ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 121
Offentligt

10. januar 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 22. januar 2019

1) Præsentation af rumænsk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

KOM(2018)439

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Rådskonklusioner mv. om Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester for 2018

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videreudvikling af ØMU’en

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-

vaskdirektivet

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

KOM(2017)790 og KOM(2017)791

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

Finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning

(karbonudledning)

KOM(2018)355

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

Oplysningskrav til finansielle virksomheder vedr.

bæredygtighed.

KOM(2018)354

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

1. Resume

Præsentation af rumænsk formandskabsprogram

Rumænien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2019. Det rumænske formandskab

ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at præsentere sit arbejdsprogram.

Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formandskabets prioriteter. Regeringens

holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Rumænien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2019. Det rumænske formand-

skab ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at præsentere sit arbejdsprogram og pri-

oriteter.

3. Formål og indhold

Rumænien vil i forlængelse af de foregående ECOFIN-formandskaber prioritere

en række finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvi-

ses til

bilag 1

for en oversigt over aktuelt igangværende sager i ECOFIN.

På det økonomisk-politiske område vil formandskabet bl.a. prioritere det fortsatte

arbejde med udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med ud-

gangspunkt i resultatet fra eurotopmødet i udvidet format 14. december 2018.

Finansministrene (primært i regi af den udvidede eurogruppe) vil arbejde videre

med styrkelsen af bankunionen og reformen af eurolandenes lånefond (ESM).

Derudover ventes arbejdet at omfatte drøftelser om et budgetinstrument (en form

for eurozonebudget) til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet

inden for rammerne af EU’s budget og

flerårige finansielle ramme.

Formandskabet vil også prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

for

2019, bl.a. en drøftelse af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger fra

2018 på ECOFIN 12. marts 2019, samt godkendelse af landespecifikke anbefalin-

ger for 2019 på ECOFIN 14. juni 2019. Dertil vil formandskabet også prioritere

forslaget om et nyt europæisk investeringsprogram, InvestEU. Der ventes også

løbende opfølgning på implementeringen af

Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder

efterlevelse af eksisterende henstillinger/pålæg og krav om fremskridt mod mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo m.v. Dette kan indebære ophævelse eller

tildeling af forskellige typer henstillinger.

På det finansielle område vil en hovedprioritet for formandskabet være arbejdet

med

styrkelse af bankunionen

(herunder opfølgningen på eurotopmødet i december

2018) og

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen.

Formandskabet vil således bl.a. fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs.

tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Det drejer sig om tilba-

geværende

forslag i handlingsplanen om nedbringelse af misligholdte lån (NPL),

hvor der

forventes fortsatte drøftelser i Rådet om forslaget om at styrke de sekundære

markeder for NPL. Formandskabet vil tilsvarende fortsætte arbejdet med

risikode-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

lingstiltag,

særligt fortsættelse af de tekniske drøftelser om den

fælles indskyderforsik-

ringsordning

i bankunionen (EDIS). Der skal i overensstemmelse med beslutninger-

ne på eurotopmødet i december 2018 nedsættes en højniveauarbejdsgruppe, som

skal drøfte mulighederne for næste skridt med at etablere EDIS sammen med

risikoreduktionstiltag.

I relation til kapitalmarkedsunionen opnåede ECOFIN i november 2018 enighed

om et

direktivforslag

om såkaldte dækkede obligationer (’covered bonds’), herunder danske

realkreditobligationer,

som i vid udstrækning er baseret på erfaringer fra allerede vel-

fungerende nationale markeder, såsom den danske realkreditmodel. Formandska-

bet forventes at afslutte trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget

i løbet af 1. kvartal 2019.

Derudover vil formandskabet arbejde for at fremme en pakke af forslag vedr.

bæredygtig finansiering, som blev offentliggjort i maj 2018, samt en handlingsplan

for fremme af FinTech, som blev fremsat i marts 2018. Bæredygtig finansiering

vedrører tiltag, der skal understøtte den finansielle sektors bidrag til at mobilisere

private investeringer til den grønne omstilling og understøtte økonomiens ro-

busthed over for klimarelaterede risici. FinTech dækker over den hurtige udvikling

i digitaliseringen i den finansielle sektor. Kommissionens handlingsplan herom

skal bidrage til at udnytte potentialet for FinTech, samtidig med at risiciene herved

begrænses. Handlingsplanen indeholder en række tiltag, bl.a. et lovforslag vedr.

crowdfunding, hvor formandskabet ventes at ville søge at opnå enighed i Rådet.

ECOFIN opnåede enighed i december 2018 om forslaget om

markedsinfrastruktur

og tilsyn med centrale modparter

(ændring i EMIR-forordningen fsva. tilsyn og 3. lan-

de), hvor trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet forventes afsluttet i løbet

af 1. halvår 2019. Derudover forventes formandskabet at arbejde videre med for-

handlingerne i Rådet om revision af forordningerne for de europæiske tilsyns-

myndigheder (ESA’erne).

På selskabsskatteområdet vil formandskabet prioritere en begrænset version af

forslaget om en

midlertidig skat på omsætningen af visse digitale ydelser,

der udelukkende

omfatter digital reklame (Digital Advertising Tax

–

DAT), med henblik på generel

enighed i Rådet senest i marts 2019. Herudover ventes formandskabet bl.a. at

fortsætte drøftelserne af forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

På momsområdet vil formandskabet prioritere behandlingen af momsforslag

fremsat af Kommissionen 11. og 12. december 2018. Det drejer sig for det første

om de resterende detaljerede bestemmelser til gennemførelse af de allerede ved-

tagne ændrede momsregler for e-handel, der skal træde i kraft 1. januar 2021, og

for det andet regler for anvendelse af betalingsoplysninger med henblik på be-

kæmpelse af svig i relation til grænseoverskridende e-handel. Herudover ventes

formandskabet at arbejde videre med Kommissionens forslag om den tekniske

udmøntning af det såkaldt

endelige momssystem

og forslag til forenklinger af moms-

systemet for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

På budgetområdet ventes en rådshenstilling om decharge på baggrund af revisi-

onsrettens årsrapport om

implementering af EU-budgettet i 2017.

Rådet forventes

endvidere at vedtage retningslinjerne for EU's 2020-budget på ECOFIN i februar.

Retningslinjerne har til formål at danne basis for Kommissionens forslag til EU's

2020-budget, som forventes fremsat i maj 2019.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af formandskabs-

programmet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECO-

FIN’s dagsorden i 1. halvår 2019 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det rumænske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2019, som i høj grad ligger i

forlængelse af arbejdet under de foregående formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det rumænske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter. Derudover vil regeringens holdning til de enkelte sager fastlægges i

den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.



Generelt støtter formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår

2019, idet holdninger vedrørende de konkrete sager fastlægges i den hjemli-

ge EU-beslutningsprocedure.

Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på

orientering.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det Europæiske Semester er at styrke

koordination og drøftelsen af EU-landenes prioriteter

for den økonomiske politik forud for vedtagelsen af

nationale finanslove o.l.

Kommissionen offentliggjorde 21. november 2018 sin

årlige vækstundersøgelse 2019, varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2019 samt

udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2019.

ECOFIN vil i januar 2019 vedtage rådskonklusioner

vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten og ved-

tage anbefalingerne til euroområdet som helhed. Efter

en drøftelse på DER 21.-22. marts 2019 vil disse indgå

som input til de enkelte landes stabilitets- eller konver-

gensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionens økonomiske analyser af hvert enkelt

land som fremlægges i februar, vil ligeledes danne bag-

grund for landenes programmer samt en drøftelse på

ECOFIN 12. marts 2019 af landenes opfølgning på

landespecifikke anbefalinger fra 2018.

ECOFIN skal i juni 2019 enes om landespecifikke anbe-

falinger samt rådsudtalelser om EU-landenes program-

mer, som Kommissionen fremlægger udkast til i maj

2019. Senere i juni endosserer DER de landespecifikke

anbefalinger, og ECOFIN vedtager dem formelt i juli.

Det Rumænske formandskab ventes at prioritere gen-

nemførelsen af det europæiske semester for 2019.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og finansministrene (pri-

mært i regi af den udvidede eurogruppe) har i de senere

år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bank-

unionen, videreudvikling af eurolandenes krisefond,

ESM og en form for eurozonebudget.

På udvidet eurotopmøde 14. december 2018 vedtog

stats- og regeringscheferne en erklæring, der godkendte

de nye konkrete beslutninger vedr. styrkelse af bankuni-

onen og reform af ESM, som blev aftalt i udvidet euro-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

gruppe 3.-4. december. Det gælder bl.a. det videre ar-

bejde med bankunionen (bl.a. vedr. forslaget om en

fælles indskydergaranti, EDIS), en aftale om ESM som

bagstopper for bankunionens afviklingsfond samt en

rammeaftale om en reform af ESM.

Stats- og regeringscheferne gav ligeledes finansministre-

ne i opdrag at arbejde videre med indretning, implemen-

tering og timing af et nyt budgetinstrument (et eurozo-

nebudget i en eller anden form) til fremme af konver-

gens og konkurrenceevne i euroområdet, inden for

rammerne af EU’s budget og

flerårige finansielle ram-

me. ERMII-lande vil have mulighed for at deltage i in-

strumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen skal der

indgås en aftale om budgetinstrumentets funktioner i

juni 2019 og forhandlingerne skal baseres på de relevan-

te forslag fra Kommissionen, om nødvendigt i en tilpas-

set form.

Arbejdet med

ØMU’ens

videreudvikling vil således fort-

sætte i 2019 (primært i regi af den udvidede eurogrup-

pe), evt. med en første opfølgning på eurotopmødet på

ECOFIN i januar 2019.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes

litets- og Vækstpagten

efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

landenes henstillinger.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens forårsprog-

nose (ventes til maj) med skøn for den budgetmæssige

udvikling i EU-landene ventes vurderinger af landenes

implementering af eksisterende henstillinger og pålæg.

Det kan give anledning til rådsbeslutninger om ophæ-

velser eller fristforlængelser, hvis betingelserne er op-

fyldt, eller optrapning af proceduren, hvis landenes ind-

sats vurderes mangelfuld.

Kun Spanien har aktuelt en EDP-henstilling (konkret et

såkaldt pålæg, som er en skærpet form for henstilling).

Den har frist i 2018. Henstillinger og pålæg kan ophæ-

ves, hvis regnskabstal efter årets afslutning samt Kom-

missionens prognose for de kommende år viser, at un-

derskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP. Spani-

ens pålæg ventes at kunne ophæves i juni 2019.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye EDP-

henstillinger til lande, som vurderes at overtræde Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænser for underskud el. gæld.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Udover opfølgningen på EDP-henstillinger, overvåger

Kommissionen løbende, om de lande, som ikke har

henstillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets-

og Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene over-

holde deres mellemfristede mål for den strukturelle sal-

do (MTO) eller sikre en vis tilpasning hen imod MTO.

Rumænien og Ungarn har aktuelt en MTO-henstilling

for at overskride EU’s forebyggende finanspolitiske

regler og skal rapportere om tiltag til efterlevelse af hen-

stillingen 15. april 2019.

Europæisk Reformstøt-

teprogram (ERSP)

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om

oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende

drøftelser af videreudviklingen af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU) og Kommissionens forslag fra

maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Med forslaget lægger Kommissionen op til at oprette tre

instrumenter mhp. fremme af reformer i EU-landene:

II.

III.

Et reformleveringsinstrument (’Reform Delivery

Tool’, RDT) for alle EU-lande.

Et instrument til teknisk støtte til reformgen-

nemførelse (’Technical Support Instrument’,

TSI) for alle EU-lande.

En konvergensfacilitet med målrettet støtte til

re-formgennemførelse i EU-lande udenfor eu-

roområdet (’Convergence Facility’ CF), som har

gjort tiltag mhp. at indføre euroen som valuta.

Det vil kun være EU-lande, der anmoder om assistance,

der vil modtage støtte fra programmet. Støtten er såle-

des efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og

foreslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede

finansieringsramme for gennemførelsen af reformstøt-

teprogrammet er for perioden fra 2021 til 2027 på 25

mia. EUR (22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TS

og 2 mia. EUR til CF).

Der ventes påbegyndt indledende forhandlinger af for-

slaget under rumænsk formandskab.

Det er muligt, forslaget vil blive integreret i drøftelserne

om et eurozonebudget i kontekst af drøftelserne om

ØMU’ens videreudvikling.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

InvestEU-programmet

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag om

oprettelse af et nyt investeringsprogram, InvestEU-

programmet. Programmet har til formål at fremme in-

vesteringer og virksomheders adgang til finansiering i

EU gennem brug af EU-midler til at mobilisere private

investeringer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens

forslag fra maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027.

Forslaget lægger op til at oprette et investeringsprogram

bestående af tre dele:

1. InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer

på basis af en EU-budgetgaranti.

2. InvestEU-rådgivningsplatformen, som kan yde

teknisk bistand til projektudvikling.

3. InvestEU-portalen, som skal være en lettilgæn-

gelig database til at promovere projekter, der har

brug for finansiering.

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansie-

ringsinstrumenter i EU-budget fra MFF 2014-2020, fx

den europæiske investeringsfond (EFSI) samt instru-

menter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) og

Horizon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kom-

missionen skal det bidrage til en mere effektiv investe-

ringsstøtte i EU og bedre udnyttelse af EU-budgettets

ressourcer.

Der lægges op til, at InvestEU-fonden baseres på en

garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finan-

sielle institutioner, herunder Den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB), og understøttes af en hensættelse på

15,2 mia. euro fra EU-budgettet mens 525 mio. euro

vedrører udgifter til InvestEU-rådgivningsplatformen,

InvestEU-portalen mv. De konkrete beløb drøftes i

MFF-forhandlingerne.

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om en delvis generel indstilling af

forslaget samt indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Forslag vedr. mislighold- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke

te lån (NPL

–

Non Per- af forslag om misligholdte lån (NPL) møntet på at

forming Loans)

håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder et forslag til forordning om ændring

af kapitalkravsforordningen (CRR). Ændringen indebæ-

rer minimumskrav til kreditinstitutters kapital for mis-

ligholdte eksponeringer. Det skal sikre, at institutterne

kan håndtere de NPL, de måtte opbygge på balancen.

Forslaget vil alene være gældende for nye NPL. Der

blev opnået enighed i Rådet om denne del af pakken

under østrigsk formandskab.

Pakken indeholder derudover et forslag til direktiv, som

skal udvikle rammerne for handel med NPL, således at

banker bedre kan afvikle misligholdt gæld. Der udestår

enighed i Rådet om denne del af pakken.

Endelig er en del af pakken en frivillig skabelon for

håndtering af NPL, et såkaldt AMC blue print, både

med og uden involvering af staten. Skabelonen bygger

på bedste praksis i EU.

Det rumænske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

mhp. at forsøge at opnå enighed om de dele af pakken,

der endnu ikke er enighed om.

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag

om en fælles indskyderforsikringsordning (European

Deposit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for lande-

ne i bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som

deltager i bankunionen, herunder eventuelle deltagende

ikke-eurolande, og skal bidrage til at reducere det nega-

tive samspil mellem banker og stater, som sås under

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt. EDIS drøftes

aktuelt på teknisk niveau.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget, herunder udformningen og

indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyt-

tes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele

af EDIS, fx selve fonden.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen inde-

holder bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, her-

under en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af

Fælles indskyderforsik-

ringsordning i bankuni-

onen (EDIS)

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

indskydergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle

betingelser er opfyldte.

På udvidet eurogruppemøde (hvor finansministre fra

EU27 deltager) 3.-4. december 2018 blev det besluttet at

nedsætte en højniveaugruppe, som skal arbejde på næste

skridt. Arbejdsgruppen skal rapportere i juni 2019.

Det rumænske formandskab ventes at forsøge at opnå

yderligere tekniske fremskridt i sagen.

På udvidet eurogruppemøde 3.-4. december 2018 blev

der opnået enighed om en rammeaftale for den fælles

offentlige bagstopper for bankunions sektorfinansierede

afviklingsfond, SRF. Rammeaftalen blev endosseret på

udvidet eurotopmøde 14. december 2018. Bagstopperen

skal senest være etableret i 2024. Den skal kunne låne til

afviklingsfonden til at håndtere nødlidende banker, men

først når aktionærer og kreditorer har taget tab og fon-

den er tømt. Lånte midler skal altid tilbagebetales.

Rammeaftalen indebærer, at bagstopperen kan etableres

før 2024 afhængig af fremskridt med risikoreduktion i

bankunionen. Eurolandenes lånefacilitet, ESM, skal

bruges som bagstopper. Deltagende ikke-eurolande kan

deltage i bagstopperen på lige fod med eurolande (fsva.

finansieringsvilkår, beslutningstagning mv.).

I 1. halvår 2019 ventes et videre arbejde med at udmøn-

te bagstopperen, herunder ændring af ESM-traktaten.

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter,

som benytter interne modeller til at opgøre deres kapi-

talkrav. Kapitalgulvet kan i et vist omfang svække kapi-

talkravenes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder,

at kapitalkravene er højere for eksponeringer med større

risiko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et

væsentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og

realkreditinstitutter. Beregninger fra en ekspertgruppe

nedsat af regeringen viser, at de nye standarder fra Ba-

sel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske insti-

tutter med ca. en tredjedel i forhold til de gældende ka-

pitalkrav vedtaget med CRR/CRD IV i 2013, når fuldt

indfasede.

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og

hvornår standarderne skal foreslås gennemført i EU-

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

Basel IV

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

lovgivningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre

og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale

lovgivningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra

Kommissionen vil blive fremsat og drøftet på ECO-

FIN. Det ventes dog ikke at ske i 1. halvår 2019.

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og

sælger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er

at overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af,

at den ene part går konkurs inden handlen er afviklet.

Det er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater

(optioner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem

køber og sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Der findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning

og afvikling af CCP’er, således som der gør for kreditin-

stitutter i kraft af BRRD.

Forslaget

indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter,

hvis deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan

blive afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at

blive det.

Det er muligt, at det rumænske formandskab vil forsøge

at opnå enighed i Rådet om forslaget.

Revision af forordning

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til

om OTC-derivater, cen- ændringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet

trale modparter og

med centrale modparter (CCP’er) grundet deres grænse-

transaktionsregistre

overskridende aktiviteter og indvirkning på den finan-

(EMIR)

sielle stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af

(EMIR tilsynsforslaget)

CCP’er er obligatorisk

for såkaldte OTC-derivater (som

handles direkte mellem sælger og køber og ikke via fx

børser).

Forslaget indeholder primært justeringer af de lovgiv-

ningsmæssige rammer for den europæiske tilsynsmyn-

dighed for værdipapirer og markeder (ESMA) for at

tildele øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med

CCP’er

fra uden for EU og en mulighed for som sidste

udvej at forbyde systemisk vigtige

CCP’er

fra tredjelan-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

de i at operere i EU. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-

forhandlingerne idet en stor del af clearing af transakti-

oner denomineret i euro i dag sker i UK.

Rådet nåede enighed om et kompromisforslag i decem-

ber 2018. Det rumænske formandskab forventes at ind-

lede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revision af de europæi- Kommissionen fremsatte 20. september 2017 forslag til

ske finansielle tilsyns-

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle

myndigheder

(ESA’erne) tilsynsmyndigheder (ESA’erne –

EBA (tilsynsmyndig-

hed for kreditinstitutter), ESMA (tilsynsmyndighed for

(ESA-review)

værdipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndig-

hed for forsikring og pension)).

Forslaget skal styrke ESA’ernes evne til at udføre effek-

tivt tilsynsmæssigt arbejde og dermed bidrage til velfun-

gerende kapitalmarkeder. Forslaget ændrer på

ESA’ernes beføjelser mhp. yderligere

tilsynsmæssig ens-

retning i EU og ændrer

ESA’ernes interne organisering

for at styrke den fælles EU-beslutningstagning.

Forslaget blev den 12. september 2018 suppleret med et

forslag om styrkelse af den fælles europæiske ramme for

bekæmpelse af hvidvask. Forslaget indebærer en styrkel-

se af EBA’s kompetencer og ressourcer

på området.

Det østrigske formandskab opnåede i december 2018 en

aftale på teknisk niveau om den del, der handler om

hvidvask. Drøftelserne om den øvrige del af forslaget

fortsætter på basis af et kompromisforslag, de væsentligt

begrænser de af Kommissionens foreslåede ændringer.

Det rumænske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

i Rådet med de øvrige dele af forslaget mhp. at opnå

enighed i Rådet samt muligvis at indlede trilogforhand-

linger på hvidvaskdelen af forslaget.

Revision af forordning

om Det Europæiske

Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB)

Kommissionen femsatte 20. september 2017 en ændring

af rammerne for Det Europæiske Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB). Forslaget reviderer ESRB-forordningen

og har til formål at effektivisere udvalget og tilpasse det

til de seneste års institutionelle udviklinger i EU.

Kommissionen foreslår bl.a. at gøre formanden for

ECB, der er fungerende formand for ESRB, til perma-

nent formand for ESRB, styrke ESRB's sekretariat samt

gøre den fælles tilsynsmyndighed (SSM) og den fælles

afviklingsmyndighed (SRM) i bankunionen (det styrkede

banksamarbejde) til permanente, stemmeberettigede

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

medlemmer af ESRB’s øverste besluttende organ –

Det

Almindelige Råd.

Forslaget er blevet forhandlet parallelt med ESA review,

jf. ovenfor. Det rumænske formandskab forventes at

forsøge at opnå enighed i Rådet om forslaget og evt.

indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revideret ramme for

investeringsselskaber

Kommissionen fremsatte 20. december 2017 et forslag

til en revideret ramme for regulering af investeringssel-

skaber (i Danmark fondsmæglerselskaber). Investerings-

selskaber tilbyder investeringsydelse til deres kunder, fx

køb og salg af værdipapirer på en børs. Investeringssel-

skaber må ikke yde lån. De er i udgangspunktet under-

lagt samme kapitalkrav som kreditinstitutter. Forslaget

indfører bl.a. proportionalitet for selskaber, der ikke er

systemiske eller som ikke har en forretningsmodel der

ligner kreditinstitutter.

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om forslaget samt indlede trilog-

forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forslag om en europæisk Kommissionen fremsatte i foråret 2018 forslag til en

ramme for regulering af europæisk ramme for regulering af dækkede obligationer

dækkede obligationer

(herunder dansk realkredit). Forslaget er en del af kapi-

talmarkedsunionen og bygger på velfungerende nationa-

le modeller som fx den danske. Forslaget specificerer

bl.a. kerneelementer af covered bonds og skaber derved

en definition, som kan benyttes på tværs af den finan-

sielle regulering i EU.

Der blev under østrigsk formandskab opnået enighed

om forslaget i Rådet. Det rumænske formandskab for-

ventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede 24. maj 2018 en række

finansiering

forslag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt

miljøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2)

et klassifikationssystem for graden af bæredygtighed i

specifikke økonomiske aktiviteter, 3) etablering af finan-

sielle benchmarks for CO2-aftryk i de underliggende

aktiver i en investering.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Der blev under østrigsk formandsskab opnået enighed

om de to forslag om hhv. kapitalforvalteres investe-

ringsmandater (1) og benchmarkindeks (3). Det rumæn-

ske formandskab ventes at fortsætte drøftelser i Rådet af

forslaget vedr. klassifikationssystem (2) mhp. enighed

og indlede triloghandlinger med Europa-Parlamentet på

de øvrige forslag.

Forslag vedr. grænse-

Kommissionen præsenterede 12. marts 2018 forslag til

overskridende distributi- revision af UCITS-direktivet og FAIF-direktivet samt

on af investeringsfonde forslag til ny forordning om markedsføringsforhold og

gennemsigtighed om opkrævede gebyrer i relation til

grænseoverskridende investeringsfonde i EU.

Forslagene skal styrke gennemsigtigheden vedr. regler i

investeringsfondsområdet ved at kodificere regler for

præ-markedsføringsaktiviteter, fastsætte regler for at

ophøre med at markedsføre sig i et EU-land og sikre let

informationsadgang om regler og gebyrer på nationale

hjemmesider og i en central europæisk database.

Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet under

bulgarsk formandskab. Det rumænske formandskab

forventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Kommissionen præsenterede 8. marts 2018 et forslag til

forordning om crowdfunding i forbindelse med en

handlingsplan for finansiel teknologi (fintech) i EU.

Forslaget skal hjælpe til at udbrede crowdfunding i EU

som en alternativ kilde til investeringer, og Kommissio-

nen forslår derfor en fælles EU-tilladelse for crowdfun-

ding virksomheder, der udbyder investerings- og låneba-

serede crowdfunding-ydelser. Tilladelsen skal ikke er-

statte, men supplere nationale regler om crowfunding,

og gøre det nemmere at udbyde disse servicer på tværs

af landegrænser.

Der opstilles en række krav til virksomheder, der får

tilladelse, herunder til organisation, investorbeskyttelse,

fit-and-proper krav, mm. Tilsynet med disse tilladelser

forslås tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed (ESMA).

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om forslaget.

Kommissionen præsenterede 14. maj 2018 forslag til

forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobliga-

tioner. Formålet med forslaget er at skabe en lovgiv-

ningsmæssig ramme, der kan understøtte et marked for

Crowdfunding

Forslag til forordning

om værdipapirer med

sikkerhed i statsobligati-

oner (SBBS)

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer fra euro-

landene, og på den måde styrke den finansielle integrati-

on og finansiel stabilitet. Forslaget sætter rammerne for,

hvordan finansielle virksomheder kan udstede disse

værdipapirer. Der lægges op til, at værdipapirerne får

samme lovgivningsmæssige behandling som de bagved-

liggende aktiver (statsobligationer fra eurolandene), der i

udgangspunktet anses for risikofrie og hvorfor der der-

for ikke stilles krav til kapital til disse eksponeringer.

