ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Finanstilsynets diskussionspapir om afviklingsstrategier for mindre og mellemstore pengeinstitutter, diskussionspapir til konferencen Pension når garantierne forsvinder, diskussionspapir til åbent seminar om transparens og likviditet på markedet for realkreditobligationer og diskussionspapir om krav til vedtægtsændringer i andelskasser, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 153
Offentligt

Diskussionspapir

Krav til vedtægtsændringer i andelskasser om-

fattet af § 85 a i lov om finansiel virksomhed

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Finanstilsynets diskussionspapir om afviklingsstrategier for mindre og mellemstore pengeinstitutter, diskussionspapir til konferencen Pension når garantierne forsvinder, diskussionspapir til åbent seminar om transparens og likviditet på markedet for realkreditobligationer og diskussionspapir om krav til vedtægtsændringer i andelskasser, fra erhvervsministeren

1. Indledning og baggrund

Andelskasser har i henhold til lov om finansiel virksomhed lovbestemte stemmeretsbegræns-

ninger. Ved en ændring af lov om finansiel virksomhed i 2011

blev loven udformet således,

at de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i andelskasser bortfalder, hvis den del af egen-

kapitalen, som ikke er andelskapital, udgør mindre end 20 pct. af egenkapitalen i andelskas-

sen. Reglerne findes i § 85 a i lov om finansiel virksomhed.

Lovændringen har til hensigt at sikre, at andelskasser med lille reserve har mulighed for at

tiltrække kapitalindskud fra en ekstern investor, der kan gives indflydelse i overensstemmelse

med sit indskud. Lovændringen medførte endvidere, at andelskasser, som bliver omfattet af

reglerne, ikke længere er andelsselskaber.

Andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i henhold til reg-

lerne ovenfor, kan vælge at fastholde eller indføre stemmeretsbegrænsninger i sine vedtæg-

ter. Det skal dog klart fremgå af vedtægterne, at disse stemmeretsbegrænsninger er besluttet

af generalforsamlingen, og at de ikke er baseret på et lovkrav.

Andelskasser er efter lovgivningen andelsselskaber, og efter den almindelige definition af et

andelsselskab forstås en virksomhed, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles

interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på an-

den lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den ind-

skudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen

eller forbliver indestående i virksomheden. Princippet om 1 stemme pr. andelshaver er et af

de grundlæggende principper, da dette er med til at sikre, at det er fællesskabets interesse,

som varetages i andelsselskabet.

I andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i medfør af §

85 a i lov om finansiel virksomhed, og hvor der i andelskassen ikke er indsat stemmeretsbe-

grænsninger i vedtægterne, har andelshavere indflydelse svarende til deres investering i an-

delskassen. Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at disse typer af andelskasser i forhold

til indflydelse fra andelshaverne i høj grad minder om aktieselskaber.

Bortfaldet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i en andelskasse, og hvor der i an-

delskassen ikke er indsat stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne, kan efter Finanstilsy-

nets vurdering have konsekvenser for andelshaverne, som ikke længere beskyttes af de lov-

bestemte stemmeretsbegrænsninger. Det er Finanstilsynets vurdering, at disse konsekven-

ser ikke er adresseret i den gældende lovgivning.

Finanstilsynet fremlægger i dette diskussionspapir overvejelser om, hvilke konsekvenser Fi-

nanstilsynet vurderer, at andelshavere kan opleve som følge af bortfald af de lovbestemte

stemmeretsbegrænsninger. Desuden fremlægges overvejelser om, hvordan disse konse-

kvenser kan adresseres i lovgivningen.

Finanstilsynet har til ovenstående udarbejdet et udkast til en ændring af lov om finansiel

virksomhed, der vedlægges dette diskussionspapir som bilag 1.

Lov nr. 616 af 14. juni 2011

Alle interesserede inviteres med dette diskussionspapir til at afgive synspunkter om vedta-

gelseskrav til vedtægtsændringer i andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegræns-

ninger er bortfaldet, og hvor der i andelskassen ikke er indsat stemmeretsbegrænsninger i

vedtægterne. Finanstilsynet søger særligt synspunkter i forhold til de forhold, som er beskre-

vet i papiret. Synspunkterne vil indgå i Finanstilsynets videre analyse af, om der er grundlag

for at ændre reglerne, og hvordan reglerne i så fald skal ændres.

