ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Finanstilsynets diskussionspapir om afviklingsstrategier for mindre og mellemstore pengeinstitutter, diskussionspapir til konferencen Pension når garantierne forsvinder, diskussionspapir til åbent seminar om transparens og likviditet på markedet for realkreditobligationer og diskussionspapir om krav til vedtægtsændringer i andelskasser, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 153
Offentligt

Diskussionspapir

Hovedprincipper for afvikling af og fastsættelse af

NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinsti-

tutter

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Finanstilsynets diskussionspapir om afviklingsstrategier for mindre og mellemstore pengeinstitutter, diskussionspapir til konferencen Pension når garantierne forsvinder, diskussionspapir til åbent seminar om transparens og likviditet på markedet for realkreditobligationer og diskussionspapir om krav til vedtægtsændringer i andelskasser, fra erhvervsministeren

Indledning

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet udarbejder i henhold til lov om finansiel virksomhed pla-

ner for afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Afviklingsplanerne skal bidrage til, at institut-

terne afvikles bedst muligt, så skaderne for samfundsøkonomien begrænses. I forbindelse

med vedtagelsen af afviklingsplanerne skal der fastsættes et krav til nedskrivningsegnede

passiver (NEP), som skal anvendes til tabsabsorbering og rekapitalisering, hvis et pengein-

stitut bliver nødlidende og skal restruktureres eller afvikles. Det er en forudsætning for afvik-

lingsplanerne, at der ikke sker tilførsel af midler fra staten og dermed skatteyderne.

Når et pengeinstitut bliver nødlidende, vil der være tab, der skal fordeles. Afviklingsplanerne

og de nedskrivningsegnede passiver skal tilsammen bidrage til, at der er tilstrækkelig tabs-

kapacitet i instituttet.

NEP’s størrelse og sammensætning sætter rammerne for tabsfordelin-

gen i en afviklingssituation.

I forbindelse med finanskrisen blev der konstateret særdeles store tab i en række pengein-

stitutter. Tabene ramte ikke kun aktionærerne, men også mange kreditorer. Finansiel Stabi-

litet har opgjort initiale dividender for daværende simple kreditorer i spændet 58 pct. til 94

pct. for de otte institutter, der blev overtaget under Bankpakke I, inkl. Roskilde Bank, og fo-

reløbige opgjorte dividender i spændet 80 pct. til 94 pct. for de fire institutter under Bankpakke

III og IV.

Der er gennemført en række tiltag, der bør mindske risikoen for tab for kreditorer, herunder:



Indførelse af krav om genopretningsplaner

Indførelse af tilsynsdiamant

Nye og strammere likviditetsregler

Stramning af kapitaldækningsreglerne

Stramning af opgørelsen af kapitalgrundlaget

Præcisering af nedskrivningsreglerne.

Disse tiltag medfører, at pengeinstitutterne i dag er mere robuste end tidligere. Det indebæ-

rer, at risikoen for, at tabene bliver større end instituttets kapitalgrundlag, er reduceret. Det

er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at konkursordenen for pengeinstitutter også er

ændret, så nogle tidligere simple krav fremover bliver stillet relativt bedre end tidligere, og

andre bliver stillet relativt ringere, hvis der opstår en situation, hvor tab overstiger kapital-

grundlaget og andre efterstillede krav.

I dette diskussionspapir fremlægger Finanstilsynet nogle foreløbige overvejelser om, hvor-

dan mindre og mellemstore pengeinstitutter skal afvikles, og hvordan NEP-kravet kan fast-

sættes. Desuden fremlægges overvejelser om, hvornår institutterne bliver overdraget til Fi-

nansiel Stabilitet

. Mindre og mellemstore pengeinstitutter omfatter som udgangspunkt pen-

geinstitutterne i gruppe 2, 3 og 4

. Finansiel Stabilitet er i forbindelse med udarbejdelsen af

papiret blevet hørt og har bidraget til diskussionspapiret.

For de største

pengeinstitutter (SIFI’erne) er det i tråd med

lovgivningen fastlagt, at institut-

terne skal kunne restruktureres og sendes tilbage på markedet med tilstrækkelig kapitalise-

ring til at kunne sikre markedets tillid. NEP-kravene forventes i overensstemmelse med dette

princip at blive fastsat til to gange de samlede kapitalkrav, inklusive solvensbehov og regu-

latoriske kapitalbuffere

Principper for afviklingsplan og NEP-krav

Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder (RAL) giver mulighed

for en kontrolleret afvikling af mindre og mellemstore institutter, hvor de levedygtige aktivite-

ter bliver solgt, mens resten i en periode bliver videreført og afviklet i Finansiel Stabilitets

regi. NEP-kravet for de mindre institutter vil

derfor være lavere end for SIFI’erne, men større

end hvis pengeinstituttet blev afviklet ved konkurs.

Hvis afviklingsmodellen er konkurs, er der ikke behov for ekstra krav til kapital eller andre

nedskrivningsegnede passiver. I en sådan model må simple kreditorer, inklusive indskydere

med større indskud end dækket under indskydergarantien, forvente at få tab ved en afvikling.

Også andre simple krav som f.eks. bankgarantier stillet overfor kunder, krav fra vareleveran-

dører og kunders erstatningskrav som følge af dårlig rådgivning m.v. vil blive nedskrevet.

Hvis den foretrukne afviklingsmodel for mindre og mellemstore pengeinstitutter er konkurs,

må det antages at få konsekvenser for forretningsmodellen for de pågældende institutter.

Forskellen i behandling af

simple kreditorer relativt til SIFI’erne vil øge tilskyndelsen til, at

f.eks. ydelse af bankgarantier og indskud ud over indskydergarantien

søger mod SIFI’erne.

Myndighederne og pengeinstitutternes brancheorganisationer har en fælles forståelse af, at

afviklingsplanerne også skal reducere risikoen for tab for simple kreditorer i forbindelse med

afviklingen. Denne målsætning fremgår ikke direkte af lovgivningen, men er også i tråd med

den politiske aftale om Bankpakke IV og den dermed forbundne aftale med den finansielle

sektor, hvor det anerkendtes, at det påhvilede sektoren og staten i fællesskab at søge at

undgå, at pengeinstitutter unødigt blev afviklet gennem Bankpakke III, hvor simple kreditorer

led tab. Sektoren ville derfor medvirke til aktivt at finde løsninger, hvor sunde pengeinstitutter

påtager sig opgaven med at overtage hele eller dele af aktiviteterne fra institutter, der måtte

komme i vanskeligheder.

Det vil dog aldrig kunne garanteres, at de simple kreditorer ikke lider tab, da det afhænger

af, hvor store tabene viser sig at være i det pågældende institut. Generelt vil det være sådan,

I det følgende bruges termen ”overdragelse” for de situationer, hvor Finanstilsynet enten trækker tilladelsen for et pen-

geinstitut eller efter høring af Finansiel Stabilitet træffer afgørelse om, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødli-

dende, hvorefter Finansiel Stabilitet kan overtage kontrollen.

I det følgende er der set bort fra nichebanker, hvor afviklingsstrategien vil blive fastlagt efter en individuel konkret vur-

dering. Desuden indgår pengeinstitutter på Færøerne og Grønland ikke, da de nye afviklingsregler efter BRRD endnu

ikke er trådt i kraft her.

Denne definition af NEP-krav, som indeholder regulatoriske kapitalbuffere, er i overensstemmelse med nugældende

regler og er den, der anvendes i nærværende diskussionspapir. Med BRRD2 vil definitionerne ændre sig, jf. nedenfor.

at jo flere nedskrivningsegnede passiver, der er i afviklingssituationen, jo lavere vil risikoen

for tab for simple kreditorer være

–

forudsat, at de nedskrivningsegnede passiver ikke er

simple krav. Omvendt vil et lavere NEP-krav være nemmere at opfylde. Hensynet til at sikre

tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver, når kontrollen overgives til Finansiel Stabilitet,

kan både tilgodeses ved et tilstrækkeligt NEP-krav og ved en hurtig iværksættelse af afvik-

lingsforanstaltninger, når betingelserne er opfyldt.

Det bør også være en målsætning, at instituttets væsentlige funktioner, som f.eks. betalings-

kort og NEM-konti, er tilgængelige både under og efter afviklingen af instituttet. Det forud-

sætter, at instituttet opretholder pengeinstituttilladelsen, når kontrollen overgår til Finansiel

Stabilitet.

Afviklingsplanen og værdiansættelse

Når Finanstilsynet overdrager kontrollen over et institut til Finansiel Stabilitet, jf. principperne

nedenfor, vil udgangspunktet være, at Finansiel Stabilitet foretager en såkaldt kontrolleret

afvikling. Det vil sige, at en så stor del af aktiviteterne som muligt bliver solgt, mens den

resterende del midlertidigt videreføres i regi af Finansiel Stabilitet. De frasolgte aktiviteter vil

blive kapitaliseret af køber, mens de resterende aktiviteter vil skulle rekapitaliseres af kredi-

torerne i instituttet selv eller af afviklingsformuen.

I en afviklingssituation skal den værdiansættelse af aktiverne, som en uafhængig vurderings-

person foretager i henhold til RAL, være rimelig, realistisk og

forsigtig

(”valuation 2”).

Mens

instituttet stadig er i drift, skal der anvendes en rimelig og realistisk

værdiansættelse (”valu-

ation 1”). Den mere ”forsigtige” værdiansættelse

i en afviklingssituation fører til et fald i vær-

dien af instituttets aktiver.

NEP-kravets komponenter

NEP-kravet vil med udgangspunkt i den allerede vedtagne lovgivning på området

–

senest

RAL 31. marts 2015

–

bestå af følgende hovedkomponenter:

1. Solvensbehovet som allerede gældende, der omfatter

minimumskravet pa 8 pct. af den samlede risikoeksponering (søjle 1)

tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af den

samlede risikoeksponering (søjle 2).

NEP-tillæg, der indføres gradvist og skal omfatte

et valuation 2-tillæg, der som udgangspunkt skal dække det tab, som insti-

tuttet vil opleve som følge af den mere forsigtige værdiansættelse ved op-

hør af normal drift, jf. ovenfor

et rekapitaliseringstillæg, der skal anvendes til at kapitalisere den del af in-

stituttets aktiviteter, som FS skønner ikke umiddelbart i forbindelse med en

afvikling kan videresælges og derfor skal drives videre i en periode af FS.

Regulatoriske kapitalbuffere

–

herunder kapitalbevaringsbufferen på 2,5 pct., der er

under indfasning i en fireårig overgangsperiode.

Fastsættelse af NEP-tillægget er behæftet med usikkerhed. Der er i det følgende be-

skrevet nogle overordnede hensyn, der forventes lagt til grund i forbindelse med fast-

sættelsen. Disse forhold skal som led i det fremadrettede arbejde konkretiseres yderli-

gere. Samtidig skal det bemærkes, at der på europæisk plan for tiden arbejdes med

fælles retningslinjer, der kan indebære ændringer, som den danske udmøntning vil skulle

tage hensyn til.

Endvidere har Kommissionen fremsat et forslag til reviderede regler for krisehåndtering af

kreditinstitutter (BRRD2). Ifølge BRRD2 er de regulatoriske kapitalbuffere ikke inkluderet i

NEP-kravet. Som konsekvens heraf vil den kapital, der anvendes til at opfylde NEP-kravet,

ikke samtidig kunne anvendes til at opfylde de regulatoriske kapitalbuffere.

Der vil forventeligt være behov for lovændringer i forbindelse med implementeringen af

BRRD2. Der kan også blive behov for at præcisere lovgivningen, så den i højere grad under-

støtter de hensigter, der fremgår af dette diskussionspapir.

Tabsrækkefølgen

For så vidt muligt at beskytte de simple kreditorer mod tab, vil det være nødvendigt, at alle

dele af NEP bærer tab før de simple kreditorer. Dette kan illustreres ved nedenstående figur,

der viser bail-in-rækkefølgen uden (til venstre) og med (til højre) krav om

”kontraktuel bail-in”

(aftalebaseret konvertering). Det

samme gælder for SIFI’erne.

Uden krav om konvertering vil øvrige simple krav (f.eks. berettigede indskud fra store virk-

somheder, der ikke er dækket af Garantiformuen, garantier, retlige krav mm.) dække tab

samtidig med usikret seniorgæld og før øvrige indskud. Med krav om konvertering vil senior-

gælden blive en klasse for sig, og den vil dermed dække tab før de simple kreditorer. Seni-

orgældens investorer vil desuden kende risikoen for konvertering og vil kunne prissætte

denne risiko. En forudsætning for, at dette virker, er, at der i kontrakten står, at forpligtelsen

konverteres, når tilladelsen trækkes, eller kontrollen overgår til Finansiel Stabilitet.

Det er i tråd med den internationale udvikling, at NEP på denne vis de facto skal være efter-

stillet for dels at beskytte de simple kreditorer, dels at skabe mere gennemsigtighed om,

hvorledes tabene bæres i en eventuel afvikling af instituttet.

NEP vil altid kunne opfyldes med egentlig kernekapital eller andre instrumenter, der kan

indgå i kapitalgrundlaget. Kapitalgrundlagsinstrumenter, som er under udfasning som følge

af løbetidsamortisering eller en overgangsordning, vil kunne medregnes fuldt ud til opfyldelse

af NEP-kravet, forudsat at restløbetiden er mindst et år. En sådan medregning kan være

relevant for supplerende kapital under løbetidsamortisering og statslig hybrid kernekapital,

der fastholdes i instituttet efter 1. januar 2018. Når denne kapitals restløbetid kommer under

et år, vil den ikke længere kunne medregnes.

Størrelsen af NEP-kravet

Valuation 2- og rekapitaliseringstillæggene i NEP-kravet kan ikke fastsættes ved brug af et

sæt af faktorer for alle institutter, men skal fastsættes individuelt for det enkelte institut. I dette

afsnit beskrives overordnede hensyn og foreløbige skøn for størrelsen af tillæggene.

De præcise tal for det enkelte institut vil afhænge af en række faktorer, herunder balance-

sammensætning, nedskrivninger, solvensbehov og udlånskvalitet. Der er ikke nogen umid-

delbar sammenhæng mellem opgørelsen af de to tillæg, og det er ikke på det foreliggende

grundlag muligt med præcision at beregne de individuelle NEP-krav. De nedenfor angivne

tal skal anses som foreløbige.

Valuation 2-tillægget

Valuation 2-tillægget skal dække den del af de forventede mernedskrivninger i en afviklings-

situation, der ikke kan rummes i solvensbehovet. Mernedskrivningerne skal på sigt baseres

på Kommissionens regler for værdiansættelse, men da de ikke er udstedt endnu, tager skøn-

nene i det følgende udgangspunkt i de vurderingsprincipper, der på nuværende tidspunkt må

forventes at ville blive anlagt af den eller de(n) uafhængige vurderingsperson(er), der vil blive

udpeget af Finansiel Stabilitet.

Generelt vil mernedskrivningerne blive beregnet med udgangspunkt i en mere forsigtig vur-

dering af nedskrivningsbehovet for de enkelte eksponeringer, med fradrag af værdien af de

stillede sikkerheder (blanco), forsigtig vurderet.

Ifølge foreløbige skøn estimeres valuation 2-tillægget til typisk mellem 2 og 5 pct. af de risi-

kovægtede eksponeringer.

De præcise tal vil afhænge af balancesammensætning og udlånskvalitet samt de nedskriv-

ninger og solvensreservationer, som instituttet allerede har foretaget.

Rekapitaliseringstillægget

Størrelsen af rekapitaliseringstillægget bliver fastsat på baggrund af Finansiel Stabilitets for-

ventninger til, hvad der kan sælges i afviklingssituationen. Det antages som udgangspunkt,

at alle privatlån og erhvervslån under en vis grænse samt obligationsbeholdninger mv. kan

sælges hurtigt. Endvidere antages det, at større erhvervslån ikke kan sælges fra, men være

blandt de aktiviteter, der skal afvikles gradvist. Rekapitaliseringstillægget skal kapitaldække

den resterende portefølje, der ikke kan sælges.

Kapitaldækningen for den resterende del kan beregnes efter de eksisterede solvensregler,

dog uden et søjle 2-tillæg og kapitalbuffer.

Det forventede frasalg vil på baggrund af de indberettede tal kunne estimeres til at kunne

nedbringe de risikovægtede eksponeringer (RVE) med mellem 60 og 80 pct. for det typiske

institut. Rekapitaliseringsbeløbet bliver dermed de tilbageværende 20-40 pct. ganget med

sølje I-kravet på 8 pct. af de risikovægtede aktiver. Det vil sige mellem 1,6 og 3,2 pct. af de

risikovægtede aktiver. Som nævnt vil de præcise individuelle tal bl.a. afhænge af det enkelte

instituts balancesammensætning. Kapitalkravet er begrænset til søjle 1-kravet og inkluderer

dermed hverken søjle 2-krav eller rekapitaliseringsbuffer, da målet er afvikling.

I den konkrete afviklingssituation kan det vise sig, at der kan sælges mere eller mindre end

først antaget i afviklingsstrategien. Så længe der er positive nettoaktiver, har Finansiel Sta-

bilitet via afviklingsformuen visse muligheder for at bidrage til kapitaliseringen. Derfor vil re-

kapitaliseringstillægget i praksis også kunne fungere som den buffer, der erfaringsmæssigt

ofte er brug for.

Kapitalbufferne

Når kapitalbevaringsbufferen er fuldt indfaset, vil den udgøre 2,5 pct. af RVE. Institutterne vil

derudover skulle opfylde en konjunkturbuffer, som i øjeblikket er fastsat til nul. Det mest al-

mindelige vil formentlig være, at et institut bliver nødlidende i en lavkonjunktur, hvor sidst-

nævnte buffer er nul.

Formålet med kapitalbufferne er at give institutterne mulighed for at reagere, før de rammer

de mere bindende krav.

Samlet kapitalbehov

I øjeblikket er det samlede solvensbehov i institutterne i gennemsnit ca. 11,2 pct. af RVE.

Hertil kommer kapitalbufferne og de to NEP-tillæg.

Skønnene for de to NEP-tillæg kan blive justeret som følge af særlige forhold. Der er ikke i

de foreløbige skøn taget højde for, at Finansiel Stabilitet i en afviklingssituation vil kunne

sælge det pågældende instituts eventuelle beholdninger af aktier i andre finansielle virksom-

heder

. Provenuet heraf vil i givet fald kunne medgå til at nedbringe tabene ved afviklingen

og dermed NEP-kravet. Det er dog usikkert, hvor stort provenuet vil blive.

Der er heller ikke taget højde for, at en afvikling kan indebære en udtrædelsesgodtgørelse til

det pågældende instituts datacentral og andre omkostninger. Disse omkostninger vil kunne

øge tabene ved afviklingen og dermed NEP-kravet. Det er forventningen, at sektoren vil re-

ducere omkostningerne ved udtrædelse.

Endelig arbejdes der på implementeringen af nye regnskabsregler (IFRS9) samt den kom-

mende europæiske standard om værdifastsættelse. Afhængig af udformningen heraf kan der

være mulighed for at justere i NEP-kravet.

Indfasning

Finanstilsynet skønner, at knap halvdelen af de mindre og mellemstore pengeinstitutter alle-

rede i dag vil kunne opfylde NEP-kravet. RAL giver desuden mulighed for en gradvis indfas-

ning af NEP-kravet. Hvis NEP-kravet bliver indfaset over f.eks. fem år, vil langt de fleste af

institutterne kunne opfylde kravet ved at tilbageholde deres indtjening. Der vil også være

mulighed for at hente den nødvendige kapital på kapitalmarkedet eller reducere balancen og

dermed mindske kapitalbehovet.

Indfasningsperioden bør fastlægges med respekt for pengeinstitutternes mulighed for at

kunne opfylde kravet gennem tilbageholdt indtjening, indfasningsperioden i omkringliggende

lande og udviklingen i økonomiske og finansielle forhold. Profilen for indfasningen vil også

kunne tage hensyn til indfasningen af kapitalkonserveringsbufferen frem mod 2019. Jo læn-

gere indfasningsperiode, jo bedre mulighed for at opfylde kravene gennem at tilbageholde

indtjening. Overfor dette står, at simple kreditorer vil være mere udsatte, jo længere indfas-

ningen varer. I en afviklingssituation vil de nemlig ikke være beskyttet af den samme mængde

NEP, som når indfasningen er gennemført.

Trækning af tilladelse og overdragelse til Finansiel Stabilitet

De gældende regler for reaktioner overfor brud på solvensbehov og NEP-krav indebærer et

stort råderum til Finanstilsynet i forhold til, hvornår kontrollen med instituttet bliver overgivet

til Finansiel Stabilitet. Som reglerne er i dag, kan tilladelsen efter de konkrete omstændighe-

der potentielt set trækkes tilbage på en hvilken som helst solvensprocent mellem det hårde

søjle 1-krav på 8 pct. af de risikovægtede eksponeringer og det samlede NEP-krav.

Ved manglende opfyldelse af NEP-kravet, herunder de regulatoriske kapitalbuffere, skal Fi-

nanstilsynet foretage en konkret vurdering af, hvilke konsekvenser den manglende opfyl-

delse skal have.

Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelserne om NEP-kravet, at en overtrædelse af

NEP-kravet som udgangspunkt anses for at være en grov overtrædelse af reglerne. Den

Beholdningen af aktier vil for mange institutter skulle fratrækkes i solvensopgørelsen og udgør derfor en potentiel re-

serve.

ultimative sanktion ved grove og gentagne tilfælde af overtrædelser er, at tilladelsen inddra-

ges. Det indebærer i praksis, at kontrollen overdrages til Finansiel Stabilitet.

Overdragelsen af kontrollen til Finansiel Stabilitet vil ske, når Finanstilsynet vurderer, at in-

stituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og vurderer, at der ikke er udsigt til, at

andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller af Finanstilsynet, indenfor en

passende frist vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles.

I forbindelse med vurdering af konsekvenserne af overtrædelse af NEP-kravet vil Finanstil-

synet således skulle fastsætte en kortere eller længere frist for opfyldelse af kravet. Omfan-

get af den manglende opfyldelse af NEP-kravet og udviklingen heri vil indgå som et væsent-

ligt element i Finanstilsynets fastsættelse af en frist.

Instituttet vil som udgangspunkt kunne bevæge sig ned igennem kapitalbufferne uden over-

dragelse af kontrol. Finanstilsynet vil i denne situation have en række reaktionsmuligheder,

herunder vil Finanstilsynet som det første forventeligt påbyde, at instituttet retablerer sin ka-

pital.

Situationen vil være en anden, når kapitalbufferen er opbrugt. Finanstilsynets handlemulig-

heder vil være stærkt begrænsede, når målet er at reducere risikoen for tab for simple kredi-

torer.

Hvis målet med afviklingsplanen om at reducere risikoen for tab for simple kreditorer skal

opnås, bør Finanstilsynet som udgangspunkt overdrage kontrollen til Finansiel Stabilitet, når

NEP falder til under solvensbehovet plus valuation 2- og rekapitaliseringstillægget. Som

nævnt ovenfor vil Finanstilsynet i sin vurdering af, om kontrollen med pengeinstituttet skal

overdrages til Finansiel Stabilitet, tage stilling til, hvorvidt instituttet indenfor en passende frist

kan bringe forholdene på plads og opfylde kravene til NEP. Da hverken instituttet eller Fi-

nanstilsynet i praksis vil være i stand til kontinuerligt at følge opfyldelsen af NEP-kravet, kan

omfanget af den manglende NEP være større eller mindre.

Hvis brud på NEP ikke skyldes tab i instituttet, men derimod at instituttet ikke kan refinansiere

NEP-udstedelserne, når restløbetiden falder til under et år, kan der være et andet reaktions-

mønster. Restløbetiden på mindst et år er et krav for, at udstedelserne kan medregnes til

opfyldelsen af NEP. Disse passiver vil i op til et år stadig kunne absorbere tab i en afviklings-

situation, selvom beløbet ikke formelt kan medregnes i opfyldelsen af NEP-kravet. I dette

tilfælde vil instituttet normalt kunne få op til et år, før kontrollen bliver overgivet. Hvis instituttet

får længere tid, vil der muligvis ske tilbagebetaling af gæld, der er efterstillet simple kreditorer,

med den konsekvens, at risikoen for tab for simple kreditorer øges.

Det ideelle forløb vil være, at der findes en markedsbaseret løsning, før kontrollen overdra-

ges. Denne tilgang er også i tråd med den politiske aftale om Bankpakke IV og den dermed

forbundne aftale med den finansielle sektor. Heraf fremgik det, at Finanstilsynet vil tilrette-

lægge sine arbejdsgange med henblik på at sikre, at tiltag til at forberede en overtagelse af

et nødlidende pengeinstitut iværksættes tidligst muligt og så vidt muligt i god tid, inden der

gives frist til retablering af kapitalen.

Spørgsmål

Finanstilsynet ønsker at høre interessenterne om de ovenfor skitserede overvejelser. Finans-

tilsynet ønsker særligt interessenternes stillingtagen til følgende spørgsmål:

1. Skal et vigtigt mål ved fastlæggelse af afviklingsplaner og NEP-krav også være at

reducere risikoen for tab for simple kreditorer? Hvis ja, skal målsætningen være en

meget lav sandsynlighed for tab i både SIFI’er og ikke-SIFI’er?

2. Afspejler metoden til at fastlægge NEP-tillægget som summen af valuation 2-tillæg-

get og rekapitaliseringstillægget kapitalbehovet i en afviklingssituation?

3. Er det rimeligt at tage udgangspunkt i de anførte principper ved fastlæggelse af va-

luation 2-tillægget og rekapitaliseringstillægget? Hvad er mulighederne for at redu-

cere udtrædelsesgodtgørelserne til institutternes datacentraler? Hvordan fastsættes

værdien af eventuelle beholdninger af aktier i andre finansielle virksomheder? Hvilke

andre forhold skal der tages hensyn til?

4. Hvordan sikres det, at sektoren aktivt og i god tid medvirker til at finde løsninger, hvor

sunde pengeinstitutter påtager sig opgaven med at overtage hele eller dele af aktivi-

teterne fra institutter, der måtte komme i vanskeligheder?

5. Bør et institut højst få et år til at refinansiere NEP, hvis NEP-kravet bliver brudt som

følge af manglede mulighed for refinansiering?

6. Er det en forudsætning for gennemførelse af den skitserede afviklingsstrategi

–

dermed målet om at reducere risikoen for tab på simple kreditorer

–

at kontrollen efter

en konkret vurdering overdrages til Finansiel Stabilitet, når det konstateres, at insti-

tuttet ikke indenfor en passende frist retter op på, at NEP falder til under solvensbe-

hovet plus valuation 2- og rekapitaliseringstillægget? Hvor store risici vil det være

rimeligt at tage i relation til, at Finansiel Stabilitets værdiansættelser kan vise, at der

er negative nettoaktiver?

7. Tilgodeser en indfasningsperiode på fem år de hensyn, at institutterne skal have tid

til at opfylde NEP-kravet, samtidig med at der tilstrækkeligt hurtigt skal skabes øget

sikkerhed for, at de simple kreditorer ikke lider tab?

Finanstilsynet ønsker, at eventuelle svar er Finanstilsynet i hænde senest den 28. februar

2017. Svar bedes sendt til [email protected].