ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 171
Offentligt

Beretning til statsrevisorerne

lodsvæsenet

(lodserierne og Lodsreguleringsfonden)

Januar 2001

RB A301/01

Rigsrevisionen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Indholdsfortegnelse

Side

II.

Resumé ................................................................................................. 5

Indledning, formål, afgrænsning og metode ....................................... 13

A. Indledning ..................................................................................... 13

B. Formål, afgrænsning og metode.................................................... 15

Lovgrundlag........................................................................................ 18

A. Lodsloven ...................................................................................... 18

B. Lodsreguleringsfonden ................................................................. 19

C. Lodsning ....................................................................................... 20

Lodsvæsenets relationer til finansloven og træk på statskassen ......... 21

A. Relationer til finansloven .............................................................. 21

B. Træk på statskassen ....................................................................... 23

Lodsreguleringsfondens virksomhed og status ................................... 24

A. Lodsvæsenets organisation ........................................................... 25

B. Ledelse .......................................................................................... 26

C. Ledelsens anvendelse af styringsredskaber................................... 28

D. Regnskab ....................................................................................... 30

E. Udvikling i lodsvæsenets økonomi ............................................... 32

Lodsernes og bådmændenes lønforhold ............................................. 36

A. Lodsernes lønforhold .................................................................... 36

III.

IV.

VI.

VII. Udvikling og tilpasning af lodsvæsenet .............................................. 39

A. Aktivitets- og kapacitetsudvikling ................................................ 39

B. Udredningsarbejder mv. vedrørende udvikling af lodsvæsenet .... 42

Bilag:

Lodsningsdistrikter for 6 af lodserierne .............................................. 46

Rigsrevisionen

Beretning om lodsvæsenet (lodseri-

erne og Lodsreguleringsfonden)

I. Resumé

Indledning formål, afgrænsning og metode

1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 15. sep-

tember 1999 om en undersøgelse af lodsvæsenet, herunder

forhold vedrørende lodsernes aflønning, Lodsregulerings-

fondens virksomhed og status, forhold til finansloven og

træk på statskassen samt Lodsreguleringsfondens/Far-

vandsvæsenets forpligtigelser over for lodserierne.

2. Formålet med undersøgelsen har været at gennemføre

analyser og vurderinger, som kunne føre til besvarelsen af

de spørgsmål, statsrevisorerne stillede.



I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet om Lods-

reguleringsfondens/Farvandsvæsenets

forpligtigelser

over for lodserierne har Rigsrevisionen gennemgået

lovgrundlaget mv. Endvidere redegøres der for af-

grænsningen af lodsvæsenets virksomhed.



Rigsrevisionen har vedrørende Lodsreguleringsfondens

relationer til finansloven og træk på statskassen under-

søgt og vurderet, om oplysningerne på finansloven gi-

ver et dækkende billede af lodsvæsenets virksomhed,

herunder økonomi, aktiviteter og kapacitet. Der redegø-

res endvidere for Lodsreguleringsfondens muligheder

for at trække på statskassen og for udviklingen i Lods-

reguleringsfondens gæld til staten.



Ved en undersøgelse af Lodsreguleringsfondens virk-

somhed og status har Rigsrevisionen vurderet om der er

grundlag for en selvbærende, selvfinansierende og ef-

fektiv virksomhed, herunder om der er entydige ledel-

ses- og ansvarsstrukturer, om der findes relevante sty-

ringsparametre, samt om der er gennemsigtighed i øko-

nomien og regnskabsaflæggelsen.



Ved en undersøgelse af lodsernes og bådmændenes løn-

forhold har Rigsrevisionen bl.a. undersøgt, om der er

Side 5

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

indgået hensigtsmæssige lønaftaler/overenskomster, som

tillige fremmer en effektiv opgaveløsning.



Rigsrevisionen har desuden undersøgt en række relate-

rede problemstillinger vedrørende aktivitetsudviklingen

samt kapaciteten vedrørende lodsfartøjer og antallet af

lodsningsdistrikter. Endelig har Rigsrevisionen gen-

nemgået de seneste udredningsarbejder mv. vedrørende

udvikling af lodsvæsenet.

Lovgrundlag for lodsvæsenet

3. Lodsvæsenets virksomhed er reguleret i lodsloven, jf.

lov nr. 116 af 21. marts 1979, med senere ændringer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989.

Lodsvæsenet hører under Forsvarsministeriets ressort,

og ministeren har, efter indhentning af udtalelse fra Lods-

rådet, kompetence til at fastsætte taksten for lodsning, an-

tallet af lodserier, deres geografiske placering og lods-

ningsområder samt antallet af lodser ved lodserierne. An-

svaret for at føre tilsyn og kontrol med lodserierne under

lodsvæsenet påhviler farvandsdirektøren, der ligeledes har

kompetence til at fastsætte de nærmere bestemmelser for

lodseriernes drift.

4. Lodsvæsenets indtægter hidrører fra skibsfartens beta-

ling for lodsningen og indtægtsføres på finanslovens

§ 12.31.11. Lodsreguleringsfonden.

Lodsreguleringsfonden er ifølge lodsloven forpligtet til

at stille materiel, bygninger og personale mv. til rådighed

for lodserne, og afholder de dermed forbundne udgifter.

Desuden afholdes udgifter vedrørende lodsernes bidrag til

lodspensionskassen eller anden pensionsordning af Lods-

reguleringsfondens midler.

5. Lodsninger i dansk territorialfarvand må kun udføres af

lodsvæsenet samt autoriserede havnelodser, og det er hi-

storisk betinget, om havnelodsninger udføres af autorisere-

de havnelodser i de 15 havnelodserier eller af lodserier un-

der lodsvæsenet.

Side 6

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Lodsvæsenets relationer til finansloven og træk på

statskassen

6. Lodsreguleringsfonden er opført på finansloven som en

mellemregningskonto, hvor indtægter i lodsvæsenet forde-

les på omkostningsformål/-art.

På finansloven for 1999 havde Lodsreguleringsfonden

og dermed lodsvæsenet en indtægts- og udgiftsbevilling på

127 mio. kr. Budgetspecifikationen for indtægter og udgif-

ter i henholdsvis Lodsreguleringsfonden og lodserierne er

på finansloven vist i 2 forskellige tabeller, men sammen-

lægges tabellerne angives en forventet indtægt på 148,9

mio. kr. og en forventet udgift på 141 mio. kr. Hertil kom-

mer, at forventede udgifter på ca. 34 mio. kr. til lodsernes

bonusløn ikke fremgår af bevillingen eller af budgetspeci-

fikationen.

Rigsrevisionen bemærker, at finanslov 2000 indeholder

en samlet oversigt over forventede indtægter og udgifter

inkl. forventede udgifter til bonusløn til lodser. Finanslov-

oplysningerne til og med 1999 giver dog ikke et dækkende

billede af økonomien i lodsvæsenet, da alle forventede

indtægter og udgifter ikke er opført, og da budgetspecifi-

kationen er opdelt på flere tabeller med mellemregninger,

der ikke er forklaret.

7. Rigsrevisionen har endvidere konstateret, at oplysnin-

gerne på finanslovens aktivitetsoversigt vedrørende lods-

væsenet i perioden 1995-1999 ikke i alle tilfælde kan do-

kumenteres, og at oplysningerne om antal årsværk ikke er

korrekte, idet yderligere et antal årsværk bør medregnes.

Overblikket over antallet af årsværk vil efter Rigsrevi-

sionens vurdering kunne forbedres væsentligt ved oprettel-

sen af en central løn- og personaleadministration.

8. Det fremgår af forarbejderne til lodsloven af 1979 og

1989, at lodsvæsenet skal være selvbærende og selvfinan-

sierende. Af lovens § 14, stk. 3, fremgår dog, at statskas-

sen skal udrede et eventuelt manglende beløb, hvis Lods-

reguleringsfondens midler ikke er tilstrækkelige til at dæk-

ke udgifterne i lodsvæsenet.

I perioden 1979-1988 oparbejdede Lodsreguleringsfon-

den et akkumuleret underskud på ca. 63 mio. kr. Denne

gæld til staten er siden 1989 blevet afdraget løbende. Ved

Side 7

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

udgangen af 1999 var mellemregningsgælden til statskas-

sen afviklet.

Lodsreguleringsfondens virksomhed og status

9. Lodsreguleringsfonden er ikke en egentlig fond og må

karakteriseres som en mellemregningskonto på finanslo-

ven. Lodsreguleringsfonden har hjemmel i lodsloven, og

grundlaget for Lodsreguleringsfondens økonomi er aktivi-

teterne i lodsvæsenet. Lodsvæsenets status er dog ikke

klart beskrevet, men Rigsrevisionen finder, at der reelt er

tale om en statslig institution.

Forsvarsministeriet har ikke haft bemærkninger hertil.

10. Farvandsdirektøren er ansvarlig for administrationen

af lodsvæsenet. Den daglige ledelse af lodserierne, herun-

der den decentrale økonomifunktion varetages af lodsfor-

mændene, der refererer direkte til farvandsdirektøren.

11. Lodsformændene udpeges af farvandsdirektøren efter

indstilling fra lodserne ved det enkelte lodseri. I praksis

vælges lodsformanden blandt lodserne. Efter Rigsrevisio-

nens vurdering er den gældende praksis med valg af lods-

formænd uhensigtsmæssig, og Rigsrevisionens undersø-

gelse viste, at lodsformændene selv oplevede det som et

dilemma, at de i praksis skulle varetage rollen som lodser-

nes repræsentanter og samtidig være daglige ledere af lod-

serierne.

Det vurderes som et positivt aspekt ved lodsvæsenets

decentrale ledelse, at lodsformændene har en baggrund in-

den for skibsfartserhvervet.

12. Vedrørende varetagelsen af de overordnede ledelses-

opgaver i lodsvæsenet har Forsvarsministeriet oplyst, at

reorganiseringen i Farvandsvæsenet pr. 1. januar 1995

medførte, at farvandsdirektøren blev direkte ansvarlig for

ledelsen af lodsvæsenet. Farvandsdirektøren har således

det overordnede ansvar for lodsvæsenet, samt ansvaret for

den daglige ledelse, svarende til det ansvar der påhviler en

divisionschef.

13. Rigsrevisionen bemærker, at der ikke fra Farvandsvæ-

senets side er taget initiativ til at etablere fælles ledelses-

mæssige målsætninger mv. for lodserierne, og at lønstruk-

Side 8

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

turen ikke giver incitamenter til samarbejde lodserierne

imellem. Farvandsvæsenet er enig i, at arbejdet med at eta-

blere fælles ledelsesmæssige målsætninger mv. bør inten-

siveres.

14. Rigsrevisionen har desuden bemærket, at lodserierne

kun i yderst begrænset omfang registrerer aktivitetsoplys-

ninger, og at der på Rigsrevisionens forespørgsel primært

har kunnet leveres oplysninger af skønsmæssig karakter.

Disse oplysninger indsamles på lodseriernes eget initiativ,

idet Farvandsvæsenet ikke i tilstrækkelig grad systematisk

indhenter og anvender styringsrelevante informationer om

aktivitetsudvikling, kapacitetsudnyttelse og produktivi-

tet/effektivitet ved lodserierne.

Farvandsvæsenet har således ikke et opdateret grundlag

for løbende kontrol og tilsyn med lodsvæsenet, og forud-

sætningerne for et effektivt overordnet tilsyn er derfor kun

delvist til stede.

15. Farvandsvæsenet har oplyst, at der ved provisionsba-

seret aflønning af såvel lodser som lodsformænd sikres en

stor produktion og et højt serviceniveau i lodsvæsenet.

Rigsrevisionen er enig heri, men konstaterer, at denne af-

lønningsform kan have en række uheldige effekter, idet

der udelukkende er incitamenter til at øge omsætningen i

eget lodseri. Dette har en negativ indflydelse på eksempel-

vis samarbejde om returlodsninger lodserierne imellem.

Desuden har Rigsrevisionen konstateret, at aflønningsfor-

men indebærer, at der ikke er incitamenter til at søge nød-

vendige kapacitetstilpasninger gennemført ved faldende

aktivitet.

16. I hvert af de 7 lodserier samt for Lodsreguleringsfon-

den udarbejdes der selvstændige årsregnskaber indehol-

dende resultatopgørelse og balance. Alle regnskaber un-

derskrives af farvandsdirektøren. Frem til og med regn-

skabsåret 1999 har der ikke været udarbejdet et regnskab

for lodsvæsenet som helhed, og regnskaberne for hen-

holdsvis Lodsreguleringsfonden og lodserierne indeholder

så mange interne afregninger, at det har været yderst van-

skeligt at danne sig et overblik over de samlede indtægter i

lodsvæsenet samt udgifternes fordeling på arter.

Side 9

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Regnskabsaflæggelsen frem til og med 1999 har ikke

givet et tilstrækkeligt overblik over indtægter og udgifter i

lodsvæsenet. Rigsrevisionen finder derfor, at der bør af-

lægges et samlet regnskab for lodsvæsenet. Samtidig be-

mærker Rigsrevisionen, at oplysningerne på statsregnska-

bet bør følge statens kontoplan, så udgifter til løn og øvrig

drift opgøres særskilt.

Rigsrevisionen betragter det som tilfredsstillende, at der

fra regnskabsåret 2000 aflægges et samlet regnskab for

lodsvæsenet, samt at Forsvarsministeriet og Farvandsvæ-

senet vil overveje en justering af finanslovopstillingen, så

den i højere grad svarer til de opstillinger, der i øvrigt be-

nyttes på statens område.

Rigsrevisionen vil følge, om dette indebærer, at der

skabes de nødvendige forbedringer.

Sammenfattende er det Rigsrevisionens opfattelse, at

såvel bevillinger som regnskabsaflæggelse bør følge sta-

tens regler.

17. Taksterne for lodsning fastsættes af forsvarsministe-

ren, og Forsvarsministeriet har oplyst, at lodsningstakster-

ne reguleres med udgangspunkt i et budget, som har været

forelagt Lodsrådet til udtalelse. Taksterne fastsættes end-

videre så lodslovens intentioner, om at lodsvæsenet skal

være selvbærende, bliver efterlevet.

Rigsrevisionen konstaterer, at taksterne fastsættes med

udgangspunkt i omkostningerne i lodsvæsenet og finder

det derfor væsentligt, at der etableres en økonomistyring

med mere fokus på omkostningsminimering, under hen-

syntagen til en effektiv løsning af opgaverne. Det bemær-

kes endvidere, at indtægterne i faste priser er steget med

3,7 % fra 1995 til 1999, mens aktiviteten er faldet med ca.

10 %. Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen nær-

mere at analysere baggrunden herfor på grund af manglen-

de datagrundlag.

18. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at lodsvæsenet

har haft et solidt overskud i perioden 1995-1999, hvor

egenkapitalen er steget fra 49 mio. kr. til 71 mio. kr., sam-

tidig med at lodsvæsenet har afdraget de sidste 31 mio. kr.

af gælden til staten. Herved kan det konstateres, at lodsvæ-

senet for tiden fungerer som en selvbærende og selvfinan-

sierende enhed, så de intentioner der lå bag ændringerne af

Side 10

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

lodsloven i 1979 og 1989 om at lodsvæsenet skulle være

selvbærende er indfriet.

Lodsernes og bådmændenes lønforhold

19. Lodser er ansat af farvandsdirektøren på vilkår, der i

vidt omfang svarer til tjenestemænds ansættelsesvilkår.

Der er dog ikke indgået en overenskomst med lodserne.

20. Den gennemsnitlige løn, inkl. pensionsbidrag, for en

lods var i 1999 på ca. 712.000 kr. Lønnen varierer meget

fra lodseri til lodseri på grund af forskelle i lodseriernes

omsætning og dermed forskelle i provisionsandelen til

lodserne. Provisionsandelen udgør gennemsnitligt halvde-

len af lønnen. Eksempelvis var gennemsnitslønnen for en

lods ansat ved lodseriet med størst omsætning i 1999 på

ca. 921.000 kr., mens en lods ved lodseriet med lavest om-

sætning gennemsnitligt tjente ca. 516.000 kr.

Rigsrevisionen finder, at lønniveauet er højt set i for-

hold til lønniveauet på sammenlignelige områder i staten,

fx forsvarsområdet.

Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen konkret at

vurdere omfanget af lodsernes samlede arbejdstid, idet der

ikke findes opgørelser herover.

Udvikling og tilpasning af lodsvæsenet

21. Rigsrevisionen har bemærket, at der har været en for-

holdsvis stor aktivitetsnedgang på lodsvæsenets område, og

at kapaciteten i nogen grad er blevet tilpasset. Der er bl.a.

foretaget kapacitetstilpasninger vedrørende antallet af års-

værk og lodsbåde, men der er fortsat en ringe udnyttelse af

en stor del af fartøjsflåden, idet halvdelen af fartøjerne

dækker 87 % af aktiviteten. Antallet af fartøjer er dimen-

sioneret efter antallet af lodspåsætningssteder og vil kun i

ringe omfang kunne reduceres, som strukturen er i dag.

Antallet af lodserier er endvidere siden 1990, via en

række sammenlægninger, reduceret fra 22 til de nuværen-

de 7. Hvert lodseri dækker et lodsningsdistrikt med et an-

tal lodsstationer, hvor man har ansvaret for at betjene

skibsfarten. Der er i alt 26 lodsstationer. Rigsrevisionen

bemærker, at der fortsat er forholdsvis mange lodsstationer

lokaliseret geografisk tæt inden for nogle af lodserierne,

Side 11

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

og at der er forholdsvis mange overlappende ruter lodseri-

erne imellem.

22. Skibenes anmodning om lods indløber over radioen,

som telefax, telex, telefonopkald eller elektronisk post. Af-

hængig af, hvor skibet skal lodses fra og til, skal man hen-

vende sig til én ud af 9 meldetjenester, da der er en melde-

tjeneste for hvert lodsningsdistrikt, dog 3 for Farvandslod-

seriet. Meldetjenesterne er døgnbemandede og betjenes

ved nogle lodserier af en bådmand og i andre lodserier af

en kontorfunktionær. Meldetjenesten har ud over kommu-

nikationen med skibsfarten til opgave at fordele arbejdsop-

gaverne til lodserne i tørnsystemet og varetager desuden

bestilling af billetter til lodsen i forbindelse med hen- og

hjemrejse.

Rigsrevisionen finder, at det store antal meldetjenester,

der resulterer i flere ”indgange” til lodsvæsenet er uhen-

sigtsmæssig, set i forhold til en central meldetjeneste samt

en central styring og tilrettelæggelse af lodsernes arbejde.

Rigsrevisionen finder ikke, at ressourceudnyttelsen er

optimal, da hvert lodseri arbejder med henblik på at opti-

mere egen omsætning. Ressourceudnyttelsen bliver såle-

des ikke optimal for lodsvæsenet som helhed.

23. I farvandsdirektørens strategirapport fra 1999 vedrø-

rende udvikling af lodsvæsenet peges der på en række fo-

kusområder for en fremtidig udvikling af lodsvæsenet. I en

benchmarking-undersøgelse fra 1999 peges der bl.a. på, at

der ikke er en tilstrækkelig god udnyttelse af bådmænde-

nes arbejdstid, samt at der fortsat er muligheder for at re-

ducere antallet af reservefartøjer. Desuden kan en eventuel

kommende liberalisering af markedsadgangen på lods-

ningsområdet vise sig at få væsentlig betydning for lods-

væsenet.

I lyset heraf, samt resultaterne af nærværende undersø-

gelse i øvrigt, finder Rigsrevisionen sammenfattende, at

der bør etableres en økonomistyring, svarende til hvad der

normalt kan forventes af statslige institutioner.

Side 12

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Rigsrevisionens undersøgelse har vist:



at lodsvæsenet skal være og er selvbærende og selvfi-

nansierende, men at statskassen skal udrede et eventu-

elt manglende beløb, hvis Lodsreguleringsfondens mid-

ler ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne,



at Lodsreguleringsfonden ikke er en egentlig fond, og

må karakteriseres som en mellemregningskonto på fi-

nansloven,



at lodsvæsenets status ikke er klart beskrevet, men at

lodsvæsenet reelt er en statslig institution,



at mellemregningsgælden til statskassen var afviklet

ved udgangen af 1999, som følge af overskud gennem

en årrække, og at lodsvæsenet i dag er en selvfinansie-

rende virksomhed, så de intentioner der lå bag ændrin-

gerne af lodsloven i 1979 og 1989 om, at lodsvæsenet

skulle være selvbærende er indfriet,



at Farvandsvæsenet ikke har et opdateret grundlag for

løbende kontrol og tilsyn med lodsvæsenet, og at forud-

sætningerne for et effektivt overordnet tilsyn derfor kun

delvist er til stede,



at lodsernes lønniveau er højt set i forhold til lønniveau-

et på sammenlignelige områder i staten, fx forsvarsom-

rådet,



at lodsformændenes provisionsløn medfører, at der ikke

er incitamenter til at søge nødvendige kapacitetstilpas-

ninger gennemført ved faldende aktivitet,



at der har været en aktivitetsnedgang på lodsvæsenets

område, og at kapaciteten i nogen grad er blevet tilpas-

set, men at der bl.a. fortsat er en ringe udnyttelse af en

stor del af fartøjsflåden, og



at der bør etableres en økonomistyring i lodsvæsenet,

svarende til hvad der normalt kan forventes af statslige

institutioner.

II. Indledning, formål, afgrænsning og metode

A. Indledning

24. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 15. sep-

tember 1999 om en undersøgelse af lodsvæsenet, herunder

forhold vedrørende lodsernes aflønning, Lodsregulerings-

fondens virksomhed og status, forhold til finansloven og

Side 13

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

træk på statskassen samt Lodsreguleringsfondens/Far-

vandsvæsenets forpligtigelser over for lodserierne.

25. Lodsvæsenet har tidligere været behandlet i statsrevi-

sorernes beretning om Lodsreguleringsfonden (8/82) og

beretning (nr. 2) om Lodsreguleringsfonden (4/87).

26. Beretningen afgives til statsrevisorerne i henhold til

§ 8, stk. 1, og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997.

Beretningen omfatter forhold inden for Forsvarsmini-

steriets ressort.

27. Lodsvæsenet blev oprettet i statsligt regi i 1831. Da

sundtolden blev ophævet i 1857, forpligtede Danmark sig

til fortsat at føre tilsyn med lodstjenesten. Det blev garan-

teret dels at taksten for lodsning var lavest mulig, dels at

samme takst skulle gælde for danske som for udenlandske

skibe. Lodsvæsenets virksomhed, der omfatter lodserierne

og Lodsreguleringsfonden, er reguleret i lodsloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989. Lodsvæsenets

virksomhed er delvist integreret i Farvandsvæsenet, der

hører under Forsvarsministeriet. Lodsvæsenets bevilling,

der fremgår af finanslovens § 12.31.11. Lodsregulerings-

fonden, er i 2000 på 171 mio. kr. for henholdsvis indtæg-

ter og udgifter, så nettoudgiftsbevillingen er 0 kr.

28. Indtil 1. april 1973 var Lodsdirektoratet en selvstæn-

dig myndighed under Forsvarsministeriet. Lodseriernes og

lodsernes økonomi blev styret via Lodsreguleringsfonden,

der var blevet oprettet i 1954 som en udligningsordning

for i et vist omfang at udligne lodseriernes indtægtsfor-

hold, idet visse mindre lodserier ikke selv havde en til-

strækkelig indtægt til at sikre fortsat drift. Lodsregule-

ringsfondens regnskaber var ikke optaget særskilt på stats-

regnskabet, men førtes over en mellemregningskonto med

lodsvæsenet.

Forsvarsministeriet har oplyst, at Lodsreguleringsfon-

dens virksomhed ikke støttede sig på egentlige vedtægter,

men på bestemmelser, der var fastlagt af forsvarsministe-

ren. Bestemmelserne havde betydelig lighed med alminde-

lige fondsvedtægter, men ministeriet har understreget, at

Side 14

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

der ikke var tale om en erhvervsdrivende fond, men om en

økonomisk udligningsordning.

I 1973 blev Lodsdirektoratet sammenlagt med Søkort-

arkivet, Fyr- og Vagervæsenet samt Redningsvæsenet i

Farvandsvæsenet. Man fortsatte den hidtidige ordning fra

1879, hvorefter staten betalte for den centrale administra-

tion, mens lodseriernes øvrige udgifter og indtægter, her-

under udgifterne til decentral administration, samt lodser-

nes økonomi fortsatte i Lodsreguleringsfonden. Lodsregu-

leringsfonden

havde en ”trækningsret” på mellemreg-

ningskontoen. Da overtrækket i 1981 var nået op på ca. 26

mio. kr., blev det besluttet at optage Lodsreguleringsfon-

den på de årlige bevillingslove på konto 12.31.11. Lodsre-

guleringsfonden, for på disse at kunne følge udviklingen i

mellemregningsgælden. Dette skete første gang med udar-

bejdelsen af bidrag til tillægsbevillingsloven for 1981.

Lodsvæsenets historiske udvikling er i øvrigt omtalt

nærmere i statsrevisorernes beretning nr. 4/87 om Lodsre-

guleringsfonden. Nærværende undersøgelse fokuserer især

på udviklingen i lodsvæsenet i de seneste 5 år.

29. Farvandsvæsenet, herunder lodsvæsenet, er omfattet

af aftale af 10. juni 1998 om intern revision på Forsvars-

ministeriets område, jf. rigsrevisorlovens § 9, stk. 1. Revi-

sion af løn varetages af Rigsrevisionen.

B. Formål, afgrænsning og metode

30. Formålet med undersøgelsen har været at gennemføre

analyser og vurderinger, som kunne føre til besvarelsen af

de spørgsmål, statsrevisorerne stillede.



I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet om Lodsre-

guleringsfondens/Farvandsvæsenets forpligtigelser over

for lodserierne har Rigsrevisionen gennemgået lovgrund-

laget mv. Endvidere redegøres der for afgrænsningen af

lodsvæsenets virksomhed.



Rigsrevisionen har vedrørende Lodsreguleringsfondens

relationer til finansloven og træk på statskassen under-

søgt og vurderet, om oplysningerne på finansloven gi-

ver et dækkende billede af lodsvæsenets virksomhed,

herunder økonomi, aktiviteter og kapacitet. Der redegø-

res endvidere for Lodsreguleringsfondens muligheder

Side 15

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

for at trække på statskassen og for udviklingen i Lods-

reguleringsfondens gæld til staten.



Ved en undersøgelse af Lodsreguleringsfondens virk-

somhed og status har Rigsrevisionen vurderet om der er

grundlag for en selvbærende, selvfinansierende og ef-

fektiv virksomhed, herunder om der er entydige ledel-

ses- og ansvarsstrukturer, om der findes relevante sty-

ringsparametre, samt om der er gennemsigtighed i øko-

nomien og regnskabsaflæggelsen.



Ved en undersøgelse af lodsernes og bådmændenes løn-

forhold har Rigsrevisionen bl.a. undersøgt, om der er

indgået hensigtsmæssige lønaftaler/overenskomster,

som tillige fremmer en effektiv opgaveløsning.



Rigsrevisionen har desuden undersøgt en række relate-

rede problemstillinger vedrørende aktivitetsudviklingen

samt kapaciteten vedrørende lodsfartøjer og antallet af

lodsningsdistrikter. Endelig har Rigsrevisionen gen-

nemgået de seneste udredningsarbejder mv. vedrørende

udvikling af lodsvæsenet.

31. Undersøgelsen omfatter, hvor det datamæssigt har væ-

ret muligt, perioden 1995-1999. I undersøgelsen indgår

primært de lodserier, der er en del af Lodsreguleringsfon-

den, men hvor det er relevant for afgrænsningen af lods-

væsenets virksomhed behandles også forhold vedrørende

autoriserede havnelodser.

32. Rigsrevisionen konstaterede, at der kun i meget ringe

omfang findes systematisk registrerede oplysninger om

aktiviteterne i lodsvæsenet, og dette område er således kun

i meget begrænset omfang behandlet i undersøgelsen.

I høringssvaret fra Forsvarsministeriet oplyses det, at

lodserierne i kraft af den indbyrdes konkurrence og den

delvist historisk betingede autonome kultur i lodserierne, i

nogen grad har været modvillige til at levere detaljeret in-

formation om aktiviteterne i lodserierne til Farvandsvæse-

net. Det oplyses videre, at Farvandsvæsenet for tiden er

ved at indføre et nyt økonomistyringssystem baseret på

Navision Financials i lodsvæsenet, så regnskabsdata på de-

tailniveau registreres direkte i systemet. Økonomisystemet

Side 16

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

vil kunne udvides med moduler, som vil kunne registrere

aktivitetsoplysninger.

33. Undersøgelsen bygger bl.a. på:



Analyse af statistiske data



Regnskabsgennemgang og -analyse



Møder og interview med medarbejdere i Farvandsvæse-

net og lodsvæsenet



Dokumentstudier



Stedlige revisionsbesøg ved udvalgte lodserier



Brevveksling med Farvandsvæsenet.

34. Rigsrevisionen har gennemgået og analyseret årsregn-

skaber for Lodsreguleringsfonden og for samtlige lodseri-

er. Ved fastprisberegning af disse årsregnskaber er an-

vendt det af Danmarks Statistik udviklede prisindeks til

brug ved prisreguleringer for statslige virksomheder.

Rigsrevisionen har foretaget en sammenligning mellem

den gennemsnitlige lønudvikling i staten og den gennem-

snitlige lønudvikling for lodser, og har i den forbindelse

anvendt Finansministeriets oplysninger om pris- og lønfor-

udsætninger i Økonomi-Administrative Vejledning.

35. Rigsrevisionen har på baggrund af brevveksling med

Farvandsvæsenet indsamlet dokumenter og information

om forhold med relevans for økonomistyringen i lodsvæ-

senet. Rigsrevisionen har gennemgået lovgrundlaget, lods-

væsenets Lods- og økonomihåndbøger, diverse analyser

vedrørende lodsvæsenets økonomi og struktur, stillingsbe-

skrivelser, løn- og regnskabsoplysninger m.m.

Datagrundlaget for undersøgelsen har generelt været

mangelfuldt, og Rigsrevisionen har bl.a. konstateret, at

regnskabsuddata på detailniveau og aktivitetsoplysninger

ikke har kunnet afstemmes med oplysningerne på finans-

loven eller i Lodsreguleringsfondens og lodseriernes regn-

skaber.

36. Rigsrevisionen har besøgt 4 lodserier. I den forbindel-

se blev der afholdt møde med en del af lodseriernes perso-

nale med henblik på at give Rigsrevisionen indsigt i lodse-

riernes aktiviteter, arbejdsrutiner mv. Rigsrevisionen fore-

tog ved samme lejlighed dokumentgennemgang og -ind-

Side 17

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

samling. Endvidere gennemførte Rigsrevisionen ved de

stedlige besøg i lodserierne interview med de respektive

lodsformænd.

37. I beretningen omfatter betegnelsen bådmænd både

lodsmedhjælpere og bådmænd, da begge personalekatego-

rier, der er organiseret i forskellige fagforbund, udfører

samme arbejdsopgaver.

38. Den samlede beretning har i udkast været forelagt

Forsvarsministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt

omfang er indarbejdet i beretningen.

III. Lovgrundlag

39. I kapitlet redegøres der generelt for lovgrundlaget for

lodsvæsenet, herunder Forsvarsministeriets, Farvandsvæ-

senets og Lodsreguleringsfondens kompetencer og forplig-

tigelser over for lodserierne, som de fremgår af lovgivnin-

gen. Endvidere redegøres der for afgrænsningen af lods-

væsenets virksomhed.

A. Lodsloven

40. Lodsvæsenets virksomhed er reguleret i lodsloven, jf.

lov nr. 116 af 21. marts 1979, med senere ændringer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989.

Loven omfatter ansatte i lodsvæsenet og den virksom-

hed, der udøves inden for lodsvæsenets område samt auto-

riserede havnelodser. Loven omhandler følgende:



Lodsvæsenets organisation

Regler for lodsning

Betaling for lodsning

Lodsreguleringsfonden

Lodsernes aflønning og pensionsforhold

Straffe- og erstatningsbestemmelser.

41. Lodsvæsenet hører, jf. § 2 i lodsloven, under For-

svarsministeriets ressort. Forsvarsministeren har, efter ind-

hentning af udtalelse fra Lodsrådet, kompetence til at fast-

sætte taksten for lodsning, antallet af lodserier, deres geo-

Side 18

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

grafiske placering og lodsningsområder samt antallet af

lodser ved lodserierne.

Ansvaret for at føre tilsyn og kontrol med lodserierne

under lodsvæsenet påhviler farvandsdirektøren, der ligele-

des har kompetence til at fastsætte de nærmere bestemmel-

ser for lodseriernes drift. Disse regler fremgår af cirkulære

for lodsvæsenet af 1. januar 1997 med ændringer af januar

1998 og marts 1998.

Farvandsdirektøren har desuden, jf. lodslovens § 3, stk.

2, ansvaret for at udpege lodsformænd og at fastsætte

nærmere bestemmelser for deres virksomhed.

42. I henhold til lodslovens § 6 nedsætter forsvarsministe-

ren et Lodsråd, som er rådgivende i sager om generelle be-

stemmelser for lodsvæsenets personale, arbejdsforhold

samt lodsvæsenets økonomiske forhold. Rådet består af:



2 repræsentanter udpeget af Forsvarsministeriet

1 repræsentant udpeget af Industriministeriet

3 repræsentanter udpeget af lodserne

2 repræsentanter udpeget af skibsfartserhvervet.

B. Lodsreguleringsfonden

43. Lodsreguleringsfonden udgør det økonomiske binde-

led mellem staten og lodsvæsenet. Lodsreguleringsfonden

er opført på finanslovens § 12.31.11 med henholdsvis en

udgifts- og indtægtsbevilling på 171 mio. kr. for finansåret

2000.

Lodsreguleringsfondens indtægter hidrører fra skibsfar-

tens betaling for lodsning. Statskassen skal, jf. lovens

§ 14, stk. 3, udrede et eventuelt manglende beløb, hvis

Lodsreguleringsfondens midler ikke er tilstrækkelige til at

dække udgifterne.

Lodserierne er underlagt Lodsreguleringsfonden og er

således ikke økonomisk selvstændige enheder.

44. Lodsreguleringsfonden er, jf. lodslovens § 14, forplig-

tiget til at stille materiel, bygninger og personale mv., til

rådighed for lodserne samt at afholde de dermed forbund-

ne udgifter. Betaling for lodsning deles mellem Lodsregu-

leringsfonden og lodserne efter nærmere bestemmelser

fastsat af forsvarsministeren, jf. lodslovens § 13. Desuden

Side 19

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

afholdes udgifter vedrørende lodsernes bidrag til lodspen-

sionskassen eller anden pensionsordning af Lodsregule-

ringsfondens midler.

Forsvarsministeren er i henhold til lodslovens § 14 be-

myndiget til at fastsætte nærmere regler for Lodsregule-

ringsfondens virksomhed. Disse regler fremgår af cirkulære

om Lodsreguleringsfondens virksomhed af 30. marts 1995.

C. Lodsning

45. Lodsloven fastslår, jf. § 7, at lodsninger i dansk terri-

torialfarvand kun må udføres af lodsvæsenet samt af hav-

nelodser, der er autoriseret af farvandsdirektøren. Lodser

ved kommunale lodserier og private havnes lodser, der ik-

ke er autoriseret af farvandsdirektøren, kan alene udføre

lodsning inden for deres hidtidige lodsningsområde. Det

samme gælder lodsninger af danske skibe uden for dansk

territorialfarvand, i Store Bælt, Lille Bælt og Øresund,

mellem dele af dansk territorialfarvand eller fra dansk ter-

ritorialfarvand til Østersøen og Nordsøen, med mindre

fremmed territorialfarvand passeres under sejlads eller an-

det er fastlagt i internationale aftaler og traktater.

46. Farvandsvæsenet har oplyst, at de lodsningsområder,

der gælder i dag, oprindeligt blev specificeret i bestem-

melser vedrørende Lodsningsområder fra 1941. Distinktio-

nen mellem lodsvæsenet og ”autoriserede havnelodser”

blev indført med lodsloven af 1979, og ifølge Farvandsvæ-

senet tjener oplysningerne alene til at skelne mellem lod-

ser, der er ansat i Lodsvæsenet og lodser, der ikke er. Ud

fra forudsætningerne for lodsloven kan det udledes, at in-

tentionen med loven er, at der ikke oprettes nye kommuna-

le lodserier eller private lodserier.

Det fremgår således af lodsloven, at både autoriserede

havnelodser og lodser i lodsvæsenet kan foretage såvel

havne- som sølodsninger, men opgaver, der varetages af

henholdsvis lodsvæsenet og havnelodser, er geografisk ad-

skilt. Det er historisk betinget, om havnelodsninger udfø-

res af autoriserede havnelodser i de 15 havnelodserier eller

af lodserier under lodsvæsenet.

Side 20

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen konstaterer, at forsvarsministeren, efter ind-

hentning af udtalelse fra Lodsrådet, har kompetence til at

fastsætte taksten for lodsning, antallet af lodserier, deres

geografiske placering og lodsningsområder samt antallet af

lodser ved lodserierne. Ansvaret for at føre tilsyn og kontrol

med lodserierne påhviler farvandsdirektøren, der ligeledes

har kompetence til at fastsætte de nærmere bestemmelser

for lodseriernes drift.

Lodsreguleringsfonden er ifølge lodsloven forpligtet til at

stille materiel, bygninger og personale mv. til rådighed for

lodserne og afholder de dermed forbundne udgifter. Desu-

den afholdes udgifter vedrørende lodsernes bidrag til lods-

pensionskassen eller anden pensionsordning af Lodsregu-

leringsfondens midler.

Endelig kan det konstateres, at lodsninger i dansk terri-

torialfarvand kun må udføres af lodsvæsenet samt autori-

serede havnelodser, og at det er historisk betinget, om hav-

nelodsninger udføres af autoriserede havnelodser i de 15

havnelodserier eller af lodserier under lodsvæsenet.

IV. Lodsvæsenets relationer til finansloven og

træk på statskassen

47. I dette kapitel undersøges og vurderes det, om oplys-

ningerne på finansloven giver et dækkende billede af lods-

væsenets virksomhed, herunder økonomi, aktiviteter og ka-

pacitetsoplysninger. Der redegøres endvidere for Lodsregu-

leringsfondens muligheder for at trække på statskassen og

for udviklingen i Lodsreguleringsfondens gæld til staten.

A. Relationer til finansloven

48. Lodsreguleringsfonden er opført på finanslovens

§ 12.31.11, der er en mellemregningskonto, hvor indtægter

i lodsvæsenet fordeles på omkostningsformål/-art.

På finansloven for 1999 havde Lodsreguleringsfonden

og dermed lodsvæsenet en indtægts- og udgiftsbevilling på

127 mio. kr. Budgetspecifikationen for indtægter og udgif-

ter i henholdsvis Lodsreguleringsfonden og lodserierne er

på finansloven vist i 2 forskellige tabeller, men sammen-

lægges tabellerne angives en forventet indtægt på 148,9

mio. kr. og en forventet udgift på 141 mio. kr., hvilket ikke

stemmer overens med bevillingen. Hertil kommer, at for-

Side 21

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

ventede udgifter på ca. 34 mio. kr. til lodsernes bonusløn

ikke fremgår af bevillingen eller af budgetspecifikationen.

Rigsrevisionen bemærker, at finanslov 2000 indeholder

en samlet oversigt over forventede indtægter og udgifter

inkl. forventede udgifter til bonusløn til lodser. Finanslov-

oplysningerne til og med 1999 giver dog ikke et dækkende

billede af økonomien i lodsvæsenet, da alle forventede

indtægter og udgifter ikke er opført, og da budgetspecifi-

kationen er opdelt på flere tabeller med mellemregninger,

der ikke er forklaret.

49. Finansloven indeholder en aktivitetsoversigt for lods-

væsenet med oplysninger om bl.a. antal fartøjer, antal

lodsninger, udviklingen i indtægter, antal årsværk for lod-

ser samt udviklingen i lodsningsindtægten pr. lods. Rigsre-

visionen har afstemt oplysningerne med grunddokumenta-

tionen i perioden 1995-1999 og fundet, at oplysningerne

ikke i alle tilfælde kan dokumenteres, samt at oplysninger

om antal årsværk ikke er korrekte, idet yderligere et antal

årsværk bør medregnes.

Tabel 1. Antal årsværk i lodsvæsenet fordelt på personalegrupper

1995

1996

1997

----- Antal -----

Lodser ......................................

Bådmænd ................................

Kontorpersonale og vagt ..........

I alt ...........................................

121,3

115,0

17,5

253,8

117,9

117,0

17,0

251,9

114,1

110,0

18,0

242,1

115,3

110,0

17,8

243,1

112,2

114,5

17,3

244,0

1998

1999

1995-1999

÷7,5

÷0,4

÷1,1

÷3,9

Note: Oplysningerne stemmer ikke med oplysningerne på finanslov 2000 og virksomhedsregnskab for Far-

vandsvæsenet 1999.

50.

Tabel 1

viser udviklingen i årsværk for fastansatte

medarbejdere i lodsvæsenet. Hertil skal lægges 7 årsværk

som afløsere for lodser og bådmænd. Disse årsværk indgår

ikke i finanslovens oplysninger. Hertil kommer, at et antal

medarbejdere i Farvandsvæsenet er beskæftiget med til-

syn, økonomiforvaltning og personaleforhold i lodsvæse-

net. Farvandsvæsenet har oplyst, at deres bidrag til lods-

væsenet i 1999 udgjorde omkring 8 årsværk. Disse års-

værk fremgår heller ikke af finanslovens oplysninger ved-

rørende lodsvæsenet.

Side 22

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Forsvarsministeriet har oplyst, at de 8 årsværk i det væ-

sentlige svarer til de 8 stillinger, der fandtes i Lodsdirekto-

ratet, da dette i 1973 blev en del af Farvandsvæsenet. I dag

fordeler disse årsværk sig med 2 i lodsinspektionen og 2 i

økonomiafdelingen, mens de resterende 4 er fordelt på fle-

re medarbejdere i andre afdelinger.

51. Overblikket over antallet af årsværk vil efter Rigsrevi-

sionens vurdering kunne forbedres væsentligt ved oprettel-

sen af en central løn- og personaleadministration. Under

hensyntagen til opgavernes omfang ville en centraliseret

varetagelse af disse administrative opgaver give en mere

effektiv opgavevaretagelse, da enheden kunne normeres

bedre end tilfældet er med de nuværende mindre admini-

strative funktioner, jf. pkt. 67.

Ministeriet har oplyst, at basisregnskabet er udformet

med den inddeling, der anvendes i finanslovsammenhæng.

Ministeriet vil i denne forbindelse overveje den centrale

administration af lodsvæsenet og lodsinspektionen hver

for sig.

B. Træk på statskassen

52. Lodsreguleringsfondens indtægter består primært af

de afgifter, der betales af skibsfarten for de udførte lods-

ninger. Det fremgår af forarbejderne til lodsloven af 1989,

at lodsvæsenet skal være selvbærende og selvfinansieren-

de. Af lovens § 14, stk. 3, fremgår dog, at statskassen skal

udrede et eventuelt manglende beløb, hvis Lodsregule-

ringsfondens midler ikke er tilstrækkelige til at dække ud-

gifterne i lodsvæsenet.

I perioden 1979-1988 oparbejdede Lodsreguleringsfon-

den et akkumuleret underskud på ca. 63 mio. kr.

Tabel 2. Afvikling af Lodsreguleringsfondens mellemregningsgæld med statskas-

sen, løbende priser

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

----- Mio. kr. -----

Gæld primo.....

Afdrag.............

Gæld ultimo ....

Side 23

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

53.

Tabel 2

viser, at gælden til staten på 63 mio. kr., siden

1989 løbende er blevet afdraget.

Det fremgår af statsrevisorernes beretning (nr. 2) om

Lodsreguleringsfonden (4/87), at mellemregningsgælden

bl.a. opstod som følge af en nedgang i antallet af lodsnin-

ger, samtidig med at Lodsreguleringsfonden havde store

udgifter til lønninger. Ved udgangen af 1999 er mellem-

regningsgælden til statskassen afviklet.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen bemærker, at Lodsreguleringsfonden er op-

ført på finansloven som en mellemregningskonto, hvor ind-

tægter i lodsvæsenet fordeles på omkostningsformål/-art.

Rigsrevisionen konstaterer, at Finanslov 2000 indeholder

en samlet oversigt over forventede indtægter og udgifter i

lodsvæsenet men, at oplysningerne på finansloven for 1999

ikke gav et dækkende billede af økonomien i lodsvæsenet.

Rigsrevisionen har endvidere konstateret, at oplysnin-

gerne på finanslovens aktivitetsoversigt vedrørende lods-

væsenet i perioden 1995-1999 ikke i alle tilfælde kan doku-

menteres, og at oplysningerne om antal årsværk ikke er

korrekte, idet yderligere et antal årsværk bør medregnes.

Overblikket over antallet af årsværk vil efter Rigsrevisio-

nens vurdering kunne forbedres væsentligt ved oprettelsen

af en central løn- og personaleadministration.

Desuden bemærker Rigsrevisionen, at lodsvæsenet

skal være selvbærende og selvfinansierende, samt at

statskassen skal udrede et eventuelt manglende beløb,

hvis Lodsreguleringsfondens midler ikke er tilstrækkelige til

at dække udgifterne i lodsvæsenet. Rigsrevisionen konsta-

terer, at Lodsreguleringsfondens gæld til staten var afviklet

med udgangen af 1999.

V. Lodsreguleringsfondens virksomhed og

status

54. I kapitlet redegøres for Lodsreguleringsfondens status,

og det undersøges og vurderes, om der er grundlag for en

selvbærende, selvfinansierende og effektiv virksomhed,

herunder om der er entydige ledelses- og ansvarsstruktu-

rer, om der findes relevante styringsparametre, samt om

der er gennemsigtighed i økonomien og regnskabsaflæg-

gelsen.

Side 24

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

A. Lodsvæsenets organisation

55. Der er ingen fundats e.l. for Lodsreguleringsfonden,

der ikke er en egentlig fond, og må karakteriseres som en

mellemregningskonto på finansloven. Lodsreguleringsfon-

den har hjemmel i lodsloven, og skal stille materiel, byg-

ninger og personale til rådighed for lodserne, og afholde

de dermed forbundne udgifter. Indtægterne i Lodsregule-

ringsfonden består af de afgifter der betales af skibsfarten.

Grundlaget for økonomien i Lodsreguleringsfonden er

aktiviteterne i lodserierne, og Rigsrevisionen vil i det føl-

gende vurdere Lodsreguleringsfondens virksomhed ud fra

en vurdering af den samlede virksomhed i lodsvæsenet.

Lodsvæsenets status er ikke klart beskrevet, men Rigs-

revisionen finder, at der reelt er tale om en statslig institu-

tion. Forsvarsministeriet har ikke haft bemærkninger hertil.

Forsvarsministeriet har erklæret sig enig med Rigsrevi-

sionen i, at det er misvisende at betegne Lodsregulerings-

fonden som en egentlig fond. Da betegnelsen Lodsregule-

ringsfonden er benyttet i lodsloven, finder ministeriet

imidlertid, at en ændring af betegnelsen må ske i forbin-

delse med en ændring af loven.

Figur 1. Organisation

Forsvarsministeren

Forsvarsministeriet

Lodsrådet

Farvandsvæsenet

Farvandsdirektøren

Lodsinspektøren

Lodsvæsenet

Lodsformænd (7)

Side 25

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

56.

Figur 1

viser lodsvæsenets organisation. I henhold til

lodsloven kan forsvarsministeren, efter indhentet udtalelse

fra Lodsrådet, fastsætte antallet af lodserier, deres place-

ring, lodseriernes lodsningsområde samt antallet af lodser.

Ministeren kan således støtte sine beslutninger på den råd-

givning, der ydes af Lodsrådet, hvis sammensætning er

nærmere omtalt i pkt. 42.

B. Ledelse

57. Farvandsdirektøren har, i henhold til lodslovens § 2,

stk. 3, ansvaret for at føre tilsyn og kontrol med lodserier-

ne og er bemyndiget til at fastsætte de nærmere bestem-

melser for lodseriernes drift. Farvandsdirektøren er således

ansvarlig for administrationen af lodsvæsenet.

Lodsinspektøren, som refererer til farvandsdirektøren,

varetager på farvandsdirektørens vegne tilsynet med lodse-

rierne. Lodsinspektøren er endvidere ansvarlig for udar-

bejdelse af relevante statistikker, og bistår med rådgivning

og sagkyndig stillingtagen i forbindelse med udarbejdelse

af regler.

58. I medfør af lodslovens § 3 forestås den daglige ledelse

af lodserierne af lodsformændene, der jf. § 3, stk. 4 i cir-

kulære om lodsvæsenet af 1. januar 1997 med senere æn-

dringer i januar og marts 1998, har instruktionsbeføjelser i

alle tjenstlige forhold over for lodser og andre medarbej-

dere ved lodserierne. Lodsformændene refererer direkte til

farvandsdirektøren og er ansvarlige for lodseriernes dagli-

ge drift, samt for tilsynet med, at lodsningerne og diverse

procedurer i tilknytning hertil, udføres i overensstemmelse

med gældende regler.

Farvandsdirektøren har delegeret den lokale forvaltning

af økonomien til de enkelte lodsformænd, som således er

økonomiansvarlige for lodseriet. I praksis varetages regn-

skabsførelsen af lodseriernes kontorpersonale.

I hovedparten af lodserierne udfører lodsformændene,

sideløbende med det administrative arbejde, i et vist om-

fang, lodsninger på linje med de øvrige lodser i lodseriet.

59. Lodsformændene udpeges af farvandsdirektøren efter

indstilling fra lodserne ved det enkelte lodseri. I praksis

vælges lodsformanden blandt lodserne.

Side 26

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Farvandsvæsenet har oplyst, at man af hensyn til konti-

nuiteten i lodseriernes ledelse fra 1. januar 1997 beslutte-

de, at lodsformændene skulle udpeges for en periode på

minimum 4 år med mulighed for genudpegning, jf. cirku-

lære om lodsvæsenet § 3, stk. 2, fra 1. januar 1997 med se-

nere ændringer i januar og marts 1998. Den gennemsnitli-

ge anciennitet for de siddende lodsformænd var pr. 1. juni

2000 ca. 5�½ år.

Efter Rigsrevisionens vurdering er den gældende praksis

med valg af lodsformænd uhensigtsmæssig, og Rigsrevi-

sionens undersøgelse viste, at lodsformændene selv opleve-

de det som et dilemma, at de i praksis skulle varetage rol-

len som lodsernes repræsentanter og samtidig være daglig

leder af lodseriet. I relation til interne ledelsesspørgsmål

havde lodsformændene endvidere oplevelsen af, at man ik-

ke i tilstrækkeligt omfang fik ledelsesmæssig opbakning

fra Farvandsvæsenet. Farvandsvæsenet havde primært ret-

tet fokus mod styringen af materialeanskaffelser og regn-

skab/økonomi. Endvidere havde lodsformændene ikke me-

gen kontakt med hinanden om ledelsesmæssige forhold.

60. Lodsformændenes uddannelsesmæssige baggrund, jf.

pkt. 81, er ikke forskellig fra lodseriets øvrige lodser, og

lodsformanden har således et godt kendskab til opgaverne.

Farvandsvæsenet udbyder kurser, der er målrettet lodsfor-

mændene og deres særlige arbejdsopgaver, herunder kur-

ser i regnskabsmæssige forhold.

Lodsformandens uddannelsesmæssige forudsætninger

for at varetage den decentrale ledelsesfunktion fordrer, ef-

ter Rigsrevisionen vurdering, ikke blot ledelsesmæssig

kompetence men også en specialiseret faglig kompetence,

og Rigsrevisionen vurderer det som et positivt aspekt ved

lodsvæsenets decentrale ledelse, at lodsformændene har en

erfaringsmæssig baggrund inden for skibsfartserhvervet.

61. Forsvarsministeriet har bemærket, at man finder det

væsentligt, at videreudviklingen af lodsvæsenets organisa-

tion og ledelsesforhold sker med udgangspunkt i det behov

for integration af de farvandsorienterede tjenester, som var

grundlaget for oprettelsen af Farvandsvæsenet i 1973. Le-

delsesmæssige og organisatoriske forhold må ikke blive en

barriere for en fælles anvendelse af faciliteter og ressour-

cer samt fælles administrative funktioner.

Side 27

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

62. Vedrørende varetagelsen af de overordnede ledelses-

opgaver i lodsvæsenet har Forsvarsministeriet oplyst, at re-

organiseringen i Farvandsvæsenet pr. 1. januar 1995 med-

førte, at farvandsdirektøren blev direkte ansvarlig for ledel-

sen af lodsvæsenet. Farvandsdirektøren har således det

overordnede ansvar for lodsvæsenet samt ansvaret for den

daglige ledelse svarende til det ansvar, der påhviler en divi-

sionschef.

C. Ledelsens anvendelse af styringsredskaber

63. Rigsrevisionen har bemærket, at der ikke er formule-

ret egentlige mål og resultatkrav vedrørende aktiviteterne i

lodsvæsenet, herunder en definition af serviceniveau og

målsætninger for, hvor i farvandene der skal være lods til

rådighed inden for hvilken tidshorisont.

Farvandsvæsenet har oplyst, at lodsvæsenet tilstræber

et højt serviceniveau, idet man bestræber sig på, at der skal

være

”lods til tiden”. Der foreligger dog ikke opgørelser

over, i hvilket omfang denne målsætning er opfyldt.

64. Rigsrevisionen har endvidere bemærket, at lodserierne

kun i yderst begrænset omfang registrerer aktivitetsoplys-

ninger, og at der på Rigsrevisionens forespørgsel primært

har kunnet leveres oplysninger af skønsmæssig karakter.

Disse oplysninger indsamles på lodseriernes eget initiativ,

idet Farvandsvæsenet ikke i tilstrækkelig grad systematisk

indhenter og anvender styringsrelevant information om ak-

tivitetsudvikling, kapacitetsudnyttelse og produktivitet/ef-

fektivitet ved lodserierne. Farvandsvæsenet har således ik-

ke et opdateret grundlag for løbende kontrol og tilsyn med

lodsvæsenet, og forudsætningerne for et effektivt overord-

net tilsyn er derfor kun delvist til stede.

65. Farvandsvæsenet har oplyst, at der ved delvis omkost-

ningsbaseret provisionsaflønning af såvel lodser som lods-

formænd sikres en stor produktion og et højt serviceniveau

i lodsvæsenet.

Rigsrevisionen er enig heri, men konstaterer, at denne

aflønningsform kan have en række uheldige effekter, idet

der udelukkende er incitamenter til at øge omsætningen i

eget lodseri. Dette har negativ indflydelse på eksempelvis

samarbejde om returlodsninger lodserierne imellem. Des-

uden har Rigsrevisionen konstateret, at aflønningsformen

Side 28

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

indebærer, at der ikke er incitamenter til at søge nødvendi-

ge kapacitetstilpasninger gennemført ved faldende aktivi-

tet. Årsagen hertil er, at rationaliseringstiltag med henblik

på omkostningsminimering kan medføre lavere lodsnings-

takster, som har en negativ effekt på såvel lodsernes som

lodsformandens egen indkomst.

Forsvarsministeriet har bemærket, at et lodseri i årene

fra 1979 til 1989 maksimalt kunne indbetale 80 % af om-

sætningen til Lodsreguleringsfonden, mens de resterende

20 % blev delt mellem lodserne, så takstforhøjelser betød

automatiske lønstigninger til lodserne. Med lovændringen

i 1989 blev ordningen ændret, så forsvarsministeren fik

mulighed for at regulere satserne, hvorved ændringer af

lodsningstaksterne ikke nødvendigvis medfører ændringer

i lodsernes lønindkomst. Ministeriet har endvidere oplyst,

at denne mulighed er blevet benyttet i forbindelse med

takstforhøjelser, men endnu ikke er anvendt i andre tilfæl-

de, hvor lodsernes samlede aflønning er steget på grund af

udefra kommende forhold, fx en stigning i lodsningsind-

tægterne.

66. Det er Rigsrevisionens vurdering, at lodserierne opfat-

ter sig som relativt autonome enheder snarere end som en

del af én organisatorisk enhed. I relation hertil har Rigsre-

visionen bemærket, at der ikke fra Farvandsvæsenets side

er taget initiativ til at etablere fælles ledelsesmæssige mål-

sætninger mv. for lodserierne, og at lønstrukturen ikke gi-

ver incitamenter til samarbejde lodserierne imellem.

Forsvarsministeriet har oplyst, at Farvandsvæsenet i det

væsentlige er enig i Rigsrevisionens konklusioner. Far-

vandsvæsenet har i erkendelse af, at lodserierne er relativt

autonome, og at der kun er et begrænset samarbejde lodse-

rierne imellem, forsøgt at skabe en fælles virksomhedskul-

tur, og et ledelsesforum, ved at formalisere lodsformands-

møder (siden 1996) og lodsformandsseminar (siden 1999).

Herudover holdes der årlige seminarer for kontorpersonale

i lodserierne (siden 1996), bådmænd (siden 1999) og sik-

kerhedsofficerer (siden 1998). Det er Farvandsvæsenets

opfattelse, at disse møder/seminarer har givet mærkbare

resultater, og at de bør udvikles yderligere. Farvandsvæse-

net er herudover enig i, at arbejdet med at etablere fælles

ledelsesmæssige målsætninger mv. bør intensiveres.

Side 29

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

D. Regnskab

67. Ved en sammenlægning af lodserier i 1996 blev antallet

af regnskabsførende lodserier reduceret til 4. I Lillebælt

Lodseri føres der således også regnskab for lodserierne i Ka-

lundborg, Esbjerg og Odense, mens Farvandslodseriet, Sun-

det Lodseri og Limfjorden Lodseri har egne regnskabskon-

torer. I Farvandslodseriet løses de regnskabsmæssige opga-

ver på Lodsstationen i Skagen, mens opgaver i forbindelse

med lønudbetaling varetages af Lodsstationen i Grenå.

Lodsreguleringsfondens regnskab føres af medarbejde-

re ved Farvandsvæsenet.

Selv om der er sket en reduktion i antallet af regnskabs-

kontorer, er normeringen inden for de enkelte kontorer

fortsat så lille, at det er vanskeligt at opretholde den fore-

skrevne adskillelse mellem kasse og bogholderi.

68. I hvert af de 7 lodserier samt for Lodsreguleringsfon-

den udarbejdes der selvstændige årsregnskaber indehol-

dende resultatopgørelse og balance. Alle regnskaber un-

derskrives af farvandsdirektøren.

Frem til og med regnskabsåret 1999 har der ikke været

udarbejdet et regnskab for lodsvæsenet som helhed, og

regnskaberne for henholdsvis Lodsreguleringsfonden og

lodserierne indeholder så mange interne afregninger, at det

har været yderst vanskeligt at danne sig et overblik over de

samlede indtægter i lodsvæsenet samt udgifternes forde-

ling på arter.

Den manglende gennemsigtighed i regnskabsaflæggel-

sen skyldes bl.a., at der ved regnskabsaflæggelse i lodsvæ-

senet dels anvendes regler fra statens område, dels regler

fra årsregnskabsloven. Eksempelvis indeholder regnska-

berne afskrivninger, hvilket ikke normalt forekommer in-

den for det statslige område.

Forsvarsministeriet har hertil bemærket, at man som

konsekvens af den på finansloven ændrede budgettering af

Lodsreguleringsfonden, udarbejder et til finanslovens op-

stilling svarende regnskab for 2000. Herved opnås efter mi-

nisteriets opfattelse nogen forenkling og et bedre overblik.

Forsvarsministeriet har endvidere oplyst, at de enkelte

lodserier tidligere i et vist omfang har været opfattet som

private virksomheder, hvilket er en af grundene til, at man

har benyttet et årsregnskab, som indeholder resultatopgø-

relse, balance og afskrivninger. Denne regnskabsform har

Side 30

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

i høj grad været informativ og relevant for den økonomi-

ske styring, men ministeriet og Farvandsvæsenet vil dog

med den givne anledning overveje en justering af finans-

lovopstillingen fremover, så den i højre grad svarer til de

opstillinger, der i øvrigt benyttes på statens område.

Figur 2. Indtægter i lodsvæsenet i 1999

Ca. 81 % af lodsningsafgiften (137 mio. kr.)

Lodsreguleringsfonden

Driftstilskud (93 mio. kr.)

Lodsningsafgift (170 mio. kr.)

Indtægter

(182 mio. kr.)

Rejse- og ventepenge m.m. (9 mio. kr.)

Diverse indtægter (3 mio. kr.)

Lodserierne

69.

Figur 2

viser, at indtægterne i lodsvæsenet i 1999, be-

står af lodsningsafgift fra skibene, rejse- og ventepenge

samt diverse driftsindtægter.

Alle indtægter føres i lodseriernes regnskaber, hvorefter

137 mio. kr. svarende til ca. 81 % af lodsningsafgiften

overføres til Lodsreguleringsfonden. Af Lodsregulerings-

fondens tilskud ydes herefter et driftstilskud på 93 mio. kr.

til lodserierne til dækning af lønninger og driftsudgifter.

70. Det fremgår af lodslovens § 14, at Lodsregulerings-

fonden skal stille materiel, bygninger og personale mv. til

rådighed for lodserne og afholde de dermed forbundne ud-

gifter. Endvidere skal Lodsreguleringsfonden afholde ud-

gifter til lodsernes pension.

På statsregnskabet for 1999 er Lodsreguleringsfondens

samlede

udgifter på 126 mio. kr. opført med teksten ”di-

verse

driftsudgifter”.

71. Regnskabsaflæggelsen frem til 1999 har ikke givet til-

strækkeligt overblik over indtægter og udgifter i lodsvæse-

net. Rigsrevisionen finder derfor, at der bør aflægges et

samlet regnskab for lodsvæsenet, og at oplysningerne på

statsregnskabet bør følge statens kontoplan, så udgifter til

løn og øvrig drift opgøres særskilt.

Side 31

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen betragter det som tilfredsstillende, at der

fra regnskabsåret 2000 aflægges et samlet regnskab for

lodsvæsenet, samt at Forsvarsministeriet og Farvandsvæ-

senet vil overveje en justering af finanslovopstillingen, så

den i højre grad svarer til de opstillinger, der i øvrigt be-

nyttes på statens område.

Sammenfattende er det Rigsrevisionens opfattelse, at

såvel bevillinger som regnskabsaflæggelse bør følge sta-

tens regler.

E. Udvikling i lodsvæsenets økonomi

72. Rigsrevisionen har på grundlag af de tilgængelige

regnskabsdata opstillet en oversigt over de samlede ind-

tægter og udgifter for lodsvæsenet (Lodsreguleringsfonden

og lodserierne) for perioden 1995-1999, jf.

tabel 3

Tabel 3. Årsregnskab for lodsvæsenet (faste priser, 1999-niveau) samt udviklingen

i perioden i procent

1995

1996

1997

----- Mio. kr. -----

Indtægter:

Lodsningsafgift .........................

Rejse- og ventepenge m.m. .....

Diverse indtægter .....................

I alt ...........................................

Udgifter:

Løn, provision og pension ........

Leje og køb af materiel og

inventar ....................................

Afskrivning, fartøjer m.m. .........

Diverse udgifter ........................

I alt ...........................................

Resultat, ordinær drift...............

Finansiering, netto....................

Overskud ..................................

Overskud og afskrivninger .......

129,7

10,4

7,1

26,9

174,1

1,8

0,3

2,1

9,2

132,0

8,0

12,8

31,7

184,5

5,2

÷0,3

4,9

17,7

132,5

7,4

14,4

30,7

185,0

3,1

÷0,1

3,0

17,3

133,0

5,9

15,3

27,8

182,1

÷0,9

0,3

÷0,6

14,7

129,5

4,8

10,9

26,1

171,3

10,9

0,0

10,9

21,8

138,1

÷1,5

165,6

9,1

1,2

175,9

178,6

9,2

1,9

189,7

175,1

8,8

4,2

188,1

168,1

9,6

3,5

181,2

169,5

9,3

3,5

182,3

3,7

1998

1999

1995-1999

73. Tabel 3 viser, at lodsvæsenet, bortset fra 1998, har

haft et overskud, som primært er anvendt til at afdrage

gælden til staten, jf. pkt. 53.

Side 32

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Det fremgår endvidere af tabel 3, at indtægterne i lods-

væsenet i faste priser er steget med 3,7 % over perioden,

samt at indtægterne hovedsagelig består af opkrævede af-

gifter for lodsning.

74. Prisen for en lodsning afhænger af skibets længde,

bredde og dybgang, samt af den lodsede distance. På

strækningen mellem Bornholm og Skagen via Storebælt

koster det eksempelvis for et fartøj på 285 meters længde,

43 meters bredde og 15 meters dybgang ca. 68.000 kr. at

have lods ombord.

75. Taksterne for en lodsning fastsættes jf. lodslovens

kap. 4 af forsvarsministeren. Taksterne for lodsningsydel-

sen kan bedst karakteriseres som et tjenesteydelsesgebyr,

men ligger formentlig i et gråzoneområde mellem tjeneste-

ydelsesgebyr og en kommerciel betaling. Frem til april

1996 blev taksterne reguleret ud fra forbrugerprisindekset.

Med virkning fra 1996 blev dette princip ændret, så tak-

sterne i dag er fastsat på grundlag af lodsvæsenets budget-

ter. Farvandsvæsenet har oplyst, at omlægningen til det

nye takstsystem medførte en stigning i lodsningsindtægter-

ne på 1,4 % i forhold til det gamle takstsystem. Endvidere

blev taksterne pr. 1. januar 1995 forhøjet med 0,4 %, i

1996 med 5 % og ved årsskiftet 1998/99 med 3 %.

Forsvarsministeriet har oplyst, at lodsningstaksterne re-

guleres med udgangspunkt i et budget, som har været fore-

lagt Lodsrådet til udtalelse. Taksterne fastsættes endvidere

således, at lodslovens intentioner, om at lodsvæsenet skal

være selvbærende, bliver efterlevet. Lodsningstaksternes

stigning følger bl.a. derfor ikke den almindelige prisudvik-

ling, ligesom det også er sket, at lodsernes andel er sat ned

i forbindelse med en prisstigning.

76. Taksterne fastsættes således med udgangspunkt i om-

kostningerne i lodsvæsenet, og Rigsrevisionen finder det

derfor væsentligt, at der etableres en økonomistyring med

mere fokus på omkostningsminimering, under hensynta-

gen til en effektiv løsning af opgaverne. Det bemærkes

endvidere, at indtægterne i faste priser er steget med 3,7 %

de seneste 5 år, hvor aktiviteten, jf. pkt. 88, er faldet med

ca. 10 %. Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen

Side 33

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

nærmere at analysere baggrunden herfor på grund af

manglende datagrundlag.

77. Det fremgår af tabel 3, at den største udgift er løn,

provision og pension, og at denne udgift har været stigen-

de frem til 1998, hvorefter den faldt, så udgiften i 1999 lå

på niveau med udgiften i 1995. Dog skal det bemærkes, at

antallet af årsværk i perioden har været faldende, så udgif-

ten til løn, provision og pension pr. årsværk er stigende.

Af kap. VI fremgår nærmere om lodsernes lønudvikling.

Udgifter til leje og køb af materiel og inventar har væ-

ret faldende over perioden. Diverse driftsudgifter omfatter

udgifter til administration, udgifter til reparation og vedli-

geholdelse af lodsbåde og bygninger samt udgifter til drif-

ten af lodsbåde og andet materiel.

Tabel 4. Lodsvæsenets statusposter, løbende priser

1995

1996

1997

----- Mio. kr. -----

Aktiver:

Lodsfartøjer og øvrige anlægsaktiver ........

Debitorer ...................................................

Likvide midler ............................................

Aktiver i alt ................................................

Passiver:

Kortfristet gæld ..........................................

Langfristet gæld ........................................

Mellemregningsgæld, staten .....................

Egenkapital ...............................................

Passiver i alt..............................................

6,4

0,2

31,0

49,1

86,7

8,8

1,9

27,0

55,0

92,7

7,2

1,6

23,0

59,3

91,1

5,6

1,1

11,0

60,3

78,0

7,8

0,9

0,0

71,2

79,9

48,4

32,6

5,7

86,7

58,1

30,4

4,2

92,7

65,7

29,8

÷4,4

91,1

51,0

29,9

÷2,9

78,0

41,1

29,4

9,4

79,9

1998

1999

Note: I debitorer for 1995 og 1996 er modregnet mindre væsentlige differencer i mellemregning mellem

lodserier. Minus foran tal vedrører træk på kassekredit.

78. Det fremgår af

tabel 4

, at lodsvæsenet har haft en sti-

gende egenkapital, og at der bortset fra 1997 og 1998 var

en positiv likviditet, samt at lodsvæsenet har et næsten

konstant udestående tilgodehavende på ca. 30 mio. kr. De

væsentligste aktiver er lodsfartøjer og øvrige anlægsakti-

ver, som fra at have udgjort ca. 72 % af aktiverne i 1997 er

faldet til ca. 52 % i 1999.

Side 34

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

79. Lodsvæsenet har siden 1995 afdraget 31 mio. kr. på

gælden til staten, samtidig med at egenkapitalen er steget

fra 49 mio. kr. til 71 mio. kr. Denne udvikling har været

mulig, fordi lodsvæsenet har haft et solidt overskud på

driften i perioden.

Rigsrevisionen konstaterer, at lodsvæsenet for tiden

fungerer som en selvbærende og selvfinansierende enhed,

og at lodsvæsenets gæld til staten er afviklet i 1999, så de

intentioner, der lå bag ændringerne af lodsloven i 1979 og

1989, om at lodsvæsenet skulle være selvbærende, er ind-

friet.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen undersøgelse har vist, at Lodsregulerings-

fonden ikke er en egentlig fond, og må karakteriseres som

en mellemregningskonto på finansloven, samt at grundla-

get for Lodsreguleringsfondens økonomi er aktiviteterne i

lodsvæsenet. Lodsvæsenets status er ikke klart beskrevet,

men Rigsrevisionen finder, at der reelt er tale om en stats-

lig institution.

Rigsrevisionen bemærker, at den gældende praksis

med valg af lodsformænd er uhensigtsmæssig, idet de

valgte/udpegede lodsformænd befinder sig i et dilemma,

mellem rollen som daglige ledere og rollen som valgte re-

præsentanter for de ansatte lodser ved lodseriet.

Det vurderes som et positivt aspekt ved lodsvæsenets

decentrale ledelse, at lodsformændene har en baggrund in-

den for skibsfartserhvervet.

Rigsrevisionen bemærker, at farvandsdirektøren har det

overordnede ansvar for ledelsen af lodsvæsenet, samt an-

svaret for den daglige ledelse, svarende til det ansvar der

påhviler en divisionschef.

Rigsrevisionen bemærker, at der ikke fra Farvandsvæ-

senets side er taget initiativ til at etablere fælles ledelses-

mæssige målsætninger mv. for lodserierne, og at lønstruk-

turen ikke giver incitamenter til samarbejde lodserierne

imellem. Farvandsvæsenet er enig i, at arbejdet med at

etablere fælles ledelsesmæssige målsætninger mv. bør in-

tensiveres.

Rigsrevisionen har endvidere bemærket, at Farvands-

væsenet ikke i tilstrækkelig grad systematisk indhenter og

anvender styringsrelevante informationer om aktivitetsud-

vikling, kapacitetsudnyttelse og produktivitet/effektivitet ved

lodserierne. Farvandsvæsenet har således ikke et opdate-

ret grundlag for løbende kontrol og tilsyn med lodsvæsenet,

og forudsætningerne for et effektivt overordnet tilsyn er der-

for kun delvist til stede.

Side 35

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen er enig med Farvandsvæsenet i, at pro-

visionsaflønningen sikrer en stor produktion og et højt ser-

viceniveau i lodsvæsenet, men konstaterer, at denne afløn-

ningsform kan have en række uheldige effekter, idet der

bl.a. ikke er incitamenter til at søge nødvendige kapacitets-

tilpasninger gennemført ved faldende aktivitet.

Rigsrevisionen betragter det som tilfredsstillende, at der

for regnskabsåret 2000 aflægges et samlet regnskab, men

finder ikke, at den hidtidige regnskabsaflæggelse frem til

1999 har givet fornødent overblik over indtægter og udgifter

i lodsvæsenet.

Sammenfattende er det Rigsrevisionens opfattelse, at

såvel bevillinger som regnskabsaflæggelse bør følge sta-

tens regler.

Rigsrevisionen har konstateret, at taksterne for lods-

ningsydelsen fastsættes med udgangspunkt i omkostnin-

gerne i lodsvæsenet og finder det derfor væsentligt, at der

etableres en økonomistyring med mere fokus på omkost-

ningsminimering, under hensyntagen til en effektiv løsning

af opgaverne.

Som følge af overskud gennem en årrække på lodsvæ-

senets aktiviteter er gælden til staten afviklet i 1999, og

lodsvæsenet har desuden haft en stigende egenkapital i de

senere år. Rigsrevisionens undersøgelse har således vist,

at lodsvæsenet i dag er en selvfinansierende virksomhed,

så de intentioner, der lå bag ændringerne af lodsloven i

1979 og 1989 om at lodsvæsenet skulle være selvbæren-

de, er indfriet.

VI. Lodsernes og bådmændenes lønforhold

80. I kapitlet behandles lodsernes samt bådmændenes løn-

forhold. Herunder vurderes bl.a. om der er indgået hen-

sigtsmæssige lønaftaler/overenskomster, som giver incita-

menter til en effektiv opgaveløsning.

A. Lodsernes lønforhold

81. Lodserne er ansat af farvandsdirektøren på vilkår, der

i vidt omfang svarer til tjenestemænds ansættelsesvilkår.

Der er dog ikke indgået en overenskomst med lodserne,

som nærmere angiver ansættelses-, løn- og arbejdsvilkår

for lodserne. Lodsernes uddannelsesmæssige baggrund er

den 5-årige skibsføreruddannelse efterfulgt af 8-10 års er-

hvervserfaring. Lodserne fungerer som rådgivere for

Side 36

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

skibsføreren, men det er til enhver tid skibsføreren, der har

ansvaret for skibets sejlads og navigationen.

Lodserne aflønnes med en grundløn samt en provisi-

onsandel, idet ca. 19 % af lodseriets omsætning udbetales

som provision. Grundlønnen starter på skalatrin 38 og hø-

jeste skalatrin er 44. Den samlede udbetalte grundløn til

lodserne udgjorde i 1999 i alt 33,6 mio. kr., og den samle-

de provisionsløn var i 1999 på 32 mio. kr.

Hertil kommer, at lodserne optjener et pensionsbidrag

på 20 % af lønnen (grundløn og provisionsandel). Da pen-

sionsbidraget ikke alene udbetales på baggrund af grund-

lønnen, men også af provisionsandelen, bliver pensionere-

de lodser opnormeret til skalatrin 48.

Forsvarsministeriet har bemærket, at lodserne i henhold

til § 20, stk. 2, i lodsloven skal have en pension, der svarer

til, hvad tjenestemænd får. Provisionsandelen af lønnen ud-

gør så væsentlig og varig en del af lodsernes løn, at lodslo-

vens intention ikke kan siges at være opfyldt, hvis lodserne

kun skulle have pension i forhold til grundlønnen.

Tabel 5. Gennemsnitlig årsløn (inkl. pensionsbidrag) pr. lods ved lodserierne,

løbende priser

1995

1996

1997

----- Kr. -----

594.098

641.460

890.351

749.362

463.441

535.736

629.353

607.145

687.798

819.517

761.327

493.618

556.655

633.277

674.745

698.290

957.014

806.923

484.164

562.292

667.311

794.850

674.709

883.073

861.848

493.022

489.038

693.079

870.444

722.032

921.416

908.466

541.159

515.911

686.022

1998

1999

Lodseri

A ........................................

B ........................................

C ........................................

D ........................................

E ........................................

F.........................................

G ........................................

82.

Tabel 5

viser den gennemsnitlige løn for en lods ved

de 7 lodserier. Den forholdsvis store forskel mellem høje-

ste gennemsnit på 921.416 kr. og laveste på 515.911 kr. i

1999 skyldes primært forskelle i lodseriernes omsætning

og dermed forskel i provisionsandelen til lodser. Provisi-

onsandelen udgør gennemsnitlig halvdelen af lønnen.

Rigsrevisionen finder, at lønniveauet er højt set i for-

hold til lønniveauet på sammenlignelige områder i staten,

fx forsvarsområdet.

Side 37

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Tabel 6. Gennemsnitlig årsløn (inkl. pension) pr. lods i lodsvæsenet samt lønud-

viklingen for lodser sammenholdt med lønudviklingen for staten som helhed

1995

Gennemsnitsløn (kr./løbende priser) ......... 624.973

Gennemsnitlig løn for lodser

(1995 = 100)..............................................

Gennemsnitlig løn i staten

(1995 = 100)..............................................

100

1996

654.783

105

103

1997

676.275

108

105

1998

672.869

107

109

1999

711.828

114

112

83. Det fremgår af

tabel 6

, at den gennemsnitlige løn for

en lods i 1999 var ca. 712.000 kr.

Det fremgår endvidere, at de gennemsnitlige lønninger i

staten er steget med ca. 12 % i perioden, mens lodsernes

gennemsnitsløn er steget med ca. 14 %. Udviklingen i lod-

sernes løn har således været lidt større end for staten som

helhed.

84. Rigsrevisionen har modtaget lodseriernes estimater

over den samlede arbejdstid, men da materialet ikke byg-

ger på faktiske registreringer, ikke har en ensartet karakter

lodserierne imellem og ikke viser arbejdstidens fordeling

på typer af opgaver, har det ikke været muligt for Rigsre-

visionen at benytte materialet i analysearbejdet. Som følge

heraf er det ikke muligt for Rigsrevisionen konkret at vur-

dere omfanget af lodsernes samlede arbejdstid.

85. Forbruget af årsværk vedrørende bådmænd var i 1999

på 114,5. Lønnen udgjorde i 1999 i gennemsnit pr. båd-

mand 273.119 kr. pr. år. Normeringen af bådmænd ved et

lodseri fastsættes af farvandsdirektøren efter indstilling fra

lodsformanden, og bådmændene ansættes decentralt ved

de enkelte lodserier af lodsformanden.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen bemærker, at der ikke er indgået overens-

komst med lodserne, men at disse er ansat på vilkår, der i

vidt omfang svarer til tjenestemænds ansættelsesvilkår.

Gennemsnitslønnen, inkl. pension, for en lods udgjorde

i 1999 ca. 712.000 kr. Rigsrevisionen finder, at lønniveauet

er højt set i forhold til lønniveauet på sammenlignelige om-

råder i staten, fx forsvarsområdet.

Side 38

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen har desuden konstateret, at der ikke fo-

religger et grundlag for at vurdere omfanget af lodsernes

samlede arbejdstid.

VII. Udvikling og tilpasning af lodsvæsenet

86. Rigsrevisionen har i kapitlet undersøgt aktivitetsud-

viklingen, samt belyst forhold vedrørende tilpasning af ka-

paciteten af lodsfartøjer og antallet af lodsningsdistrikter. I

kapitlet redegøres der desuden for de seneste udrednings-

arbejder mv. vedrørende udviklingen af lodsvæsenet.

A. Aktivitets- og kapacitetsudvikling

87. Rigsrevisionen har i

tabel 7

vist udviklingen i antal

lodsninger fra 1995 til 1999, idet Farvandsvæsenet har op-

lyst, at antal lodsninger er et brugbart mål for aktiviteten,

da karakteren af ydelsen ikke har ændret sig over de sene-

ste 5 år.

Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen at under-

søge, hvor stor en andel af de lodsede skibe der var omfat-

tet af lodstvang, idet lodsvæsenet ikke foretager registre-

ring heraf.

Tabel 7. Udviklingen i antal lodsninger

1995

1996

1997

----- Antal -----

Lodsninger ...............................

21.545

22.153

21.146

20.465

19.351

1998

1999

1995-1999

÷10,2

88. Tabel 7 viser, at der har været et fald i antallet af lods-

ninger på omkring 10 % over perioden. Der er tale om et

jævnt fald bortset fra 1996, hvor antal lodsninger var sti-

gende.

Rigsrevisionen bemærker, at der har været tale om en

forholdsvis stor aktivitetsnedgang, men at kapaciteten i

nogen grad er blevet tilpasset, bl.a. ved reduktion i antallet

af årsværk, jf. tabel 1, samt reduktion i antallet af lodsbå-

de, jf. pkt. 89.

Side 39

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

89. I 1999 rådede lodsvæsenet over 37 lodsbåde. Heraf

var 34 ejet af lodsvæsenet, mens de resterende 3 var le-

jet/leaset af Skagen Fartøjsfond.

Lodsbådene er placeret ved i alt 26 forskellige havne.

Lodsvæsenet har siden 1995 reduceret antallet af lodsbåde

med 21 %, men udskiftningen af lodsbådene til hurtigere

både med større maskinkraft betyder, at den operative ka-

pacitet ikke er faldet i samme grad som den fysiske kapa-

citet.

90. Den ældste lodsbåd er fra 1964, mens den nyeste er

fra 1997. Farvandsvæsenet har oplyst, at man tilstræber at

udskifte 2 lodsbåde om året, men at der ikke er nyindkøbt

fartøjer i 1998 og 1999 eller planlagt nyanskaffelser i

2000, bl.a. fordi Forsvarsministeriet har prioriteret af få af-

viklet Lodsreguleringsfondens gæld til staten, og fordi

Farvandsvæsenet afventer en stillingstagen til indholdet i

en ny bekendtgørelse om lodspligt i det nuværende søterri-

torium, der pr. 1. maj 1999 er ændret fra 3 til 12 sømil fra

land, jf. bekendtgørelse nr. 242 af 21. april 1999 om af-

grænsning af Danmarks søterritorium. Hvis lodsen skal

sættes om bord ved 12-sømilgrænsen kræver det større far-

tøjer end de nuværende.

Tabel 8. Lodsbåde (inkl. reservefartøjer) og driftstimer ved lodserierne

Lodseri

Esbjerg .................................................................

Farvandslodseriet.................................................

Kalundborg ...........................................................

Lillebælt ................................................................

Limfjorden ............................................................

Odense ................................................................

Sundet..................................................................

Gennemsnit pr. lodsbåd .......................................

Antal lodsbåde

1999

Gennemsnitlig antal

driftstimer pr. båd i 1999

744

701

1.558

907

314

412

679

661

91.

