Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 131
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. januar 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 4 ad KOM (2016) 0821 stillet af udvalget den
19. december 2018 efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om forslag til direktiv om en
notifikationsprocedure for serviceydelser blev sendt til høring hos
henholdsvis Danske Regioner og Kommunernes Landsforening forud for
behandlingen af regeringens forhandlingsoplæg i Folketinget
Europaudvalg d. 19. maj 2017.
Svar:
I overensstemmelse med den danske EU-beslutningsprocedure blev
Kommissionens forslag til direktiv om en ny notifikationsprocedure for
tjenesteydelser sendt i høring i specialudvalget for Konkurrenceevne,
Vækst og Forbrugerspørgsmål den 10. januar 2017 med frist for
høringssvar den 23. januar 2017. Som en del af specialudvalget for
Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål modtog Danske
Regioner og Kommunernes Landsforening høringen. Hverken Danske
Regioner eller Kommunernes Landsforening indsendte høringssvar, idet
der alene blev modtaget høringssvar fra
Dansk Erhverv, DI og Dansk
Byggeri.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov