ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Finanstilsynets diskussionspapir om afviklingsstrategier for mindre og mellemstore pengeinstitutter, diskussionspapir til konferencen Pension når garantierne forsvinder, diskussionspapir til åbent seminar om transparens og likviditet på markedet for realkreditobligationer og diskussionspapir om krav til vedtægtsændringer i andelskasser, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 153
Offentligt

Pension når garantierne forsvinder

Hvad er implikationerne for produktegenskaber og forbrugerbeskyttelse?

Et diskussionsoplæg

27. februar 2017

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Finanstilsynets diskussionspapir om afviklingsstrategier for mindre og mellemstore pengeinstitutter, diskussionspapir til konferencen Pension når garantierne forsvinder, diskussionspapir til åbent seminar om transparens og likviditet på markedet for realkreditobligationer og diskussionspapir om krav til vedtægtsændringer i andelskasser, fra erhvervsministeren

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning _______________________________________________________ 3

1. Produkttyper og produktegenskaber ___________________________________ 5

Udbetalingstyper _________________________________________________________ 5

Garanterede og ugaranterede produkter ______________________________________ 6

Produktændringer ________________________________________________________ 8

2. Observationer fra Finanstilsynets julebreve ____________________________ 11

Hvad kunderne er stillet i udsigt_____________________________________________ 11

Overvejelser om forudsigelighed og stabilitet __________________________________ 12

Risikoprofiler i ugaranterede markedsrenteprodukter ___________________________ 13

3. Udviklingen i investeringerne ________________________________________ 17

4. Reguleringen af garanterede og ugaranterede produkter _________________ 21

Reguleringen i historisk perspektiv __________________________________________ 21

Solvens II-reguleringen ____________________________________________________ 22

Solvenskapitalkravet ______________________________________________________ 23

Prudent person-princippet _________________________________________________ 24

5. Høring __________________________________________________________ 26

Produktegenskaber og kundernes forventninger til ugaranterede produkter _________ 26

Tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne ______________________________________ 27

Sammenfatning

En pensionsopsparing er en opsparing, som en person foretager i den erhvervsaktive alder

med henblik på at kunne forsørge sig selv efter pensionering. I Danmark såvel som i en række

andre lande er private pensionsordninger en væsentlig kilde til forsørgelse for pensionister.

Den samlede pensionsopsparing i Danmark i ATP, LD, livsforsikringsselskaber, tværgående pen-

sionskasser og pengeinstitutter var ultimo 2015 3.271 mia. kr. Det svarer til ca. 161 pct. af BNP.

Heraf forvaltede danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (herefter pen-

sionsselskaber) ultimo 2015 pensionsmidler for 2.073 mia. kr. Livsforsikringsvirksomhed er der-

for underlagt en særlig regulering i forhold til anden opsparing, og bestyrelserne i landets pen-

sionsselskaber har et væsentligt medansvar for at sikre danskerne et forsørgelsesgrundlag i de-

res alderdom.

Det danske pensionssystem adskiller sig på flere områder fra andre pensionssystemer i Europa.

Vi har i Danmark har været tidligt ude i forhold til at håndtere en række centrale problemstil-

linger med hensyn til arbejdsmarkedspensioner. Bl.a. har arbejdsmarkedets parter siden Fæl-

leserklæringen i 1987 spillet en væsentlig rolle i opbygningen af den private pensionsopspa-

ring. Krav om fuld funding og adskillelse af pensionskassens midler fra sponsorvirksomhedens

midler har desuden været bærende principper helt tilbage fra den første lov om firmapensi-

onskasser fra 1935. Hertil kommer, at tværgående pensionskasser siden 1981 har været regu-

leret som livsforsikringsselskaber ud fra den betragtning, at samme produkt kræver samme be-

skyttelse. Det har bidraget til at skabe et robust og bæredygtigt pensionssystem.

Fra dansk side har der tidligt været fokus på vigtigheden af at opgøre aktiver og passiver til

markedsværdi. Det bidrager til at sikre, at der er midler nok i selskaberne til at udbetale de lo-

vede pensioner. Men det lave renteniveau og de øgede levetider har sat livsforsikringsproduk-

ter med garantier under pres, fordi størrelsen af hensættelserne er øget for at sikre, at selska-

berne kan honorere garantierne. Det betyder, at pensionsselskabernes investeringsmuligheder

bliver begrænset til investeringsprodukter med lavere risiko og dermed lavere forventet afkast.

Den lavere risiko letter presset på solvensen, men det lavere forventede afkast kan på længere

sigt gøre det vanskeligt for selskaberne at opnå en forrentning af de indbetalte midler, der er

tilstrækkelig til at honorere garantierne.

For at tage hånd om disse udfordringer har pensionsselskaberne de senere år udviklet pensi-

onsprodukter med mindre eller ingen garanti. Det har givet større investeringsfrihed og altså

mulighed for at opnå en bedre forrentning af de indbetalte midler

–

og således også en større

udbetalt pension til kunderne. Erhvervs- og vækstministeren indgik i sommeren 2012 en aftale

med pensionsbranchen om at understøtte denne udvikling. Pensionsselskaberne skal ifølge af-

talen arbejde for fortsat at mindske omfanget af produkter med nominel rentegaranti. Det skal

bl.a. ske ved at øge kundernes muligheder for at træffe omvalg og dermed flytte deres opspa-

ringer over i ugaranterede produkter, herunder markedsrenteprodukter. Danmark har på den

måde i modsætning til andre europæiske lande taget skridt til at håndtere de markedsforhold,

der påvirker livsforsikrings- og pensionssektoren.

På den baggrund er der i de senere år sket en markant ændring i produktporteføljen. Garante-

rede produkter, hvor selskaberne f.eks. garanterer en årlig ydelse, og dermed bærer risikoen

for tab på de finansielle markeder eller for, at kunderne lever længere, viger til fordel for uga-

ranterede produkter, hvor kunderne selv bærer risikoen. Man taler om, at risikoen er blevet

”privatiseret”. En af konsekvenserne af, at risikoen

bliver privatiseret, er, at kunderne kan op-

leve fald i de pensionsydelser, som de får udbetalt. Har man som kunde f.eks. et ugaranteret

markedsrenteprodukt med en investeringsprofil, der indeholder en høj aktieandel, kan et

større fald på aktiemarkederne betyde, at man får nedsat fremtidens pensionsydelser, eller

man kan være nødsaget til at gå senere på pension, hvis man ønsker at opretholde niveauet

for sin pensionsydelse.

Samtidig er investeringsrisikoen i form af aktieandelen af investeringsaktiverne generelt større

i markedsrenteprodukter, der som hovedregel er ugaranterede, end i gennemsnitsrentepro-

dukter, der som udgangspunkt er garanterede. Tilsvarende er andelen af alternative investe-

ringer i f.eks. infrastruktur, skovbrug og alternativ kredit generelt større i markedsrentepro-

dukter end i gennemsnitsrenteprodukter.

Den gældende regulering, og dermed det aktuelle tilsyn, er i højere grad rettet mod traditio-

nelle produkter, der indeholder garantier, end mod produkter uden garantier. Der kan derfor

være behov for at overveje, om det aktuelle set-up i forhold til regulering og tilsyn indeholder

tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse til at skabe berettiget tillid til nutidens pensionsprodukter.

Formålet med diskussionspapiret er:



at skabe debat om pensionsprodukternes egenskaber og risikostyringen af produkter,

hvor risikoen er privatiseret, og

at samle synspunkter i forhold til, hvordan forbrugere med disse produkter bliver be-

skyttet.

Finanstilsynet ønsker at samle betragtninger, som politikerne kan inddrage ved fremtidige be-

slutninger om den finansielle regulering af pensionsområdet.

1. Produkttyper og produktegenskaber

Udbetalingstyper

Produkterne på markedet for pensionsopsparing kan overordnet opdeles i tre typer med for-

skellige udbetalingsprofiler:



Livrente giver som hovedregel livsvarige udbetalinger.

Ratepension bliver udbetalt som månedlige rater over mindst 10 år og højst 25 år. Ud-

betalingerne ophører, når den aftalte periode er gået.

Aldersopsparing bliver udbetalt som et engangsbeløb eller over flere omgange og se-

nest 15 år efter, at kunden har nået pensionsalderen.

En væsentlig del af opsparingen i danske pensionsselskaber sker i livrenteprodukter, jf. figur. 1.

I 2014 udgjorde opsparingen i livrenter omkring 57 pct. af den samlede opsparing.

IGUR

1: P

ENSIONSOPSPARING FORDELT PÅ UDBETALINGSTYPER I LIVSFORSIKRINGSSELSKABER OG TVÆRGÅENDE PENSIONS-

KASSER

, 2014

15%

Livrente (livsvarig pension)

Ratepension

28%

57%

Alderspension/kapitalpension

(engangsudbetaling)

Kilde: Danmarks Statistik

Livrenter bygger

–

i modsætning til aldersopsparing og ratepension

–

på et forsikringsprincip,

hvor risikoen for og dermed den økonomiske belastning ved, at en kunde lever længere end

gennemsnittet, bliver delt mellem kunderne. Den enkeltes opsparing i tilfælde af dødsfald ind-

går i udbetalingerne til de overlevende. Livrenter indebærer, at kunden ikke løber tør for

penge, når vedkommende er gået på pension, selvom kunden lever længere end gennemsnit-

tet. Livrenter er altså som udgangspunkt designet til at fungere som forsørgelsesgrundlag i

hele pensionisttilværelsen.

Garanterede og ugaranterede produkter

Pensionsydelser i livrenteordninger kan være tilknyttet garantier eller være ugaranterede. Ord-

ningerne eksisterer i en række forskellige varianter, men traditionelt har gennemsnitsrenteord-

ninger

, hvor udsving i investeringsafkast bliver udjævnet over årene, været tilknyttet garan-

tier. Garantierne vedrører primært forrentningen og den forventede levetid, som er de væ-

sentligste risici i livsvarige pensionsprodukter. I disse ordninger er det selskabet, som bærer

risikoen for afkastet på de finansielle markeder, og for at kunderne lever længere end forud-

sat.

Pensionsgarantien giver kunden sikkerhed for en vis mindsteydelse. Den giver både forudsige-

lighed i opsparingsfasen i forhold til kommende pensionsydelser samt sikkerhed og stabilitet i

de udbetalte pensionsydelser, når man er blevet pensionist, jf. tabel 1. Garantierne i de danske

pensionsselskaber er typisk nominelle ydelsesgarantier. Det betyder, at selskaberne garanterer

kunderne et fast beløb i løbende udbetaling. Der er med andre ord ikke garanti for, at ydelsens

købekraft bliver fastholdt.

ABEL

1: K

ARAKTERISTIKA VED STEREOTYPE GARANTEREDE OG UGARANTEREDE PRODUKTER

Grad af

Produkt

Garanteret gennemsnitsrente

Ugaranteret markedsrente

investeringsfrihed

Lav

Høj

Forudsigelighed

i opsparingsfase

Høj

Lav

Stabilitet i

udbetalingsfase

Høj

Lav

Markedsrenteprodukter

, hvor det løbende afkast bliver tilskrevet opsparingen, er som hoved-

regel ugaranterede. Det betyder, at det er kunderne selv, som bærer risikoen for tab på de fi-

nansielle markeder eller for længere levetid end forventet. Som oftest er frihedsgraderne for

investering større i ugaranterede produkter end i garanterede produkter. En højere investe-

ringsrisiko indebærer som udgangspunkt højere forventet afkast, og altså en højere forventet

pensionsydelse.

Set fra kundens synspunkt indebærer en ugaranteret markedsrenteordning, at der i opspa-

ringsfasen er en mindre grad af forudsigelighed om de fremtidige pensionsydelser. Jo større

investeringsrisiko i produktet, desto større uforudsigelighed. I mange markedsrenteordninger

har kunderne mulighed for selv at vælge niveauet for investeringsrisiko. Samtidig indebærer en

I et gennemsnitsrenteprodukt fordeles kundernes investeringsafkast efter gennemsnitsrenteprincippet, hvilket betyder, at ud-

sving i investeringsafkast udjævnes mellem de enkelte år. Det giver mulighed for at sikre en vis stabilitet i depotrenterne over tid.

Udjævningen af depotrenten sker gennem en kollektiv buffer, der absorberer investeringstab i dårlige år og opbygges i gunstige år.

Den kollektive buffer tilhører en gruppe af kunder, som har samme investeringsprofil. Bufferens størrelse er tilpasset den risiko,

som ligger i investeringsprofilen. De stabile depotrenter betyder, at pensionsudbetalingerne kan holdes nogenlunde konstante

over tid.

I de selskabskonstruktioner, hvor medlemmerne udgør ejerkredsen, bærer medlemmerne dog

også indirekte ”selskabets” risiko

qua retten til egenkapitalen.

I markedsrenteprodukter tilskrives depoterne løbende en rente, der afspejler det faktiske investeringsafkast. Den forventede

størrelse på udsvingene i investeringsafkastet og dermed depotrenten afhænger af, hvor stor en investeringsrisiko, der er i pro-

duktet. De forventede svingninger i depotrenten betyder, at pensionsudbetalingerne kan stige og falde fra år til år.

ugaranteret markedsrenteordning som udgangspunkt, at pensionsydelsen som pensionist er

forbundet med større usikkerhed og mindre stabilitet.

Mange markedsrenteprodukter følger en livscyklusstrategi på investeringssiden. Det vil sige, at

selskabet nedtrapper investeringsrisikoen for den enkelte kunde i takt med, at kunden bliver

ældre. Det betyder, at risikoen er højere i den tidlige del af opsparingsfasen, hvor der er lang

tid til pensionering. Til gengæld er chancen større for at opnå et højt afkast, som i sidste ende

vil føre til højere pensionsudbetalinger. Fordi der er lang tid til pensioneringen, forventer pen-

sionsselskabet, at udsving i afkastet vil blive udjævnet over tid. Frem mod pensioneringstids-

punktet aftrapper selskabet risikoen for at skabe større forudsigelighed om de kommende

pensionsydelser.

En række selskaber kombinerer markedsrenteproduktet med udjævningsmekanismer i udbeta-

lingsfasen

–

enten i stedet for eller som supplement til at nedbringe risikoen.

Selskaberne konstruerer udjævningsmekanismer på mange måder, men det overordnede prin-

cip er, at et selskab ved kundens pensionering tilbageholder en del af kundens egne midler.

Disse udgør en individuel buffer for udsving i afkast. I praksis betyder det, at pensionsudbeta-

lingerne vil ligge på et niveau, der er lavere end det ville være uden udjævning. Til gengæld vil

sandsynligheden være lille for, at pensionsudbetalingerne falder.

En udjævningsmekanisme er ikke en ubetinget sikring mod, at pensionsudbetalingerne bliver

nedsat. Hvis selskabet opnår meget dårlige investeringsafkast over en længere periode, er buf-

feren ikke tilstrækkelig til at udjævne afkastet. I disse tilfælde vil det være nødvendigt for sel-

skabet at nedsætte ydelserne.

Produkterne på det danske pensionsmarked indeholder ofte både garanterede og ugarante-

rede elementer:



En række selskaber med ugaranterede markedsrenteprodukter tilbyder køb af udbeta-

lingsgarantier, når kunderne nærmer sig pensioneringstidspunktet.

Mange gennemsnitsrenteprodukter indeholder en garanti for en mindsteforrentning,

som er meget lav eller en 0-garanti. Da disse grundlag er fastsat med forsigtighed, vil

der forventeligt opstå et overskud i kontraktens løbetid. En del af eller hele dette over-

skud tilfalder kunden i form af en bonustilskrivning. Med lave garantier eller 0-garanti

kan overskuddet udgøre en betragtelig del af ordningen, mens garantien udgør en re-

lativt lille del. For at give kunden en realistisk forventning til ydelsen i ordningen benyt-

ter selskaberne derfor ugaranterede grundlag til at fastsætte de faktiske ydelser. Der-

med vil der, set fra kundens synsvinkel, stort set være samme form for risiko tilknyttet

de forventede pensionsydelser som i ugaranterede pensionsprodukter.

En række pensionskassers garanterede gennemsnitsrenteprodukter er betinget garan-

terede. Det betyder, at pensionskasserne kan nedsætte de garanterede ydelser, hvis

en række betingelser er opfyldt. Betingelserne kan f.eks. være tilknyttet markedsrente-

niveauet eller forudsætningerne for levetid. Risikoen på disse specifikke forhold ligger

dermed hos kunden og ikke hos selskabet.



Det er ikke muligt generelt at afgøre om garanterede produkter er bedre eller dårligere for den

enkelte kunde end ugaranterede produkter. Det afhænger blandt andet af produktets design,

risikostyringen og den faktiske udvikling på de finansielle markeder.

Produktændringer

Over de seneste ti år er der sket en bevægelse i produkterne på det danske pensionsmarked

fra gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter. Andelen af hensættelser til mar-

kedsrenteprodukter i forhold til de samlede hensættelser er vokset fra ca. 4 pct. i 2003 til ca.

37 pct. i 2015, jf. figur 2.

IGUR

2: U

DVIKLINGEN I MARKEDSRENTEPRODUKTER

, 2003-2015

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Indbetalinger til markedsrenteprodukter som % af samlede indbetalinger

Hensættelser for markedsrenteprodukter i % af samlede hensættelser

Anm.: Tallene dækker livsforsikringsprodukter i forsikringsklasse III (markedsrente). Inkluderes tal for opsparing i gennemsnitsren-

teprodukter med 0-garanti vil andelen øges.

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Det lave renteniveau og de øgede levetider har sat livsforsikringsprodukter med garantier un-

der pres, fordi størrelsen af hensættelserne er øget for at sikre, at selskaberne kan honorere

garantierne. Fra 2003 til 2015 er nutidsværdien af at betale 1 kr. årligt fra det 65. år til det for-

ventede dødstidspunkt steget fra knap 8 kr. til knap 13 kr., jf. figur 4.

IGUR

3: U

DVIKLINGEN I MIDDELLEVETID OG

RENTENIVEAU

IGUR

4: U

DVIKLINGEN AF NUTIDSVÆRDI AF

ÅRLIG BETALING FRA ALDER

TIL DØD

12%

10%

87 91 95 99 03 07 11 15

år

10-årig statsobligationsrente (va)

Gennemsnitlig levetid, mænd (ha)

Kilde: Danmarks Statistik

Gennemsnitlig levetid for mænd

10 årig Statsobligationsrente

Kr.

87 91 95 99 03 07 11 15

Nutidsværdi af 1 kr. årlig betaling fra

65 år til død

Kilde: Finanstilsynets beregninger baseret

på tal fra Danmarks Statistik

Garantierne betyder, at pensionsselskabernes investeringsmuligheder bliver begrænset til in-

vesteringsprodukter med lavere risiko og dermed lavere forventet afkast. Den lavere risiko let-

ter presset på solvensen, men det lavere forventede afkast kan på længere sigt gøre det van-

skeligt for selskaberne at opnå en forrentning af de indbetalte midler, der er tilstrækkelig til at

honorere garantierne.

Som en konsekvens har udviklingen i de senere år ført til stadigt flere pensionsprodukter uden

garantier, som giver en større grad af investeringsfrihed og dermed mulighed for at opnå en

bedre forrentning af de indbetalte midler. For kunderne vil det betyde en større pensionsudbe-

taling.

Erhvervs- og vækstministeren og pensionsbranchen indgik i sommeren 2012 en aftale om at

understøtte denne udvikling. Pensionsselskaberne skal ifølge aftalen arbejde for fortsat at

mindske omfanget af produkter med nominel rentegaranti. Det skal bl.a. ske ved at øge kun-

dernes muligheder for at træffe omvalg til ugaranterede produkter, herunder markedsrente-

produkter.

En stadig stigende del af de nye pensionsbidrag bliver indbetalt til markedsrenteordninger, og i

2015 udgjorde andelen godt 60 pct. Derudover er en række allerede eksisterende opsparinger i

garanterede gennemsnitsrenteprodukter ændret til markedsrenteprodukter, enten efter kun-

dens eget individuelle omvalg eller i visse pensionskasser ved kollektiv beslutning.

OPSUMMERING



Gennemsnitsrenteprodukter er ofte garanterede eller betinget garanterede.

Markedsrenteprodukter er generelt ugaranterede. I ugaranterede produkter bærer

kunderne selv risikoen for udsving på de finansielle markeder og risikoen for læn-

gere levetid.

Pensionsprodukter med garanti medfører i højere grad end pensionsprodukter

uden garanti forudsigelighed om fremtidige pensioner i opsparingsfasen og stabili-

tet i pensionsydelserne i udbetalingsfasen. Hvor store forskellene er afhænger af,

hvordan det enkelte pensionsprodukt er designet.

Indbetalingerne til markedsrenteprodukter er steget markant i de senere år og ud-

gør nu over 60 pct. af de samlede indbetalinger til pensionsselskaberne. Opsparin-

gen i markedsrenteprodukter udgør omkring 37 pct. af den samlede pensionsopspa-

ring.



2. Observationer fra Finanstilsynets julebreve

Finanstilsynet har i julebreve fra 2014 og 2015 blandt andet haft fokus på investeringsstrate-

gien og samspillet med produktudformning og -egenskaber.

Hvad kunderne er stillet i udsigt

I julebrevet fra 2015 bad Finanstilsynet selskaberne om at redegøre for, hvad selskaberne har

stillet kunderne i udsigt i minimum de tre produkter, som bestyrelsen vurderer som mest væ-

sentlige, repræsentative og kritiske i forhold til investeringsstrategiens robusthed.

Nedenstående sammenfatter selskabernes besvarelser. Nogle selskaber har kun ét produkt, og

der indgår derfor kun svar for dette produkt for det pågældende selskab. Andre selskaber har

flere produkter og indgår dermed med flere besvarelser, der både kan dække gennemsnitsren-

teprodukter og markedsrenteprodukter. Samtidig har det for flere af produkterne ikke været

muligt ud fra besvarelserne f.eks. at knytte en bestemt grundlagsrente til produktet. Derfor er

besvarelsen udeladt af optællingen. Optællingerne på de forskellige produktkategorier giver

derfor ikke et komplet billede af de samlede udbudte produkter på markedet.

Syv ud af ni selskaber med gennemsnitsrenteprodukter med ydelsesgarantier baseret på høje

grundlagsrenter angiver, at kunderne bliver stillet den garanterede pension i udsigt. Selska-

berne informerer på forskellig vis kunderne om, at sandsynligheden er begrænset for, at pensi-

onerne bliver større end de garanterede pensioner.

Selskaber med gennemsnitsrenteprodukter med ydelsesgarantier baseret på lave grundlags-

renter angiver hovedsageligt, at de som udgangspunkt har stillet den garanterede pension i ud-

sigt. Samtidig kommunikerer 13 ud af 17 selskaber dog også mere realistiske pensionsydelser

til kunderne i form af prognoser. Disse er baseret på branchens fastsatte samfundsforudsæt-

ninger og/eller på baggrund af et udbetalingsgrundlag, som er fastsat af selskabet selv.

Alle selskaber med ugaranterede markedsrenteprodukter angiver, at de har stor fokus på at

informere kunderne om, at produkterne ikke er garanterede, og at afkast og dermed også pen-

sionsydelser kan svinge fra år til år. 11 ud af 16 selskaber, der tilbyder markedsrenteprodukter,

har koblet produktet sammen med mulighed for at vælge risikoprofil eller risikoniveau. Selska-

berne fremhæver i den forbindelse, at de har stillet kunderne en specifik investeringsrisiko i

udsigt. Selskaber med livscyklusstrategier angiver desuden, at de har stillet kunderne en af-

trapning af risiko i udsigt. Enkelte selskaber oplyser, at de lægger stor vægt på at oplyse om, at

kunden ikke er stillet noget i udsigt overhovedet.

OPSUMMERING



Selskaberne angiver som svar på Finanstilsynets julebrev, at de i gennemsnitsrente-

ordninger med høje grundlagsrenter stiller grundlagspensionen i udsigt med be-

grænset sandsynlighed for, at pensionerne vil stige.

I gennemsnitsrenteordninger med lave grundlagsrenter stiller selskaberne også

grundlagspensionen i udsigt, men udarbejder derudover prognoser for højere, mere

realistiske pensioner.

I hovedparten af markedsrenteordningerne er der mulighed for at vælge risikoni-

veau. Selskaberne fremhæver, at de i disse ordninger har stillet kunderne en speci-

fik risikoprofil i udsigt.

Selskaber med livscyklusstrategier angiver, at de har stillet kunderne en aftrapning

af risiko med alderen i udsigt



Overvejelser om forudsigelighed og stabilitet

I julebrevet fra 2015 bad Finanstilsynet selskaberne om at beskrive, hvilke overvejelser deres

bestyrelse eventuelt har gjort sig dels om sikring af forudsigeligheden af pensionerne i årene

op til pensionstidspunktet og dels om stabiliteten af pensionerne i udbetalingsfasen.

Tilbagemeldingerne fra selskaberne viser, at de opfatter og sikrer forudsigelighed og stabilitet

for gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter forskelligt.

Selskaberne vurderer, at gennemsnitsrenteprodukter har stor forudsigelighed og stabilitet som

følge af ydelsesgarantierne. Flere selskaber angiver, at de anvender fastlæggelsen af investe-

ringsstrategien og risikoniveauet, set i sammenhæng med bonuspotentialerne, i arbejdet med

at opnå forudsigelighed og stabilitet.

Andre selskaber fokuserer i stedet mere på den stabilitet, som produkterne midlertidigt opnår

ved de udjævningsmekanismer, der er indbygget i gennemsnitsrenteprodukterne. Selvom de

underliggende afkast svinger væsentligt, vil kunderne pga. udjævningerne fra de kollektive

midler, som selskabet opbygger i de gode år og bruger i de dårlige år, opleve lavere udsving i

de årlige rentetilskrivninger.

Endelig er der enkelte selskaber med lavtlønnede medlemmer, der nævner modregningen af

offentlige ydelser som en stabiliserende faktor for pensionerne. Ideen er, at dårligt afkast giver

lavere pensioner, som til gengæld medfører øgede offentlige pensionstillæg, boligydelse og lig-

nende.

I forhold til markedsrenteprodukter angiver de fleste selskaber, at kunden bliver tilbudt for-

skellige produkter med større eller mindre forudsigelighed og stabilitet. Eksempelvis tilbyder

selskaberne kunden valgmulighed mellem forskellige risikoklasser og mulighed for at tilkøbe

garantier. Selskaberne angiver altså, at det er op til den enkelte kunde at vælge risiko og der-

med i sidste ende forudsigelighed og stabilitet.

Selskaberne har også tilknyttet forskellige faktorer til produkterne, som skaber forudsigelighed

og stabilitet. Nogle selskaber angiver eksempelvis, at de har tilknyttet en udjævningsmeka-

nisme til deres markedsrenteprodukter i udbetalingsperioden, der skal sikre en stabil udbeta-

ling af pensionerne. Nogle af de selskaber, som tilbyder forskellige risikoprofiler, nævner, at

der sker en automatisk aftrapning af risikoen i de enkelte risikoprofiler. På den måde bliver risi-

koen reduceret i takt med, at pensionsalderen nærmer sig. Enkelte andre selskaber angiver, at

det er op til kunden selv at sikre, at risikoen i produktet bliver aftrappet over årene. Det sker

ved, at kunden løbende bliver bedt om at vurdere, om den valgte risiko stadig er i overens-

stemmelse med kundens situation.

OPSUMMERING



Selskaberne vurderer i deres besvarelse af Finanstilsynets julebrev, at gennemsnits-

renteprodukter har stor forudsigelighed og stabilitet som følge af ydelsesgaranti-

erne.

Selskaberne fremhæver den midlertidige stabilitet, der følger af gennemsnitsrente-

produktets natur med kollektive udjævningsbuffere.

Selskaberne angiver, at kunderne med markedsrenteprodukter i vid udstrækning

kan påvirke forudsigelighed og stabilitet gennem valg af risikoniveau og tilkøb af ud-

betalingsgarantier.



Risikoprofiler i ugaranterede markedsrenteprodukter

I julebrevet fra 2014 udbad Finanstilsynet sig selskabernes beregninger af de risici, som var til

stede i udvalgte produkter. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de ensartede risi-

kostød for aktier, renterisiko mv., som i 2014 blev anvendt ved opgørelsen af det individuelle

solvensbehov. Den beregnede risiko er sat i forhold til de samlede investeringsaktiver.

Syv selskaber med livscyklusstrategier i ugaranterede markedsrenteprodukter præsenterede

beregninger for risikoniveauet i de tre kategorier lav, mellem og høj som betegnet af selska-

berne selv.

Livscyklusprodukterne er kendetegnet ved, at investeringsrisikoen aftrappes i takt med, at

pensionsalderen nærmer sig. Selskabernes beregninger viser, at der er stor forskel på aftrap-

ningen af risikoen i produkterne, jf. figur 5-7. Nogle produkter oplever næsten ingen aftrap-

ning, mens andre produkter oplever at blive mere end halveret i risiko i takt med, at kunden

bliver ældre. Alderen, hvor nedtrapningen af risikoen starter, varierer også fra selskab til sel-

skab. Som følge af den reducerede risiko med alderen, som er indbygget i livscyklusproduk-

terne, er forskellen mellem selskaberne i risikoen for 70-årige begrænsede i alle tre risikokate-

gorier.

For produkter betegnet lav risiko udgør risikoen i pct. af investeringsaktiverne for 30-årige i

gennemsnit 30 pct. for de syv udvalgte selskaber, jf. figur 5. For 70-årige udgør den gennem-

snitlige risiko knap 20 pct.

IGUR

5: U

DVALGTE SELSKABERS RISIKO I PRODUKTER BETEGNET

”

LAV RISIKO

”

60%

50%

Risiko

40%

30%

20%

10%

30-årig

Gennemsnit lav

40-årig

50-årig

60-årig

70-årig

Anm.: Beregningerne er foretaget af selskaberne selv med udgangspunkt i en fælles metodetilgang baseret på de ens-

artede risikostød, som i 2014 blev anvendt ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Risikostødene angiver ta-

bet på et års sigt med et konfidensniveau på 99,5 pct. Den beregnede risiko er sat i forhold til de samlede investerings-

aktiver

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet i forbindelse med julebrevet fra 2014

For produkter betegnet mellem risiko udgør gennemsnittet for risikoen målt som andel af akti-

verne 38 pct. for 30-årige og tilsvarende knap 20 pct. for 70-årige, jf. figur 6.

IGUR

6: U

DVALGTE SELSKABERS RISIKO I PRODUKTER BETEGNET

”

MELLEM RISIKO

”

60%

50%

Risiko

40%

30%

20%

Gennemsnit mellem

40-årig

50-årig

60-årig

70-årig

10%

30-årig

Anm.: Se beskrivelse af risikoberegningerne under figur 5

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet i forbindelse med julebrevet fra 2014

Et enkelt selskab har i mellemrisikokategorien væsentligt højere risiko for 30-årige og for 40-

årige end de øvrige selskaber. Samtidigt har selskabet også den mest markante aftrapning af

risikoen i takt med, at alderen stiger. Selskabet har derfor en lavere risiko for 70-årige end de

øvrige selskaber i mellemrisikokategorien.

For produkter betegnet høj risiko er den gennemsnitlige risiko for 30-årige ca. 40 pct. , mens

den for 70-årige udgør 25 pct., jf. figur 7.

IGUR

7: U

DVALGTE SELSKABERS RISIKO I PRODUKTER BETEGNET

”H

ØJ RISIKO

”

60%

50%

Risiko

40%

30%

20%

10%

30-årig

Gennemsnit høj

40-årig

50-årig

60-årig

70-årig

Anm.: Se beskrivelse af beregninger under figur 5

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet i forbindelse med julebrevet fra 2014

Der er stor forskel på risikoniveauet indenfor hver af de tre risikokategorier, jf. figur 8. Risikoen

målt som andel af investeringsaktiverne for en 40-årig spænder f.eks. fra 22 pct. til 40 pct. i

lavrisikoprodukterne. Tilsvarende varierer risikoen for en 40-årig fra 30 pct. til 52 pct. i mellem-

risikoprodukter og fra 35 pct. til 54 pct. for højrisiko produkter. Dette viser for det første, at

der indenfor den enkelte risikokategori er forskel på, hvor meget risiko pensionskunden får.

For det andet viser det, at produkter betegnet lav risiko i ét selskab kan indebære højere risiko

for en 40-årig end produkter betegnet høj risiko i et andet selskab.

IGUR

8: F

ORSKELLE I RISIKOEN

OR EN

40-

ÅRIG PÅ TVÆRS AF SELSKABER

Anm.: Se beskrivelse af beregninger under figur 5.

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet i forbindelse med julebrevet fra 2014

OPSUMMERING



Investeringsrisikoen indenfor risikokategorierne lav, mellem og høj for ugarante-

rede markedsrenteprodukter varierer betydeligt på tværs af selskaber.

Produkter betegnet lavrisiko i ét selskab kan indebære højere risiko, end produkter

betegnet højrisiko i andre selskaber.

Både størrelsen af og tidspunktet for aftrapningen af risiko i livscyklusprodukter er

meget forskellige fra selskab til selskab.

3. Udviklingen i investeringerne

Pensionsformuen udgør en væsentlig del af danskernes samlede opsparing. Ultimo 2015 var

den samlede pensionsformue i pensionsselskaber på 2.073 mia. kr. Pensionsselskaberne er

derfor blandt de vigtigste aktører på investeringsområdet.

I de første år efter finanskrisen betød faldende renter øgede hensættelser i selskaber med ga-

ranterede gennemsnitsrenteprodukter. Samtidigt blev solvensen yderligere presset af faldende

aktiekurser, højere kreditspænd og højere likviditetspræmier. Risikoappetitten var derfor fal-

dende, og obligationsandelen i pensionsselskabernes investeringsaktiver i gennemsnitsrente-

produkter steg fra knap 60 pct. i 2007 til ca. 70 pct. i 2012, jf. figur 9.

I de senere år er kreditspænd og likviditetspræmier faldet og aktiemarkederne har genvundet

tabene fra finanskrisen. Pensionsselskaberne har på den baggrund igen påtaget sig mere risiko

i de garanterede gennemsnitsrenteordninger, hvor aktieandelen er steget fra knap 17 pct. i

2012 til godt 25 pct. i 2015.

IGUR

9: A

KTIVFORDELINGEN I GENNEMSNITSRENTEPRODUKTER

, 2006-2015

100%

80%

60%

40%

20%

2006

2007

2008

2009

Aktier

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Obligationer

Grunde og bygninger i alt

Øvrigt

Anm.: Alternative investeringer indgår i flere aktivklasser

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Finanstilsynet har med implementeringen af Solvens II fra 1. januar 2016 modtaget nye, mere

detaljerede indberetninger af selskabernes investeringsaktiver. De nye indberetninger gør det

muligt at sammenligne sammensætningen af investeringsaktiver i gennemsnitsrente- og mar-

kedsrenteprodukter. De nye Solvens II-indberetninger viser, at andelen af aktier i investerings-

porteføljen er større i markedsrenteprodukter end i gennemsnitsrenteprodukter. Aktierne ud-

gør pr. ultimo 1. halvår 2016 37 pct. af investeringsaktiverne i markedsrenteprodukter mod ca.

22 pct. i gennemsnitsrenteprodukter, jf. figur 10. Det kan være udtryk for, at graderne af inve-

steringsfrihed i de hovedsageligt ugaranterede markedsrenteprodukter er større end i de pri-

mært garanterede gennemsnitsrenteprodukter.

Andel

IGUR

10: A

KTIVFORDELINGEN I MARKEDSRENTE

OG GENNEMSNITSRENTEPRODUKTER

, 2.

KVARTAL

2016

Markedsrente

49%

66%

Gennemsnitsrente

Aktier

Obligationer

Ejendomme

22%

37%

Øvrige

Anm.: Alternative investeringer indgår i flere af aktivkategorierne

Kilde: Skønnede tal ud fra Solvens II - indberetninger til Finanstilsynet. Selskabernes indberetninger undergår fortsat validering og

kontrol, derfor kan fordelingerne ændre sig. Finanstilsynet vurderer dog, at forskellene på markedsrente og gennemsnitsrente vil

eksistere uanset eventuelle justeringer.

Fra ultimo 2012, hvor Finanstilsynet første gang indsamlede tal for alternative investeringer, til

3. kvartal 2016 er andelen af alternative investeringer i selskabernes investeringsporteføljer

steget fra 7 pct. til 9,3 pct., jf. figur 11.

IGUR

11: A

NDELE AF ALTERNATIVE INVESTERINGER I PENSIONSSELSKABERNES INVESTERINGSPORTEFØLJER

ÅDE MAR-

KEDSRENTE OG GENNEMSNITSRENTE

), 3.

KVARTAL

2016

10%

Procent af samlede investeringsaktiver

2013

Private Equity

Kredit

2014

Infrastruktur

2015

Jordbrug

2016

Hedgefonde

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Alternative investeringer er en ikke-entydig kategori af aktivtyper. Den er bl.a. kendetegnet

ved, at markedet, som disse aktiver bliver handlet på, ikke er dybt, likvidt og transparent sam-

menlignet med markedet for traditionelle investeringer. Den lavere likviditet indebærer, at in-

vestorerne ofte kan opnå højere forventet afkast fra en illikviditetspræmie. En del af de alter-

native investeringer er også karakteriseret ved at have betalingsstrømme, der dels løber over

en længere årrække og dels har et element af inflationssikring indbygget i de forventede beta-

lingsstrømme. Det gælder eksempelvis infrastrukturinvesteringer. Endelig er denne type inve-

steringer forbundet med risici, der ikke nødvendigvis er at finde i traditionelle investeringsfor-

mer. Det kræver derfor andre kompetencer end ved investering i børsnoterede aktier og obli-

gationer, bl.a. i forhold til due dilligence, risikostyring og den løbende håndtering af investerin-

gen samt værdiansættelse.

De største alternative aktivkategorier er alternativ kredit og private equity, som udgør hen-

holdsvis 3,0 og 3,4 pct. af de samlede investeringsaktiver i 3. kvartal 2016

Andelen af alternative investeringer i investeringsporteføljen er større i markedsrenteproduk-

ter end i gennemsnitsrenteprodukter. Ved udgangen af 3. kvartal 2016 udgjorde alternative

investeringer 12,8 pct. af investeringerne i markedsrenteprodukter, mod 7,7 pct. i gennem-

snitsrenteprodukter, jf. figur 12. Specielt investeringer i infrastruktur og i private equity fylder

betydeligt mere i investeringerne i ordninger med markedsrente.

IGUR

12: A

NDELE AF ALTERNATIVE INVESTERINGER I GENNEMSNITSRENTE

OG MARKEDSRENTEORDNINGER

, 3.

KVT

. 2016

14%

12%

10%

Gennemsnitsrente

Private Equity

Kredit

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Infrastruktur

Markedsrente

Jordbrug

Hedgefonde

OPSUMMERING



Andelen af aktier i selskabernes investeringsporteføljer er steget de seneste år.

Aktieandelen i markedsrenteprodukter udgør 37 pct., hvilket er 15 pct.-point højere

end i gennemsnitsrenteprodukter.

Jagten på afkast har affødt en stigning i alternative investeringer. Andelen af alter-

native investeringer set i forhold til den samlede investeringsportefølje er størst i

markedsrenteprodukter.

Infoboks

–

Alternative Investeringer

Private equity

Private equity er kendetegnet ved unoterede værdipapirer/ejerandele. Investeringskategorien spæn-

der fra investeringer direkte i virksomheder til investeringer, der er foretaget indirekte igennem specia-

liserede fonde eller fund of funds. Der investeres på forskellige trin i en virksomheds udvikling fra tid-

ligt stadie til modne virksomheder.

Alternativ kredit

Alternative kreditinvesteringer dækker over en bred kategori af investeringer, der primært differentierer

sig fra hinanden alt efter, hvor i ejerstrukturen der investeres. Kategorien dækker bl.a. direkte banklån

til erhverv, private pantebreve og mere specialiserede kreditinvesteringer som CLO’s/CDO’s foretaget

igennem fonde og fund of funds.

Infrastruktur

Investeringer i infrastruktur kan inddeles i investeringer i hård infrastruktur og blød infrastruktur. Hård

infrastruktur er kendetegnet ved de store fysiske netværk, der er nødvendige for at holde gang i et

samfund, f.eks. motorveje, havneterminaler, kloakker, telefonnetværk mm. Blød infrastruktur omfatter

institutioner, der er nødvendige for at opretholde et samfunds økonomiske, sundhedsmæssige, kultu-

relle og sociale standard som f.eks. skoler, teatre, syghuse o.lign.

Jordbrug

Jordbrugsinvesteringer forsøger at optimere afkastet fra et jordareal igennem landbrug eller skovbrug.

Hedgefonde

Investeringer i Hedgefonde foretages typisk igennem specialiserede fonde og dækker over et utal af

investeringsstrategier fordelt på forskellige aktivtyper. Det er således svært at give en enkel karakteri-

stik af denne investeringsform. Der er dog visse gennemgående træk ved måden at investere på. I

modsætning til investeringsforeninger anvender hedgefonde ofte gearing og kan indgå korte positio-

ner på lige fod med lange positioner.

4. Reguleringen af garanterede og ugaranterede pro-

dukter

Reguleringen i historisk perspektiv

Det danske pensionssystem blev af Mercer i 2016 for femte år i træk kåret som verdens bed-

ste. Begrundelsen for førstepladsen i den samlede placering er, at vi i Danmark har et robust

og bæredygtigt pensionssystem. Det danske pensionssystem er opbygget gennem generatio-

ner. Det er et resultat af kombinationen af politiske beslutninger og ansvarstagen hos arbejds-

markedets parter, som med udgangspunkt i Fælleserklæringen fra 1987 har bidraget til den be-

tragtelige private pensionsopsparing. Det har bragt Danmark i front på pensionsområdet.

Allerede med pensionskasseloven fra 1935 blev der indført krav om, at løfter om pension skal

afdækkes enten i en livsforsikringsvirksomhed eller en pensionskasse, jf. figur 13. Det betyder,

at pensionsforpligtelser ikke blot kan optræde på sponsors balance. På samme tidspunkt blev

det indført, at pensionsforpligtigelser skal være fuldt fundede. Det betyder, at der skal være

afsat aktiver til dækning af alle pensionsforpligtelser. Siden 1981 har tværgående pensionskas-

ser været reguleret som livsforsikringsselskaber ud fra en betragtning om, at samme produkt

kræver samme beskyttelse.

I 2002 blev der indført krav om markedsværdiansættelse af såvel aktiver som passiver. Det har

øget virksomhedernes erkendelse af risici. Samtidig blev vurderingen af kapitalbehovet gjort

risikobaseret med det såkaldte trafiklyssystem. I de seneste år inden implementeringen af Sol-

vens II blev der indført yderligere risikobaserede kapitalkrav og et levetidsbenchmark, som sel-

skaberne anvender ved opgørelsen af hensættelserne. De danske pensionsselskaber var derfor

velforberedte, da

Solvens II’s

trådte i kraft i 2016.

IGUR

13: R

EGULERING

–

ISTORISK OVERSIGT

Lige siden den første lov om livsforsikringsvirksomhed fra 1904 har Finanstilsynet (oprindeligt

Forsikringsraadet) været med til at sikre kundernes opsparing til alderdommen ved bl.a. at føre

tilsyn med, at livsforsikringsvirksomhedernes tekniske grundlag yder forsikringstagerne betryg-

gende sikkerhed på langtløbende kontrakter. Med denne lov blev der også indført krav om, at

livsforsikringsvirksomheder skal have en aktuar ansat, der kan være med til at sikre, at hensæt-

telserne er opgjort korrekt.

Finanstilsynet fører tilsyn med, at selskaberne er i stand til at honorere kundernes krav på for-

sikringsydelser og at selskabernes regler for beregning og fordeling af overskud lever op til de

lovgivningsmæssige krav. Lovgivningen kræver, at selskabernes anmeldte regler yder betryg-

gende sikkerhed for den enkelte forsikringstager, og at overskuddet bliver fordelt rimeligt dels

mellem selskab og kunder, og dels mellem de enkelte kunder.

I forhold til garanterede produkter gælder det, at det tekniske grundlag og dermed forudsæt-

ninger, som forsikringsydelserne beregnes på, efter loven skal fastsættes betryggende. Det vil

med andre ord sige, at der skal være stor sikkerhed for, at livsforsikringsvirksomheden ved for-

sikringsydelsens forfaldstidspunkt har tilstrækkelige midler til at opfylde aftalen. Fordi forud-

sætningerne for de garanterede ydelser skal være fastsat betryggende, vil livsforsikringsselska-

bets faktiske afkast som udgangspunkt være større end de anvendte forudsætninger om for-

rentning, dvs. der vil opstå overskud. På samme måde vil der typisk komme et overskud fra de

forsigtigt fastsatte forsikrings- og omkostningsforudsætninger.

Når ordningen er tegnet på et betryggende grundlag på alle elementer, er der økonomisk råde-

rum til at modstå senere ændringer, som på tegningstidspunktet kunne synes urealistiske, og

som ikke var forventede. En sådan ikke-forventet ændring kunne f.eks. være det nuværende

lave renteniveau, eller at levetiderne er fortsat med at stige

–

og endda med større levetidsfor-

bedringer end observeret tidligere.

Reglerne om betryggenhed medfører ikke samme krav om forsigtig tilgang til ugaranterede

markedsrenteprodukter. Grundlagene i sådanne produkter er typisk mere realistiske og der

opstår derfor ikke en økonomisk buffer på samme måde som i garanterede gennemsnitsrente-

produkter.

Solvens II-reguleringen

Reguleringen på forsikringsområdet er i dag primært baseret på Solvens II-direktivet. Formålet

med Solvens II-reguleringen er at sikre en endnu bedre beskyttelse af forsikringstagerne, give

forsikringsselskaberne ensartede regler indenfor det indre marked, øge europæiske forsik-

ringsselskabers konkurrenceevne internationalt og understøtte den finansielle stabilitet. I sam-

spil med supplerende EU-regulering i forordningsform samt nye og ændrede bekendtgørelser

gennemfører lov om finansiel virksomhed Solvens II i Danmark.

Solvens II er baseret på tre søjler, jf. figur 14. Søjle 1 indeholder de kvantitative krav til forsik-

ringsselskaberne, som f.eks. krav til værdiansættelse af aktiver og passiver, opgørelse af sol-

venskapitalkravet og opgørelse af kapitalgrundlaget. Søjle 2 indeholder de kvalitative krav, som

f.eks. krav til selskabernes ledelsesstrukturer og organisering samt tilsynsprocesser og -stan-

darder. Søjle 3 indeholder krav til rapportering og markedsdisciplin, som f.eks. krav til de rap-

porter, som selskaberne skal offentliggøre, og de rapporter, som selskaberne skal sende til Fi-

nanstilsynet.

IGUR

14: D

E TRE SØJLER I

OLVENS

Søjle I

Kapitalkrav

–

kvantitativt



Beregning af kapitalkrav

(MCR, SCR) ud fra

Forskningsrisiko

Kreditrisiko

Markedsrisiko

Likviditetsrisiko

Operationel risiko

Markedsværdier på aktiver og

passiver

Særligt fokus på værdiansæt-

telse af hensættelser

Kapitalgrundlag opdelt på kapi-

talelementer (tier 1/2/3).



Søjle II

Tilsyn

–

kvalitativt

Tilsynsprocesser og standarder

Interne ledelsesstrukturer, kon-

troller og ledelsessystem

Organisation (Intern audit, ak-

tuar, risikostyring, compliance),

fit og proper

Kapitaltillæg

Egen risiko og solvensvurde-

ring (ORSA)

Risikostyring

Prudent person princippet.



Søjle III

Rapportering/markedsdisciplin



Gennemsigtighed

Offentliggørelse

Tilsynsindberetninger

Rapport om solvens og finan-

siel situation og den uddy-

bende rapport om solvens og

finansiel situation

Støtte til risikobaseret tilsyn

gennem markedsdisciplin

Regnskabsregler (IASB).



Solvenskapitalkravet

Pensionsselskaber skal opfylde et solvenskapitalkrav. Til opgørelse af solvenskapitalkravet kan

selskaberne vælge at bruge en standardformel, som er fastsat af Kommissionen, eller en intern

model, som skal godkendes af Finanstilsynet.

Solvenskapitalkravet bliver beregnet som den økonomiske kapital, som forsikringsselskaber

skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200. tilfælde.

Det svarer til, at selskabet med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct. skal kunne leve op til de-

res forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måneder. Sol-

venskapitalkravet bliver opgjort på grundlag af forsikringsselskabernes risikoprofil. Her tages

hensyn til virkningerne af eventuelle teknikker til at begrænse risikoen som f.eks. genforsikring

og såkaldte diversifikationseffekter, som eksempelvis kan være, at opgørelsen indeholder an-

tagelser om, at risikoen for længere levetid ikke hænger sammen med risikoen for fald i aktie-

kurs. Solvenskapitalkravene afspejler den konkrete sammensætning af risici, som selskabet har

påtaget sig.

I produkter, hvor selskaberne garanterer kunden en vis forrentning, og selskabet dermed bæ-

rer risikoen, bliver selskabets risici afspejlet i solvenskapitalkravet. Jo større risici selskabet ta-

ger, desto større er solvenskapitalkravet. Dermed har kapitalkravene en disciplinerende effekt.

For ugaranterede produkter, hvor kunden selv bærer forsikrings- og investeringsrisikoen, af-

spejler selskabets risikobaserede kapitalkrav de risici, som selskabet bærer. Solvenskapitalkra-

vet har hermed ikke på samme måde direkte disciplinerende effekt i forhold til de forsikrings-

og investeringsrisici ved produktet, som kunden bærer.

Prudent person-princippet

For såvel garanterede som ugaranterede pensionsprodukter gælder et krav om, at pensions-

selskaberne skal investere deres aktiver, så kundernes interesser bliver varetaget bedst muligt.

Selskaberne skal investere i aktiver, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab

kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om. Kravene er en ud-

møntning af det såkaldte prudent person-princip, der har til formål at sikre, at selskabernes in-

vesteringsstrategi afspejler det, som kunderne er stillet i udsigt.

Når Finanstilsynet fører tilsyn med, om selskabernes investeringsstrategi afspejler det, som

kunderne er stillet i udsigt, foretager Finanstilsynet en vurdering af, om selskabet har fastlagt

en hensigtsmæssig investeringsstrategi. Det betyder, at strategien opsætter klare rammer for

påtagelsen af risiko i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhin-

drer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der kan stride mod kundernes

interesser. Finanstilsynet vurderer endvidere, om investeringsstrategien er robust. Altså om

investeringerne er sammensat sådan, at investeringsporteføljens forventede værdi er robust

over for udsving på de finansielle markeder, så kunderne fortsat får det, som de er stillet i ud-

sigt. Finanstilsynet ser også på, om investeringsstrategien og de faktiske investeringer under-

støtter langsigtede fremfor mere kortsigtede mål og sikrer det bedst mulige afkast. Desuden

har Finanstilsynet fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af selskabets inve-

steringer.

Prudent person-princippet bidrager til at sikre, at investeringsstrategien afspejler det, som

kunderne er stillet i udsigt. Princippet stiller dog ikke krav til, hvor præcist selskabet skal be-

skrive, hvad det stiller kunderne i udsigt. Derudover kan det ved vurderingen af om kundernes

interesser bliver varetaget bedst muligt være vanskeligt på forhånd at afgøre, hvilken investe-

ringsstrategi der er mest hensigtsmæssig. Endvidere stiller prudent person-princippet ikke

krav om, hvad selskabet skal stille kunderne i udsigt. Rammerne for prudent person-princippet

i specielt ugaranterede pensionsprodukter må derfor betragtes som brede. Princippet har der-

med ikke nødvendigvis direkte disciplinerende effekt på selskabet i forhold til de forsikrings- og

investeringsringsrisici, som kunden bærer.

OPSUMMERING



Danmark har et robust og bæredygtigt pensionssystem, der er et resultat af kombi-

nationen af en række historiske politiske beslutninger og ansvarstagen hos arbejds-

markedets parter.

Garanterede og ugaranterede produkter er underlagt samme Solvens II-regulering,

men reguleringen virker på forskellig måde på de to produkttyper.

Solvenskapitalkravet har ikke på samme måde direkte disciplinerende effekt i for-

hold til forsikrings- og investeringsrisici i ugaranterede produkter som i garanterede

produkter.

Prudent person-princippet stiller ikke krav til hvad eller hvor præcist, selskabet skal

beskrive, hvad det stiller kunderne i udsigt. Rammerne for prudent person-princip-

pet i specielt ugaranterede pensionsprodukter må betragtes som brede.



5. Høring

Produktegenskaber og kundernes forventninger til ugaranterede pro-

dukter

Tidligere havde pensionskunder typisk garanterede produkter og dermed en sikkerhed for ud-

betaling af en vis mindsteydelse. Garanterede produkter indebærer både forudsigelighed i op-

sparingsfasen i forhold til de fremtidige pensionsydelser og sikkerhed og stabilitet i forhold til

de udbetalte pensionsydelser, når kunden går på pension. Samtidig medfører garanterede pro-

dukter, at selskaberne er nødt til at tage hensyn til garantien i deres risikostyring. Selskaberne

har altså incitament til at minimere risikoen for at skulle bruge af egenkapitalen til at honorere

de afgivne garantier ved manglende afkast på de finansielle markeder. På grund af garantien er

der en tæt sammenhæng mellem investeringsstrategien og risikostyringen i opsparingsfasen

og den lovede ydelsesrække i udbetalingsfasen.

Flere og flere kunder har i dag ugaranterede pensionsordninger, f.eks. markedsrenteproduk-

ter. Et ugaranteret produkt medfører en mindre grad af forudsigelighed om de fremtidige pen-

sionsydelser for kunden i opsparingsfasen. Derudover indebærer f.eks. en ugaranteret mar-

kedsrenteordning i sin rene form som udgangspunkt, at størrelsen på den udbetalte pensions-

ydelse er forbundet med større usikkerhed og dermed med mindre stabilitet. Ofte indebærer

ugaranterede produkter dog også en højere forventet pensionsydelse.

Ugaranterede produkter kan designes på mange forskellige måder. Den konkrete udformning

har betydning for forudsigeligheden og stabiliteten i forhold til pensionsydelserne. I rene mar-

kedsrenteprodukter, hvor selskaber f.eks. investerer i mere risikofyldte aktiver, er det forven-

tede afkast højt, men usikkerheden på pensionsydelserne er tilsvarende stor. Markedsrente-

produkter med livscyklusstrategier, hvor der sker en aftrapning af investeringsrisikoen i takt

med kundens alder, kan bidrage til forudsigelighed og stabilitet for kunden. Det samme gælder

markedsrenteprodukter med individuel udjævning af de realiserede afkast i udbetalingsfasen.

Produktdesign, herunder valg af risikoniveau og den konkrete risikostyring i markedsrentepro-

dukter, har altså stor betydning for det konkrete produkts egenskaber.

Finanstilsynet vil gerne samle synspunkter på, hvad man som kunde bør kunne forvente sig af

sit ugaranterede pensionsprodukt.

Hvilke produktegenskaber er vigtige i et pensionsprodukt?

a) I hvor høj grad skal de forventede pensioner være forudsigelige i opsparingsfasen?

Hvilke fordele og ulemper er der ved høj grad af forudsigelighed?

b) I hvor høj grad skal der være stabilitet i de udbetalte pensioner i udbetalingsfasen?

Hvilke fordele og ulemper er der ved henholdsvis lav og høj grad af stabilitet?

c) Hvordan ser en god udbetalingsprofil ud? Bør der planlægges efter, at de udbetalte

pensioners købekraft skal kunne fastholdes i udbetalingsperioden?

Hvad er god risikostyring i ugaranterede produkter?

a) Giver ugaranterede produkter anledning til en anderledes tilgang til risikostyring

end garanterede produkter? Hvis ja, hvordan?

b) Bør selskaberne for ugaranterede produkter, som det er tilfældet for garanterede

produkter, tage udgangspunkt i et tilstræbt niveau for ydelserne ud fra et synspunkt

om, at formålet med pension er at skabe indkomststrømme til forsørgelse? Bør sel-

skaberne dermed i risikostyringen sigte efter at skabe en vis sammenhæng mellem

opsparingsfasen og udbetalingsfasen? Eller kan fokus i risikostyringen for ugarante-

rede produkter være som for andre typer opsparing: maksimering af opsparingen?

Tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne

Design af produkter og valg af investeringsrisiko er i udgangspunktet bestyrelsens ansvar under

de givne reguleringsmæssige rammer. Den nuværende regulering er på centrale områder ret-

tet mod produkter med garantier. Reglerne om risikobaseret kapitalkrav medfører, at et sel-

skabs kapitalkrav bliver højere, når investeringsrisikoen øges, hvis produkterne er garanterede.

Dermed skaber reglerne incitament for selskaberne til også at fokusere på risikoen for tab på

investeringerne. For ugaranterede produkter medfører reglerne ikke i samme grad incitament

til at begrænse risikoen for tab. Selskabernes interesser er derfor ikke nødvendigvis sammen-

faldende med kundernes, når det gælder om at begrænse risikoen for tab. Selskaberne kan så-

ledes, uden selv at bære risikoen solvensmæssigt, investere mere risikofyldt med sigte på at

opnå højest muligt afkast. Det indebærer derfor i udgangspunktet en reguleringsmæssig lavere

forbrugerbeskyttelse for pensionskunder med ugaranterede produkter.

Mulige tilgange til at øge forbrugerbeskyttelsen kan være:



krav om, at selskabets bestyrelse mere præcist definerer de produkter, som selskabet

udbyder, herunder de produktegenskaber og (forventede) ydelsesrækker, som et gi-

vent produkt skal give anledning til i udbetalingsfasen. Det gælder alle forventede be-

talinger inkl. eventuelle ugaranterede ydelser. Bestyrelsen skal i den forbindelse tage

stilling til, hvilken risiko for nedsættelse af ydelserne som bestyrelsen vil acceptere, og

inddrage de fastsatte rammer i risikostyringen af produktet. Rammerne kan anvendes

til at definere risikoprofilen i investeringsporteføljen.

informationer, der kan sikre kunderne den rette forståelse af de ugaranterede produk-

ter og tilknyttede risici, så kunden har et godt udgangspunkt for planlægning af den

økonomiske alderdom. Det kan f.eks. være i form af

mere tydelig information om produktegenskaber og de fremtidige ydelser,

som kundens aftale forventes at give anledning til

information om sandsynligheden for, at den givne investeringsstrategi inde-

bærer en nedsættelse af pensionsydelserne med x pct.

en enkel risikomærkning af produkterne baseret på en fælles metode til at

måle risikoen med (f.eks. lav, mellem, høj).





en eksplicit grænse for, hvor meget risiko en kunde kan påføres i et pensionsprodukt.

Det kan f.eks. være i form af krav om, at sandsynligheden for, at den aktuelle investe-

ringsstrategi medfører en nedsættelse af pensionsydelserne med x pct., ikke må over-

stige y pct. på en given tidshorisont. Grænsen vil kunne varieres afhængig af, om man

er i opsparingsfasen eller i udbetalingsfasen.

Finanstilsynet ønsker at samle synspunkter på, hvad god forbrugerbeskyttelse er og bør være i

ugaranterede produkter, herunder om der er forskelle på frivillige individuelle ordninger og

mere kollektive arbejdsmarkedspensionsordninger.

3. Er forbrugerbeskyttelsen i den nugældende regulering i forhold til ugaranterede

produkter tilstrækkelig? Hvorfor/Hvorfor ikke?

a) Bør regulering bidrage til at sikre forudsigelighed og stabilitet i de forventede

pensionsydelser i ugaranterede produkter?

4. Er der behov for nye og anderledes informationer for ugaranterede produkter?

Hvorfor/hvorfor ikke?

a) Er de nuværende informationer til kunderne tilstrækkelige? I hvor høj grad er for-

brugerne i stand til at forstå informationer om risici i produkter?

b) Vil det være hensigtsmæssigt med f.eks. et risikonøgletal?

c) Skal eventuelle nye informationer om risikoen i produkterne gives til den enkelte el-

ler til offentligheden generelt?

d) Hvilke fordele og ulemper er der ved en enkel risikomærkning af ugaranterede pen-

sionsprodukter?

5. Er der behov for specifikke regulatoriske tiltag, der kan bidrage til at sætte ram-

mer for selskabernes risikostyring og risikotagning? Hvorfor/hvorfor ikke?

a) Hvilke fordele og ulemper er der ved, at kræve, at bestyrelsen mere præcist define-

rer produktegenskaber og de forventede ydelsesrækker, herunder tager stilling til

hvilken risiko for nedsættelse af ydelserne bestyrelsen vil acceptere?

b) Bør der fastsættes grænser for, hvor meget risiko en kunde kan have i et livsvarigt

ugaranteret pensionsprodukt? Hvilke fordele og ulemper er der ved at sætte ekspli-

citte grænser?

Finanstilsynet ønsker at modtage eventuelle synspunkter senest den 19. april 2017 via mail til

[email protected]

eller til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø att.

pensionskonference. Finanstilsynet forventer at offentliggøre de modtagne synspunkter.