Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 172
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. februar 2019
Besvarelse af spørgsmål 142 alm. del stillet af udvalget den 29. januar
2019 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
kan indføre et loft for danske pengeinstitutters størrelse, så deres samlede
balance maksimalt må udgøre 20 pct. af BNP.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har svaret følgende,
jeg kan henholde mig til:
”Den primære finansielle EU lovgivning for pengeinstitutter i EU findes i
kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV).
Ved implementering af CRD IV gælder det, at der som udgangspunkt er
mulighed for at indføre strammere regler nationalt, end hvad der fremgår
af CRD IV. Reglerne skal dog følge det overordnede formål med CRD IV
og CRR og må ikke være i modstrid hermed.
En indførelse af loft for danske pengeinstitutters størrelse vurderes umid-
delbart ikke at være strid med formålet med CRR og CRD IV og vil der-
for umiddelbart kunne indføres nationalt.
Det skal dog bemærkes, at et loft over størrelsen for danske pengeinstitut-
ter rejser spørgsmål af ekspropriationsretlig karakter. Et sådant loft stiller
desuden de danske pengeinstitutter ringere i konkurrencen med udenland-
ske pengeinstitutter.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov