ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 149: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 149
Offentligt

31. januar 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019

1) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-

vaskdirektivet

Politisk drøftelse/Generel indstilling

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Kommissionens meddelelse om EU-beslutningstagning på skatteområdet

Udveksling af synspunkter

KOM(2019) 8

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Rådskonklusioner om Kommissionens holdbarhedsrapport 2018

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2017

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Retningslinjer for EU-budgettet i 2020

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 149: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Revision af forordningerne vedr. de europæiske fi-

nansielle tilsynsmyndigheder og hvidvaskdirektivet

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og

KOM(2018)646

1. Resume

Kommissionen fremsatte 20. september 2017 et forslag ("ESA-forslaget") til revision af forord-

ningerne vedr. de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) for hhv. banker

(EBA), for-

sikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) og et forslag, der ændrer en

række specifikke retsakter. Kommissionen fremsatte 12. september 2018 en ændring af ESA-

forslaget i form af en styrkelse af EBA's kompetencer og ressourcer specifikt på hvidvaskområdet

("hvidvaskforslaget"). ESA-forslaget, herunder hvidvaskforslaget, blev senest behandlet på

ECOFIN 22. januar 2019.

ESA-forslaget har til formål at styrke ESA'ernes beføjelser og dermed styrke den ensartede

tilsynspraksis (konvergens) i EU. Det foreslås at centralisere en række tilsynskompetencer di-

rekte hos ESA'erne, navnlig ESMA, og ændre ESA'ernes interne organisering for at styrke

deres beslutningstagning. Derudover foreslår Kommissionen at ændre finansieringen af ESA'erne

i retning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor frem for bidrag fra de nationale til-

synsmyndigheder.

Hvidvaskforslaget indebærer en styrkelse af EBA’s kompetencer og ressourcer med det formål at

styrke det europæiske hvidvasktilsyn og bekæmpelse af hvidvask.

Fsva. ESA’erne ændrer formandskabets kompromisforslag store dele af Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget tager i langt højere grad udgangspunkt i den eksisterende organisering af

ESA’erne med målrettede justeringer og tilføjelse

af enkelte nye værktøjer mhp. at sikre ensartet

praksis i EU. Hovedparten af de nye beføjelser, der var foreslået overført til særligt ESMA,

slettes. Den nuværende finansieringsmodel for tilsynsmyndighederne bevares. Fsva. hvidvaskfor-

slaget viderefører kompromisforslaget i det væsentlige Kommissionens forslag.

Der blev 19. december 2018 indgået en generel indstilling vedr. hvidvaskforslaget efter en hurtig

afsluttende proces på teknisk niveau. Fra dansk side tog man i den forbindelse parlamentarisk

forbehold.

Revisionsforslaget vedr. ESA’erne generelt forhandles fortsat i Rådet. Det er endnu

uklart, hvornår der kan opnås enighed herom.

Formandskabet konkluderede på ECOFIN 22. januar 2019, at man vil indlede forhandlinger

med Europa-Parlamentet om hvidvaskforslaget hurtigst muligt og parallelt arbejde videre med

ESA-forslaget mhp. et kompromis i Rådet og efterfølgende forhandlinger med Europa-

Parlamentet. Denne konklusion blev støttet af en stor gruppe af lande, mens enkelte lande fore-

trak at afvente enighed om hele ESA-pakken, inden der indledes trilogforhandlinger. Der er på

den baggrund lagt op til, at ECOFIN den 12. februar 2019 drøfter ESA-forslaget mhp. og

evt. enighed om kompromisforslaget vedr. ESA’erne.

Der er ikke siden forelæggelsen ifm. ECOFIN 22. januar 2019 fremlagt et nyt kompromisfor-

slag på ESA-forslaget.

Regeringen støtter generelt kompromisforslagene om ESA-revision og det opnåede kompromis om

hvidvaskforslaget, som styrker kompetencerne og organiseringen i ESA'erne og styrker bekæm-

pelse af hvidvask på europæisk niveau.

2. Baggrund

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det

finansielle område i EU i 2011 styrket med etableringen af Det Europæiske Fi-

nanstilsynssystem (ESFS). Systemet består bl.a. af de tre europæiske tilsynsmyn-

digheder

– de såkaldte ESA’er –

for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pen-

sion (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt de nationale tilsyns-

myndigheder. EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet)

er repræsenteret i hver af ESA’erne.

ESA'erne bidrager generelt til at understøtte lovgivningsarbejdet på deres relevan-

te ressortområder i form af bl.a. udarbejdelse af udkast til tekniske standarder og

teknisk rådgivning til Kommissionen. Derudover bidrager de til en mere harmoni-

seret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsudvekslin-

ger, ensartede fortolkninger, processer, mv. ESA'erne har på enkelte snævert af-

grænsede områder endvidere direkte tilsynsbeføjelser, herunder ift. kreditvurde-

ringsbureauer (ESMA).

Kommissionens ESA-forslag fra 2017 (der konkret udgøres af tre forslag til æn-

dring af hver af de tre ESA-forordninger

–

for hhv. EBA, ESMA og EIOPA

–

samt et forslag, der samler ændringer til flere retsakter, et såkaldt ”omnibusfor-

slag”) lægger op til en omfattende revision, der også involverer ændringer af en

række sektorlove vedrørende finansielle markeder (MiFID II og MiFIR), pension

og forsikring (Solvens II), prospekter (prospekt-forordningen) og finansielle

benchmarks (benchmark-forordningen) såvel som forordningerne for europæiske

fonde inden for venturekapital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF) og lang-

sigtede investeringer (ELTIF).

ESA revisionsforslaget indgår ifølge Kommissionen i arbejdet med udvikling af en

kapitalmarkedsunion i EU omfattende alle EU-lande.

Kommissionens forslag fra 2018 til revision af ESA-forslaget fsva. hvidvaskområ-

det skal ifølge Kommissionen ses i lyset af en række alvorlige sager på hvidvask-

området i flere EU-lande, herunder Danmark. EU-landene har i dag med hvid-

vaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgiv-

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige tiltag på det finansielle område, som alle har til formål at

skabe mere velfungerende og integrerede kapitalmarkeder i EU til gavn for vækst og beskæftigelse.

ningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask. EU’s hvidvaskregler bygger i høj

grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF).

Retsgrundlaget for alle forslagene er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag behandles og vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at ændre rammevilkårene for Det Europæiske Finanstil-

synssystem, særligt EBA, EIOPA og ESMA. Dette sker i lyset af de seneste æn-

dringer af den finansielle lovgivning og markedsforhold, arbejdet med udvikling af

kapitalmarkedsunionen og i lyset af UK’s kommende udtræden af EU (Brexit).

Kommissionen ønsker, at ESA'erne har de nødvendige beføjelser, struktur samt

tilstrækkelig finansiering for at kunne styrke den ensartede tilsynspraksis (konver-

gens) i EU. Særligt ESMA tilføres med Kommissionens forslag en række yderlige-

re kompetencer fra de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket Kommissionen be-

grunder med ambitionen om at styrke arbejdet med at etablere en kapitalmarkeds-

union i EU. Kommissionens forslag har desuden til formål at styrke det europæi-

ske hvidvasktilsyn og bekæmpelse af hvidvask af penge.

Forslagets forskellige elementer behandles nedenfor i prioriteret uddrag, inklusiv

ændringerne i formandskabets kompromisforslag ift. Kommissionens forslag.

Tabel 1 nedenfor sammenfatter Kommissionens forslag og Rådets kompromis.

I. Øgede kompetencer

Forslaget lægger op til at tilføre ESA'erne en række nye direkte tilsyns-

kompetencer samt øge kompetencerne på eksisterende områder. En række af

Kommissionens forslag vedr. øgede kompetencer til ESA’erne er slettet i sin hel-

hed i Rådets kompromisforslag, hvilket betyder, at der på disse områder ikke er

lagt op til ændringer af den eksisterende lovgivning. Disse er overvejende beskre-

vet i bilag 1. Følgende redegørelse vedrører primært de dele af forslaget, som i

større eller mindre udstrækning er bevaret i Rådets kompromisforslag:

Opdateret anvendelsesområde for ESA'erne.

Anvendelsesområdet for

ESA'erens kompetencer udvides til en række retsakter, som er vedtaget efter

tilsynsmyndighedernes oprettelse på områder, hvor ESA'erne i forvejen har

visse kompetencer eller områder, der naturligt hører under deres respektive

ressortområde

. Der er således ikke tale om, at ESA'erne med opdateringen af

anvendelsesområdet får nye kompetencer (se dog fsva. ESMA afsnittet her-

FATF er et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Danmark er, som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale

regler for og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Det drejer sig for EBA om: forbrugerkreditdirektivet, indskydergarantidirektivet, forordningen om grænseoverskridende

betalinger, fjerde hvidvaskdirektiv og pengeoverførselsforordningen, betalingstjenestedirektivet og SSM-forordningen. For

ESMA drejer det sig om: direktivet om alternative investeringsforeninger, regnskabsdirektivet og forordningen om interna-

tionale regnskabsstandarder (IFRS). For EIOPA drejer det sig om: direktivet om ansvarsforsikring af motorkøretøjer.

under). ESA’ernes kompetencer vil med forslaget fortsat være afgrænset til

dem, som er fastlagt i de allerede vedtagne retsakter.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

For ESMA’s vedkommende foreslår Kommissionen dog en udvidelse af hid-

tidige kompetencer på områder, der også var reguleret, da ESA'erne blev op-

rettet, i relation til regnskabsdirektivet og forordningen om internationale

regnskabsstandarder (IFRS).

Kompromisforslaget

sletter de foreslåede nye beføjelser til ESMA.

B. Eksplicit tilføjelse af

forbrugerbeskyttelse, FinTech og bæredygtig finan-

siering

som en del af de generelle overvejelser og hensyn, som ESA'erne skal

tage i betragtning ifm. deres virke.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

Udvide ESMA’s direkte tilsynskompetencer.

I dag fører ESMA alene di-

rekte tilsyn med kreditvurderingsinstitutter og handelsregistre vedr. derivater.

Med forslaget er der lagt op til at give ESMA beføjelser på en række yderligere

områder, hvor Kommissionen vurderer, at der i særlig grad er tale om aktivite-

ter, der har grænseoverskridende karakter, der er vigtige for det indre marked

eller som angår forhold vedr. tredjelande.

Beføjelserne indebærer konkret tilladelser/godkendelser samt forskellige til-

synsmæssige aktiviteter, herunder bl.a. øget adgang til at indhente informatio-

ner hos de relevante aktører, ret til at få adgang til deres lokaler til bl.a. inspek-

tioner og til at pålægge administrative bøder.

ESMA foreslås tildelt beføjelser på følgende områder:

Udvalgte finansielle benchmarks

: i) tredjelands-benchmarks og ii) så-

kaldt ”kritiske benchmarks”

, herunder potentielt det danske rentebench-

mark CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).

Visse prospekter

: i) tredjelands-prospekter, ii) prospekter for visse typer

af finansielle instrumenter

og iii) prospekter for virksomhed inden for

Med EMIR2-forslaget er der lagt op til også at inkludere centrale modparter fra tredjelande på denne liste.

Et benchmark er et indeks, der bliver brugt som reference-pris i finansielle kontrakter. Et eksempel er rente-benchmarket

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).

”. Et benchmark er kritisk, hvis den samlede værdi af de finansielle instrumenter og kontrakter, der prisfastsættes på

baggrund af benchmarket, overstiger 500 mia. euro. For et benchmark lige under denne tærskelværdi (mellem 400 og 500

mia. euro.) skal det ud fra nogle kvalitative kriterier vurderes, om benchmarket er kritisk. Der er endelig mulighed for, at

tilsynsmyndighederne i det enkelte hjemland for et givent benchmark under visse omstændigheder kan udpege et bench-

mark som kritisk i hjemlandet (nationalt kritiske benchmark).

Et prospekt skal udarbejdes og godkendes for at foretage et udbud af værdipapirer til offentligheden, eller søge værdipai-

rer optaget til handel på et reguleret marked (som NASDAQ OMX). Prospektet er et dokument, der indeholder informati-

on for at give en potentiel investor et retvisende billede af en udsteder/udbyders økonomiske forhold og oplysninger om

betingelserne, der gælder for salget af værdipapirerne.

Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer,

der udgør andre typer værdipapir end aktier, ofte obligationer

og ”asset backed securities” (ABS) (sekuritiseringer), som oftest

er obligationer, udstedt med sikkerhed i en pulje af lån, fx

til virksomheder, eller hvor indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelige lån

følgende områder: a) ejendomme, b) mineraler c) forskningsbaserede virk-

somheder og d) shipping.

Alternative EU-investeringsfonde

for venturekapital (EuVECA), socia-

le iværksættere (EuSEF) og langsigtede investeringer (ELTIF).

4. Tilsyn med visse

udbydere af datarapporteringstjenester

ligesom

modtagelse af transaktionsindberetninger fra hele EU centraliseres hos

ESMA.

5. Muligheder for, at ESMA vil kunne

forbyde finansielle produkter

og el-

ler instrumenter.

Kompromisforslaget

forslår at slette alle disse nye beføjelser undtagen to: 1)

tilsyn med en enkelt type udbyder af datarapporteringstjenester (konkret udbydere

af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er)) og 2) tilsyn med kritiske

benchmarks (undtagen nationalt kritiske benchmarks). Det er ikke forventningen,

at CIBOR vil falde over tærsklen for kritiske benchmarks. CIBOR vil derfor i

udgangspunktet alene kunne udpeges som national kritisk benchmark. Ændrin-

gerne af forslaget medfører, at denne udpegning vil være en kompetence for de

danske tilsynsmyndigheder (Finanstilsynet) frem for ESMA.

Ændringerne medfører også, at det store antal årsværk, der i Kommissionens for-

slag var forslået tilført særligt ESMA vil kunne nedbringes markant. Da der med

Rådets kompromisforslag ikke er lagt op til en ændring af finansieringsmodellen,

som Kommissionen havde foreslået (se bilag 1), skal eventuelle tilførte ressourcer

vedtages i de almindelige budgetforhandlinger.

D. Nye, udvidede kompetencer til ESA'erne ift. fastlæggelse af treårige

detalje-

rede tilsynsstrategier og -arbejdsprogrammer,

som de nationale tilsyns-

myndigheder i vid udstrækning skal følge i deres årlige nationale strategier.

Udkast til de nationale tilsynsstrategier indsendes til ESA'erne før endelig ved-

tagelse mhp. at kunne vurdere, hvorvidt de i al væsentlighed er i overens-

stemmelse med ESA'ernes strategi og program. Samtidig skal de nationale til-

synsmyndigheder løbende redegøre for, at de i deres tilsynsaktiviteter efterle-

ver prioriteterne i ESA'ernes tilsynsstrategier. Systemet adskiller sig fra i dag,

hvor ESA'ernes tilsyns- og arbejdsprogrammer alene ventes at blive taget med

i overvejelserne i den nationale planlægning af tilsynsarbejdet.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag, idet der alene

foreslås, at ESA'erne i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder kan fast-

lægge to tværgående prioriteter, som alle nationale tilsynsmyndigheder skal tage

hensyn til i deres planlægning, uden at lægge op til væsentlige kompetencer til

En alternativ investeringsfond er en enhed, der rejser kapital fra en række investorer mhp. at investere denne kapital efter

en defineret investeringspolitik og hvor ejere af andele i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen daglige beføjelser

eller kontrol over enheden. En typisk alternativ investeringsfond vil være en kapitalfond (private equity fond), venturekapi-

talfond eller en hedgefond.

Dataindberetningstjenester håndterer transaktioner med finansielle instrumenter, som er optaget til handel på en mar-

kedsplads, uanset om transaktionen finder sted på eller uden for markedspladsen.

ESA'erne ift. opfølgning og overvågning af tilsynsstrategier og arbejdsprogram-

mer.

E. En ændring af metoden for

evaluering af de nationale tilsynsmyndigheder

(såkaldte ”peer reviews”), så evalueringerne fremover vil

skulle foretages af

ansatte i ESA'erne i en dertil nedsat komité og uafhængigt af eksperter fra de

øvrige nationale tilsynsmyndigheder. I dag foretages ”peer reviews” af natio-

nale eksperter fra tilsynsmyndighederne.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag, idet man ven-

der tilbage til at anvende den nuværende struktur med udgangspunkt i, at evalue-

ringer foretages af eksperter fra de nationale tilsynsmyndigheder med deltagelse af

ansatte fra ESA'erne (i et såkaldt peer-review-udvalg) samt et formål om sammen-

ligning af systemer. Peer-review-udvalgets evalueringsrapporter skal ifølge kom-

promisforslaget som noget nyt ift. gældende regler offentliggøres.

F. Øgede forpligtelser og beføjelser til ESA'erne fsva.

ækvivalensvurderinger,

dvs. vurderinger af hvorvidt et tredjeland har regler, der svarer til EU-reglerne,

hvorved virksomheder i tredjelandet kan få adgang til EU, og virksomheder i

EU kan få adgang til tredjelande. ESA'erne foreslås i større grad inddraget i

selve ækvivalensvurderingen og i særdeleshed i det opfølgende arbejde (efter

at et givent tredjeland har fået en positiv ækvivalensvurdering) i form af lø-

bende overvågning af udviklingen i tredjelandet. I dag varetages denne opføl-

gende overvågning af Kommissionen, men i et omfang, som Kommissionen

selv anser for utilstrækkeligt.

Kompromisforslaget

fastholder generelt Kommissionens forslag med præcise-

ringer af typen af opgaver, som ESA'erne skal udføre, herunder at der kan tages

en risikobaseret tilgang til udvælgelse og monitorering af relevante tredjelande, så

der ikke skal foretages generel markedsovervågning af alle tredjelande.

G. Udvidelse af ESA'ernes rolle ifm.

tvistløsning

(dvs. uenigheder mellem nati-

onale tilsynsmyndigheder), så ESA'erne fx i øget omfang end i dag kan agere

på eget initiativ og stille krav om, at nationale tilsynsmyndigheder ændrer eller

trækker beslutninger tilbage.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget

indsætter desuden som noget nyt ift. Kommissionen for-

slag eksplicitte

bestemmelser om såkaldt ”Spørgsmål og Svar". Dette tilsynsmæs-

sige redskab benyttes allerede i dag til på hurtig vis at offentliggøre information (i

form af konkrete spørgsmål og svar på et nærmere område), der hjælper med ens-

artet praksis og anvendelse af EU-regler, som de nationale tilsynsmyndigheder har

efterspurgt. Konkret kan enhver fysisk eller juridisk person, herunder finansielle

virksomheder og nationale tilsynsmyndigheder, stille et spørgsmål til fortolknin-

gen eller implementeringen af EU-reglerne, som ESA'erne kan besvare offentligt i

ikke-juridiske bindende svar. Hidtil har der ikke været nogen formelle rammer for

dette instrument, som alene har udviklet sig som en praktisk foranstaltning uden

at være nævnt i ESA-forordningerne. Der lægges med kompromisforslaget op til

at fastlægge mere formelle rammer for brugen af Spørgsmål og Svar, herunder fx

krav om involvering af interessentgrupper (finansielle virksomheder og repræsen-

tanter for forbrugere, investorer mv.), udførelse af offentlig høring og revisions-

klausul, som ikke findes i dag.

Kompromisforslaget indfører desuden som noget nyt et krav om at informere

EIOPA og værtslande om grænseoverskridende aktiviteter hos forsikringsselska-

ber. Der indføres også krav om, at der nedsættes samarbejdsgrupper mellem in-

volverede landes myndigheder for at øge informationsudveksling vedr. grænse-

overskridende aktiviteter og tegn på forringelser eller risici ifm. forsikringsselska-

bers tilstand.

II. Intern organisering af ESA'erne

Kommissionens forslag lægger op til væsentlige ændringer i den interne struktur

og kompetencefordeling i de tre ESA’er.

ESA'erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd (”Board of Supervisors”) for hver

europæisk tilsynsmyndighed, hvor højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale

tilsynsmyndigheder

er repræsenteret, samt et Styrelsesudvalg (”Management

Board”), der forbereder visse beslutninger til godkendelse i Tilsynsrådet, herunder

arbejdsprogrammer og budget.

jf. bilag 2.

Kommissionens forslag indebærer følgende centrale ændringer af den nuværende

organisering af ESA’erne:

Oprettelse af en uafhængig direktion (”Executive Board”)

på fuld tid til

afløsning af det eksisterende Styrelsesudvalg og den administrerende direktør.

Den uafhængige direktion skal bestå af formanden for den pågældende euro-

pæiske tilsynsmyndighed og et antal fuldtidsmedlemmer (tre i hhv. EBA og

EIOPA og fem i ESMA) samt Kommissionen, der deltager uden stemmeret.

Direktionen skal forberede arbejdet i Tilsynsrådet og får tildelt ret til at udtale

sig og lave forslag til alle emner, der behandles i Tilsynsrådet. Direktionen skal

ligeledes forberede alle beslutninger vedr. tilsynsmæssige forhold.

Herudover tildeles direktionen en række enekompetencer (som før lå i Til-

synsrådet, hvor alle de nationale repræsentanter deltager), herunder ift. sager

vedrørende anvendelse af EU-retsakter, tvistløsning, uafhængige evalueringer,

bødeudstedelse, stresstest, forhold vedr. delegation og outsourcing til tredje-

lande samt udarbejdelse og evaluering af tilsyns- og arbejdsprogrammer. På

disse områder vil Kommissionens forslag dermed medføre, at Tilsynsrådet

–

og dermed de nationale tilsynsmyndigheder

–

ikke længere vil have de pågæl-

dende kompetencer. Kravet om repræsentation fra EU-lande uden for det

styrkede banksamarbejde

i EBA, som aktuelt gælder i EBA’s Styrelsesudvalg,

genfindes ikke i Kommissionens forslag fsva. en direktion for EBA.

B. Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres

til også at inkludere bl.a. alle

medlemmer af den uafhængige direktion samt en række medlemmer uden

stemmeret, herunder ECB (fsva. EBA og ESMA). ECB deltager i dag i mø-

derne i Tilsynsrådet hos EBA, men ikke hos ESMA.

Det dobbelte flertal bibeholdes

hos EBA’s Tilsynsråd, men suppleres af et

generelt tilstedeværelseskrav (for både lande som deltager og ikke deltager i

det styrkede banksamarbejde). Dobbelt flertal betyder, at vedtagelse af en be-

slutning kræver

dels

et flertal blandt alle EU-lande samlet set og

dels

et simpelt

flertal blandt både eurolandene og ikke-eurolande hver for sig. Det dobbelte

flertal finder ifølge Kommissionens forslag ikke længere anvendelse for de

områder, hvor den uafhængige direktion har enekompetence, da disse beslut-

ninger ikke længere træffes i Tilsynsrådet.

Styrket rolle for ESA'ernes interessentgrupper

(finansielle virksomheder

og repræsentanter for forbrugere, investorer mv.) ift. f.eks. at påpege overtræ-

delse af ESA'ernes mandat ved udstedelse af henstillinger.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag om den interne

organisering (punkt A-D). Forslaget til en uafhængig direktion med enekompeten-

cer fjernes, og der lægges op til grundlæggende at fastholde den eksisterende or-

ganisationsstruktur og kompetencefordeling ift. Tilsynsrådet og Styrelsesudvalget.

Repræsentationen i Styrelsesudvalget ændres dog således, at fem medlemmer

kommer fra de nationale tilsynsmyndigheder, mens der tilføjes to uafhængige

medlemmer, hvor udvalget i dag består af en administrerende direktør uden

stemmeret og af seks valgte medlemmer fra Tilsynsrådet (dvs. fra nationale til-

synsmyndigheder i EU-landene). Styrelsesudvalget skal derudover som noget nyt

indstille til beslutninger i Tilsynsrådet på enkelte områder (evaluering af nationale

tilsynsmyndigheder, sager vedrørende anvendelse af EU-retsakter og tvistløsning),

der vedtages med mindre et flertal i Tilsynsrådet modsætter sig i en skriftlig pro-

cedure og kræver punktet drøftet på et fysisk møde. I dag indstiller hverken Sty-

relsesrådet eller andre instanser forslag til vedtagelse i Tilsynsrådet. Det dobbelte

flertal i EBA er fortsat bevaret som i Kommissionens forslag. Interessentgrupper

styrkes på en række områder, fx ifm. udarbejdelse af Spørgsmål og Svar, men den

eksplicitte kompetence til at påpege overtrædelse af mandater slettes.

III. Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Forslaget vil overordnet styrke EBA’s rolle ift. anti-hvidvask,

etablere et perma-

nent hvidvaskudvalg, samt gennemføre mindre ændringer til fjerde hvidvaskdirek-

tiv for at sikre overensstemmelse mellem hvidvaskdirektivet og ændringerne i

EBA-forordningen.

Det foreslås at øge EBA’s beføjelser og ansvar ift.

centraliseret indsamling af data

svagheder i brugen af hvidvask-reglerne igennem en central database, udarbejdelse

af fælles europæiske standarder for tilsyn med hvidvask og terrorfinansiering samt

overvågning og vurdering af udvikling inden for hvidvaskrisici på de finansielle

markeder.

Beføjelser til bekæmpelse af hvidvask,

som i dag findes hos EBA, ESMA og EIOPA,

samles hos EBA. EBA skal herefter fungere som primær EU-tilsynsmyndighed

for bekæmpelse af hvidvask og gå forrest i arbejdet for at sikre integritet, gennem-

sigtighed og sikkerhed i de finansielle systemer.

EBA skal desuden spille en rolle

ift. samarbejdet og kontakt med tredjelandsmyndigheder

tilfælde af grænseoverskridende sager om hvidvask eller terrorfinansiering, som

involverer tredjelande.

Det foreslås, at EBA skal fremme

konvergens af tilsynsprocesser

mellem nationale

myndigheder gennem jævnlige undersøgelser af de nationale myndighederes virke

på området. Såfremt EBA finder alvorlige mangler i de nationale tilsyn, skal dette

meddeles i en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Endvidere foreslås det, at der bliver etableret et

permanent udvalg til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering,

som skal ledes af EBA og have deltagelse af nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder, de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder (EIOPA

og ESMA), ECB, Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) og Kommissio-

nen. Udvalget har til opgave at forberede og koordinere nødvendige initiativer til

bekæmpelse af hvidvask.

For så vidt angår konkrete tilfælde, hvor EBA finder indikationer på væsentlige

overtrædelser af EU's hvidvasklovgivning eller den nationale implementering her-

af, gives EBA

adgang til at anmode de nationale myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) om

1) at efterforske mulige tegn på overtrædelser

2) at overveje at pålægge den pågældende finan-

sielle aktør sanktioner,

eller

3) at overveje at vedtage en afgørelse rettet mod den pågældende

finansielle aktør,

der pålægger aktøren at træffe alle nødvendige foranstaltninger for

at opfylde aktørens forpligtelser. Såfremt den nationale myndighed uberettiget

afslår at efterkomme en anmodning fra EBA, kan EBA vælge at

påbegynde en under-

søgelse vedr. evt. brud på anvendelse af EU-retten

og som et sidste skridt vedtage en

afgø-

relse rettet mod den pågældende finansielle aktør

med henvisning til lige konkurrencevil-

kår på det indre marked eller sikring af det finansielle systems funktion og integri-

tet. Før en endelig afgørelse træffes, skal Kommissionen have udtalt sig, og afgø-

relsen må ikke være i strid med Kommissionen udtalelse.

Endelig foreslås enkelte

ændringer til hvidvaskdirektivet,

der primært handler om at

sikre konsistens mellem forslagets tekst og teksten i hvidvaskdirektivet. Derud-

over lægges op til, at Kommissionens rapport om vurdering af risici for hvidvask

og finansiering af terrorisme i EU, der udarbejdes hvert andet år, som noget nyt

offentliggøres. I dag udarbejder Kommissionen en sådan rapport til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet, men den offentliggøres ikke.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Der foretages

dog en række præciseringer for at afgrænse EBAs opgaver og centraliseret ind-

samling af data, der alene angår situationer med tegn på

alvorlige

mangler i hvid-

vasksystemet. Det gøres også klart, at udvikling af standarder mv. ikke skal genta-

ge men supplere internationalt arbejde foretaget af f.eks. FATF og sikre informa-

tionsdeling i EU. Af hensyn til, at bekæmpelsen af hvidvask ikke begrænses til

bankområdet (EBA), indskærpes det med forslaget, at EIOPA og ESMA skal

fastholde relevante kompetencer på det tilsynsmæssige ressortområde, herunder

på hvidvaskområdet. ESMA og EIOPA gives desuden bedre mulighed for at bi-

drage med deres erfaringer inden for hvidvaskområdet til EBA’s arbejde og be-

slutningstagning, herunder i det permanente hvidvaskudvalg.

Tabel

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Sammenfatning af ESA-pakken

–

Kommissionens forslag og Rådets kompromisforslag

ESA-forslaget

gede kompetencer

Opdatering af ESA'ernes anvendelsesom-

råde til at omfatte retsakter vedtaget siden

myndighedernes oprettelse samt for ESMA

udvidede kompetencer på områder, der

også var reguleret, da ESA'erne blev opret-

tet (på regnskabsområdet).

Forbrugerbeskyttelse mv.

Forbrugerbeskyttelse, FinTech og bære-

dygtig finansiering skal tages i betragtning

ifm. ESA'ernes virke.

Udvidelse af ESMA’s direkte tilsynskompe-

ESMA’s direkte tilsynskompe-

tencer

tencer på følgende områder: finansielle

benchmarks, prospekter, alternative EU-

investeringsfonde og datarapporteringstje-

nester.

Styrket rolle for EIOPA ifm. godkendelse af

forsikringsselskabers interne modeller til

beregning af kapitalkrav.

Nye kompetencer til ESA’erne vedr. dele-

gation og outsourcing af finansielle virk-

somhedens aktiviteter.

Nye beføjelser slettes undtagen for

én

type datarapporteringstjeneste

samt for kritiske benchmarks.

Nye beføjelser til ESMA slettes,

men generelle udvidelse af anven-

delsesområdet til nye retsakter

fastholdes for både EBA, EIOPA og

ESMA.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag.

Kommissionens forslag

Rådets kompromisforslag

ESA’erne anvendelsesområde

EIOPA’s kompetencer vedr.

forsikringsselskaber

ESA’erne kompetencer vedr.

delegation og outsourcing mv.

Sletning af Kommissionens forslag.

Begrænsning til at ESA'erne sam-

men med de nationale tilsynsmyn-

digheder kan fastlægge to priorite-

ter, som de nationale tilsynsmyndig-

heder skal tage hensyn til, uden

væsentlige kompetencer til ESA'er-

ne ift. opfølgning og overvågning af

strategier og arbejdsprogrammer.

Tilsynsstrategier mv.

Nye, udvidede kompetencer til ESA'erne

fsva. fastlæggelse af treårige detaljerede

tilsynsstrategier og

–arbejdsprogrammer.

Evaluering af nationale tilsyns-

myndigheder

Evalueringer af de nationale tilsynsmyndig-

heder på udvalgte områder (såkaldte

”peer

reviews”), skal foretages af ansatte i ESA'-

erne.

Øgede

forpligtelser og beføjelser til ESA'er-

ne fsva.

ækvivalensvurderinger.

Øget

mulighed for dataindsamling direkte

hos finansielle virksomheder og for at give

bøder, fx hvis institutterne leverer utilstræk-

kelige eller misvisende oplysninger.

Udvidelse af ESA'ernes rolle ifm. tvistløs-

ning, så ESA'erne fx i højere grad end i dag

Ændres

så det i langt højere grad

ligner den nuværende struktur, hvor

evalueringer foretages af eksperter

fra nationale tilsynsmyndigheder

sammen med ansatte fra ESA'erne.

Fastholdelse af Kom’s forslag med

justeringer, der gør forpligtelser og

beføjelser mere målrettede.

Ækvivalensvurderinger

Dataindsamling

Sletning af Kommissionens forslag.

Tvistløsning

kan agere på eget initiativ og stille krav om,

at nationale tilsynsmyndigheder

ændrer

eller trækker beslutninger tilbage.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag.

II. Intern organisering af

ESA

’

erne

Oprettelse af en uafhængig direktion til

Oprettelse af uafhængig direk-

tion

afløsning af det eksisterende Styrelsesud-

valg og den administrerende direktør.

Forslaget slettes, og der lægges

generelt op til at beholde den eksi-

sterende organisationsstruktur.

Forslaget slettes, og der lægges

generelt op til at beholde den eksi-

sterende organisationsstruktur.