Alle bidrag og synspunkter er velkomne. De skal være Finanstilsynet i hænde

senest den 2.

februar 2018

til [email protected]. Eventuelle spørgsmål vedrørende diskussionspapiret kan

sendes til Jacob W. L. Sønderaas på [email protected] eller tlf. +45 33 55 83 29.

2. Konsekvenser for andelshavere, som ikke længere beskyttes af de lovbestemte

stemmeretsbegrænsninger.

Der er for andelskasser i dag ikke specifikt fastsat regler i lovgivningen for krav til vedtagelse

af vedtægtsændringer i andelskasserne. Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en

andelskasses vedtægter skal indeholder bestemmelser om vedtagelse af forslag på gene-

ralforsamlingen, herunder ændringer af vedtægter.

I andelskasser med lovbestemte stemmeretsbegrænsninger følger det af § 85, stk. 2, i lov

om finansiel virksomhed, at hver andelshaver har 1 stemme. I andelskasser med lovbe-

stemte stemmeretsbegrænsninger kan ingen andelshaver uanset ejerandel dermed gen-

nemtvinge vedtægtsændringer i andelskassen. De lovbestemte stemmeretsbegrænsninger

i en andelskasse giver derfor efter Finanstilsynets vurdering en effektiv mindretalsbeskyt-

telse.

Hvis de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i en andelskasse bortfalder i medfør af § 85

a i lov om finansiel virksomhed, og hvis der ikke i andelskassen er indsat stemmeretsbe-

grænsninger i vedtægterne, så kan der i denne type andelskasser åbnes mulighed for, at

vedtægtsændringer af selv indgribende karakter for andelshaverne kan vedtages med sim-

pelt flertal, hvis andelskassens vedtægter bestemmer dette. I denne type andelskasser kan

der derfor være en mangel på beskyttelse af den enkelte andelshavers interesser.

Da den nævnte type andelskasser, jf. ovenfor, i forhold til indflydelse fra andelshavere i høj

minder om aktieselskaber, er det Finanstilsynet vurdering, at det vil være naturligt at kravene

til vedtagelse af en række beslutninger i andelskassen skal være lig de krav, der gælder for

tilsvarende beslutninger i et aktieselskab.

3. Selskabslovens regler for vedtagelse af beslutninger på selskabets generalfor-

samling

I aktieselskaber er det udgangspunktet, at beslutninger på selskabets generalforsamling

træffes efter et flertalsprincip. På denne måde er det flertallet der træffer de beslutninger,

som de finder bedst for selskabet.

I selskabsloven er der dog indsat en rækker regler, der skal sikre, at der er balance mellem

flertalsstyret og beskyttelsen af mindretallet i selskabet. Disse regler sikrer, at den enkelte

aktionærs interesser bliver beskyttet i en vis grad.

I aktieselskaber afhænger kravene til vedtagelse af beslutninger på selskabets generalfor-

samling af de konsekvenser, som beslutningerne har for aktionærerne i selskabet.

For aktieselskaber gælder derfor et skærpet krav på selskabets generalforsamling til vedta-

gelse af vedtægtsændringer. En beslutning om ændring af et aktieselskabs vedtægter kræ-

ver 2/3 flertal af såvel de afgivne stemmer, som af den del af selskabskapitalen, som er

repræsenteret på generalforsamlingen.

Yderligere skærpede krav stilles til vedtægtsændringer, hvorved kapitalejernes forpligtelser

over for kapitalselskabet forøges, hvilke kun er gyldige, hvis samtlige kapitalejere er enige

herom. En række vedtægtsændringer i aktieselskaber kræver endvidere, at de tiltrædes af

mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsente-

rede selskabskapital.

4. Finanstilsynet forslag til lovændringer i lov om finansiel virksomhed

For andelskasser, som er omfattet af § 85 a i lov om finansiel virksomhed, og hvor der i

andelskassen ikke er indsat stemmeretsbegrænsninger svarende til de lovbestemte stem-

meretsbegrænsninger i andelskassens vedtægter, foreslår Finanstilsynet, at selskabslovens

regler i §, 96, stk. 2, § 106, stk. 1, og § 107, stk. 1 og 2, nr. 1, 2, 3, 4, 6 og 7, om vedtagel-

seskrav til vedtægtsændringer skal finde anvendelse.

Ovenstående betyder, at en beslutning om ændring af vedtægterne i ovenstående andels-

kasser kun vil være gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er

afgivet, som af den del af andelskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen.

Endvidere vil en beslutning om ændring af vedtægterne i øvrigt skulle opfylde de yderligere

forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, og de særlige regler i § 107, som ligeledes

foreslås at skulle finde anvendelse for den særlige type andelskasser.

Ovenstående betyder også, at der vil blive stillet yderligere krav til vedtægtsændringer, hvor

andelshavernes forpligtelser over for andelskassen forøges, som kun vil være gyldige, hvis

samtlige andelshavere er enige herom. Vedtægtsændringer, som blandt andet omhandler

ret til udbytte, overdragelse af andelskapitalkapital, mulighed for andelshaveres udøvelse af

stemmeret for egne eller andres andelskapital og bestemmelser om sprog på generalforsam-

lingen og internt i andelskassen, vil med Finanstilsynets forslag skulle tiltrædes af mindst

9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede an-

delskapital.

Da der i en andelskasses vedtægter kan indsættes bestemmelser om stemmeloft, er det

Finanstilsynets vurdering, at det dobbelte majoritetskrav, hvor der ligeledes skal tages stilling

til den repræsenterede andelskapital, er relevant at medtage, da dette især har betydning,

når der findes ejerandele med begrænset stemmeret.

Som konsekvens af at Finanstilsynet foreslår at bestemmelserne i selskabslovens § 107, stk.

1 og 2, om vedtagelseskrav til vedtægtsændringer skal finde anvendelse, så foreslås det

endvidere at selskabslovens § 96, stk. 2, som bestemmer, at hvis der på en generalforsam-

ling skal træffes beslutning efter blandt andet § 107, stk. 1 eller 2, så skal indkaldelsen til

generalforsamlingen indeholde den fulde ordlyd af vedtægtsændringen, ligeledes skal finde

anvendelse.

5. Særligt i forhold til sparekasser

For sparekasser er der ligesom for andelskasser indsat lovbestemte stemmeretsbegræns-

ninger i lov om finansiel virksomhed. Ligesom for andelskasser er der for sparekasser også

en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der medfører, at en sparekasses lovbestemte

stemmeretsbegrænsninger bortfalder, hvis den del af egenkapitalen, som ikke er garantka-

pital i sparekassen, udgør mindre end 20 pct. af sparekassens egenkapital.

Det er Finanstilsynets vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at overføre selskabslovens

regler om vedtagelseskrav for vedtægtsændringer direkte på sparekasser, da der i spare-

kasser er indsat et repræsentantskab, der træffer beslutningerne om vedtægtsændringer på

vegne af garanter og indskydere. For en nærmere belysning af dette spørgsmål henvises til

bilag 2 til dette diskussionspapir.

Finanstilsynet hører i forlængelse heraf gerne holdninger til, om der bør være et vedtagel-

seskrav for vedtægtsændringer i lov om finansiel virksomhed for sparekasser, som er omfat-

tet af § 81 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og hvor sparekassen ikke har fastsat

stemmeretsbegrænsninger svarende til de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i spare-

kassens vedtægter.

---ooOoo---

Bilag 1:

Finanstilsynets udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed

Bilag 2:

Finanstilsynets notat om selskabslovens reglers anvendelse for sparekasser

Bilag 1

§ 88

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Udover bestemmelserne i stk. 1, finder selskabslovens § 96, stk. 2, § 106, stk. 1, og

§ 107, stk. 1 og 2, nr. 1, 2, 3, 4, 6 og 7, med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser,

der fremgår af denne lovs bestemmelser, endvidere anvendelse på andelskasser, som er

omfattet af § 85 a, stk. 1, og hvor andelskassen ikke har fastsat stemmeretsbegrænsninger

svarende til de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i andelskassens vedtægter.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Bilag 2

Garanter og indskydere

Repræsentantskab

Repræsentantskabets opgaver



Repræsentantskabet er beføjet til at træffe afgørelse i alle

spørgsmål vedrørende sparekassens anliggender. Repræ-

sentantskabets stilling i sparekassen svarer til generalfor-

samlingens i andre finansielle virksomheder, jf. lovbemærk-

ningerne til § 81 i lov om finansiel virksomhed.

Det er dermed repræsentantskabet, der foretager

vedtægtsændringer i sparekasser.

Vælges jf. § 81, i lov om finansiel virksomhed af:



Sparekassens indskydere og garanter med stemmeret. Hver

indskyder kan kun afgive 100 stemmer. En garant har fra 0 til

og med 100 stemmer for hver 1.000 kr. indbetalt garantkapi-

tal, dog højst 2000 stemmer, jf. stk. 3.



Alene af sparekassens garanter, hvis enhver indskyder i

sparekassen har ret til at indtræde som garant og antallet af

stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 100.000. En

garant har fra 0 til og med 100 stemmer for hver 1.000 kr.

indbetalt garantkapital, dog højst 2000 stemmer. Kræves

fastsat i sparekassens vedtægter, jf. stk. 5.



Ovenstående medfører, at der som hovedregel er stemme-

retsbegrænsninger i sparekasser.

Valgbare til repræsentantskabet:



Lovgivningen omtaler ikke dette specifikt. Det fremgår af §

81, stk. 1, sidste pkt., at regler om valgordningen, om stem-

meret og om gennemførelse af valg skal fremgå af vedtæg-

terne.



Der er dermed ikke et lovgivningsmæssigt krav til, at repræ-

sentantskabsmedlemmer skal være garanter. Dette støttes

af kommentar til § 81, hvoraf det fremgår, at det må antages,

at det er tilladt at gøre valgbarhed betinget af, at den, der

stiller op, er garant.

Bestyrelse

Vælges af sparekassens repræsentantskab, jf. § 82 i lov om finan-

siel virksomhed

Konsekvens ved bortfald af stemmeretsbegrænsninger, jf. § 81 a, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Stemmeretsbegrænsningen om, at hver garant i en sparekasse højst kan have 2.000 stem-

mer bortfalder, hvilket betyder, at garanter får stemmer i forhold til garantkapital medmindre,

der er indsat tilsvarende vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger.

Garanter stemmer kun til valg af repræsentantskab og ikke til andre forhold såsom vedtægts-

ændringer mv., hvorfor bortfaldet af stemmeretsbegrænsninger alene vil berøre det forhold,

at en garant med mange stemmer kan vælge eller have stor indflydelse på valg af repræsen-

tantskabet i sparekassen.

Konsekvens ved indsættelse af at selskabslovens regler for sparekasser uden stemmerets-

begrænsninger

Ved en ændring af lov om finansiel virksomhed for sparekasser tilsvarende den, der ovenfor

foreslås for andelskasser, vil der komme til at gælde regler for vedtagelseskrav til vedtægts-

ændringer på sparekassens repræsentantskabsmøde.

Som anført ovenfor, så er repræsentantskabet i en sparekasse at sammenligne med gene-

ralforsamlingen i et aktieselskab i forhold til de beslutninger, som de to selskabsorganer kan

træffe. Der er dog den afgørende forskel mellem repræsentantskabet i en sparekasse og

generalforsamlingen i et aktieselskab, at repræsentantskabet er valgt af garanterne og evt.

indskyderne, hvor generalforsamlingen omfatter samtlige aktionærer. I en sparekasse har

garanter og indskydere derfor ikke direkte indflydelse på de valg, der træffes på repræsen-

tantskabsmødet i sparekassen, da disse træffes af repræsentantskabsmedlemmerne. Som

anført ovenfor er der ikke krav om, at repræsentantskabsmedlemmer skal være garanter

eller indskydere i sparekassen.

Forskellen mellem de to selskabstyper i forhold til vedtægtsændringer:

Generalforsamling bestående af

alle aktionærer

Garanter/indskydere

Bestyrelse

Repræsentantskab (behøver ikke består

af garanter/indskydere)

Bestyrelse

En indførelse af selskabslovens regler, hvor der stilles krav om mindsteantal stemmer hen-

holdsvis mindstekrav til selskabskapitalen, der er repræsenteret, er efter Finanstilsynets vur-

dering ikke hensigtsmæssig for sparekasser, da medlemmerne af repræsentantskabet ikke

som udgangspunkt stemmer på baggrund af en ejerandel på repræsentantskabsmødet. Det

er ej heller sikkert, at det enkelte repræsentantskabsmedlem er garant i den pågældende

sparekasse, jf. ovenfor.