ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Miljøvurdering af Forslag til

landsplandirektiv for Baltic Pipe

Høring d. 15. februar til den 12. april 2019

Review ved COWI/JORL/ 11.01.2019

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Indhold

1.1 Indhold af forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.2 Vurdering af miljøpåvirkninger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Indledning og baggrund.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.1 Om forslag til landsplandirektiv

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Ikke-teknisk resumé

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

3.2 CO2-aftryk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

4. Områdespecifikke forhold

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

4.1 Gasledning.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.2 Udbygning af modtageterminal Nybro.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.3 Ny kompressorstation ved Everdrup

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5. Kumulative effekter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Overvågningstiltag.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7. Mangler

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8. Referencer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.4 Alternativer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2.5 Metode

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

3. Generelle forhold

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

3.1 Nationale planer og strategier

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

2.2 Afgrænsning af miljørapporten

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

2.3 Miljørapportens indhold

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Foto forside: Energinet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

1. Ikke-teknisk resumé

1.1 Indhold af forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe

Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe landanlæg giver mulighed for etable-

ring af ca. 210 km gastransmissionsledning fra Blåbjerg i Vestjylland over Jylland,

af ny kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune, udbygning af den

eksisterende modtageterminal Nybro i Varde Kommune, etablering af en række

ge arbejds- og oplagspladser.

Fyn og Sjælland til Faxe Bugt. Direktivet giver endvidere mulighed for etablering

linjeventilstationer langs gastransmissionsledningen samt etablering af midlertidi-

Baltic Pipe landanlæg bliver en integreret del af en ny europæisk gasforsynings-

korridor, der skal forbinde det danske naturgassystem med de norske gasfelter i

Nordsøen samt transmissionsnettet i Polen.

1.2 Vurdering af miljøpåvirkninger

Forslag til landsplandirektiv medfører ikke væsentlige påvirkninger af de statslige

mål og planer. Når principperne for placering og udformning af anlægget følges,

og de relevante afværgeforanstaltninger tages i brug ved anlæg af gastransmissi-

onsledningen, vil der kun være få væsentlige miljøpåvirkninger som følge af are-

miljøtemaer er gengivet nedenfor.

1.2.1

alreservationen udlagt i forslag til landsplandirektiv. Miljøpåvirkning af relevante

Forholdet til nationale planer og strategier

Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe vurderes ikke at være i konflikt med Re-

geringens Energiaftale af 29. juni 2018. Der forventes en begrænset stigning i det

nationale CO2-aftryk, mens hele projektet potentielt kan medføre et samlet fald i

CO2-udledning på mellem 1,1 og 2,2 mio. ton årligt. Forslag til landsplandirektiv

for Baltic Pipe vurderes desuden ikke at være i konflikt med hverken Landsplanre-

degørelse 2019, Regeringens udspil om vækst og udvikling i hele Danmark 2015

planer 2015 – 2021.

1.2.2

Forhold til anden planlægning og lovgivning

eller med initiativerne til opnåelse af målsætningerne i de statslige vandområde-

Arealreservationen til forslag til landsplandirektiv omfatter langt overvejende dyr-

for kommune- og lokalplanlagte arealer i byzone. Der kan først udstedes tilladelse

kede arealer i landzone, og gastransmissionsledningen kan ikke etableres inden

i henhold til miljøvurderingsloven (VVM-tilladelse), når Erhvervsministeren har ud-

stedt landsplandirektiv for projektet. Inden Baltic Pipe kan realiseres, skal der ind-

hentes de nødvendige tilladelser og dispensationer i medfør af anden lovgivning.

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

1.2.3

Restriktioner omkring gastransmissionsledningen, sikkerhedszoner og

risikoanlæg

Alle eksisterende erhvervs- og boligområder, samt boliger generelt, respekteres i

forhold til afstandskrav til gastransmissionsledningen, således at den eksisterende

anvendelse kan fortsætte. Alle endnu ikke udnyttede, men lokalplanlagte og/eller

anvendelse kan gennemføres omkring gastransmissionsledningen.

kommuneplanlagte arealer til byudvikling respekteres, således at den planlagte

Det eksisterende gasanlæg i Nybro er kategoriseret som en kolonne 3 – risikovirk-

somhed, og er omfattet af en risikozone med begrænsninger i arealanvendelsen.

Udbygningen vil medføre en marginal udvidelse af sikkerhedszonen. Kompres-

sorstationen ved Everdrup udføres i henhold til bekendtgørelse om sikkerheds-

bestemmelser for naturgasanlæg efter Lov om Arbejdsmiljø (nr. 414 af 8. juli 1988

med senere ændringer). Kompressorstationen er ikke kategoriseret som risikoan-

læg.

1.2.4

Landskab, visuelle forhold og påvirkning af fredskov

For så vidt angår gastransmissionsledningen, vurderes påvirkningen af landskab

og fredskov at være mindre, da der ikke vil være væsentlige synlige spor, og der

kun efterlades et smalt bælte uden beplantning. De 1500 – 3500 m2 store linje-

ventilstationer med lave anlæg, bliver som hovedregel omgivet af beplantning og

vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne.

En ny kompressorstation øst for Everdrup vil udgøre et nyt teknisk element i land-

skabet. Det vurderes, at landskabets overordnede karakter i driftsfasen bliver på-

begrænset af den afskærmende beplantning, og fordi indsigten til Tågeskov He-

stehave bevares.

Påvirkningen i driftsfasen som følge at udbygningen af modtagestation Nybro

vurderes at være mindre, da det foregår inde for eksisterende afgrænsning og kun

dele af anlægget vil være synlig.

1.2.5

virket i moderat omfang, da synligheden af de tekniske anlæg med tiden bliver

Beskyttet natur, særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og Natura 2000

Det vurderes, at Baltic Pipe landanlæg, med de relevante projekttilpasninger og

reducering af arbejdsbæltets bredde og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af an-

afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af tilpasning af linjeføring, underboringer,

lægsarbejdet, kan etableres inden for arealreservationen uden væsentlige perma-

IV-arter og for Natura 2000 områder.

1.2.6

Fredede områder

nente konsekvenser for naturindholdet i de beskyttede naturområder, for bilag

Arealreservationen for gastransmissionsledningen berører fire fredede områder.

Ved Stenderup Hage kan der forekomme en moderat til væsentlig påvirkning,

afhængig af endelig placering af gastransmissionsledningen, særligt hvis der sker

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

varige ændringer af kystskrænten. Påvirkningen af en fredet trærække ved Bram-

strup Gods vurderes at være mindre, da trærækken i forvejen er brudt. Påvirknin-

gen af fredet område ved Odense ådal vurderes at være mindre, da ådalen krydses

ikke af arealreservationen, og påvirkningen vurderes at være mindre.

1.2.7

Rekreative forhold

ved underboring og kun landbrugsarealer berøres. Trelleborgfredningen berøres

Ved Middelfart berøres en golfbane af anlægsarbejdet omkring gastransmissions-

ledningen. Påvirkningen vurderes at være moderat, da der stadig kan spilles på

halvdelen af golfbanen og påvirkningen under anlæg er relativ kortvarig. Ved Røn-

men ikke er udnyttet endnu. Påvirkningen vurderes at være ubetydelig.

ninge krydser arealreservationen et område, der i lokalplan er udlagt til golfbane,

Ved Houstrup Strand og Skrillinge Strand, berøres strandarealerne i anlægsfasen,

og påvirkningen af de rekreative interesser vurderes at være mindre til moderate.

Ved Faxe Bugt berøres strandarealet ikke. Ved stranden ved Stenderup Hage vur-

aktiviteter i perioder at være væsentlig pga. nærheden til Gl. Ålbo Camping.

deres påvirkningen i anlægsfasen, i form af støj og begrænsning af de rekreative

Arealreservationen krydser flere steder rekreative stier, som kan blive midlertidigt

påvirket i anlægsfasen men ikke i driftssituationen.

Ved ny kompressorstation ved Everdrup berøres et område, der er udlagt til natur-

og friluftsmæssig indsatsområde umiddelbart nord og øst for den nye station. An-

de fremtidige rekreative interesser i området i væsentligt omfang.

1.2.8

Befolkning og sundhed

læggets placering, med afskærmende beplantning, vurderes dog ikke at påvirke

Generne i form af støj, støv og lys i forbindelse med anlæg af gastransmissions-

ledningen vil generelt være af samme omfang som ved almindeligt bygge- og

anlægsarbejde. Arbejdet vil være kortvarigt og primært foregå i dagtimerne. På-

virkningen vurderes at være mindre.

Ved strandene vil anlægsarbejdet foregå over en længere perioder. Der vil foregå

nedramning og pilotering ved Houstrup Strand og Lillebælt, hvilket i perioder gi-

ver en øget støjpåvirkning, mens det foregår. Påvirkningen vurderes ikke at udgø-

re en risiko for befolkningens sundhed

Anlægsperioden for kompressorstationen ved Everdrup forventes at være ca. 2,5

være ca. 2-3 år. I driftsfasen vil kompressorstationen og modtageterminalen over-

holde vejledende støjgrænser.

1.2.9

Beskyttede diger, fredede fortidsminder og kulturarvsarealer

år, anlægsperioden for udbygningen af modtageterminalen Nybro forventes at

Der ligger mange beskyttede diger indenfor arealreservationen til gastransmissi-

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

onsledningen som kan blive midlertidigt berørt under anlæg af ledningen. I drifts-

fasen vil der ikke være nogen påvirkning af diger. Ingen fredede fortidsminder be-

muligt.

1.2.10

røres af anlægsarbejdet, og påvirkning af kulturarvsarealer søges reduceret mest

Råstofområder

Et begrænset antal råstofgraveområder/råstofinteresseområder vil blive berørt

indenfor arealreservationen til gastransmissionsledningen, og muligheden for

at udnytte råstofferne blive begrænsede som følge heraf. Dette vurderes dog at

være ubetydeligt i forhold til den samlede råstofressource i Danmark.

1.2.11

Lavbundsområder

Arealreservationen for gastransmissionsledningen berører en lang række lav-

bundsområder. Det indarbejdes i videst mulige omfang, at de tekniske anlæg

vandspejlsniveauer. Det vurderes at projektet kan gennemføres uden væsentlige

hindringer for gennemførelse af lavbundsprojekter.

ikke forhindrer, at udpegede lavbundsarealer kan genskabes til deres oprindelige

I og omkring arealreservationen ved kompressorstation Everdrup vil det ikke være

muligt at genskabe vådområder i deres fulde udstrækning.

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

2. Indledning og baggrund

2.1 Om forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv har til formål at tilvejebringe plangrundlaget for etab-

greret del af en ny europæisk gasforsyningskorridor, der skal forbinde det danske

naturgassystem med de norske gasfelter i Nordsøen samt transmissionsnettet i

en ekstra forsyningskilde.

lering af Baltic Pipe landanlæg i Danmark. Baltic Pipe landanlæg bliver en inte-

Polen. Baltic Pipe har til formål at give Danmark, Polen og andre lande i regionen

Baltic Pipe landanlæg omfatter:

■

Ca. 18 km ny gastransmissionsledningen fra Nordsøen ved Blåbjerg til eksiste-

rende modtageterminal Nybro ved Varde, med ny linjeventilstation i Blåbjerg

klitplantage og på modtageterminal Nybro.

■

Ca. 42 km ny gastransmissionsledningen fra den eksisterende kompressor-

linjeventilstationer ved Egtved, Skanderup og Sdr. Stenderup.

station Egtved sydvest om Kolding til Lillebælt ved Stenderup Hage, med nye

Ca. 78 km ny gastransmissionsledningen over Fyn fra Skrillinge Strand ved

Middelfart til Nordenhuse nord for Nyborg, med nye linjeventilstationer ved

hhv. Svenstrup, Gelsted, Skovhuse, Bellinge, Hjallese, Ullerslev og Nyborg.

■

Ca. 70 km ny gastransmissionsledningen fra Kongsmark ved Slagelse til Faxe

Bugt, med etablering af nye linjeventilstationer ved hhv. Kongsmark, Gimlinge,

Ladby, Everdrup (ved kompressorstationen) og Faxe

Etablering af ny kompressorstation ved Everdrup nær Næstved.

Udbygning af modtageterminal i Nybro ved Varde

lægsarbejdet

Etablering af midlertidige arbejds- og oplagspladser i forbindelse med an-

■

Forslag til landsplandirektivet udlægger en 500 m bred arealreservation inden for

hvilken, Baltic Pipe gastransmissionsledningen kan etableres. Inden for arealre-

servationen udlægges endvidere særskilte områder, hvor der kan etableres hen-

holdsvis linjeventilstationer og midlertidige arbejds- og oplagspladser. Når ga-

location zone) på 200 m på hver side af gastransmissionsledningen. Den 500 m

stransmissionsledningen er etableret, er den omfattet af en sikkerhedszone (class

brede arealreservation reduceres derfor til 200 m på hver side af gastransmis-

zonen, som ikke er en forbudszone, men en planlægningszone. Class location og

4.1.3, der omhandler restriktioner omkring gastransmissionsledningen.

Arealreservationerne er vist på kort i Figur 1.

Erhvervsstyrelsen

sionsledningen efter etableringen, så arealreservationen svarer til class location

afstandskrav omkring gastransmissionsledningen er nærmere beskrevet i afsnit

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Figur 1

Arealreservationer for Baltic Pipe landanlæg.

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Endelig udlægger forslag til landsplandirektivet ligeledes arealreservation til etab-

lering af kompressorstation ved Everdrup samt et afgrænset område inden for den

eksisterende modtageterminal Nybro til udbygning af modtageanlægget som føl-

ge af Baltic Pipe.

Når projektet er gennemført, vil de synlige tekniske elementer i landskabet være

en ny kompressorstation ved Everdrup, udbygningen af modtageterminal Nybro,

linjeventilstationerne samt markeringspæle på op til 1,2 meter i højden, som er

placeret langs med gastransmissionsledningen. Derudover vil synlige spor i land-

skabet udelukkende være der, hvor træer og beplantning er fjernet, da der ikke

ledningen.

umiddelbart kan genplantes inden for 2 meter på hver side af gastransmissions-

2.2 Afgrænsning af miljørapporten

Erhvervsstyrelsen har forud for udarbejdelse af denne miljøvurdering udarbejdet

Afgrænsningsrapporten har været i høring hos berørte myndigheder fra 24. sep-

konkrete bemærkninger til miljørapportens indhold.

en afgrænsningsrapport, der afgrænser de væsentligste emner i miljørapporten.

tember til 8. oktober 2018. Der indkom i alt elleve høringssvar, og de otte havde

Følgende ønsker til miljørapportens indhold er inddraget:

■

Planens betydning i forhold til Regeringens Energiaftale af 29. juni 2018.

Planens betydning for det nationale CO2-aftryk.

i et udpeget bevaringsværdigt landskab.

Krydsning af vandløb belyses på et overordnet niveau i miljørapporten, da

problemstillinger vedr. krydsning af enkeltvandløb relaterer sig til det konkre-

te projekt.

Planens betydning for hasselmus (bilag IV-art) belyses særskilt, da arten fore-

Redegørelse for den landskabelige indpasning af kompressorstation Everdrup

■

kommer indenfor arealreservationen, og da arten har en ugunstig bevarings-

bilag IV-arter belyses på et overordnet niveau.

status og er meget sårbar over for påvirkninger af dens levesteder. Øvrige

Følgende ønsker til rapportens indhold er ikke inddraget:

■

Betydningen af at flytte investeringen fra Baltic Pipe til vedvarende energi.

Alternativer til markering af gastransmissionsledningen med markeringspæle

indgår ikke, da markeringen er fastlagt ud fra tekniske og sikkerhedsmæssige

standarder.

■

Alternativt tracé over Lillebælt belyses ikke, men der redegøres kort for over-

vejede, men fravalgte krydsningsmuligheder.

En planlagt vej mellem Næstved og Fensmark nævnes ikke, da den ikke berø-

res af forslag til landsplandirektiv for gastransmissionsanlæggene.

Anlægsarbejdet for gastransmissionsledningen lige nord for det militære øvel-

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

ses- og skydeterræn ved Oksbøl koordineres med Forsvarsministeriet forud for

anlægsarbejdet.

2.3 Miljørapportens indhold

Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe landanlæg er miljøvurderet i henhold

til afsnit II i miljøvurderingsloven (LBK nr. 1225 af 25/10/2018). I henhold til loven

programmet kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

skal planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af planen eller

Miljørapportens indhold og omfang er fastlagt på baggrund af afgrænsningsrap-

porten og de indkomne høringssvar.

Det er valgt at opdele emnerne i generelle emner, der bedst belyses for det sam-

lede projekt, og arealspecifikke emner, der behandles områdevis.

2.4 Alternativer

2.4.1

Referencescenarie

Referencescenariet beskriver den nuværende miljøstatus og udgør reference-

grundlaget for miljøvurderingen. Udviklingen af referencescenariet i den situation,

hvor anlægsprojektet ikke kan/skal gennemføres, og hvor plangrundlaget derfor

ikke vil være nødvendige, og at nogle mulige samfundsøkonomiske fordele i form

ikke skal tilvejebringes vil hovedsageligt bestå i, at en række arealreservationer

af forsyningssikkerhed, bedre konkurrence, stabilisering af transportomkostninger

for gas, som kommer danske gaskunder til gode, vil udeblive. I forhold til miljø og

natur i øvrigt vil referencescenariet ikke blive påvirket, hvis plangrundlaget ikke

tilvejebringes.

2.4.2

Variant ved Gesten Skov

Nord for Gesten Skov undersøges en variant på omkring 2 km. Varianten muliggør

nedgravning af gastransmissionsledningen uden at Gesten Skov skal passeres.

2.4.3

Fravalgte alternativer

Linjeføringen til Baltic Pipe er i forbindelse med planlægningen i dialog med myn-

digheder og lodsejere blevet justeret med henblik på at tage størst muligt hensyn

til kendte arealinteresser. Der er i forberedelserne til Baltic Pipe i dialog med

kommuner og lodsejere ikke fundet mere egnede steder for gastransmissionsled-

er blevet fravalgt af forskellige årsager:

■

ningens placering end den foreslåede. Flere muligheder har været overvejet, men

Der har været undersøgt en placering af linjeventilstation Houstrup, som lå

inde i Natura 2000-område Blåbjerg Egekrat. Dette alternativ er blevet fra-

valgt, da det har været muligt at finde en placering umiddelbart udenfor Na-

tura 2000 området.

■

En sydligere krydsning af Lillebælt er fravalgt, da den ville berøre Natura

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

2000-området i Lillebælt.

■

En krydsning helt syd om Natura 2000-området i Lillebælt er fravalgt, da flere

lodsejere vil blive berørt, og det vil medføre at gastransmissionsledningen ville

blive direkte berørt.

blive 17 km længere. En nordligere krydsning er fravalgt, da Middelfart by ville

■

Ved linjeføringen syd om Kolding blev et nordligt alternativ fravalgt på bag-

blev et sydligt alternativ, der berørte værdifulde naturområder, fravalgt.

grund af interesse for fremtidig byudvikling. Mellem Stenderup og Sdr. Bjert

Syd om Tommerup og Brylle (Assens Kommune) indkom der i forbindelse med

■

1. offentlighedsfase et sydligere alternativ. Efter dialog med kommunen er

dette alternativ fravalgt og i stedet valgt en løsning, der går parallelt med

eksisterende gasledning, som minimerer konsekvenserne for byudviklingen.

■

Oprindelig linjeføring mellem Kolding og Lunderskov blev fravalgt pga. store

komplekse anlægsudfordringer ved krydsning af Esbjerg Motorvejen, Åkær

Ådal og jernbane.

■

Den oprindelige linjeføring nordøst for Svanemosen blev fravalgt pga. konflikt

med mulig linjeføring for midtjyske motorvej, hensyn til Natura 2000 området

og muligt naturgenopretningsprojekt for Svanemosen.

I den indledende fase har Energinet undersøgt elleve mulige løsninger for pla-

cering af kompressorstationen på Sjælland. Ud over det landskabelige er place-

ringen af kompressorstationen vurderet i forhold til omfang af boliger i området,

nærhed til større tekniske anlæg, mulighed for vejadgang, afstand til gasledning-

stracé og afstand til kyst. Da anlægget kræver en god elforsyning, har afstand til

elforsyning også haft betydning. Samlet set er det vurderet, at placeringen ved

er derfor fravalgt.

Sydmotorvejen (E47) nær Everdrup er den bedste placering. De øvrige placeringer

2.5 Metode

Miljøvurderingen har til formål at belyse de miljømæssige konsekvenser ved for-

udgøre en del af grundlaget for beslutningen om at udstede landsplandirektivet.

slag til landsplandirektiv for etablering af Baltic Pipe landanlæg og vil derigennem

Miljøvurderingen gennemføres som en kvalitativ vurdering af, hvorvidt og i hvilket

er identificeret i afgrænsningsrapporten for miljøvurderingen.

omfang der forventes at være væsentlige indvirkninger på de miljøfaktorer, som

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger,

som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse

vurderingsmetoder, og hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen

programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et an-

eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller

det trin i det pågældende forløb. I sagens natur vil miljøvurderingen derfor være

afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering

af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende mere detaljerede

planlægning.

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Miljørapporten belyser de miljømæssige konsekvenser, som forslag til landsplan-

direktiv for Baltic Pipe kan medføre. Detaljerne omkring det konkrete anlægs-

behandles som udgangspunkt ikke i denne rapport. Der er parallelt med udarbej-

sekvensrapport, der vurderer påvirkningen af det konkrete anlægsprojekt. På en-

projekt og de nødvendige afværgeforanstaltninger i både anlægs- og driftsfasen

delsen af landsplandirektivet og denne miljøvurdering udarbejdet en miljøkon-

kelte områder, har det været vurderet nødvendigt at inddrage relevant viden fra

eksempel på dette er, hvor arealreservationen for forslag til landsplandirektiv be-

rører Natura 2000 områder og forhold omkring bilag IV-arter.

miljøkonsekvensrapporten for så vidt angår planlagte afværgeforanstaltninger. Et

Nedenstående vurderingsmetode er anvendt til belysning af miljøpåvirkninger.

Terminologi

Væsentlig påvirkning

Påvirkningsgrad

Væsentlig påvirkning

Typiske effekter på miljøet

Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller

langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige,

og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt om-

fang. Der vil være behov for at iværksætte afværgeforanstaltnin-

ger for at reducere påvirkningen.

Moderat påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort om-

Ikke væsentlig

Mindre påvirkning

fang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker

med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og

måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader.

Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller

kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og

som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sand-

synlighed ikke medfører irreversible skader.

Ubetydelig påvirkning/ ingen Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede,

påvirkning

ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden

irreversible effekter. Eller der forekommer ingen påvirkning i for-

hold til status quo.

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

3. Generelle forhold

3.1 Nationale planer og strategier

I Regeringens Energiaftale af 29. juni 2018 er det aftalt, at der skal udarbejdes en

gasstrategi med fokus på, hvordan den danske gasinfrastruktur fortsat kan udnyt-

tes kommercielt, herunder i den grønne omstilling. Ligeledes er der en målsæt-

ning om en VE-andel på 55 % i 2030 og at mindst 90 % af fjernvarmeforbruget i

sionssamfund i 2050.

2030 er baseret på andre energiformer end kul, olie og gas på vej mod et lavemis-

Baltic Pipe landanlæg vil muliggøre en øget forsyning af naturgas til det danske

marked og bidrage til øget konkurrence på markedet. Ligeledes vil lavere betaling

for transport af gas alt andet lige gøre det billigere for husholdninger og erhverv

at anvende naturgas og andre gasser i den danske gasinfrastruktur. På den bag-

grund kan der forventes en mindre stigning i naturgasforbruget i Danmark som

følge af Baltic Pipe, og dette forventes at gøre det marginalt vanskeligere at opnå

energiaftalens overordnede målsætning om at nå en VE-andel på 55 % i 2030.

Dette skal dog holdes op imod, at det samtidig bliver billigere at anvende infra-

med målsætninger i Energiaftalen.

strukturen til grønne gasser jf. nedenfor. Baltic Pipe vurderes ikke at være i konflikt

Forslag til landsplandirektiv vurderes heller ikke at være i konflikt med initiativerne

Danmark, april 2018.

fremsat af Energi- Forsynings- og Klimaministeriet i sit udspil om energi til et grønt

Landsplanredegørelse 2019 redegør for de nye rammer for vækst og udvikling

i hele landet, som følger af den politiske aftale om Danmark i bedre balance fra

2016 og ændringer af planloven, som trådte i kraft hhv. den 15. juni 2017 og den

1. februar 2018. Af sikkerhedshensyn er der krav om begrænsninger i arealanven-

den såkaldte class location zone. Det skyldes, at gastransmissionsledningen skal

delsen indenfor en afstand af 200 m til gastransmissionsledningen svarende til

dimensioneres efter befolkningskoncentrationen i de berørte områder og at tek-

niske forhold kan være afgørende i forhold til placering af veje, vindmøller mv.

nær ved gastransmissionsledningen. Ny bebyggelse eller ændret anvendelse af

at Arbejdstilsynet eller Energistyrelsen kan stille særlige krav.

arealerne nær eksisterende transmissionsledninger kan i særlige tilfælde betyde,

I alt vil op til 84 km2 blive udlagt som class location zone omkring anlægget

svarende til omkring 2 promille af Danmarks samlede areal. I nærzonen omkring

gastransmissionsledningen vil der således være en reduceret mulighed for areal-

udvikling. Overordnet vurderes Baltic Pipe landanlæg ikke at være i konflikt med

Landsplanredegørelse 2019, da langt størstedelen af gastransmissionsledningen

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

anlægges i det åbne land.

Med samme argumentation, vurderes forslag til landsplandirektiv ikke at være

i væsentlig konflikt med Regeringens udspil om vækst og udvikling i hele Dan-

i udviklingspotentialet. Forslag til landsplandirektiv vurderes ikke i konflikt med

initiativerne i udspillet.

mark 2015, selv om der i nærzonen omkring anlægget vil være begrænsninger

3.2 CO2-aftryk

Baltic Pipe forventes at gøre gas mere konkurrencedygtigt over for konkurrerende

brændsler i særligt Polen og andre dele af Central og Østeuropa. Polen er en af

verdens ti største forbrugere af kul og har i disse år et stigende energiforbrug. I Po-

len vurderes det, at Baltic Pipe vil gøre naturgas relativt mere attraktivt end kul og

i dag en stor mængde kul og olie direkte i industri og til opvarmning i kedler med

ringe mulighed for rensning af røg. Både i forhold til CO2-udledning og udledning

olie med naturgas have en stor positiv effekt. For CO2 er effekten vurderet til en

del af naturgassen fra Norge bruges til at udskifte kul eller olie i Polen.

olie, der nu udgør en væsentlig byrde for det lokale og globale miljø. Polen bruger

af partikler, svovldioxid og andre former for luftforurening vil udskiftning af kul og

reduktion på mellem 1,1 og 2,2 mio. ton årlig CO2-udledning, hvis blot en mindre

Driften af Baltic Pipe, dvs. energiforbrug til drift samt en marginal metanemission

30.000 ton CO2 om året i 2022, primært som følge af elforbrug til kompressorer.

fra driften af anlægget, vil i Danmark øge udledningen med hvad der svarer til ca.

Derudover vil der være en indirekte effekt som følge af ændring i gasforbruget i

Danmark. Ud fra en rent økonomisk betragtning vil billigere gas forventeligt føre

til et relativt højere forbrug af gas. De forventede lavere tariffer for transport af gas

som følge af Baltic Pipe giver også et bedre økonomisk grundlag for transport af

gas til transport, og det vil dermed blive billigere at udskifte fossilt brændsel med

grøn gas. Resultatet er en lavere CO2-udledning. Den samlede effekt kan vanske-

ligt vurderes i tal, da effekterne går i begge retninger, og da der er store usikker-

forventes dog at være meget begrænset.

både fossile og grønne gasser. Eksempelvis vil det blive lidt billigere at bruge grøn

heder knyttet til begge typer effekter. Nettoeffekten på det nationale CO2-aftryk

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

4. Områdespecifikke forhold

4.1 Gasledning

Arealreservationen for etablering af ny gasledning fremgår af Figur 1, inkl. an-

givelse af placering af linjeventilstationer, eksisterende modtageterminal Nybro,

eksisterende kompressorstation Egtved, samt ny kompressorstation ved Everdrup.

Arealreservationen til den nye gasledning omfatter arealer i Varde, Vejle, Vejen,

Kolding, Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Sla-

gelse, Næstved og Faxe kommuner. Mellem modtageterminal Nybro, og kom-

pressorstation Egtved, anvendes en eksisterende gasledning, ligesom der under

Storebælt anvendes eksisterende gasledning mellem Nyborg linjeventilstation og

Kongsmark linjeventilstation.

Der skal i Jylland reserveres arealer til tre nye linjeventilstationer langs gastransmis-

linjeventilstationer på de eksisterende stationer Nybro og Egtved. På Fyn reserve-

res arealer til seks nye linjeventilstationer langs den nye gastransmissionsledning

sionsledningen ved hhv. Houstrup, Skanderup og Stenderup. Herudover etableres

ved hhv. Svenstrup, Gelsted, Skovhuse, Bellinge, Hjallese og Ullerslev. Herudover

reserveres areal til linjeventilstation på eksisterende stationsanlæg ved Nyborg.

På Sjælland skal reserveres arealer til etablering af tre nye linjeventilstationer ved

hhv. Gimlinge, Ladby og Faxe. Desuden etableres en linjeventilstation på det eksi-

ved Everdrup.

4.1.1

Status og eksisterende forhold

sterende stationsareal ved Kongsmark i Slagelse og på den ny kompressorstation

Arealreservationen er som udgangspunkt 500 m på hver side af en kommende

gasledning og omfatter helt overvejende dyrkede arealer i landzone. Kommune-

og lokalplanlagte arealer i byzone kan ikke indgå i arealreservationen. Gastrans-

missionsledningen placeres således uden for disse områder eller med en afstand

lagte anvendelse.

Der findes en lang række naturområder og vandløb indenfor arealreservationen,

som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det tilstræbes, at så få na-

turområder som muligt berøres af gastransmissionsledningen.

hertil så udnyttelsen af arealerne ikke begrænses i forhold til den allerede plan-

Herudover giver arealreservationen til gastransmissionsledningen mulighed for,

at gastransmissionsledningen kan krydse en række skovområder

herunder skove

med fredskovspligt, samt lavbundsområder. Arealreservationen til gastransmissi-

onsledningen rummer desuden Natura 2000-områder, disse er beskrevet senere

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

i dette afsnit.

Der findes desuden en række

rekreative arealer herunder strande ved Houstrup

Strand i Varde, ved Stenderup Hage i Kolding, Skrillinge Strand i Middelfart, og ved

og Rønninge i Kerteminde Kommune.

Faxe Bugt. Derudover rummer arealreservationen to

golfbaner ved hhv. Middelfart

arealer ved Odense Ådal, en trærække ved Bramstrup Gods i Faaborg-Midtfyn

Kommune og Bækkeskov Gods i Næstved Kommune. To kirkefredninger ved Skel-

lerup og Aunslev kirker samt

fredede stengærder

indenfor Hindemae

landskabs-

områder og kirkefredninger indenfor arealreservationen berøres ikke af gastrans-

missionsledningen.

Stenderup Hage i Kolding Kommune er omfattet af en

landskabsfredning,

ligesom

fredning

i Nyborg krydses af gastransmissionsledningen. Øvrige landskabsfredede

Der findes et stort antal fortidsminder

beskyttede diger samt et mindre antal

kulturarvsarealer indenfor arealreservationen.

Der vil være behov for at krydse såvel statslig som kommunal

infrastruktur

i form

af eksisterende og planlagte veje og jernbaner,

og der findes desuden enkelte

vindmølleområder

indenfor arealreservationen. Arealreservationen til gastrans-

kvenser for eksisterende og planlagte vindmølleområder.

4.1.2

Forholdet til anden planlægning og lovgivning

missionsledningen vil ikke hindre allerede planlagt infrastruktur eller få konse-

Landsplandirektiv for udviklingsområder

Forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen udpeger

udviklingsområder ved St. Elmue og Vindbyholt Roholte i Faxe Kommune, som

ligger indenfor arealreservationen for Baltic Pipe. Forslag til landsplandirektiv for

udviklingsområder indeholder bestemmelser om, at kommunen i den videre plan-

melse med realiseringen af Baltic Pipe-projektet.

Kommune- og lokalplanlagte arealer

lægning for området skal sikre, at udviklingen af området kan ske i overensstem-

Arealreservationen til forslag til landsplandirektiv omfatter langt overvejende dyr-

kede arealer i landzone. Få steder vil der være overlap med kommune- og lo-

gastransmissionsledningen kan etableres indenfor disse områder, og derfor ind-

der er vist i tabel 1.

kalplanlagte arealer i byzone, men forslag til landsplandirektiv muliggør ikke, at

skrænkes arealreservationen disse steder. De kommune- og lokalplanlagte områ-

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Tabel 1 Oversigt over kommune- og lokalplanlagte områder i de 13 berørte kom-

muner

Landsdel

Jylland

Kommune

Varde

Vejen

Vejle

Kolding

Rammeområder

Henne Stationsby (07.01.E01), Skellerup (9.BL.1)

Lunderskov (1114.E1; 1114.B1; 1112.G1; 1112.B2; 1117.E1; 1117.E4)

Vest for Kolding by (0831.E3)

Sdr. Stenderup (0941.B3; 0941.B4; 0941.BE1)

Sydøst for Middelfart (rammeområde B.01.11; B.01.12; B.03.20;

B.03.20), Gamborg (L.03.30), Udby (L.05.40),

Håre (L.10.04), Vesterdal (O.05.40)

3.2.R.1; 3.2.B.1)

Ved Bellinge, Højby og Davinde (6.G2; 4.LF1; 6.J2; 4.LB3; 5.J60; 4.LB1;

6.B5; 4.LB4; 4.J1; 4.LMB2; 4.J6; 4.LF2; 4.LF10; 5.J1; 6.J1; 5.J20; 5.J62;

5.F25; 5.J61; 5.B24; 5.G60; 4.LF12; 5.J65; 5.J63; 4.J2; 6.B1)

Skalkendrup (4.BL.1; 4.E.1; 4.O.2; 9.B.2; 9.O.1)

Ved Kelstrup, Hejninge, Sludstrup, Trelleborg, Bjærup og Gerlev (39.

BE1; 33.BE2; 61.BE1; 33.BE1; L.R22; 84.BE1; 26.BE1; L.R24)

Ved Fuglebjerg, Gangesbro, Fensmark, Næstved by samt landsbyaf-

grænsninger ved Dysted, Vridsløse og Vallensved (5 T1; 5 T2; 5.1 D4;

6 BE2; 3.1 B12; 1.5 E23.2; 1.5 E25; 1.5 E26; 1.5 F8; 1.5 B53.1; 3 BE1; 3

BE4; 6.4 BE36.1)

Ved Roholte, Orup og Store Elmue (Å-BE12; Å-BE13; Å-S2).

Fyn

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Odense

Kaslund (1.1.BE.20), Tommerup (3.1.B.36; 3.1.T.21), Brylle (3.1.O.60;

Kerteminde

Nyborg

Sjælland

Slagelse

Næstved

Faxe

Øvrige tilladelser

Udarbejdelse af forslag landsplandirektiv for Baltic Pipes landanlæg fritager ikke

anlæg af gastransmissionsledning for at indhente de nødvendige tilladelser og

miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven, jordfor-

dispensationer i medfør af anden lovgivning, herunder bl.a. miljøvurderingsloven,

ureningsloven, vandforsyningsloven, museumsloven, vejloven og bygningsregle-

mentet. Tilladelse i henhold til miljøvurderingsloven (VVM-tilladelse) for anlægget

som grundlag for gastransmissionsledningen.

4.1.3

på land kan først udstedes, når Erhvervsministeren har udstedt landsplandirektiv

Restriktioner omkring gastransmissionsledningen

Gastransmissionsledningen placeres under hensyntagen til eksisterende og plan-

boligområder, samt boliger generelt, respekteres i forhold til afstandskrav, således

at gastransmissionsledningen placeres og dimensioneres så den eksisterende an-

vendelse lovligt kan fortsætte.

Derudover tages der hensyn til alle endnu ikke udnyttede, men lokalplanlagte og/

delse kan gennemføres.

lagt anvendelse til bolig og erhverv. Det betyder, at alle eksisterende erhvervs- og

eller kommuneplanlagte arealer til byudvikling, således at den planlagte anven-

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Det samlede projekt udføres i henhold til lovgivning og standarder, der sikrer et

meget højt sikkerhedsniveau.

Arbejdstilsynet stiller krav om overholdelse af mindsteafstand til bygninger bereg-

net til varigt ophold for mennesker. Mindsteafstanden beregnes ud fra det maksi-

at øge ståltykkelsen tillader Arbejdstilsynet således en lavere mindsteafstand til

bebyggelse.

male tryk i gastransmissionsledningen, ledningens diameter og ståltykkelsen. Ved

Der arbejdes endvidere med et ”class location system”. Ideen bag systemet er, at

der indbygges ekstra sikkerhed jo flere bygninger beregnet til beboelse, der findes

indenfor 200 meter på hver side af anlægget. Hele landledningen opdeles i class

locations fra klasse 1 til klasse 4. Jo højere klasse, des tykkere stålrør skal anvendes.

Opdelingen i class locations foretages ud fra tætheden af eksisterende bebyggel-

se, men også på grundlag af kommuners udbygningsplaner (kommuneplaner).

Når gastransmissionsledningen er etableret, vil der desuden blive tinglyst en zone

på 20 meter på hver side af ledningen. Indenfor denne zone, må der ikke opføres

bygninger til ophold for mennesker, og der må ikke etableres beplantning med

dybtgående rødder i en afstand af 2 meter på hver side af gastransmissionsled-

ningen.

4.1.4

Rekreative forhold

Arealreservationen for gastransmissionsledningen rummer en række rekreative

og cykelstier. Påvirkning vil primært ske i anlægsfasen, da gastransmissionsled-

tidige arbejdspladser uden landzonetilladelse. Derfor beskrives de miljømæssige

følgende afsnit.

Golfbaner

områder, som kan blive berørt, herunder golfbaner, strande og rekreative vandre-

ningen ikke vil være synlig i driftsfasen. Landsplandirektivet vil muliggøre midler-

konsekvenser af de største og længerevarende midlertidige arbejdspladser i de

Reservationen berører en golfbane ved Middelfart på en strækning på knap 800

meter. Der vil være en midlertidig påvirkning i anlægsfasen, hvor der vil være

en indskrænkning i anvendelsen af dele af golfbanen. Der vil være en genevirk-

på baggrund af påvirkningens tidsmæssige begrænsning, samt at der stadig kan

spilles golf på den nordlige halvdel af banen i anlægsfasen. Der vurderes ikke at

til ibrugtagning.

I Kerteminde kommune vil arealreservationen berøre et område der i lokalplan er

udlagt til golfbane, men endnu ikke udnyttet. Etableringen af gastransmissions-

ledningen vil ikke være i konflikt med fremtidig etablering af golfbane.

ning for brugerne af golfbanen, men påvirkningen vurderes til at være mindre

være påvirkninger i driftsfasen, efter de påvirkede dele af golfbanen igen er klar

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Houstrup Strand

Ved Houstrup Strand, som er en del af Naturpark Vesterhavet, skal der inden for

arealreservationen til gastransmissionsledningen etableres et arbejdsareal på

og eventuelt ind i dem. Arbejdsarealet afspærres hen over sommeren i hhv. 2020

stranden på ca. 2 ha, som strækker sig fra kystlinjen og op til foden af klitterne

(5 mdr.) og 2021 (4 mdr.). I denne periode kan man ikke tilgå det indhegnede

strandareal, og området skal i givet fald passeres via strandkanten eller ved at gå

nord for arealreservationen, ligesom strandarealer både nord og syd for området

at være mindre.

gennem klitterne. Der vil fortsat være fri adgang til Houstrup Strand fra p-arealer

kan anvendes af badegæster. Påvirkningen af rekreative interesser vurderes derfor

Lillebælt – Nord for Stenderup Hage

I anlægsfasen vil der blive etableret røroplagspladser, arbejdsarealer og opstreng-

ningsarealer, hvor gasrørene sammensvejses på markarealer umiddelbart nord for

Gl. Ålbo Campingplads. Kystnært vil der blive etableret et arbejdsareal på ca. 2 ha.

Dertil kommer yderligere arealer til røroplag, opstrengningsarealer og tilknyttede

arbejdsarealer der etableres mere tilbagetrukket fra kysten. Samlet set forventes

at ske i en periode på 7-10 mdr. hen over sommeren 2020 inklusiv trykprøvning.

anvendelsen af røroplagspladserne, arbejdsarealerne og opstrengningsarealerne

Påvirkningen fra anlægsarbejdet i området ved kysten, inkl. Gl. Ålbo Camping-

plads vurderes i perioder at være væsentlig for de rekreative værdier, som følge

af støj fra anlægsarbejderne og begrænsninger i de rekreative aktiviteter, der kan

gennemføres i området. Campingpladsen kan blive påvirket af nattestøj over de

af en størrelsesorden, som kan betyde, at antallet af besøgende og ikke mindst

normale retningslinjer, som følge af anlægsarbejder på havet. Støjpåvirkningen er

overnattende gæster til Gl. Ålbo Campingplads påvirkes. Ingen veje og stiforbin-

delser vil blive permanent blokeret, ligesom adgangen til stranden ikke forhindres

Skrillinge Strand

Ved Skrillinge Strand vil der blive etableret et arbejdsareal på ca. 2 ha, samt en

røroplagsplads på ca. 4,5 ha i umiddelbar nærhed heraf. Det vil ikke være mu-

allerede i dag svært tilgængeligt på grund af udnyttelse af arealerne helt ned til

strandkanten.

Stiforbindelsen (Lillebæltstien) vil kortvarigt blive afbrudt i forbindelse med ned-

så passagen hurtigst muligst kan genoptages.

ligt at passere området langs med stranden i anlægsperioden. Området er dog

gravning af gasledningen, og der vil blive anvist anden rute eller udlagt køreplader

Vejforbindelsen ned mod stranden vil ligeledes kortvarigt blive afbrudt i forbin-

hurtigst muligt.

delse med nedgravning af gasledningen, men det sikres at passagen genoptages

Den samlede anlægsperiode ved Skrillinge Strand forventes at være 7-10 mdr. hen

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

over sommeren 2020.

Samlet set vurderes påvirkningen for brugerne af Lillebæltstien og de lokale be-

boere ved Skrillinge Strand at være moderat, da de vil opleve gener i form af støj

og ruteomlægninger hele sommeren.

Faxe Bugt

Ved Faxe Bugt skal der etableres et arbejdsareal på ca. 1,3 ha i en afstand af ca. 200

meter fra kysten. Arbejdsarealet etableres på åben mark ved siden af Skansestien,

bejde og trafik. Der etableres en arbejdsvej, der krydser Skansestien.

som på en kort strækning i perioder vil blive påvirket af forstyrrelser fra anlægsar-

Da anlægsarbejderne ikke påvirker anvendelsen af kyst- og strandarealet, og fordi

gastransmissionsledningens overgang fra land til vand gennemføres ved at bore

fra land under kyst- og strandarealet og ud i Faxe Bugt, vurderes der ikke at være

en væsentlig påvirkning af muligheden for rekreative aktiviteter i området. Dette

campingplads og ferieby.

4.1.5

vurderes at gælde for såvel lokalbefolkningen og gæsterne på den nærliggende

Statslige vandområdeplaner

Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre vandmiljøet, hvor der skal

sikres renere vand i søer, vandløb, grundvand og kystområder. Vandområdernes

miljøkvalitet er fastsat efter miljømålslovens bestemmelser, hvor målsætningen

fremgår af vandområdeplanerne. Vandområdeplanerne beskriver, hvordan man vil

kan anvendes, for at opnå målopfyldelse.

opnå bedre kvalitet i vandområderne, herunder hvilke specifikke virkemidler, der

Gastransmissionsledningen krydser adskillige vandløb, der er omfattet af vand-

områdeplanerne. Ved indarbejdning af afværgeforanstaltninger, hvor det er nød-

vendigt, herunder forskellige opgravningsfrie anlægsteknikker, samt reetablering

af vandløb efter gennemgravning, vurderes det, at anlægget kan etableres uden

væsentligt at påvirke de respektive vandløbs muligheder for at opnå eller bibe-

henvises til afsnit herom.

holde målopfyldelse. For de vandløb der er udpeget som Natura 2000-områder,

Ingen søer omfattet af vandområdeplanerne vurderes at blive påvirket.

I forbindelse med anlægsarbejdet vil der i adskillige områder være behov for at

og terrænnært grundvand og vil blive pumpet op og udledt i nærområdet. Dette

holde ledningsgraven tør. Det indtrængende vand kan både være overfladevand

arbejde vil typisk forløbe over et par dage og indtil 3 uger afhængigt af de lokale

dette arbejde såvel som andre arbejder i forbindelse med at etablere gastransmis-

respektive lokale grundvandsressourcer.

forhold. Der er tale om helt lokale forekomster, der påvirkes i en kort periode og

sionsledningen vurderes ikke at påvirke hverken kvaliteten eller kvantiteten af de

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

4.1.6

Natura 2000

Forud for udarbejdelsen af forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe godkendte

erhvervsministeren at fravige planlægningsforbuddet i Natura 2000 områder jf.

række vilkår opfyldes i forbindelse med anlæg og drift af gastransmissionslednin-

gen.

