Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 134
Offentligt
2004673_0001.png
Erhvervs- og Vækstministeriet
[email protected]
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL
LANDSPLANREDEGØRELSE 2018
Dato: 01/08 2018
Side 1 af 2
J.nr. 054/1-17
MO/LR
Nærværende høringssvar skal ses som en overordnet kommentar til såvel
indhold som fagligt ambitionsniveau i Forslag til Landsplanredegørelse
2018. Endvidere er der afslutningsvist knyttet en kritisk kommentar til sær-
ligt ét element i miljørapporten - det anvendte 0-alternativ og relevansen af
miljøvurderingen som den fremgår af kapitel 5 i miljørapporten.
Det er vurderingen, at det er svært at se hvad formålet med Forslag til
landsplanredegørelse 2018 er. Der reflekteres indledningsvist over indgåel-
sen af aftale om den reviderede planlov. Herefter beskæftiger redegørelsen
sig næsten udelukkende med en nærmere beskrivelse af den reviderede
planlov og de bagvedliggende politiske motiver. Hertil kommer enkelte
meget stormaskede kort over befolknings- og beskæftigelsesudviklingen i
Danmark de senere år. Arkitektskolen Aarhus har skrevet et høringssvar til
den moderniserede planlov (fremsendt til Erhvervsstyrelsen d. 13/10-2016),
og dette høringssvar er besynderligt nok dækkende for langt størstedelen
af Forslag til Landsplanredegørelse 2018. Dette er ærgerligt og spild af en
oplagt mulighed, idet vi anser landsplanredegørelsen som havende en
særlig rolle mht. at udstikke en ny retning for den fysiske planlægning og/
eller udfolde planlægningsmæssige problemstillinger der bør have en
særlig bevågenhed.
Der er ingen kort eller diagrammer der løfter sig fra det strengt deskriptive
og statistikbårne, og det er herudover svært at se nogen form for plan-
lægningsmæssig intention i redegørelsen. Det er det samme som at sige
at der ikke er noget at fremlægge vedrørende den fysiske planlægning fra
centralt hold. Oversigten over statens interesser i kommuneplanlægningen
rummer paradoksalt nok flere konkrete anvisninger end landsplanredegø-
relsen. Dette kan umuligt være ønskværdigt eller retvisende for styrelsens
ambitioner for den overordnede fysiske planlægning.
Eneste nyt er information om at styrelsen arbejder med ændring af re-
guleringen af campingpladser, ligesom det igen nævnes at fingerplanen
Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0002.png
skal revideres som led i 2030-planen for Hovedstaden. Dette gøres dog
utilfredsstillende kortfattet, idet problematikken ikke beskrives nærmere
og præmisserne der arbejdes ud fra ikke er nærmere beskrevet. Hér kunne
det igen være relevant at få en fysisk-rumlig vinkel på problematikken,
ligesom det ville være relevant at få synliggjort hvori problemet med den
nuværende regulering ligger.
Landsplanredegørelse må alt i alt siges at have et meget lavt ambitionsni-
veau. Selvom vi i Danmark ikke har en egentlig landsplanlægning, kan der
let slås landsplanlægnings-toner an. Dette repræsenterer en spildt lejlig-
hed, idet regeringen i øvrigt ofte har anført ønsker om mere udvikling uden
for hovedstadsområdet, undersøgelser af Kattegatforbindelse etc. Det ville
da i så fald være oplagt at fremlægge hvordan dette så kunne undersøges
og tolkes ind i den helt overordnede fysiske planlægning eller angivelse af
en ønsket retning for den kommunale planlægning.
Dato: 01/08 2018
Side 2 af 2
J.nr. 054/1-17
MO/LR
Problemstillinger mht. miljørapporten
En kommentar til miljørapporten for landsplanredegørelsen. Af miljør-
apportens s. 20 fremgår, at 0-alternativet til planen/programmet er at
moderniseringen af planloven (2017-reformen) ikke er gennemført. Dette
kan næppe være korrekt. 0-alternativet må være en situation uden evt.
planinitiativer som fremlagt i
landsplanredegørelsen.
2017-reformen var en
lovændring og ikke en plan/program som omfattet af SMV. 0-alternativet
skal synliggøre planens/programmets forventede effekt - altså landsplan-
redegørelsens. Landsplanredegørelsen er således tilsyneladende uden gyl-
dig miljøvurdering, idet der ikke er fastlagt et relevant 0-alternativ. Hvis det
alligevel skulle lægges til grund, at planlovsreformen skulle miljøvurderes,
idet den er hovedomdrejningspunktet i Forslag til Landsplanredegørelse,
burde den logiske slutning være, at de ændrede detailhandelsbestemmel-
ser herunder genkomsten af aflastningscentre, burde VVM-vurderes på det
overordnede niveau, idet det den ændrede detailstruktur må forventes at
kunne få væsentlige konsekvenser i regional skala.
Afslutningsvis vil vi bemærke, at det i øvrigt bør ovevejes om det giver
mening at lave så bredt favnende en miljøvurdering - reelt set en miljøvur-
dering af en lovændring. Denne problemstilling er særligt tydelig når den
egentlige konsekvensvurdering gennemgås i miljørapportens kapitel 5.
Konklusion
Det er vurderingen, at Landsplanredegørelsen 2018 desværre er renset for
andet end referat-prægede beskrivelser af det eksisterende plansystem.
Dermed bliver formålet med redegørelsen mere end uklar.
bedste hilsner
Martin Odgaard
Adjunkt, Arkitekt, Ph.d.
[email protected]
Tom Nielsen
Professor, Arkitekt, Ph.d.
[email protected]
Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0003.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Høringssvar til forslag til landsplanredegørelse 2018
Byrådet i Billund Kommune har behandlet forslaget til
”Landsplanredegørelse 2018. Vækst og udvikling gennem fysisk
planlægning - Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele
landet”.
Baggrund
Landsplanredegørelsen beskriver rammerne for kommunernes planarbejde og
skaber afsættet for, at kommunerne kan følge op på regeringens visioner på
planområdet. Med udgangspunkt i den moderniserede planlov, som trådte i kraft i
juni 2017, den politiske aftale om Danmark i bedre balance fra 2016 og centrale
publikationer på planlovsområdet, som nye landsplandirektiver, vejledninger m.v.,
redegør landsplanredegørelsen for de væsentligste elementer i den nye planlov.
Den nye planlov skal i højere grad være et redskab til at understøtte potentialer
og styrke udviklingsmulighederne i hele landet. Billund Kommunes byråd har med
udgangspunkt i dette og på baggrund af lokale forhold, som vurderes at kunne
have landspolitisk betydning, nedenstående bemærkninger til forslaget.
Infrastruktur og oplevelsesøkonomiske centre
Lufthavne
Regeringen har i 2017 fremlagt en strategi for luftfarten i Danmark, som har fokus
på at sikre gode rammevilkår for luftfarten og understøtter, at tilgængeligheden
forbliver høj og fortsætter med at vokse til gavn for hele Danmark.
Billund Lufthavn er landets største regionale lufthavn med en national
passagerandel på omkring 9 pct. Med høje vækstrater for ottende år i træk, en
stigning i tilbringertrafik fra europæiske ”megahubs”, som eksempelvis London
Heathrow, og forventelig åbningen af direkte, interkontinentale ruter i nærmeste
fremtid, forventes den regionaløkonomiske og nationale betydning af lufthavnen
kun at vokse.
De nye internationale forbindelser udvider mulighederne for erhvervslivet og
turismen i hele Vestdanmark, og betyder samtidig, at passagerer nu i højere grad
end tidligere rejser via andre store europæiske knudepunktslufthavne frem for
Københavns Lufthavn, jf. Luftfartsstrategi for Danmark, juli 2017.
Dato: 29. august 2018
Plan, Erhverv og Kultur
Plan
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Tlf. 7972 7200
www.billund.dk
Journalnr.: 01.01.01 P17
Acadre: 17/19762
Sagsbehandler:
Kim Nordfeldt Thomsen
Tlf. 79727285
[email protected]
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
Med udgangspunkt i ovenstående kan det overvejes, om landsplanredegørelsen
2018 også bør understrege Billund Lufthavns nationale betydning for dansk
luftfart og for regeringens ambition om at tiltrække endnu flere flyruter og
passagerer til Danmark, og ikke mindst et Danmark i bedre balance.
Vej og bane
Gode vej- og jernbaneforbindelser er afgørende for lufthavnenes muligheder for
udvikling. God infrastruktur bidrager ligeledes til turismen og erhvervslivets
muligheder for at komme fra Billund Lufthavn til regionens byer, virksomheder og
seværdigheder.
Der pågår på nuværende tidspunkt en række infrastrukturforbedringer, der vil øge
passageroplandet til de danske lufthavne, og regeringen har igangsat en række
undersøgelser af nye forbedringer.
En ny midtjysk motorvej vil bidrage til aflaste den eksisterende motorvej, E45, og
skabe forbedret mobilitet i Midt-, Vest- og Sydjylland. Dertil vil investeringen i en
jernbane fra Vejle til Billund fremtidssikre Billund Lufthavn og den stærke,
regionale oplevelsesøkonomis udvikling.
Oplevelsesøkonomiske centre har stor betydning for vækst og udvikling i hele
landet og særligt uden for de større byer. Både direkte, indirekte og potentielle
synergieffekter af nye eller eksisterende oplevelsesøkonomiske centre bør derfor
indgå i vurderingen af kommende statslige anlægsprojekter.
Oplevelsesøkonomiske centre og byudvikling
Kernen i Billund Kommunes oplevelsesøkonomiske centre er de fem L’er: LEGO,
Legoland, Lalandia, LEGO House og Lufthavnen. Hvert år kommer der ca. 3 mio.
turister til byen for at besøge dens mange turistattraktioner, og indenfor en
årrække forventes dette antal at stige til mellem 5 og 6 mio. om året, jf.
afrapportering fra arbejdsgruppen om oplevelsesøkonomiske centre, juli 2018.
I forventning hertil lancerede Billund Kommune i 2014 en omfattende vision for sin
fremtidige byudvikling, hvor målsætningen er at blive Børnenes Hovedstad. I
byvisionen vil Billund Kommune udvikle sin lokale oplevelsesøkonomi ved at
styrke oplevelsen af kreativ leg og læring i byrummet og styrke samspillet med
byens vigtigste turistattraktioner, lufthavnen og bymidten.
De oplevelsesøkonomiske byudviklingsprojekter kan med fordel bruges som en
løftestang for hele bydele. Dette gennem et helhedsorienteret blik på projekterne,
som dermed får en strategisk betydning, og ikke blot er enkeltstående, konkrete
anlægsprojekter, hvor den fysiske byplanlægning tænkes sammen med andre
sektorer og forvaltningsområder, og derigennem bliver en katalysator for en
positiv social-, kulturel- og økonomisk udvikling for byen og kommunen.
Lovgivnings- og fortolkningsmæssige udfordringer
1. Oplevelsesøkonomiske byudviklingsprojekter, som eksempelvis
Børnenes Hovedstad, der har en eksperimenterende tilgang, kan
Side 2/3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
midlertidig løbe ind i problemer i forhold til skiltning og vejvisning målrettet
turister.
En mulighed kan her være, at kommunerne får mulighed for at udpege
særlige og afgrænsede områder, hvor der åbnes for flere muligheder i
forhold til skiltning. Tankegangen vil være lig den, der anvendes ved de
udvidede rammer for omdannelse af landsbyer og
detailhandelsplanlægning, hvor kommunerne kan tage specielle hensyn
til områder med særlige behov og forudsætninger.
2. Støjkonsekvenszoner kan give en interessekonflikt mellem lufthavnes
udvikling og byudvikling, hvor eksisterende boligområder i lufthavnes
støjzoner ønskes udviklet.
Boligområderne beliggende omkring Billund Lufthavn er udviklet i en tid,
hvor byens fremtidige planlægning, lufthavnens etablering og vækst ikke
kunne forudses.
Her er tale om boligområder, hvor renovering kan komme på tale i form af
en egentlig byomdannelse. Vi betragter fortætning med opførelse af flere
boliger her som en mulighed, idet der er i planmæssig forstand ikke er
tale om nye arealudlæg i støjbelastede områder. Desuden vil et forøget
antal boliger ikke påvirke lufthavnens driftsvilkår. En sådan
byomdannelse forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan, og så vidt vi
ved, har Planklagenævnet ikke truffet afgørelse, om dette er en mulighed
i henhold til Planlovens § 15a, stk.1.
En problematik, som ikke kun findes i Billund, men som også må forudses
på landsplan i takt med lufthavnenes og byernes udvikling.
Billund Kommune stiller sig gerne til rådighed i en arbejdsgruppe, der kan
udforske problemstillinger og løsningsmuligheder.
Mange gode tiltag i den nye planlov
Byrådet i Billund Kommune anerkender de forbedrede rammevilkår, der er opnået
gennem moderniseringen af planloven. Eksempelvis, at kommunerne i dag kan
skabe nye udviklingsmuligheder lokalt ved at planlægge for turismeudvikling,
omdanne landsbyer, differentiere og forkorte høringsfrister for lokalplansforslag
samt iagttage større fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen.
På vegne af byrådet i Billund Kommune,
Ib Kristensen
Borgmester
Ole Bladt-Hansen
Kommunaldirektør
Side 3/3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0006.png
Erhvervsministeriet.
Forslag til Landsplanredegørelse 2018 i høring
Fælles fynsk høringssvar
Fyn savner en helhedstænkning for Danmark
Kommunerne på Fyn er positive over for de nye ændringer i Planloven fra 2017, som har givet mere
fleksible rammer ift. at sikre vækst og udvikling samt øget frihedsgrad og øget ansvar til kommunerne
ift. at afveje samfundets interesser i arealanvendelsen.
Ved gennemlæsningen af forslag til Landsplanredegørelse 2018 tales der meget om de nye
muligheder i Planloven, men alt for lidt om hvordan regeringen konkret vil skabe ”Et Danmark i bedre
balance” –
som er et erklæret og attraktivt mål.
De fynske kommuner savner et spændende bud på fremtidens geografi
–
et opdateret Danmarkskort
–
som viser, hvordan Danmark kan komme til at hænge endnu bedre sammen og med en klar
arbejdsdeling til de enkelte landsdele. Der savnes en overordnet statslig retning for landets udvikling
og fysiske planlægning
–
en klar rollefordeling mellem byer og regioner og en stærk sammenhæng og
prioritering af den overordnede infrastruktur (fx motorvejsnet, broforbindelser, kollektiv trafik,
timemodel mv).
Der bør arbejdes målrettet med et strategisk og fysisk danmarkskort, som kan hjælpe kommunerne i
styringen af den fysiske planlægning og prioritering af arealanvendelsen og en tydeliggørelse af,
hvilke nationale værdier (fx bymiljøer og kystlandskaber), som er umistelige, hvilken typer af vækst,
der ønskes og skal stimuleres i de rette og relevante regioner.
En sådan national vision og retning savnes i det udsendte forslag til Landsplanredegørelse 2018. Fyn
deltager gerne i et sådant arbejde, og har med sin nyligt vedtagne Strategi Fyn 2018-21 et
velgennemarbejdet grundlag for at møde ministerier og øvrige regioner i Danmark om denne
spændende og opgave.
På vegne af borgmestrene i Byregion Fyn
Morten Andersen, Nordfyns Kommune
Søren Steen Andersen, Assens kommune
Hans Stavnsager, Faaborg-Midtfyn Kommune
Tonni Hansen, Langeland Kommune
Kasper Ejsing Olesen, Kerteminde Kommune
Kenneth Muhs, Nyborg Kommune
Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune
Bo Hansen, Svendborg Kommune
Ole Wei Petersen, Ærø Kommune
Fyn støtter et sammenhængende Danmark
med en effektiv arbejdsdeling
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0007.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt på mail til [email protected] og Gitte Mondrup [email protected]
Den 11. september 2018
Høringssvar til Landsplanredegørelse 2018
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI har med interesse læst forslaget til Landsplanredegørelse 2018.
DIF og DGI oplever væsentligt anderledes udfordringer for idrættens fysiske rammer set i lyset af urbanisering,
manglende fokus på synergi af samlokalisering og flerfunktion samt mangel på regional planlægning og
kommunalt samarbejde om idrætsfaciliteter.
Det er DIF og DGI’s opfattelse, at inkludering af det frie
foreningsliv, idræt og bevægelse, som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil styrke regeringsforslaget med
relation til planområdet, og give kommunerne bedre mulighed for at følge op på regeringens vision om en mere
fysisk aktiv befolkning samt inkludere social og sundhedsmæssig bæredygtighed i Landsplanredegørelsen.
40 procent af danskerne er aktive i civilsamfundet. Foreningsidrætten har samlet set (DIF, DGI og
Firmaidrætten i 2017-tal): 11.635 lokalforeninger, 2.552.090 medlemmer og 539.821 frivillige. Moderne
byplanlægning er optaget af samarbejde mellem virksomheder og offentlige myndigheder for at skabe
levende byer, vi trives i. Med civilsamfundet som samarbejdspartner åbnes der for flere innovative løsninger
og mere effektive offentlige kvadratmeter.
På sundhedsområdet har store internationale undersøgelser påvist, at der er adskillige positive gevinster for
helbredet ved at være fysisk aktiv. Civilsamfundet er en afgørende spiller i forhold til at fremme en sund og
aktiv livsstil i befolkningen. Forskning har vist, at fysisk aktive personer er bedre til at optage viden og meget
tyder på, at de er mere produktive på arbejdspladsen. Foreningsidrætten har herudover en vigtig rolle for at
danne uformelle fællesskaber og udbrede en kultur, som bidrager til et bedre samfund med tillidsbårne
relationer mellem mennesker.
1
Grundlæggende vurderer DIF og DGI, at følgende tiltag kan styrke forslaget til Landsplanredegørelse 2018:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Landsplanredegørelse 2018 bør inkludere regeringsgrundlaget: foreningsliv, idræt og bevægelse
Bevægelse og adgang til naturen kan styrke turisme og folkesundhed
Samlokalisering og flerfunktionelle kommunale byggerier og anlæg giver større afkast og effekt for
pengene
Hovedstadens grønne kiler er vigtige for at fastholde og tiltrække nye fysisk aktive borgere
Nye regler hæmmer nye investeringer i flerfunktionelle klima- og regnvandsløsninger
Renovering af folkeskoler bør inkludere bevægelse og flere funktioner for at udnytte skolers centrale
placering
Udsatteområdet styrkes gennem faciliteter til idræt og bevægelse, hvor den varige sociale indsats er
nøglen til positiv forandring
1
Bl.a. på baggrund af DIF-analyse om samfundsøkonomi fra 2013:
https://www.dif.dk/-/media/difdk/nyt/pdf-filer/report_dif_idr%C3%A6ttens_%C3%B8konomiske_betydning.pdf?la=da
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
DIF og DGI arbejder for at skabe en mere aktiv befolkning baseret på idræt, foreningsliv, fællesskaber og
sundhed. Et værktøj til dette er at inkludere bevægelse i alle planer, herunder landsplanredegørelsen,
synliggørelse af greb og muligheder for øget fysisk bevægelse, foreningsliv og fællesskab i planloven,
kommuneplanlægning og lokalplaner.
Det er med dette oplæg, at DIF og DGI har følgende kommentarer.
Statens rolle
Statens rolle er skitseret i høringsmaterialets kapitel 1. Regeringsgrundlaget nævner, at der skal være gode
udviklingsmuligheder for det frivillige og folkelige foreningsarbejde. Visionerne for idræt og bevægelse kan
styrkes væsentligt ved at blive inkluderet i de efterfølgende temaer i regeringens forslag til
landsplanredegørelse 2018: Den urbane udvikling, forskellen mellem by og land, klimahensyn,
bosætningstiltag, folkeskolen, turisme og natur.
Fra regeringsgrundlaget fremgår det tydeligt, at det frie foreningsliv, idræt og bevægelse er prioriteret med
ønsket om et stærkt og levende civilsamfund samt et mangfoldigt kulturliv gennem bl.a. idræt og
folkeoplysning. Regeringen deler DIF’s og DGI’s målsætninger om, at i 2025 skal 50 pct. af danskerne være
medlem af en idrætsforening, og 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktive. Foreningslivet skaber vigtige
fællesskaber. Frivilligt engagement bidrager til den enkeltes livskvalitet og styrker sammenhængskraften i det
danske samfund. Regeringen vil arbejde for, at der fortsat er en meget stor del af befolkningen, der dyrker
motion og idræt og er aktive i en forening
–
lige fra børn til seniorer.
Det er DIF og DGI’s overbevisning, at møderum samt meningsskabende fritid og idræt er vigtige elementer i
sundhedsmæssig og socialt bæredygtig byudvikling og -planlægning. At der planlægges for en infrastruktur
med haller, baner, byrum og elementer i naturen, som giver alle borgere mulighed for idræt og bevægelse er
en vigtig del af en social sammenhængskraft. Hvis værktøjer og tilstrækkelig viden er til stede for at kommuner
tager ansvar for at planlægge bevægelse og mødesteder ind i processen fra start, så kan idrætsorganisationer
og folkeoplysende foreninger i bedre samspil med kommunerne bidrage til socialt bæredygtige boligområder
Turisme og naturen
Turismens muligheder nævnes i kapitel 2. Styrken i at udnytte de danske kyster, skove og øvrige natur til
turismetiltag er ikke til at komme udenom. I forslaget nævnes, at befolkning og menneskers sundhed påvirkes
positivt af motion og friluftsliv. DIF oplever et større fokus på dette fra kommunernes side. Generelt set er
mange idrætsaktiviteter rykket udendørs i byrummet og naturen. Over halvdelen af de voksne motionister, der
træner regelmæssigt, bruger naturens faciliteter til for eksempel løb, mountainbike, triatlon, vandring og
naturfitness. Nem adgang og kort afstand er afgørende for, hvor meget naturen bliver brugt. Kommunerne kan
med fordel satse mere på gode, fysiske rammer i skoven, grønne områder og pladser, hvor borgerne frit og med
ansvarlighed kan dyrke idræt alene eller i forening. Det kræver etablering af cykel-, løbe- og rideruter,
sundhedsspor, naturlegepladser, rekreativ færdsel på og i vandet, træningsstationer og trailcentre til gavn for
alle. Naturens faciliteter bør sidestilles med de byggede miljøer i forhold til programmering i funktioner og
midler til vedligeholdelse.
DIF og DGI foreslår som et led i kommunernes forpligtelse til strategisk planlægning for kommunernes
landsbyer at gøre meddelelsesordningen i Naturbeskyttelseslovens § 26 a til en tilladelsesordning med høring.
Markveje er essentielle for at komme ud i naturen
–
væk fra de trafikerede veje, hvor børn og andre bløde
trafikanter kan færdes trygt. Selv markveje, der giver rundture i landbrugslandet uden at føre til natur- eller
skovarealer, er også af væsentlig rekreativ betydning. Ændringen vil give bedre rammer for kommunens
fysiske planlægning.
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
Det er DIF
og DGI’s
ønske, at regeringens igangværende arbejde med et udspil til en ny skovlov vil gøre det
nemmere at bruge skovene mere multifunktionelt end i dag og skabe enklere regler på området. Med
støttepunkter i naturen kan flere aktiviteter samles og synliggøres, herunder også åben skole initiativer. Det
kan både være på land eller i vandkanten. Men det kræver lettere mulighed for at etablere vand, toilet og et
indendørs lokale til fx undervisning end tilfældet er i dag. DIF er i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden
aktive i fem kommuner for at etablere trailcentre. Faciliteterne kan bedst beskrives som en kombination af
klubhus, depot og mødested i naturen tæt på skov, vand, stier og ruter. Erfaringerne skal rulles ud i alle 98
kommuner, når projektet er slut i 2020.
Landsbyer
Kapitel 3 er målrettet landsbyer. Udvalget for levedygtige landsbyer har i april 2018 overleveret sine
anbefalinger til regeringen. Særligt forslagene 12, 16 og 17 er interessante for idrætten og idrætsforeningerne,
da de omhandler samlokalisering af faciliteter og aktiviteter, en tættere dialog og samarbejde mellem
kommune og lokalsamfund om fysisk planlægning og velfærdsløsninger samt et øget fokus på faciliteter og
aktiviteter, der samler landsbysamfundene. Anbefalingerne er universelle for alle byer
–
også i en urban
kontekst.
Landsplanredegørelsen kan anbefale metoder til facility management og øget effektivitet i den kommunale
byggemasse ved at se på samlokalisering, flerfunktionalitet og driftsoptimering. Idrætsfaciliteter kan
eksempelvis kombineres med andre borger- og kulturtilbud såsom sundhedshus, plejecenter, børneinstitution,
bibliotek, kulturhus, mødested m.m. Det er med til at skabe effektive arealer, der er billigere i drift og skaber
mere borgerværdi for pengene. Eksempelvis kunne regeringens pulje til læge- og sundhedshuse understøtte
en flerfunktionel strategi, der i sammenhæng med modernisering af eksisterende faciliteter samlokaliserer
borgertilbud.
I 2019 forventer DIF og DGI at have visionsaftaler med 15 kommuner, der alle bakker målsætningen op om flere
fysisk aktive danskere. Sundhed og forebyggelse går på tværs af forvaltningens enheder og udmøntes i byrum,
faciliteter, skoler, stier m.m. Bosætning er et typisk nøgleelement i kommunerne, hvorfor reglen om 2
omdannelsesbyer hvert 4. år kan være et omdrejningspunkt i visionsaftalerne for at skabe et levende
bylaboratorium for at skabe attraktive landsbyer for bosætning centreret omkring bevægelse, foreningsliv og
fællesskab, herunder udnyttelse af overflødiggjorte bygninger (7.000 landbrugsbygninger og 15 procent af
boligmassen i landdistrikterne).
Hovedstaden
Hovedstadens fysiske udformning og udvikling berøres i kapitel 5. Et rent og sundt miljø, en mangfoldig natur,
livskvalitet og udfoldelsesmuligheder i fritiden er vigtige for trivsel og folkesundhed, og er samtidig forhold der
styrker hovedstadens attraktivitet. Den fysiske planlægning i hovedstadsområdet bør bidrage til denne
helhed. Fingerplanens grønne kiler er som under punkt 2 beskrevet vigtige for målsætningen om at skabe flere
fysisk aktive danskere. Med ca. 65 procent aktive i naturen, er det samlet set hovedstadsområdets største
idrætsfacilitet. Med indgreb i de grønne, sammenhængende kiler vil der være færre rekreative muligheder til
at understøtte flere fysisk aktive danskere. Byens havneområder gemmer på samme vis på et stort potentiale
i forhold til flere rekreative vandaktiviteter.
København er særligt udfordret på dækningsgraden af idrætsfaciliteter, da byggeriet i hovedstaden og andre
større byer er præget af investorer, samt at etablering af idrætsanlæg og -faciliteter ikke er demografisk
reguleret, som eksempelvis skoleområdet er. Synliggørelse af muligheder i planloven som fx at pålægge
private bygherrer at inkludere faciliteter til foreningsliv, idræt og bevægelse, kan være med til at skabe fokus
på mere livskvalitet i det byggede miljø. Det samme kan siges om flerfunktionelle løsninger, der rækker ud over
kommunens enkelte forvaltning og kræver tværfaglige løsninger, der giver større borgerværdi gennem en
3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
kombination af idræt med andre borger- og kulturtilbud, der udnytter det byggede areal effektivt. DIF og DGI
anerkender, at der er en udfordring for dette i kommunernes anlægsloft, hvorfor fremtidige forhandlinger om
kommunernes økonomi kan søge en løsning for dette.
Klimasikring
Klimasikring er i fokus i kapitel 6. Beskyttelse mod oversvømmelse, erosion og stormfald. Flere kommuner og
forsyningsselskaber har skabt nye æstetiske, rekreative og sociale kvaliteter i byrummet. Løsninger, der
hæver livskvaliteten for alle borgere og samtidig er mere omkostningseffektive end de traditionelle løsninger.
Realdania har i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden drevet projektet VANDPLUS. Formålet har været at
tænke i flere funktioner end i rene vandtekniske anlæg, gemt væk under jorden, der kun udfylder én funktion,
og som kun er nyttige, når der opstår skybrud én eller færre gange om året.
Regeringen bør se på udfordringen med finansiering af multifunktion i regnvandsopsamling og klimasikring.
Finansiering af klimatilpasning er spildevandsselskabernes opgave. Tidligere kunne forsyningsselskaber
finansiere klimatilpasningsinitiativer fuldt over spildevandstaksten, herunder projekter med dobbelte formål
som klimatilpasning og rekreative formål. Kravet var pris
–
at en åben løsning er billigere end fx en nedgravet
eller udvidelse af kloaknet. Nye regler fra 2016 betyder, at spildevandsselskabet maksimalt kan finansiere 75
procent af investeringen. De resterende minimum 25 procent skal findes i kommunerne. Det konflikter med det
kommunale anlægsloft og andre kommunale anlægsprioriteter. Konsekvensen er, at investeringer i
regnvandsløsninger er gået ned efter, af de nye regler er trådt i kraft. Hvis reglerne og evt. konsekvenser kan
bearbejdes, kan det løfte nye udendørs faciliteter til byområder.
Bevægelse i folkeskolerne
Som tillæg til Landsplanredegørelse 2018 foreslår DIF og DGI, at inddrage folkeskolerne og incitamenter til at
implementere skolereformens indhold, herunder de 45 minutters bevægelse om dagen. Mange skoler rummer
store potentialer i at blive moderniseret til mere bevægelse. 60 procent af tiden står skolernes arealer tomme
og ubrugte hen. Fondsprojektet Skole+ har dokumenteret flere positive effekter foruden at indfri kravene til
45 minutters bevægelse. Der er bl.a. øget koncentration i timerne, bedre sociale forhold på tværs af klassetrin
og mindre mobning. Der er dog også behov for bedre projektstyring og uddannelse i at kombinere bevægelse
og idræt med det faglige indhold. Men skolernes potentiale og ofte centrale fysiske placering rækker længere,
hvis der tænkes i åben skole, hvor foreningslivet inviteres indenfor med faciliteter, hvor andre borgere også
kan være aktive udenfor skolens åbningstid, hvilket øger incitamentet for aktive børnefamilier.
Udsatteområdet
Som det sidste forslag til tillæg i høringsmaterialet ser DIF og DGI et stort potentiale på udsatteområdet. I DGI
Crossroads og DIF Get2Sport er det fysiske rum og idrætsfaciliteter en væsentlig forudsætning for at aktivere
og integrere børn og unge i udsatte boligområder.
DGI arbejder i 46 udsatte boligområder med de grupper af unge, som ikke umiddelbart føler sig tiltrukket af
det eksisterende foreningsliv. DIF get2sport samarbejder for nuværende med 49 foreninger i 49 udsatte
boligområder i 21 kommuner. Begge indsatser styrker de lokale idrætsforeninger, så børn og unge
bosiddende i udsatte boligområder kan rummes i disse og blive medlemmer, frivillige og nogle endda ledere
heraf. Arbejdet sker i samarbejde med kommunerne og de boligsociale helhedsplaner, der er med til at
finansiere initiativet lokalt.
Effekterne af projektet er positive og veldokumenterede. DIF Get2Sport har en styrke i forhold til at nå og
fastholde børn og unge, som færdes i et højrisiko miljø og har en højrisikolivsstil og dermed en markant forhøjet
risiko for at begå kriminalitet. Unge og børn får desuden sundhedsmæssige og sociale gevinster ved at være
medlem af en idrætsforening, der er en del af DIF get2sport indsatsen. De bliver gladere og får mere energi,
4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0011.png
som resulterer i bedre skolegang. Derudover får de i foreningen nogle kompetencer - fx evnen til at samarbejde
- som de kan bruge i deres videre liv til at få en uddannelse og på sigt et arbejde.
I de tilfælde, hvor idrætsforeningen ikke ligger i eller i direkte forbindelse med det boligsociale område laves
der dørtrinsklubber/satellit-foreninger. Dørtrinsklubber indebærer, at DIF get2sport-støttede foreninger
tager ud og laver idræt lige ude foran folks dørtærskel i et udsat boligområde. Det handler om at skabe
idrætsfaciliteter på eksempelvis en parkeringsplads, en græsbane eller i et beboerhus. Dette kræver, at
foreningerne kan få lov til at bruge disse faciliteter af boligorganisationen, kommunen eller hvem der i det
pågældende tilfælde råder over rummet/faciliteten.
Med venlig hilsen
Bjarne Løf Henriksen
Idrætspolitisk konsulent
Danmarks Idrætsforbund
Sune Friis Krarup
Idrætspolitisk chef
DGI
5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0012.png
Dato: d. 12. september 2018
Til: Erhvervsstyrelsen, [email protected]
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til
Landsplanredegørelsen 2018
DN har læst landsplanredegørelsen med tilhørende miljøvurdering. Nedenfor følger foreningens
bemærkninger.
Landsplanredegørelsen 2018 beskriver de gennemførte ændringer af planloven siden 2017.
Indledningsvist nævnes i kort form en række væsentlige udfordringer Danmarks står over for.
Der følger ikke i redegørelsen analyser af udfordringernes betydning for landets geografiske
udvikling. DN savner en mere langsigtet beskrivelse af regeringens syn på landets udvikling,
og at der i landsplanredegørelsen sættes statslig retning for løsning af problemerne. DN fore-
slår derudover i høringssvaret, at processen omkring landsplanredegørelsen justeres, at rede-
gørelsen bredes ud over planloven til øvrige lovområder af betydning for arealanvendelsen, og
at evaluering af ændringerne af planloven med betydning for arealanvendelsen forlænges, så
det reelt bliver muligt at vurdere ændringernes betydning for miljøet og for hensigten med
ændringerne.
Landsplanredegørelsen følges af en miljøvurdering af de allerede gennemførte lovændringer.
Miljøvurderingen kan dermed ikke anvendes til at kvalificere de politiske beslutninger under
lovprocessen, som det ellers er hensigten med miljøvurderingsdirektivet. I den sammenhæng
redegøres der i nedenstående høringssvar for, at DN er uenig i statens vurdering af, at natio-
nal lovgivning der ikke er krævet af EU - ikke skal miljøvurderes. Den konklusionen ses ikke at
være i overensstemmelse med EU’s miljøvurderingsdirektiv. DN fremhæver i høringssvaret
desuden, at miljøvurderingen er mangelfuld, særligt hvad angår beskrivelsen af de umiddel-
bare rettigheder.
Landsplanredegørelsen ser tilbage
Landsplanredegørelsen 2018 rummer en nærmere beskrivelse af udmøntningen i planloven af
den politiske aftale fra juni 2016 om
Danmark i bedre balance
–
Bedre rammer for kommuner,
borgere og virksomheder i hele landet.
Det fremgår af planloven, at erhvervsministeren efter nyvalg afgiver en redegørelse til brug for
kommuneplanlægningen. Der er således ikke detaljerede krav til redegørelsens ramme og ind-
hold. Samtidig fremgår det dog af Erhvervsstyrelsens hjemmeside, at Landsplanredegørelsen
er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet.
Den aktuelle Landsplanredegørelsen 2018 er dog i højere grad en tilbageskuende formidling af
de lovgivningsinitiativer der allerede er gennemført, og som Erhvervsministeriet også tidligere
har formidlet til kommunerne.
Statslige rammer og retning efterspørges
Tidligere landsplanredegørelser har haft den styrke, at de i varierende grad har indeholdt ana-
lyser af Danmarks udvikling, nærmere beskrivelse af de udfordringer landet står over for og
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
politiske sigtelinjer og mål for hvorledes problemerne kunne løses, herunder en beskrivelse af
hvilken rolle stat, region og kommuner spiller i løsningen.
Det fremgår af landsplanredegørelsen, at den fysiske planlægning i dag skal håndtere væsent-
ligt anderledes udfordringer end tidligere, blandt andet i lyset af urbanisering, ændringer i er-
hvervsstrukturen, klimaudfordringer og nye teknologiske muligheder, herunder digitalisering. I
den sammenhæng savner DN statslige udmeldinger og visioner, der rækker ud i fremtiden,
med bud på hvordan udfordringerne skal løses, og hvad det betyder for landets geografi.
Selv om regeringen placerer en stor del af opgaveløsningen i kommunerne, er der brug for at
staten sætter retning og mål for løsningerne, og for den geografiske placering af større stats-
lige investeringer. Der savnes baggrundsanalyser og en vurdering af, om de nye muligheder
–
primært for landdistrikterne, er det som løser de nævnte udfordringer.
Erfaringer viser, at kommuner kan anvende forskelige modeller, for eksempel i beskrivelsen af
forventede økonomiske gevinster ved nye turismetiltag eller detailhandelsudvikling. De kom-
mende ændringer i erhvervsstrukturen, urbanisering, klimaforandringer, tabet af biodiversitet
og nye teknologiske muligheder kalder på et samlende nationalt overblik og en national retning
for landets udvikling, til støtte for den kommunale udmøntning. Et sådant nationalt overblik
fremgår ikke af Landsplanredegørelsen 2018.
Der er planer og ønsker for 130-140% af Danmarks areal
Regeringen har i diverse aftaler, regeringsgrundlag m.m. en række konkrete politikker og mål,
som alle kan få betydning for den geografiske udvikling af Danmark. Rapporten
Prioritering af
Danmarks areal i fremtiden
(Teknologirådet, 2017) peger på, at der er planer og ønsker om at
anvende 130-140% af Danmarks areal i fremtiden. Staten må spille en afgørende rolle i at pri-
oritere og sikre, at dette sker på en bæredygtig måde med rimelig afvejning af interesser og i
overensstemmelse med statslige politikker og målsætninger.
På klima- og energiområdet har Danmark underskrevet Parisaftalen, staten har indgået en
energiaftale som blandt andet rummer strategi for udvikling af land- og havvind, mål om
netto-nul udledning i 2050, udbygning af biogas og 4,2 milliarder kroner til energineutralt ud-
bud. På affaldsområdet er der ligeledes politikker som kan få geografiske konsekvenser, her-
under en kommende ny forsyningsstrategi, cirkulær økonomipakken og ændring af affaldsdi-
rektivet som stiller nye krav til genanvendelse af husholdningsaffald.
På naturområdet er der i høj grad tale om politik med betydning for udnyttelsen af Danmarks
arealer. Danmark har forpligtet sig til at stoppe tabet af biodiversitet. Regeringen har et mål
om 13.000 ha urørt skov, dyrerige naturparker og konkret naturgenopretning. Udvidelsen af
Natura2000 udpegningerne og planlægningen om gunstig bevaringsstatus for de arter og na-
turtyper Danmark har ansvar for at beskytte bør ligeledes få geografiske konsekvenser.
Grønt Danmarkskort er i regeringsgrundlaget fremhævet som et bidrag til at stoppe tabet af
arter. Kommunerne har fået en væsentlig rolle i udpegningen af kortet. Men staten har ind til
videre hverken mål eller retning for Grønt danmarkskort
–
herunder for udmøntningen, natur-
arealets størrelse eller kvalitet. Det betyder, at de rammer staten stiller til rådighed for kom-
munerne er utilstrækkelige og mangler beskrivelsen af det reelle omfang af den kommunale
planopgave, og mulighed for at fastlægge hvad der skal til for at løse den.
Vi har som nation forpligtet os til at udmønte Aichi-biodiversitetsmålene, ligesom Landsplanre-
degørelsen med fordel kunne forholde sig til Verdensmålenes betydning for landsplanlægnin-
gen.
På landbrugsområdet er der i høj grad brug for statslige analyser og pejlemærker for den
grønne omstilling af landbruget ift. biodiversitet og klima, ligesom en eventuel jordreform vil få
indflydelse på arealanvendelsen.
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0014.png
Afgrænsning
Landsplanredegørelsen ses primært at være afgrænset til at omhandle ændringer, som ligger
inden for rammerne af planloven. Selv om planloven er den lov der regulere den fysiske plan-
lægning, har andre love ligeledes indflydelse på udviklingen af landets geografi. DN finder det
hensigtsmæssigt, at landsplanredegørelsen omfatter en helhedsorienteret planlægning der for-
ener samfundsinteresserne, når det er af betydning for den fremtidige udvikling af arealanven-
delsen- også når det omfatter andre lovområder end planloven.
Proces
Det er positivt, at Landsplanredegørelsen sendes i høring. Jf. planloven udarbejdes redegørel-
sen til brug for kommunernes planlægning. Da regeringen lægger vægt på, at det i høj grad er
kommunerne der udmønter de statslige politikker, foreslår DN, at regeringen i den kommende
landsplanproces indkalder forslag og idéer fra myndigheder - og gerne også fra borgere og or-
ganisationer, til brug for afklaring af hvad landsplanredegørelsen med fordel kan omhandle.
Evaluering
Ændringerne af planloven skal evalueres i år 2020. DN ser frem til evalueringen (se desuden
afsnittet om miljøvurdering).
Konsekvenser og effekter af mange af de gennemførte lovændringer vil imidlertid ikke være
tydelige i år 2020, og de vil være vanskellige og nogen umulige at evaluere så tidligt efter lov-
ændringerne. Visse ændringer vil dog have haft mulighed for at virke, men kun i kort tid
–
for
eksempel de ændringer som betyder, at byggeri og anlæg ikke længere kræver tilladelse, men
umiddelbart kan opføres (de umiddelbare rettigheder). De bekymringer for miljøet som kom
frem under lovprocessen, og som nogle kommuner har gentaget i miljøvurderingen, handler
ikke om kortsigtede konsekvenser, men konsekvenser på lidt længere sigt, herunder også de
umiddelbare rettigheder. Dertil kommer, at dele af lovændringerne ikke vil være gennemført i
2020, herunder for eksempel planlægningen for udviklingsområder og nyopførelse af 6000
sommerhuse i kystnærhedszonen. Netop de miljømæssige konsekvenser af disse lovændringer
blev meget diskuteret under lovprocessen.
Derfor foreslår DN, at staten allerede nu planlægger for en forlænget overvågning og evalue-
ring af de dele af lovændringerne som har betydning for arealanvendelse i såvel planloven som
naturbeskyttelsesloven. Formålet er, at det reelt bliver muligt at evaluere lovændringernes be-
tydning for miljøet og for de politiske hensigter med aftalen.
Miljøvurdering
DN mener, at en miljøvurdering burde have været gennemført i forbindelse med lovforslagene
som udmøntede den politiske aftale. En efterfølgende miljøvurdering af allerede vedtaget lov-
givning kommer for sent til at kunne kvalificerende grundlaget for den politiske beslutning,
som blandt andet er hensigten med miljøvurderingsdirektivet. I det nedenstående knyttes
både bemærkninger til statens fortolkning af reglerne om miljøvurdering af lovgivning, samt til
indholdet af miljøvurderingen af Landsplanredegørelsen 2018.
Miljøvurdering af Landsplanredegørelsen 2018
DN mener ikke miljøvurderingen er tilstrækkelig fyldestgørende til på det foreliggende grund-
lag at konkludere, at ændringerne af planloven ikke vil have væsentlige miljømæssige konse-
kvenser. Det gælder, selv om det lægges til grund at miljøvurderingen skal fortages på grund-
lag af eksisterende viden. Også af den årsag foreslår DN evalueringen af dele af lovændrin-
gerne forlænget (se afsnit om evaluering).
3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0015.png
Om biologisk mangfoldighed konkluderes det i miljøvurderingen, at det generelle initiativ om
vækst og udvikling er af en så overordnet karakter, at det på nuværende tidspunkt ikke vurde-
res at have væsentlig indvirkning på miljøet. Konklusionen ses også argumenteret ud fra, at
omfanget af arealinddragelse til udviklingsområder og omdannelseslandsbyer ikke er kendt på
nuværende tidspunkt. Samtidig fremgår det, at inddragelsen af arealer i landdistrikterne og
kystområderne til bebyggelse kan påvirke biodiversiteten og forekomsten af flora og fauna, og
at mange arter som relaterer sig til den lysåbne natur og til agerlandet er i tilbagegang. Det
fremgår ligeledes, at mere end en fjerdedel af flora og fauna er på den nationale rødliste og
dermed karakteriseret som forsvundne, truede eller i tilbagegang.
Præmissen om, at - forhold som er ukendte ikke kan miljøvurderes
–
er ikke rimelig. Det vil
ofte være situationen, når der planlægges eller lovgives. Og det vil sjældent være muligt på
forhånd at definere præcist, i hvilket omfang nye muligheder vil blive udnyttede. Men det er
absolut muligt at opstille forventelige scenarier, og at beskrive scenariernes miljøkonsekven-
ser. På den baggrund kan det diskuteres og vurderes, om der er forhold som bør føre til juste-
ring af lovforslag, plan eller program.
Om de forebyggende potentielle miljøkonflikter som undgås ved krav om konsekvensområder
omkring virksomheder, bemærkes det, at et lovforslag netop har været i høring som delvist
fjerner den forebyggende indsats, og dermed negativt påvirker menneskers sundhed. Det be-
mærkes også, at dette lovforslag ikke er miljøvurderet.
I forbindelse med de mange umiddelbare rettigheder for udbygning af bolig og erhverv, havde
DN gerne set en mere seriøs behandling af de bekymringer som er rejst fra både kommuner
og organisationer (se for eksempel bemærkningerne til miljøvurderingens afgræsning fra Kol-
ding og Horsens Kommuner). Umiddelbare rettigheder betyder, at byggeriet ikke kræver land-
zonetilladelse men umiddelbart kan igangsættes. Derfor er der ikke et senere planniveau at
miljøvurdere konsekvenserne af lovændringerne på. Det alene burde have medført en nøjere
vurdering af de forventede miljømæssige konsekvenser.
Der må forventes mere og større byggeri til erhverv og boliger på steder hvor det ikke tidligere
har været mulig at bygge stort
–
herunder i særligt værdifulde landskaber. DN peger på, at der
lokalt kan være tale om relativt store udbygningsmuligheder til
”herregårdslignende
boliger” i
værdifulde landskaber eller nyetablering af erhvervsvirksomheder som kan etablerer sig og ud-
vide i overflødiggjorte bygninger. Det må forventes på sigt at kunne påvirke ikke bare landska-
berne men også miljøet i form af øget transport, øget energiforbrug, øgede krav til kloakering
og service m.v. Særligt i hovedstadens grønne kiler havde det være kærkommet med en rime-
lig vurdering af, hvilke påvirkninger der kunne forventes i landskaber, hvor det hidtil har været
udelukket at etablere og i større grad udvide boliger og erhverv til private formål, og hvor
presset for byggeri er stort. De umiddelbare rettigheders betydning for landskabet i de grønne
kiler er ikke behandlet i miljøvurderingen.
Det konkluderes i miljøvurderingen på et ukendt grundlag, at de umiddelbare rettigheder i
landzone ikke vil have væsentlig påvirkning på landskab eller på biologisk mangfoldighed, fordi
påvirkningerne er lokale og primært sker som mindre byggerier i tilknytning til eksisterende
byggeri. Konklusionerne ser ud til at hvile på et fejlagtigt grundlag om, at byggeri i mindre
skala, mange steder over tid ikke vil kunne udgøre væsentlige miljøkonsekvenser. DN peger
på, at klimaforandringerne om noget har vist, at langsigtede vurderinger af kumulative konse-
kvenser er væsentlig.
Manglende miljøvurdering af lovgivning
Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2018 beskrevet spørgsmålet om miljøvurdering af
lovgivning (se Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 293 Offentligt). Det
fremgår af notatet, at miljøvurderingsdirektivet omfatter planer og programmer som udarbej-
des og/eller vedtages af en national, regional eller lokal myndighed, eller som udarbejdes af en
4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
myndighed med henblik på vedtagelse af parlament eller regering via en lovgivningsprocedure,
og - som kræves ifølge love og administrative bestemmelser.
Det fremgår også, at det ved EU dom er slået utvetydigt fast, at ikke alene konkrete planer el-
ler programmer, f.eks. kommuneplaner og spildevandsplaner, men også generel regulering,
dvs. love, bekendtgørelser mv., efter omstændighederne kan være omfattet af plan- og pro-
grambegrebet og dermed, såfremt direktivets øvrige betingelser er opfyldt, af miljøvurderings-
pligten. Om de nærmere kriterier fremgår det:
”Det er på baggrund af de afgrænsningskriterier, der følger af henholdsvis direktivet og D’Oultre-
mont-dommen, Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at følgende elementer er relevante for
vurderingen af, om en generel regulering (lov eller bekendtgørelse) er omfattet af direktivets plan-
og programbegreb:
1) Er loven eller bekendtgørelsen »krævet ifølge love og administrative bestemmelser«, dvs. indgår
forskriften i et normativt hierarki (artikel 2, litra a, og præmis 41, D’Oultremont)?
2) Regulerer loven eller bekendtgørelsen en sektor omfattet af direktivet (artikel 3, stk.2)? Hvis
forskriften ikke omhandler disse sektorer, skal der ske en screening for at kunne afgøre, om den
kan medføre en miljøpåvirkning (artikel 3, stk.4).
3) Fastlægger loven eller bekendtgørelsen »rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projek-
ter« (artikel 3, stk. 2-4)?
4) Som fortolkningsbidrag til pkt. 3: Fastlægger loven eller bekendtgørelsen »en betydningsfuld
helhed af kriterier for tilladelse og iværksættelse af et eller flere projekter« (præmis
49, D’Oultre-
mont)?
5) Indeholder loven eller bekendtgørelsen et geografisk element, dvs. er der en tilstrækkelig tæt
forbindelse mellem på den ene side de opstillede kriterier for godkendelse og iværksættelse af pro-
jekter og udpeges på den anden side– direkte eller indirekte
–
de geografiske områder eller zoner,
som kriterierne i loven eller bekendtgørelsen refererer til (præmis 45-46,
D’Oultremont)?”