Repræsentationen i Styrelsesudval-

get

ændres:

fem medlemmer kom-

mer fra nationale tilsynsmyndighe-

der, mens der tilføjes to uafhængige

medlemmer (udvalget består i dag

af en adm. direktør uden stemmeret

og af seks medlemmer fra de natio-

nale tilsynsmyndigheder).

Dobbelt flertal (dvs. for lande

som deltager ikke deltager i

bankunionen)

Det dobbelte flertal bibeholdes hos EBA’s

Tilsynsråd, men suppleres af et generelt

tilstedeværelseskrav.

Styrket rolle for ESA'ernes interessentgrup- Interessentgrupper styrkes på en

per (finansielle virksomheder, repræsentan- række områder, men kompetencen

ter for forbrugere, investorer mv.) fsva. fx at

til at påpege overtrædelse af man-

påpege overtrædelse af ESA'ernes mandat.

dater slettes.

EU-budgettet skal højest bidrage med 40

Forslaget slettes. Den nuværende

finansieringsmodel fastholdes, dog

med mulighed for gebyropkrævning

på særanmodninger fra nationale

tilsynsmyndigheder.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag.

Sammensætningen af Tilsynsrådet

ændres

Sammensætning af Tilsynsrå-

det

til også at inkludere alle medlemmer af den

uafhængige direktion samt en række med-

lemmer uden stemmeret, herunder ECB.

Styrket rolle for ESA’ernes

interessenter

ndring finansieringsmodel

pct. af finansieringen af ESA’erne og

mindst 60 pct. skal som noget nyt finansie-

res direkte af sektoren (frem for via de

nationale tilsynsmyndigheder).

III. Hvidvask

Øgede

beføjelser til EBA ift. indsamling af

data om svagheder i brugen af fælles stan-

darder for hvidvaskbekæmpelse, overvåge

markedsudvikling og styrket rolle ift. sam-

arbejdet med tredjelandsmyndigheder i

grænseoverskridende sager om hvidvask.

Beføjelser til bekæmpelse af hvidvask hos

EBA, ESMA og EIOPA samles hos EBA.

Etablering af permanent udvalg til bekæm-

pelse af hvidvask, ledet af EBA mhp. at

forberede og koordinere nye hvidvaskbe-

kæmpelsesinitiativer samt fælles database

indsamling og udveksling af informationer

mellem tilsynsmyndigheder.

Beføjelse til at EBA til at gennemføre jævn-

lige undersøgelser til at fremme konver-

gens af tilsynsprocesser mellem nationale

myndigheder.

Mulighed for EBA til i tilfælde af væsentlige

overtrædelser af EU's hvidvasklovgivning at

anmode de nationale myndigheder om at

efterforske mulige tegn på overtrædelser og

at overveje at pålægge den finansielle aktør Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag.

sanktioner, eller at overveje at vedtage en

afgørelse rettet mod den finansielle aktør.

Mulighed for at EBA som et sidste skridt

kan vedtage en afgørelse rettet mod den

pågældende finansielle aktør.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag. ESMAs og EIOPAs

rolle styrkes i det nedsatte udvalg

mhp. at indsatsen ikke begrænses

til bankområdet (EBA). EIOPA og

ESMA fastholder relevante tilsyns-

kompetencer, herunder på hvid-

vaskområdet.

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag

Kilde: Kommissionens forslag til ESA-revision og hvidvaskforslaget samt kompromisforslag herom.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene.

Europa-Parlamentet fastlagde ved afstemning i Økonomi- og Valutaudvalget

(ECON) sin holdning til ESA-pakken, herunder hvidvaskforslaget, 10. januar

2019. Europa-Parlamentets kompromis er på centrale områder langt tættere på

Kommissionens forslag end på Rådets forslag. Europa-Parlamentet fastholder

således bl.a. Kommissionens forslag om en uafhængig direktion med enekompe-

tencer på enkelte områder (sager vedrørende anvendelse af EU-retsakter, tvistløs-

ning, uafhængige evalueringer af tilsynsmyndighederne). Ligeledes fastholder Eu-

ropa-Parlamentet i et vist omfang Kommissionens tildeling af direkte tilsynskom-

petencer til ESMA. Der lægges således op til at, at ESMA får direkte kompetencer

fsva. tredjelands- og kritiske (inklusiv nationalt udpegede) benchmarks, enkelte

prospekter, herunder tredjelands-prospekter og prospekter for visse typer af fi-

nansielle instrumenter samt for visse udbydere af datarapporteringstjenester.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten om at sikre et mere integreret og velfunge-

rende indre marked ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-landene, hvis de

handler uafhængigt af hinanden på baggrund af landenes forskellige tilsynspraksis.

Kommissionen angiver, at de sektorområder, der foreslås overført til særligt ES-

MA’s direkte tilsynskompetence i deres natur er grænseoverskridende aktiviteter

uden særlig tilknytning til nationale markeder, ligesom styrkelse af den ensartede

tilsynspraksis bedst opnås ved centralisering af opgaverne hos ESMA. Dertil

fremhæver Kommissionen formålet om at forhindre ulige konkurrence, uhen-

sigtsmæssig ”forumshopping” (hvor virksomheder vælger at oprette sig eller sælge

værdipapirer i EU de steder, hvor regler og tilsyn vurderes som mest lempelige)

som begrundelse for behovet for EU-regulering. Kommissionen anfører på den

baggrund, at nærhedsprincippet er opfyldt.

Kommissionen anfører, at formålet med hvidvask-delen af forslaget om at for-

bedre tilsyn, samarbejde mellem kompetente myndigheder og øge effektiviteten i

anvendte kompetencer og ressourcer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring og derigennem styrke det indre marked ikke kan nås af EU-landene på egen

hånd.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet i lyset af formålet om at skabe mere effektive finansielle markeder, styrke mar-

kedsintegrationen, den finansielle stabilitet, sikre lige konkurrencevilkår og styrke

bekæmpelsen af hvidvask på tværs af EU-lande.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære behov for ændringer af dansk lovgivning,

jf. bilag 3.

Det

gælder bl.a. lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed. Kompromis-

forslaget vil medføre færre ændringer end Kommissionens forslag, da en række af

elementerne i forslagene vil bortfalde.

Økonomiske

konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens udkast til ESA-forslag vil ikke i sig selv medføre konsekvenser

for EU’s budget og dermed de danske statsfinanser, idet der med forslaget

ikke

lægges op til at tilføre yderligere midler fra EU-budgettet til ESA'erne. De natio-

nale tilsyn vil blive forpligtet til at udveksle data og oplysninger med EBA på

hvidvaskområdet, men udgifter i denne forbindelse ventes at være minimale.

