ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 134
Offentligt

LANDSPLANREDEGØRELSE 2019

VÆKST OG

UDVIKLING GENNEM

FYSISK PLANLÆGNING

Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele landet

JANUAR 2019

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

FORORD

Regeringen ønsker et Danmark i bedre balance, hvor det er attraktivt at bo,

arbejde og drive virksomhed i hele landet.

Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne lokalt, og

kommunernes planlægning for arealanvendelsen er et vigtigt redskab til at

sikre et sammenhængende Danmark.

Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfor-

dringer end tidligere blandt andet i lyset af urbanisering, ændringer i er-

hvervsstrukturen, klimaudfordringer og nye teknologiske muligheder, her-

under digitalisering. Planloven skal i højere grad være et redskab til at

understøtte potentialer og styrke udviklingsmulighederne i hele landet.

På baggrund af aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Fol-

keparti om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, bor-

gere og virksomheder i hele landet” fra juni 2016 har regeringen gennemført

ændringer af planloven, som trådte i kraft den 15. juni 2017. Desuden har

aftalepartnerne med aftale om ”Udlæg af sommerhusområder og styrket na-

turhensyn” fra december 2018 blandt andet skabt rammer for de konkrete

udlæg af nye sommerhusområder. Der er desuden gennemført ændring af

planloven i efteråret 2017 og efteråret 2018.

Den nye planlov giver blandt andet nye udviklingsmuligheder i kystområ-

derne, nye muligheder i landdistrikterne til fremme af bosætning og erhverv,

bedre rammer for produktionsvirksomheder og bedre udviklingsmuligheder

for detailhandel. Desuden har kommunerne fået mere fleksible rammer for

at planlægge for byudvikling. Derudover imødekommes kommunernes og

erhvervslivets efterspørgsel efter mere fleksibel og smidig administration.

Det har været en vigtig sigtelinje for den nye planlov at give kommunerne

nye muligheder i den fysiske planlægning, fordi de lokalt er tæt på borgere

og virksomheder og bedst kender de lokale styrker, udfordringer og ønsker.

Deraf følger naturligvis også et større politisk ansvar for kommunalbestyrel-

serne med at afveje de mange hensyn, der er i den fysiske planlægning, og

sikre den bedst mulige inddragelse af borgere, virksomheder og organisa-

tioner.

De nye udviklingsmuligheder går hånd i hånd med beskyttelse af landska-

ber, kulturarv, natur og miljø mv. Nu er det op til virksomheder, borgere og

kommunerne at gøre brug af de nye rammer til gavn for udviklingen i hele

Danmark.

Rasmus Jarlov

Erhvervsminister

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

KAPITEL 1. BEDRE RAMMER FOR KOM-

MUNERNES FYSISKE PLANLÆGNING

Dansk økonomi står i dag i en gunstig situation, hvor hovedparten af kom-

munerne oplever en positiv udvikling med befolkningsfremgang og en stig-

ning i beskæftigelsen.

De positive udviklingstendenser dækker dog over lokale forskelle, og nogle

landdistrikter er således fortsat udfordret af faldende beskæftigelse og en

ændret befolkningssammensætning.

Det er vigtigt, at kommunerne i højere grad kan anvende planloven som

led i udviklingen af kommunen. Med den nye planlov har kommunerne fået

større råderum og øget fleksibilitet, så den fysiske planlægning i højere grad

kan tage højde for de vilkår og behov, som skal tilgodeses lokalt for at give

rum for initiativ og engagement fra virksomheder og borgere.

Planlovens formål er blandt andet at fremme, at der i den fysiske planlæg-

ning skabes gode rammer for erhvervsudvikling og vækst ved, at der sker

en afvejning af samfundets interesser i arealanvendelsen, hvor der både

er plads til byudvikling, landbrug, erhvervsudvikling og vækst, vindmøller,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

sommerhusområder og natur mv., og hvor potentielle miljøkonflikter skal

søges undgået. Den kommunale planlægning skal således tage højde for,

at Danmarks areal er grundlag for mange forskellige interesser og samtidig

en begrænset ressource.

I områder med lokale udfordringer, eksempelvis i visse landdistrikter og

kystområder, kan kommunerne i dag skabe nye udviklingsmuligheder lokalt

eksempelvis ved at planlægge for turismeudvikling og udvikling af attraktive

landsbyer. I andre områder af Danmark, særligt omkring de større byer,

hvor der planlægges for byvækst, kan kommunerne fremme en hensigts-

mæssig byudvikling ved at udnytte attraktive havneområder til boliger og

kontorer samtidig med, at velfungerende produktionsvirksomheders drifts-

og udviklingsmuligheder fastholdes.

Ændring i befolkningstal 2009-2018

2009-2012

2012-2015

2015-2018

Anm: Kortet viser væksten i befolkningstallet i hver af perioderne. Befolkningstallet er opgjort

pr. 1. januar hvert år.

Kilde: Danmarks Statistik.

Ændring i beskæftigelsen 2008–2017

2008-2011

2011-2014

2014-2017

Anm.: Kortene angiver væksten i antal beskæftigede i hver af perioderne. Beskæftigelsen

er opgjort i fuldtidsansatte personer på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på

bopælskommune.

Kilde: Jobindsats.dk (Beskæftigelsesministeriet).

I forbindelse med byvækst skal kommunerne i planlægningen fortsat for-

holde sig til mulighederne for byomdannelse og fortætning af allerede ud-

nyttede arealer samt iagttage, at arealudlæg til byvækst ikke overstiger det

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

forventede behov for byvækst inden for den 12-årige planperiode.

For at understøtte kommunernes planlægning for byvækst, er der udvik-

let en ensartet metode til kommunernes opgørelse af det lokale behov for

nyudlæg til byvækst, som kommunerne skal benytte. For at understøtte

kommunernes planlægning for byvækst er der desuden udgivet ”Vejledning

om byvækst”, Erhvervsstyrelsen 2017, der blandt andet beskriver, hvor-

dan kommunerne skal redegøre for behovet for at inddrage nye arealer til

byvækst på baggrund af behovsopgørelsens resultater.

Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning

Staten har fortsat en vigtig rolle i forhold til at sikre udvikling af et Danmark,

der hænger sammen og kan fungere som en helhed. Det gælder fx i forhold

til overordnede regionale eller tværkommunale planlægningsopgaver som

større infrastruktur- og forsyningsprojekter samt overordnede spørgsmål

om hovedstadens planlægning.

Samtidig er det dog vigtigt, at staten ikke blander sig unødigt i kommuner-

nes planlægning. Med den nye planlov er de væsentlige nationale interesser

derfor fokuseret inden for fire interesseområder: 1) vækst og erhvervsud-

vikling, 2) natur- og miljøbeskyttelse, 3) kulturarvs- og landskabsbevarelse

samt 4) hensyn til nationale og regionale anlæg. Hvert interesseområde

indeholder en række temaer, hvor der er formuleret nationale hensyn, som

kommunerne skal varetage i planlægningen. I dag er antallet af konkrete

hensyn reduceret med ca. en tredjedel i forhold til tidligere.

Fremover vil staten alene fremsætte indsigelse mod kommuneplanlægnin-

gen, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser inden

for de fire interesseområder. Regeringen lægger stor vægt på at fastholde

en fortsat god dialog mellem de relevante ressortministerier og kommuner-

ne, både før og under høring af kommuneplanforslag og tillæg til kommune-

planer, med henblik på, at eksempelvis uklarheder i planforslag kan løses

ved aftale om præciseringer eller suppleringer, og indsigelser dermed kan

undgås.

De nationale interesser i kommuneplanlægningen er præciseret i ”Oversigt

over nationale interesser i kommuneplanlægning” Erhvervsstyrelsen 2018,

som uddyber de nationale hensyn, der skal varetages i den kommunale

planlægning for hver af de fokuserede nationale interesser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Kortere høringsfrister og administrative lettelser

For at give kommunerne den nødvendige fleksibilitet i deres administration

af planloven, har regeringen med ændringerne af planloven åbnet for diffe-

rentierede og kortere høringsfrister, så kommunerne kan tilpasse længden

af offentlige høringsperioder efter konkrete projekters kompleksitet og på-

virkning af omgivelserne. Det betyder, at en høringsperiode kan være helt

ned til to uger for lokalplanforslag af mindre betydning, hvor det tidligere

var et krav, at alle planforslag, uanset kompleksitet, skulle i mindst 8 ugers

høring. Dette kan eksempelvis gælde ved opstilling af mobilmaster o.lign.

Erhvervsstyrelsen har sendt udkast til ”Vejledning vedr. fleksibel planlæg-

ning - lokalplaner af mindre betydning” i høring primo 2019.

For at planlægningen fortsat skal ske i en åben demokratisk proces, hvor

planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle interesser og

synspunkter kan komme til orde, er det vigtigt, at kommunerne som led i

deres øgede planansvar styrker borgernes inddragelse i den lokale plan-

lægning eksempelvis ved at skabe mulighed for tidlig dialog med relevante

interessenter.

Med de nye administrative muligheder kan kommunerne desuden forenk-

le deres administration og tilrettelægge en enklere planproces, som letter

kommunernes arbejde og tilgodeser borgere og investorer mv., der kan få

fordel af en reduceret sagsbehandlingstid.

Derudover har kommunerne med den nye planlov fået mulighed for at give

dispensation fra lokalplaner til midlertidige aktiviteter, herunder til etablering

af midlertidige studieboliger. Denne mulighed er allerede taget i anvendelse

af blandt andet Københavns Kommune, hvor de første studerende i 2017 er

flyttet ind i containerboliger muliggjort af planlovsændringen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

KAPITEL 2. NYE UDVIKLINGSMULIGHE-

DER I KYSTOMRÅDERNE OG I TURIS-

MEERHVERVET

Turismeerhvervet har stor betydning for vækst og udvikling i hele landet

og særligt uden for de større byer. Regeringen har med ændringerne af

planloven derfor givet en række nye muligheder for at understøtte vækst

og jobpotentialet for turismeerhvervet i de kystnære områder under fortsat

hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.

Kommunerne kan blandt andet ansøge om udpegning af udviklingsområder

i kystnærhedszonen, hvor der kan åbnes mulighed for byudvikling og nye

anlæg svarende til landzonen i øvrigt. Endvidere kan kommunerne ansøge

om at udlægge og omplacere kystnære sommerhusområder. Samtidig er

der igangsat oprydning i uaktuelle og uudnyttede kystnære arealreservati-

oner til ferie- og fritidsanlæg med henblik på efterfølgende at tage stilling til

antallet af potentielle nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme. Endelig

er der åbnet mulighed for, at sommerhuse kan benyttes i en større del af

året samt både anvendes og udlejes mere fleksibelt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Nye udviklingsområder i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den

omfatter landzone og sommerhusområder, men ikke byzone. For at give

flere muligheder for borgere og virksomheder er reglerne for planlægning i

kystområder ændret. Den eksisterende kystnærhedszone er bevaret, men

kommunerne har fået mulighed for at udpege udviklingsområder inden for

kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for by-

udvikling og tilladelse til anlæg i landzonen svarende til landzonen i øvrigt.

Udviklingsområderne skal være områder uden særlige landskabs-, natur-

eller miljøinteresser. Kommunalbestyrelserne kan hvert fjerde år ansøge

erhvervsministeren om udviklingsområder.

Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen skal ske parallelt

med udpegningen af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt

Danmarkskort, således at udviklingsområder og indsatsen for at sikre flere

og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret

i kommuneplanlægningen. Som led i kommunernes udpegning af Grønt

Danmarkskort blev der i 2018 oprettet 20 lokale naturråd, som i juli 2018

afleverede deres anbefalinger til kommunerne.

Kommunerne skal desuden løbende revidere deres planlægning, herunder

for Grønt Danmarkskort, og i den forbindelse redegøre for planens forud-

sætninger.

Erhvervsministeren inviterede i februar 2017 landets 78 kystkommuner til at

ansøge om udlæg af udviklingsområder i en første runde. 22 kystkommuner

havde den 15. oktober 2017 ansøgt om udviklingsområder i kystnærheds-

zonen. Fremover vil udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen

følge den almindelige planlægning i kommunerne. Næste ansøgningsrunde

forventes at blive i 2019.

Muligheden for udpegning af udviklingsområder er beskrevet i ”Vejledning

om udviklingsområder”, Erhvervsstyrelsen 2017

Det kommende landsplandirektiv om udlæg af udviklingsområder vil sikre,

at udpegningen af udviklingsområder sker parallelt med kommunernes ud-

pegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarks-

kort. Erhversministeriet har sendt forslag til ”Landsplandirektiv for udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen” i 8 ugers offentlig høring primo 2019.

Desuden henvises til ”Vejledning om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesin-

teresser”, Miljøstyrelsen 2017.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder

Sommerhusområder er omdrejningspunkt for turismen uden for de større

byer og vigtige rekreative områder for befolkningen. Samtidig er sommer-

husområderne med til at understøtte butikslivet og skabe arbejdspladser

lokalt.

For at give bedre vilkår for turismeerhvervet åbner regeringen med ændring

af planloven for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnær-

hedszonen. De fleste kystkommuner har sommerhusområder med ubebyg-

gede grunde og i nogle tilfælde større ubebyggede sommerhusområder i

kystnærhedszonen, som ofte er mindre attraktivt placeret.

Mange af landets kystkommuner har udtrykt et stort ønske om at kunne

udlægge nye sommerhuse langs kysterne.

Den nye planlov åbner mulighed for udlæg af sommerhusområder i kyst-

nærhedszonen med op til 6.000 nye grunde under forudsætning af, at kom-

munerne lader områder med mindst 5.000 eksisterende ubebyggede som-

merhusgrunde tilbageføre til landzone.

Erhvervsministeren har på den baggrund indkaldt ansøgninger fra kommu-

nerne om udlæg og omplacering af sommerhusgrunde med frist oktober

2017. 25 af landets 78 kystkommuner har ansøgt. Heraf opfyldte 20 kom-

muner ansøgningskriterierne for at udlægge og omplacere sommerhusom-

råder i kystnærhedszonen.

På grundlag af første ansøgningsrunde vil erhvervsministeren forestå ud-

læg af 2.187 sommerhusgrunde i kommunerne. Det vil ske i et landsplandi-

rektiv, som udstedes i foråret 2019.

Erhvervsministeren vil desuden igangsætte en ny ansøgningsrunde for ud-

læg og omplacering af kystnære sommerhusområder med frist for kommu-

nernes ansøgninger den 1. december 2019.

Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse

For at give mere fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af som-

merhuse udvides den periode, hvor sommerhuse beliggende i sommerhus-

områder frit kan benyttes fra 26 til 34 uger om året (den såkaldte som-

merperiode). Sommerhuse beliggende uden for sommerhusområder kan

bruges til overnatning hele året, men ikke til helårsbeboelse.

Endvidere får pensionister ret til, efter 1 års forudgående ejerskab, at bo i

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

deres sommerhus hele året, uanset om sommerhuset ligger i et sommer-

husområde eller i landzone.

Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og

mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturtu-

risme

Innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter kan fremme

dansk kyst- og naturturisme i hele landet og bidrage til at skabe vækst og

lokale arbejdspladser. I forlængelse af aftalen om Danmark i bedre balance

og den nye planlov er der igangsat en oprydning i uaktuelle og uudnyttede

kystnære arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg. Aftaleparterne vil efter

oprydningen tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter for

kyst- og naturturisme (mellem 0 og 15), idet ophævelse af uaktuelle reser-

vationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter.

Igangsættelse af nye forsøgsprojekter kræver enighed i forligskredsen.

Campingpladser

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2016 476 campingpladser i Danmark, og

danske campingpladser udgør en væsentlig del af kyst-og naturturismens

overnatningskapacitet i kystområderne. Bedre og mere fleksible rammer for

at udvikle campingpladserne kan bidrage til, at campingpladserne i endnu

højere grad bliver attraktive for fremtidens turister og bidrager til vækst og

nye jobmuligheder i turismeerhvervet.

Som led i indsatsen for at understøtte udviklingen i kyst- og naturturismen

undersøger regeringen mulighederne for at tilpasse campingreglementets

regler til de nye ferieønsker, herunder muligheden for større campinghytter

samt omdannelse og modernisering af campingpladser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

KAPITEL 3. NYE UDVIKLINGSMULIGHE-

DER I LANDDISTRIKTERNE

Mange landdistrikter har igennem en årrække oplevet en lavere vækst end

resten af landet, selvom der nu også er tegn på en mere positiv udvikling. Et

Danmark i bedre balance forudsætter, at der er gode udviklingsmuligheder i

hele landet. Planloven skal derfor i højere grad bidrage til en hensigtsmæs-

sig udvikling i de enkelte kommuner og i de enkelte lokalsamfund, og den

fysiske planlægning skal i større omfang kunne tilgodese behovet for vækst

og udvikling lokalt. Derfor er landzonebestemmelserne ændret på en række

punkter.

Regeringen bidrager med ændring af planlovens landzonebestemmelser til

at skabe vækst og udvikling i hele landet, og hensynet om vækst og udvikling

indgår blandt andet i landzonebestemmelserne ved at give jordbrugserhver-

vet gode vækst- og udviklingsmuligheder. Hensynet om vækst og udvikling

kan desuden indgå i kommunernes konkrete vurdering af ansøgninger om

landzonetilladelse, som vedrører boliger og erhverv i landdistrikterne. Kom-

munerne kan således, eksempelvis i landsbyer, tillægge hensynet til vækst

og udvikling betydelig vægt.

Med den nye planlov er der ligeledes gennemført en række konkrete lem-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

pelser af landzonebestemmelserne for at fremme vækst og udvikling i land-

distrikterne. De kommer blandt andet til udtryk ved, at borgere og virksom-

heder har fået en række umiddelbare rettigheder efter planloven, så de i dag

kan gennemføre flere forhold end tidligere, uden at der skal ansøges om en

landzonetilladelse hos kommunen.

For at imødekomme lodsejeres muligheder for at nedrive eksisterende boli-

ger med henblik på at bygge nyt, har kommunerne endvidere fået mulighed

for at give landzonetilladelser med længere gyldighed.

Planlovens landzonebestemmelser er beskrevet i ”Vejledning om landzone-

administration. Planlovens §§ 34-38”, Erhvervsstyrelsen 2018.

Mere tidssvarende rammer for landbrugserhvervet

Landbrugs- og fødevareerhvervet er et af de erhvervsområder, hvor danske

virksomheder står stærkt internationalt, og som spiller en stor rolle for vækst

og udvikling i landdistrikterne. Samtidig har strukturudviklingen i landbruget

bidraget til stadig større landbrugsbedrifter. Derfor er det også sigtet med

den nye planlov at skabe mere tidssvarende rammer for landbrugserhver-

vet. Der er eksempelvis indført mere lempelige regler for etablering af nye

landbrugsbygninger, så de i dag kan placeres, hvor det vurderes mest hen-

sigtsmæssigt for den samlede bedrift.

I tilknytning til landbrugsproduktion opstår der stadig oftere virksomheder,

som forarbejder fødevarer og udvikler sig til attraktioner for borgere og turi-

ster. Den nye planlov giver derfor fødevarevirksomheder med besøgsfacili-

teter nye muligheder for at udvide i landdistrikterne for at styrke bosætning,

erhverv og turisme i landdistrikterne.

Bedre udnyttelse af overflødiggjorte bygninger

Regeringen har med ændringerne af planloven samtidig indført bedre mulig-

heder for at anvende og udvide overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne

til gavn for bosætning, iværksætteri og virksomheder, som kan bidrage til at

skabe vækst og udvikling lokalt. Da overflødiggjorte bygninger i landdistrik-

terne ofte er relativt billige og kan rumme et potentiale for nye anvendelser,

giver planloven i dag mulighed for, at ikke blot overflødiggjorte landbrugs-

bygninger, men også øvrige overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne,

kan tages i brug til en udvidet række af erhvervs-, bolig- og fritidsformål

uden landzonetilladelse.

Med henblik på at styrke bosætningen i landdistrikterne giver den nye plan-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

lov desuden mulighed for at foretage større udvidelser af helårshuse uden

landzonetilladelse, idet helårshuse i dag kan udvides op til 500 m

uden

landzonetilladelse.

Udvikling af attraktive landsbyer

Med henblik på at skabe og fastholde vækst og udvikling i landsbyerne og

gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne giver den nye plan-

lov kommunerne større frihed til at omdanne og udvikle landsbyer til mere

attraktive landsbyer gennem den lokale planlægning. Hvert fjerde år kan

hver kommune udpege og afgrænse op til to omdannelseslandsbyer i kom-

muneplanen. Formålet er at skabe attraktive landsbyer for bosætning. I om-

dannelseslandsbyerne har kommunerne særligt frie rammer til at fremme

en positiv udvikling gennem en helhedsorienteret og langsigtet planlægning

for landsbyerne. Kommunerne har blandt andet mulighed for lempeligere

administration af planlovens landzoneregler i omdannelseslandsbyer, og de

kan foretage en videre afgrænsning af omdannelseslandsbyer, end hvad

der gælder for øvrige landsbyer.

Regeringen ønsker desuden at fremme mulighederne for at udvikle attrak-

tive landsbyer med stedbundne kvaliteter som led i at gøre det attraktivt at

bo, arbejde og drive virksomhed i landdistrikterne. Som opfølgning på den

politiske aftale om Danmark i bedre balance nedsatte erhvervsministeren

i juli 2017 udvalget for levedygtige landsbyer, der er kommet med anbefa-

linger til, hvordan landsbyer kan være levedygtige og løbende omstille sig.

Udvalget afrapporterede i april 2018. Udvalget har blandt andet drøftet de

nye muligheder i omdannelseslandsbyer. Som opfølgning på udvalgets an-

befalinger er kommunerne i medfør af planloven forpligtet til at foretage en

strategisk planlægning, der aktivt tager stilling til udviklingen af kommunens

landsbyer.

Kommunernes planlægning for omdannelseslandsbyer, som inddrager ud-

valgets anbefalinger hertil, er nærmere beskrevet i udkast til ”Vejledning for

planlægning af omdannelseslandsbyer”, som Erhvervsstyrelsen har sendt i

høring i december 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

KAPITEL 4. NYE UDVIKLINGSMULIGHE-

DER FOR DETAILHANDEL OG PRODUK-

TIONSERHVERV

Udvikling for detailhandel

Det er et vigtigt mål for regeringen, at det skal være nemmere at etablere

og drive virksomhed i Danmark. Den fysiske planlægning skal så vidt muligt

imødekomme erhvervslivets behov og understøtte virksomhedernes udvik-

lingsmuligheder.

Detailhandelsbranchen er under forandring. Både internationalt og nationalt

ses en stigende digitalisering og e-handel, og i Danmark medfører den sti-

gende e-handel nye indkøbsmønstre og butikskoncepter, fx med etablering

af showrooms. Ifølge årsanalysen fra FDIH, Foreningen for Dansk Internet-

handel, handlede danske forbrugere for 115 mia. kr. på nettet i 2017. Tallet

er inkl. rejser, som udgør den største varegruppe på nettet. Udenlandske

e-handelsgiganter sidder på ca. en tredjedel af forbruget, og andelen stiger

hurtigere end køb i danske e-handelsbutikker. E-handlen med udvalgsvarer

udgør ca. 20 pct. af det samlede udvalgsvareforbrug, men e-handlen på

dagligvarer er fortsat noget mindre med ca. 2 pct. af dagligvareforbruget.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Regeringen har i april 2018 nedsat et vækstteam for handel og logistik, som

i november 2018 har givet et bud på, hvordan dansk handels- og logistiker-

hverv bedst understøttes og fremtidssikres i en stigende digital verden med

markant ændrede forbrugsmønstre.

Produktivitetskommissionen pegede desuden på, at den eksisterende plan-

lov sætter grænser for butikkers størrelse og placering, hvilket medfører, at

udviklingen af effektive butiksstørrelser og placeringer hæmmes.

Regeringen ønsker at understøtte nye udviklingsmuligheder i detailhandlen

ved at skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv bu-

tiksstruktur samtidig med, at der fortsat sikres et varieret butiksudbud i både

mindre og mellemstore byer.

For at styrke produktiviteten har kommunerne med den nye planlov fået

mulighed for at udlægge aflastningsområder og planlægge for større bu-

tikker. Størrelsesgrænserne er fjernet for udvalgsvarebutikker og øget for

dagligvarebutikker.

Den større fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen kan være en hjælp til

de fysiske butikker i konkurrencen med e-handelen, herunder den udenland-

ske. Den seneste udvikling viser, at både detailhandlen og kunderne i sta-

digt højere grad kombinerer de forskellige salgskanaler. De fysiske butikker

opretter webshops, og de hidtil ”rene” e-handelsbutikker etablerer fysiske

butikker. Ofte kombinerer kunderne søgning på nettet med besøg i en fysisk

butik. Muligheden for nye aflastningsområder og den frie størrelsesgrænse

for udvalgsvarebutikker kan give plads til nye butikstyper, der kombinerer

fysiske butikker og e-handel, ligesom mulighederne understøtter opførelse

af transport- og logistikfunktioner i sammenhæng med detailhandel.

Det er således regeringens ønske, at de nye muligheder i detailhandels-

planlægningen kan medvirke til at øge produktiviteten til gavn for forbruger-

ne i form af lavere priser og et større vareudvalg.

For at sikre at borgere i såvel de berørte kommuner som borgerne i na-

bokommunerne er bekendt med konsekvenserne af et aflastningsområde

og sikre, at der træffes beslutning på et oplyst grundlag, skal kommunerne

redegøre for konkurrenceeffekt, påvirkning af butiksforsyningen i bymidter-

ne og ændring i byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Redegørelsen skal, som en del af kommunens planforslag, sendes i sær-

skilt høring hos nabokommunerne, og Erhvervsstyrelsen kan tage sagen

op, hvis redegørelsen ikke er fyldestgørende.

Kommunernes overvejelser om den fremtidige detailhandelsplanlægning

tager naturligt afsæt i lokale styrker og behov samt i forventninger til udvik-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

lingen i indkøbsmønstre og butikskoncepter på lang sigt. Detailhandelsplan-

lægningen kan på den baggrund medvirke til, at byerne udvikles efter lokale

præferencer og bidrager til at skabe rammerne for det gode liv i byen. Det vil

ofte være relevant at se udviklingen af et aflastningsområde i sammenhæng

med den fremadrettede udvikling af bymidten, herunder i sammenhæng

med den omstilling der sker i mange bymidter, hvor nogle butikker erstattes

af caféer, restauranter og andre funktioner, der ligeledes understøtter by- og

butikslivet. De små, lokale butikker i bymidten fungerer ofte, sammen med

de øvrige bymidtefunktioner, som mødested for forskellige sociale gruppe-

ringer i byen.

Planlovens detailhandelsregler er beskrevet og eksemplificeret i ”Vejledning

om detailhandelsplanlægning”, Erhvervsstyrelsen 2017, der har særlig fo-

kus på de redegørelseskrav, som kommunerne skal opfylde, når de plan-

lægger for aflastningsområder. Her godt et år efter at planloven trådte i kraft,

er en række kommuner allerede godt i gang med planlægningen for nye

aflastningsområder.

Udvikling for produktionsvirksomheder

Produktionsvirksomheder er afgørende for vækst, udvikling og beskæftigel-

se i Danmark. Virksomhederne står for en væsentlig del af dansk eksport og

erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Der er samtidig knyttet

mange arbejdspladser til produktionsaktiviteter hos eksempelvis underleve-

randører, i byggeri, transport eller andre serviceerhverv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Det er vigtigt for regeringen, at Danmarks ca. 15.000 produktionsvirksom-

heder, der er omfattet af kravet om miljøgodkendelse eller om regelmæssi-

ge tilsyn, sikres gode fremtidige produktions- og udviklingsmuligheder, og

at flere nye og mindre produktionsvirksomheder kan vokse sig store til gavn

for vækst, udvikling og beskæftigelse i hele landet.

Kommunernes fysiske planlægning skal derfor i højere grad bidrage til at

fastholde Danmark som attraktivt produktionsland. De fleste konflikter i for-

hold til den fysiske planlægning opstår som regel i tætte byområder, hvor

produktionsvirksomheder og transportvirksomheder er lokaliseret samtidig

med, at der i stigende omfang planlægges for boliger og kontorer. Med den

nye planlov er der indført regler, som sikrer, at kommunerne i planlægnin-

gen skal tage hensyn til produktionsvirksomhederne, herunder deres drifts-

og udviklingsmuligheder, med henblik på at undgå miljøkonflikter og skabe

stabile, investeringssikre og attraktive erhvervsområder.

Regeringen har med ændringerne af planloven desuden givet kommunerne

bedre mulighed for at skabe sammenhæng mellem den kommunale byud-

vikling og produktionsvirksomhederne, så nedslidte erhvervsområder kan

omdannes til blandede byfunktioner samtidig med, at der stadig er plads til

produktionsvirksomheder, der er med til at skabe vækst og udvikling. For

at muliggøre opførelse af nye boliger på varigt støjbelastede og centralt

beliggende arealer i byen, uden at det fører til skærpede miljøvilkår for de

omkringliggende eksisterende virksomheder, er der indført en ny planlæg-

ningsmodel med inspiration fra Hamborg. Modellen giver kommunerne

mulighed for at udpege transformationsområder, hvor der kan opføres nye

boliger på støjbelastede arealer. Den første række af boliger mod en pro-

duktionsvirksomhed skal fungere som støjskærm for andre boliger i områ-

det, hvor de vejledende grænseværdier for støj skal være overholdt.

For at give kommunerne bedre planlægningsmuligheder i byerne begræn-

ses de kilder, der udleder lugt, støv eller anden luftforurening, som kommu-

nerne skal tage hensyn til i lokalplanlægningen, til produktionsvirksomhe-

der, transport- og logistikvirksomheder samt husdyrbrug med virkning fra

den 1. januar 2019.

Planlovens regler om planlægning for produktionsvirksomheder er beskre-

vet i ”Vejledning om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlæg-

ningen”, Erhvervsstyrelsen 2017, som blandt andet indeholder et dialog-

værktøj og tjeklister, som kommunerne kan anvende i planlægningen for og

omkring produktionsvirksomheder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

KAPITEL 5. NYE UDVIKLINGSMULIGHE-

DER I HOVEDSTADSOMRÅDET

I hele verden vokser storbyområder. Samtidig indtager de en stadig vigtige-

re rolle som knudepunkter for den globale infrastruktur, forskning, investe-

ringer og for den voksende globale turisme osv.

Det gælder også for hovedstadsområdet. Områdets 34 kommuner er i dag

bopæl for lidt over 2 millioner indbyggere. Sammen med en lang række

virksomheder, videns- og forskningsinstitutioner, en international lufthavn

osv. udgør de mange indbyggere en væsentlig motor for vækst og udvikling

– regionalt og nationalt.

Konkurrencen mellem storbyområder er intens, og det er vigtigt for vækst

og velfærd i hele Danmark, at hovedstadsområdet klarer sig bedst muligt.

Storbykonkurrencen handler blandt andet om en række forhold, som spil-

ler tæt sammen med den fysiske planlægning – fx arealer og bygninger til

fremtidens erhverv, gode boliger til en hastigt voksende befolkning, en infra-

struktur og transportudbud, der kan sikre en effektiv transport og en række

bylivskvaliteter såsom grønne områder, attraktive og trygge boligområder

og modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Regeringen nedsatte i maj 2018 et ministerudvalg, der skal udarbejde et

udspil om Hovedstaden 2030 med henblik på at styrke hovedstadsområdet

som et attraktivt sted at investere, arbejde og bo. Hovedstaden 2030 vil

overordnet behandle fire udfordringer: Vækst og viden i hovedstadsområ-

det, Plads til flere borgere, Effektiv og smart mobilitet samt Et aktivt, attrak-

tivt og grønt hovedstadsområde. En del af arbejdet vil blandt andet være

revisioner af de særlige statslige rammer for den fysiske planlægning i ho-

vedstadsområdets kommuner i landsplandirektiv for hovedstadsområdets

planlægning – Fingerplanen.

Revisionen af Fingerplanen er inddelt i to etaper. Første etape havde fokus

på konkrete og afgrænsede ændringer af Fingerplanen, og resulterede i

en revideret fingerplan i juni 2017. Anden etape skal afdække behovet for

grundlæggende ændringer af Fingerplanen, og tager afsæt i 150 forslag fra

hovedstadsområdets kommuner til ændringer af Fingerplanen, fx forslag

om muligheder for nye udlæg til erhverv eller boliger.

Det nye landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft

den 1. januar 2019. Revisionen af landsplandirektivet for detailhandel i ho-

vedstadsområdet har til formål at udmønte planlovens nye muligheder for

aflastningsområder i hovedstadsområdet. På baggrund af 20 forslag fra

hovedstadskommunerne til ændringer i centerstrukturen vil erhvervsmini-

steren udpege nye aflastningsområder for at sikre lokaliseringsmuligheder

til større udvalgsvarebutikker i hovedstadsområdet, herunder eventuelle

udenlandske kæder, som ønsker at etablere sig i Danmark, og som ikke

umiddelbart kan finde plads i de eksisterende bymidter eller bydelscentre.

Regeringen har i 2017 fremlagt en strategi for luftfarten i Danmark, som

har fokus på at sikre gode rammevilkår for luftfarten og understøtter, at til-

gængeligheden forbliver høj og fortsætter med at vokse til gavn for hele

Danmark. Københavns Lufthavn spiller en nøglerolle for dansk luftfart og i

regeringens ambition om at tiltrække endnu flere flyruter og passagerer til

Danmark. Regeringen vil i samarbejde med Københavns Lufthavn arbejde

for at sikre en udbygning af lufthavnen og se på mulighederne for at ændre

reguleringen for anvendelsen af Københavns Lufthavns areal, så faciliteter-

ne anvendes mest hensigtsmæssigt.

Ifølge aftalen om ”Udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn” vil

der desuden blive igangsat et servicetjek af, om kommunerne i planloven

kan gives yderligere redskaber og muligheder for forebyggelse og redukti-

on af vejstøj. Regeringen vil som en del heraf åbne mulighed for at opføre

støjvolde i de grønne kiler langs motorvejen i forbindelse med revision af

Fingerplanen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

KAPITEL 6. ØVRIGE PLANTEMAER

Forebyggelsesforanstaltninger til imødegåelse af klimaforandringer

Som resten af verden har Danmark de senere år været ramt af mere vold-

somt vejr og vejrhændelser, som har forårsaget omfattende skader i form af

oversvømmelser, erosioner og stormfald. Det må derfor forventes, at der i

Danmark også i fremtiden vil være behov for at iværksætte forebyggelses-

foranstaltninger, som bidrager til øgede offentlige og private udgifter.

Regeringen ønsker at give borgere, virksomheder og kommuner bedre

muligheder for at forebygge fysiske skader som følge af klimaforandringer

samt skabe større tryghed for skadelidte i fremtidige katastrofesituationer.

Regeringen nedsatte i 2014 et udvalg til evaluering af stormflods-, over-

svømmelses- og stormfaldsordningerne. Udvalget afsluttede sit arbejde

med en rapport i 2017. På baggrund af rapportens anbefalinger har Folke-

tinget vedtaget lov om stormflod og stormfald, som trådte i kraft i juli 2018.

Loven sikrer blandt andet, at boligejere får mulighed for at få erstattet løsøre

i kældre, som er godkendt til beboelse, og at nye skovejere får bedre mulig-

hed for at træde ind i stormfaldsordningen i forbindelse med generations-

skifte. I medfør af loven opbygges desuden en pulje på 500 millioner kroner,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

så katastrofeerstatningsordningerne bliver mere robuste i fremtiden.

Regeringen har desuden gennemført en ændring af planloven i 2018, som

skal sikre forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion. For at

forebygge sådanne skader skal kommunerne i kommuneplanerne udpege

områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Derudover

skal kommunerne i kommuneplaner og lokalplaner sikre, at der optages

retningslinjer og bestemmelser om afværgeforanstaltninger mod oversvøm-

melse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg,

ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder.

Planlovens regler er nærmere beskrevet i blandt andet ”Vejledning i plan-

lægning for forebyggelse af oversvømmelse og om erosion”, Erhvervssty-

relsen 2019.

Udvidelse af testfaciliteter for store vindmøller i Danmark

Danmark har opbygget en international styrkeposition som foregangsland

inden for vindenergi og har i dag to konkurrencedygtige, nationale testcen-

tre for store vindmøller ved henholdsvis Østerild i Thisted Kommune og

Høvsøre i Lemvig Kommune.

Det er en vigtig forudsætning for erhvervets fortsatte udvikling, at industrien

og forskningsinstitutionerne vedvarende har gode muligheder for at teste

nye vindmøller i Danmark. Tilsvarende har det stor betydning for at fast-

holde investeringer og arbejdspladser i Danmark, at der er mulighed for at

teste nye møller i nærheden af virksomhedernes udviklingsafdelinger.

Regeringen ønsker, at Danmark også i fremtiden skal være konkurrence-

dygtig som avanceret produktionsland, herunder på vindområdet, og har en

ambition om, at Danmark fortsat skal være førende inden for vindmølletek-

nologi for store vindmøller. Derfor vil regeringen øge adgangen til testfaci-

liteter i Danmark ved at udvide de nationale testcentre med nye testplad-

ser til prototypevindmøller. De nye faciliteter skal understøtte den danske

vindmøllebranche, så der fortsat kan udvikles nye og mere effektive møller

inden for landets grænser.

Folketinget har vedtaget en anlægslov om udvidelse af de nationale test-

centre for store prototypevindmøller i Høvsøre og Østerild i maj 2018. Lo-

ven følger af den politiske aftale om etablering af yderligere testpladser til

prototypevindmøller ved Østerild og Høvsøre, som regeringen i marts 2017

indgik med et bredt flertal i Folketinget.

Med loven udvides kapaciteten på testcentrene med i alt fire nye standplad-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

ser til samlet 16 pladser, og der gives mulighed for at teste højere møller

end i dag, idet maksimalhøjden i Østerild øges fra 250 m til 330 m og i Høv-

søre fra 165 m til 200 m. Med loven imødekommer regeringen et konstate-

ret behov for at kunne sikre udvikling af vindmølleindustrien i Danmark de

kommende år. Loven trådte i kraft den 1. juli 2018.

Digitalisering af den fysiske planlægning og plandata

Danmark er allerede langt fremme med digitalisering på planområdet, og

kommunerne har en stærk tradition for at udvikle brugen af teknologi og

udnytte de digitale muligheder.

Som opfølgning på den nye planlov blev det digitale register Plandata.dk

udviklet i 2017 som en ny platform for gældende planer og kort som erstat-

ning for den tidligere platform Plansystem.dk. Desuden blev data vedrøren-

de byggeret indsamlet fra alle gældende planer til brug for Skatteministe-

riets ejendomsvurderingssystem. Disse data indgår i dag også i Plandata.

dk og vil fremover blive opdateret af kommunerne. Alt i alt betyder det, at

Plandata.dk fremadrettet vil indeholde mange informationer om gældende

bestemmelser, som er let tilgængelige for alle og bidrager til en effektiv

planlægningsproces.

Der er imidlertid endnu ikke tale om fuld digitalisering af planområdet. Blandt

andet fordi planprocessen foregår adskilt fra den digitale platform Plandata.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

dk, og at de gældende retsvirkninger fortsat er tilknyttet kommunernes gæl-

dende planer i pdf-format.

Derfor har regeringen i 2018 - som led i digitaliseringsstrategien - iværksat

et samarbejde med KL om at forberede en fuld digitalisering af den fysiske

planlægning og plandata med virkning fra 2020. Formålet er at give virk-

somheder, borgere og myndigheder let adgang til klar, entydig og retsgyldig

information om gældende bestemmelser og data for alle fysiske områder i

Danmark. Dette gøres for at sikre gennemsigtige og effektive planproces-

ser og give virksomheder, investorer og borgere bedre vilkår for byggeri,

ombygninger og datadreven innovation. Det er forventningen, at digitalise-

ring og standardisering af planprocesser, planer, data og kort samt flytning

af retsvirkningen fra fysiske planer (pdf-format) til et digitalt system blandt

andet vil medføre:

•

Større investeringssikkerhed og bedre vilkår for nybyggeri og ombyg-

ninger for virksomheder, investorer og borgere.

Effektivisering af kommunernes og statslige myndigheders arbejde med

planlægning og konkrete plansager.

Bedre muligheder for analyser og datadreven innovation ved at viden og

data bliver standardiseret og let tilgængelig og kan anvendes på tværs

af myndigheder.

Erhvervsstyrelsens vejledninger til Plandata.dk, herunder indberetnings-

modulet, kortmodulet og webservices, beskriver nærmere kommunernes

opgave i forbindelse med digitalisering af plandata.

Årlig redegørelse og samlet evaluering

Kommunernes anvendelse af planlovens nye muligheder følges af Er-

hvervsministeriet og vil indgå i en årlig redegørelse.

Udviklingen i den kommunale planlægning vil primært blive fulgt gennem

informationer fra Plandata.dk. For de af planlovens nye muligheder, hvor

det ikke er muligt at følge udviklingen ved hjælp af disse data, idet informa-

tionerne alene findes i kommunerne, vil udviklingen blive fulgt ved hjælp af

blandt andet case-analyser, som udvikles i samarbejde med kommunerne.

Det gælder eksempelvis kommunernes brug af umiddelbare rettigheder i

landzone og muligheden for midlertidigt at dispensere fra lokalplaners an-

vendelsesbestemmelser.

Som del af den politiske aftale om Danmark i bedre balance vil planloven

desuden blive evalueret inden den 1. juli 2020.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

LANDSPLANREDEGØRELSE 2019

Vækst og udvikling gennem

fysisk planlægning

Bedre rammer for virksomheder, borgere og

kommuner i hele landet

Publikationer kan hentes på Erhvervsministeriets

hjemmeside: www.em.dk

Erhvervsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]