har været optaget til handel på et SMV-vækstmarked.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

Derudover forslår kompromisforslaget tre nye tiltag. Det første er at lukke et hul i

prospektforordningen, så et selskab ikke længere vil kunne få adgang til et regule-

ret marked igennem en fusion, spaltning eller ombytning af værdipapirer uden selv

tidligere at have været optaget til handel på et reguleret marked (såkaldt bagdørs

børsnotering).

Det andet er at give adgang til at benytte et simplificeret prospekt for udstedere af

konvertible obligationer (obligationer der i visse tilfælde kan konverteres til aktier),

såfremt udsteder har haft aktier optaget til handel på et reguleret marked eller et

SMV-vækstmarked i mindst 18 måneder.

Det tredje er at udvide muligheden for at benytte såkaldte SMV-Vækstprospekter

(en anden type forsimplet prospekt)

til SMV’er, der ville have en markedsværdi

under EUR 200 mio. efter udbuddet af aktier.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag, men forventes generelt at

være positiv over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da gældende

regler for handel på SMV-vækstmarkeder skal ændres. Det kan ikke opfyldes ved

ikke-lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan. Det er regeringens vurdering, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om foreslåede ændringer til to forordninger, der har direkte virkning i

alle EU-lande, hvorfor der som udgangspunkt ikke er nogen særlig dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativet er en del af Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen,

som har til formål at lette adgangen til kapitalmarkeder for selskaber, hvilket vur-

deres at skabe mere effektive kapitalmarkeder. Forslaget vurderes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser som dog ikke umiddelbart er kvantificerbare.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre erhvervsøkonomiske fordele. Det vurderes, at de

foreslåede ændringer vil lette visse arbejdsgange hos udstederne i relation til bl.a.

offentliggørelse af intern viden samt markedssonderinger. Omkostninger i denne

forbindelse er vanskelige at skønne over, men må vurderes at være begrænsede.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 177: Samlenotat vedrørende ECOFIN 12. marts 2019, fra erhvervsministeren

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 8. juni 2018. Høringssvarene var generelt posi-

tive over for Kommissionens forslag. Kompromisforslaget vurderes at varetage

samme hensyn. For en nærmere beskrivelse af høringssvarene henvises til Grund-

og Nærhedsnotat om forslaget, oversendt 29. juni 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er forslaget blevet positivt modtaget blandt EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formålet om at lette adgangen til kapitalmarkeder for små og

mellemstore virksomheder, herunder lette byrderne for virksomhederne, så længe

markedets integritet ikke kompromitteres.

Regeringen støtter således et kompromis på linje med det beskrevne, der lægger

vægt på reelle byrdelettelser for udstederselskaberne samtidig med, at reglernes

formål om at sikre markedets integritet og investorernes tillid ikke svækkes. Rege-

ringen støtter, at kompromisforslaget inddrager yderligere forhold, der letter virk-

somhedernes og særligt

SMV’ers tilgang til kapitalmarkederne.

Regeringen støtter at der med kompromisforslaget er sket præcisering af undtagel-

sen for dokumentationskravene vedr. intern viden ifm. markedssondering der

medfører bredest mulig anvendelse af undtagelsen, men under hensyn til investo-

rernes tillid til kapitalmarkedet.

Regeringen lægger vægt på, at der ikke sker omgåelse af reglerne og finder, at

kompromisets tilpasninger er målrettede og velbegrundede.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt 29. juni 2018.