Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 148
Offentligt
Kommentar vedr. Estland
Page i of 2
Kommentar vedr. Estland
finanstilsynets kommentar til meddelelse fra Estlands
fin anstilsyn (EFSA) om hvidvasktilsynet med Danske Bank i
Estland.
Finanstilsynet har i sin redegørelse af 29. januar 2019 om tilsynet med Danske Bank beskrevet
ansvarsfordelingen mellem værtsland (Estland) og hjemland (Danmark) i forhold til hvidvasktilsynet
med Danske Banks estiske filial. EFSA udtrykker i sin meddelelse af d.d. overraskelse over denne
beskrivelse.
Denne ansvarsfordeling er dog også beskrevet i den fælles udtalelse, Finanstilsynet og EFSA
udsendte 28. maj 2018 og bekræftet af Kammeradvokaten i forbindelse med Finanstilsynets
redegørelse af 29. januar 2019 om tilsynet med Danske Bank.
Den beskrevne ansvarsfordeling har også været fulgt i praksis. EFSA gennemførte som beskrevet i
redegørelsen hvidvaskinspektioner i Danske Bank i Estland i 2007, 2009 og 2014. I 2013 anmodede
EFSA filialen om materiale om de russiske kunder i filialen, som var omtalt i en advarsel fra den
russiske centralbank. EFSA fandt ikke væsentlige brud på interne procedurer eller lovkrav og fandt
generelt, at filialens hvidvaskprocedurer var i overensstemmelse med kravene hertil. Selvom EFSA
fortsat var bekymret, orienterede EFSA Finanstilsynet om, at EFSA ikke fandt grund til umiddelbare
tilsynshandlinger.
EFSA havde kompetencen til at stoppe lovovertrædelserne, da EFSA blev opmærksom på dem ved
inspektionerne i 2014. EFSA var ikke afhængig af mulige tiltag fra hjemlandstilsynet (Finanstilsynet).
EFSA har deltaget i tilsynskollegiet for Danske Bank, siden dette blev etableret, og EFSA har her
ikke givet udtryk for uenighed om tilsynsmodel eller ansvarsfordeling i forhold til hverken governance
eller hvidvasktilsyn.
Som det fremgår af Finanstilsynets redegørelse, er hvidvasktilsynet i Danske Banks andre
udenlandske filialer og datterselskaber ligeledes blevet udført af tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Finanstilsynet er derfor uforstående overfor EFSA’s betragtning om, at ansvarsfordelingen skulle
være anderledes i andre lande.
Finanstilsynet vil tage kontakt til [ESA med henblik på nærmere at forstå EFSA’s position.
https ://finanstilsynetdk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/20 19/Kommentar-vedr...
31-01-2019