ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 133
Offentligt

DECEMBER 2018

ERHVERVSSTYRELSEN

MILJØVURDERING AF

FORSLAG TIL

LANDSPLANDIREKTIV FOR

UDVIKLINGSOMRÅDER I

KYSTNÆRHEDSZONEN

MILJØVURDERINGSRAPPORT

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

DECEMBER 2018

ERHVERVSSTYRELSEN

MILJØVURDERING AF

FORSLAG TIL

LANDSPLANDIREKTIV FOR

UDVIKLINGSOMRÅDER I

KYSTNÆRHEDSZONEN

MILJØVURDERINGSRAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A108774

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

2.0

20.12.2018

Miljøvurderingsrapport

STHZ

UKJ

STHZ

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

INDHOLD

1.1

1.2

2.1

2.2

3.1

4.1

5.1

5.2

5.3

Indledning

Forslag til landsplandirektiv

Miljøvurderingen af Landsplandirektivet

Ikke-teknisk resumé

Vurdering af miljøpåvirkningerne

Overvågning

Lovgrundlag og proces for miljøvurdering

Tilgang og metode i miljøvurderingen

Miljøstatus

0-alternativet

Miljøvurdering

Vurdering af de enkelte miljøfaktorer

Vurdering af indvirkningen på

miljømålsætninger

Vurdering af 0-alternativet

Overvågning

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Indledning

Med den moderniserede planlov, som trådte i kraft den 15. juni 2017, er der gi-

vet mulighed for, at erhvervsministeren kan udpege udviklingsområder i kyst-

nærhedszonen. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kom-

munerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer

samt give tilladelse til virksomheder og anlæg svarende til reglerne, der i øvrigt

gælder i landzone. Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen gen-

nemføres som et landsplandirektiv i overensstemmelse med planlovens § 5b,

stk. 2

Forslaget til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er

ifølge miljøvurderingslovens

§ 8, stk. 1, nr. 1, omfattet af krav om miljøvurde-

ring, hvorfor der skal udarbejdes en miljørapport.

1.1

Forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er udar-

bejdet på baggrund af indkomne ansøgninger fra kommunalbestyrelserne og ef-

terfølgende behandling af ansøgningerne i Erhvervsstyrelsen. Med landsplandi-

rektivet gives der mulighed for planlægning for byudvikling og etablering af virk-

somheder og anlæg inden for udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Formålet er at gøre livet nemmere for borgere i de kystnære områder og for

virksomheder inden for blandt andet kyst- og naturturisme ved at fremme vækst

og udvikling og styrke jobpotentialet i de kystnære områder. Det sikres samti-

dig, at udviklingen sker under hensyntagen til de åbne kyster og de landskabe-

lige værdier.

Udviklingsområder er områder inden for kystnærhedszonen uden særlige natur-,

miljø- og landskabsinteresser. I udviklingsområder gives der større adgang til at

planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg svarende til reglerne, der i

øvrigt gælder for landzone. I kystnærhedszonen i øvrigt kan kommunen fortsat

Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning

Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

planlægge for byer, virksomheder m.m. efter de gældende regler om planlæg-

ning og administration i kystnærhedszonen i planloven.

I kystnærhedszonen, herunder i udviklingsområder, skal udlæg af ferie- og fri-

tidsanlæg lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun

i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggel-

ser, og offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, så borgere og

turister fremadrettet fortsat har glæde af de åbne kyster. Nye sommerhusområ-

der kan alene udlægges i kystnærhedszonen, herunder i udviklingsområderne,

efter landsplandirektiv udstedt af erhvervsministeren på baggrund af ansøgnin-

ger fra kommunalbestyrelserne.

Områder med natur beskyttet efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven

herunder klitfredning og strandbeskyttelse i §§ 8 og 15 samt naturfredede om-

råder efter lovens kapitel 6, vil ikke kunne udpeges som udviklingsområder. Ud-

viklingsområder gælder ikke for de arealer, der til en hver tid er omfattet af na-

turbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper. Kommunernes udpegning af

udviklingsområderne vil ikke kunne indeholde områder, som indgår i Grønt Dan-

markskort, herunder Natura 2000-områder.

Kommunalbestyrelsernes ansøgning om udpegning af udviklingsområder inden

for kystnærhedszonen skal baseres på en kommuneplanstrategi og på en kon-

kret og systematisk vurdering af kystlandskaberne.

Kommunernes ansøgninger

Erhvervsstyrelsen har efter ansøgningsfristen behandlet de indkomne ansøgnin-

ger. I behandlingen er der blandt andet set på sammenhængen på tværs af

kommunegrænser, hensynet til de nationale interesser og sammenhængen til

det kommunalt udarbejdede Grønne Danmarkskort. Samlet set havde 22 kom-

muner søgt om udpegning af op til 124 udviklingsområder inden for kystnær-

hedszonen. Forslag til landsplandirektivet omfatter 91 udviklingsområder inden

for kystnærhedszonen fordelt på 16 kommuner.

I landsplandirektivet er der opstillet en række vilkår og betingelser for, at udvik-

lingsområderne udpeges. De endelige områdeafgrænsninger er beskåret, så de

ikke omfatter Natura 2000-områder samt natur, som er beskyttet efter bestem-

melserne i naturbeskyttelsesloven, herunder naturtyper i § 3, klitfrednings- og

strandbeskyttelseslinjen i § 8 og § 15, fredede områder efter lovens kapitel 6.

Samtidig omfatter områderne ikke bevaringsværdige landskaber eller større

sammenhængende landskaber, som er vurderet som værende af national inte-

resse.

For de enkelte udviklingsområder er der i nogle tilfælde opstillet en række sted-

specifikke betingelser og bemærkninger, som kommunerne skal forholde sig til.

Det er en betingelse, at der foretages en ændring af Grønt Danmarkskort i for-

bindelse med den kommende kommuneplanlægning, hvis området er omfattet

af økologiske forbindelser eller potentielle naturområder. Det samme gælder for

Lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018 om naturbeskyttelse

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

bevaringsværdige eller større sammenhængende landskaber, hvis disse ikke er

vurderet som værende af national interesse.

Med dette landsplandirektiv fraviges alene de bestemmelser i planloven som

fremgår af landsplandirektivet. Øvrige regler i planloven og anden lovgivning

gælder uændret. Gældende lovgivning, som skal overholdes, omfatter blandt

andet lovgivning vedrørende områder med drikkevandsinteresser, diger, kultur-

arv, herunder fortidsminder og kirker, fredskov, naturbeskyttelseslovens beskyt-

telseslinjer og Natura 2000.

1.2

Miljøvurderingen af Landsplandirektivet

Miljøvurderingen af Landsplandirektivet omfatter som udgangspunkt en vurde-

ring af de væsentlige miljøpåvirkninger på nationalt niveau. Udpegningen af ud-

viklingsområder sker på kommunalt niveau og indvirkningen på kommunalt ni-

veau vil som udgangspunkt have en anden betydning end den tilsvarende betyd-

ning på nationalt niveau. Landsplandirektivet er et nationalt plandokument, som

er udarbejdet med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om udvikling inden

for kystnærhedszonen, hvorfor miljøvurderingen foretages på nationalt niveau

med udgangspunkt i hele kystnærhedszonen.

Der laves ikke en vurdering af påvirkningen af de enkelte udviklingsområder,

men derimod en kumulativ vurdering af påvirkningen af samtlige udviklingsom-

råder under ét. Udviklingsområderne vurderes under ét, da der er stor variation

i andelen af udviklingsområder inden for de enkelte kommuner, og fordi lands-

plandirektivet alene danner rammerne for den fremtidige planlægning i kommu-

nerne. De konkrete tiltag inden for de enkelte udviklingsområder vurderes derfor

først i forbindelse med den mere detaljerede kommune- og lokalplanlægning.

Miljøvurderingen gennemføres både som en vurdering af påvirkningen på hele

landets kystnærhedszone samt påvirkningen på kystnærhedszonen inden for alle

kommuner med udviklingsområder tilsammen.

I samme forbindelse understreges det, at en række påvirkninger af eksempelvis

Natura 2000-områder ikke lader sig meningsfuldt vurdere i forbindelse med ved-

tagelsen af landsplandirektivet. Derfor vil en senere planlægningsproces i den

enkelte kommune, hvor udnyttelsen af udviklingsområdernes muligheder fast-

lægges mere detaljeret, nødvendigvis også skulle rumme en vurdering af, hvor-

vidt den senere planlægning kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Ikke-teknisk resumé

Med den moderniserede planlov, som trådte i kraft den 15. juni 2017, er der gi-

vet mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærheds-

zonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer

og landsbyer samt give tilladelse til virksomheder og anlæg. Udpegningen af ud-

viklingsområder i kystnærhedszonen gennemføres som et landsplandirektiv i

overensstemmelse med planlovens § 5b, stk. 2.

Forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er udar-

bejdet på baggrund af indkomne ansøgninger fra kommunalbestyrelserne og ef-

terfølgende behandling af ansøgningerne i Erhvervsstyrelsen. Formålet er at

gøre livet nemmere for borgere i de kystnære områder og for virksomheder in-

den for blandt andet kyst- og naturturisme ved at fremme vækst og udvikling og

styrke jobpotentialet i de kystnære områder. Det sikres samtidig, at udviklingen

sker under hensyntagen til de åbne kyster og landskabelige værdier.

Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af en afgrænsningsrapport, som har

været sendt i høring hos berørte myndigheder. Der er modtaget 18 høringssvar i

forbindelse med høringen, hvoraf fire havde bemærkninger til afgrænsningen.

I afgrænsningsrapporten er følgende miljøfaktorer blevet udpeget som miljøfak-

torer, der kan blive berørt væsentligt i forbindelse med vedtagelse af landsplan-

direktivet. Disse miljøfaktorer vurderes derfor i miljøvurderingen.

›

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Befolkningen og menneskers sundhed

Jordarealer

Vand, luft og klimatiske faktorer

Materielle goder

Landskab

Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, fortidsminder og fredede

bygninger

Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker

Kumulative effekter

2.1

Vurdering af miljøpåvirkningerne

Når Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er endeligt

vedtaget kan følgende miljøpåvirkninger forventes:

›

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna:

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

›

Graden af forstyrrelse af den biologiske mangfoldighed vurderes at

være lav og uden væsentlig betydning, da udviklingsområderne er

udpeget i områder uden særlige natur- og miljøinteresser, og ud-

viklingsområdernes størrelse vurderes at være lille i forhold til den

samlede størrelse af kystnærhedszonen. Eventuel påvirkning af bi-

lag IV-arter og Natura 2000-områder kan først vurderes i den

kommende planlægnings- og miljøvurderingsproces.

›

Befolkningen og menneskers sundhed:

›

Det vurderes, at påvirkningen af befolkningen og menneskers

sundhed vil være uden væsentlig betydning, da udviklingsområ-

derne vil omfatte en mindre del af den samlede kystnærhedszone.

›

Jordarealer:

›

Det vurderes, at påvirkningen af jordarealerne vil være uden væ-

sentlig betydning, da offentlighedens adgang til kysten oprethol-

des og samtidig vil udviklingsområderne omfatte en mindre del af

den samlede kystnærhedszone.

›

Vand, luft og klima:

›

Det vurderes, at påvirkningen af vand, luft og klima på nuværende

tidspunkt er uden væsentlig betydning, da udviklingsområderne vil

omfatte en mindre del af den samlede kystnærhedszone.

›

Materielle goder:

›

Det vurderes, at påvirkningen af materielle goder vil være uden

væsentlig betydning. I enkelte områder, og på nogle afgrænsede

arealer inden for disse områder, vil risikoen for kysterosion og

oversvømmelse være en problemstilling.

›

Landskab:

›

Det vurderes, at den landskabelige påvirkning vil være begrænset

og uden væsentlig betydning, da udpegningen er baseret på en

analyse af landskabet og udviklingsområderne placeret uden for

områder med særlige landskabsinteresser. Den visuelle påvirkning

af landskabet vurderes at ubetydelig, da kun få udviklingsområder

er beliggende helt ud til kysten.

›

Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, fortidsminder og fredede

bygninger:

›

Udnyttelsen af de umiddelbare rettigheder i udviklingsområderne

kan medføre en lokal påvirkning af kulturarv og kirkelige omgivel-

ser, men omfanget af mulige påvirkninger af kulturarv er ikke

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

kendt på vurderingstidspunktet. Der kan derfor ikke gennemføres

en egentlig vurdering af denne mulige påvirkning.

›

Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker:

›

Det vurderes, at risikoen for katastrofer og ulykker er lav og uden

væsentlig betydning, da kun få af udviklingsområderne er belig-

gende ud til kysten eller i lavtliggende områder, hvor der kan

være risiko for kysterosion og oversvømmelse.

