Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 131
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 9 ad KOM (2016) 0821 stillet af udvalget den
19. december 2018 efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvad der menes med, at
indrapporteringsforpligtelsen med forslag til direktiv om en
notifikationsprocedure for serviceydelser udvides til også at omfatte
”Krav om faglige garantier”, som det fremgår af regeringens samlenotat
til Europaudvalget af 10. maj 2017.
Svar:
Det fremgår af servicedirektivet om erhvervsansvarsforsikringer og
faglige garantier, at medlemsstater kan sikre, at tjenesteydere, hvis
tjenesteydelser frembyder en direkte og særlig fare for
tjenestemodtagerens eller en tredjeparts sundhed eller sikkerhed eller en
risiko for tjenestemodtagerens finansielle sikkerhed, tegner en
erhvervsansvarsforsikring, der er passende i forhold til risikoens art og
omfang, eller stiller en garanti eller tilbyder en tilsvarende ordning, som
er ækvivalent eller i det væsentlige sammenlignelig med hensyn til
formålet.
Det følger af servicedirektivet, at når en tjenesteyder etablerer sig på
medlemsstaternes
område,
må
de
ikke
kræve
en
erhvervsansvarsforsikring eller faglig garanti, hvis tjenesteyderen i en
anden medlemsstat, hvor denne allerede er etableret, allerede er dækket af
en garanti, som er ækvivalent eller i det væsentlige sammenlignelig med
hensyn til formålet og den dækning, der ydes for så vidt angår den
forsikrede risiko, forsikringssummen eller et loft over garantien og
mulige udelukkelser fra dækningen. Hvis der kun er tale om delvis
ækvivalens, kan medlemsstaterne kræve en supplerende garanti med
henblik på dækning af forhold, som ikke allerede er dækket.
For at sikre en bedre håndhævelse af servicedirektivet og undgå at
eksempelvis danske bygge- og anlægsvirksomheder møder uretmæssige
forsikringskrav, når de udfører tjenesteydelser i andre medlemslande,
inkluderes krav om erhvervsansvarsforsikringer og faglige garantier i
notifikationsproceduredirektivet.
Med venlig hilsen
17. januar 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Rasmus Jarlov