Tabel 8

viser lodsbådenes fordeling på lodserier og det

gennemsnitlige antal driftstimer pr. båd over en 5-årig pe-

riode.

Som følge af det relativt store antal lodsstationer med

en relativt lille aktivitet er sejlaktiviteten i lodsvæsenet

meget ujævnt fordelt. Således har Rigsrevisionens under-

Side 40

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

søgelse vist, at halvdelen af lodsfartøjerne varetager 87 %

af sejlaktiviteten.

92. Lodsvæsenet har gennem de seneste 5 år reduceret an-

tallet af fartøjer fra 47 til 37, ved at nye fartøjer betjener

flere lodspåsætningssteder og ved at reducere antallet af

reservefartøjer. Rigsrevisionen vurderer dog, at der fortsat

er muligheder for at foretage rationaliseringer ved en mo-

dernisering af fartøjsflåden, og gennem en bedre udnyttel-

se af reservefartøjer, fx ved at fartøjerne deles mellem fle-

re lodsstationer. Rigsrevisionen konstaterer, at antallet af

fartøjer er dimensioneret efter antallet af lodspåsætnings-

steder, og at antallet af fartøjer kun i ringe omfang vil kun-

ne reduceres som strukturen er i dag.

93. Lodsvæsenet har siden 1990 reduceret antallet af lod-

serier fra 22 til de nuværende 7 via en række sammenlæg-

ninger. Hvert lodseri dækker et lodsningsdistrikt med et

antal lodsstationer, hvor man har ansvaret for at betjene

skibsfarten. Der er i alt 26 lodsstationer. Lodsningsdistrik-

terne og lodsstationerne for 6 af lodserierne er vist i bilag

1. Esbjerg Lodseri er ikke medtaget, da lodseriet dækker

Vestkysten, og ikke har overlappende distrikter med de

øvrige lodserier.

94. Rigsrevisionen har bemærket, at der er forholdsvis

mange lodsstationer lokaliseret geografisk tæt inden for

nogle af lodserierne, og at der er forholdsvis mange over-

lappende ruter lodserierne imellem.

Lodserierne har oplyst, at hvert lodseri arbejder med

udgangspunkt i egne lodsstationer. Fx vil det være Sundet

Lodseri, der påsætter lods på et skib, der skal fra Dragør til

Skagen. Farvandslodseriet vil sørge for, at lodsen kommer

fra borde ved Skagen, og lodsen vil herefter normalt rejse

tilbage til udgangspunktet.

95. Farvandsvæsenet har oplyst, at der ikke er foretaget

egentlige analyser af aktiviteten, og at inddelingen er op-

stået på baggrund af sammenlægninger af mindre lodserier.

Rigsrevisionen finder ikke, at ressourceudnyttelsen er

optimal, da hvert lodseri arbejder med henblik på at opti-

mere egen omsætning. Ressourceudnyttelsen bliver såle-

des ikke optimal for lodsvæsenet som helhed. Dog skal det

Side 41

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

bemærkes, at Sundet Lodseri og Farvandslodseriet har en

samarbejdsordning på strækningen fra Bornholm til Ska-

gen.

96. Skibenes anmodning om lods indløber over radioen,

som telefax, telex, telefonopkald eller elektronisk post. Af-

hængig af, hvor skibet skal lodses fra og til, skal man hen-

vende sig til én ud af 9 meldetjenester, da der er en melde-

tjeneste for hvert lodsningsdistrikt, dog 3 for Farvandslod-

seriet. Meldetjenesterne er døgnbemandede og betjenes

ved nogle lodserier af en bådmand og i andre lodserier af

en kontorfunktionær. Meldetjenesten har ud over kommu-

nikationen med skibsfarten til opgave at fordele arbejdsop-

gaverne til lodserne i tørnsystemet og varetager desuden

bestilling af billetter til lodsen i forbindelse med hen- og

hjemrejse.

Rigsrevisionen finder, at det store antal meldetjenester,

der resulterer i flere ”indgange” til lodsvæsenet er uhen-

sigtsmæssig, set i forhold til en central meldetjeneste samt

en central styring og tilrettelæggelse af lodsernes arbejde.

B. Udredningsarbejder mv. vedrørende udvikling af

lodsvæsenet

97. I samarbejde med lodsvæsenet i Norge, Sverige og

Finland har Farvandsvæsenet i 1998-1999 gennemført en

benchmarking-undersøgelse af lodsvæsenet i de 4 nordiske

lande. Undersøgelsen blev gennemført af et konsulentfir-

ma, og rapporten med resultatet af undersøgelsen indehol-

der bl.a. sammenligninger af lodseriernes produktivitet

samt forslag til udarbejdelse af retningslinjer for registre-

ringer med relation hertil.

98. For hvert af de medvirkende lande opsummerer rap-

porten områder, der er blevet fokuseret på i undersøgelsen.

På baggrund af det materiale, som lodserierne har sendt til

konsulentfirmaet, konkluderer rapporten bl.a., at der sam-

menlignet med de øvrige lande i undersøgelsen for Dan-

marks vedkommende er en relativ god udnyttelse af lod-

sernes arbejdstid målt som den tid, der anvendes på lods-

ning i forhold til den tid, der anvendes på at rejse.

Rapporten konkluderer endvidere, at der ikke er en til-

strækkelig god udnyttelse af bådmændenes arbejdstid. En-

Side 42

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

delig peger rapporten på muligheden for at reducere antal-

let af reservefartøjer i udvalgte lodsningsdistrikter.

99. Farvandsdirektøren nedsatte i 1999 en arbejdsgruppe,

der skulle udarbejde en strategi for udvikling af lodsvæse-

net. Arbejdsgruppen var bredt sammensat med deltagelse

fra Farvandsvæsenet, lodsformændene, de ansattes faglige

organisationer og skibsfartserhvervet.

Arbejdsgruppen kunne dog ikke nå til enighed om en

strategi, og arbejdet mundede ud i, at farvandsdirektørens

strategirapport

”Strategi for udvikling af lodsvæsenet” af

december 1999 blev suppleret med bilag vedrørende parts-

udtalelser fra lodsformændene, Dansk Navigatørforening,

Sømændenes Forbund og Funktionær- og Inspektørfor-

eningen.

100. Strategirapporten omhandler bl.a.:



Lodsvæsenet organisation, struktur og ledelse

Dimensionering af lodsvæsenet

Aflønningsforhold

Takster/prisfastsættelse i lodsvæsenet.

101. Strategirapporten anbefaler, at lodsvæsenets organi-

sation integreres yderligere i Farvandsvæsenet, så der op-

rettes en afdeling i Farvandsvæsenet, der varetager lods-

ningsydelsen. Det anbefales endvidere, at lodsvæsenet

kommer til at fungere som én samlet indtægtsdækket virk-

somhed i Farvandsvæsenet.

102. Vedrørende dimensionering af lodsvæsenet har far-

vandsdirektøren i sin rapport peget på, at den nuværende

struktur med 7 lodserier inden for lodsvæsenet og en ræk-

ke havnelodserier uden for lodsvæsenet er historisk be-

stemte, og at lodsningsområderne ikke er blevet tilrettet

det operativt optimale. Farvandsdirektøren anbefaler, at

der oprettes 3 lodsningsdistrikter. På Rigsrevisionens fore-

spørgsel er det oplyst, at anbefalingen ikke bygger på

egentlige beregninger, men det er forudsat, at et senere

analysearbejde skal vurdere, hvilken struktur der vil være

den bedst egnede.

Vedrørende antallet af lodsstationer anbefales det, at

man ikke på nuværende tidspunkt ændrer i antallet af lods-

Side 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

stationer, fartøjer og bådmænd, men at man afventer ud-

viklingen på havneområdet og et eventuelt kommende

EU-direktiv om liberalisering af driften af havne. Den en-

delige dimensionering foreslås gennemført i forbindelse

med detailplanlægningen af det kommende udviklingsar-

bejde.

Vedrørende aflønningsforhold anbefales det, at der fo-

retages en vurdering af, hvordan det nuværende system

kan tilpasses statens principper for resultatløn, så den nu-

værende provisionsandel af omsætningen ændres til resul-

tatløn på baggrund af overskuddet på den primære drift.

Der er ikke i strategirapporten egentlige anbefalinger

vedrørende takster og priser, men det anbefales at følge de

kommende udspil fra EU og ændre takstpolitikken i takt

med, at den fremtidige konkurrencesituation bliver kendt.

103.

I december 1997 udsendte EU ”Grønbog om havne-

og skibsfartsinfrastruktur”

(”Green Paper on Sea Ports and

Maritime

Infrastructure”). Heraf fremgår, at der på EU-ni-

veau overvejes initiativer til liberalisering af adgangen til

markedet for havnetjenester, herunder markedet for lods-

ningsydelser,

der udgør ”et karakteristisk

eksempel på en

obligatorisk teknisk-nautisk tjeneste, som i de fleste euro-

pæiske

havne er organiseret som et monopol”.

Farvandsvæsenet har oplyst, at der i EU regi i øjeblik-

ket arbejdes på et regeludkast, der skal forelægges EU-

kommissionen ultimo 2000. Det er Farvandsvæsenets for-

ventning, at initiativet på sigt vil munde ud i et direktiv,

der liberaliserer markedsadgangen til lodsningserhvervet i

EU-medlemsstaterne med mulighed for, at medlemsstater-

ne kan definere adgangsbetingelser til markederne fx ved

at opstille kvalifikationskrav.

Rigsrevisionen bemærker, at en eventuel kommende li-

beralisering af markedsadgangen på lodsningsområdet kan

vise sig at få væsentlig betydning for lodsvæsenet.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen har bemærket, at der har været en forholds-

vis stor aktivitetsnedgang på lodsvæsenets område, og at

kapaciteten i nogen grad er blevet tilpasset bl.a. ved reduk-

tion i antallet af årsværk. Der er desuden foretaget kapaci-

tetstilpasninger vedrørende antallet af lodsbåde, men der

er fortsat en ringe udnyttelse af en stor del af fartøjsflåden,

Side 44

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

idet halvdelen af fartøjerne dækker 87 % af aktiviteten. An-

tallet af fartøjer er dimensioneret efter antallet af lodspå-

sætningssteder, og vil kun i ringe omfang kunne reduceres,

som strukturen er i dag.

Rigsrevisionen har desuden bemærket, at der er mange

overlappende ruter lodserierne imellem, og at hvert lodseri

har en eller flere meldetjenester, hvilket anses for at være

uhensigtsmæssigt set i forhold til en central meldetjeneste.

Rigsrevisionen finder ikke, at ressourceudnyttelsen er

optimal, da hvert lodseri arbejder med henblik på at optime-

re egen omsætning. Ressourceudnyttelsen bliver således

ikke optimal for lodsvæsenet som helhed.

I farvandsdirektørens strategirapport fra 1999 vedrøren-

de udvikling af lodsvæsenet peges der på en række fokus-

områder for en fremtidig udvikling af lodsvæsenet. I en

benchmarking-undersøgelse fra 1999 peges der bl.a. på, at

der ikke er en tilstrækkelig god udnyttelse af bådmændenes

arbejdstid, samt at der fortsat er muligheder for at reducere

antallet af reservefartøjer. Desuden kan en eventuel kom-

mende liberalisering af markedsadgangen på lodsningsom-

rådet vise sig at få væsentlig betydning for lodsvæsenet.

I lyset heraf, samt resultaterne af nærværende undersø-

gelse i øvrigt, finder Rigsrevisionen sammenfattende, at

der bør etableres en økonomistyring svarende, til hvad der

normalt kan forventes af statslige institutioner.

Rigsrevisionen, den 9. januar 2001

Henrik Otbo

/Henrik Berg Rasmussen

Side 45

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Talepapir m.v. fra Danske Lodsers foretræde for udvalget den 21/2-19 om lodsning på dansk søterritorium

Rigsrevisionen

Bilag 1

Lodsningsdistrikter for 6 af lodserierne

Kalundborg Lodseri

Odense Lodseri

Farvandslodseriet

Sundet Lodseri

Lillebælt Lodseri

Limfjorden Lodseri

Side 46