Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 120
Offentligt
1998737_0001.png
REDEGØRELSE FOR DET LOKALE
AGENDA 21-ARBEJDE I REGIONER
OG KOMMUNER
JANUAR 2019
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
Erhvervsministeriet
Slotsholmen 10-12
1216 København K
Tlf 33 92 33 50
[email protected]
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
Indhold
Kapitel 1: Lokal Agenda 21 og verdensmålene .............................. 3
Kapitel 2: Sammenfatning .............................................................. 5
Kapitel 3: Kommunernes arbejde med lokal Agenda 21 ................ 5
Kapitel 4: Regioners arbejde med LA21....................................... 15
Kapitel 5: Kommunernes arbejde med verdensmålene................ 20
Bilag 1: Lovgrundlaget ................................................................. 22
Bilag 2: Metode og afgrænsning .................................................. 24
Nærværende rapport udgør erhvervsministerens redegørelse til
Folketingets
Erhvervs-,
Vækst-
og
Eksportudvalg
om
kommunernes og regionernes arbejde med lokal Agenda 21
(LA21) i perioden 2014- 2.kvartal 2018.
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0004.png
Kapitel 1: Lokal Agenda 21 og verdensmålene
1.1 Baggrund for lokal Agenda 21
Begrebet Agenda 21 stammer fra FN’s konference om miljø og
udvikling i Rio de Janeiro i 1992, hvor det omfattende
handlingsprogram ”Agenda 21” blev vedtaget af alle deltagende
180 stater
–
herunder Danmark.
Programmet var en handlingsplan for, hvordan verden kunne opnå
en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I programmets
kapitel 28 opfordres der til, at de lokale myndigheder sætter
bæredygtig udvikling højt på dagsordenen, bl.a. ved at inddrage
lokalsamfundenes mange aktører. Dette er, hvad der sidenhen er
blevet kendt som lokal Agenda-21 (herefter LA21).
LA21 er udsprunget af en opfattelses af, at det er i lokalsamfundet,
at internationale og nationale politikker udmøntes
–
tæt på lokale
myndigheder, institutioner, foreninger, virksomheder og de enkelte
borgere og husstande.
Kommunerne og regionerne skal efter planloven hvert 4. år i første
halvdel af den kommunale valgperiode udarbejde en redegørelse
for deres strategi for en bæredygtig udvikling (lokal Agenda 21-
strategier).
Erhvervsministeren, tidligere miljøministeren, skal hvert fjerde år
udarbejde en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i
regioner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg.
Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale
organisationer.
3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0005.png
Seneste redegørelse, der beskriver kommunernes og regionernes
arbejde med Lokal Agenda 21 i perioden 2010-2013 blev forelagt
det daværende Miljøudvalg i februar 2014.
Denne redegørelse er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen på
baggrund af gældende indsendte og indsamlede LA21-strategier
fra kommuner og regioner i juli 2018.
1.2 Baggrund for verdensmålene
I 2015 vedtog FN 17 nye verdensmål, der skulle erstatte de
tidligere Millinium Developement Goals og samtidig genbekræfte
de internationale forpligtelser
fra Rio ’92. FN
fastholdt således
fokus på og opbakning til at sikre en lokal forankring af en
bæredygtig udvikling.
Verdensmålene indeholder 17 brede målsætninger, der både
forholder sig til sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer.
4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
Kapitel 2: Sammenfatning
Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den
første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode
offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens
henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21.
århundrede.
I denne redegørelse indgår LA21-materiale fra 89 kommuner og
dermed er ca. 90 pct. af landets 98 kommuner repræsenteret. Alle
fem regioner har indsendt en strategi for deres lokale Agenda 21-
arbejde og udgør dermed 100 %.
Overordnet er der en stor forskel på den måde, kommunerne og
regionerne har valgt at imødekomme planlovens krav om
udarbejdelse af en LA21-strategi. Der er eksempler på politiske
visioner for kommunens grønne udvikling og konkrete
handlingsplaner, samt kommuner der redegør for, at de vil arbejde
med de fem indsatsområder uden at uddybe nærmere.
Generelt ses der en udvikling fra, at kommunerne omtaler
indsatsområder som politisk formulerede målsætninger i en
selvstændig LA21-strategi, til at indsatserne i højere grad er
forankret i konkrete og praktiske initiativer i de forvaltninger, der
typisk har den udførende kompetence. Dette betyder dog ikke, at
kommunerne ikke arbejder med de specifikke indsatsområder.
Indsatserne er i stedet forankret i praksisorienterede tiltag. Dette
kommer særligt til udtryk i kommuner, der i dag arbejder med den
bæredygtige omstilling integreret i kommunens øvrige planer og
strategier frem for en selvstændig LA21-strategi.
Selv om Verdensmålene er nye, har flere kommuner allerede taget
dem til sig. Således arbejder ca. halvdelen af kommunerne med
verdensmålene eller har planer om at arbejde med
verdensmålene. Størstedelen af kommunerne nævner, at den
kommende planstrategi vil inkludere verdensmålene, som rettesnor
for kommunens arbejde de kommende 12 år.
Kapitel 3: Kommunernes arbejde med lokal
Agenda 21
I alt har 3 kommuner udarbejdet en særskilt LA21-strategi, 68 har
indarbejdet strategien i planstrategien og 18 kommuner har valgt at
indarbejde strategien i forskellige strategi-, politik- og
5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
handleplanspapirer, uden direkte at benævne dem som LA21-
strategier.
Den stigende integration af LA21 i diverse strategier vidner om, at
kommunerne ser bæredygtighedstematikken som en integreret del
af deres planlægningsarbejde. Det har dog den effekt, at
kommunernes arbejde med at opfylde planlovens krav bliver
sværere at udlede, da fokus i strategierne deles med andre af
kommunens politiske handleplaner. En procentvis nedgang i flere
af indsatsområderne kan derfor skyldes, at kommunerne i højere
grad har indarbejdet LA21 i andre dele af kommunens
strategiarbejde.
3.1 Strategiernes størrelse
Strategiernes størrelse og form varierer meget fra kommune til
kommune alt efter, om de har udarbejdet en særskilt strategi, et
separat kapitel i planstrategien eller som et integreret element i
planstrategien. Størstedelen af kommunerne har valgt at udarbejde
et særskilt LA21-kapitel i deres kommunalplansstrategi. Her
varierer omfanget fra 1 side til 6 sider. Mange af disse kommuner
har desuden integreret LA21 i kommuneplanstrategien i form af
”bæredygtighed” som tematik. Her er der stor differentiering i
forhold til, hvor meget dette fylder. Nogle kommuner har det som et
gennemgående tema, mens andre forholder sig til emnet
sporadisk. Det er derfor svært at tegne et billedes af disse
strategiers konkrete omfang.
Det skal desuden i denne sammenhæng nævnes, at der i
gennemlæsningen ikke er observeret en klar sammenhæng
mellem størrelse og strategiernes ambitionsniveau. Dog udmærker
de kommuner, som har udarbejdet en særskilt LA21-strategi sig
typisk ved at være mere konkrete og handlingsorienterede.
3.2 Kommunerne og de fem indsatsområder
Kommunerne skal ifølge planloven § 33 a, stk. 3, inden udgangen
af første valgperiode, redegøre for deres arbejde inden for de fem
indsatsområder om:
1)
2)
3)
4)
Mindskelse af miljøbelastningen
Fremme af biologisk mangfoldighed
Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse
Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale
Agenda 21-arbejde
5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
6
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0008.png
sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle, og
økonomiske forhold.
Tabel 1 Fordelingen af kommuner, der forholder sig til de fem
indsatsområder.
Tabel 1
Ingen af
indsatsområderne
nævnes
1 af lovens
indsatsområder
2 af lovens
indsatsområder
3 af lovens
indsatsområder
4 af lovens
indsatsområder
5 af lovens
indsatsområder
Samlet
Antal i 2018
1
2018 %
1,1
2013 %
2
2009 %
11
3
7
22
24
31
89
3,2
7,8
24,7
26,9
34,8
100
1
5
10
19
63
100
2
4
1
7
75
100
Som det ses af tabel 1 har 35% af kommunerne i 2018 forholdt sig
til alle fem indsatsområder mod 63% i 2013. De tre første
indsatsområder er tematisk knyttet til den fysiske udvikling, mens
de to sidste typisk forholder sig til det organisatoriske og
processuelle. Der er et naturligt overlap mellem dele af
indsatserne, idet flere af kommunerne f.eks. skriver, at de vil
mindske miljøbelastningen gennem en bæredygtig byudvikling. I
sådanne tilfælde tæller indsatsen begge steder i denne opgørelse.
Tabel 2 Andel af strategier der forholder sig til de hver af de fem
indsatsområder.
Tabel 2
Mindske
miljøbelastningen
Fremme af bæredygtig
byudvikling og
byomdannelse
Fremme af biologisk
mangfoldighed
Inddragelse af
befolkningen og
erhvervslivet
Fremme af samspil
mellem beslutningerne
vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige,
Antal i 2018
80
84
2018 %
89
94
2013 %
95
92
2009 %
86
82
53
68
59
76
80
90
88
81
38
42
76
79
7
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0009.png
kulturelle og
økonomiske forhold
Sammenlignet med redegørelsen fra 2014 er antallet af strategier,
som omhandler mindskelse af miljøbelastningen og fremme af en
bæredygtig byudvikling på ca. samme niveau. Til gengæld ses der
et fald i fremme af den biologiske mangfoldighed, inddragelse af
befolkningen og erhvervslivet, samt fremme af samspil mellem
beslutninger.
Den største tilbagegang ses inden for fremme af samspil mellem
beslutninger, som er faldet med 34 procentpoint.
Tabel 3 Hyppigst nævnte indsatser i kommunernes strategier i
forhold til hvert af de fem indsatsområder.
Tabel 3
Mindske
miljøbelastning
Fremme af
bæredygtig
byudvikling og
byomdannelse
Fremme af biologisk
mangfoldighed
Inddragelse af
befolkningen og
erhvervslivet
Fremme af samspil
mellem
beslutningerne
vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssig
e, kulturelle og
økonomiske forhold
Oftest nævnte
indsats i 2018
Reduktion i
energiforbrug
Fremme af
bæredygtig
planlægning og
byggeri
Beskyttelse af
flora og fauna
Borger-
inddragelse
generelt
”Feje for egen
dør”
Oftest nævnte
indsats i 2013
Reduktion i
energiforbrug
Bæredygtig
planlægning og
byggeri
Oftest nævnte
indsats i 2009
Reduktion i
energiforbrug
Lavenergi-
byggeri
Beskyttelse af
flora og fauna
Borger-
inddragelse
generelt
”Feje for egen
dør”
Beskyttelse af
søer og vandløb
Borger-
inddragelse
generelt
Grønne
regnskaber og
indsatser
Som det fremgår af tabel 3 er de oftest benævnte indsatser i 2018 i
høj udstrækning de samme som i redegørelserne fra 2009 og
2014.
I redegørelsen fra 2014 nævnes genetableringen af grønne råd
som et LA21-initiativ. I 2018 nævnes de grønne råd fortsat som et
rådgivende organ for kommunen i natur, miljø, klima og
planlægningsspørgsmål. Herudover bliver lokale naturråd desuden
nævnt i forbindelse med etablering af Grønt Danmarkskort.
8
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0010.png
3.3 Indsatsområderne udfoldet
Kommende afsnit ser nærmere på hvert af de fem indsatsområder
og de hyppigst omtalte emner, som kommunerne har knyttet hertil.
Erhvervsstyrelsen går ikke i detaljer med hvert af emnerne, men
fremhæver under hvert indsatsområde emner, som har en særlig
relevans.
3.3.1 Mindskelse af miljøbelastning
Som beskrevet i
tabel 2
berører 89 % af strategierne
kommunernes arbejde med at mindske miljøbelastningen.
Tabel 4 Hyppigst omtalte emner.
Tabel 4
Reduktion af
energiforbruget
Mindskelse af CO
2
-
udslip
Styrkelse af
vedvarende ressourcer
Affaldshåndtering og
genanvendelse
Beskyttelse af
grundvand
Spildevand
Luftforurening
Kemikalieforbrug
Antal i 2018
66
61
61
43
28
17
6
5
2018 %
74
69
69
48
31
19
7
6
2013 %
86
74
68
43
40
25
16
8
2009 %
64
NA
24
47
49
31
20
34
Som det fremgår af tabel 4 beskæftiger et flertal af kommunerne
sig med, hvad man bredt kan definere som hovedområderne
indenfor mindskelse af miljøbelastningen; reduktion af
energiforbruget (66%), mindskelse af CO
2
-udslippet (61%) samt
styrkelse og udbredelse af vedvarende energikilder (61%).
74% af kommunerne forholder sig aktivt til reduktion af
energiforbruget, der bredt dækker over tiltag, der har til formål at
reducere den mængde energi, der benyttes. Dette omfatter tiltag
såsom udskiftning af lyskilder til LED, energirenovering af
bygninger, indkøb af mindre ressourcekrævende apparater.
Med undtagelse af
styrkelse af vedvarende ressourcer
samt
affaldshåndtering og genanvendelse
har der været et lille fald i
andelen af kommunerne, der beskæftiger sig med emnerne. Meget
9
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0011.png
tyder på, at nogle af emnerne er rykket væk fra LA21-strategierne
og over i sektorplaner såsom spildevandsplaner eller
naturkvalitetsplaner (der ofte har en stærk forbindelse til
grundvandsbeskyttelse) og forsyningsplaner.
Luftforurening (6%)
og
kemikalieforbrug (7%)
er fortsat at finde
som indsatsområder i visse kommuners arbejde med at mindske
miljøbelastningen. Indsatsområderne fylder ligesom i 2013
betragteligt mindre i kommunernes agenda-21 arbejde, end de
gjorde i 2009.
3.3.2 Fremme af bæredygtig byudvikling
Som beskrevet i tabel 2 forholder 94% af kommunerne sig til
fremme af bæredygtig byudvikling.
Dette er en marginal stigning på
2 procentpoint fra 2013. Indsatsområdet er det område flest
kommuner beskæftiger sig med, og hvor de konkrete indsatser og
handlinger er mest diverse.
Tabel 5 Hyppigst forekommende emner indenfor indsatsområdet
bæredygtig byudvikling:
Tabel 5
Fremme af bæredygtig
planlægning og byggeri
Fremme af cyklisme og
kollektiv transport
Bæredygtighed i
lokalplanerne
Lavenergihuse og
energirenovering
Grønne og blå elementer i
byerne
Klimatilpasningsplanlægning
Stationsnærhed
Antal i 2018
53
49
48
47
44
35
14
2018 %
59
55
53
53
49
39
16
2013 %
73
66
20
69
47
NA
16
2009 %
NA
NA
19
28
10
NA
15
Emnet
fremme af bæredygtig planlægning og byggeri
er faldet med
14 procentpoint i forhold til redegørelsen fra 2014. Til gengæld er
der en markant stigning på 33 procentpoint i forhold til emnet
bæredygtighed i lokalplanerne.
Dette kan ses som et udtryk for, at
bæredygtighed i højere grad i dag forankres og slår igennem i den
konkrete planlægning.
Klimatilpasningsplanlægning
er et nyt emne som flere kommuner
tillægger stor vægt. Som opfølgning på økonomiaftalen mellem KL
og regeringen fra 2013, har kommunerne udarbejdet
klimatilpasningsplaner for håndteringen af
risikoen for
oversvømmelse
ved
fremtidige
kraftige
regnskyl.
Klimatilpasningsplanerne har fundet vej ind i denne generation af
LA21 og bæredygtighedsstrategier og udgør heri en central del for
10
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0012.png
39% af kommunerne. I de tidligere opgørelser har emnet
grønne
og blå elementer i byerne
haft et delvist overlap med
klimatilpasningsplanlægningen. Grønne og blå elementer i byerne
har dog også andre bæredygtige fokusområder, såsom fremme af
biologisk mangfoldighed og binding af CO
2
foruden de rekreative
værdier disse ofte bliver tillagt.
3.3.3 Fremme af biologisk mangfoldighed
Som beskrevet i tabel 2 berører 59 % af de 89 kommuner
fremme
af biologisk mangfoldighed
i det tilsendte LA21-materiale.
Tabel 6 Hyppigst forekommende emner om fremme af biologisk
mangfoldighed.
Tabel 6
Beskyttelse af flora
og fauna
Beskyttelse af søer
vandløb og
vådområder
Etablering af nye
naturområder
Sikre og fremme
økologiske
forbindelseslinjer
Beskyttelse af havene
og kystområder
Skovrejsning
Antal i 2018
35
23
2018 %
39
26
2013 %
58
35
2009 %
NA
55
11
10
12
11
NA
NA
NA
NA
9
8
10
9
23
15
23
26
Foruden beskyttelse af eksisterende natur, der i denne opgørelse
er opdelt på hhv. flora og fauna, søer, vandløb og vådområder
samt havene og kystområder, optræder der emner, som har en
mere praktisk karakter. Det drejer sig om etablering af nye
naturområder, skovrejsning og sikring og fremme af økologiske
forbindelseslinjer.
Selvom der er sket et fald i kommunernes indsatser indenfor
beskyttelsesområderne, vidner kommuneplansdata fra Plandata.dk
om, at andelen af kommunerne, der aktivt arbejder med fremme og
sikring af biologisk mangfoldighed direkte og indirekte, er markant
højere end det, der kan udledes af materialet tilsendt af
kommunerne
3.3.4 Inddragelse i det lokale Agenda 21 arbejde
Som beskrevet i tabel 2 forholder 76 % af de 89 kommuner sig til
inddragelse af befolkningen og erhvervslivet
i det tilsendte LA21-
materiale.
11
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0013.png
Tabel 7 Hyppigst forekommende emner om inddragelse i det lokale
Agenda 21 arbejde.
Tabel 7
Borgerinddragelse
generelt
Inddragelse af
erhvervslivet generelt
Kampagner ift.
Forbrugeradfærd
Inddragelse af
foreninger,
organisationer m.v.
Uddannelse af børn og
unge
Grønt råd og LA21-
grupper
Udvikling af
bæredygtigt landbrug
Antal i 2018
67
57
24
21
2018 %
75
64
27
24
2013 %
78
73
56
55
2009 %
50
39
14
NA
20
16
6
23
18
7
27
39
16
27
21
13
Inddragelsen af både borgere, foreninger og erhvervslivet har
mange facetter i kommunernes arbejde. Emnerne i det tilsendte
materiale spænder bredt fra generel inddragelse i form af høringer
af diverse strategier, planer og tiltag til understøttelse af lokale
virksomheds- og borgerdrevne initiativer.
Hvis der ses nærmere på emnerne, er der særligt en række
tematikker, der går på tværs i flere kommuner:
•
I relation til fremme af biologisk mangfoldighed påpeger
kommunerne ofte, at naturplejen er overgået til
lokalbefolkningen, eller at man har en målsætningen herom.
•
For at nedbringe CO
2
-udslippet skriver kommunerne, at det
ikke er nok, at det kun er kommunen, der overgår til
vedvarende energi og reducerer sit energiforbrug.
•
Kommunerne beskriver ofte, at en forudsætning for, at
kommunernes visioner om cirkulær økonomi og en højere
grad af genanvendelse kan lykkes er, at borgere og
virksomheder arbejder sammen om at løfte opgaven.
3.3 5 Fremme af samspil mellem beslutninger
Indsatsområdet omhandlende
samspil mellem beslutninger
vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale og
sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold
er det mindst
belyste indsatsområde, hvor kun 42 % af kommunerne forholder
sig direkte til området.
Tabel 8 Hyppigst nævnte emner inden for fremme af samspil
mellem beslutninger.
Tabel 8
Antal i 2018
2018 %
2013 %
2009 %
12
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0014.png
”Feje for egen dør”
Grønne regnskaber og
indikatorer
Kampagner internt i
kommunen
Evaluering af
bæredygtighedsstrategi
LA21 vurderinger i alle
relevante sager
Agenda 21 koordinator
i kommunen
37
32
25
24
10
4
41
36
28
27
11
5
60
32
13
9
40
10
20
38
14
6
25
15
Som det ses af tabel 8, er det fortsat
”fejning for egen dør”, der
fylder mest, når der skal sikres et bæredygtigt samspil mellem de
forskellige søjler i forvaltningen. Denne kategori er meget bred og
omfatter alt fra energirenovering af egne bygninger, overgang til
lokale grønne energikilder, udskiftning af transportflåden til el- og
brintbiler,
miljøscreeninger,
øget
affaldssortering
og
genanvendelse internt i kommunen og mange andre små tiltag, der
skal gøre kommunen som virksomhed til et foregangsbillede.
Et andet relevant nedslagspunkt er kommuner, der i det indsendte
materiale aktivt oplyser om, at de arbejder med grønne regnskaber
og indikatorer. Her ses en lille stigning ift. til 2013.
I den forbindelse kan det nævnes, at i januar 2018 har 71
kommuner
indgået
en
aftale
med
Danmarks
Naturfredningsforening om at være Klimakommune. Denne aftale
omfatter en årlig reduktion af CO
2
-udslippet på 2%, samt
udarbejdelse af en årlig opgørelse, som ofte betegnes som et
grønt regnskab med tilhørende indikatorer. Desuden har 37
danske
kommuner underskrevet ”Borgmesterpagten”, der forpligter
kommuner til at udarbejde handleplaner for klimaindsatsen samt
overvågningsrapporter. På baggrund af dette må det altså
forventes, at en større andel af kommunerne arbejder aktivt med
samspillet mellem sektorer, med regnskaber, handleplaner og
evaluering som værktøjer, men at dette ikke er blevet ekspliciteret i
det tilsendte LA21-materiale.
Når indsatsområdet formuleres
Fremme af samspil mellem
beslutningerne
vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold
kan det
fortolkes som en forventning om, at der skal opstå synergieffekter
mellem de kommunale forvaltninger, der løfter den bæredygtige
dagsorden. Nogle kommuner har valgt at beskrive tiltagene
separat inden for forskellige sektorplaner, mens andre kommuner
13
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
har forsøgt at skabe en samlet fortælling, der sætter tiltag i spil
med hinanden.
Et eksempel, der har optrådt i flere LA21-strategier, omhandler
trafiksikkerhed. Her har kommunen et politisk mål om at forbedre
trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. For at realisere dette vil
kommunen bygge flere cykelstier. Tanken er her, at cykelstierne
ikke kun skaber trafiksikkerhed, men også et incitament for
bilisterne til at skifte bilen ud med cyklen, da cykelforbindelserne
bliver bedre, og alternativet derfor fremstår mere attraktivt. Flere
grønne trafikanter er et af de mest effektive bidrag til at mindske
miljøbelastningen, da det både modvirker CO
2
-udledningen og
luftforureningen. I eksemplet kommer samspillet for alvor til udtryk,
når trafiksikkerhedsmålsætningen suppleres med kommunens
politik for gadebelysning, der stiller krav om, at belysning af veje
skal ske med energibesparende LED lys.
14
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0016.png
Kapitel 4: Regioners arbejde med LA21
Alle 5 regioner har tilsendt LA21-materiale til Erhvervsstyrelsen. 3
regioner har indsendt klima-, energi- og bæredygtighedsstrategier,
1 region har indsendt den regionale udviklingsstrategi, mens den
sidste region har indsendt en afrapportering over LA21-arbejdets
indarbejdelse i en lang række strategier. Materialet udgør
datagrundlaget for nærværende redegørelse.
4.1 Regionerne og de fem indsatsområder
Regionerne skal ifølge planloven § 33 a, stk. 2, inden udgangen af
første valgperiode redegøre for deres arbejde inden for de fem
indsatsområder om:
§33, stk. 2.
Strategien skal for regionsrådets vedkommende
indeholde regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige
arbejde inden for følgende indsatsområder:
1) Mindskelse af miljøbelastningen,
2) fremme af en bæredygtig regional udvikling,
3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale
Agenda 21-arbejde og
4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige,
kulturelle
og
økonomiske forhold.
Tabel 9 Fordelingen af regioner, der forholder sig til de fire
indsatsområder.
Tabel 9
1. Mindskelse af
miljøbelastningen
2. Fremme af en
bæredygtig regional
udvikling
3. Inddragelse af
befolkningen og
erhvervslivet
4. Fremme et samspil
mellem
beslutningerne
vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige,
kulturelle og
økonomiske forhold.
Antal i 2018
5
5
2018 %
100
100
2013 %
100
80
2009 %
100
100
4
80
100
100
4
80
100
100
15
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0017.png
Som det ses af tabellen, er der en tilbagegang på to af
indsatsområderne, mens der på
fremme af bæredygtig regional
udvikling er en fremgang.
4.1.1 Mindskelse af miljøbelastningen
Alle regionerne arbejder med
mindskelse af miljøbelastning.
Inden
for 4 af regioner omhandler de konkrete tiltag primært regionens
egen virksomhed, mens den sidste region har fokus på
erhvervslivet i regionen.
Tabel 10 Hyppigst nævnte emner indenfor indsatsområdet
mindskelse af miljøbelastningen.
Tabel 10
Mindskelse af C0
2
-
udslip
Styrkelse af
vedvarende ressourcer
Reduktion af
energiforbruget
Affald og
genanvendelse
Kemikalieforbrug
Beskyttelse af
grundvand
Økologi &
klimacertificering i
indkøb
Jordforurening
Luftforurening
Spildevand
Antal i 2018
5
5
4
4
2
2
2
2018 %
100
100
80
80
40
40
40
2013 %
100
60
100
60
60
40
NA
2009 %
NA
20
80
20
40
40
NA
1
0
2
20
0
40
NA
20
80
NA
20
20
Som det fremgår af tabellen ligger regionernes arbejde med emner
indenfor
mindskelse af miljøbelastning
på ca. samme niveau som i
2013. Der ses dog et mindre fald indenfor
reduktion af
energiforbrug, kemikalieforbrug, beskyttelse af grundvand og
spildevandshåndtering.
For de regioner der beskæftiger sig med
mindskelse af
miljøbelastning,
relaterer de konkrete indsatser sig ofte til
bygninger, bygge- og renoveringsprojekter f.eks. indenfor
sygehusområdet.
Af nye tiltag ses det bl.a., at to af regionerne har beskrevet
klimacertificering og krav om økologi i deres LA21-arbejde, mens
en enkelt region fokuserer på sin rolle som miljømyndighed, der
har forpligtelser i forhold til at kortlægge og rense jordforureninger.
16
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0018.png
4.1.2 Fremme af en bæredygtig regional udvikling
Alle regionerne arbejder med indsatsområdet
fremme af
bæredygtig regional udvikling.
De konkrete tiltag varierer dog
markant i karakter og type.
Tabel 11 Hyppigst nævnte emner indenfor Fremme af en
bæredygtig regional udvikling.
Tabel 11
Fremme af cyklisme og
kollektiv transport
Fremme af bæredygtig
planlægning og byggeri
Lavenergihuse og
energirenovering
Fremme industrielle
energimæssige
synergieffekter
Antal i 2018
4
3
5
1
2018 %
80
60
100
20
2013 %
80
80
60
0
2009 %
0
40
20
0
Fremme af cyklisme og kollektiv trafik er fortsat et fokuspunkt for 4
af regionerne, og indsatsområdet dækker blandt andet over at
sikre gode cykelforbindelser til regionale servicecentre, arbejde for
at gøre den regionale kollektive trafik grønnere samt trafikpolitiske
udspil, der omhandler udbredelse af kollektiv trafik. Tre ud af fem
regioner beskæftiger sig med fremme af bæredygtig planlægning.
Samtlige regioner beskæftiger sig med lavenergihuse og
energirenovering. Størstedelen af dette arbejde er rettet mod
regionerne som virksomhed, mens der også er enkelte eksempler
på, at tiltagene er rettet mod understøttelse af virksomheders
energieffektivitet.
Fremme af industrielle energimæssige synergieffekter
udtrykker
den regionale vækst- og udviklingsstrategis fokus på at skabe
synergieffekter mellem virksomheder i regionen. Synergieffekten
skal ses som et ønske om at skabe et samspil omkring
genanvendelse af ressourcer, der samlet set mindsker CO
2
–
udslippet og det samlede energiforbrug i regionen.
4.2.3 Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale
Agenda 21-arbejde
Det tredje indsatsområde for regionerne omhandler inddragelse af
erhvervslivet og borgere i Agenda 21 arbejdet.
Tabel 13 Hyppigst forekommende emner inden for inddragelse af
befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde.
Tabel 13
Inddragelse af
erhvervslivet
Antal i 2018
4
2018 %
80
2013 %
60
2009 %
60
17
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
1998737_0019.png
Borgerinddragelse
generelt
Grønt råd og LA21
arbejdsgrupper
Kampagner ift.
forbrugeradfærd
Uddannelse af børn
og unge
Inddragelse af
foreninger,
organisationer m.v.
Uddannelse af børn
og unge
2
2
1
0
0
40
40
20
0
0
40
60
60
0
20
40
0
0
40
NA
0
0
0
40
I forhold til 2013 er der sket et fald indenfor kampagner ift.
forbrugeradfærd, Grønt råd og LA21-arbejdsgrupper og
inddragelse af foreninger, organisationer m.v., mens inddragelse af
erhvervslivet er steget. Her ses virksomheder som en aktiv
medspiller i regionernes arbejde med bæredygtighed, og emnerne
omhandler bl.a. det at understøtte virksomheder i at træffe de
bæredygtige valg.
I to af regionerne er der fortsat arbejdsgrupper, der arbejder med
tematikker, som har direkte ophæng i Agenda 21-arbejdet.
4.1.4 Fremme af et samspil mellem beslutningerne
Det fjerde indsatsområde som regionerne skal forholde sig til, er
fremme af samspil mellem beslutningerne
vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige,
kulturelle
og
økonomiske forhold.
Tabel 14 Væsentligste indsatser i regionernes arbejde med
fremme af samspil mellem beslutninger.
Tabel 14
Kampagner internt i
regionen
”Feje for egen dør”
Grønne regnskaber og
indikatorer
Agenda 21vurderinger i
alle relevante sager
Agenda 21 koordinator
Evaluering af
bæredygtighedsstrategi
Antal i 2018
4
4
4
2
0
1
2018 %
80
80
80
40
0
20
2013 %
80
80
80
60
40
20
2009 %
20
20
80
40
60
20
4 ud af 5 regioner giver udtryk for, at de arbejder bredt med
bæredygtighed på tværs af regionens egen virksomhed. Dette ses
ved, at 4 af regionerne har lavet interne kampagner. Disse
kampagner er primært rettet mod egne medarbejdere og
18
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
virksomhed og har et adfærdsændrende formål. 4 af de 5 regioner
”fejer for egen dør” ved gennemgribende at arbejde for
energioptimering og reducering af fodaftryk på kloden. Disse tiltag
bliver for 4 af 5 regioner målt og indgår dermed i regionernes
grønne regnskab.
I forhold til 2013 er antallet af regioner, der udtrykker, at de
foretager bæredygtigheds-vurderinger i alle relevante sager faldet
fra 3 til 2.
19
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
Kapitel
5:
Kommunernes
verdensmålene
arbejde
med
Verdensmålene er universelle, gensidigt afhængige og balancerer
de tre dimensioner af bæredygtig udvikling
–
økonomisk, socialt og
miljømæssigt.
Danmark har som medlem af FN forpligtet sig til at sikre
implementering af verdensmålene og fremlagde i foråret 2017 sin
handlingsplan, som sætter rammen for regeringens tilgang og
prioriteter for opfølgningen på verdensmålene. Handlingsplanen
danner desuden afsæt for handling og partnerskaber på tværs af
det danske samfund. I planen opfordrer regeringen bl.a. alle
aktører i Danmark til at engagere sig og bidrage til opnåelse af
verdensmålene. Her fremhæves kommunerne som relevante
samarbejdspartnere, herunder særligt på området med udviklingen
af bæredygtige byer og lokalsamfund. Handlingsplaner på nationalt
niveau er obligatoriske for FN’s medlemslande, mens regioner og
kommuner selv bestemmer, om de vil udvikle planer for
verdensmålene.
Over 80% af kommunerne har i forbindelse med indsendelsen
LA21-materiale givet udtryk for, at de arbejder med eller forventer
at arbejde med verdensmålene fremadrettet, mens resten ikke har
taget stilling eller ikke forventer at komme til at arbejde med
verdensmålene. Ca. halvdelen af kommunerne har redegjort for,
hvordan kommunen arbejder eller forventer at arbejde med FN’s
verdensmål.
I 2018 har Deloitte udgivet rapporten
”Fra globale
mål til lokal
udvikling -
Nordisk rapport 2018”,
der belyser de nordiske
kommuners arbejde og kendskab til verdensmålene.
Rapporten viser, at der fra 2017
stigning i kendskabet til og
verdensmålene er. 80% af de
kommuner har i 2018 et højt
modsætning til 50% i 2017.
til 2018 har været en væsentlig
opfattelsen af, hvor vigtige
mellemstore og store danske
kendskab til verdensmålene i
Rapporten viser desuden, at 1 ud ad de 3 adspurgte kommuner
har en handlingsplan for, hvordan de vil implementere målene,
hvilket igen er yderligere fremskridt i forhold til 2017, hvor det kun
var 1 ud af 10.
20
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
Rapporten understøtter, at kommunerne i høj grad har taget 2030-
dagsordenen og verdensmålene til sig som et vigtig strategisk
redskab i kommunens planlægning og administration.
Deloitte fremhæver herudover, at de mest prioriterede verdensmål
efter telefoninterviews med 48 kommunaldirektører er:
1. Klimaindsats
2. Bæredygtig energi
3. Bæredygtige byer og lokalsamfund
Alle tre ovenstående verdensmål er tematikker som kommunerne
behandler i LA21-strategierne.
21
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
Bilag 1: Lovgrundlaget
Kommunernes og regionernes arbejde med LA21 er juridisk
forankret i planloven:
§ 33 a.
Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen
af den første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode
offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens
henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21.
århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes
helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan
befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive
inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Offentliggørelse kan ske
udelukkende digitalt.
Stk. 2.
Strategien skal for regionsrådets vedkommende indeholde
regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde
inden for følgende indsatsområder:
1) Mindskelse af miljøbelastningen,
2) fremme af en bæredygtig regional udvikling,
3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale
Agenda 21-arbejde og
4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige,
kulturelle
og
økonomiske forhold.
Stk. 3.
Strategien skal for kommunalbestyrelsens vedkommende
indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det
fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:
1) Mindskelse af miljøbelastningen,
2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3) fremme af biologisk mangfoldighed,
4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale
Agenda 21-arbejde og
5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende
miljømæssige,
trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale,
sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige,
kulturelle
og
økonomiske forhold.
Stk. 4.
Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med
offentliggørelsen sendes til erhvervsministeren.
§ 33 b.
Erhvervsministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for
det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner til et af
Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i
samarbejde med de kommunale organisationer.
22
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
23
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 120: Redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner og kommuner, fra erhvervsministeren
Bilag 2: Metode og afgrænsning
Erhvervsstyrelsen har bedt alle kommuner og regioner om at
indsende deres strategier til Erhvervsstyrelsen i juni 2018. 15
kommuner har ikke tilsendt LA21-materiale. For 6 af disse
kommuner er der via kommunernes hjemmeside fundet materiale
med strategier. De øvrige 9 kommuner har Erhvervsstyrelsen ikke
modtaget materiale fra, og det har ikke været muligt at finde
relevant materiale på kommunernes hjemmeside eller på
plandata.dk.
Det tilsendte materiale fra kommunerne er navngivet på forskellig
vis, men bliver alle behandlet som LA21-strategier, da
kommunerne og regionerne har indsendt materialet som ”lokal
Agenda 21-strategi”.
Strategier hentet fra plandata.dk
er kun
inkluderet i undersøgelsen, såfremt de har været navngivet som en
LA21-strategi enten selvstændigt eller i kombination med
kommuneplanstrategien.
Redegørelsens tabeller er udarbejdet på baggrund af det tilsendte
og indhentede materiale. Kommunerne og regionerne kan således
have beskæftiget sig med de lovpligtige indsatsområder andre
steder f.eks. i planstrategien eller i andre strategier.
3.1 Metodisk tilgang
De 89 kommunale og fem regionale LA21-strategier er vurderet
med udgangspunkt i samme tematiske områder, som seneste
undersøgelser fra 2009 og 2014, for at give et
sammenligningsgrundlag.
Materialet fra alle kommuner og regioner er vurderet ud fra de
samme overordnede tematiske indsatsområder med tilhørende
underkategoriseringer, som beskriver, hvordan kommunerne og
regionerne forsøger at bidrage til en bæredygtig udvikling. Der er
ikke foretaget sammenligninger med redegørelsen fra 2005
grundet kommunalreformen i 2007.
24