ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast - høring af forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Fremsat den [xx. februar 2019] af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og byggeloven

(Udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.)

Erhvervsministeriet

§1

I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, som æn-

dret ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar 2014 og § 16 i lov nr. 1658 af 20. december 2016, fore-

tages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål og campering m.v.

§ 1

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1, nr. 1, gælder ikke ejerens og brugerens udlejning af dennes fulde helårs-

bolig til ferie- og fritidsformål.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 1, stk. 4,

ændres

»stk.

1-3« til:

»stk.

1, 3 og 4«.

Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel

Udlejning af egen helårsbolig

§ 5.

Ejere og brugere af fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens helårsbolig,

må udleje sin fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål i op til 70 dage pr. kalenderår.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve grænsen for udlejning af ejeres eller

brugeres fulde helårsbolig fra 70 og op til 100 dage pr. kalenderår.

Stk. 2.

Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal beslutningen offentlig-

gøres på kommunens hjemmeside.

Stk. 3.

Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal beslutningen meddeles

til erhvervsministeren.«

§ 5

affattes således:

»§

Ejere og brugere af fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens helårsbo-

lig, må udleje sin fulde helårsbolig i op til 30 dage pr. kalenderår.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast - høring af forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Formidles udlejningen udelukkende af en virksomhed, som indberetter lejeind-

tægten efter skatteindberetningsloven § 43, må der ske udlejning af den fulde helårsbo-

lig i op til 70 dage, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Ejere og brugere af fast ejendom, som udlejer sin fulde helårsbolig i overens-

stemmelse med stk. 2, og som i samme kalenderår herudover udlejer husrum i helårsbo-

ligen, må udleje sin fulde helårsbolig i op til 70 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen af

husrum ligeledes er formidlet af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter

skatteindberetningsloven § 43. Formidles udlejningen af husrum ikke af en virksomhed,

som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningsloven § 43, må der kun ske ud-

lejning af den fulde helårsbolig i op til 30 dage pr. kalenderår.«

§ 6

affattes således:

»§

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve grænsen for udlejning af ejeres eller

brugeres fulde helårsbolig fra 70 og op til 100 dage pr. kalenderår, jf. § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal beslutningen offentlig-

gøres på kommunens hjemmeside.

Stk. 3.

Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal beslutningen meddeles

til erhvervsministeren.«

§ 10 a, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan bistå erhvervsministeren med undersøgelser, tilvejebrin-

gelse af faktiske oplysninger m.v. til brug for dennes tilsyn med overholdelsen af § 5 og

§ 5, jf. § 6.«

§ 10 a

indsættes som nye stykker:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan, når det er nødvendigt for at kunne bistå erhvervsmi-

nisteren med førelsen af dennes tilsyn med § 5 og § 5, jf. § 6,

1) behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndig-

heder og private samt fra både offentligt tilgængelige og ikke-offentligt tilgængelige

kilder,

2) få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske personers forhold i ind-

komstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

3) videregive oplysninger, som kommunalbestyrelsen har behandlet, herunder indsam-

let og samkørt, til erhvervsministeren.

Stk. 4.

Erhvervsministeren og kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelse af en

begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 5 og § 5, jf. § 6, om udlejning af en

ejers eller brugers fulde helårsbolig

1) indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug

i en afgrænset periode på mindst en måned,

2) opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til hus-

standens dør. Erhvervsministeren og kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dør-

tærsklen eller komme ind i boligen. Erhvervsministeren og kommunalbestyrelsen

kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller bruger betræde et fællesareal.«

Stk. 5.

Formoder kommunalbestyrelsen på baggrund af de foranstaltninger, som kom-

munalbestyrelsen har gennemført som led i sin bistand til erhvervsministerens førelse af

dennes tilsyn, at der er sket en overtrædelse af § 5 og § 5, jf. stk. 6, skal kommunalbe-

styrelsen anmelde forholdet til erhvervsministeren som tilsynsmyndighed. Anmeldelsen

skal ledsages af de relevante oplysninger.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.

§ 10 b, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 1 og § 4« til: »§ 1, § 4, § 5 og § 5, jf. § 6«.

10.

»§

10 c

affattes således:

§ 10 c.

Erhvervsministeren kan i sager om overtrædelse af § 5 og § 5, jf. § 6, i et bøde-

forlæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået over-

trædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nær-

mere angiven frist at betale en i bødeforlægget angiven bøde.

Stk. 2.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til

indholdet af anklageskriftet og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder

tilsvarende anvendelse på et bødeforlæg efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme

virkning som en dom.«

11.

§ 10 e, stk. 1,

indsættes efter »af erhvervsministeren«: », afgørelser truffet efter for-

skrifter fastsat i medfør af § 3,«.

12.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 1«: », § 5 og § 5, jf. § 6«.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

§2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015,

som senest ændret ved lov nr. 1733 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I

§ 50

indsættes som stk. 5:

»Stk.

Udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf. § 6, i lov om udlejning af fast ejendom til

ferie- og fritidsophold og campering m.v., kræver ikke kommunalbestyrelsens sam-

tykke efter stk. 1.«

§3

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret ved lov nr.

734 af 8. juni 2018 og § 35 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I

§ 2, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »lov om sommerhuse og campering m.v.« til: »lov om udlej-

ning af fast ejendom til ferie- og fritidsophold og campering m.v.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den xx. xx, 2019, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

§ 50, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som affattet ved denne

lovs § 2, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2018.

Stk. 3.

§§ 5 og 6 i lov om sommerhuse og campering m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5

og 6, træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 4.

Udlejning i 2019 frem til denne lovs ikrafttræden indgår ikke i opgørelsen for kalenderåret

2019 efter § 5 og § 5, jf. § 6, i lov om sommerhuse og campering m.v., som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 4.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udlejning af egen helårsbolig til rekreative formål efter sommerhusloven

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Boligreguleringsloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Tilsyn og kontrol

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Forholdet til reglerne om persondatabeskyttelse

2.3.2.2. Erhvervsstyrelsens anvendelse af oplysninger til brug for førelse af tilsynet

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Dette lovforslag udmønter den del af den politiske aftale om

”Bedre

vilkår for vækst og korrekt

skattebetaling i dele- og platformsøkonomien”

af den 17. maj 2018 mellem Regeringen (Ven-

stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

og Det Radikale Venstre, som vedrører fastsættelse af udlejningsgrænser for borgernes kort-

tidsudlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål.

Den politiske aftale fastsætter

- præcise grænser for, hvor mange dage en ejer, lejer eller andelshaver har ret til at udleje sin

egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål, og at udlejning i disse tilfælde ikke kræver kom-

munalbestyrelsens tilladelse efter boligreguleringsloven,

- en række initiativer til styrkelse af kommunernes mulighed for håndhævelse af reglerne om

bopælspligt og

- nye og ændrede bundfradrag og indberetning af deleøkonomiske indtægter.

Dele- og platformsøkonomi er et område i hastig udvikling, og antallet af digitale platforme i

dele- og plaformsøkonomien er i Danmark vokset fra ca. 10 i 2014 til over 140 i starten af

2017. Deleøkonomien åbner nye muligheder for vækst og innovation, hvor borgere deler deres

aktiver med og køber tjenesteydelser af hinanden.

Deleøkonomiske aktiviteter kan være med til bl.a. at sikre en samfundsøkonomisk bedre udnyt-

telse af husholdningens aktiver. Deleøkonomien giver borgerne større valgfrihed og nye mulig-

heder for at supplere deres indtægt, eksempelvis ved at leje deres bolig ud under rejser og

ferieophold. Samtidig skabes der større konkurrence til gavn for brugerne, som får lavere priser

og et bredere udvalg af produkter og serviceydelser til deres rådighed.

Med dette lovforslag indføres der klare regler i lov om sommerhuse og campering m.v. (som-

merhusloven) for borgerens udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål, både

hvis borgeren selv står for udlejningen, og hvis borgeren bruger en eller flere virksomheder til

at formidle udlejningen. Borgere, der selv udlejer deres fulde helårsbolig, må udleje boligen i

op til 30 dage pr. kalenderår, mens borgere, der udelukkende udlejer gennem en eller flere ud-

lejningsformidlere, som indberetter indtægterne ved udlejningsaktiviteten, må udleje boligen i

op til 70 dage pr. kalenderår. Kommunalbestyrelsen bemyndiges dog samtidig til at kunne

hæve grænsen på 70 dage til op til 100 dage pr. kalenderår.

I tilknytning hertil foreslås lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligregulerings-

loven) ændret, så udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål efter reglerne i

dette lovforslag ikke kræver kommunalbestyrelsens tilladelse.

Det vurderes, at de nye regler, hvorefter ejerens og brugerens ret til at udleje sin fulde helårsbo-

lig til ferie- og fritidsformål afgrænses af et loft for antallet af udlejningsdage, indebærer, at der

kan og i flere tilfælde vil være tale om en stramning i forhold til de nugældende regler i som-

merhusloven, efter hvilke det i hvert enkelt tilfælde og under inddragelse af flere forskellige

kriterier konkret skal vurderes, om en udlejning er erhvervsmæssig eller ej. Det er således Er-

hvervsministeriets vurdering, at der vil kunne være tilfælde, hvor en ejers eller brugers udlej-

ning af sin fulde helårsbolig i en periode, som er længere end foreskrevet i de foreslåede regler,

efter en samlet vurdering ikke vil blive betragtet som erhvervsmæssig efter de nugældende reg-

ler, mens den vil være ulovlig efter de nye foreslåede regler. Omvendt vil selv en meget kort

udlejning af en helårsbolig efter de gældende regler i helt ekstraordinære tilfælde kunne vurde-

res som erhvervsmæssig, mens den vil være lovlig efter de nye foreslåede regler, som i disse

tilfælde derfor vil være lempeligere end gældende regler.

De foreslåede nye regler vil ligeledes i visse tilfælde indebære en stramning i forhold til de nu-

gældende regler i boligreguleringsloven. I de kommuner, som ikke følger boligreguleringslo-

vens kapitel VII, og hvor der derfor ikke er bopælspligt, gælder der i dag ingen tidsmæssige be-

grænsninger for, hvor lang tid en ejer eller bruger må udleje sin fulde helårsbolig til ferie- og

fritidsformål, f.eks. via en digital platform. Indførelsen af en tidsbegrænsning for udlejningen i

sommerhusloven, som også gælder i disse kommuner, er derfor en skærpelse af reglerne. I de

kommuner, som følger boligreguleringsloven, er udgangspunktet, at udlejning af egen helårs-

bolig til ferie- og fritidsformål kræver kommunalbestyrelsens samtykke. Det er dog antaget i

praksis, at der uden samtykke kan ske udlejning i op til 6 uger, uden at dette vurderes at være i

strid med loven. Den foreslåede grænse for udlejning på 30 dage, jf. lovforslagets § 1, nr. 5,

som efter dette lovforslag træder i kraft den 1. januar 2021, vil derfor indebære en skærpelse i

forhold til den gældende praksis, hvorefter der som anført kan ske udlejning af helårsboligen

uden samtykke i op til ca. 6 uger.

Tilsynet med reglerne og disses overholdelse foreslås henlagt til erhvervsministeren, som for-

udsættes at delegere opgaven til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsministerens kan ved førelse af sit

tilsyn i et vist omfang bistås af kommunalbestyrelsen. Både erhvervsministeren og kommunal-

bestyrelsen bemyndiges i forbindelse hermed til at kunne indhente visse forbrugsoplysninger

og opsøge udvalgte husstande. Overtrædelse af de foreslåede regler belægges med bødestraf. I

situationer, hvor en ejer eller bruger erkender sig skyldig i overtrædelse af reglerne og erklærer

sig rede til at betale en bøde, kan denne pålægges af erhvervsministeren.

Lovforslaget indeholder herudover enkelte øvrige ændringer af sommerhusloven. Således fore-

slås det at ændre lovens titel, ligesom der foreslås rettet op på en hjemmelsmangel i forhold til

klageadgang over afgørelser truffet efter forskrifter (campingreglementet) udstedt efter lovens

§ 3 om indretning og benyttelse af campingpladser. Desuden foretages der enkelte konsekvens-

rettelser i sommerhusloven som følge af de foreslåede regler, mens den foreslåede ændring af

sommerhuslovens titel ligeledes nødvendiggør en ændring af byggeloven. Endelig foretages

der en ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som undtager en ejers eller

brugers udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål fra kravet om samtykke.

Ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 er der sket en ændring af ligningsloven, ejendomsvær-

diskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven, som

styrker incitamentet til at udleje egen helårsbolig gennem en tredjepart, der indberetter indtæg-

terne til indkomstregisteret. Lovændringen indebærer, at der er indført nye skatteregler, som

giver udlejer mulighed for at opnå et højere bundfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, hvis lejeindtægterne indberettes efter skatteindberetningslovens § 43. Herudover er

der ved lov nr. 1733 af 27. december 2018 vedtaget en ændring af lov om midlertidig regule-

ring af boligforholdene, som skærper reglerne om kontrol og sanktioner vedrørende bopæls-

pligt.

Samlet set skal dette være med til at sikre, at deleøkonomien bliver et velfungerende marked,

der kan være en drivkraft for vækst, innovation og nye job på ordentlige vilkår.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udlejning af egen helårsbolig til rekreative formål efter sommerhusloven

2.1.1. Gældende ret

Lov om sommerhuse og campering m.v. blev vedtaget i 1972 som optakt til Danmarks indtræ-

den i De Europæiske Fællesskaber (EF). Loven omfatter al fast ejendom, både helårsboliger og

ferie- og fritidsboliger, som udlejes til

rekreative formål,

og gælder uanset ejendommens zone-

status, det vil sige hvad enten der er tale om byzone, landzone eller sommerhusområde.

Man forventede, at der med optagelsen i fællesskabet ville følge et markant øget pres på det

danske ferieboligmarked og dermed også på de rekreative arealer. For at begrænse presset for

nye arealudlæg og byggeri til rekreative formål blev mulighederne for erhvervsmæssig feriebo-

ligudlejning væsentligt indskrænket med et krav om en særlig udlejningstilladelse.

Hovedformålet med sommerhusloven er således at hindre et øget pres på landets rekreative are-

aler, og at lov om erhvervelse af fast ejendom, som administreres af Justitsministeriet, ikke om-

gås. Sommerhuslovens regler om udlejning har derfor til stadighed været administreret restrik-

tivt for at sikre, at udlejning af fast ejendom til rekreative formål ikke bliver et erhverv for

ejerne.

Sommerhusloven har herudover også et boligforsyningsmæssigt sigte i form af at regulere ef-

terspørgslen på fast ejendom til rekreative formål. Lovens sigte er ikke begrænset til sommer-

huse og fritidsboliger i snæver forstand, men udstrækker sig også til at forhindre opkøb af hid-

tidige helårsboliger med erhvervsmæssig ferieboligudlejning for øje.

Lovens restriktive tilladelsesordning forhindrer i praksis både danske og udenlandske borgere

og selskaber i at opkøbe fast ejendom i Danmark med erhvervsmæssig udlejning til rekreative

formål for øje.

Det blev dog i lovens forarbejder forudsat, at der i visse særlige tilfælde kan meddeles tilla-

delse til erhvervsmæssig udlejning.

Udlejning af helårsboliger til rekreative formål reguleres i dag af sommerhuslovens § 1, stk. 1,

nr. 1, hvoraf det fremgår, at ejere og brugere af fast ejendom skal have tilladelse efter § 2 til er-

hvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år at udleje eller fremleje hus eller husrum på

ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes til helårsbeboelse. Er der derfor

tale om erhvervsmæssig eller langvarig udlejning til rekreative formål, stiller loven krav om en

tilladelse. Begrænsningen til erhvervsmæssig udlejning er foretaget for i almindelighed at fri-

tage ejeren af et enkelt eller to sommerhuse fra kravet om tilladelse efter loven. Begrænsningen

i langvarig udleje til rekreative formål for et længere tidsrum end 1 år er derimod uden praktisk

betydning i relation til udlejning af helårsboliger.

Det fremgår af bemærkningerne til sommerhusloven, jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg A,

spalte 1962, at bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, primært tager sigte på erhvervsmæssig udlej-

ning af hus eller husrum til sommerbeboelse, f.eks. udlejning efter etablering af sommerhusko-

lonier eller feriecentre o.l. Bestemmelsen omfatter dog også erhvervsmæssig udlejning til som-

merbeboelse, f.eks. efter opkøb af flere enkelte sommerhuse eller af bonde- og fiskerhuse eller

andre helårsboliger, ligesom bestemmelsen omfatter erhvervsmæssig udlejning af en del af en

ejendom.

Det fremgår ikke klart af loven, hvad der skal forstås ved ”erhvervsmæssig”. Af forarbejderne

(Folketingstidende 1971-72, tillæg A, spalte 1962) fremgår det dog, at en udlejning normalt må

betragtes som erhvervsmæssig (og dermed omfattet af kravet om tilladelse), hvis udlejningen

får ”en mere professionel karakter”. Det er således med ordet ”erhvervsmæssig” ikke tilsigtet,

at udlejningen skal være den pågældendes hovederhverv.

Som eksempel på en ikke-erhvervsmæssig udlejning nævnes i betænkningen til loven

(”Be-

tænkning o. lovf. vedr. sommerhuse og campering m.m.”, Folketingstidende 1971-72, tillæg B,

spalte 1806), at en husejer i en sommerferieby uden tilladelse efter loven vil kunne udleje sin

sædvanlige helårsbolig eller en del deraf til sommergæster, idet en sådan udleje kun i ganske

ekstraordinære situationer kan betegnes som ”erhvervsmæssig”.

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, administreres i dag efter delegation fra erhvervsministeren af

Erhvervsstyrelsen som er tillagt kompetence til at behandle ansøgninger om tilladelser efter lo-

ven. Erhvervsstyrelsen har imidlertid ikke behandlet ansøgninger vedrørende udlejning af hel-

årsboliger til rekreative formål.

Erhvervsstyrelsen er ligeledes efter delegation fra erhvervsministeren tilsynsmyndighed efter

loven, men har heller ikke behandlet nogen anmeldelser om udlejning af egen helårsbolig til

rekreative formål.

Den omstændighed, at der ikke er behandlet konkrete sager om udlejning af egen helårsbolig til

rekreative formål, betyder, at der ikke er etableret nogen praksis, som kan bidrage yderligere til

fortolkning og udmøntning af, hvad der mere præcist skal forstås ved ”erhvervsmæssig” udlej-

ning af egen helårsbolig til rekreative formål. Begrebet må derfor fortsat alene forstås i lyset af

de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen, som i hovedtræk er gennemgået ovenfor.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med etableringen af nye deleøkonomiplatforme er det i stigende omfang blevet attraktivt og

populært at udleje sin helårsbolig, f.eks. i forbindelse med ferie eller andre situationer, hvor

ejeren eller brugeren i et kortere tidsrum ikke selv anvender boligen. De gældende regler i og

praksis efter sommerhusloven giver dog ikke noget klart svar på, hvor meget det er muligt at

udleje egen helårsbolig uden tilladelse efter sommerhusloven, jf. ovenfor afsnit 2.1.1.

For at skabe klarhed over i hvor lang tid, en ejer eller en bruger må udleje egen fulde helårsbo-

lig til ferie- og fritidsformål, foreslås der nu indført klare grænser for denne udlejning.

Det foreslås i den forbindelse, at udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål

fremadrettet reguleres i en selvstændig bestemmelse og ikke længere af sommerhuslovens § 1,

stk. 1, nr. 1.

Anvendelse af betegnelsen ”ferie- og fritidsformål” i stedet for ”rekreative formål”

er alene udtryk for en sproglig opdatering og udtrykker ikke nogen indholdsmæssig forskel i de

to betegnelser.

Grænserne for udlejning gøres efter en overgangsperiode afhængig af den indberetningsform,

som ejeren eller brugeren vælger i forhold til skattemyndighederne, det vil sige om ejeren eller

brugeren selv angiver den opnåede udlejningsindtægt, eller om en virksomhed formidler udlej-

ningen via en digital platform og i den forbindelse automatisk indberetter udlejningsindtæg-

terne efter skatteindberetningslovens § 43 til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et ind-

komstregister (indkomstregisterloven).

Ejere eller brugere, der selv udlejer deres fulde helårsbolig, må efter forslagets § 1, nr. 4, udleje

boligen i op til 70 dage pr. kalenderår til ferie-og fritidsformål. Dette gælder, uanset om ejeren

eller brugeren selv formidler udlejningen og dermed selv indberetter udlejningsindtægterne, el-

ler om en virksomhed formidler udlejningen og indberetter udlejningsindtægterne. Denne ord-

ning gælder efter lovforslagets § 5, stk. 1 og 3, i en overgangsperiode fra lovforslagets ikraft-

træden og indtil den 1. januar 2021, hvor lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, træder i kraft. Efter be-

stemmelsen i den foreslåede § 5, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5, må ejere og brugere, der selv

udlejer deres fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål, udleje den i op til 30 dage pr. kalen-

derår, mens ejere eller brugere, der udelukkende udlejer gennem en eller flere udlejningsfor-

midlere, som indberetter udlejningsindtægterne, må udleje boligen til ferie- og fritidsformål i

op til 70 dage pr. kalenderår. Dette indebærer, at i tilfælde, hvor en ejer eller en bruger både

formidler udlejningen selv og samtidig udlejer gennem en eller flere udlejningsformidlere, der

indberetter den fulde lejeindtægt til indkomstregisteret, må denne ejer eller bruger kun udleje i

30 dage på et kalenderår.

Det er forventningen, at den digitale indberetningsløsning, som virksomhederne skal anvende

til at foretage automatisk indberetning af udlejningsindtægterne, er færdigudviklet pr. 1. januar

2021. Samtidig hermed træder skatteindberetningslovens § 43 i kraft, således at den herefter

også omfatter udlejning af helårsboliger, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1727 af 27. december 2018 om

ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatte-

loven og skatteindberetningsloven.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen bemyndiges til at kunne hæve grænsen for udlejning af

en ejers eller en brugers fulde helårsbolig på 70 dage til op til 100 dage pr. kalenderår. Hvis der

fastsættes et sådant højere loft, skal kommunalbestyrelsen meddele dette til erhvervsministeren.

Kommunalbestyrelsen kan med virkning for det kommende kalenderår beslutte at sætte en tid-

ligere besluttet forhøjelse af grænsen ned igen, hvis forudsætningerne for den tidligere beslut-

ning har ændret sig.

Kommunalbestyrelsens beslutninger bør træffes i tilstrækkelig god tid til, at ejere og brugere

kan nå at indrette sig på de nye grænser. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutnin-

gerne på kommunens hjemmeside. Den til enhver tid gældende grænse skal altid fremgå af

hjemmesiden.

Det har været overvejet, at indføre en mulighed for kommunalbestyrelsen til at fastsætte diffe-

rentierede højere lofter forskellige steder i kommunen, hvilket kunne være relevant for kom-

muner med både by, landsbyer og landdistrikter. For imidlertid at sikre en gennemsigtig og

ensartet regelfastsættelse for borgerne og en administrerbar ordning for myndighederne, fore-

slås der alene en ordning, hvor kommunalbestyrelsen for den samlede kommune kan fastsætte

en højere grænse end de 70 dage, jf. ovenfor.

Muligheden for udlejning, som kan bestå i udlejning for en enkelt dag eller for flere enkeltstå-

ende eller sammenhængende dage, af den fulde helårsbolig tilkommer ejeren (den, der har

ejendoms- og dispositionsretten over den faste ejendom) eller brugeren (lejer, fremlejer eller

andelshaver), som lovligt og faktisk anvender den pågældende ejer-, leje- eller andelsbolig som

sin helårsbolig.

Det tilladte antal dage pr. kalenderår for udlejning knytter sig til boligen, det vil sige ikke til

husstandens enkelte beboere. Ægtefæller, samlevende eller bofæller har dermed ikke mulighed

for at udleje i større omfang, end hvis der var tale om en enkelt beboer.

Hvis der i løbet af et kalenderår imidlertid sker en fuldstændig udskiftning af boligens beboere,

f.eks. i forbindelse med salg, genudlejning eller fremleje, foreslås der at gælde den modifika-

tion af det ovennævnte udgangspunkt, at de nye beboeres mulighed for udlejning ikke begræn-

ses af de tidligere beboeres udlejning i samme år. Det vil sige, at de nye beboere kan udleje

hele boligen i samme omfang, som hvis boligen ikke havde været udlejet. Det er dog en forud-

sætning for denne ret til udlejning til ferie- og fritidsformål, at de nye beboere lovligt og faktisk

anvender boligen til helårsbeboelse.

Hvornår en bolig kan betragtes som en ejer eller brugers egen helårsbolig, afgøres ud fra en

samlet vurdering. En persons bopælsregistrering i CPR kan indgå i denne vurdering som et ud

af flere momenter.

Man er som borger bopælsregistreret i CPR på den adresse, hvor man faktisk bor eller opholder

sig. I tilfælde, hvor en borger anvender flere boliger her i landet, bopælsregistreres den pågæl-

dende i CPR i den af boligerne, hvor vedkommende efter en samlet vurdering må siges at have

mest tilknytning til. Man kan således kun have fast helårsbolig i én bolig.

Det indgår også som et moment i vurderingen af, om der er tale om borgerens egen helårsbolig,

hvorvidt borgeren rent faktisk opholder sig i boligen.

Derudover skal anvendelsen af boligen som helårsbolig være lovlig i henhold til lovgivningen i

øvrigt, herunder f.eks. plangrundlaget, planloven og boligreguleringsloven.

De helårsboliger, som er omfattet af bestemmelsen, er som udgangspunkt ejer-, leje og andels-

boliger. Fritidsboliger og sommerhuse, der anvendes som helårsbolig efter reglerne i kapitel 7

og 8 i lov om planlægning (planloven), er ligeledes omfattet.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke udlejning af hele ejendomme, som ikke tjener til en ejers

eller brugers fulde helårsbolig, eller delvis udlejning af en ejendom (”husrum”), eksempelvis

udlejning af sommerhuse og andre fritidsboliger, som ikke anvendes som helårsboliger efter

reglerne i planlovens kapitel 7 og 8, boliger, som med kommunalbestyrelsens samtykke anven-

des som fritidsbolig efter boligreguleringslovens regler (flexboligtilladelser), pendlerboliger

(hvorved forstås en bolig, som ejeren eller brugeren kun bebor lejlighedsvist, f.eks. i hverdage i

forbindelse med varetagelse af job i anden by, uden at boligen tjener som ejerens eller

brugerens helårsbolig), tomme boliger, udlejning af dele af en ejendom, som tjener til en ejers

eller brugeres fulde helårsbolig.

Udlejning af andre beboelsesenheder, som efter en konkret vurdering vurderes at være en fast

ejendom i sommerhuslovens forstand, men som ikke tjener til ejerens eller brugers fulde hel-

årsbolig, er heller ikke omfattet af bestemmelsen.

Udlejning af sådanne ejendomme til ferie- og fritidsformål reguleres fortsat af sommerhuslo-

vens § 1, stk. 1, nr. 1.

De foreslåede grænser for udlejning af egen helårsbolig finder alene anvendelse på udlejning af

den fulde bolig. Uanset om man aflåser et eller enkelte rum under udlejningen, vil der gælde en

formodning for, at det fortsat er den fulde helårsbolig, der udlejes, og reglerne om 30/70/100

dage vil gælde.

Grænserne for, hvor længe en ejer eller en bruger må udleje sin egen fulde helårsbolig, kan ef-

ter omstændighederne påvirkes af om og i givet fald hvordan, der i øvrigt sker supplerende ud-

lejning af ”husrum” (værelser) i

samme ejendom. Således

vil udlejning af ”husrum”, som ikke

er formidlet af en virksomhed, som indberetter den fulde lejeindtægt, indebære, at hele boligen

maksimalt må udlejes i 30 dage pr. kalenderår. Formidles udlejningen af ”husrum” derimod af

en virksomhed, som indberetter den fulde lejeindtægt, påvirkes muligheden for at udleje den

fulde helårsbolig ikke.

Lovforslaget udvider ikke adgangen til udlejning til ferie- og fritidsformål i tilfælde, hvor an-

den offentlig- eller privatretlig regulering allerede begrænser mulighederne for at udleje egen

helårsbolig, f.eks. lejelovens § 26 om udlejerens samtykke til lejers udlejning af egen helårsbo-

lig. For almene boliger gælder tilsvarende, at adgangen til udlejning efter den foreslåede ord-

ning fortsat forudsætter udlejerens samtykke, jf. § 79 i lov om almen leje, samt at lejeren ved

udlejning ikke kan kræve en højere leje, end lejeren selv betaler for boligen, jf. § 66, stk. 2, i

lov om almen leje

Tilsynet med overholdelse af de nye regler om udlejning af egen fulde helårsbolig foreslås hen-

lagt til erhvervsministeren, som forudsættes at delegere tilsynsbeføjelsen til Erhvervsstyrelsen

Erhvervsministerens kan ved førelse af sit tilsyn i et vist omfang bistås af kommunalbestyrel-

sen. Se nedenfor afsnit 2.3.

2.2. Boligreguleringsloven

2.2.1. Gældende ret

Mulighederne for at anvende helårsboliger til ferie- og fritidsformål er i dag retligt begrænset

af bestemmelserne om bopælspligt i boligreguleringslovens kapitel VII. Efter disse bestemmel-

ser er det ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tilladt at anvende en helårsbolig til andet

end helårsbeboelse. De gældende regler om bopælspligt i boligreguleringsloven omfatter boli-

ger, der er eller har været benyttet til helårsbeboelse. Det vil i praksis sige, at bopælspligten op-

står, første gang boligen tilknyttes folkeregistret som helårsbolig.

Det overordnede formål med bestemmelserne er at give kommunalbestyrelsen mulighed for at

sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af boligmassen. De boligreguleringsmæssige hensyn, som

ligger til grund for reglerne, omfatter bl.a. muligheden for at modvirke, at boliger, der inden for

de seneste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, tages i brug til midlertidige formål, at for-

hindre spekulation i boligmarkedet, der forringer boligforsyningen, og at undgå ikke godkendt

erhvervsudøvelse i boligområdet. Reglerne giver kommunerne mulighed for at sikre, at den ek-

sisterende boligmasse ikke formindskes og samtidig udnyttes på en effektiv måde.

Bestemmelserne gælder for alle typer helårsboliger (ejer-, leje- og andelsboliger), som er belig-

gende i de pt. 78 kommuner, hvor boligreguleringsloven finder anvendelse.

Det fremgår på den baggrund af boligreguleringslovens § 50, stk. 1, at en bolig, der inden for

de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke

må tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at

boligen fortsat kan benyttes til helårsbeboelse.

Begrebet ”midlertidig benyttelse” omfatter bl.a. den situation, at boligen,

uden at helårsbeboe-

ren selv opholder sig i den, anvendes til kortvarige udlejninger som f.eks. til ferie- og fritidsfor-

mål. Den tidsmæssige afgrænsning for hvornår kommunalbestyrelsens samtykke skal indhen-

tes, fremgår ikke nærmere af bestemmelsen. I praksis antages det, at en helårsbolig uden kom-

munalbestyrelsens samtykke kan anvendes til kortvarige udlejninger til ferie- og fritidsformål i

sammenlagt op til 6 uger om året, uden at dette betragtes som en overtrædelse af reglerne.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en højere grænse for midlertidig benyttelse af helårsboli-

ger.

De gældende regler indebærer, at kortvarig udlejning af hele boligen til anden anvendelse en

helårsbeboelse falder inden for boligreguleringslovens § 50, stk. 1, og kræver derfor kommu-

nalbestyrelsens samtykke, såfremt den anden anvendelse strækker sig ud over sammenlagt 6

uger om året. En kortvarig udlejning af en del af en bolig, hvor udlejeren selv opholder sig i re-

sten af boligen, falder uden for bestemmelsen, og kræver derfor ikke kommunalbestyrelsens

tilladelse.

Ved privat udlejning kan ejeren give tilladelse til, at en lejer kan benytte lejemålet til andet end

helårsbeboelse, jf. lejelovens § 26, i det omfang anden lovgivning ikke er til hinder herfor. For

udlejning af helårslejeboliger til ferie- og fritidsformål betyder det, at sådan udlejning af såvel

hele boligen som en del af boligen, kræver ejerens samtykke til, at det lejede benyttes til andet

end helårsbeboelse. Inden for de gældende regler kan udlejning af hele eller en del af en helårs-

bolig med ejerens samtykke således ske i op til 6 uger uden at være i strid med boligregule-

ringslovens § 50, stk. 1.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i boligreguleringsloven, hvorefter udlejning efter

sommerhuslovens § 5 og § 5, jf. § 6, ikke kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter § 50,

stk. 1, i boligreguleringsloven. Med den foreslåede ændring af boligreguleringslovens § 50, stk.

1 sikres det, at ejere og brugere, som følger reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til

ferie- og fritidsformål efter dette lovforslag, ikke skal indhente kommunalbestyrelsens sam-

tykke efter boligreguleringsloven. Herefter reguleres udlejning af en ejers eller en brugers egen

fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål alene af reglerne i sommerhusloven og ikke af begge

regelsæt i kombination.

2.3. Tilsyn og kontrol

2.3.1. Gældende ret

Erhvervsstyrelsen fører efter delegation fra erhvervsministeren tilsyn med overholdelse af de

generelle regler i sommerhuslovens § 1 om erhvervsmæssig eller langvarig udlejning af hus el-

ler husrum til ferie- og fritidsformål i medfør af sommerhuslovens § 10 a, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i

bekendtgørelse nr. 187 af 6. marts 2018 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Er-

hvervsstyrelsen efter lov om planlægning, lov om sommerhuse og campering m.v. samt lov om

kolonihaver.

Erhvervsstyrelsens tilsyn baserer sig på indberetninger fra kommunalbestyrelserne, skattefor-

valtningen og Tinglysningsretten, som er forpligtet til at afgive indberetning til Erhvervsstyrel-

sen (ligeledes efter delegation fra erhvervsministeren), hvis de kommer til kundskab om virk-

somhed, der kan være omfattet af § 1, jf. sommerhuslovens § 11. Erhvervsstyrelsen fører her-

udover tilsyn med sommerhuslovens regler på baggrund af henvendelser fra borgere, herunder

naboer, og hvis styrelsen i øvrigt bliver opmærksom på relevante forhold af betydning for tilsy-

net.