Eventulle udgifter til Finanstilsynet forbundet hermed dækkes af den finansielle

sektor. Da der med kompromisforslaget ikke er lagt til at ændre den eksisterende

finansieringsmodel vil forslaget ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kompromisforslaget vurderes ikke at ville have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser. I det omfang justeringerne understøtter mere effektive, stabile og

integrerede kapitalmarkeder samt mindske risikoen for hvidvask og øvrig finansiel

kriminalitet kan der være positive samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens udkast til ESA-forslag vurderes at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, herunder de foreslåede ændringer til finansieringsmodellen. Da der

med kompromisforslaget ikke er lagt op til at ændre den eksisterende finansie-

ringsmodel, og da omfanget af tilførte beføjelser til ESA'erne er begrænset, vurde-

res de erhvervsøkonomiske konsekvenser at være begrænsede.

Hvidvaskforslaget forventes ikke at have betydelige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

ESA revisionsforslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor med frist for bemærkninger den 11. oktober 2017. Forslaget

vedr. hvidvask har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger den 27. september 2018. For beskrivelse af

høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotaterne om forslaget. Kritikken

fremført af Kommissionens forslag i nogle af høringssvarene vurderes i vidt om-

fang adresseret i Rådets kompromisforslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet besluttede i løbet af december 2018 at splitte forhandlingerne om

det samlede forslag op, og EU-landene støttede på Coreper 19. december 2018 en

generel indstilling om hvidvaskforslaget, der i det væsentlige viderefører Kommis-

sionens forslag drøftet på ECOFIN 2. oktober 2019. Ift. resten af forslaget (ESA-

forslaget) har der generelt været stor skepsis over for Kommissionens forslag,

mens der ventes generel opbakning til kompromisforslaget. Der er dog lande, der

ønsker yderligere indskrænkning af de foreslåede beføjelser til ESA'erne, mens

enkelte lande ønsker et kompromis, som er tættere på Kommissionens forslag.

Formandskabet konkluderede på ECOFIN 22. januar 2019, at man vil indlede

forhandlinger med Europa-Parlamentet om hvidvaskforslaget hurtigst muligt og

parallelt arbejde videre med ESA-forslaget mhp. et kompromis i Rådet og efter-

følgende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Denne konklusion blev støttet

af en stor gruppe af lande, mens enkelte lande foretrak at afvente enighed om hele

ESA-pakken, inden der indledes trilogforhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter på linje med formandskabets konklusion på ECOFIN 22. ja-

nuar 2018, at der hurtigst muligt indledes trilogforhandlinger om hvidvaskforsla-

get aht. at sikre, at der opnås et resultat på dette område, som er af stor væsentlig-

hed for regeringen. Regeringen støtter, at der parallelt arbejdes på enighed i Rådet

om ESA-forslaget.

Regeringen støtter ESA-forslagets overordnede formål, men finder det vigtigt, at

nye forslag tilfører reel merværdi og ikke påfører unødige administrative eller

økonomiske byrder, herunder udsætter aktørerne for unødige eller uforholdsmæs-

sige juridiske eller økonomiske risici. Disse principper vurderes at opfyldes bedre

af kompromisforslaget end af Kommissionens forslag.

Regeringen støtter således kompromisforslaget, eller et kompromis på linje her-

med, der lægger vægt på, at de nationale tilsynsmyndigheders erfaringer og viden

om nationale forhold og markeder respekteres og inddrages i et større omfang og

på baggrund af det eksisterende system. Regeringen støtter i den forbindelse, at

alle beslutninger fortsat træffes af Tilsynsrådet, der er sammensat af nationale re-

præsentanter, og at der lægges op til, at flertal i Styrelsesrådet, der bliver styrket

med forslaget, fortsat udgøres af nationale repræsentanter.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til kun at bevare

direkte tilsynskompetencer for ESMA på enkelte områder (vedr. datarapporte-

ringstjenester og kritiske benchmarks), hvor det vurderes, at der kunne være reel

merværdi, da der klart er tale om væsentlige grænseoverskridende aktiviteter.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til at bevare den

nuværende finansieringsmodel for ESA'erne, da denne model vurderes bedre at

kunne sikre, at omkostningsniveauet ikke bliver højere end nødvendigt. Regerin-

gen støtter, at antallet af ekstra årsværk i kompromisforslaget nedbringes til at

passe til opgaverne.

Regeringen støtter, at ESA'erne får en større rolle ifm. ækvivalensvurderinger og

får ansvar for et forbedret opfølgningsarbejde på ækvivalensvurderingerne. Rege-

ringen støtter også, at der lægges op til en øget inddragelse af repræsentanter for

sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de finansielle rammevilkår.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask, og finder at

kompromiset opfylder formålet om at styrke samarbejdet mellem relevante myn-

digheder på området, herunder i grænseoverskridende tilfælde. Ligeledes sikres der

i højere grad implementering og håndhævelse af allerede vedtagne tiltag. Tilpas-

ningerne vurderes at være målrettede, velbegrundede og ventes at medføre en

mere effektiv EU-indsats til bekæmpelse af hvidvask.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med behandling af ESA revisionsforslaget i ECOFIN, blev der over-

sendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 7. november 2017.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt 15. december 2017.

I forbindelse med behandling af hvidvask-forslaget i ECOFIN blev der oversendt

samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 2. oktober 2018. Der

blev oversendt grund- og nærhedsnotat 23. oktober 2018.

I forbindelse med behandling af ESA-pakken, herunder hvidvaskforslaget, i

ECOFIN, blev der oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm.

ECOFIN 22. januar 2019.

Bilag 1: Områder hvor Rådet sletter Kommissionens forslag

Øgede kompetencer

Styrket rolle for

EIOPA ifm. godkendelse af forsikringsselskabers interne

modeller

til beregning af kapitalkrav. Kommissionen foreslår for det første, at

EIOPA skal orienteres om godkendelsesanmodninger fra forsikringsselskaber

med mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af den interne model og

udstede en formel udtalelse, som den nationale tilsynsmyndighed vil skulle tage til

efterretning ifm. godkendelsen. For det andet foreslås det for forsikringskoncer-

ner, at EIOPA får kompetence til at deltage i afgørelser, inspektioner og til at

træffe bindende afgørelse om interne modeller, hvis de involverede nationale til-

synsmyndigheder ikke kan nå til enighed eller på anmodning fra det ansøgende

forsikringsselskab.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

Nye kompetencer for alle tre europæiske tilsynsmyndigheder indenfor finansielle

virksomheders aftaler om

delegation og outsourcing af virksomhedens aktivi-

teter såvel som risikooverførelser til tredjelande.