I notatet fremgår det, at den danske stat fortolker bestemmelse nr. 1 således, at det kun om-
fatter love og bekendtgørelser som kræves jf. EU retlige forpligtelser. Dermed menes, at love
som alene er blevet til på baggrund af et rent nationalt ønske
–
for eksempel de mange æn-
dringer af planloven, og som ellers lever op til ovenstående 5 kriterier, alligevel ikke skal miljø-
vurderes, fordi ændringerne ikke er krævet af EU.
Om den danske fortolkning fremgår det i notatet at:
”Det bemærkes, at Europa-Kommissionen
under en mundtlig drøftelse har tilkendegivet, at Kom-
missionen umiddelbart ikke er enig i, at betingelsen ”krævet” kan anvendes som et udelukkelses-
kriterium med hensyn til nationale love uden EU-retligt ophæng (situation nr. 2). Det er imidlertid
Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der med vægt kan argumenteres for, at betingelsen
om, at planen eller programmet skal være krævet »ifølge love og administrative bestemmelser«,
vil miste sit selvstændige indhold, hvis Kommissionens retsopfattelse på dette punkt lægges til
grund.”
DN kan ikke se hvor hjemlen findes til denne danske fortolkning af, at nationale love som ikke
er krævet af EU - ikke skal miljøvurderes.
Det er desuden ønskeligt, at danske politikere får rimelig mulighed for at diskutere og afveje
samfundets interesser mod hinanden på et oplyst grundlag
–
herunder de mulige miljømæs-
sige konsekvenser (positive såvel som negative) af konkrete politiske forslag. Ved ikke at mil-
jøvurdere lovforslag som ikke er krævet af EU, fratages politikerne muligheden for oplysning
om de forventede miljøkonsekvenser af en given politik, og fratages dermed også muligheden
for at foreslå alternativer eller afhjælpende foranstaltninger som kunne have løst eller begræn-
set eventuelle miljøproblemer i forhold til et konkret politisk forslag.
5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
DN opfordrer staten til at genbesøge vurderingen, og beslutte at også ikke krævede lovforslag
skal miljøvurderes, og fastlægge processen herfor, med henblik på en nærmere beskrivelse i
den kommende vejledning til miljøvurderingsloven.
Med venlig hilsen
Nina Larsen Saarnak, Leder for lokale sager
31193238, [email protected]
6
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0018.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle´ 17, 2100 Kbh. Ø
Sendt pr. mail til
[email protected]
og Gitte Mondrup
[email protected]
Høringssvar til forslag til landsplanredegørelse 2018
Dansk Byplanlaboratorium har med interesse læst erhvervsministerens forslag til
landsplanredegørelse og takker for invitationen til at kommentere på forslaget.
11/9 2018
I Byplanlaboratoriet har vi valgt at arrangere et debatmøde d. 6. september i København. Omkring
30 planlæggere, rådgivere og interessenter var samlet til mødet, og de følgende bemærkninger til
forslaget bygger på drøftelser internt i Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse samt input fra
debatmødet.
Aktiv vision eller passiv registrant?
I Byplanlaboratoriet savner vi helt grundlæggende de overordnede tværministerielle visioner for
fremtiden. Den udmeldte landsplanredegørelse samler op på Regeringens initiativer i forhold til
Planloven. Langt de fleste er allerede igangsat, hvorfor dokumentet hovedsageligt er en oplistning
og en passiv registrant. Overordnet set er der tale om planlovsændringer, der styrker kommunernes
selvstyre og ønsket er at planlægge så lidt som muligt fra statsligt hold.
I Byplanlaboratoriet har vi tidligere afgivet høringssvar til de ændringer i planloven der oplistes,
hvorfor vi ikke vil komme nærmere ind på detaljerne i dem her. Dog vil vi overordnet set
konstatere, at der er en fare for større byspredning i form af bebyggelse på landet, nye udstykninger
langs kysterne og større byggerier i landzonen. Det skal følges tæt.
Hovedstadsudvalget
–
en god ide
–
og en ramme for visionær planlægning
Som noget nyt og fremadrettet kan vi med glæde konstatere at regeringens hovedstadsudvalg
nævnes. Vi værdsætter det tværministerielle samarbejde. Det giver rigtig god mening. Vi bidrager
meget gerne til udvalgets arbejde og ønsker at rejse følgende spørgsmål:
Hvordan fordeles boligbyggeriet bedst mellem regionens enkelte dele? Hvordan undgår vi
yderligere segregering i en situation med kraftig byvækst? Kunne der være grundlag for nye
regionale knudepunkter? Hvordan løses pendling og anden transport bæredygtigt? Hvordan får vi
aktiveret de ældre, nedslidte erhvervsområder i forstæderne? Hvordan får regionens borgere et
større udbytte af de grønne kiler?
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0019.png
Byplanlaboratoriet anbefaler:
At debatten om Hovedstadens udvikling kvalificeres og bredes ud til en bred skare af
borgere og interessenter. Vi vil gerne bidrage.
At landsplanredegørelsen fremover kan fungere som regeringens samlede politiske
udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling af landet
At der i den kommende evaluering sker en fysisk kortlægning af konsekvenserne af
planlovsændringerne.
At alle tre bæredygtighedsparametre (de sociale, økonomiske og miljømæssige
konsekvenser) adresseres.
Hvordan når man fra målsætninger til konkrete planer?
Dansk Byplanlaboratorium anerkender de politiske udmeldinger om vækst og et Danmark i bedre
balance. Vi vil i det følgende forholde sig til de planlægningsmæssige muligheder for at realisere de
politiske ambitioner, men vi efterlyser samtidig en vægtning af alle 3 bæredygtighedsparametre:
økonomi, sociale forhold og miljø. De to mål om vækst og udvikling taler primært for at styrke
Hovedstaden og andre store byer, mens et Danmark i bedre balance står for at flytte aktivitet til
yderområderne. Landsplanredegørelsen giver ikke svar på hvordan denne linedans kan udføres. Det
kunne f.eks. have været interessant med en overvejelse om fremtidige udflytninger af arbejdspladser
og uddannelsesinstitutioner. Efter hvilken logik kommer det til at foregå og hvordan vil statens
beslutninger påvirke Danmarkskortet.
Vi har i 2018 mere end nogensinde før brug for et fælles billede af, hvordan fremtidens Danmark
ser ud
–
og hvor staten vil investere. Og det må meget gerne være i form af scenarier, der viser
Danmark som en del af en større verden. Man kunne f.eks. starte med at besvare spørgsmålet: Hvad
betyder Fermernbælt og hvordan vil en evt. Kattegatforbindelse påvirke Danmarkskortet? Man
kunne udfolde dilemmaerne om vækst, bæredygtighed og regional balance
–
og beskrive den
politisk valgte vej. Man burde under alle omstændigheder tage stilling til, hvordan vi adresserer
klimaudfordringerne på nationalt niveau
–
og hvilken rolle den fysiske planlægning kan spille i
denne sammenhæng. Og sidst, men ikke mindst, ville det være oplagt at benytte lejligheden til at
følge op på FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Byplanlaboratoriet anbefaler:
At regionernes udviklingsplaner tages i betragtning
At de fysiske konsekvenser af statens visioner kan aflæses af Landsplanredegørelsen.
Hvis den skal være et aktivt redskab for kommunerne, bør den indeholde vægtige
analyser og scenarier, der kan aflæses på kortbilag.
At der udarbejdes alternativer. Byplanlaboratoriet har tidligere udarbejdet en alternativ
landsplanredegørelse for regeringen. Det skaber en god debat, så det gentager vi gerne
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0020.png
Miljøvurderingen kommer for sent
Forslaget til landsplanredegørelse er blevet miljøvurderet, men da miljøvurdering er et politisk
redskab, der kan bruges til at vurdere om de foreslåede planer skal føres ud i livet, giver det ikke
megen mening at miljøvurdere allerede vedtagne planer -eller love, som der mestendels er tale om.
Byplanlaboratoriet anbefaler:
At miljøvurderinger foretages før planerne bliver endeligt vedtaget
Hvad er Landsplanredegørelsens rolle?
På Byplanlaboratoriets debatmøde blev landsplanredegørelsen som instrument diskuteret i
erkendelse af at den ikke har den gennemslagskraft, som planlægningen har brug for. Derfor skal
man måske netop vælge at se redegørelsen som et planfagligt baggrundsdokument, der leverer den
viden, som den enkelte kommune ikke har mulighed for, eller ressourcer til, selv at indhente. Det vil
give kommunerne mulighed for at se sig selv i et større billede og planlægge ud fra de overordnede
udviklingstræk. På mødet blev det diskuteret om et sådant dokument med fordel kunne udgives
hvert år, som en slags ”planstatistisk årbog”.
Men landsplanredegørelsen er også et politisk dokument og indeholder den siddende regerings
visioner for fremtiden. Hvis landsplanredegørelsen politiske del virkelig skal have slagkraft, så skal
de politiske udmeldinger række længere end de gør i dag. Den registrerende karakter kan gøre det
svært at levere gennem langsigtet planlægning. Det gør det vanskeligt at skelne mellem
redegørelsen og oversigten over statslige interesser, som kommer hvert 4. år. Vi kan anbefale at
Landsplanredegørelsen gøres mere strategi- og politik orienteret. Her kunne man ændre formen på
de
to statslige udmeldinger, så oversigten over statslige interesser blev statens ”håndfaste del” og
Landsplanredegørelsen den mere strategiske del (svarende til kommuneplanstrategien)
Byplanlaboratoriet konstaterer:
At der kan være behov for at overveje landsplanredegørelsens nuværende og fremtidige rolle
i plansystemet.
Med venlig hilsen
Formand Jes Møller
og
Direktør Ellen Højgaard Jensen
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0021.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
12. september 2018
Høring over forslag til Landsplanredegørelse 2018
Dansk Erhverv har den 4. juli modtaget ovennævnte forslag i høring, og vi skal hermed komme
med vores bemærkninger.
Dansk Erhverv er Danmarks største erhvervsorganisation for turisme- og oplevelsesvirksomhe-
der, og repræsenter således hele turismens værdikæde, herunder hoteller, feriehusudlejningsbu-
reauer, attraktioner, detailhandel, restauranter, attraktioner, konference- og eventarrangører,
camping, transportfirmaer og mange flere.
Dansk Erhverv ønsker en fremsynet politik, der forener hensyn til udvikling af erhvervslivet med
beskyttelsen af naturen. Dansk Erhverv er tilfreds med den nye planlov fra 2017, der er med til at
skabe bedre rammer for udviklingen af turismeerhvervet på landet og langs kysterne.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhverv kvitterer for, at der på side 9 er information om, hvor mange kystkommuner, der
har ansøgt om udviklingsområder, samt hvornår landsplansdirektiv kan forventes. Dansk Erhverv
opfordrer til, at samme informationer også fremgår på side 10
om ”udlæg
og omplacering af kyst-
nære sommerhusområder”. I pågældende afsnit mangler information om antallet af kystkommu-
ner, der har ansøgt, samt hvornår, der kan forventes et landsplansdirektiv.
På side 11 står, at der er igangsat oprydning i uaktuelle og uudnyttede reservationer til ferie- og
fritidsanlæg. I dette afsnit, opfordrer dansk Erhverv til, at det skal fremgå, at kommunernes frist
for at indsende uaktuelle og uudnyttede arealreservationer, ifølge påbuddet fra Erhvervsministe-
ren, var d. 15. juli 2017. Desuden ser Dansk Erhverv gerne, at det anføres, hvor mange kommuner,
der har indsendt uaktuelle og uudnyttede reservationer.
Afsnit om campingpladser på side 11. Dansk Erhverv påskønner, at de danske campingpladser
nævnes som ét af de større initiativer, der følger af den nye planlov. Dansk Erhverv ser gerne, at
det tilføjes i teksten, at regeringen undersøger mulighederne for at tilpasse campingreglementet i
forlængelse af aftalen om
”Danmark
i bedre balance” fra juni 2016. Denne tilføjelse vil tydelig-
gøre, initiativets langstrakte og endnu ikke opnåede realisering. En opdatering af campingregle-
mentet har længe været efterspurgt af Dansk Erhverv, da campingpladserne kæmper med fal-
dende overnatningstal og hæmmende rammebetingelser for at
drive og udvikle deres forretning.
Side 1/2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0022.png
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for at uddybe ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Kirstine Tolstrup Nielsen
Politisk konsulent
Side 2/2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0023.png
12. september 2018
MOLO
DI-2015-07040
Deres sagsnr.: «CaseContact_EksternReference»
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt elektronisk til: [email protected]
Høring af Landsplanredegørelse 2018 - Bidrag fra DI
DI takker for at kunne bidrage ved styrelsens høring af udkast til Landsplanredegørelse
2018.
På side 11 i udkastet beskrives
”campingpladser”.
DI er glade for, at regeringen vil tage
campingreglementet op til revision. DI har ved flere lejligheder peget på behovet for at
opdatere de erhvervs- og planlægningsmæssige rammer for campingerhvervet, hvor
produktefterspørgslen hos kunderne jævnlig ændrer sig. DI deltager gerne med relevante
bidrag i dette arbejde, som også bidrager til en udvikling af det samlede danske
turismeerhverv.
I kapitel 4 behandles produktionserhverv. DI skal venligt her bemærke, at planloven
opererer med et samlet begreb om
”produktions-,
transport og logistikvirksomheder”.
Transport og logistikvirksomhederne er i dag meget tæt sammenhængende med
produktionsvirksomheder,
ligesom
miljøbelastningen
fra
dem
ligner
produktionsvirksomhedernes; støj, støv m.v. DI ser gerne, at teksten i højere grad
afspejler det samlede begreb
–
f.eks. i teksten afsnit tre på side 18 i udkastet.
I afsnit fire på samme side skrives, at nedslidte erhvervsområder kan omdannes til
blandede byfunktioner, samtidig med at der stadig er plads til produktionserhverv.
Kommunerne bør være meget påpasselige med
–
og helst tilbageholdende med - at oprette
disse områder. Det er vores erfaring, at det netop er i disse områder med både erhverv og
boliger, at der opstår klager over virksomhederne. Dette er i øvrigt ofte blevet bekræfte af
netop kommunale miljøafdelinger, som behandler disse borgerhenvendelser.
Sammenblandingen kan i øvrigt også føre til uhensigtsmæssige trafikforhold, set fra de
blade trafikanters side. DI opfordrer hermed til, at det indføjes i teksten at et forebyggende
*SAG*
*SAGDI-2015-07040*
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
middel for miljøkonflikter er at opretholde adskillelsen af boliger og produktions-,
transport og logistikvirksomheder.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Chefkonsulent
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0025.png
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danske Arkitektvirksomheder
Vesterbrogade 1E, 2. sal
1620 København
V
Tlf. 32 83 05 00
[email protected]
www.danskeark.dk
Danske Arkitektvirksomheders høringssvar til
”Forslag til Landsplanredegørelse
8”
Vedr. kapitel 1. Bedre rammer for kommunernes fysisk planlægning. s. 7
Kortere høringsfrister og administrative lettelser:
I forbindelse med de differentierede og kortere høringsfrister på lokalplans-
forslag, kan en negativ konsekvens være, at den faglige vurdering samt
behandling ikke kvalitetssikres tilstrækkeligt i processen.
Landsplanredegørelsen beskriver således, at det er vigtigt, at kommunerne,
som led i deres øgede planansvar, styrker borgernes inddragelse i den lokale
planlægning.
Regeringen opfordres til at konkretisere, hvorledes en øget borgerinddragelse
og styrkelse skal foretages i praksis. Et tiltag der skal ses i forhold til de
processer som kommunerne allerede anvender i dag.
Med hensyn til midlertidig tilladelse til studieboliger bør det overvejes, om
tilstedeværelsen af en lokalplan bør være en afgørende faktor for om man kan
få lov til at lave midlertidige studieboliger. Således fungerer loven i dag.
Mange områder har ikke en lokalplan og bliver derfor afskrevet fra muligheden
for midlertidige studieboliger uagtet grundens eventuelle potentiale. Der
findes andre faktorer som har langt større betydning for hvorvidt et sted er
egnet til midlertidige studieboliger, fremfor hvorvidt der er en eksisterende
lokalplan eller ej.
Vi opfordrer til, at Regeringen gentænker de forudsætninger for, hvordan man
kan få tilladelse til midlertidige studieboliger.
Vedr. kapitel 4. Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og
produktionserhverv s. 15-18, aflastningsområder:
Vi vil opfordre til, at Regeringen genovervejer muligheden for udlægning af
aflastningsområder og større butikker som tilladt i planloven af 2017 med en
mere detaljeret redegørelse. Den skal indeholde både en redegørelse for
konkurrenceeffekten i naboområderne, påvirkning af butiksforsyningen i
bymidterne samt de miljømæssige påvirkninger forårsaget af mere biltrafik til
og fra aflastningsområderne, herunder større P-arealer m.m.
Vi ser Regeringens ønske om større og flere aflastningsområder i Danmark i
konflikt med tendensen om borgernes ønske om stærke lokalsamfund med
nærbutikker og mere fokus på klima, genbrug og mindre ressourceforbrug.
Dato: 12-09-2018
Ref.: SC/ks
Side 1 af 2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0026.png
Vedr. kapitel 5. Nye udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet s. 19-20,
aflastningsområder:
Vi anmoder om, at Regeringen genovervejer muligheden for udpegning af nye
aflastningsområder i hovedstadsområdet. Samt opsætter målbare kriterier for
udpegningen, der mindsker den miljømæssige påvirkning, herunder reducerer
biltrafik til og fra butikkerne samt sikrer bymidternes overlevelse og
butiksdiversitet.
Vi ser Regeringens ønske om større og flere aflastningsområder i
hovedstadsområdet i konflikt med tendensen om at reducere
miljøpåvirkningerne, reducere transporttid samt tendensen med generel
fortætning af bykernerne og ønske om mere natur i nærområderne til glæde
for miljøet og den folkelige sundhed.
Vi opfordrer således til, at man i forbindelse med aflastningsområderne ser på
helheden for byernes og samfundets bæredygtige udvikling (socialt, miljø-
mæssigt og økonomisk) og hvilken indvirkning disse aflastningscentre vil
have på vores bysamfund. Fremfor at det vurderes ud fra et ensidigt
privatøkonomisk perspektiv.
Det foreslås, at man enten iværksætter en sådan redegørelse inden flere
aflastningsområder bliver udlagt. Eller at man stopper med at give flere
tilladelser og venter en årrække med at se, hvordan aflastningsområderne der
på nuværende tidspunkt er givet tilladelse til, rent faktisk påvirker vores
bysamfund.
Vedr. Cowis, miljøvurdering af Landsplanredegørelse 2018, maj. Jf.
nedenstående efterlyses præcisering omkring udvalgte delemner i
miljørapporten.
Vedr. kapitel 5.1.3. Vurdering af de enkelte miljøfaktorer s 32. Arealanvendelse.
Aflastningsområder kan udlægges i byer, hvor der er et tilstrækkeligt
kundegrundlag.
Hvordan måles, dokumenteres og hvilke parametre indgår som ”et
tilstrækkeligt kundegrundlag”?
Vedr. kapitel 5.1.4. Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv, herunder kirker s. 24
Miljørapporten omtaler og påpeger, at afviklingen af kravet om landzone-
tilladelse og hermed mulighed for udvidelse af byggeri med op til 500 m2 kan
have en potentiel og væsentlig påvirkning indenfor områder, som rummer
kulturhistoriske interesser.
Det kræver mere præcise retningslinjer i forhold til hvad der menes med
”væsentlig” påvirkning, samt at de kulturhistoriske interesser er identificeret i
de enkelte kommuner. Langt fra alle kommuner har i dag udarbejdet en
arkitekturpolitik, der kan danne rammer for denne vurdering.
Med venlig hilsen
Danske Arkitektvirksomheder
Side 2 af 2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0027.png
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0028.png
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0029.png
Den danske Landinspektørforening
Kalvebod Brygge 31
DK-1780 København V,
Denmark
3886 1070
www.landinspektøren.dk
[email protected]
12. september 2018
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Høring over udkast til Landsplanredegørelse 2018
Den danske Landinspektørforening (DdL) har ved mail af 4. juli 2018 modtaget høring over forslag
til ”Landsplanredegørelse 2018. Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning – Bedre rammer
for virksomheder, borgere og kommuner i hele landet”.
Landsplanredegørelsen beskriver rammerne for kommunernes planarbejde samt redegør for de
væsentligste elementer i den nye planlov og skaber derved afsættet for, at kommunerne kan følge
op på regeringens visioner på planområdet.
Bemærkninger til udkast til Landsplanredegørelse 2018
Foreningen har sammensat et høringssvar ud fra en række bemærkninger, der er indkommet fra
foreningens faglige netværk.
Fra råjord til attraktive bymiljøer
De store reformer i 1970érne som både omfattede opgavefordeling, byrdefordeling, planlovsre-
form, inddelingsreform og meget mere, er igennem årtier blevet implementeret, udviklet og æn-
dret.
En markant rød tråd gennem disse reformer har været den danske arealforvaltning, hvor forvalt-
ningsprocessen fra rå landbrugsjord til færdigbygget bymiljø viste særdeles velegnet til at sikre
den private ejendomsret, borgernes rettigheder til jord og fast ejendom, ejendomsjura, ejendoms-
vurdering og ejendomsskatter og planbestemmelser for byggeri, service, landskaber og infrastruk-
tur.
I dag er den samlede arealforvaltning tilpasset og forandret gennem en lang række revisioner og
politiske forhandlinger. Forslaget til Landsplanredegørelse udtrykker i forlængelse heraf at kom-
munerne får større selvbestemmelse og politisk ansvar for arealreguleringen, herunder at staten
vil afskaffe dele af kontrolsystemet.
Ddl finder det afgørende nødvendigt for fortsat sikring af den private ejendomsret og trans-
parente regler, som borgerne kan gennemskue, at dansk arealregulering fra råjord til at-
traktivt bymiljø er optimal.
Det foreslås i den forbindelse, at der gennemføres en grundig analyse af den samlede are-
alregulering med henblik på at vurdere arealreguleringens samlede rationalitet og effektivi-
tet. Ddl deltager gerne i et sådant udredningsarbejde.
Digitalisering
Forslaget til Landsplanredegørelsen sætter allerede i indledningen og gennem hele rapporten fo-
kus på
Digitalisering.
Formålet er ifølge Landplanredegørelsen blandt andet
”at give virksomheder, borgere og myndig-
heder let adgang til klar, entydig og retsgyldig information om gældende bestemmelser og data for
alle fysiske områder i Danmark.”
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0030.png
Den danske Landinspektørforening
Dette er både vigtigt og fremadrettet, idet fremtiden bliver skabt gennem øget anvendelse af tek-
nologi og digitale nyskabelser i alle dele af samfundsudviklingen. Dette gælder ikke mindst i det
fysiske miljø omkring jord, fast ejendom og by - bygning. En række byer er sammen med uddan-
nelses- og forskningsinstitutioner og erhvervsliv godt i gang med at skabe smarte nye digitale løs-
ninger. Begrebet Smart City er efterhånden veletableret som forståelse for byernes digitalisering.
Ddl finder det vigtigt, at digitaliseringsmålet i forslaget til Landsplanredegørelse, videreud-
vikles og sættes i konkret forbindelse med Smart City konceptet. Det vil således være af
væsentlig betydning, såfremt de Landspolitiske målsætninger, understøttes af konkrete an-
visninger og metoder, relateret til fremtidens Smarte byer.
Når Landplanredegørelsen i relation til digitaliseringsinitiativer taler om klar entydig retlig
information, finder DdL det nødvendigt at få udredt og fastlagt, hvilken retlig karakter digi-
tale geografiske data har, når den indgår i areallovgivningen og anvendes i sagsbehandlin-
gen. Kan man støtte ret på digitaliserede geografiske informationer (ex. digitaliserede be-
skyttelseslinjer), eller er det en konkret fastlæggelse efter lovens beskrivelse (ex. 100 m.
beskyttelseslinje), der er retsgrundlaget?
Landdistrikter og flersidig arealanvendelse
Der er rift om arealerne i det åbne land landbrugsproduktion, skovformål, rekreative formål, natur-
formål etc., hvilket senest er dokumenteret af Fonden Teknologi Rådet i rapporten ”Anbefalinger til
prioritering af Danmarks areal i fremtiden” (april 2017):
”Læg alle de vedtagne planer og mål for
anvendelsen af Danmarks areal sammen. Læg forventningerne om fremtidens udvikling og alle de
velmente ønsker om vækst og forbedring af naturen, landskabet og fritidslivet oven i. Tilsammen
fylder det 130-140 procent af Danmarks areal.”
Mange behov trænger sig på, og det er nødvendigt med en prioritering eller flersidig anvendelse af
arealerne.
DdL vil henlede opmærksomheden på de initiativer, der er igangsat af Collective Impact
(Realdania) under projektet ”Det åbne land som dobbeltressource”, herunder anbefaling
om anvendelse af multifunktionel jordfordeling under inddragelse af flere interessenter i
processen. Når det igangværende projekt og fire tilknyttede forsøgsprojekter med multi-
funktionel jordfordeling er afrapporteret, kan det være inspiration til udvikling af en ny hel-
hedsorienteret og bæredygtig forvaltnings- og samarbejdsproces omkring anvendelsen af
det åbne land.
Landdistrikter og bedre udnyttelse af overflødiggjorte bygninger
Erhvervsstyrelsens nedsatte udvalg om modernisering af ejerlejlighedsloven skulle ifølge sit kom-
missorium blandt andet foretage en gennemgang af ejerlejlighedslovens regler om forbud mod op-
deling af landbrugsejendomme i ejerlejligheder. Baggrunden for overvejelserne, om dette opde-
lingsforbud skal opretholdes eller ophæves, udspringer blandt andet af, at skabe mulighed for at
opdele en landbrugsejendoms bygningsmase i særskilte ejendomsretlige enheder som grundlag
for stiftelse af ejendomsret og pantsætning, hvilket kan fremme muligheden for bedre udnyttelse af
overflødiggjorte bygninger.
Ved mulighed for opdeling af en landbrugsejendom i ejerlejligheder er det navnlig forhold omkring
landbrugslovens formålsbestemmelse, miljølovgivningen, planlovgivningen og forholdet omkring
ejendommens driftsjorder (som skal adskilles fra ejerforeningens fællesejendom og knyttes sær-
skilt til ”landbrugsejerlejligheden”), som nødvendigvis skal håndteres. Der var efter udvalgets op-
fattelse tale om betydelige og komplekse tværsektorielle problemstillinger, som nødvendiggør
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0031.png
Den danske Landinspektørforening
særskilte udredningsarbejder, der lå udover udvalgets tidshorisont og kommissorium. Derfor anbe-
falede et enigt udvalg, at der på nuværende tidspunkt, ikke sker ændring af forbuddet mod opde-
ling af landbrugsejendomme.
DdL har fortsat det synspunkt, at muligheden for en økonomisk opdeling af bygningsmas-
sen på en landbrugsejendom, vil kunne understøtte en udvikling i landdistrikterne. DdL an-
befaler, at der gennemføres et udredningsarbejde, for at skabe grundlag for en særskilt
ejendomsdannelse omkring bygninger på en landbrugsejendom – enten ved ejerlejligheds-
opdeling eller udstykning. Lempelse af planlovens regler om udstykning af landbrugsbyg-
ninger i landzone under eventuelle vilkår for anvendelsen, bør især overvejes. DdL indgår
gerne i sådan et udredningsarbejde.
Landdistrikter og aflastningsområder
Forslaget til Landsplanredegørelse anfører i kapitel 3 en række mål og overvejelser om udviklin-
gen i landdistrikterne. Desuden er der i kapitel 4 foreslået øgede muligheder for at udlægge aflast-
ningsområder til større butikker.
Efter DdLs opfattelse kan de to forhold næppe forenes, idet de delvist er i konflikt med hin-
anden. Der er således evidens for, og viden tilstede, som peger på, at store aflastningsom-
råder med store butikker modvirker udviklingsmulighederne i landdistrikterne.
DdL har ikke yderligere bemærkninger, og står gerne til rådighed for en uddybning af de fremsatte
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0032.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
ES-DAA <[email protected]>
5. september 2018 11:15
[email protected]
ES-DAA
Høring over forslag til Landsplanredegørelse 2018: ES 223-18
ES 223-18
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over forslag til
”Landsplanredegørelse 2018. Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning - Bedre rammer for virksomheder,
borgere og kommuner i hele landet” med tilhørende miljøvurdering.
ES bemærker, at Landsplanredegørelsen beskriver rammerne for kommunernes planarbejde og skaber afsættet for,
at kommunerne kan følge op på regeringens visioner på planområdet. Med udgangspunkt i den moderniserede
planlov, som trådte i kraft i juni 2017, den politiske aftale om Danmark i bedre balance fra 2016 og centrale
publikationer på planlovsområdet som nye landsplandirektiver, vejledninger mv., redegør landsplanredegørelsen for
de væsentligste elementer i den nye planlov.
I forslaget nævnes luftfarten kun et sted, som anført nedenfor:
”Regeringen har i 2017 fremlagt en strategi for luftfarten i Danmark, som har fokus på at sikre gode rammevilkår for
luftfarten og understøtter, at tilgængeligheden forbliver høj og fortsætter med at vokse til gavn for hele Danmark.
Københavns Lufthavn spiller en nøglerolle for dansk luftfart og i regeringens ambition om at tiltrække endnu flere
flyruter og passagerer til Danmark. Regeringen vil i samarbejde med Københavns Lufthavn arbejde for at sikre en
udbygning af lufthavnen, og se på mulighederne for at ændre reguleringen for anvendelsen af Københavns Lufthavns
areal, så faciliteterne anvendes mest hensigtsmæssigt.”
ES kan således konstatere, at der ikke nævnes andet om luftfart i forslaget, og at det regionale niveau ikke indgår i
nærværende forslag.
ES har tidligere i anden forbindelse gjort opmærksom på, at de små og mellemstore luftfartsvirksomheder burde
medtages i Regeringens Luftfartsstrategi sammen med et øget fokus på det regionale niveau.
I det foreliggende forslag er der ensidigt fokuseret på CPH, og der mangler således helt regionalt fokus af luftfarten,
hvilket vurderes som en mangel i forslaget til en landsplanredegørelse.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice chair ECOGAS & Member of EASA GA.COM & CAS.COM
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0033.png
Teknik & Miljø
Kommune- & Byplan
Erhvervsminister Rasmus Jarlov
Dato
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
3. september 2018
Høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse 2018
I Esbjerg kommune har vi med interesse læst landsplanredegørelsen.
Med ændringerne i planloven har kommunerne fået friere rammer og flere
beslutninger lægges nu ud til den enkelte kommune, tæt på borgere og virksomheder.
Det giver bedre mulighed for at understøtte og udvikle de potentialer Esbjerg
Kommune har. Vi hæfter os især ved de nye muligheder for at fremme bosætning og
erhverv i landdistrikterne, samt de nye rammer for produktionsvirksomhederne.
Vi hilser det velkomment, at der nu gives mulighed for at udlægge nye boligområder
som udviklingsområder i kystnærhedszonen. Vi tror på, at det kan være med til at
styrke Esbjerg by men også hele områdets udvikling mod at blive Danmarks 3.
vækstcenter.
De friere rammer i landzonen, eksempelvis bedre muligheder for at nytænke brugen
af ledige bygninger kan, sammenholdt med en styrket planlægning for landsbyerne
sikre, at det fortsat er attraktivt at bo og arbejde, også uden for de store byer. En
forudsætning for at fastholde bosætning i landzonen er dog, at der fortsat er fokus på
at udvikle de potentialer, der findes i og omkring landsbyerne såsom kulturhistorie,
natur og landskaber. Der skal ske en afbalanceret udvikling af landsbyerne som et
godt bosætningssted med erhvervsmuligheder.
Med planlovsændringerne følger der foruden et større ansvar også nye opgaver til
kommunerne. De nye krav til redegørelser for produktionsvirksomheder samt ansvaret
for kystsikring er eksempler på nye, store opgaver, som må understøttes med
statslige midler.
I forbindelse med den igangværende høring af
lovforslag om ændring af lov om
planlægning og lov om maritim fysisk planlægning
har Esbjerg Kommune sendt et
særskilt høringssvar til erhvervsministeren. Her har vi udtrykt ønske om, at der gives
mulighed for at etablere altaner og tagterrasser i områder, som er påvirket af lugt,
hvis bygningerne samtidig sikres med mekanisk ventilation. Det vil give mulighed for
at etablere boliger og opholdsarealer ud mod havet og samtidig sikre havnen og de
tilknyttede produktionserhverv.
Venlig hilsen
Jesper Frost Rasmussen
Borgmester
Telefon
76 16 16 16
www.esbjergkommune.dk
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0034.png
Teknik & Miljø
Kommune- & Byplan
Erhvervsstyrelsen
Dato
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
3. september 2018
Tekniske bemærkninger til forslag til Landsplanredegørelse 2018
I forslaget redegøres der for allerede gennemførte planlovsændringer og
de friere rammer kommunerne har fået. Med den moderniserede planlov,
har vi som kommune fået bedre muligheder for at udvikle de potentialer
vi har, og understøtte de ideer, der opstår lokalt i samarbejde med
borgere og virksomheder. Det er vi naturligvis glade for.
Vi har som kommune fået en større selvbestemmelse men også et større
ansvar for vores planlægning, og vi er bevidste om, at god planlægning
er en forudsætning for en velafbalanceret udvikling. Esbjerg er en
kommune med meget kyst og en helt unik natur. Det skal i fremtiden
være med til at trække både turister og tilflyttere til vores kommune.
Derfor skal udviklingen også ske på en måde, der sikrer og understøtter
de værdier og potentialer vi har.
Af forslaget fremgår det, at kommunerne forventes at styrke borgernes
inddragelse i den lokale planlægning. Vi har i Esbjerg Kommune god
tradition for at inddrage offentligheden i vores planlægning. Det gælder
både i forhold til kommuneplanen men også de strategiske planer som
eksempelvis bydelsplaner og landsbyplaner. Vi vil til stadighed arbejde
med at forbedre vores borgerinddragelse og afprøve nye metoder.
Bemærkninger vedr. produktionserhverv:
Sikring af hensynet til produktionsvirksomheder har en lang
planlægningsmæssig tradition i Esbjerg Kommune. Gennem de sidste ca.
25 år har vi gennem kommuneplanlægningen søgt at sikre
virksomhederne mod skærpede miljøkrav, når der planlægges for
miljøfølsom anvendelse.
Dette har vi gjort ved, at vi har såkaldte iso-linjer omkring vores
erhvervsområder, inden for hvilke vi ikke udlægger arealer til miljøfølsom
anvendelse. Iso-linjernes udstrækning er defineret ud fra miljøklasserne i
Miljøhåndbog for planlægning.
Vi har gennem årene fået mange tilkendegivelser fra vores erhvervsliv
om, at denne metode fungerer rigtig godt i forhold til at forebygge
miljøkonflikter mellem virksomheder og følsom anvendelse som fx
boliger.
Samtidig har vi brug for flere attraktive boliger i bymidten, da det kan
være med til at tiltrække veluddannet arbejdskraft som en forudsætning
Telefon
76 16 16 16
www.esbjergkommune.dk
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0035.png
Teknik & Miljø
Kommune- & Byplan
for den fortsatte positive udvikling af erhvervslivet i og omkring Esbjerg
Havn.
I forbindelse med den igangværende høring af lovforslag om ændring af
lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning har Esbjerg
Kommune udtrykt ønske om, at det fremover bliver muligt at etablere
altaner og tagterrasser i områder, som er påvirket af lugt, hvis
bygningerne samtidig sikres med mekanisk ventilation. Dette vil give
mulighed for at etablere boliger med opholdsarealer ud mod havet.
Forudsætningen for fortsat vækst er således den rette balance mellem på
den ene side gode betingelser for byudvikling og på den anden side gode
betingelser for virksomhederne.
Bemærkninger vedr. digitalisering af planer og planprocesser:
Ved gennemlæsning af forslaget har vi i Esbjerg Kommune med glæde
noteret os, at der arbejdes for en fuld digitalisering af planer og
planprocesser, således at pdf-formatet udgår som det juridisk gyldige
dokument. Det er en logisk følge af den digitale udvikling og, det ligger
fint i forlængelse af det arbejde mange kommuner allerede har lavet med
digitalisering af særligt kommuneplanerne. Desuden vil det gøre det
nemmere, at sammenholde plandata på tværs af kommunegrænserne.
Af forslaget fremgår det, at en fuld digitalisering og standardisering af
plandata forventes at få en række positive følgevirkninger. Der nævnes
bl.a. større investeringssikkerhed og en mere effektiv planproces. Hvis
dette skal lykkes, er det en forudsætning, at kommunerne inddrages i
processen, at platformen gøres mere brugervenlig og, at kommunerne
gives mulighed for at arbejde med en højere detaljeringsgrad i planerne,
end det er muligt i dag.
I forbindelse med overgangen til plandata var der gode intentioner om at
inddrage kommunerne i udviklingen af det nye system, men vi oplevede,
at der ikke blev fulgt op på det. Esbjerg Kommune vil gerne bidrage til
processen og inddrages på så tidligt et stadie som muligt.
Som kommune ønsker vi mulighed for at arbejde med en højere
detaljeringsgrad end det der er muligt i dag. Eksempelvis var det tidligere
muligt at indberette tre anvendelseskategorier for en
kommuneplanramme, i dag kan der kun indberettes to.
Det nævnes flere steder, at en fuld digitalisering af plandata vil betyde
”bedre vilkår for byggeri”. Vilkårene for byggeri fastlægges i love og
planer og det er svært at se, at dette skulle blive bedre af at planerne er
digitale.
Det fremgår af forslag til landsplanredegørelsen at data vedr. byggeret er
indsamlet og nu indgår i skatteministeriets ejendomsvurdering og på
plandata.dk. Esbjerg kommune har oplevet konsolideringen af data som
omfattende og ressourcekrævende. Det kan desuden undre, at det
fremgår af landsplanredegørelsen, at opgaven allerede er løst. Det er ikke
Esbjerg kommunes opfattelse, da der er udsendt en ny frist til den 1.
oktober 2018.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0036.png
Teknik & Miljø
Kommune- & Byplan
Bemærkninger til Miljøvurdering af Landsplanredegørelse 2018
Det overvejende tema i landsplanredegørelsen er de allerede
gennemførte planlovsændringer. Det er derfor også disse lovændringer,
der er miljøvurderet. I en miljøvurdering bør 0-alternativet være et reelt
alternativ. Når man vælger at miljøvurdere de ændringer af planloven,
der allerede er trådt i kraft, så vurderes 0-alternativet ikke at være en
reel mulighed.
Hvis forudsætningen for miljøvurderingen er, at det er betydningen af
planlovsændringerne, der vurderes, så har Esbjerg kommune følgende
bemærkninger:
Vedrørende punkt 3 Afgrænsningen:
Under punkterne Arealanvendelse og Landskab bør man forholde sig til,
at lempelser i landzone ikke kun gælder inden for de grønne kiler i
hovedstadsområdet, men også i de grønne kiler i de øvrige større byer.
Under punktet Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv, herunder kirker
bør man vurdere betydningen af at udpege omdannelses landsbyer og
udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Vedrørende punkt 5 Miljøvurdering:
Under vurderingen af biologisk mangfoldighed, flora og fauna anslås det,
at påvirkningen af flora og fauna vil være uden væsentlig betydning.
Dette kan undre, når det samtidig konkluderes, at andelen af
udviklingsområder i praksis vil kunne komme til at optage væsentlige
dele af kysterne samt, at naturen generelt er i tilbagegang i Danmark.
Under vurderingen af arealanvendelsen konkluderes det, at øget
inddragelse af landzonen til bebyggelse vil være uden betydning. Det kan
ligeledes undre, når der samtidig pågår en debat om, at vi mangler areal
i Danmark. Der kan her henvises til eksempelvis teknologirådets projekt
”Prioriteringen af Danmarks areal i fremtiden”.
I forslaget til landsplanredegørelsen fremgår det flere steder, at
borgerinddragelsen skal styrkes. Vi har for kort tid siden afsluttet
arbejdet med det lokale naturråd – et arbejde, der netop drejer sig om at
inddrage af lokale interessenter. En af naturråddets stærkeste
anbefalinger er, at vi i planlægningen skal sikre store sammenhængende
naturområder, men også store, robuste landbrugsområder, hvor
landbrugserhvervet er sikret udviklingsmulighed. De nye umiddelbare
rettigheder til at udvide boliger og mindre erhvervsvirksomheder i det
åbne land, samt muligheden for at sprede bebyggelsen i en landsby ved
at udpege det som omdannelseslandsby, kan komme til at få den
modsatte effekt og være til ugunst for landbruget.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0037.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
2100 København Ø
[email protected]
10. september 2018
Sag nr. 2018-9295
Høringssvar over forslag til Landsplanredegørelse 2018
Feriehusudlejernes Brancheforening er generelt tilfreds med den gennemførte
modernisering af Planloven, der trådte i kraft i juni 2017, og som giver flere
muligheder for dansk turisme.
Den nye planlov har givet forøget råderum og fleksibilitet til kommunerne,
som har medført nytænkning og nye muligheder. Overnatningskapacitet er i
dag den største barriere for vækst, og feriehusudlejningsbranchen mangler op
mod 10.000 flere sommerhuse til udlejning i forhold til det, som udenlandske
og danske gæster efterspørger. I dag udlejes ca. 40.000 sommerhuse i Dan-
mark ud af de godt 200.000 sommerhuse, der findes.
Feriehusudlejernes Brancheforening er tilfreds med den igangsatte proces
med udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder. Der har igen-
nem mange år været mange arealreservationer til sommerhuse, der aldrig vil
blive anvendt pga. manglende attraktivitet. Kommunerne skulle indsende an-
søgninger om omplaceringer senest den 15. oktober 2017
–
lige inden et
kommunalvalg og med et varsel på ca. 4 måneder. Det er derfor ærgerligt, at
kommunerne endnu ikke har fået tilbagemelding om, hvilke omplaceringer
der er godkendt.
For turismens udvikling er det nødvendigt, at der kommer en ny runde med
mulighed for omlægninger af sommerhuse, at der gives mulighed for yderli-
gere udstykning af nye sommerhusgrunde, og at der kommer en runde med
10-15 nye forsøgsprojekter.
Feriehusudlejningsbranchen er samtidig kritisk over for, at der fortsat ikke er
fundet en løsning, der muliggør forsøgsprojektet i Søndervig med nye som-
merhusudstykninger. I aftalen om planloven blev der givet mulighed for
1.000 ekstra sommerhusgrunde, og der burde derfor være mulighed for at
placere tilstrækkeligt med sommerhusgrunde i de ønskede forsøgsområder.
Feriehusudlejernes Brancheforening er tilfreds med, at reglerne for egen an-
vendelse og udlejning er gjort mere fleksible. Branchen kan tydeligt se en ef-
terspørgsel uden for sommersæsonen. Antallet af overnatninger steg i 2017-
2018 således: september + 12,4%, oktober + 3,7%, november + 25,0%,
december + 7,3%, januar + 12,4% og februar + 11,9%. De nye regler vil
medføre, at der etableres flere helårsarbejdspladser og flere helårsåbne bu-
tikker.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0038.png
Feriehusudlejernes Brancheforening frygter dog, at de nye muligheder for
pensionister til at flytte helårsadressen i et sommerhus, allerede efter de har
ejet sommerhuset i 1 år i forhold til tidligere 8 år, kan betyde, at sommerhu-
se, der ellers kunne benyttes til udlejning, bliver til helårsboliger. Branchefor-
ening opfordrer Folketinget til at følge udviklingen og om nødvendigt gribe
ind, hvis for mange sommerhuse bliver omlagt til helårsboliger for pensio-
nister.
Feriehusudlejernes Brancheforening er tilfreds med de muligheder, der er
blevet givet til at udnytte overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne, så
nedlagte landbrug kan benyttes som ferieboliger til udlejning. Også de nye
særligt frie rammer til at omlægge og planlægge i landsbyer er positive, og
her kan ejendomme til udlejning til turister også blive et aktiv. Det er vigtigt
for turismen, at landsbyerne kan udvikle sig og være attraktive.
Med venlig hilsen
Carlos Villaro Lassen
Adm. direktør
Poul Fejer Christiansen
Vicedirektør
Side 2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0039.png
Erhvervsstyrelsen
Planlægning og byudvikling
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
[email protected]
Ebeltoft 12.09. 2018
Bemærkninger til
Forslag til landsplanredegørelse 2018
–
Vækst og udvikling gennem fysisk
planlægning.
Det fremgår af forordet, at
•
Den nye planlov der trådte i kraft 15. juni 2017 giver nye udviklingsmuligheder i kystkommunerne.
•
De nye udviklingsmuligheder går hånd i hånd med beskyttelse af landskaber, natur og miljø.
•
Nye rammer til gavn for udviklingen i hele Danmark
•
Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning.
Bemærkninger til den overordnede vurdering
Der er behov for væsentlige ændringer af det overordnede planlægnings- og forvaltningsgrundlag og
praksis. Kun derved kan der skabes en langsigtet og forsvarlig vækst og bæredygtig udvikling gennem fysisk
planlægning.
Det er ikke kun planloven der er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne i kystkommunerne og
i Danmark som helhed.
Kystzone
–
land/vand grænsen - er en planlægnings- og forvaltningsmæssig gråzone uden overordnede
retningslinjer for afvejning af interesserne i et givet kyst/havområde.
Dette forhold bør regering forholde sig til og tage fat på en drøftelse af, hvordan der kan skabes bedre
sammenhæng mellem land- / havplanlægning og forvaltning.
I Kystkommunerne er både kystzonen og havmiljøet af stor betydning for befolkningen samt for udvikling af
erhvervsmæssige aktiviteter blandt andet turisme og fiskeri, og dermed også dispositioner som kan forringe
de miljømæssige, socioøkonomiske og kulturelle ressourcer i Kystområderne.
En meget stor del af samtlige myndighedsaktiviteter vedrørende planlægnings
–
og forvaltningsopgaver
involverer i et vist omfang problemstillinger hen over land - vandgrænsen.
Planlæg
i g af havarealer er hidtil foregået ”efter ehov” og dette ehov er defi eret politisk eller i hver
enkelt sektor.
Sa let set et ”først til ølle” pri ip, og ikke
med udgangspunkt i et samlet overblik og en
samlet proces, hverken i tid eller rum, fordi de respektive delplaner koordineres på tværs mellem
sektorerne gennem høringer, arbejdsgrupper, kraftigt påvirket af stærke erhvervslobbyer, samt ved
bilaterale forhandlinger.
I øjeblikket er staten i gang med at udarbejde den første havplan for alle danske farvande, og det første
udkast til en havplan udsendes i november 2018. Meget tyder på, at den kommende havplan kommer til at
bestå af en række sektorplaner /love og bekendtgørelser. Derved forstærkes behovet for en overordnet
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0040.png
planlægning, koordination og forvaltning for havarealet og ikke mindst land/vand grænsen.
Sektorplanlægningen giver relativ stor fleksibilitet overfor skiftende politiske eller faglige prioriteringer,
men udgør samtidig en omfattende gråzone med risiko for utilsigtede negative miljømæssige og
socioøkonomiske effekter.
Det er ikke kun Kystkommunerne, men hele samfundet der bærer og forsat kommer til at bære denne risiko i
form af negativ indvirkning på landskaber, natur og miljø og erhvervsinteresse. Det forekommer at være en
uforholdsmæssig høj pris for opretholdelse af nævnte fleksibilitet og manglende optimering på lang sigt,
blandt andet på grund af manglende inddragelse af alle interessenterne i en samlet afvejningsproces.
Konklusion
Landsplanredegørelsen bør omfatte alle plan- og forvaltningsmæssige forhold for både land og
havområder.
Kystkommunerne bør gives større indflydelse både på planlægning og forvaltning af kystvande og relevante
havområder, og emnet bør gøres til en integreret del af kommunernes visions
–
og planstrategi og
kommuneplanlægningen.
I modsat fald får den nye planlov og den nye havplan ikke den ønskede positive effekt på vækst og
udviklingsmulighederne i kystkommunerne og i Danmark som helhed.
Med venlig hilsen
Komiteen Bæredygtig Kystkultur
Thorkild Hansen
Jeppe K. Hansen
Formand
Komiteen Bæredygtig Kystkultur
S. A. Jensensvej 1
8400 Ebeltoft
Telefon 40264871
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0041.png
Den 30.7.2018
Høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse 2018
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger ønsker med nedenstående at afgive høringssvar til Forslag til
Landsplanredegørelse 2018.
Forslag til Landsplanredegørelse 2018, Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning tager udgangspunkt i
aftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet
og Dansk Folkeparti om ”Danmark
i bedre balance
–
Bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” fra juni 2016. Landsplanredegørelsen
redegør for de ændringer der er gennemført i planloven og de udarbejdede vejledninger mv. som følger op
på de enkelte temaer i aftalen:
•
Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning
•
Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhvervet
•
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
•
Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og produktionserhverv
•
Nye udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet
•
Øvrige plantemaer som klima, testfaciliteter for store vindmøller og digitalisering af den fysiske
planlægning og plandata
Forslaget til landsplanredegørelsen er i høj grad en status over de hidtil gennemførte initiativer og de få hidtil
udmeldte initiativer, som endnu ikke er udmøntet i vejledninger, landsplandirektiver mm. Det drejer sig fx om
revisionerne af landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet og Fingerplanen.
Der præsenteres ikke nye visioner for, hvordan Danmark kommer i bedre balance. Der synes at være et stort
fravær af visioner for, hvordan Danmark kan udvikles i en mere bæredygtig retning både med hensyn til
miljøet og i vore byer. Initiativer der kan fremme en mere bæredygtig udvikling kunne ellers på mange fronter
medvirke til at skabe en bedre balance og samtidig medvirke til at skabe arbejdspladser i industrien og
landbruget, som regeringen har stor fokus på.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, c/o European Green Cities, Norsgade 17, 8000 Aarhus C, tlf. 86 76 09 03 www.fbbb.dk
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0042.png
Dato: 5. september 2018
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinje Allé 17
2100 København Ø
Sagsnummer: EMN-2018-02369
DokId: 2465034
Forfatter:
Marianne Ellersgaard
Forslag til Landsplanredegørelse 2018
– ”Vækst og udvikling gennem fysisk
planlægning”
Frederikshavn Kommune har modtaget regeringens forslag til landsplanredegørelse
2018 og har nedenstående kommentarer til redegørelsen.
Kommunen ser generelt positivt på de øgede muligheder for udvikling i kommunerne,
som den nye planlov i et vist omfang kan give. Det gælder både konkrete tiltag inden
for de enkelte emner samt de mere fleksible rammer for at planlægge for byudvikling,
som kommunerne har fået.
Det er dog altafgørende for udviklingen i kommunerne, at den administrative praksis i
Erhvervsstyrelsen og de øvrige styrelser afspejler samme tilgang til kommunernes
planlægning og samme grad af fleksibilitet og smidighed, som regeringen lægger op til i
landsplanredegørelsen. I den forbindelse håber kommunen, at den tidlige dialog
imellem Erhvervsstyrelsen og kommunen om kommende projekter vil få en høj prioritet.
Frederikshavn Kommune har en særlig interesse i de nye udviklingsmuligheder i
kystområderne og i turismeerhvervet. Kommunen har godt 100 km kyststrækning, og
kystturisme er et meget væsentligt erhverv i kommunen. Det er derfor afgørende for
den fortsatte udvikling af erhvervet, at der skabes særligt gode udviklingsmuligheder i
kystbyerne, herunder Skagen, Frederikshavn og Sæby.
I den forbindelse er det væsentligt, at Erhvervsstyrelsen og de øvrige relevante
styrelser er meget opmærksomme på, hvordan de nye muligheder i planloven kan
understøtte realisering af ambitionerne i den netop vedtagne udviklingsplan for
Vestkysten, som Frederikshavn Kommune har medvirket i at udarbejde. Realisering af
udviklingsplanen forudsætter nye og eksperimenterende tiltag, som Erhvervsstyrelsen
bør motivere.
De nye udviklingsmuligheder i kystområder og i turismeerhvervet har også betydning
for Frederikshavn kommune i forbindelse med en igangværende udvidelse af Sæby
Havn, som er en rekreativ havn. Udvidelsen omfatter et nyt havnebassin og dermed
planlægning for nye funktioner og aktiviteter på havnen.
I den forbindelse er det vigtigt, at Erhvervsstyrelsen og de øvrige styrelser anerkender,
at havnene er et meget væsentligt element i byernes udvikling og miljø, og at
tidssvarende havne derfor bør kunne rumme elementer af bymæssige funktioner, som
ikke er direkte havnerelateret. Det er kommunes klare opfattelse, at en kombination af
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
havne- og ikke havnerelaterede funktioner giver det mest attraktive miljø for tiltrækning
af turister.
Kommunen ser positivt på Erhvervsstyrelsens opmærksomhed på campingpladsernes
betydning som overnatningskapacitet i kystområderne og styrelsens ønske om at
vurdere mulighederne for at udvikle campingpladserne. Campingpladser i
Frederikshavn Kommune har stor betydning som overnatningskapacitet, og flere
pladser ønsker netop at skabe nye muligheder for at udvikle og modernisere pladserne.
Disse ønsker vil kommunen gerne understøtte i dialog med Erhvervsstyrelsen.
Frederikshavn Kommune ser i øvrigt frem til et godt samarbejde med Erhvervsstyrelsen
om den fremtidige udvikling i kommunen.
Med venlig hilsen
Mette Hardam
Formand for Plan- og Miljøudvalget
Mikael Jentsch
Kommunaldirektør
Side2/2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0044.png
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt på mail: [email protected]
Dato
3. september 2018
Sagsnr.
01.01.01-K04-1-18
PLAN OG GIS
Forslag til landsplanredegørelse 2018 - høringssvar fra Frede-
rikssund Kommune
Frederikssund Kommune har modtaget forslag til landsplanredegørelse
2018 i høring.
Forslag til landsplanredegørelse 2018 gennemgår en række af de æn-
dringer, der er gennemført med den nye planlov som trådte i kraft 15.
juni 2017 - nye udviklingsmuligheder i kystområderne, nye muligheder i
landdistrikterne til fremme af bosætning og erhverv, bedre rammer for
produktionsvirksomheder, bedre udviklingsmuligheder for detailhandel og
mere smidig administration - herunder kortere høringsfrister for lokalpla-
ner. Kommunen finder det positivt, at planloven på denne måde har givet
nye muligheder i den fysiske planlægning, og vil derudover anbefale
følgende initiativer, som yderligere kan styrke vækst og udvikling i Dan-
mark:
1. Serviceeftersyn på reglerne om håndhævelse ved ulovlig helårsbebo-
else i sommerhuse
2. Støjkonsekvensområde omkring Forsvarets skydeterræner – brug
planlovens skønsmulighed
3. Statslig koordinering af regional kystbeskyttelse
4. Indførelse af bagatelgrænser for screeninger for VVM og miljøvurde-
ring
Serviceeftersyn på reglerne om håndhævelse ved ulovlig helårs-
beboelse i sommerhuse
Kommunerne anmelder ulovlig helårsbeboelse i sommerhuse til politiet,
som udsteder bøder. Den del af håndhævelsen virker fint. Men planlo-
vens krav i § 51a, stk. 5 om at pålægge dagbøder til personer registreret
i CPR med ulovlig bopæl i sommerhusområde virker ikke efter hensigten.
Påløbne dagbøder, som ikke er betalt, bortfalder automatisk 1. marts, når
vinterperioden stopper og det igen bliver lovligt at have CPR-adresse i
boligen. Den gældende retstilstand betyder, at kun ganske få borgere,
som bor ulovligt i sommerhus om vinteren, betaler deres dagbøder. De
fleste undlader at betale, fordi de ved, at pr. 1. marts bortfalder kommu-
nens krav. For kommunerne betyder lovgivningen, at de skal udføre en
række administrative procedurer for at kunne udstede og fremsende
bøderne og senere skal udføre nye procedurer for at tilbagekalde de
Torvet 2
3600 Frederikssund
Telefon 47 35 10 00
[email protected]
www.frederikssund.dk
CVR-nr.: 29 18 91 29
Bank 4319-3430270303
Åbningstider:
Mandag 09.00 - 15.00
Tirsdag lukket
Onsdag 09.00 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 09.00 - 14.00
1 /4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0045.png
udstedte, ubetalte dagbøder. Derudover strider det mod almindelig rets-
følelse, at nogle borgere betaler deres dagbøder, mens den erfarne lov-
bryder trækker betalingen i langdrag, så dagbøderne bortfalder. På den
måde straffer vi de værste lovbrydere mindst. Frederikssund Kommune
vil opfordre til, at bestemmelserne om håndhævelse af forbuddet mod
helårsbeboelse i sommerhuse gennemgås og rettes til, så loven fremad-
rettet giver kommunerne et egnet håndhævelsesinstrument.
Støjkonsekvensområde omkring Forsvarets skydeterræner –
brug planlovens skønsmulighed
Størstedelen af Jægerspris By (et byområde som omfatter ca. 3.000 af
byens ca. 4.000 indbyggere og hele byens centrum med bymidte og lo-
kalcenter) ligger indenfor støjkonsekvenszonen omkring skydeterrænet
ved Jægersprislejren (vist med orange streg).
Inden for konsekvenszonen må kommunen ikke vedtage lokalplanlæg-
ning for støjfølsom anvendelse. Der findes imidlertid en undtagelsesbe-
stemmelse, som giver mulighed for, at Erhvervsministeren efter indhen-
tet udtalelse fra Forsvarsministeriet kan tillade mindre fravigelser fra
denne regel. Bestemmelsen er omkring 2004-5 brugt til at give Jægers-
pris ret vidtgående udviklingsmuligheder, men i de seneste år er admini-
strationen i Erhvervsministeriet/Forsvaret kørt i den helt modsatte grøft
og har modsat sig alt, hvad de er blevet spurgt om, herunder f.eks. et
lille projekt med 8 nye tætlavboliger i forbindelse med omdannelse af en
tidligere vinduesfabrik. I afgørelserne har man helt undladt at forholde
sig til hensynet til byen og dens borgere.
Jægerspris har et udviklingspotentiale som attraktiv boligby tæt på natur
og kultur.
2 /4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0046.png
Udviklingsmulighederne ødelægges imidlertid af den statslige administra-
tions aktuelle politik.
Hele Jægerspris’ centrum ligger som nævnt indenfor konsekvenszonen
og i det område kan der ikke laves en lokalplan for boliger eller andre
støjfølsomme arealanvendelser. Jægerspris By bliver en tidslomme – en
by som er fastfrosset og hvor initiativ ikke er muligt.
Kommunen har teoretisk mulighed for uden konflikt med konsekvenszo-
nen at søge at fremme ikke-støjfølsomt erhverv i Jægerspris, men det er
ikke på dette område byen har et udviklingspotentiale, så det er ikke en
løsning. Den statslige administration af konsekvenszonen er i praksis et
kvælertag på en by med over 4.000 indbyggere.
Det skal bemærkes, at uanset hvor stramt der administreres vil der for-
mentlig i al fremtid bo omkring 3.000 borgere indenfor zonen i eksiste-
rende boliger. Det er således ikke sådan, at det voldsomt indgribende
statslige styringsmiddel - at sætte Jægerspris bys udvikling i stå - løser
støjproblemet.
Den statslige administration af støjkonsekvensområdet er et uskønt ek-
sempel på, at selvom planloven åbner for helhedsvurderinger, så styrer
den statslige administration snævert efter et støjreguleringsprincip og ser
fuldstændig bort fra hensynet til byens borgere. Systemet er sat over
hensynet til borgerne.
Statslig koordinering af regional kystbeskyttelse
De igangværende klimaforandringer og de affødte vandstandsstigninger
medfører, at det i de kommende år i flere tilfælde end hidtil vil være
økonomisk optimalt at lave store oversvømmelsessikringer, som beskytter
flere tusinde grundejeres ejendom, fremfor at lave små spredte løsnin-
ger. Eksempelvis vil en stormflodssikring med en sluse ved Kronprins
Frederiks Bro for ca. 130 mio. kr. kunne stormflodssikre hele den sydlige
del af Roskilde Fjord. Dette projekt kræver statslig medvirken og koordi-
nering mellem flere kommuner, men vil samtidig betyde at mange små
diger og kystsikringsprojekter kan undgås. Både miljømæssigt og øko-
nomisk giver det den bedste løsning for de berørte borgere.
Der er de seneste år gennemført ændringer af kystbeskyttelsesloven som
letter etableringen oversvømmelsessikringer, men det gælder primært de
små anlæg. Lovgivningen egner sig fortsat ikke til at fremme store over-
svømmelsessikringer, som både omfatter meget forskelligartede grund-
ejere (lav bebyggelse, etagebebyggelse, landbrug, industri, byerhverv)
og går på tværs af flere kommuner.
Med den reviderede planlov pålægges kommunerne nye pligter, men
disse vil ikke dække behovet for at sikre, at der etableres store over-
svømmelsessikringer på tværs af flere kommuner, i situationer, hvor det
er det samfundsøkonomisk optimale.
Det har været en præmis i lovgivningsarbejdet omkring kystbeskyttelses-
loven, at staten ikke må blive økonomisk involveret i oversvømmelsessik-
ring ud over den beskyttelse staten står for i dag. Denne præmis gør det
3 /4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0047.png
ikke lettere at sikre en samfundsøkonomisk optimal kystbeskyttelse, og
Frederikssund Kommune kan ikke tilslutte sig præmissen, men selv hvis
denne præmis lægges til grund kunne der gøres mere.
Som minimum bør staten kunne træffe en planafgørelse, om hvorvidt en
kyststrækning skal beskyttes ved regional eller lokal kystbeskyttelse,
således at regionale løsninger vælges, der hvor det samfundsøkonomisk
er den bedste og billigste løsning. Derudover bør staten facilitere samar-
bejdet mellem kommuner, som kan dækkes af en samfundsøkonomisk
rentabel, regional stormflodssikring. Alene skabelsen af en særskilt lov-
givningsmæssig ramme for regionale oversvømmelsessikringer vil gøre
det lettere for kommuner at deltage i finansiering af regionale over-
svømmelsessikringer uden at der efter lighedsprincippet opstår krav fra
grundejere om at kommunen skal finansiere små lokale oversvømmelses-
sikringer efter samme principper.
Indførelse af bagatelgrænser for screeninger
Lov om miljøvurdering indeholder ingen bagatelgrænser for screeninger
for VVM og miljøvurdering. Det betyder, at kommunen også ved små
projekter, hvor man ikke er i tvivl om, at VVM-redegørelse eller miljøvur-
dering ikke er påkrævet, skal sikre at der gennemføres en screening. Det
er ikke nødvendigvis en lille opgave for en mindre erhvervsdrivende at
udfylde det lovpligtige screeningsskema for VVM. Det ville give god me-
ning, at kommunen kunne træffe beslutning om, at screening ikke var
nødvendig.
Venlig hilsen
John Schmidt Andersen
Borgmester
4 /4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0048.png
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt per mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
12. september 2018
Friluftsrådets høringssvar over forslag til Landsplanredegørelse 2018
Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til Landsplanredegø-
relse 2018.
Overordnet kommentar
Indledningsvis skal det bemærkes, at læsningen af forslaget til Landsplanredegørelse 2018 giver anled-
ningen til en vis undren. Forslaget er i det store og hele alene bygget op som en redegørelse for ændrin-
gen af Planloven i juni 2017. Forslaget til Landsplanredegørelse udgør ikke en redegørelse for de natio-
nale interesser og planlægningsmæssige perspektiver fra staten, som vil kunne danne grundlag for kom-
munernes brug i kommuneplanlægningen, således som Planloven foreskriver.
Friluftsrådet beklager, at forslaget til Landsplanredegørelse med sin tilbageskuende fremstilling ikke le-
ver op til behovet for et fremadrettet nationalt overordnet syn på den fysiske planlægning.
Friluftsrådet finder, at forslaget hverken giver kommunerne et kvalificeret statslig politisk udsagn at
vægte kommuneplanlægningen op imod eller et aktuelt grundlag for Folketinget at drøfte landsplanlæg-
ningen på.
Friluftsrådet anbefaler, at forslaget til Landsplanredegørelse revideres i sin helhed og gøres mere
fremadskuende.
Manglende fokus på Hovedstadsområdet
Friluftsrådet finder ikke, at der på tilstrækkelig vis er redegjort for de særlige forhold af betydning for
planlægningen af Hovedstadsområdet, som loven stiller krav om. Ændringen af Planloven i juni 2017 ini-
tierer en række planlægningsproblematikker i Hovedstadsområdet, som oplagt kunne have været berørt
i en Landsplanredegørelse. Et eksempel herpå er, at med den nye Planlov gøres en række bestemmelser
og regler, som tidligere alene har været møntet på landdistrikterne og kysterne uden for hovedstadsom-
rådet, nu også gældende for Hovedstadsområdet, herunder de grønne kiler. De heraf affødte særlige
forhold af central betydning for Hovedstadsområdet burde behandles i Landsplanredegørelsen.
Friluftsrådet anbefaler, at der i Landsplanredegørelsen redegøres mere uddybende for de særlige for-
hold af betydning for planlægningen i Hovedstadsområdet.
Dokumentnummer D18-99245
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)
[email protected]
www.friluftsraadet.dk
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0049.png
De grønne kiler i Hovedstadsområdet
Friluftsrådet efterlyser særligt en tydeligere forholden sig til hele problematikken omkring sikringen af
de grønne kiler i Hovedstadsområdet, både i selve forslaget til Landsplanredegørelse og i Miljøvurderin-
gen af Landsplanredegørelse 2018.
Friluftsrådet anbefaler, at der i Landsplanredegørelsen redegøres mere uddybende for de særlige for-
hold omkring Hovedstadsområdets grønne kiler.
Grønt Danmarkskort
På tilsvarende vis efterlyser Friluftsrådet, at redegørelsen tydeligere beskriver forventningerne til relati-
onerne mellem de nye landzonereglers øgede fokus på vækst og udvikling og de intentioner, der er om
at værne om et godt miljø, en righoldig natur og øgede muligheder for friluftsliv blandt andet gennem
bestemmelserne om Grønt Danmarkskort.
Friluftsrådet anbefaler, at der i Landsplanredegørelsen redegøres mere uddybende for, hvorledes
Grønt Danmarkskort indgår i vægtningen af andre prioriterede politiske fokusemner.
Menneskers sundhed og miljø
Friluftsrådet noterer sig, at det af miljøvurderingens vurdering af Landsplanredegørelsens indvirkning på
miljømålsætninger fremgår, at sundhed og miljø, som den eneste af de undersøgte miljømålsætninger,
vurderes at blive påvirket negativt. Etableringen af bebyggelse og anlæg inden for de grønne kiler i Ho-
vedstadsområdet, fastholdelse af og hensyntagen til miljøforurenende virksomheder og hensynet til, at
virksomheder kan udvide deres produktion er eksempler på, at menneskers sundhed påvirkes negativt.
Dette aktualiseres selvfølgelig først konkret gennem de tiltag og projekter, som muliggøres af den æn-
drede Planlov.
Friluftsrådet anbefaler, at der iværksættes en overvågning af disse negative påvirkninger af menne-
skers sundhed.
Kystlandskabet
Friluftsrådet noterer sig ligeledes, at miljøvurderingen peger på, at der muligvis vil være en væsentlig
negativ miljøpåvirkning af kystlandskabet som en konsekvens af de muligheder for kystbeskyttelse, som
i kombination med mulighederne for at udlægge udviklingsområder i kystzonen tillades fremover. Fri-
luftsrådet er enig i denne vurdering og finder, at udviklingen på dette område bør følges nøje.
Friluftsrådet anbefaler, at der iværksættes en overvågning af de konsekvenser som den nye Planlov
har på påvirkningen af kystlandskabet.
Med venlig hilsen
Anker Madsen
Chefkonsulent
Side 2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0050.png
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0051.png
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0052.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Haderslev Kommune
Teknik og Miljø
Simmerstedvej 1A, 1
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74342216
[email protected]
Sagsbehandler: Mie Søgaard Rasmussen
Høringssvar til Landsplanredegørelse 2018
–
Vækst og udvikling gennem fysisk
planlægning
Haderslev Kommune har modtaget Erhvervsstyrelsen forslag til Landsplanredegørelse 2018 og
kvitteret herfor.
Haderslev Kommunes bemærkninger til landsplanredegørelsen omhandler bemærkninger til
afsnittet vedrørende campingpladser i kapitel 2
”nye udviklingsmuligheder i kystområderne
og i
turismeerhvervet”.
Haderslev kommune har fokus på at understøtte vækst i vores landdistrikter og turismeerhverv.
Særligt i kystområderne har campingpladserne stor betydning for turismeerhvervet.
I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017 er der arbejdet med at forbedre de
planmæssige udviklingsvilkår for kommunens campingpladser.
I dialogen med campingpladserne, hører kommunen dog at der mangler en revision af
campingreglementet fra 2010, for at campingpladserne kan udnytte deres planmæssige
udviklingsmuligheder fuldt ud. De ønsker at optimere og modernisere deres tilbud så de stemmer
overens med de ønsker deres gæster har til campinglivet i dag.
Haderslev Kommune anbefaler derfor Erhvervsstyrelsen, at der igangsættes en revision af
camping-reglementet for at tilgodese campingpladsernes udviklingspotentialer.
Venlig hilsen
Udvalget for Plan og Miljø
–
Haderslev Kommune
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0053.png
Erhvervsstyrelsen
Planlægning og byudvikling
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
[email protected]
Ebeltoft 12.09. 2018
Bemærkninger til
Forslag til landsplanredegørelse 2018 – Vækst og udvikling gennem fysisk
planlægning.
Det fremgår af forordet, at
•
Den nye planlov der trådte i kraft 15. juni 2017 giver nye udviklingsmuligheder i kystkommunerne.
•
De nye udviklingsmuligheder går hånd i hånd med beskyttelse af landskaber, natur og miljø.
•
Nye rammer til gavn for udviklingen i hele Danmark
•
Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning.
Bemærkninger til den overordnede vurdering
Der er behov for væsentlige ændringer af det overordnede planlægnings- og forvaltningsgrundlag og
praksis. Kun derved kan der skabes en langsigtet og forsvarlig vækst og bæredygtig udvikling gennem fysisk
planlægning.
Det er ikke kun planloven der er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne i kystkommunerne og
i Danmark som helhed.
Kystzone – land/vand grænsen - er en planlægnings- og forvaltningsmæssig gråzone uden overordnede
retningslinjer for afvejning af interesserne i et givet kyst/havområde.
Dette forhold bør regering forholde sig til og tage fat på en drøftelse af, hvordan der kan skabes bedre
sammenhæng mellem land- / havplanlægning og forvaltning.
I Kystkommunerne er både kystzonen og havmiljøet af stor betydning for befolkningen samt for udvikling af
erhvervsmæssige aktiviteter blandt andet turisme og fiskeri, og dermed også dispositioner som kan forringe
de miljømæssige, socioøkonomiske og kulturelle ressourcer i Kystområderne.
En meget stor del af samtlige myndighedsaktiviteter vedrørende planlægnings – og forvaltningsopgaver
involverer i et vist omfang problemstillinger hen over land - vandgrænsen.
Planlægning af havarealer er hidtil foregået ”efter behov” og dette behov er defineret politisk eller i hver
enkelt sektor. Samlet set et ”først til mølle” princip, og ikke med udgangspunkt i et samlet overblik og en
samlet proces, hverken i tid eller rum, fordi de respektive delplaner koordineres på tværs mellem
sektorerne gennem høringer, arbejdsgrupper, kraftigt påvirket af stærke erhvervslobbyer, samt ved
bilaterale forhandlinger.
I øjeblikket er staten i gang med at udarbejde den første havplan for alle danske farvande, og det første
udkast til en havplan udsendes i november 2018. Meget tyder på, at den kommende havplan kommer til at
bestå af en række sektorplaner /love og bekendtgørelser. Derved forstærkes behovet for en overordnet
planlægning, koordination og forvaltning for havarealet og ikke mindst land/vand grænsen.
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0054.png
Sektorplanlægningen giver relativ stor fleksibilitet overfor skiftende politiske eller faglige prioriteringer,
men udgør samtidig en omfattende gråzone med risiko for utilsigtede negative miljømæssige og
socioøkonomiske effekter.
Det er ikke kun Kystkommunerne, men hele samfundet der bærer og forsat kommer til at bære denne risiko i
form af negativ indvirkning på landskaber, natur og miljø og erhvervsinteresse. Det forekommer at være en
uforholdsmæssig høj pris for opretholdelse af nævnte fleksibilitet og manglende optimering på lang sigt,
blandt andet på grund af manglende inddragelse af alle interessenterne i en samlet afvejningsproces.
Konklusion
Landsplanredegørelsen bør omfatte alle plan- og forvaltningsmæssige forhold for både land og
havområder.
Kystkommunerne bør gives større indflydelse både på planlægning og forvaltning af kystvande og relevante
havområder, og emnet bør gøres til en integreret del af kommunernes visions – og planstrategi og
kommuneplanlægningen.
I modsat fald får den nye planlov og den nye havplan ikke den ønskede positive effekt på vækst og
udviklingsmulighederne i kystkommunerne og i Danmark som helhed.
Med venlig hilsen
Havbrugsgruppen Ebeltoft
Thorkild Hansen
Havbrugsgruppen Ebeltoft
Søndergade 9
8400 Ebeltoft
Tlf. 4036 4739
Jeppe Hansen
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0055.png
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0056.png
Udvikling og Kommunikation
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
www.jammerbugt.dk
Erhvervsminister Rasmus Jarlov
[email protected]
Find
selvbetjeningsløsninger
og
kontak-
toplysninger
på vores hjemmeside
Ida Rytter Jensen
Direkte 7257 7456
10-09-2018
Sagsnr.: 01.01.01-K04-1-18
Jammerbugt Kommunes bemærkninger
til forslag til Landsplanredegørelse 2018
Set fra Jammerbugten har vi med interesse læst den nye Landsplanredegørelse,
som nu tager afsæt i de vilkår, der er for udvikling i dag samt den nye planlov. Der
opleves tydeligere ændringer i forhold til Landsplanredegørelsen fra 2013 – i for-
hold til at se udviklingen med virksomhedernes perspektiv, og det kan ses, at
Landsplanredegørelsen nu har fået en forankring i Erhvervsministeriet.
Kommunernes store velfærds- og forebyggelsesområder er ikke så tydeligt repræ-
senteret i landsplanredegørelsen, og vi er bekymrede for, om planlægningen bliver
for ”vækst” og investor-orienteret og mindre helhedsorienteret og tværgående.
Sundhed, beskæftigelse, uddannelse og levevilkår har også betydning for den fysi-
ske planlægning – og eksempler herpå kunne være beskrevet mere i de forskellige
kapitler af landsplanredegørelsen.
Vi savner strukturkort over udviklingen og en lidt mere nuanceret tilgang til vækst i
Danmark ud over de statslige interesser og eksemplerne fra hovedstaden. Vi ople-
ver, at det er de største investorer, projekter og store fonde, der sætter dagsorde-
nen, hvor vi som kommune danner vore egne holdninger og fortolkninger af det
offentliges interesse med vores helt eget lokale perspektiv.
En landsplanredegørelse uden strukturkort eller beskrivelse af potentialer i de en-
kelte regioner er med til at gøre planlægningen i kommunerne mindre fysisk, idet vi
ikke har et samlet billede af, hvor i landet staten vil investere eller fremme sine
statslige interesser. Det bliver sværere at forudsige, hvor investeringer vil blive fo-
retaget, og dermed forholde sig til, hvad det offentlige Danmark sætter i gang i hele
landet.
Uden signaler fra staten er der fare for, at planlægningen bliver for projekt- og
vækstorienteret – og mindre koordineret og tværgående. Vi får sværere ved at
tænke i helheder. Vi har brug for en tydeligere landsplanredegørelse, der går på
tværs af sektorer og kommunegrænser – og favner hele Danmark.
Adresse ved personlig henvendelse: Toftevej 43, 9440 Aabybro
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0057.png
Infrastruktur er en vigtig statslig interesse og spiller en stor rolle. Vi er en af de få
kommuner uden jernbane og motorvej – og vi oplever derfor andre rammevilkår
end andre kommuner i forhold til hurtigt at kunne flytte sig. Vi er omgivet af ”flaske-
halse” over Limfjorden både ved Aggersund og Aalborg. Vi savner, at infrastruktur
kunne være omtalt tydeligere i landsplanredegørelsen – eksempelvis via kort. Helt
konkret afhænger væksten hos os af den 3. Limfjordsforbindelse.
Det er meget positivt at planlovsændringen følges op af et øget råderum til kom-
munerne i forhold til at arbejde mere differentieret og målrettet med det særlige
planbehov, som vi ser lokalt. Et godt eksempel er, at vi nu kan arbejde med kortere
høringsfrister – i forhold til erhvervets interesse, og i forhold til hvordan borgerind-
dragelsen i øvrigt planlægges og afvikles.
Friheden til at kunne involvere borgere og udvikle nye metoder for samskabelse er
centralt i den måde, vi som kommune arbejder på. Borgerinvolvering kan dog også
betyde, at nogle planer og enkeltsager medfører uforholdsvis stor involvering og
påvirkning af den offentlige debat. Digital borgerinvolvering går på tværs af kom-
munegrænser med store interesseorganisationer som professionelle deltagere. Vi
ser et behov for udmeldinger på landsplan om de største dilemmaer om anvendel-
se af jorden som ressource, dilemmaer der ikke altid kan løses ved dialog helt lo-
kalt. Helt konkret havde vi håbet på et udspil til en jordreform – og bedre mulighe-
der for jordfordeling mv.
Et eksempel på konkurrence om jorden som ressource beskrives i kap. 2 om kyst-
områder og turismeerhvervet. Udviklingen inden for de kystnære ferieområder
(sommerhuse, ferie- og fritidsanlæg og campingpladser) opleves som uigennem-
skuelig og præget af mange aktører, forsøgsprojekter, ansøgningsrunder og for-
skellige aftaler. Der er mange forskellige initiativer i gang, og der savnes en over-
ordnet strategi og retning på indsatserne.
Dét, der oftest realiseres, er investeringer i områder med stor vækst og efter-
spørgsel. Hvis udviklingen i ikke-vækstområder skal nyde fremme, må vi efterlyse
statens accept af, at udviklingen i disse områder tager afsæt i de lokale værdier og
ressourcer – og at der er færre redegørelseskrav. Et råderum til lokal planlægning
må ikke bremses af detaljerede redegørelseskrav eller lange uigennemskuelige
ansøgningsprocedurer.
Vi bruger vores planressourcer på det mest nødvendige, og derfor har vi ikke altid
”råd” til at bruge kræfter på planemner og ansøgningsrunder, der kun måske en
gang i fremtiden kan realiseres. Når det øgede råderum til kommunerne ledsages
af detaljerede redegørelseskrav, som kræver omfangsrige og specialiserede kon-
sulentrapporter, skaber vi ulige vilkår for udviklingen.
Vi ser positivt på ændringerne omkring landzoneadministration som beskrevet i
kap. 3, og de muligheder den enkelte borger eller virksomhed nu har. Men det er
også vigtigt at tænke sammenhæng til den øvrige byggesags-, natur- og miljøad-
Adresse ved personlig henvendelse: Toftevej 43, 9440 Aabybro
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0058.png
ministration, så borgerens eller virksomhedens samlede muligheder for udvikling
reelt er til stede.
Vi arbejder i vores planlægning med at afveje samfundets interesse i arealanven-
delse – og oplever på nært hånd ”arealet” som en begrænset ressource. Meget
sker i dialog og her kan udvælgelse af to omdannelsesbyer i hver valgperiode ska-
be endnu mere forskel mellem byer i vækst og udvikling – og de muligheder der er
i andre byer. Vi vil gå konstruktivt i gang med at udvælge omdannelsesbyer og de
prioriteringer der følger, men kan se udfordringer i forhold til at udvælge to byer –
når vi ser mange aktive bysamfund med omdannelsespotentiale.
Det er positivt at detailhandel, produktionsvirksomheder, transportvirksomheder og
deres underleverandører i kapitel 4 får et særligt fokus. Det vil få et særligt fokus i
vores kommende planstrategi - også i forhold til de typer af arbejdspladser, som vi
har mange af. Vi oplever at infrastrukturen for produktion fortsat er et afgørende
rammevilkår, og vi mangler en tydeligere sammenhæng mellem planlægning og
infrastruktur investeringer. Det er et problem, at der ikke i landsplanredegørelsen
sendes signaler om overordnede infrastrukturkorridorer, så vi lokalt kan se vor rolle
og prioritere i henhold hertil. Pas på at planlægningen ikke bliver for fragmenteret,
projektafhængigt og opdelt i sektorer. Det giver ikke investeringssikkerhed.
Klima er ligeledes et meget aktuelt emne for Jammerbugt Kommune. Vi har områ-
der, som kan være i fare i forhold til oversvømmelse, digebrud og erosion – og i
forhold til afværgeforanstaltninger må vi forvente, at vi inden for den kommende
planperiode må i gang med at finde finansiering hertil – sammen med andre. Land-
splanredegørelsen har medtaget emnet, men konkret er der behov for aktiv stilling-
tagen fra mange partnere i forhold til hvordan vi kommer i gang.
Endelig kan vi forudse etiske dilemmaer i forhold til den øgede digitalisering, data-
dreven innovation, cirkulær økonomi og brug af data skabt til andre formål (eksem-
pelvis logning af digital adfærd, droner, forbrugsdata mv.) Som individer og borge-
re skal vi have tillid til hinanden, til vækst og til offentlige-private samarbejder. I
Jammerbugt Kommune går vi efter forskellen, og alle skal med - for at være en del
af den vækst, der skabes i hele landet. Planlægningen er for mennesker, der træf-
fer beslutninger og prioriterer. Derfor ser vi gerne at også landsplanredegørelsen
har et mere etisk og menneskeligt udtryk i sin endelige udformning.
Med disse bemærkninger ser vi frem til at se den endelige landsplanredegørelse,
hvor vi forhåbentligt kan genfinde nogle af ovennævnte emner.
På kommunalbestyrelsens vegne
Venlig hilsen
Mogens Christen Gade
Borgmester
Bjarne Grøn
Kommunaldirektør
Adresse ved personlig henvendelse: Toftevej 43, 9440 Aabybro
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0059.png
Dato
Side
12. september 2018
1 af 5
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
[email protected]
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til forslag til Landsplanredegørelse 2018, j.nr. 2018-
9295.
Erhvervsstyrelsen har den 4. juli 2018 udsendt forslag til Landsplanredegørelse med høringsfrist
den 12. september 2018.
Landbrug & Fødevarer er overordnet set positivt indstillet overfor forslag til Landsplanredegørelse
2018, som følger op på regeringens initiativer for at sikre et Danmark i bedre balance, og som skal
skabe bedre rammer for vækst og beskæftigelse.
Mere tekstnære bemærkninger fremgår af bilag 1. Herunder finder Landbrug & Fødevarer det
væsentligt,
at omtalen af ”produktionserhverv”
(side 4-5)
samt ”jordbrug og store husdyrbrug” (side
6) omtales direkte i teksten.
Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
D 33 39 46 56
M 30 70 31 19
E [email protected]
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0060.png
Dato
Side
12. september 2018
2 af 5
Sidetal
4-5
Indhold
Kapitel 1. Bedre rammer
for kommunernes fysiske
planlægning.
Tekst
Planlovens formål er blandt andet at fremme, at
der i den fysiske planlægning skabes gode
rammer for erhvervsudvikling og vækst ved, at
der sker en afvejning af samfundets interesser i
arealanvendelsen, hvor der både er plads til
byudvikling, landbrug, vindmøller,
sommerhusområder og natur mv., og hvor
potentielle miljøkonflikter i videst mulig omfang
skal søges undgået. Den
kommunale planlægning skal således tage
højde for, at Danmarks areal er grundlag for
mange forskellige interesser og samtidig en
begrænset ressource.
I områder med lokale udfordringer, eksempelvis
i visse landdistrikter og kystområder, kan
kommunerne i dag skabe nye
udviklingsmuligheder
lokalt eksempelvis ved at planlægge for
turismeudvikling og omdannelse af mere
attraktive landsbyer.
I forbindelse med byvækst skal kommunerne i
deres planlægning fortsat iagttage, at
arealudlæg til byvækst svarer til det forventede
behov og den forventede udvikling inden for den
12-årige planperiode. For at understøtte
kommunernes planlægning for byvækst, er der
Kommentar/forslag til ændret tekst
Produktionserhverv bør til tilføjes til sætningen således: ”
[…] hvor der både er plads til byudvikling, landbrug,
produktionserhverv,
vindmøller, sommerhusområder og natur mv.
[…]”
Endelig skal Landbrug & Fødevarer foreslå, at nedstående tilføjelse
føjes til tekstafsnittet, således at det også fremgår at miljøkonflikter i
nogle tilfælde skal undgås, jf. planlovens § 15b, stk. 1.
”[…] hvor potentielle miljøkonflikter i videst mulig omfang skal
og i
nogle tilfælde helt
søges undgået. Den kommunale planlægning skal
således […]”
5
Kapitel 1. Bedre rammer
for kommunernes fysiske
planlægning.
Anvendelse af ordet ”omdannelse” leder tanken hen på
omdannelseslandsbyer, som ikke nødvendigvis er attraktive, men
derimod har til formål at skabe attraktive landsbyer og retter sig i mod
landsbyer i tilbagegang. Det foreslås, at der står udvikling af
attraktive landsbyer (Planlovsforslaget side 13)
6
Kapitel 1. Bedre rammer
for kommunernes fysiske
planlægning.
Der mangler en henvisning til byomdannelse og fortætning samt til
at arealforbruget skal begrænses til det mindst mulige, herunder
principperne om at tilbageføre byområder af samme størrelse ved
udlæg af nye byvækstarealer. Det er ikke kun et spørgsmål om at
opgøre behovet. Det er i høj grad et spørgsmål om at minimere
behovet.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0061.png
Side 3 af 5
udviklet en ensartet metode til kommunernes
opgørelse af det lokale behov for nyudlæg til
byvækst, som kommunerne skal benytte. For at
understøtte kommunernes planlægning for
byvækst er
der desuden udgivet ”Vejledning om
byvækst”, Erhvervsstyrelsen 2017, der blandt
andet beskriver, hvordan kommunerne skal
redegøre for behovet for at inddrage nye arealer
til byvækst på baggrund af behovsopgørelsens
resultater.
6
Kapitel 1. Bedre rammer
for kommunernes fysiske
planlægning
Mindre statslig
indblanding i
kommunerne
Med den nye planlov fra juni 2017 er de
væsentlige nationale interesser derfor fokuseret
inden for fire interesseområder: 1) vækst og
erhvervsudvikling, 2) natur- og miljøbeskyttelse,
3) kulturarvs- og landskabsbevarelse samt 4)
hensyn til nationale og regionale anlæg.
Landbrug & Fødevarer skal foreslå at teksten vedrørende
interesseområde 1) ændre til følgende:
”1) vækst og
erhvervsudvikling,
herunder jordbrug og store husdyrbrug”.
Der
henvises til pkt. 1.3 i ”Oversigt over nationale interesser i
kommuneplanlægningen”
Derved sikres det, at kommunerne er opmærksom på, at landbruget
er en national interesse, som kommunerne skal tage hensyn til i
deres planlægning.
7
Kapitel 1. Bedre rammer
for kommunernes fysiske
planlægning, Kortere
høringsfrister og
administrative lettelser
Kortere høringsfrister og administrative lettelser
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at det i afsnittet bør
fremhæves, at kommunerne i den tidlige planlægningsfase opfordres
til at inddrage relevante interessenter, hvis en plan kan få direkte
betydning for disse, således at der skabes forum for en dialog ud
over de lovfastsatte offentlighedsperioder. Tidlig dialog er typisk
mere konstruktiv ens at afgive høringssvar på fremlagte planforslag.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0062.png
Side 4 af 5
12
Kapitel 3. Nye
udviklingsmuligheder I
landdistrikterne
Regeringen bidrager med moderniseringen af
planlovens landzonebestemmelser til at skabe
vækst og udvikling i hele landet, og hensynet
om vækst og udvikling indgår blandt andet i
landzonebestemmelserne ved at give
jordbrugserhvervet gode vækst- og
udviklingsmuligheder.
Nedstående tilføjelse bør føjes til afsnittet, således at det også
fremgår at miljøkonflikter ved husdyrbrug skal undgås, jf. planlovens
§ 15b, stk. 1.
Kommunerne skal i deres planlægning tage hensyn til eksisterende
husdyrbrug,
herunder deres drifts og udviklingsmuligheder, så
miljøkonflikter undgås.
12
Kapitel 3. Nye
udviklingsmuligheder I
landdistrikterne
Kommunerne kan eksempelvis i landsbyer
tillægge hensynet til vækst og udvikling
betydelig vægt.
Det er positivt, at det anføres, at kommunerne, i overensstemmelse
med formålsparagraffen, kan tillægge hensynet til vækst og udvikling
betydelig vægt. Det synes dog ikke at fremgå af lovforarbejderne, at
dette hensyn er begrænset til landsbyerne. Dette hensyn kunne også
være gældende ved landzonetilladelser til ikke-erhvervsmæssigt
byggeri og udvidelse af erhvervsvirksomheder i det åbne land ud
over de i loven fastsatte rammer. Dette bør præciseres.
Teksten er væsentlig og god, men den savnes afspejlet i beskrivelser
af vækst og udviklingsmuligheder.
13
Kapitel 3. Nye
udviklingsmuligheder
I landdistrikterne, Mere
tidssvarende rammer for
landbrugserhvervet
Landbrugs- og fødevareerhvervet er et af de
erhvervsområder, hvor danske virksomheder
står stærkt internationalt, og som spiller en stor
rolle for vækst og udvikling i landdistrikterne.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0063.png
Dato
Side
12. september 2018
5 af 5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0064.png
[email protected]
København, 12. september 2018
Vedr. høring over forslag til Landsplanredegørelse 2018
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur arbejder for bevaring af de arkitektonisk og
kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark.
Landsforeningen har med interesse gennemgået forslaget til landsplanredegørelse 2018; især med
hensyn til kulturarvs- og landskabsbevarelse i den kommunale planlægning.
Af udkastet til Landsplanredegørelse fremgår, at de væsentlige nationale interesser i den
kommunale planlægning fremover vil være fokuseret på fire områder.
Landsforeningen noterer sig, at Erhvervsstyrelsen på regeringens vegne fremover alene vil
fremsætte indsigelser mod planlægningen i de enkelte kommuner, hvis planlægningen er i strid
med væsentlige nationale interesseområder inden for de fire interesseområder.
Kulturarvs- og landskabsbevarelse er ét af de fire interesseområder. Dette nationale
interesseområde er præciseret nærmere i ”Oversigt over nationale interesser i
kommuneplanlægningen 2018”.
Det fremgår af oversigten over nationale interesseområder (afs. 3.3 Kulturarv) ”at
kommuneplanen indeholder retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier,
herunder beliggenheden af ... fredede og bevaringsværdige bygninger” med henvisning til
Planlovens § 11a stk.1 nr.15.
Landsforeningen hilser den fokusering af de statslige interesser i udkastet til Landsplanredegørelse
velkommen, idet udpegning og retningslinjer for bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen
nu må anses for en væsentlig national interesse, som fremover vil være obligatorisk i den enkelte
kommunes planlægning, dvs. kommuneplanen.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at ca. 1/3 af landets kommuner endnu ikke har udpegning af
og retningslinjer for bevaringsværdige bygninger i deres kommuneplan.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0065.png
Landsforeningen går ud fra, at Slots- og Kulturstyrelsen som ansvarlig myndighed på dette område
vil tage initiativ til at præcisere overfor kommunerne, at Planlovens § 11a,stk.1 nr. 15 indebærer,
at kommuneplanerne også skal indeholde retningslinjer for og beliggenhed af bevaringsværdige
bygninger.
Med venlig hilsen
Karen Margrethe Olsen
Formand
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0066.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Jette Flinch Nyrop <[email protected]>
12. september 2018 16:17
[email protected]
Stefan Birkebjerg Andersen; Anne Velling Christiansen; Michael Bruhn Frederiksen;
Morten Møller Iversen; Carsten Henriksen; Ellen Drost; Jeanette W Olsen; Bo Jessen;
Jesper Lundstrøm
Høringssvar fra Odense Kommune - Forslag til Landsplanredegørelse 2018
Til Erhvervsstyrelsen
Hermed fremsendes Odense Kommunes administrative høringssvar til forslag til Landsplanredegørelse 2018.
Odense Kommunes Økonomiudvalg samt By- og Kulturudvalg er orienteret om indholdet i høringssvaret.
-
Høringssvar fra Odense Kommune
Forslag til Landsplanredegørelse 2018 rummer i store træk samme indhold, som Odense Kommune er bekendt med i
forvejen i forbindelse med revision af Planloven 2017.
Den nye Planlov har givet mere fleksible rammer i forhold til at sikre vækst og udvikling samt øget frihedsgrad og
øget ansvar til kommunerne i forhold til at afveje samfundets interesser i arealanvendelsen.
Odense Kommune savner i forslag til Landsplanredegørelse 2018 en vision og retning – et nyt Danmarkskort – som
viser, hvordan Danmark kan komme til at hænge endnu bedre sammen.
Der savnes en overordnet statslig retning for landets udvikling og fysiske planlægning. Både en tydeliggørelse af,
hvilke nationale værdier (f.eks. kystlandskaber), som er umistelige, hvilken type vækst, der ønskes, og ikke mindst;
hvor den ønskes/ikke ønskes.
Odense Kommune finder det vigtigt at sikre gode rammebetingelser for vækst og udvikling i byer og byregioner
såvel som for landdistrikterne – det første som forudsætning for sidste – og skal derfor foreslå:
Et strategisk og fysisk Danmarkskort, som tydeliggør prioriteringen af de fire største byer, København, Odense,
Aarhus og Aalborg, som vækstdrivere i stærke byregioner – Odense Kommune ønsker en klar prioritering af
Odense som Danmarks 3. største by og vækstdriver i Byregion Fyn.
En statslig retning og plan for, hvorledes de fire storbyer og storbyregioner skal drive væksten i Danmark med
hver deres styrkepositioner – Odense Kommune ønsker en tydeliggørelse af Odense og Fyns styrkepositioner.
En stærk infrastrukturel sammenhæng mellem de fire storbyer og storbyregioner – Odense Kommune ønsker
en prioritering af udvidelse af E20 over Fyn, Timemodellen, ny parallel Lillebæltsforbindelse og Odense
Letbane.
Der henvises samtidig til det fælles fynske høringssvar fra Byregion Fyn, som Odense Kommune tilslutter sig.
-
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0067.png
Med venlig hilsen
Jette Flinch Nyrop
Arkitekt maa / projektleder
Odense Kommune
Transformation & Strategi
Bystrategi
Rådhuset, Flakhaven 2, vær. 317
5000 Odense C
Tlf: 61383949
mailto:[email protected]
Følg Odenses byudviklingsprojekter -
tilmeld dig nyhedsbrevet
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0068.png
Hvide Sande, den 11. september 2018
Bemærkninger til ”Forslag
til Landsplanredegørelse 2018”
Foreningen Partnerskab for Vestkystturisme afgiver hermed følgende bemærkninger til forslaget til
landsplanredegørelse 2018.
Overordnet er det Partnerskabets vurdering, at Landsplanredegørelsen 2018 er et vigtigt skridt mod
at skabe større indsigt i, hvilke nye muligheder for udvikling af kyst- og naturturismen, som den mo-
derniserede planlov, som trådte i kraft i juni 2017, giver. Det er imidlertid vurderingen, at redegørel-
sen på flere områder ikke giver en tilstrækkeligt præcis status for processen med at anvende de nye
udviklingsmuligheder i kystområderne. Skal der foretages de nødvendige investeringer i øget kvalitet,
oplevelser og overnatningskapacitet i kyst- og naturturismen, som den moderniserede planlov skulle
skabe mulighed for, er det væsentligt med øget klarhed om de processer og vilkår, som eventuelle
nye investeringer er underlagt.
Vedr. Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder (side 10)
Som indledning til afsnittet fremgår det, at
”De
fleste kystkommuner har sommerhusområder med
ubebyggede grunde og i nogle tilfælde større ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen,
som ofte er mindre attraktivt placeret.”
Derudover hedder det,
som
status for erhvervsministerens
indkaldelse af ansøgninger fra kommunerne om udlæg og omplaceringer af sommerhusområder med
frist den 15. oktober 2017, at
”Mange
af landets kystkommuner har udtrykt et stort ønske om at
kunne udlægge nye sommerhuse langs kysterne, og flere kommuner har benyttet sig af muligheden
for at søge i første ansøgningsrunde.”
Det er Partnerskabets vurdering, at redegørelsen er upræcis i forhold, at det er ni måneder siden, at
kommunerne har indsendt ansøgningerne og at der således bør være gjort erfaringer med, hvilke
ubebyggede grunde, der reelt kan omplaceres. Ud fra Partnerskabet erfaringer er præmissen om, at
de fleste kystkommuner råder over
sommerhusområder med ubebyggede grunde
forkert. Det reelle
billede, som burde kunne ses af kommunernes ansøgninger, er, at der rigtigt nok er ubebyggede
grunde, men at det ofte er enkeltplacerede grunde og således ikke egentlige sommerhusområder, og
at kommunerne ikke reelt råder over grundene, da de har en anden funktion eller eksempelvis er en
del af en privatejet dobbeltgrund.
Ordlyden om, at
” a ge”
har et
”stort”
ønske om at udlægge nye sommerhuse
”la gs kyster e”
er
endvidere upræcis og unuanceret. Næsten et år efter fristen for ansøgninger fra kommunerne vil det
være ønskværdigt med en præcis og nuanceret fremstilling af, hvor mange ansøgninger om udlæg og
omplaceringer, der er modtaget og hvor.
Såfremt den moderniserede planlov reelt skal skabe nye udviklingsmuligheder på dette område, er
der endelig behov for en præcis angivelse af,
hvornår
der bliver givet et svar på kommunernes ansøg-
ninger fra 15. oktober 2017 med fremsættelse af et landsplandirektiv. De lange behandlingstider er
ikke fremmende for brugen af de nye muligheder, som den moderniserede planlov skulle give.
Partnerskab for Vestkystturisme
–
Toldbodgade 8-10
–
DK-6960 Hvide Sande
CVR.-nr. 36471271 - www.kystognaturturisme.dk - [email protected]
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0069.png
Hvide Sande, den 11. september 2018
Vedr. Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og mulighed for etablering
af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme (side 11)
Redegørelsen beskriver, at
”ophævelse af uaktuelle reservatio er skal have et væse tligt større o -
fang end de nye forsøgsprojekter.”
Partnerskabet efterspørger en uddybning af, på hvilket grundlag
igangsættelse af eventuelle nye forsøgsprojekter er direkte knyttet til resultatet af ophævelsen af
uaktuelle reservationer.
Endvidere efterspørges mere præcis angivelse af, hvornår der bliver truffet beslutning om mulighe-
den for eventuelle nye forsøgsprojekter, og hvilke kriterier, der vil være for eventuelle nye forsøgs-
projekter. Igen er dette oplysninger, der skal skabe den fornødne klarhed og hurtighed i processen,
som vil være en forudsætning for, at de nye muligheder, som planloven skulle give, reelt kan udnyt-
tes.
På baggrund af erfaringerne med oprydningen i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg
ønskes øget indsigt i og efterfølgende dialog om, hvilke reservationer, der reelt er ikke-udnyttede og
som kan ophæves. Partnerskabets generelle erfaringer er, at der i meget begrænset omfang forelig-
ger reservationer til ferie- og fritidsanlæg, som kan annulleres.
Vedr. Campingpladser (side 11)
Der efterspørges en uddybning af, hvilken tidshorisont, der er for regeringens undersøgelse af mulig-
hederne for at tilpasse campingreglementets regler.
Partnerskab for Vestkystturisme
–
Toldbodgade 8-10
–
DK-6960 Hvide Sande
CVR.-nr. 36471271 - www.kystognaturturisme.dk - [email protected]
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0070.png
Returadresse
Land, By og Kultur – Planlægning
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Sagsbehandler
Torben Jakobsen
Direkte telefon
Til:
Erhvervsminister Rasmus Jarlov
[email protected]
99741288
E-post
[email protected]
Dato
6. september 2018
Sagsnummer
18-024885
Høringssvar til forslag til Landsplanredegørelse 2018
Ringkøbing-Skjern Byråd har sat en markant dagsorden for vækst i kommunen. Derfor har vi med stor
interesse læst regeringens forslag til ”Landsplanredegørelse
2018 – Vækst og udvikling gennem fysisk
planlægning. Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele landet”.
Landsplanredegørel-
sen beskriver rammerne for kommunernes planarbejde og skal skabe afsæt for, at kommunerne kan
følge op på regeringens visioner på planområdet.
Byrådet kvitterer for regeringens arbejde med at skabe vækst og nye muligheder i hele landet. Vi kvit-
terer for, at regeringen på baggrund af aftalen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om Dan-
mark i bedre balance – bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet fra juni
2016 har gennemført en tiltrængt modernisering af planloven. Moderniseringen har givet kommu-
nerne nye muligheder i den fysiske planlægning.
Ringkøbing-Skjern Byråd er klar til at tage et større ansvar for planlægningen. Men vi savner, at rege-
ringen og forligspartierne får omsat de nye muligheder til konkrete projektgodkendelser mv. Vi savner
i den grad, at regeringen og forligspartierne baner vej for realiseringen af Søndervig Feriepark: Et pro-
jekt med stor strategisk betydning for turismen i Ringkøbing-Skjern og på vestkysten, og et projekt
som bygherre og investorer - nu på 4. år - står klar til at realisere.
Byrådet opfordrer regeringen til at følge dagsordenen for vækst og udvikling i hele landet op med nye
konkrete initiativer, der markant forbedrer rammerne for vækst i Vestjylland. Vi og egnens virksomhe-
der savner konkrete initiativer, der forbedrer den overordnede trafikale infrastruktur. Først og frem-
mest savner vi, at rute 15 udbygges.
Den digitale infrastruktur er afgørende for, at det offentlige, virksomheder og borgere kan udløse det
store potentiale for effektiviseringer, vækst og velfærdsforbedringer, som digitaliseringen rummer.
Der er derfor et akut behov for at betragte adgang til højhastigheds- og mobilt bredbånd på linje med
adgang til el og vand, hvor der ikke skelnes mellem by og land.
Ringkøbing-Skjern Kommune passer godt på borgernes data, vil du vide mere,
kan du besøge
https://www.rksk.dk/databeskyttelse
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0071.png
Hvis potentialet skal udløses, kræver det, at højhastighedsbredbånd er for alle. Det er på nuværende
tidspunkt tydeligt, at der er områder, hvor markedet ikke af sig selv kommer til at udrulle højha-
stighedsbredbånd. Her ligger en samfundsopgave i at sikre, at alle har adgang til et højhastighedsinter-
net med høj stabilitet og lav latency.
Hvis ikke den digitale infrastruktur, den trafikale infrastruktur og andre væsentlige forudsætninger for
produktionserhvervene forbedres, så forspilder Danmark store muligheder for vækst.
Vi savner konkrete initiativer, der forbedrer eksempelvis:
•
•
Den trafikale infrastruktur
Den digitale infrastruktur
Indbydelse til samarbejde
Der er langt fra de generelle mål og politikker til udvikling og arbejdspladser. Udviklingsmulighederne
og –vilkårene i Vestjylland er meget anderledes end i Østdanmark. Derfor inviterer Ringkøbing-Skjern
Kommune hermed regeringen og ministerierne til et konkret samarbejde om at forbedre rammerne
for vækst og beskæftigelse her i området.
Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår, at regeringen på baggrund af Landsplanredegørelsen 2018 og
under overskriften VÆKSTKYSTEN igangsætter et projektsamarbejde mellem ministre, ministerier og
de vestjyske kommuner og regioner samt Kommunernes Landsforening om bedre og mere differentie-
rede rammevilkår samt konkrete tiltag. Projektsamarbejdet skal få det vestlige Jyllands potentialer in-
denfor fødevarer, energi, turisme og produktionserhverv omsat til udvikling og arbejdspladser.
Generelle bemærkninger
Principper for vækst
Det er afgørende for Ringkøbing-Skjern Kommune, at regeringens dagsorden for vækst og udvikling i
hele landet fastholdes og løbende bliver omsat til virkelighed. I den forbindelse finder vi, at en nær-
mere vækstvurdering af alle nye initiativer og en øget differentiering af lovgivning mv. er af afgørende
betydning.
For at sikre, at vækstdagsordenen udmøntes i praksis, opfordres regeringen til at belyse alle fremti-
dige forslag til initiativer i forhold til: Hvordan de, i de forskellige dele af landet, vil henholdsvis
hæmme og fremme væksten. På samme måde som alle planer og programmer miljøvurderes. Derved
sikres, at regeringens vækstdagsorden for hele landet fastholdes i nye planer, ny lovgivning, nye pro-
grammer mv. og ikke mindst ved den efterfølgende administration og udmøntning. Det sikres derved,
at de enkelte tiltag bliver mere vækstfremmende end væksthæmmende - i alle dele af landet.
Samtidig er det afgørende, at al lovgivning, planlægning og administration bliver mere differentieret
og målrettet mod at skabe vækst og udvikling i alle dele af landet. Hvis det skal lykkes at skabe vækst
og nye muligheder i hele landet, skal der ageres forskelligt i de forskellige dele af landet, da forudsæt-
ningerne er vidt forskellige.
Grøn vækst og omstilling
Ringkøbing-Skjern Kommune er geografisk Danmarks største kommune med store potentialer inden-
for landbrug, fødevarer og energi. Derfor er landbrug-fødevarer samt energi-grøn satsning to af de om-
råder, der er mest fokus på i kommunens vækstpolitik. Med en ambitiøs Energi2020 strategi og ambi-
tiøse planer for vindmøller og bioenergi er kommunen i høj grad med til at præge Danmarks grønne
vækst og omstilling.
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0072.png
Ringkøbing-Skjern Byråd håber, at samarbejdet med regeringen og ministerierne om den grønne om-
stilling udbygges de kommende år med øget fokus på en intelligent og vækstorienteret omstilling. Det
er i den forbindelse afgørende, at regeringen sikrer og tilvejebringer gode og stabile rammevilkår for
en sådan intelligent og vækstorienteret grøn omstilling indenfor landbrug, fødevarer og energi, pro-
duktionsindustri mv. For at sikre det, er det afgørende, at regeringen kritisk vurderer alle tiltagene i
forbindelse med den grønne omstilling, lige fra målsætning til lovforslag og administration, så der er
sikkerhed for, at tiltagene og udmøntningen bliver vækstfremmende for alle dele af landet.
Bemærkninger til de enkelte afsnit
Nye muligheder i Kystområderne
Kystturismen er et af Ringkøbing-Skjern Kommunes største vækstpotentialer, og det er afgørende, at
rammevilkårene for videreudvikling af kystturismen løbende forbedres. Der er behov for, at der ska-
bes bedre muligheder for at videreudvikle tidssvarende kvalitetsturisme udvalgte steder, for eksempel
ved udvalgte kystbyer og minidestinationer. Ligeledes er der behov for, at der skabes bedre mulighe-
der for udvikling af faciliteterne ved kysterne.
Realisering af Søndervig Feriepark
Søndervig Feriepark med et af Nordeuropas største vandlande er et af de udpegede projekter under
forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Der er tale om et ambitiøst projekter, som på kort tid kan
bidrage mærkbart til væksten og udviklingen i det vestlige Jylland.
Realiseringen afhænger imidlertid af, at projektets 500 ferieboliger får sommerhusstatus. Derfor har
Ringkøbing-Skjern Kommune via ordningen med udlæg og om omplacering af sommerhusområder an-
søgt om, at de 500 ferieboliger får sommerhusstatus. For at fremme projektets realisering mest muligt
har Ringkøbing-Skjern Kommune tilbudt, at alle rammelagte og ikke-påbegyndte sommerhusområder
i hele kommunen med plads til i alt 187 sommerhusgrunde kan tilbageføres til landzone til gengæld
for, at de 500 ferieboliger i Søndervig Feriepark kan opføres med sommerhusstatus.
Det er afgørende for Byrådet, at der meget snart banes vej for realisering af Søndervig Feriepark, så
projektets store potentiale for udvikling af turismen kan realiseres. Byrådet opfordrer derfor på det
kraftigste regeringen og forligspartierne til at sikre, at projektets 500 feriehuse snarest muligt får til-
delt sommerhusstatus via den aktuelle ordning med udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Søndervig Feriepark kan på kort tid bidrage mærkbart til Danmark som turistdestination og målsæt-
ningerne om vækst og beskæftigelse i hele landet. Finansieringen er helt på plads, under forudsætning
af at ferieboligerne kan realiseres med sommerhusstatus. Og projektet er tidligere blevet behandlet
grundigt, bl.a. som led i forsøgsordningen. Derfor er det afgørende for Byrådet, at den aktuelle mulig-
hed for at realisere projektet ikke forpasses. Vi frygter, at projektet kommer i klemme i den lang-
somme proces med omplacering af kystnære sommerhusområder, at investorerne falder fra, og at en
gylden mulighed for vækst i turismen er forspildt. Vi opfordrer derfor Erhvervsministeren og parti-
erne bag ”Aftale om Danmark i bedre balance – bedre rammer for kommuner, borgere og virksomhe-
der i hele landet” til at fremskynde processen for Søndervig Feriepark, så det aktuelle momentum for
realisering af projektet ikke forpasses.
Udviklingsområder
Med den moderniserede planlov er der åbnet mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnær-
hedszonen. Udviklingsområder er områder, hvor der kan gives adgang til at planlægge for byudvikling
3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0073.png
og gives tilladelse til etablering af anlæg. Erhvervsministeren har i februar 2017 inviteret kommu-
nerne til at ansøge om udlæg af udviklingsområder i en første runde.
Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at udnytte de nye muligheder for at udpege udviklingsområder,
hvor der kan planlægges og udvikles nye turisme- og fritidsanlæg til gavn for turismen, friluftslivet og
beskæftigelsen. Kommunen har derfor ansøgt om tre udviklingsområder ved: Søndervig Feriepark, Ad-
venture Park Ringkøbing og ved Bjerregård. Områderne understøtter Byrådets strategi for udvikling af
turisme. Byrådet håber derfor, at de tre områder indgår i det kommende landsplandirektiv for udvik-
lingsområderne.
Oprydning og ny forsøgsordning
Erhvervsministeren påbød ved brev af 10. februar 2017 kommunerne at gennemgå alle reservationer
til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder, med henblik på at ophæve reservationer, der ikke er
aktuelle. Efter oprydningen vil forligskredsen tage stilling til antallet af forsøgsprojekter for kyst- og
naturturisme i den nye forsøgsordning. Under den nye forsøgsordning kan der som noget nyt medde-
les tilladelse til projekter med nye sommerhusområder, når sommerhusområdet er en fysisk integre-
ret del af et nyt feriecenter med fælles faciliteter af en væsentlig størrelse.
Kommunerne har i juli 2017 givet Erhvervsministeriet de ønskede oplysninger vedrørende reservatio-
ner til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder. Selv om oprydningspotentialet ikke er så stort som
forventet, så opfordrer Ringkøbing-Skjern Kommune forligskredsen til snarest at igangsætte den nye
forsøgsordning, da der er stort behov for, at få igangsat innovative og miljømæssigt bæredygtige turis-
meprojekter, der kan fremme kyst- og naturturisme i hele landet og bidrage til at skabe vækst og lo-
kale arbejdspladser. På baggrund af erfaringerne fra første forsøgsrunde anbefaler Ringkøbing-Skjern
Byråd, at sikkerheden for realisering af projekter kommer til at veje tungt ved udpegning af de nye for-
søgsprojekter.
Campingpladser
Der er behov og mulighed for at udvikle campingpladserne, så de får større betydning for udviklingen
af turismen. Vi er enig med Regeringen i, at bedre og mere fleksible rammer for at udvikle camping-
pladserne kan bidrage til, at campingpladserne i endnu højere grad bliver attraktive for fremtidens tu-
rister og bidrager til vækst og nye jobmuligheder i turismeerhvervet.
Vi kan derfor tilslutte os, at regeringen som led i indsatsen for at understøtte udviklingen i kyst- og na-
turturismen undersøger mulighederne for at tilpasse campingreglementets regler til nye ferieønsker.
Her på vestkysten oplever vi stigende tilstrømning af turister i autocampere. Byrådet anbefaler, at der
i campingreglementet indarbejdes retningslinjer for campingpladsernes etablering af satellitpladser,
for eksempel til autocampere, shelterpladser, primitive overnatningspladser. En løsning der kan skabe
nye og bedre faciliteter for gæsterne og styrke det økonomiske grundlag for campingpladserne.
Nye muligheder for bosætning og erhverv i landdistrikterne
Omdannelseslandsbyer
Ringkøbing-Skjern Kommune hilser ordningen med udpegning af omdannelseslandsbyer velkommen.
Vi anbefaler dog, at kommuner som Ringkøbing-Skjern med mange landsbyer får mulighed for at ud-
pege mere end to landsbyer, og ikke kun hvert fjerde år. Der er 33 landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kom-
mune.
4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0074.png
Udvidelse af flexboligordningen
En udvidelse af flexboligordningen kan være med til at fremme udviklingen i landdistrikter og kyst-
nære områder. Der er behov for at udvide ordningen, så nye boliger i det åbne land, i landsbyer og i
kystnærhedszonen kan få en flexboligtilladelse, inden de opføres.
Den nuværende lovgivning forhindrer, at der i lokalplaner for nye helårsboliger i kystnærhedszonen
kan gives tilladelse til, at boligerne kan benyttes som flexboliger. Det er uhensigtsmæssigt, at der ikke i
udvalgte lokalplaner for helårsboliger i kystnærhedszonen kan gives tilladelse til flexboliger. Baggrun-
den er, at flexboliger i kystnærhedszonen ifølge staten skal betragtes som ferieboliger på lige fod med
sommerhuse. Dermed vil der være risiko for at omgå planlovens forbud mod nye sommerhusområder
i kystnærhedszonen.
Ringkøbing-Skjern Byråd foreslår, at lovgivningen ændres sådan, at flexboliger ikke betragtes som fe-
rieboliger på lige fod med sommerhuse, men som en særlig form for helårshuse. Byrådet ser et stort
potentiale i - for særligt udpegede og lokalplanlagte områder i kystnærhedszonen og for nye boliger
udenfor kystnærhedszonen - at kunne tilbyde flexboligordningen, som en ny mulighed for bosætning.
Samtidig vil Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat gerne forhindre, at helårsboliger især i de kystnære
boligområder udlejes som sommerhuse.
Fødevare- og produktionsvirksomheder i det åbne land – i landzone
I planloven er der mulighed for, at kommunerne i særlige tilfælde kan planlægge for virksomheder i
det åbne land. Der er således bestemmelser om, at kommunerne kan planlægge for eksisterende føde-
varevirksomheder med besøgsfaciliteter, og bestemmelser om at kommunerne kan planlægge for vel-
etablerede virksomheder, f.eks. produktionsvirksomheder, hvis virksomheden over en længere år-
række har foretaget væsentlige investeringer i bebyggelse eller i produktion, og hvis virksomheden er
beliggende i tilknytning til eksisterende nødvendig infrastruktur. Bestemmelserne har gjort det muligt
for Ringkøbing-Skjern Kommune at planlægge for udvidelsen af Stauning Whisky.
Der er imidlertid fra statslig side krav om, at kommunerne ved planlægning for produktionsvirksom-
hed i det åbne land skal overføre virksomheden til byzone. Det er et problem, da byzonen som følge af
husdyrbekendtgørelsens bestemmelser automatisk medfører, at der stilles skærpede krav til omkring-
liggende landbrug. Ringkøbing-Skjern Byråd foreslår derfor,
•
at der åbnes mulighed for, at veletablerede produktionsvirksomheder i det åbne land ved plan-
lægning kan forblive i landzone, og
•
at husdyrbekendtgørelsen revideres, så kravene til husdyrbrugene bliver forskellige, afhængigt
af om brugene ligger ved et område, der er miljøfølsomt (for eksempel et boligområde), eller
de ligger ved et område, der ikke er miljøfølsomt (for eksempel visse typer erhvervsområder).
Flytning af byggeri i det åbne land
Ringkøbing-Skjern Kommune har i flere år arbejdet for, at der skal åbnes mulighed for flytning af boli-
ger i det åbne land – flytninger til fordel for den enkelte og for samfundet.
Byrådet har tidligere fremsendt to forslag til modeller for flytning af byggeri i det åbne land. På den
baggrund er ”Udvalget for levedygtige landsbyer” blevet bedt om at vurdere modeller, der kan skabe
incitamenter til nedrivning af utidssvarende og forfaldne boliger i det åbne land, mod at der gives mu-
ligheden for at opføre en ny tidssvarende bolig med en mere attraktiv placering.
5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0075.png
Det fremgår af rapporten ”Udvalget for levedygtige landsbyer – afrapportering til regeringen, april
2018” at ”Udvalget
mener, at der er brug for en ordning, der både giver kommunalbestyrelsen bedre mu-
ligheder for at få fjernet boliger af dårlig kvalitet med ringe beliggenheder og bedre muligheder for at
tillade opførelse af nye boliger med bedre kvalitet, både hvad angår placering og bygningsmæssige kvali-
teter. Resultatet skulle gerne give mere tidssvarende muligheder for bosætning i landdistrikterne.
”
Ringkøbing-Skjern Byråd foreslår derfor, at det kommer til at fremgå af landsplanredegørelsen, at Re-
geringen vil gå videre med at få etableret en ordning, der giver mulighed for flytning af boliger i det
åbne land. Der er behov for at få sat gang i en hårdt tiltrængt proces med nedrivning, oprydning og
omdannelse i landområderne – en proces der vil være værdifuld for den enkelte borger, for landdi-
strikterne og for samfundet som helhed.
Bedre rammer for produktionsvirksomheder
Bedre trafikal infrastruktur
Produktionserhvervene, herunder industrien og landbruget, betyder meget og er et stor udviklingspo-
tentiale i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor der er store potentialer i mange små, mellemstore og
store virksomheder som f.eks. Vestas, Arla, Arinco og Danmark Protein. Tunge erhverv såsom land-
brug, industri, byggeri og anlæg samt handel og transport udgør således en stor del af den samlede ar-
bejdsstyrke i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Derfor glæder det os, at der i den nye planlov og i landsplanredegørelsen er fokus på, at planlægningen
skal tage mere hensyn til produktionsvirksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder, for at undgå
miljøkonflikter og for at skabe investeringssikre og attraktive erhvervsområder.
Men den trafikale infrastruktur, veje, jernbaner mv., skal være i orden blandt andet i forhold til indu-
strien, der, som her i Ringkøbing-Skjern Kommune, er præget af en del transporttunge virksomheder.
Overordnet skal det regionale udviklingsperspektiv tilbage i transportpolitikken, hvor trængsel i en
årrække har været det altdominerende tema.
Staten har en vigtig rolle i forhold til at sikre udvikling af et Danmark, der hænger sammen og kan fun-
gere som en helhed. Det gælder i meget høj grad i forhold til den overordnede trafikale infrastruktur.
Samtidig er det vigtigt for Vestjyllands videre udvikling, at den overordnede infrastruktur udbygges i
et internationalt perspektiv, så der blandt andet via opgradering af A15 og A11 samt styrkelse af Hvide
Sande Havn skabes bedre trafikale forbindelser til Tyskland og resten af Europa.
Forbedring af infrastrukturen i Vestjylland er afgørende for vores produktionsvirksomheder, for vores
turisme og for at få et Danmark i balance. Hvis ikke den trafikale infrastruktur og andre væsentlige for-
udsætninger for produktionserhvervene her i området forbedres, så forspilder Danmark store mulig-
heder for vækst.
Ringkøbing-Skjern Byråd opfordrer regeringen til at sikre, at den trafikale infrastruktur i Vestjylland
forbedres, herunder at regeringen prioriterer udbygning af rute 15, og adgangen til Hvide Sande Havn,
der kan understøtte lokal og regional udvikling.
Vindmølleindustri – fremme lokale testområder
Det fremgår af landsplanredegørelsen, at regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være førende in-
den for vindmølleteknologi og produktion af store vindmøller, og at regeringen derfor vil øge adgan-
gen til testfaciliteter i Danmark ved at udvide de nationale testcentre. Testfaciliteterne skal under-
støtte den danske vindmøllebranche, så der fortsat kan udvikles nye og mere effektive møller inden for
landets grænser.
6
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0076.png
Ringkøbing-Skjern Kommune har store potentialer indenfor energi og mange arbejdspladser indenfor
vindmølleindustrien. Nye testpladser er vigtige for vindindustriens fortsatte udvikling med investerin-
ger og arbejdspladser. De nationale testcentre er således vigtige. Men det har også stor betydning for
vindmølleindustrien her i kommunen, at der bliver etableret lokale testcentre, hvor der er mulighed
for at teste nye møller i nærheden af virksomhedernes udviklingsafdelinger. Ringkøbing-Skjern Byråd
opfordrer regeringen til at medvirke til, at der kan etableres lokale testcentre i Ringkøbing-Skjern
Kommune.
Fleksible rammer for byudvikling
Detailhandel
Kommunernes detailhandelsplanlægning har stor betydning for byernes attraktionsværdi i forhold til
bosætning, turisme, erhvervs- og kulturliv mv. Attraktive og levende bymidter har afgørende strate-
gisk betydning i forhold til vækst og udvikling. Detailhandelsbutikker kan dog ikke længere i samme
grad som tidligere sikre levende og attraktive bymidter. Derfor anbefaler Ringkøbing-Skjern Byråd, at
Erhvervsstyrelsen giver kommunerne mere viden om, hvordan kommunerne fremover kan sikre og
styrke bymidterne med eksempler på understøttende funktioner og tiltag.
Udvikling af havne
Som det fremgår af landsplanredegørelsen, så kan kommunerne fremme en hensigtsmæssig byudvik-
ling ved at udnytte attraktive havneområder til boliger og kontorer, samtidig med at velfungerende
produktionsvirksomheders drifts- og udviklingsmuligheder fastholdes. I den nye Helhedsplan for
Ringkøbing 2050 er ”Udvikling af havnen & kobling til bymidten” udpeget som et hovedindsatsom-
råde. Byrådet lægges stor vægt på, at Ringkøbing Havns store udviklingspotentiale udnyttes til at vide-
reudvikle byen, turismen og kommunen. Ringkøbing-Skjern Byråd opfordrer derfor regeringen, Er-
hvervsministeriet og Kystdirektoratet til at samarbejde aktivt med Ringkøbing-Skjern Kommune om at
fremme kommende konkrete projektforslag til udvikling af Ringkøbing Havn.
Afslutning
Modernisering af planloven - evaluering
Ringkøbing-Skjern Kommune ser frem til, at den kommende evaluering af planlovgivningen følger op
på, om moderniseringen har haft den ønskede effekt i forhold til at sikre et sammenhængende Dan-
mark med bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet.
Moderniseringen af planloven er sket gennem en række enkeltrettelser i loven. Ringkøbing-Skjern
Kommune forventer, at evalueringen vil vise, at der er behov for at få moderniseret lovens grundlæg-
gende principper, for at den fysiske planlægning kan håndtere fremtidens udfordringer. Vi finder ek-
sempelvis, der er behov for at gentænke planlægningen for det åbne land, og behov for at modernisere
og forenkle kommuneplanlægningen, herunder at gøre revisionsprocedurerne mere fleksible, så kom-
muneplanen bliver mere anvendelig til den løbende overordnede styring og koordinering.
Indbydelse til nærmere samarbejde
Ringkøbing-Skjern Byråd er glade for at få udkastet til landsplanredegørelse i høring, da det åbner mu-
lighed for dialog mellem regeringen og kommunerne om, hvordan regeringens visioner for modernise-
ring af planloven kan føres ud i livet. I det lys er det vigtigt, at svarfrister for sager som denne og i for-
hold til nye lovforslag mv. fastsættes, så der er mulighed for politisk behandling.
7
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0077.png
Byrådet er enigt med regeringen og forligskredsen i, at der skal være vækst i hele landet, og at vi skal
udnytte mulighederne, hvor de er. Vi skal fremme væksten i Danmark - også her i området.
Hvis det skal lykkes at fremme væksten her i området, er der behov for at forbedre den trafikale infra-
struktur og at realisere Søndervig Feriepark. Desuden er der behov for øget samarbejde om bedre
rammevilkår og en mere differentieret lovgivning og administration, der kan håndtere forskelligheden.
Vi håber, regeringen tager imod denne invitation til konkret samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kom-
mune om bedre rammer for vækst i Vestjylland. Vi er klar.
Venlig hilsen
Hans Østergaard
Borgmester
Jens Peter Hegelund Jensen
Kommunaldirektør
Kopi til:
-
Erhvervsministeriet -
[email protected]
-
Finansministeriet -
[email protected]
-
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet -
[email protected]
-
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet -
[email protected]
-
Varde Kommune -
[email protected]
-
Holstebro Kommune -
[email protected]
-
Region Midtjylland -
[email protected]
-
Region Syddanmark -
[email protected]
-
Region Nordjylland-
[email protected]
-
Kommunernes Landsforening -
[email protected]
8
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0078.png
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0079.png
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0080.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected].
11-09-2018
Høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse 2018
Rødovre Kommune har modtaget Forslag til Landsplanredegørelse 2018 og tilhøren-
de miljøvurdering i høring.
Forslaget til landsplanredegørelse fremstår i hovedsagen som en opsummering og
gentagelse af den ændrede planlov og øvrige lovændringer, der er gennemført inden-
for de seneste år.
Enkelte kapitler rummer nye ambitioner og perspektiver, som Rødovre Kommune
finder anledning til at kommentere. Det drejer sig om detailhandel samt digitalisering
af plandata.
Detailhandel
I landsplanredegørelsens kapitel 4 om detailhandel gentages bevæggrundene for plan-
lovrevisionens ændrede detailhandelsregler, herunder Produktivitetskommissionens
anbefaling om større butikker og friere placering. Forslaget til landsplanredegørelse
udtrykker ønske om at de nye muligheder i detailhandelsplanlægningen medvirker til
at øge produktiviteten, hvilket menes at være til gavn for forbrugerne. Regeringen har
i april 2018 nedsat et vækstteam for handel og logistik, som i 2018 skal give et bud
på, hvordan dansk handels- og logistiskerhverv bedst understøttes og fremtidssikres i
en stigende digital verden med markant ændrede forbrugsmønstre. Samtidig hermed
udtrykker forslaget til landsplanredegørelse ønske om fortsat at sikre et varieret bu-
tiksudbud i både mindre og mellemstore byer.
Den principielle ambition om at ville sikre vækst for handel og logistik og samtidig
sikre et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer er efter Rødovre Kom-
munes opfattelse tvivlsom. Det mest sandsynlige er, at store butikskoncentrationer
koblet til store logistikvirksomheder vinder frem ved store, regionale veje på bekost-
ning af butikslivet i bymidter og centralt placerede butikscentre.
I hovedstadsområdet er der i øjeblikket høring af et forslag til landsplandirektiv, som
fastlægger placering og regler for aflastningscentre. Hvis landsplandirektivforslaget
vedtages uændret, er der efter Rødovere Kommunes vurdering risiko for, at aflast-
ningscentrene vil undergrave og udkonkurrere indkøbscentrene i Storkøbenhavn,
hvilket vil forringe indkøbs- og oplevelsesmulighederne for borgerne i Rødovre
Kommune og Rødovre Centrums øvrige opland.
Digitalisering af plandata
I landsplanredegørelsens kapitel 6 nævnes, at digitalisering af planområdet endnu ikke
er gennemført fuldt ud, blandt andet fordi planprocessen foregår adskilt fra planda-
Side 1 af 2
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
www.rk.dk
cvr: 65307316
Kontakt
Sagsbehandler
Lise Kongsgaard
Telefon
36377286
Reference
Sag ID: 95022
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
ta.dk, og at de gældende retsvirkninger fortsat er tilknyttet planerne i pdf-format.
Derfor har regeringen i 2018 iværksat et samarbejde med KL om at forberede en
fuld digitalisering af den fysiske planlægning med virkning fra 2020. Det er forventnin-
gen, at digitalisering og standardisering af planprocesser, planer, data og kort samt
flytning af retsvirkningen fra fysiske planer (pdf-format) til et digitalt system blandt
andet vil medføre større investeringssikkerhed og bedre vilkår for nybyggeri, effekti-
visering af kommunernes og statslige myndigheders arbejde, samt bedre muligheder
for analyser og datadreven innovation.
Den stigende kvalitet i digitaliseringen af plandata har efter Rødovre Kommunes op-
fattelse været fornuftig og hensigtsmæssig i forhold til at skabe overskuelighed og
sammenlignelighed på tværs af kommunernes forskellige planpraksisser. Planerne om
digital standardisering af planprocesser og flytning af retsvirkningerne til et digitalt sy-
stem rummer imidlertid en række risici, som bør inddrages og tillægges betydelig
vægt i det forestående arbejde. Planprocesser afspejler i hver kommune den lokale
plankultur og den lokale demokratipraksis, og plandokumenterne illustrerer de lokale
planbeslutninger, som kommunalbestyrelserne på det givne tidspunkt finder nødven-
dige/relevante/rigtige. En digitalt defineret standardisering af proces og resultat skal i
givet fald udformes med en høj grad af fleksibilitet og metodefrihed, således at hver
enkelt kommune fortsat har frihed til at tilrettelægge processer og udforme planer
under hensyn til den lokale virkelighed og befolkning, som planlægningen vedrører.
I Rødovre Kommune har vi eksempelvis gode erfaringer med at udarbejde designma-
nualer, der sendes i høring og vedtages som en del af lokalplanerne for større bygge-
projekter. Det er for os afgørende, at denne praksis såvel som andre, lokalt udviklede
praksisser ikke forhindres eller besværliggøres i en kommende standardisering.
Hvad Landsplanredegørelse 2018 også kunne have indeholdt
Forslaget til Landsplanredegørelse 2018 er som nævnt i hovedsagen en opsummering
af allerede gennemførte lovændringer, og der savnes en mere fremadrettet opmærk-
somhed på udfordringer og dilemmaer i den fysiske planlægning.
I forlængelse af landsplanredegørelsens tema om opbrud i erhvervsstrukturen og nye
butiksformer på den ene side og digitalisering af planlægningen på den anden side, ville
det eksempelvis være nærliggende at sætte fokus på terminologien i forhold til an-
vendelseskategorier i den fysiske planlægning og udvikle nye definitioner, der afspejler
nutidige og så vidt muligt fremtidige erhvervstyper og - kategorier.
I landsplanredegørelsens indledning omtales
”et større politisk ansvar for kommunalbe-
styrelserne med at afveje de mange hensyn, der er i den fysiske planlægning og sikre den
bedst mulige inddragelse af borgere, virksomheder
og organisationer.”
I forlængelse heraf
ville det være nærliggende i selve redegørelsen at udfolde synspunkter og ambitioner
om den fysiske planlægnings rolle i forhold til lokalt demokrati, engagement og sam-
menhængskraft.
Med venlig hilsen
Poul Jepsen
Teknisk direktør
Side 2 af 2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0082.png
SOLRØD KOMMUNE
| ØKONOMI- TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Parkhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Den 12. september 2018
J.nr. 01.01.01-P17-2-18
Ref. bbo
Høringssvar til forslag til Landsplanredegørelse 2018
Erhvervsstyrelsen har den 4. juli udsendt forslag til Landsplanredegørelse 2018 i offentlig høring frem til
den 12. september 2018.
Landsplanredegørelsen 2018 har været forelagt Solrød Kommunes Økonomi-, teknik- og miljøudvalg
10. september 2018, som har sammenholdt redegørelsen med de ønsker Solrød Kommune tidligere har
fremsendt til Erhvervsstyrelsen. Der er sket mange nye og gode tiltag med den nye planlov og Finger-
plan 2017, men Solrød Kommune savner fortsat flere udviklingsmuligheder:
Nedenstående er opsummeret, de ønsker, Solrød Kommune har fremsendt i tidligere høringssvar, og
som fortsat er aktuelle ønsker:
Erhvervsstyrelsens accept af ønsker til kommunens høringssvar til Fingerplan 2017 spor 2, for
så vidt angår udlæg til nye byudviklingsområder, så kommunerne med områder i ”det øvrige ho-
vedstadsområde” også mærker lige og klare planlægningsrammer for alle, som resten af Dan-
mark.
Forslag til nyt potentielt byzoneområde mellem Køge Bugt Motorvejen og transportkorridoren.
Bredere anvendelsesmuligheder af det indeklemte areal udlagt i Fingerplan 2017 til transport-
og logistikerhverv.
Nye byudviklingsområder ved Havdrup, ved Jersie Landsby og ved Solrød landsby.
Flytning af transportkorridoren til vest for Havdrup.
Fortsat nej til Bugtkilen.
Solrød Kommune ser positivt på Erhvervsstyrelsens nye tiltag med at revurdere støjkonsekven-
sområdet for Roskilde lufthavn.
Solrød Kommune ser frem til det fortsatte samarbejde med staten om det kommende planlægningsar-
bejde med bl.a. Fingerplan 2018, spor 2.
Venlig hilsen
Niels Hörup
Borgemester
Henrik Winther Nielsen
Administrerende direktør
Solrød Kommune
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand
Tlf. 56 18 20 00
Fax 56 18 20 20
www.solrod.dk
Åbningstider:
Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 13-17 (BorgerService kl. 13-18)
Fredag kl. 10-13
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0083.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Teknik, Erhverv og Miljø
Plan og Erhverv
Ramsherred 5, 2. sal
5700 Svendborg
[email protected]
Svendborg Kommunes høringssvar til forslag til Landsplanredegø-
relse 2018
6. september 2018
Hermed fremsendes Svendborg Kommunes høringssvar til forslag til
Landsplanredegørelse 2018, som er i høring til 12. september 2018.
Svendborg Kommune indgår ligeledes i et fælles fynsk høringssvar i regi
af Byregion Fyn. Dette høringssvar omhandler derfor de forhold, som
specifikt gør sig gældende for Svendborg Kommune.
Samlet set gælder det dog, at Svendborg Kommune helt overordnet sav-
ner en statslig retning for landets strategiske udvikling og fysiske planlæg-
ning. Herunder en tydeliggørelse af hvilke nationale værdier (fx kystland-
skaber), som er umistelige. I den sammenhæng savnes tillige en marke-
ring af, hvor der ønskes vækst og af hvilken type. Med andre ord kunne vi
godt ønske os, at Landsplanredegørelsen i højere grad var et strategisk
dokument for hele landet og ikke så meget en beskrivelse af den nye
planlovs muligheder.
Landsplanredegørelsen beskriver blandt andet kommunernes mulighed
for en hensigtsmæssig byudvikling i havneområder, som både tilgodeser
boliger, kontor og produktionsvirksomheder. I Svendborg Kommune på-
går en udvikling af Svendborg Havn, hvorfor det på lidt længere sigt kan
være aktuelt at udlægge et transformationsområde. Svendborg Kommune
er enige i, at det er godt instrument til at skabe udvikling. Desværre sav-
ner vi muligheder for at benytte den løsning i områder med blot få eksiste-
rende boliger i første række. Det må være en udfordring som Svendborg
Kommune ikke står alene med et ønske om at få løst.
Der nævnes, at kommunerne i områder med lokale udfordringer har fået
større frihedsgrad til at planlægge for turismeudvikling og omdannelse af
mere attraktive landsbyer. I forhold til turismeudviklingen isoleret set kan
Svendborg Kommune ikke genkende billedet af en stor frihedsgrad. Det
hænger tæt sammen med, at kommunen ikke har fået udlæg til sommer-
husområder siden 1970’erne.
Afdeling: Plan og Erhverv
Ref. HHJ
Åbningstider:
Mandag-onsdag Kl. 09.00-15.00
Torsdag
Kl. 10.00-16.30
Fredag
Kl. 09.00-14.00
Side 1 af 2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
Da vi er så heldige at være begunstiget af lange kyststrækninger og en
meget attraktiv natur, er der en høj efterspørgsel på flere sommerhusom-
råder. Desværre er vores muligheder for at imødekomme den efterspørg-
sel afhængig af, at Erhvervsstyrelsen udbyder en anden ansøgnings-
runde til sommerhuse og at vi derefter kommer i betragtning.
For Svendborg kommune gælder, at der i kommunen i alt er ca. 600 som-
merhuse, hvilket gør Svendborg til en af de kystkommuner med færrest
sommerhuse pr. indbygger. Alle kommuneplanrammer, som er er udlagt
til sommerhusområder er fuldt udbygget. Derfor er det ikke muligt, at øge
antallet af sommerhuse.
For at understøtte turismeerhvervet med overnatningsmuligheder, ser
Svendborg Kommune det, som afgørende nødvendigt at kunne tilbyde
flere sommerhusområder.
Venlig hilsen
Heidi Jensen
Afdelingsleder
Dir. tlf. +4562233059
Side 2 af 2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0085.png
Returadresse: Group Stakeholder Relations, Teglholmsgade 1, 0900 København C, G-4
Erhvervsstyrelsen
Sendt pr. mail til [email protected]
6. september 2018
Høring over forslag til landsplanredegørelse 2018
Erhvervsstyrelsen har sendt forslag til landsplanredegørelse 2018 i bred hø-
ring.
TDC fremsender herved nogle generelle bemærkninger.
I forordet til landsplanredegørelsen fastslår erhvervsministeren, at
”Den
fysi-
ske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer end
tidligere blandt andet i lyset af urbanisering, ændringer i erhvervsstrukturen,
klimaudfordringer og nye teknologiske
muligheder, herunder digitalisering.”
Det fremgår endvidere af høringsbrevet, at Landsplanredegørelsen beskriver
rammerne for kommunernes planarbejde, og at den redegør for de væsentlig-
ste elementer i den moderniserede planlov fra 2017.
Det er på denne baggrund ganske overraskende og bekymrende, at Lands-
planredegørelsen ikke med et eneste ord nævner behovet for, at kommuner-
nes i deres fysiske planlægning skal være opmærksom på at sikre, at grund-
laget er til stede for at give de nødvendige tilladelser til at udbygge den digi-
tale teleinfrastruktur, herunder sikre mulighed for opsætning af mobilmaster
og antenneudstyr.
Det er senest i teleforliget, som i maj måned 2018 blev vedtaget af samtlige
partier i Folketinget, understreget, at Danmark på teleområdet skal være i fø-
rerfeltet med anvendelse af den nyeste teknologi, og at der skal være god
dækning i hele landet.
Det er derfor afgørende, at det også planlægningsmæssigt sikres, at telesel-
skaberne uden væsentlige hindringer har mulighed for at udbygge den digi-
tale infrastruktur, herunder opsætte mobilmaster og -antenneudstyr.
TDC oplever imidlertid i en række konkrete tilfælde, at det er vanskeligt at få
de fornødne tilladelser til udbygning af den digitale infrastruktur, specielt den
trådløse del. I en del af disse tilfælde er baggrunden, at plangrundlaget i
kommunerne ikke i tilstrækkelig grad tager sigte på at sikre mulighed for ud-
bygning af den digitale infrastruktur.
TDC A/S
Teglholmsgade 1
0900 København C
Group Stakeholder Relations
Regulation
Teglholmsgade 1
0900 København C
Internet:
www.tdcgroup.com
E-mail:
[email protected]
TDC A/S
CVR-nr. 14 77 39 08
København
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2
Der er derfor efter TDC’s opfattelse behov for, at kommunerne forpligtes til i
deres fysiske planlægning konkret at tage stilling til, hvordan det kan sikres,
at den nødvendige udbygning af den digitale infrastruktur kan finde sted.
Efter TDC’s opfattelse bør dette klart fremgå af Landsplanredegørelsen.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0087.png
Til:
[email protected]
07.09.2018
Teleindustriens høringsvar til Landsplanredegørelse 2018
I forordet til landsplanredegørelsen fastslår erhvervsministeren at, ”Den fysiske planlægning
skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer end tidligere blandt andet i lyset af ur-
banisering, ændringer i erhvervsstrukturen, klimaudfordringer og nye teknologiske muligheder,
herunder digitalisering.”
Det fremgår endvidere af høringsbrevet, at Landsplanredegørelsen beskriver rammerne for
kommunernes planarbejde, og at den redegør for de væsentligste elementer i den modernise-
rede planlov fra 2017.
Teleindustrien skal udtrykke forundring over, at der ikke i Landsplanredegørelsen, ud over de
kortere høringsfrister, peges på andre forhold i den moderniserede planlov, som skal sikre en
lettere digitalisering og udrulning på teleområdet.
Selve formålet med loven er ændret, sådan at der også skal tages hensyn til vækst og udvik-
ling. Dette retter sig blandt andet mod lettere adgang til opsætning af den nødvendige teleinf-
rastruktur, herunder telemaster i det åbne land. Dette var understreget i forarbejdet til lovæn-
dringerne og har allerede haft virkninger på f.eks. Planankenævnets praksis.
Det er imidlertid af afgørende betydning, at de nye muligheder både ved kortere høringsfrister
og en ændret mulighed for opsætning af master med dokumenteret nødvendig mobildækning,
fremhæves over for kommunerne netop i landsplanredegørelsen. Dette vil kunne medføre, at de
øgede muligheder hurtigt kan slå igennem i den lokale sagsbehandling i alle kommuner både
ved landzoneadministrationen og ved lokalplanprocesserne. På det sidste område ville det være
hensigtsmæssigt, at det understreges, at ændringer af en lokalplan til opsætning af en tele-
mast, typisk ikke kan ske ved dispensation fra lokalplanen. Det kræver i stedet et tillæg til lo-
kalplanen med den ændrede arealanvendelse eller i særlige tilfælde en ny lokalplan.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Direktør
Teleindustrien – Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V –
www.teleindu.dk
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
Træskibs Sammenslutningen
Planloven.
Planloven taler om understøttelse af potentialer og om at styrke
udviklingsmuligheder.
Formålet er blandt andet at fremme, at der i den fysiske planlægning skabes gode
rammer for erhvervsudvikling og vækst ved at der sker en afvejning af samfundets
interesser i arealanvendelsen, hvor der både er plads til byudvikling, landbrug,
vindmøller, sommerhusområder og natur m.v.
At naturen m.v. nævnes til sidst i opremsningen vækker en mistanke om at det også
gælder prioriteringen.
Det nævnes at landets areal er begrænset, desto vigtigere er det at fokusere på de
få forholdsvis uberørte naturarealer, der er tilbage i et land fattigt på uberørt natur.
Enhver planlægning bør ikke kun opremse de økonomiske vækstmuligheder, men
må også omfatte en analyse af hvad der går tabt, - hvad vi mister ved det påtænkte
initiativ.
I det perspektiv er en lempelse i udpegning af udviklingsområder i
kystnærhedszoner særdeles problematisk. Kystnærhedszonen på 3 km. bør bevares
uden indskrænkninger.
Flytning af beslutningskompetence fra stat til kommune er generelt problematisk,
fordi det tenderer mod at lokale erhvervsinteresser får uforholdsmæssig stor
indflydelse i kommunalbestyrelsen gennem logefællesskaber og andre udenoms
demokratiske forbindelser. Natur- og miljøbevarelse bliver derved nummer chok i
prioriteringen.
At høringsperioden i visse tilfælde reduceres til 14 dage er ligeledes problematisk.
Det giver uoverskuelighed over høringsfrister, hvis ikke man følger politikudviklingen
nøje, hvilket kan være svært for græsrodsforeninger.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0089.png
Erhvervsstyrelsen
Pr. mail:
[email protected]
12. september 2018
Side 1 af 2
Aarhus Kommunes bemærkninger til forslag til Landsplanredegørelse
2018
Vi har i Aarhus Kommune læst forslaget til Landsplanredegørelse 2018 og
den tilhørende miljøvurdering med interesse.
Meget forståeligt tager Landsplanredegørelse 2018 afsæt i planlovsændrin-
gen fra juni 2017samt i regeringens og folketingets ambition om vækst og
udvikling i hele landet gennem fysisk planlægning.
Aarhus Kommune tilslutter sig fuldt ud ambitionen om vækst og udvikling i
hele landet, I forbindelse hermed er det imidlertid væsentligt at fremhæve de
store byers rolle som vækstdynamoer.
I forslaget til Landsplanredegørelse 2018 er hovedstadsområdets rolle be-
skrevet i
Kapitel 5.
Aarhus Kommune vil foreslå, at landsplanredegørelsen
på tilsvarende vis sætter ord på den betydning, de øvrige storbyer har for
landets vækst og udvikling.
Byerne er i stigende grad blevet et naturligt centrum for virksomheder, inve-
steringer, arbejdskraft og et mangfoldigt kulturliv.
Samtidig står vi i en situation med stigende international konkurrence mel-
lem vækstregioner og byområder. I Danmark udfordres vi af, at vi er oppe
imod byer og vækstregioner, der er større og vokser hurtigere, end vi gør.
Det er derfor vigtigt, at også de større byer uden for hovedstadsområdet er i
stand til at tiltrække investeringer og virksomheder til Danmark. Der er ek-
sempelvis også behov for en sammenhængende og velfungerende infra-
struktur udenfor hovedstadsområdet.
International forskning peger på, at selvom hovedstæderne spiller en særlig
rolle i forhold til at generere økonomisk vækst, har flere af de næststørste
byer i Europa en vækst i BNP pr. indbygger, der er højere end deres hoved-
stæder. Og det er i høj grad disse byer i forening med hovedstaden, der
driver væksten.
Business Region Aarhus bekræfter dette billede
–
med en million borgere og
en halv million arbejdspladser - og som landets største vækstområde uden
for hovedstadsområdet.
BORGMESTERENS
AFDELING
TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune
Rådhuset
Postboks Pboks 36
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 12/017075-12
Sagsbehandler:
Marianne Gjerløv og
Lone Dannerby Paulsen
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om Landsplanredegørelse 2018, fra erhvervsministeren
2004673_0090.png
Pointen er, at investeringer i hovedstæderne ikke kan stå alene. Det handler
om at øge landets totale økonomiske potentiale.
Kapital 4
i forslaget til Landsplanredegørelse 2018 omhandler bl.a. produkti-
onserhvervenes udviklingsmuligheder.
Aarhus Kommune har gode erfaringer med at sikre samspillet mellem byud-
viklingsinteresser og erhvervsudviklingen. Kommunen har gennem kommu-
ne- og lokalplanlægning sikret, at produktionserhvervene kan udvikles side
om side med boliger og kontorer, idet disse sikres mod forurening ved af-
værgeforanstaltninger. Mulighederne for dette er imidlertid begrænset med
den nuværende planlov.
I landsplanredegørelsen fremhæves muligheden for at planlægge for boliger
i støjbelastede områder. Der er imidlertid også behov for at kunne planlæg-
ge for områder belastet af lugt, hvilket ikke fremgår af landsplanredegørel-
sen. Planlægningen skal ske på en måde, hvor virksomhederne ikke be-
grænses i deres virke, samtidig med at boligerne sikres både adgang til al-
taner og åbne vinduer samt muligheden for at benytte mekanisk ventilation.
Aarhus Kommune har til Erhvervsstyrelsen fremsendt forslag til en juridisk
model, som muliggør dette. Det er afgørende for Aarhus Kommune, at der
åbnes op for den type planlægning, da kommunen har stærkt behov for at
kunne levere boliger til de 5000 nye borgere, som kommunen vokser med
hvert år.
Der skal i planloven findes den rette balance mellem hensynet til byudviklin-
gen og hensynet til produktionserhvervene. Det vil være naturligt, at lands-
planredegørelsen afspejler de aktuelle bestræbelser på at komme i mål med
dette.
12. september 2018
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Jacob Bundsgaard
/
Niels Højberg
Bünyamin Simsek
/
Henrik Seiding