ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 161
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGET EUROPAUDVALG

28. januar 2019

19/00742-1

annben-dep

Europa-Kommissionens to forslag om geografiske indikatorer (GI):

Forslag til rådsafgørelse om EU’s tiltræden til den reviderede Lissa-

bonaftalen om GI, KOM (2018) 350, og

Forslag til forordning om EU’s indsats efter tiltrædelse af Lissabon-

aftalen om GI, KOM (2018) 365

Revideret notat; ændringer fremgår med

fed og kursiv.

Resumé

Forslagene knytter sig begge til EU’s tiltrædelse af

Genèveaftalen om

Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske beteg-

nelser (Geografiske Indikatorer (GI)). Genèveaftalen reviderer den eksi-

sterende Lissabonaftale om GI. Forslaget til rådsafgørelse omhandler

EU’s tiltrædelse af Genèveaftalen,

mens forslaget til forordningen er

fremsat for at sikre den retlige ramme for EU’s effektive deltagelse i Ver-

densorganisationen for Intellektuel Ejendomsrets (WIPO) Lissabonaftale,

når EU er blevet kontraherende part i Genèveaftalen, samt den efterføl-

gende indsats, herunder overgangen for de landbrugs GI’er, der er regi-

streret i EU, til WIPO’s Lissabonsystem.

GI er en betegnelse, der anvendes på produkter, der har en bestemt geo-

grafisk oprindelse og besidder kvaliteter, omdømme eller andre kende-

tegn, der hovedsageligt kan henføres til denne oprindelse, f.eks. fransk

champagne, græsk feta eller danske lammefjordskartofler. På landbrugs-

og fødevareområdet i EU opereres der allerede med geografiske beteg-

nelser. Genèveaftalen vil medføre, at ikke-landbrugs

GI’er kan blive be-

skyttet i EU,

såfremt der indføres EU-regler herom.

Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, da anerkendel-

sen og beskyttelsen af tredjelandes GI’er (herunder ikke-landbrugs GI’er)

kan begrænse den frie handel og varemærker. Forslaget

kan endvidere

medføre statsfinansielle konsekvenser på EU-niveau, såfremt hjemlen

til at yde særlig finansielt til Lissabonsystemet bidrag udnyttes.

Forsla-

get har ikke lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

2/11

Regeringen støtter målet om at sikre et højt niveau for beskyttelse og hånd-

hævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, men ser ikke, at der er særligt

potentiale forbundet med EU’s tiltrædelse af aftalen, idet GI’er efter rege-

ringens opfattelse ikke bør være en særlig prioritet

i EU’s handelspolitik.

Regeringen bemærker,

at EU ikke vil anerkende GI’er fra tredjelande, der

ikke opfylder de europæiske krav for registrering, eller falder uden for

den nuværende fælleseuropæiske regulering på området. Ikke-landbrugs

GI’er vil

derfor ikke kunne blive registreret af eller anerkendt i EU, så

længe der ikke findes europæisk regulering herom.

Regeringen bemærker

endvidere,

at ikke-deltagende lande ikke tvinges til at tilslutte sig Lissabon-

aftalen.

Baggrund

Kommissionen har den 27. juli 2018 fremsat to forslag, der begge om-

handler EU’s deltagelse i Lissabonaftalen om geografiske indikatorer

(GI). Det ene er forslag til rådsafgørelse om EU’s tiltrædelse af Genèveaf-

talen, der reviderer den eksisterende Lissabonaftale om GI’er. Det andet

forslag er et forslag til forordning, der omhandler de interne retlige ram-

mer for EU’s deltagelse i Lissabonaftale om GI. Nærværende grund-

nærhedsnotat omhandler begge EU retsakter, da de således begge vedrø-

rer EU’s deltagelse i Lissabonaftalen.

Kommissionen har ved KOM (2018) 350 af 27. juli 2018 fremsendt for-

slag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Ge-

nèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og

geografiske betegnelser ("Genèveaftalen"). Forslaget er oversendt til Rå-

det den 27. juli 2018 i dansk sprogversion.

Kommissionen har endvidere ved KOM (2018) 365 af 27. juli 2018 frem-

sendt forslag om Europa-Parlaments og Rådets forordning om Unionens

indsats efter tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende

oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. Forslaget er oversendt

til Rådet den 27. juli 2018 i dansk sprogversion.

Forslagene er begge fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 vedrørende

den fælles handelspolitik og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse vedrørende

begge forslag med kvalificeret flertal.

Geografiske indikatorer

Geografiske indikatorer (GI) er en betegnelse, der anvendes på produkter,

som har en bestemt geografisk oprindelse og besidder kvaliteter, om-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

3/11

dømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt kan henføres til denne

oprindelse. Oprindelsen kan være en lokalitet, en region eller eventuelt et

land, såsom græsk feta, fransk champagne eller danske lammefjordskar-

tofler. Produktionen af GI-produkter er underlagt certificeringskrav, og er

derfor beskyttet på EU-niveau.

GI’er kan have stor

kommerciel værdi, og

udsættes for krænkelse/forfalskning i lighed med de mere traditionelle

intellektuelle ejendomsrettigheder.

På landbrugs- og fødevareområdet i EU opereres der med to betegnelser

for GI’er:

Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB),

der angiver, at en fødevare

eller et landbrugsprodukt både stammer fra og er fremstillet, forarbejdet

og tilvirket i det pågældende område.

Beskyttede geografiske betegnelser (BGB),

der angiver, at en fødevare

eller et landbrugsprodukt stammer fra og enten er fremstillet, forarbejdet

eller tilvirket i et afgrænset geografisk område.

Lissabon- og Genèveaftalen

Lissabonaftalen fra 1958 vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografi-

ske betegnelser er en traktat, der administreres af Verdensorganisationen

for

Intellektuel Ejendomsret (”WIPO”). Stater, der har tiltrådt Pariser-

konventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, kan tiltræde Lissa-

bonaftalen.

Lissabonaftalen betyder, at de kontraherende parter påtager sig at beskytte

de oprindelsesbetegnelser for produkter fra andre i alt 28 kontraherende

parter, der primært udgøres af lande fra Balkan, Afrika, Sydeuropa og

Syd/Mellemamerika

, som er registreret hos WIPO's Internationale Bu-

reau, medmindre de inden et år efter anmodningen om registrering hos

WIPO erklærer, at de ikke kan påtage sig denne beskyttelse.

Kun stater kan være kontraherende parter af den originale Lissabonaftale,

og 28 stater har på nuværende tidspunkt tiltrådt denne, heriblandt syv EU-

medlemsstater

–

Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Ungarn, Portugal

og Slovakiet. Danmark har ikke tiltrådt Lissabonaftalen.

I 2008 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der fik mandat til

at udarbejde en revision af Lissabonaftalen. Den 7. maj 2015 vedtog Rå-

det en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at deltage i en

diplomatiske konference, som den 20. maj 2015 vedtog Genèveaftalen.

http://www.wipo.int/treaties/en/ShowResults.jsp?lang=en&treaty_id=10

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

4/11

Genèveaftalen er en gennemgang af Lissabonaftalen med henblik på 1) at

optimere dennes rammer, 2) at inkludere præciserende bestemmelser om,

at Lissabonsystemet gælder for alle slags GI’er, og 3) at indføre mulighed

for, at mellemstatslige organisationer, som EU, kan tiltræde aftalen.

Der har været drøftelser af, hvorvidt forhandlingerne af Genève-aftalen

falder indenfor EU’s ene-kompetence

eller om der er delt kompetence

med medlemsstaterne. EU-Domstolens udtalte i dom af 25. oktober 2017

i sag C-389/15, Kommissionen mod Rådet, at Genèveaftalen har til for-

mål at lette eller regulere samhandelen mellem EU og tredjelande, og se-

kundært har direkte og umiddelbare virkninger for denne samhandel,

hvorfor forhandlingen herom falder inden for den enekompetence, som

TEUF artikel 3, stk. 1, tillægger Den Europæiske Union inden for den

fælles handelspolitik jf. TEUF artikel 207, stk. 1. Da dommen således

fastslog, at EU havde enekompetence på området, fik Kommissionen be-

myndigelse til på vegne af EU at indlede forhandlinger om en revideret

Lissabonaftale om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

Det kan i denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af

konsekvensanalysen i den indledende tekst til begge forslag, at EU-

medlemsstater, der måtte have forbehold over for Lissabonsystemet, ikke

vil blive tvunget til at tilslutte sig.

Formål og indhold

Forslag til rådafgørelse om EU’s

tiltrædelse af Genèveaftalen

Kommissionen stiller forslag om at EU tiltræder Genèveaftalen, der udvi-

der Lissabonsystemets anvendelsesområde til at omfatte alle geografiske

betegnelser, således at GI’er på ikke-landbrugsprodukter

også vil kunne

blive beskyttet.

Aftalen bygger på Lissabonaftalen, og beskriver de vilkår, betingelser og

processer, der gælder, når kontraherende parter søger om beskyttelse af

registrerede GI’er, og indeholder samtidig bestemmelser om passende

garantier og overgangsperioder.

Genèveaftalens kapitel I indeholder indledningen og generelle bestem-

melser, herunder definitioner, angivelse af kompetente myndigheder og

det internationale register.

Genèveaftalens kapitel II indeholder procedurerne for ansøgning og inter-

national registrering, ikrafttrædelses- og beskyttelsesperioden samt geby-

rerne herfor, der er nærmere fastsat i de fælles gennemførelsesforskrifter

til Lissabonaftalen og Genèveaftalen ("de fælles gennemførelsesforskrif-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

5/11

ter")

. Ansøgninger efter Genèveaftalen skal indgives til WIPO’s Interna-

tionale Bureau enten af de kompetente myndigheder eller direkte af de

beskyttede parter.

Registeringen er underlagt visse nærmere formkrav, herunder oplysnings-

forpligtelser om eksisterende beskyttelse.

Genèveaftalens kapitel III omhandler

bl.a. selve beskyttelsen af GI’er,

herunder krav om tilvejebringelse af nødvendige og effektive retsmidler,

samt den pligt som hver kontraherende part har til at beskytte registrerede

GI’er

på sit område gennem sit eget retssystem og sin egen praksis. Be-

skyttelsen skal ske i overensstemmelse med de betingelser, der fremgår af

aftalen med forbehold for eventuelle afslag, afkald, ugyldiggørelse eller

annullering. Det er i den forbindelse overladt til hver af de kontraherende

parter at yde beskyttelse gennem eget retssystem og praksis, men i over-

ensstemmelse med betingelserne i aftalen, jf. artikel 10.

Aftalen indeholder ligeledes regler for sideløbende anvendelse af oprin-

delsesbetegnelser eller geografiske betegnelser med tidligere opnåede

varemærkerettigheder, der også kan bruges til at beskytte forretningsken-

detegn.

Genèveaftalens kapitel IV omhandler afslag og andre foranstaltninger i

henseende til internationale registreringer, herunder krav om begrundelse,

tidsfrister, overgangsperioder og ugyldiggørelse. Det kan bemærkes, at

aftalen ikke henviser til specifikke grunde til ugyldiggørelse og tillader

derfor enhver kontraherende part at anvende sine nationale regler i over-

ensstemmelse med EU-retten, som heller ikke indeholder en udtømmende

liste over grunde til ugyldiggørelse.

Genèveaftalens kapitel V indeholder administrative bestemmelser om-

kring medlemskab, forsamling, beslutningsdygtighed, WIPO’s rolle og

finansiering.

Genèveaftalens kapitel VI indeholder bestemmelser om aftalens revision

og ændring.

Genèveaftalens kapitel VII omhandler afsluttende bestemmelser, herunder

betingelser for at blive en part i aftalen, ikrafttrædelsesdato (tre måneder

efter at fem parter har ratificeret) og opsigelse.

Registreringsgebyrerne sættes op fra 500 CHF (ca. 3.280 DKK) til 1.000 CHF (ca. 6.560 DKK), og der er

indført fremtidig fleksibilitet for at tillade medlemmerne at bidrage yderligere til budgettet i nødvendigt om-

fang. Der lægges et overgangsgebyr på 500 CHF på hver geografisk betegnelse ved flytningen fra det gamle til

det nye system. Det kan være nødvendigt at opkræve et individuelt gebyr fra hver kontraherende part for at

dække omkostningen ved en grundig undersøgelse af den internationale registrering.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

6/11

Forslaget til forordning om

EU’s indsats efter tiltrædelse af

Genèveafta-

len

Formålet med Kommissionens forslag er at sikre den retlige ramme for

EU’s effektive deltagelse

i WIPO's Lissabonaftale, når EU er blevet

kontraherende part i Genèveaftalen.

Som kontraherende part i Genèveaftalen vil EU skulle fremsende en

”short-liste”

over registrede geografiske betegnelser udtrukket fra EU's

eget register med henblik på at opnå beskyttelse efter Lissabonsystemet.

Efter tiltrædelsen vil det være muligt på Kommissionens initiativ, eller på

anmodning fra en medlemsstat, eller en berørt producentgruppe, at

indgive ansøgning om international registrering af yderligere geografiske

betegnelser, som er beskyttet og registreret i EU.

Der indføres også procedurer for Kommissionens vurdering af

GI’er

fra

kontraherende tredjelande, der er registreret i det internationale register,

og for den tilhørende indsigelsesprocedure.

EU’s håndhævelse af oprindelsesbetegnelserne og de geografiske

betegnelser, der har oprindelse i kontraherende tredjelandsparter, og er

registreret i det internationale register, skal foregå i overensstemmelse

med Genèveaftalens kapitel III.

Anvendelse af tidligere varemærker og oprindelsesbetegnelser eller

geografiske betegnelser registreret i det internationale register, og som har

fået meddelt beskyttelse eller anvendes i EU, vil fortsat være muligt,

såfremt de opfylder visse nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslås, at det som hidtil er den enkelte medlemsstat eller rettig-

hedshaver, der skal betale for registreringen af deres rettigheder i Lis-

sabonsystemet.

For at dække eventuelle huller i Lissabonsystemet drifts-

budget,

indeholder forslaget en bestemmelse om, at der kan ydes et

særligt finansielt bidrag fra EU i henhold til Genève-aftalens artikel 24,

inden for rammerne

af de midler, der er afsat til dette formål i EU’s

årlige budget.

Europa-Parlamentets udtalelser

Retsudvalget (JURI) behandler sagen, og har den 23. januar 2019 vedta-

get et udkast til Europa-Parlamentet forhandlingsmandat til brug for

drøftelserne med Rådet og Kommissionen om forslagene. Forhandlings-

mandatet forventes vedtaget på plenar den 30. januar 2019. Udvalget fin-

der generelt, at forslaget bør være mere ambitiøst. Udvalget påpeger, at

det er vigtigt at beskytte de europæiske GI’er. Denne holdning

deles af Det

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

7/11

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC-udvalg), hvorfor

Kommissionens ”short-liste” tilgang, hvor kun ca. 300 Europæiske GI’er

skal registreres, findes for begrænset. Udvalgene mener bl.a., at alle

GI’er, der er registreret i EU bør medtages.

I denne forbindelse ser udval-

gene, at rettighedshaverne i højere grad bør inddrages.

JURI udvalget ligger tillige op til, at ikke-landbrugs

GI’er bør være en del

af forordningsforslaget. Udvalget ser derfor gerne, at Kommissionen hur-

tigst muligt indfører fælleseuropæisk regulering på området med henblik

på at gøre dette muligt. JURI-udvalget

er også bekymrede for EU’s mang-

lende stemmeret ved indtrædelsen i WIPOs Lissabonsamarbejde. Kun

medlemslande har stemmeret i WIPO, hvorfor EU som mellemstatslig

organisation ikke vil kunne stemme. Kommissionen opfordres til at finde

en løsning for dette problem.

Nærhedsprincippet

Genèveaftalen er omfattet af den fælles handelspolitik jf. artikel 207, stk. 1,

TEUF. Dette følger af EU-domstolens dom af 25. oktober 2017 i sag C-

389/15, Kommissionen mod Rådet, hvorfor Kommissionen har forhandlet

Genèveaftalen på vegne af EU. Dette er i lighed med andre handelspolitiske

aftaler, hvis indgåelse varetages på EU-niveau. Ifølge artikel 5, stk. 3, TEUF

finder nærhedsprincippet ikke anvendelse på områder, der er omfattet af

enekompetencen.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at forslaget for EU’s indsats som

følge af indtrædelsen bør ske på EU-niveau for at sikre ensartet regulering,

og finder derfor, at nærhedsprincippet er overholdt.

Det fremgår endvidere af forslaget, at medlemslande med forbehold over-

for Lissabonsystemet ikke vil blive tvunget til at tilslutte sig dette.

Gældende dansk ret

EU har i relation til landsbrugsprodukter etableret ensartede og udtøm-

mende beskyttelsessystemer til GI for vine, forordning (EU) nr.

1308/2013 af 17. december 2013, spiritus, forordning (EF) nr. 110/2008

af 15. januar 2008, aromatiserede vine, forordning (EU) nr. 251/2014 af

26. februar 2014 og landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr.

1151/2012 af 21. november 2012.

GI’er for ikke-landbrugsvarer

er ikke reguleret på EU-niveau, men må

beskyttes i henhold til de enkelte medlemsstaters relevante lovgivning.

Der eksisterer i Danmark ingen særlig lovgivning omkring beskyttelse for

GI for ikke-landbrugsvarer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

8/11

Ikke-landbrugsprodukters forretningskendetegn, herunder GI, kan allere-

de i dag beskyttes blandt andet via varemærkelovgivningen, som er har-

moniseret i EU ved blandt andet varemærkeforordningen (forordning

207/2009/EF) og varemærkedirektivet (direktiv 2008/95/EF). Ligeledes er

det allerede i dag ifølge direktivet om urimelig handelspraksis (direktiv

2005/29/EF) ulovligt at markedsføre sig med GI, der ikke er korrekte eller

er misvisende.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i

hver medlemsstat.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget

kan få statsfinansielle konsekvenser i forhold til EU-budgettet,

såfremt hjemlen til at yde særlig finansielt bidrag til at dække huller i

Lissabonsystemets driftbudget udnyttes. Hertil skal det bemærkes, at det

særlige finansielle bidrag skal ydes indenfor inden for rammerne af de

midler, der er afsat til dette

formål i EU’s årlige

budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke til at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører mulige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser,

da anerkendelsen og beskyttelsen af tredjelandes GI’er (herunder ikke-

landbrugs GI’er) kan begrænse den

frie handel og varemærker, idet pro-

duktionen af et produkt kan blive begrænset til et specifikt (geografisk)

område. En udvidelse af GI-beskyttelsen til også at gælde ikke-

landbrugsprodukter kan medføre en protektionistisk effekt, som kan blive

en hindring for det indre marked og frihandlen generelt.

Forslaget vurderes ikke til at få administrative konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke til at medføre yderligere konsekvenser.

Anerkendelsen af tredjelandes landbrugs-GI’er

ville skulle opfylde de sam-

me krav som Europæiske GI’er er underlagt. Det fremgår ikke direkte i for-

slaget, hvorledes ikke-landbrugs

GI’er vil blive behandlet, men disse kan

blive mødt med indsigelser, da de er knyttet til et produkt, der i øjeblikket

ikke nyder beskyttelse inden for EU, jf. artikel 5, stk. 2, litra e.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

9/11

Høring

Forslaget er sendt i høring d. 10. august 2018 i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 27. august

2018. Der er modtaget høringssvar fra

Landbrug & Fødevare (LF)

samt

Dansk Industri (DI).

mener ikke, at der er noget særligt potentiale forbundet med

EU’s

tiltrædelse af aftalen, idet aftalen omfatter ganske få og relativt mindre

eksportmarkeder set fra dansk side.

lægger vægt på, at geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

ikke udgør en særlig prioritet i EU’s handelspolitik, og at EU’s indsats for

beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser ikke må

ske på bekostning af markedsadgang.

kan ikke tilslutte sig, at EU tiltræder Genèveaftalen om Lissabonafta-

len, da DI finder, at området allerede er omfattet af EU-retsakter, der efter

s vurdering er for vidtgående i deres beskyttelsesniveau, ikke mindst i

forhold til eksisterende forretningskendetegn.

bemærker, at Genèveaftalen udvider beskyttelsesomfanget af GI’er til

også at omfatte produkter uden for landbrugs- og fødevareområdet, hvil-

ket de ser som en protektionistisk dagsorden, der ikke bidrager til at

fremme den frie handel, og som de ikke anser som gavnligt for europæi-

ske virksomheder og forbrugere.

finder det bekymrende, at EU s tiltrædelse vil indebære en forpligtelse

til at anerkende tredjelandes oprindelsesbetegnelser og geografiske beteg-

nelser, hvilket særligt skal ses i sammenhæng med udvidelsen af beskyt-

telsesomfanget til ikke-landbrugs produkter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe har haft fem drøftelser omkring forslaget. Særligt

de syd- og østeuropæiske medlemslande har mange

GI’er, hvorfor det

forventes, at de vil støtte forslaget. Størstedelen af de midt-europæiske

medlemslande forholder sig neutrale, men der er generelt ikke modstand

mod EU’s indtræden.

De syv medlemslande, der tidligere har tiltrådt Lissabonaftalen,

bakker

kraftigt op om indtrædelsen og finder særligt, at indtrædelsen bør være

mere ambitiøs i omfang og med et større finansielt bidrag fra EU’s side.

Modsat finder et mindre antal medlemslande, at der ikke er et særligt

potentiale forbundet med EU’s indtræden,

og ser derfor ikke, at forsla-

get bør udvides.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

10/11

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målet om at sikre et højt niveau for beskyttelse og

håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Genèveaftalen medfører en udbredelse af den eksisterende beskyttelse af

landbrugsrelaterede GI’er til også at omfatte ikke-landbrugs GI’er. Dette

kan have en begrænsende effekt på den frie handel og varemærker, idet

produktionen af et produkt kan blive begrænset til et specifikt (geogra-

fisk) område. Endvidere vil den beskyttelse, som gives til et geografisk

område efter Genéveaftalen, kunne medføre, at konkurrencen om et på-

gældende produkt, som nu kun kan produceres i det givne område, poten-

tielt svækkes.

Det er regeringens holdning, at brugen af varemærker yder en tilstrække-

lig beskyttelse for GI’er for ikke-landbrugsprodukter.

Regeringen ser der-

for ikke, at der er særligt potentiale forbundet med EU’s tiltrædelse af

aftalen, idet GI’er efter regeringens opfattelse ikke bør være en særlig

prioritet

i EU’s handelspolitik.

Regeringen mener derfor ikke, at der

umiddelbart er et behov for at indgå særlige aftaler herom,

og lægger

vægt på, at EU’s tiltrædelse af Geneve-aftalen

fastholdes på et begræn-

set niveau.

Regeringen finder ikke forslaget om EU’s

indsats hensigtsmæssigt, så

længe der ikke er taget udtrykkeligt stilling til de juridiske rammer for

EU’s samarbejde i Lissabonsystemet.,

Der findes ikke fælleseuropæiske regler for anerkendelse af ikke-

landbrugs GI’er, og udkastet til Europa-Kommissionens

forslag om Unio-

nens indsats efter tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen omfat-

ter ikke foranstaltninger vedrørende disse.

EU vil derfor ikke anerkende

GI’er fra tredjelande, der ikke opfylder de europæiske krav for registre-

ring, eller falder uden for den nuværende fælleseuropæiske regulering på

området. Det betyder, at ikke-landbrugs

GI’er ikke vil blive registreret af

eller anerkendt i EU.

Regeringen finder ikke, at der er behov for, at EU skal yde et særligt

finansielt bidrag til Lissabonsystemet. Regeringen lægger i denne for-

bindelse vægt på, at det som hidtil er den enkelte medlemsstat eller ret-

tighedshaver, der skal betale for registreringen af deres rettigheder.

Som tidligere anført kan EU tiltræde

Genèveaftalen om Lissabonaftalen

sammen med sine medlemsstater.

Regeringen bemærker i denne forbindel-

se, at det fremgår, at EU-medlemsstater med forbehold over for

Lissabonsystemet ikke vil blive tvunget til at tilslutte sig.

Regeringen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Kopi til orientering af supplerende samlenotat pkt. 3 forud for rådsmøde (KKE-indre marked) 18/2-19, fra erhvervsministeren

11/11

lægger

derfor

vægt på

at få klarhed over, hvordan medlemstaterne på den

ene side ikke ville blive tvunget tiltræde Lissabonaftalen, mens de på den

anden side gennem forordningsforslaget vil blive direkte forpligtet til at

overholde denne. Regeringen mener, at det er vigtigt, at retsforholdet og

rammerne for beskyttelsen

bliver afklaret i forslaget for EU’s indsats.

Såfremt et flertal ønsker det, og rammerne for forslaget bliver specificeret

således, at der ikke stilles krav om indførelse af nationale systemer til

beskyttelse af ikke-landbrugs

GI’er,

kan

regeringen acceptere

EU’s ind-

træden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 26. september 2018.