Tre Natura 2000-områder ligger inden for arealreservationen. For alle disse er der

gennemført en fuld konsekvensvurdering (N83 Blåbjerg Egekrat, N114 Oden-

2000-områder uden for arealreservationen har en væsentlighedsvurdering kunnet

udelukke en væsentlig påvirkning.

se Å og N163 Suså). For Natura 2000-område N112 Lillebælt, og øvrige Natura

BEK nr. 1383 af 26/11/2016. Fravigelse blev givet under forudsætning af, at en

I det nedenstående fremgår de konkrete argumenter for de tre områder, som

ligger indenfor reservationen. For øvrige Natura 2000-områder udenfor reser-

projektets karakteristika, som ikke indebærer barrierer eller større udledninger i

driftsfasen samt anlægsfasens metodikker og relativt korte varighed.

vationen er en væsentlig påvirkning udelukket på grund af geografisk afstand,

I Natura 2000-området Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter

(N83/H72) bliver gastransmissionsledningen fra Nordsøen ført i land på stranden,

hvor der er udlagt areal til en arbejdsplads til underboring af det bagvedliggen-

de klitområde. Ved underboringens slutpunkt i Blåbjerg Klitplantage er udlagt et

areal til arbejdsplads. Underboringen friholder klitområdet med habitatnaturtyper

for gennemgravning. Den påvirkning, der sker i forbindelse med underboringen,

med udlæg af slanger, oplæg af rør, udtagning af geotekniske prøver og risiko for

udslip af boremudder, vurderes ikke at kunne medføre skade på naturtyperne hvid

klit, grå/grøn klit, klithede, grårisklit og fugtig klitlavning, som findes i det konkrete

område.

Etablering af en arbejdsplads på stranden og ind i den hvide klit vurderes pga.

disse naturtypers dynamiske natur, ikke at være en skade, da den eksisterende

naturtilstand hurtigt retablerer sig. Etablering af en arbejdsplads og nedgrav-

ning af gastransmissionsledningen gennem Blåbjerg Klitplantage vurderes ikke

at være en skade, da kendte og mulige habitatnaturtyper i området friholdes for

naturtilstand opnås på grund af fjernelse af tæt skov med den invasive art bjerg-

påvirkning eller på sigt har mulighed for at opnå en bedre naturtilstand. En bedre

fyr i forbindelse med projektet. I disse områder er der således mulighed for at

der sker udvidelse eller forbedring af områder med de lysåbne naturtyper, der er

på udpegningsgrundlaget. Samlet er det vurderet, at anlægget gennem Natura

2000-områdets udpegningsgrundlag.

2000-området kan etableres uden at skade bevaringsmålsætningerne for Natura

Vurderingen er baseret på indarbejdelse af en række afværgeforanstaltninger, ud-

over den nævnte underboring af klitterne. Det drejer sig om friholdelse af § 3 regi-

strerede naturtyper og et smalt arbejdsbælte uden fjernelse af overjord i Blåbjerg

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Klitplantage, hvor det er Natura 2000-område. Klitrelieffet vil blive reetableret og

gastransmissionsledningens rute planlægges med et knækket forløb, så de re-

etablerede klitter beskyttes mest muligt mod vindpåvirkning. Herudover at under-

boringen ikke passerer under eller inden for 10 meter af fugtige klitlavninger på

grund af risiko for udslip af boremudder til overfladen samt at kørsel i forbindelse

med underboringen ikke sker i fugtige klitlavninger.

Natura 2000-området Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (N112/

H98) krydses ved underboring, som friholder vandløb og naturtyper langs med

vandløbet for gennemgravning. Den påvirkning, der sker i forbindelse med under-

risiko for udslip af boremudder, og mulig ændring af de hydrologiske forhold vur-

boringen, med udlæg af slanger, oplæg af rør, udtagning af geotekniske prøver og

deres ikke at kunne medføre skade på naturtyperne surt overdrev, kalkoverdrev,

kildevæld og vandløb som findes i det konkrete område. Etablering af arbejds-

ningen uden for Natura 2000-området i en afstand ned til 60 meter fra kildevæld,

laget.

Samlet er det vurderet, at anlægget gennem Natura 2000-området kan etableres

uden at skade bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områdets udpegnings-

grundlag. Vurderingen er baseret på indarbejdelse af en række afværgeforanstalt-

ringen laves så dyb, at den ikke kan påvirke vandtilførsel til kildevældene eller

medføre udslip af boremudder i dem. Der bliver endvidere sikret mod en drænen-

ring af lerskot omkring gastransmissionsledningen.

ninger, herunder den nævnte underboring af vandløb og naturtyper. Underbo-

pladser uden for Natura 2000-området og nedgravning af gastransmissionsled-

vurderes ikke at medføre en skade på arter eller naturtyper på udpegningsgrund-

de effekt, hvor gastransmissionsledningen nedgraves i form af afstand og etable-

Natura 2000-området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Holmegårds Mose og Porsmo-

tilgrænsende habitatnaturtyper for gennemgravning. Den påvirkning, der sker i

sen (N163/H194) krydses to steder ved underboring som friholder vandløb og

forbindelse med underboringen, med udlæg af slanger, oplæg af rør, udtagning

af geotekniske prøver og risiko for udslip af boremudder, og mulig ændring af

rigkær og vandløb som findes i de to konkrete områder.

de hydrologiske forhold vurderes ikke at kunne medføre skade på naturtyperne

Samlet er det vurderet, at anlægget gennem Natura 2000-området (N163/H194)

udpegningsgrundlag. Vurderingen er baseret på indarbejdelse af en række afvær-

kan etableres uden at skade bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områdets

geforanstaltninger udover den nævnte underboring af vandløb og rigkær. Hvis

underboringen af Suså og Vase Grøft berører de vandførende kalklag i under-

hydrologiske forhold undgås ligesom kørsel i forbindelse med underboringen ikke

sker i rigkær.

grunden stoppes den med lerpropper ved start og slut, så en påvirkning af de

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

4.1.7

Særligt beskyttede arter (Bilag IV-arter)

Der er gennemført en vurdering af påvirkning af de særligt beskyttede arter, så-

kaldte bilag IV-arter inden for arealreservationen. Vurderingerne omfatter birke-

bilag IV-arter kan udelukkes.

mus, hasselmus, flagermus, padder og markfirben, idet en påvirkning af øvrige

Birkemus findes kun i Jylland og kan blive påvirket, hvis der graves på de lokalite-

ter hvor den lever. Der findes flere egnede levesteder for birkemus inden for are-

alreservationen og det forventes, at gastransmissionsledningen vil berøre nogle af

disse. På de berørte lokaliteter vil der ved etableringen blive gennemført afværge-

foranstaltninger, som modsvarer de forventede påvirkninger, herunder bl.a. inds-

og uden for perioder, hvor birkemus er sårbar, så det sikres, at der ikke er mus til

anlægsarbejderne er færdige.

Hasselmus findes kun ét sted nær arealreservationen, i et større skovområde på

Sydsjælland ved Haslev. Arealreservationen for gastransmissionsledningen ligger

i den sydlige del af skovområdet, og to egnede levesteder for hasselmus ligger

og rydning af beplantning kan det potentielt påvirke hasselmus. Der er derfor ind-

nævring af anlægsbæltet, afrømning af muld i god tid inden selve gravearbejdet

stede, når gravearbejdet gennemføres, samt tildækning af ledningsgrav så snart

inden for arealreservationen. Hvis der på disse lokaliteter sker fældning af træer

arbejdet afværgeforanstaltninger i form af minimering af og årstidsrestriktioner på

det omfang det er muligt/hensigtsmæssigt) og udlægning af kvasbunker til mid-

projektet.

Der er fundet flere potentielle yngle- og rasttræer for flagermus. Det kan ikke ude-

lukkes, at nogle af disse skal fældes for at give plads til gastransmissionsledningen.

Ved fældning af egnede træer er der indarbejdet afværgeforanstaltninger for at

reducere påvirkningen af flagermus, herunder årstidsrestriktioner på fældninger-

flagermus under anlægsarbejdet.

ne og udarbejdelse af retningslinjer til entreprenør i forhold til evt. håndtering af

fældninger, anvendelse af hasselmusegnede træer og buske ved genplantning (i

lertidigt ophold, hvorved levestederne for arten ikke bliver væsentligt påvirket af

Inden for arealreservationen findes en række vandhuller, som er yngleområder for

padder (stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø og løgfrø). Gastransmis-

sionsledningen planlægges, så påvirkning af vandhuller i videst mulige omfang

undgås. Det forventes, at gastransmissionsledningen vil berøre nogle af padder-

nes levesteder. På de berørte lokaliteter vil der i gastransmissionsledningen blive

gennemført afværgeforanstaltninger i eller udenfor arealreservationen, som mod-

svarer de forventede påvirkninger, herunder bl.a. årstidsrestriktioner, opsætning af

berørte lodsejere og kommuner.

paddehegn, evt. oprensning af eksisterende vandhuller efter nærmere aftaler med

Markfirben lever i lysåbne områder med sandet jord såsom overdrev, heder, diger

og skrænter. Blåbjerg Klitplantage og de lysåbne klitter ud mod havet er det ene-

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

ste kendte levested indenfor arealreservationen. Bestanden ved Blåbjerg vurderes

robust og ikke at blive væsentligt påvirket af projektet. Der er derfor ikke behov

for afværgeforanstaltninger.

Med projekttilpasninger og afværgeforanstaltninger vurderes det, at Baltic Pipe

landanlæg kan etableres inden for arealreservationen uden væsentlige konse-

kvenser for de lokale bestande af bilag IV-arter eller for arterne som sådan.

4.1.8

Landskab og visuelle forhold

Selve gastransmissionsledningen er underjordisk, men vil blive markeret med mar-

Markeringspælene placeres ved vejkrydsninger og i markskel for at genere mindst

muligt, men alligevel entydigt markere tracéet i landskabet.

keringspæle på op til 1,2 m højde. De skal markere ledningens forløb i terrænet.

Ved anlæg af gastransmissionsledningen vil en række levende hegn og skove blive

anlagt. Da der vil være en zone på 2 m. til hver side af gastransmissionsledningen,

gennembrudt. Områderne vil blive retableret, når gastransmissionsledningen er

hvor der ikke må plantes, kan der nogle steder blive beplantningsfrie bælter gen-

af landskabet vurderes at blive begrænset, da der er tale om et smalt bælte, som

efterlades uden bevoksning.

I tilknytning til gastransmissionsledningen skal der etableres i alt tretten nye linje-

nem skove og tætte hegn, hvor gastransmissionsledningen forløber. Påvirkningen

ventilstationer, der søges indpasset, så de ikke påvirker følsomme arealinteresser

og i øvrigt bliver så lidt synlige i landskabet som muligt. Der vil blive etableret

afskærmende beplantning omkring de af linjeventilstationerne, hvor det harmo-

nerer med de respektive lokale naturforhold og kulturlandskaber.

Forslag til landsplandirektiv rummer mulighed for placering af midlertidige ar-

bejds- og oplagspladser. De placeres generelt i områder uden følsomme arealin-

teresser. I de tilfælde, hvor arealfølsomme interesser bliver berørt, skal det sikres,

leres, når arbejds- og oplagspladserne nedlægges.

at påvirkningerne bliver begrænset til et minimum, og områdernes tilstand retab-

De eksakte arealbehov til arbejds- og oplagspladser kan først fastlægges endeligt,

noget større end det forventede behov.

De midlertidige arbejdspladser, som muliggøres af forslag til landsplandirektiv, vil

når der er valgt entreprenør til etableringsprojektet. Derfor er de udlagte områder

medføre midlertidige landskabelige påvirkninger. De fleste steder vil påvirkningen

være af begrænset varighed; men ved kysterne ved Houstrup Strand, Stenderup

på omkring 1 år, og ved kompressorstation Everdrup og modtageterminal Nybro

Hage, Skrillinge Strand og Faxe Bugt vil påvirkningen være af længere varighed

vil anlægsarbejdet få en varighed af 2-3 år. I disse områder vil der være fokus på

indretning og drift af arbejds- og oplagspladser med henblik på at mindske den

Erhvervsstyrelsen

landskabelige påvirkning, samt mindske gener for naboer og folk, der udnytter

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

områderne rekreativt.

4.1.9

Beskyttet natur

Arealreservationen rummer en lang række områder, der er beskyttet efter natur-

endelige fastlæggelse af linjeføringen for gastransmissionsledningen. En del om-

gastransmissionsledningen. Dette kræver dispensation/tilladelse, som indhentes

vil væsentlige konsekvenser for naturindholdet i områderne kunne undgås.

beskyttelseslovens § 3. Berøring af disse vil så vidt muligt blive undgået, ved den

råder med beskyttet natur, herunder enge, overdrev og moser, vil skulle krydses af

hos kommunerne. Ved indarbejdning af afværgeforanstaltninger i disse områder,

Det vurderes, at Baltic Pipe landanlæg med de relevante afværgeforanstaltninger

i ved anlæg af gastransmissionsledningen kan etableres inden for arealreservatio-

nen uden væsentlige konsekvenser for naturindholdet i beskyttede naturområder.

4.1.10

Fredede områder

Stenderup Hage

Arealreservationen for Baltic Pipe går gennem et område ved Stenderup Hage, der

er omfattet af en landskabsfredning. Passagen gennem fredningen går gennem

landbrugsarealer af forskellige karakterer.

Landskabet i den vestlige del af fredningen, (ved Mørkholt) er præget af flere

markskel og beplantning, og skalaen opleves som mindre. Når ledningen anlæg-

ges vil der være behov for at rydde dele af eksisterende læhegn inden for ar-

omfang. Påvirkningen vurderes på baggrund af ovenstående at være moderat.

bejdsbæltet, hvilket kan ændre karakteren af landskabet afhængig af rydningens

I den østlige del af fredningen, (ved kysten) fremstår landskabet mere åbent og

med færre beplantningsbælter. Langs kysten strækker der sig en skovbeplantning

servationen, hvor terrænforskellen udlignes, og hvor der er et brud i skovbeplant-

lig, hvis der sker varige ændringer af kystskrænten og rydning af skovplantning

langs stranden.

Påvirkninger i anlægsfasen er beskrevet i afsnit om rekreative interesser.

Trærække ved Bramstrup Gods

i overgangen mellem strand og mark. Der er en naturlig lavning ca. midt i arealre-

ningen. Påvirkningen af området nær kysten vurderes at være moderat til væsent-

Lige nord for Bramstrup Gods krydser arealreservationen en fredet trærække, som

består af asketræer af varieret alder. Trærækken er ca. 850 m lang og fremstår flere

steder brudt på grund af manglende træer. På nært hold opleves den dog som et

sammenhængende landskabselement.

Ved passage skal der foretages begrænsede fældninger, og det vil ikke være mu-

ledningen.

Erhvervsstyrelsen

ligt at genplante inden for en afstand af 2 meter på hver side af gastransmissions-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Da trærækken i denne ende i forvejen er brudt og består af træer af varierede

størrelser, vurderes påvirkningen at være lille.

Odense Ådal

På Fyn krydser arealreservationen et område ved Bellinge Mark, som udgør en del

af fredningen langs Odense Ådal. Formålet med fredningen er blandt andet at fri-

landskabelige, geologiske og arkitektoniske værdier. Formålet er også at sikre by-

for dyre- og planteliv.

holde ådalen for yderligere bebyggelse og at sikre og forbedre de kulturhistoriske,

nære arealer til rekreative formål, og at ådalen skal udgøre en spredningskorridor

På grund af de særlige terrænforhold i området samt de landskabelige, naturmæs-

sige værdier planlægges det at krydse ådalen ved en underboring.

Der etableres arbejdsarealer på dyrkede arealer på begge sider af ådalen, og selve

ådalen vil dermed friholdes for synlige anlægsarbejder. Bortset fra krydsning af et

beskyttet dige med levende hegn i områdets østlige del, kan gastransmissionsled-

ningen passere fredningen uden fældning af større træer eller buske

Da krydsningen vil ske indenfor et landskab, der i forvejen er åbent og anvendes til

i forhold til de landskabelige hensyn, der skal tages i området.

Trelleborg fredning

landbrugsformål, vurderes restriktionerne ikke at medføre en væsentlig påvirkning

Arealreservationen forløber 300-400 meter øst for det fredede område ved Trelle-

Å og Vårby Å og er til dels blevet genopført med cirkulære græsvolde.

borg, som er en fæstning fra vikingetiden. Anlægget ligger på et næs mellem Tude

Den permanente påvirkning vurderes til at være mindre, da eneste påvirkning er at

levende hegn i det omgivende landskab kan fremstå afbrudte, og at der opstilles

markeringspæle.

4.1.11

Fredskov

Arealreservationen berører en række fredskovspligtige arealer. De fredskovsplig-

holdes med skovbeplantninger.

tige arealer er underlagt skovlovens bestemmelser og skal som udgangspunkt

Arbejdsarealet gennem fredskov forventes at være på 15 – 20 meter, hvor træerne

skal fældes.

Fredskovsarealer vil ved en eventuel senere tilplantning/tilgroning efter etable-

ringen af gastransmissionsledningen, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kunne

indeholde træer med dybdegående rødder i et bælte på 2 m på hver side af ga-

stransmissionsledningen.

De smalle spor gennem skoven der fremadrettet ikke kan tilplantes med træer

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

med dybdegående rødder, vurderes ikke at påvirke det fremtidige naturindhold

negativt.

4.1.12

Lavbundsområder

Arealreservationen rummer en lang række større og mindre lavbundsområder.

Det indarbejdes i videst mulige omfang, at de tekniske anlæg ikke forhindrer, at

udpegede lavbundsarealer vil kunne genskabes til deres oprindelige vandspejls-

niveauer.

Det kan ikke undgås, at gastransmissionsledningen vil berøre nogle af lavbundsom-

råderne. Hvis der fra kommuners eller lodsejeres side er udtrykt ønske om at gen-

oprette berørte lavbundsområder til vådområder, kan der udlægges betonryttere

til at undgå opdrift af gastransmissionsledningen, således at gastransmissionsled-

ningen ikke udgør en hindring for gennemførelse af ønskede vådområdeprojek-

ter. Hvis der på et senere tidspunkt ønskes gennemført et genopretningsprojekt i

et område, hvor gastransmissionsledningen ligger, kan betonryttere efterfølgende

monteres. Samlet vurderes det, at Baltic Pipe landanlæg kan etableres uden væ-

sentlig hindring for gennemførelse af lavbundsprojekter.

4.1.13

der

Inden for arealreservationen er der flere hundrede beskyttede og enkelte fredede

diger, en del beskyttede fortidsminder og et antal mindre kulturarvsarealer. Berø-

vil krydse nogle af dem.

ring af disse søges reduceret mest muligt, men det kan ikke undgås at anlægget

Beskyttede og fredede diger, fredede fortidsminder og kulturarvsområ-

Etablering af gastransmissionsledningen gennem de beskyttede diger, vil som ud-

gangspunkt ske ved almindelig nedgravning. De ansvarlige museer gennemfører

og foretager udgravninger, såfremt der gøres arkæologiske fund. Beskyttede di-

arkæologiske forundersøgelser inden anlæg af gastransmissionsledningen starter

ger fotoregistreres inden gennembrydning og reetableres efterfølgende. Det kan

fredet dige, for at vise gastransmissionsledningens forløb i felten.

enkelte steder være nødvendigt at opsætte en ca. 1 m høj markeringspæl i et

Gastransmissionsledningen vil ikke berøre fredede fortidsminder, men det kan vis-

se steder blive nødvendigt at arbejde indenfor beskyttelseslinjen omkring fredede

fortidsminder. Her vil der være fokus på den forventede højere sandsynlighed for

at støde på arkæologiske fund.

Enkelte steder forventes gastransmissionsledningen at ligge indenfor kulturarvs-

blive nødvendigt at opsætte markeringspæle over gastransmissionsledningen i

enkelte kulturarvsområder.

områder. Der opføres dog ikke anlæg over terræn i kulturarvsområder. Det kan

Umiddelbart nord for Nybro modtagestation, ved Søvig bæk, findes et fredet

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

broanlæg fra vikingetiden, som anlægsarbejdet for gastransmissionsledningen vil

tage hensyn til. Samtidig vil der blive sikret god tid til de arkæologiske forunder-

lignende broanlæg og andre arkæologiske fund her.

4.1.14

Råstofområder

søgelser i dette lokalområde, da der er stor sandsynlighed for at støde på flere

Arealreservationen berører i alt ca. ti råstofgraveområder/råstofinteresseområder.

Knapt halvdelen af disse vil ikke blive direkte berørt af gastransmissionsledningen.

Et mindre råstofgraveområde i Østjylland, og fem råstofområder på Fyn vil blive

krydset af gastransmissionsledningen. I disse områder vil muligheden for at ud-

vurderes at være ubetydeligt i forhold til den samlede råstofressource i Danmark.

4.1.15

Jordforurening

nytte råstofferne blive begrænsede som følge af gastransmissionsledningen. Dette

Arealreservationen omfatter områder med jordforurening. Gasledning mv. søges

så vidt muligt placeret uden for sådanne områder, men vil visse steder berøre om-

og bortskaffes jordforurening i henhold til gældende regler og procedurer.

4.1.16

Befolkning og sundhed

råder med kortlagt jordforurening. I forbindelse med anlægsarbejdet håndteres

Arealreservationerne for de midlertidige arbejds og oplagspladser er placeret,

så de berører færrest mulige følsomme arealinteresser. Hvis der bliver behov for

etablering af arbejds- eller oplagspladser ud over, hvad der er angivet i forslag til

sådanne.

landsplandirektiv, skal bygherre særskilt søge om landzonetilladelse til at etablere

Anlægsarbejdet vil medføre midlertidige gener for befolkningen i form af støj og

støv fra øget vejtransport af materialer og affald til og fra byggepladser, samt støj

og lys fra byggepladser, og udsyn til anlægsarbejder og midlertidige arbejds- og

oplagspladser. Generne vil generelt være af samme omfang som ved almindeligt

sundhed.

Aktiviteterne flytter sig hele tiden efterhånden som arbejdet bevæger sig frem.

mellem kl. 7 og 18. Dette gælder også for de midlertidige arbejds- og oplagsplad-

ser.

Væsentlige undtagelser er følgende:

■

bygge- og anlægsarbejde og vurderes ikke væsentlige i forhold til befolkningens

Der vil være aktivitet i hvert område i omkring 2-3 måneder og kun i dagtimerne

Midlertidige arbejds- og oplagspladser ved Houstrup Strand, hvor anlægsar-

Midlertidige arbejds- og oplagspladser på begge sider af Lillebælt, hvor an-

bejderne forventes at foregå hen over sommeren i 2 på hinanden følgende år.

lægsarbejderne forventes at foregå over en periode på 7-10 mdr. hen over

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

sommeren.

■

Anlægsarbejderne i forbindelse med de midlertidige arbejds- og oplagsplad-

ser ved Faxe Bugt forventes at vare op til 1 år.

Boliger og sommerhuse i nærheden af de arbejdspladser, der etableres på hen-

som kan overstige de retningslinjer, der normalt gælder for bygge- og anlægs-

holdsvis jyllands- og fynssiden af Lillebælt vil blive påvirket af støj fra projektet,

arbejder. Det skyldes, at der ved Skrillinge Strand og Stenderup Hage skal foregå

nedramning og pilotering i dagtimerne, hvilket giver en moderat støjpåvirkning af

De nærmeste boliger omkring Lillebælt vil i perioder blive påvirket af støj om nat-

ten fra arbejder på havet. Herudover kan boliger omkring golfbanen ved Skrillinge

ledningen gennem golfbanens område.

de nærliggende boliger i de perioder på op til 4 uger, hvor aktiviteterne foregår.

Strand i dagperioden blive påvirket af støj fra nedgravningen af gastransmissions-

4.2 Udbygning af modtageterminal Nybro

Udbygningen af modtageterminal Nybro kan i store træk foretages inden for gæl-

dende kommune- og lokalplanrammer. Etablering af ny kedelbygning med tilhø-

rende skorstene, diverse tekniske installationer og en ny adgangsvej muliggøres

ved den gældende lokalplan for området. Arealreservationen fremgår af figur 2.

gennem dette forslag til landplandirektiv, idet anlæggene ikke kan gennemføres

Figur 2 Arealreservation for forslag til landsplandirektiv for udbygning af modtage-

terminal/kompressoranlæg Nybro i Varde Kommune. Udbygningen sker inden for

det eksisterende terminalareal

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

4.2.1

Status og eksisterende forhold

Eksisterende modtageterminal Nybro ligger i landområde og er omgivet af le-

vende hegn hele vejen omkring stationsanlægget, der afgrænses af Søvig Bæk

mod nord, Nybrovej mod øst, dyrkede marker mod vest og et tørreri mod syd.

Selve modtageterminalen er ved lokalplan udlagt i byzone. Herudover findes der

et kulturarvsareal og flere beskyttede fortidsminder nord, vest og syd for området.

Ingen af de nye anlæg inde på stationsområdet vil påvirke fortidsminder eller de-

res beskyttelseslinjer.

4.2.2

Forholdet til anden planlægning og lovgivning

Modtageterminal Nybro er omfattet af gældende lokalplan L701 med tillæg 1 og

Udarbejdelse af forslag landsplandirektiv for Baltic Pipes landanlæg fritager ikke

anlæg ved udbygning af modtageterminalen for at indhente de nødvendige tilla-

delser og dispensationer i medfør af anden lovgivning herunder bl.a. miljøvurde-

ringsloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, jord-

forureningsloven, museumsloven, vejloven og bygningsreglementet.

4.2.3

Statslige vandområdeplaner

Modtageterminal Nybro ligger indenfor et område med drikkevandsinteresser. Det

nogen påvirkning af dybereliggende grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes

grundvand eller sker påvirkning af drikkevandsboringer, både hvad angår risiko

for nedsivning af forurening og påvirkning fra midlertidig grundvandssænkning.

vurderes, at de anlæg som forslag til landsplandirektiv muliggør ikke vil medføre

Regnvand fra veje og pladser ledes til det eksisterende afløbssystem og forsinkel-

sesbassin og ledes herefter til Søvig Bæk.

4.2.4

Natura 2000

Modtageterminal Nybro ligger ca. 5,3 km nord for Natura 2000-område 89, nær-

Fuglebeskyttelsesområde 49 Engarealer ved Ho Bugt. Ingen af disse områder vil

blive påvirket af de aktiviteter, som muliggøres indenfor arealreservationen.

4.2.5

Særligt beskyttede arter (Bilag IV-arter)

mere bestemt Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å og

Der er ikke levesteder for bilag IV-arter inden for arealreservationen, og en påvirk-

ning af arterne vurderes at kunne udelukkes.

4.2.6

Landskab og visuelle forhold

Figur 3 viser en visualisering af den udbyggede modtageterminal Nybro set mod

sterende hegn langs Nybrovej vil blive gennembrudt et enkelt sted, da der skal

nord. Den landskabelige påvirkning af anlægget er meget begrænset. Det eksi-

etableres en ny adgangsvej til terminalen. Den nye kedelbygning med tre op til 20

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

m høje skorstene vil således blive synlige blandt andet fra dele af Nybrovej. Dette

minalen. Øvrige anlæg vil stort set ikke være synlige set fra omgivelserne.

vil blive den mest markante landskabelige ændring ved udbygning af modtageter-

Figur 3 Skråvisualisering af den udbyggede modtageterminal Nybro set mod nord.

Den nye servicebygning med skorstene er markeret med rød ring

4.2.7

Risikoanlæg og sikkerhedszone

Det eksisterende gasanlæg i Nybro er kategoriseret som en kolonne 3 -risikovirk-

somhed med Miljøstyrelsen som godkendelses- og tilsynsmyndighed. Der skal

som en konsekvens af Baltic Pipe projektet udarbejdes et tillæg til den eksiste-

rende miljøgodkendelse. Udbygningen udenfor arealreservationen til landsplan-

terminalen med begrænsninger i naboarealanvendelse. På figur 4 nedenfor er vist

direktivet vil medføre, at et øget område vil være omfattet af risikozone omkring

den udvidede sikkerhedszone (arealet mellem gul streg og blå streg sydøst for

modtageterminalen). Det forventes, at Varde Kommune optager den udvidede

sikkerhedszone i kommuneplanen ved førstkommende revision.

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Figur 4 Sikkerhedszoner omkring Nybro. Blå streg indikerer eksisterende sikker-

hedszone på 1 km omkring modtageterminalen. Gul streg angiver maksimal konse-

kvensafstand fra nye anlæg udenfor landsplandirektivets område

4.2.8

Befolkning og sundhed

Anlægsarbejdet vil medføre midlertidige gener for befolkningen i form af støj og

støv fra øget vejtransport af materialer og affald til og fra byggepladser, samt støj

bygge- og anlægsarbejde.

og lys fra byggepladser. Generne vil være af samme omfang som ved almindeligt

Anlægsperioden for udbygningen af modtageterminalen Nybro forventes at være

ca. 2-3 år (2020-21)

Den samlede støj fra den fremtidige modtageterminal i Nybro må ikke overstige

den vejledende grænse for nattestøj på 40 dB(A). Beregninger har vist, at dette

er muligt, hvis der samtidig med etablering af nye installationer, etableres støj-

dæmpning af en eller flere af terminalens eksisterende installationer.

4.3 Ny kompressorstation ved Everdrup

Arealreservationen for den nye kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kom-

og Hestehavevej.

mune fremgår af Figur 5. Der muliggøres vejadgang til stationen fra Rønnedevej

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Figur 5 Arealreservation for etablering af ny kompressorstation Everdrup i Næstved

4.3.1

Status og eksisterende forhold

Arealreservationen for kompressorstationen udgøres i dag af åben mark med en

enkelt landbrugsejendom og er beliggende sydvest for skovområdet Tågeskov

Hestehave, afgrænses mod vest af Hestehavevej/Sydmotorvejen, mod syd af Tå-

geskovvej samt levende hegn/beskyttet dige og mod øst Rønnedevej. Området er

kuperet, og skovområdet Tågeskov Hestehave danner en tydelig rumlig afgræns-

ning mod nord.

4.3.2

Sikkerhedszone

Kompressorstationen skal udføres i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsbe-

stemmelser for naturgasanlæg efter Lov om Arbejdsmiljø (nr. 414 af 8. juli 1988

med senere ændringer). Direktoratet for Arbejdstilsynet godkender konstruktio-

nen af anlæggene og udsteder ibrugtagningstilladelse. I projektet skal der ind-

bygges sikkerhed i forhold til omgivelserne dels gennem dimensioneringen og

en omhyggelig og kontrolleret udførelse dels ved at overholde krav til mindste

afstand til bebyggelse efter Arbejdstilsynets krav.

De trykbærende anlæg, som kompressorer og afblæsningsskorstenen, afkaster

sikkerhedszoner på op til 200 meter. Sikkerhedszonerne er primært indenfor are-

alreservationen for kompressorstationen, men for de dele af sikkerhedszonen,

som ligger udenfor, skal kommunen være opmærksom på disse ved eventuel

planlægning i området omkring kompressorstationen.

4.3.3

Forholdet til anden planlægning og lovgivning

Udarbejdelse af forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe landanlæg fritager

ikke anlæg af kompressorstationen fra at indhente de nødvendige tilladelser og

dispensationer i medfør af anden lovgivning, herunder bl.a. miljøvurderingsloven,

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, museumsloven,

vejloven og bygningsreglementet.

Næstved Kommuneplan

Arealreservationen ligger inden for et område, der i Næstved Kommuneplan er

grænset omfang opføres bygninger, og der kan normalt ikke udlægges nye om-

udpeget som bevaringsværdigt landskab. I sådanne områder må der kun i be-

råder til erhverv, større tekniske anlæg mv., ligesom der normalt heller ikke kan

etableres anlæg eller foretages ændringer, der kan forringe de landskabelige og

under hensyntagen til de landskabelige og kulturhistoriske værdier, og de skal

tilpasses landskabet og den lokale byggeskik.

kulturhistoriske værdier. Samfundsmæssigt nødvendige anlæg kan kun etableres

Arealreservationen har mod nord og øst et mindre overlap til et område, som i

afsnit 4.3.9.

Næstved Kommuneplan er udpeget som ”Grøn Plan indsatsområde”, se desuden

Reservationen ligger inden for arealudpegning som særligt værdifuldt landsbrugs-

i Næstved Kommune.

område i kommuneplanen, hvilket gælder for store dele af arealerne i landzonen

I de nordlige og østlige dele af arealreservationen omkring kompressorstationen,

er udpeget lavbundsområder. Ifølge kommuneplanen må der bl.a. ikke gives tilla-

delse til byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau

kan genskabes. Alternativt skal der tages hensyn til lavbundsarealet ved udform-

broer eller dæmninger, se desuden afsnit 4.3.10.

4.3.4

Statslige vandområdeplaner

ningen af byggeri/anlæg, fx ved terrænregulering eller ved at anlægge veje på

Arealreservationen for kompressorstationen ligger inden for område med særli-

vurderes, at planen eller aktiviteter, der muliggøres inden for området, ikke vil

ge drikkevandsinteresser (OSD) jf. de statslige vandområdeplaner 2015-2021. Det

medføre påvirkning af dybereliggende grundvandsmagasiner, hvorfra der indvin-

sivning af forurening og påvirkning ved midlertidig grundvandssænkning.

des drikkevand eller påvirke drikkevandsboringer, både hvad angår risiko for ned-

Krobæk i den østlige del af arealreservationen skal muligvis krydses af en ny ad-

gangsvej til kompressorstationen. Vandløbet har iflg. vandområdeplanerne en god

økologisk tilstand, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen for vand-

løbet. Der forventes kun en mindre påvirkning af vandløbet i forbindelse med

indarbejdes (se afsnit 4.3.13).

anlægsarbejdet og under drift, såfremt de nødvendige afværgeforanstaltninger

4.3.5

Skovbyggelinje

Den nordlige del af arealreservationen er omfattet af skovbyggelinje omkring Tå-

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

geskov Hestehave, som ligger lige nord for det udpegede område til kompressor-

stationen. Skovbrynet fremstår som et markant landskabselement.

For at bevare indblikket til skovbrynet er stationsanlægget placeret med en af-

stand på cirka 100-150 meter til skoven.

4.3.6

Landskab og visuelle forhold

En ny kompressorstation etableret som et barmarksprojekt i det åbne land vil

uundgåeligt påvirke det lokale landskab. Der kan etableres bygninger og kom-

pressorer, som kan blive op til 13 meter høje, samt diverse procesudstyr og en

afblæsningsskorsten på 45 m højde.

Herudover skal der etableres en transformerstation med op til 25 m høje lynfangs-

master, som er spinkle stålkonstruktioner. Lynfangsmasterne vil være synlige men

kring stationsanlægget og ved anlæggelse af den nye adgangsvej.

ikke virke visuelt dominerende. Der skal gennemføres terrænændringer både om-

Der er foretaget en række projekttilpasninger primært med det formål at reducere

kompressorstationens visuelle virkning og opnå den mest skånsomme påvirkning

af landskabet:

■

Der holdes afstand til Tågeskov Hestehave, så skoven som visuelt landskab-

selement sløres mindst muligt.

Der etableres beplantningsbælte hele vejen omkring kompressorstationen for

at mindske synligheden af de tekniske anlæg på stationen. Beplantningsbæl-

tet udformes med hasselmusvenlig beplantning.

Terrænændringer inden for arealreservationen kan ikke undgås; men de søges

■

minimeret, og det tilstræbes, at der skal være jordbalance, således at der netto

omkring stationsanlægget kan optages i det omgivende plantebælte.

ikke tilføres eller fjernes jord fra området. Det tilstræbes, at terrænændringer

■

Der er fokus på den arkitektoniske udformning af bygninger på stationen af

vokset op.

hensyn til det visuelle udtryk, ind til beplantningen omkring stationsarealet er

Adgangsvej til kompressorstationen etableres enten fra Rønnedevej eller fra

Hestehavevej. Adgangsvejen søges indpasset bedst muligt i det eksisterende

landskab af hensyn til lodsejere, natur og landskab.

■

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Figur 6 Skråvisualisering af den nye kompressorstation Everdrup set mod nord. He-

stehavevej ses til venstre på visualiseringen.

Med de indarbejdede projekttilpasninger vil kompressorstationen fortsat være et

markant og synligt element i det lokale landskab og vil opleves som sådan af folk,

der færdes i nærområdet. Stationen vil – når den afskærmende beplantning er

vokset op – dog ikke påvirke landskabets overordnede karakter væsentligt, da

indsigten til Tågeskov Hestehaves bryn bevares, og da synligheden af de tekniske

anlæg bliver begrænset væsentligt af beplantningen omkring stationen.

I den ca. 2 �½-årige anlægsperiode vil landskabet være præget af anlægsaktivite-

ter.

4.3.7

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er N168 Præstø Fjord som ligger ca. 5,5 km fra

arealreservationen og ikke vil blive påvirket af reservationen eller de aktiviteter,

som muliggøres.

4.3.8

Arealreservationen til kompressorstation Everdrup omfatter tre søer som er muligt

et større skovkompleks, som er levested for hasselmus. Selve det fremtidige stati-

Særligt beskyttede arter (Bilag IV-arter)

levested for spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander og ligger syd for

onsområde er i dag dyrket mark og ikke levested for hasselmus, men en eventuel

ene langs Krobæk), hvor der kan leve hasselmus.

adgangsvej til stationen fra Rønnedevej vil gennembryde to levende hegn (det

For at undgå en påvirkning af de nævnte bilag IV-arter indarbejdes afværgefor-

anstaltninger.

For padderne ved gennemførelse af afværgeforanstaltninger i eller uden for are-

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

alreservationen samt sikring mod direkte påvirkning af vandhullerne i forbindelse

med anlægsarbejderne.

For hasselmus ved minimering af og årstidsrestriktioner på fældninger, anven-

er muligt/hensigtsmæssigt) og udlægning af kvasbunker til midlertidigt ophold.

som et ”skovbryn” med en beplantning, der er velegnet som levested for hassel-

delse af hasselmusegnede træer og buske ved genplantning (i det omfang det

Herudover forventes beplantningsbæltet omkring kompressorstationen udformet

mus. Herved skabes et potentielt fremtidigt levested for hasselmus i lokalområdet.

4.3.9

Rekreative forhold

Nord og øst for kompressorstationen ligger et område der af Næstved Kommune

er udpeget som et muligt fremtidigt natur- og friluftmæssigt indsatsområde. En

mindre del af udpegningen berøres af arealreservationen for etablering af kom-

dige udnyttelser af de rekreative interesser i området, da kun en meget lille del af

pressorstationen. Der vurderes at være en mindre påvirkning i forhold til fremti-

området berøres, men der vil være en visuel påvirkning som følge af etableringen

hovedparten af anlægget at blive skjult af beplantningen.

Derudover vil der være en støjpåvirkning fra kompressorstationen og ind i områ-

det omfattet af ”Grøn Plan 2009”. Støjberegninger viser, at støjbelastningen af den

og dermed overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 35 dB for om-

vil dog ikke kunne høres pga. støjen fra den eksisterende motorvej.

4.3.10

Lavbundsområder

nærmeste del af det udpegede område vil være påvirket af støj mellem 35 – 40 dB

rådetypen ”Offentligt tilgængelige rekreative områder”. Støjen fra anlægget i drift

af det nye anlæg. Anlægget skal afskærmes af beplantning, og på sigt forventes

Det indarbejdes i videst mulige omfang, at de tekniske anlæg ikke forhindrer, at

udpegede lavbundsarealer vil kunne genskabes til deres oprindelige vandspejls-

niveauer.

I den nordlige del af arealreservationen for kompressorstationen vil der dog skulle

ske påfyldning af jord og etablering af afskærmende beplantning, som vil forhin-

dre muligheden for at genskabe vådområder inden for denne del af arealreserva-

tionen.

I den østlige del af området kan der etableres adgangsvej til stationen. I givet fald

skal en adgangsvej gennem lavbundsområdet hæves �½ m over terræn, for ikke at

påvirke muligheden for genskabelse af vådområder.

4.3.11

Fredede områder

Cirka 1 km. sydøst for arealreservationen til kompressorstation er der et fredet

område omkring Bækkeskov Gods. På grund af afstanden og beplantningen, vur-

deres der ikke at være en tydelig visuel forbindelse mellem arealreservationen og

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

det fredede areal.

4.3.12

Befolkning og sundhed

Anlægsperioden for kompressorstationen Everdrup forventes at være ca. 2�½ år

(2020-22).

Anlægsarbejdet vil medføre midlertidige gener for befolkningen i form af støj og

støv fra øget vejtransport af materialer og affald til og fra byggepladser, samt støj

og lys fra byggepladser, og udsyn til anlægsarbejder. Generne vil være af samme

omfang som ved almindeligt bygge- og anlægsarbejde.

Beregninger viser, at den vejledende støjgrænse for nattestøj på 40 dB(A) kan

beregninger, når det konkrete anlæg er etableret.

overholdes ved de nærmeste boliger. Dette skal dog eftervises ved opdaterede

Hvis arealreservationen ved Tågeskov Hestehave i fremtiden omdannes til rekre-

skærpede støjkrav.

4.3.13

Afværgeforanstaltninger

ativt område i henhold til ”Grøn Plan indsatsområde”, kan det muligvis medføre

Følgende afværgeforanstaltninger skal gennemføres for at undgå væsentlige mil-

jøkonsekvenser af planen:

■

Der skal etableres et minimum 15 m bredt beplantningsbælte omkring kom-

pressorstationen for at minimere den visuelle virkning af stationen. Beplant-

skal hovedsagelig bestå af løvfældende træer og buske suppleret af stedse-

ningsbæltet etableres som flerrækket hegn med karakter af skovbryn. Hegnet

grønne træer plantet i grupper på strategiske steder. Beplantningen skal be-

Minimum 10-15 % skal udgøres af ammetræer for at sikre en hurtig opvækst.

dende træer, 5 % stedsegrønne høje træer (som f.eks. skovfyr), 20 % små

træer/store buske, 20 % buske til at danne rand.

stå af en blanding af egnskarakteristiske løvfældende og stedsegrønne træer.

Beplantningen kan bestå af følgende blanding 25 % overstandere af løvfæl-

■

Beplantningsbæltet skal udformes i henhold til anbefalingerne i Naturstyrel-

nyt levested for arten.

sens forvaltningsplan for hasselmus, således at hegnet vil udgøre et potentielt

Med henblik på at reducere forstyrrelse af hasselmus til et minimum, må fæld-

ning af træer indenfor arealreservationen kun ske i maj, juni eller oktober. Der

skal udlægges kvasbunker tre måneder inden de første fældninger, og gen-

med den lokale lodsejer.

■

plantning skal så vidt muligt ske med hassel og bærbuske, afhængigt af aftaler

■

Den nye adgangsvej skal være hævet �½ m over terræn i udpegede lavbunds-

områder, således at den ikke vil hindre en evt. genskabelse af vådområder.

relevante myndigheder.

Krydsning af Krobæk skal ske så skånsomt som muligt og i dialog med de

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

5. Kumulative effekter

Det er ikke blevet identificeret andre planer og programmer, der sammen med

jøpåvirkninger.

forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe vil medføre væsentlig kumulative mil-

6. Overvågningstiltag

Alle miljøpåvirkninger som følge af etableringen af gastransmissionsledningen er

ikke behov for overvågning.

kun i anlægsfasen. Når ledningen er anlagt og berørte arealer er reetableret, er der

Ved kompressorstation Everdrup etableres der en afskærmende beplantning om-

kring anlægget for at reducere kompressorstationens visuelle virkning og opnå

den mest skånsomme påvirkning af landskabet. Der skal føres løbende kontrol

med at beplantningen tilses og plejes, således at beplantningen hurtigst muligt

vokser tæt og højt.

Til dokumentation af at kompressor- og transformerstationen kan overholde Mil-

jøstyrelsens vejledende støjgrænser, jf. ”Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993

Beregning af støj fra virksomheder”, foretages der senest 3 måneder efter fuld

idriftsættelse, kontrolmålinger til dokumentation af at støjgrænserne overholdes.

Om nødvendigt iværksættes afværgeforanstaltninger til yderligere støjdæmpning.

7. Mangler

Der vurderes ikke at være mangler af betydning for vurdering af forslag til lands-

plandirektivets væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

8. Referencer

Energinet 2019. Baltic Pipe projekt på land, Miljøkonsekvensrapport. Februar 2019

COWI 2019. Baltic Pipe visualiseringer. Januar 2019

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018: Energi til et grønt Danmark. April

2018

Erhvervsstyrelsen 2019. Landsplanredegørelse 2019

EU-kommissionen 2014. Politikramme for klima- og energipolitik i perioden 2020

– 2030

Fredshavn J. et al. 2014. Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets

Artikel 17 rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 54 s. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 98

Genest 2018. Concept Study Compressor Station Zealand. Noise Calculation Study.

Genest Consulting Engineers in Noise and Vibration, Building Physics and Energy

Efficiency. Udarbejdet for Energinet. Januar 2018.

Genest 2018. Baltic Pipe Project - Noise Study for af new Compressor Station at

Zealand, Denmark. Udarbejdet december 2018.

Miljøstyrelsen 2017. Grønt Danmarkskort

Miljøstyrelsen. Natura 2000-planer 2016 – 2021

Miljøstyrelsen. Vandområdeplaner 2015 – 2021

Miljøstyrelsen, Miljøgis, diverse miljøtemaer

Naturstyrelsen 2011. Forvaltningsplan for hasselmus

Rambøll 2018. Modtagerterminal for naturgas ved Nybro. Støjforhold. Udarbejdet

for Energinet. April 2018

Regeringen 2015. Vækst og udvikling i hele Danmark. November 2015

Regeringen 2018. Regeringens Energiaftale. 29. juni 2018

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering

Kommuneplaner

Assens Kommune. Kommuneplan 2013 – 2025

Faxe Kommune. Kommuneplan 2013 – 2025

Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommuneplan 2013 – 2025

Kerteminde Kommune. Kommuneplan 2013 – 2025

Kolding Kommune. Kommuneplan 2017 – 2029

Middelfart Kommune. Kommuneplan 2017

Nyborg Kommune. Kommuneplan 2017

Næstved Kommune. BorgerGIS

Næstved Kommune. Kommuneplan 2017

Odense Kommune. Kommuneplan 2016 – 2028

Slagelse Kommune. Kommuneplan 2017

Varde Kommune. Kommuneplan 2017

Vejen Kommune. Kommuneplan 2017 – 2029

Vejle Kommune. Kommuneplan 2017 – 2029

Titel:

Udgivet:

Udgiver:

Miljøvurdering til Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe

Februar 2019

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé

2100 København Ø

T: 3529 1000

M: [email protected]

W: erhvervsstyrelsen.dk

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Udkast til forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med tilhørende miljøvurdering