Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 138
Offentligt
Fingerplanrevision
80 forslag imødekommes
Nedenfor følger en samlet oversigt over de 80 forslag, der foreslås imødekommet. Nogle forslag
imødekommes fuldt ud, mens andre forslag imødekommes delvist. Sidstnævnte forslag er marke-
ret med *.
Albertslund
1)
Forslag: Mulighed for stationsnære byggemuligheder til større, besøgsintensivt byggeri
af regional betydning ved ikke-knudepunktsstationer
Opdelingen mellem knudepunktsstationer og ikke-knudepunktstationer afskaffes. Fremadrettet
vil der således generelt være ens byggemuligheder til større byggeri med mange daglige bruge-
re, fx stort kontorbyggeri, ved alle stationer de S-banerne, Vestbanen, Øresundsbanen, Metroen
og den kommende letbane i Ring 3.
2)
Forslag: Ændret afgrænsning af landsbyen Risby i grøn kile mv.*
Ændret afgrænsning af landsbyen muliggøres. Ønske om også at tage landsbyen ud af grøn
kile imødekommes ikke. Den ændrede afgrænsning åbner mulighed for etableringen af nogle få
nye boliger i Risby.
3)
Forslag: Mulighed for støjdæmpning og styrkelse af rekreative muligheder ved jordop-
fyld i grøn kile
Der åbnes generelt mulighed for etablering af støjvolde på grænsen mellem grønne kiler og
støjende infrastrukturanlæg. Det forudsættes, at støjvoldene både øger den rekreative værdi af
grønne kiler og fører til en væsentlig støjreduktion i eksempelvis større boligområder.
4)
Forslag: Ændret afgrænsning af grøn kile ved ”Radiostationen”
Der foretages en mindre justering af grøn kile ved ”Radiostationen”, så den grønne kile tilpas-
ses til gældende kommuneplanrammer. Justeringen medfører, at den grønne kile udvides.
Allerød
5)
Forslag: Reservation af område i Vassingerød til virksomheder med særlige beliggen-
hedskrav udvides*
Reservationen udvides så der på det reserverede areal, foruden virksomheder med særlige
beliggenhedskrav, fremadrettet også kan planlægges for transport- og distributionserhverv.
Ønske om at reducere omfanget af arealreservationen imødekommes ikke. Det bemærkes, at
kommunen i deres planlægning kan foretage en inddeling (zonering) af området i zoner til
virksomheder med forskellige grader af miljømæssig påvirkning af omgivelser.
6)
Forslag: Mulighed for planlægning for ændret anvendelse af ejendomme i grønne kiler
Der åbnes generelt mulighed for ændret planlægning for eksisterende ejendomme i grøn kile så
fx nedlagte skoler eller herregårde kan omdannes til fx erhverv, boliger, institutioner mv. Dette
forudsætter, at de eksisterende bygninger repræsenterer en særlig samfundsmæssig, arkitek-
tonisk og/eller kulturhistorisk værdi, hvis langsigtede fastholdelse vurderes at kræve en ændret
planlægning.
7)
Forslag: Mulighed for tilretning af grønne kiler, så de passer med eksisterende plan-
mæssige rammer*
Visse grønne kiler i Allerød Kommune tilrettes, så de passer med eksisterende kommuneplan-
rammer. Det betyder eksempelvis at mindre overlap mellem eksempelvis grønne kiler og er-
hvervsområder fjernes, så grænsen mellem arealerne på kortene er klar. Ønske om større
reduktioner af grøn kile imødekommes ikke.
Ballerup
8)
Forslag: Supercykelsti fra Ballerup til Farum indskrives i Fingerplan
Eksisterende supercykelsti indskrives i Fingerplanen som del af det overordnede net af Super-
cykelstier.
SIDE 1