›

Kumulative effekter:

›

Flere planlagte ændringer i kystnærhedszonen, som er beliggende

inden for den samme kommune, kan medføre kumulative effekter

og det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at fremtidige

ændringer i arealanvendelsen kan udgøre en væsentlig påvirkning

af omgivelserne.

2.2

Overvågning

Forslag til Landsplandirektivet vil ikke i sig selv medføre væsentlig indvirkning

på miljøet, men de tiltag og projekter, som muliggøres, kan påvirke miljøet. Mil-

jøvurderingen viser, at de nye muligheder kan medføre påvirkninger af miljøet

som følge af kumulative effekter, hvis der gennemføres ændringer i arealanven-

delsen i kystnærhedszonen. Omfanget af påvirkningerne kan først vurderes en-

deligt, når landsplandirektivets nye muligheder udmøntes i mere detaljerede

planer/ændringer i arealanvendelsen.

De miljøpåvirkninger, som er påvist i miljøvurderingen, vurderes ikke at være så

væsentlige, at der er behov for at etablere særskilte overvågningstiltag. Påvirk-

ningerne vil blive overvåget af kommunerne i forbindelse med de efterfølgende

planlægningsopgaver.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Lovgrundlag og proces for

miljøvurdering

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er om-

fattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og af konkrete projekter, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Miljøvurderingen

vil blive gennemført efter de fem trin som ses på figur 3-1.

Figur 3-1: Miljøvurderingsprocessens fem trin

3.1

Tilgang og metode i miljøvurderingen

Miljøvurderingens første del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i

hvilket omfang forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærheds-

zonen forventes, at medføre væsentlige indvirkninger på de udpegede miljøfak-

torer, som er identificeret i afgrænsningsrapporten. Nedenfor er kriterier, indika-

torer og datagrundlag, som vil blive anvendt i miljøvurderingen, beskrevet.

Miljøvurderingens anden del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt forsla-

get til Landsplandirektivet antages at fremme eller udgøre en hindring for reali-

sering af de miljø- og naturmålsætninger, som er beskrevet i nationale strate-

gier og handlingsplaner.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

3.1.1 Afgrænsning, vurdering og kriterier

I afgrænsningsrapporten er de miljøfaktorer, der sandsynligvis vil blive påvirket

af gennemførelsen af planernes tiltag, identificeret og fastlagt. De udpegede mil-

jøfaktorer er:

›

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Befolkningen og menneskers sundhed

Jordarealer

Vand, luft og klimatiske forhold

Materielle goder

Landskab

Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, fortidsminder og fredede

bygninger

Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker

Kumulative effekter

Afgrænsningsrapporten har været i høring hos berørte myndigheder, som har

haft mulighed for at kommentere forslaget til afgrænsningen af miljøvurderin-

gen. De hørte myndigheder var:

›

Kommuner, som har ansøgt om udviklingsområder, samt nabokommuner til

kommuner, som har ansøgt om udviklingsområder

Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddan-

mark

Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektora-

tet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen, Vejdirektoratet, Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Kirke-

ministeriet, Forsvarsministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministe-

riet.

Høringen gav også mulighed for at stille forslag til miljøforhold, der burde bely-

ses og vurderes i miljøvurderingen, og forslag til alternative løsninger, der også

burde indgå i miljøvurderingen.

Der er indkommet i alt 18 høringssvar, hvoraf fire havde bemærkninger til af-

grænsningen.

Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om en korrektion af teksten på side 12

vedrørende større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker.

Brønderslev Kommune bemærker, at miljøvurderingen bør omhandle rekreative

forhold, og at alternativer og afværgetiltag også bør indgå i miljøvurderingen.

Fredericia Kommune mener, at der bør ske en sondring i forhold til arealanven-

delse i de enkelte udviklingsområder.

Thisted Kommune tilslutter sig de miljøfaktorer og vurderingskriterier, der er fo-

reslået.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

På baggrund af høringen er det lavet en korrektion af teksten vedrørende større

menneske- og naturskabte katastroferisici og -ulykker, og rekreative forhold er

medtaget i miljøvurderingen.

I Tabel 3-1 angives de kriterier og indikatorer, der er anvendt ved vurderingen

af de sandsynlige miljøpåvirkninger for hver af de relevante miljøfaktorer.

Tabel 3-1: Kriterier og indikatorer

Miljøfakto-

rer

Biologisk

mangfoldig-

hed, flora og

fauna

Vurderingskri-

terier

Indikatorer

Omfanget af påvirkning af biodiversitet

som følge af:

Databe-

hov

Kvalitative

›

Påvirkning af

biodiversitet

›

Ændret arealanvendelse pga. nye

›

Planlægning for byvækst eller f.eks.

›

Udviklingsområder fritages for vur-

›

Udviklingsområderne er områder

deringen om planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse

uden særlige natur- eller miljøinte-

resser

kret vurdering af kystlandskabet

ferie- og fritidsanlæg skal følge reg-

lerne herom i planloven

muligheder for planlægning for by-

udvikling og etablering af anlæg

›

Udpegningen er baseret på en kon-

›

Udviklingsområder udpeges af kom-

munalbestyrelserne parallelt med

Grønt Danmarkskort

Befolkningen

og menne-

skers sundhed

›

Vækst og udvik-

ling

Omfanget af påvirkning af befolknin-

gen og menneskers sundhed som følge

af:

Kvalitative

Jordarealer

›

Ændret priorite-

ring af jordarea-

ler

›

Vækstpotentiale og jobmuligheder

›

Forurening fra trafik og anlæg

Omfanget af påvirkning af anvendelsen

af jordarealer som følge af:

Kvalitative

›

Ændret anvendelse af jordarealer

som følge af muligheden for byud-

vikling og etablering af virksomheder

og anlæg

for landzoneadministration

›

I områderne gælder de nye regler

›

Planlægning for byvækst eller f.eks.

ferie- og fritidsanlæg skal følge reg-

lerne herom i planloven

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Vand, luft og

klimatiske fak-

torer

›

Udledning af for-

urenende stoffer

Omfanget af udledningen af forure-

nende stoffer som følge af:

Kvalitative

›

Øget trafik

›

Mulighed for byudvikling og etable-

ring af virksomheder og anlæg

Materielle go-

der

›

Vækst og udvik-

ling

Omfanget af påvirkningen af materielle

goder som følge af:

Kvalitative

›

Vækstpotentiale

›

Risiko for kysterosion og oversvøm-

melse

Landskab

›

Visuel indvirkning

på landskabsop-

levelsen

Omfanget af visuel påvirkning som

følge af:

Kvalitative

›

Planlægning for byvækst eller f.eks.

›

Udviklingsområder fritages for vur-

›

Visuel påvirkning af kysten

›

Udviklingsområderne er områder

kret vurdering af kystlandskabet

Kulturarv

deringen om planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse

ferie- og fritidsanlæg skal følge reg-

lerne herom i planloven

›

Udpegningen er baseret på en kon-

›

Påvirkning af kul-

turarv

Omfanget af påvirkningen af kulturarv

som følge af:

Kvalitative

uden særlige landskabsinteresser

›

Byudvikling og etablering af anlæg i

områder med kulturarv

–

herunder

kirker og fortidsminder

Større menne-

ske- og natur-

skabte kata-

strofer og

ulykker

Kumulative ef-

fekter

›

Risiko for kata-

strofer og ulykker

Omfanget af risikoen for katastrofer og

ulykker som følge af:

Kvalitative

›

Byudvikling og etablering af anlæg i

nærheden af kysten

›

Kumulativ påvirk-

ning af miljøet

Omfanget af kumulativ påvirkning som

følge af:

Kvalitative

›

Flere planlagte ændringer inden for

det samme område (kystnærhedszo-

›

Flere planlagte ændringer inden for

›

Udvidelse af adgang til, hvad kom-

munerne kan tillade inden for de på-

gældende udviklingsområder

samme kommune

nen)

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

›

De umiddelbare rettigheder, der i øv-

rigt følger af de lempede landzonebe-

stemmelser, vil finde anvendelse i

udviklingsområder

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Miljøstatus

I dette afsnit redegøres der for den eksisterende miljøtilstand i Danmark. Den

eksisterende miljøtilstand danner grundlag for 0-alternativet, som indgår i miljø-

vurderingen. Redegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i miljøtilstandsrap-

porten, Natur & Miljø 2014

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Danmarks naturarealer er spredt over små områder, hvor artsrigdom og natur-

typernes levevilkår sikres gennem kontinuitet, gode spredningsøkologiske for-

hold, aktiv naturpleje og naturgenopretning. Langs kysterne har Danmark

unikke naturværdier, da der her er plads til en vis naturlig dynamik. Danmarks

natur påvirkes bl.a. af byudvikling, landbrug, skovbrug, fiskeri og ny infrastruk-

tur, og de lysåbne naturtyper har arealmæssigt været i tilbagegang siden 1800-

tallet og dækker i dag ca. 10 % af Danmarks areal.

Mange arter, som relaterer sig til den lysåbne natur samt arter i agerlandet er i

tilbagegang. Mere end en fjerdedel af flora og fauna er på den nationale rødliste

og er dermed karakteriseret som forsvundne, truede eller næsten truede. Der er

sket en generel forbedring af den biologiske mangfoldighed i vandløb og søer

pga. naturgenopretningsprojekter. Der sker dog fortsat en negativ påvirkning af

biodiversiteten som følge af vandløbsregulering og udledning af næringsstoffer

fra landbrugsområderne. Der er lavet en opdatering af den vejledende §3-regi-

strering, som viser, at det naturbeskyttede areal er ca. 3 % større end først an-

taget. Skovene omfatter 14,1 % af det samlede landareal og arealet er stigende.

For naturen i landbrugslandet er nedgangen i småbiotoper stoppet, men arter

der knytter sig til agerlandet har det dog fortsat svært.

Jordarealer og landskab

Danmark er et tætbefolket land og der er mange forskellige behov som skal

imødekommes, hvilket kræver prioritering og planlægning. Anvendelsen af jord-

arealerne omfatter landbrug, kulturmiljøer, byer, erhverv, infrastrukturanlæg

skov og natur, herunder hede, enge, vådområder, søer, vandløb og moser.

Danmarks arealanvendelse domineres af landbrug, som fylder 66 % af landarea-

let. By, vej og andre anlæg fylder 10 %, skov og hede 16 % og eng, sø og mose

fylder 7 %. Der ses et fald i andelen af lysåben natur og en stigning i andelen af

både skov og bebyggede arealer.

De mange forskellige behov betyder, at vores landskab skal bruges til både at

bo og leve i, til produktion af varer og til friluftsliv og oplevelser i naturen. Der

ses derfor eksempler på en multifunktionel anvendelse af landskaber, hvor alle

landskabstyper har flere forskellige funktioner. F.eks. anvendes skovene både til

produktion af varer, rekreative aktiviteter og klimatiltag igennem binding af

CO₂, og i byerne anvendes parkerne til opmagasinering af vand for at aflaste

kloaksystemet.

Luft

Luftforurening er en væsentlig kilde til sundhedspåvirkninger betinget af miljøet.

Miljøstyrelsen. 2014.

Natur & Miljø 2014

–

Miljøtilstandsrapporten.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Luftforurening stammer hovedsageligt fra køretøjer, skibe, brændeovne, indu-

strier og energiproduktion. De skadelige stoffer omfatter svovl, kvælstofoxider

og partikler. Udledning af kvælstofoxider, flygtige organiske stoffer, svovldioxid

og ammoniak er faldet de sidste 10 år og Danmark overholder i dag de internati-

onale forpligtigelser. Der er i de større danske byer sket en forbedring af luft-

kvaliteten, men der ses dog fortsat udfordringer i København. Der er sket et fald

i udledningen af ozondannende gasser og tungmetaller og en stigning i udlednin-

gen af tjærestoffer fra forbrænding af træ i husholdningen. Partikelemissionen i

Danmark skyldes hovedsageligt brændeovne og i mindre grad transport.

Vand

Det danske vandmiljø har været i fokus i flere årtier, da miljøtilstanden har væ-

ret dårlig. Den dårlige miljøtilstand skyldes udretning af vandløb, tørlægning af

søer samt udledning af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer fra

landbruget, byerne og industrien.

Mange danske søer er fortsat påvirket af tilførsel af næringsstoffer. Koncentrati-

oner af fosfor og kvælstof i vandløb er faldet med 45-75 % mellem 1989 og

2012. Nitratindholdet falder generelt i grundvand, som er dannet efter 1995,

men stiger stadig i ældre grundvand. Salg af sprøjtemidler til landbruget, som

kan forringe vandløbenes kemiske og økologiske tilstand, er steget siden 2009.

Klima

Der sker generelt ændringer i klimaet på verdensplan. Den største klimaudfor-

dring er at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Udledning af

drivhusgasser kan i Danmark blandt andet reduceres ved at nedsætte forbruget

af fossile brændsler, reducere udledninger fra husdyrhold, øge anvendelsen af

ikke-fossile og vedvarende energikilder samt øge binding af kulstoffer i sko-

vene.Danmarks udledning af drivhusgasser er faldende.

Befolkningen og menneskers sundhed

Befolkningens sundhed påvirkes både positivt og negativt af miljøet. Vi påvirkes

negativt af luftforurening, kemikalier og trafikstøj og positivt af motion og fri-

luftsliv. Det blev i 2011 estimeret, at udendørs luftforurening er skyld i 3200 for

tidlige dødsfald og samtidig er forureningen med til at forværre sygdomme. Det

vurderes ligeledes, at støjgener har en væsentlig påvirkning på sundheden og

fører til flere hundrede for tidlige dødsfald årligt.

Friluftsliv, motion og ophold i naturen har en positiv påvirkning på menneskers

sundhed, og det er derfor væsentligt, at befolkningen har nem adgang til natu-

ren, grønne områder og rekreative arealer med mulighed for at dyrke friluftslivet

og andre udendørs aktiviteter.

Materielle goder

De materielle goder er tæt relateret til økonomi, forbrug og produktion af varer,

hvilket kan påvirke miljøet. Vores forbrug har en påvirkning på den miljømæs-

sige tilstand, da det kræver udnyttelse af naturressourcer og anvendelse af are-

aler. I Danmark stammer den største miljøpåvirkning som følge af vores forbrug

fra transport og fødevarer. Miljøet påvirkes også af energiforbrug til elektricitet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

og varme i boligen. Et større forbrug af ressourcer betyder også større affalds-

mængder.

De materielle goder kan have en positiv miljøpåvirkning gennem en mere effek-

tiv anvendelse af ressourcer og et øget fokus på grøn produktion. Der er sket en

energieffektivisering af de elektriske apparater, som vi anvender i hjemmet,

men det samlede elforbrug hertil er dog ikke faldet, da vi anvender flere og flere

apparater. Danmark har generelt en god position inden for grøn produktion og

det er vigtigt for samfundet, at denne sektor fortsat vokser.

Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser

Den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, herunder kirker, er beskyttet og

reguleret gennem forskellige lovgivninger. Beskyttelsen af kulturarven hviler i et

vist omfang på høringer af de relevante myndigheder i forbindelse med ansøg-

ninger om zonetilladelse og/eller udarbejdelse af planer.

Kirkebyggelinjer skal sikre, at kirker fortsat opleves og er synlige i landskabet,

jf. naturbeskyttelseslovens

§ 19. Derfor er det ikke tilladt at opføre bebyggelse,

som er højere end 8,5 meter over terræn inden for en radius af 300 meter af en

kirke. Forbuddet gælder ikke for kirker, som ligger omgivet af bymæssig bebyg-

gelse i hele beskyttelseszonen.

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved deres fremtræden af-

spejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer er

ikke beskyttet af museumsloven, men søges beskyttet via udpegninger og ret-

ningslinjer, der formuleres i kommuneplanerne.

Fortidsminder er fredede for at bevare dem som en del af den danske kulturarv,

jf. museumslovens

§ 29e. Der må ikke foretages ændringer i fortidsmindets til-

stand. Yderligere er udpegede fortidsminder omfattet af en 100 meter beskyttel-

seszone jf. naturbeskyttelseslovens § 18.

Sten- og jorddiger er beskyttede af museumslovens § 29a. Beskyttelsen bety-

der, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede diger.

4.1

0-alternativet

0-alternativet udgør sammenligningsgrundlaget for miljøvurderingen. Den fore-

slåede ændring holdes således op mod den nuværende miljøtilstand i beskrivel-

sen af de forventede indvirkninger på miljøet.

0-alternativet er i denne sammenhæng fastlagt som de planlægningsmæssige

rammer, der er gældende, hvis landsplandirektiv for udviklingsområder i kyst-

nærhedszonen ikke vedtages.

Lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018 om naturbeskyttelse

Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8 april 2014 af museumsloven

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Miljøvurdering

I det følgende afsnit beskrives de sandsynlige væsentlige indvirkninger på mil-

jøet i forhold til de enkelte miljøfaktorer, som er identificeret i afgrænsningsrap-

porten. Vurderingen gennemføres med udgangspunkt i de nye muligheder for at

planlægge for byudvikling og etablere virksomheder og anlæg inden for de ud-

pegede udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Miljøvurderingen er gennemført ud fra en generel viden om de miljømæssige på-

virkninger af de i planen beskrevne aktiviteter. Miljøvurderingen omfatter dels

en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang forslaget til landsplandirektivet for-

ventes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet ift. de udpegede miljøfak-

torer, og dels hvorvidt forslaget til landsplandirektivet stemmer overens med de

natur- og miljømålsætninger, som er beskrevet i nationale strategier og hand-

lingsplaner.

På baggrund af afgrænsningsrapporten antages det, at forslaget til landsplandi-

rektivet kan medføre en væsentlig påvirkning af:

›

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Befolkningen og menneskers sundhed

Jordarealer

Vand, luft og klimatiske faktorer

Materielle goder

Landskab

Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, fortidsminder og fredede

bygninger

Større mennesker- og naturskabte katastroferisici og ulykker

Kumulative effekter

De sandsynlige væsentlige påvirkninger af miljøet i forhold til ovenstående mil-

jøfaktorer beskrives i følgende afsnit.

5.1

Vurdering af de enkelte miljøfaktorer

5.1.1 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Udpegning af udviklingsområder og muligheden for at planlægge for byudvikling

og etablere anlæg inden for kystnærhedszonen kan påvirke den biologiske

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

mangfoldighed og flora og fauna, da der åbnes op for udvikling på arealer, som

ikke tidligere har været bebygget, og hvor der kan være særlige naturinteresser.

Udviklingsområderne vil samlet set omfatte mindre end 1 % af hele landets

kystnærhedszone og mindre end 2 % af kystnærhedszonen i de 16 berørte kom-

muner tilsammen. Til sammenligning er 4 % af kystnærhedszonen i dag omfat-

tet af sommerhusområder. Set i forhold til det arealmæssige omfang af den

samlede kystnærhedszone vurderes det, at kun en mindre del af kystnærheds-

zonen vil blive påvirket af udpegningen.

Det fremgår af forslag til landsplandirektivet, at udviklingsområderne er lokalise-

ret/udpeget uden for områder med særlige natur- og miljøinteresser. Således

findes der hverken Natura 2000-områder, natur omfattet af beskyttelse efter na-

turbeskyttelseslovens regler eller områder udpeget i Grønt Danmarkskort inden

for de udpegede udviklingsområder.

Det er sandsynligt, at der findes bilag IV arter inden for de udpegede udviklings-

områder. Påvirkningen af bilag IV-arter skal vurderes i forbindelse med konkret

planlægning af projekter baseret på konkrete undersøgelser af arternes tilstede-

værelse og udbredelse. Påvirkningen på bilag IV-arter vil derfor først kunne vur-

deres i evt. fremtidige planlægnings- og eller tilladelsesprocesser.

Ingen af de udpegede udviklingsområder ligger inden for et Natura 2000-om-

råde, men enkelte udviklingsområder grænser op til eller ligger i nærheden. Na-

tura 2000 områder kan blive påvirket ved aktiviteter både inden i og udenfor

området. Der kan derfor være en risiko for påvirkning af et Natura 2000-område

i forbindelse med en udnyttelse af de udvidede umiddelbare rettigheder i land-

zone, som blandt andet muliggør øget anvendelse af overflødiggjorte bygninger,

etablering af nye driftsbygninger og udvidelse af eksisterende boliger, butikker

og virksomheder uden forudgående landzonetilladelse.

Det fremgår af forslag til landsplandirektiv, at lovgivningen om Natura 2000 er

uændret i udviklingsområder, og at der i redegørelsen til planforslag, som kan

påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal indgå en vur-

dering af planforslagets virkninger på området. Et planforslag vil ikke kunne

vedtages, hvis det vil skade arter og naturtyper på Natura 2000-områdets ud-

pegningsgrundlag. Påvirkningen af Natura 2000 vil derfor skulle vurderes i de

kommende planlægnings- og tilladelsesprocesser. Det må således på nuværende

tidspunkt vurderes, at forslaget til landsplandirektiv ikke i sig selv vil påvirke

den biologiske mangfoldighed samt flora og fauna væsentligt.

5.1.2 Befolkningen og menneskers sundhed

Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen kan have både positiv og

negativ indvirkning på befolkningen og menneskers sundhed. Der kan være en

positiv påvirkning gennem skabelsen af nye jobmuligheder, som følge af vækst

og udvikling, og der kan være en negativ påvirkning ved en reduktion af befolk-

ningens rekreative udfoldelsesmuligheder gennem restriktioner i offentlighedens

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

adgang til kysterne samt risiko for forurening fra anlæg og trafik inden for ud-

viklingsområderne.

Alle de udpegede udviklingsområder muliggør vækst og nye jobmuligheder, da

de åbner op for udvikling i kystnære områder uden planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse. Der er samtidig ingen af områderne, som forhindrer, at

borgere og turister fremadrettet kan benytte kysterne, da der ikke ændres ved

offentlighedens adgang. Der vil derfor ikke vil være en negativ påvirkning på be-

folkningen og menneskers sundhed som følge heraf.

Der kan være risiko for øget forurening fra trafik og anlæg, som etableres i om-

råderne, hvilket kan medføre en påvirkning af menneskers sundhed. Omfanget

af eventuel forurening vil afhænge af, hvad der etableres i de enkelte områder.

Udviklingsområderne omfatter mindre end 1 % af landets samlede kystnærheds-

zone, og mindre end 2 % af kystnærhedszonen i de 16 berørte kommuner til-

sammen. Det vurderes derfor, at eventuel øget forurening ikke vil medføre en

væsentlig påvirkning, da udviklingsområderne omfatter et mindre areal.

5.1.3 Jordarealer

Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen vil betyde, at der åbnes op

for en ændret anvendelse af jordarealerne. Der vil ikke længere være krav om

en særlig planmæssig begrundelse for aktiviteter og reglerne for områderne vil

være som i øvrigt for landzone. De nye muligheder for ændret anvendelse vil

være gældende for alle de udpegede udviklingsområder.

Det betyder, at planlovens bestemmelser om, at bebyggelse i kystnærhedszonen

kræver en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse, ikke længere er

gældende i disse områder, og der kan nu planlægges for byudvikling og etable-

res virksomheder og anlæg efter reglerne herom i planloven i øvrigt. I udvik-

lingsområderne gælder de samme regler som i landzone, herunder også de nye

mere fleksible regler for landzoneadministration. Dette betyder blandt andet, at

der med de udvidede umiddelbare rettigheder er mulighed for øget anvendelse

af overflødiggjorte bygninger, etablering af nye driftsbygninger og udvidelse af

eksisterende boliger, butikker og virksomheder uden forudgående landzonetilla-

delse.

De nye muligheder for ændret anvendelse bliver tilgængelige inden for alle ud-

pegede udviklingsområder. Samlet set vil udviklingsområderne optage mindre

end 1 % af arealet i hele landets kystnærhedszone og mindre end 2 % af kyst-

nærhedszonen i de 16 berørte kommuner tilsammen. Kystnærhedszonen omfat-

ter allerede i dag sommerhusområder, som optager 4 % af kystnærhedszonen

samt kystnære byområder. Set i forhold til, hvor meget af kystnærhedszonen

der på nuværende tidspunkt er bebygget, må det vurderes, at kun en lille del af

kystnærhedszonen potentielt vil blive påvirket af de nye muligheder. Det vurde-

res, at påvirkningen af jordarealerne vil være begrænset og dermed uden væ-

sentlig betydning.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

5.1.4 Vand, luft og klimatiske faktorer

Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen kan som følge af byudvik-

ling og etablering af nye virksomheder og anlæg medføre øget trafik og en risiko

for øget udledning af drivhusgasser, som kan påvirke vand, luft og klima.

Ved etablering af anlæg og virksomheder i områder med drikkevandsinteresser

kan der være en risiko for påvirkning af drikkevandet. Landsplandirektivet inde-

holder vilkår om, at den gældende lovgivning på området skal overholdes, og

det vurderes dermed, at påvirkningen ikke vil være væsentlig.

De nye muligheder for byudvikling og etablering af anlæg og virksomheder er

gældende inden for alle de udpegede udviklingsområder. Samlet set vil udvik-

lingsområderne optage mindre end 1 % af arealet i hele kystnærhedszonen og

mindre end 2 % af arealet af kystnærhedszonen inden for de 16 berørte kom-

muner tilsammen. Kystnærhedszonen omfatter allerede i dag sommerhusområ-

der, som optager 4 % af arealerne i kystnærhedszonen samt kystnære byområ-

der. Set i forhold til, hvor meget af kystnærhedszonen der på nuværende tids-

punkt er bebygget, må det vurderes, at kun en lille del af kystnærhedszonen vil

blive påvirket af de nye muligheder. Ændringerne giver derfor på nuværende

tidspunkt ikke anledning til væsentlige miljøpåvirkninger af vand, luft og klima.

5.1.5 Materielle goder

Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen kan medføre en påvirkning

af de materielle goder, da der skabes vækst og nye jobmuligheder i de kystnære

områder. De materielle goder kan samtidig blive påvirket som følge af ulykker i

forbindelse med kysterosion og oversvømmelse.

Der vil være risiko for kysterosion eller oversvømmelse ved etablering af byggeri

helt ud til kysten eller på lavtliggende arealer. Kommunerne bør i den fremtidige

planlægning være særlig opmærksomme på risikoen for oversvømmelse og

kysterosion i de udviklingsområder, som ligger lavt eller tæt på kysten. Planlo-

ven stiller krav om, at der etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod

oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling. Risikoen for ero-

sion og oversvømmelse vil derfor blive vurderet nærmere i den fremtidige kom-

mune- og lokalplanlægning. Da risikoen for erosion og oversvømmelse ikke vil

være et problem i alle udviklingsområder, og der hvor problemet er relevant vil

det kun være på begrænsede arealer i et udpeget område, vurderes det, at på-

virkningen på de materielle goder vil være lav og uden væsentlig betydning. På-

virkningen på de materielle goder må vurderes at være positiv, da der lokalt

skabes vækst, som kan have en betydning for ejendomsværdien og jobmulighe-

derne.

5.1.6 Landskab

Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen betyder, at der bliver

større mulighed for at etablere bebyggelse tæt på kysten, hvilket kan medføre

en påvirkning af landskabet i kystområderne og det åbne land. Samtidig vil be-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

byggelse i landskabet medføre en påvirkning af den visuelle oplevelse af land-

skabet. De danske kyststrækninger er langstrakte landskaber med vild natur og

ofte uden visuel forstyrrelse. Med etablering af bebyggelse i et landskab, der

fremstår åbent, kan den visuelle påvirkning have væsentlig betydning og berøre

et større område.

Den visuelle påvirkning af landskabet kan især være relevant, hvis der bygges

høje bygninger eller hvis der opføres bebyggelse helt ud til kysten. Muligheden

for etablering af høj bebyggelse ved kysten vil afhænge af den kommende kom-

mune- og lokalplanlægning og omfanget er derfor ikke kendt på nuværende

tidspunkt. Udviklingsområderne er udpeget i områder uden særlige landskabsin-

teresser, og udpegningen er baseret på en analyse af kystlandskabet. Udvik-

lingsområderne ligger derfor som udgangspunkt ikke helt ude ved kysterne på

nær i de tilfælde, hvor der er områder tæt på kysten, f.eks. omkring byerne eller

på de små og mellemstore øer, hvor der ikke findes særlige landskabsinteresser.

Da udviklingsområderne vil omfatte mindre end 1 % af landets kystnærheds-

zone, og mindre end 2 % af kystnærhedszonen i de 16 berørte kommuner til-

sammen, må det samlet set vurderes, at omfanget af udviklingsområder i kyst-

nærhedszonen er lille set i forhold til den samlede størrelse af kystnærhedszo-

nen. Etablering af byggeri helt ude ved kysten vil være muligt i de tilfælde, hvor

udviklingsområderne ligger helt ud til kysten. Der er kun ét af de udpegede ud-

viklingsområder, som er placeret helt ude ved kysten (inden for 300 m), men

dog uden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen. Det må derfor vurderes,

at det kystnære landskab ikke vil blive påvirket væsentligt af de nye muligheder.

5.1.7 Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser,

fortidsminder og fredede bygninger

Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen kan have en påvirkning

på fortidsminder og fredede bygninger, da der gives mulighed for byudvikling i

områder, hvor der kan forefindes verdensarv, fortidsminder, fredede bygninger,

kulturmiljøer, kulturarvsarealer, diger eller kirker. Udnyttelsen af de umiddel-

bare rettigheder i udviklingsområderne kan medføre en lokal påvirkning af kul-

turarv og kirkelige omgivelser, og omfanget af mulige påvirkninger af kulturarv

er ikke kendt på vurderingstidspunktet. Der kan derfor ikke gennemføres en

egentlig vurdering af denne mulige påvirkning. Slots- og Kulturstyrelsen høres i

aktuelle sager, ligesom Stiftsøvrigheden høres i sager vedrørende de kirkelige

omgivelser.

5.1.8 Større menneske- og naturskabte katastroferisici og

ulykker

De udpegede udviklingsområder kan forøge risikoen for katastrofer og ulykker,

da der ved etablering af bebyggelse tæt på kysten eller i lavtliggende områder

er risiko for kysterosion og oversvømmelse.

Kommunerne skal i den fremtidige planlægning være særlig opmærksomme på

risikoen for oversvømmelse og kysterosion i de udviklingsområder, som ligger

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

lavt eller tæt på kysten. Planloven stiller krav om, at der etableres afværgefor-

anstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af by-

udvikling. Risikoen for erosion og oversvømmelse vil derfor blive vurderet nær-

mere i den fremtidige kommune- og lokalplanlægning. Det vurderes, at det be-

grænsede omfang af lavtliggende arealer og arealer helt ude ved kysten i sig

selv betyder, at risiko for væsentlige menneske- og naturskabte katastrofer og

ulykker er begrænset.

5.1.9 Kumulative effekter

Den moderniserede planlov indeholder en række nye ændringer i kystnærheds-

zonen, som nu bliver udmøntet i mere konkret planlægning, blandt andet gen-

nem udstedelse af landsplandirektiver. De samlede ændringer af lovgivningen og

de deraf nyemuligheder kan medføre en kumulativ påvirkning af miljøet, hvis

der udføres flere planlagte ændringer inden for det samme område.