Konkret vil de nationale til-

synsmyndigheder bl.a. skulle give meddelelse før og efter, der gives tilladelse eller

registrering af væsentlige aftaler. ESA'erne får dermed mulighed for at overvåge

de nationale tilsynsmyndigheders praktiske arbejde på området og, om nødven-

digt, omstøde konkrete beslutninger.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

En øget mulighed for

dataindsamling direkte hos berørte finansielle institut-

ter og for at uddele bøder,

hvis institutterne f.eks. leverer utilstrækkelige eller

misvisende oplysninger, herunder mulighed for at pålægge de finansielle instituti-

oner dagsbøder eller bøder. Disse vil blive pålagt direkte af ESA'erne, som lægges

op til at få mere vidtrækkende kompetencer end Finanstilsynet har i dag.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

Ændret finansieringsmodel

Aktuelt fungerer finansieringen af ESA'erne via en nøgle, hvor 40 pct. af udgifter-

ne finansieres af EU-landene (via EU-budgettet) og 60 pct. af de nationale til-

synsmyndigheder. I Danmark er Finanstilsynet (og dermed de nationale bidrag til

ESA'erne fra tilsynsmyndighederne) finansieret fuldt ud ved afgifter betalt af den

finansielle sektor under tilsyn (dvs. afgiftsfinansieret). Afgiften fordeles herefter

ud på de finansielle virksomheder efter en fordelingsnøgle, som er fastsat i lov om

Finanstilsynet har mulighed for i klart afgrænsede tilfælde at udstede et administrativt bødeforelæg, hvor den, der har

begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til at betale bøden. Derudover kan Finanstil-

synet pålægge daglige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel over for bl.a. ledelsen i finansielle virksomheder, hvis sådanne

ikke efterkommer pligter, som er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.

finansiel virksomhed. Nøglen definerer størrelsen af afgifterne for den enkelte

virksomhed på baggrund af virksomhedernes type og størrelse.

Kommissionen foreslår, at EU-budgettet maksimalt bidrager med 40 pct., og at de

resterende midler som noget nyt finansieres direkte af sektoren (frem for via de

nationale tilsynsmyndigheder). Kommissionens formål med at ophæve 40/60-

fordelingsnøglen mellem EU-budgettet og bidragene fra sektoren (eller de natio-

nale myndigheder) er, at ESA'ernes budgetter dermed ikke låses fast af EU's bud-

getforhandlinger. Ændringen betyder, at der kan opkræves yderligere bidrag fra

sektoren, selvom der ikke er opbakning til at hæve EU-budgettets andel af finan-

sieringen. Sektorfinansieringen bestemmes af ESA'erne.

Fordelingen af bidragene fra sektoren vil blive fastsat via en nøgle, som skal nær-

mere fastsættes i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.

I den nuværende finansieringsmodel har Rådet og Europa-Parlamentet direkte

kontrol med ESA'ernes budgetramme, da den faste fordeling mellem bidrag fra

EU-budgettet (40 pct.) og fra sektoren (60 pct.) betyder, at bevillingen fra EU-

budgettet sætter et automatisk loft på ESA'ernes samlede ramme og dermed også,

hvad sektoren skal bidrage med. I modsætning hertil vil Rådet og Europa-

Parlamentet i den nye finansieringsmodel alene have kontrol med bidraget fra EU-

budgettet, mens det samlede budget og dermed sektorfinansieringen bestemmes

af ESA'erne selv

–

i sidste ende Tilsynsrådet.

Kompromisforslaget foreslår at slette Kommissions forslag på dette område og

vende tilbage til den nuværende finansieringsmodel, dog med mulighed for gebyr-

opkrævning på særanmodninger fra nationale tilsynsmyndigheder.

Bilag 2: Nuværende organisering af ESA’erne

ESA'erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd (”Board of Supervisors”) for hver

europæisk tilsynsmyndighed, hvor højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale

tilsynsmyndigheder er repræsenteret. Formanden for hver af ESA'erne forbereder

møderne og fungerer som mødeleder i Tilsynsrådet. Hver tilsynsmyndighed har

derudover et Styrelsesudvalg (”Management Board”), hvor myndighedens admini-

strerende direktør, formand samt seks medlemmer er repræsenteret (direktøren

har ingen stemmeret). De seks medlemmer vælges af og blandt Tilsynsrådets med-

lemmer. Styrelsesudvalgets opgave er bl.a. at forberede visse beslutninger til god-

kendelse i Tilsynsrådet, herunder arbejdsprogrammer og budget.

Den administrerende direktør varetager den daglige drift samt forberedelsen af

arbejdet i Styrelsesudvalget. Både formanden og den administrerende direktør

udpeges af Tilsynsrådet med bekræftelse af Europa-Parlamentet. De repræsenterer

begge den respektive europæiske tilsynsmyndighed og ikke de nationale tilsyns-

myndigheder.

I Tilsynsrådet i hver af ESA'erne stemmes der i udgangspunktet med simpelt fler-

tal (hvert land har én stemme). Dog gælder der fsva. de mest centrale beslutninger

kvalificeret flertal

som i Rådet. I EBA’s Tilsynsråd er der derudover indført et

krav om såkaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at centrale beslutninger skal vedta-

ges med kvalificeret (eller i enkelte tilfælde simpelt) flertal blandt alle lande, og

herudover også skal vedtages ved simpelt flertal blandt medlemmer hhv. indenfor

og udenfor bankunionen. Fsva. EBA skal mindst to af medlemmerne i Styrelses-

udvalget derudover være fra EU-lande udenfor bankunionen.

Bilag 3: Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget ventes i hvert fald at indebære, at nogle danske retsakter vil skulle tilpas-

ses: lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af

alternativer investeringsfonde (FAIF-loven), lov om investeringsforeninger, be-

kendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, bekendtgørelse om

opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af intern model for gruppe 1-

forsikringsselskaber mv.

Hovedparten af de forordninger, der i forslaget lægges op til at ændre (dvs. de

respektive forordninger om EBA, EIOPA, ESMA, EuVECA, EuSEF, ELTIF,

benchmarks, MiFIR) er dog allerede direkte anvendelige i dansk ret. En vedtagelse

af omnibusforslaget forventes derfor at have relativt begrænsede lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, om end der kan være behov for visse tilpasninger, hvor der tale

om ændringer af direktiver.

ESA revisionsforslaget lægger også op ændring af direktiverne Solvens II og Mi-

FID II, der er implementeret i Lov om Finansiel Virksomhed, Lov om forsik-

ringsaftaler, Lov om kapitalmarkeder med dertilhørende bekendtgørelser. Hvid-

vaskforslaget lægger til at ændring af fjerde hvid-vaskdirektiv, der er implemente-

ret i dansk ret i Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansie-

ring af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni 2017. Ændringer i disse direktiver vil

efterfølgende skulle implementeres i dansk ret.