ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Kopi til orientering af en række spm. stillet i Europaudvalget af Søren Søndergaard (EL) om EU-retten og finansiel virksomhed m.v., fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 172
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

26. februar 2019

Besvarelse af spørgsmål 148 alm. del stillet af udvalget den 29. januar

2019 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten

kan vedtage at pålægge danske virksomheder krav om at forudindstille

deres terminaler således, at det som udgangspunkt altid er dankortdelen af

et Visa/Dankort, som anvendes i forretningen, medmindre forbrugeren

aktivt træffer et andet valg.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der

har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Hvis

en forretning skal kunne modtage et betalingskort, så forudsætter

det generelt, at forretningen indgår en (kommerciel) aftale med en kort-

indløser. En forretning eller en virksomhed kan således ikke gennem for-

udindstilling af en terminal egenhændigt beslutte, at det som udgangs-

punkt altid er dankortdelen af et Visa/Dankort, som anvendes i forretnin-

gen, da forretningen skal indgå aftale med indløseren af de(t) kort, som

forretningen skal modtage.

Forhold om betalingskort er blandt andet reguleret i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgeby-

rer for kortbaserede betalingstransaktioner (herefter ”interbankgebyrfor-

ordningen”).

Det forhold, at en medlemsstat kræver, at en virksomhed skal forudind-

stille deres terminaler således, at det som udgangspunkt altid er Dankort-

delen af et Visa/Dankort, som anvendes i forretningen, medmindre for-

brugeren aktivt træffer et andet valg, er ikke

direkte

reguleret i interbank-

gebyrforordningen.

Interbankgebyrforordningen regulerer dog co-badging og valg af beta-

lingsvaremærke eller betalingsapplikation. Et co-badget kort er et beta-

lingskort med to eller flere betalingsvaremærker på. Det kan fx være et

Visa/Dankort.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Kopi til orientering af en række spm. stillet i Europaudvalget af Søren Søndergaard (EL) om EU-retten og finansiel virksomhed m.v., fra erhvervsministeren

2/3

Det følger af forordningen, at betalingskortordninger, udstedere, indløse-

re, behandlingsenheder og andre udbydere af tekniske tjenester ikke må

indføre automatiske mekanismer, software eller anordninger på betalings-

instrumentet eller på udstyr anvendt på salgsstedet, som begrænser betale-

rens eller betalingsmodtagerens muligheder for at vælge betalingsvare-

mærke og/eller betalingsapplikation ved brug af et co-badget betalingsin-

strument (fx et Visa/Dankort).

Bestemmelsen medfører blandt andet, at betalingsmodtageren (forretnin-

gen) bevarer muligheden for at forudindstille et prioriteret valg på deres

terminaler, således at forretningen kan vælge, at terminalen eksempelvis

er indstillet til som udgangspunkt at anvende Dankort ved brug af Vi-

sa/Dankort. Betaleren (kunden) skal dog ifølge forordningen altid have

mulighed for at ændre denne prioritering.

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at sikre effektiv konkurrence

mellem betalingsvaremærker.

Interbankgebyrforordningen er imidlertid en bindende retsakt og direkte

anvendelig i alle EU's medlemsstater. En forordning skal følges i alle en-

keltheder i hele EU. En forordning er en totalharmonisering (maksi-

mumsharmonisering), medmindre andet fremgår eller kan fortolkes af

forordningen. Endvidere har medlemsstaterne pligt til at samarbejde loy-

alt med EU om gennemførelse af EU-retten, jf. artikel 4, stk. 3 i Traktaten

om Den Europæiske Union.

På de områder, som interbankgebyrforordningen regulerer, kan der derfor

ikke umiddelbart indføres strammere national lovgivning, medmindre det

konkret fremgår af forordningen, at der nationalt kan eller skal fastsættes

yderligere regler på området, eller hvis der fx er flere alternative ordnin-

ger, som medlemsstaten kan vælge imellem.

Et lovkrav om, at forretninger forudindstiller et prioriteret valg, således at

det som udgangspunkt altid er Dankort-delen af et Visa/Dankort, som

anvendes i forretningen, kan efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

vurdering medføre, at forretningen ikke har det ”frie valg”, som

er hensig-

ten med den pågældende bestemmelse i interbankgebyrforordningen.

Det er i forlængelse heraf Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurde-

ring, at det kan være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser, hvis

Danmark indfører en sådan bestemmelse i national lov. Det er dog i sidste

ende op til domstolene at træffe afgørelse om, hvordan EU-reglerne skal

fortolkes.”

3/3

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov