ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Klik her for at angive

tekst.

Høringsnotat vedrørende Landsplanredegørelse 2019

1. Indledning

”Landsplanredegørelse 2019.

Vækst og udvikling gennem fysisk plan-

lægning - Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele

landet” redegør

for de nye rammer for vækst og udvikling i hele landet,

som følger af den politiske aftale om Danmark i bedre balance fra juni

2016, den opfølgende aftale om udlæg af sommerhusområder og styrket

naturhensyn fra december 2018 samt ændringerne af planloven, der tråd-

te i kraft henholdsvis den 15. juni 2017, den 1. februar 2018 og den 1. ja-

nuar 2019.

Landsplanredegørelse 2019 giver et samlet overblik over den nye retning

i den fysiske planlægning, som regeringen har lagt, og de nye mulighe-

der, som planloven giver kommuner og borgere.

Forslag med tilhørende miljøvurdering er sendt i høring den 4. juli 2018

med høringsfrist den 12. september 2018. Der er modtaget 44 hørings-

svar. Heraf har 37 haft bemærkninger. Blandt høringssvarene er 17 frem-

sendt af kommuner og kommunesamarbejder

. De øvrige 27 indkomne

høringssvar er fremsendt af organisationer, foreninger mv.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte afsnit i

forslag til Landsplanredegørelse gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar, herunder bl.a. fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Indu-

stri (DI), De Samvirkende Købmænd (DSK), Partnerskab for Vestkysttu-

risme og Teleindustrien, indeholder konkrete tekstnære bemærkninger,

som har givet anledning til mindre, redaktionelle ændringer og præcise-

ringer i Landsplanredegørelse 2019. Disse ændrer ikke ved substansen og

omtales derfor ikke nødvendigvis nærmere i dette notat. En række kom-

muner og organisationer har i deres høringssvar desuden fremført be-

mærkninger og forslag om bl.a. nye anlægsprojekter, lovændringer mv.,

som ikke direkte berører landsplanredegørelsen og dermed ikke omtales

nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at kommunerne og erhvervsor-

ganisationerne med interesse har læst forslaget og generelt er positive

over for planlovsændringernes øgede muligheder og fleksibilitet. Nogle

ERHVERVSSTY RELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf.

Fax

35 29 10 00

35 29 10 01

CVR-nr 10 15 08 17

E-post [email protected]

www.erst.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Byregion Fyn og Partnerskab for Vestkystturisme.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

2/19

savner dog en mere synlig statslig retning for Danmarks fysiske udvik-

ling.

Esbjerg Kommune, Jammerbugt Kommune, Ringkøbing-Skjern Kom-

mune, Roskilde Kommune, Aarhus Kommune, Danmarks Idrætsforbund

(DIF) og Danmarks Gymnastik- og Idrætsforbund (DGI) samt Dansk

Byplanlaboratorium har med interesse læst forslaget.

Aarhus Kommune finder det meget forståeligt, at forslaget tager afsæt i

planlovsændringerne og ambitionen om at sikre vækst og udvikling i hele

landet. Landbrug & Fødevarer er overordnet set positivt indstillet over

for forslaget.

Jammerbugt Kommune savner en tydeliggørelse af infrastruktur i forsla-

get, fx strukturkort over udviklingen, og en mere helhedsorienteret og

tværgående redegørelse med en nuanceret tilgang til vækst. Byregion Fyn

foreslår et strategisk, fysisk danmarkskort, prioritering af arealanvendel-

sen og tydeliggørelse af hvilke værdier og hvilken vækst, der ønskes sti-

muleret i de enkelte landsdele. Byregion Fyn deltager gerne i et sådant

arbejde, og Odense Kommune ønsker, at danmarkskortet tydeliggør prio-

riteringen af Danmarks fire største byer som vækstdrivere, ligesom Aar-

hus Kommune forslår, at der sættes ord på den betydning, de øvrige stor-

byer - udover København - har for landets vækst og udvikling.

Byregion Fyn, Odense Kommune, Svendborg Kommune, Rødovre

Kommune og Danmarks Naturfredningsforening savner en vision og

statslig retning for den fysiske planlægning og landets udvikling, som

bl.a. viser, hvordan Danmark kan komme til at hænge bedre sammen og

tydeliggør nationale værdier.

Dansk Byplanlaboratorium og Foreningen Bæredygtige Byer og Bygnin-

ger savner tværministerielle visioner for, hvordan Danmark kommer i

bedre balance og udvikles i en bæredygtig retning. Dansk Byplanlabora-

torium ser behov for, at de fysiske konsekvenser af statens visioner kan

aflæses i redegørelsen, og anbefaler, at redegørelsen indeholder analyser,

scenarier og alternativer, der kan aflæses i kortbilag, samt at redegørel-

sens rolle i plansystemet overvejes i lyset af bl.a. regeringens oversigt

over nationale interesser og kommunernes behov for et planfagligt bag-

grundsdokument. Friluftsrådet foreslår, at forslaget gøres fremadrettet, så

det giver et nationalt syn på den fysiske planlægning og udgør et kvalifi-

ceret grundlag for kommuneplanlægningen og Folketingets drøftelse af

landsplanlægningen.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at processen omkring lands-

planredegørelsen justeres, hvormed forslag og ideer indkaldes, før rede-

gørelsen fremsættes, og at redegørelsen udbredes til øvrige lovområder,

herunder fx verdensmålenes betydning for landsplanlægningen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

3/19

Arkitektskolen Aarhus finder, at forslaget har et lavt ambitionsniveau og

repræsenterer en spildt lejlighed for at slå landsplanlægningstoner an.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danmarks Gymnastik- og Idrætsfor-

bund (DGI) argumenterer for, at forslaget kan styrkes ved at inkludere

fysisk bevægelse på en række punkter.

Kommentarer

Med den politiske aftale om Danmark i bedre balance og den nye planlov

har det været en vigtig sigtelinje for regeringen at give kommunerne

større råderum og øget fleksibilitet samt et deraf følgende større politisk

ansvar for den fysiske planlægning i Danmark.

Forslaget skal ses som en overordnet redegørelse for de væsentligste

elementer i den nye planlov og regeringens forventninger til kommuner-

nes indsats på planområdet. Forslaget udstikker således retningen for

kommunernes fysiske planlægning og skaber afsættet for, at kommunerne

kan følge op på regeringens vision for den fremtidige planlægning for

arealanvendelsen.

Strukturen i forslaget afspejler de centrale elementer i regeringens vision

for den fysiske planlægning og bidrager således til at give et samlet

overblik over regeringens prioriterede indsatser for den fysiske planlæg-

ning i hele landet.

Med henblik på at følge op på implementeringen af den nye planlov vil

regeringen løbende følge kommunernes anvendelse af de nye muligheder

i en årlig redegørelse om udviklingen i den kommunale planlægning i

henholdsvis 2018 og 2019 samt i en samlet evaluering af den nye planlov

inden den 1. juli 2020.

Et forslag til en landsplanredegørelse skal i dag fremsendes i offentlig

høring i minimum 8 uger. Nærværende høring var udvidet til 10 uger på

grund af sommerferien og omfatter 44 indkomne høringssvar, hvoraf 37

indeholder bemærkninger og konkrete forslag til justeringer af teksten.

På den baggrund vurderes den eksisterende proces omkring forslag til

Landsplanredegørelse 2019 at give tilstrækkelig mulighed for at frem-

sende forslag og ideer forud for offentliggørelse af den endelige lands-

planredegørelse.

De indkomne høringssvar giver ikke anledning til ændringer.

3. Bemærkninger til de enkelte afsnit

Gennemgangen og kommenteringen af høringssvarene vil ske med ud-

gangspunkt i følgende opdeling:

3.1. Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning

3.2. Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhvervet

3.3. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

4/19

3.4. Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og produktionsvirksom-

heder

3.5. Nye udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet

3.6. Øvrige plantemaer

3.7. Sammenfattende redegørelse for inddragelse af miljøhensyn

3.1. Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning

Frederikssund Kommune og Byregion Fyn er positive overfor den nye

planlov, som har givet nye muligheder, mere fleksible rammer og større

frihedsgrader. Esbjerg Kommune finder, at kommunernes friere rammer

og større ansvar giver bedre mulighed for at udvikle kommunens potenti-

aler og hæfter sig især ved de nye muligheder for at fremme bosætning

og erhverv i landdistrikterne samt de nye rammer for produktionsvirk-

somhederne.

Ringkøbing-Skjern Kommune kvitterer for arbejdet med at skabe vækst

og udvikling i hele landet samt for modernisering af planloven og etable-

ring af nye muligheder for kommunerne. Billund Kommune anerkender

de forbedrede rammevilkår som følge af den moderniserede planlov, her-

under de nye muligheder for planlægning for turismeudvikling, omdan-

nelse af landsbyer, differentierede høringsfrister og større fleksibilitet i

detailhandelsplanlægningen.

Frederikshavn Kommune ser generelt positivt på de øgede udviklingsmu-

ligheder i kommunerne, som den moderniserede planlov kan give, men

finder det afgørende, at Erhvervsstyrelsens og øvrige styrelsers admini-

strative praksis afspejler samme grad af fleksibilitet og smidighed, som

forslaget lægger op til.

Dansk Erhverv er tilfreds med den nye planlov, som er med til at skabe

bedre rammer for udvikling af turismeerhvervet. Feriehusudlejernes

Brancheforening og HORESTA er generelt tilfreds med, at den nye plan-

lov har medført nye muligheder for dansk turisme og finder det positivt,

at kommunerne i højere grad kan anvende planloven som led i turisme-

og erhvervsudviklingen.

Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning

Glostrup Kommune tager til efterretning, at staten i medfør af den mo-

derniserede planlov alene vil fremsætte indsigelser mod planer, der stri-

der mod de nationale interesser.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur hilser fokuseringen

af de nationale interesser velkommen, idet de anser udpegning og ret-

ningslinjer for bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen for en na-

tional interesse og går ud fra, at Slots- og Kulturstyrelsen, som ansvarlig

myndighed på dette område, vil præcisere planlovens bestemmelser over-

for kommunerne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

5/19

Kortere høringsfrister og administrative lettelser

Danske Arkitektvirksomheder opfordrer til, at det konkretiseres, hvordan

en øget og styrket borgerinddragelse skal foretages i praksis.

Træskibs Sammenslutningen finder flytningen af beslutningskompetence

fra stat til kommuner samt muligheden for reducerede høringsperioder

problematisk, da det giver uoverskuelighed over høringsfrister og skaber

risiko for, at lokale erhvervsinteresser får for meget magt.

Kommentarer

Planlovens nye muligheder udmøntes i et løbende samarbejde og tæt dia-

log mellem Erhvervsstyrelsen, de øvrige relevante ressortministerier og

kommunerne. Desuden præciseres planlovens bestemmelser i landsplan-

direktiver og vejledninger til brug for kommunernes planlægning.

Med den nye planlov er de nationale interesser fokuseret inden for fire

interesseområder. Fsva. kulturinteresser varetager Slots- og Kultursty-

relsen samt Stiftsøvrigheden hensynet til de kulturhistoriske bevarings-

værdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer, beskyttel-

sesområder for kirker og andre væsentlige kulturhistoriske bevarings-

værdier som fredede og bevaringsværdige bygninger.

Med kommunernes øgede råderum og dermed større ansvar for den fysi-

ske planlægning har kommunerne fået større metodefrihed bl.a. i form af

bedre muligheder for at tilrettelægge en mere fleksibel administration

ved at fastsætte differentierede og kortere høringsfrister, hvor det vurde-

res hensigtsmæssigt.

Kommunerne skal imidlertid fortsat sikre den nødvendige inddragelse af

offentligheden ved høring over planforslag, forslag om ophævelse af lo-

kalplaner mv., og de skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vur-

dering af, hvilken høringsperiode omstændighederne tilsiger. Kommu-

nerne skal således ud fra en vurdering af projektets forventede påvirk-

ning af omgivelserne vurdere, hvilken høringsperiode der giver borgere

og virksomheder tilstrækkelig mulighed for at sætte sig ind i et planfor-

slag.

De indkomne høringssvar giver anledning til mindre ikke substantielle

ændringer.

3.2. Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhver-

vet

Jammerbugt Kommune finder det meget positivt, at kommunerne har fået

øget råderum, men savner en overordnet strategi og retning for arealan-

vendelsen i kystområderne, og at det lokale råderum ikke bremses af re-

degørelseskrav og procedurer.

Partnerskab for Vestkystturisme ser forslaget som et vigtigt skridt til at

skabe større indsigt i, hvilke nye udviklingsmuligheder for kyst- og na-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

6/19

turturismen, som planloven giver, men ønsker en præcision af status for

processen for at anvende de nye udviklingsmuligheder i kystområderne.

Foreningen Bæredygtig Kystkultur og Havbrugsgruppen Ebeltoft finder,

at forslaget bør omfatte alle plan- og forvaltningsmæssige forhold for bå-

de land og havområder. For at den nye planlov og den nye havplan kan få

den ønskede positive effekt på vækst og udviklingsmulighederne i kyst-

kommunerne og i Danmark som helhed bør kystkommunerne gives større

indflydelse på planlægning og forvaltning af kystvande og relevante hav-

områder, ligesom emnet bør gøres til en integreret del af kommunernes

planstrategi og planlægning.

Nye udviklingsområder i kystnærhedszonen

Esbjerg Kommune hilser muligheden for at udlægge nye boligområder

som udviklingsområder i kystnærhedszonen velkommen. Ringkøbing-

Skjern Kommune ønsker at udnytte de nye muligheder for at udpege ud-

viklingsområder og håber, de indgår i det kommende forslag til lands-

plandirektiv.

Feriehusudlejernes Brancheforening finder behov for en ny runde med

mulighed for omlægning af sommerhuse, yderligere udstykning af nye

sommerhusgrunde og en runde med 10-15 nye forsøgsprojekter.

Dansk Erhverv kvitterer for, at der i forslaget er information om, hvor

mange kystkommuner, der har ansøgt om udviklingsområder, samt hvor-

når landsplandirektiv kan forventes.

Frederikshavn Kommune håber, at tidlig dialog med Erhvervsstyrelsen

om kommende projekter vil få høj prioritet, og at styrelserne generelt vil

være opmærksomme på, hvordan planlovens nye muligheder kan under-

støtte kommunens udviklingsmuligheder.

Træskibs Sammenslutningen ser muligheden for udpegning af udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen særdeles problematisk og finder, at

kystnærhedszonen bør bevares uden indskrænkninger.

Friluftsrådet foreslår, at der iværksættes en forlænget overvågning af de

konsekvenser, som den nye planlov har på påvirkningen af kystlandska-

bet, og en evaluering af kommunernes planlægning for udviklingsområ-

derne.

Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder

Feriehusudlejernes Brancheforening er tilfreds med den igangsatte proces

og vurderer, at der er behov for yderligere omlægning af sommerhuse og

udstykning af nye sommerhusgrunde.

Under hensyntagen til de åbne kyster og de landskabelige værdier er

HORESTA enig i, at kommunerne får mulighed for udlægning og om-

placering af kystnære sommerhusområder og finder det ligeledes meget

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

7/19

positivt, at kommunerne gives mulighed for udvikling af nye forsøgspro-

jekter for kyst- og naturturisme i kystnærhedszonen, da innovative og

bæredygtige turismeprojekter kan bidrage til vækst og lokale arbejds-

pladser.

Ringkøbing-Skjern Kommune finder det afgørende at forbedre ramme-

vilkårene for videreudvikling af kystturismen, men savner de nye mulig-

heder omsat til projektgodkendelser mv.

Dansk Erhverv opfordrer til, at oplysninger om, hvor mange kystkom-

muner, der har ansøgt, og hvornår landsplandirektiv kan forventes fsva.

udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder fremgår af forsla-

get.

Svendborg Kommune ønsker at få imødekommet behovet for sommer-

husområder via en anden ansøgningsrunde om udlæg af sommerhusom-

råder.

Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse

Feriehusudlejernes Brancheforening opfordrer til, at udviklingen i pensi-

onisters beboelse af deres sommerhus hele året efter 1 års ejerskab føl-

ges, og at der gribes ind, hvis for mange sommerhuse bliver omlagt til

helårsboliger for pensionister.

Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og

mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturtu-

risme

Dansk Erhverv efterspørger oplysninger om, hvor mange kommuner der

har indsendt uaktuelle og uudnyttede reservationer.

Partnerskab for Vestkystturisme finder forslaget unuanceret ift. omplace-

ring af udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder samt efter-

spørger en uddybning af, hvordan igangsættelse af evt. nye forsøgspro-

jekter er knyttet til resultatet af ophævelsen af uaktuelle reservationer.

Desuden efterspørges angivelse af, hvornår der træffes beslutning om evt.

nye forsøgsprojekter og hvilke kriterier, der vil være herfor. På baggrund

af erfaringerne med oprydningen i ikke-udnyttede reservationer til ferie-

og fritidsanlæg ønskes øget indsigt i og efterfølgende dialog om, hvilke

reservationer der er ikke-udnyttede, og som kan ophæves.

Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til snarest at igangsætte den nye

forsøgsordning og til, at sikkerheden for realisering af projekter kommer

til at veje tungt ved udpegning af de nye forsøgsprojekter.

Campingpladser

Haderslev Kommune anbefaler, at der igangsættes en revision af cam-

pingreglementet med henblik på at tilgodese campingpladsernes udvik-

lingspotentialer. Frederikshavn Kommune ser positivt på regeringens øn-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

8/19

ske om at vurdere mulighederne for at udvikle Danmarks campingplad-

ser, ligesom man gerne indgår i dialog herom.

Ringkøbing-Skjern Kommune og tilslutter sig, at campingreglementets

regler tilpasses nye ferieønsker og anbefaler, at der i campingreglementet

indarbejdes retningslinjer for etablering af fx satellitpladser.

Dansk Industri er glade for, at regeringen vil tage campingreglementet op

til revision og deltager gerne med relevante bidrag til dette arbejde.

Dansk Erhverv påskønner, at de danske campingpladser nævnes som et

af de større initiativer og ser gerne, at det tilføjes, at regeringen undersø-

ger mulighederne for at tilpasse campingreglementet i forlængelse af af-

talen om Danmark i bedre balance.

Partnerskabet for Vestkystturisme ønsker uddybning af tidshorisonten for

regeringens undersøgelse af mulighederne for at tilpasse campingregle-

mentets regler.

Kommentarer

Landsplanredegørelsen er en redegørelse om landsplanarbejdet til brug

for kommunernes planlægning. Den omfatter som udgangspunkt alene

planlægningen på land.

Den ændrede planlov åbner mulighed for udpegning af udviklingsområ-

der inden for kystnærhedszonen i et landsplandirektiv. Der er tale om

områder uden særlige natur-, miljø- eller landskabsinteresser. Udvik-

lingsområderne udpeges i kommuneplanlægningen parallelt med udpeg-

ningen af områder til Grønt Danmarkskort. Det er således regeringens

intention, at der med muligheden for udviklingsområder på en gang er

åbnet for en ny udvikling i de kystnære områder samtidig med, at hensy-

net til de særlige interesser i kystområderne er sikret.

Den ændrede planlov giver desuden mulighed for at udstede et eller flere

landsplandirektiver til udlæg og omplacering af sommerhusområder med

op til 6.000 sommerhusgrunde i kystnærhedszonen under forudsætning

af, at kommunerne lader mindst 5.000 sommerhusgrunde i kystnærheds-

zonen tilbageføre til landzone. Det er regeringens intention at udnytte

muligheden for udlæg af sommerhusområder med op til 6.000 sommer-

husgrunde. Efter første ansøgningsrunde kan der samlet set udlægges

2.187 sommerhusgrunde i kommunerne.

Erhvervsministeren pålagde den 10. februar 2017 landets kystkommuner

at gennemgå allerede vedtagne, men ikke-udnyttede eller kun delvist ud-

nyttede, ferie- og fritidsreservationer i kystnærhedszonen. Indberetnin-

gerne viste imidlertid, at det samlede overblik over kommunernes ferie-

og fritidsreservationer var ufuldstændigt, hvorfor en administrativ opfor-

dring til oprydning af uaktuelle ferie- og fritidsreservationer blev sendt

til landets kystkommuner i foråret 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

9/19

Regeringen vil i forbindelse med modernisering af campingreglementet

have øje for styrkelse af campingpladsernes vækstvilkår.

Erhvervsministeren vil evaluere planloven inden den 1. juli 2020.

De indkomne høringssvar giver anledning til mindre, ikke substantielle

ændringer.

3.3. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

Esbjerg Kommune hilser de friere rammer i landzonen og den styrkede

planlægning for landsbyer velkommen. HORESTA finder det positivt, at

der er bedre mulighed for at skabe turismeudvikling uden for de store by-

er, da dette skaber flere jobs og mere vækst i landkommunerne og der-

med bidrager til et Danmark i bedre balance.

Jammerbugt Kommune ser positivt på ændringerne i landzonereglerne og

vurderer, at det er vigtigt, at der tænkes i sammenhæng til den øvrige

byggesags-, natur- og miljøadministration. Samtidig ses udfordringer i

forhold til at udvælge to omdannelseslandsbyer i hver valgperiode, da der

er mange aktive bysamfund med omdannelsespotentiale.

Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår med udgangspunkt i rapporten fra

Udvalget for levedygtige landsbyer, at det fremgår af forslaget, at rege-

ringen vil gå videre med at få etableret en ordning, der giver mulighed

for flytning af boliger i det åbne land.

Kommentarer

Udvalget for levedygtige landsbyer har fremsat 17 anbefalinger i afrap-

porteringen til regeringen af 7. april 2018. Anbefaling nr. 7 handler om

mulighed for at omplacere boliger i det åbne land. Regeringen vil følge

op på udvalgets anbefalinger herunder med en vejledning for omdannel-

seslandsbyer.

Kommunernes anvendelse af de nye muligheder vil blive fulgt af Er-

hvervsministeriet og indgå i en årlig redegørelse til Folketinget. Den før-

ste årlige redegørelse vil blive fremlagt for Folketinget inden årets ud-

gang.

De indkomne høringssvar giver anledning til mindre, ikke substantielle

ændringer.

3.4. Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og produktionsvirk-

somheder

Jammerbugt Kommune finder det positivt, at detailhandel, produktions-

virksomheder, transportvirksomheder mv. har et særligt fokus, men ser

det som et problem, at der ikke sendes signaler om overordnede infra-

strukturkorridorer, så man lokalt kan prioritere i henhold hertil, skabe in-

vesteringssikkerhed mv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

10/19

Udvikling af detailhandel

Rødovre Kommune finder ambitionen om at skabe vækst for handel og

logistik og samtidigt sikre et varieret butiksudbud i mindre og mellemsto-

re byer tvivlsom, på grund af risiko for at aflastningscentre vil undergra-

ve indkøbscentrene i Storkøbenhavn og dermed forringe indkøbs- og op-

levelsesmuligheder for kommunens borgere.

De Samvirkende Købmænd (DSK) opfordrer til, at forslaget forholder sig

til udviklingen efter detailhandelsbestemmelsernes liberalisering og tilli-

ge beskriver uhensigtsmæssigheder, som aflastningsområder kan have på

etablerede bymidter.

Danske Arkitektvirksomheder opfordrer regeringen til at genoverveje

muligheden for udlægning af aflastningsområder og større butikker. Des-

uden synes de, at ønsket om større og flere aflastningsområder i Danmark

er i konflikt med borgernes ønske om stærke lokalsamfund med nærbu-

tikker samt mere fokus på klima, genbrug og mindre ressourceforbrug.

Udvikling for produktionsvirksomheder

Billund Kommune stiller sig gerne til rådighed i en arbejdsgruppe, som

kan udforske problemer og løsninger vedrørende udvikling af eksisteren-

de boligområder ved lufthavne og udpegning af støjkonsekvensområder.

Aarhus Kommune finder det naturligt, at mulighederne for at planlægge

for områder belastet af lugt og de aktuelle bestræbelser på at skabe ba-

lance mellem hensyn om byudvikling og hensyn til produktionserhverv

fremgår af forslaget.

Dansk Industri bemærker, at planloven opererer med et samlet begreb om

”produktions-,

transport-

og logistikvirksomheder” og ser derfor gerne, at

forslaget afspejler det samlede begreb. Desuden opfordres det til, at det

indføjes, at et forebyggende middel for miljøkonflikter er at opretholde

adskillelsen af boliger og produktions-, transport- og logistikvirksomhe-

der.

Svendborg Kommune ønsker konkret at få løst kommunens behov for at

udlægge et transformationsområde ved Svendborg Havn.

Kommentarer

Med den ændrede planlov blev der føjet et nyt hensyn til formålet med

detailhandelsplanlægningen om at skabe gode rammer for velfungerende

markeder med en effektiv butiksstruktur. Formålet består herefter af tre

ligeværdige, og nogle gange modsatrettede hensyn, som det er op til

kommunerne at afveje i planlægningen for detailhandel. Det var hensig-

ten med den ændrede planlov at give kommunerne større råderum i de-

tailhandelsplanlægningen, bl.a. ved åbne op for aflastningsområder til

butikker uden for bymidten, hvis der var ønske herom lokalt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

11/19

For at følge udviklingen i detailhandelsstrukturen skal erhvervsministe-

ren hvert 4. år udarbejde en redegørelse for kommunernes planlægning

for detailhandel. Kommunernes brug af de nye muligheder i den ændrede

planlov vil desuden indgå i evalueringen af planloven i 2020.

Ved planlovsændringen i 2018 blev det indført, at der kan planlægges for

hermetisk lukkede bygninger til kontorformål, og lign. i konsekvensom-

råder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening. I oktober 2018 er

der endvidere fremsat lovforslag om, at der på tilsvarende vis kan plan-

lægges for hermetisk lukkede bygninger til boliger i de samme områder.

Der sondres således ikke i planloven mellem lugt, støv eller anden luft-

forurening i forhold til planlægning af boliger, kontorer og lign.

På baggrund af, at forslaget som nævnt navnlig omhandler planlovsæn-

dringerne i 2017 og 2018 vil mulighederne for at planlægge for områder

belastet af lugt ikke indgå i landsplanredegørelsen.

De indkomne høringssvar giver anledning til mindre, ikke substantielle

ændringer.

3.5. Nye udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet

Solrød Kommune finder, at der med den nye planlov og Fingerplan 2017

er indført mange nye og gode tiltag. Glostrup Kommune ser frem til et

udspil om Hovedstaden 2030.

Roskilde Kommune oplever ikke den nye planlovs øgede råderum, da

kommunen er underlagt Fingerplanens byvækstbestemmelser og noterer

sig derfor med glæde, at et ministerudvalg arbejder med et udspil til at

styrke hovedstadsområdet som et attraktivt sted at investere, bo og arbej-

de. I den forbindelse lægger Roskilde Kommune bl.a. vægt på en mere

fleksibel tolkning af begrebet ”udvikling af lokal karakter”, større frihed

for kommunerne i forhold til rækkefølgebestemmelser, ligestilling med

kommuner i den øvrige den af landet, øgede muligheder for planlægning

for mindre byudvikling samt opdatering af støjkonsekvensområder for

Roskilde Lufthavn.

Solrød Kommune ser frem til fortsat samarbejde om bl.a. Fingerplan

2018, savner fortsat nye udviklingsmuligheder og gentager tidligere

fremsatte ønsker, herunder eksempelvis udlæg til nye byudviklingsområ-

der i ”det øvrige hovedstadsområde”.

Dansk Byplanlaboratorium konstaterer med glæde, at forslaget nævner

regeringens hovedstadsudvalg, hvis arbejde man gerne bidrager til, og

som der gives en række konkrete anbefalinger til.

Friluftsrådet anbefaler, at forslaget redegør mere uddybende for de særli-

ge forhold af betydning for planlægningen i hovedstadsområdet, herunder

de grønne kiler, og hvordan Grønt Danmarkskort indgår i vægtningen af

andre prioriterede fokusemner.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

12/19

Danske Arkitektvirksomheder anmoder regeringen om at genoverveje

muligheden for at udpege nye aflastningsområder i hovedstadsområdet

og opsætte målbare kriterier for udpegningen med henblik på bl.a. at

mindske den miljømæssige påvirkning, inden flere aflastningsområder

udlægges.

Billund Kommune bemærker, at det - på baggrund af regeringens luft-

fartsstrategi fra 2017 og Billund Lufthavns stigende betydning for er-

hvervslivet og turismen - kan overvejes, om forslaget også kan under-

strege Billund Lufthavns nationale betydning for dansk luftfart og for re-

geringens ambition om at tiltrække flere flyruter og passagerer til Dan-

mark samt skabe et Danmark i bedre balance.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) finder, at forslaget fokuserer

ensidigt på Københavns Lufthavn og mangler regionalt fokus på luftfar-

ten.

Kommentarer

Med offentliggørelsen af et kommissorium for udspil om Hovedstaden

2030 igangsatte regeringen i maj 2018 et tværministerielt arbejde om

hovedstadens udvikling frem mod 2030. Arbejdet forventes at munde ud i

et politisk udspil omkring årsskiftet 2018/19.

Udspillet udarbejdes bl.a. på baggrund af 150 forslag til ændring af den

gældende Fingerplan 2017, som 33 ud af 34 kommuner i hovedstadsom-

rådet har indsendt til Erhvervsstyrelsen. Udspillet vil omfatte et forslag

til Fingerplan 2019.

Mht. Fingerplanens afgrænsning af støjkonsekvensområdet omkring Kø-

benhavns Lufthavn, bemærkes det, at Erhvervsministeriet i samråd med

de berørte kommuner har igangsat et arbejde med en opdatering af de

støjberegninger, som ligger til grund for afgrænsningen af støjkonse-

kvensområdet.

På baggrund af den opfølgende aftale om udlæg af sommerhusområder

og styrket naturhensyn vil der desuden blive igangsat et servicetjek af,

om kommunerne i planloven kan gives yderligere redskaber og mulighe-

der for forebyggelse og reduktion af vejstøj. Regeringen vil som en del

heraf åbne mulighed for at opføre støjvolde i grønne kiler langs motorve-

jen i forbindelse med den igangværende revision af Fingerplanen.

Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, som trådte i

kraft den 1. januar 2019, omfatter en redegørelse for konsekvenserne af

de nye aflastningsområder og en miljørapport. Miljørapporten konklude-

rer, at etableringen af de nye aflastningsområder overordnet ikke væ-

sentligt ændrer på detailhandelsstrukturen og styrkeforholdene mellem

udbudspunkterne i hovedstadsområdet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

13/19

Landsplanredegørelsen indeholder ikke en nærmere beskrivelse af den

generelle luftfart i hele landet. Udbygningen af Københavns Lufthavn er

dog nævnt under de særlige forhold af betydning for hovedstadsområdet.

De indkomne høringssvar giver anledning til mindre, ikke substantielle

ændringer.

3.6. Øvrige plantemaer

Forebyggelsesforanstaltninger til imødegåelse af klimaforandringer

Jammerbugt Kommune betragter klima som et meget aktuelt emne at

medtage i forslaget, men ser behov for aktiv stillingtagen fra mange part-

nere i forhold til, hvordan kommunerne kommer i gang.

Udvidelse af testfaciliteter for store vindmøller i Danmark

Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at regeringen medvirker til,

at der kan etableres lokale testcentre i kommunen.

Digitalisering af den fysiske planlægning og plandata

Esbjerg Kommune noterer sig med glæde, at der arbejdes for en fuld di-

gitalisering af planer og planprocesser og peger på behovet for inddragel-

se af kommunerne.

Jammerbugt Kommune forudser etiske dilemmaer i forhold til øget digi-

talisering, datadreven innovation, cirkulær økonomi og data skabt til an-

dre formål, fx logning af digital adfærd mv. og ser derfor gerne, at for-

slaget har et mere etisk og menneskeligt udtryk.

Rødovre Kommune finder, at der med digitaliseringen af plandata er

skabt større overskuelighed og øget mulighed for sammenlignelighed på

tværs af kommuner, omend flytning af retsvirkningerne til et digitalt sy-

stem vurderes at rumme en række risici.

Den danske Landinspektørforening (Ddl) finder det vigtigt, at digitalise-

ringsmålet videreudvikles i forslaget og sættes i forbindelse med Smart

City konceptet. Desuden vurderes det nødvendigt at få udredt og fastlagt,

hvilken retlig karakter digitale geografiske data har, når de indgår i areal-

lovgivningen og anvendes i sagsbehandlingen.

Årlig redegørelse og samlet evaluering

Glostrup Kommune ser frem til årlige redegørelser og evalueringen af

planloven. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der planlægges

for en forlænget evaluering, så det bliver muligt at vurdere ændringernes

betydning for miljøet og de politiske hensigter med ændringerne. Den

Danske Landinspektørforening (Ddl) foreslår, at der gennemføres en ana-

lyse af den samlede arealregulering med henblik på at vurdere arealregu-

leringens rationalitet og effektivitet. Ringkøbing- Skjern Kommune ser

behov for at gentænke planlægningen for det åbne land, og behov for at

modernisere og forenkle kommuneplanlægningen, så kommuneplanen

bliver mere anvendelig til den løbende overordnede styring og koordine-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

14/19

ring. Dansk Byplanlaboratorium foreslår,

at der i den kommende evalue-

ring sker en fysisk kortlægning af konsekvenserne af planlovsændringerne,

og at de tre bæredygtighedsparametre (de sociale, økonomiske og miljø-

mæssige konsekvenser) adresseres.

Kommentarer

Som led i regeringens initiativer til imødegåelse af klimaforandringer er

der udstedt en række nye vejledninger, der skal hjælpe kommunerne i ar-

bejdet med klimatilpasning. Herunder Erhvervsstyrelsens vejledning i

planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion, Kystdirekto-

ratets vejledning om kystbeskyttelsesmetoder samt Trafik-, Bygge- og Bo-

ligstyrelsens vejledning om byggeri kystnære områder. Desuden stiller

staten et fælles datagrundlag til rådighed for kommunerne i 2019 og

2020 om temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflom-

flod i det fremtidige danske klima.

Som opfølgning på etablering af testcentret i Østerild identificerede en

tværministeriel arbejdsgruppe i 2011 potentielle testpladser til prototy-

pemøller frem mod 2020. Forligskredsen bag den daværende aftale om

Østerild Testcenter lagde til grund, at den videre planlægning følger de

almindelige principper i den kommunale planlægning. På den baggrund

er bekendtgørelse nr. 1590 af 10. december 2014 om planlægning for og

tilladelse til opstilling af vindmøller tilpasset, således at kommunerne

kan planlægge for opstilling af vindmøller på en totalhøjde på 150 meter

og derover, hvis vindmøllerne er til forsøgsformål. Regeringen har såle-

des sikret, at kommunerne kan etablere lokale testcentre i kommunen.

Der er som led i Økonomiaftalen med kommunerne i 2018 igangsat et

samarbejde med KL om at tilvejebringe en datamodel for fuldt digitale

planer, som forelægges parterne bag Økonomiaftalen i foråret 2019. Er-

hvervsstyrelsen og KL er således i løbende dialog om digitaliseringen af

den fysiske planlægning og plandata. Det er en klar forventning, at kom-

munerne løbende skal inddrages i en proces om behovsafklaring og den

fortsatte proces om et fuldt digitalt planlægningssystem.

Erhvervsstyrelsen har afholdt tværministerielle workshops i forbindelse

med fastsættelse af den retlige karakter af digitale geografiske data til

brug ved digitalisering af den fysiske planlægning og plandata.

Erhvervsstyrelsen noterer sig bekymringen og arbejder med disse emner

bl.a. i forbindelse med databeskyttelsesforordningen, persondataforord-

ningen og GDPR (General Data Protection Regulation) samt regeringen

nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Som nævnt vil planloven blive evalueret i 2020, og rammerne herfor er

endnu ved at blive fastlagt.

De indkomne høringssvar giver anledning til mindre ikke substantielle

ændringer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

15/19

3.7. Sammenfattende redegørelse for inddragelse af miljøhensyn

Landsplanredegørelse 2019 er navnlig en redegørelse for de nye rammer

for vækst og udvikling i hele landet, som følger af den politiske aftale om

Danmark i bedre balance og ændringerne af planloven, som trådte i kraft

den 15. juni 2017 og den 1. februar 2018. Landsplanredegørelse 2019 be-

skriver således ikke i sig selv nye initiativer eller fastlægger nye regler,

som måtte have miljømæssige konsekvenser. Miljøvurderingen vurderes

på den baggrund at leve op til relevante krav, og høringen har på den

baggrund ikke givet anledning til ændringer af forslaget.

Den ændrede planlov vil blive evalueret inden den 1. juli 2020. Frem til

evalueringen vil kommunernes anvendelse af de nye muligheder blive

fulgt op af Erhvervsministeriet og indgå i en årlig redegørelse til Folke-

tinget i henholdsvis 2018 og 2019.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder mv.

Forslag til landsplanredegørelse har i perioden fra den 4. juli 2018 til den

12. september 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommu-

ne, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Balle-

rup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby

Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommu-

ne, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe

Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg

Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø

Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe

Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune,

Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune,

Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning

Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune,

Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-

Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Is-

høj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerte-

minde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland

Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune,

Lyngby-Taarbæk Kommune, Læse Kommune, Mariagerfjord Kommune,

Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nord-

fyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kom-

mune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune,

Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune,

Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø

Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kom-

mune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns

Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommu-

ne, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårn-

by Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommu-

ne, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune,

Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

16/19

Kommune, Århus Kommune, , Foreninger, organisationer m.v., 3F

–

Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Aalborg Lufthavn,

Aarhus Lufthavn, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advokatrå-

det/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirå-

det, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejdsgiverne, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen , Antenne-, Satellit-

og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV

–

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Banedanmark, Batterifor-

eningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes

Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Bio-

logiforbundet , Færgerederierne (tidl. Bilfærgernes Rederiforening),

Bornholmstrafikken Holding A/S, BL

–

Danmarks almene Boliger, Bo-

xer TV ApS, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branchen Forbruger-

Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branchefor-

eningen SPT, Brancheorganisation for Outdoor og Camping, Bryggeri-

foreningen, By & Havn, BYFO

–

Foreningen for ejere af private fredede

ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Bygge-

societetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Center for

Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen af industrian-

satte i Danmark (COindustri), Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), COWI, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danish

Airline Pilots Association, Danish Seafood Association, Danmarks Apo-

tekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Farve- og Limindustri,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Fri-

tidssejler Union , Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening, Danske Rederier, Danmarks Skibs-

mæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølle-

forening, Danmarks Vækstråd, DANSAM, Dansk Affaldforening, Dansk

Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk

Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium,

Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Branchefor-

ening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs-

Fremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Firmaidræt, Dansk Flyvelederfor-

ening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri,

Dansk Industri, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og Natur-

turisme, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk

Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og

Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening,

Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Na-

vigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening ,

Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentan-

svarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejl-

union, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sports-

dykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Trans-

port og Logistik, Dansk Træforening , Dansk Træinformation, Dansk

Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrerplaug, Danske Advokater

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

17/19

, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bolig-

advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Falkejagtklub, Danske

Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder,

Danske Kloakmestre, Danske landskabsarkitekter , Danske Lodser, Dan-

ske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier,

Danske Museer (ODM), Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer,

Danske Råstoffer, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske

træindustrier , Danske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb,

DanWEC, DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De

Danske Frie Autocampere, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den

Danske dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske

Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det

Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for

Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

–

KO0RA, Det Ny Pub-

lic Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI

Transport, DJØF, DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF,

Dk4, DR, att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dykkerfirmaernes Branche-

forening, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af eloverfølsomme, Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning, Ejendomsforeningen Danmark, El-

retur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes

Landsorganisation og, Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, Esbjerg

Lufthavn, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere, Fag og Arbejde (FOA),

Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Fi-

nans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet, Fi-

skeriets Arbejdsmiljøråd, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og desig-

nere, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i

Danmark, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæ-

redygtige Byer og Bygninger, , Foreningen af Danske Biologer, Forenin-

gen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i

Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses

suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af

Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen

af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, For-

eningen for Dansk Internet Handel , Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister,

Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen

Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes

Landsforening, FTVS

–

fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, F-

camping, GEUS, GI

–

GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk

Service

–

GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Grakom, Green Network,

Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Havbrugsgruppen, HedeDan-

mark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK Handel, HK Danmark,

HK-Kommunal, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, HORESTA, Hø-

reforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Cen-

ter Planlægning, ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, International

Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksfor-

eningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Komiteen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

18/19

Bæredygtig Kystkultur, Konpa, Kommunalteknisk Chefforening, Kom-

munekemi A/S, KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejendomsformidling,

Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune

–

Center for byudvikling,

Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af

Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsfor-

eningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylle-

ramte, Landsforeningen, Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Le-

vende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre

Sagen, LO, Lodstilsynet , Lejernes Landsorganisation, Lægemiddelindu-

striforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Nordicom, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet

I/S, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3

v/Anne Louise Vogensen, Moesgaard Museum, MORTALIN Branche-

foreningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, MTG A/S, Mærsk Olie

& Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge,

sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Nationalpark

Skjoldungernes Land, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Natur og

Ungdom, Naviair, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk A/S, Of-

fentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes

Landsforening, Partnerskabet for Bølgekraft, Praktiserende Landinspek-

tørers Forening, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Radio 100FM, Ra-

dio 2, Rambøll Danmark, RealDania, Realkreditankenævnet, ReturBat,

Rådet for Danske Campister, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større

Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutnin-

gen af mindre Erhvervsfartøjer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Re-

ceveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Kø-

benhavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Småøernes Fær-

geselskaber, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinsti-

tut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, Strandingsmuseum St George, Sø-

fartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Sønderborg Lufthavn, Sø-

spejderne

–

Det Danske Spejderkorps, TDC, Teknologi-Rådet, Teknolo-

gisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Trolle Advokatfirma, Træ-

skibssammenslutningen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, TV Midt

Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV

2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Uniscrap,

Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Vikingeskibsmuse-

et, Vildtforvaltningsrådet, Vindmølleindustrien, Visit Denmark, WAOO,

WWF Verdensnaturfonden, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsfor-

ening, Ørsted, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,

Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-

marks Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet,

Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arki-

tektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet,

RUC

–

Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

Arkitektskolen Aarhus

Billund Kommune

Byregion Fyn

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

19/19

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danmarks Gymnastik- og Idrætsfor-

bund (DGI)

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Byplanlaboratorium

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Danske Arkitektvirksomheder

De samvirkende Købmænd

Den danske Landinspektørforening

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

Esbjerg Kommune

Feriehusudlejernes Brancheforening

Foreningen Bæredygtig Kystkultur

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger

Frederikshavn Kommune

Frederikssund Kommune

Friluftsrådet

Glostrup Kommune

Haderslev Kommune

Havbrugsgruppen Ebeltoft

HORESTA

Jammerbugt Kommune

Landbrug & Fødevarer

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Odense Kommune

Partnerskab for Vestkystturisme

Ringkøbing-Skjern Kommune

Roskilde Kommune

Rødovre Kommune

Solrød Kommune

Svendborg Kommune

TDC

Teleindustrien

Træskibs Sammenslutningen

Aarhus Kommune