Med den moderniserede planlov er der indført flere nye bestemmelser for kyst-

nærhedszonen. De nye bestemmelser omfatter, udover udpegning af udviklings-

områder, omplacering og udlæg af nye sommerhusområder, overførsel af eksi-

sterende sommerhusområder til byzone, oprydning i uaktuelle arealreservatio-

ner og en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme med mulighed for mellem

0 og 15 forsøgsprojekter. Samtidig vil der fremadrettet gælde de samme regler i

udviklingsområderne, som er gældende i landzone. Samlet set vil de nye æn-

dringer betyde, at en større del af kystnærhedszonen potentielt kan blive bebyg-

get.

Forslaget til landsplandirektiv indeholder samtidig udpegninger af flere udvik-

lingsområder, som ligger i samme kommune og dermed i lokal forbindelse til

hinanden, hvilket lokalt kan medføre en kumulativ påvirkning af miljøet.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at miljøet vil blive påvirket

som følge af de samlede ændringer af reguleringen. Det er ikke muligt at vur-

dere denne påvirkning på nuværende tidspunkt. Det forudsættes at de sandsyn-

lige fremtidige påvirkninger skal vurderes nærmere i den fremtidige kommune-

og lokalplanlægning.

5.2

Vurdering af indvirkningen på

miljømålsætninger

I tabel 5-1 vurderes landsplandirektivets indvirkning på miljømålsætningerne.

Vurderingen i forhold til miljømålsætningerne skal sikre, at landsplandirektivets

ændringer ikke strider imod planer og målsætninger eller indsatsprogrammer i

de pågældende planer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Tabel 5-1: Miljømålsætninger og påvirkning

Emne

Lands-

planlæg-

ning

Målsætninger

Påvirkning

›

Aftale om modernisering

af planloven fra juni

2016: Danmark i bedre

balance

–

bedre rammer

for kommuner, borgere

og virksomheder i hele

landet

›

Kommentar

I overens-

stemmelse

›

Udspil om vækst og ud-

vikling i Hele Danmark

fra 2015

›

Positiv på-

virkning

›

Landsplandirekti-

vet er mindre

indgribende i mil-

jøet end udspillet

›

Vejledning om udvik-

lingsområder, 2017

›

I overens-

stemmelse

Biodiver-

sitet

›

Målsætninger for natur-

planerne fra Natura

2000-områderne

Målsætninger som frem-

sat i regeringens Natur-

pakke, 2016

›

Neu-

tral/kan

være i kon-

flikt med

›

Målsætninger fremsat i

Naturplan Danmark,

2014

›

I overens-

stemmelse

›

Målsætninger i Økolo-

gisk Handlingsplan 2020

fra 2012 (ikke opdateret

siden)

›

I overens-

stemmelse

›

I overens-

stemmelse

Sundhed

og miljø

Målsætninger fremsat i

'Vækst med omtanke',

regeringens strategi for

bæredygtig udvikling fra

2009 (ikke opdateret).

I overens-

stemmelse

›

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Klima og

luft

›

Målsætninger som frem-

sat af Klima og Energi-

ministeriet i Energistra-

tegi 2050

–

fra kul, olie

og gas til grøn energi

fra 2011 (ikke opdate-

ret).

Målsætning om 40 %

reduktion af drivhusgas-

ser i 2030 ift. 1990 ved-

taget af det Europæiske

Råd i 2014

Målsætninger som frem-

sat i regeringens hand-

lingsplan 'Miljøteknologi

til gavn for miljø og

vækst 2010- 2011' (ikke

opdateret)

Målsætninger som frem-

sat i de statslige vand-

planer efter vandram-

medirektivet

Målsætninger i ny be-

kendtgørelse efter

Vandforsyningsloven om

den fysiske planlæg-

nings inddragelse af

grundvandsbeskyttelsen

Målsætninger som frem-

sat i regeringens hand-

lingsplan 'Miljøteknologi

til gavn for miljø og

vækst 2010- 2011' (ikke

opdateret)

›

I overens-

stemmelse

›

I overens-

stemmelse

›

I overens-

stemmelse

Neutral

Vand

›

I overens-

stemmelse

›

I overens-

stemmelse

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

5.3

Vurdering af 0-alternativet

0-alternativet udgøres af den situation, hvor landsplandirektivet ikke ville blive

vedtaget og der således ikke ville blive udpeget udviklingsområder i kystnær-

hedszonen. Landsplandirektivets nye muligheder for udpegning af udviklingsom-

råder adskiller sig fra den nuværende miljøtilstand, idet det bliver muligt at

planlægge for byudvikling uden en planlægningsmæssig eller funktionel begrun-

delse, ligesom de umiddelbare rettigheder vil gælde. Kommunerne vil stadig

kunne planlægge i kystnærhedszonen, uden for udviklingsområderne, efter at

have opfyldt kravene herom i planloven.

Såfremt landsplandirektivet for udpegning af udviklingsområder i kystnærheds-

zonen ikke træder i kraft, vil de af mulighederne for yderligere bebyggelse i

kystnærhedszonen beskrevne miljøpåvirkninger ikke finde sted. De væsentligste

miljøpåvirkninger identificeret i miljøvurderingen er af overordnet karakter, og

en væsentlig del af miljøpåvirkningerne vil kunne imødegås i den kommende

kommune- og lokalplanlægning og gennem den efterfølgende godkendelses- og

miljøvurderingsproces.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Overvågning

I henhold til § 14 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af kon-

krete projekter skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af

planens eller programmets gennemførelse. Ved overvågningen skal det vurde-

res, om gennemførelse af Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnær-

hedszonen medfører de forventede miljøpåvirkninger, som er beskrevet i miljø-

vurderingsrapporten.

Forslaget til Landsplandirektivet vil ikke i sig selv medføre væsentlig indvirkning

på miljøet, men de tiltag og projekter, som muliggøres, kan påvirke miljøet. Mil-

jøvurderingen viser, at de nye muligheder kan medføre påvirkninger af miljøet

som følge af kumulative effekter, når der udføres flere planlagte ændringer in-

den for kystnærhedszonen. Omfanget af påvirkningerne kan først vurderes en-

deligt, når landsplandirektivets nye muligheder udmøntes i mere detaljerede

planer.

De miljømæssige påvirkninger, som er påvist i miljøvurderingen, vurderes ikke

at være så væsentlige, at der er behov for særskilt overvågning. Påvirkningerne

vil blive overvåget af kommunerne i forbindelse med de efterfølgende planlæg-

ningsopgaver.