Når Erhvervsstyrelsen modtager en indberetning eller en henvendelse eller i øvrigt bliver op-

mærksom på forhold af betydning for tilsynet, vurderer styrelsen i alle tilfælde konkret om og i

givet fald hvilken yderligere opfølgning og hvilke yderligere sagsbehandlingsskridt, der skal

foretages. For at få oplyst en sag, som f.eks. vedrører en mulig overtrædelse af sommerhuslo-

vens § 1, kan Erhvervsstyrelsen eksempelvis rette henvendelse til skatteforvaltningen for at

indhente oplysninger om eventuelle udlejningsindtægter opnået ved udlejning af den konkrete

ejendom. Styrelsen kan også rette henvendelse til relevante udlejningsbureauer, som på fore-

spørgsel kan bidrage, uden dog at være forpligtet til det, med oplysninger om omfanget af den

mulige udlejning og antallet af dage, som ejendommen har været ejerspærret, ligesom styrelsen

kan indhente og indsamle oplysninger fra internettet, aviser o.l. om udlejninger via udlejnings-

annoncer o.l. Styrelsen søger desuden sagerne oplyst gennem partshøringer.

Erhvervsstyrelsens behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger, er omfattet

af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af

27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-

nerel forordning om databeskyttelse) og lov om supplerende bestemmelser til forordning om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) samt forvaltningsloven og lov om

Erhvervsstyrelsens behandling af data, jf. nedenfor afsnit 2.3.2.1. og 2.3.2.2.

I tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsens oplysning af sagen har ført til, at der efter styrelsens vurde-

ring er sket en overtrædelse af reglerne, kan Erhvervsstyrelsen udstede påbud om lovliggørelse,

herunder ophør af ulovlig erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål,

og overdrage sager om overtrædelser af reglerne til politiet med henblik på idømmelse af bøder

og med henblik på udbyttekonfiskation.

Kommunerne fører tilsyn med overholdelse af boligreguleringsloven, som regulerer boligforsy-

ningen i de kommuner, som har valgt at følge kapitel VII i denne lov (pt. 78 kommuner).

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at lægge tilsynet med de nye regler om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie-

og fritidsformål hos erhvervsministeren, som forudsættes at delegere beføjelsen til Erhvervs-

styrelsen.

Det forudsættes, at et væsentligt element i Erhvervsstyrelsens tilsyn med de foreslåede regler i

lighed med de gældende regler i vidt omfang vil bero på behandling, herunder indsamling og

samkøring, af, oplysninger, bl.a. men ikke udelukkende fra forskellige registre.

Der findes flere registre m.v., der indeholder oplysninger, som kan være af væsentlig betydning

for førelse af Erhvervsstyrelsens tilsyn med de foreslåede regler. Som eksempler kan nævnes

indkomstregisteret, som indeholder oplysninger om de udlejningsindtægter og øvrige oplysnin-

ger vedrørende udlejning af helårsboliger til ferie- og fritidsformål, som måtte være indberettet

til registeret i den forbindelse, jf. § 43 i skatteindberetningsloven, Det Centrale Personregister

(CPR), som blandt andet indeholder oplysninger om, på hvilken adresse en person er bopælsre-

gistreret, Bygnings- og Boligregistret (BBR), som indeholder oplysninger om alle bygninger

og private boliger, Den Offentlige Informationsserver (OIS), som ligeledes indeholder en

række ejendomsoplysninger og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), som er et

landsdækkende register, der indeholder oplysninger om ejerforhold, matrikulære forhold, vur-

deringer og ejendomsskatter.

Adgang til og behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger fra disse registre

muliggør tilvejebringelsen af et oplysningsgrundlag til brug for tilsynsopgaven, herunder til

brug for vurderingen af, om en udlejning af en bolig sker i strid med reglerne i dette lovforslag.

Således vil det f.eks. fremgå af indkomstregisteret, om og eventuelt i hvilket omfang, der er fo-

retaget indberetninger om udlejningsindtægter ved udlejning af helårsboliger til ferie- og fri-

tidsformål. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne foretage stikprøvekontroller af indtje-

ninger over en vis grænse. Indtjeninger over en vis grænse kan indikere, at det fastsatte antal

dage for udlejning, afhængig af indberetningsformen (30/70/100 dage), kan være overskredet.

Oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) kan anvendes som et element i vurderingen

af, om den bolig, som udlejes, tjener som helårsbolig for udlejer, ligesom f.eks. oplysninger fra

Bygnings- og Boligregisteret (BBR), Den Offentlige Informationsserver (OIS) og Det Fælles-

kommunale Ejendomsstamregister kan bidrage til at tilvejebringe et grundlag for f.eks. at

kunne vurdere, om den bolig, der udlejes, er en beboelsesejendom.

Det forudsættes herudover, at det vil være af væsentlig betydning for Erhvervsstyrelsen at få

adgang til de oplysninger om lejeindtægter ved udleje af helårsbolig, som borgerne selv har

indberettet til skattemyndighederne, ligesom det kan være nødvendigt for styrelsen, f.eks. at

undersøge lokalplangrundlaget for at afgøre, om boligen lovligt anvendes som borgerens egen

helårsbolig.

Det kan herudover ikke udelukkes, at der til brug for førelse af tilsynet kan være behov for ad-

gang til andre eller flere registre eller oplysninger end nævnt ovenfor, enten i en konkret til-

synssag, eller fordi der i fremtiden oprettes nye relevante registre e.l., eller at der bliver mulig-

hed for at tilgå nye relevante oplysninger m.v., som kan være af betydning for førelsen af tilsy-

net med reglerne efter sommerhusloven. I givet fald forudsættes det, at ministeren ligeledes

skal kunne tilgå og anvende disse registre og oplysninger m.v.

Det bemærkes, at udlejningsformidlers automatiske indberetning til indkomstregisteret først vil

kunne ske, når der den 1. januar 2021 foreligger en ny digital indberetningsløsning. Frem til

dette tidspunkt skal Erhvervsstyrelsens tilsyn basere sig på adgang til borgernes selvangivne

oplysninger om udlejningsindtægter, jf. skattekontrollovens § 2.

Som noget nyt får kommunalbestyrelsen mulighed for, men ikke pligt til, at bistå erhvervsmini-

steren med undersøgelser og tilvejebringelse af faktiske oplysninger m.v. til brug for ministe-

rens førelse af tilsynet. Kommunalbestyrelsen får med forslaget den samme kompetence til at

oplyse en sag, som tilkommer erhvervsministeren som tilsynsmyndighed. Det betyder, at kom-

munalbestyrelsen kan rette henvendelse til f.eks. skatteforvaltningen eller andre offentlige

myndigheder eller private for at anmode om oplysninger om konkrete personer og ejendomme,

ligesom kommunalbestyrelsen kan indhente og indsamle oplysninger fra internettet, aviser o.l.

om udlejninger via udlejningsannoncer o.l.

Kommunalbestyrelsens kompetence er i sit indhold begrænset til at vedrøre sagsoplysning. Det

betyder, at der ikke er tillagt kommunalbestyrelsen beføjelser til f.eks. at afgøre, om der i en

fuldt oplyst konkret sag skal foretages egentlige håndhævelsesskridt og i givet fald hvilke samt

at udføre disse. Beføjelsen hertil, herunder til at udstede påbud, tilkommer erhvervsministeren.

Kommunalbestyrelsen er i tilknytning hertil forpligtet til at anmelde sager, hvor kommunalbe-

styrelsens sagsoplysning har ført til en formodning om, at der er sket overtrædelse af reglerne

om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål, til erhvervsministeren, jf. for-

slaget til ny § 10, stk. 5, se de specielle bemærkninger til nr. 8.

Med forslaget bemyndiges erhvervsministeren (Erhvervsstyrelsen) og kommunalbestyrelsen

desuden til at kunnet indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs sam-

lede forbrug i en afgrænset periode på mindst 1 måned. Oplysninger om forbrugsmønstre og

særligt ændringer i disse kan i visse tilfælde anvendes som supplerende oplysninger i sager,

hvor der i øvrigt er omstændigheder, der taler for, at der sker udlejning i strid med reglerne.

Det foreslås desuden, at erhvervsministeren og kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at

opsøge udvalgte husstande. Et sådant opsøgende tilsynsbesøg kan efter omstændighederne be-

tyde, at erhvervsministeren eller kommunalbestyrelsen kan få yderligere oplysninger, som kan

være af betydning i en konkret sag, hvor det skal vurderes, om der sker udlejning i strid med

reglerne.

Adgangen for erhvervsministeren og kommunalbestyrelsens kontrolbesøg strækker sig alene

hen til husstandens dør. Erhvervsministeren og kommunalbestyrelsen må ikke som led i kon-

trolbesøget gå inden for i boligen.

Det er aftalt mellem aftaleparterne, at der nedsættes et samarbejdsudvalg, hvor erhvervsmini-

steren (Erhvervsstyrelsen) og kommunerne løbende kan drøfte aktuelle udfordringer relateret

til udlejningen til ferie- og fritidsformål omfattet af dette lovforslag og tilsynet med de foreslå-

ede regler, herunder koordinering af indsatsen.

Det forventes, at tilsynet med reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fri-

tidsformål vil blive evalueret i 2022, således at også en evaluering af den automatiske, digitale

indberetningsløsning, som forventes at foreligger den 1. januar 2021, kan indgå.

Endelig foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at kunne udstede administrative bø-

deforlæg for overtrædelse af reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fri-

tidsformål. En betingelse herfor er, at ejeren eller brugeren af helårsboligen erkender sig skyl-

dig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale bøden.

Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som

en dom. Det forudsættes ligeledes, at erhvervsministeren delegerer beføjelsen til at udstede ad-

ministrative bødeforlæg til Erhvervsstyrelsen.

På trods af adgangen til en række relevante oplysninger og muligheden for kontrolbesøg, som

beskrevet ovenfor, forventes det, at tilsynet med de foreslåede regler bliver vanskeliggjort af, at

det konkrete antal udlejningsdage ikke indberettes. Oplysninger om den konkrete ejendom, ud-

lejningsindtægter, forbrugsoplysninger mm. kan indikere en overtrædelse af de foreslåede reg-

ler.

I det omfang en ejer eller en bruger vedgår overtrædelsen, og vedgåelsen konkret findes under-

bygget af de foreliggende oplysninger, kan tilsynsopgaven føre til udstedelse af et administra-

tivt bødeforlæg, som kan virke adfærdsregulerende.

Der kan imidlertid være tilfælde, både hvor ejer eller bruger ikke vedgår sig overtrædelsen, og

hvor det bliver vanskeligt med den fornødne påkrævede klarhed at afgøre, om der er sket en

overtrædelse eller ej. Sådanne sager kan ikke føre til udstedelse af administrative bødeforlæg,

ligesom de ikke på et ufuldstændigt grundlag kan overdrages til anklagemyndigheden.

I de tilfælde, hvor ejer eller bruger ikke vedgår sig overtrædelsen, men hvor tilsynsmyndighe-

den i øvrigt med den fornødne klarhed kan dokumentere, at der er sket en overtrædelse af reg-

lerne, skal forholdet overdrages til anklagemyndigheden. Det forudsættes i den forbindelse, at

det er en forudsætning for overdragelse af sager til anklagemyndigheden, at sagerne er tilstræk-

keligt oplyst.

2.3.2.1. Forholdet til reglerne om persondatabeskyttelse

De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen behandler, herunder indsamler og samkører, i forbin-

delse med førelse af tilsyn med de nugældende regler i sommerhusloven, er ofte personoplys-

ninger, som er omfattet af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) og lov om supplerende be-

stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Det

betyder, at behandlingen, herunder indsamlingen og samkøringen af oplysningerne skal ske i

overensstemmelse med disse regler. Det samme vil gøre sig gældende for så vidt angår Er-

hvervsstyrelsens behandling af oplysninger i forbindelse med tilsynet med de foreslåede regler,

hvor det forventes, at det i endnu højere grad end efter de nugældende regler vil være person-

oplysninger, som vil blive behandlet.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1, finder forordningen anvendelse på be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databe-

handling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive

indeholdt i et register. Ved behandling af personoplysninger forstås ifølge forordningens artikel

4, nr. 2, enhver aktivitet eller række af aktiviteter

–

med eller uden brug af automatisk behand-

ling

–

som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for,

f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller æn-

dring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden

form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgø-

relse.

Samkøring af personoplysninger er en særlig form for behandling og er en fællesbetegnelse for

forskellige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af oplysninger, som kommer fra

forskellige registre og andre kilder.

Databeskyttelsesforordningens kapitel II indeholder principper for behandling af personoplys-

ninger.

I forordningens artikel 5 er der fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle

behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forordningen. Bestemmelsen fastsætter så-

ledes, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i for-

hold til den registrerede. Det fastsættes endvidere, at personoplysninger skal indsamles til ud-

trykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforene-

lig med disse formål (»formålsbestemthed«). Personoplysninger skal også være tilstrækkelige,

relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles

(»dataminimering«).

Endvidere gælder, at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og

der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold

til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastlægges

tillige i artikel 5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt

at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,

hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«). Endelig skal

personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende

personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod

hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller or-

ganisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser for, hvornår be-

handling af oplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig,

hvis mindst en af betingelserne i litra a-f er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig for

at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, eller som er nød-

vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e.

Det fremgår i den forbindelse af præambelbetragtning nr. 45, at hvis behandling foretages i

overensstemmelse med en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis be-

handling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i EU-retten eller med-

lemsstaternes nationale ret. Der henvises nærmere til side 129-130 i Justitsministeriets nr.

1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.

2.3.2.2. Erhvervsstyrelsens anvendelse af oplysninger til brug for førelse af tilsynet

Som anført ovenfor i afsnit 2.3.2. er det tanken, at Erhvervsstyrelsen også til brug for førelse af

tilsynet med de foreslåede regler om udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål

skal behandle, herunder indsamle og samkøre, forskellige relevante oplysninger. De oplysnin-

ger, som styrelsen forventes at ville behandle, er bl.a. oplysninger fra indkomstregisteret, Det

Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR), Den Offentlige Informati-

onsserver (OIS), Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), de oplysninger om leje-

indtægt ved udleje af helårsbolig, som er indberettet til skattemyndighederne og eventuelt øv-

rige relevante oplysninger.

Erhvervsstyrelsens adgang til at behandle, herunder indsamle og samkøre, disse oplysninger og

betingelserne for behandling er reguleret af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven, jf. ovenfor i afsnit 2.3.2.1., samt af lov om Erhvervsstyrelsens brug af data,

forvaltningsloven og de regler, som regulerer de enkelte registre (lov om et indkomstregister

(indkomstregisterloven), lov om Det Centrale Personregister, lov om bygnings- og boligregi-

strering (BBR-loven) og bekendtgørelse om videregivelse af data fra Bygnings- og Boligregi-

stret (BBR) og øvrige ejendomsdata (OIS-Bekendtgørelsen)).

Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data har til formål at sikre det retlige grundlag for, at

Erhvervsstyrelsen kan behandle, herunder indsamle og samkøre, data, når det er nødvendigt af

hensyn til udførelsen af styrelsens opgaver. De oplysninger, som styrelsen kan behandle, er op-

lysninger fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder samt øvrige oplys-

ninger, som styrelsen er besiddelse af, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af styrel-

sens kontrol- og tilsynsopgaver. Loven sikrer desuden, at Erhvervsstyrelsen kan få terminalad-

gang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller

erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. § 7 i indkomstregisterloven, når det er nød-

vendigt af hensyn til udførelsen af styrelsens opgaver.

Det fremgår flere steder i de almindelige bemærkninger til lov om Erhvervsstyrelsens behand-

ling af data, at loven i vidt omfang er tiltænkt anvendt som led i en styrkelse af mulighederne

for gennem en bedre og mere intelligent skattekontrol at bekæmpe virksomheders organiserede

svindel med moms og afgifter. Det må imidlertid udledes af bestemmelsernes ordlyd og de spe-

cielle bemærkninger hertil, at det ikke har været tanken at begrænse lovens anvendelsesområde

til kun at omfatte sådanne enkelte grupper og områder. Det har tværtimod været hensigten, at

loven skulle omfatte behandling, herunder indsamling og samkøring, af alle typer af oplysnin-

ger, som er nødvendige for udførelsen af Erhvervsstyrelsens opgaver, herunder således også

behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger til brug for styrelsens førelse af

tilsynet med de foreslåede regler om privatpersoners udlejning af egen fulde helårsbolig til fe-

rie- og fritidsformål.

Lov om Erhvervsstyrelsens brug af data sikrer desuden, at Erhvervsstyrelsen kan få terminalad-

gang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller er-

hvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. § 7 i indkomstregisterloven. Af denne bestem-

melse fremgår, at bl.a. statslige myndigheder kan få terminaladgang til indkomstregisteret, i det

omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang, hvilket således er

sikret Erhvervsstyrelsen ved bestemmelsen i § 1, stk. 3, i lov om Erhvervsstyrelsen brug af

data.

