Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 172
Offentligt
2021769_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. februar 2019
Besvarelse af spørgsmål 136 alm. del stillet af udvalget den 29. januar
2019 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-
retten kan ændre § 12 og § 7, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, så
kravet om aktieselskabsform og aktiekapital fjernes, og det dermed igen
bliver muligt i Danmark at etablere realkreditinstitutter i foreningseje
eller som selvejende erhvervsdrivende fonde på samme måde, som det
tidligere har været muligt i Danmark.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der oplyser følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Kravet
i § 12 i lov om finansiel virksomhed om, at et realkreditinstitut
skal oprettes som et aktieselskab, er et nationalt krav. Det er således mu-
ligt nationalt at ændre bestemmelsen, så realkreditinstitutter ikke nødven-
digvis skal etableres som aktieselskaber.
Nye realkreditinstitutter har siden 1970 kunnet organisere sig som aktie-
selskaber. Mere specifikke regler om, hvordan en omdannelse af en eksi-
sterende realkreditforening eller
–fond
til aktieselskab skulle ske, blev
indført i lovgivningen i 1989. Alle eksisterende realkreditinstitutter har
efterfølgende omdannet sig til aktieselskaber. Folketinget besluttede lige-
ledes i 1989, at nye realkreditinstitutter skal være organiserede som aktie-
selskaber.
Baggrunden for, at aktieselskabsformen blev anset for den mest hen-
sigtsmæssige virksomhedsform ved lovændringen i 1989 var især tre for-
hold.
For det første
udgør reguleringen af aktieselskaber et klart selskabs-
retligt system, der giver sikkerhed omkring offentlighed og beskyttelse af
mindretal, ligesom kreditorer og medarbejdere tilgodeses på en ligelig og
forudberegnelig måde.
For det andet
kan aktieselskaber børsnoteres, og
har hermed lettere ved at få tilført ny egenkapital.
For det tredje
åbner
aktieselskabsformen mulighed for holdingselskabskonstruktioner.
Kravet om en aktiekapital på mindst 5 mio. euro for pengeinstitutter og
realkreditinstitutter er reguleret i § 7, stk. 7 og § 8, stk. 7, i lov om finan-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Kopi til orientering af en række spm. stillet i Europaudvalget af Søren Søndergaard (EL) om EU-retten og finansiel virksomhed m.v., fra erhvervsministeren
siel virksomhed. Krav om en startkapital på mindst 5 mio. euro kan ikke
fjernes, da kravet er en implementering af artikel 12 i kapitalkravsdirekti-
vet (CRD IV).
Det bemærkes, at kreditinstitutters kapitalelementer skal leve op til de
europæiske regler for at kunne medregnes i kapitalgrundlaget. I Danmark
er det på nuværende tidspunkt aktiekapital, og for pengeinstitutter også
garant- og andelskapital, der kan medregnes som egentlige kernekapital-
instrumenter.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
2