ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Notat om identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 173
Offentligt

26-02-2019

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…

af 13.2.2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande

med strategiske mangler

1. Resumé

Kommissionen har den 13. februar 2019 vedtaget en delegeret forordning

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/849 (4. hvidvaskdirektiv) gennem identificering af højrisikotredje-

lande med strategiske mangler.

Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede retsakt forløber der en

periode med mulighed for, at Rådet (med kvalificeret flertal

) eller Europa-

Parlamentet (med simpelt flertal) kan blokere for vedtagelsen af retsakten.

Denne periode er som udgangspunkt fastsat til én måned fra Kommissio-

nens vedtagelse, med mulighed for forlængelse med yderligere én måned,

såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet ønsker det. Det vil sige

Rådets frist for at gøre indsigelser mod den delegerede retsakt er den 14.

marts 2019.

Den delegerede retsakt indeholder en liste af højrisikotredjelande, hvor

Kommissionen vurderer, at der er strategiske mangler i deres ordninger

for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i

væsentlig grad truer Unionens finansielle system.

Forud for vedtagelsen af udkastet har der været skarp kritik af metoden og

kriterierne for vurderingen fra et flertal af EU-landene. Kommissionen har

valgt at sidde denne kritik overhørig. Herudover er det uklart, i hvor høj

grad Kommissionen har konsulteret de berørte tredjelande forinden ved-

tagelsen af udkastet, hvilket er normal proces i forbindelsen med udarbej-

delsen af højrisikotredjelandelisten.

Siden Kommissionen offentliggjorde deres udkast til listen af højrisikot-

redjelande, har den fyldt meget i såvel europæiske som internationale me-

dier, hvor kritikken af listen har været skarp fra de tilføjede lande, her-

iblandt særligt USA, idet fire af deres territorier er tilføjet listen.

Kvalificeret flertal kræver mindst 72 % af MS (21 lande) og 65 % af befolkningen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Notat om identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

2/8

Regeringen finder det hensigtsmæssigt at gøre indsigelse mod den delege-

rede retsakt, såfremt der vurderes at være en kritisk masse af lande, der

har samme synspunkt, herunder fra de lande, Danmark normalt har sam-

menfaldende synspunkter med. Dette med henblik på, at Kommissionen

iværksætter en proces, hvor EU-landene og relevante tredjelande inddra-

ges ordentligt forud for, at Kommissionen evt. stiller et revideret forslag til

opdatering af listen.

Regeringen støtter og anerkender Kommissionens forpligtelser til at udar-

bejde listen. Listen repræsenterer et vigtigt redskab i kampen mod hvidvask

og terrorfinansiering. Samtidig lægger regeringen vægt på, at Kommissi-

onens arbejde med identifikation af højrisikotredjelande ift. bekæmpelse

og forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering er transparent både over

for EU-lande og berørte tredjelande, og at disse bliver systematisk hørt i

god tid. Endvidere lægger regeringen vægt på, at Kommissionen inddrager

og lytter til EU-lande i tilstrækkeligt omfang og samtidig respekterer ar-

bejdet i multilaterale organisationer såsom FATF og dermed bygger på

fælles internationale standarder.

Det er vurderingen, at indsigelserne mod den delegerede retsakt vil bi-

drage til en bedre og mere velbegrundet liste, som vil give et mere effektivt

redskab i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering, og dermed vil med-

virke til en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Regeringen kan støtte, at der gøres indsigelser mod den delegerede retsakt,

såfremt der vurderes at være en kritisk masse af lande, der har samme

synspunkt, herunder fra de lande, Danmark normalt har sammenfaldende

synspunkter med. Regeringen kan ligeledes støtte, at Rådet gør indsigelser

mod den delegerede retsakt, og vil fra oversendelsen af nærværende notat

lægge dette til grund.

2. Baggrund

Den 20. maj 2015 blev der vedtaget nye regler for bekæmpelse af hvidvask

af penge og finansiering af terrorisme. Der er tale om følgende retsakter:

a) direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv), som ændret ved

direktiv (EU) 2018/843 (5. hvidvaskdirektiv)

b) forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes

ved pengeoverførsler (pengeoverførselsforordningen).

Disse regler imødekommer behovet for en solid, klar og forudsigelig retlig

ramme til beskyttelse af EU's finansielle system. Reglerne er i overens-

stemmelse med gældende internationale standarder og henstillinger, navn-

lig dem der udarbejdes af Financial Action Task Force (FATF). Kommis-

sionen og 15 EU-lande inkl. Danmark er medlemmer af FATF og deltager

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Notat om identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

3/8

aktivt i FATF's arbejde med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terror-

finansiering.

I 4. hvidvaskdirektiv tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en

delegeret retsakt med henblik på at identificere højrisikotredjelande med

strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge

og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finan-

sielle system. I henhold til direktivet skal Kommissionen tage hensyn til

relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af in-

ternationale organisationer og standardsættere med kompetence på områ-

det.

Listen af højrisikotredjelande blev vedtaget første gang 14. juli 2016 og er

siden blevet revideret tre gange, idet Kommissionen er forpligtet til lø-

bende at tilpasse listen både med henblik på at tilføje eller fjerne lande fra

listen, hvis der sker ændringer i de pågældende landes ordninger for be-

kæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Kommissionen fremsatte udkast til den seneste liste den 13. februar 2019 i

form af en delegeret retsakt. Den nye liste af højrisikotredjelande følger i

kølvandet på Kommissionens tilsagn om at udarbejde og anvende en ny

metode til at identificere strategiske mangler i tredjelande. Dette tilsagn var

navnlig resultatet af anmodninger fra Europa-Parlamentet om at sikre, at

Kommissionen opfylder sine forpligtelser på grundlag af en uafhængig

vurdering snarere end udelukkende at gengive de lister, FATF har vedta-

get. Kommissionen anfører, at der som følge af 5. hvidvaskdirektiv er en

klar retlig forpligtelse med henblik på en mere uafhængig vurdering. Som

følge af ændringer med 5. hvidvaskdirektiv blev kriterierne for vurderin-

gen ændret til bl.a. også at omfatte et kriterium vedrørende adgang til og

udveksling af oplysninger om det reelle ejerskab,

som går ud over FATF’s

kriterier.

Forud for vedtagelsen af udkastet til den nye liste af højrisikotredjelande,

har Kommissionen løbende drøftet den nye metode og de nye kriterier med

ekspertgruppen vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terro-

risme

, hvor alle EU-lande er repræsenteret. Under disse drøftelser var et

flertal af EU-lande meget skarpe i deres kritik af den nye tilgang og krite-

rier for vurdering. Kommissionen har valgt at sidde den kritik overhørig.

Hertil har EU-landene gentagende gange anmodet om klarhed for, hvordan

Kommissionen er kommet frem til et andet resultat, end man har vedtaget

i FATF regi, da Kommissionen i overvejende grad baserer sig på informa-

tion fra FATF, herunder i nogle tilfælde information, der er flere år gamle.

Kommissionen har heller ikke imødekommet disse anmodninger.

Herudover er det uklart, i hvor høj grad Kommissionen har konsulteret de

berørte tredjelande forinden vedtagelsen af udkastet, hvilket forventeligt

EGMLTF

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Notat om identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

4/8

ville være processen i forbindelsen med udarbejdelsen af højrisikotredje-

landelisten.

Siden Kommissionen offentliggjorde deres udkast til listen af højrisikot-

redjelande, har den fyldt meget i såvel europæiske som internationale me-

dier, hvor kritikken har været skarp af listen fra de tilføjede lande, her-

iblandt USA, idet fire af deres territorier er tilføjet til listen. Der er blevet

fremført kritik af både proces og indhold, og det er blevet fremført, at listen

kan medføre alvorlige udenrigs- og handelspolitiske konsekvenser, både

for de pågældende lande og for lande, der har et tæt økonomisk samkvem

med dem.

Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede retsakt forløber der en

periode med mulighed for, at Rådet (med kvalificeret flertal) eller Europa-

Parlamentet (med simpelt flertal) kan blokere for vedtagelsen af retsakten.

Denne periode er som udgangspunkt fastsat til én måned fra Kommissio-

nens vedtagelse med mulighed for forlængelse med yderligere én måned,

såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet ønsker det.

3. Formål og indhold

Et af de vigtigste elementer i EU's retlige ramme til forebyggelse og be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er den risikobaserede tilgang.

Situationer med en højere risiko for hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme kan nødvendiggøre skærpede foranstaltninger, hvorimod situa-

tioner med en lavere risiko kan berettige til mere lempelige foranstaltnin-

ger. Som en del af risikovurderingen skal der tages hensyn til den geogra-

fiske risiko eller landerisiko..

Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at Kommissionen skal udarbejde en liste,

der identificerer tredjelandsjurisdiktioner med strategiske mangler i deres

ordninger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Med ændringer som følge af 5. hvidvaskdirektiv blev kriterierne, som

Kommissionen skal tage i betragtning ved sin vurdering af højrisikotredje-

lande, ændret og udvidet. Der blev blandt andet tilføjet et kriterium vedrø-

rende adgang til og udveksling af oplysninger om det reelle ejerskab, som

i denne henseende går videre end FATF's kriterier. Kommissionen anfører

på baggrund af disse ændringer, at der er behov for en mere uafhængig

vurdering, som går

ud over FATF’s kriterier, hvilket Europa-Parlamentet

ifølge Kommissionen også har efterspurgt.

Efter Kommissionen har identificeret en liste af højrisikotredjelande, på-

lægges forpligtede enheder at anvende skærpede kundekendskabsprocedu-

rer ved etableringen af forretningsforbindelser eller udførelsen af enkelt-

stående transaktioner, der involverer højrisikotredjelande. Forpligtede en-

heder er eksempelvis kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, revisorer,

ejendomsmæglere og advokater.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Notat om identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

5/8

Der er to måder, hvorpå et land kan identificeres som et "højrisikoland": 1)

lande, der er opført på FATF's offentlige liste(r) (Kommissionen foretager

en analyse af supplerende oplysninger, hvis sådanne foreligger, herunder

fra andre kilder) og 2) lande, der på grundlag af eksterne informationskil-

der vurderes i væsentlig grad at true Unionens finansielle system som følge

af strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme.

FATF har en sort og en grå liste. Den sorte liste omfatter lande, hvor der

efter FATF’s opfattelse er forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af

terrorisme, og hvor det enkelte land ikke er i dialog med FATF om en

handlingsplan. Den grå liste omfatter samme kategori af lande, men hvor

det enkelte land er i dialog med FATF om en handlingsplan. Tidligere har

Kommissionen i høj grad baseret sig på FATF’s

lister.

Udkastet til den nye liste af højrisikotredjelande indeholder 23 jurisdiktio-

ner (se bilag 1). Af disse er 12 jurisdiktioner fra

FATF’s offentlige liste(r):

Bahamas, Botswana, Etiopien, Ghana, Iran, Den Demokratiske Folkerepu-

blik Korea, Pakistan, Sri Lanka, Syrien, Trinidad og Tobago, Tunesien,

Yemen. Et land, Serbien, er på FATF’s liste, men ikke på EU’s liste.

På grundlag af gennemgangen af yderligere informationskilder konklude-

res det i Kommissionens analyse, at der i yderligere 11 jurisdiktioner er

strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge

og finansiering af terrorisme, når der ses på trusselsniveauet og deres risi-

koprofil. Der er tale om følgende jurisdiktioner: Afghanistan, Amerikansk

Samoa, Guam, Irak, Libyen, Nigeria, Panama, Puerto Rico, Saudi-Arabien,

De Amerikanske Jomfruøer og Samoa.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissio-

nens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med listen over højrisikotredjelande er

at beskytte integriteten af Unionens finansielle system og det indre marked

gennem forpligtede enheders anvendelse af skærpede kundekendskabspro-

cedurer, når de har forretningsforbindelser med højrisikotredjelande.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget i forlængelse af for-

målet om at styrke det indre marked og integriteten af det finansielle sy-

stem i EU er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En liste af højri-

sikotredjelande gennem national regulering alene ville ikke have effekt.

Samoa, Guam, Puerto Rico og De Amerikanske Jomfruøer er amerikanske territorier.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Notat om identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

6/8

6. Gældende dansk ret

4. hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvasklo-

ven) af 8. juni 2017. 5. hvidvaskdirektiv vil blive implementeret i samme

lov og forventes fremsat for Folketinget i løbet af foråret 2019.

Danmark er desuden som medlem af FATF forpligtet til at følge FATF’s

anbefalinger og tage højde for lande der kan udgøre en forhøjet risiko.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

den delegerede forordning finder umiddelbar anvendelse i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte samfundsøkonomiske konsekven-

ser, men kan have en indirekte negativ effekt i det omfang, at det påvirker

diplomatiske relationer eller samhandel negativt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet enheder

omfattet af hvidvaskloven i Danmark vil være forpligtede til at anvende

skærpede kundekendskabsprocedurer ved etableringen af forretningsfor-

bindelser eller udførelsen af transaktioner med lande på listen. De er-

hvervsmæssige konsekvenser forventes dog at være begrænsede.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger den 25. februar 2019. Der er ikke

modtaget bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er for indeværende forventningen, at de fleste andre EU-lande vil

stemme imod forslaget, heriblandt de 15 EU-lande, som er medlemmer af

FATF. Det forventes derfor, at der vil være et kvalificeret flertal imod.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter og anerkender Kommissionens forpligtelser til at udar-

bejde listen. Listen repræsenterer et vigtigt redskab i kampen mod hvid-

vask og terrorfinansiering.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt at gøre indsigelse mod den delege-

rede retsakt, såfremt der vurderes at være en kritisk masse af lande, der har

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Notat om identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

7/8

samme synspunkt, herunder fra de lande, Danmark normalt har sammen-

faldende synspunkter med. Dette med henblik på, at Kommissionen iværk-

sætter en proces, hvor EU-landene og relevante tredjelande inddrages or-

dentligt forud for, at Kommissionen evt. stiller et revideret forslag til op-

datering af listen.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionens arbejde med identifikation

af højrisikotredjelande ift. bekæmpelse af hvidvask og forebyggelse mod

terrorfinansiering respekterer arbejdet i multilaterale organisationer såsom

FATF og bygger på fælles internationale standarder.

Hvis Kommissionen udvider sin liste i forhold til FATF’s lister, bør det

fremgå mere tydeligt, hvorfor Kommissionen finder, at FATF’s lister ikke

er fyldestgørende, da FATF’s lister må vurderes at være de internationale

lister, som alle lande bør gå ud fra. Der skal således være tungtvejende

grunde til at afvige fra FATF’s lister.

Regeringen finder det i den forbindelse væsentligt, at Kommissionens ar-

bejde hermed skal være transparent både over for EU-lande og berørte tred-

jelande, og at disse bliver systematisk hørt i god tid, samt at Kommissionen

inddrager og lytter til EU-lande i tilstrækkeligt omfang.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen skal vurdere højrisikotred-

jelande ud fra klare og objektive kriterier og i videst muligt omfang baseret

på information, som kan deles fortroligt med EU-landene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 173: Notat om identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

8/8

Bilag 1: Højrisikotredjelande

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

Afghanistan

Amerikansk Samoa

Bahamas

Botswana

Den Demokratiske Folkerepublik Korea

Etiopien

Ghana

Guam

Iran

Irak

Libyen

Nigeria

Pakistan

Panama

Puerto Rico

Samoa

Saudi-Arabien

Sri Lanka

Syrien

Trinidad og Tobago

Tunesien

De Amerikanske Jomfruøer

Yemen.