Adgangen til videregivelse af oplysninger fra CPR-registeret og Erhvervsstyrelsens adgang til

at indhente oplysninger fra registeret til brug for Erhvervsstyrelsens tilsynsførelse er reguleret

af CPR-lovens kapitel 8. Det fremgår i den forbindelse af lovens

§ 32, at ”[n]år

en offentlig

myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente op-

lysningerne i CPR”.

Oplysningerne i BBR-registeret, OIS og ESR er i overvejende grad offentligt tilgængelige.

Erhvervsstyrelsens behandling, herunder indhentelse og samkøring, af oplysningerne fra de

nævnte registre, skal, hvad enten de er offentligt tilgængelige eller ikke-offentligt tilgængelige,

ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og -loven.

Erhvervsstyrelsens adgang til andre personoplysninger end nævnt ovenfor, som en anden for-

valtningsmyndighed er i besiddelse af, reguleres af databeskyttelsesforordningen og -loven og

af lov om Erhvervsstyrelsens brug af data. Erhvervsstyrelsen har på forespørgsel adgang til at

behandle, herunder indhente og få videregivet, oplysninger i overensstemmelse hermed. Det

følger i den forbindelse af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvaltningsmyn-

dighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal denne myndighed på begæring af en an-

den forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighe-

dens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Styrelsens adgang til at indhente oplysninger fra andre end forvaltningsmyndigheder kan være

begrænset af regler, som helt forhindrer eller begrænser disses muligheder for udlevering af op-

lysninger.

Med henblik på førelse af et effektivt tilsyn som muligt er det tanken, at Erhvervsstyrelsen, når

det vurderes nødvendigt, skal kunne samkøre de indhentede oplysninger. Denne behandling

skal ligeledes ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og -loven.

Kravet om formålsbestemthed i databeskyttelsesforordningens artikel 5 indebærer, at en oplys-

ning, som lovligt er indsamlet i én sammenhæng, kun efter en konkret vurdering og kun, hvis

det er forenelige formål, må behandles i en anden sammenhæng, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 4, 2. led, litra a-e, og § 5, stk. 2, i databeskyttelsesloven. Det vurderes, at de

oplysninger, som Erhvervsstyrelsen anvender til brug for sit tilsyn, som udgangspunkt opfylder

dette krav. Der kan dog være tilfælde, hvor kravet ikke vil være opfyldt. Det er derfor tanken,

at bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data ændres, således at den også omfat-

ter de oplysninger, som styrelsen skal anvende til brug for førelse af tilsynet med de foreslåede

regler om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål.

Det forudsættes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen tilrettelægger tilsynsarbejdet på en sådan måde,

at der ikke behandles oplysninger om flere personer, end hvad der er påkrævet for tilsynets fø-

relse, og at oplysningerne samtidig behandles af så få medarbejdere som muligt.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Lovforslaget vurderes samlet set at have positive regionale konsekvenser, herunder for landdi-

strikterne på grund af en øget turisme som konsekvens af de nye regler i dette lovforslag. Tu-

risme er et væsentligt erhverv, særligt i landdistrikterne.

Den foreslåede regulering vil skabe klarhed over reglerne for udlejning af helårsboliger til fe-

rie- og fritidsformål. Denne klarhed over reglerne vurderes samlet set at øge borgernes op-

mærksomhed og tryghed i forhold til at anvende deleøkonomiske platforme, særligt de portaler,

som er bredt kendt og har et stærkt koncept. Dette forventes samlet set og på sigt, særligt efter

den 1. januar 2021, at øge den samlede udlejning af egen helårsbolig, særligt med effekt andre

steder end i de større byer. Dette medfører, at boligerne i stedet for at stå tomme i ejer og bru-

gers fravær vil huse turister. Borgernes øgede anvendelse af deleøkonomiske platforme forven-

tes således at ville øge det samlede omfang af udlejning til turister, også selvom der i visse til-

fælde er tale om en stramning af de eksisterende regler i boligreguleringsloven.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Erhvervsministeren skal føre tilsyn med borgeres overholdelse af udlejningsgrænserne.

Der vil i forbindelse med førelsen af tilsynet være administrative og it-relaterede omstillings-

og driftskonsekvenser for tilsynsmyndigheden, idet der skal etableres et it-modul til at indhente

og behandle oplysninger til brug for tilsynet.

Det vurderes, at tilsynsopgaven kan afholdes inden for en ramme af 5 millioner kr.

Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt der skal gælde en højere grænse for udlejning

end udgangspunktet på 70 dage, ligger inden for det kommunale råderum og har derfor ingen

selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne.

Erhvervsstyrelsen skal administrere en anmeldeordning for de kommuner, der vælger at sætte

loftet højere end 70 dage. Dette vurderes at ligge inden for det statslige udgiftsloft.

I forbindelse med erhvervsministerens førelse af tilsynet med de foreslåede regler forventes der

at ske overdragelse af højst 5 forhold årligt til anklagemyndigheden, blandt andet fordi den en-

kelte sag vil være forholdsmæssigt ressourcekrævende at oplyse i det fornødne klare omfang

for tilsynsmyndigheden.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Reguleringen af deleøkonomien skal sikre, at deleøkonomien bliver et velfungerende marked,

der kan være drivkraft for vækst, innovation og nye job på ordentlige vilkår.

Samlet set forventes reglerne at skabe klarhed over, i hvilket omfang udlejning af egen fulde

helårsboliger til ferie- og fritidsformål er lovligt, hvilket vurderes at fremme brugen af digitale

platforme for udlejning af helårsboliger til ferie- og fritidsformål. Den øgede brug af digitale

platforme til udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål, særligt efter den 1. januar

2021, hvor den automatiske indberetningsløsning forventes at foreligge, forventes at indebære

øget udlejning til turister og dermed vækst i turismeerhvervet.

Forslaget har ingen relevans i forhold til digitaliseringsparat lovgivning. Forslaget vurderes

desuden ikke at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale

teknologier og forretningsmodeller, hvorfor principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke

vurderes relevante

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser.

7. Miljømæssige konsekvenser

Der kan være et forøget forbrug af vand, el og varme, i det omfang den udlejede helårsbolig el-

lers ville have stået tom under ejers eller brugers bortrejse. Lovforslaget vurderes samlet set

ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. januar til den 5. februar 2019 været i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative konsekvenser/

konsekven- Merudgifter

ser/

mindreud-

gifter

Ingen

5 millioner kr. for staten

Etablering af it-modul til at indhente og be-

handle oplysninger til brug for tilsynet

Ingen

Økonomiske konsekvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- Øget brug

vet

af digitale

platforme

Administrative konsekvenser for erhvervs- Ingen

livet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regulering

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

/Går videre end minimumskrav i EU-regu-

lering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at ændre lovens titel fra lov om sommerhuse og campering m.v. til

”lov om

udlej-

ning af fast ejendom til ferie- og fritidsophold og campering m.v.

Sommerhusloven har siden vedtagelsen i 1972 generelt reguleret udlejning af al fast ejendom

(”hus

og husrum”)

til rekreative formål og campering og ikke kun sommerhuse og campering.

Udlejning af fast ejendom til andet end rekreative formål reguleres ikke af denne lov. Loven

omfatter såvel sommerhuse og fritidsboliger i mere traditionel forstand, som andre ejendomme,

der anvendes til udlejning til rekreative formål.

Med den foreslåede ændring gives der loven en mere dækkende titel i forhold til sit reelle ind-

hold.

Anvendelsen af betegnelsen ”ferie- og fritidsformål” i stedet for ”rekreative formål” i lo-

vens titel er alene udtryk for en sproglig opdatering og udtrykker ikke nogen indholdsmæssig

ændring eller forskel i lovens anvendelsesområde. Se nærmere herom nedenfor til nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at ejere og brugere af fast ejendom ikke

uden tilladelse erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år må udleje eller fremleje

hus eller husrum på ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes til helårsbe-

boelse.

Bestemmelsen indebærer, at en ejer eller en bruger, som ønsker at udleje sin ejendom eller hus-

rum på sin ejendom, skal indhente en tilladelse hertil, hvis udlejningen sker i en periode på

mere end 1 år, eller hvis udlejningen er erhvervsmæssig. Det fremgår ikke klart af loven, hvad

der skal forstås ved ”erhvervsmæssig”. Af forarbejderne (Folketingstidende

1971-72, tillæg A,

spalte 1962) fremgår det dog, at en udlejning normalt må betragtes som erhvervsmæssig (og

dermed omfattet af kravet om tilladelse), hvis udlejningen får ”en mere professionel karakter”.

Det er således med ordet ”erhvervsmæssig” ikke tilsigtet, at udlejningen skal være

den pågæl-

dendes hovederhverv.

Den udlejning af hus eller husrum,

som reguleres i § 1, stk. 1, nr. 1, er udlejning til ”rekreative

formål”.

Det

følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg

A, spalte 1959, hvoraf det fremgår,

at ”[…] erhvervsmæssig udlejning til rekreative formål gø-

res afhængig af en særlig tilladelse”.

Af de specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, nr. 1 (spalte 1962) fremgår det desuden, at § 1, stk.

1, nr. 1, regulerer udlejning af hus eller husrum til

”sommerbeboelse”.

Der er ikke holdepunk-

ter for at antage, at der med anvendelsen af betegnelsen ”sommerbeboelse” er tilsigtet nogen

tidsmæssig afgrænsning, der fører til, at den alene skulle kunne regulere erhvervsmæssig eller

langvarig udlejning af hus eller husrum til rekreative formål i sommerperioder. Betegnelsen an-

tages alene at være et udtryk for, at udlejning til rekreative formål ofte, men ikke udelukkende,

vil finde sted i sommerperioden.

At bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, er begrænset til at regulere udlejning af hus eller husrum til

rekreative formål, t er i overensstemmelse med sommerhuslovens generelle anvendelsesom-

råde, som ligeledes er afgrænset til at vedrøre rekreative formål eller interesserer. Det fremgår

af lovens bemærkninger, jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg A, spalte 1958-59, at sommer-

huslovens tilblivelse skete som led i en gennemførelse af ”forskellige lovændringer til styrkelse

af samfundets indseende med arealanvendelsen, særligt i det åbne land og i områder af betyd-

ning for befolkningens rekreative interesser”. Dette er afspejlet i lovens enkelte kapitler. Kapi-

tel 1 regulerer som anført ovenfor den erhvervsmæssige udlejning af hus og husrum til rekrea-

tive formål samt campering,

mens kapitel 3 ”regulerer selskabers og foreningers adgang til at

erhverve fast ejendom til rekreativ anvendelse”, jf.

Folketingstidende 1971-72, tillæg A, spalte

1958. Sommerhuslovens nu ophævede kapitel 2 havde til formål at regulere udnyttelsen af are-

aler i udlagte sommerhusområder gennem udnyttelsespåbud.

Endelig indeholder kapitel 4 ”for-

skellige bestemmelser”, herunder fastlæggelse af tilsynsbeføjelser, straf, klage, delegation m.v.

Med dette lovforslag foreslås indsat en ny

§ 1, stk. 2,

som har til formål at undtage ejeres og

brugeres udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål fra den generelle regule-

ring af udlejning af hus eller husrum i § 1, stk. 1, nr. 1. Udlejning af egen fulde helårsbolig skal

i stedet reguleres af de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 5 og 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4

og 5.

Det betyder, at der ikke længere skal foretages en vurdering af, om udlejning af en ejers eller

brugers fulde helårsbolig kan betragtes som erhvervsmæssig og dermed omfattet af kravet om

tilladelse i sommerhuslovens § 1, stk. 1. Det samme gælder kravet om meddelelse af tilladelse

ved langvarig udlejning. Grænserne for, hvor længe en ejer eller bruger må udleje sin egen

fulde helårsbolig, reguleres fremadrettet af den foreslåede bestemmelse i § 5 og § 5, jf. § 6.

Ved

ejeren

forstås den person, som efter de almindelige formueretlige regler har ejendoms- og

dispositionsretten over den faste ejendom. I praksis vil det som oftest være den person, som

står registeret som ejer i Tingbogen. Ved

brugeren

forstås lejer, fremlejer eller andelshaver.

Sidestillet med ejer og bruger er medlemmer af disses husstand, som lovligt og faktisk anven-

der den pågældende ejer-, leje- eller andelsbolig som sin helårsbolig.

Hvornår en bolig kan betragtes som en ejers eller brugers helårsbolig, afgøres ud fra en samlet

vurdering af forskellige momenter, herunder ejerens eller brugerens faktiske ophold i boligen,

idet en ejer eller bruger kun kan have fast helårsbolig i én bolig, en persons bopælsregistrering

i CPR og boligens lovlige anvendelse som helårsbolig i henhold til lovgivningen i øvrigt m.v.

Ved helårsboliger forstås som udgangspunkt ejer-, leje og andelsboliger. Fritidsboliger og som-

merhuse, der anvendes som helårsbolig efter reglerne i kapitel 7 og 8 i lov om planlægning

(planloven), er ligeledes omfattet.

Ved

fulde

helårsbolig forstås som udgangspunkt udlejning af hele boligen, inklusive alle boli-

gens værelser. Efter omstændighederne kan det dog i konkrete tilfælde bero på et skøn, om der

er tale om udlejning af den fulde helårsbolig, som er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §

5 og § 5, jf. § 6, eller om der er tale om en udlejning af dele af en helårsbolig, som er reguleret

af § 1, stk. 1, nr. 1. Eksempelvis vil der gælde en formodning for, at der er tale om udlejning af

den fulde helårsbolig, hvis et eller enkelte rum under udlejningen er aflåst.

Betegnelsen ”ferie- og fritidsformål” er anvendt for at tydeliggøre

bestemmelsens indhold og

lovens generelle anvendelsesområde og er således ikke udtryk for, at loven regulerer andre ty-

per af udlejning end udlejning til ferie- og fritidsformål. Anvendelsen af

”ferie-

og fritidsfor-

mål” i stedet for ”rekreative formål” er

i øvrigt udtryk for en sproglig opdatering, idet de to be-

greber her skal forstås synonymt.

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, regulerer fortsat udlejning til ferie- og fritidsformål af hele

ejendomme, som ikke tjener til en ejers eller brugers fulde helårsbolig, eller delvis udlejning af

en ejendom (”husrum”).

Som eksempler kan nævnes udlejning af sommerhuse og andre fritids-

boliger, som ikke anvendes som helårsboliger efter reglerne i planlovens kapitel 7 og 8, boli-

ger, som med kommunalbestyrelsens samtykke anvendes som fritidsbolig efter boligregule-

ringslovens regler (flexboligtilladelser), pendlerboliger (hvorved forstås en bolig, som ejeren

eller brugeren kun bebor lejlighedsvist, f.eks. i hverdage i forbindelse med varetagelse af job i

anden by, uden at boligen tjener som ejerens eller brugerens helårsbolig), tomme boliger og ud-

lejning af dele af en ejendom, som tjener til en ejers eller brugeres fulde helårsbolig.

Herudover regulerer bestemmelsen fortsat også udlejning af andre beboelsesenheder, som efter

en konkret vurdering vurderes at være en fast ejendom i sommerhuslovens forstand, og som

ikke tjener til ejerens eller brugers fulde helårsbolig.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af henvisningen i

§ 1, stk. 4,

er en konsekvens af, at de gældende be-

stemmelser i § 1, stk. 2 og 3, bliver til stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

De foreslåede bestemmelser er nye.

Det foreslåede nye kapitel 2 har til formål at regulere ejeres og brugeres udlejning af egen fulde

helårsbolig til ferie- og fritidsformål.

Af den foreslåede

§ 5

fremgår det, at ejere eller brugere af fast ejendom, som tjener til ejerens

eller brugerens helårsbolig, må udleje den fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål i op til 70

dage pr. kalenderår.

Retten til at udleje den faste ejendom tilkommer

ejeren,

hvorved forstås den person, som efter

de almindelige formueretlige regler har ejendoms- og dispositionsretten over den faste ejen-

dom, i praksis ofte den registrerede ejer i Tingbogen, eller

brugeren,

hvorved forstås lejer,

fremlejer eller andelshaver. Sidestillet med ejer og bruger er medlemmer af disses husstand,

som lovligt og faktisk anvender den pågældende ejer-, leje- eller andelsbolig som sin helårsbo-

lig.

Genstanden for udlejning efter § 5 er den faste ejendom, som lovligt og faktisk tjener til ejerens

eller brugerens fulde

helårsbolig.

Hvornår en bolig kan betragtes som en ejers eller brugers helårsbolig, afgøres ud fra en samlet

vurdering af forskellige momenter, herunder ejerens eller brugerens faktiske ophold i boligen,

idet en ejer eller en bruger kun kan have fast helårsbolig i én bolig, en persons bopælsregistre-

ring i CPR og boligens lovlige anvendelse som helårsbolig i henhold til lovgivningen i øvrigt.

Ved

fulde

helårsbolig forstås som udgangspunkt udlejning af hele boligen, inklusive alle boli-

gens værelser. Efter omstændighederne kan det dog i konkrete tilfælde bero på et skøn, om der

er tale om udlejning af den fulde helårsbolig, som er omfattet af de foreslåede bestemmelser,

eller om der er tale om en udlejning af dele af en helårsbolig, som er reguleret af § 1, stk. 1, nr.

1. Eksempelvis vil der gælde en formodning for, at der er tale om udlejning af den fulde helårs-

bolig, hvis et eller enkelte rum under udlejningen er aflåst.