Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 127
Offentligt
2000957_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
15. januar 2019
Kommissionens meddelelse:
intelligens” KOM(2018) 795
Nyt notat
1.
Resumé
”Koordineret
plan
for
kunstig
Som led i strategien for det digitale indre marked har Europa-
Kommissionen den 7. december 2018 fremsat meddelelsen: ”Koordineret
plan for kunstig intelligens”.
Meddelelsen udpeger syv områder, hvor der foreslås en koordineret
indsats, hvis EU skal kunne udnytte det fulde potentiale ved kunstig
intelligens (KI): 1) Fælles mål og supplerende tiltag, 2) Mod et europæisk
offentlig-privat partnerskab inden for KI og flere midler til nystartede
virksomheder og innovative små og mellemstore virksomheder, 3) Styrkelse
af ekspertise i troværdige KI-teknologier og bred udbredelse, 4) Tilpasning
af lærings- og uddannelsesprogrammer og -systemer, så samfundet bliver
mere parat til KI, 5) Opbygning af det europæiske dataområde, som er
nødvendigt KI i Europa, herunder for den offentlige sektor, 6) Udvikling af
etiske retningslinjer med et globalt perspektiv, som sikrer
innovationsvenlige retlige rammer og 7) Sikkerhedsrelaterede aspekter af
KI-applikationer
og
-infrastruktur
og
den
internationale
sikkerhedsdagsorden.
Regeringen hilser meddelelsen velkommen og er generelt positivt stemt over
for formålet med KI handlingsplanen, som indeholder en række initiativer,
der er relevante for danske virksomheder og myndigheder. Regeringen
lægger vægt på, at konkrete initiativer finansieres via omprioriteringer
inden for EU’s budget og ikke foregriber forhandlingerne om den
kommende flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020, idet
regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et
samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 7. december 2018 meddelelsen
”Koordineret plan for kunstig intelligens”
(KOM(2018) 795). Meddelelsen,
som er modtaget i dansk sprogversion den 7. december 2018, udpeger syv
overordnede områder, hvor EU-medlemsstaterne bør koordinere deres
indsatser med henblik på at maksimere udbyttet af kunstig intelligens (KI).
Selve den koordinerede plan for KI indgår som bilag til meddelelsen.
Meddelelsen kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelse
”Kunstig intelligens for Europa”
(KOM(2018) 237) fra april 2018, der
lagde op til udarbejdelsen af en koordineret plan for KI med inddragelse af
medlemsstaterne.
Begge ovennævnte meddelelser kommer som opfølgning på
Kommissionens meddelelse ”En
strategi for et digitalt indre marked i
EU”
(KOM(2015) 192) fra maj 2015.
I maj 2017 offentliggjorde
Kommissionen sin midtvejsevaluering af strategien (KOM(2017) 228).
Evalueringen understregede behovet for at bygge på Europas
videnskabelige og industrielle styrker samt på sine innovative
nyetablerede virksomheder for at være i en førende position inden for
udviklingen af KI-teknologier, -platforme og -applikationer.
I forlængelse af evalueringen opfordrede Det Europæiske Råd i oktober
2017 Kommissionen til at foreslå en europæisk tilgang til KI inden januar
2019.
Den koordinerede plan for kunstig intelligens målretter og omprioriterer
således indsatser i EU i eksisterende initiativer i 2019 og 2020 og
derudover lægges linjen for de kommende programmer på KI-området.
Finansiering af handlingsplanen henhører således, frem til afslutningen af
denne flerårige budgetperiode, fra allerede eksisterende initiativer som bl.a.
Horisont 2020, Den Europæiske Investeringsfond, European Innovation
Council, ECSEL og Connecting Europe Facility.
I den kommende flerårige budgetperiode 2021-2027 (MFF) forslår
Kommissionen at opprioritere KI-området i programmer som Digitalt
Europa og Horisont Europa.
Parallelt med udarbejdelsen af forslaget til en koordineret plan for KI i EU
fremsatte Kommissionen den 6. juni 2018 forslag til forordning om
programmet for et digitalt Europa (DEP) for perioden 2021-2027
(KOM(2018) 434). Programmet er et af flere underliggende sektorretsakter
til Kommissionens overordnede forslag til EU’s kommende flerårige
finansielle ramme (MFF) for perioden efter 2020. Kommissionen foreslår at
afsætte en samlet budgetramme på 8,2 mia. EUR (2018-priser) til
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
2000957_0003.png
programmet i den kommende MFF, herunder 2,2 mia. EUR til tiltag i
relation til KI.
3.
Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at præsentere Kommissionens forslag til en
koordineret plan for en indsats for at fremme KI i EU kaldet
”Koordineret
plan for kunstig intelligens”.
Meddelelsen udpeger syv områder, som
vurderes at kræve en koordineret indsats:
1) Fælles mål og supplerende tiltag
Kommissionen ønsker at styrke den teknologiske og industrielle kapacitet
samt anvendelsen af KI i EU. Dette indebærer øgede investeringer i
forskning og innovation samt stærkere samarbejder imellem offentlige og
private spillere. Desuden opfordres medlemsstaterne til at udvikle
nationale strategier for KI.
Kommissionen ønsker at øge den samlede årlige investering i KI i EU til 20
mia. EUR (løbende priser
1
) fra og med 2020. For at understøtte denne
målsætning ønsker Kommissionen at øge investeringerne i KI til 1,5 mia.
EUR for perioden 2018-2020 inden for rammerne af EU's forsknings- og
innovationsprogram Horizon 2020.
Herudover vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udvikle
fælles indikatorer i 2019 til måling af udbredelsen og udviklingen af KI i
EU.
2) Mod et europæisk offentlig-privat partnerskab inden for KI og flere
midler til nystartede virksomheder og innovative små og mellemstore
virksomheder
Ud over investeringerne fra offentlige myndigheder (medlemsstaternes egne
offentlige investeringer og EU-programmer) ønsker Kommissionen at øge
fokus på offentlig-private partnerskaber indenfor KI. Kommissionen
forventer, at den private sektor vil øge sine investeringer i KI markant. De
foreslåede offentlig-private partnerskaber indenfor KI vil blive baseret på
allerede eksisterende partnerskaber inden for Big Data og robotteknologi,
som p.t. repræsenterer 4,4 mia. EUR, hvoraf 3,2 mia. EUR stammer fra
industrien selv.
Kommissionen ønsker desuden at afsætte 100 mio. EUR i 2020 til at støtte
startups og iværksættere igennem Den Europæiske Fond for Strategiske
1
Med mindre andet angives eksplicit, er der herefter tale om løbende priser.
3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
Investeringer (EFSI), Horizon 2020 og Den Europæiske Investeringsfond
(EIF). Kommissionens langsigtede mål er at gøre det lettere for startups og
iværksættere at få adgang til finansiering fra InvestEU-programmet fra
2021. Derudover vil Kommissionen støtte innovation inden for KI igennem
Det Europæiske Innovationsråd (EIC) med 100 mio. EUR i 2019-2020.
3) Styrkelse af ekspertise i troværdige KI-teknologier og bred udbredelse
Kommissionen ønsker at styrke udviklingen af ny KI-teknologi samt sikre
udbredelsen af allerede eksisterende KI-teknologi. Kommissionen foreslår,
at der anvendes 1,5 mia. EUR (løbende priser) fra Programmet for et
digitalt Europa (DEP) i perioden 2021-2027 til investering i et netværk af
referenceforsøgsfaciliteter (KI reference test sites), der skal bygge på
allerede eksisterende forskningscentre og gøre det muligt at lave forsøg og
eksperimenter med moden KI-teknologi, der skal afprøves, før en bredere
udrulning iværksættes.
Derudover vil Kommissionen frem imod 2021 afsætte 50 mio. EUR
igennem Horizon 2020 til KI forskningscentre (KI Centres of Excellence)
der skal have fokus på ny forskning inden for KI.
Kommissionen ønsker desuden at afsætte 30 mio. EUR i 2019-2020 til
eksperimenter med selvkørende biler, 160 mio. EUR til eksperimenter med
KI indenfor energi, sundhed, produktion, geoinformation og landbrug under
Horizon 2020 og 200 mio. EUR under det aktive partnerskab med
medlemsstaterne og industrien om mikroelektroniske komponenter og
systemer (ECSEL) til forsøg med integration af KI i initiativer vedrørende
transport, individualiseret medicin og produktion. Sammenlagt ønsker
Kommissionen at investere 390 mio. EUR i storskala pilotprojekter i 2019-
2020. Kommissionen forventer, at dette beløb vil blive matchet med 200
mio. EUR fra medlemsstaterne og 550 mio. EUR fra den private sektor.
Ud over forskning ønsker Kommissionen øget fokus på udbredelsen af KI-
teknologi til en bredere del af samfundet. Kommissionen ønsker at støtte
Digitale Innovationshubs under Horizon 2020 med 100 mio. EUR i 2019-
2020. Derudover foreslår Kommissionen, at der afsættes 900 mio. (løbende
priser) EUR fra DEP fra 2021-2027 til oprettelsen af Digitale
Innovationshubs. Disse hubs har blandt andet til formål at sikre udbredelsen
af KI til små- og mellemstore virksomheder.
4) Tilpasning af lærings- og uddannelsesprogrammer og -systemer, så
samfundet bliver mere parat til KI
Kommissionen ønsker at forebygge socioøkonomiske udfordringer i
relation til udbredelsen af KI ved blandt andet at tilskynde medlemsstaterne
til opkvalificering af arbejdsstyrken og at støtte omstilling på
arbejdsmarkedet med udgangspunkt i den europæiske søjle for sociale
rettigheder.
4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
Kommissionen opfordrer dels til, at den eksisterende arbejdsstyrke
opkvalificeres til at kunne gøre sig gældende på fremtidens arbejdsmarked
og dels til, at der uddannes flere specialister inden for KI. Kommissionen
foreslår desuden, at der afsættes 700 mio. EUR (løbende priser) under DEP
fra 2021-2027 med henblik på støtte til uddannelse i avancerede digitale
færdigheder, herunder ekspertise på området for KI, High Performance
Computing og cybersecurity.
5) Opbygning af det europæiske dataområde, som er nødvendig for KI i
Europa, herunder for den offentlige sektor
Kommissionen ønsker at iværksætte initiativer, der vil gøre det lettere og
mere attraktivt at dele data for både private virksomheder og offentlige
myndigheder
–
herunder private datapools (fællesskaber for deling af data)
og offentligt finansieret forskningsdata. Kommissionen ønsker desuden at
sikre en bedre adgang til deling af data. I denne forbindelse anvendes blandt
andet PSI-direktivet som afsæt til at lette virksomhedernes adgang til
offentlige data af høj kvalitet. Dette sker blandt andet ved at fastlægge
retningslinjer for Application
Programming Interfaces (API’er)
og
udbredelse af den fælleseuropæiske interoperabilitetsramme (EIF) samt
fremme anvendelse af fælleseuropæiske komponenter til sikker datadeling.
Let adgang til data af høj kvalitet kan således anvendes til at udvikling af
dataområde, der kan anvendes til at træne kunstig intelligenssoftware.
Kommissionen ønsker at afsætte 100 mio. EUR i 2019-20 til dette formål
igennem Horizon 2020 og Connecting Europe Facility (CEF).
Kommissionen ønsker desuden at videreføre projektet i 2021-2027 ved at
medlemsstaterne og EU - igennem programmet for et digitalt Europa
–
(DEP) - investerer 1 mia. EUR frem imod 2027 til udviklingen af et fælles
europæisk dataområde, der skal gøre data lettere tilgængeligt for
iværksættere, virksomheder, forskere og den offentlige sektor.
Kommissionen vil søsætte et supportcenter for datadeling medio 2019 med
henblik på at vejlede virksomheder i datadeling.
Kommissionen vil desuden støtte den videre udvikling af European Open
Science Cloud med henblik på at sikre, at mere forskningsdata bliver frit
tilgængeligt samt støtte udviklingen af nye måder til at sikre integriteten af
data (fx igennem anvendelsen af blockchKIn) med op til 27 mio. EUR i
2019-20. Kommissionen ønsker derudover at prioritere to store
sundhedsprojekter: sekventeringen af 1 mio. genomer før 2020 og
oprettelsen af en database over kræftscanninger med henblik på at kunne
anvende KI til diagnosticering.
Kommissionen har selv stillet geodata i form af jordobservationsdata
indsamlet igennem Copernicus-programmet bredt til rådighed.
Kommissionen vil også afsætte 10 mio. EUR fra CEF til at indsamle data
5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
om mindre sprog med henblik på at gøre dem tilgængelige for udviklere af
sprog-relaterede services fx oversættelsesværktøjer.
Kommissionen ønsker at gøre det lettere for virksomheder at dele data med
hinanden og ønsker, at medlemsstaterne og EU (igennem DEP) investerer 1
mia. EUR frem imod 2027 til udviklingen af et fælles europæisk
dataområde, der skal gøre data lettere tilgængeligt for iværksættere,
virksomheder, forskere og den offentlige sektor. Kommissionen vil søsætte
et supportcenter for datadeling medio 2019 med henblik på at vejlede
virksomheder i datadeling.
Kommissionen er desuden opmærksom på, at der er særlige forhold, der gør
sig gældende i forhold til data, KI og den offentlige sektor. Kommissionen
påpeger, at der er et stort potentiale ved anvendelsen af KI i den offentlige
sektor, specifikt inden for sundhed, transport, sikkerhed og uddannelse, men
at der også er særlige krav til anvendelsen af KI i den offentlige sektor i
forhold til sikkerhed og evnen til at kunne forklare, hvordan en beslutning
er truffet. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at udveksle
erfaringer med anvendelsen af KI og opfordrer konkret medlemsstaterne til
at være opmærksomme på mulighederne for at lave fælles indkøb af KI-
teknologi til brug i den offentlige sektor på tværs af medlemslande.
6) Udvikling af etiske retningslinjer med et globalt perspektiv, som sikrer
innovationsvenlige retlige rammer
Kommissionens ønsker at styrke den europæiske befolknings tillid til ny
KI-teknologi. Kommissionens højniveau ekspertgruppe om KI vil
fremlægge deres udkast til etiske retningslinjer vedrørende udviklingen og
anvendelsen af kunstig intelligens i december 2018 og fremlægge de
endelige retningslinjer til marts 2019. Disse retningslinjer bliver udarbejdet
på grundlag af EU's charter om grundlæggende rettigheder, og der vil blive
taget hensyn til blandt andet principperne for databeskyttelse og
gennemsigtighed og bygget videre på arbejdet i Den Europæiske Gruppe
vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi. Alle relevante
interessenter vil blive samlet i en europæisk alliance vedrørende KI
("European KI Alliance") og inddraget i udarbejdelsen af de etiske
principper.
Konkret vil Kommissionen inkorporere princippet om ”ethics by design” i
sit arbejde, der vedrører KI. Kommissionen vil desuden
–
på baggrund af
tilbagemeldinger fra medlemsstaterne
–
vurdere, hvorvidt den nuværende
lovgivning er tilstrækkelig til at sikre, at etiske og sikkerhedsmæssige
udfordringer kan takles samtidig med, at mulighederne for innovation
bevares. Kommissionen vil offentliggøre en rapport medio 2019 med et
overblik over mulige huller i den nuværende sikkerheds- og
ansvarslovgivning i relation til KI.
6
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
2000957_0007.png
7)
Sikkerhedsrelaterede aspekter af KI-applikationer og -infrastruktur og
den internationale sikkerhedsdagsorden
Kommissionen udpeger tre sikkerhedsmæssige aspekter ved KI som bør
have opmærksomhed fra medlemsstaterne: 1) Hvordan KI kan anvendes til
at øge data- og IT-sikkerheden, 2) hvordan man sikrer KI-systemer imod
hackerangreb og 3) hvordan man sikrer, at KI ikke anvendes til skadelige
formål.
Med henblik på at sikre den globale udbredelse af de europæiske tanker om
etisk og sikker anvendelse af KI vil Kommissionen instruere EU's
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om
at tage initiativ til konsultationer i FN, Global Tech Panel og andre
multinationale fora. Kommissionen vil desuden arrangere et ministermøde
om KI i 2019 med henblik på at skabe global konsensus om, hvordan man
takler de etiske implikationer af KI. Kommissionen vil desuden inkludere
overvejelser om KI i den europæiske udviklingspolitik.
De næste skridt
Den koordinerede plan vil blive fulgt og tilpasset årligt i samarbejde mellem
Kommissionen og Medlemsstatsgruppen for Digitalisering af Europæisk
Industri og Kunstig Intelligens (MS on DEI and KI), hvor
Erhvervsministeriet repræsenterer den danske regering. Gruppen vil mødes
mindst to gange om året med henblik på at sikre fremdriften af den
koordinerede plan for KI.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ingen direkte økonomiske konsekvenser.
7
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
2000957_0008.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller
administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog
senere udmøntes i konkrete retsakter, der potentielt medfører væsentlige
konsekvenser for erhvervslivet, herunder administrative konsekvenser for
danske virksomheder.
8.
Høring
Generelle bemærkninger
Danske Revisorer (FSR)
er overordnet positive overfor meddelelsen, men
efterspørger, at Open Source-bevægelsen nævnes i planen, da denne ses
som en af nøgle-driverne for udviklingen indenfor KI-software. FSR mener,
at en styrkelse af bevægelsen har potentiale til at blive en konkurrencefordel
for europæiske virksomheder. FSR mener desuden, at der bør indsættes et
afsnit om revision af KI-modeller. Revisionsfirmaerne er godt rustet til at
sikre, at de offentlige og private organisationer arbejder på en god måde
omkring KI. Online manipulation og desinformation er et andet emne, der
potentielt kunne indgå i denne type plan, da KI i form af for eksempel
chatbots på Twitter i stigende grad bliver brugt til at manipulere vores
befolkninger. EU bør lave en fælles indsats for at reducere fake news,
desinformation og manipulation for at sikre stærke demokratiske processer i
fremtiden.
Dansk Erhverv
bemærker, at KI er en af tidens vigtigste og mest
interessante teknologiske tendenser. Dansk Erhverv bakker op om EU-
Kommissionens handlingsplan for KI og finder, at planen er ambitiøs og
kommer godt rundt i det brede felt, som KI dækker over. Herunder blandt
andet forskning, offentlig-private partnerskaber og den etiske dimension.
Dansk erhverv bemærker videre, at når EU-kommissionen taler om KI
”made in Europe” er det et teknologipolitisk modsvar til USA’s og Kinas
styrker på området og samtidig et ønske om et etisk modsvar, som Dansk
Erhverv bakker op om. Danske og europæiske virksomheder skal være
udviklere og ikke bare anvendere af nye digitale teknologier som KI. Dansk
Erhverv mener dog, at Danmark ikke unødigt skal udelukke sig fra at lære
af andre og bygge videre på teknologi fra tredjelande. Der skal findes en
balance, og der må ikke ske et tip over den protektionistiske grøft. Med
afsæt
i EU’s handlingsplan mener Dansk Erhverv, at tiden nu kommet til, at
også Danmark får en strategi for KI, jf. også Kommissionens opfordring.
Danske Maritime
støtter planens overordnede målsætning. Det gælder
også inden for de områder, der har betydning for skibsbygning, maritimt
udstyr, maritime tekniske løsninger og services samt shipping. Europa er i
dag førende på en lang række områder inden for maritime teknologier og
8
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
løsninger, og Danske Maritime mener, at brug af KI kan være med til at
fastholde denne førerposition. Det er vigtigt, at der både på EU-plan og i
Danmark gives høj prioritet for at sikre de rammevilkår, der skal til, for at
den maritime industri får det fulde udbytte inden for KI, robotteknologier,
3D-print mv. Derfor bør Kommissionens arbejdsplan for KI understøtte
denne udvikling. Arbejdsplanen henviser til, at KI drøftes i flere
internationale fora. Da den maritime industri er global, påpeger Danske
Maritime, at det er vigtigt, at regulering af industrien som udgangspunkt
sker i FN’s søfartsorganisation
IMO, herunder også i relation til forhold
vedrørende KI.
DI
anfører, at den nye plan for en samlet europæisk satsning på udviklingen
af KI spænder vidt og omfatter alt fra forskning over dataplatforme til
internationalt samarbejde. DI hæfter sig ved, at der lægges op til tætte
samarbejder mellem EU, medlemsstaterne og den private sektor. Netop det
tætte samarbejde er nødvendigt sammen med en indsats for, at ressourcer
arbejder i samme retning, hvis Europa på sigt skal konkurrere med USA og
Kina om at tiltrække og udvikle innovative KI-virksomheder og
kompetencer.
DI mener, at det er vigtigt, at der opnås synergier på tværs af de mange
initiativer i planen. For eksempel er etableringen af europæisk infrastruktur
og testmiljøer til udviklingen af KI også en vigtig del af den etiske
dimension af KI, så Danmark målrettet afprøver og anvender KI til at forme
det samfund, som vi gerne vil have. Det er positivt, at planen også
adresserer digital sikkerhed og KI i lyset af den nyligt vedtagne
Cybersecurity Act, men DI havde gerne set, at der havde været yderligere
fokus på håndtering af andre digitale udfordringer, der får nye dimensioner
ved anvendelse af KI. Et eksempel er ejerskab til data og algoritmer. DI
rejser spørgsmål omkring ejerskab til data, når algoritmer udvikles på
baggrund af store mængder af data og skaber ny værdi og nye data, samt
spørgsmål om håndtering af ejerskabet til algoritmer, der udvikles gennem
den løbende anvendelse hos kunder og deres data.
DI havde også gerne set, at den regulering af dataanvendelse, som særligt
GDPR og arbejdet med en ny e-Privacy-forordning er udtryk for, var
adresseret i planen. GDPR og e-Privacy beskrives som værende vigtige for
vores fortsatte tillid til digitaliseringen og for håndhævelse af vores
individuelle rettigheder. Det fremhæves også som værende afgørende, at
lovgivningen tager højde for anvendelsen af KI og big data, så ambitionerne
for EU’s anvendelse af
KI ikke bremses af en regulering, der ikke har taget
højde for den teknologiske udvikling. Et eksempel er drøftelserne af kravet
om samtykke i e-Privacy forordningen, der synes vanskeligt at forene med
KI-løsninger, der real time behandler store mængder data fra forskellige
kilder.
9
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
2000957_0010.png
Endelig anfører DI, at anvendelsen af KI rejser nye spørgsmål omkring
immaterielle rettigheder, som også burde have været en del af den samlede
plan. Det drejer sig blandt andet om ejerskab til opfindelser, læring og
aktiver genereret af KI og hvilke beskyttelsesmodeller, der mest
hensigtsmæssigt tilgodeser balancen mellem incitamenter til innovation og
åbenhed om det aktuelle udviklingsniveau. Det er i vidt omfang en global
udfordring, der kompliceres af forskellige beskyttelsesregimer i Europa,
USA, Kina, Japan og Korea. DI opfordrer derfor til, at håndteringen sker i
regi af igangværende drøftelser om global patentharmonisering, hvor
erhvervslivet er involveret i at finde frem til afbalancerede løsninger.
Forbrugerrådet Tænk
støtter EU-Kommissionens fælles europæiske plan
om at styrke udviklingen af KI med henblik på at sikre, at udviklingen i
Europa ikke på sigt halter bagefter lande som for eksempel USA og Kina.
Landbrug & Fødevarer
finder overordnet EU-Kommissionens forslag
positivt.
Specifikke bemærkninger
Arbejdsmarked
FSR
bemærker, at de er uenige i, at arbejdstagere generelt frygter KI's
virkning på deres job. Mange medarbejdere er nysgerrige på den nye
teknologi og den innovation, der kan skabes med den. FSR mener
imidlertid, at vi vil se en udvikling i dette, efterhånden som mere arbejde
skifter karakter, og en større andel af arbejdsstyrken bliver påvirket direkte
af den nye teknologi. Generelt er de fleste mennesker bange for KI's
indvirkning på deres job, men ikke i vid udstrækning. FSR mener, at det i
rapporten skal fremgå, at chancen for generel ledighed på grund af den
teknologiske udvikling er lille. Det fremhæves, at historien har vist det
modsatte.
Digitale færdigheder
FSR
bemærker, at der i afsnittet om uddannelse og uligheden i digitale
færdigheder er meget fokus på at undervise i KI og tekniske-/it-færdigheder.
FSR mener, at det også skal medtages, at det er vigtigt at undervise eleverne
(fra 0-100+ år) i, hvordan man lærer. Med KI vil jobkravene komme og gå i
stadig stigende tempo, så at være i stand til at tilpasse sig vil være den
vigtigste færdighed på det fremtidige arbejdsmarked.
Dansk Erhverv
genkender til fulde billedet af, at virksomhederne mangler
it-specialister. Derfor er det helt afgørende, at der uddannes flere, og at
Danmark skal være skarpere til at tiltrække og fastholde talent. Det er dog
vigtigt at understrege, at det, at verden bliver mere teknisk, ikke kun
betyder, at der skal være flere teknikere. Der følger en række
arbejdsopgaver i kølvandet på KI, som også kalder på helt andre
10
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
kompetencer inden for samfundsvidenskab og humaniora, så som
kundeforståelse, at kunne omsætte data til nye produkter og ydelser,
skabelse af et godt samarbejde mellem menneske og maskine, samt en
række etiske dilemmaer. Konkret betyder det, at der, som i regeringens
seneste udspil, skal sikres bedre samarbejde mellem faglighederne. Dertil
skal alle uddannelser forholde sig til den teknologiske udvikling og
indarbejde teknologiske kompetencer og forståelse.
Investeringer
Dansk Erhverv
bemærker, at EU sakker bagud på investeringer i KI.
Kommissionen ønsker at afsætte 1 mia. EUR om året fra 2021-2027 til
indsatsen fra Horizon Europe og Digital Europa Programmet i KI. Dansk
Erhverv støtter op herom. Skal ambitionerne kunne indfries, vil der dog
være behov for, at disse midler vil blive brugt på en måde, der understøtter
aktivering af private investeringer på området, samt følges op af nationale
offentlige investeringer. Hvad angår private investeringer, opfordrer Dansk
Erhverv til, at der særligt lægges vægt på, at mange digitale virksomheder
oplever udfordringer i forbindelse med adgang til kapital. Det skyldes
blandt andet, at banker og investorer kan have svært ved at værdiansætte
digitale virksomheder og værdien af deres IP-rettigheder. Kommissionen
ønsker at etablere en særlig “KI
scale-up
fond” for virksomheder i tidlige
faser og scale-up faser. I den forbindelse bemærker Dansk Erhverv, at
særligt små virksomheder kan møde barrierer i forhold til at finde
information om EU-fonde og ansøgningsprocedurer. I forlængelse heraf
opfordres der til, at midlerne i en sådan EU-fond primært fordeles via
nationale fonde.
Dataetik
Dansk Erhverv
bemærker, at KI rejser etiske spørgsmål. Hvad enten der er
tale om udfordringer nu og her (fx brugen af ansigtsgenkendelse) eller
oplevede eller frygtede udfordringer af mulige fremtidige anvendelser,
rejser det anderledes spørgsmål end den digitalisering, vi har set siden
1960’erne, som primært har handlet om at ”sætte strøm til papir”. Tilliden
er afgørende for digitalisering generelt, og med KI skærpes kravene.
Kvaliteten af KI er afhængig af datakvaliteten, som den fodres med. Det er
derfor afgørende, at vi er opmærksomme på, at vi anvender data af høj
kvalitet og undgår bias i data. Jo større mængder data, man har til rådighed,
desto lettere er det at sikre datakvaliteten. Her har Danmark en stærk
position i kraft af mange års offentlig digitalisering, og en tilsvarende stor
forpligtelse til at forvalte denne styrkeposition efter høje standarder. Dansk
Erhverv mener, at Danmark bør spille aktivt ind i debatten om at skabe
etiske guidelines for KI på EU-niveau, der afspejler grundlæggende
europæiske værdier. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om borgernes
bekymringer, så der er tryghed ved nye teknologier. Utryghed og et
voksende “techlash” kan sætte en stoppe for udviklingen i EU, og det ville
være en stor ulempe for vores globale konkurrenceevne. Derfor skal disse
11
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
udfordringer tages alvorligt, og løses i tæt samarbejde imellem erhvervslivet
og det offentlige. Samtidig er det vigtigt, at der også bliver sat fokus på de
positive effekter af teknologien indenfor for eksempel sundhed og grøn
omstilling.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at det er helt afgørende, at de meget
ambitiøse, økonomiske og politiske mål for KI-investeringer i Europa har
fællesnævnerne databeskyttelse, it-sikkerhed og etik. Kommissionen slår
fast i notatet, at databeskyttelsesforordningen (GDPR) er afgørende for
tillid, og at disse regler har en særlig fokus på individets rettigheder. Til
trods for den vigtige udmelding er de ambitiøse mål for udbredelsen af KI
kun en gevinst for vores samfund, hvis vi får bygget teknologien rigtigt fra
start af. Forbrugerrådet Tænk så således gerne, at EU-kommissionen folder
de relevante principper i databeskyttelsesforordningen ud i notatet og
oplister, at udviklingen af KI skal overholde de konkrete regler om
saglighed, proportionalitet og formålsbestemthed, ligesom it-sikkerhedskrav
som
forudgående
privatlivsimplikationsanalyse
og
indbygget
databeskyttelse skal respekteres.
Forbrugerrådet Tænk bemærker endvidere, at Kommissionen henviser til, at
EU’s uafhængige
KI ekspertgruppe er på trapperne med et udkast til
dataetiske principper for KI. Forbrugerrådet Tænk forudsætter, at
forbrugerorganisationer på linje med industri og forskere er repræsenterede
i det arbejde, og vil i den forbindelse opfordre til, at Forbrugerrådet Tænk
inddrages i det tilsvarende arbejde, som skal foregå på nationalt niveau. Ud
over at sørge for, at forbrugernes interesserer varetages generelt i
udviklingen af KI, for eksempel i forhold til gennemsigtighed og forståelse
af algoritmer, finder Forbrugerrådet Tænk det også væsentligt, at der er en
grundlæggende indsigt i eksisterende databeskyttelsesregler, således at de
dataetiske retningslinjer ikke blot kommer til at afspejle de regler, som
allerede gælder i dag og skal overholdes fremover. Dataetiske retningslinjer
bør således på den ene side understøtte en innovativ udvikling af KI, som
gør Danmark konkurrencedygtig, men samtidig sikre rammerne for et
samfund, hvor forbrugeren fortsat har en høj tillid til digitaliseringen i både
den offentlige og private sektor.
Forbrugerrådet Tænk bemærker desuden, at Kommissionen opfordrer
medlemsstaterne til at sikre, at industri og forskning øger samarbejdet for at
udvikle KI på tværs af sektorer. Forbrugerrådet Tænk bifalder naturligvis de
fordele et sådant styrket samarbejde kan betyde samfundsmæssigt. Dog må
Forbrugerrådet Tænk minde om, at Danmark har en tradition for at
registrere borgerne på individuelle cpr-numre, hvilket Forbrugerrådet Tænk
mener kan komme i konflikt med Kommissionens intentioner om at bygge
udviklingen af KI på dataetiske principper. Det blev derfor gerne set, at
notatet blev suppleret med en uddybning af, i hvilket omfang big data, der
indsamles til udvikling af KI, bør være eller ikke bør være identificerbar. I
12
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
den forbindelse skriver Kommissionen i notatet, at de støtter udvikling af en
fælles europæisk database med sundhedsbilleder, som er anonymiseret og
indhentet på frivillig basis.
Landbrug & Fødevarer
bakker op om tilgangen og den stærke fokus på
den etiske dimension. Det er dog også vigtigt, at der ikke bliver sat unødige
begrænsninger for udviklingen af KI på områder, hvor der med sikkerhed
ikke er risiko for for eksempel diskrimination. Det kunne for eksempel være
systemer som ved hjælp af KI bliver bedre til at finde benstumper i
kødindustrien eller systemer, som ved hjælp af KI bliver bedre til
billedgenkendelse af ukrudt. Sætningen
“Further developments in
KI also
require a regulatory framework that is flexible enough to promote
innovation while ensuring high levels of protection and safety”
er derfor
helt afgørende for strategien.
Nationale strategier
Dansk Erhverv
bakker op om EU-Kommissionens opfordring til, at alle
medlemslande udvikler nationale strategier for KI inden midten af 2019.
Derudover noterer Dansk Erhverv sig med tilfredshed, at der pågår et
arbejde i Erhvervsministeriet om en sådan strategi, der skal præsenteres i
forbindelse med regeringens digitale topmøde den 14. marts 2019. Dansk
Erhverv hilser det desuden velkommen, at Kommissionen er opmærksom
på at koordinere dette arbejde, da det er yderst vigtigt, at det indre marked
ikke fragmenteres på dette område, og der kan opnås langt større resultater,
når der investeres i fællesskab.
DI
ser frem til, at den kommende danske nationale strategi om KI vil løfte
udviklingen af dansk KI som en førende del af den europæiske KI-satsning i
forlængelse af Danmarks generelle førerposition inden for digitalisering.
Eksempelvis kan et dansk fokus på digital ansvarlighed i anvendelsen af KI
være et dansk indsatsområde i den europæiske satsning. Et andet dansk
indsatsområde kunne være anvendelsen af KI på sundhedsdata, som både er
et område med generelt stort potentiale og en dansk styrkeposition på
baggrund af de stærke danske sundhedsregistre.
Digitale Innovations Hubs (DIH)
Landbrug & Fødevarer
påpeger, at måden og kriterierne for hvordan
MS identificerer DIH’erne er essentiel med henblik på at få en ordentlig
koordination og dækning af KI området og incitament til samarbejde
mellem de forskellige DIH’er.
Supercomputere (HPC)
FSR
bemærker, at der for øjeblikket er en imponerende udvikling inden for
Quantum Computing, der i høj grad kan forbedre KI. Derfor bør EU
aggressivt skubbe kvantecomputere for at støtte indsatsen på KI.
13
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
Dataadgang
FSR
bemærker, at EU ud over at muliggøre udveksling af data også bør
fokusere på oprettelse af et
”signal repository”, således at indsigter lettere
genereres af offentlige og private virksomheder.
Internationalt samarbejde
FSR
bemærker, at det kan være relevant at inddrage fordele og ulemper ved
at samarbejde med USA og Kina. I meddelelsen præciseres det, at EU
risikerer at sakke bagud, og et interregionalt partnerskab vil hjælpe med til
at styrke EU's udvikling.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
D. 10. april underskrev 25 EU/EØS-medlemslande
erklæringen ”
Declaration of cooperation on Artificial Intelligence (KI)”.
Erklæringen
er siden blevet underskrevet af de tre øvrige medlemslande og Norge.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedr. meddelelsen ikke
foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme
(MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
Regeringen lægger vægt, at konkrete initiativer finansieres via
omprioriteringer inden for EU's budget, og at omkostninger forbundet
hermed står mål med de forventede gevinster og at der i den kommende
budgetperiode etableres en tilstrækkelig styringsmæssig ramme for KI-
indsatsen, så der sikres synergi og koordinering mellem de forskellige
områder i KI-handlingsplanen.
Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes
ved åbenhed overfor digital innovation og konkurrence. Der bør være fokus
på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder og gode
muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller. Endvidere bør det sikres,
at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i
forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen er derfor positivt stemt overfor formålet med Kommissionens
KI handlingsplan, netop er at målrette, koordinere og lægge en samlet
europæisk linje for prioriteter, indsatser og investeringer på området de
kommende år. Regeringen vurderer, at handlingsplanen som indeholder en
række initiativer, der er relevante for danske virksomheder og myndigheder.
Regeringen tilslutter sig Kommissionens prioritering af KI som en
afgørende teknologi til at sikre Europas konkurrencedygtighed og velstand.
14
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
Regeringen hilser særligt Kommissionens fokus på etisk anvendelse af
kunstig intelligens velkommen og lægger vægt på, at der udformes
konkrete initiativer, og at de kommende europæiske rammer for etisk og
forsvarlig dataanvendelse udformes således, at de bliver et
konkurrenceparameter for danske og europæiske virksomheder. I forhold
til de juridiske rammer for KI vil regeringen arbejde for, at den
europæiske lovgivning kan håndtere udfordringerne ved anvendelsen af
KI-baserede produkter og løsninger, og at der er klarhed om reglerne.
Regeringen er umiddelbart positiv over for Europa-Kommissionens ønske
om at lancere en ”KI
scale-up fond”
for virksomheder i tidlige faser og
scale-up faser, hvis midlerne i fonden primært fordeles via nationale tiltag
som Vækstfonden fx via partnerskabsaftaler eller fælles
investeringsaftaler indenfor de eksisterende rammer.
Regeringen tilslutter sig Kommissionens ambition om at sikre effektiv
adgang til data på standardiseret vis. Regeringen lægger vægt på, at it-
infrastrukturer mv. anvendes gennemgående på tværs af Kommissionens
tiltag. Regeringen støtter desuden Kommissionens arbejde med at
fremsætte principper for datadeling mellem virksomheder med henblik på
at fremme datadreven innovation.
Regeringen støtter Kommissionens fokus på KI’s
betydning for
fremtidens arbejdsmarked, herunder behovet for opkvalificering af
arbejdsstyrken og udvikling i jobfunktioner. Det skal også ses i lyset af,
at det betones, at sikring af tilpasningsdygtige arbejdsmarkeder er
medlemsstaternes eget ansvar.
Regeringen bemærker, at Danmark ikke har tilsluttet sig EU-erklæringen
om genomer, da der er behov for at få klarlagt en række forhold om bl.a.
den konkrete infrastruktur for adgang til og deling af genomdata, samt
forhold omkring datasikkerhed, det juridiske grundlag og finansiering.
Regeringen vil afdække, om Danmark har eksisterende institutioner, som
kan bringes i spil som kandidater til de forsknings- og testfaciliteter inden
for KI, som foreslås etableret. I relation til Kommissionens forslag om
bl.a. at udmønte tiltag under programmet for et digitalt Europa i relation til
KI via et europæisk netværk af Digitale Innovationshubs, lægger
regeringen vægt på fleksibilitet i implementeringen, så der kan bygges
videre på de nationale strukturer uden væsentlige omkostninger.
Idet regeringen er ved at udarbejde en strategi for kunstig intelligens, som
offentliggøres i foråret 2019, ser regeringen positivt på Kommissionens
opfordring til udvikling af nationale strategier på området. Regeringens
strategi vil gå på tværs af den private og offentlige sektor og sætte fokus
på ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens.
15
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Koordineret plan for kunstig intelligens, fra erhvervsministeren
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
16