ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 151
Offentligt

Bookingplat-

forme,

hoteller og

forbrugere

Februar 2019

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Bookingplatforme, hoteller og forbrugere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online ISBN 978-87-7029-713-4

Rapporten er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Februar 2019

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Indhold

Kapitel 1

Sammenfatning .......................................................................................................................................... 4

Hovedresultater i tal ............................................................................................................................. 10

Kapitel 2

Baggrund ................................................................................................................................................... 14

Den danske hotelbranche ........................................................................................................................... 14

2.1.1 En branche i vækst .................................................................................................................................... 14

2.1.2 Mange nye hoteller på vej ...................................................................................................................... 16

Hotelbookingplatforme ............................................................................................................................... 18

Hotellernes alternativer til bookingplatformene ........................................................................... 22

Prisklausuler..................................................................................................................................................... 25

Tilgang i andre europæiske lande .......................................................................................................... 26

Empiriske undersøgelser ........................................................................................................................... 29

Kapitel 3

Tosidede markeder ............................................................................................................................... 36

Online bookingplatforme er tosidede markeder ............................................................................ 36

Tosidede markeder har særlige karakteristika ............................................................................... 36

Brugernes mulighed for at anvende mere end én platform påvirker prissætningen ... 38

Bookingplatformene anvender smalle prisklausuler ................................................................... 39

Traditionelle MFN-klausuler kan påvirke konkurrencen........................................................... 39

Prisklausuler forhindrer free-riding på bookingplatformenes services ............................. 40

En afskaffelse af de smalle prisklausuler vil få konsekvenser for prissætningen .......... 41

Kapitel 4

Resultater .................................................................................................................................................. 43

Hotellernes brug af bookingplatforme ................................................................................................ 43

Prisvariation i værelsespriser mellem bookingplatforme ......................................................... 48

Hotellernes priser på forskellige bookingplatforme ................................................................. 48

Hotellernes (forskellige og bevidste) prisstrategier ................................................................. 51

Hotellerne med forskelige priser på forskellige bookingplatforme .................................. 52

Den rullende dato for de tre store booking platforme – ændres billedet? ..................... 53

Metasøgesider – bekræfter data fra Trivago historien? .......................................................... 55

Metode og udvælgelseskriterier for indsamling af hotelværelsespriser ........................ 57

Hotellernes priser ...................................................................................................................................... 60

Variation i vilkår mellem hoteller og bookingplatforme ............................................................ 64

Kommissionssatser mellem hoteller og bookingplatforme....................................................... 66

Hotellernes alternative distributionskanaler ................................................................................... 70

Afskaffelsen af den ”brede” prisklausul............................................................................................... 73

Forhandling mellem hoteller og bookingplatforme ...................................................................... 75

Oplysninger vedrørende hotelgæsten.................................................................................................. 76

Forbrugernes anvendelse af bookingplatforme .............................................................................. 77

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.2.5

4.2.6

4.2.7

Bilag

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Digitaliseringen har skabt mange muligheder både for turisterne og hotelbranchen. Den ud-

vikling er ikke mindst markant i Danmark, hvor forbrugerne har taget de digitale søgemulig-

heder til sig.

Den danske hotelbranche har gennem de seneste år oplevet en markant vækst i antallet af

overnatninger og i branchens samlede omsætning. Antallet af overnatninger på danske hotel-

ler er steget 42 pct. siden 2010, selv om udlejning af private hjem i samme periode også er for-

øget markant. Samtidig er kapaciteten i branchen under udbygning. Frem til 2021 forventes

en vækst på i alt 6.000 nye hotelværelser alene i København. Det er især hotelkæder, som ek-

spanderer i København. I 2016 stod hotelkæderne for ca. halvdelen af den samlede hotelkapa-

citet i Danmark.

Digitale bookingplatforme skaber såkaldte tosidede markeder, som bringer hoteller og poten-

tielle hotelgæster tættere på hinanden. For forbrugerne er det gratis at bruge søgetjenesterne,

mens hotellernes betaling til platformene for annoncering m.v. og for den service forbrugerne

modtager, typisk først sker, hvis hotelværelset udlejes via platformen. Med få klik kan forbru-

gere fra hele verden eksempelvis danne sig et overblik over udbuddet af hoteller og priser på

værelser fra en lang række hoteller i Danmark, ligesom danskerne kan finde hoteller i det me-

ste af verden. Brugen af bookingplatforme mindsker derfor kundens søgeomkostninger væ-

sentligt, og kan også skærpe konkurrencen mellem de hoteller, der er på platformene.

En digital bookingplatform gør det ikke mindst lettere for de små og mellemstore hoteller at

nå ud til potentielle kunder over hele verden, og dermed konkurrere med større hoteller, der

typisk bedre selv kan afholde omkostninger til traditionel markedsføring. Bookingplatformene

er i dag en vigtig markedsføringskanal, hvor hotellernes tilbud (typisk) oversættes til en

række sprog og markedsføres over for et bredere publikum, end fx hotellets egen hjemmeside

almindeligvis vil kunne nå ud til. Bookingplatformene er således med til at sikre, at hotellernes

værelser bliver markedsført over for et internationalt publikum, og på et sprog, som turi-

sterne forstår. Platformene er derfor med til at øge tilgængeligheden og synligheden af hotel-

værelser m.v. på markedet.

Før der eksisterede digitale bookingplatforme, brugte hotellerne typisk mere traditionelle

markedsførings- og salgskanaler til at skabe kontakt og salg til potentielle kunder, som fx an-

noncer i aviser og magasiner, brug af rejseagenter og rejseselskaber, walk-inns m.m.

Væksten i erhvervet – sideløbende med den store stigning i udlejning af private hjem – peger

bl.a. på at bookingplatformene har medvirket til at øge efterspørgslen efter overnatninger m.v.

i Danmark. Hotellernes omkostninger til kommission (til bookingplatforme, rejsebureauer

__________________

Jf. Horestas Normtalsanalyse 2016/2017.

Der var i alt 38 hotelkæder med 203 hoteller og en samlet kapacitet på 28.716 værelser, hvilket svarer til 59 pct., jf. Horestas

Normtalsanalyse 2016/2017.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

m.v.), markedsføring samt management- og franchiseafgifter er samtidig steget, om end de

fortsat udgør en relativt lille andel af omsætningen. Hotellernes samlede udgifter til kommis-

sioner og bookinggebyrer er af HORESTA opgjort til ca. 475 mio. kr. i 2016, hvilket svarer til

3,3 pct. af den samlede omsætning i hotelbranchen. I 2013 udgjorde de tilsvarende omkost-

ninger til kommission og bookinggebyrer ca. 2,2 pct. af hotellernes samlede omsætning.

Det er som udgangspunkt hotellerne selv, der fastsætter priserne på de værelser, som udby-

des via hotelbookingplatforme. Hotellets betaling for at bruge platformen (for både forbru-

gerne der har adgang til søgetjenester og hotellet) sker normalt først, når og hvis hotelværel-

set lejes ud via platformen. Det betyder fx, at et hotel kan markedsføre et værelse på flere plat-

forme, men kun skal betale på den platform, hvor værelset rent faktisk udlejes.

For platformen hviler forretningsmodellen på, at der ikke opstår for meget ”free-riding”, hvor

platformen bruges som søgeportal uden betaling. Betingelserne er derfor i dag typisk sådan, at

hotellet ikke må sætte en lavere pris på et tilsvarende værelse på egen hjemmeside. Som for-

bruger kan man imidlertid godt bruge søgeportalen til at finde et værelse og derefter kontakte

hotellet direkte og forhandle en pris, som kan være lavere end på platformene.

De fleste bookinger af danske hotelværelser sker fortsat uden om bookingplatformene. Det af-

spejler bl.a., at hotelgæsterne kan have forskellige præferencer og søgemønstre. Nogle hotel-

gæster er loyale over for et konkret hotel – mens andre gæster måske bruger bookingplat-

forme, og måske primært en bestemt platform. Hotelgæsterne, som anvender bookingplat-

forme, er givetvis i mange tilfælde mere prisfølsomme – og vil derfor i højere grad skifte hotel

end distributionskanal ved en prisstigning. Derimod er hotelgæster, der foretrækker et be-

stemt hotel, ofte i mindre grad følsomme over for ændringer i prisen – og vil i højere grad be-

tale en højere pris for en overnatning på et foretrukket hotel.

Bookingplatformene giver fordele for forbrugere og hoteller

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af danske forbrugeres

anvendelse af bookingplatforme. Undersøgelsen viser, at de tre platforme danskerne hyppigst

anvender, når de skal søge efter hoteller, er Hotels.com og metasøgesiden Trivago, som begge

er ejet af Expedia Group, samt Booking.com, der er ejet af Booking Holdings. Både Expedia

Group og Booking Holdings er amerikanske selskaber, som har specialiseret sig i online rejser

og tilknyttede serviceydelser.

Når et hotel samarbejder med flere end en bookingplatform, har man som forbruger mulighed

for at tjekke prisen for det samme, eller sammenlignelige værelser, på et givent hotel på flere

forskellige platforme. Forbrugerne anvender ofte flere platforme og er ikke tvunget til kun at

anvende en bestemt platform. Platformene er således med til at øge gennemsigtigheden på

markedet.

Det er knap en tredjedel af de danske forbrugere, der har anvendt en bookingplatform inden

for det seneste år, som efterfølgende har henvendt sig direkte til hotellet for at få en bedre væ-

__________________

Jf. Horestas Normtalsanalyse 2016/2017.

Cazaubiel, Arthur; Cure, Morgane; Johansen, Bjørn Olav; Verge, Thibaud (2018): Working paper.

Substitution Between Online

Distribution Channels: Evidence from the Oslo Hotel Market.

Hotels.com og Booking.com er bookingplatforme, mens Trivago er en såkaldt metasøgeside.

27 pct. af forbrugerne har henvendt sig til hotellet, for at få en bedre værelsespris end den pris, der fremgår af bookingplatfor-

mene.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

relsespris end den pris, der fremgår af bookingplatformene. Ud af de forbrugere, som har kon-

taktet hotellet direkte, har fire ud af fem fået tilbudt en lavere værelsespris. Bookingplatforme

gør det således let for kunder at indhente og sammenligne priser på et givent hotel.

Styrelsens undersøgelse viser endvidere, at størstedelen af de forbrugere, der anvender digi-

tale platforme til at booke hoteller, finder platformene nyttige. Forbrugerne ser samtidig en

fordel i at være til stede på flere kanaler på én gang og anvender ofte flere kanaler i forbin-

delse med samme søgning. Det skal ses i sammenhæng med platformenes forretningsmodel

som indebærer, at selve søgetjenesten er gratis for forbrugerne, idet hotellet først betaler når

et værelse udlejes. Omkring halvdelen af forbrugerne vurderer, at bookingplatformene tilby-

der en lavere pris, end forbrugeren kan finde på et hotels egen hjemmeside og ca. en tredjedel

af forbrugerne vurderer, at de får den bedste handel til prisen på bookingplatforme.

Platformenes succes hænger sammen med, at selve søgetjenesten er gratis for forbrugerne, og

at man – det vil i første omgang sige hotellet – først skal betale, når et værelse udlejes. Det be-

tyder bl.a., at både forbrugere og hoteller benytter flere platforme, hvilket skaber konkurrence

mellem bookingplatformene. Samtidig er forretningsmodellen med til at skabe de indirekte

netværkseffekter, som er afgørende for, at platformene bliver en succes for begge sider af

markedet. Konkret betyder modellen således bl.a. at mange forbrugere vil anvende platfor-

mene (fordi søgning er gratis), og jo flere brugere der er på en platform, jo mere værdifuldt

bliver det for hotellerne også at være til stede på platformen. Disse netværkseffekter kan virke

som en adgangsbarriere for nye platforme på markedet, og kan også give markedsstyrke over

for hotellerne.

Den brede prisklausul blev til en smal prisklausul pga. udfordringer med konkurrencen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og mange andre europæiske konkurrencemyndigheder

var ind til sommeren 2015 betænkelige ved flere bookingplatformes prisklausuler med hotel-

ler.

Bekymringerne angik, at et hotel ifølge klausulerne ikke måtte tilbyde bedre vilkår (fx pris, an-

tal værelser, værelseskategori m.v.) via andre salgskanaler, herunder konkurrerende booking-

platforme, end hotellet tilbød den pågældende bookingplatform. Konkurrencemyndigheder-

nes betænkeligheder var rettet mod, at klausulerne begrænsede konkurrencen

mellem

bookingplatforme, herunder at platformene konkurrerede mindre på kommissionssatserne

over for hotellerne.

I sommeren 2015 erstattede Booking.com og Expedia den ”brede” prisklausul med en ”smal”

prisklausul i deres aftalevilkår med hotellerne. Med den ”smalle” prisklausul har hotellerne

bl.a. mulighed for at annoncere med forskellige priser for et værelse på forskellige booking-

platforme og for at tilbyde potentielle hotelgæster en lavere pris end bookingplatformenes

pris, i de tilfælde, hvor forbrugerne henvender sig direkte til hotellet, fx telefonisk eller som

walk-inn.

En forudsætning for at hotellerne kan benytte sig af de muligheder, der følger med ændringen

til den ”smalle” prisklausul er, at hotellerne kender til ændringen. Mere end en tredjedel af ho-

tellerne i Danmark er imidlertid ikke bekendt med ændringen i prisklausulen. En større ud-

bredelse af kendskabet blandt hotellerne kan i sig selv give hotellerne et bedre forhandlings-

grundlag over for bookingplatformene.

__________________

80 pct. af de forbrugere, der har forsøgt at kontakte et hotel, for at opnå en bedre værelsepris end den pris, der fremgår af

bookingplatformene, har fået et bedre tilbud.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

I 2017 foreslog Europa Kommissionen at øge gennemsigtigheden mellem platforme og virk-

somheder gennem den såkaldte

platform to business

forordning. Forordningen skal øge trans-

parensen på platformene. Kommissionen foreslår i udkastet bl.a., at begrænsninger af virk-

somheders mulighed for at tilbyde billigere varer på egen hjemmeside end på platformen skal

fremgå i handelsbetingelserne. Og den type klausuler skal begrundes over for virksomheds-

kunderne. Forordningen kan således skabe kendskab til brugen af prisklausuler og øge gen-

nemsigtigheden til gavn for konkurrencen, herunder fx i relationen mellem hotelbookingplat-

forme og hoteller.

Indførelsen af de ”smalle” prisklausuler har sammenfattende betydet, at hotellerne i dag har

mulighed for bl.a. at sætte forskellige værelsespriser på bookingplatformene. Som nævnt kan

den smalle prisklausul ses som en forudsætning for platformenes nuværende forretningsmo-

del, idet den begrænser omfanget af såkaldt ”free-riding” på søgetjenesterne uden betaling.

Samtidig rummer forretningsmodellen nogle fordele for forbrugerne, som kan være vanske-

lige at opnå med andre forretningsmodeller. På den anden side kan den smalle klausul også

have nogle uheldige afledte effekter. Eksempelvis åbner den smalle klausul som nævnt op for

at sætte forskellige priser på forskellige platforme, men incitamentet til at prisdifferentiere på

den måde – set fra hotellernes side – er ikke entydigt.

Nogle hoteller varierer hotelværelsernes pris fra bookingplatform til bookingplatform

Der er i denne analyse indsamlet værelsespriser hos danske hoteller, med netscraping-teknik-

ker, på tre af de største bookingplatforme i Danmark i 2018. Undersøgelsen omfatter i alt 35

hoteller. Analysen viser, at hotelværelser, som er ens, har forskellige priser på forskellige

bookingplatforme i knap halvdelen af tilfældene.

Der er forskel på, hvor meget hotelpriserne varierer på tværs af platforme. Nogle hoteller sæt-

ter en forskel i prisen på 50 kroner, mens andre hoteller har prisforskelle mellem to platforme

på op i mod 300 kroner. Den gennemsnitlige prisforskel på tværs af hotellerne er som hoved-

regel over 100 kroner.

Denne variation i værelsespriserne indikerer, at mange hoteller reelt bidrager til at skabe kon-

kurrence mellem platforme, og at der kan være potentielle gevinster for kunderne ved at sam-

menligne priserne på en overnatning på mere end en bookingplatform.

I analysen er der også udsendt en spørgeskemaundersøgelse til danske hoteller, som bl.a.

spurgte hotellerne, om de i 2017 varierede værelsespriser fra bookingplatform til booking-

platform. Mere end to tredjedele af hotellerne angiver , at de altid har ens priser på tværs af

bookingplatforme. Spørgeskemaundersøgelsen tegner således et billede af en mindre varia-

tion i værelsespriser i 2017, end undersøgelsen af de faktiske priser i 2018 viser. Det gælder

også, når man ser på de hoteller, der indgår i begge undersøgelser. Forskellen kan derfor mu-

ligvis afspejle end tendens til, at hotellerne i højere grad har brugt muligheden for at prisdiffe-

rentiere, og at priserne på bookingplatformene er blevet mere varierede fra 2017 til 2018.

Når en forbruger booker et værelse via en bookingplatform, er platformen typisk forpligtet til

at levere informationer til hotellet om kunden. På denne måde har hotellerne mulighed for at

markedsføre sig direkte over for tidligere kunder – også den del af hotellets kunder, som har

bestilt et ophold via en bookingplatform. Det er imidlertid kun muligt, hvis platformen udleve-

rer den nødvendige information til hotellet. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at over en

__________________

71 pct. af hotellerne angiver, at de altid har ens værelsespriser på tværs af bookingplatforme.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

tredjedel af hotellerne oplever, at bookingplatformene aldrig eller kun i nogle tilfælde videre-

formidler den nødvendige information om kunden til hotellet.

Bookingplatformenes vægtede, gennemsnitlige kommissionssats er ca. 16 pct. og har

været ret stabil de senere år – og der er rum for forhandling

Når et hotel formidler et værelse gennem en bookingplatform, betaler hotellet som nævnt ty-

pisk en kommissionssats til bookingplatformen. Den gennemsnitlige kommissionssats, danske

hoteller betaler til de største bookingplatforme, svarer til 15-16 pct. i 2017 alt efter, om satsen

beregnes på baggrund af hotellernes eller bookingplatformenes oplysninger.

Den gennem-

snitlige kommissionssats har været stabil siden 2013.

Over halvdelen af hotellerne angiver, at de har forsøgt at forhandle kommission med booking-

platforme. Lidt over 40 pct. af de hoteller, der har forsøgt at forhandle med bookingplatfor-

mene, har opnået lavere kommissionsrate eller en ændring i vilkår. Hotellernes svar peger på,

at der er et potentiale for, at hotellerne hyppigere kan forhandle med bookingplatformene om

fx kommissionssats.

Det kan være relevant at sammenligne med markedet for feriehusudlejning i Danmark, hvor

der er flere aktører, herunder platforme, der formidler ydelser, end der er hotelbookingplat-

forme. Analysen viser, at de gennemsnitlige, vægtede kommissionssatser for hoteller og ferie-

husudlejning er omtrent på samme niveau.

Samtidig angiver flere af bookingplatformene, at

de ikke differentierer i kommissionssats for så vidt angår hoteller og feriehusudlejning.

Hotellerne og forbrugerne kan påvirke søgeresultaterne på bookingplatformene

Når en forbruger anvender en bookingplatform i forbindelse med booking af en overnatning,

kan forbrugeren få sorteret resultaterne efter fx pris, antal stjerner, etc. I de tilfælde, hvor for-

brugeren ikke vælger sorteringsprincip, vil forbrugeren blive præsenteret for platformens

”standard” rangering af hotellerne. Denne ”standard” rangering bygger ofte på komplicerede

algoritmer.

Flere bookingplatforme tilbyder hoteller at deltage i diverse fordelsprogrammer og anvende

forskellige værktøjer til at forbedre hotellets rangering i søgeresultater på platformen. I nogle

fordelsprogrammer er det muligt for alle hoteller at deltage mod en øget betaling af kommis-

sion. Andre programmer er mere eksklusive og kun mulige at deltage i, hvis et hotel opfylder

specifikke krav. Det gælder for alle fordelsprogrammerne, at de hoteller, som deltager i pro-

grammerne, typisk betaler en højere kommissionssats til bookingplatformen end standard-

kommissionen. Det vil sige, at hotellerne typisk kan købe sig højere op i platformenes ”stan-

dard” rangering mod direkte betaling eller gennem et betalt fordelsprogram. Der er ca. 28 pct.

af hotellerne, som ikke er bekendt med, hvilke parametre bookingplatformene anvender til at

rangere overnatningsmuligheder.

Forbrugerundersøgelsen viser, at tre ud af fire forbrugere selv sorterer deres søgeresultat.

Når en forbruger aktivt sorterer i resultatet efter fx pris, er det ikke i samme omfang muligt

for hotellerne at købe sig til en bedre rangering. Hotellet kan i dette tilfælde i stedet bruge

__________________

39 pct. af hotellerne har angiver, at de aldrig eller i nogle tilfælde modtager tilstrækkelig information om kunden.

På baggrund af de kommissionssatser, hotellerne har oplyst.

En sammenligning af kommissionssatser i forskellige erhverv skal foretages med varsomhed. Brancherne kan adskille sig på

en række punkter, og der kan således være en lang række forskellige årsager til, at satserne varierer fra erhverv til erhverv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

penge på at sætte en lavere pris og dermed få en bedre rangering, eller på at få placeret an-

noncer mellem søgeresultaterne.

Bookingplatformene rangerer og anvender andre virkemidler over for forbrugere

Bookingplatformene anvender også andre virkemidler, der kan have indflydelse på forbruger-

nes valg. Omkring en tredjedel af forbrugerne, har følt sig presset til at træffe en hurtig beslut-

ning, når de har anvendt en bookingplatform. Det kan fx være en konsekvens af oplysninger

om få tilgængelige værelser eller tidsbegrænsede tilbud. Samtidig er godt en tredjedel af for-

brugerne blevet overraskede over gebyrer, både på bookingplatformene og ved hotellerne.

Virkemidler, der unødigt presser forbrugerne, eller som først præsenterer vigtige oplysninger

om fx prisforhold meget sent i processen, kan medføre, at man som forbruger træffer valg,

som ikke er optimale.

Storbritanniens ’Competition and Markets Authority’ har i en undersøgelse fundet grundlag

for at åbne sager over for bookingplatforme for overtrædelse af de britiske markedsførings-

regler. Sagerne vedrører bl.a. anvendelsen af forskellige virkemidler og om der er overens-

stemmelse med reglerne i bl.a. markedsføringsloven i UK.

Nye initiativer på vej i EU-regi om styrket transparens

I EU har man siden april 2018 forhandlet den forbrugerpolitiske pakke ”A New Deal for Con-

sumers”. Som led heri foreslås indført en pligt for onlinemarkedspladser til at informere for-

brugerne om de vigtigste parametre for, hvordan søgeresultater rangordnes. Der er også frem-

sat et forslag om, at ”betalte placeringer" markeres tydeligt. Betalte placeringer er fx hvis tred-

jeparter betaler for en højere placering, eller "betalt visning", hvor tredjeparter betaler for at

blive vist på listen over søgeresultater.

__________________

Ca. 40 pct. af forbrugerne er blevet overraskede over gebyrer, både på bookingplatformene og ved hotellerne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Hovedresultater i tal

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2018 gennemført en undersøgelse af forholdene for

hoteller og forbrugere i relation til online bookingplatforme. Analysen er igangsat efter an-

modning fra erhvervsministeren og har bl.a. til formål at undersøge markedsforholdene og

vurdere, om de nuværende forhold er til gavn for forbrugere og hoteller. Nedenfor følger de

væsentligste hovedkonklusioner fra styrelsens undersøgelse.

Der er forskel i priserne på ens hotelværelser på forskellige bookingplatforme

Undersøgelsen af de indsamlede værelsespriser på de tre store bookingplatforme viser,

at omkring halvdelen af hotellerne ofte fastsætter forskellige priser, på ens værelser, på

minimum to bookingplatforme. Der er således potentielt flere hoteller, der kan variere

værelsespriser på tværs af bookingplatforme. Variationen i priserne indikerer dog, at der

er konkurrence mellem bookingplatformene, og at der kan være potentielle gevinster for

forbrugerne ved at afsøge markedet for online hotelbooking.

Kommissionssatserne er ikke steget - og der er rum for forhandling

Den gennemsnitlige, vægtede kommissionssats er (baseret på data fra hotellerne) 16 pct.

i 2017, jf. Tabel 1.1.

Tabel 1.1 Gennemsnitlige, vægtede kommissionssatser

(baseret på data fra hoteller)

2014

Kommissions-

sats

16 pct.

2015

16 pct.

2016

16 pct.

2017

16 pct.

Anm.:

Kommissionssatserne er beregnet som et vægtet gennemsnit af 400 hotellers kommissionssats. Der er fjernet en outlier i

datasættet. Denne outlier havde angivet en kommissionssats på 60 pct. for alle tre bookingplatforme for alle fire år. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen skal bemærke, at disse kommissionssatser er beregnet som et vægtet gennemsnit. Der er således

nogle af hotellerne, der har en højere kommissionssats og andre hoteller, der har en lavere kommissionssats.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Den gennemsnitlige, vægtede kommissionssats er stabil i perioden 2014-2017.

Den gennemsnitlige vægtede kommissionssats for hoteller er højst 1 procentpoint højere

end den gennemsnitlige, vægtede kommissionssats for feriehusudlejning i Danmark.

__________________

Kommissionssatsen er beregnet som et vægtet gennemsnit af den kommissionssats, hotellerne har angivet for Booking.com,

Expedia og HRS. Kommissionssatsen er vægtet på baggrund af den fordeling af omsætning blandt bookingplatformene, hotel-

lerne har angivet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Over halvdelen af hotellerne angiver, at de har forsøgt at forhandle kommission med

bookingplatforme. Ud af de 55 pct. af hotellerne, der har forsøgt at forhandle med-

bookingplatformene, har 42 pct. opnået lavere kommissionsrate eller en ændring i vilkår.

Hotellerne har alternativer til bookingplatformene

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at 70 pct. af hotellerne i tilfælde af en

prisstigning på 5-10 pct. vil anvende bookingplatforme i mindre omfang end før prisstig-

ningen. Dette indikerer, at hotellerne har alternativer til formidling af hotelværelser –

hvilket kan give hotellerne styrke i forhandlingen med bookingplatformene.

Fire ud af fem hoteller angiver, at de i højere grad vil formidle gennem egen hjemmeside

og via annonceringer på Google ved en prisstigning på 5-10 pct.

Nogle hoteller modtager ikke tilstrækkelig information om hotelgæster

39 pct. af hotellerne angiver, at de i nogle tilfælde eller aldrig modtager tilstrækkelig in-

formation om de overnattende gæster, der har booket via en bookingplatform, jf. Tabel

1.2.

Omvendt har 61 pct. af hoteller angivet, at de i de fleste tilfælde eller i alle tilfælde modta-

ger tilstrækkelig information om de overnattende gæster, der har booket via en booking-

platform.

Tabel 1.2 Modtager I tilstrækkelig information, herunder kontaktoplysninger, for de overnat-

tende gæster, der har booket via en bookingplatform, til at I kan udføre den optimale service i

relation til gæsten?

Svarkategori

Vi modtager i de fleste tilfælde tilstrækkelig information om de overnattende gæster,

der har booket via en bookingplatform

Vi modtager i nogle tilfælde tilstrækkelig information om de overnattende gæster, der

har booket via en bookingplatform

Vi modtager i alle tilfælde tilstrækkelig information om de overnattende gæster, der

har booket via en bookingplatform

Vi modtager i ingen tilfælde tilstrækkelig information om de overnattende gæster, der

har booket via en bookingplatform

Anm.:

Tabellen viser fordelingen blandt 408 hoteller.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Andel hoteller

41 pct.

32 pct.

20 pct.

7 pct.

Ændringen i prisklausul er ikke kendt af alle hoteller

40 pct. af hotellerne er ikke bekendte med ændringen i prisklausul.

En større udbredelse kan give hotellerne et bedre forhandlingsgrundlag over for

bookingplatformene.

Hotelbranchen er i vækst

Antallet af overnatninger er steget 42 pct. i perioden 2010 til 2017.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Omsætningen i hotelbranchen er steget fra ca. 12 mia. kr. i 2010 til ca. 17,5 mia. kr. i

2016.

Bookingplatformene har værdi for forbrugerne

Langt størstedelen af de forbrugere, som anvender bookingplatforme, finder dem brug-

bare, jf. Figur 1.1.

Figur 1.1: Synes du, at de resultater, du er blevet vist på bookingplatforme de sidste 12 mdr.,

har været brugbare i forhold til formålet med dit besøg på siden?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ja, altid

Ja, nogen gange

Sjældent

Nej, aldrig

Ved ikke

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Ca. halvdelen af forbrugerne mener, at hotelbookingsiderne tilbyder en lavere pris end

hotellernes egne hjemmesider og ca. en tredjedel mener, at de får den bedste handel til

prisen på hotelbookingplatforme.

De danske forbrugere anvender altovervejende tre bookingplatforme: Hotels.com,

Booking.com og Trivago.com.

27 pct. af forbrugerne har forsøgt at kontakte et hotel, for at opnå en bedre værelsespris

end den pris, der fremgår af bookingplatformene. Ud af disse forbrugere har 80 pct. fået

et bedre tilbud ved at kontakte hotellet direkte.

Bookingplatformenes rangering er ikke gennemsigtig

Bookingplatformenes rangering bygger ofte på komplicerede algoritmer, der er svære at

gennemskue for både forbrugere og hoteller.

Forbrugerne kan fx ikke gennemskue, hvad der ligger bag ved, hvis en bookingplatform

har lavet en sortering af søgeresultaterne ”udvalgt til dig”.

Hotellerne har ofte mulighed for at komme længere op i (default-)søgeresultaterne mod

en betaling til bookingplatformene eller fx via betalte fordelsprogrammer.

Platformene kan anvende rangeringsalgoritmer til at gøre det mindre attraktivt for hotel-

lerne at have lavere priser på konkurrerende platforme.

Tre fjerdedele af forbrugerrespondenterne sorterer deres søgeresultat.

Hvis en forbruger aktivt sorterer i resultatet på fx pris, er det ikke i samme omfang muligt

for hotellerne at købe sig til en bedre placering (dog har hotellerne stadig mulighed for at

få placeret annoncer ind imellem søgeresultaterne).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Bookingplatformenes virkemidler presser forbrugerne

Platformene bruger virkemidler, som kan påvirke forbrugeren til at træffe valg, som ikke

dækker forbrugerens behov.

Forbrugerne kan ikke gennemskue rabatudsagn og udtrykker skepsis til bookingplatfor-

menes rabatter.

En tredjedel af forbrugerne har følt sig presset til at træffe en hurtig beslutning, når de

har anvendt en hotelbookingplatform. Det kan fx ske ved at der signaleres et begrænset

antal værelser, høj efterspørgsel eller tidsbegrænsede rabatter.

Forbrugerne udtrykker generelt frustration over de virkemidler, der kan anvendes til at

skabe købspres.

UK’s Competition and Markets Authority har i en undersøgelse fundet grundlag for at

åbne en håndhævelsessag over for bookingplatformene for overtrædelse af markedsfø-

ringsreglerne.

Ca. 40 pct. af forbrugerne er blevet overraskede over gebyrer, både på bookingplatfor-

mene og ved hotellerne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Kapitel 2

Baggrund

Den danske hotelbranche

Danskernes rejsevaner, bookingadfærd og den måde danskerne søger information og inspira-

tion til ferie har ændret sig gennem de seneste år – ikke mindst på grund af de mange mulighe-

der digitaliseringen har skabt. I 2017 meldte flere traditionelle charterbureauer et fald i antal-

let af kunder, hvilket til dels tilskrives kunders øgede muligheder for selv at planlægge ferien

fx ved brug af større platforme som Hotels.com, Booking.com og Airbnb. På disse digitale plat-

forme får kunder mulighed for selv nemt at søge på overnatninger, sammenligne priser og

booke overnatninger i hele verden.

2.1.1

En branche i vækst

Den danske hotelbranche meldte i 2017 om rekord mange overnatninger og rekordhøj om-

sætning. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2017 foretaget i alt 15,5 mio. overnatninger på

danske hoteller, kroer og konferencecentre, hvilket svarer til en stigning på 42 pct. siden 2010.

Figur 2.1

Antal overnatninger og omsætning for hoteller i Danmark

Mia. kr.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Mio. stk.

Antal overnatninger (højre akse)

Omsætning

Kilde: Danmarks Statistik.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Danske hotellers samlede omsætning for 2016 var den hidtil højeste med en samlet omsæt-

ning på 17,6 mia. kroner, hvilket svarer til en årlig vækstrate på 4 pct. fra 2000 og frem til

2016. Antallet af overnatninger og hotellernes samlede omsætning er således steget betyde-

ligt gennem de seneste år, jf. Figur 2.1.

Stigningen i antallet af overnatninger er ledsaget af en stigning i hotellernes antal af senge.

Med andre ord har hotellerne udvidet deres kapacitet betydeligt, jf. Figur 2.2 nedenfor. Selvom

antallet af overnatninger og antallet af senge stiger i perioden, er hotellernes samlede kapaci-

tetsudnyttelse stabil i perioden 2000 til 2012 og let stigende i perioden 2012 til 2016.

Figur 2.2

Antal senge og kapacitetsudnyttelse

1.000 stk.

100

Pct.

100

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Antal senge

kapacitetsudnyttelse (højre akse)

Kilde: Danmarks Statistik.

Overskudsgrad og egenkapitalens forrentning er andre indikatorer, der kan anvendes til at

give et indblik i en branche. Overskudsgraden beskriver en virksomheds indtjeningsevne og

angiver, hvor meget af virksomhedens omsætning, der reelt bliver til overskud. Overskudsgra-

den viser med andre ord, hvor dygtig virksomheden er til at generere overskud. Danske hotel-

lers overskudsgrad lå i 2016 på 10,1 pct., hvilket er 0,2 pct. point højere end i 2007 – lige in-

den finanskrisen – hvor overskudsgraden lå på 9,9 pct., jf. Figur 2.3.

Egenkapitalens forrentning er et nøgletal, der viser, hvor god en virksomhed er til at forrente

den egenkapital, der er investeret i virksomheden. Danske hotellers egenkapitalforrentning

har igennem de seneste år svinget en del fra en forrentning på 16, 1 pct. i 2000 til en negativ

forrentning på minus 8,9 pct. i 2010. Danske hotellers evne til at forrente egenkapital varierer

__________________

Den årlige vækstrate er beregnet som Compund Annual Growth Rate (CAGR).

Til sammenligning var den årlige vækstrate for Damarks BNP 3 pct. i samme periode.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

således over tid. I perioden fra 2010 til 2015 steg hotellernes egenkapitalforrentning til 9,6

pct. i 2015, efterfulgt af et fald til 5,3 pct. i 2016 jf. Figur 2.3.

Figur 2.3

Overskudsgrad og egenkapitalens forrentning

Pct.

2000

-5

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

-10

-15

Overskudsgrad (pct.)

Egenkapitalens forrentning (pct.)

Kilde: Danmarks Statistik.

2.1.2

Mange nye hoteller på vej

I 2016 var der ifølge HORESTAs normtalsanalyse samlet set 925 hoteller, kroer og konference-

centre i Danmark. Dette er en stigning på syv pct. siden 2013, hvor der var 864 hoteller,

kroer og konferencecentre i Danmark.

Foruden et stigende antal hoteller i Danmark, er antallet af hotelværelser – ifølge HORESTA –

også steget. I 2016 var der 48.900 værelser i Danmark, mens der i 2013 var 47.100 værelser.

Alene i 2017 er der gennem hotelåbninger og – udvidelser kommet 1.975 nye hotelværelser i

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør opmærksom på, at der i er anvendt data fra Danmarks Statistik til figur 2.1, 2.2, 2.3.

Dette data er forskellige fra Horestas normtalsanalyse, som anvendes i de følgende afsnit.

Jf. Horestas Normtalsanalyse 2016/2017; Horestas Normtalsanalyse 2013/2014.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Danmark , hvilket er mere end den samlede udvikling fra 2013 til 2016, hvor kapaciteten

samlet set blev udvidet med 1.800 nye værelser.

Fra 2018 og frem til 2021 forventer HORESTA en yderligere vækst med i alt 6.000 nye hotel-

værelser alene i København. I provinsen forventer HORESTA en samlet kapacitetsvækst på ca.

1.900 værelser. Det er især hotelkæderne, som ekspanderer i København. Ejerne af de nyåb-

nede hoteller i 2017 og de igangsatte projekter frem til 2021 er bl.a. hotelkæder som Scandic,

Arp-Hansen Hotel Group, Comwell, CABINN, Guldsmeden Hotels, STAY, Brøchner Hotels, Køl-

pin Hotels m.v. Generelt stod hotelkæderne for ca. 59 pct. af den samlede hotelkapacitet i

Danmark i 2016.

Generelt set er hotellernes omkostninger ikke steget lige så meget som hotellernes omsæt-

ning. Dog angiver HORESTA i brancheforeningens ”Normtalsanalyse”, at udgifter til kommissi-

oner til tredjepartkanaler (bookingplatforme, rejsebureauer m.v.), markedsføring samt mana-

gement- og franchiseafgifter er steget i 2016. HORESTA angiver, at hotellernes samlede ud-

gifter til kommissioner og bookinggebyrer er opgjort til ca. 475 mio. kr. i 2016, hvilket svarer

til 3,3 pct. af den samlede omsætning i hotelbranchen. I 2013 udgjorde omkostninger til kom-

missioner og bookinggebyrer ca. 2,2 pct. af hotellernes samlede omsætning.

Der er endvidere færre konkurser blandt danske hoteller. I 2016 blev i alt 12 hoteller og kon-

ferencecentre ramt af konkurs. Det er 22 færre konkurser end i 2013, og samtidig det laveste

niveau siden 2009. Den gennemsnitlige omsætning for de konkursramte hoteller i 2016 var

3,5 mio. kr., hvilket tyder på, at det fortrinsvis er mindre hoteller, som er gået konkurs.

2.1.3

Fordelingen af gæster ændrer sig

Der er kommet flere overnattende gæster til hotellerne, og fordelingen af gæster har ændret

sig. Den største del af stigningen i antallet af gæster kan tilskrives danskere, mens stigningen

var mindre for udenlandske overnattende gæster.

Det har også ændret sig, hvor hotelgæsterne kommer fra. Der er fx en markant stigning i antal-

let af gæster fra USA (29 pct.) og Storbritannien (26 pct.), mens der er et fald i antallet af hotel-

overnatninger foretaget af gæster fra vores nabolande, Sverige (-9 pct.) og Norge (-6 pct.) fra

2013 til 2016.

2.1.4

Hotellernes forskellige forretningsmodeller

I Danmark findes der forskellige typer af hoteller, fx er der hoteller, hvor driften udelukkende

er baseret på salg af værelser og tilhørende morgenmadsrestaurant og hoteller, som primært

er drevet gennem afholdelse af konferencer og kurser, jf. Boks 2.1.

__________________

Jf. Horestas Normtalsanalyse 2016/2017.

Der var i alt 38 hotelkæder med 203 hoteller og en samlet kapacitet på 28.716 værelser, jf. Horestas Normtalsanalyse

2016/2017.

Jf. Horestas Normtalsanalyse 2016/2017.

Jf. Horestas Normtalsanalyse 2016/2017 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Hotellernes forretningsmodel varierer på baggrund af en række faktorer, herunder bl.a. om

hotellet er drevet eller ejet af en hotelkæde, er et franchise, er et selvstændigt ejet og drevet

hotel, m.m. Et hotel kan fx være drevet af et driftsselskab og ejet af en hotelkæde (franchise)

eller både ejet og drevet af et hotelkæde.

Boks 2.1

Typer af hoteller i

Danmark

Garnihoteller

er hoteller, hvor driften udelukkende er baseret på salg af værelser og til-

hørende morgenmadsrestaurant. Denne type hoteller er ofte beliggende i større byer,

hvor der i forvejen er et relativt stort udbud af restauranter.

Konferencehoteller

er en kategori af hoteller, som primært er drevet af afholdelse af

konferencer og andre arrangementer.

Kroer, badehoteller og mindre hoteller

er en kategori som samler de mindre overnat-

ningsmuligheder, som typisk har et relativt lavt antal værelser til rådighed, og ofte er for-

bundet med en mere intim type oplevelse end de mellemstore og store hoteller.

Mellemstore og store hoteller

omfatter større hoteller med tilknyttet restaurant.

Hotelbookingplatforme

En bookingplatform er en digital platform, hvor en kunde kan søge efter hotelværelser, sam-

menligne forskellige hoteller, læse tidligere kunders bedømmelse af hotellet og booke ledige

hotelværelser. Kunden har mulighed for at sammenligne priser for et værelse på tværs af ho-

teller med udgangspunkt i en række ønskede kriterier som fx afstand til centrum, prisniveau,

antal stjerner m.m.

Et hotel har gennem en aftale med en bookingplatform mulighed for at lægge informationer på

bookingplatformen om ledige hotelværelser m.v. Det er således hotellet selv, der lægger bille-

der op af værelser, hotel og omgivelser, og det er hotellet selv, som skriver en beskrivelse af

hotellet, som kunden kan læse. I en aftale mellem en bookingplatform og et hotel aftaler par-

terne et minimum antal værelser, som et hotel skal stille til rådighed for platformen. Det er ho-

tellet selv, der bestemmer, hvilken pris værelserne skal sælges til, og om hotellet ønsker at

stille flere værelser end det aftalte minimum til rådighed på platformen. Hotellet bestemmer

således selv den pris, en kunde skal betale for et værelse, som bookes på platformen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 2.4

Forholdet mellem kunder, bookingplatforme og hoteller

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Bookingplatforme bringer hoteller og potentielle kunder tættere på hinanden, da en kunde

kan booke værelser og sammenligne hoteller i Danmark over hele verden. Danske kunder får

mulighed for nemt at søge på hotelværelser over resten verden og sammenligne priser. Ved få

klik kan en kunde danne sig et overblik over udbud af hoteller og priser på værelser fra en

lang række hoteller. Kundernes søgeomkostninger mindskes således markant ved brug af

bookingplatformene.

Forholdet mellem kunder, bookingplatforme og hoteller er illustreret i Figur 2.4.

Platformene er også med til at øge gennemsigtigheden på markedet. Når et hotel samarbejder

med flere end én bookingplatform, får kunden mulighed for at tjekke prisen for det samme

værelse på et givent hotel på flere forskellige platforme. I det tilfælde kan kunden vælge at

søge på den eller de platforme, der passer kunden bedst. Hotellernes tilstedeværelse på flere

platforme betyder også, at kunden kan vælge den pris og præference, som passer bedst til

kundens behov. Hotellernes brug af flere bookingplatforme gør det således let for kunder at

indhente og sammenligne priser på et givent hotel på flere platforme.

En bookingplatform gør det også nemmere for små og mellemstore hoteller at nå ud til poten-

tielle kunder over hele verden. Dermed kan de mindre hoteller i højere grad konkurrere mod

større hotelvirksomheder, der typisk bedre selv kan afholde omkostninger til traditionel mar-

kedsføring. Bookingplatformene er derfor en vigtig markedsføringskanal, hvor hotellernes til-

bud (typisk) oversættes til en række sprog og markedsføres over for et bredere publikum, end

hotellets egen hjemmeside almindeligvis vil kunne nå ud til. Platformene er således med til at

sikre, at hotellernes værelser bliver markedsført over for et internationalt publikum, og på et

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

sprog, som turisterne forstår. Eksempelvis kan det være dyrt for et dansk hotel at markeds-

føre sig over for kunder fra Vietnam, uden at hotellet samarbejder med en platform, som alle-

rede er til stede på det vietnamesiske marked.

Før der eksisterede digitale bookingplatforme, brugte hotellerne typisk mere traditionelle

markedsførings- og salgskanaler til at skabe kontakt og sælge til potentielle kunder, som fx an-

noncer i aviser og magasiner, brug af rejseagenter og rejseselskaber, walk-inns m.m.

2.2.1

Bookingplatformenes forretningsmodeller

Når en kunde booker et hotelværelse på en bookingplatform, betaler hotellet en kommission

til bookingplatformen. Denne kommission udgør bl.a. hotellets betaling til bookingplatformen

for markedsføring af hotellet, og fastsættes typisk som en procentsats af værelsets pris. Det

betyder, at hoteller, der ikke får solgt værelser via platformen, typisk heller ikke betaler for

markedsføringen på platformen.

En bookingplatform indgår oftest aftaler direkte med et hotel om formidling af værelser. Der

findes dog bookingplatforme, som ikke har direkte aftaler med hoteller, men i stedet køber

værelserne gennem en grossist – en såkaldt

bed bank.

Herefter lægger bookingplatformen væ-

relserne op på sin egen platform, hvorfra en kunde kan booke hotelværelset. Gæsten afregner

direkte med bookingplatformen. Platformen lægger over for hotelgæsten en mark-up på den

pris, som platformen betaler videre til

bed banken.

Bookingplatformene anvender også flere forskellige forretningsmodeller, når de afregner

kommission med et hotel. Generelt set er der to modeller, som primært anvendes, når der ind-

gås en aftale mellem en bookingplatform og et hotel. Disse modeller kaldes henholdsvis for en

agent model

og en

merchant model.

Når en bookingplatform anvender en

agent model,

så booker kunden værelset via booking-

platformen og afregner direkte med hotellet i forbindelse med opholdet. Når denne model an-

vendes betaler hotellerne efterfølgende en kommission til bookingplatformen, når kunden har

boet på og betalt til hotellet.

Når en bookingplatform anvender en

merchant model,

så både booker og betaler kunden væ-

relset via bookingplatformen. Der er således ingen finansiel transaktion for afregning af værel-

set mellem gæsten og hotellet. Bookingplatformen overfører herefter betalingen for værelset

minus den aftalte kommission til hotellet. I denne model køber bookingplatformen værelset af

hotellet til en engrospris (værelsesprisen minus en kommission), og bookingplatformen fast-

sætter herefter selv prisen på hotelværelset.

Forskellen mellem de to modeller ligger således bl.a. i, hvordan et hotel betaler kommissions-

satsen til bookingplatformen for platformens salg af værelse. Kommissionssatsen udgør typisk

en procentdel af værelsesprisen i begge modeller. For begge afregningsmetoder gælder, at et

hotel først skal betale en bookingplatform for salg af værelser, når en kunde har foretaget en

booking gennem platformen. Nogle af bookingplatformene anvender udelukkende en agent

model som for eksempel Booking.com, mens andre platforme anvender en kombination af en

agent-

merchant

model som for eksempel Expedia.

Foreningen Small Danish Hotels, driver en platform, hvorfra der kan foretages bookinger på

medlemmernes hoteller. Denne virksomhed bruger imidlertid en anderledes forretningsmo-

del. Hvert medlem (hotel) betaler en fast månedlig ydelse, som er fastsat på baggrund af det

antal værelser, hotellet har til rådighed. Small Danish Hotels kommission afhænger således

ikke af, hvor mange værelser hotellet sælger gennem platformen. Størrelsen af kommissionen

set i forhold til antallet af salg på siden vil derfor variere alt afhængig af, hvor mange værelser

hotellet sælger gennem platformen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

2.2.2

Eksempler på bookingplatforme i Danmark

Størstedelen af danske hoteller har aftaler med enten Booking.com eller Expedia eller begge.

Derudover har flere danske hoteller aftaler med bl.a. bookingplatformene Hotel Reservation

Service Robert Ragge GmbH (”HRS”) eller Small Danish Hotels.

Booking.com

er den bookingplatform, som flest danske hoteller har aftaler med. Booking.com

er en del af en større international koncern, som ejes af det amerikanske moderselskab,

Booking Holdings, der har hovedsæde i Connecticut. Booking Holdings ejer også en række an-

dre bookingplatforme og metasøgesider, herunder Priceline, Agoda og Kayak.

Expedia

er den næststørste bookingplatform i Danmark. Expedia er også en del af en større in-

ternational koncern, som ejes af det amerikanske moderselskab, Expedia Group, der har ho-

vedsæde i Washington. Expedia Group ejer også en række andre bookingplatforme og metasø-

gesider, herunder Hotels.com, Momondo, Travelocity, Orbitz og Trivago.

HRS

er en tysk bookingplatform, som ejes af det tyske moderselskab, HRS Group, der har ho-

vedsæde i Køln. HRS Group ejer også en række andre bookingplatforme, som dog ikke er ak-

tive i Danmark, herunder HRS Holidays, Hotel.de og Tiscover.

Nustay

er en nystartet bookingplatform, som bl.a. ejes af Seier Capital Denmark A/S samt ven-

turefonden RB Investments fra Singapore. Nustay har hovedsæde i Danmark og kontorer i Du-

bai og Kiev.

Small Danish Hotels

er en forening af 75 privatejede hoteller. Foreningen driver en platform,

hvorfra kunder kan booke værelser på de 75 medlemmers hoteller, kroer m.v. For at blive

medlem af Small Danish Hotels skal et hotel også være medlem af brancheorganisationen, HO-

RESTA. På platformen sælges værelserne oftest som en ”pakkeløsning” – fx inklusiv morgen-

mad eller fri adgang til spaområde. Det betyder, at priserne hos Small Danish Hotels typisk

ikke direkte kan sammenlignes med priserne på de resterende bookingplatforme. I 2017 gik

Small Danish Hotels med i verdens største hotelorganisation,

Global Alliance of Private Hotels,

som repræsenterer over 500 hoteller fra hele verden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på baggrund af styrelsens indsamlede oplysninger

estimeret, hvordan bookingplatformenes markedsandele fordeler sig, jf. Tabel 2.1. Markedsan-

delene er opgjort på baggrund af bookingplatformenes samlede kommissioner fra danske ho-

teller og fordelingen af hotellernes omsætning mellem bookingplatformene.

Tabel 2.1 viser, at der er store forskelle i platformenes samlede markedsandele afhængig af,

om der tages udgangspunkt i de oplysninger, som styrelsen har modtaget fra bookingplatfor-

mene eller hotellerne. I begge opgørelser fremgår det dog, at Booking.com er den største aktør

på det danske marked, og at Expedia er den næststørste aktør på markedet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 2.1

Estimerede markedsandele blandt bookingplatforme i Danmark

Expedia

Booking.com

HRS

Small Danish Hotels

2017

[10-20 pct.]

[70-80 pct.]

[1-10 pct.]

Expedia

Booking.com

HRS

Small Danish Hotels

2017

[20-30 pct.]

[40-50 pct.]

[1-10 pct.]

[20-30 pct.]

Anm.:

a) angiver markedsandelene beregnet på baggrund af bookingplatformenes oplysninger om den samlede værdi af kom-

missionsbetalinger fra hotellerne. Small Danish Hotels har ikke angivet deres samlede kommissionsbetalinger i 2017. I bereg-

ningen er det antaget, at Expedia, Booking.com og HRS samlet set udgør 90 pct. af markedet.

b) angiver markedsandelene beregnet på baggrund af hotellernes angivelse af fordeling af omsætning via bookingplatformene.

Der er i beregningen ikke taget højde for, at de hoteller, der ikke anvender en eller flere af bookingplatformene, formidler 0 pct.

af deres samlede omsætning via den eller de pågældende bookingplatforme.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser blandt bookingplatforme og hoteller, 2018.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke afgrænset det relevante marked og tabellen er

alene et udtryk for, hvordan omsætningen fordeler sig blandt de adspurgte bookingplatforme.

Fordelingen viser, at Booking.com er den største bookingplatform i Danmark, og at Expedia er

den næststørste bookingplatform.

2.2.3

Bookingplatformenes fordelsprogrammer

Flere bookingplatforme tilbyder hoteller at deltage i diverse fordelsprogrammer og anvende

forskellige værktøjer til at forbedre hotellets rangering i søgeresultater på platformen. Der er

forskel på bookingplatformenes fordelsprogrammer. Nogle fordelsprogrammer er mulige for

alle hoteller at deltage i mod en øget betaling af kommission, mens andre programmer er

mere eksklusive og kun mulige at deltage i, hvis et hotel opfylder visse krav. Ens for fordels-

programmerne er dog, at de hoteller, som deltager i programmerne typisk betaler en højere

kommissionssats til bookingplatformen end standardkommissionen. Endvidere stiller

bookingplatformene diverse værktøjer til rådighed, der kan bruges til i en begrænset periode

at øge et hotels synlighed på en platform. For disse værktøjer betaler et hotel også en øget

kommissionssats.

Hotellernes alternativer til bookingplatformene

Danske hoteller har andre muligheder end hotelbookingplatforme, når hotellerne ønsker at

markedsføre og sælge deres værelser. Hotellerne kan for det første markedsføre sig på hotel-

lets egen hjemmeside og gennem annoncering fx i aviser og magasiner. Hotellerne kan i dag

også vælge at anvende andre kanaler, såsom metasøgesider og søgemaskiner. På disse sider

kan kunder sammenligne hoteller og priser på forskellige platforme, men ikke booke et hotel-

værelse direkte. Det udgør en form for ”online katalog” for hoteller og priser.

__________________

Et studie udarbejdet af HOTREC viser, at de tre største bookingplatforme, Booking Holdings (Booking.com), Expedia Group

(Expedia.com og Hotels.com) og HRS til sammen har en markedsandel på 92 pct. i Europa.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Derudover er der en række eksisterende virksomheder, som traditionelt set har været aktive

inden for andre områder, men som har bevæget sig ind på området for hotelbooking- og mar-

kedsføring. Det er virksomheder som bl.a. Airbnb, Tripadvisor og Google.

Airbnb er en digital platform, hvor private kan leje deres hjem ud til andre private. Virksomhe-

den annoncerede imidlertid i marts 2018 til mindre hoteller, at virksomheden ønsker at mar-

kedsføre og sælge mindre hotellers værelser på Airbnb’s platform. Airbnb skrev, at: ”Time

and

again, small business owners told us that the fees charged by travel agents like Expedia and

Booking — which can be as high as 30 percent — are too high.”.

Airbnb tilbyder angiveligt de

mindre hoteller en lavere kommissionssats sammenlignet med de etablerede hotelbooking-

platforme.

Tripadvisor er en digital platform for brugeranmeldelser af hoteller, restauranter og andet rej-

serelateret indhold. Platformen har imidlertid tillige bevæget sig ind på området for hotel-

booking. Således fungerer platformen i dag både som en metasøgeside, der viser priser på ho-

telværelser fra hotellets egen hjemmeside og fra andre bookingplatforme

som en hotel-

bookingplatform, hvor en kunde kan booke et hotelværelse direkte gennem Tripadvisor.

Google er en amerikansk software- og it virksomhed, som bl.a. er kendt for sin digitale søge-

maskine. Google tilbyder i dag hotellerne at købe digitale annoncer gennem de såkaldte

’Google Adwords’ til at markedsføre deres værelser. Derudover fungerer Google også som en

metasøgeside, der viser priser på hotelværelser fra hotellets egen hjemmeside og fra andre

bookingplatforme.

Grænserne mellem de mere traditionelle hotelbookingplatforme og disse virksomheder bliver

således mindre tydelige. På samme vis har Booking.com i foråret 2018 annonceret, at private

kan leje deres hjem ud via Booking.com. Platformen bevæger sig således også ind på nye om-

råder, hvor andre virksomheder såsom Airbnb er aktive.

Den andel af hotellernes bookinger, der foretages via alternative kanaler, vil typisk variere i

forhold til, hvilken type af hotel, der er tale om, og hvor hotellet geografisk er beliggende.

Nogle typer af hoteller har typisk flere booking via bookingplatforme – som fx et garnihotel i

København – mens andre typer af hoteller i højere grad bliver benyttet af stamgæster – som fx

nogle badehoteller.

Nedenfor følger en uddybende beskrivelse af de forskellige distributionskanaler, et hotel kan

benytte.

2.3.1

Direkte formidling og markedsføringssamarbejde

Et hotel har mulighed for at formidle sine hotelværelser direkte til kunden via egen hjemme-

side, telefonsalg eller hvis en kunde kommer ind fra gaden (walk-in).

Når et hotel selv formidler sine værelser, kan hotellet opnå en større fortjeneste på salget,

hvis

hotellets egne omkostninger er lavere end omkostningen til at benytte en ekstern formidler,

såsom fx en bookingplatform. Størstedelen af danske hoteller bruger en kombination af for-

midling af værelser via en bookingplatform og egne kanaler.

Hotelkæder, der ejer flere hoteller på samme destination, fx. Scandic, formidler ofte en række

Scandic hotellers værelser, når en kunde søger på hotelkædens hjemmeside. Hotelkæders

hjemmesider, og måden hvorpå der bookes, ligner således på visse punkter en bookingplat-

form. Et hotel, som ikke er en del af en kæde, formidler som udgangspunkt kun egne værelser

via egen hjemmeside.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Et markedsføringssamarbejde er et frivilligt samarbejde blandt hoteller, hvor det enkelte hotel

drives selvstændigt, men samarbejder i fx en forening om markedsføring, distribution og køb.

Eksempler på markedsføringssamarbejder i Danmark er Small Danish Hotels og Foreningen

Danske Konferencecentre.

2.3.2

Metasøgesider

Hoteller bruger også ofte andre markedsføringskanaler end bookingplatforme, fx metasøgesi-

der og søgemaskiner. En metasøgeside, som fx Trivago, er en side, der sammenligner priser på

tværs af bookingplatforme med udgangspunkt i de kriterier, som kunden baserer sin søgning

på. I nogle tilfælde vil en metasøgeside også vise den pris, som hotellet annoncerer med på

egen hjemmeside. En kunde kan ikke booke direkte via en metasøgeside, men bliver omdirige-

ret til den bookingplatform eller det hotel, kunden ønsker at købe et værelse hos.

En metasøgeside anvender typisk en anderledes forretningsmodel end en bookingplatform.

En bookingplatform giver kunden mulighed for at booke et værelset, og har derfor mulighed

for at modtage betaling i form af kommission. En metasøgeside tilbyder derimod ikke kunden

at foretage en booking, og derfor har siden fx ikke mulighed for at opkræve en kommission fra

hotellet. En metasøgeside vil typisk afregne ”per klik”. Et hotel eller en platform i et samar-

bejde med en metasøgeside er ikke nødvendigvis sikret et salg, når de betaler kommission per

klik. Det står i modsætning til det typiske billede på en bookingplatform, hvor hotellet først vil

skulle betale en kommission, når platformen har solgt et værelse for hotellet.

De mest kendte metasøgesider i dag er Tripadvisor, Trivago, Kayak og Momondo. De fleste af

disse sider er ejet af koncerner, som også ejer hotelbookingplatforme. Således ejes

Booking.com og Kayak begge af Booking Holdings, mens Expedia Group ejer Momondo og ca.

60 pct. af andelene i Trivago. Tripadvisor var ligeledes frem til 2011 ejet af Expedia Group.

Metasøgesiderne indgår direkte kontrakter med hotellerne. Et hotel, som har en aftale med

Booking.com, har således ikke nødvendigvis en aftale med Kayak og vice versa.

2.3.3

Søgemaskiner

Kunderne kan også anvende søgemaskiner som fx Google i forbindelse med booking af over-

natninger. På denne måde kan søgemaskiner fungere som markedsføringskanal for hoteller-

nes værelser. Når fx en kunde på en søgemaskine søger efter et hotelværelse på et givent ho-

tel, vil hotellets egen hjemmeside, hotellets pris på værelset på bookingplatforme og hotellets

pris på værelset på metasøgesider typisk blive vist på søgemaskinen som resultater.

Når hoteller, bookingplatforme eller metasøgeside ønsker at annoncere værelser via søgema-

skinen Google foregår dette typisk via Google Adwords. Med Google Adwords har virksomhe-

der muligheder for at købe annonceplads hos Google. Og annoncen for hotellet, bookingplat-

formen eller metasøgesiden vil blive vist, når en kunde søger på emner i relation til pågæl-

dende hotel. I nogle tilfælde vil bookingplatformene stå først, når en kunde søger på et kon-

kret hotel. Dette er typisk tilfældet for de hoteller, der ikke har købt annonceplads hos Google.

Når en virksomhed køber annonceplads hos Google, betaler virksomheden per klik og/eller

per opkald, der er omdirigeret fra Google.

__________________

Jf. Horestas Normtalanalyse 2016/2017.

https://www.siteminder.com/r/hotel-distribution/hotel-metasearch/how-metasearch-is-evolving/

http://www.google.dk/adwords/costs/?channel=ha&subid=dk-da-ha-aw-aw-c-b0_xx_txx_xx_xx_bau-non!o2~109462135-

164043858145-kwd-12340353

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Prisklausuler

Når hoteller i Danmark vælger at formidle værelser via en bookingplatform, vil kontrakten

mellem hotellet og bookingplatformen ofte omfatte en såkaldt prisklausul.

Indtil sommeren 2015 var flere europæiske konkurrencemyndigheder, herunder Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, betænkelige ved bookingplatformes prisklausuler med hoteller.

Bekymringerne angik, at et hotel ifølge klausulerne ikke måtte tilbyde bedre vilkår (fx pris, an-

tal værelser, værelseskategori m.v.) via andre salgskanaler, herunder konkurrerende booking-

platforme, end hotellet tilbød den pågældende bookingplatform. Konkurrencemyndigheder-

nes betænkeligheder var rettet mod, at klausulerne begrænsede konkurrencen

mellem

bookingplatforme, og at begrænsningen kunne medføre, at platformene konkurrerede mindre

på kommissionssatserne over for hotellerne.

Udfaldet blev, at Booking.com i april 2015 afgav tilsagn efter de konkurrenceretlige regler til

de franske, italienske og svenske konkurrencemyndigheder om at fjerne de brede klausuler.

Tilsagnene blev udformet med bistand fra EU-Kommissionen. Booking.com valgte efterføl-

gende at gøre ændringen gældende for samtlige EU lande fra juli 2015. Den 1. juli 2015 oplyste

Expedia/hotels.com, at virksomheden ensidigt ville implementere kontraktvilkår svarende til

de vilkår, som Booking.com havde afgivet tilsagn om. Tilsagnene omfattede sammenfattende,

at de ”brede” prisklausuler i aftalerne med hotellerne blev erstattet med de mere lempelige

”smalle” prisklausuler:

Boks 2.2

Brede og smalle pris-

klausuler

En ”bred” prisklausul

sikrer ens vilkår på tværs af bookingplatforme.

Et hotel omfattet af en bred prisklausul må ikke tilbyde bedre vilkår (fx pris, antal værelser,

værelseskategori m.v.) via andre salgskanaler, herunder konkurrerende bookingplatforme,

end hotellet tilbyder den pågældende bookingplatform.

En ”smal” prisklausul

sikrer (kun) ens priser mellem den åbne del af hotellernes hjemme-

side og bookingplatformene.

Et hotel omfattet af en smal prisklausul må ikke sætte en lavere pris på et værelse på hotel-

lets egen hjemmeside i forhold til den pris, som hotellet sælger værelset til på en booking-

platform.

Hotellet må omvendt godt variere priserne mellem bookingplatforme, lægge et forskelligt

antal værelser på platformene, bruge loyalitetsprogrammer, anvende direkte markedsføring,

have lukkede ’medlemssider’, etc.

Ændringen i prisklausuler medførte, at hotellerne efter 2015 har kunnet aftale og forhandle

kontrakter med bookingplatformene på nye – og for hotellerne – mere gunstige vilkår. Med

den ”smalle” prisklausul er det muligt for hotellerne, at variere værelsespris og andre vilkår

som fx antal tilgængelige værelser på tværs af bookingplatforme. På denne måde kan hotel-

__________________

Når der i teksten henvises til ”værelser” vedrører dette hoteller og lignendes kommercielle formidling af overnatninger i deres

værelser.

Ved et tilsagn erklærer en virksomhed fremover at ville udvise en given adfærd. Myndighederne kan herefter træffe afgørelse

om at gøre virksomhedernes tilsagn bindende – og sanktionere virksomheden, hvis tilsagnet ikke overholdes.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

lerne benytte værelsesprisen og andre vilkår som en konkurrenceparameter over for booking-

platformene, og hotellerne kan markedsføre sig over for tidligere kunder, uanset om disse har

booket direkte eller via en bookingplatform, mm.

Bookingplatformene har begrundet den ”smalle” prisklausul med, at kunderne hurtigt ville

finde ud af kun at bruge platformene som søgemaskine for derefter at booke direkte på det øn-

skede hotel. Det ville betyde, at hotellerne gratis kunne lukrere på (”free ride”) den geografisk

brede markedsføring og de services, som bookingplatformene stiller til rådighed, og dermed

at platformens forretningsmodel kunne blive undermineret.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt i lighed med kommissionen og langt de fleste andre

nationale konkurrencemyndigheder i EU , at de nye ”smalle” prisklausuler, fjernede de kon-

kurrenceretlige betænkeligheder, som de ”brede” prisklausuler havde givet anledning til. Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen traf herefter den 27. august 2015 afgørelse om at indstille

den videre behandling af sagen med henvisning til konkurrencelovens § 15.

Efter overgangen fra ”brede” til ”smalle” prisklausuler i sommeren 2015 blev Europa Kommis-

sionen og direktørerne for de nationale konkurrencemyndigheder i november 2015 enige om

at holde en

stand still

periode. Perioden skulle bruges til at undersøge virkningerne af den

”smalle” prisklausul og sammenholde dem med virkningerne af totalforbuddet i Tyskland og

Frankrig.

De europæiske konkurrencemyndigheder aftalte i 2017 at holde området under opsyn og ef-

ter en passende periode revurdere konkurrencesituationen.

I maj 2017 indgik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et samarbejde med Dansk Erhverv og

HORESTA om at hjælpe danske hoteller med at få bedre aftaler med og øge konkurrencen mel-

lem bookingplatformene. Baggrunden for samarbejdet var bl.a., at op mod halvdelen af hotel-

lerne ikke kendte deres muligheder for fx at variere værelsespris og antal værelser i deres af-

taler med bookingplatformene.

Tilgang i andre europæiske lande

I sager, hvor en eller flere aftaler påvirker konkurrencen i mere end tre EU medlemsstater, er

det som udgangspunkt EU-Kommissionen – og således ikke hver enkel medlemsstat – som har

en særlig forudsætning for at behandle sagen, jf. punkt 14 i forordningen om gennemførelse af

konkurrencereglerne .

Indtil sommeren 2015 var flere europæiske konkurrencemyndigheder, herunder Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, betænkelige ved bookingplatformes prisklausuler med hoteller,

hvorfor det umiddelbart havde været naturligt, om Kommissionen havde behandlet sagen om

__________________

Dog ikke i Frankrig, hvor der i mellemtiden var vedtaget en særlov, der forbød prisklausuler i bookingplatformenes aftaler med

hotellerne, samt i Tyskland hvor den tyske konkurrencemyndighed

Bundeskartellamt

allerede havde udstedt påbud til booking-

platformen hrs.com om at fjerne den ”brede” prisklausul. Bookingplatformene klagede efterfølgende over, at den franske særlov

stred imod EUF-Traktaten.

http://ec.europa.eu/competition/antitrust/ECN_meeting_outcome_17022017.pdf

https://www.kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2017/20170713-nyt-samarbejde-med-hoteller-skal-oege-konkurrencen-mel-

lem-bookingportaler/

Rådets Forordning (EF) Nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og

82.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

bookingplatformenes eventuelle overtrædelse af konkurrencereglerne. Imidlertid valgte den

tyske konkurrencemyndighed i 2013 at forbyde to bookingplatformes prisklausuler.

Efterfølgende har håndteringen af forholdet mellem bookingplatforme og hoteller, herunder

de smalle prisklausuler, været genstand for politisk debat i flere medlemslande. I dag har langt

størstedelen af medlemslandenes konkurrencemyndigheder ikke grebet ind over for de smalle

prisklausuler, ligesom størstedelen af medlemslandene fortsat tillader de smalle prisklausuler,

som blev indført i sommeren 2015.

Nedenfor følger en gennemgang af, hvordan en række af de lande, som Danmark typisk sam-

menligner sig med i Europa, har valgt at håndtere de smalle prisklausuler.

2.5.1

Sverige

De svenske konkurrencemyndigheder var blandt de myndigheder, der i april 2015 modtog et

tilsagn efter de konkurrenceretlige regler fra Booking.com, om at virksomheden ville ophæve

den ”brede” prisklausul. Og Sverige har, som et af de lande, der er inkluderet i Europa Kom-

missionens undersøgelse af markedet for bookingplatforme, gennemført en undersøgelse af

det svenske marked for bookingplatforme. Den svenske undersøgelse viste bl.a. ingen signifi-

kante ændringer i den kommission, hotellerne betaler til bookingplatformene. Der er ikke ef-

terfølgende indført lovmæssig regulering af prisklausuler i Sverige.

Den svenske Patent- och Marknadsdomstol har imidlertid den 20. juli 2018 afsagt dom i en sag

mellem den svenske brancheorganisation Visita og virksomheden Booking.com. Sagen angår,

om de smalle prisklausuler i Booking.com’s aftaler med hotellerne er i strid med forbuddet

mod konkurrencebegrænsende aftaler i TEUF og den tilsvarende bestemmelse i den svenske

konkurrenslagen.

Domstolen fandt, at de smalle prisklausuler ikke efter deres natur kan anses for skadelige – og

dermed ikke har til formål at begrænse konkurrencen.

Domstolen vurderede herefter, om de snævre prisklausuler havde til følge at begrænse kon-

kurrencen. Kort sammenfattet fandt domstolen, at det ikke var nødvendigt for Visita, at: ”visa

att Bookings paritetsvillkor har medfört något faktiskt konkurrensbegränsande resultat av

Bookings paritetsvillkor”.

Det var tilstrækkeligt at undersøge aftalernes

”potentiella inverkan”.

Domstolen fandt, at: ”hotell

som utgångspunkt inte vill sänka priset hos en onlineresebyrå om de

inte samtidigt kan sänka priset på sin egen webbplats.”

Dette forhold medførte ifølge domsto-

len, at andre bookingplatforme fik vanskeligere ved at indtræde eller vokse på markedet gen-

nem priskonkurrence. Domstolen fandt endvidere, at mange hoteller ville sænke deres priser,

hvis prisklausulerne blev ophævet. Det fremgår således, at: ”Enligt

domstolen ger utredningen i

målet tydligt stöd för att utan Bookings paritetsvillkor skulle många hotell sätta ett lägre pris på

sin egen webbplats än på Bookings webbplats”.

Domstolen lagde bl.a. vægt på, at Booking.com’s

provision udgjorde ca. 15 procent, men hotellernes omkostninger til booking på egne hjemme-

side i snit udgjorde 4-6 procent. Et hotel kunne dermed spare omkostninger ved at øge antal-

let af bookinger på egen hjemmeside. Domstolen afviste, at hotellerne omvendt ville hæve pri-

serne på platformene med henvisning til, at der er ”hårda

konkurrens”

mellem hotellerne. Pris-

klausulerne begrænsede derfor ”i

vart fall potentiellt”

priskonkurrencen på hotelmarkedet.

Domstolen fandt således sammenfattende, at de smalle prisklausuler havde til følge at be-

grænse konkurrencen mellem bookingplatforme. Booking.com påbydes i afgørelsen at afskaffe

de ”smalle” prisklausuler i platformens kontrakter med svenske hoteller.

Dommen er således et udfald af et civilretligt søgsmål mellem brancheorganisationen Visita og

Booking.com. Det fremgår af dommen, at sagen er rejst på grund af, at

Konkurrenceverket,

den

svenske konkurrencemyndighed, havde fundet, at der ikke var grundlag for at gribe ind over

for de smalle prisklausuler. Booking.com har anket dommen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

2.5.2

Norge

Der er ikke indført lovmæssig regulering af prisklausuler i Norge, og de norske konkurrence-

myndigheder har ikke grebet ind over for de smalle prisklausuler.

Den norske hotelbrancheorganisation, NHO Reiseliv, drøftede i sommeren 2018 bookingplat-

formenes prisklausuler med det norske Nærings- og fiskeridepartement. Efter drøftelserne

udtalte Nærings- og fiskeridepartementet, at de ville vurdere den svenske afgørelse fra Patent-

och Marknads domstol samt de input, som de havde fået af NHO Reiseliv.

2.5.3

Frankrig

Frankrig har indført et lovmæssigt forbud mod prisklausuler i kontrakter mellem hoteller og

bookingplatforme. Prisklausulerne blev forbudt i Frankrig i august 2015 ved den såkaldte ”Loi

Macron” (§

133 i ”Loi n

2015-990 du 6 août 2015 pour la croissance, l'activité et l'égalité des

chances économiques”).

På nuværende tidspunkt behandler EU-Kommissionen klager over traktatkrænkelse mod bl.a.

Frankrig.

2.5.4

Tyskland

I Tyskland har den tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, efter konkurrencereg-

lerne forbudt henholdsvis HRS’ og Booking.com’s prisklausuler i platformenes kontrakt med

tyske hoteller i henholdsvis 2013 og 2015. De tyske konkurrencemyndigheder har omvendt

ikke forbudt Expedia’s klausuler, og Expedia har vundet en sag om klausulerne mod et hotel

ved retten i Köln.

Booking.com har anket Bundeskartellamts afgørelse, og denne verserer på nuværende tids-

punkt fortsat ved domstolene.

Oberlandesgericht

har i forbindelse med vurderingen af pris-

klausuler i kontrakter mellem hoteller og bookingplatforme pålagt

Bundeskartellamt

at gen-

nemføre en undersøgelse af markedet for bookingplatforme i Tyskland.

2.5.5

England

Der er ikke indført lovmæssig regulering af prisklausuler i England, og de engelske konkurren-

cemyndigheder har ikke grebet ind over for de smalle prisklausuler.

Englands Competition and Markets Authority (CMA) igangsatte i oktober 2017 en

forbruger-

rettet

undersøgelse af hotelbookingplatforme. Formålet med undersøgelsen var at se nærmere

på, om forbrugeren havde mulighed for at vælge det hotel, der passede bedst til forbrugerens

behov, herunder om bookingplatformene i nogle tilfælde vildledte forbrugeren i forbindelse

med en søgning, og forhindrede forbrugeren i at finde de bedste tilbud.

I juni 2018 offentliggjorde CMA, at de på baggrund af undersøgelsen, havde igangsat en række

håndhævelsessager mod bookingplatforme, som CMA mener bryder den engelske

Consumer

Protection Law.

CMA har oplyst, at deres håndhævelsesager enten kan føre til tilsagn fra

bookingplatformene, eller at CMA anlægger sag mod bookingplatformene.

2.5.6

Holland

Der er ikke indført lovmæssig regulering af prisklausuler i Holland, og de hollandske konkur-

rencemyndigheder, Authority for Consumers and Markets (ACM) har ikke grebet ind over for

de smalle prisklausuler.

__________________

Pressemeddelelse fra CMA:

CMA launches consumer law investigation into hotel booking sites.

Offentliggjort den 28. juni 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Den hollandske økonomi- og klimaminister har udtalt, at det vil være uhensigtsmæssigt for

bookingplatformes forretning, hvis den smalle prisklausul afskaffes. Den hollandske regering

er i gang med at udarbejde en digital strategi. Regeringen har oplyst, at den vil inddrage ACM, i

forhold til at belyse bookingplatformes markedsstyrke.

ACM har oplyst i sin årlige publikation, at en af myndighedens topprioriteter for 2018/2019 er

at undersøge den digitale økonomi nærmere. Herunder fremhæver ACM især risikoen ved di-

gital markedsmagt og fremkomsten af algoritmer. Booking.com nævnes som et eksempel på

en platform, som er vokset meget hurtig.

Boks 2.3

Kommissionens udkast til

forordning om øget gen-

nemsigtighed

Kommissionen har udarbejdet et udkast til forordning om øget transparens mellem

platforme og erhvervsbrugere, også kaldt for ”platform-to-business forordningen”.

Forslaget opstiller en række krav til de handelsbetingelser, som leverandører af plat-

forme stiller over for deres erhvervsbrugere.

Kravene vedrører bl.a., at platforme skal komme med begrundelse for (i) suspension

af brugere, (ii) rangordning af fx søgeresultater, (iii) forskelsbehandling, (iv) hvem

som har adgang til data og (v) åbenhed om begrænsninger på vilkår, som erhvervs-

brugere tilbyder via alternative salgs-kanaler (fx hvis erhvervsbrugere ikke må til-

byde billigere varer på egen hjemmeside, end de gør via en online platform).

Kommissionen foreslår bl.a. at indføre begrundelsespligt for platforme, hvis platforme

anvender smalle prisklausuler. Begrundelsen skal være offentlig, let tilgængelig og

omfatte det relevante juridiske, kommercielle eller økonomiske rationale bag vilkå-

rene. Forordningen kan således skabe kendskab til brugen af prisklausuler

Derudover opstiller forordningen krav til leverandører af platformes interne klagesy-

stemer og krav om anvendelse af mæglere til at løse tvister med erhvervsbrugere.

Det er især forordningen krav (v) om åbenhed om begrænsninger på vilkår, som er-

hvervsbrugere tilbyder via alternative salgskanaler, der vil kunne have effekt overfor

bookingplatforme, når disse sætter vilkår i deres aftaler med danske hoteller.

Empiriske undersøgelser

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udvalgte undersøgelser, der er blevet gennemført om

bookingplatforme og brugen af prisklausuler. Der er ikke tale om en udtømmende gennem-

gang af samtlige studier og undersøgelser, men derimod en kort beskrivelse af et udpluk af un-

dersøgelser med relevans også for danske forhold.

2.6.1

Danske undersøgelser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens stikprøveundersøgelse i 2016

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i forlængelse af ændringen i prisklausulen i

hotellers kontrakt med bookingplatforme en stikprøveundersøgelse af prisdannelsen på hotel-

værelser solgt via bookingplatforme i 2016. Formålet med undersøgelsen var at se nærmere

__________________

https://www.acm.nl/nl/node/16680

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

på, om ændringen i prisklausulen havde ført til, at der var forskel i prisen på ens hotelværelser

på tværs af bookingplatforme.

Undersøgelsen viste, at der på daværende tidspunkt var prisvariation for knap halvdelen af de

hoteller, der var omfattet af undersøgelsen. Dvs. at knap halvdelen havde forskellige priser på

forskellige platforme.

Baggrunden for undersøgelsen var, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i august 2015 be-

sluttede at indstille videre sagsbehandling i forhold til bookingplatformenes aftaler med dan-

ske hoteller. Dette skete, fordi bookingplatformene som nævnt havde ændret den prisklausul,

der tidligere gav anledning til betænkeligheder, fordi den var egnet til at begrænse konkurren-

cen mellem bookingplatforme. Den nye smallere prisklausul, der kun gælder hotellernes egen

hjemmeside, gav efter styrelsens vurdering ikke i selv tilstrækkelig grund til at forfølge sagen

yderligere.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i priser indsamlet over en periode på to måneder for i alt 12

hoteller. Priserne blev indsamlet fra de tre største bookingplatforme på daværende tidspunkt.

Dansk Erhvervs analyse af konkurrencen på markedet for online hotelværelser

Dansk Erhverv offentliggjorde i januar 2017 en analyse af konkurrencen på markedet for on-

line hotelværelser. Dansk Erhverv undersøgte 24 hotellers prisdannelse på de største

bookingplatforme på det danske marked, Booking.com, Hotels.com og Expedia.com. Ho-

tels.com og Expedia.com er begge ejet af Expedia Group.

Konklusionerne fra undersøgelsen var bl.a., at Dansk Erhverv ikke observerede den samme

grad af prisforskel blandt bookingplatformene, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

fandt. Derudover konkluderedes det, at de prisforskelle, som brancheforeningen observerede,

i de fleste tilfælde, var små, hvorfor Dansk Erhverv stillede spørgsmålstegn ved, om der fra en

forbrugers synspunkt var tale om væsentlig konkurrence i markedet.

2.6.2

Internationale undersøgelser

ECN’s undersøgelse af markedet for bookingplatforme offentliggjort i 2017

Kommissionen offentliggjorde i april 2017 en rapport om markedet for hotelbookingplat-

forme. Analysen var udført i samarbejde mellem kommissionen og ti nationale konkurrence-

myndigheder i regi af European Competition Network (ECN).

Undersøgelsens hovedfokus var at få belyst effekten af de instrumenter konkurrencemyndig-

hederne har taget i anvendelse over for bookingplatformene i de senere år. Mere konkret er

det blevet undersøgt: (i) om hotellerne benytter muligheden for at prisdifferentiere mellem

platforme, (ii) om hotellerne benytter muligheden for at differentiere antallet af tilgængelige

værelser mellem platformene, og (iii) om ændringen har ført til konkurrence på den provision,

bookingplatformene modtager, når platformens markedsføring af hotellet har ført til en værel-

sesreservation.

__________________

Undersøgelsen antager, at der ikke var forskel i pris for samme værelse på tværs af bookingplatforme før ændringen i pris-

klausul, jf. den brede prisklausul.

Dansk Erhverv: Er konkurrencen på markedet for online hotelværelser sat ud af spil? Publiceret januar 2017.

http://ec.europa.eu/competition/ecn/hotel_monitoring_report_en.pdf

Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Sverige og England.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Hovedkonklusionen var, at konkurrencen mellem bookingplatforme bevæger sig i den rigtige

retning efter ændringen til de ”smalle” klausuler. I rapporten konstateres en mindre, men sta-

tistisk signifikant ændring af konkurrencesituationen i en positiv retning som følge af

bookingplatformenes ændrede prisklausuler. Den europæiske undersøgelse viste endvidere,

at et forbud mod prisklausuler mellem hoteller og bookingplatforme ikke nødvendigvis fører

til en lavere provisionsbetaling fra hotel til bookingplatform.

Boks 2.4

Betænkeligheder ved

prisklausuler

Betænkelighederne ved den ”brede” prisklausul omfatter bl.a., at den mindsker forudsætnin-

gerne for konkurrence mellem bookingplatforme. Dertil kommer, at den ”brede” prisklausul

kan udgøre en adgangs- og ekspansionsbarriere for mindre bookingplatforme.

Dette følger af, at den ”brede” prisklausul medfører, at hoteller ikke kan belønne de booking-

platforme, der tilbyder en lavere kommissionssats, med en lavere værelsespris.

Betænkelighederne ved den ”smalle” prisklausul omfatter bl.a., at håndhævelse af den

”smalle” prisklausul kan reducere hotellernes incitament til at anvende forskellige priser på

forskellige bookingplatforme – og dermed reducere konkurrencen mellem bookingplat-

forme.

Som følge heraf vil hotellet – i tilfælde af, at det sætter en lavere værelsespris på en eller flere

bookingplatforme – have en højere værelsespris på egen hjemmeside end på en eller flere

bookingplatforme. Dette kan potentielt sænke hotellernes incitament til at sætte forskellige

værelsespriser på tværs af bookingplatforme.

Undersøgelsen blev gennemført i 2016 i 10 europæiske lande. Undersøgelsen omfattede bl.a.,

at der blev udsendt et elektronisk spørgeskema til 16.000 hoteller i de ti deltagende lande , og

at en række bookingplatforme, sammenligningshjemmesider og store hotelkæder modtog

skriftlige spørgsmål. Spørgsmålene dækkede perioden fra januar 2013 til juni 2016 med sær-

lig fokus på perioden før og efter bookingplatformenes ændring fra den ”brede” til den

”smalle” klausul (i sommeren 2015). Analysen er endvidere baseret på prisdata fra metasøge-

sider fra før og efter afskaffelsen af den brede prisklausul.

I forbindelse med offentliggørelsen skriver Kommissionen bl.a.:

“The results of the exercise suggest that measures applied to the parity clauses, namely (a) allow-

ing large online travel agents to use narrow parity clauses, and (b) prohibiting online travel

agents from using them altogether, have generally improved conditions for competition and led

to more choice for consumers. Based on the results, the European Competition Network (com-

prising the national competition authorities of all EU Member States and the European Commis-

sion) has agreed to keep the online hotel booking sector under review and to reassess the com-

petitive situation in due course. This will allow the sector more time to make full use of the

measures that have already been taken.”

Konklusionerne i rapporten omfatter bl.a. følgende:

Ændringen i prisklausul har medført en større prisvariation for hotelværelser på tværs af

bookingplatforme i otte ud af ti medlemslande

__________________

Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Sverige og UK.

Værelsespriser fra cirka 4600 hoteller beliggende i 11 lande, som er anført af bookingplatforme på metasearch sider.

Report on the monitoring exercise carried out in the online hotel booking sector by EU competition authorities in 2016.

Disse otte medlemslande er Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Sverige og UK.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

47 pct. af de responderende hoteller var imidlertid ikke bekendt med, at Booking.com og

Expedia havde ændret prisklausul i deres kontrakt med hoteller. I Tyskland og Frankrig var

30 pct. af de hoteller, som deltog i undersøgelsen, ikke bekendt med ændringen i prisklau-

sul.

21 pct. af de responderende hoteller har angivet, at de prisdifferentierede på tværs af

bookingplatforme. I Tyskland og Frankrig er der sammenlagt 27 pct. af de responderende

hoteller, der har angivet, at de prisdifferentierer på tværs af bookingplatforme. 31 pct. af

hotellerne har endvidere benyttet muligheden for at differentiere mellem platformene med

hensyn til værelseskategori og antal. Hotellerne angiver, at årsagen er et ønske om at øge

synligheden på den eller de pågældende bookingplatforme.

79 pct. af de responderende hoteller har angivet, at de i perioden efter ændringen af pris-

klausul ikke havde prisdifferentieret på tværs af bookingplatforme. Hotellernes besvarelse

viser, at de hyppigste årsager hertil er, at hotellernes kontrakt med bookingplatformene

ikke tillader prisdifferentiering, at hotellerne frygter at blive straffet af de bookingplat-

forme de ikke tilbyder den bedste pris, at det er besværligt at håndtere forskellige priser på

tværs af bookingplatforme, og at hotellerne ikke ønsker, at værelsespriserne på egen hjem-

meside fremstår dyrere end på bookingplatformene.

69 pct. af de responderende hoteller har angivet, at de ikke har differentieret i antallet af

tilgængelige værelser på tværs af bookingplatforme. Den hyppigste årsag er med udgangs-

punkt i undersøgelsen, at hotellerne ikke ser nogen anledning til at behandle bookingplat-

formene forskelligt. I Tyskland og Frankrig har lidt flere hoteller angivet, at de stiller et for-

skelligt antal værelser til rådighed på tværs af bookingplatforme (37 pct. for Tyskland og

Frankrig sammenlagt mod 31 pct. for alle ti medlemslande).

80 pct. af de responderende hoteller har – uanset medlemslande – angivet, at de ikke har

ændret adfærd hvad angår antallet af værelser de stiller til rådighed blandt bookingplat-

forme siden implementeringen af den ”smalle” prisklausul.

90 pct. af de responderende hoteller har angivet, at der ikke er sket ændringer i den kom-

missionssats de betaler til bookingplatformene for formidling af værelser i perioden. Dette

gælder for alle ti medlemslande. Det er samtidig et lavt antal af de responderende antal ho-

teller, som har angivet, at de har forhandlet bedre værelsespriser eller antal tilgængelige

værelser for en lavere kommissionssats. Dette indikerer, at hotellerne på tidspunktet for

undersøgelsen, i lav grad benytter muligheder for at bruge fx værelsespris til at forhandle

kommissionssats med.

Undersøgelsen viste således blandt andet, at indførelsen af de ”smalle” prisklausuler medførte

en stigning i prisdifferentieringen, og at ca. en tredjedel af hotellerne benytter muligheden for

at differentiere mellem platformene med hensyn til værelseskategori og antal.

Konkurrencen mellem bookingplatformene ser således ud til at bevæge sig i den rigtige ret-

ning som følge af indførelsen af de smalle prisklausuler, men en mere markant forbedring af

konkurrencen mellem bookingplatformene beror formentlig bl.a. på, at hotellerne får kend-

skab til og benytter sig af den mulighed, de har fået for at gå i forhandling med platformene

om et lavere gebyr mod lavere værelsespriser, bedre værelseskategorier, flere værelser og lig-

nende.

__________________

Observationen på 27 pct. for Tyskland og Frankrig blev i ECNs undersøgelse ikke bekræftet af en tilsvarende signifikant varia-

tion i priser i indsamlingen af værelsespriser for Tyskland og Frankrig.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

HOTREC’s analyse af formidling af hoteller i Europa 2017

HOTREC, den europæiske hotel- og restaurantorganisation, har i 2017 offentliggjort et studie

om formidling af hoteller i Europa. Studiet bygger på oplysninger, som HOTREC har modtaget

fra sine medlemsorganisationer, herunder danske HORESTA og svenske Visita.

I studiet konkluderes, at der er sket en stigning i antallet af bookinger foretaget via en

bookingplatform i Europa. I 2013 blev 19,7 pct. af alle bookinger foretaget via en bookingplat-

form, mens tallet i 2017 var 26 pct. I samme periode er der sket et fald i antallet af bookinger,

som foretages direkte via et hotel fra 57,6 pct. til 52 pct.

Studiet viser også, at de tre største bookingplatforme, Booking Holdings (Booking.com), Expe-

dia Group (Expedia.com og Hotels.com) og HRS til sammen har en markedsandel på 92 pct. i

Europa. Booking.com er dog ifølge studiet den største spiller på markedet med en markedsan-

del på 66,4 pct.

Studiet viser endelig, at omkring 50 pct. af de adspurgte hoteller har følt sig presset til at ac-

ceptere bookingplatformenes kontraktvilkår. Det er især de mindre og uafhængige hoteller,

som føler sig presset.

Substitution between online distribution channels: Evidence from the Oslo Hotel Mar-

ket (2018)

Artiklen er et empirisk studie af hotelgæsters substitutionsmønstre mellem online distributi-

onskanaler. Graden af substitution mellem bookingplatforme og en hotelkædes egen hjemme-

side undersøges på baggrund af bookinger foretaget fra 2013 til 2016 på 13 hoteller, der alle

tilhører den samme hotelkæde. Hotelkæden beslutter i dele af perioden at boykotte booking-

platformen Expedia – dette gør det muligt at undersøge hotelgæsters adfærd, når et hotel fjer-

nes fra listen på én af to store bookingplatforme.

En af de centrale konklusioner i artiklen er, at hotelgæster er meget følsomme over for pris-

ændringer. Samtidig vil størstedelen af hotelgæsterne hellere skifte mellem hoteller end mel-

lem distributionskanaler.

Når et hotel beslutter at stoppe med at sælge sine værelser gennem én af to bookingplatforme,

vil hotellet miste størstedelen af disse hotelgæster (70 pct.). Det betyder, at hotelgæsterne ten-

derer til at være mere loyale over for en bookingplatform end over for et hotel.

Derimod viser undersøgelsen, at hotelgæsterne, der er loyale over for et hotel, i højere grad vil

booke via hotellets egen hjemmeside end hos den anden bookingplatform, når hotellet beslut-

ter at fjerne sig fra listen på en platform. Hotellets direkte salg er således i nogle tilfælde et al-

ternativ til bookingplatforme.

Samlet set konkluderes det i artiklen, at det ikke kan formodes, at bookingplatformenes pris-

klausuler nødvendigvis er til skade for hotellerne og hotelgæsterne.

__________________

Cazaubiel, Arthur; Cure, Morgane; Johansen, Bjørn Olav; Verge, Thibaud (2018): Working paper.

Substitution Between Online

Distribution Channels: Evidence from the Oslo Hotel Market.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Evaluation of Best Price Clauses in Hotel Booking (2017)

ZEW, Zentrum für Europäishe Wirtschaftsforschung offentliggjorde i december 2017 en un-

dersøgelse af især tyske markedsforhold relateret til brugen af henholdsvis brede og smalle

prisklausuler.

Det følger blandt andet af undersøgelsen, at sammenlignes et land med en bred prisklausul

(Canada) med lande uden prisklausuler (Frankrig og Tyskland), så underbyder hotellerne of-

tere bookingplatformene (Booking.com) i landene uden prisklausuler. Sammenlignes et land

med en bred prisklausul (Canada) med lande med smalle prisklausuler (Sverige med flere), så

underbyder hotellerne tillige oftere bookingplatformene (Booking.com) i lande med smalle

prisklausuler.

Det anføres endvidere i rapporten, at resultaterne i undersøgelse kan tolkes som, at de brede

prisklausuler begrænser hotellernes prissætning mere end de smalle prisklausuler.

Et andet resultat omfatter, at hotellerne i Tyskland har anvendt bookingplatforme og metasø-

gesider hyppigere efter forbuddet fra de tyske konkurrencemyndigheder. Det er imidlertid

ikke tilfældet i alle lande, der har forbudt prisklausuler. Det fremgår, at tyske kædehoteller (i

modsætning til de uafhængige hoteller) oftere fastsætter lavere priser på egen hjemmeside

end bookingplatformene efter indførslen af det tyske forbud.

Det fremgår endelig, at bookingplatformenes kommissionsrater har været stabile over perio-

den. Forbuddene har således ikke umiddelbart medført et fald i kommissionsrater.

Platform price parity clauses with direct sales (2017)

Artiklen er et teoretisk studie af velfærdseffekterne ved prisklausuler i forbindelse med ver-

tikale kontraktuelle relationer, hvor konkurrerende udbydere distribuerer deres produkt di-

rekte og gennem konkurrerende online formidlingsplatforme.

Artiklen konkluderer, at indførelsen af prisklausuler i nogle tilfælde er til fordel for alle – plat-

formene, udbyderne og forbrugerne. Hvorvidt prisklausulerne er hæmmende for konkurren-

cen på markedet afhænger især af graden af konkurrencen mellem udbyderne og deres evne

til at sælge direkte til forbrugerne uden om platformene. Når konkurrencen er intens mellem

udbyderne, er prisklausuler ikke til skade for konkurrencen. Årsagen hertil er, at udbydernes

betingelser for at være på platformene er meget restriktive – hvis platformene hæver prisen,

vil flere udbydere stoppe samarbejdet med platformene – dette begrænser platformenes mu-

lighed for at øge kommissionen eller tvinger dem til at reducere dem.

Endvidere peger analysen på, at effekten af de brede og de smalle prisklausuler er den samme

med hensyn til resultatet af den teoretiske model.

Modellen i artiklen er baseret på en række antagelser:

Alle udbydere sætter priser simultant på platformene og på egen salgskanal.

Hvorvidt en udbyder accepterer platformenes kontrakt er hemmelig.

__________________

Hunold, Matthias; Kesler, Reinhold; Laitenberger, Ulrich; Schlütter, Frank (2017): Discussion Paper No. 16-066.

Evaluation of

Best Price Clauses in Hotel Booking.

Published for Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung GmbH.

Johansen, Bjørn Olav; Verge, Thibaud (2017): Working papers in Economics No. 1/17.

Platform Price Parity Clauses with direct

sales.

Department of Economics, University of Bergen.

Imidlertid baseres analysen på en række antagelser, som ikke i alle henseender stemmer overens med bookingplatformenes

faktiske adfærd.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Graden af substitution mellem to platforme og mellem hver platform og udbydernes

egen direkte salgskanal er den samme.

Med andre ord betyder det, at forbrugere blot vil købe produktet direkte hos udbyderen i det

tilfælde, hvor udbyderen beslutter ikke at sælge produktet via platformene. Endvidere antages

det, at omkostningen ved at sælge direkte er den samme som distributionsomkostningen for

platformene.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Kapitel 3

Tosidede markeder

Online bookingplatforme er tosidede markeder

En online bookingplatform er et ”tosidet marked”. På tosidede markeder findes to adskilte

grupper af forbrugere. Dette kan eksempelvis være købere og sælgere (på platforme som

eBay, Amazon etc.) eller brugere og annoncører (på eksempelvis sociale medier, online medier

eller traditionelle trykte medier). For online bookingplatforme består de to sider af hhv. hotel-

ler og (potentielle) overnattende gæster.

Udover to adskilte grupper af forbrugere er et tosidet marked kendetegnet ved, at der er så-

kaldte netværkseffekter mellem de to grupper af forbrugere. Netværkseffekter betyder, at

værdien af platformen er afhængig af antallet af brugere fra de to grupper. Såkaldte indirekte

netværkseffekter er udtryk for, at flere brugere på den ene side af markedet gør det mere at-

traktivt at være med på den anden side af markedet. Det betyder fx, at hotellers lyst til at an-

vende en given platform afhænger af, hvor mange personer, der bruger platformen til at finde

et hotel (og omvendt). Pga. disse netværkseffekter er platformen afhængig af at kunne til-

trække begge grupper af forbrugere. Eksempelvis er eBay kun noget værd for sælgere, hvis

der er mange potentielle købere til stede på platformen og vice versa.

Værdien af en bookingplatform er illustreret på Figur 3.1 på næste side. En bookingplatform

er kun interessant for hotellerne, hvis den formår at tiltrække mange potentielle overnattende

gæster, der kan booke hotellets værelser. Ligeledes er bookingplatformen kun noget værd for

potentielle overnattende gæster, såfremt den kan tilbyde et stort udvalg af hoteller, som gæ-

sten kan vælge i mellem. Med andre ord skal der være mange (potentielle) gæster, der anven-

der platformen og samtidig, skal der være mange hoteller tilstede på platformen – for at skabe

gensidig værdi. Det vil sige, jo flere potentielle overnattende gæster og jo større udvalg af ho-

tel des større er værdien af en bookingplatform for begge parter.

Tosidede markeder har særlige karakteristika

Fælles for alle tosidede markeder er, at deres særlige udformning (to sider og netværkseffek-

ter) medfører forretningsmodeller og prissætningsmekanismer, der kan afvige fra traditio-

nelle ”ensidede markeder”.

Den mest afgørende forskel fra traditionelle markeder er, at platformen er afhængig af at til-

trække begge sider af markedet, jf. Figur 3.1. Dermed opstår et behov for en prisstruktur såvel

som et prisniveau. Ud over at tage stilling til det generelle prisniveau, skal platformen altså

også tage stilling til, om begge brugere skal betale for platformens ydelser, eller om én gruppe

skal subsidiere den anden.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 3.1

Netværkseffekter og værdien af en bookingplatform

Anm.:

Figuren illustrerer netværkseffekter og den værdi, bookingplatformene skaber for hoteller og kunder. Fx er værdien og netværkseffekterne begrænsede i det til-

fælde, hvor der enten er få hoteller eller få kunder. I det tilfælde, hvor der både er mange kunder og mange hoteller, der anvender bookingplatformen, er værdien af

bookingplatformen størst.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

For størstedelen af tosidede markeder gælder det, at prisstrukturen i høj grad er ”skæv”, såle-

des at brugere på den ene side betaler en pris over omkostningsniveauet, mens brugere på

den anden side betaler en pris under omkostninger . Ofte tilbydes platformens produkt endda

gratis til den ene gruppe. Dette er tilfældet med bookingplatforme, hvor den potentielle gæst

ikke betaler for at søge og booke på platformen. I stedet betaler hotellerne for platformens

ydelser, eksempelvis via en kommission for hvert booket hotelværelse. Den samme struktur

gør sig gældende for mange medieplatforme, hvor brugerne tilbydes gratis indhold (hvorvidt

dette er nyheder, sociale medier etc.), og annoncører betaler platformen for at placere annon-

cer, der når ud til platformens brugere.

Den direkte konsekvens af samspillet mellem de to grupper via netværkseffekterne er der-

med, at individuelle priser på hver side af markedet ikke følger hverken omkostninger eller

efterspørgsel på denne side.

Brugernes mulighed for at anvende mere end én platform påvirker prissætningen

Ligesom traditionelle markeder, påvirkes platformens prissætning af, hvorvidt der er konkur-

rence på markedet. For en lang række tosidede markeder gælder det, at forbrugerne ikke nød-

vendigvis behøver at vælge én platform over en anden, men kan være til stede på mere end én

platform samtidig. Dette kaldes ”multihoming”.

For så vidt angår bookingplatforme har brugere på begge sider af markedet i dag mulighed for

at multihome: Hoteller kan liste deres værelser på flere bookingplatforme samtidig, eksempel-

vis både Booking.com og Hotels.com. De potentielle gæster kan ligeledes søge på flere plat-

forme for at afdække markedet. Brugere på begge sider af markedet er dermed ikke tvunget til

at vælge én platform (”singlehoming”), men kan, afhængig af pris og præference, være aktive

på flere platforme.

Muligheden for multihoming påvirker både prisniveauet og prisstrukturen. Den økonomiske

litteratur finder, at prisniveauet typisk er lavere, når brugerne multihomer , idet tilstedevæ-

relse af substitutter må forventes at sætte et nedadgående pres på prisniveauet. Når brugerne

på bookingplatforme anvender flere platforme samtidig, giver det hotellerne bedre mulighed

for at trække brugeren i retning af hotellets (eventuelt) foretrukne platform, eksempelvis ved

at sætte en lavere pris på denne platform . Generelt gælder det, at jo mere brugerne på ”kø-

bersiden” af platformen multihomer, des lavere vil prisen til ”sælgersiden” typisk være, da

multihoming på én side giver brugere på den anden side flere substitutionsmuligheder for at

nå brugeren. For bookingplatforme betyder det, at de potentielle gæsters mulighed for at

multihome bør bidrage til at presse bookingplatformenes priser over for hoteller ned, da ho-

tellerne har mulighed for at nå forbrugerne via flere alternative salgskanaler.

__________________

Evans (2003), ”Antitrust Economics in twosided markets”, Yale Journal of Regulation.

Bemærk at dette ikke var muligt under de brede prisklausuler, hvor bookingplatformene krævede, at hotellerne ikke satte

lavere priser på andre bookingplatforme.

Evans (2003), ”Antitrust Economics in twosided markets”, Yale Journal of Regulation.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Bookingplatformene anvender smalle prisklausuler

Bookingplatformenes prisstruktur, hvor (potentielle) overnattende gæster kan anvende plat-

formen uden betaling, mens hotellerne betaler en pris per booking, er typisk for tosidede mar-

keder. Ud over denne prisstruktur anvender de større bookingplatforme som Booking.com og

Expedia også de såkaldte smalle prisklausuler. Disse klausuler er en form for vertikal aftale,

som skal sikre, at hotellerne ikke sætter lavere priser på den åbne del af deres egen hjemme-

side, end den pris, de stiller til rådighed for den givne bookingplatform.

De smalle prisklausuler er en form for Most Favoured Nation (MFN) klausul. Med en MFN-

klausul forpligter en virksomhed sig til at give den bedste pris på sin vare eller service til for-

midleren. Prisen skal således som minimum matche den pris, som virksomheden stiller til rå-

dighed for enhver anden formidler. Forskellen på traditionelle MFN-klausuler og de smalle

prisklausuler, som bookingplatformene benytter, er, at de smalle prisklausuler udelukkende

omfatter hotellets egen hjemmeside. Hotellet er således fri til at sætte lavere priser på andre

bookingplatforme end hos aftaleparten, eller andre afsætningskanaler i øvrigt ud over egen

hjemmeside. Dermed er de smalle prisklausuler ikke lige så restriktive som traditionelle MFN-

klausuler.

Traditionelle MFN-klausuler kan påvirke konkurrencen

De seneste år har der været stigende opmærksomhed på brugen af MFN-klausuler på tosidede

markeder, og som diskuteret i afsnit 2.4 har brugen af MFN-klausuler (de ”brede” prisklausu-

ler) også været adresseret og behandlet for bookingplatforme.

Det er ikke givet på forhånd, hvordan en MFN-klausul påvirker konkurrencen på et marked, og

hvorvidt den er skadelig for konkurrencen. Klausulerne kan på den ene side være skadelige

for konkurrencen, men kan på den anden side også medføre effektivitetsgevinster. Den sam-

lede effekt vil afhænge af udformningen af kontrakten og strukturen på markedet.

For de smalle prisklausuler vil bekymringen først og fremmest gå på, hvorvidt priskonkurren-

cen begrænses. Generelt for MFN-klausuler gælder det, at en virksomhed har mindre incita-

ment til at sætte en lavere pris til en given formidler, fordi det vil indebære, at prisen til øvrige

formidlere også skal sænkes. Dette er ikke tilfældet med de smalle prisklausuler, idet klausu-

len udelukkende omfatter hotellets egen hjemmeside, og det derfor er muligt for hotellet at

fastsætte forskellige værelsespriser på forskellige bookingplatforme.

Der kan dog fortsat være en effekt på priskonkurrencen ved den smalle prisklausul, hvis hotel-

let ikke har nogen incitamenter til at sætte en lavere pris på bookingplatformene end på egen

hjemmeside. Hvis et hotel tilbyder en lavere pris til bookingplatform A end til bookingplat-

form B, vil hotellet, på grund af den smalle prisklausul i kontrakten med bookingplatform B,

skulle sætte en pris på egen hjemmeside minimum svarende til den pris B tilbydes. Og det be-

tyder, at prisen på platform A vil være lavere end prisen på hotellets egen hjemmeside. Hvor-

vidt det er optimalt for hotellet at variere i priserne afhænger i sidste ende af, i hvilket omfang

platform og hotel er konkurrenter samt forholdet mellem platformens kommissionssats og

hotellets egen omkostning ved direkte salg.

Hoteller ville ikke have nogen økonomiske incitamenter til at sætte en lavere pris på booking-

platformene end på egen hjemmeside, hvis de konkurrerede om de samme kunder og udeluk-

kende kannibaliserede indtjeningen fra egen hjemmeside. Dette gælder særligt, hvis den for-

midlingsprovision, der betales til bookingplatformene, overstiger de omkostninger hotellet

har ved et salg gennem egen hjemmeside. Da vil hotellet ønske at få så meget efterspørgsel

igennem egen hjemmeside som muligt, og vil derfor ikke have incitament til at lade en

bookingplatform være relativ billig. Dette vil trække mod, at smalle prisklausuler medfører

ens priser på tværs af platforme og hotellets egen hjemmeside.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Imidlertid kan hotellet nå ud til mange flere (potentielle) overnattende gæster via booking-

platformene, som følge af platformene store markedsføringsrækkevidde. Med andre ord vil

bookingplatforme i nogle tilfælde være den eneste årsag til at en gæst bliver opmærksom på et

konkret hotel.

Ifølge litteraturen er brugere af bookingplatforme meget følsomme overfor prisændringer på

hotelværelser og størstedelen af hotelgæsterne vil hellere skifte mellem hoteller end mellem

salgskanaler. Hvis en potentiel overnattende gæst sammenligner hoteller og priser på

bookingplatform A, vil gæsten i tilfælde af, at prisen på hotel X ikke matcher gæstens præfe-

rencer, i højere grad vælge hotel Y frem for at undersøge prisen på hotel X på hotellets egen

hjemmeside eller på resterende bookingplatforme. Hotellet har således incitament til at sænke

prisen på én eller flere bookingplatforme, for at konkurrere om bookingplatformenes prisføl-

somme (potentielle) overnattende gæster.

Endvidere kan tilgængeligheden af værelser også have en betydning for prissætningen af ho-

telværelser. Hvis hotel X har fem ledige værelser på bookingplatform A, to ledige værelser på

bookingplatform B og ét enkelt ledigt værelse, som hotellet kan sælge via egen hjemmeside –

vil udbuddet være forskelligt og alt andet lige påvirke prisen. Hotellet vil have incitament til

at sænke prisen på den eller de salgskanal(er), hvor der er mange tilgængelige værelser – i

hvert fald jo tættere man kommer på indtjekningsdatoen - for at få afsat alle tilgængelige væ-

relser.

Det peger i retning af, at hotellerne i forskellige situationer har økonomiske incitamenter til at

sætte en lavere pris på én eller flere bookingplatforme end på egen hjemmeside.

Udover en mulig effekt på priskonkurrencen kan traditionelle MFN-klausuler øge sandsynlig-

heden for koordinerende adfærd og medvirke til at ekskludere potentielle nye formidlere fra

at gå ind på markedet. Bekymringen om koordinerende adfærd er dog mindre for de smalle

prisklausuler, da prisen netop ikke behøver være ens på tværs af bookingplatforme. Argumen-

tet for de ekskluderende effekter er, at en ny formidler har sværere ved at komme ind på mar-

kedet og tilbyde en lavere kommission, idet hotellerne ikke vil kunne sætte lavere priser på

denne platform. De smalle klausuler kræver ikke ens priser på tværs af platforme, men kan

dog være et problem i det omfang, at hotellerne ikke har tilstrækkelig incitament til at sætte

forskellige priser på tværs af platformene.

Prisklausuler forhindrer free-riding på bookingplatformenes services

Prisklausuler for online platforme vil være med til at begrænse opportunistisk adfærd, hvor

brugerne af en platform anvender platformens tjenester, men undlader at foretage det ende-

lige køb over platformen, således at platformen ikke modtager betaling for sin tjeneste.

Med prissætningen på de større bookingplatforme i dag betaler (potentielle) gæster ikke for at

søge på siderne. I stedet betaler hotellerne en pris (typisk en kommissionssats), når et værelse

bookes via platformen . Bookingplatformene er dermed ikke garanteret en indtægt, hver gang

platformen benyttes af en (potentiel) gæst.

__________________

Cazaubiel, Arthur; Cure, Morgane; Johansen, Bjørn Olav; Verge, Thibaud (2018): Working paper.

Substitution Between Online

Distribution Channels: Evidence from the Oslo Hotel Market.

Dette er tilfældet for den mest udbredte forretningsmodel.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Hvis et hotel kan sælge værelser til forskellige priser via forskellige salgskanaler (inklusiv

egen hjemmeside), kan gæsterne anvende den bedste bookingplatform til at finde det ønskede

hotel, og derefter købe værelset, hvor det er billigst. Dette er det såkaldte ”free-riding” pro-

blem. Free-riding kan på sigt underminere bookingplatformenes incitament til at investere i at

udvikle platformen. Dermed kan free-riding problemet på længere sigt fjerne platformenes ek-

sistensgrundlag under den nuværende prismodel med kommissionsbetaling.

Free-riding problemet er udbredt for denne type platforme, og selv platforme, der allerede har

fået begge sider ombord og opbygget et netværk, må løbende analysere og fastlægge den opti-

male prisstruktur, så eksempelvis free-riding problemet er adresseret.

De smalle prisklausuler bidrager til at løse free-riding problemet og sikre et afkast for

bookingplatformene og dermed et fremtidigt eksistensgrundlag. Dette kan medføre en række

gevinster for brugerne på begge sider af markedet. Adspurgt om online platforme svarer 97

pct. af alle internetbrugere i et større survey, at online platforme skaber værdi for dem. For-

brugerne nævner især gevinster relateret til større valgmulighed, øget transparens og be-

kvemmelighed.

Disse gevinster gør sig også gældende for bookingplatformene. Platformene bringer hoteller

og potentielle gæster tættere på hinanden og gør det nemmere for både små og større hoteller

at nå ud til potentielle gæster over hele verden. Ligeledes får danske brugere mulighed for

nemt at søge på hotelværelser over hele verden og sammenligne priser.

Bookingplatformene øger derigennem transparensen på markedet, ved at gøre det let at ind-

hente priser på et givent hotel på tværs af flere platforme. Ved hjælp af bookingplatformene

mindskes brugernes søgeomkostninger markant. Ved få klik kan en bruger danne sig overblik

over udbud og priser på værelser fra en lang række hoteller.

Online platforme giver også små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for at blive

synlige på markedet og konkurrere med større virksomheder, der typisk bedre kan afholde

store faste udgifter til traditionel markedsføring.

En afskaffelse af de smalle prisklausuler vil få konsekvenser for prissætningen

Givet at de smalle prisklausuler løser free-riding problemet for bookingplatformene diskute-

ret ovenfor, er det sandsynligt, at en afskaffelse af de smalle prisklausuler ville betyde, at

bookingplatformene ville skulle finde en anden prismodel, end den der ses i dag, for at sikre

indtjening.

Det er ikke givet, hvordan bookingplatformene ville vælge at ændre deres prisstruktur og -ni-

veau som følge af en afskaffelse af de smalle prisklausuler. For at sikre en indtjening og der-

med et afkast på investeringer, ville prisstrukturen dog med stor sandsynlighed skulle ændres,

så platformen var sikret en indtjening også i de tilfælde, hvor brugeren ikke ender med at

booke via platformen. Dette kunne eksempelvis ske ved at ændre prisen for hotellerne til en

fast pris i form af et abonnement eller et årligt gebyr.

Hotellerne vil da skulle betale til hver bookingplatform, som de ønsker at være synlige på, uaf-

hængigt af, hvor mange bookinger de modtager via den pågældende bookingplatform. Multi-

homing (være til stede på flere platforme) for hotellerne vil fortsat være muligt, imidlertid kan

__________________

Evans (2003), ”Antitrust Economics in twosided markets”, Yale Journal of Regulation.

Oxera (2015), ”The benefits of online platforms”.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

den nye betalingsmodel medføre, at flere hoteller vil vælge ikke at være til stede på alle plat-

forme. Det vil betyde at færre (potentielle) gæster vil multi-home fordi færre hoteller multi-

homer. Når brugere i mindre grad multi-homer kan dette føre til, at prisen stiger.

Endvidere kan denne betalingsmodel også have betydning for netværkseffekterne og dermed

værdien af bookingplatforme for begge sider af markedet. Hvis hoteller og (potentielle) hotel-

gæster i højere grad single-homer (er til stede på én platform), vil der være færre brugere af

en eller flere af bookingplatforme. Brugerne vil enten samle sig på én platform eller sprede sig

ud mellem mange forskellige. Færre brugere på en platform, vil betyde mindre netværkseffek-

ter og dermed vil værdien af platformen falde for brugerne.

Alternativt kan bookingplatformen ændre på prisstrukturen mellem markedets to sider og op-

kræve en pris (per søgning eller en fast pris for adgang) for den potentielle gæst. Denne pris-

struktur er dog mindre traditionel for online platforme. Såfremt en enkelt bookingplatform

tilbyder gratis søgning for gæster, og i stedet opkræver betaling fra hoteller, ville denne plat-

form alt andet lige tiltrække mange gæster. Dette ville lægge pres på en ændret prisstruktur

for de platforme, der opkræver betaling fra gæsterne. Desuden vil det betyde, at forbrugerne i

mindre grad multi-homer, og udfaldet kan være højere priser og at værdien af netværkseffek-

ten mindre.

Hvorvidt et hotel vil foretrække den nuværende model med betaling per booking og en smal

prisklausul over en alternativ betalingsmodel med eksempelvis en fast abonnementsbetaling

eller lignende, forventes at afhænge af typen og størrelsen af hotellet, hotellets adgang til og

brug af alternative markedsføringskanaler, hvorvidt hotellet, eller evt. den kæde hotellet er en

del af, har eget online bookingsystem osv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Kapitel 4

Resultater

Hotellernes brug af bookingplatforme

Størstedelen af de danske hoteller anvender bookingplatforme til formidling af overnatninger.

85 pct. af hotellerne angiver således, at de anvender bookingplatforme til formidling af værel-

ser, mens 15 pct. har angivet, at de ikke anvender bookingplatforme til formidling af værelser.

De tre bookingplatforme, flest hoteller anvender, er Booking.com (82 pct.), Expedia (69 pct.)

og HRS (38 pct.). Størstedelen af hotellerne (70 pct.) anvender to bookingplatforme eller flere.

Boks 4.1

Metode

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet et spørgeskema til hoteller i Danmark i

forbindelse med undersøgelsen af konkurrencen mellem bookingplatforme og relationen

mellem hoteller og bookingplatforme. Spørgeskemaerne er sendt til 809 danske hoteller,

hvoraf 495 (61 pct.) af hotellerne har svaret.

En række interessenter og aktører er blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af

spørgeskemaerne, for at sikre, at undersøgelsen afdækker relevante hypoteser.

Spørgeskemaundersøgelsen dækker flere typer af hoteller:

Størstedelen af de hoteller, der har besvaret styrelsens spørgeskema (59 pct.), er selvstæn-

dige hoteller uden tilknytning til en kæde eller markedsføringssamarbejder. De resterende

hoteller drives af en hotelkæde/hotelgruppe (22 pct.), drives selvstændigt med tilknytning til

en frivillig kæde eller markedsføringssamarbejde, som fx Best Western eller Small Danish

Hotels (13 pct.), eller drives selvstændigt med tilknytning til en franchiseaftale (3 pct.).

Hotellerne anvender bl.a. bookingplatformene for at tiltrække potentielle overnattende gæ-

ster, mens forbrugerne anvender bookingplatformene til at finde et hotel, som matcher behov

og ønsker. Derudover anvendes bookingplatformene også – af fx VisitDenmark – til at mar-

kedsføre Danmark i udlandet, og tiltrække flere udenlandske turister.

Hotellerne lægger bl.a. vægt på, at de får international markedsføring gennem bookingplatfor-

mene, og hotellerne lægger vægt på de gæster, som bookingplatformene bidrager med. Før in-

troduktionen af bookingplatforme på internettet, skulle hotellerne selv skabe kontakt til po-

tentielle gæster via markedsføring – fx gennem aviser og magasiner, egen hjemmeside, rejse-

agenter m.fl. Bookingplatformene giver dermed hotellerne en markedsføring over for kunder,

hotellet ikke ville have adgang til uden anvendelsen af bookingplatforme.

__________________

9 pct. af hotellerne har angivet nogen svar og 30 pct. af hotellerne har ikke besvaret styrelsens spørgeskema.

Styrelsen har i udvælgelsen taget udgangspunkt i Visit Danmarks liste over hoteller i Danmark. Både Dansk Erhverv og Hore-

sta har haft mulighed for at kommentere på de udvalgte hoteller.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

4.1.1

Hotellerne bruger bookingplatformene mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvor stor en del af hotellernes samlede

omsætning, der stammer fra værelser formidlet via bookingplatforme og værelser formidlet

via hotellets egne salgskanaler. I 2017 afsatte hotellerne i gennemsnit 30 pct. af deres værel-

ser via bookingplatforme. Det er en stigning fra 2014, hvor antallet var 22 pct. Dette skal ses i

lyset af, at det samlede antal bookede hotelværelser også er steget markant fra 2014 til 2017.

Andelen af værelser, som hotellerne afsætter via egne salgskanaler, er i samme periode faldet

fra 65 pct. i 2014 til 44 pct. i 2017. Der er således en stigning i den andel af danske hotel-

lers værelser, som formidles via bookingplatforme, og et fald i den andel af værelser, hotel-

lerne formidler via egne kanaler, fra 2014 til 2017. Sammenfattende er bookingplatformene

dog langt fra den største salgskanal for hotellerne.

En international undersøgelse fra HOTREC viser bl.a., at 24,7 pct. af danske hotellers værel-

ser blev formidlet via bookingplatforme i 2015. Resultaterne fra denne undersøgelse ser der-

med ud til at bekræfte, at hotellerne i stigende grad afsætter værelser via bookingplatformene

– men at andelen fortsat er under 1/3 af den samlede afsætning.

Når hotellerne afsætter flere værelser via bookingplatforme, så stiger hotellernes absolutte

omkostninger til bookingplatformene også. Det skyldes, at hotellerne typisk betaler en kom-

mission per værelse booket på en bookingplatform.

Booking.com og Expedia står i gennemsnit for henholdsvis [50-60] pct. og [30-40] pct. af

den del af de responderende hotellers omsætning, som stammer fra bookingplatformene i

2017. HRS står for [0-10] pct. af den omsætning, de responderende hoteller genererer via

bookingplatforme. Det vil sige, at Booking.com og Expedia formidler langt den overvejende del

af de hotelværelser, som sælges gennem bookingplatforme i Danmark.

Nogle danske hoteller anvender også markedsføringssamarbejder – som fx Small Danish Ho-

tels – som distributionskanal. Af de hoteller, der har deltaget i styrelsens undersøgelse, har 55

hoteller angivet, at de er en del af foreningen Small Danish Hotels.

En andel af hotellerne anvender Small Danish Hotels til formidling af værelser. For disse hotel-

ler gælder det, at Small Danish Hotels i gennemsnit formidler [20-30] pct. af de værelser, ho-

tellerne formidler via bookingplatforme.

__________________

Procentsatsen er beregnet på baggrund af 260 besvarelser.

Procentsatsen er beregnet på baggrund af 190 besvarelser.

Procentsatsen er beregnet på baggrund af 199 besvarelser.

Procentsatsen er beregnet på baggrund af 146 besvarelser.

Tallene summer ikke til 100 pct., da hotellerne ikke har angivet fordelingen af al deres omsætning, og da hotellerne har angi-

vet 6-7 pct. af omsætningen som ”andet”.

Jf. Horesta er dette tal for lavt, da HOTREC har anvendt en forkert vægtning.

Procentsatsen er beregnet for de 322 hoteller der har angivet fordelingen, og som anvender Booking.com til formidling af væ-

relser.

Procentsatsen er beregnet for de 272 hoteller der har angivet fordelingen, og som anvender Expedia til formidling af værelser.

Procentsatsen er beregnet for de 157 hoteller der har angivet fordelingen, og som anvender HRS til formidling af værelser.

Procentsatsen er beregnet for de 29 hoteller der har angivet fordelingen, og som anvender Small Danish Hotels til formidling

af værelser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

4.1.2

Årsager til, at hotellerne bruger bookingplatforme

Hotellernes besvarelse af styrelsens undersøgelse peger på, at der er flere årsager til, at hotel-

lerne vælger bookingplatforme til formidling af værelser.

Boks 4.2

Resultater

Hotellerne anvender bookingplatforme for at markedsføre hotellet bredere og øge salget af

værelser.

Hotellerne oplever ligeledes, at bookingplatformene konkurrerer på at markedsføre hotellet

og nå ud til forbrugere.

Ca. to ud af tre hoteller finder det nødvendigt at være repræsenteret på en bookingplatform,

for at være konkurrencedygtig.

Expedia og Booking.com er de bookingplatforme, danske hoteller hyppigst anvender.

Den mest hyppige grund til, at hotellerne anvender bookingplatforme, er for at øge salget af

værelser. Omkring fire ud af fem hoteller anvender bookingplatforme for at øge salget af deres

værelser, jf. Tabel 4.1. Konkurrencen med andre hoteller spiller også ind. Knap to tredjedele af

hotellerne anvender også bookingplatforme, fordi de finder det nødvendigt at være repræsen-

teret på én eller flere bookingplatforme for at være konkurrencedygtig. Mere end halvdelen af

hotellerne anvender bookingplatforme, fordi bookingplatformene er en effektiv markedsfø-

ringskanal og næsten halvdelen af hotellerne anvender bookingplatforme for at øge antallet af

udenlandske gæster, jf. Tabel 4.1.

Tabel 4.1

Hvorfor anvender I bookingplatforme til formidling af overnatninger i jeres

værelser?

Svarkategori

Fordi bookingplatformene øger vores salg af værelser

Det er nødvendigt at være repræsenteret på én eller flere bookingplatforme for at være konkur-

rencedygtig

Fordi bookingplatforme er en effektiv markedsføringskanal

For at øge antallet af udenlandske gæster

Det er den kæde, der ejer os, der har besluttet, at vi skal være til stede på bookingplatforme

Andet

Anm.:

Hotellerne har haft mulighed for at vælge flere svarkategorier.

Tabellen viser fordelingen af 480 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Andel

78 pct.

63 pct.

55 pct.

46 pct.

4 pct.

2 pct.

Disse resultater underbygges af hotellernes svar om, hvordan hotellerne oplever, at booking-

platformene konkurrerer om at få lov til at annoncere et hotels værelse. I tråd med resultatet i

Tabel 4.1 ovenfor, angiver henholdsvis 49 pct. og 35 pct. af hotellerne, at bookingplatformene

bl.a. konkurrerer på platformenes evne til at nå ud til forbrugerne og platformenes markedsfø-

ring af hotellerne, jf. tabel 4.2.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 4.2

Hvordan oplever I, at bookingplatformene konkurrerer om at få lov til at an-

noncere jeres værelser

Svarkategori

Andel hoteller

Bookingplatformene konkurrerer på deres evne til at nå ud til forbrugerne

Vi oplever ikke, at bookingplatformene konkurrerer om at få lov til at annoncere vores værelser

Bookingplatformene bruger midler på at markedsføre jer gennem supplerende kanaler (dvs. bookingplat-

formens reklamer gør jer mere synlige)

Bookingplatformene konkurrerer på at have en let måde at afregne betaling af værelset mellem jer og

bookingplatformen

Bookingplatformene konkurrerer på kommission

Andet

Anm.:

Hotellerne har haft mulighed for at sætte mere end et kryds.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

49 pct.

36 pct.

35 pct.

28 pct.

10 pct.

4 pct.

Ca. en tredjedel af hotellerne angiver dog også, at de ikke oplever, at bookingplatformene kon-

kurrerer om at få lov til at annoncere deres værelser, og en mindre del af hotellerne oplever

ikke, at platformene konkurrerer på kommission

4.1.3

Svar fra bookingplatforme om konkurrencen om hotellerne

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de

største af de bookingplatforme, som er til stede i Danmark. Platformene har besvaret en række

spørgsmål om bl.a. forretningsmodeller, kontraktforhold med danske hoteller, kommissions-

rater og konkurrenceparametre.

Bookingplatformene oplyser i deres besvarelse, at de konkurrerer om at tiltrække danske ho-

teller til at benytte platformene til at formidle værelser. Tre af de adspurgte bookingplatforme

oplyser, at platformene især ser det som et konkurrenceparameter, at hotellers værelser bli-

ver markedsført over for et internationalt publikum.

Denne tilbagemelding fra bookingplatformene stemmer overens med det, de danske hoteller

har angivet om, at det er bookingplatformenes markedsføring og muligheden for at nå flere

potentielle hotelgæster, der skaber værdi for hotellerne.

Endvidere oplyser flere af de adspurgte bookingplatforme, at platformene bruger kommissi-

onssatsen og de ydelser, der er dækket af kommissionssatsen, til at tiltrække danske hoteller.

En platform oplyser, at platformen gennem de seneste år har udvidet sin aktivitet og marke-

ting betydeligt for at nå ud til et større internationalt publikum, og samtidig har investeret i at

udvikle platformens teknologi, således at bookingplatformen kan servicere hotellerne bedre –

uden dog at hæve sin kommissionssats over for hoteller.

At platformene konkurrerer på kommissionssatsen over for danske hoteller – sammenholdt

med resultaterne fra spørgeskemaerne til hotellerne – peger umiddelbart på, at danske hotel-

ler med fordel kan forhandle om kommissionssats, når hotellerne indgår et samarbejde med

bookingplatformene.

Flere bookingplatforme oplyser også, at deres digitale platforme, og de værktøjer og services,

som platformene stiller til rådighed for hotellerne, er et konkurrenceparameter. En booking-

platform nævner i forlængelse heraf også virksomhedens fordelsprogram som et konkurren-

ceparameter.

Endvidere oplyser flere platforme, at der ikke er nogen forhåndsbetaling forbundet med at

indgå en aftale med en bookingplatform og med at lægge information om hotel og værelser op

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

på bookingplatformen. Hotellet har således fuld fleksibilitet i forhold til at anvende og redi-

gere på bookingplatformene – og betaler først, når markedsføringen har givet resultat.

Flere bookingplatforme angiver desuden, at platformene forsøger at tiltrække hotelkunder

ved at stille en risikofri- og omkostningseffektiv markedsførings- og distributionskanal til rå-

dighed for hotellerne.

4.1.4

Sammenfatning

Resultaterne viser samlet set, at de bookingplatforme, hotellerne hyppigst anvender, er

Booking.com og Expedia. Resultaterne ser endvidere ud til at bekræfte, at hotellerne i stigende

grad afsætter værelser via bookingplatformene – men at andelen fortsat er under 1/3 af hotel-

lernes samlede afsætning.

Resultaterne viser endvidere, at en stor del af hotellerne samarbejder med bookingplatforme

for at markedsføre hotellerne. Samarbejdet medfører bl.a., at et hotel kan nå ud til en kreds af

kunder, hotellet ellers ikke kunne nå via egne salgskanaler. Disse resultater underbygges af

besvarelserne fra bookingplatformene, som angiver, at platformene indbyrdes konkurrerer på

markedsføring af hotellerne og tilvejebringelsen af især internationale hotelgæster. Dertil

kommer, at en del af hotellerne mener, at det er nødvendigt at være repræsenteret på en eller

flere bookingplatforme, for at være konkurrencedygtig.

Resultaterne peger endvidere på, at platformene konkurrerer på kommissionssatsen over for

danske hoteller – og at de danske hoteller derfor med fordel kan forhandle om kommissions-

sats, når hotellerne indgår et samarbejde med bookingplatformene.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Prisvariation i værelsespriser mellem bookingplatforme

Afskaffelsen af de brede prisklausuler betyder, at hoteller nu kan tilbyde ens hotelværelser til

forskellige priser på forskellige bookingplatformene. Det er derfor relevant at se nærmere på,

om ændringen i prisklausul har haft en effekt på konkurrencen mellem bookingplatformene,

herunder om hotellerne i praksis varierer deres værelsespris mellem platformene.

Boks 4.3

Resultater

Resultatet af undersøgelsen er, at cirka halvdelen af hotellerne sætter forskellige priser

på forskellige bookingplatforme. Forskellen i pris varierer mellem hotellerne. Nogle af

prisforskellene er væsentlige og viser, at der kan være potentielle gevinster for forbru-

gerne ved at afsøge markedet forud for booking af et hotelværelse. Forbrugerne kan i

nogle tilfælde spare 5, 15 og 25 pct. af prisen på en overnatning.

For hotellerne, der varierer i prisen på forskellige bookingplatforme, er det (næsten) al-

tid den sammen platform, hvorpå hotellet fastsætter den højeste eller laveste pris. Det er

dog ikke den samme platform, hvor alle hotellerne sætter den højeste eller laveste pris.

Med andre ord er det både Booking.com, Hotels.com og HRS, der i forskellige tilfælde har

enten den højeste eller laveste pris.

De indsamlede værelsespriser viser en tydelig tendens til, at hotellerne anvender forskel-

lige prisstrategier. Nogle hoteller sætter samme priser for ens værelser på bookingplat-

formene, mens andre hoteller oftest varierer i værelsespris på tværs af bookingplatforme

for ens værelser.

4.2.1

Hotellernes priser på forskellige bookingplatforme

En måde at belyse konkurrencen mellem bookingplatforme på, er ved at se på danske hotel-

lers faktiske prissætning på forskellige bookingplatforme. Til det formål har Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen i perioden fra 7. maj 2018 til 10. september 2018 indsamlet værelsespri-

ser på 35 udvalgte hoteller i Danmark fra de tre største bookingplatforme og en metasøge-

side. Hotellerne i undersøgelsen er valgt så de afspejler den danske population af hoteller. Me-

toden og udvælgelseskriterierne for indsamlingen af værelsespriserne er beskrevet i afsnit

4.2.6

Der er forskel i priserne på ens hotelværelser på forskellige bookingplatforme og resultaterne

fra denne undersøgelse stemmer overens med resultaterne fra Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens tidligere undersøgelse af priser på hotelværelser. I en lignende undersøgelse af prisva-

riationen blandt bookingplatformene fra 2016 var resultatet også, at omtrent halvdelen af ho-

tellerne havde sat forskellige priser på én eller flere bookingplatforme i de fleste tilfælde.

__________________

Konklusionerne om prisforskelle er baseret på, hotelværelser der er udbudt på minimum to bookingplatforme, hvor der

optræder en prisforskel mellem platformene.

19 hoteller har indimellem eller ofte prisforskelle mellem bookingplatformene. Et af disse hoteller har til tider forskel på 25

pct., otte af de 19 hoteller har oftest minimum 15 pct. i forskel på priserne, 12 hoteller har oftest minimum 10 pct. i forskel på

priserne, mens 15 af de 19 hoteller oftest har minimum 5 pct. forskel i priserne.

Tre af hotellerne havde ingen ledige værelser d. 28. juli 2018, hvorfor denne dato kun indeholder 32 hoteller. To hoteller

havde ingen ledige værelser d. 3. oktober 2018, hvorfor denne dato kun indeholder 33 hoteller.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Endvidere svarer resultatet til konklusionerne i EU-Kommissionens rapport om markedet for

online hotelbooking. I rapporten konkluderes det, at afskaffelsen af den brede prisklausul har

haft en positiv effekt på prisvariationen mellem bookingplatformene.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i denne undersøgelse indsamlet priser på ens hotel-

værelser på bookingplatformene: Booking.com, Hotels.com og hrs.com og metasøgesiden

Trivago. Det er undersøgt, hvordan prisen fastsættes for en overnatning i og uden for højsæso-

nen på tre faste datoer, og hvordan prisen fastsættes for en overnatning to uger frem (den

rullende dato).

De tre store booking platforme –

er der prisforskelle for ens hotelværelser?

Det er relevant at se på den daglige prisvariation på ens hotelværelser på de tre store booking-

platforme, for at undersøge konkurrencen mellem platformene og udviklingen siden afskaffel-

sen af de brede prisklausuler.

Prisen for en overnatning varierer i (næsten) halvdelen af tilfældene på de forskelige booking-

platforme. Det vil sige, at der er forskellige priser på forskellige bookingplatforme for ens ho-

telværelser i 44 pct. af tilfældene, jf. Figur 4.1(a). Prisforskellen mellem bookingplatformene

kan være betydelig, og der kan være potentielle gevinster for hotelgæsterne ved at sammen-

ligne priserne på sammenlignelige værelser på flere bookingplatforme inden de booker en

overnatning.

Samtidig er der forskel i, hvor stor forskellen i prisen på ens værelser er blandt de forskellige

hoteller. Nogle hoteller sætter en forskel i prisen på 50 kroner, mens andre hoteller prisvarie-

rer mellem to platforme med op i mod 300 kroner. Et andet eksempelvis er et hotel, der har

prisforskel mellem to bookingplatforme på 20 pct. Den gennemsnitlige prisforskel blandt de

hoteller, der sætter forskellige priser varierer omkring 120 kroner i hele indsamlingsperio-

den, jf. Figur 4.1(b).

__________________

Overnatning fra d. 28. – 29. juli (højsæson), fra d. 3. – 4. oktober (lavsæson) og fra d. 19. – 20. januar (lavsæson)

Et hotel har en prisforskel på 239 kroner, hvor prisen på den dyreste platform er 1195 kroner og 1076 kroner på den billigste

platform.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.1

Prisforskelle for overnatning lørdag d. 28. juli til søndag 29. juli

(a) Antal hoteller med og uden prisforskel

(b) Gennemsnitlig prisforskel blandt hotellerne med prisforskel

kr.

180

160

140

120

100

Antal hoteller uden prisforskel (<10 kr.)

Antal hoteller med prisforskel (>10 kr.)

Anm.:

Grundet antiscraping-setup på bookingplatformenes hjemmesider forekom-

mer der udfald på enkelte dage, hvor der mangler minimum to prisobservationer for

et eller flere hoteller.

Anm.:

Variationen i den gennemsnitlige prisforskel kan til dels skyldes, at der er

forskel i antallet af observationer mellem dagene.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Billedet er (næsten) det samme, når der indsamles priser for hotelværelser uden for højsæso-

nen. I 43 pct. af tilfældene, hvor et hotel har udbudt ens værelser på minimum to bookingplat-

forme, ses en prisforskel, der er større end 10 kroner, jf. Figur 4.2(a).

Ligesom for højsæsonen, er der også i lavsæsonen betydelige gennemsnitlige prisforskelle

blandt hotellerne. I lavsæsonen varierer den gennemsnitlige prisforskel mellem 100 og 150

kroner, jf. Figur 4.2(b). Også her er der forskel i, hvor stor prisforskel der er hos de forskellige

hoteller. Eksempelvis har et hotel i 80 ud af 100 dage en prisforskel på præcis 325 kroner på

to bookingplatforme. Et andet hotel har forskellige priser på to platforme, hvor et sammenlig-

neligt hotelværelse i 97 af 105 dage er omkring 50 kroner billigere på den ene platform.

__________________

Bookingplatformenes antiscraping-setups kan enten være foranstaltninger, der udelukker robotaktiviteter eller teknisk om-

strukturering af selve bookingplatformens hjemmeside, der umuliggør foruddefinerede aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.2

Prisforskelle for overnatning onsdag d. 3. oktober til torsdag 4. oktober

(a) Antal hoteller med og uden prisforskel

(b) Gennemsnitlig prisforskel blandt hotellerne med prisforskel

kr.

250

200

150

100

Antal hoteller uden prisforskel (<10 kr.)

Antal hoteller med prisforskel (>10 kr.)

Anm.:

Grundet antiscraping-setup på bookingplatformenes hjemmesider fore-

kommer der udfald på enkelte dage, hvor der mangler minimum to prisobservati-

oner for et eller flere hoteller.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Anm.:

Variationen i den gennemsnitlige prisforskel kan til dels skyldes, at der er

forskel i antallet af observationer mellem dagene.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

4.2.2

Hotellernes (forskellige og bevidste) prisstrategier

Indsamlingen af værelsespriser viser, at hotellerne benytter sig af forskellige prisstrategier,

når de fastsætter prisen på ens hotelværelser på de forskellige bookingplatforme. Nogle hotel-

ler anvender en prisstrategi, hvor ens værelser oftest har forskellige priser på de forskellige

bookingplatforme, mens andre hoteller benytter sig af en strategi, hvor de altid sætter identi-

ske priser på alle bookingplatformene. Det er (stort set) hos halvdelen af hotellerne, hvor væ-

relserne i overvejende grad prissættes forskelligt på forskellige bookingplatforme (15 ud af

33).

Størrelsen på prisforskellene varierer blandt hotellerne, jf. Figur 4.3. Nogle hoteller har pris-

forskelle på præcis 5 pct., 15 pct. eller 25 pct., mens andre har en prisforskel på præcis 50 el-

ler 100 kroner. Disse prisforskelle peger på, at hotellerne anvender en bevidst strategi, når

prisen for et sammenligneligt værelse skal fastsættes på forskellige bookingplatforme.

__________________

Hotel 12 har en prisforskel på 5 pct., hotel 2 på 15 pct. og hotel 1 på 25 pct. (figur 4.3).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.3

Prisforskelle (kroner) indsamlet i ugen 11.juni - 17. juni

350

300

250

200

150

100

Uafhængige

11. juni

12. juni

13. juni

14. juni

15. juni

16. juni

17. juni

Note [1]: For en overnatning fra onsdag d. 3/10 til torsdag d. 4/10

Anm.:

Grundet antiscraping-setup på bookingplatformenes hjemmesider forekommer der udfald på enkelte dage, hvor der mangler minimum to prisobservationer for et

eller flere hoteller.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det er oftest hoteller, der er en del af en større kæde, der sætter forskellige priser på booking-

platformene. Denne tendens kan skyldes, at det kan forekomme besværligt og uoverkomme-

ligt for et uafhængigt hotel at håndtere flere priser og/eller analysere efterspørgslen. Det kan

være lettere for hoteller, som er en del af en større kæde og/eller er kapitalstærke, at løfte op-

gaven om varierende prisfastsættelse – både mellem bookingplatformene og over tid.

4.2.3

Hotellerne med forskelige priser på forskellige bookingplatforme

Der ses et generelt mønster hos hotellerne – det er stort set altid den samme bookingplatform

som, for et givent hotel, enten har den højeste eller laveste pris.

Der eksisterer tre forskellige eksempler på prissætningen hos hoteller, hvor prisen varierer

mellem bookingplatformene. Hvis et hotel er til stede på platformene A, B og C vil følgende ek-

sempler beskrive prissætningsmønstrene.

Det første

hvor prisen er forskellig på alle tre plat-

forme.

Det andet

hvor platform A har en lavere pris end både platform B og C.

Det tredje

hvor

platform A har en højere pris end både platform B og C. Samtidig er der variation i booking-

platformenes prisudvikling. Hos nogle hoteller varierer prisen på bookingplatformene også fra

dag til dag, jf. figur 4.4(a), mens andre hoteller tilbyder en nogenlunde fast pris på hver af

bookingplatformene hver dag, jf. figur 4.4(b).

Til gengæld er det forskellige bookingplatforme, hvor hoteller hver især sætter den højeste el-

ler laveste pris. Med andre ord varierer det mellem hotellerne, om det er HRS, Expedia eller

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Booking.com, der har den højeste og laveste pris. Der er således ikke en tendens til, at den ene

af bookingplatformene konsekvent har lavere eller højere priser end de andre.

Teori tilskriver, at fjernelsen af den brede prisklausul kan øge et hotels incitament til at be-

lønne den eller de bookingplatforme, som tilbyder den laveste kommisionssats. Hotellernes

forskellige aftaler om kommisionssatser med bookingplatformene kan i denne sammenhæng

være årsagen til, at det ikke er én bestemt platform, hvor alle hotellerne sætter den laveste

pris.

Figur 4.4

Eksempler på hotellers prismønstre på bookingplatformene

(a) Pris for indtjekning d. 28. juli 2018

2000

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

(b) Pris for indtjekning d. 3. oktober 2018

2000

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Anm.:

Hotellet er tilfældigt valgt blandt hotellerne med prisforskel for at illustrere

et prismønster.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Anm.:

Hotellet er tilfældigt valgt blandt hotellerne med prisforskel for at illustrere

et prismønster.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

4.2.4

Den rullende dato for de tre store booking platforme – ændres billedet?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også undersøgt, hvordan prisen fastsættes for en

overnatning to uger frem (den rullende dato) på ens hotelværelser på de tre bookingplat-

forme. Denne undersøgelse understøtter, at de observerede prisforskelle ikke skyldes, at der

afholdes et ekstraordinært arrangement på en eller flere af de faste datoer i den første under-

søgelse. I følgende afsnit er det vigtig at holde sig for øje, at prisen på et hotelværelse er ind-

samlet for forskellige overnatningsdatoer – således kan størrelsen i prisforskellene ikke sam-

menlignes i denne undersøgelse. Det må alt andet lige forventes, at prisdynamikken varierer

mellem forskellige dage.

Prisen på et hotelværelse for en overnatning to uger frem ændrer ikke billedet. Her ses det

også, at cirka halvdelen af hotellerne sætter forskellige priser på forskellige bookingplatforme,

jf. figur 4.5.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.5

Antal hoteller med og uden prisforskel

Antal hoteller uden prisforskel (<10 kr.)

Antal hoteller med prisforskel (>10 kr.)

Anm.:

Hotelværelser kan være udsolgt – som betyder, at antallet af hoteller med og uden prisforskel varierer. Og grundet anti-

scraping-setup på bookingplatformenes hjemmesider forekommer der udfald på enkelte dage, hvor der mangler minimum to

prisobservationer for et eller flere hoteller.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det forhold, at hotellerne bevidst anvender prisstrategier på bookingplatformene, bekræftes

ligeledes for priser indhentet for en overnatning to uger frem, jf. Figur 4.6. Det er (stort set) de

samme hoteller, som sætter forskellige priser på forskellige bookingplatforme (10 ud af 31).

I ugen 8. september til 14. september 2018 er der forskellige priser på 40 pct. af de indsam-

lede værelsespriser. Knap en tredjedel af hoteller har ikke forskel i prisen for ens hotelværelse

på tværs af bookingplatformene. Derimod har næsten halvdelen af hotellerne forskellige pri-

ser på forskellige bookingplatforme i tre ud af syv dage, og seks hoteller har forskellige priser

på minimum to bookingplatforme hver eneste dag, jf. bilag 1.

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har taget et bevist valg om, ikke at fjerne prisobservationer i de tilfælde, hvor der kun er

priser fra to bookingplatforme. Det betyder samtidig, at manglende prisobservationer også kan fjerne en prisforskel, der ellers

ville have optrådt. Såfremt det er platform Y, der altid har den laveste pris – men en pris fra denne platform mangler en dag, vil

resultaterne fra undersøgelsen ikke vise en prisforskel.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.6

Størrelsen på hotellers prisforskelle (kroner)

350

300

250

200

150

100

9.september

10.september

Anm.: Dette

er et udsnit af Tabel 5.1. Hotel 4, hotel 15 og hotel 27 er udeladt i ovenstående figur grundet manglende data for én eller begge ovenstående datoer.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

4.2.5

Metasøgesider – bekræfter data fra Trivago historien?

Metasøgesider er et slags online katalog, hvor potentielle overnattende gæster kan sammen-

ligne priser og hotelværelser, men ikke booke værelset direkte.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også indsamlet værelsespriser for de 35 danske ho-

teller på metasøgesiden Trivago. I undersøgelsen er der hver dag indsamlet de ti billigste væ-

relsespriser på de 35 danske hoteller, der ligeledes indgår i forrige indsamling af værelsespri-

ser.

Resultatet af de indsamlede værelsespriser på Trivago bekræfter historien om, at hotellerne

sætter forskellige priser på forskellige bookingplatforme for ens værelser. På Trivago varierer

prisen på ens hotelværelser i tre ud af fire gange på forskellige salgskanaler, jf. Figur 4.7. Det

må alt andet lige forventes, at antallet af prisforskelle i nogen grad stiger i takt med, at der ind-

samles priser fra flere salgskanaler end de tre store bookingplatforme. Antallet af hoteller, der

prisvarierer på de tre store bookingplatforme er mindre i denne undersøgelse sammenlignet

med den direkte indsamling på bookingplatformenes hjemmesider. Denne tendens skyldes

formentligt, at HRS.com i overvejende grad ikke er blandt de ti billigste værelsespriser på

Trivago – som er betingelsen for, at prisen er med i denne undersøgelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.7

Antal hoteller med og uden prisforskel

Antal hoteller uden prisforskel

Antal hoteller med prisforskel (hvor der ikke er prisforskel mellem de tre største bookingplatforme)

Antal hoteller med prisforskel mellem tre største bookingplatforme

Note [1]: For en overnatning fra onsdag d. 3/10 til torsdag d. 4/10

Anm.:

Grundet et antiscraping-setup på Trivago, forekommer der udfald på enkelte dage, hvor der mangler minimum to prisob-

servationer for et eller flere hoteller.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Såvel som, at antallet af forskellige priser på ens værelser stiger i takt med antallet af indsam-

lede priser, bliver størrelsen i prisforskellene også mere udtalt. Eksempelvis kan (potentielle)

overnattende gæster spare 40 pct. af værelsesprisen, såfremt et værelse på hotel 7 bookes via

den billigste salgskanal frem for på den dyreste, jf. Figur 4.8. På 11 af de 35 hoteller er der in-

gen forskel i prisen på ens værelser, mens der på 11 af de 35 hoteller kan være en gevinst for

gæsterne på minimum 10 pct. af prisen på det dyreste værelse, hvis værelsespriser på flere

salgskanaler sammenlignes.

Det fremgår tillige af figuren, at prisen på Booking.com og Hotels.com for ens hotelværelser, er

forskellig på fem ud af 35 hoteller på den pågældende dag.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.8

Prisvariation på 35 danske hoteller

Indeks= Hotels.com.

120

110

100

Hotel 1

Hotel 2

Hotel 3

Hotel 4

Hotel 5

Hotel 6

Hotel 7

Hotel 8

Hotel 9

Hotel 10

Hotel 11

Hotel 12

Hotel 13

Hotel 14

Hotel 15

Hotel 16

Hotel 17

Hotel 18

Hotel 19

Hotel 20

Hotel 21

Hotel 22

Hotel 23

Hotel 24

Hotel 25

Hotel 26

Hotel 27

Hotel 28

Hotel 29

Hotel 30

Hotel 31

Hotel 32

Hotel 33

Hotel 34

Hotel 35

Booking.com

Andre salgskanaler

Anm.:

På hotel 21, 25 og 32 er der ingen pris fra Booking.com – dette kan skyldes, at Booking.com ikke har været blandt de ti salgskanaler, udvalgt af Trivago. Priser er

indsamlet den 4. september for en overnatning den 3. – 4. oktober 2018.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Denne undersøgelse peger endvidere på, at der potentielt er flere hoteller, der kan sætte for-

skellige priser på ens hotelværelser. Samtidig viser undersøgelsen, trods der ikke er forskel i

prisen mellem de tre største bookingplatforme, at andre platforme også er på markedet og er

årsag til, at der er potentielle gevinster for hotelgæsterne, såfremt de sammenligner priser fra

flere salgskanaler inden et endeligt hotelværelse bookes.

4.2.6

Metode og udvælgelseskriterier for indsamling af hotelværelsespriser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fortaget en stikprøveundersøgelse af offentligt til-

gængelige værelsespriser på bookingplatforme for en række udvalgte datoer og hoteller over

hele landet. Indsamlingen er foregået på de tre største bookingplatforme: Booking.com, Ho-

tels.com, HRS og på metasøgesiden Trivago.

I undersøgelsen er der indsamlet priser på ens hotelværelser for en overnatning i og uden for

højsæsonen på tre faste datoer og for en overnatning to uger frem (den rullende dato).

Undersøgelsen omfatter 35 hoteller i Danmark. Hotellerne er udvalgt så de dækker samtlige

fem regioner, er fordelt mellem storbyer og mindre byer, og både større hotelkæder såvel

som uafhængige og mindre hoteller er repræsenteret. Tabel 4.3 viser fordelingen af hotel-

lerne i undersøgelsen fordelt på størrelse på byen, og hvorvidt hotellet er en del af en kæde

eller ej.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 4.3

Fordeling af hoteller i stikprøveundersøgelsen

Storby

Del af større kæde

Hovedstaden

Sjælland

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Note [1]:

Storbyer er i undersøgelsen defineret som værende København, Aarhus, Aalborg og Odense. Der er derfor ikke udvalgt

hoteller for storbyer i region Sjælland.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Mindre by

Uafhængigt hotel

Del af større kæde

Uafhængigt hotel

Den geografiske fordeling tager udgangspunkt i dels den relative hotelkapacitet i regionerne

og dels i befolkningsfordelingen mellem regionerne. Det relative antal hotelværelser i region

Hovedstaden er højt – også i forhold til det relative befolkningsgrundlag i region Hovedsta-

den – da mange turister rejser til Hovedstaden. Dette er årsagen til, at denne region vejer

relativt tungt i udvælgelsen af hoteller til undersøgelsen.

Inden for hver region fokuseres både på hoteller i storbyer og i mindre byer, hvor storbyer

er defineret som København, Aarhus, Aalborg og Odense. Eksempelvis er der i region Ho-

vedstaden udvalgt hoteller i København, men ligeledes i blandt andet Nordsjælland og på

Bornholm. Slutteligt har det naturligvis været et krav, at det pågældende hotel er tilgænge-

ligt på de udvalgte bookingplatforme.

Undersøgelsen omfatter hoteller, der repræsenterer flere forskellige kædeformer. For nogle

typer af kæder drives hotellerne selvstændigt under kædens navn, hvor det enkelte hotel

selv træffer beslutning om pris og distribution af værelser. Omvendt gælder det for andre

kæder, at de selv driver alle deres hoteller, mens beslutninger om prissætning og distribu-

tion sker centralt for alle hoteller. Hotellerne i undersøgelsen er udvalgt således, at begge

typer af hotelkæder er repræsenteret.

I undersøgelsen er et hotel defineret som ”en del af en større kæde”, når kæden som mini-

mum består af fire hoteller. I udvælgelsen er der lagt vægt på at have flere typer af hoteller

repræsenteret. Udvælgelsen omfatter derfor både blandt andet garnihoteller i de større

byer, konferencehoteller og kroer.

Et sidste krav til udvælgelsen har været, at der skulle være både store, mellemstore og små

hoteller med.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har med udvælgelsen af hotellerne søgt at ramme såle-

des at fordelingen af hoteller i forhold til størrelse (målt på antal værelser) nogenlunde pas-

ser med landsgennemsnittet.

__________________

Garnihoteller er hoteller, som alene har værelser og en morgenmadsrestaurant, og derfor lever udelukkende af at sælge væ-

relser. Der er typisk beliggende i større byer, hvor der er et stort udbud af restauranter og cafeer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

I undersøgelsen er der udvalgt lidt færre af de helt store hoteller (over 500 værelser). Disse

hoteller ligger typisk i København, hvor der er behov for – udover at sikre at alle størrelses-

typer er repræsenteret – at sikre, at både forskellige typer af kæder, uafhængige hoteller og

forskellige hoteltyper alle er repræsenteret.

I undersøgelsen er der omvendt lidt overvægt i de mindre hoteller (under 100 værelser).

Bemærk dog, at Danmarks Statistik ikke offentliggør data for hoteller under 40 værelser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udvalgt 4 hoteller under 40 værelser (bl.a. mindre

kroer uden for storbyerne), og derfor vil denne størrelseskategori naturligt se overrepræ-

senteret ud når den sammenlignes med Danmarks Statistiks data for hele landet, jf. Figur 4.9

nedenfor.

Figur 4.9

Fordeling af hoteller på størrelse i Danmark og i stikprøveundersøgelsen

pct.

Under 99

100-249

250-499

Over 500

Antal værelser

Andel af alle hoteller og feriehuse i Danmark

Andel i stikprøveundersøgelsen

Anm.:

Danmarks Statistik offentliggør ikke data for hoteller under 40 værelser. Der er medtaget 4 hoteller i stikprøveundersø-

gelsen med under 40 værelser. Søjlerne i kategorien ”Under 99 værelser” er derfor ikke helt sammenlignelige, da data for hele

landet er undervurderet, idet helt små hoteller ikke er medtaget.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Data for fordelingen i hele landet er baseret på data fra Danmarks Statistik.

I undersøgelsen af prisvariationen mellem bookingplatforme skal der tages et forbehold for

bookingplatformen Expedia. Idet Expedia også anvender en

merchant

model har platformen

mulighed for at ændre prisen på et hotelværelse i nogle tilfælde, hvor besparelsen eller fortje-

nesten tillægges eller modregnes i kommissionsbetalingen. Det bemærkes, at dette udeluk-

kende sker i de tilfælde, hvor kontrakten mellem platform og hotel indeholder en

merchant

model,

hvor Expedia opkøber værelser og bestemmer prisen på værelserne.

Expedia kan vælge at ændre prisen i forskellige situationer og dette kan have forskellige effek-

ter på den observerede prisvariation mellem bookingplatformene i undersøgelsen. Eksempel-

vis kan Expedia fastsætte en lavere pris på Hotels.com, end hvad tilfældet er på de resterende

bookingplatforme. I dette eksempel vil prisvariationen – i hvert fald den prisvariation, som er

forårsaget af hotellet selv – være overvurderet. Omvendt kan Expedia sætte en lavere pris på

Hotels.com, så denne pris er lig med prisen på de resterende platforme. I dette eksempel vil

prisvariationen derimod være undervurderet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

4.2.7

Hotellernes priser

En anden måde at belyse konkurrencen mellem bookingplatformene på, er at foretage en

mere kvalitativ undersøgelse af værelsespriserne på bookingplatformene. Til det formål har

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i spørgeskemaet til hotellerne, stillet spørgsmål vedrø-

rende priser på hotelværelser i 2017 på de forskellige bookingplatforme.

Boks 4.4

Resultater

Næsten tre fjerdedele af hotellerne angiver, at de altid har ens priser på tværs af booking-

platforme i 2017.

Spørgeskemaundersøgelsen tegner et billede af mindre variation i værelsespriser i 2017,

end undersøgelsen af de indsamlede værelsespriser fra 2018 peger på. Forskellen kan

skyldes, at hotellerne i 2018 i højere grad har taget de nye muligheder til sig, og at pri-

serne på bookingplatformene er blevet mere varierede fra 2017 til 2018.

Størstedelen af hotellerne (71 pct.) angiver, at ens værelser

altid

har ens priser på tværs af

bookingplatforme, jf. Tabel 4.4 De resterende hoteller angiver, at de i nogle situationer ser en

fordel i at sætte forskellige priser på forskellige bookingplatforme.

Hotellernes besvarelser af spørgeskemaet tegner således et billede af noget mindre variation i

værelsespriser end tilfældet var i undersøgelsen af de indsamlede værelsespriser. Forskellen

kan skyldes, at der er en sket en udvikling i hotellernes prisvariation mellem bookingplat-

forme fra 2017 og frem til styrelsens scrapingundersøgelse i 2018.

Tyve hoteller indgår i begge undersøgelser. I spørgeskemaundersøgelsen har ét hotel angivet,

at de varierer i pris i halvdelen af tilfældene – mens 11 ud af de øvrige 19 hoteller har angi-

vet, at de i 2017 altid (eller i de fleste tilfælde) har ens priser. Undersøgelsen af de faktiske,

indsamlede værelsespriser viser imidlertid, at de selvsamme hoteller i 2018 meget ofte har

forskellige priser på ens hotelværelser.

Tabel 4.4

Hvordan fastsætter I værelsespriser på bookingplatformene?

Svarkategori

Identiske værelser har altid ens priser på tværs af bookingplatforme

Identiske værelser har i de fleste tilfælde ens priser på tværs af bookingplatforme

Identiske værelser har i ca. halvdelen af tilfældene ens priser på tværs af bookingplatforme

Identiske værelser har i få tilfælde ens priser på tværs af bookingplatforme

Identiske værelser har aldrig ens priser på tværs af bookingplatforme

Andel hoteller

71 pct.

22 pct.

4 pct.

1 pct.

2 pct.

Anm.:

Hotellerne har svaret baseret på faktisk adfærd i 2017. Tabellen angiver besvarelsen af 405 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

__________________

14 hoteller angiver ”altid ens” priser, mens fem angiver ”i de fleste tilfælde”.

Et eksempel er et hotel som i 96 ud af 104 tilfælde har forskellige priser på de forskellige platforme, et andet har forskellige

priser i 89 ud af 97 tilfælde forskellige priser på bookingplatformene.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Hotellerne angiver, at de typisk benytter sig af mindre prisforskelle fra bookingplatform til

bookingplatform. Af de hoteller, som lader priserne varierer på tværs af bookingplatformene,

angiver 86 pct. således, at prisen varierer med mellem 0-10 pct. fra platform til platform. De

resterende 14 pct. af hotellerne har angivet, at forskellen i værelsepris er større end 10 pct. I

scrapingundersøgelsen er det 60 pct. af hotellerne, hvor priserne oftest varierer med mini-

mum 10 pct.

De pågældende hoteller angiver forskellige årsager til, at de

altid

sætter ens priser på booking-

platformene. Omkring halvdelen af hotellerne ser ingen fordel i at tilbyde forskellige priser på

forskellige bookingplatforme. Andre årsager er, at hotellerne synes det er besværligt at admi-

nistrere forskellige priser på forskellige bookingplatforme og/eller, at der er risiko for, at ho-

tellerne bliver straffet af den bookingplatform, hvor den højeste pris sættes, jf. Tabel 4.5.

Tabel 4.5

Hvorfor fastsætter I ikke forskellige værelsespriser for identiske værelser på

forskellige bookingplatforme?

Svarkategori

Vi ser ingen fordel i at tilbyde forskellige værelsespriser til forskellige bookingplatforme

Det er besværligt at fastsætte forskellige priser på tværs af bookingplatforme

Hvis vi tilbyder lavere værelsespriser til nogle bookingplatforme, er der risiko for, at de bookingplat-

forme med den højeste værelsespris vil gøre vores værelser mindre synlige

Vores kontrakt med bookingplatformene tillader ikke, at vi tilbyder lavere værelsespriser til forskellige

bookingplatforme

Andre årsager

Vi benytter kun én bookingplatform

Vi vidste ikke, at det var en mulighed at tilbyde forskellige værelsespriser til forskellige bookingplat-

forme

Andel hoteller

46 pct.

33 pct.

30 pct.

18 pct.

17 pct.

13 pct.

6 pct.

Note [1]:

Flere af de hoteller, der har svaret: ”Andet”, angiver, at en af de hyppigste årsager til, at disse hoteller ikke varierer i

pris på tværs af bookingplatforme er, at hotellet ønsker gennemsigtighed for kunden.

Anm.:

Det har været muligt for hotellerne at vælge flere svarkategorier.

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

De hoteller, der bevidst sætter forskellige værelsespriser på forskellige bookingplatforme, har

ligeledes angivet årsager til, at de sætter forskellige priser. Bookingplatformens forretnings-

model har betydning for en fjerdedel af hotellerne og hver femte har angivet at kommissions-

satsen har betydning, herudover tilbydes lavere priser til bookingplatforme, hvor hotellet er

en del af deres fordelsprogram, jf. Tabel 4.6.

__________________

I 50 pct. af tilfældene er den typiske forskel i pris 0-5 pct. og i 36 pct. af tilfældene er den typiske forskel i pris 5-10 pct.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 4.6

Hvad afgør, om I fastsætter forskellige værelsespriser på bookingplatforme?

Svarkategori

Andel hoteller

Vi tilbyder forskellige værelsespriser alt efter bookingplatformens forretningsmodel

Vi tilbyder lavere værelsespriser til de bookingplatforme, der som regel formidler flest af vores værelser

Vi tilbyder lavere værelsespriser til de bookingplatforme, hvor vi er en del af bookingplatformenes fordels-

program

Vi tilbyder lavere værelsespriser på bookingplatforme med lavere kommission

Vi tilbyder lavere værelsespriser til bookingplatforme, fordi det forbedrer vores ranking på bookingplatfor-

men

Andet

25 pct.

18 pct.

16 pct.

14 pct.

25 pct.

Note [1]:

Hotellerne har bl.a. angivet at ”Vi

har primært samme priser hele vejen rundt. Dog kan medlemsprogrammer giver lidt

lavere priser ved forskellige lejligheder”,

”Vi

tilbyder ikke lavere værelsespris pga. den specifikke bookingplatform – men som følge

af udbud og efterspørgsel”,

m.m.

Anm.:

Det har været muligt for hotellerne at vælge flere svarkategorier.

Tabellen viser fordelingen af 128 respondenter.

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

En mindre del af hotellerne angiver endvidere, at de sætter en lavere pris på en bookingplat-

form end på egen hjemmeside. 13 pct. af hotellerne har angivet, at de i 2017 har sat lavere væ-

relsespriser på én eller flere bookingplatforme, end de har på deres egen hjemmeside. Hotel-

lerne har angivet, at årsagen hertil blandt andet er et ønske om at øge salget af hotelværelser

og nå ud til potentielle kunder, som de ellers ikke ville nå ud til via egen hjemmeside jf. Tabel

4.7. Hotellet kan igennem bookingplatforme nå ud til mange flere potentielle gæster, som følge

af platformens væsentlige markedsføringsrækkevidde, der bringer hoteller og gæster tættere

sammen.

__________________

Med lavere værelsespris mener vi, at samme værelsestype, med samme opholdslængde, samme afbestillingsbetingelser,

samme bookingtidspunkt, etc. udbydes til en lavere pris på en bookingplatform end på jeres egen hjemmeside. Spørgsmålet

vedrører alene slutkundeprisen, som er synlig for alle, og ikke særlige rabatter for en lukket kundegruppe.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 4.7

Hvorfor fastsatte I en lavere værelsespris på en eller flere bookingplatforme

end på jeres egen hjemmeside i 2017?

Svarkategori

Andel hoteller

For at øge salget af hotelværelser

For at tiltrække de forbrugere vi ikke når ud til via egen hjemmeside

For at opnå en bedre ranking på de pågældende bookingplatforme

De pågældende bookingplatforme har en lavere kommissionsrate

Andet

69 pct.

45 pct.

7 pct.

2 pct.

11 pct.

Note [1]:

Andet besvarelsen indeholder blandt andet:

”Vores

hjemmeside kan ikke køre med varierede priser”,

”En

forglemmelse

af få det rettet”

og ”Vi

gjorde det ikke selv, vi opdagede Expedia havde en lavere pris ens os selv. Så vi tror de brugte noget af kom-

missionen til at udbyde værelset til en lavere pris!”.

Hertil bemærkes, hvis en bookingplatform anvender en

merchant model,

så

opkøber platformen værelserne fra hotellet og bestemmer prisen til gæsterne.

Anm.:

Det har været muligt for at hotellerne at vælge flere svarkategorier.

Tabellen viser fordelingen af 55 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

De resterende 87 pct. af hotellerne, som ikke har sat en lavere pris på en bookingplatform end

på egen hjemmeside, angiver at det primært skyldes, at hotellerne ikke ønsker at omdirigere

bookinger fra egen hjemmeside til platformene, og at værelser på egen hjemmeside ikke skal

være dyrere end på platformene, jf. Tabel 4.8.

Tabel 4.8

Hvorfor fastsatte I ikke en lavere værelsespris (for identiske værelser) på en

eller flere bookingplatforme i 2017?

Svarkategori

Andel hoteller

Vi ønsker ikke, at vores egen hjemmeside skal være dyrere end bookingplatformen

Vi ønsker ikke, at omdirigere bookinger fra egen hjemmeside til bookingplatformen

Det vil ikke medføre et mersalg at fastsætte en lavere værelsespris på en eller flere bookingplatforme

Det er besværligt at administrere forskellige værelsespriser på forskellige bookingplatforme

Andet

Anm.:

Det har været muligt for at hotellerne at vælge flere svarkategorier.

Tabellen viser fordelingen af 351 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

66 pct.

55 pct.

5 pct.

20 pct.

8 pct.

En mindre del af hotellerne har endvidere angivet, at de har fastsat en lavere pris på egen

hjemmeside end på minimum én af bookingplatformene i 2017. Det er i strid med den smalle

prisklausul, når hotellerne underbyder en bookingplatform på egen hjemmeside.

Samtidig viser resultaterne også, at hoteller, der i større eller mindre grad sætter forskellige

priser på forskellige bookingplatforme, har svaret, at de er mere tilbøjelige til at underbyde

bookingplatformene på egen hjemmeside. Det fremgår, at hoteller med identiske priser på

bookingplatformene, i færre tilfælde underbyder bookingplatformene på egen hjemmeside set

i forhold til hotellerne, der sætter forskellige priser på forskellige bookingplatforme, jf. Tabel

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

4.9. I forhold til styrelsens scrapingundersøgelse har omkring halvdelen af de hoteller, der va-

rierer i værelsespriser, angivet, at de underbyder bookingplatformene på egen hjemmeside.

Oplysninger fra flere bookingplatforme bekræfter også, at nogle hoteller underbyder booking-

platformene på egen hjemmeside.

Tabel 4.9

Prisfastsætning på hotellernes egen hjemmeside

Hoteller, der altid har

ens priser på tværs af

bookingplatforme

65 pct.

15 pct.

10 pct..

9 pct.

1 pct.

Hoteller, der i større eller

mindre grad varierer i væ-

relsespris på tværs af

bookingplatforme

46 pct.

23 pct.

9 pct.

19 pct.

3 pct.

Svarkategori

Vi fastsatte i ingen tilfælde en lavere værelsespris på vores egen hjemme-

side

Vi fastsatte i få tilfælde en lavere værelsespris på vores egen hjemmeside

Vi fastsatte i de fleste tilfælde en lavere værelsespris på vores egen hjem-

meside

Vi fastsatte i alle tilfælde en lavere værelsespris på vores egen hjemme-

side

Vi fastsatte i ca. halvdelen af tilfældene en lavere værelsespris på vores

egen hjemmeside

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Disse resultater tyder på, at de hoteller, som underbyder bookingplatformene, tillige anvender

forskellige priser på bookingplatformene. Men dette er omvendt ikke ensbetydende med, at de

hoteller, som sætter forskellige priser på bookingplatformene, nødvendigvis også underbyder

bookingplatformenes pris på hotellets egen hjemmeside. Der er således en række hoteller,

som sætter forskellige priser på bookingplatformene, men ikke underbyder platformene på

hotellets egen hjemmeside.

Variation i vilkår mellem hoteller og bookingplatforme

Et hotel har også mulighed for at variere andre parametre end værelsespris mellem booking-

platformene – fx det antal af værelser, hotellet stiller til rådighed for en eller flere bookingplat-

forme. Styrelsen har derfor undersøgt i hvilket omfang, hotellerne benytter muligheden for at

stille et forskelligt antal værelser til rådighed for de forskellige bookingplatforme.

Over halvdelen af hotellerne stiller altid det samme antal værelser til rådighed for de forskel-

lige bookingplatforme, mens knap en tredjedel af hotellerne stiller flere værelser til rådighed

for nogle bookingplatforme, fordi de som regel sælger flere værelser gennem disse platforme,

jf. Tabel 4.10.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 4.10

Hvad afgør hvilke bookingplatforme, I tilbyder flest værelser?

Svarkategorier

Vi stiller altid det samme antal værelser til rådighed for bookingplatformene

Vi stiller flere værelser til rådighed for nogle bookingplatforme, fordi vi som regel sælger flere

værelser gennem disse bookingplatforme

Vi stiller flere værelser til rådighed for nogle bookingplatforme, fordi det forbedrer vores ranking

Vi stiller flere værelser til rådighed for bookingplatforme med lavere kommission

Vi stiller færre værelser til rådighed for nogle bookingplatforme, fordi de sælger værelset billi-

gere end den pris kommissionsbetalingen bliver beregnet ud fra

Vi stiller flere værelser til rådighed for nogle bookingplatforme, fordi vi er en del af deres for-

delsprogram

Andet

Anm.:

Det har været muligt for hotellerne at vælge flere svarkategorier.

Tabellen viser fordelingen af 398 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Antal hoteller

54 pct.

28 pct.

10 pct.

6 pct.

2 pct.

1 pct.

18 pct.

Af de hoteller der har angivet: ”Andet” fremgår det bl.a., at disse oftest kun anvender én

bookingplatform eller at antallet af værelser afhænger af, hvilket system hotellet og/eller

bookingplatformen anvender til at lægge værelser op på bookingplatformen.

Der er således en række hoteller, der har angivet, at de varierer i pris eller vilkår over for

bookingplatformene. Dette indikerer, at i hvert fald nogle af hotellerne ser en fordel i at vari-

ere i vilkår og pris over for bookingplatformene. Det kan blandt andet afhænge af, hvor mange

værelser hotellet forventer at formidle via bookingplatforme, eller om hotellet forventer at

kunne øge salget af værelser ved at bruge en kanal frem for en anden.

Af de hoteller, der ikke stiller et forskelligt antal værelser til rådighed blandt bookingplatfor-

mene, er den hyppigste årsag, at hotellerne ikke ser nogen fordel i at differentiere i antallet af

tilgængelige værelser mellem bookingplatformene, jf. Tabel 4.11. Omkring en fjerdedel af ho-

tellerne angiver, at de ikke varierer i antallet af værelser mellem bookingplatformene, fordi

det er besværligt at håndtere.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 4.11

Hvorfor stiller I ikke et forskelligt antal værelser til rådighed for booking-

platformene?

Svarkategori

Vi ser ingen grund til at differentiere antallet af tilgængelige værelser mellem bookingplatformene

Det er besværligt at tilbyde et forskelligt antal værelser på bookingplatformene

Hvis vi stiller et større antal værelser til rådighed på nogle platforme, risikerer vi at andre booking-

platforme vil forringe vores vilkår, herunder kommissionsbetaling, synlighed på bookingplatformen

eller lign.

Vi har kun indgået kontrakt med én bookingplatform

Vores kontrakt med en eller flere bookingplatforme tillader ikke, at vi stiller et forskelligt antal væ-

relser til rådighed blandt bookingplatformene

Vores kontrakt med bookingplatformene indeholder krav om last room availability. Vi har således

ikke mulighed for at sætte færre værelser til salg, end vi har til rådighed.

Andet

Anm.:

Det har været muligt for at hotellerne at vælge flere svarkategorier.

Tabellen viser fordelingen af 213 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Andel hoteller

49 pct.

24 pct.

14 pct.

10 pct.

4 pct.

3 pct.

15 pct.

Resultaterne vedrørende prisvariation og variation i antal tilgængelige værelser supplerer

bl.a. resultaterne fra styrelsens indsamling af hotelpriser. Samlet set indikerer resultaterne, at

der er et potentiale for hotellerne til i højere grad at variere pris og vilkår mellem bookingplat-

forme og eventuelt anvende fx værelsesprisen eller antallet af tilgængelige værelser i forhand-

linger om kommission med bookingplatformene.

Kommissionssatser mellem hoteller og bookingplatforme

Når en bookingplatform formidler et værelse på vegne af et hotel, betaler hotellet typisk en

kommissionssats til bookingplatformen.

Flere hotelorganisationer har bl.a. over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhævet, at

bookingplatformenes kommissionssatser er høje. Styrelsen har derfor også undersøgt ni-

veauet og udviklingen i platformenes kommissionssatser.

Boks 4.5

Resultater

De danske hoteller betalte i et vægtet gennemsnit 16 pct. i kommission til bookingplatfor-

mene i 2017.

Den gennemsnitlige, vægtede kommissionssats har været stabil i perioden 2014-2017.

Kommissionssatsen kan variere på baggrund af hotellets størrelse, medlemskab af for-

delsprogram, mm.

Den gennemsnitlige, vægtede kommissionssats for hoteller i Danmark er højst 1 procent-

point højere end kommissionssatserne for feriehusudlejning i Danmark.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommissionssatserne fra hotel til

bookingplatform i gennemsnit er 16 pct. for de tre bookingplatforme, hotellerne hyppigst an-

vender i perioden 2014-2017, jf. Tabel 4.12.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 4.12

Gennemsnitlige, vægtede kommissionssatser

(baseret på data fra hoteller)

Kommissionssats

Note [1]: Kommissionssatsen

er beregnet som et vægtet gennemsnit af den kommissionssats, hotellerne har angivet for

Booking.com, Expedia og HRS. Kommissionssatsen er vægtet på baggrund af den fordeling af omsætning blandt bookingplatfor-

mene, hotellerne har angivet.

Anm.:

Kommissionssatserne er beregnet som et vægtet gennemsnit af 400 hotellers kommissionssats. Der er fjernet en

outlier

datasættet. Denne

outlier

havde angivet en kommissionssats på 60 pct. for alle tre bookingplatforme for alle fire år. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen skal bemærke, at disse kommissionssatser er beregnet som et vægtet gennemsnit. Der er således

nogle af hotellerne der har en højere kommissionssats og andre hoteller, der har en lavere kommissionssats.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

2014

16 pct.

2015

16 pct.

2016

16 pct.

2017

16 pct.

Den gennemsnitlige vægtede kommissionssats, styrelsen har beregnet på baggrund af hotel-

lernes besvarelse, stemmer overens med den kommissionssats, der er beregnet på baggrund

af bookingplatformenes besvarelse for 2014 til 2016, jf. Tabel 4.13.

For 2017 er den gennemsnitlige, vægtede kommissionssats beregnet på baggrund af booking-

platformenes oplysninger 1 procentpoint lavere, end den kommissionssats, som styrelsen har

beregnet på baggrund af hotellernes oplysninger. Uanset hvilke tal, der lægges til grund, over-

stiger kommissionssatsen ikke 16 pct.

Tabel 4.13 Gennemsnitlige, vægtede kommissionssatser

(baseret på data fra booking-

platforme)

Kommissionssats

Note: Gennemsnittet

er vægtet på baggrund af den samlede kommissionsbetaling til bookingplatformene.

Anm.:

Kommissionssatserne er beregnet ud fra de samlede kommissionsbetalinger til bookingplatformene som en andel af den

samlede værelsespris til hotellet.

Det fremgår af den svenske afgørelse

Visita vs. Booking.com

fra Patent- och Marknadsdomstolen fra juli 2018, at Booking.com’s

standardkommissionsrate er omkring 15 pct. for svenske hoteller.

I den videnskabelige artikel skrevet af Hunold et al fra december 2017 fremgår det, at Expedias standardkommissionssats er 15

pct. Endvidere fremgår det af Bundeskartellamts afgørelse

HRS – Best price clauses

fra 2013, at Expedias standardkommissions-

rate var mellem 10 og 15 pct. for værelser booket i 2011 – og for nogle hoteller kunne kommissionssatsen være højere.

HRS’ standard kommissionsrate er 15 pct., hvilket også fremgår af artiklen skrevet af Hunold et al fra december 2017.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt bookingplatforme, 2018.

2014

16 pct.

2015

16 pct.

2016

16 pct.

2017

15 pct.

De gennemsnitlige, vægtede kommissionssatser udregnet på baggrund af hotellernes besva-

relse, stammer fra den del af de danske hoteller, der har besvaret Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens spørgeskema. De kommissionssatser, der er beregnet på baggrund af bookingplat-

formenes oplysninger, afspejler de samlede kommissionsbetalinger i de pågældende år.

Det følger endvidere af hotellernes angivelse af kommissionssatser, at den gennemsnitlige

kommissionssats ikke varierer væsentligt mellem de hoteller, der har under 100 værelser og

de hoteller, der har 100 værelser eller derover. Der er således ikke en markant forskel på den

gennemsnitlige kommissionssats, som henholdsvis små og store danske hoteller betaler til

bookingplatformene.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Dette resultat skal dog holdes op imod de oplysninger, styrelsen har modtaget fra booking-

platformene. Det fremgår heraf, at større hoteller i nogle tilfælde kan forhandle sig til en la-

vere kommission. Samtidig viser styrelsens undersøgelse blandt hoteller, at de hoteller, der

drives af en hotelkæde, oftere har succes med at forhandle en lavere kommissionssats over for

bookingplatformene.

Small Danish Hotels anvender på nuværende tidspunkt ikke en kommissionsbetaling for for-

midling af værelser, men opkræver i stedet en årlig abonnementsbetaling fra medlemmerne.

Frem til 2017 – hvor Small Danish Hotels indførte abonnementsbetalingen – opkrævede for-

eningen en kommission fra hotellerne. Kommissionssatsen mellem Small Danish Hotels og

medlemmerne for 2016 var ikke væsentlig højere end den kommissionssats, som hotellerne

betaler til bookingplatformene.

Styrelsens undersøgelse blandt bookingplatforme viser, at bookingplatformenes kommissi-

onssatser kan variere fra hotel til hotel afhængig af (i) hotellets forhandlingsstyrke, (ii) hvil-

ken forretningsmodel hotellet ønsker at anvende til afregne med bookingplatformen og (iii)

hvilke ekstra services, specielle tilbud eller fordelsprogrammer et hotel ønsker at deltage i, jf. i

det følgende.

Hotellets forhandlingsstyrke (i)

Flere bookingplatforme fastsætter en standard kommissionssats for formidling af hotellernes

værelser. Hos nogle bookingplatforme kan standard kommissionssatsen sænkes eller hæves

afhængig af, hvor mange værelser et hotel tilbyder bookingplatformen.

Størstedelen af bookingplatformene har oplyst, at større hoteller kan have en anden kommis-

sionssats, hvis det pågældende hotel har forhandlet individuelt med en bookingplatform.

Kommissionssatsen for større hoteller er typisk lavere end standardkommissionssatsen.

En bookingplatform har oplyst, at der for hoteller i særlige områder er mulighed for at betale

en lavere kommissionssats, hvis et hotel tilbyder bookingplatformen at formidle et minimum

antal af værelser. Mens hoteller også kan betale forskellige kommissionssatser afhængig af,

hvor gæsten, som booker et værelse, kommer fra. Der kan således være forskel på kommissi-

onssatsen, et hotel betaler, hvis der foretages en booking nationalt i Danmark eller internatio-

nalt fra fx USA.

Anvendt model for afregning af kommission (ii)

En bookingplatform har angivet, at kommissionssatsen varierer alt afhængig af, hvordan et

hotel ønsker at afregne kommission til platformen. Hvis et hotel ønsker, at en gæst afregner

via bookingplatformen, medfører det typisk en højere kommissionssats for hotellet. Det skyl-

des at bookingplatformen gennemfører betalingstransaktionen og derved bærer omkostnin-

gen til indløsning af transaktionen. Omvendt betaler et hotel typisk en lavere kommissionssats

til bookingplatformen, hvis gæsten afregner direkte med hotellet.

__________________

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endvidere set nærmere på kommissionssatsen og geografi. Geografi har ikke umid-

delbart en betydning for den gennemsnitlige kommissionssats.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Fordelsprogrammer og særlige tilbud (iii)

Flere bookingplatforme har oplyst, at de opererer med forskellige fordelsprogrammer, som

hoteller kan deltage i for at fremme deres salg via bookingplatformene. Hoteller, som deltager

i disse programmer, betaler typisk en højere kommissionssats end standardkommissionssat-

sen.

For eksempel har Booking.com et fordelsprogram, som platformen kalder for et ”Preferred

Partner Program”.

Det er ikke alle hoteller, som har mulighed for at deltage i programmet.

Ifølge Booking.com kan et hotel kvalificere sig til programmet, hvis hotellet er blandt de ”top

30 % performing properties”

i den by eller områder, som hotellet er placeret i, hotellet har en

gennemsnitlig gæsteanbefalingsscore på 7,0 eller mere på Booking.com, hotellet har et lavt an-

tal aflysninger fra gæster, hotellet har betalt sine kommissionsbetalinger til tiden, og hotellet

tilbyder Booking.com en særlig mængde ledige hotelværelser og priser. Et hotel som er

pre-

ferred partner

på Booking.com bliver gjort mere synlige i gæsternes søgning og får et ”thumbs

up”

symbol, som markerer, at Booking.com anbefaler hotellet. Udover at opfylde de angivne

kriterier for at deltage i programmet, betaler et hotel også en yderligere kommissionssats ud

over standardkommissionssatsen til Booking.com.

Flere af de adspurgte bookingplatforme tilbyder også hoteller at deltage i særlige tilbud for at

fremme hotellernes synlighed og rangering i en begrænset periode. Det kan for eksempel

være, hvis et hotel får et eller flere afbud i sidste øjeblik. I sådan et tilfælde kan et hotel betale

en højere kommissionssats af værelsesprisen til bookingplatformen imod at få en højere ran-

gering og dermed øge hotellets synlighed på platformen i en begrænset periode. Flere plat-

forme bemærker dog, at et hotel ikke kan købe sig til en top placering på platformen. Hoteller,

som betaler en standardkommission, vil stadig være øverst i en forbrugers søgning, hvis hotel-

let passer bedre til forbrugerens søgekriterier. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

undersøgelse blandt hoteller, kan hoteller betaler op til 30 pct. i kommissionssats for denne

udvidede service.

For eksempel har Booking.com et værktøj, som platformen kalder for ”Visibility

Booster”.

Med

dette værktøj har et hotel mulighed for kortvarigt at forbedre hotellets rangering mod en stig-

ning i den betalte kommissionssats til bookingplatformen.

Der er også en bookingplatform, der har angivet at i perioder med særlig høj efterspørgsel i en

given by eller område tilbyder platformen hotellerne en lavere kommissionssats, imod at ho-

tellet formidler flere værelser gennem bookingplatformen.

Det er på baggrund af tilbagemeldingen fra bookingplatformene muligt for hotellerne til en vis

grad at købe sig til at komme øverst i søgefeltet i de søgninger, hvor forbrugeren ikke aktivt

anvender søgekriterier, men bliver præsenteret for en default rangering.

__________________

https://partnerhelp.booking.com/hc/en-us/articles/213301825-All-you-need-to-know-about-the-Preferred-Partner-Pro-

gram

Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller fra 2018.

https://partnerhelp.booking.com/hc/en-us/articles/115000380469-All-you-need-to-know-about-the-Visibility-Booster

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Kommissionssatser i andre erhverv

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt kommissionssatserne for booking i et lig-

nende erhverv, som også anvender kommissionssatser.

En sammenligning af kommissionssatser i forskellige erhverv skal foretages med varsomhed.

Brancherne kan adskille sig på en række punkter, og der kan således være en lang række for-

skellige årsager til, at satserne varierer fra erhverv til erhverv.

Styrelsens undersøgelse har vist, at bookingplatformenes kommissionssats for udlejning af fe-

riehuse, angivet som et vægtet gennemsnit, er 15 pct. i perioden 2015 til 2017. Den gennem-

snitlige, vægtede kommissionssats for formidling af hotelværelser er således på samme ni-

veau, som for udlejning af feriehuse i 2017. I 2015 og 2016 er den gennemsnitlige vægtede

kommissionssats for udlejning af feriehuse 1 procentpoint lavere, end kommissionssatsen for

hoteller.

Denne mindre forskel kan bl.a. være forårsaget af, at der på markedet for udlejning af ferie-

huse er væsentligt flere aktører på udbudssiden (flere platforme) samt stærke kædesamarbej-

der på efterspørgselssiden – og dermed muligvis en stærkere konkurrence om kommissions-

satsen. Dette skal dog sammenholdes med, at flere af bookingplatformene angiver, at platfor-

mene ikke differentierer i kommissionssats for hotelbookinger og feriehusudlejning.

Hotellernes alternative distributionskanaler

Hoteller i Danmark har – i hvert fald i princippet - en række alternativer, når disse skal for-

midle overnatninger til forbrugere. Hotellerne kan fx afsætte værelserne via egne kanaler, via

bookingplatforme, metasøgesider, mm. Styrelsen har derfor undersøgt, om disse muligheder i

hotellernes optik også udgør reelle alternativer til hinanden.

Boks 4.6

Resultater

Omkring to ud af tre hoteller vil anvende bookingplatforme i mindre omfang i tilfælde af en

mindre prisstigning. Dette indikerer, at nogle hoteller har alternativer til formidling af ho-

telværelser – hvilket kan give hotellerne styrke i forhandlingen med bookingplatformene.

Hotellernes mulighed for at anvende alternativer til bookingplatforme styrker hotellerne i

forhandlingen med bookingplatformene.

Knap halvdelen af hotellerne har angivet, at bookingplatformene genererer så stor en del af

hotellets omsætning, at det ikke er muligt at bryde samarbejdet med bookingplatformene.

Styrelsens undersøgelse viser, at hotellerne har reelle alternativer til formidling af deres væ-

relser. Dette følger bl.a. af, at godt halvdelen af hotellerne, i tilfælde af en prisstigning på 5-10

pct., vil anvende bookingplatforme i mindre omfang end før prisstigningen. jf. Tabel 4.14.

__________________

Kommissionssatserne for udlejning af feriehuse er indsamlet fra udvalgte bookingplatforme.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 4.14

Forestil dig, at kommissionssatsen til alle bookingplatforme stiger perma-

nent med 5-10 pct., mens prisen på alternative formidlingskanaler er uændret. Hvad vil

I sandsynligvis gøre?

Svarkategori

Andel hoteller

Vi vil anvende bookingplatforme i mindre omfang end før prisstigningen

Vi vil anvende bookingplatforme i samme omfang som før prisstigningen

Vi vil stoppe med at anvende bookingplatforme

Vi vil anvende bookingplatforme i større omfang end før prisstigningen

Anm.:

Tabellen viser fordelingen blandt 414 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

55 pct.

27 pct.

17 pct.

1 pct.

Størstedelen af hotellerne vil således i mindre omfang end tidligere anvende bookingplat-

forme som formidlingskanal i tilfælde af en relativ lav prisstigning på 5-10 pct. Dette indike-

rer, at hotellerne har alternativer til formidling af hotelværelser via de største bookingplat-

forme. Hoteller angiver bl.a. at de som alternativ til bookingplatformene, i højere grad vil an-

vende egen hjemmeside (83 pct.) eller Google annonceringer (50 pct.), jf. Tabel 4.15.

Tabel 4.15

Hvilken eller hvilke kanaler vil I anvende som alternativ til bookingplatfor-

mene i tilfælde af en permanent stigning i kommission på 5-10 pct. på alle bookingplat-

forme?

Svarekategori

Andel hoteller

Vi vil i højere grad anvende egen hjemmeside

Vi vil i højere grad anvende annonceringer på Google

Vi vil i højere grad indgå kontrakt direkte med metasøge hjemmesider

Vi vil i højere grad anvende traditionel markedsføring som fx reklamer

Vi vil i højere grad anvende hjemmesiden hos den hotelkæde, hotellet er en del af

Ved ikke

Anm.:

Tabellen viser fordelingen blandt 297 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

83 pct.

50 pct.

43 pct.

30 pct.

10 pct.

Dette resultat skal endvidere ses i lyset af, at en stor del af hotellernes salg allerede foregår via

hotellets egne salgskanaler, herunder egen hjemmeside. Resultaterne tyder på, at en stigning i

pris på bookingplatformene, vil medføre, at en større del af hotellernes formidling af værelser

vil foregå via egne salgskanaler.

Resultaterne vedrørende hotellernes forventede adfærd i tilfælde af en prisstigning skal imid-

lertid tolkes varsomt. Hotellernes svar vedrører hypotetisk adfærd som – modsat faktisk ad-

færd – beskriver hvad hotellerne

forventer

at gøre. Det er derfor sandsynligt, at i hvert fald

nogle af hotellerne vil handle anderledes, end hvad de har angivet i spørgeskemaet i tilfælde af

en prisstigning. På denne måde afspejler hypotetisk adfærd ikke i alle tilfælde faktisk adfærd.

Af de hoteller, der på nuværende tidspunkt anvender bookingplatforme til formidling af væ-

relser, har 35 pct. tidligere afbrudt samarbejdet med en bookingplatform, jf. Figur 4.10.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.10

Har I tidligere afbrudt samarbejdet med en eller flere bookingplatforme?

Ja (35 pct.)

Nej (65 pct.)

Anm.:

Figuren viser fordelingen af 413 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Dette underbygger, at hotellerne kan anvende alternative formidlingskanaler, og at hotellerne

i praksis ikke altid agerer som, at de er afhængige af at have en formidlingsaftale med en eller

flere bookingplatforme.

Hotellernes mulighed for at anvende alternative distributionskanaler skal ses i lyset af, at

knap halvdelen af hotellerne også har angivet, at bookingplatformene genererer så stor en del

af deres omsætning, at de ikke har mulighed for at bryde samarbejdet, jf. Tabel 4.16. Dette in-

dikerer, at nogle hoteller – til en vis grad – kan være afhængige af den markedsføring og det

salg, de genererer via bookingplatformene.

Tabel 4.16

Vil det være muligt for jer at afbryde samarbejdet med bookingplatformene?

Svarkategori

Andel hoteller

Nej, bookingplatformene genererer så stor en del af vores omsætning, at det ikke er realistisk, at vi bryder

samarbejdet med dem

Ja, men det vil medføre et omsætningstab på mere end 15 pct.

Ja, men det vil medføre et omsætningstab på 5-15 pct.

Ja, det er muligt for os at bryde samarbejdet uden et større omkostningstab

Anm.:

Tabellen viser fordelingen blandt 410 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

48 pct.

26 pct.

16 pct.

11 pct.

Dertil kommer, at 36 pct. og 28 pct. af hotellerne allerede anvender henholdsvis Google an-

noncering og metasøgesider i forbindelse med markedsføring og salg af overnatning i hoteller-

nes værelser. Over halvdelen af hotellerne (63 pct.) er blevet kontaktet af en nystartet

bookingplatform inden for de seneste fem år. Bookingplatformene anfører bl.a. ”I Love Eco

Hotels”, ”Nustay”, ”GoodWings” og ”Secret Escapes” som eksempler på bookingplatforme, der

har vundet frem i Danmark de seneste fem år.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

En mindre del – 15 pct. – af hotellerne anvender ikke bookingplatforme til formidling af deres

værelser. Ud af disse hoteller har 10 pct. tidligere haft en formidlingsaftale med en eller flere

bookingplatforme. Det viser, at en mindre del af hotellerne ikke har behov for at være til stede

på en bookingplatform, eller har været i stand til at bryde samarbejdet med en bookingplat-

form.

Årsagen til at de pågældende hoteller ikke længere har en formidlingsaftale med en eller flere

bookingplatforme er bl.a., at hotellernes merindtjening ikke udlignede deres udgifter til kom-

mission, og at hotellerne har fundet en mere rentabel måde at markedsføre sig på, jf. Tabel

4.17.

Tabel 4.17

Hvorfor har I ikke længere en formidlingsaftale med en bookingplatform?

Svarkategori

Andel hoteller

Vi har fundet en mere rentabel måde at markedsføre os på

Vores merindtjening udlignede ikke udgifterne til kommission

Andet

Anm.:

Tabellen viser fordelingen blandt otte respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

13 pct.

50 pct.

De øvrige besvarelser fra hotellerne peger i overensstemmelse hermed på, at hotellerne ikke

fandt det kommercielt attraktivt at anvende bookingplatformene. Af besvarelserne under ”An-

det”

har hotellerne blandt andet angivet, at: ”1)

Vi kan udleje bedre selv/via vores hotelkæde 2)

Udlejning via bookingplatforme er alene kanibalisering af ens egne salgskanaler 3) Langt hoved-

parten af bookingplatformene er placeret i skattelysland - og vi ønsker ikke at samarbejde med

sådanne samfundsmæssigt skadelige virksomheder.”

og ”Det

var Ikke særlig merindtjening blot

overtog portalen”.

Afskaffelsen af den ”brede” prisklausul

I 2015 erstattede Booking.com og Expedia de ”brede” prisklausuler med de mere ”smalle”

prisklausuler i deres kontraktvilkår med danske hoteller. Ændringen medførte en række nye

muligheder for hotellerne, herunder at hotellerne kan fastsætte forskellige værelsespriser og

vilkår på tværs af bookingplatforme.

Boks 4.7

Resultater

40 pct. af de responderende hoteller er ikke bekendte med ændringen i prisklausulen.

Et større kendskab kan give hotellerne et bedre forhandlingsgrundlag over for bookingplat-

formene.

Hotellernes svar på styrelsens spørgeskemaundersøgelse viser, at 65 pct. af hotellerne kender

til ændringen i prisklausul, mens 35 pct. omvendt ikke er bekendt med, at bookingplatformene

har erstattet den ”brede” prisklausul med den ”smalle” prisklausul, jf. Figur 4.11.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.11

Er I bekendt med, at de brede prisklausuler i kontrakten mellem hoteller (og

lignende) og Expedia og Booking.com blev ophævet i 2015?

Nej (35 pct.)

Ja (65 pct.)

Anm.:

Figuren viser fordelingen blandt 416 respondenter.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

En øget udbredelse af kendskabet til de muligheder den ”smalle” prisklausul giver hotellerne,

vil potentielt kunne styrke konkurrencen blandt bookingplatforme, da hotellerne bl.a. i højere

grad kan anvende værelsespris og andre vilkår i en forhandlingsproces med bookingplatfor-

mene efter ændringen i prisklausul.

Af de hoteller, der er bekendt med ændringen i prisklausul, angiver mere end to tredjedele af

hotellerne, at ændringen i prisklausul ikke har ændret noget i hotellets samarbejde med

bookingplatformene, mens en mindre del af hotellerne angiver, at de har varieret i værelses-

pris mellem bookingplatformene, jf. Tabel 4.18.

Tabel 4.18:

Har afskaffelsen af de ”brede” prisklausuler ændret jeres samarbejde med

bookingplatformene i forhold til en eller flere af følgende udsagn?

Svarkategori

Andel hoteller

Nej, det har ikke ændret noget i hotellets samarbejde med bookingplatforme

Vi har ændret betingelserne for booking via en eller flere bookingplatforme

Vi har varieret i værelsespriserne mellem bookingplatforme

Vi har sat flere værelser til salg på en bookingplatform frem for en anden

Andet

Anm.:

Tabellen viser fordelingen blandt 266 respondenter.

Det har været muligt for hotellerne at vælge flere svarkategorier.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

68 pct.

17 pct.

13 pct.

6 pct.

Ca. en tredjedel af hotellerne angiver, at de siden afskaffelsen af de ”brede” prisklausuler har

ændret adfærd. Dette resultat indikerer, at afskaffelsen af den ”brede” prisklausul i 2015 har

haft en effekt, men at der omvendt fortsat er et potentiale for, at flere hoteller fremadrettet ta-

ger de nye muligheder i brug, som afskaffelsen af den ”brede” prisklausul har medført.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Forhandling mellem hoteller og bookingplatforme

Resultaterne viser, at relativt mange af de responderende hoteller – 55 pct. – har forsøgt at

forhandle kommission med bookingplatformene.

Boks 4.8

Resultater

Over halvdelen af hotellerne angiver, at de har forsøgt at forhandle kommission med

bookingplatforme.

Ud af de 55 pct. af hotellerne, der har forsøgt at forhandle med bookingplatformene, har

42 pct. opnået lavere kommissionsrate eller en ændring i vilkår.

Der er potentiale for, at flere hoteller kan forhandle kommissionssats og vilkår med

bookingplatformene

Tallene viser også, at ud af de hoteller, der har forsøgt at forhandle med bookingplatformene,

har 42 pct. opnået en lavere kommissionsrate eller en ændring af vilkår, jf. Tabel 4.19. Det er

således godt 4 ud af 10 hoteller, der har forsøgt at forhandle med bookingplatforme, der har

opnået en ændring af vilkår eller kommission.

Tabel 4.19 Har I forsøgt at forhandle kommission med de bookingplatforme, I har ind-

gået kontrakt med?

Svarkategori

Nej, vi har ikke forsøgt at forhandle vilkår

Ja, men forhandlingen ændrede ikke kommissionssatsen

Ja, og forhandlingerne medførte en lavere kommissionssats

Ja, og forhandlingen medførte en ændring i vilkår (antal tilgængelige værelser, ranking på

bookingplatformen eller lignende)

Andet

Anm.:

Tabellen viser fordelingen blandt 266 respondenter.

Det har været muligt for hotellerne at vælge flere svarkategorier.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Andel hoteller

41 pct.

32 pct.

18 pct.

5 pct.

4 pct.

Hotellernes besvarelse viser endvidere en tendens til, at det oftere er hoteller under katego-

rien: ”Hotellet

drives af en hotelkæde/hotelgruppe”,

der forsøger at forhandle vilkår med

bookingplatformene, og lykkedes med at forhandle kommission med bookingplatformene,

sammenlignet med fx de hoteller, der hører under kategorien: ”Hotellet

drives selvstændigt

uden tilknytning til kæder eller markedsføringssamarbejder”.

Det er typisk de større hoteller – med 100 værelser eller over – der har forsøgt at forhandle

med bookingplatformene. Tre ud af fire af de hoteller, der har 100 værelser eller over, har for-

handlet sig til en lavere kommissionssats eller bedre vilkår. For de hoteller, der har mindre

end 100 værelser, har ca. et ud af fem hoteller forhandlet sig til en lavere kommissionssats el-

ler bedre vilkår.

__________________

Antallet af besvarelser for hoteller med under 100 værelser er 197 og antallet af besvarelser for hoteller med over 100 værel-

ser er 81.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Dette resultat stemmer overens med bookingplatformenes angivelse af, at det primært er

større hoteller, der har mulighed for at forhandle kommissionssats med bookingplatformene.

Resultaterne viser, at en relativ stor del af hotellerne har forsøgt at forhandle kommission

med bookingplatformene, men at der fortsat er potentiale for, at flere hoteller i højere grad

kan forhandle med bookingplatformene om kommissionssats og andre vilkår, som fx værel-

sespris og antal tilgængelige værelser. Ikke mindst set i lyset af, at knap halvdelen af de hotel-

ler, der forsøgte at forhandle, opnåede en ændring i vilkår.

Oplysninger vedrørende hotelgæsten

Når en kunde booker et værelse via en bookingplatform, er platformen typisk forpligtet til at

levere informationer til hotellet om kunden. På denne måde har hotellerne mulighed for at

markedsføre sig direkte over for tidligere kunder – også den del af hotellets kunder, som har

bestilt et ophold via en bookingplatform. Det er imidlertid kun muligt, hvis platformen rent

faktisk udleverer den nødvendige information til hotellet.

Boks 4.9

Resultater

61 pct. af hotellerne har angivet, at de i de fleste tilfælde eller i alle tilfælde modtager til-

strækkelig information om de overnattende gæster, der har booket via en bookingplat-

form.

39 pct. af hotellerne angiver omvendt, at de i nogle tilfælde eller aldrig modtager tilstræk-

kelig information om de overnattende gæster, der har booket via en bookingplatform.

Op mod halvdelen af hotellerne – 41 pct. – angiver, at de i de fleste tilfælde modtager tilstræk-

kelig information om de kunder, der har booket et ophold via en bookingplatform, jf. Tabel

4.20.

Samlet set angiver 61 pct. af hotellerne, at de i de fleste eller i alle tilfælde modtager tilstræk-

kelig information om de overnattende gæster, der har booket via en bookingplatform. Dette

tal skal ses i lyset af, at 39 pct. af hotellerne samlet set har angivet, at de aldrig, eller kun i

nogle tilfælde, modtager tilstrækkelig information om de kunder, der har booket via en

bookingplatform, jf. Tabel 4.20.

Tabel 4.20

Modtager I tilstrækkelig information, herunder kontaktoplysninger, for de

overnattende gæster, der har booket via en bookingplatform, til at I kan udføre den op-

timale service i relation til gæsten?

Svarekategori

Vi modtager i de fleste tilfælde tilstrækkelig information om de overnattende gæster, der har booket via

en bookingplatform

Vi modtager i nogle tilfælde tilstrækkelig information om de overnattende gæster, der har booket via en

bookingplatform

Vi modtager i alle tilfælde tilstrækkelig information om de overnattende gæster, der har booket via en

bookingplatform

Vi modtager i ingen tilfælde tilstrækkelig information om de overnattende gæster, der har booket via en

bookingplatform

Anm.:

Tabellen viser fordelingen blandt 408 hoteller.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Andel hoteller

41 pct.

32 pct.

20 pct.

7 pct.

Resultaterne indikerer samlet set, at der er et potentiale for, at bookingplatformene i højere

grad videreformidler de nødvendige kontaktoplysninger til hotellerne, når en hotelgæst har

booket et ophold via en bookingplatform.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Forbrugernes anvendelse af bookingplatforme

Denne del af undersøgelsen har til formål at afdække forbrugernes opfattelse og egne erfarin-

ger med bookingplatformene samt at analysere bookingplatformenes evne til at lede forbru-

gerne hen mod det produkt, som passer bedst til forbrugerens egne ønsker og behov.

Boks 4.10

Forbrugerundersø-

gelsens metode

Undersøgelsen er foretaget som et online spørgeskema, og er varetaget af rådgivnings- og ana-

lysevirksomheden Wilke gennem deres Webpanel, CAWI.

Resultaterne i undersøgelsen er baseret på svar fra forbrugere, der har gjort brug af hotel-

bookingplatforme inden for de sidste 12 måneder. Forbrugerne er over 18 år, og data er vægtet

på køn, alder (grupperet) og regioner, så disse er nationalt repræsentative.

Interviewene er gennemført i uge 22 og 23 i 2018, og der er opnået en stikprøve på 1011 for-

brugere. Det betyder, at det med 95 % sandsynlighed kan fastslås, at det målte er korrekt med

en maksimal usikkerhed på +/- 3,08 procentpoint. Det bemærkes, at der for enkelte spørgsmål,

hvor det er relevant, præsenteres data, hvor disse er opgjort for forskellige subgrupper af den

samlede population (kryds). Herved forøges den statistiske usikkerhed på subgruppe niveau.

Der er under hver af disse figurer redegjort selvstændigt for usikkerheden.

Bookingplatforme giver forbrugeren mulighed for at sammenligne priser, anmeldelser, stjer-

ner og services fra en stor andel af hotelmarkedet ét sted. På platformene kan forbrugeren op-

leve en standardiseret præsentation af information på tværs af forskellige hoteller. Det giver

større gennemsigtighed og mulighed for at rangere og sammenligne hoteller - også på mindre

dominerende parametre, såsom placering og in-house services.

I konkurrencen om at være forbrugerens foretrukne bookingplatform, benytter platformene

bl.a. en række adfærdspsykologiske- og designmæssige virkemidler til at øge deres salg (kon-

verteringsrate). De mest kendte virkemidler er: ”Fear

of missing out”,

”the

bandwagon effect”,

”anchoring” og

”default”.

Der er tale om adfærdspsykologiske virkemidler, der alle kan anven-

des til mérsalg, og som går under fællesbetegnelsen ”pressure

selling”,

jf. boks 4.3. Booking-

platforme benytter sig herudover af en række mere traditionelle markedsføringsteknikker, så-

som trafiklys, valgknapper, tilbudsfarver m.m.

Boks 4.11

De mest brugte for-

mer for pressure sel-

ling

The bandwagon effect (social proof):

Anmeldelser og skilte, der viser, at andre mennesker

netop også vælger dette hotel. Den psykologiske effekt ligger i, at mennesker ofte følger, hvad

andre mennesker gør. Hvis der fx sidder mange mennesker på en restaurant, vil de fleste have

en tendens til at vælge denne restaurant over en restaurant, som har færre gæster. Informatio-

ner, såsom ”bestseller”, ”høj efterspørgsel” ”fremragende anmeldelser” er alle virkemidler, der

kan benyttes til at skabe denne effekt. Det kan samtidig nogle gange være svært at gennemskue,

hvad de dækker over.

Fear of missing out:

Tidsbegrænsede tilbud, eller en tydelig markering af, at der fx kun er få

værelser tilbage, aktiverer stærke psykologiske behov hos forbrugere om ikke at lade chancen

gå til spilde. Forbrugerne kan også presses psykologisk ved, at der skiltes med varer der er ud-

solgt. Fx en rød skrift der anfører: ”Du kom akkurat for sent. Vores sidste værelse blev udsolgt i

går”.

Anchoring:

Nogle platforme opstiller et dyrt produkt, som det første, for så efterfølgende at

præsentere billigere alternativer. Dette virkemiddel kaldes anchoring effect. Forbrugeren bliver

først givet et anker som er højt, for herefter at blive positivt overasket over en billigere pris. En-

kelte steder, hvor der også sælges pakker, kan man opleve det der hedder the decoy effect. Der

kan eksempelvis være at man prissætter således:

Vare:

Tillægsprodukt

Vare + tillægsprodukt:

7.399

3.499

7.999

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Pakken fremstår herigennem meget fordelsagtig, selvom de enkelte komponenter måske er

skruet urealistisk højt op, for netop at gøre pakkeløsningen mere tiltalende.

Default:

Default har en stærk pacificerende effekt på forbrugernes adfærd og indebærer dybest

set, at der er blevet foretaget et valg for forbrugeren på forhånd. Der kan være tale om bokse,

der er afkrydset på forhånd eller en bestemt måde at sortere søgeresultater på, som er valgt på

forhånd – ofte på en måde, som mange forbrugere ikke bemærker. Bookingplatformene benyt-

ter sig af en række default (standard-)indstillinger, som bestemmer, hvilke hoteller, der som ud-

gangspunkt er rangeret øverst, samt hvilken pris der placeres mest fremtrædende. Normalt er

det ikke laveste pris, som er hovedparameteren i default rangeringen, men derimod en anden

og mindre gennemskuelig faktor. Eksempelvis kan default rangeringen være ”Udvalgt til dig”.

Figur 4.12 viser et skærmbillede fra en bookingplaform, hvor flere forskellige former for vir-

kemidler, der har en dokumenteret adfærdspsykologisk påvirkning, er anvendt.

Figur 4.12 Skærmbillede fra hotelbookingplatform

Fear of missing out

Bandwagon effect

Default

Undersøgelsens resultater

Resultaterne af forbrugerundersøgelsen kan opdeles i fire overordnede områder, som om-

handler:

Platformenes rangering

Platformenes værdi for forbrugerne

Forbrugernes aktivitet på platformene

Købspres og gebyrer

A) Bookingplatformene anvender rangering som en del af deres forretningsmetode

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Boks 4.12

Resultater

Bookingplatformenes rangering af søgeresultater er baseret på algoritmer, som vægter flere

forskellige faktorer, der varierer platformene imellem.

Hotellerne har mulighed for at komme længere op i (default-)søgeresultaterne mod betaling

til bookingplatformene eller fx via betalte fordelsprogrammer.

Platformene kan anvende rangeringsalgoritmer til at gøre det mindre attraktivt for hotel-

lerne at have lavere priser på konkurrerende platforme.

28 pct. af hotellerne er ikke bekendt med hvilke parametre bookingplatformene anvender til

at rangere overnatningsmuligheder.

Når en forbruger laver en søgning på en bookingplatform, vil søgeresultatet som udgangs-

punkt blive præsenteret og sorteret ud fra bookingplatformenes egen rangering (default ran-

gering). Forbrugerne har herefter mulighed for selv at rangere hotellerne ud fra deres egne

specifikke præferencer.

Det er stadig muligt for platformene at påvirke rangeringen, selvom forbrugeren har foretaget

et præferencevalg. Hvis en forbruger fx har valgt, at der kun skal vises 4-stjernede hoteller in-

den for en bestemt afstand af lufthavnen, vil platformen således stadig kunne sortere range-

ringen af de hoteller, der opfylder disse kriterier. Herudover har bookingplatformene mulig-

hed for at indsætte sponsorerede hotelannoncer. Ofte er disse annoncer placeret imellem sø-

geresultaterne med en markering af, at der er tale om en annonce.

På denne måde kan bookingplatformene anvende default rangeringen til at lede forbrugerne

hen imod bestemte hoteller.

Bookingplatformene anvender en række parametre til at rangere hotellerne i forbindelse med

en søgning. Præcis hvilke parametre, der anvendes til at rangere hotellerne, varierer blandt

bookingplatformene. Undersøgelsen har ikke afdækket, hvor meget hver enkelt parameter

tæller i den endelige rangering. Undersøgelserne viser dog, at en række parametre anvendes

på tværs af platforme – bl.a. har den kommission, som hotellerne betaler til platformene, ind-

flydelse på til en vis grad, hvor højt hotellerne præsenteres i søgeresultaterne for forbrugeren.

Størstedelen af de adspurgte bookingplatformes default rangering afhænger af en algoritme,

der medtager forskellige faktorer. Det kan bl.a. være pris, afstand fra hotel til ønsket location,

antal tilgængelige værelser og kommissionssats. Det kan også være, hvor godt et hotels tilbud

passer på forbrugerens søgning, herunder tidspunkt for ophold, antal personer. Udover kom-

missionssats opereres der med forskellige partnerordninger og fordelsprogrammer samt mid-

lertidige synlighedsprodukter, hvor hotellerne kan opnå en bedre placering i default rangerin-

gen mod at øge kommissionsbetalingen.

En platform angiver i undersøgelsen, at det kan påvirke hotellernes rangering negativt, hvis de

ikke tilbyder konkurrencedygtige værelsespriser på platformen i forhold til andre booking-

platforme. Dette kan potentielt modvirke bookingplatformenes tilsagn om ikke at anvende

brede prisklausuler.

Det er forskelligt, hvordan platformene giver hotellerne mulighed for at påvirke deres range-

ring. Nogle platforme yder aktiv rådgivning og information om, hvordan hotellerne kan opti-

mere deres rangering, mens andre fx ikke giver hotellerne mulighed for at øge deres synlighed

gennem et fordelsprogram.

Hvad angår hotellerne selv, angiver størstedelen af disse, at de er bekendt med, eller i nogen

grad er bekendt med, hvilke parametre bookingplatformene anvender til at rangere overnat-

ningsmuligheder, jf. Tabel 21.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Tabel 21:

Er I bekendt med hvilke parametre bookingplatformene anvender til at ran-

gere overnatningsmuligheder?

Svarkategori

Vi er i nogen grad bekendt med, hvilke parametre bookingplatformene anvender til at rangere

overnatningsmuligheder

Nej, vi er ikke bekendt med hvilke parametre bookingplatformene anvender til at rangere over-

natningsmuligheder

Ja, vi er bekendt med hvilke parametre bookingplatformene anvender til at rangere overnatnings-

muligheder

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt hoteller, 2018.

Andel hoteller

46 pct.

28 pct.

26 pct.

Der er dog stadig en betydelig del af hotellerne, som enten ikke ved, hvordan bookingplatfor-

mene rangerer hotellerne – eller ikke har fuld viden om mekanismerne. Det resultat indikerer,

at der er et potentiale for, at de danske hoteller kan få mere viden om, hvordan de bedre kan

udnytte deres muligheder på bookingplatformene.

Forbrugerundersøgelsen viser i denne sammenhæng, at ca. 25 pct. af forbrugerne anvender

bookingsidernes rangering uden selv at sortere i resultaterne, og undersøgelsen tyder ligele-

des på, at forbrugerne har forskellig opfattelse af, hvordan platformene sorterer søgeresulta-

terne, hvilket uddybes nedenfor.

B) Bookingplatformene har værdi for brugerne

Boks 4.13

Resultater

Langt størstedelen af de forbrugere, som anvender bookingplatformene, finder dem

brugbare.

Ca. halvdelen af forbrugerne mener, at bookingplatforme tilbyder en lavere pris end ho-

tellernes egne hjemmesider og ca. en tredjedel mener, at de får den bedste handel til pri-

sen på bookingplatforme.

De danske forbrugere anvender altovervejene tre bookingplatforme: Hotels.com,

Booking.com og Trivago.com

95 pct. af forbrugerne svarer, at de får opfyldt deres behov hos bookingplatformene, jf. Figur

4.13. Det indikerer, at platformene spiller en vigtig rolle i forbrugernes behov, når de skal

finde et hotel.

__________________

Trivago.com og Hotels.com er begge ejet af Expedia.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.13:

Synes du, at de resultater, du er blevet vist på bookingplatforme de sidste 12

mdr., har været brugbare i forhold til formålet med dit besøg på siden?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ja, altid

Andel svar (%)

Ja, nogen gange

Sjældent

Nej, aldrig

Ved ikke

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Ca. halvdelen af forbrugerne tror, at bookingplatforme tilbyder en lavere pris end hotellernes

egne hjemmesider, jf. Figur 4.14. Det viser, at en stor del af forbrugerne anvender platfor-

mene til at få en god pris, men også at en tredjedel af forbrugerne enten er skeptiske i forhold

til, om bookingplatformene giver de bedste priser, eller blot anvender dem af andre årsager

end prishensyn.

Figur 4.14:

Tror du, at hotelbookingplatforme tilbyder lavere priser end hotellernes

egen hjemmeside?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Altid

Andel svar (%)

I ovevejende grad

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

De to store bookingplatforme er også de mest brugte blandt de adspurgte danske forbrugere,

jf. Figur 4.15. For forbrugere, der har søgt 1-3 gange, er det primært Hotels.com (Expedia) og

Booking.com, der bliver besøgt. Endvidere er metasøgesiden Trivago.com også velbesøgt. For

forbrugere, der har søgt flere gange inden for de sidste 12 måneder, er der blevet besøgt flere

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

forskellige platforme. Eksempelvis er bookingplatformen Agoda hovedsageligt besøgt af for-

brugere, der har foretaget 11+ søgninger det seneste år. Dvs. jo flere gange, der er blevet søgt,

jo flere forskellige sider er der blevet brugt. Det kan være en indikation af, at de mere aktive

forbrugere, altså dem der har søgt på bookingplatforme flere gange, også afsøger markedet

grundigere.

Undersøgelsen har ikke afdækket, om forbrugerne er klar over, at flere bookingplatforme kan

være ejet af samme selskab, eller om de opfatter metasøgesider og hotelbookingplatforme

som forskellige. Eksempelvis er Hotels.com og Trivago.com begge ejet af Expedia Group, mens

Booking.com, Kayak og Agoda alle er ejet af Booking Holdings.

Figur 4.15:

Forbrugernes kendskab til forskellige bookingsider opdelt efter hvor mange

søgninger de har foretaget de seneste 12 måneder.

Hotels.com

Booking.com

Trivago.dk

Tripadvisor.com

Expedia.dk

Andre

Travelmarket.dk

Agoda

Nustay.dk

Kayak.dk

1-3 gange

10%

20%

11+ gange

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

4-10 gange

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

C) Brugerne af bookingplatformene er ofte aktive og kritiske

Boks 4.14

Resultater

Omkring 80 pct. af forbrugerne benytter flere forskellige bookingplatforme, når de søger ef-

ter et hotel.

Tre ud af fire forbrugere sorterer i deres søgeresultater i stedet for at anvende platformenes

default rangering.

De vigtigste sorteringsparametre for forbrugerne er pris (pris/tilbud) og bekvemmelighed

(afstand/beliggenhed/stjerner).

Forbrugerne opfatter rabatudsagn meget forskelligt og udtrykker en vis skepsis overfor

bookingplatformenes rabatter.

Ud af de 27 pct. forbrugere, der har forsøgt at kontakte et hotel for at få en bedre pris, er det

lykkedes 80 pct. at få et bedre tilbud.

Omkring 80 pct. af forbrugerne benytter flere forskellige bookingplatforme, når de søger efter

et hotel, jf. Figur 4.16. Det afspejler, at størstedelen af forbrugerne er opmærksomme på at af-

søge flere sider.

Figur 4.16:

Kontrollerer du prisen på hotellerne på flere bookingplatforme, når du sø-

ger?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ja, altid

Andel svar (%)

Ja, nogen gange

Sjældendt

Nej, aldrig

Ved ikke

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

75 pct. af forbrugerne har brugt sortering til at rangere søgeresultaterne, når de har besøgt

bookingplatforme, jf. Figur 4.17. Dette indikerer en aktiv sorteringsadfærd, der alt andet lige

betyder, at forbrugerne har større sandsynlighed for at finde frem til de hoteller, som passer

bedst til deres behov.

Omvendt er der 25 pct. af forbrugerne, som ikke sorterer, og som dermed alene anvender

bookingplatformenes standardrangering (default). For disse forbrugere er der en vis sandsyn-

lighed for, at de kommer til at vælge et andet hotel, end det hotel, som de ville have valgt, hvis

de selv havde sorteret. Bookingplatformenes default rangering kan lede forbrugerne over mod

hoteller, som fx betaler den højeste kommission.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.17:

Sorterer du selv den rækkefølge, som hotellerne vises, når du anvender en

hotelbookingplatform?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Andel svar (%)

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Nej

Ved ikke

Figur 4.18 viser, at de vigtigste parametre for forbrugerne, i deres sortering af resultater, er

pris (pris/tilbud) og bekvemmelighed (afstand/beliggenhed/stjerner), hvor 80 pct. har valgt

pris eller beliggenhed som 1. prioritet. Herefter vælges kvalitet (stjerner/anmeldelse). Anmel-

delser vælges i større grad som 4. eller 5. prioritet, og anmeldelser kan muligvis mere ses som

en frasorteringsparameter frem for en rangeringsparameter. Tilbud/besparelser er det para-

meter, der i størst grad vælges som 4. eller 5. prioritet, og det er altså ikke dette kriterium, for-

brugerne går efter i første omgang, når de skal søge efter hotel.

Figur 4.18:

Ranger nedenstående kriterier man kan sortere efter på hotelbookingplat-

form ift. hvilke kriterier du helst vil sortere efter

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. prioritet

Pris

Anmeldelser/popularitet

2. prioritet

Stjerner

Afstand/beliggenhed

3. prioritet

Tilbud/besparelse

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Figur 4.19 viser, hvilke parametre de forskellige aldersgrupper har valgt som 1. prioritet, når

de sorterer på bookingplatform. Det er, som vist i ovenstående figur, pris og beliggenhed der

er de to vigtigste parametre i sorteringen af søgeresultater. Det er dog i højere grad de unge,

der vægter pris højt, hvorimod andelen af de ældre, der benytter sig af sortering, vægter be-

kvemmelighed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.19

1. prioritet fordelt på aldersgrupper

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

18-29 år

Pris

30-39 år

40-49 år

50-59 år

Stjerner

60-69 år

70 år +

Afstand/beliggenhed

Anmeldelser/popularitet

Tilbud/besparelse

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Med inspiration fra den undersøgelse af hotelbookingplatforme, som UK har foretaget, er for-

brugerne i undersøgelsen blevet præsenteret for eksempler på hjemmesider, hvorefter de har

skullet forholde sig til spørgsmål omkring eksemplet. Første eksempel viser, hvordan rabatter

ofte præsenteres på bookingplatforme, jf. Figur 4.20.

Figur 4.20

Fremvist eksempel på rabat

Forbrugerne er herefter blevet spurgt om, hvor lang tid de tror, at prisen er gældende. Besva-

relserne viser, at forbrugerne opfatter betydningen af de anførte rabatter meget forskelligt, jf.

Figur 4.21. Under 40 pct. af forbrugerne svarer ”i dag”, når de bliver spurgt, hvor lang tid de

tror, at prisen på 1200 kr. er gældende.

Forbrugerne er herefter blevet spurgt om, hvor lang tid de tror, at prisen er gældende. Besva-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.21

Hvor lang tid tror du, at prisen på 1200 kr. er gældende?

I dag

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Så længe der er ledige værelser

Få timer

I flere dage

Ved ikke

Andet

Andel svar (%)

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Når forbrugerne bliver spurgt, hvad de tror prisen vil være i morgen, er svarene igen spredt, jf.

Figur 4.22. En tredjedel af forbrugerne svarer, at de tror, at prisen vil være den samme i mor-

gen, og. 45 pct. tror, at prisen vil være dyrere.

Figur 4.22

Hvad tror du prisen på værelset ville være, hvis du lavede samme søgning på

samme hotelbookingplatform i morgen?

Dyrere

Den samme

Ved ikke

Billigere

Andel svar (%)

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

En række forbrugere har anført kommentarer til eksemplet, der afspejler en kritisk holdning:

Hvorfor tror du, at du bliver anbefalet/vist præcis denne liste af hoteller? Hvor lang tid tror

du, at prisen på 1200 Kr. er gældende?

”Til jeg lukker siden ned er min erfaring. Næste gang er prisen en anden.”

”Så længe bookingsiden finder det bekvemt og økonomisk fordelagtigt.”

”Spørgsmålet skal vendes - har prisen nogensinde været reel?”

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

”Indtil jeg (eller en anden) prøver at booke det til den pris. Så er det pludseligt "ud-

solgt".”

”I dag, men sådan er det sjældent, næste dag er det samme pris”

Forbrugernes svar tyder på, at der i et vist omfang er lav tillid til bookingplatformenes tilbud,

eller at der i bedste fald opstår usikkerhed og misforståelser ved denne slags udsagn. Det kan

ligeledes se ud som om, at de erfarne og aktive forbrugere (dem der har brugt bookingplat-

forme 11+ gange), stoler mere på tilbuddene end de mindre erfarne, da en større andel af dem

svarer, at de tror, at tilbuddet gælder i dag.

Boks 4.15

Markedsføringslo-

ven

Markedsføringsloven håndhæves af Forbrugerombudsmanden, og det følger af loven, at er-

hvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik, og at erhvervsdrivendes handelspraksis

ikke må være vildledende. Herunder må erhvervsdrivende ikke:

give forkerte, vildledende eller mangelfulde oplysninger for at få forbrugerne til at købe varer

eller tjenester.

udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en

uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

lave aggressiv markedsføring, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfri-

hed i forbindelse med et produkt.

For at afdække forbrugernes aktivitet i forhold til at få det bedste tilbud, har undersøgelsen

også spurgt ind til, i hvor høj grad forbrugerne kontakter hoteller, som de har fundet på

bookingplatforme, direkte for at få en bedre pris.

Undersøgelsen viser, at de forbrugere, der kontakter hotellerne direkte for at få en bedre pris

end bookingplatformen, også har fået et bedre tilbud ud af det. Ud af de 27 pct. forbrugere, der

har forsøgt at kontakte et hotel for at få en bedre pris, er det således lykkedes 80 pct. at få et

bedre tilbud, jf. Figur 4.23.

Figur 4.23

Har du forsøgt at kontakte et hotel (ringe/e-maile), du har fundet på en

bookingplatform, for at få en bedre pris? Hvis ja, lykkedes det dig at få reduceret pri-

sen?

38%

Nej

91%

42%

20%

Ja, nogle gange

Nej

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Det er især de aktive forbrugere – dvs. dem, der sammenligner prisen på hoteller på flere

bookingplatforme - der i højere grad har forsøgt at kontakte et hotel for at få en bedre pris, jf.

Figur 4.23

Figur 4.24

Har du forsøgt at kontakte et hotel (ringe/e-maile), du har fundet på en

bookingplatform, for at få en bedre pris?

100%

80%

60%

40%

20%

Ja, altid

Nej

Ja, nogen gange

Sjældendt

Nej, aldrig

Ved ikke

Kontrollerer du prisen på hotellerne på flere bookingsider, når du søger?

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Det kan altså konkluderes, at der er en gevinst ved at være aktiv og afsøge markedet og gå di-

rekte til hotellet for at få en bedre pris. Ud fra undersøgelsen kan det dog ikke siges, om det er

et faktisk nedslag i prisen, eller om det er en bedre pris eksempelvis i form af gratis morgen-

mad eller lignende ydelser.

D) Brugerne af bookingplatforme udsættes for købspres og gebyrer

Boks 4.16

Resultater

Forbrugerne udtrykker frustration over de virkemidler, som bookingplatformene anvender

til at skabe købspres (pressure selling).

En tredjedel af forbrugerne har følt sig presset til at træffe en hurtig beslutning, når de har

anvendt en bookingplatform.

Ca. 40 pct. af forbrugerne er blevet overraskede over gebyrer, både på bookingplatformene

og på hotellerne.

Et andet eksempel, som forbrugerne er blevet præsenteret for i undersøgelsen, viser nogle af

de informationer, som bookingplatformene typisk giver omkring værelsestilgængelighed samt

tidsbegrænsede rabatter, jf. Figur 4.28. Sådanne informationer kan være nyttige for forbru-

gerne, da de kan give vigtig viden, som er med til at gøre forbrugeren bedre i stand til at træffe

det valg, som passer bedst til behovet.

Denne type af informationer kan dog også medføre, at der skabes et adfærdspsykologisk pres

for at købe hurtigt og uden tid til at overveje alternativer og behov, som forklaret i Boks 4.16.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.25 Fremvist eksempel: ” Se eksemplerne herunder og tænk på lignende meddelelser,

som du er stødt på, når du har anvendt hotelbookingplatforme”

Efter at have set eksemplet har forbrugerne kunnet vælge hvilket udsagn om eksemplet, de er

mest enige i, jf. Figur 4.26. Svarene viser, at over en tredjedel af forbrugerne føler sig presset

til at tage en hurtig beslutning, når de får vist eksemplet. Det er kun hver femte forbruger, der

opfatter budskabet som et signal om, at det er et eftertragtet hotel eller som en behjælpelig

information om begrænset rådighed. Der er dog også godt en fjerdedel af forbrugerne, der sva-

rer, at de ikke tager sig af sådanne meddelelser.

Figur 4.26 Hvilket udsagn er du mest enig i?

De får mig til at føle, at jeg er nødt til at træffe en hurtig beslutning

Jeg tager mig ikke af dem / lægger ikke mærke til dem

Det giver mig indtryk af, at det er et populært/eftertragtet hotel

De er en hjælp, fordi de advarer mig om begrænset rådighed

Jeg er ikke stødt på denne slags meddelelser

Andet

10%

36%

12%

29%

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Eksemplet i Figur 4.25 er den del af undersøgelsen, som har fået forbrugerne til at skrive flest

kritiske kommentarer. De adspurgte respondenter har bl.a. anført:

”Voldsomt irriterende - de vil presse mig til hurtigt køb”

”Synes de er vildt irriterende og får mig til at føle, at jeg er under tidspres, gider det ikke,

det skal være hyggeligt at surfe rundt”

”Jeg ved, at det højest sandsynligt ikke afspejler virkeligheden, men udelukkende er et

salgs-trick.”

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

”Jeg hader dem. For de er helt sikkert intet andet end en meddelelse, der opfordrer til at

bestille hurtigst muligt. Det er sådan en lille stikpille til tvivlen og uden tvivl giver

FOMO.”

”Jeg føler, at jeg skal træffe en hurtig beslutning, men min holdning er, at hvis tilbuddet

ikke er godt nok, så er der et andet markedskonformt tilbud. Jeg har sjældent brug for at

være på et specifikt hotel, mere at hotellet er i et bestemt område etc.”

”De bruges som en stress faktor for at få folk til at bruge mindre tid på at søge efter alter-

nativer, og booke hurtigt af frygt for at miste værelset.”

På spørgsmålet om, om forbrugerne selv har følt sig presset til at træffe en hurtig beslutning

på en hotelbookingplatform, svarer en tredjedel ”ja”, jf. Figur 4.27. Sammenholdt med svarene

i eksemplet ovenfor tyder det på, at der kan være en udfordring i forhold til platformenes an-

vendelse af adfærdspsykologiske virkemidler, som kan skabe købspres og få forbrugerne til at

træffe hurtige valg (pressure

selling).

Det kan betyde, at forbrugerne i nogle tilfælde træffer et

valg, der ikke matcher deres behov bedst, hvilket både sænker forbrugervelfærden og gør

konkurrencen mindre effektiv.

Figur 4.27:

Har du følt dig presset til at træffe en hurtig beslutning om et køb på en ho-

telbookingplatform?

Ja (32 pct.)

Nej (68 pct.)

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Det er især de unge (ca. halvdelen), der har følt sig pressede til at træffe en hurtig beslutning,

jf. Figur 4.28. Det er bemærkelsesværdigt, da de unge kunne antages, at være de mest erfarne

internetbrugere. Omkring en fjerdel af de ældre svarer, at de har følt sig presset. Der er altså

en sammenhæng mellem alder, og om brugerne har følt sig presset. En forklaring kan være, at

de unge går efter pris, og derved reagerer mere på denne slags tidsbegrænsede tilbud. Det vil

sige at de unge måske er mere risikoaverse end de ældre i forhold til pris. Som nævnt ovenfor

vælger de unge pris som 1. prioritet, når de søger efter hoteller, mens de ældre i højere grad

vælger bekvemmelighed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Figur 4.28:

Har du følt dig presset til at træffe en hurtig beslutning om et køb på en ho-

telbookingplatform?

100%

80%

60%

40%

20%

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70 år +

Aldersgruppe

Nej

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

Undersøgelsen tyder endvidere på, at der på markedet for hotelbooking er en udfordring i for-

hold til gennemsigtighed om gebyrer. Således svarer ca. 40 pct. af forbrugerne, at de er blevet

overrasket over gebyrer, jf. Figur 4.29. Forbrugerne er både blevet overrasket over gebyrer på

hotelbookingplatformene og ude på selve hotellerne.

Figur 4.29:

Er du nogensinde blevet overrasket over gebyrer på hotelbookingplatforme

eller på et hotel, som du har booket? Hvis ja, hvor blev du opmærksom på gebyret?

41%

Nej

61%

39%

52%

På hotelbookingsiden

På hotellet

Ved ikke

Anm.:

Respondenterne har haft mulighed for at vælge flere svar.

Kilde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Af de forbrugere, der er blevet overrasket af gebyrer, angiver 60 pct. servicetillæg/administra-

tionsgebyrer. Også miljøtillæg, skatter og kreditkortgebyrer fylder i statistikken.

Efter markedsføringslovens § 13 er den erhvervsdrivende som udgangspunkt forpligtet til at

oplyse den totale pris, første gang forbrugeren får oplyst en vares pris – dvs. prisen inklusive

alle obligatoriske gebyrer m.v. Der kan således være grundlag for at indskærpe dette over for

både hoteller og bookingplatforme.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Bookingplatforme, hoteller og forbrugere’, fra erhvervsministeren

Bilag

Tabel 5.1

Prisforskelle blandt hoteller med indtjekning ugen 8. september til 14. september

8. september

Hotel 1

Hotel 2

Hotel 3

Hotel 4

Hotel 5

Hotel 6

Hotel 7

Hotel 8

Hotel 9

Hotel 10

Hotel 11

Hotel 12

Hotel 13

Hotel 14

Hotel 15

Hotel 16

Hotel 17

Hotel 18

Hotel 19

Hotel 20

Hotel 21

Hotel 22

Hotel 23

Hotel 24

Hotel 25

Hotel 26

Hotel 27

Hotel 28

Hotel 29

Hotel 30

Hotel 31

Hotel 32

Hotel 33

Hotel 34

0,25

204,5

195

176

112

144

117

2,5

166

109

0,1

52,5

9. september

241

159,5

195

176

152

156

129

100

79,5

144

80,1

100

47,25

3,25

10. september

325

284,5

240

157

156

162

122,5

0,2

57,25

0,25

100

0,25

11. september

174,5

240

176

157

156

117

100

117,5

170,1

0,25

12. september

325

214,5

240

176

127

156

116

100

0,2

170,1

150

0,25

13. september

240

112

156

100

132,5

0,5

150

100

325

122,25

157

14. september

241

159,5

176

113

116

47,5

166

238

200

0,25

Anm.:

I tilfældet hvor et værelse er udsolgt på mere end én platform er feltet markeret med ”-”.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Priser er indhentet fra bookingplatformenes hjemmeside.