Det rumænske formandskab forventes ikke at afholde

drøftelser i Rådet om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Skat på digitale tjenester Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat et direktiv-

forslag om et fælles system for en midlertidig omsæt-

ningsskat på visse digitale tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget vil indebære en særskat på 3 pct. af

omsætningen fra visse digitale ydelser. Skatten pålægges

koncerner, der både har en global omsætning på over

750 mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser

i EU på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted. Di-

rektivet er tænkt som en midlertidig løsning på de skat-

temæssige udfordringer ved den digitale økonomi, indtil

en permanent (evt. global) løsning findes. Kommissio-

nen har samtidig fremsat forslag om et digitalt fast drift-

sted, som er tænkt som en mere permanent løsning,

men som endnu ikke er drøftet og ikke ventes drøftet på

den korte bane.

Forud for drøftelsen af DST-forslaget på ECOFIN 4.

december 2018 fremlagde Tyskland og Frankrig en fæl-

les erklæring om en begrænset DST, som alene omfatter

internetreklamer (en Digital Advertising Tax

–

DAT).

Der ventes arbejdet videre med sagen på teknisk niveau

i lyset heraf.

Det ventes, at det rumænske formandskab vil fortsætte

arbejdet med forslaget, og at der på ECOFIN vil være

drøftelser herom i februar/marts 2019.

Beskatning af væsentlig

digital tilstedeværelse

Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat forslag om

en langsigtet, permanent løsning til beskatning af den

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

digitale økonomi. Forslaget indebærer, at der i tilfælde af

en væsentlig digital tilstedeværelse skal allokeres en del

af selskabets overskud til beskatning i et såkaldt digitalt

fast driftssted. Dvs. at et selskab med mange brugere

eller stor omsætning i et land kan blive skattepligtig af

sin indkomst i landet, selvom virksomheden ikke er

fysisk til stede.

Forslaget har indtil videre kun være genstand for en

indledende drøftelse på teknisk niveau. Forslaget vil

muligvis være til politisk drøftelse under det rumænske

formandskab, som dog ventes at prioritere en vedtagelse

af DAT’en.

Sortliste over skattely

ECOFIN har løbende opdateret den fælles sortliste

samt observationsliste, som blev vedtaget 5. december

2017. Aktuelt er 5 lande på sortlisten, mens 63 lande er

på observationslisten. 44 af landene på observationsli-

sten skal efterleve samtlige tilsagn inden udgangen af

2018. Yderligere 11 lande skal efterleve udvalgte tilsagn

inden udgangen af 2018 og de resterede tilsagn inden

udgangen af 2019. De resterende 8 lande har først frist

ultimo 2019 til at efterleve alle tilsagn. For lande, der

ikke efterlever deres tilsagn inden for disse frister, skal

Rådet træffe beslutning om deres eventuelle placering

på sortlisten.

I 1. kvartal af 2019 forventes sortlisten og observations-

listen at blive opdateret af ECOFIN. Lande på observa-

tionslisten, som har frist for at efterleve tilsagnene ved

udgangen af 2018, og som ikke efterlever kriterierne i

praksis, skal Rådet træffe beslutning om deres eventuelle

placering på sortlisten. Fra dansk side er skrevet et brev

til den rumænske ECOFIN-formand med opfordring til

en ECOFIN-drøftelse af opfølgning på landenes tilsagn

snarest muligt i 2019.

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om beskatning af finansielle

transaktioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås

den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en FTT for alle EU-lande. For-

slaget skal indføre en harmoniseret FTT blandt de 10

EU-lande, der deltager i det forstærkede samarbejde

(Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Græken-

land, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet). De delta-

gende lande drøfter aktuelt det forstærkede samarbejde

om FTT, men det er fortsat uklart, hvilken form for

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om.

Forslag til fastlæggelse af

de nærmere tekniske

bestemmelser, der er

nødvendige for indførel-

se af det endelige moms-

system samt forslag om

indførelse af begrebet

godkendte afgiftspligtige per-

soner

Kommissionen har 25. maj 2018 præsenteret et forslag,

der skal fastlægge de nærmere tekniske bestemmelser,

der er nødvendige for indførelse af det såkaldte ’endeli-

ge momssystem’. Forslaget skal ses i sammenhæng med

en lovpakke på momsområdet, som skal introducere det

endelige momssystem for grænseoverskridende handel

med varer mellem virksomheder i EU.

Formålet med forslaget er at gennemføre de nærmere

tekniske bestemmelser vedrørende grænseoverskridende

handel med varer mellem virksomheder i EU, der er

nødvendige for indførelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har 4. oktober 2017 som en del af lov-

pakken fremsat forslag om at introducere begrebet

god-

kendt afgiftspligtig person,

der skal fungere som en akkredi-

tering af virksomheder, der anses for at være pålidelige

skattebetalere, og som derfor får adgang til særligt lem-

pelige administrative ordninger i overgangen til det en-

delige momssystem.

Forslagene er således i forhandlingerne blevet koblet

sammen. Drøftelserne på teknisk niveau har, særligt

under det østrigske formandskab, vist, at der blandt EU-

landene er meget delte meninger om, hvordan det ende-

lige momssystem skal udformes, herunder om og evt.

hvordan konceptet om godkendte

afgiftspligtige personer

skal

indgå. Forslagene forventes behandlet videre under det

rumænske formandskab.

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der

skal reducere momsforpligtelser og efterlevelsesom-

kostninger for SMV’er,

herunder særligt de små virk-

somheder.

Forslaget består på nuværende tidspunkt

–

efter de fore-

løbige forhandlinger

–

overordnet af fire elementer for

små virksomheder: i) fastsættelse af maksimalt niveau

for nationale momsfritagelsestærskler, ii) mulighed for,

at små virksomheder kan benytte de nationale moms-

fritagelser for små virksomheder, uanset om de er etab-

leret i en anden medlemsstat end dér, hvor momsfrita-

gelsen er tilgængelig, iii) indførsel af en overgangsperio-

de, hvori små virksomheder, som midlertidigt overskri-

der momsfritagelsestærsklen, kan fortsætte med at gøre

brug af fritagelsen og iv) indførelse af fradragsret for

Forslag om særordnin-

gen for små virksomhe-

der

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

momsfritagne virksomheders momspligtige leveringer i

en anden medlemsstat end den, hvor den momsfritagne

virksomhed er etableret. Forslaget er blevet behandlet

på teknisk niveau under de bulgarske og østrigske for-

mandskaber og forventes viderebehandlet under det

rumænske formandskab.

Forslag om reform af

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om

systemet for momssatser reform af systemet for momssatser. Med forslaget ven-

des princippet for anvendelse af de reducerede satser

om. I dag har EU-landene mulighed for at anvende re-

ducerede momssatser på varer og ydelser, som fremgår

af en positiv oplistning af varer og ydelser, som det er

tilladt

at pålægge reducerede satser. Reglerne ændres, så

EU-landene får mulighed for at anvende reducerede

momssatser på

samtlige

varer og ydelser bortset fra de,

som fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser,

som det

ikke er tilladt

at pålægge reducerede satser, og

hvor normalsatsen altså skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører,

at alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres

nuværende anvendelse af reducerede satser, men samti-

dig kan udvide anvendelsen af reducerede satser til an-

dre varer og ydelser. Den samlede vægtede gennemsnit-

lige momssats må dog ikke falde under et vist niveau.

Forslaget er endnu ikke blevet behandlet på teknisk

niveau. Det er uklart, hvorvidt forslaget vil blive drøftet

under det rumænske formandskab.

Kommissionen har 11. december 2018 fremsat to for-

slag som opfølgning på e-handelspakken, der er vedta-

get og skal træde i kraft den 1. januar 2021.

Forslagene har til formål at fastsætte de detaljerede gen-

nemførelsesbestemmelser i momsforordningen, der skal

understøtte de nye bestemmelser om e-handel i moms-

direktivet, samt foretage enkelte rettelser i direktivet.

Formandskabet forventes at prioritere behandling af

forslagene med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.

Forslag om indhentning

og udveksling af beta-

lingsoplysninger

Kommissionens har 11. december 2018 fremsat forslag

om ændring af momsdirektivet for så vidt ændring af

visse krav til betalingsudbydere samt forslag til ændring

af forordningen om styrkelse af det administrative sam-

arbejde med henblik på bekæmpelse af momsvig.

Formålet med forslagene er at bekæmpe grænseover-

skridende momssvig i relation til e-handel. Forslagene

Forslag om opfølgning

på e-handelspakken

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

forpligter udbydere af betalingstjenester til at føre regi-

ster over visse grænseoverskridende betalingstransaktio-

ner. Oplysningerne skal stilles til rådighed for skattefor-

valtningerne, deles med de øvrige EU-lande og danne

baggrund for risikoanalyse af, hvilke virksomheder der

har salg, som tilsyneladende adskiller sig fra det, som er

opgjort, og derfor bør tages ud til nærmere kontrol.

Formandskabet forventes at prioritere behandling af

forslagene med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.

Revision af strukturdi-

rektivet for alkohol

Kommissionen har den 25. maj fremsat forslag om en

revision af direktivet for punktafgiftsstrukturen for al-

kohol og alkoholholdige drikkevarer.

Forslaget indeholder bl.a. forslag om nedsatte afgiftssat-

ser for små ciderproducenter, hævet tærskel for anven-

delse af nedsatte afgiftssatser på øl, præcisering af og

kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denature-

ret alkohol og ensartede attester til små uafhængige

bryggerier og ciderproducenter.

De tekniske forhandlinger af forslaget pågår. Det for-

ventes, at der kan opnås enighed om forslaget i 1. halvår

2018.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2020

Forløb/status

Rådet

forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2020-

budget på ECOFIN 12. februar 2019.

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag til EU’s

budget for 2020 i maj 2019, hvorefter Rådet fastlægger

sin position til budgetforslaget senest på ECOFIN-

Budget i juli 2019 under finsk formandsskab.

Decharge for EU-

budgettet 2017

Revisionsretten præsenterede i november 2018 sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2017.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2017-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i februar 2019.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

EU's egne indtægter

(indtægtsiden af MFF

2021-2027)

Kommissionen offentliggjorde 2. maj 2018 sit forslag til

ordningen for EU’s egne indtægter i relation til EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der blandt

andet indeholder forslag om en udfasning af rabatsy-

stemet og nye indtægtskilder.

Det kan ikke afvises, at der under det rumænske for-

mandskab vil være lejlighed til politiske drøftelser af

Kommissionens forslag til EU's egne indtægter, der

indgår i Kommissionens samlede MFF-forslag.

Andre sager

Sag/initiativ

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes at forberede fælles EU-holdninger til

IMF- og G20-møder

ifm. IMF’s årsmøde 12.-13.

april

2019. ECOFIN vil evt. også drøfte IMF-governance-

spørgsmål, som fx status for forpligtelsen om at reduce-

re udviklede europæiske landes repræsentation i IMF.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

KOM(2018)439

1. Resume

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag til forordning om oprettelse af et nyt investe-

ringsprogram, InvestEU-programmet (herefter InvestEU).

Formandskabet ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at orientere om de igangværende tekni-

ske forhandlinger om forslaget og evt. lægge op til en drøftelse af sagen.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og

formandskabets aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 7. juni 2018 fremlagt forslag til forordning om oprettelse af

InvestEU, (KOM(2018)439). Formålet med programmet er at fremme investerin-

ger og virksomheders adgang til finansiering i EU.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag fra maj 2018 til

EU’s flerårige finansielle ramme (”Multiannual Financial Framework”,

MFF) for

2021-2027. De endelige finansieringsrammer for InvestEU-programmet, herunder

beløbet for de samlede EU-garantiforpligtelser, drøftes i MFF-forhandlingerne.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3., hvor der kan vedta-

ges særlige tiltag mhp. at styrke EU-landenes samhørighed ud over strukturfonde-

ne, hvis der vurderes behov herfor. Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 173, hvorefter der kan træffes afgørelse om specifikke foranstaltnin-

ger vedr. styrkelse af konkurrenceevne uden harmonisering af EU-landenes love

og administrative bestemmelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Formålet med InvestEU er ifølge Kommissionen at fremme investeringer og virk-

somheders adgang til finansiering i EU. Kommissionen vurderer, at programmet

vil kunne mobilisere samlet op til 650 mia. euro i yderligere private og offentlige

investeringer via garantier på 47,5 mia. euro, heraf 38 mia. euro fra EU-budgettet

og 9,5 mia. euro fra finansielle partnere, f.eks. EIB.

Forslaget lægger op til, at InvestEU skal omfatte følgende elementer:

a) InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU-

budgettet

b) InvestEU-rådgivningsorganet, som kan yde teknisk bistand til projektudvik-

ling.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

c) InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig database til at promovere

projekter, der har brug for finansiering.

Forslaget lægger op til igangsættelse 1. januar 2021 og en investeringsperiode, der

slutter 31. december 2027, svarende til MFF-perioden 2021-27.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat for uddybning. Nedenstående er et prio-

riteret uddrag af sagen.

a) InvestEU-fonden

Samling af eksisterende finansieringsinstrumenter under ét, InvestEU-fonden

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansieringsinstrumenter i EU-

budgettet fra MFF for 2014-2020

, herunder den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer (EFSI) samt instrumenter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF)

og Horizon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kommissionen skal det bi-

drage til en mere effektiv investeringsstøtte i EU og bedre udnyttelse af EU-

budgettets ressourcer. Dertil vil InvestEU-fonden have én samlet forvaltnings-

struktur med ét regelsæt, der bl.a. skal bidrage til bedre muligheder for at supplere

med andre EU-støtteprogrammer, fx strukturfondsmidler.

En EU-garanti til finansielle partnere

Forslaget indebærer en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere, f.eks. EIB,

for finansierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens mål

og kriterier for støtteberettigelse, jf. særskilt afsnit nedenfor.

EU-garantien skal dække bl.a. betalinger til finansielle partnere, som disse partnere

ikke modtager. I lighed med EFSI vil InvestEU-fonden således via EU-garantien

være en risikobærende kapacitet, som afdækker risiko for de finansielle partnere

og private og offentlige investorer. Denne konstruktion skal gøre det muligt at

tiltrække private og offentlige investorer til gennemførelse af investeringer i EU.

Fondens ressourcer og omfang

InvestEU-fonden bygger videre på samme finansieringsmodel som EFSI, der

involverer en garanti fra EU-budgettet på 26 mia. euro for 2015-2020 (heraf 9,1

mia. euro i hensættelse). Kommissionen foreslår, at InvestEU-fonden skal baseres

på en garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere, herun-

der Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og understøttes af en hensættelse på

15,2 mia. euro (hensættelsessats på 40 pct. af EU-garantien). De endelige beløb vil

blive drøftet i MFF-forhandlingerne. De finansielle partnere skal selv bidrage med

garantier på yderligere 9,5 mia. euro, dvs. samlede garantier under InvestEU for

47,5 mia. euro,

jf. tabel 1.

Kommissionen vurderer, at dette vil mobilisere offentlige

og private investeringer for ca. 650 mia. euro i perioden 2021-2027. InvestEU-

fonden foreslås markeds- og efterspørgselsdrevet med garantien målrettet fire

prioritetsområder:

bæredygtig infrastruktur,

ii)

forskning, innovation og digitali-

1 Se bilag 1 liste over eksisterende EU finansieringsinstrumenter, der samles under InvestEU-programmet,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

sering,

iii)

små og mellemstore virksomheder og

iv)

sociale investeringer og fær-

digheder,

jf. tabel 1.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på

de ovenstående dele af forslaget.

Tabel 1

InvestEU-fonden

–

finansiering og investeringer, mia. euro (løbende priser)

EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.), heraf:

- bæredygtig infrastruktur

- forskning, innovation og digitalisering

- små og mellemstore virksomheder (SMV)

- sociale investeringer og færdigheder

11,25

11,5

Hensættelse fra EU-budget til EU-garantifond til understøttelse af garanti

15,2

Garanti til InvestEU

- EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.)

- Anslået garanti fra finansielle partnere

47,5

9,5

Mål for investeringer

ca. 650

Anm.: Kommissionen lægger til grund, at der under InvestEU-fonden kan opnås et gearingsomfang på knap 14,

dvs. garantien på 47,5 mia. euro ventes i stand til at skabe private og offentlige investeringer for 650 mia.

euro, svarende til knap 14 gange garantiens størrelse. Denne gearing er en smule lavere end gearingen under

EFSI, hvor målet er en gearing på 15.

Kilde: Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439.

Modtagere af EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-garantien kan ydes til EIB og andre

finansielle institutioner, som f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og

Udvikling (EBRD), Verdensbanken, Europarådets Udviklingsbank (CEB) og na-

tionale erhvervsfremmende banker, f.eks. Vækstfonden i Danmark.

Kommissio-

nen lægger konkret op til at 75 pct. af EU-garantien på 38 mia. euro tildeles direk-

te til finansielle institutioner, der dækker alle EU-lande, mens 25 pct. af garantien

tildeles direkte til finansielle institutioner, der enten alene eller i grupper dækker

mindst tre EU-lande. På nuværende tidspunkt er EIB den eneste finansielle insti-

tution, der dækker alle EU-lande og vil dermed i udgangspunktet have eneadgang

til de 75 pct. af EU-garantien.

Finansielle institutioner, der ønsker at anvende EU-garantien og dermed være en

finansiel partner

under InvestEU, skal undersøges og vurderes af Kommissionen

efter faslagte procedurer i forslaget. Kommissionen vil herefter indgå en garantiaf-

tale med hver enkelt finansiel institution, der præciserer bl.a. betingelserne for at

EIB er den eneste mulige modtager af EU-garantien under EFSI.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

yde budgetgarantien samt forpligtigelserne for institutionerne til løbende effektivt

og rettidigt at rapportere om status og resultater til Kommissionen.

Formandskabets kompromisforslag præciserer Kommissionens forslag og tildeler

generelt EIB en væsentligere rolle i InvestEU givet EIB's funktion og erfaringer

fra bl.a. EFSI. Fsva. fordelingen af EU-garantien præciseres det, at kun EIB skal

have direkte adgang til 75 pct. af EU-garantien. De resterende 25 pct. kan tildeles

direkte til andre finansielle partnere end EIB. Efter ønske af flere lande, herunder

Danmark, indeholder sidstnævnte ikke længere et krav om at kunne dække mindst

3 EU-lande. Det udestår, hvorledes de 25 pct. skal fordeles mellem de andre fi-

nansielle partnere end EIB samt hvorvidt eksisterende garantiprodukter, der gives

under den Europæiske Investeringsfond (EIF) i samarbejde med nationale er-

hvervsfremmende banker, f.eks. COSME, skal dækkes af EIB's andel på 75 pct. af

EU-garantien som i EFSI eller af de 25 pct.

Fsva. garantiaftaler foreslås et særligt partnerskab mellem Kommissionen og EIB i

stedet for en garantiaftale. Under det særlige partnerskab lægges der i kompromis-

forslaget op til, at EIB skal bistå Kommissionen i implementering af InvestEU,

herunder:



Undersøge og evaluere de finansielle institutioner, der ønsker at anvende

EU-garantien, hvis Kommissionen anmoder herom.

Rådgive på de bank-relaterede aspekter af garantiaftalerne som Kommissio-

nen skal indgå med andre finansielle institutioner.

Støtte en finansiel partner i bl.a. kapacitetsopbygning ift. InvestEU, hvis der

anmodes herom.

EIB's eventuelle omkostninger forbundet med det særlige partnerskab kan

op til et bestemt beløb dækkes af enten indtægter fra InvestEU-fonden eller

EU-budgettet.

Betingelser og kriterier for støtte fra EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden udelukkende kan yde

støtte til finansierings- og investeringsaktiviteter, som 1)

bidrager til EU’s politiske

mål og hører ind under støtteberettigede områder,

jf. tabel 1 og bilag 2,

2) er forval-

tet af en finansiel institution, som har indgået en garantiaftale under InvestEU-

fonden, samt 3) er i overensstemmelse med fastlagte investeringsretningslinjer.

Kommissionen vil igennem delegerede retsakter nærmere fastlægge investerings-

retningslinjerne for hvert politikområde. Dertil skal finansierings- og investerings-

aktiviteter også opfylde kriterierne defineret i Finansforordningen

, herunder at

adressere markedsfejl eller underinvestering, være økonomisk bæredygtige samt

have brug for støtten for at blive gennemført, såkaldt

additionalitet.

Finansierings- og investeringsaktiviteter under InvestEU-fonden vil blive gennem-

ført vha. forskellige finansielle produkter, som vil have forskellige risici. Kommis-

sionen bemærker derfor, at Kommissionen skal yde rådgivning og overvåge an-

KOM(2018)1046

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

vendelse af og risici forbundet med de forskellige finansielle produkter, for at sikre

en samlet portefølje for InvestEU-fonden, der stemmer overens med den foreslå-

ede gennemsnitlige hensættelsessats på 40 pct.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag

ift. betingelser og kriterier for støtte af EU-garantien, men foreslår at investerings-

retningslinjerne udarbejdes i tæt dialog med både EIB og andre finansielle partne-

re.

I forlængelse af det særlige partnerskab mellem EIB og Kommissionen lægger

kompromisforslaget op til, at EIB skal foretage bl.a. monitorering og risikovurde-

ring af den samlede portefølje og jævnligt rapportere til Kommission herom. Fi-

nansielle partnere vil på den baggrund være påkrævet at levere data om deres akti-

viteter støttet af EU-garantien til EIB. For at undgå interessekonflikt med andre

finansielle partnere skal EIB tage foranstaltninger i brug for at undgå dette.

Ledelse, forvaltning og rådgivning

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden skal udstyres med en

særlig ledelses- og forvaltningsstruktur, hvor nye potentielle finansierings- og in-

vesteringsaktiviteter skal igennem tre led før anvendelsen af EU-garantien kan

godkendes:

Kommissionen kontrollerer om alle nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter opfylder EU’s lovgivning og politikker,

ii)

hernæst skal et

projekt-

team

foretage vurderinger af finansierings- og investeringsaktiviteterne, hvor de vil

foretage kvalitetskontrol af forundersøgelser foretaget af de finansielle partnere,

en såkaldt

due diligence-undersøgelse,

og udfylde en resultattavle med indikatorer

for kvaliteten af en finansierings- og investeringsaktivitet.

iii)

Endeligt vil et

Inve-

steringsudvalg

med udgangspunkt i due diligence-undersøgelsen og resultattavlen

med simpelt flertal godkende om en finansiering- og investeringsaktivitet kan an-

vende EU-garantien. Ved stemmelighed har formanden den afgørende stemme.

Kommissionens forslag lægger op til, at

projektteamet

skal bestå af sagkyndige, som

de finansielle partnere stiller til rådighed for Kommissionen uden omkostning.

Investeringsudvalget

vil bestå af eksterne sagkyndige med relevant markedsekspertise

og udpeges af Kommissionen for en periode på fire år. Udvalget vil mødes i fire

forskellige sammensætninger svarende til de fire politikområder.

Kommissionens forslag lægger også op til at nedsætte et

Rådgivningsudvalg

i to

sammensætninger, bestående af repræsentanter for finansielle partnere og hhv.

repræsentanter for EU-lande. Rådgivningsudvalget skal ikke træffe beslutninger,

men alene rådgive Kommissionen ifm. forberedelse og udformning af nye finan-

sielle produkter, udveksle holdninger om markedsudviklingen og andre nyttige

oplysninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Formandskabets kompromisforslag ændrer væsentligt på Kommissionens forslag

ift. ledelses- og forvaltningsstruktur, og afspejler et generelt, herunder dansk, øn-

ske om at bygge videre på erfaringerne af EFSI:



Lig EFSI skal der oprettes et

Styringsråd,

der b.la. skal fastlægge strategiske

retningslinjer for InvestEU, operationelle procedurer og politikker, In-

vestEU's risikoprofil samt udpege medlemmer til Investeringsudvalget. Sty-

ringsrådet vil bestå af fire repræsentanter fra Kommissionen, to fra EIB, to

fra andre finansielle partnere end EIB, samt én fra rådgivningsudvalget, jf.

nedenfor (ikke stemmeberettiget). Alle beslutninger i

Styringsrådet

vil kræve

enstemmighed.

Fsva. proces for godkendelse af nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter med anvendelse af EU-støtte:



Kompromisforslaget fastholder at Kommissionen kontrollerer, om

EU’s lovgivning og politikker

er opfyldt. Finansierings- og investe-

ringsaktiviteter af EIB undtages, da EIB fortager samme kontrol, jf.

statutteten for EIB.



Kompromisforslaget indeholder ikke længere et projektteam. I stedet

oprettes et uafhængigt sekretariat, der skal assistere Investeringsud-

valget i deres arbejde. Nærmere bestemmelser om, hvad sekretariatets

arbejde skal omfatte, vil blive fastlagt af Styringsrådet og Investe-

ringsudvalget.

Ift. Rådgivningsudvalget oprettes dette kun i ét format bestående af repræ-

sentanter for finansielle partnere.

Der udestår endnu væsentlige detaljer i forslaget om forvaltning, herunder

placering, proces for udpegelse af medlemmer til diverse udvalg, behovet

for et rådgivningsudvalg m.v.



Rapportering, evaluering mv.

I overensstemmelse med Finansforordningen skal Kommissionen årligt rapporte-

re til Europa-Parlamentet

og Rådet om InvestEU’s fremskridt, virkning og opera-

tioner. Til dette anvendes en overvågningsramme med nøgleindikatorer,

jf. bilag 3.

Kommissionen foreslår, at de finansielle partnere halvårligt skal rapportere til

Kommissionen om deres finansierings- og investeringsaktiviteter under In-

vestEU-fonden. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af overholdelsen af

betingelserne for anvendelse af EU-garantien samt nøgleindikatorer, se oversigt i

bilag 3.

Kommissionens forslag lægger endvidere op til, at Kommissionen skal foretage en

midtvejsevaluering af InvestEU, og særligt anvendelsen af EU-garantien, senest i

september 2025 og en ny endelig evaluering senest 4 år efter afslutningen af In-

vestEU. De finansielle partnere skal udlevere de nødvendige oplysninger til disse

evalueringer. Resultaterne af begge evalueringer vil blive videreformidlet til Euro-

pa-Parlamentet og Rådet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Formandskabets kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag

fsva. rapportering og evaluering. Kompromisforslaget lægger op til, at de finan-

sielle partnere rapporterer til Kommission én gang om året og informerer om de

investeringsbarrierer, som de enkelte finansielle partnere har stået overfor i im-

plementeringen af InvestEU. Kompromisforslaget lægger endelig op til, at både

den endelige evaluering samt midtvejsevalueringen skal være uafhængige evalue-

ringer.

Overensstemmelse med statsstøttereglerne

Kommissionen bemærker, at aktiviteter under InvestEU, der er støttet af EU-

garantien og eventuel supplerende

national støtte skal efterleve EU’s statsstøtte-

regler. For at strømline godkendelsesprocessen af InvestEU-aktiviteter med stats-

støttereglerne, har Kommissionen fremlagt et separat forslag

, hvormed statsstøt-

te, der opfylder nogle klare betingelser, vil blive

erklæret forenelig med EU’s stats-

støtteregler. Det pågældende forslag blev forelagt i Europaudvalget af Erhvervs-

ministeren 2. november 2018. Rådet nåede til enighed om forslaget i 26. novem-

ber 2018.

b) InvestEU-rådgivningsorganet

Kommissionens forslag lægger op til at samle 13 eksisterende rådgivningsorganer

til én rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte,

InvestEU-rådgivningsorganer.

InvestEU-rådgivningsorganet skal yde teknisk bistand til projektudvikling, herun-

der kapacitetsopbygning.

c) InvestEU-portalen

Kommissionens forslag lægger op til at oprette en lettilgængelig database, In-

vestEU-portalen, der skal synliggøre investeringsprojekter i hele EU. InvestEU-

portalen skal dermed medvirke til at bringe investorer og projekter sammen på

tværs af sektorer og landegrænser. Alene projekter, der

opfylder EU’s

lovgivning

og politik kan optages i InvestEU-portalen.

Forslaget lægger op til, at der skal afsættes i alt 525 mio. euro i løbende priser til

udgifter for InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsage-

foranstaltninger vedr. InvestEU. Det endelige beløb vil blive drøftet i de generelle

MFF-forhandlinger.

Formandskabets kompromisforslag ændrer ikke på Kommissionens forslag fsva.

InvestEU-rådgivningsorganet eller InvestEU-portalen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningsforslaget i henhold til TEUF

artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet træffer

beslutning om sin position til forslaget med simpelt flertal.

KOM(2018)398/2

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Europa-Parlamentet ventes at fastlægge sin position til forslaget 16. januar 2019.

Europa-Parlamentet ventes at være generelt positive over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om oprettelse af InvestEU er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med InvestEU er at fremme investe-

ringer i EU og virksomheders adgang til finansiering, som ifølge Kommissionen

ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås

på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser samt kon-

sekvenser for udmøntningen af EU’s budget. Forslagets økonomiske konsekven-

ser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige budget,

som blev præsenteret 2. maj 2018. Kommissionen lægger op til en garantistillelse

på 38 mia. euro i løbende priser og en hensættelse hertil på i alt 15,2 mia. euro i

løbende priser fra EU-budgettet. Dertil kommer 525 mio. euro fra EU-budgettet

til projektudviklingsbistand og andre ledsageomkostninger, hvormed det samlede

udgiftsniveau vil være 15,725 mia. euro i løbende priser i perioden 2021 til 2027.

Heraf lægges op til at 1 mia. euro dækkes af formålsbestemte indtægter, tilbagebe-

talinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle instrumenter og EFSI. Den

samlede budgetvirkning af forslaget udgør dermed 14,725 mia. euro i løbende

priser, svarende til 13,065 mia. euro i faste 2018-priser.

Det bemærkes, at EU-garantien på 38 mia. euro er det størst mulige tab for EU-

budgettet under InvestEU-fonden. Tab for EU-budgettet vil afhænge af, hvordan

risici forbundet med finansielle partneres finansierings- og investeringsaktiviteter

understøttet af EU-garantien konkret materialiserer sig.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og virksomheders adgang

til finansiering i EU og derigennem jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence-

evne i EU-landene, som ikke ellers ville være blevet skabt.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande som

følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes nuværende

respektive rammevilkår for investeringer, herunder finansieringsvilkår, og af deres

muligheder for at anvende det nye instrument.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte til forslaget, især fsva. sammenlægningen af de 14 eksiste-

rende finansieringsinstrumenter i EU-budgettet.

Flere lande har været skeptiske over for Kommissionens oprindelige forslag fsva.

forvaltningsstruktur (governance) af InvestEU, og fandt behov for en præcisering af

de respektive roller for Kommissionen og EIB, der byggede videre på de positive

erfaringer fra bl.a. EFSI. EU-landene er derfor generelt positivt indstillet over for

det aktuelle kompromisforslag, herunder introduktionen af det særlige partnerskab

mellem EIB og Kommissionen.

De centrale emner i de videre forhandlinger af InvestEU ventes at være forvalt-

ningsstrukturen, InvestEU's investeringsretningslinjer samt andre finansielle part-

neres adgang til og rolle i InvestEU, herunder håndtering af eventuelle interesse-

konflikter mellem EIB og andre finansielle partnere.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende InvestEU ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens

hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau

svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som

er at fremme investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Regeringen

støtter et kompromis på linje med kompromisforslaget.

Regeringen finder imidlertid, at fremme af investeringer i EU-landene først og

fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private

investeringer. Sund makroøkonomisk politik, strukturreformer og offentlige fi-

nanser i EU-landene er afgørende for at sikre lave, stabile renter og skabe sunde

rammebetingelser for private investeringer og dermed vækst og beskæftigelse.

InvestEU vil potentielt kunne være et supplement til EU-landenes arbejde med

strukturelle reformer og at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, som un-

derstøtter investeringer, men kan ikke træde i stedet herfor.

Regeringen støtter InvestEU’s formål om at adressere eventuelle markedsimper-

fektioner, hvor InvestEU-fonden støtter investeringer, som ikke kunne gennem-

føres uden garantistøtte. Regeringen lægger vægt på, at projekter, der opnår støtte

fra EU-garantien er vurderet og udvalgt ud fra relevante og anerkendte kriterier,

herunder projekternes rentabilitet, og ikke særlige geografiske hensyn, samt at

InvestEU-fonden får en styringsstruktur, som understøtter dette. De af Kommis-

sionen foreslåede udvælgelseskriterier kan umiddelbart støttes.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Det støttes, at InvestEU-fonden bliver markeds- og efterspørgselsdrevet dvs. pro-

jekter i markedet ansøger om EU-budgetgaranti, som mobiliserer private investe-

ringer

Styringen af InvestEU-fonden bør udformes på en måde, der understøtter en ef-

fektiv implementering af fondens formål og undgår unødig opbygning af nye or-

ganisatoriske strukturer. Samtidig bør udformningen tage hensyn til hidtidige erfa-

ringer med organiseringen af finansielle instrumenter under EU’s budget, herun-

der EFSI, samt sikre de rette incitamenter og ejerskab hos de i InvestEU involve-

rede parter, således at målene med InvestEU opnås.

Forslagets fokus på at inddrage private midler i InvestEU-fonden er positivt. Re-

geringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

projekter under InvestEU-fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen

af et muligt afkast ved en investering også følger størrelsen af den risiko, som in-

vestorer påtager sig. Ellers kan det føre til forkerte incitamenter og en usund risi-

koadfærd hos private investorer og igangsættelse af for risikable projekter.

Der lægges i den forbindelse ligeledes vægt på, at risici for EU-budgettet forbun-

det med InvestEU afgrænses.

Regeringen lægger vægt på, at man sikrer gennemsigtighed i InvestEU’s aktivite-

ter, især når forslaget lægger op til at samle adskillige og indtil nu adskilte finansiel-

le instrumenter under én mekanisme. En sådan gennemsigtighed bør fx komme til

udtryk i den rapportering om InvestEU’s finansierings-

og investeringsaktiviteter,

som ifølge forslaget løbende skal tilgå Europa-Parlamentet og Rådet.

Væsentlige elementer vedr. InvestEU bør generelt fastlægges i forordningen og

alene tekniske og mindre væsentlige elementer fastlægges i delegerede retsakter

vedtaget af Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketinges Europaudvalg. Grund- og Nær-

hedsnotat om InvestEU blev sendt til Folketingets Europaudvalg 24. juli 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 1: Finansielle instrumenter under MFF 2014-2020 samlet under InvestEU-fonden

Navn

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI)

Kort forklaring

Det primære element i

Investeringsplanen for Europa

vedtaget i 2015,

der skal styrke investeringer, vækst og konkurrenceevne i EU.

Connecting Europe Facility

(CEF) er oprettet med det formål at gøre

det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i trans-

port-, telekommunikations- og energisektoren. Egenkapitalinstrumentet

er ift. lånefinansieringsinstrumentet rettet mod mindre og mere risikab-

le projekter.

Programme for the Competitiveness of enterprises and SMEs (COS-

ME) er et EU-program, som har til formål at styrke europæiske virk-

somheders konkurrenceevne og bæredygtighed samt fremme iværk-

sætterkulturen og forbedre SMV'ers vækst i EU. Egenkapitalfaciliteten

er ift. lånegarantifaciliteten rettet mod SMV'er overvejende i deres

ekspansions- og vækstfase.

InnovFin

er et EU-program, der skal forbedre adgangen til finansiering

for innovative virksomheder.

”InnovFin

- egenkapital”

overvejende

rettet mod innovative virksomheder i deres ekspansions- og vækstfase

ift. ”InnovFin

- SMV-garantien".

InnovFin

–

F&I

under InnovFin er rettet mod at fremme finansiering til

af forskning og innovation.

Lånefinansieringsinstrumentet og

egenkapitalinstrumentet under

CEF

Lånegarantifaciliteten og

Egenkapitalfaciliteten for vækst under

COSME

InnovFin

—

egenkapital, og

InnovFin

—

SMV-garantien

InnovFin

—

F&I-lånefaciliteten

Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet

(PF4EE)

PF4EE

har til formål at øge privatfinansieringen til investeringer i

projekter, der fremmer energieffektivitet.

NCFF

støtter investeringer i naturkapital, der bidrager til at opnå

biodiversitet og/eller målene om tilpasning til klimaændringerne.

Egenkapitalinstrument under

Programmet for beskæftigelse og social

innovation

(EaSI) mhp. opbygning af finansielle formidleres kapacitet

inden for både mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

Finansieringsinstrument under

EaSI,

der har til formål at øge adgan-

gen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder.

Garantiordningen tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere for

lån på gunstige tilbagebetalingsvilkår til studerende, der gennemfører

en kandidatuddannelse under Erasmus+.

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

under program-

met

Et Kreativt Europa

stiller garantier til banker, der gør forretninger

med kulturelle og kreative SMV'er.

Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)

EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer X

EaSI - Mikrofinansiering og socialt iværksætteri

Garantiordningen for studielån

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

Kilde: Kommissionen, herunder faktaark: " InvestEU: Hvad vil det finansiere?", EIB, Erhvervsstyrelsen og Vækstfonden.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 2: Områder for mulig anvendelse af EU-garantien:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herun-

der energiforsyningssikkerhed, samt forpligtelserne iht. Agenda 2030 og Parisaftalen, via:

udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi

energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af

efterspørgsel og bygningsrenovering)

udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi (på transmissions- og distributionsplan,

lagringsteknologi)

produktion og forsyning af syntetiske brændstoffer fra vedvarende/kulstofneutrale kilder alternative

brændstoffer

opsamling og lagring af CO2.

Udvikling af bæredygtige transportinfrastrukturer og -udstyr samt innovative teknologier i over-

ensstemmelse med EUs prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Paris-

aftalen, navnlig via:

projekter til støtte for udviklingen af Transeuropæiske Transportnetværks (TEN-T) infrastruktur, herunder

urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednette-

intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet (rettet mod lavemissionstransportformer i

byer, tilgængelighed, luft- og støjforurening, energiforbrug og ulykker)

støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissi-

onsmobilitetsløsninger

jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter og søhavne

infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder opladningsinfrastruktur.

Miljø og ressourcer navnlig via:

vand-, herunder forsyning og sanitet, samt kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infrastruktu-

rer

infrastruktur til affaldshåndtering

projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og rene teknologier

udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester

bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende

ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med pri-

mære og sekundære råstoffer

dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder storsti-

lede demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf.

Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af

digitale netværk med meget høj kapacitet.

Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter,

som bidrager til målene under Horisont Europa

virksomhedsprojekter

demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i

forbindelse hermed

samarbejdsprojekter mellem forskningsverdenen og industrien

overførsel af viden og teknologi

nye effektive sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og avanceret terapi.

Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og tjenester, navnlig via:

Kunstig intelligens

cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

tingenes internet

blockchain og anden distributed ledger-teknologi

højtudviklede digitale færdigheder

andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af EUs industri.

Finansiel støtte til enheder med op til 3.000 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små

midcapselskaber, navnlig via:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

(a)

(b)

tilvejebringelse af driftskapital og investeringer

tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en tekno-

logisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer.

Kulturelle og kreative sektorer; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og journalistik.

Turisme

Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygti-

ge bioøkonomi.

Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale

rettigheder, navnlig via:

mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

efterspørgsel og udbud af færdigheder

uddannelse og relaterede tjenester

sociale infrastrukturer, navnlig:

i) uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, uddannelsesfaciliteter, studenterboliger

og digitalt udstyr

ii) socialt boligbyggeri

iii) sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i

nærmiljøet.

social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gen-

nemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

kulturaktiviteter med et socialt formål

integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

innovative sundhedsløsninger, herunder sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

Udvikling af forsvarsindustrien for derved at øge EUs strategiske uafhængighed, navnlig via støt-

te til:

EUs forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV og midcapselskaber

selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknologi-

er med et dobbelt formål

forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter,

herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

infrastruktur inden for forskning på forsvarsområdet og uddannelse.

Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstra-

tegien med henblik på:

at maksimere fordelene for EUs samfund og økonomier

øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsynings-

kæden

understøtte iværksætteri inden for rumfart

fremme EUs uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende

dobbeltanvendelse.

10.

11.

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

12.

(a)

(b)

(c)

(d)

13.

(a)

(b)

(c)

(d)

Kilde: Bilag II til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 3: Nøgleindikatorer til Kommissionens rapportering om InvestEU-fonden

InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1 Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger

1.2 Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på politikområder)

2.1 Antal lande dækket af projekter

InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1 Antal skabte eller støttede jobs

3.2 Investeringer til støtte for klimamål

3.3 Investeringer til støtte for digitalisering

Bæredygtig infrastruktur

4.1 Energi: Ekstra installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi (MW)

4.2 Energi: Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering

4.3 Det digitale område: Ekstra husstande med adgang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til

gigabithastighed

4.4 Transport: Mobiliserede investeringer i Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T), heraf: TEN-T hovednettet

4.5 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-

lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

Forskning, innovation og digitalisering

5.1 Bidrag til målet om at investere 3 pct. af

EU’s

BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2 Antal støttede virksomheder, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

SMV'er

6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

Sociale investeringer og færdigheder

7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse,

sundhed, andet

7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.5 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder: Formel uddannelse og videreuddannelse

Kilde: Bilag III til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InestEU-programmet, KOM(2018)439

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Styrkelse af ØMU’en

ECOFIN ventes at få en orientering om konklusionerne vedrørende

ØMU’ens

styrkelse på det

udvidede eurotopmøde (alle EU-lande på nær UK) 14. december 2018 på basis af aftalerne

mellem finansministrene i den udvidede eurogruppe 3.-4. december 2018.

ØMU-drøftelserne vedrører aktuelt særligt 1) færdiggørelse af bankunionen 2) reform af euro-

landenes fælles lånefond (ESM) og 3) udviklingen af en form for eurozonebudget. Der ventes

generelt opbakning til det videre arbejde med ØMU’ens

styrkelse. Der er dog forskellige menin-

ger om de enkelte elementer, herunder ift. et eurozonebudget.

Regeringen støtter arbejdet med at

styrke ØMU’en. Regeringen vil særligt arbejde for flg. hoved-

prioriteter: 1. Styrkelse af bankunionen i forlængelse af beslutningerne truffet i udvidet eurogrup-

pe og på udvidet eurotopmøde. 2. Sund og holdbar finanspolitik i landene på basis af ambitiøse

fælles regler, som bør understøtte bedre konsolidering og gældsnedbringelse især i gode tider, og 3.

Stærkere fremskridt med nationale strukturreformer for at sikre velfungerende økonomier. Den

nationale økonomiske politik og reformer (prioritet 2 og 3) er afgørende for landenes egne øko-

nomier og EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfungerende ØMU. I regeringens optik

er en form for eurozonebudget, herunder især et budget til konjunkturstabilisering, omvendt ikke

en prioritet i forhold til at styrke

ØMU’en,

og der bør i givet fald sikres løsninger, som minime-

rer risikoen for svækkede incitamenter til at føre sund national politik og for permanente over-

førsler mellem landene.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) og finansministrene (primært i regi af den udvidede

eurogruppe) har i de senere år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bankunionen, reformen af eurolandenes kri-

sefond, ESM, og en form for eurozonebudget, jf. bilag 1-5.

3. Formål og indhold

Som opfølgning på det udvidede eurotopmøde 29. juni 2018 vedtog stats- og re-

geringscheferne på det udvidede eurotopmøde 14. december en erklæring, der

godkendte en rapport og nye konkrete beslutninger vedr. styrkelse af bankunio-

nen og reform af ESM, som blev aftalt i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018:



Bagstopper:

Der blev opnået enighed om en rammeaftale for udformning

af en fælles offentlig bagstopper for bankunionens sektorfinansierede afvik-

lingsfond, SRF. Bagstopperen skal som sidste udvej kunne låne til afvik-

lingsfonden til at håndtere nødlidende banker og sikre finansiel stabilitet,

men først når aktionærer og kreditorer i bankerne har taget tab (bail-in) og

SRF er tom. Lån fra bagstopperen til SRF skal altid tilbagebetales (såkaldt

finanspolitisk neutralitet). Rammeaftalen indebærer, at ikke-eurolande, som

vælger at deltage i bankunionen, kan deltage i bagstopperen på ligeværdige

vilkår med eurolande. Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

kan etableres før 2024, såfremt der er sket tilstrækkelig fremskridt med risi-

koreduktion, dvs. tiltag til at reducere risici for bankkriser. Der skal træffes

politisk beslutning om tidlig introduktion i 2020.



ESM-reform:

Der blev opnået enighed om en reform af eurolandenes fæl-

les lånefacilitet, ESM. Reformen vedrører rammerne for vurdering af hold-

barheden af et eurolands gæld ifm. låneprogrammer fra ESM, ESM’s rolle i

låneprogrammer, reform af

ESM’s forebyggende instrumenter

(kreditlinjer)

samt ESM’s

rolle

som bagstopper for bankunionens afviklingsfond. Refor-

men handler overordnet om at sikre, at ESM har de rette værktøjer til at

håndtere, når eurolande kommer i problemer og får brug for lån. Der skal

som led i ESM-reformen aftales en ændring af ESM-traktaten i juni 2019.

Bankunion:

Det er aftalt, at der frem mod juni 2019 skal arbejdes videre

med en køreplan mod politiske drøftelser om en

fælles indskydergaranti (EDIS)

og tiltag til at reducere risiko i banker.

Politiske forhandlinger om EDIS afventer

aktuelt tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion. Kommissionen blev

derudover bedt om at fremsætte forslag om

langsigtede tiltag til bekæmpelse af

hvidvask

på basis af en grundig evaluering i samarbejde med EU-landene.

Udvidet eurotopmøde understregede desuden, at man ser frem til endelig

vedtagelse i trilogforhandlingerne af forslaget om

revision af kapital-

krav/afviklingsregler (bankpakken).

Bankpakken indgår som et risikoredukti-

onstiltag i arbejdet med at styrke bankunionen.

Eurozonebudget:

Stats- og regeringscheferne gav ligeledes finansministre-

ne i opdrag at arbejde videre med indretning, implementering og timing af

et nyt budgetinstrument (et eurozonebudget i en eller anden form) til

fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet, inden for ram-

merne af EU’s budget og

flerårige finansielle ramme. ERM II-lande vil have

mulighed for at deltage i instrumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen

skal der indgås en aftale om budgetinstrumentets funktioner i juni 2019 og

forhandlingerne skal baseres på de relevante forslag fra Kommissionen, om

nødvendigt i en tilpasset form.



Arbejdet med ØMU’ens

styrkelse vil således fortsætte i 2019 (forventeligt primært

i regi af den udvidede eurogruppe).

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om at arbejde videre med styrkelsen af ØMU’en på

basis af retningslinjerne i eurotopmøde-erklæringen. Der er dog forskellige me-

ninger om de enkelte elementer, herunder eurozonebudgettet, bl.a. spørgsmålet

om behov, størrelse, form og finansiering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at styrke ØMU’en. Regeringen vil

særligt arbejde

for flg. hovedprioriteter: 1. Styrkelse af bankunionen i forlængelse af beslutnin-

gerne truffet i udvidet eurogruppe og på udvidet eurotopmøde. 2. Sund og hold-

bar finanspolitik i landene på basis af ambitiøse fælles regler, som bør understøtte

bedre konsolidering og gældsnedbringelse især i gode tider, og 3. Stærkere frem-

skridt med nationale strukturreformer for at sikre velfungerende økonomier. Den

nationale økonomiske politik og reformer (prioritet 2 og 3) er afgørende for lan-

denes egne økonomier og EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfunge-

rende ØMU.

I regeringens optik er en form for eurozonebudget, herunder især et budget til

konjunkturstabilisering, omvendt ikke en prioritet i forhold til at styrke ØMU’en,

og der bør i givet fald sikres løsninger, som minimerer risikoen for svækkede inci-

tamenter til at føre sund national politik og for permanente overførsler mellem

landene.

Det er generelle tværgående danske prioriteter, at ØMU-forhandlingerne generelt

bør foregå i et format, hvor ikke-eurolande deltager i drøftelserne (fremfor i et

snævert euro-format), og at nye ØMU-tiltag

–

hvor muligt

–

generelt bør være

åbne for ikke-eurolande på frivillig basis.

Danmark indgår aktivt og konstruktivt i

arbejdet med styrkelse af ØMU’en

mhp.

at sikre, at ØMU’en og eurosamarbejdet er velfungerende,

herunder i lyset af vig-

tigheden for den økonomiske udvikling i hele EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev 30. november 2018 i forbindelse med forelæggel-

sen af ECOFIN-mødet 4. december 2018 orienteret mundtligt om status for

ØMU-drøftelserne i regi af den udvidede eurogruppe og forberedelserne af euro-

topmødet forud for mødet i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Folketingets Europaudvalg

blev senest skriftligt orienteret om ØMU’ens videre-

udvikling 5. juli 2018 forud for ECOFIN 13. juli 2018, hvor opfølgningen på Det

Europæiske Råd og eurotopmødet 28.-29. juni 2018 var på dagsordenen. Der

henvises endvidere til samlenotat oversendt 28. juni 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 1: Reform af eurolandenes fælles lånefond, ESM

Reformen handler overordnet om sikre, at ESM har de rette værktøjer til at hånd-

tere, når eurolande kommer i problemer og får brug for lån. Udvidet eurogruppe

nåede 3.-4. december 2018 til enighed om en aftale om en reform af ESM. Aftalen

blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. december 2018.

Reformen vedrører følgende emner:

- Emner vedr. gældsholdbarhed

ESM’s rolle i låneprogrammer

ESM’s værktøjskasse (instrumenter)

- ESM som bagstopper for bankunionens afviklingsfond (se bilag 2)

Emner vedr. gældsholdbarhed:

Aftalen om ESM-reform vedrører bl.a. ram-

merne for vurdering af holdbarheden af et eurolands gæld ifm. låneprogrammer

fra ESM. Aftalen indebærer, at vurdering af gældsholdbarhed vil ske på en gen-

nemsigtig og forudsigelig måde med tilstrækkelig rum for diskretion. Det er i

sammenhæng hermed aftalt, at ESM finansiel assistance skal betinges på en for-

udgående verificering af holdbarheden af modtagerlandets gæld. Processen kan

indebære, at private kreditorer påføres tab ifm. gældsrestrukturering, hvis det vur-

deres nødvendigt for at sikre en holdbar gældsudvikling i et land, der skal have

ESM-lån.

Det er aftalt, at de nuværende gældsklausuler i eurolandenes statsgældsudstedelser

skal erstattes med klausuler af en anden type, som

–

hvis behov

–

vil gøre det

nemmere at gennemføre en gældsrestrukturering ifm. et ESM låneprogram og

gøre et eurolands gæld holdbar.

Værktøjskasse/instrumenter:

Aftalen

indebærer en reform af ESM’s forebyg-

gende instrumenter. Disse instrumenter er kreditlinjer, som et euroland kan træk-

ke på, hvis behov (har endnu aldrig været anvendt). De forebyggende instrumen-

ter er forskellige fra et egentligt ESM-låneprogram, og gives til lande, som har en

sund økonomi, men som alligevel (uforvarende) kommer i problemer. Kreditlin-

jen fungerer som en ekstra sikkerhed for det pågældende land for adgang til finan-

siering i tilfælde af svigtende adgang til finansiering på markederne.

Aftalen indebærer en balance mellem at gøre instrumenterne mere effektive og

tilgængelige, men samtidig bevare passende betingelser for dets brug, herunder

hvad angår adgangskriterier, konditionalitet og finansieringsvilkår.

ESM’s rolle i låneprogrammer:

I dag har ESM en mere begrænset rolle i gen-

nemførelsen af ESM låneprogrammer, selvom det er ESM, som leverer finansie-

ringen. Det er primært Kommissionen, som laver den gældsholdbarhedsvurdering,

som ligger til grund for ESM låneprogrammer, ligesom det er Kommissionen,

som forhandler betingelser for assistancen med modtagerlandet (konditionalitet).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Der er aftalt en styrket rolle til ESM, som respekterer Kommissionens rolle i ko-

ordineringen af den økonomiske politisk i EU, som skal være konsistent med

ESM konditionalitet,

og samtidig anerkender ESM’s legitime interesser som kredi-

tor i kun at låne ud, når der er sikkerhed for tilbagebetalingen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 2: Styrkelse af bankunionen, herunder bagstopper for afviklingsfonden

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det fælles

tilsyn (SSM) i regi af ECB samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM), herunder

den sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Kun eurolande deltager lige nu i

bankunionen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage. Arbejdet følger en køre-

plan fra ECOFIN juni 2016 samt beslutninger på udvidet eurotopmøde i juni

2018 og senest i december 2018.

Der arbejdes på tiltag, hvor bankunionens deltagerlande i højere grad forsikrer sig

imod risici i fællesskab

(”risikodelingstiltag”)

samt på tiltag, som skal reducere

og udjævne risikoen for nye finansielle kriser

(”risikoreduktionstiltag”).

Risiko-

delingstiltag vil kun gælde for lande i bankunionen, mens risikoreduktionstiltag

som udgangspunkt omfatter alle EU-lande.

Risikodelingstiltag

omfatter særligt forslag om en

fælles indskydergaranti (EDIS),

som skal udgøre den tredje søjle i bankunionen (udover fælles tilsyn og afvikling).

Aktuelt pågår alene tekniske drøftelser om forslaget, mens politiske forhandlinger

afventer beslutning om tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion. Udvidet

eurogruppe 3.-4. december 2018 besluttede at nedsætte en højniveaugruppe, som

skal arbejde på næste skridt. Arbejdsgruppen skal rapportere i juni 2019. Denne

beslutning blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. december 2018.

Risikodelingstiltag omfatter også en

fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden, SRF.

Bagstopperen skal som en sidste udvej kunne yde midlertidig offentlig finansie-

ring, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer (bail-in) i et nødlidende institut

og den finansielle sektors egne midler i SRF ikke er tilstrækkelige. Lån fra bag-

stopperen til afviklingsfonden skal altid betales fuldt ud tilbage (finanspolitisk

neutralitet).

På udvidet eurotopmøde i juni 2018 blev det besluttet, at ESM skal være bagstop-

per for bankunionens afviklingsfond. Bagstopperen skal senest være etableret i

2024. Udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018 nåede til enighed om en rammeaf-

tale for bagstopperen. Aftalen blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. de-

cember 2018. Rammeaftalen indebærer, at bagstopperen kan etableres før 2024

(tidlig introduktion), såfremt der er sket tilstrækkelig fremskridt med risikoreduk-

tion i form af opbygning af nedskrivningsegnede passiver i kreditinstitutterne

(NEP) og fremskridt med nedbringelse af misligholdte lån i kreditinstitutter

(NPL). Der skal træffes politisk beslutning om en eventuel tidlig introduktion i

2020. Der skal i den forbindelse aftales en begrænset ændring af den mellemstats-

lige aftale (IGA) om afviklingsfonden SRF.

Fsva. beslutningstagning vil den generelle stemmeregel i ESM under bagstopperen

være enstemmighed (fx i beslutninger om aktivering af bagstopperen), men det er

aftalt, at man vil arbejde videre med muligheden for en nødprocedure i ESM mhp.

at kunne træffe særligt hurtige beslutninger om aktivering af bagstopperen om

nødvendigt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Deltagende ikke-eurolande

skal deltage i bagstopperens finansiering via parallelle kre-

ditlinjer til SRF og i beslutninger via en bagstopperkomité, hvor eurolandene

(ESM) og deltagende ikke-eurolande skal koordinere aktivering mv. Rammeaftalen

indebærer således ligebehandling for deltagende ikke-eurolande.

Risikoreduktionstiltag

omfatter fx bankpakken med tilpasninger af den finan-

sielle regulering (revision af EU's regler for krav (CRR/CRD IV) og krisehåndte-

ring (BRRD)), samt tiltag til at adressere misligholdte lån (NPL) i kreditinstitutter.

Derudover er der generelt stort fokus på at overvåge bankers robusthed. Tiltag

kan derudover evt. være en reform af reguleringens særbehandling af kreditinsti-

tutters eksponeringer mod stater (RTSE).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 3: Kommissionens forslag om en investeringsstabiliseringsfunktion (EISF)

Kommissionen foreslog 31. maj 2018 en fælles investeringsstabiliseringsfunktion.

Formål:

Forslaget skal hjælpe et land med økonomisk støtte (rentefri lån) til inve-

steringer i tilfælde af makroøkonomiske stød, således at landet får tilstrækkelige

midler til at afbøde stødet, hvormed økonomien potentielt hurtigere kan komme

tilbage på sporet. Der er altså tale om en konjunkturstabiliseringsmekanisme.

Støtten er (via krav om fastholdelse af investeringsniveauet) rettet mod at holde

hånden under investeringerne. Støtten skal bruges på investeringer indenfor ud-

valgte områder.

Deltagere:

Obligatorisk

for eurolande og lande i fastkurssystemet ERM2, pt. kun

DK. Øvrige ikke-eurolande kan

ikke

deltage i forslaget, før de indtræder i ERM2.

Størrelse og type:

Støtten gives i form af lån garanteret af EU-budgettet. EISF

kan samlet maksimalt udlåne 30 mia. euro. Lånene betales tilbage fra modtager-

landet til EISF, mens renterne betales af en ny fond, således at lånet er rentefrit.

Finansiering:

Rentefonden opbygges af indbetalinger fra de deltagende lande.

Eurolandenes bidrag beregnes som en fast procentdel af det årlige overskud fra

ECB’s pengepolitik

. ERM II-lande betaler et ækvivalent bidrag, som svarer til det

gennemsnitlige eurolandebidrag skaleret til ERM II-landets økonomis størrelse

relativt til eurolandes økonomier.

Adgangskrav:

For at kunne ansøge om lån, skal ledigheden være steget (mindst

ét pct.-point det seneste år) og være højere end sit langsigtede niveau (et gennem-

snit af ledigheden i landet over de sidste 15 år). Udløsermekanismen skelner ikke

mellem strukturelle og konjunkturelle udsving i ledigheden. Derudover skal landet

have efterlevet EU’s økonomiske og finanspolitiske regler

de seneste to år. Der er

tale om en relativt bred definition af regelefterlevelse. Et land kan ikke modtage

støtte fra EISF, hvis det i forvejen modtager støtte fra ESM eller EU-

betalingsbalancefaciliteten for ikke-eurolande.

Videreudvikling:

Kommissionen lægger op til, at det foreslåede lånebaserede

instrument på længere sigt kan udbygges med en slags frivillig forsikringsordning

med større kapacitet, hvor deltagende lande indbetaler bidrag og modtager tilskud

(formentlig subsidier og ikke kun lån) ved konjunkturstød.

Såkaldt seignorage/møntningsgevinst, dvs. centralbankens årlige indtægt fra de aktiver, den besidder som modværdi for

seddelomløbet samt for forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 4: Det tysk-fransk forslag om et eurobudget

Formål:

Frankrig og Tyskland fremlagde 16. november 2018 et forslag, som læg-

ger op til et eurobudget rettet mod konvergens og konkurrenceevne via støtte til

reformer og vækstskabende udgifter, herunder investeringer, forskning og udvik-

ling, innovation og humankapital. Eurobudgettet sigter ikke mod konjunkturstabi-

lisering. Forslaget er en udmøntning af dele af den fransk-tyske Meseberg-

erklæring af 19. juni 2018.

Deltagere:

Eurobudgettet omfatter alene eurolande og er lukket for alle ikke-

eurolande (inkl. ERM2). Det begrundes i forslaget med, at skulle være særligt be-

hov for eurolande for at fremme konvergens og konkurrenceevne blandt eurolan-

de mhp. at sikre en velfungerende euro, og at eurolandene ikke har selvstændig

pengepolitik og valutakurs.

Størrelse:

Forslaget angiver ikke nogen størrelse på eurobudgettet.

Finansiering:

Eurobudgettet vil være en del af EU-budgettet, men finansieres

primært af bidrag fra eurolandene via en mellemstatslig traktat samt evt. skatteind-

tægter (fx en finansiel transaktionsskat -

FTT) og ”europæiske ressourcer” (fx

midler fra Kommissionens MFF-forslag til et reformstøtteprogram). Eurobudget-

tet skal fungere uafhængigt af det normale EU-budget, men placeringen inden for

EU-budgettet gør, at eurobudgettet er underlagt EU-budgetreglerne.

Adgangskrav:

Eurolandene træffer i fællesskab beslutninger om strategiske ret-

ningslinjer og budgettets størrelse (inden for et loft i den mellemstatslige aftale) på

eurotopmøder, mens eurogruppen står for den årlige implementering af budgettet.

Hvert land fremlægger et økonomisk program, som de kan få tilskud til at gen-

nemføre i det omfang, programmerne er rettet mod de fælles prioriteter. Kun

lande, der efterlever de økonomiske og finanspolitiske regler, kan få støtte. Det

fremgår ikke, hvordan denne efterlevelse præcis defineres.

Videreudvikling:

Eurobudgettet, som foreløbigt fremsat, er ikke rettet mod kon-

junkturstabilisering. Det fremgår dog, at det kunne komme til at spille en rolle

som stabiliseringsfunktion, særligt mhp. opretholdelse af investeringer ved øko-

nomiske tilbageslag (à la EISF). Dette vil dog eventuelt skulle udvikles senere.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 5

–

Sammenligning af tysk-fransk eurobudget og EISF

Tabel 4

Sammenligning mellem tysk-fransk eurobudget og Kommissionens EISF-forslag

DE/FR’s eurobudget

Deltagere

Støtteform

eurolande

Overførsler

Understøtte konvergens og konkurrence-

evne.

Støtten gives til visse

reformer og vækst-

skabende udgifter

(investeringer, forsk-

ning, humankapital mv.), som sigter mod

fælles prioriteter udstukket af eurolandene.

Virker fortløbende.

Støtte fastlægges ved,

at landet fremlægger program, der sigter

mod prioriterede reformer/udgifter.

Kun finansieret af eurolande via:

Landebidrag fra eurolandene

- Evt.

finansiel transaktionsskat (FTT)

Evt. ”europæiske

ressourcer”

Kommissionens EISF

eurolande

ERM II-lande

Lån med rentesubsidie

Udfordring: Belønner lande med usund

finanspolitik (høje renter) mest.

Understøtte investeringer og stabilisering

Gives til lande, som

rammes af et nega-

tivt økonomisk stød.

Støtten bruges på

visse investeringer

og vækstskabende udgifter.

Ledigheden skal stige meget og hur-

tigt

skal være over sit langsigtede

niveau.

Lån garanteres af alle EU-lande. Lån

optages på finansielle markeder med

garanti i EU-budgettet.

Rentesubsidie finansieres af

bidrag fra

deltagerlandene

baseret på ECB’s

monetære indtægter og kapitalnøgle.

EISF kan

maksimalt have udestående

lån for 30 mia. euro

Deltagerlandene indbetaler bidrag til

rentesubsidiefonden

på i alt ca.

600

mio. euro årligt

(ca. 0,005 pct. af BNP)

Efterlevelse af

finanspolitiske regler

(dog relativt bred definition).

Efterlevelse af

makroubalanceregler

(dog relativt bred definition)

Må ikke have et

låneprogram.

Ja.

Forslaget er hovedsageligt rettet

mod stabilisering idet støtten afhænger

af ledighedsudviklingen.

Lånene er garanteret af EU-budgettet.

Evt. indfrielse af garantiforpligtigelser vil

således skulle afholdes af EU inden for

loftet for egne indtægter.

Formål med støtte

Udløsermekanisme

Finansiering

Størrelse

Ikke angivet.

Adgangskrav

Efterlevelse af de fælles økonomiske poli-

tisk rammer (ikke udspecificeret), herunder

finanspolitiske regler

(ikke nærmere

defineret, hvor skarpt dette tolkes).

Nej.

Udgifter fra budgettet fastholdes dog i

alle konjunktursituationer og har på den

måde en lille stabiliserende effekt.

Bidrag fra eurolandene behandles som

formålsbestemte indtægter.

Stabiliseringselement

Relation til EU-budgettet

Kilde: Kommissionens EISF-forslag og det tysk-franske forslag om et eurobudget.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

Revision af forordningerne vedr. de europæiske fi-

nansielle tilsynsmyndigheder og hvidvaskdirektivet

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og

KOM(2018)646

1. Resume

Kommissionen fremsatte 20. september 2017 et forslag ("ESA-forslaget") til revision af forord-

ningerne vedr. de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) for hhv. banker (EBA), for-

sikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) og et forslag, der ændrer en

række specifikke retsakter. ESA-forslaget blev behandlet på ECOFIN 7. november 2017.

Kommissionen fremsatte 12. september 2018 en ændring af ESA-forslaget i form af en styrkelse

af EBA's kompetencer og ressourcer specifikt på hvidvaskområdet ("hvidvaskforslaget"). Hvid-

vaskforslaget blev behandlet på ECOFIN 2. oktober 2018.

ESA-forslaget har til formål at styrke ESA'ernes beføjelser og dermed styrke den ensartede

tilsynspraksis (konvergens) i EU. Det foreslås at centralisere en række tilsynskompetencer di-

rekte hos ESA'erne, navnlig ESMA, og ændre ESA'ernes interne organisering for at styrke

deres beslutningstagning. Derudover foreslår Kommissionen at ændre finansieringen af ESA'erne

i retning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor frem for bidrag fra de nationale til-

synsmyndigheder.

Hvidvaskforslaget indebærer en styrkelse af EBA’s kompetencer og ressourcer med det formål at

styrke det europæiske hvidvasktilsyn og bekæmpelse af hvidvask.

Fsva. ESA’erne ændrer formandskabets

kompromisforslag store dele af Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget tager i langt højere grad udgangspunkt i den eksisterende organisering af

ESA’erne med målrettede justeringer og tilføjelse af enkelte nye værktøjer mhp. at sikre ensartet

praksis i EU. Hovedparten af de nye beføjelser, der var foreslået overført til særligt ESMA,

slettes. Den nuværende finansieringsmodel for tilsynsmyndighederne bevares. Fsva. hvidvaskfor-

slaget viderefører kompromisforslaget i det væsentlige Kommissionens forslag.

Der blev 19. december 2018 indgået en generel indstilling vedr. hvidvaskforslaget efter en hurtig

afsluttende proces på teknisk niveau. Fra dansk side tog man i den forbindelse parlamentarisk

forbehold. Revisionsforslaget vedr. ESA’erne generelt forhandles

fortsat i Rådet. Det er endnu

uklart, hvornår der kan opnås enighed herom. ECOFIN ventes at drøfte ESA-reviewet på det

kommende møde.

Regeringen støtter generelt kompromisforslagene om ESA-revision og det opnåede kompromis om

hvidvaskforslaget, som styrker kompetencerne og organiseringen i ESA'erne og styrker bekæm-

pelse af hvidvask på europæisk niveau.

2. Baggrund

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det

finansielle område i EU i 2011 styrket med etableringen af Det Europæiske Fi-

nanstilsynssystem (ESFS). Systemet består bl.a. af de tre europæiske tilsynsmyn-

digheder

– de såkaldte ESA’er –

for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pen-

sion (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt de nationale tilsyns-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

myndigheder. EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet)

er repræsenteret i hver af ESA’erne.

ESA'erne bidrager generelt til at understøtte lovgivningsarbejdet på deres relevan-

te ressortområder i form af bl.a. udarbejdelse af udkast til tekniske standarder og

teknisk rådgivning til Kommissionen. Derudover bidrager de til en mere harmoni-

seret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsudvekslin-

ger, ensartede fortolkninger, processer, mv. ESA'erne har på enkelte snævert af-

grænsede områder endvidere direkte tilsynsbeføjelser, herunder ift. kreditvurde-

ringsbureauer (ESMA).

Kommissionens ESA-forslag fra 2017 (der konkret udgøres af tre forslag til æn-

dring af hver af de tre ESA-forordninger

–

for hhv. EBA, ESMA og EIOPA

–

samt et forslag, der samler ændringer til flere retsakter, et såkaldt ”omnibusfor-

slag”) lægger op til en omfattende revision, der også involverer ændringer af en

række sektorlove vedrørende finansielle markeder (MiFID II og MiFIR), pension

og forsikring (Solvens II), prospekter (prospekt-forordningen) og finansielle

benchmarks (benchmark-forordningen) såvel som forordningerne for europæiske

fonde inden for venturekapital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF) og lang-

sigtede investeringer (ELTIF).

ESA revisionsforslaget indgår ifølge Kommissionen i arbejdet med udvikling af en

kapitalmarkedsunion i EU omfattende alle EU-lande.

Kommissionens forslag fra 2018 til revision af ESA-forslaget fsva. hvidvaskområ-

det skal ifølge Kommissionen ses i lyset af en række alvorlige sager på hvidvask-

området i flere EU-lande, herunder Danmark. EU-landene har i dag med hvid-

vaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgiv-

ningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask. EU’s hvidvaskregler

bygger i høj

grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF).

Retsgrundlaget for alle forslagene er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag behandles og vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at ændre rammevilkårene for Det Europæiske Finanstil-

synssystem, særligt EBA, EIOPA og ESMA. Dette sker i lyset af de seneste æn-

dringer af den finansielle lovgivning og markedsforhold, arbejdet med udvikling af

kapitalmarkedsunionen og i lyset af UK’s kommende udtræden af EU (Brexit).

Kommissionen ønsker, at ESA'erne har de nødvendige beføjelser, struktur samt

tilstrækkelig finansiering for at kunne styrke den ensartede tilsynspraksis (konver-

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige tiltag på det finansielle område, som alle har til formål at

skabe mere velfungerende og integrerede kapitalmarkeder i EU til gavn for vækst og beskæftigelse.

FATF er et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Danmark er, som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale

regler for og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

gens) i EU. Særligt ESMA tilføres med Kommissionens forslag en række yderlige-

re kompetencer fra de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket Kommissionen be-

grunder med ambitionen om at styrke arbejdet med at etablere en kapitalmarkeds-

union i EU. Kommissionens forslag har desuden til formål at styrke det europæi-

ske hvidvasktilsyn og bekæmpelse af hvidvask af penge.

Forslagets forskellige elementer behandles nedenfor i prioriteret uddrag, inklusiv

ændringerne i formandskabets kompromisforslag ift. Kommissionens forslag.

Tabel 1 nedenfor sammenfatter Kommissionens forslag og Rådets kompromis.

I. Øgede kompetencer

Forslaget lægger op til at tilføre ESA'erne en række nye direkte tilsyns-

kompetencer samt øge kompetencerne på eksisterende områder. En række af

Kommissionens forslag vedr. øgede kompetencer til ESA’erne er slettet i sin hel-

hed i Rådets kompromisforslag, hvilket betyder, at der på disse områder ikke er

lagt op til ændringer af den eksisterende lovgivning. Disse er overvejende beskre-

vet i bilag 1. Følgende redegørelse vedrører primært de dele af forslaget, som i

større eller mindre udstrækning er bevaret i Rådets kompromisforslag:

Opdateret anvendelsesområde for ESA'erne.

Anvendelsesområdet for

ESA'erens kompetencer udvides til en række retsakter, som er vedtaget efter

tilsynsmyndighedernes oprettelse på områder, hvor ESA'erne i forvejen har

visse kompetencer eller områder, der naturligt hører under deres respektive

ressortområde

. Der er således ikke tale om, at ESA'erne med opdateringen af

anvendelsesområdet får nye kompetencer (se dog fsva. ESMA afsnittet her-

under). ESA’ernes kompetencer vil med forslaget fortsat være afgrænset til

dem, som er fastlagt i de allerede vedtagne retsakter.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

For ESMA’s vedkommende foreslår Kommissionen dog en udvidelse af hid-

tidige kompetencer på områder, der også var reguleret, da ESA'erne blev op-

rettet, i relation til regnskabsdirektivet og forordningen om internationale

regnskabsstandarder (IFRS).

Kompromisforslaget

sletter de foreslåede nye beføjelser til ESMA.

B. Eksplicit tilføjelse af

forbrugerbeskyttelse, FinTech og bæredygtig finan-

siering

som en del af de generelle overvejelser og hensyn, som ESA'erne skal

tage i betragtning ifm. deres virke.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

Det drejer sig for EBA om: forbrugerkreditdirektivet, indskydergarantidirektivet, forordningen om grænseoverskridende

betalinger, fjerde hvidvaskdirektiv og pengeoverførselsforordningen, betalingstjenestedirektivet og SSM-forordningen. For

ESMA drejer det sig om: direktivet om alternative investeringsforeninger, regnskabsdirektivet og forordningen om interna-

tionale regnskabsstandarder (IFRS). For EIOPA drejer det sig om: direktivet om ansvarsforsikring af motorkøretøjer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Udvide ESMA’s direkte tilsynskompetencer.

I dag fører ESMA alene di-

rekte tilsyn med kreditvurderingsinstitutter og handelsregistre vedr. derivater.

Med forslaget er der lagt op til at give ESMA beføjelser på en række yderligere

områder, hvor Kommissionen vurderer, at der i særlig grad er tale om aktivite-

ter, der har grænseoverskridende karakter, der er vigtige for det indre marked

eller som angår forhold vedr. tredjelande.

Beføjelserne indebærer konkret tilladelser/godkendelser samt forskellige til-

synsmæssige aktiviteter, herunder bl.a. øget adgang til at indhente informatio-

ner hos de relevante aktører, ret til at få adgang til deres lokaler til bl.a. inspek-

tioner og til at pålægge administrative bøder.

ESMA foreslås tildelt beføjelser på følgende områder:



Udvalgte finansielle benchmarks

: i) tredjelands-benchmarks og ii) så-

kaldt ”kritiske benchmarks”

, herunder potentielt det danske rentebench-

mark CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).



Visse prospekter

: i) tredjelands-prospekter, ii) prospekter for visse typer

af finansielle instrumenter

og iii) prospekter for virksomhed inden for

følgende områder: a) ejendomme, b) mineraler c) forskningsbaserede virk-

somheder og d) shipping.



Alternative EU-investeringsfonde

for venturekapital (EuVECA), soci-

ale iværksættere (EuSEF) og langsigtede investeringer (ELTIF).



Tilsyn med visse

udbydere af datarapporteringstjenester

ligesom

modtagelse af transaktionsindberetninger fra hele EU centraliseres hos

ESMA.



Muligheder for, at ESMA vil kunne

forbyde finansielle produkter

og el-

ler instrumenter.

Kompromisforslaget

forslår at slette alle disse nye beføjelser undtagen to: 1)

tilsyn med en enkelt type udbyder af datarapporteringstjenester (konkret udbydere

af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er)) og 2) tilsyn med kritiske

benchmarks (undtagen nationalt kritiske benchmarks). Det er ikke forventningen,

Med EMIR2-forslaget er der lagt op til også at inkludere centrale modparter fra tredjelande på denne liste.

Et benchmark er et indeks, der bliver brugt som reference-pris i finansielle kontrakter. Et eksempel er rente-benchmarket

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).

”. Et benchmark

er kritisk, hvis den samlede værdi af de finansielle instrumenter og kontrakter, der prisfastsættes på

baggrund af benchmarket, overstiger 500 mia. euro. For et benchmark lige under denne tærskelværdi (mellem 400 og 500

mia. euro.) skal det ud fra nogle kvalitative kriterier vurderes, om benchmarket er kritisk. Der er endelig mulighed for, at

tilsynsmyndighederne i det enkelte hjemland for et givent benchmark under visse omstændigheder kan udpege et bench-

mark som kritisk i hjemlandet (nationalt kritiske benchmark).

Et prospekt skal udarbejdes og godkendes for at foretage et udbud af værdipapirer til offentligheden, eller søge værdipai-

rer optaget til handel på et reguleret marked (som NASDAQ OMX). Prospektet er et dokument, der indeholder informati-

on for at give en potentiel investor et retvisende billede af en udsteder/udbyders økonomiske forhold og oplysninger om

betingelserne, der gælder for salget af værdipapirerne.

Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer,

der udgør andre typer værdipapir end aktier, ofte obligatio-

ner og ”asset backed securities” (ABS) (sekuritiseringer), som oftest er obligationer, udstedt med sikkerhed i en pulje af lån,

fx til virksomheder, eller hvor indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelige lån

En alternativ investeringsfond er en enhed, der rejser kapital fra en række investorer mhp. at investere denne kapital efter

en defineret investeringspolitik og hvor ejere af andele i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen daglige beføjelser

eller kontrol over enheden. En typisk alternativ investeringsfond vil være en kapitalfond (private equity fond), venturekapi-

talfond eller en hedgefond.

Dataindberetningstjenester håndterer transaktioner med finansielle instrumenter, som er optaget til handel på en mar-

kedsplads, uanset om transaktionen finder sted på eller uden for markedspladsen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

at CIBOR vil falde over tærsklen for kritiske benchmarks. CIBOR vil derfor i

udgangspunktet alene kunne udpeges som national kritisk benchmark. Ændrin-

gerne af forslaget medfører, at denne udpegning vil være en kompetence for de

danske tilsynsmyndigheder (Finanstilsynet) frem for ESMA.

Ændringerne medfører også, at det store antal årsværk, der i Kommissionens for-

slag var forslået tilført særligt ESMA vil kunne nedbringes markant. Da der med

Rådets kompromisforslag ikke er lagt op til en ændring af finansieringsmodellen,

som Kommissionen havde foreslået (se bilag 1), skal eventuelle tilførte ressourcer

vedtages i de almindelige budgetforhandlinger.

D. Nye, udvidede kompetencer til ESA'erne ift. fastlæggelse af treårige

detalje-

rede tilsynsstrategier og -arbejdsprogrammer,

som de nationale tilsyns-

myndigheder i vid udstrækning skal følge i deres årlige nationale strategier.

Udkast til de nationale tilsynsstrategier indsendes til ESA'erne før endelig ved-

tagelse mhp. at kunne vurdere, hvorvidt de i al væsentlighed er i overens-

stemmelse med ESA'ernes strategi og program. Samtidig skal de nationale til-

synsmyndigheder løbende redegøre for, at de i deres tilsynsaktiviteter efterle-

ver prioriteterne i ESA'ernes tilsynsstrategier. Systemet adskiller sig fra i dag,

hvor ESA'ernes tilsyns- og arbejdsprogrammer alene ventes at blive taget med

i overvejelserne i den nationale planlægning af tilsynsarbejdet.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag, idet der alene

foreslås, at ESA'erne i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder kan fast-

lægge to tværgående prioriteter, som alle nationale tilsynsmyndigheder skal tage

hensyn til i deres planlægning, uden at lægge op til væsentlige kompetencer til

ESA'erne ift. opfølgning og overvågning af tilsynsstrategier og arbejdsprogram-

mer.

E. En ændring af metoden for

evaluering af de nationale tilsynsmyndigheder

(såkaldte ”peer reviews”), så evalueringerne fremover vil

skulle foretages af

ansatte i ESA'erne i en dertil nedsat komité og uafhængigt af eksperter fra de

øvrige nationale tilsynsmyndigheder. I dag foretages ”peer reviews” af natio-

nale eksperter fra tilsynsmyndighederne.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag, idet man ven-

der tilbage til at anvende den nuværende struktur med udgangspunkt i, at evalue-

ringer foretages af eksperter fra de nationale tilsynsmyndigheder med deltagelse af

ansatte fra ESA'erne (i et såkaldt peer-review-udvalg) samt et formål om sammen-

ligning af systemer. Peer-review-udvalgets evalueringsrapporter skal ifølge kom-

promisforslaget som noget nyt ift. gældende regler offentliggøres.

F. Øgede forpligtelser og beføjelser til ESA'erne fsva.

ækvivalensvurderinger,

dvs. vurderinger af hvorvidt et tredjeland har regler, der svarer til EU-reglerne,

hvorved virksomheder i tredjelandet kan få adgang til EU, og virksomheder i

EU kan få adgang til tredjelande. ESA'erne foreslås i større grad inddraget i

selve ækvivalensvurderingen og i særdeleshed i det opfølgende arbejde (efter

at et givent tredjeland har fået en positiv ækvivalensvurdering) i form af lø-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

bende overvågning af udviklingen i tredjelandet. I dag varetages denne opføl-

gende overvågning af Kommissionen, men i et omfang, som Kommissionen

selv anser for utilstrækkeligt.

Kompromisforslaget

fastholder generelt Kommissionens forslag med præcise-

ringer af typen af opgaver, som ESA'erne skal udføre, herunder at der kan tages

en risikobaseret tilgang til udvælgelse og monitorering af relevante tredjelande, så

der ikke skal foretages generel markedsovervågning af alle tredjelande.

G. Udvidelse af ESA'ernes rolle ifm.

tvistløsning

(dvs. uenigheder mellem nati-

onale tilsynsmyndigheder), så ESA'erne fx i øget omfang end i dag kan agere

på eget initiativ og stille krav om, at nationale tilsynsmyndigheder ændrer eller

trækker beslutninger tilbage.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget

indsætter desuden som noget nyt ift. Kommissionen for-

slag eksplicitte

bestemmelser om såkaldt ”Spørgsmål og Svar". Dette tilsynsmæs-

sige redskab benyttes allerede i dag til på hurtig vis at offentliggøre information (i

form af konkrete spørgsmål og svar på et nærmere område), der hjælper med ens-

artet praksis og anvendelse af EU-regler, som de nationale tilsynsmyndigheder har

efterspurgt. Konkret kan enhver fysisk eller juridisk person, herunder finansielle

virksomheder og nationale tilsynsmyndigheder, stille et spørgsmål til fortolknin-

gen eller implementeringen af EU-reglerne, som ESA'erne kan besvare offentligt i

ikke-juridiske bindende svar. Hidtil har der ikke været nogen formelle rammer for

dette instrument, som alene har udviklet sig som en praktisk foranstaltning uden

at være nævnt i ESA-forordningerne. Der lægges med kompromisforslaget op til

at fastlægge mere formelle rammer for brugen af Spørgsmål og Svar, herunder fx

krav om involvering af interessentgrupper (finansielle virksomheder og repræsen-

tanter for forbrugere, investorer mv.), udførelse af offentlig høring og revisions-

klausul, som ikke findes i dag.

Kompromisforslaget indfører desuden som noget nyt et krav om at informere

EIOPA og værtslande om grænseoverskridende aktiviteter hos forsikringsselska-

ber. Der indføres også krav om, at der nedsættes samarbejdsgrupper mellem in-

volverede landes myndigheder for at øge informationsudveksling vedr. grænse-

overskridende aktiviteter og tegn på forringelser eller risici ifm. forsikringsselska-

bers tilstand.

II. Intern organisering af ESA'erne

Kommissionens forslag lægger op til væsentlige ændringer i den interne struktur

og kompetencefordeling i de tre ESA’er.

ESA'erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd (”Board of Supervisors”) for hver

europæisk tilsynsmyndighed, hvor højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale

tilsynsmyndigheder

er repræsenteret, samt et Styrelsesudvalg (”Management

Board”), der forbereder visse beslutninger til godkendelse i Tilsynsrådet, herunder

arbejdsprogrammer og budget.

jf. bilag 2.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Kommissionens forslag indebærer følgende centrale ændringer af den nuværende

organisering af ESA’erne:

Oprettelse af en uafhængig direktion (”Executive Board”)

på fuld tid til

afløsning af det eksisterende Styrelsesudvalg og den administrerende direktør.

Den uafhængige direktion skal bestå af formanden for den pågældende euro-

pæiske tilsynsmyndighed og et antal fuldtidsmedlemmer (tre i hhv. EBA og

EIOPA og fem i ESMA) samt Kommissionen, der deltager uden stemmeret.

Direktionen skal forberede arbejdet i Tilsynsrådet og får tildelt ret til at udtale

sig og lave forslag til alle emner, der behandles i Tilsynsrådet. Direktionen skal

ligeledes forberede alle beslutninger vedr. tilsynsmæssige forhold.

Herudover tildeles direktionen en række enekompetencer (som før lå i Til-

synsrådet, hvor alle de nationale repræsentanter deltager), herunder ift. sager

vedrørende anvendelse af EU-retsakter, tvistløsning, uafhængige evalueringer,

bødeudstedelse, stresstest, forhold vedr. delegation og outsourcing til tredje-

lande samt udarbejdelse og evaluering af tilsyns- og arbejdsprogrammer. På

disse områder vil Kommissionens forslag dermed medføre, at Tilsynsrådet

–

og dermed de nationale tilsynsmyndigheder

–

ikke længere vil have de pågæl-

dende kompetencer. Kravet om repræsentation fra EU-lande uden for det

styrkede banksamarbejde

i EBA, som aktuelt gælder i EBA’s Styrelsesudvalg,

genfindes ikke i Kommissionens forslag fsva. en direktion for EBA.

Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres

til også at inkludere bl.a. alle

medlemmer af den uafhængige direktion samt en række medlemmer uden

stemmeret, herunder ECB (fsva. EBA og ESMA). ECB deltager i dag i mø-

derne i Tilsynsrådet hos EBA, men ikke hos ESMA.

Det dobbelte flertal bibeholdes

hos EBA’s Tilsynsråd, men suppleres af et

generelt tilstedeværelseskrav (for både lande som deltager og ikke deltager i

det styrkede banksamarbejde). Dobbelt flertal betyder, at vedtagelse af en be-

slutning kræver

dels

et flertal blandt alle EU-lande samlet set og

dels

et simpelt

flertal blandt både eurolandene og ikke-eurolande hver for sig. Det dobbelte

flertal finder ifølge Kommissionens forslag ikke længere anvendelse for de

områder, hvor den uafhængige direktion har enekompetence, da disse beslut-

ninger ikke længere træffes i Tilsynsrådet.

Styrket rolle for ESA'ernes interessentgrupper

(finansielle virksomheder

og repræsentanter for forbrugere, investorer mv.) ift. f.eks. at påpege overtræ-

delse af ESA'ernes mandat ved udstedelse af henstillinger.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag om den interne

organisering (punkt A-D). Forslaget til en uafhængig direktion med enekompeten-

cer fjernes, og der lægges op til grundlæggende at fastholde den eksisterende or-

ganisationsstruktur og kompetencefordeling ift. Tilsynsrådet og Styrelsesudvalget.

Repræsentationen i Styrelsesudvalget ændres dog således, at fem medlemmer

kommer fra de nationale tilsynsmyndigheder, mens der tilføjes to uafhængige

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

medlemmer, hvor udvalget i dag består af en administrerende direktør uden

stemmeret og af seks valgte medlemmer fra Tilsynsrådet (dvs. fra nationale til-

synsmyndigheder i EU-landene). Styrelsesudvalget skal derudover som noget nyt

indstille til beslutninger i Tilsynsrådet på enkelte områder (evaluering af nationale

tilsynsmyndigheder, sager vedrørende anvendelse af EU-retsakter og tvistløsning),

der vedtages med mindre et flertal i Tilsynsrådet modsætter sig i en skriftlig pro-

cedure og kræver punktet drøftet på et fysisk møde. I dag indstiller hverken Sty-

relsesrådet eller andre instanser forslag til vedtagelse i Tilsynsrådet. Det dobbelte

flertal i EBA er fortsat bevaret som i Kommissionens forslag. Interessentgrupper

styrkes på en række områder, fx ifm. udarbejdelse af Spørgsmål og Svar, men den

eksplicitte kompetence til at påpege overtrædelse af mandater slettes.

III. Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Forslaget vil overordnet styrke EBA’s rolle ift. anti-hvidvask,

etablere et perma-

nent hvidvaskudvalg, samt gennemføre mindre ændringer til fjerde hvidvaskdirek-

tiv for at sikre overensstemmelse mellem hvidvaskdirektivet og ændringerne i

EBA-forordningen.

Det foreslås at øge EBA’s beføjelser og ansvar ift.

centraliseret indsamling af data

svagheder i brugen af hvidvask-reglerne igennem en central database, udarbejdelse

af fælles europæiske standarder for tilsyn med hvidvask og terrorfinansiering samt

overvågning og vurdering af udvikling inden for hvidvaskrisici på de finansielle

markeder.

Beføjelser til bekæmpelse af hvidvask,

som i dag findes hos EBA, ESMA og EIOPA,

samles hos EBA. EBA skal herefter fungere som primær EU-tilsynsmyndighed

for bekæmpelse af hvidvask og gå forrest i arbejdet for at sikre integritet, gennem-

sigtighed og sikkerhed i de finansielle systemer.

EBA skal desuden spille en rolle

ift. samarbejdet og kontakt med tredjelandsmyndigheder

tilfælde af grænseoverskridende sager om hvidvask eller terrorfinansiering, som

involverer tredjelande.

Det foreslås, at EBA skal fremme

konvergens af tilsynsprocesser

mellem nationale

myndigheder gennem jævnlige undersøgelser af de nationale myndighederes virke

på området. Såfremt EBA finder alvorlige mangler i de nationale tilsyn, skal dette

meddeles i en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Endvidere foreslås det, at der bliver etableret et

permanent udvalg til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering,

som skal ledes af EBA og have deltagelse af nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder, de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder (EIOPA

og ESMA), ECB, Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) og Kommissio-

nen. Udvalget har til opgave at forberede og koordinere nødvendige initiativer til

bekæmpelse af hvidvask.

For så vidt angår konkrete tilfælde, hvor EBA finder indikationer på væsentlige

overtrædelser af EU's hvidvasklovgivning eller den nationale implementering her-

af, gives EBA

adgang til at anmode de nationale myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) om

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

1) at efterforske mulige tegn på overtrædelser

2) at overveje at pålægge den pågældende finan-

sielle aktør sanktioner,

eller

3) at overveje at vedtage en afgørelse rettet mod den pågældende

finansielle aktør,

der pålægger aktøren at træffe alle nødvendige foranstaltninger for

at opfylde aktørens forpligtelser. Såfremt den nationale myndighed uberettiget

afslår at efterkomme en anmodning fra EBA, kan EBA vælge at

påbegynde en under-

søgelse vedr. evt. brud på anvendelse af EU-retten

og som et sidste skridt vedtage en

afgø-

relse rettet mod den pågældende finansielle aktør

med henvisning til lige konkurrencevil-

kår på det indre marked eller sikring af det finansielle systems funktion og integri-

tet. Før en endelig afgørelse træffes, skal Kommissionen have udtalt sig, og afgø-

relsen må ikke være i strid med Kommissionen udtalelse.

Endelig foreslås enkelte

ændringer til hvidvaskdirektivet,

der primært handler om at

sikre konsistens mellem forslagets tekst og teksten i hvidvaskdirektivet. Derud-

over lægges op til, at Kommissionens rapport om vurdering af risici for hvidvask

og finansiering af terrorisme i EU, der udarbejdes hvert andet år, som noget nyt

offentliggøres. I dag udarbejder Kommissionen en sådan rapport til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet, men den offentliggøres ikke.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Der foretages

dog en række præciseringer for at afgrænse EBAs opgaver og centraliseret ind-

samling af data, der alene angår situationer med tegn på

alvorlige

mangler i hvid-

vasksystemet. Det gøres også klart, at udvikling af standarder mv. ikke skal genta-

ge men supplere internationalt arbejde foretaget af f.eks. FATF og sikre informa-

tionsdeling i EU. Af hensyn til, at bekæmpelsen af hvidvask ikke begrænses til

bankområdet (EBA), indskærpes det med forslaget, at EIOPA og ESMA skal

fastholde relevante kompetencer på det tilsynsmæssige ressortområde, herunder

på hvidvaskområdet. ESMA og EIOPA gives desuden bedre mulighed for at bi-

drage med deres erfaringer inden for hvidvaskområdet til EBA’s arbejde og be-

slutningstagning, herunder i det permanente hvidvaskudvalg.

Tabel 1

Sammenfatning af ESA-pakken

–

Kommissionens forslag og Rådets kompromisforslag

ESA revisionsforslaget

I. Øgede kompetencer

Opdatering af ESA'ernes anvendelsesom-

råde til at omfatte retsakter vedtaget siden

myndighedernes oprettelse samt for ESMA

udvidede kompetencer på områder, der

også var reguleret, da ESA'erne blev opret-

tet (på regnskabsområdet).

Forbrugerbeskyttelse, FinTech og bære-

dygtig finansiering skal tages i betragtning

ifm. ESA'ernes virke.

Udvidelse af ESMA’s direkte tilsynskompe-

tencer på følgende områder: finansielle

benchmarks, prospekter, alternative EU-

investeringsfonde og datarapporteringstje-

nester.

Styrket rolle for EIOPA ifm. godkendelse af

forsikringsselskabers interne modeller til

beregning af kapitalkrav.

Nye kompetencer til ESA’erne vedr. dele-

gation og outsourcing af finansielle virk-

somhedens aktiviteter.

Nye, udvidede kompetencer til ESA'erne

Nye beføjelser til ESMA slettes,

men generelle udvidelse af anven-

delsesområdet til nye retsakter

fastholdes for både EBA, EIOPA og

ESMA.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag.

Nye beføjelser slettes undtagen for

én type datarapporteringstjeneste

samt for kritiske benchmarks.

Kommissionens forslag

Rådets kompromisforslag

ESA’erne anvendelsesområde

Forbrugerbeskyttelse mv.

ESMA’s direkte tilsynskompe-

tencer

EIOPA’s kompetencer vedr.

forsikringsselskaber

ESA’erne kompetencer vedr.

delegation og outsourcing mv.

Tilsynsstrategier mv.

Sletning af Kommissionens forslag.

Begrænsning til at ESA'erne sam-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

fsva. fastlæggelse af treårige detaljerede

tilsynsstrategier og

–arbejdsprogrammer.

Evaluering af nationale tilsyns-

myndigheder

Evalueringer af de nationale tilsynsmyndig-

heder på udvalgte områder (såkaldte ”peer

reviews”), skal foretages af ansatte i ESA'-

erne.

Øgede forpligtelser og beføjelser til ESA'er-

ne fsva. ækvivalensvurderinger.

Ækvivalensvurderinger

men med de nationale tilsynsmyn-

digheder kan fastlægge to priorite-

ter, som de nationale tilsynsmyndig-

heder skal tage hensyn til, uden

væsentlige kompetencer til ESA'er-

ne ift. opfølgning og overvågning af

strategier og arbejdsprogrammer.

Ændres så det i langt højere grad

ligner den nuværende struktur, hvor

evalueringer foretages af eksperter

fra nationale tilsynsmyndigheder

sammen med ansatte fra ESA'erne.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag med mindre justeringer, der

gør forpligtelser og beføjelser mere

målrettede.

Dataindsamling

Tvistløsning

Øget mulighed for dataindsamling direkte

hos finansielle virksomheder og for at give

Sletning af Kommissionens forslag.

bøder, fx hvis institutterne leverer utilstræk-

kelige eller misvisende oplysninger.

Udvidelse af ESA'ernes rolle ifm. tvistløs-

ning, så ESA'erne fx i højere grad end i dag

Fastholdelse af Kommissionens

kan agere på eget initiativ og stille krav om,

forslag.

at nationale tilsynsmyndigheder ændrer

eller trækker beslutninger tilbage.

II. Intern organisering af

ESA’erne

Oprettelse af uafhængig direk-

tion

Oprettelse af en uafhængig direktion til

afløsning af det eksisterende Styrelsesud-

valg og den administrerende direktør.

Forslaget slettes, og der lægges

generelt op til at beholde den eksi-

sterende organisationsstruktur.

Forslaget slettes, og der lægges op

generelt op til at beholde den eksi-

sterende organisationsstruktur.

Repræsentationen i Styrelsesudval-

get ændres dog: fem medlemmer

kommer fra de nationale tilsyns-

myndigheder, mens der tilføjes to

uafhængige medlemmer (udvalget

består i dag af en administrerende

direktør uden stemmeret og af seks

medlemmer fra de nationale til-

synsmyndigheder).

Fastholdelse af Kommissionens

forslag.

Interessentgrupper styrkes på en

række områder, men kompetencen

til at påpege overtrædelse af man-

dater slettes.

Forslaget slettes. Den nuværende

finansieringsmodel fastholdes, dog

med mulighed for gebyropkrævning

på særanmodninger fra nationale

tilsynsmyndigheder.

Sammensætning af Tilsynsrå-

det

Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres

til også at inkludere alle medlemmer af den

uafhængige direktion samt en række med-

lemmer uden stemmeret, herunder ECB.

Dobbelt flertal (dvs. for lande

som deltager ikke deltager i

bankunionen)

Styrket rolle for ESA’ernes

interessenter

Ændring finansieringsmodel

Det dobbelte flertal bibeholdes hos EBA’s

Tilsynsråd, men suppleres af et generelt

tilstedeværelseskrav.

Styrket rolle for ESA'ernes interessentgrup-

per (finansielle virksomheder, repræsentan-

ter for forbrugere, investorer mv.) fsva. fx at

påpege overtrædelse af ESA'ernes mandat.

EU-budgettet skal højest bidrage med 40

pct. af finansieringen af ESA’erne og

mindst 60 pct. skal som noget nyt finansie-

res direkte af sektoren (frem for via de

nationale tilsynsmyndigheder).

Øgede beføjelser til EBA ift. indsamling af

data om svagheder i brugen af fælles stan-

darder for hvidvaskbekæmpelse, overvåge

markedsudvikling og styrket rolle ift. sam-

arbejdet tredjelandsmyndigheder i tilfælde

af grænseoverskridende sager om hvid-

vask.

Beføjelser til bekæmpelse af hvidvask hos

EBA, ESMA og EIOPA samles hos EBA.

Etablering af permanent udvalg til bekæm-

pelse af hvidvask, ledet af EBA mhp. at

forberede og koordinere nye hvidvaskbe-

kæmpelsesinitiativer samt fælles database

indsamling og udveksling af informationer

mellem tilsynsmyndigheder.

Beføjelse til at EBA til at gennemføre jævn-

lige undersøgelser til at fremme konver-

gens af tilsynsprocesser mellem nationale

myndigheder.

Mulighed for EBA til i tilfælde af væsentlige

overtrædelser af EU's hvidvasklovgivning at

anmode de nationale myndigheder om at

efterforske mulige tegn på overtrædelser og

III. Hvidvask

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag. ESMAs og EIOPAs

rolle styrkes i det nedsatte udvalg

mhp. at indsatsen ikke begrænses

til bankområdet (EBA). EIOPA og

ESMA fastholder relevante tilsyns-

kompetencer, herunder på hvid-

vaskområdet.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

at overveje at pålægge den pågældende

finansielle aktør sanktioner, eller at overve-

je at vedtage en afgørelse rettet mod den

pågældende finansielle aktør. Mulighed for

at EBA som et sidste skridt kan vedtage en

afgørelse rettet mod den pågældende

finansielle aktør.

Kilde: Kommissionens forslag til ESA-revision og hvidvaskforslaget samt kompromisforslag herom.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har endnu

ikke tilkendegivet sin holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten om at sikre et mere integreret og velfunge-

rende indre marked ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-landene, hvis de

handler uafhængigt af hinanden på baggrund af landenes forskellige tilsynspraksis.

Kommissionen angiver, at de sektorområder, der foreslås overført til særligt ES-

MA’s direkte tilsynskompetence i deres natur er grænseoverskridende aktiviteter

uden særlig tilknytning til nationale markeder, ligesom styrkelse af den ensartede

tilsynspraksis bedst opnås ved centralisering af opgaverne hos ESMA. Dertil

fremhæver Kommissionen formålet om at forhindre ulige konkurrence, uhen-

sigtsmæssig ”forumshopping” (hvor virksomheder vælger at oprette sig eller sælge

værdipapirer i EU de steder, hvor regler og tilsyn vurderes som mest lempelige)

som begrundelse for behovet for EU-regulering. Kommissionen anfører på den

baggrund, at nærhedsprincippet er opfyldt.

Kommissionen anfører, at formålet med hvidvask-delen af forslaget om at for-

bedre tilsyn, samarbejde mellem kompetente myndigheder og øge effektiviteten i

anvendte kompetencer og ressourcer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring og derigennem styrke det indre marked ikke kan nås af EU-landene på egen

hånd.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet i lyset af formålet om at skabe mere effektive finansielle markeder, styrke mar-

kedsintegrationen, den finansielle stabilitet, sikre lige konkurrencevilkår og styrke

bekæmpelsen af hvidvask på tværs af EU-lande.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære behov for ændringer af dansk lovgivning,

jf. bilag 3.

Det

gælder bl.a. lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed. Kompromis-

forslaget vil medføre færre ændringer end Kommissionens forslag, da en række af

elementerne i forslagene vil bortfalde.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Kommissionens udkast til ESA-forslag vil ikke i sig selv medføre konsekvenser

for EU’s budget og dermed de danske statsfinanser, idet der med forslaget ikke

lægges op til at tilføre yderligere midler fra EU-budgettet til ESA'erne. De natio-

nale tilsyn vil blive forpligtet til at udveksle data og oplysninger med EBA på

hvidvaskområdet, men udgifter i denne forbindelse ventes at være minimale.

Eventulle udgifter til Finanstilsynet forbundet hermed dækkes af den finansielle

sektor. Da der med kompromisforslaget ikke er lagt til at ændre den eksisterende

finansieringsmodel vil forslaget ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kompromisforslaget vurderes ikke at ville have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser. I det omfang justeringerne understøtter mere effektive, stabile og

integrerede kapitalmarkeder samt mindske risikoen for hvidvask og øvrig finansiel

kriminalitet kan der være positive samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens udkast til ESA-forslag vurderes at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, herunder de foreslåede ændringer til finansieringsmodellen. Da der

med kompromisforslaget ikke er lagt op til at ændre den eksisterende finansie-

ringsmodel, og da omfanget af tilførte beføjelser til ESA'erne er begrænset, vurde-

res de erhvervsøkonomiske konsekvenser at være begrænsede.

Hvidvaskforslaget forventes ikke at have betydelige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

ESA revisionsforslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor med frist for bemærkninger den 11. oktober 2017. Forslaget

vedr. hvidvask har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger den 27. september 2018. For beskrivelse af

høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotaterne om forslaget. Kritikken

fremført af Kommissionens forslag i nogle af høringssvarene vurderes i vidt om-

fang adresseret i Rådets kompromisforslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet besluttede i løbet af december 2018 at splitte forhandlingerne om

det samlede forslag op, og EU-landene støttede på Coreper 19. december 2018 en

generel indstilling om hvidvaskforslaget, der i det væsentlige viderefører Kommis-

sionens forslag drøftet på ECOFIN 2. oktober 2019. Ift. resten af forslaget (ESA-

forslaget) har der generelt været stor skepsis over for Kommissionens forslag,

mens der ventes generel opbakning til kompromisforslaget. Der er dog lande, der

ønsker yderligere indskrænkning af de foreslåede beføjelser til ESA'erne, mens

enkelte lande ønsker et kompromis, som er tættere på Kommissionens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslagets overordnede formål, men finder det vigtigt, at nye

forslag tilfører reel merværdi og ikke påfører unødige administrative eller økono-

miske byrder, herunder udsætter aktørerne for unødige eller uforholdsmæssige

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

juridiske eller økonomiske risici. Disse principper vurderes at opfyldes bedre af

kompromisforslaget end af Kommissionens forslag.

Regeringen støtter således kompromisforslaget, eller et kompromis på linje her-

med, der lægger vægt på, at de nationale tilsynsmyndigheders erfaringer og viden

om nationale forhold og markeder respekteres og inddrages i et større omfang og

på baggrund af det eksisterende system. Regeringen støtter i den forbindelse, at

alle beslutninger fortsat træffes af Tilsynsrådet, der er sammensat af nationale re-

præsentanter, og at der lægges op til, at flertal i Styrelsesrådet, der bliver styrket

med forslaget, fortsat udgøres af nationale repræsentanter.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til kun at bevare

direkte tilsynskompetencer for ESMA på enkelte områder (vedr. datarapporte-

ringstjenester og kritiske benchmarks), hvor det vurderes, at der kunne være reel

merværdi, da der klart er tale om væsentlige grænseoverskridende aktiviteter.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til at bevare den

nuværende finansieringsmodel for ESA'erne, da denne model vurderes bedre at

kunne sikre, at omkostningsniveauet ikke bliver højere end nødvendigt. Regerin-

gen støtter, at antallet af ekstra årsværk i kompromisforslaget nedbringes til at

passe til opgaverne.

Regeringen støtter, at ESA'erne får en større rolle ifm. ækvivalensvurderinger og

får ansvar for et forbedret opfølgningsarbejde på ækvivalensvurderingerne. Rege-

ringen støtter også, at der lægges op til en øget inddragelse af repræsentanter for

sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de finansielle rammevilkår.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask, og finder at

kompromiset opfylder formålet om at styrke samarbejdet mellem relevante myn-

digheder på området, herunder i grænseoverskridende tilfælde. Ligeledes sikres der

i højere grad implementering og håndhævelse af allerede vedtagne tiltag. Tilpas-

ningerne vurderes at være målrettede, velbegrundede og ventes at medføre en

mere effektiv EU-indsats til bekæmpelse af hvidvask.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med behandling af ESA revisionsforslaget i ECOFIN, blev der over-

sendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 7. november 2017.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt 15. december 2017.

I forbindelse med behandling af hvidvask-forslaget i ECOFIN blev der oversendt

samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 2. oktober 2018. Der

blev oversendt grund- og nærhedsnotat 23. oktober 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 1: Områder hvor Rådet sletter Kommissionens forslag

Øgede kompetencer

Styrket rolle for

EIOPA ifm. godkendelse af forsikringsselskabers interne

modeller

til beregning af kapitalkrav. Kommissionen foreslår for det første, at

EIOPA skal orienteres om godkendelsesanmodninger fra forsikringsselskaber

med mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af den interne model og

udstede en formel udtalelse, som den nationale tilsynsmyndighed vil skulle tage til

efterretning ifm. godkendelsen. For det andet foreslås det for forsikringskoncer-

ner, at EIOPA får kompetence til at deltage i afgørelser, inspektioner og til at

træffe bindende afgørelse om interne modeller, hvis de involverede nationale til-

synsmyndigheder ikke kan nå til enighed eller på anmodning fra det ansøgende

forsikringsselskab.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

Nye kompetencer for alle tre europæiske tilsynsmyndigheder indenfor finansielle

virksomheders aftaler om

delegation og outsourcing af virksomhedens aktivi-

teter såvel som risikooverførelser til tredjelande.

Konkret vil de nationale til-

synsmyndigheder bl.a. skulle give meddelelse før og efter, der gives tilladelse eller

registrering af væsentlige aftaler. ESA'erne får dermed mulighed for at overvåge

de nationale tilsynsmyndigheders praktiske arbejde på området og, om nødven-

digt, omstøde konkrete beslutninger.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

En øget mulighed for

dataindsamling direkte hos berørte finansielle institut-

ter og for at uddele bøder,

hvis institutterne f.eks. leverer utilstrækkelige eller

misvisende oplysninger, herunder mulighed for at pålægge de finansielle instituti-

oner dagsbøder eller bøder. Disse vil blive pålagt direkte af ESA'erne, som lægges

op til at få mere vidtrækkende kompetencer end Finanstilsynet har i dag.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

Ændret finansieringsmodel

Aktuelt fungerer finansieringen af ESA'erne via en nøgle, hvor 40 pct. af udgifter-

ne finansieres af EU-landene (via EU-budgettet) og 60 pct. af de nationale til-

synsmyndigheder. I Danmark er Finanstilsynet (og dermed de nationale bidrag til

ESA'erne fra tilsynsmyndighederne) finansieret fuldt ud ved afgifter betalt af den

finansielle sektor under tilsyn (dvs. afgiftsfinansieret). Afgiften fordeles herefter

ud på de finansielle virksomheder efter en fordelingsnøgle, som er fastsat i lov om

finansiel virksomhed. Nøglen definerer størrelsen af afgifterne for den enkelte

virksomhed på baggrund af virksomhedernes type og størrelse.

Finanstilsynet har mulighed for i klart afgrænsede tilfælde at udstede et administrativt bødeforelæg, hvor den, der har

begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til at betale bøden. Derudover kan Finanstil-

synet pålægge daglige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel over for bl.a. ledelsen i finansielle virksomheder, hvis sådanne

ikke efterkommer pligter, som er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Kommissionen foreslår, at EU-budgettet maksimalt bidrager med 40 pct., og at de

resterende midler som noget nyt finansieres direkte af sektoren (frem for via de

nationale tilsynsmyndigheder). Kommissionens formål med at ophæve 40/60-

fordelingsnøglen mellem EU-budgettet og bidragene fra sektoren (eller de natio-

nale myndigheder) er, at ESA'ernes budgetter dermed ikke låses fast af EU's bud-

getforhandlinger. Ændringen betyder, at der kan opkræves yderligere bidrag fra

sektoren, selvom der ikke er opbakning til at hæve EU-budgettets andel af finan-

sieringen. Sektorfinansieringen bestemmes af ESA'erne.

Fordelingen af bidragene fra sektoren vil blive fastsat via en nøgle, som skal nær-

mere fastsættes i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.

I den nuværende finansieringsmodel har Rådet og Europa-Parlamentet direkte

kontrol med ESA'ernes budgetramme, da den faste fordeling mellem bidrag fra

EU-budgettet (40 pct.) og fra sektoren (60 pct.) betyder, at bevillingen fra EU-

budgettet sætter et automatisk loft på ESA'ernes samlede ramme og dermed også,

hvad sektoren skal bidrage med. I modsætning hertil vil Rådet og Europa-

Parlamentet i den nye finansieringsmodel alene have kontrol med bidraget fra EU-

budgettet, mens det samlede budget og dermed sektorfinansieringen bestemmes

af ESA'erne selv

–

i sidste ende Tilsynsrådet.

Kompromisforslaget foreslår at slette Kommissions forslag på dette område og

vende tilbage til den nuværende finansieringsmodel, dog med mulighed for gebyr-

opkrævning på særanmodninger fra nationale tilsynsmyndigheder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 2: Nuværende organisering af ESA’erne

ESA'erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd (”Board of Supervisors”) for hver

europæisk tilsynsmyndighed, hvor højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale

tilsynsmyndigheder er repræsenteret. Formanden for hver af ESA'erne forbereder

møderne og fungerer som mødeleder i Tilsynsrådet. Hver tilsynsmyndighed har

derudover et Styrelsesudvalg (”Management Board”), hvor myndighedens admini-

strerende direktør, formand samt seks medlemmer er repræsenteret (direktøren

har ingen stemmeret). De seks medlemmer vælges af og blandt Tilsynsrådets med-

lemmer. Styrelsesudvalgets opgave er bl.a. at forberede visse beslutninger til god-

kendelse i Tilsynsrådet, herunder arbejdsprogrammer og budget.

Den administrerende direktør varetager den daglige drift samt forberedelsen af

arbejdet i Styrelsesudvalget. Både formanden og den administrerende direktør

udpeges af Tilsynsrådet med bekræftelse af Europa-Parlamentet. De repræsenterer

begge den respektive europæiske tilsynsmyndighed og ikke de nationale tilsyns-

myndigheder.

I Tilsynsrådet i hver af ESA'erne stemmes der i udgangspunktet med simpelt fler-

tal (hvert land har én stemme). Dog gælder der fsva. de mest centrale beslutninger

kvalificeret

flertal som i Rådet. I EBA’s Tilsynsråd er der derudover indført et

krav om såkaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at centrale beslutninger skal vedta-

ges med kvalificeret (eller i enkelte tilfælde simpelt) flertal blandt alle lande, og

herudover også skal vedtages ved simpelt flertal blandt medlemmer hhv. indenfor

og udenfor bankunionen. Fsva. EBA skal mindst to af medlemmerne i Styrelses-

udvalget derudover være fra EU-lande udenfor bankunionen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 3: Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget ventes i hvert fald at indebære, at nogle danske retsakter vil skulle tilpas-

ses: lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af

alternativer investeringsfonde (FAIF-loven), lov om investeringsforeninger, be-

kendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, bekendtgørelse om

opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af intern model for gruppe 1-

forsikringsselskaber mv.

Hovedparten af de forordninger, der i forslaget lægges op til at ændre (dvs. de

respektive forordninger om EBA, EIOPA, ESMA, EuVECA, EuSEF, ELTIF,

benchmarks, MiFIR) er dog allerede direkte anvendelige i dansk ret. En vedtagelse

af omnibusforslaget forventes derfor at have relativt begrænsede lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, om end der kan være behov for visse tilpasninger, hvor der tale

om ændringer af direktiver.

ESA revisionsforslaget lægger også op ændring af direktiverne Solvens II og Mi-

FID II, der er implementeret i Lov om Finansiel Virksomhed, Lov om forsik-

ringsaftaler, Lov om kapitalmarkeder med dertilhørende bekendtgørelser. Hvid-

vaskforslaget lægger til at ændring af fjerde hvid-vaskdirektiv, der er implemente-

ret i dansk ret i Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansie-

ring af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni 2017. Ændringer i disse direktiver vil

efterfølgende skulle implementeres i dansk ret.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

KOM(2017)790 og KOM(2017)791

1. Resume

Kommissionen præsenterede 20. december 2017 forslag til ny forordning og nyt direktiv om til-

synsmæssige krav til investeringsselskaber, som i Danmark går under benævnelsen fondsmægler-

selskaber. Investeringsselskaber er finansielle virksomheder, der bl.a. udbyder investeringsservices,

såsom investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning. Selskaberne modtager ikke indlån. Investe-

ringsselskaber reguleres i dag på samme måde som kreditinstitutter. Formålet med forslaget er, at

fastsætte særskilte tilsynsmæssige rammer for de ikke-systemisk vigtige investeringsselskaber, for

derigennem i højere grad at sikre overensstemmelse mellem på den ene side investeringsselskaber-

nes aktiviteter og risici og på den anden side de tilsynsmæssige krav. Kommissionen foreslår såle-

des at inddele investeringsselskaber i EU i tre grupper, hvor gruppe 1, bestående af de største og

systemisk vigtige investeringsselskaber, fortsat vil være omfattet af de gældende regler, mens grup-

pe 2 og særligt gruppe 3 underlægges mindre byrdefuld og simplere regulering.

Tilsynet med investeringsselskaber i gruppe 1, der er etableret i et EU-land, der deltager i det

styrkede banksamarbejde (bankunionen), vil med forslaget blive overført fra de nationale til-

synsmyndigheder til Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsyn inden for rammerne af Den

Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Investeringsselskaber i gruppe 2 og 3 vil fortsat være under

tilsyn af de nationale tilsynsmyndigheder. Uden for bankunionen vil det også fortsat være de

nationale tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med investeringsselskaber i gruppe 1.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet i Rådet, hvor formandskabet har fremlagt et

samlet kompromisforslag, der i store træk svarer til Kommissionens forslag, men dog indeholder

en række justeringer. Rådet blev 7. januar på teknisk niveau enige om det beskrevne kompro-

mis. Danmark tog i den forbindelse parlamentarisk forbehold. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 22. januar 2019, men ventes vedtaget ved et snarligt rådsmøde. Regeringen støtter

formålet med forslaget til i højere grad at afstemme reglerne for investeringsselskaber til deres

forskellige forretningsmodeller og tilknyttede risici. Regeringen støtter ligeledes det beskrevne

kompromisforslag og vil kunne støtte et kompromis på linje hermed.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 20. december 2017 forslag til en ny forordning og et nyt

direktiv, der skal fastlægge de tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber (i

Danmark kaldet fondsmæglerselskaber). Der er aktuelt ca. 6000 investeringssel-

skaber i EU, herunder ca. halvdelen i UK og 48 i Danmark. Hovedparten er min-

dre selskaber med begrænset tilladelse, typisk alene til at udføre ordrer for investo-

rer samt yde investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning.

Investeringsselskaber er i dag underlagt de samme tilsynsmæssige rammer som

kreditinstitutter, dvs. hhv. forordningen og direktivet om kapitalkrav (CRR/CRD

IV). Investeringsselskaber er derudover underlagt de tilsynsmæssige rammer i hhv.

forordningen og direktivet om markeder for finansielle instrumenter (Mi-

FIR/MiFID II), som bl.a. fastsætter betingelser for opnåelse af tilladelse som in-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

vesteringsselskab samt organisatoriske og ledelsesmæssige krav, såvel som krav til

god forretningsskik. For at fremme effektive kapitalmarkeder i EU finder Kom-

missionen behov for at etablere en særskilt ramme, der i højere grad er tilpasset

investeringsselskabers særlige forretningsmodel og de tilknyttede risici.

Modsat banker modtager investeringsselskaber ikke indlån eller tilbyder långiv-

ning, men koncentrerer sig hovedsageligt om at tilbyde investeringsservice såsom

udførelse af investorers ordrer samt investeringsrådgivning og porteføljeforvalt-

ning, hvilket banker typisk kun udbyder som et supplement til traditionel bank-

virksomhed. At investeringsselskaber ikke modtager indlån indebærer et mindre

beskyttelseshensyn til investeringsselskabernes kunder end til bankkunder. Inve-

steringsselskaberne har dermed heller ikke samme likviditetsrisiko for, at indsky-

derne med kort varsel hæver deres penge. At de ikke tilbyder långivning betyder

endvidere, at de er mindre udsat for kreditrisiko. Hovedparten af reguleringen af

banker (som også er de gældende regler for investeringsselskaber) har til formål

netop at adressere kreditrisiko, og er således i mindre grad relevante for investe-

ringsselskaber.

Større investeringsselskaber kan dog også udføre visse banklignende aktiviteter,

såsom at handle værdipapirer for egen regning, dvs. påtage sig markeds- og mod-

partsrisiko ifm. handel med værdipapirer og derivater, eller give afsætningsgaranti-

er. Afsætningsgaranti indebærer, at investeringsselskabet garanterer et vist salg af

værdipapirer for en udsteder heraf og i givet fald selv aftager værdipapirerne. Det-

te indebærer behov for regulering og tilsyn med sådanne investeringsselskaber, der

målrettet adresserer de risici, der er forbundet med værdipapirhandel mv. 12 af de

48 danske investeringsselskaber har aktuelt tilladelse til at handle for egen regning.

Kommissionens forslag baserer sig i høj grad på anbefalinger fra den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA). Retsgrundlaget for det foreslåede direktiv er artikel

53 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens rets-

grundlaget for den foreslåede forordning er artikel 114 i TEUF. Kommissionens

forslag skal behandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den al-

mindelige EU-beslutningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastsætte særskilte tilsynsmæssige rammer for inve-

steringsselskaber, der i højere grad end de gældende tilsynsmæssige rammer i

CRR/CRD IV er tilpasset investeringsselskabernes størrelse og risici. Forslaget

skal mindske de administrative byrder for størstedelen af investeringsselskaberne.

Kommissionens forslag er opdelt i hhv. en forordning og et direktiv, der generelt

skal erstatte de tilsvarende bestemmelser i CRR/CRD IV. Forordningen indehol-

der bl.a. krav til kapital, likviditet, koncentrationsrisiko, rapportering til tilsyns-

myndigheden og oplysningsforpligtelser. Direktivet regulerer bl.a. udpegning af

tilsynsmyndigheder samt deres forpligtelser og beføjelser, samarbejde mellem til-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

synsmyndigheder i forskellige lande, udveksling af oplysninger, sanktioner mv.

Direktivforslaget omfatter også krav til selskaberne og beføjelser for myndighe-

derne ift. governance og aflønning, det såkaldte startkapitalkrav, det såkaldte sol-

vensbehov og det såkaldte individuelle kapitalkrav. Regelsættet finder som ud-

gangspunkt anvendelse på selskabsniveau og ikke koncernniveau. Rådets kom-

promis fastholder generelt denne tilgang, dog vil regelsættet generelt gælde både

på selskabs- og koncernniveau.

Bilag 1

giver en oversigt over indholdet i hhv. Kommissionens forslag, seneste

Rådskompromis samt situationen i dag fsva. de væsentligste elementer i forslaget,

som uddybes nedenfor.

Anvendelsesområde og kategorisering af investeringsselskaberne

Kommissionen foreslår at opdele investeringsselskaberne i tre grupper:



Gruppe 1: Store og systemisk vigtige investeringsselskaber



Gruppe 2: Større men ikke-systemiske investeringsselskaber



Gruppe 3: Små og simple investeringsselskaber

Kommissionen foreslår, at selskaber i gruppe 1 fortsat skal være omfattet af

CRR/CRD IV, da de typisk pådrager sig større risici ved at udføre visse banklig-

nende aktiviteter såsom at handle for egen regning eller give afsætningsgarantier,

samt pga. deres størrelse og vigtighed for det finansielle system. Der foreslås såle-

des ikke væsentlige ændringer i regelsættet for sådanne selskaber.

Disse selskaber underlægges dog Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsyn in-

den for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM), hvis de er etableret i

EU-lande, der deltager i bankunionen. For øvrige EU-lande vil det fortsat være de

nationale myndigheder (i Danmark Finanstilsynet), der fører tilsyn med selskaber-

ne. Ingen danske investeringsselskaber vil aktuelt blive klassificeret i gruppe 1.

Kommissionen foreslår, at selskaber i gruppe 2 og 3 underlægges et nyt regelsæt

bestående af den fremsatte forordning hhv. direktiv, i stedet for CRR/CRD IV.

Det foreslås derfor også at ændre definitionen af kreditinstitutter i CRR, så den

også omfatter investeringsselskaber i gruppe 1.

Gruppe 1 defineres som selskaber, der udfører visse banklignende aktiviteter, dvs.

handel for egen regning eller afgivning af investeringsgarantier,

jf. ovenfor,

og som

har en balance på over 30 mia. euro. Gruppe 3 er selskaber, som overholder en

række betingelser, bl.a. at de ikke må udføre banklignende aktivitet og har en ba-

lance på under 100 mio. euro. Gruppe 2 er det resterende, mellemliggende, lag af

investeringsselskaber.

Rådets kompromis fastholder generelt definitionen af gruppe 1 og gruppe 3.

Gruppe 1 vil blive defineret som kreditinstitutter.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Derudover foreslås en gruppe ”1 minus” for selskaber, der udfører visse banklig-

nende aktiviteter og som har en balance på mellem 15 og 30 mia. euro (eller hvis

investeringsselskabet indgår i en koncern med flere investeringsselskaber belig-

gende i EU, der tilsammen har en balance mellem 15 og 30 mia. euro).

Selskaber i gruppe ”1 minus”

skal fortsat følge reglerne i CRR/CRDIV, men vil

fortsat være defineret som investeringsselskaber. Derfor vil det fortsat være de

nationale tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med disse selskaber, også for lande i

bankunionen. Under en række betingelser gives den nationale tilsynsmyndighed

mulighed for at flytte selskaber med aktiver mellem 5 og 15 mia. euro op i gruppe

”1 minus”, bl.a. hvis de udfører visse banklignende aktiviteter og hvis de er syste-

misk vigtige. Selskaber, der ikke overholder betingelserne for at indgå i gruppe ”1

minus”, vil kunne ansøge tilsynsmyndigheden om alligevel at indgå heri.

Tabel

giver en oversigt over anvendelsesområdet og kategoriseringen af selskaberne.

Tabel 1

Anvendelsesområde og kategorisering af investeringsselskaberne

I dag

Kommissionens forslag

Rådets kompromis

Udfører banklignende aktivitet og

har balance over 30 mia. euro.

Reguleres af CRR/CRD IV.

Generelt

uændret

ift.

Investerings-

Gruppe 1

Inden for bankunionen er disse

selskaber opdeles selskaber under tilsyn af SSM. I Kommissionens forslag.

ikke

dag

i øvrige EU-lande af de nationale

forskellige

tilsynsmyndigheder.

kategorier.

Udfører banklignende aktivitet og

har balance mellem 15 og 30 mia.

Alle

investerings-

euro.

Tilsynsmyndigheden

kan

selskaber reguleres i

placere visse selskaber med

dag efter CRR/CRD

balance mellem 5 og 15 mia. euro i

Gruppe ”1 minus”

IV og føres tilsyn

denne kategori. Øvrige selskaber i

med af de nationale

gruppe 2 eller 3 kan ansøge om at

tilsynsmyndigheder.

indgå i denne kategori. Reguleres af

CRR/CRD IV.

Kravene i CRR/CRD

Er under tilsyn af de nationale

afhænger

tilsynsmyndigheder.

generelt af hvilke Øvrige, som hverken er gruppe 1

investeringsservices

el. 3. Skal overholde det nye Generelt

uændret

ift.

Gruppe 2

et selskab udbyder, regelsæt. Er under tilsyn af de Kommissionens forslag.

dvs. bl.a. om det

nationale tilsynsmyndigheder.

udfører

Udfører

ikke

banklignende

aktivitet og har balance under 100

aktivitet eller ej.

Generelt

uændret

ift.

Gruppe 3

mio. euro. Skal overholde det nye

Kommissionens forslag.

regelsæt. Er under tilsyn af de

nationale tilsynsmyndigheder.

Anm.: Med banklignende aktivitet forstås handel med værdipapirer og derivater for egen regning, eller at give

afsætningsgarantier. Det bemærkes, at det med det nye regime vil være muligt for investeringsselskaber, der

udbyder den samme type investeringsservices, at blive kategoriseret forskelligt, bl.a. afhængigt af størrelsen af

deres balance. Således kan selskaber, der udfører visse banklignende aktiviteter blive kategoriseret enten i

gruppe 1, ’1 minus’ eller gruppe 2. Øvrige selskaber kan blive kategoriseret enten i gruppe 2 eller gruppe

Kilde: Egen tilvirkning

Nedenfor gennemgås de substanskrav, som foreslås indført for de investeringssel-

skaber, der ifølge forslaget ikke længere vil blive reguleret under CRR/CRD IV,

dvs. selskaber i gruppe 2 eller 3.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Kapitalkrav, solvensbehov mv.

Kommissionen foreslår i regelsættet for investeringsselskaber tre forskellige kapi-

talkrav, hvor investeringsselskaberne vil skulle overholde det højeste af det for

selskabet gældende krav:



Startkapitalkrav. Et eksisterende krav. Gælder både gruppe 2 og 3.



Omkostningskrav. Et eksisterende krav. Gælder både gruppe 2 og 3.



Et såkaldt K-faktorkrav. Et nyt krav. Gælder kun gruppe 2.



Startkapitalkravet: Alle investeringsselskaber skal i dag opfylde et såkaldt

startkapitalkrav førend de kan blive godkendt af tilsynsmyndighederne.

Forpligtelsen til at opfylde kravet er fastsat i MiFID II, mens de konkrete

kapitalbeløb som skal overholdes og som afhænger af de udbudte investe-

ringsservices, er fastsat i CRD IV. For selskaber, der udfører banklignende

aktivitet, og i enkelte andre tilfælde, forhøjes kravet fra 730.000 til 750.000

euro.

For selskaber, som ikke udfører banklignende aktivitet, men som fx må

udføre ordrer på vegne af investorer, investeringsrådgivning eller portefølje-

forvaltning, men ikke må opbevare kunders penge eller finansielle instru-

menter, forhøjes kravet fra 50.000 til 75.000 euro.

For øvrige selskaber forhøjes kravet fra 125.000 til 150.000 euro. Det er

bl.a. selskaber, der ikke udfører banklignende aktivitet, men godt må opbe-

vare kunders penge eller finansielle instrumenter.



Omkostningskravet: Alle investeringsselskaber skal i dag generelt ifølge CRR op-

fylde et kapitalkrav svarende til en fjerdedel af selskabets faste omkostninger i det

foregående år (omkostningskravet). Med forslaget vil kravet blive videreført i den

nye ramme for investeringsselskaber i gruppe 2 og 3. Den nærmere beregningsme-

tode skal fastsættes i en teknisk standard udarbejdet af EBA og Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

K-faktorkravet skal ses som en erstatning af kapitalkravet på 8 pct. af de risiko-

vægtede aktiver i CRR, og beregnes med nye metoder for opgørelse af bl.a. mar-

keds- og modpartsrisiko baseret på forenklede udgaver af metoderne i CRR. Kra-

vet omfatter tre risikokategorier

–

risiko ift. kunder, risiko ift. markedet og risiko

ift. selskabet selv

– med hver sine underkriterier. Kategorien ”risiko

ift.

kunder” er

relevant for alle investeringsselskaber i gruppe 2,

mens kategorierne ”risiko

ift.

markedet” og ”risiko

ift.

selskabet selv” kun er relevant for selskaber

i gruppe 2,

der udfører banklignende aktiviteter. Det nye K-faktorkrav udgøres af summen af

de tre komponenter. Rådets kompromis indeholder nogle tekniske ændringer i

bl.a. K-faktorkravet, men ændrer ikke væsentligt på kapitalkravene.

Kommissionen foreslår endvidere, at selskaberne i både gruppe 2 og 3 udover at

skulle opfylde ovenstående lovgivningsmæssigt fastsatte kapitalkrav, også selv

løbende skal vurdere og opretholde et kapitalgrundlag, som selskaberne anser for

passende til at dække deres risici (deres såkaldte solvensbehov). Tilsynsmyndighe-

den skal endvidere kunne fastsætte et højere kapitalkrav, hvis fx risici ikke er til-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

strækkelig afdækket. Rådets kompromis indebærer, at kun gruppe 2 automatisk

omfattes af krav til at opgøre et solvensbehov. Den nationale tilsynsmyndighed vil

dog kunne kræve, at også selskaber i gruppe 3 skal opgøre deres solvensbehov.

Kommissionen foreslår endelig som overgangsordning, at kapitalkravet i en peri-

ode på fem år fra regelsættets ikrafttræden højst kan blive det dobbelte af, hvad

det ville være efter de nuværende regler. Nye selskaber, der aldrig har været omfat-

tet af CRR/CRD IV, kan i overgangsperioden opgøre kapitalkravet til det dobbel-

te af omkostningskravet. Rådets kompromis ændrer ikke væsentligt på dette.

Tabel

illustrer kapitalkravene.

Tabel 2

Kapitalkrav med Kommissionens forslag (generelt uændret i Rådets kompromis)

Kravet kort beskrevet

Startkapitalkrav

Omkostningskrav

K-faktorkrav

Et eksisterende krav. Varierer alt efter de udbudte investeringsservice.

Et eksisterende krav. Skal holde kapital svarende til mindste en fjerdedel af

det seneste års faste omkostninger.

Et nyt krav. Skal erstatte 8 pct. kravet i CRR. Vil afhænge af de forskellige

typer risici investeringsselskaerne er eksponeret overfor, og omfanget

heraf.

Gruppe 2 Gruppe 3

Anm.:

Et ’X’ indikerer, at den angivne kategori af investeringsselskaber skal overholde kravet.

Kilde: Egen tilvirkning

Likviditetskrav

Kommissionen foreslår, at investeringsselskaber i gruppe 2 og 3 skal have interne

procedurer til overvågning og håndtering af likviditetsbehov samt, som noget nyt,

holde likvide aktiver i et omfang, der afhænger af det seneste års faste omkostnin-

ger samt af værdien af de af selskabet udstedte garantier. I dag er det kun selska-

ber med banklignende aktiviteter, der er omfattet af likviditetsreglerne i CRR, og

med en undtagelsesmulighed til tilsynsmyndigheden. Likvide aktiver fastsættes

generelt som i den delegerede forordning om likviditetsdækningskrav (LCR), dvs.

stats- og realkreditobligationer og kontanter. Rådets kompromis indebærer over-

ordnet, at tilsynsmyndighederne kan undtage selskaber i gruppe 3 fra kravet om at

holde likvide aktiver. EBA vil skulle underrettes herom.

Koncentrationsrisiko

Kommissionen foreslår, at investeringsselskaber i gruppe 2 og 3 skal overvåge og

kontrollere deres koncentrationsrisiko mhp. at selskaberne ikke bliver for ekspo-

nerede til enkelte aktører. Selskaber, der udfører banklignende aktivitet, skal end-

videre generelt begrænse deres eksponering ift. en enkelt modpart til 25 pct. af

selskabets kapitalkrav, hvilket generelt svarer til CRR. Rådets kompromis ændrer

ikke væsentligt på de ovenstående bestemmelser.

Rapporterings- og oplysningskrav

Kommissionen foreslår rapporteringskrav, der generelt svarer til CRR. Selskaber-

ne i gruppe 2 og 3 skal årligt rapportere til tilsynsmyndigheden om kapitalgrund-

lag, kapital- og likviditetskrav, koncentrationsrisiko samt om kriterierne for opde-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

lingen af selskaberne i de tre grupper. Gruppe 3 undtages dog for rapportering af

koncentrationsrisiko og likviditetskrav.

Selskaber i gruppe 2 skal offentliggøre oplysninger vedr. kapitalgrundlag, kapital-

krav, aflønning, risikostyring samt governance, herunder primært kvantitative op-

lysninger om selskabernes aflønning. Selskaberne skal oplyse om deres tilgang til

vurderingen af deres solvensbehov, og tilsynsmyndigheden kan kræve, at der tilli-

ge oplyses om det opgjorte solvensbehov. Selskaber i gruppe 3 skal ikke offentlig-

gøre oplysninger. Der er tale om en lempelse af reglerne ift. i dag, idet CRR gælder

for alle investeringsselskaber og indeholder flere krav til offentliggørelse.

Rådets kompromis indebærer, at rapportering til tilsynsmyndigheden skal ske

kvartalvist. Dog kan tilsynsmyndigheden tillade, at selskaber i gruppe 3 kun rap-

porterer årligt. Selskaber i gruppe 3 skal rapportere om deres likviditetskrav,

medmindre de er blevet undtaget fra kravet,

jf. ovenfor.

Bestemmelserne vedr. of-

fentliggørelse af oplysninger ændres ikke væsentligt.

Ledelse og styring (governance)

Kommissionens forslag indeholder regler om governance samt aflønning, der

minder om de tilsvarende regler i CRD IV. Reglerne finder anvendelse på sel-

skabs- og koncernniveau for selskaber i gruppe 2. Gruppe 3 omfattes ikke af disse

regler, men vil som i dag være omfattet af de sammenlignelige, men løsere krav til

governance i MiFID II.

Selskaber i gruppe 2 skal have effektiv virksomhedsstyring og procedurer til at

opgøre det nye K-faktorkrav og selskabets likviditetsrisiko. Visse oplysninger om

selskabernes tilstedeværelse via filial eller finansielt datterselskab i EU- eller tredje-

lande skal offentliggøres, og selskaberne skal have en whistleblowerordning.

Fsva. krav til lønpolitikker, variabel aflønning og aflønningsudvalg, er de væsent-

ligste ændringer ift. de nuværende regler i CRD IV:



Det harmoniserede loft for variabel løn til væsentlige risikotagere, der bl.a.

omfatter ledelsen, på 100 pct. af den faste løn, foreslås ophævet. Det vil væ-

re muligt i stedet at sætte et nationalt loft for variabel løn. Det vil også være

muligt at undlade at sætte et nationalt loft, i hvilket tilfælde selskaberne selv

vil skulle sætte et loft og forklare hvorfor dette loft er passende.



EU-landene kan undtage mindre selskaber (generelt med aktiver under 100

mio. euro), og væsentlige risikotagere, hvis årlige variable aflønning hverken

overstiger 50.000 euro eller ¼ af personens samlede årlige løn, fra visse be-

grænsninger i brugen af variabel løn.

Rådets kompromis giver større fleksibilitet til EU-landene til at fastsætte afgræns-

ningen af, hvilke mindre selskaber og væsentlige risikotagere der kan undtages fra

visse af begrænsningerne i variabel aflønning, samt til at sætte hårdere nationale

krav til aflønning.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Råvarehandlere og CO2-kvote-handlere

Råvarehandlere handler typisk med derivater enten for egen regning ifm. udførelse

af kundeordrer eller for at afdække deres råvareproducerende moderselskabs risici.

CO2-kvote-handlere handler med CO2-kvoter for egen regning. Kommissionen

foreslår, at begge typer selskaber generelt omfattes af de nye regler, undtagen vedr.

koncentrationsrisiko. Derudover undtages de fra reglerne om likviditet, aflønning

samt visse oplysningskrav i en periode på fem år fra forordningens ikrafttræden.

Endelig vil de først skulle opfylde startkapitalkravet fem år efter forslagets ikraft-

træden. Rådets kompromis ændrer ikke væsentligt på disse bestemmelser.

Ækvivalensvurdering af tredjelandes tilsynsmæssige rammer

Kommissionen foreslår, at justere de eksisterende regler for ækvivalensvurdering

af ikke-EU landes (tredjelande) tilsynsmæssige rammer således, at ækvivalensreg-

lerne også tager højde for det foreslåede nye regelsæt. Det er generelt en forud-

sætning, at et givent tredjelands regelsæt inden for et bestemt område af Kommis-

sionen er blevet vurderet som værende af tilpas høje standarder (ækvivalente), for

at selskaber etableret i tredjelandet kan udbyde deres ydelser i EU.

Konkret ændres ækvivalensreglerne i MiFIR således, at ækvivalensvurderingen

ikke kun omfatter rammerne fastsat i MiFIR/MiFID II og CRD IV, men også

rammerne fastsat i de beskrevne forslag og i CRR. Derudover foreslås nye krav i

MiFIR om indberetning til ESMA fra tredjelandsselskaber, der tilbyder ydelser i

EU, samt nye beføjelser til ESMA til overvågning og håndhævelse af ækvivalens-

betingelserne.

Rådets kompromis bygger videre på Kommissionens forslag og indebærer, at

Kommissionen ved en ækvivalensbeslutning kan stille skærpede krav ift. tredje-

lande, hvis investeringsselskaber forventeligt vil være systemisk vigtige i EU.

Kommissionen vil kunne betinge beslutningen af konkrete tiltag, som måtte være

nødvendige for at sikre, at ESMA og de nationale tilsynsmyndigheder i tilstrække-

ligt omfang kan overvåge investeringsselskaber fra tredjelandets aktivitet i EU,

samt forhindre mulige problemer som følge af forskellige i reglerne eller i hånd-

hævelsen heraf (regulatorisk arbitrage).

Derudover gives ESMA vide beføjelser til at kræve indberetning fra tredjelands-

selskaber af den information, ESMA vurderer nødvendig, samt mulighed for at

forbyde tredjelandsselskaber, der agerer til skade for investorer eller markeder i

EU, og hvor tilsynsmyndigheden i tredjelandet ikke har taget de nødvendige for-

anstaltninger. Endelig foreslås de såkaldte produktinterventionsbeføjelser udvidet

til også at omfatte tredjelandsvirksomheders udbud i EU, ligesom bestemmelserne

om levering af investeringsservice eller -aktiviteter, der udelukkende sker på kun-

dens eget initiativ, præciseres.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Tilsynsmyndighedens funktioner, forpligtelser og beføjelser samt sanktioner

Kommissionen foreslår, at der nationalt udpeges en eller flere kompetente til-

synsmyndigheder. Tilsynsmyndighederne skal have de nødvendige beføjelser mv.

til at føre tilsyn, og selskaberne er som i CRD IV forpligtede til at give alle nød-

vendige oplysninger for, at tilsynsmyndigheden kan vurdere, hvorvidt selskaberne

opfylder de fastsatte krav.

Forslaget indebærer krav til EU-landene om, at sanktionsmulighederne skal være

effektive og proportionale. EU-landene kan vælge mellem administrative og straf-

feretlige sanktioner. Tilsynsmyndigheden skal som i CRD IV offentliggøre sankti-

oner på dets hjemmeside samt rapportere dem til EBA.

For selskaber, der driver virksomhed i flere EU-lande, skal tilsynsmyndighederne i

hjemland og værtslande samarbejde om tilsynet med selskabet og dets filialer. Der

foreslås i den forbindelse bl.a. regler om udveksling af information baseret på

reglerne i CRD IV som supplement til reglerne herom i MiFID II. Rådets kom-

promis fastholder overordnet de ovenstående bestemmelser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet vedtog sin

holdning til Kommissionens forslag i efteråret 2018. I rapporten ændres der ikke

grundlæggende ved Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene forenkler eksisterende EU-regler ved at

etablere en skræddersyet ramme for investeringsselskaber etableret i EU. Ifølge

Kommissionen er der behov for EU-regulering, da investeringsselskaber ofte

udøver grænseoverskridende aktivitet. EU-reguleringen har således til formål at

sikre lige konkurrencevilkår og undgå fragmentering af det indre marked. Regerin-

gen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det

fremmer lige konkurrencevilkår og understøtter det indre marked i EU.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende

bekendtgørelser. Vedtagelse af forslaget vil medføre ændringer heri.

Kapital

Alle danske investeringsselskaber er i dag underlagt regler om kapitalkrav og/eller

en erhvervsansvarsforsikring for de mindst risikofyldte selskaber. De danske reg-

ler er baseret på dels startkapitalkravet og det individuelle solvensbehov i CRD

IV, dels reglerne om et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede risikoek-

sponering samt 25 pct. af de faste omkostninger i CRR (omkostningskravet).

Størrelsen af startkapitalkravet afhænger af de tilladte investeringsservices, jf. Mi-

FID II. Hovedparten af de danske investeringsselskaber kan i dag nøjes med et

kapitalgrundlag, der udgøres af det højeste af kravet til startkapital, omkostnings-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

kravet og 8 pct.-kravet. Kun investeringsselskaber med de mest risikable forret-

ningsmodeller skal opgøre et individuelt solvensbehov.

Ledelse og styring (governance)

Alle danske investeringsselskaber er ud over at være underlagt krav i MiFID II og

tilhørende delegerede forordninger om organisation m.v. i dag underlagt regler om

effektiv og forsigtig ledelse, som er baseret på CRD IV. Det indbefatter, at selska-

berne skal forebygge interessekonflikter, have klare rapporteringskanaler samt

effektive og gennemsigtige ledelsesstrukturer. Desuden stilles der krav til ledelsens

egnethed og hæderlighed og til ledelsens kollektive kompetencer samt til, at ledel-

sen skal afsætte tilstrækkelig tid til varetagelsen af sit ansvar og opgaver.

Aflønning

De danske aflønningsregler er baseret dels på CRD IV, dels på danske politiske

aftaler. Dermed er alle danske finansielle virksomheder underlagt ensartede regler,

herunder skærpede danske regler om variabel aflønning af bestyrelses- og direkti-

onsmedlemmer, bl.a. et lavere loft for variabel aflønning (maks. 50 pct. af den

faste løn inkl. pension), begrænsninger på sammensætningen af den variable af-

lønning (højst 25 pct. af denne må være i aktieoptioner mv.), samt en længere pe-

riode på mindst 4 år, med hvilken udbetalingen af den variable aflønning skal ud-

skydes. De danske aflønningsregler vil generelt kunne opretholdes.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det kan understøtte et effektivt kapitalmarked og generelt have positive sam-

fundsøkonomiske effekter med en regulering af investeringsselskaber, der i højere

grad er målrettet de risici, de enkelte investeringsselskaber påfører sig selv, dets

kunder og markedet, uden at dette får negative konsekvenser for den finansielle

stabilitet eller investorbeskyttelsen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til hensigt at reducere de administrative byrder for størstedelen af

investeringsselskaberne, samt at sikre, at de kapitalkrav et selskab skal overholde i

højere grad er tilpasset de risici, herunder omfanget heraf, det enkelte investe-

ringsselskab er eksponeret til. Der må dog også forventes omstillingsbyrder, som

kan være vanskelige at opgøre, særligt da den konkrete udformning af fx rapporte-

ringskrav i vidt omfang foreslås fastlagt ved regulatoriske tekniske standarder ud-

arbejdet af EBA. Omstillingsbyrden forventes dog at være størst for de investe-

ringsselskaber, der omfattes af K-faktorkravet, dvs. i gruppe 2.

De mest risikofyldte danske selskaber (Fondsmæglerselskaber I), som der ultimo

2018 var 12 af, ventes placeret i gruppe 2. Yderligere fire fondsmæglerselskaber II

ventes umiddelbart også placeret i gruppe 2, og resten i gruppe 3. EBA vurderer,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

at kapitalkravene for selskaberne i gruppe 2 og 3 samlet set i EU vil være omtrent

uændrede med de foreslåede regler. Enkelte selskaber vil kunne få højere eller

lavere kapitalkrav ift. i dag, afhængig af deres nærmere forretningsmodel.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 27. februar 2017 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støttede generelt Kommissionens oprindelige forslag og var enig i

formålet med at skabe en tilsynsmæssig ramme for investeringsselskaber, der er

mere målrettet mod disse virksomheders aktiviteter. Der forventes derfor generelt

opbakning til Rådets kompromisforslag, idet hovedtrækkene i Kommissionens

forslag er fastholdt, mens der samtidig er sikret mere proportionalitet i reglerne.

Afslutningsvist i forhandlingerne har særligt afgrænsningen af gruppe 1, samt

ækvivalensbestemmelserne været drøftet. Ift. afgrænsningen finder enkelte lande,

at en tærskel på 30 mia. euro er for høj, og kan skabe ulige konkurrence ift. kredit-

institutter, og som et kompromis har man derfor indført en ”gruppe 1 minus”-

kategori. Ift. ækvivalensreglerne finder enkelte lande behov for mere krævende

ækvivalensregler på området, da størstedelen af EU’s investeringsselskaber i dag er

beliggende i UK - et tredjeland efter Brexit. En række andre lande ser ikke umid-

delbart behov for større ændringer i ækvivalensreglerne, og mener ikke sådanne

bør indføres, uden at forudgående analyser, der viser et behov herfor. Der ventes

på begge punkter at kunne findes et kompromis på linje med det beskrevne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det hensigtsmæssigt at etablere en særskilt ramme for investe-

ringsselskaber, der i højere grad afspejler selskabernes forskellige forretningsmo-

deller og tilknyttede risici. Regeringen kan støtte et kompromis på linje med det

beskrevne, som vurderes i væsentlig grad at imødekomme danske prioriteter.

Regeringen støtter den styrkede proportionalitet i reglerne ift. likviditetskrav og

governance, som kompromiset indebærer, hvor særligt de mindre investeringssel-

skaber underlægges enklere krav for at mindske de administrative byrder. Det vil

lette markedsadgangen for nye investeringsselskaber. Regeringen støtter også, at

forslaget samlet set ikke ventes at lempe kapitalkravene væsentligt, men i højere

grad tilpasser kapitalkravet til det enkelte selskabs risici.

Regeringen støtter den enkle og entydige afgrænsning af de forskellige grupper af

investeringsselskaber, samt de konkrete tærskler, som indgår i Kommissionens

forslag, og som i tilstrækkeligt omfang er fastholdt i det beskrevne kompromis.

Regeringen støtter, at selskaber i gruppe 3 alene er underlagt governancereglerne i

MiFID II, mens de mere risikofyldte selskaber i gruppe 2 også er omfattet af

governanceregler fra CRD IV i relevant omfang og i tilpasset form.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Regeringen støtter, at de danske særregler om aflønning, som er baseret på de

politiske aftaler om forsvarlige lønpolitikker i den finansielle sektor, med kom-

promisforslaget fortsat kan finde anvendelse for de danske fondsmæglerselskaber,

da reglerne bidrager til at styrke tilliden til den finansielle stabilitet og beskytter

selskaberne, deres kunder, investorer m.fl.

Regeringen ser ikke umiddelbart behov for større ændringer i de relevante ækviva-

lensregler på nuværende tidspunkt og mener, at der forud for sådanne evt. æn-

dringer bør foreligge et seriøst analysearbejde, der viser et behov herfor. Regerin-

gen kan støtte den i kompromiset begrænsede ændringer af reglerne, herunder de

styrkede beføjelser der gives ESMA særligt ift. informationskrav, der ikke vurderes

at ændre væsentligt på det nuværende ækvivalenssystem.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Bilag 1. Oversigt

Tabel 3

giver en oversigt over indholdet i hhv. Kommissionens forslag, seneste

Rådskompromis samt situationen i dag fsva. de væsentligste elementer i forslaget.

Tabel 3

Oversigt over de centrale foreslåede ændringer på området

Centrale bestemmelser

I dag

Kommissionens forslag

Selskaberne opdeles i tre grupper.

Gruppe 1 er store og systemisk

vigtige selskaber, defineret som

selskaber, der udfører visse banklig-

nende aktiviteter (såsom handel for

egen regning og afsætningsgaranti-

er) og har en balance på over 30

mia. euro.

Investeringsselskaber

Anvendelses-

opdeles ikke i forskellige

område

samt

kategorier ud over, at der

kategorisering

gælder forskellige kapital-

af selskaberne

krav afhængig af udøvet

investeringsservice.

Gruppe 2 er større, men ikke-

systemiske selskaber, defineret som

selskaber, der hverken er i gruppe 1

eller 3. Bl.a. selskaber, som udfører

banklignende aktivitet, men har en

balance under 30 mia. euro.

Seneste

Rådet

kompromisforslag

Rådets kompromis indfører en

gruppe

”1

minus”, som fortsat skal

være investeringsselskab, men

som

skal

omfattes

CRR/CRDIV, for selskaber med

en balance på mellem 15 og 30

mia. euro.

Det er de nationale tilsynsmyn-

digheder som vil føre tilsyn med

disse selskaber. Under en række

betingelser gives tilsynsmyndig-

heden mulighed for, at flytte sel-

skaber med aktiver mellem 5 og

Gruppe 3 er små og simple selska-

15 mia. euro op i gruppe ”1 mi-

ber, defineret som selskaber, der

nus”,

overholder en række betingelser,

bl.a. at de ikke må udfører banklig-

På de øvrige punkter fastholdes

nende aktivitet og har en balance på

Kommissionens forslag overord-

under 100 mio. euro.

net.

Gruppe 1 forbliver reguleret ved

CRR/CRD IV. Gruppe 2 og 3 under-

lægges et nyt regelsæt i stedet.

Inden for bankunionen vil SSM føre

tilsyn med selskaber i gruppe 1.

Tilsynsmyndig-

hed

De nationale tilsynsmyn-

Kommissionens forslag fasthol-

digheder fører tilsyn med I øvrige tilfælde vil det være de

des.

investeringsselskaber.

nationale tilsynsmyndigheder, der

fører tilsynet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Kapital

Gruppe 2 vil skulle følge det højeste

af tre kapitalkrav: Et startkapitalkrav,

et omkostningskrav og et nyt såkaldt

Investeringsselskaber er i K-faktorkrav.

Kommissionens forslag fastholdes

dag underlagt kapitalkrav i

overordnet.

CRR/CRD IV.

Gruppe 3 vil skulle følge det højeste

af startkapitalkravet og omkost-

ningskravet.

Likviditet

Alle selskaber er underlagt

principbaserede likviditets-

regler i CRR. Selskaber der

Tilsynsmyndighederne kan undta-

Alle selskaber stilles både principba-

udfører

banklignende

ge gruppe 3 fra de kvantitative

serede og kvantitative likviditetskrav.

aktivitet kan af tilsynsmyn-

likviditetskrav.

digheden underlægges et

kvantitativt likviditetskrav

Alle selskaber er underlagt

principbaserede

regler

vedr. koncentrationsrisici i

CRR. Selskaber, der udfø-

Koncentrations-

De nuværende regler fastholdes

rer banklignende aktivitet

risici

overordnet.

underlægges et kvantitativt

krav hvis koncentrations-

risiko overskrider fastsatte

grænser.

Kravene til årlig rapportering til

Alle investeringsselskaber tilsynsmyndigheden er overordnet

Rapportering og

er underlagt krav til rappor- uændret.

offentliggørelse

tering og offentliggørelse i

CRR.

Gruppe 3 undtages fra offentliggø-

relse af oplysninger.

Der fastsættes krav til ledelse og

Alle investeringsselskaber styring for gruppe 2, mens gruppe 3

er underlagt regler om primært foreslås omfattet af reglerne

Governance,

ledelse, styring og afløn- i MiFID II. Fsva. aflønning foreslås

inkl. løn

ning, der følger af CRD IV overordnet samme tilgang som CRD

og MiFID II.

IV med visse proportionalitetsbe-

stemmelser.

Kommissionens forslag fastholdes

overordnet.

Kommissionens forslag fastholdes

overordnet. Frekvensen gøres

dog i udgangspunktet kvartalvis.

Kommissionens forslag fastholdes

overordnet, idet der dog gives

større fleksibilitet til medlemslan-

dene til at sætte nationale krav til

aflønning.

Tredjelande

Ud over Kommissionens forslag

indeholder Rådets kompromis en

række ændringer i gældende

MiFIR-regler om ækvivalens, der

Investeringsselskaber fra Det foreslås, at Kommissionen også

særligt omhandler beføjelser til

ækvivalente tredjelande er i skal tage de nye regler i betragtning

ESMA og andre tilpasninger, der

dag reguleret i MiFIR.

ved ækvivalensvurderinger.

har til formål at sikre lige konkur-

rencevilkår

mellem

EU-

virksomheder og tredjelandsvirk-

somheder.

Kommissionen foreslår, at kapital-

kravet i en periode på fem år fra

Kommissionens forslag fastholdes

forordningens ikrafttræden højst kan

overordnet.

blive det dobbelte af, hvad det ville

være efter de nuværende regler.

Overgangsbe-

stemmelser

N/A.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

finansielle

benchmarks knyttet til CO2-udledning (karbonud-

ledning)

KOM(2018)355

1. Resume

Kommissionen har i maj 2018 foreslået en ændring af forordningen om finansielle benchmarks

(BMR) til at inkludere finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning. Forslaget etablerer to

nye typer benchmarks knyttet til CO2-udledning og overordnede krav hertil. De to nye bench-

marks er et

”lavemissions-benchmark”

og et såkaldt

”karbon-positivt-benchmark”.

Formålet er

at muliggøre etablering af finansielle benchmarks, hvor de underliggende aktiver er knyttet til

virksomheder mv., der er karakteriseret ved særlig lav udledning af CO2 hhv. nettoreduktion af

CO2-udledning. Sådanne finansielle benchmarks kan udgøre et mere retvisende sammenlignings-

grundlag end eksisterende finansielle benchmarks (fx C25 o.a.) for investorer, der ønsker at

understøtte de globale klimamålsætninger. Det vil være frivilligt for både administratorer af

benchmarks og investorer, om de vil gøre brug af de nye typer benchmarks ifm. investering.

Forslaget er fremsat som en del af en pakke af forslag om finansiering af bæredygtig vækst. For-

målet med forslaget er overordnet at øge omfanget af bæredygtige investeringer i EU som led i det

overordnede mål at bekæmpe klimaforandringer og bidrage til opfyldelsen af Paris-aftalens mål

samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Rådet er relativt hurtigt nået til enighed om et

kompromisforslag i december 2018, som ikke adskiller sig substantielt fra Kommissionens for-

slag. Danmark tog i den forbindelse et parlamentarisk forbehold. Sagen er ikke på dagsordenen

for ECOFIN 22. januar 2019, men ventes vedtaget ved et snarligt rådsmøde. Europa-

Parlamentet har ligeledes fastlagt sin holdning til forslaget. Forslaget forhandles herefter i trilog

mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt forslaget, der skal øge omfanget af bæredygtige investeringer. Det er

positivt, at der indføres en tilgang, så investorer bliver mere oplyste om bæredygtige investeringer.

Regeringen støtter kompromisforslaget, som regeringen vil arbejde for at fastholde i trilogforhand-

lingerne.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 en pakke af forslag om finansie-

ring af bæredygtig vækst, blandt andet et forslag om ændring af forordningen om

finansielle benchmarks vedtaget i 2016 (Benchmark Regulation, BMR) til som

noget nyt at inkludere finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning.

Benchmarkforordningen, BMR, blev vedtaget i 2016. BMR fastlægger krav til, hvordan benchmarks fastsættes, og regler

for markedsdeltagere (fx kreditinstitutter), der medvirker til at fastsætte benchmarks. Formålet er at sikre nøjagtigheden og

integriteten af benchmarks og processen for at fastsætte dem. Reglerne skal modvirke manipulation og manglende tillid til

benchmarks. BMR kategoriserer et benchmark som enten kritisk, væsentligt eller ikke væsentligt. Benchmarks opdeles

derudover i rentebenchmarks, databenchmarks, råvarebenchmarks og øvrige benchmarks. Reguleringen af de såkaldt

kritiske benchmarks er mere omfattende end reguleringen af de væsentlige og ikke væsentlige benchmarks. BMR blev bl.a.

indført som reaktion på skandaler vedr. fastsættelse af rentebenchmarksene LIBOR- og EURIBOR-skandalerne, som var

en række omfattende sager om manipulation og interessekonflikter af disse benchmarks.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Til pakken hører endvidere et forslag om forordning om offentliggørelse af bære-

dygtige investeringer og risici og ændring af direktiv om arbejdsrelaterede pensi-

onskasser (IORP). Der henvises til særskilt dagsordenspunkt. Pakken indeholder

derudover også et forslag om en forordning om etablering af et rammeværk (tak-

sonomi) til at facilitere bæredygtige investeringer. Denne del af pakken er fortsat

genstand for tekniske forhandlinger.

Pakken er fremsat som led i videreudviklingen af EU's kapitalmarkedsunion, men

er primært udarbejdet mhp.

at bidrage til EU’s opfyldelse af målene under Paris-

aftalen (COP21) samt FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Kommissionen nedsatte i 2016 en ekspertgruppe, der havde til formål at udarbej-

de en overordnet handlingsplan for bæredygtig finansiering i EU. I januar 2018

offentliggjorde ekspertgruppen sine endelige anbefalinger til, hvordan man kunne

lette omstillingen til bæredygtige finansielle aktiviteter. Flere af ekspertgruppens

anbefalinger danner grundlag for forslagene i bæredygtighedspakken.

Retsgrundlaget for benchmarkforslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal behandles og vedtages af Rådet

og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i TEUF

artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at formålet med forslaget

–

udover de konkrete hensyn

ift. klimamålsætningerne

–

er at understøtte, at såkaldte ESG-faktorer (Environ-

ment, Social og Governance) indtænkes, når investorer (fx institutionelle investo-

rer såsom pensionsselskaber, kreditinstitutter mv. og private investorer) vælger,

hvad de vil investere i. Det skal overordnet understøtte investeringer i mere socialt

og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter.

ESG dækker over miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer. De miljø-

mæssige faktorer dækker bl.a. over klima og CO2-udledning. Sociale faktorer om-

fatter sociale hensyn som fx en sikring af ligeløn, arbejdstagerrettigheder og sund-

hed, forbrugerbeskyttelse, virksomhedens forhold til lokalbefolkningen m.m. Le-

delsesmæssige faktorer dækker over hensynet til juridisk, etisk og socialt ansvarligt

ledelsespraksis, fx spørgsmål om ledelsens transparens, rapporteringsstandarder,

rimelighed af ledelsens lønpolitikker, ledelsesmæssig indsats mod korruption mv.

Forslaget til ændring af benchmarkforordningen (BMR) skal medtage CO2-

udledning i den eksisterende forordning om benchmarks ved at fastlægge rammer

for to nye benchmarks.

Benchmarks er indeks til sammenligning af de underlig-

gende aktiver i forskellige investeringer (aktier, obligationer mv.). Kendte bench-

marks i dansk regi er bl.a. C25-indekset, Dow Jones-indekset og CIBOR (Copen-

Den nuværende forordning om benchmarks ((EU) 2016/1011) fandt anvendelse fra den 1. januar 2018. Formålet med

forordningen er at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks og processen for at fastsætte dem. Reglerne skal også

modvirke manipulation og manglende tillid til benchmarks.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

hagen Interbank Offered Rate). De aktører der laver og administrerer disse

benchmarks, er kendt som benchmarkadministratorer.

Forslaget stiller endvidere krav om, at administratorer af benchmarks, der refere-

rer til hensyn til ESG-faktorer mere bredt, offentligt rapporterer om de metoder,

der lægges til grund herfor, ud fra nærmere krav, som Kommissionen skal fastsæt-

te i en delegeret retsakt.

Oprettelse af benchmarks for CO2-udledning

Forslaget ændrer benchmarkforordningen mhp. at etablere benchmarks for CO2-

udledning.

Forslaget tilføjer såkaldte

”lavemission-benchmarks”

til benchmarkforordningen. La-

vemission-benchmarks vil indeholde aktiviteter, der har lavere CO2-udledning

end de aktiviteter, der findes i et konventionelt benchmark, hvor bæredygtigheds-

hensyn ikke er indarbejdet. Det kan fx gøre det muligt at etablere ”dekarbonisere-

de” udgaver af eksisterende indeks (fx C25 o.a.), som kan udgøre mere relevante

finansielle benchmarks for investorer, der ønsker at understøtte opfyldelsen af de

globale klimamålsætninger. Det kan fx understøtte, at investorer, der tager klima-

hensyn, ikke i deres performance sammenlignes med investorer, som ikke tager

sådanne hensyn.

Forslaget tilføjer ligeledes såkaldte

”karbon-positive-benchmarks”

til benchmarkfor-

ordningen. Karbon-positive benchmarks vil indeholde aktiviteter, hvis bidrag til

reduktion af udledning af CO2 overstiger aktiviteternes egne udledninger. Det kan

f.eks. være en skovbrugsaktivitet, der planter træer, der absorberer mere CO2 fra

atmosfæren, end der udledes CO2 fra aktiviteten.

Forslaget etablerer således to nye typer af benchmarks og de overordnede krav

hertil. Kommissionen vil på et senere tidspunkt yderligere specificere kravene til

lav-emissions-benchmarks og karbon-positive benchmarks gennem udarbejdelsen

af delegerede retsakter. Disse krav gælder bl.a. eksklusionskriterierne for aktiver,

der ikke kan inkluderes i et benchmark, fordi de ikke er bæredygtige, hvordan de

underliggende aktiver i benchmarkene skal vægtes, og hvordan CO2-udledningen

og CO2-udledningsbesparelsen skal beregnes for hvert aktiv. Det vil være frivilligt

for både administratorer og investorer, om de vil gøre brug af de nye typer

benchmarks. Kravene til benchmarks vil alene være gældende for de aktører, der

vælger at markedsføre produkter som ”lavemission-benchmarks”

eller

”karbon-

positive-benchmarks”, dvs. de såkaldte benchmarkadministratorer. Mens det er

benchmark-administratoren, der laver et benchmark, er det den kompetente nati-

onale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der skal godkende et bench-

mark og føre det løbende tilsyn hermed ift. de krav, der indgår i forslaget.

Udbredelsen af lavemissions-benchmarks og karbon-positive benchmarks vil være

efterspørgselsdrevet, men hensigten med forslaget er at skabe en ensartet mar-

kedsstandard for sådanne benchmarks på tværs af EU, således at investorer kan

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

tage sådanne hensyn på en ensartet og konsistent måde også ved grænseoverskri-

dende investeringer i EU.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag fsva. oprettelse

af benchmarks for CO2-udledning.

Delegerede retsakter og evaluering

Kommissionen bemyndiges ifølge forslaget til at vedtage delegerede retsakter, der

udspecificerer, hvordan administratorer af benchmarks, der hævder at tage hensyn

til ESG-faktorer, herunder også lavemissions-benchmarks og karbon-positive

benchmarks, skal rapportere om, hvordan de tager hensyn til disse faktorer.

Kommissionen skal inden udgangen af 2021 evaluere de to nye typer benchmarks,

herunder hvorvidt ESG rapporteringsstandarderne bør udvides til andre typer

benchmarks udover de benchmarks, som rapporteringsstandarderne allerede vil

gælde for, herunder benchmarks for CO2-udledning. Dette skal vurderes i lyset af

udviklingen indenfor teknologi, de finansielle markeder og lovgivning.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag fsva. delegerede

retsakter og evaluering.

Kompromisforslaget svarer generelt til Kommissionens forslag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning til sagen. Europa-Parlamentet er

positive over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da investeringer

i finansielle produkter i høj grad går på tværs af grænser.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark. Der findes

ingen anden benchmarkregulering i Danmark end benchmarkforordningen, BMR.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at kunne have positive klima- og miljømæssige konsekvenser i

form af at understøtte en reduktion i CO2-udledningen. I det omfang, at der som

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

følge af forslaget i højere grad investeres i CO2-venlige investeringer fremfor an-

dre investeringer med samme risiko og højere forventet økonomisk afkast, kan det

reducere det samlede økonomiske afkast for investorer af investeringerne. Om-

vendt kan det økonomiske afkast af CO2-venlige investeringer blive højere i det

omfang andre tiltag lægger begrænsninger på det økonomiske afkast af ikke-CO2-

venlige investeringer. Det kunne fx være tilfældet i det omfang priser for CO2-

udledningskvoter bidrager til at mindske det relative økonomiske afkast af investe-

ringer, der ikke er CO2-venlige.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der ventes begrænsede engangsomkostninger for den finansielle sektor i forbin-

delse med sektorens tilpasning til den nye regulering, ligesom der kan være tale

om løbende udviklingsomkostninger. Forslaget vurderes ikke at medføre unødige

byrder på virksomheder.

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotatet for en høringsgennemgang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har støttet kompromisforslaget på baggrund af afklaring i forhandlin-

gerne af en række spørgsmål til metodologien, gennemsigtighed og hvor tidssva-

rende de forslåede benchmarks er.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter kompromisforslaget.

Regeringen støtter generelt hensynet til at fremme investeringer, der tager hensyn

til ESG-faktorer, herunder mere specifikt formålet om at skabe mere gennemsig-

tighed knyttet til CO2-udledningen ifm. investering i finansielle produkter. Forsla-

get er et positivt bidrag til at mobilisere private investeringer til opfyldelse af de

globale klimamålsætninger og øvrige ESG-hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om benchmark-forslaget samt forslaget om en forord-

ning til etablering af et rammeværk (taksonomi) til facilitering bæredygtige investe-

ringer sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

Oplysningskrav til finansielle virksomheder vedr.

bæredygtighed.

KOM(2018)354

1. Resume

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag om en forordning om offentliggørelse af infor-

mationer om bæredygtige investeringer og risici. Der forslås regler om dels at finansielle aktører

aktivt skal tage stilling til og offentligt redegøre for, hvordan de integrerer hensyn til miljømæssige,

sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) i investerings- og rådgivnings-processer, dels at

finansielle aktører skal offentliggøre oplysninger om finansielle produkter, der sælges som værende

bæredygtige investeringer.

Aktiv stillingtagen til ESG-faktorer samt ensartede informationskrav skal styrke brugerenes

mulighed for at sammenligne forskellige finansielle produkter og styrke finansielle virksomheders

tilgang til bæredygtighed. Formål er at understøtte og i sidste ende øge investeringer i bæredygtige

aktiviteter.

Rådet blev på teknisk niveau enig om en generel indstilling på forslaget 19. december 2018.

Regeringen tog i den forbindelse parlamentarisk forbehold. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 22. januar 2019, men ventes vedtaget på et snarligt rådsmøde. Forhandlingerne med

Europa-Parlamentet om forslaget ventes iværksat kort tid efter. Regeringen støtter kompromis-

forslaget, der i store træk viderefører Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat et forslag til forordning om offentliggø-

relsesforpligtelser vedrørende bæredygtig finansiering og risici. Forslaget indgår i

en samlet pakke om bæredygtig finansiering, hvor der også er offentliggjort forslag

om et klassifikationssystem (taksonomi) for grønne investeringer samt et forslag

vedr. såkaldte grønne benchmarks,

jf. separat dagsordenspunkt.

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på anbefalinger fra en højni-

veau ekspertgruppe om bæredygtig finansiering. Ekspertgruppen fremlagde en

rapport 31. januar 2018, der anbefaler en række tiltag til styrkelsen af hhv. finan-

sieringen af bæredygtig vækst og håndteringen af risici for finansiel stabilitet som

følge af klimaforandringer, herunder ved at inkorporere ESG-faktorer i investe-

ringsbeslutningsprocesser. Ekspertgruppens anbefalinger er generelt inkorporeret

i Kommissionens handlingsplan for fremme af bæredygtig finansiering af 7. marts

2018.

De forskellige typer finansielle virksomheder er generelt i den EU-retlige sektor-

lovgivning underlagt et overordnet krav om at handle i deres kunders bedste inte-

resse. Der er ikke tværgående krav i EU-reglerne om, at alle finansielle virksom-

heder i den forbindelse skal tage højde for bæredygtighed, eller skal offentliggøre

information herom. Der er dog visse mere sektorspecifikke krav, fx i EU-reglerne

for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORPS), som indebærer krav om at

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

offentliggøre information om, hvordan disse pensionskasser medtager ESG-

faktorer i deres overordnede investeringsstrategier, samt i aktionærrettighedsdirek-

tivet som indebærer krav til at særligt investeringsformidlere vil skulle offentliggø-

re information om ESG-faktorer hvis virksomhederne vurderer at de er relevante

for virksomheden.

I Danmark er en bredere række finansielle virksomheder underlagt krav om at

offentliggøre information om, hvordan de medtager ESG-faktorer i deres over-

ordnede investeringsstrategier. Der er dog generelt hverken i dansk ret eller EU-

ret specifikke krav om at tage hensyn til bæredygtighed i et finansielt produkt, en

porteføljesammensætning eller i et rådgivningsforløb ift. en kunde, eller at der skal

offentliggøres information herom.

Retsgrundlaget for den foreslåede forordning er artikel 114 i Traktat om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag skal behandles

og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-

beslutningsprocedure i EU-traktatens artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget indfører en tværgående overordnet ramme for finansielle virksomheders

inddragelse af bæredygtighed i deres aktivitet samt offentliggørelse af information

herom. Rammen er et lidt mere fast supplement til den relativt vage eksisterende

sektorlovgivning på området. Det overlades dog fortsat i høj grad til de finansielle

virksomheder eller evt. efterfølgende lovgivning nærmere at fastlægge, hvordan

der specifikt skal tages højde for bæredygtighed i deres investeringsprocesser mv.

Formålet med forslaget er at skabe klarhed og sikre en sammenhængende tilgang

på tværs af forskellige typer virksomheder i den finansielle sektor i relation til aktiv

stillingtagen til ESG-faktorer og de dermed forbundne risici, samt at oplysninger

om ESG-faktorer integreres i investerings- og rådgivningsprocessen. Dermed skal

investorer og slutbrugere gives bedre muligheder for at træffe investeringsbeslut-

ninger på et informeret grundlag, herunder gøre dem bedre i stand til at forfølge

bæredygtighedshensyn i det omfang de måtte ønske det. I sidste ende er det for-

målet, at disse tiltag understøtter og øger investeringerne i bæredygtige aktiviteter.

Anvendelsesområde

Kommissionens forslag finder anvendelse for en lang række aktører i den finan-

sielle sektor, bl.a. investeringsselskaber ('fondsmæglerselskaber' i dansk ret), inve-

steringsforvaltningsselskaber der administrerer investeringsforeninger (såkaldte

UCITS), forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), firmapensionskasser,

udbydere af pensionsprodukter samt finansielle rådgivere og investeringsrådgive-

re.

Rådets kompromis ændrer i en vis grad på de omfattede virksomheder. På den

ene side tilføjes enkelte yderligere aktører, såsom kreditinstitutter, der tilbyder

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

porteføljeforvaltning samt europæiske langsigtede investeringsfonde. På den an-

den side undtages mindre firmapensionskasser fra reglerne. Det overlades endvi-

dere til EU-landene at bestemme hvorvidt hhv. offentlige pensionsordninger med

socialt sigte (fx ATP) og investeringsselskaber med færre end tre ansatte skal om-

fattes af reglerne.

Oplysningsforpligtigelser

Kommissionen foreslår, at de omfattede finansielle virksomheder skal udarbejde

og offentliggøre skriftlige

bæredygtigheds-politikker

for, hvordan de generelt

integrerer risici ift. ESG i deres investerings- samt rådgivningsprocesser. Med risici

ift. ESG forstås miljø-, sociale- eller governance-hændelser, der kan have en sub-

stantiel negativ effekt på værdien af en given investering. Endvidere skal der oply-

ses om hvordan aflønningspolitikker forholder sig til efterlevelsen af ESG-

faktorer. Disse politikker skal offentliggøres på selskabernes hjemmesider og skal

løbende opdateres. Rådets kompromis indebærer, at virksomhederne skal offent-

liggøre information om deres bæredygtigheds-politikker på deres hjemmeside,

men ikke nødvendigvis offentliggøre hele den skriftlige politik.

Kommissionens foreslår, at fsva.

finansielle produkter,

som udbydes af de om-

fattede finansielle virksomheder, vil potentielle investorer forud for kontraktun-

derskrivelsen skulle oplyses om, i hvilket omfang risici ift. ESG kan have betyd-

ning for afkastet på de udbudte finansielle produkter, hvilke specifikke procedurer

og betingelser virksomheden anvender for at integrere ESG i investeringsbeslut-

ningen, samt hvordan virksomhedens aflønningspolitik er i overensstemmelse

med hensyntagen til ESG. Disse bestemmelser gælder generelt alle finansielle pro-

dukter. Informationen vil generelt kunne tilvejebringes via. eksisterende rapporte-

ringsformer, fx årsrapporter.

Rådets kompromis indebærer, at hvis den finansielle virksomhed vurderer, at risici

ift. ESG ikke er relevant for et finansielt produkt, vil virksomheden på kort og

klar vis skulle informere de potentielle investorer om, hvorfor dette er vurderin-

gen.

Kommissionens foreslår, at der for

bæredygtige finansielle produkter,

dvs.

produkter, der markedsføres som understøttende specifikke mål for bæredygtig-

hed, skal gælde yderligere oplysningskrav. Virksomheden vil skulle informere om,

hvordan og i hvilket omfang det finansielle produkt bidrager til at opnå målet,

samt hvilken metodologi der anvendes til at vurdere dette. Denne information vil

generelt skulle gives til potentielle investorer forud for kontraktunderskrivelsen,

offentliggøres på virksomhedens hjemmeside samt i periodiske rapporter, fx års-

rapporter. De europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (EBA

, ESMA

, EIO-

) vil skulle udarbejde tekniske standarder for at specificere disse styrkede op-

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

lysningskrav yderligere (som efterfølgende vedtages af Kommissionen som dele-

gerede retsakter).

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens udgangspunkt, men introducerer

en yderligere sondring, ift. om der er tale om beskrivelse af ESG-faktorer som et

af flere elementer i markedsføringsøjemed overfor kunder , eller om der er tale

om et finansielt produkt, der har til primære formål at bidrage til bæredygtighed.

Sondringen er indført for at sikre, at alle markedsføringssituationer dækkes af reg-

lerne. I visse tilfælde præciserer kompromisforslaget, at investerings- eller forsik-

ringsformidleren kan benytte oplysninger fra den, der har fremstillet det finansielle

produkt. Rådets kompromis fastholder endvidere kravene til udarbejdelse af tek-

niske standarder, men tilføjer øget hensynstagen til proportionalitet med fokus på

korrekt, tydeligt og enkelt indhold.

Rådets kompromis tilføjer endelig en bestemmelse om, at man ifm. udpegning af

den relevante nationale kompetente myndighed, der skal sikre efterlevelsen af

forordningen, som udgangspunkt bør udpege samme myndighed som den, der i

forvejen fører tilsyn med den pågældende finansielle aktør.

Specifikt vedr. firmapensionskasser

Kommissionen foreslår at ændre direktiv 2016/2341 (IORP-II direktivet) vedr.

firmapensionskasser, så Kommissionen får en beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter om ”prudent person-princippet” i relation til

inddragelse af ESG-risici.

Forpligtelsen for disse pensionskasser til at investere i henhold til prudent person-

princippet medfører bl.a., at pensionskasserne skal investere deres aktiver, så de

langsigtede interesser for medlems-bestanden som helhed varetages bedst muligt.

Rådets kompromis sletter denne særbestemmelse. De relevante firmapensionskas-

ser vil således blive omfattet af de samme regler, som udvikles iht. de angivne

bemyndigelser til delegerede retsakter i forslaget, som de øvrige finansielle aktører.

Dette har ikke væsentlige implikationer, idet det vil supplere et allerede eksiste-

rende minimumskrav for firmapensionskasser om at rapportere om inddragelse af

ESG-faktorer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har 14. no-

vember 2018 vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag, og er generelt po-

sitiv over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da der er identi-

ficeret stærkt divergerende tilgange i den finansielle sektor, ligesom den eksiste-

rende markedsbaserede praksis er drevet af forskellige kommercielle prioriterin-

ger. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danske investeringsforeninger (UCITS) er reguleret i lov om investeringsforenin-

ger m.v. (LIF), der implementerer UCITS-direktivet.

Alternative investeringsfonde (AIF’er) er ikke reguleret eller under tilsyn, men skal

have en forvalter, som har tilladelse som forvalter i medfør af lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven) eller være selvforvaltende. FAIF-

loven implementerer FAIF-direktivet.

Venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde er særlige fondstyper, der foku-

serer på at finansiere projekter i opstartsfasen og i mindre virksomheder eller pro-

jekter, der understøtter sociale formål. Disse fonde er regulerede direkte i form af

forordninger uden yderligere implementering i dansk ret.

Værdipapirhandlere, dvs. fondsmæglerselskaber (investeringsselskaber) og penge-

institutter med tilladelse til at udføre værdipapirhandel, er reguleret af lov om fi-

nansiel virksomhed (FIL) og underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Alle ovenstående finansielle aktører efterlever allerede krav til transparens og af-

rapportering af investeringsstrategier, herunder oplysninger om medtagelse af

ESG-faktorer i deres overordnede investeringsstrategier.

Finansielle rådgivere og investeringsrådgivere er reguleret i lov om finansielle råd-

givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Derudover er de også regu-

leret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse.

Finansielle aktører, der udbyder pensionsprodukter, er reguleret af lov om finan-

siel virksomhed eller lov om tilsyn med firmapensionskasser og underlagt Finans-

tilsynets tilsyn. Forhold vedr. firmapensionskassers investeringspolitik, når de in-

deholder hensyntagen til ESG-faktorer, er reguleret i bekendtgørelse om finansiel-

le rapporter for firmapensionskasser.

IORP II er derudover aktuelt ved at blive implementeret i en ny lov om firmapen-

sionskasser, og er trådt i kraft den 1. januar 2019, hvori der også vil indgå regler

vedr. ESG-faktorer.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som udgangspunkt vil forordningsforslaget være direkte gældende i Danmark.

Vedtagelse af forslaget forventes at medføre justeringer i lovgivning for at justere

eller tilpasse de eksisterende krav til rapporteringsformater og procedurer for de

finansielle aktører. Derudover skal der sikres rapportering af tilstrækkelige og rele-

vante oplysninger til Finanstilsynet for at føre tilsyn med de nye krav.

Dertil vil bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om finansielle

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

rapporter for firmapensionskasser skulle ændres. Der vil i høj grad være tale om

justeringer af eksisterende regler for at tage højde for nye kriterier, sikring af pro-

cesser samt afrapporteringskrav ifm. håndtering af ESG-faktorer.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget er en del af

EU’s handlingsplan for finansieringen af bære-

dygtig vækst. Handlingsplanen har bl.a. til formål at flytte mere kapital til området

med bæredygtige investeringer for derved at understøtte bæredygtig udvikling.

Reglerne om oplysningsforpligtelser i rådgivningsprocesser forventes at være til

gavn for slutbrugeren og have positive konsekvenser for investorbeskyttelsen. Det

bliver hermed nemmere for slutbrugerne at finde investeringer, der passer til deres

præferencer, da der skabes mere gennemsigtighed om, hvilke virksomheder der

inddrager ESG-faktorer i deres investeringsbeslutninger og hvordan de gør det.

Herudover forventes offentliggørelsespligterne at være til gavn for konkurrencen

og dermed forbrugerne, eftersom ESG-faktorer fremover kan blive en konkur-

renceparameter blandt virksomhederne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Generelt må der forventes engangsomkostninger i forbindelse med sektorens til-

pasning til den nye regulering. Desuden vil finansielle aktører generelt skulle etab-

lere hjemmesider, hvis sådanne ikke allerede benyttes. Denne udgift forventes dog

at være begrænset.

Dertil kan der være omkostninger for virksomhederne forbundet med de højere

rapporterings- og rådgivningskrav i forslaget. Det er ikke muligt at estimere de

nøjagtige beløb, men det forventes, at omkostningerne bliver af et mindre om-

fang.

For Finanstilsynet kan det potentielt kræve en omprioritering af ressourcer at føre

tilsyn med de nye og mere udførlige krav til finansielle aktørers inddragelse af

ESG-faktorer i deres investerings- og rådgivningsproces samt tilsyn med de nye

informationsforpligtelser.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der henvises til Grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 27. juni 2018 for en nærmere gennemgang af høringssvare-

ne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 121: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er i forhandlingerne i Rådet generelt blevet godt modtaget af EU-

landene, der finder det hensigtsmæssigt at understøtte formålet om at skabe en

ramme for stillingtagen til ESG-faktorer såvel som offentliggørelse og formidling

af oplysninger om ESG-faktorer samt indvirkning på investeringer hos både de

finansielle aktører såvel som slutbrugerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget til at styrke rammerne for offentliggørelse af

information om finansielle virksomheder og finansielle produkters hensyntagen til

bæredygtighed. Det skal give brugerne bedre muligheder for at træffe investe-

ringsbeslutninger på et informeret grundlag og i sidste ende bidrage til at forøge

investeringerne i bæredygtige aktiver. Regeringen støtter det opnåede kompromis i

Rådet, der overordnet ikke ændrer væsentligt på det oprindelige forslag.

Regeringen støtter, at det generelt er alle relevante finansielle aktører, der har ind-

flydelse på investeringsstrategier eller udbyder investeringsprodukter og giver råd-

givning, som er omfattet af forslaget, så der sikres ens konkurrencevilkår i bran-

chen. Regeringen støtter derudover, at rapporteringskrav og procedurer generelt

er enkle, i vidt omfang samlet få steder, herunder i høj grad i eksisterende rappor-

teringskilder. Regeringen havde endelig helst set et mindre brug af delegerede

retsakter for nærmere at fastsætte indholdet til kriterier, krav og processer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg