ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 114
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om

ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

(Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for efter-

syn af den finansielle regulering

)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 19 i lov nr. 436 af 8. maj 2018, § 1 i lov nr. 706 af 8.

juni 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »finder«: »§ 46, stk. 2 og 3, § 64 c, stk. 5, jf. stk. 1 og 4,«, »312

a og« udgår, og »313-313 b« ændres til: »313 og 313 b«.

§ 1, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om virksomhedens indretning for filialer omfattet af

1. pkt., herunder regler om kapitalforhold m.v.«

§ 1, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at filialer omfattet af 1. pkt. skal udøve sine

aktiviteter i et datterselskab.«

§ 11, stk. 2,

indsættes som

nr. 13:

»13) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.«

Efter § 13 indsættes:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.

november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009,

nr. L 335, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genop-

retning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,

2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173,

side 190, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, s. 349.

Side 1 af 305

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, fra erhvervsministeren

»§

13 a.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. 1. pkt. finder ikke anvendelse på fondsmæglersel-

skaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke

opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres

kunder.«

§ 14, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »de ansatte«: »i pengeinstitutter og«, og »§ 71, stk. 2,« ændres

til: »§ 64 c, stk. 1, eller § 64 d, stk. 1,«.

§ 27

indsættes som

stk. 2

»Stk.

Finanstilsynet kan uanset stk. 1 give tilladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dat-

tervirksomheder, der udøver en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag

4, afsnit B. Hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og

finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet

ikke tilladelse. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke læn-

gere er opfyldt.

Stk. 3.

Fondsmæglerselskaber, der har fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder, jf. stk.

2, og som er omfattet af kapitalgrundlagskravet baseret på faste omkostninger i henhold til artikel

97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal ved opgørelsen af kapital-

grundlagskravet medtage de faste omkostninger i de etablerede dattervirksomheder.«

§ 43

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke betingelser en finansiel virk-

somhed i overensstemmelse med stk. 1, kan kommunikere digitalt med sine kunder ved anven-

delse af en digital postkasseløsning, som kunden ikke i øvrigt udtrykkeligt har accepteret. Kunder,

der i medfør af § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, er undtaget fra at skulle modtage

digital post fra offentlige afsendere, skal give udtrykkelig accept til digital kommunikation.«

§ 46, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Forbuddet mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pen-

geinstitutters, realkreditinstitutters og finansielle holdingvirksomheders tegning og salg af aktier,

andels- eller garantbeviser i den pågældende virksomhed, uanset om lånet bliver ydet af instituttet

eller virksomheden selv eller af et selskab, der er koncernforbundet med det pågældende institut

eller den pågældende finansielle holdingvirksomhed. Uanset 1. pkt. må pengeinstitutter, realkre-

ditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder lånefinansiere køb af medarbejderaktier inden for

koncernen som led i en medarbejderaktieordning.

Stk. 3.

Stk. 2 finder kun anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, hvor mindst en datter-

virksomhed er et pengeinstitut eller realkreditinstitut.«

10.

§ 64, stk. 5,

ophæves.

Side 2 af 305

11.

Efter § 64 b indsættes:

»§

64 c.

Et pengeinstitut skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere insti-

tuttets nøglepersoner.

Stk. 2.

Nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der

er ansvarlige for en nøglefunktion, herunder

1) den ansvarlige for risikostyringsfunktionen,

2) den ansvarlige for compliancefunktionen,

3) den ansvarlige for kreditområdet,

4) den ansvarlige for den interne revision,

5) den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og

6) ansatte, der er ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse på direktions-

niveau, men som ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen, jf. nr. 2, eller den ansvar-

lige for hvidvaskforebyggelse, jf. nr. 5.

Stk. 3.

Et pengeinstitut skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der

er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende

varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende er ansvarlige for. Et pengeinstitut

skal desuden uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet, når en ansat ikke længere er nøgle-

person.

Stk. 4.

§ 64, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et pengeinstitut, der er identifi-

ceret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,

i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-

SIFI), som ikke er et pengeinstitut.

Stk. 5.

Stk. 1, stk. 2, nr. 1-4, og stk. 3 finder anvendelse for et systemisk vigtigt finansielt institut

(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut.

Stk.

6. Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområ-

der for nøglepersoner i pengeinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt

systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).

§ 64 d.

Et gruppe 1-forsikringsselskab skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, iden-

tificere selskabets nøglepersoner.

Stk. 2.

Et gruppe 1-forsikringsselskab skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om,

hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger

de pågældende varetager.

Stk. 3.

§ 64, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et gruppe 1-forsikringsselskab,

der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.

Stk. 4.

Et gruppe 1-forsikringsselskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke læn-

gere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1.«

12.

Efter § 70 indsættes:

»§

70 a.

Et pengeinstitut skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksom-

hedskultur, der forebygger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal fastlægge politikken.

Side 3 af 305

Stk. 3.

Formanden for bestyrelsen skal i sin beretning for pengeinstituttets øverste organ redegøre

for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken.

Stk. 4.

Direktøren skal sikre, at politikken gennemføres og efterleves.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og efterlevelsen af politikken.«

13.

§ 71, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

14.

§ 75 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Virksomheden skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indbe-

retninger til ordningen.«

15.

§ 75 b, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller

tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den

ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

16.

§ 75 b, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

17.

§ 75 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

18.

§ 75 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

19.

§ 75 b, stk. 3,

ændres »den ansatte« til: »den ansatte eller den tidligere ansatte«.

20.

§ 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c,

ændres »§ 71, stk. 4« til: »§ 71, stk. 3«.

21.

§ 108, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

22.

§ 108, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-5«.

23.

§ 167, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Forsikringsselskaber« til: »Livsforsikringsselskaber og tværgående

pensionskasser, der driver livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8,«.

24.

§ 167, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

25.

§ 167, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »registrene efter stk. 1 og 2« til: »registret«.

Side 4 af 305

26.

To steder i

§ 167, stk. 6,

der bliver stk. 5, og i

§ 167, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »registrene«

til: »registret«.

27.

§ 224 a, stk. 1, nr. 1,

ændres »eller § 225, stk. 1,« til: »§ 225, stk. 1, eller § 350, stk. 2,«.

28.

§ 226, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»§ 167, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for livsforsikringsselskaber og tværgående pensions-

selskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8.«

29.

Efter § 234 indsættes:

»§

234 a.

Kurator anvender forlods aktiverne i et skadesforsikringsselskab til fyldestgørelse af

forsikringstagerne og de sikrede. Forsikringstagerne og de sikrede viger dog for de fordringer, der

er nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94.«

30.

§ 251, 2. pkt.,

affattes således:

»§ 167, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for livsforsikringsselskaber og tværgående pensions-

kasser, der driver livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8.«

31.

§ 266, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »§ 125 i, stk. 8, nr. 1-5« til: »§ 125 i, stk. 7, nr. 1-5«.

32.

§ 312 a

§ 313 a

ophæves.

33.

§ 313 b, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 312 a, stk. 1,« til: »§ 64 c, stk. 5, jf. stk. 1,«.

34.

§ 313 b, stk. 4,

ændres »§ 312 a, stk. 1,« til: »§ 64 c, stk. 5, jf. stk. 1,«.

35.

§ 343 r

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»§ 71, stk. 1, nr. 8, om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området finder til-

svarende anvendelse for fælles datacentraler.«

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

36.

§ 343 r, stk. 1,

der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 4,« til: »§ 71, stk. 3,«.

37.

§ 351, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:

»Finanstilsynet kan desuden påbyde et pengeinstitut at afsætte en direktør, hvis denne ikke opfyl-

der sin forpligtelse i medfør af § 70 a, stk. 4, på betryggende måde.«

38.

§ 351, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)

og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret

som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, og stk. 5, jf. stk. 1, eller påbyde et gruppe 1-forsik-

ringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 d, stk. 1,

Side 5 af 305

inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 c,

stk. 4, eller § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 d, stk. 3, ikke kan bestride stillingen.«

39.

§ 351, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter 5-9.

40.

§ 351, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »der er nøgleperson i medfør af § 71, stk.

2, eller § 312 a, stk. 1« til: »der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, og stk.

5, jf. stk. 1, eller i medfør af § 64 d, stk. 1«, og »at nøglepersonen i et gruppe 1-forsikringsselskab

ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64, stk. 5, eller at nøglepersonen i et systemisk

vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke

opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 313 a.« ændres til: »at nøglepersonen i et pengeinstitut,

i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut

(G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4, eller at nøglepersonen i et

gruppe 1-forsikringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3.«

41.

§ 351, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »har det systemisk vigtige finansielle

institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ikke afsat en ansat,

der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, eller har gruppe 1-forsikringssel-

skabet ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 2« til: »har

pengeinstituttet, det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige

finansielle institut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af

§ 64 c, stk. 1, og stk. 5, jf. stk. 1, eller har gruppe 1-forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der

er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 d, stk. 1«.

42.

§ 354, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontrakt-

forhold, jf. §§ 43-60 e og bekendtgørelser udstedt i medfør af disse bestemmelser.«

43.

§ 354, stk. 6,

indsættes som

nr. 45:

»45) Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne

under forudsætning af, at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af dets opga-

ver, jf. dog stk. 13.«

44.

§ 354, stk. 13,

ændres »32-35 og 41« til: »32-35, 41 og 45«.

45.

§ 361, stk. 2,

indsættes som

nr. 14:

»14) Benchmarkadministratorer, omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og

finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, be-

taler 60.000 kr. samt 1.500 kr. pr. benchmark, som benchmarkadministratoren har kontrol med

leveringen af pr. 1. november i sin egenskab af benchmarkadministrator.«

Side 6 af 305

46.

§ 361, stk. 3,

indsættes som

nr. 5:

»5) Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester betaler 25.000 kr.«

47.

§ 373, stk. 1,

ændres »§§ 40 og 44-46 a,« til: »§§ 40, 44 og 45, § 46, stk. 1 og 2, § 46 a,«, og

efter »§ 64 a,« indsættes: »§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 c, stk. 4, jf. §

64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,«.

48.

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 57, stk. 1,«: »§ 64 c, stk. 1, 3, og stk. 5, jf. stk. 1 og 3, §

64 d, stk. 1, 2 og 4,«, »§ 64, stk. 5, 2. pkt.,« udgår, efter »§ 70, stk. 1-5,« indsættes: »§ 70 a, stk.

1-3,«, »§ 71, stk. 1-3,« ændres til: »§ 71, stk. 1 og 2,«, efter »§ 75 a, stk. 1,« indsættes: »§ 75 b,

stk. 1,«, »§ 108, stk. 1-6,« ændres til: »§ 108, stk. 1-5,«, »§ 167, stk. 1-3 og 5,« ændres til: »§ 167,

stk. 1, 2 og 4,«, og »§§ 312-312 b« ændres til: »§§ 312 og 312 b«.

49.

§ 373, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 6, 3. pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3, og stk.

5, 3. pkt.«.

50.

§ 374, stk. 3,

ændres »§ 351, stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,« til: »§ 351, stk. 1 og 4, og stk. 5,

1. pkt.,«.

§2

I lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling, som ændret ved § 7 i lov nr. 706 af 8. juni

2018, foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 3,

affattes således:

»3) Forsikringsformidler:

a) En fysisk eller juridisk person, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab

eller deres ansatte, og som ikke er en accessorisk forsikringsformidler, der mod aflønning

indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.

b) Et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der mod aflønning indleder eller

udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.«

§ 3, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »eller,«: »for en forsikrings- eller genforsikringsformidler, der

er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, eller,«.

§ 17, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Forsikringsformidleren og genforsikringsformidleren skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan

formidleren har fulgt op på indberetninger til ordningen.«

Side 7 af 305

§ 18, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller

tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den

ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 18, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 18, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 18, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 26, stk. 5,

ændres »§ 31, stk. 4, nr. 11-16« til: »§ 31, stk. 6, nr. 11-16«.

10.

§ 31

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om kompetencekrav og god

skik, jf. §§ 11 og 12 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver

fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksom-

hed eller dens kunder kan identificeres.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 5-11.

11.

§ 31, stk. 4, nr. 2,

der bliver stk. 6, nr. 2, ændres »9« til: »11«.

12.

§ 31, stk. 4, nr. 5,

der bliver stk. 6, nr. 5, og i

§ 31, stk. 4, nr. 6,

der bliver stk. 6, nr. 6, ændres

»8 og 9« til: »10 og 11«.

13.

§ 31, stk. 4, nr. 8,

der bliver stk. 6, nr. 8, og to steder i

§ 31, stk. 4, nr. 9,

der bliver stk. 6, nr.

9, ændres »8« til: »10«.

14.

§ 31, stk. 4, nr. 10,

der bliver stk. 6, nr. 10, ændres »8 og 9« til: »10 og 11«.

15.

§ 31, stk. 4, nr. 12,

der bliver stk. 6, nr. 12, i

§ 31, stk. 4, nr. 13,

der bliver stk. 6, nr. 13, og i

31, stk. 4, nr. 16,

der bliver stk. 6, nr. 16, ændres »8« til: »10«.

16.

§ 31, stk. 4,

der bliver stk. 6, indsættes som

nr. 17:

»17) Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne

under forudsætning af, at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af dets opga-

ver, jf. dog stk. 10.«

Side 8 af 305

17.

§ 31, stk. 5,

der bliver stk. 7, ændres »3 og 4« til: »5 og 6«.

18.

§ 31, stk. 6,

der bliver stk. 8, ændres »4« til: »6« og »stk. 5« til: »stk. 7«.

19.

To steder i

§ 31, stk. 8,

der bliver stk. 10, ændres »4« til: »6« og »8-13 og 16,« ændres til: »8-13,

16 og 17,«.

20.

§ 31, stk. 9,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

21.

§ 31

indsættes som

stk. 12:

»Stk.

12.

Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger om, hvor en virksomhed har en an-

svarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, jf. § 3, stk. 2, nr. 3.«

22.

§ 32, stk. 2,

ændres »4« til: »6«.

23.

§ 42, stk. 1,

ændres »§ 9, stk. 2 og 3, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4,« til: »§ 9, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3

og 4, § 9, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,«.

24.

§ 42, stk. 2,

indsættes efter »§ 17, stk. 1,«: »§ 18, stk. 1,«.

§3

I lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1547 af 19. december

2017, § 17 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 12 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og senest ved § 4 i lov nr.

1520 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 10, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »direktion«: », den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. §

7, stk. 2, i hvidvaskloven, og ansatte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse

på direktionsniveau,«.

§ 11, stk. 1, nr. 8,

ændres »bestyrelsesmedlemmer og direktører« til: »medlemmer af bestyrelsen

og direktionen, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og an-

satte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau,«.

Efter § 25 indsættes:

»§

25 a.

Et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut skal have en skriftlig politik, som sikrer og

fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal fastlægge politikken.

Stk. 3.

Formanden for bestyrelsen skal i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre

for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken.

Stk. 4.

Direktøren skal sikre, at politikken gennemføres og efterleves.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og efterlevelsen af politikken.«

Side 9 af 305

§ 26, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Virksomheden skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indbe-

retninger til ordningen.«

§ 27, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tid-

ligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den an-

satte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 27, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 27, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 27, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 27, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

10.

§ 30

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf.

§ 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og ansatte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyg-

gelse på direktionsniveau.«

11.

Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:

»§

30 a.

Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsom-

råder for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og ansatte, der

er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau, i e-pengeinstitutter

og betalingsinstitutter.«

12.

§ 134, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Finanstilsynet kan desuden påbyde et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut at afsætte en di-

rektør, hvis vedkommende ikke opfylder sin forpligtelse i medfør af § 25 a, stk. 4, på betryggende

måde.«

13.

§ 134

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Finanstilsynet kan påbyde et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut at afsætte den ansvar-

lige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og ansatte, der er ansvarlige for

compliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau, i virksomheden inden for en af Fi-

nanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 3, ikke kan varetage

stillingen.«

Side 10 af 305

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

14.

§ 134, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »direktør«: », den ansvarlige for

hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, eller en ansat, der er ansvarlig for compli-

ance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau,«, »direktøren« ændres til: »vedkom-

mende«, »vedkommende« ændres til: »direktøren«, og efter »§ 30, stk. 1, nr. 3« indsættes: », eller

at den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, eller den ansatte, der

er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebygelse på direktionsniveau, ikke opfylder kravene

i § 30, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3«.

15.

§ 134, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

16.

§ 134, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.« til: »stk. 2 og stk. 4, 3. pkt.«.

17.

§ 134, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »direktøren«: », den ansvarlige for

hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, eller den ansatte, der er ansvarlig for com-

pliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau,«.

18.

§ 134, stk. 7, 2. pkt.,

der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.

19.

§ 152, stk. 1,

indsættes efter »20,«: »§ 30, stk. 2, § 30, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,«.

20.

§ 152, stk. 2,

indsættes efter »§ 22 og § 25, stk. 1 og 2,«: »§ 25 a, stk. 1-3,« og »§ 30, stk. 2,«

udgår.

§4

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2018, som ændret ved § 20 i lov

nr. 436 af 8. maj 2018, § 2 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 1520 af 18. december 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 3, nr. 14-16,

udgår »efter denne lov«.

§ 9, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidli-

gere ansatte for ufordelagtig behandling« og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte

eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 9, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 9, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

Side 11 af 305

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere an-

sattes ansættelsestid«.

§ 9, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 58, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Virksomheden skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indbe-

retninger til ordningen.«

§ 224, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til et fondsmægler-

selskab eller en værdipapircentral (CSD), når det sker for at undersøge, om der er misbrugt intern

viden eller udøvet markedsmanipulation i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).«

§ 229, stk. 1,

ændres »§ 224, stk. 5 og 6,« til: »§ 224, stk. 4 og 5,«.

10.

§ 247

indsættes efter »overtrædelse af«: »§ 9, stk. 1,«, efter »§§ 40, 45 og 47,« indsættes: »§ 50,

stk. 2,«, efter »§ 53,« indsættes »§ 54,«, »§ 88, stk. 2,« ændres til: »§ 88, § 89, stk. 1 og 2,« og »§

124, stk. 1,« ændres til: »§ 124,«.

§5

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1160 af 19. september 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 10 b, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller

tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den

ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 10 b, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 10 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 10 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 10 b, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

Side 12 af 305

§ 15, stk. 1, nr. 4,

ændres »vis eller« til: »vis,«.

§ 15, stk. 1, nr. 5,

ændres »kapitel 2.« til »kapitel 2 eller«.

§ 15, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) har gjort sig skyldig i alvorlige og systematiske overtrædelser af bestemmelserne i denne

lov eller bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.«

§ 17

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger om, hvor en virksomhed har en

ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, jf. § 3, stk. 3, nr. 4.«

10.

§ 26, stk. 2,

indsættes efter »§§ 8-10,«: »§ 10 b, stk. 1,«.

§6

I lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond foretages følgende æn-

dringer:

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »opnås gennem lån«: »og garantier«.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »kan yde lån«: »og garantier«.

§ 2, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fonden kan mod betaling, som modsvarer risikoen på lånet eller garantien, yde både sidestil-

lede og efterstillede lån samt garantier med eller uden sikkerhed.«

§ 2, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Fonden kan yde lån eller garantier på samlet set op til 60 pct. af omkostningerne forbundet

med investeringsprojekter målt på den samlede portefølje af lån og garantier.«

§ 2, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Fonden kan yde enkeltstående lån eller garantier på op til 100 mio. kr. til et projekt og med

en løbetid på op til 30 år.«

§ 2, stk. 5,

ændres »lånestørrelse« til: »låne- eller garantistørrelse«.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »lånepolitik« til: »investeringspolitik«.

§ 4, stk. 2,

indsættes efter »enkeltstående lån«: »og garantier«.

Side 13 af 305

§ 5

affattes således:

»§

Fondens sekretariatsfunktion varetages af Vækstfondens sekretariat.«

§7

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1154 af 19. september 2018, som æn-

dret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 63 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»En investeringsforening og en SIKAV skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden

har fulgt op på indberetninger til ordningen.«

§ 63 b, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller

tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den

ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 63 b, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 63 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 63 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 63 b, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 190, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 63 a, stk. 1,«: »§ 63 b, stk. 1,«.

§8

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. sep-

tember 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 6 i lov nr. 1520 af 18.

december 2018 og § 14 i lov nr. 1707 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om for-

valtere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt

forordning 1060/2009/EU og 1095/2010/EU, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instru-

menter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L

Side 14 af 305

173, side 349, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015

om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

648/2012/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kom-

missionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73. I lo-

ven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,

side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/346/EU af 17. april 2013 om europæiske

sociale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L

169, side 8, og Europa-Parlamentets og Rådet forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014

om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringspro-

dukter til detailinvestorer

(PRIIP’er), EU-Tidende

2014, nr. L 352, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-

traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser

i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-

delbare gyldighed i Danmark.«

§ 27 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Forvalteren skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan forvalteren har fulgt op på indberetninger

til ordningen.«

§ 27 b, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller

tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den

ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 27 b, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 27 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 27 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 27 b, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 155, stk. 1,

indsættes som

6. pkt.:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og

forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

Side 15 af 305

§ 190, stk. 2,

indsættes efter »§ 27 a, stk. 1,«: »§ 27 b, stk. 1,« og efter »og stk. 3, 1.-7. pkt.,«

indsættes: »og artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel

13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede in-

vesteringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er)«.

10.

§ 190, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Med bøde straffes herudover den, som overtræder et forbud, en begrænsning eller en restriktion

meddelt i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014

om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investerings-

produkter

til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§9

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som

ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 15 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og senest

ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 24 g, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Arbejdsmarkedets Tillægspension skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan Arbejdsmarkedets

Tillægspension har fulgt op på indberetninger til ordningen.«

§ 24 h, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller

tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den

ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 24 h, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 24 h, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 24 h, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 24 h, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 24 g, stk. 1,«: »§ 24 h, stk. 1,«.

§ 10

Side 16 af 305

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret

bl.a. ved § 12 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 11 i lov nr. 1547 af 19. december 2017 og senest

ved § 16 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 5 f, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan fonden har fulgt op på

indberetninger til ordningen.«

§ 5 g, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller

tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den

ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 5 g, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 5 g, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 5 g, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 5 g, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 5 f, stk. 1,«: »§ 5 g, stk. 1,«.

§ 11

I lov nr. 394 af 2. maj 2016 om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreta-

ges følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring har fulgt op på indberetninger til ordningen.«

§ 5, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidli-

gere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte

eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

Side 17 af 305

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 5, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere an-

sattes ansættelsestid«.

§ 5, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 5

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde.«

§ 12

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 30. august 2017, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 14 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § 7 i lov nr. 1520 af 18.

december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 5 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Ejendomskreditselskabet skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan selskabet har fulgt op på

indberetninger til ordningen.«

§ 5 b, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller

tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den

ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 5 b, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 5 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 5 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 5 b, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 22, stk. 1,

indsættes efter »§ 5 a, stk. 1,«: »§ 5 b, stk. 1,«.

§ 13

I lov nr. 1703 af 27. december 2018 om firmapensionskasser foretages følgende ændringer:

§ 44, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

Side 18 af 305

»Firmapensionskassen skal skriftligt kunne dokumentere, hvordan firmapensionskassen har fulgt

op på indberetninger til ordningen.«

§ 45, stk. 1,

ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tid-

ligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den an-

satte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

§ 45, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 45, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere

ansattes ansættelsestid«.

§ 45, stk. 3,

ændres »ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

§ 117, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 44, stk. 1,«: »§ 45, stk. 1,«.

§ 14

I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 19. september

2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 7 a, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 7 a, stk. 2-4« til: »§ 7 a, stk. 2 og 3«.

§ 15

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 8. september

2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 375 af 1. maj 2018 og § 19 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages

følgende ændring:

§ 11 a

affattes således:

»§

11 a.

Fondens formue skal anbringes forsvarligt og bedst muligt og forvaltes af Danmarks

Nationalbank efter nærmere aftale med Fonden.«

§ 16

Side 19 af 305

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter ophæves.

§ 17

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3.

En ansat, som er ansvarlig for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, eller en

ansat, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau, der på tids-

punktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, varetager stillingen i et e-pengeinstitut eller et betalingsin-

stitut, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af

§ 30, stk. 2, jf. stk. 3, i lov om betalinger, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10. For disse ansatte

indgår forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 30, stk. 1, nr.

2-5, jf. stk. 3, i lov om betalinger, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10, er opfyldt.

Stk. 4.

En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, varetager en stilling i et penge-

institut, der ikke er et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-

nansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør

af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, skal ikke

meddele Finanstilsynet oplysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2, jf.

§ 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, i forbindelse

med, at pengeinstituttet identificerer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræden. For

disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af,

om § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs §

§ 1, nr. 11, er opfyldt.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af § 71, stk. 4, § 108, stk. 7, og § 167, stk. 7, i lov om finansiel virk-

somhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 71, stk. 3, § 108, stk. 6, og § 167, stk. 6, i lov om

finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret ved denne

lovs § 1, nr. 13, 21 og 24.

§ 18

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1, 3-5, 7, 8, 12 og 14 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1-5, 7, 8 og 12-15 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 20 af 305

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af kredsen af personer, der skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene, i

pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter m.v.

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3.

Lovforslagets indhold

2.2. Krav om en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, der forebyg-

ger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, i pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og beta-

lingsinstitutter

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3.

Lovforslagets indhold

2.3. Styrkelse af reglerne om beskyttelse af whistleblowere

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3.

Lovforslagets indhold

2.4. Udvidelse af forbuddet mod lånefinansierede køb af egne aktier

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3.

Lovforslagets indhold

2.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger til Datatilsynet

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3.

Lovforslagets indhold

2.6. Ændring af anvendelsesområdet for lov om forsikringsformidling

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3.

Lovforslagets indhold

2.7. Skærpede tilsynsbeføjelser til Finanstilsynet i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi-

vere og boligkreditformidlere

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3.

Lovforslagets indhold

2.8. Definitionen af et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut el-

ler fondsmæglerselskab I

Side 21 af 305

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3.

Lovforslagets indhold

2.9. Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler for filialer af virksomheder fra tredje-

lande

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.9.3.

Lovforslagets indhold

2.10. Ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

2.10.1.

Gældende ret

2.10.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.10.3.

Lovforslagets indhold

2.11. Videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for undersøgelse af misbrug af intern viden

eller markedsmanipulation

2.11.1.

Gældende ret

2.11.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.11.3.

Lovforslagets indhold

2.12. Strafsanktionering af visse bestemmelser i lov om kapitalmarkeder

2.12.1.

Gældende ret

2.12.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.12.3.

Lovforslagets indhold

2.13. Afgiftsopkrævning hos benchmarkadministratorer

2.13.1.

Gældende ret

2.13.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.13.3.

Lovforslagets indhold

2.14. Afgiftsopkrævning hos virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester

2.14.1.

Gældende ret

2.14.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.14.3.

Lovforslagets indhold

2.15. Digital kommunikation

2.15.1.

Gældende ret

2.15.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.15.3.

Lovforslagets indhold

2.16. Fyldestgørelse af et skadesforsikringsselskabs forsikringstagere og sikrede i tilfælde af

konkurs

2.16.1.

Gældende ret

2.16.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.16.3.

Lovforslagets indhold

2.17. Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige indberetning til Finanstilsynet

2.17.1.

Gældende ret

2.17.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.17.3.

Lovforslagets indhold

Side 22 af 305

2.18. Tilladelse til fondsmæglerselskaber til at etablere dattervirksomheder, der udøver en eller

flere accessoriske tjenesteydelser

2.18.1.

Gældende ret

2.18.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.18.3.

Lovforslagets indhold

2.19. Ændringer som følge af PRIIP-forordningen

2.19.1.

Gældende ret

2.19.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.19.3.

Lovforslagets indhold

2.20. Øvrige ændringer af den finansielle regulering

2.20.1.

Undtagelse fra visse af selskabslovens regler om aktionærers indløsningsret

2.20.1.1.

Gældende ret

2.20.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.1.3.

Lovforslagets indhold

2.20.2.

Ændring af undtagelsesbestemmelsen til Finanstilsynets tavshedspligt i forhold

til Finanstilsynets tilsyn med forbrugerrettede regler

2.20.2.1.

Gældende ret

2.20.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.2.3.

Lovforslagets indhold

2.20.3.

Præcisering af reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på

it-området for fælles datacentraler

2.20.3.1.

Gældende ret

2.20.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.3.3.

Lovforslagets indhold

2.20.4.

Ændring af definitionerne på udbydere af dataindberetningstjenester

2.20.4.1.

Gældende ret

2.20.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.4.3.

Lovforslagets indhold

2.20.5.

Anbringelse og forvaltning af Garantifonden for skadesforsikringsselskabers for-

mue

2.20.5.1.

Gældende ret

2.20.5.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.5.3.

Lovforslagets indhold

2.20.6.

Fritagelse af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber fra krav om tilladelse

som forsikringsselskab

2.20.6.1.

Gældende ret

2.20.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.6.3.

Lovforslagets indhold

2.20.7.

Ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i lov om forsikringsformidling

2.20.7.1.

Gældende ret

2.20.7.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.7.3.

Lovforslagets indhold

Side 23 af 305

2.20.8.

Ændring af straffebestemmelsen i lov om forsikringsformidling

2.20.8.1.

Gældende ret

2.20.8.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.8.3.

Lovforslagets indhold

2.20.9.

Mulighed for at videregive oplysninger om ansvarsforsikring eller anden tilsva-

rende garanti mod erstatningskrav for finansielle rådgivere m.fl.

2.20.9.1.

Gældende ret

2.20.9.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.9.3.

Lovforslagets indhold

2.20.10. Tilføjelse af garantiinstrument til Danmarks Grønne Investeringsfond

2.20.10.1. Gældende ret

2.20.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.10.3. Lovforslagets indhold

2.20.11. Sekretariatsbetjening af Danmarks Grønne Investeringsfond

2.20.11.1. Gældende ret

2.20.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.11.3. Lovforslagets indhold

2.20.12. Garantiformuens restruktureringsafdeling

2.20.12.1. Gældende ret

2.20.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.12.3. Lovforslagets indhold

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Side 24 af 305

1. Indledning

Dele af lovforslaget er baseret på den politiske aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Soci-

alistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansie-

ring, som blev indgået den 19. september 2018. Med lovforslaget styrkes reglerne om beskyttelse af

whistleblowere på tværs af den finansielle sektor. Lovforslaget har endvidere til formål at skærpe

reglerne om ansvar for ledelser i finansielle virksomheder for at sikre tilstrækkelige kompetencer og

systemer til at undgå hvidvask.

Skærpelsen består bl.a. i at udvide kredsen af personer, der vil skulle leve op til egnetheds- og hæ-

derlighedsreglerne, i pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, herunder at fastlægge

kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for den udvidede kreds af personer, som vil

skulle leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene. Skærpelsen består også i, at der indføres krav

om, at pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have en politik, som sikrer og

fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

Med lovforslaget gennemføres desuden en række af de anbefalinger og initiativer, som arbejdsgrup-

pen for eftersyn af den finansielle regulering afgav i sin

rapport ”Eftersyn af den finansielle regule-

ring”, der blev offentliggjort den 27. april 2018.

Arbejdsgruppens rapport indeholder en afrapporte-

ring og indeholder en række anbefalinger og initiativer, som skal være med til at modernisere og

fremtidssikre den finansielle lovgivning under hensyntagen til den finansielle stabilitet og forbruger-

beskyttelsen. Eftersynet af den finansielle regulering har belyst og vurderet EU-reguleringen og den

danske implementering heraf og nationale regler på det finansielle område.

I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger indeholder lovforslaget et forslag til en be-

stemmelse, hvorefter erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, under hvilke betingelser en

finansiel virksomhed vil kunne kommunikere digitalt med sine kunder ved anvendelse af en digital

postkasseløsning, som kunden ikke i øvrigt udtrykkeligt har accepteret (passiv accept).

I forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger indeholder lovforslaget også en ophævelse af kravet

om, at den ansvarshavende aktuar i livsforsikringsselskaber årligt skal indsende en beretning til Fi-

nanstilsynet. Kravet om aktuarens beretning udgør unødig regulering, da man med implementeringen

af Solvens II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang

til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed) har gennemført nye rapporteringer til

Finanstilsynet, der tidligere sikredes alene ved aktuarens beretning. Som følge heraf foreslås kravet

om aktuarens beretning ophævet.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger foreslås kravet om, at forsikringsselskaber skal have og

føre et register over en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien

af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser, ophævet for skadesforsikringsselskaber. Ak-

Side 25 af 305

tiverne i forsikringsselskabernes registre skal tjene til fyldestgørelse af forsikringstagerne og de be-

gunstigede. Med henblik på fortsat at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser foreslås

der indført en fortrinsret for forsikringstagerne og de sikrede til fyldestgørelse i et skadesforsikrings-

selskabs aktiver i tilfælde af selskabets konkurs.

Lovforslaget indeholder også en ændring af lov om finansiel virksomhed med henblik på at give

fondsmæglerselskaber mulighed for at udøve tilladte accessoriske tjenesteydelser i en dattervirksom-

hed. Denne ændring bygger ligeledes på et forslag fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle

regulering.

Lovforslaget indeholder et forslag om at ophæve lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, da

alle statslige kapitalindskud er indfriet eller på anden vis afviklet.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer til lov om kapitalmarkeder. Ændringerne består i en

præcisering af definitionsbestemmelserne på de tre typer af udbydere af dataindberetningstjenester.

Forslaget skal være med til at sikre, at der ikke opstår tvivl om, at en udbyder af dataindberetnings-

tjenester også kan være en virksomhed med tilladelse fra et andet EU/EØS-land. Desuden foreslås en

præcisering af tavshedspligtsbestemmelsen for Finanstilsynets ansatte i relation til sager om markeds-

misbrug efter lov om kapitalmarkeder, der skal sikre, at Finanstilsynet kan få oplyst sagerne på bedst

mulig vis.

For at skabe velfungerende og effektive kapitalmarkeder er det vigtigt, at operatører af markedsplad-

ser driver disse på betryggende og forsvarlig vis. Til sikring heraf er det bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet

har effektive sanktionsmuligheder i tilfælde af overtrædelse af de bestemmelser, der gælder for ope-

ratørerne. Det foreslås derfor, at overtrædelser af visse af de forpligtelser, som en operatør er under-

lagt, som i dag ikke er strafbelagte, bliver strafbelagte i medfør af lovforslaget.

Lovforslaget skal herudover gennemføre de ændringer i lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v., som følger af PRIIP-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og for-

sikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP`er).

Lovforslaget indeholder forslag om ændring af bemyndigelsen til Finanstilsynet til at fastsætte regler

for filialer af virksomheder fra lande uden for EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finan-

sielle område, såkaldte tredjelande. Med lovforslaget får Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nær-

mere regler for disse filialer af virksomheder fra tredjelande. Lovforslaget indeholder endvidere en

udvidelse af Finanstilsynets bemyndigelse, således at der kan fastsættes regler om, at filialer af virk-

somheder fra tredjelande af en vis størrelse skal udøve sine aktiviteter i et datterselskab, hvis filialen

opnår størrelse som et gruppe 2-institut eller vurderes at være af en vis kompleksitet.

Dertil foreslås en ændring af reglerne om vurdering af, om et pengeinstitut, realkreditinstitut eller

fondsmæglerselskab I er nødlidende eller forventeligt nødlidende, så Finansiel Stabilitet fremover vil

Side 26 af 305

kunne afvikle virksomheden, når den ikke efterkommer et påbud efter § 350, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Med lovforslaget foretages endvidere en ændring af lov om finansiel virksomhed, der gør, at aktio-

nærer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber ikke kan kræve, at sel-

skabet indløser deres aktier i medfør af §§ 110, 286, 306 og 318 k i selskabsloven. Ændringen skal

sikre, at aktiekapitalen i danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber

fremadrettet fortsat vil kunne tælle med i kapitalgrundlaget.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag til ændring af Finanstilsynets tavshedspligt, så det bliver

muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til Datatilsynet som uafhængig tilsyns-

myndighed med databeskyttelsesreglerne. Med lovforslaget ændres endvidere undtagelsesbestem-

melsen til Finanstilsynets tavshedspligt efter lov om finansiel virksomhed med henblik på at sikre

offentligheden og åbenheden på forbrugerområdet.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, så forbuddet

mod, at pengeinstitutter lånefinansierer køb af egne aktier, udvides til også at gælde for tegning og

salg af egne aktier i realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, og uanset om lånet ydes

af virksomheden selv eller af et selskab, der er koncernforbundet med virksomheden.

Lovforslaget indeholder derudover en ændring af anvendelsesområdet i lov om forsikringsformidling,

hvorefter kreditinstitutter og investeringsselskaber, der alene udøver accessorisk forsikringsdistribu-

tion, vil udgøre forsikringsformidlere.

Dertil indeholder lovforslaget ændringer af tavshedspligtsbestemmelsen i lov om forsikringsformid-

ling og lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Ændringerne vil

bl.a. sikre, at Finanstilsynets tavshedspligt ikke finder anvendelse på oplysning om, i hvilket forsik-

ringsselskab en virksomhed har tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti

mod erstatningskrav.

Herudover indeholder lovforslaget nogle ændringer af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

med henblik på at give Danmarks Grønne Investeringsfond mulighed for at udstede både lån og ga-

rantier. Lov om en indskyder- og investorgarantiordning foreslås også ændret, således at Garantifor-

muens restruktureringsafdeling ikke længere vil kunne dække omkostninger forbundet med restruk-

turering.

Lovforslaget foreslår endvidere, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber tilføjes listen over

virksomheder, der i henhold til lov om finansiel virksomhed er undtaget fra kravet om at skulle have

Finanstilsynets tilladelse som forsikringsselskab.

Endelig foreslås en ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Side 27 af 305

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af kredsen af personer, der skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene, i pen-

geinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter m.v.

2.1.1. Gældende ret

Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-

nansiel virksomhed skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at varetage hvervet eller stillingen

i virksomheden. Kravet om egnethed og hæderlighed følger af § 64 i lov om finansiel virksomhed,

hvorefter medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed til enhver tid skal have

tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at bestride stillingen eller hvervet. Derudover

skal et medlem af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og

udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførelsen af sit arbejde.

Endvidere må et medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse

af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen inde-

bærer risiko for, at personen ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende måde. Det

følger også af § 64 i lov om finansiel virksomhed, at samme personer ikke må have indgivet begæring

om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under sådanne former for in-

solvensbehandling. Det følger endvidere af bestemmelsen, at et medlem af bestyrelsen eller direktio-

nen ikke på grund sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer eller har

væsentlig indflydelse på, må have påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab.

Endelig gælder det, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke må have udvist en adfærd, der

giver grundlag for at antage, at den pågældende ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryg-

gende vis. Det følger af § 64 i lov om finansiel virksomhed, at der ved vurderingen af, om et medlem

af bestyrelsen eller direktionen lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, skal lægges vægt

på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem

at nedlægge sit hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke længere lever op til eg-

netheds- og hæderlighedskravene, jf. § 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Den finansielle lovgivning indeholder desuden krav om, at nøglepersoner i systemisk vigtige finan-

sielle institutter (SIFI’er), globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G- SIFI’er)

og gruppe 1-

forsikringsselskaber, på tilsvarende vis som direktører og bestyrelsesmedlemmer i en finansiel virk-

somhed, skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at varetage stillingen, jf. § 64, stk. 5, og §

313 a i lov om finansiel virksomhed. Instituttet eller selskabet er efter gældende ret forpligtet til at

identificere instituttets henholdsvis selskabets nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom.

Side 28 af 305

Finanstilsynet kan efter gældende ret påbyde et SIFI, G-SIFI eller et gruppe 1-forsikringsselskab at

afsætte en nøgleperson, hvis vedkommende ikke længere lever op til egnetheds- og hæderlighedskra-

vene, jf. § 351, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed.

Gældende ret indeholder ikke krav om, at nøglepersoner i

pengeinstitutter, som ikke er SIFI’er eller

G-SIFI’er, skal være egnede og hæderlige. Der gælder heller ikke krav om, at pengeinstitutter, som

ikke er SIFI’er eller G-SIFI’er,

skal identificere instituttets nøglepersoner og underrette Finanstilsynet

herom.

Efter lov om betalinger stilles der krav om, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et e-penge-

institut eller et betalingsinstitut skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at varetage hvervet

eller stillingen i virksomheden. Kravet om egnethed og hæderlighed følger af § 30 i lov om betalinger,

hvorefter et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut skal

have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.

Herudover skal et bestyrelsesmedlem eller et direktionsmedlem til enhver tid have et tilstrækkelig

godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved vareta-

gelsen af hvervet eller stillingen.

Endvidere må en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af

straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer

risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Det

følger også af § 30 i lov om betalinger, at disse personer ikke må have indgivet begæring om eller

være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Endelig må et bestyrelsesmed-

lem eller en direktør ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende

ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Finanstilsynet kan påbyde et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut at afsætte en direktør eller et be-

styrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i det pågældende institut, hvis vedkommende ikke længere

lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene, jf. § 134, stk. 1 og 2, i lov om betalinger.

Gældende ret indeholder ikke krav om, at den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i

hvidvaskloven, og ansatte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse på direkti-

onsniveau, i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut skal være egnede og hæderlige.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Baggrunden for denne del af lovforslaget er den politiske aftale af 19. september 2018 mellem rege-

ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen

mod hvidvask og terrorfinansiering.

Den politiske aftale indebærer, at kredsen af personer, der vil skulle egnetheds- og hæderlighedsvur-

deres, udvides, så den hvidvaskansvarlige og samtlige nøglepersoner i alle pengeinstitutter fremover

Side 29 af 305

skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene ved identificeringen som hvidvaskansvarlig hen-

holdsvis nøgleperson og løbende ved varetagelsen af stillingen. Endvidere vil der skulle fastlægges

kompetencekrav og ansvarsområder for nøglepersonstillinger i pengeinstitutter med henblik på at

skabe klarhed om ansvar, roller og arbejdsdeling.

Ifølge den politiske aftale vil direktionsmedlemmer med ansvar for compliance eller hvidvaskfore-

byggelse i pengeinstitutter og betalingsinstitutter fremover skulle egnetheds- og hæderlighedsvurde-

res, uanset om de indgår i den anmeldte direktion, eller om de er en del af den faktiske ledelse. Det

samme gør sig gældende for den hvidvaskansvarlige uden for direktionen i betalingsinstitutter.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de foreslåede tiltag for så vidt angår betalingsinstitutter til-

svarende vil skulle gennemføres for e-pengeinstitutter, idet e-pengeinstitutter kan udbyde de samme

aktiviteter som betalingsinstitutter.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at alle pengeinstitutter, som led i deres virksomhedsstyring, skal iden-

tificere instituttets nøglepersoner. Nøglepersoner foreslås defineret som ansatte, der i det daglige er

en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion. I forlængelse heraf

foreslås det, at pengeinstitutter skal underrette Finanstilsynet om de identificerede nøglepersoner.

Det foreslås endvidere, at nøglepersoner i pengeinstitutter skal omfattes af de gældende egnetheds-

og hæderlighedskrav i lov om finansiel virksomhed, som i dag finder anvendelse for medlemmer af

bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed og nøglepersoner i et SIFI, G-SIFI og et gruppe

1-forsikringsselskab. Det foreslås, at Finanstilsynet vil kunne påbyde et pengeinstitut at afsætte en

nøgleperson, hvis vedkommende ikke længere lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene. Eg-

netheds- og hæderlighedskravene for nøglepersoner i pengeinstitutter foreslås alene at skulle finde

anvendelse efter lovforslagets ikrafttræden.

Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedskravene i lov om betalinger, som i dag finder anvendelse

for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et e-pengeinstitut og i et betalingsinstitut, ligeledes

skal finde anvendelse for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og

ansatte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau, i et e-pen-

geinstitut og i et betalingsinstitut. Det foreslås desuden, at Finanstilsynet skal kunne påbyde et e-

pengeinstitut eller betalingsinstitut at afsætte den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2,

i hvidvaskloven, og ansatte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse på direkti-

onsniveau, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende ikke længere opfylder eg-

netheds- og hæderlighedskravene. I relation hertil foreslås det, at egnetheds- og hæderlighedskravene

alene vil skulle finde anvendelse for disse personer efter lovforslaget træder i kraft.

Endvidere foreslås det at indsætte en hjemmel til erhvervsministeren til at fastsætte regler i en be-

kendtgørelse for pengeinstitutter,

SIFI’er og G-SIFI’er

om kompetence- og erfaringskrav samt an-

svarsområder for nøglepersoner. Det foreslås samtidig at indsætte en hjemmel til erhvervsministeren

Side 30 af 305

til at fastsætte regler i en bekendtgørelse for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter om kompeten-

cekrav og ansvarsområder for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvasklo-

ven, og ansatte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 6, 10, 11, 13, 20, 32-35, 38-41 og 47-50, og § 3, nr.

1, 2, 10, 11, 13-19, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Krav om en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger

hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, i pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsin-

stitutter

2.2.1. Gældende ret

Den finansielle lovgivning stiller i dag ikke krav om, at pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og beta-

lingsinstitutter skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, der

forebygger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Denne del af lovforslaget følger af den politiske aftale af 19. september 2018 mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering. Ifølge den politiske aftale skal pengeinstitutter og betalingsinstitutter

forpligtes til at udarbejde en politik for sund virksomhedskultur. Politikken skal vedtages af bestyrel-

sen og skal udtrykke virksomhedens forventninger til samtlige medarbejderes adfærd og aktive med-

virken til forebyggelse af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

Det følger endvidere af den politiske aftale, at den administrerende direktør skal gøres ansvarlig for

efterlevelsen af politikken. Den administrerende direktør skal dermed sikre politikkens forankring og

gennemslagskraft. Virksomheden skal kunne påbydes at efterleve politikken, og den administrerende

direktør skal kunne afsættes, hvis organisationen ikke efterlever politikken, fordi direktøren ikke har

taget de nødvendige skridt for at sikre politikkens forankring i organisationen.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de foreslåede tiltag om sund virksomhedskultur for så vidt

angår betalingsinstitutter tilsvarende vil skulle gennemføres for e-pengeinstitutter, idet e-pengeinsti-

tutter kan udbyde de samme aktiviteter som betalingsinstitutter.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at et pengeinstitut, et e-pengeinstitut og et betalingsinstitut skal have en skriftlig politik,

som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger hvidvask og anden økonomisk

kriminalitet.

På baggrund heraf foreslås det, at bestyrelsen bliver ansvarlig for at fastlægge politikken. Formanden

for bestyrelsen vil i sin beretning for pengeinstituttets, e-pengeinstituttets og betalingsinstituttets

Side 31 af 305

øverste organ skulle redegøre for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken. Efter lovforslaget

bliver direktøren ansvarlig for politikkens gennemførsel og efterlevelse i pengeinstituttet, e-pengein-

stituttet eller betalingsinstituttet, og direktøren vil kunne afsættes, hvis vedkommende ikke sikrer po-

litikkens gennemførsel eller efterlevelse. Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren får hjemmel

til at kunne fastsætte nærmere regler om politikken og efterlevelsen heraf.

I de tilfælde, hvor et pengeinstitut, et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut ikke har en skriftlig

politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger hvidvask og anden øko-

nomisk kriminalitet, vil virksomheden kunne straffes med bøde. Herudover vil virksomheden også

kunne straffes med bøde, hvis bestyrelsen ikke fastlægger politikken.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, 37 og 48, og § 3, nr. 3, 12 og 20, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.3. Styrkelse af reglerne om beskyttelse af whistleblowere

2.3.1. Gældende ret

Den finansielle lovgivning stiller krav om, at virksomheder i den finansielle sektor skal have en whist-

leblowerordning. Ordningen kan etableres via kollektiv overenskomst. Whistleblowerordningen skal

sikre, at ansatte i den finansielle sektor gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal anonymt

kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.

Følgende love på det finansielle område indeholder regler om whistleblowerordninger: Lov om fi-

nansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v.,

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om forsikringsformidling, lov om den selvejende institution

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, lov om ejendomskreditselskaber, lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om firmapensionskasser.

For virksomheder, som alene er underlagt nationale krav om en whistleblowerordning på grund af

den politiske aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering

af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om

mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) af 10. oktober 2013, gælder en bagatel-

grænse, så virksomheder med fem ansatte eller færre kan undlade at etablere en ordning. Lovgivnin-

gen fastsætter også en tidsfrist på tre måneder for etablering af en whistleblowerordning efter, at

virksomheden har ansat den sjette ansatte. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet

om en whistleblowerordning, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes

en ordning.

Side 32 af 305

Efter den finansielle lovgivning må en virksomhed ikke udsætte sine ansatte for ufordelagtig behand-

ling eller ufordelagtige følger som konsekvens af, at den ansatte har indberettet virksomhedens over-

trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whist-

leblowerordning i virksomheden. En ansat, som er blevet udsat for ufordelagtig behandling eller ufor-

delagtige følger, fordi den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle over-

trædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i virksomhe-

den, kan blive tilkendt en godtgørelse. Beskyttelsen af whistleblowere kan ikke fraviges til ugunst for

den ansatte.

På nuværende tidspunkt er beskyttelsen af ansatte, som indberetter en virksomhed indenfor den fi-

nansielle sektor, ikke underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Dette er begrundet i, at reglerne herom retter

sig til kredsen af ansatte og ikke virksomhederne som sådan. Tilsyn med ansættelsesretlige anliggen-

der falder udenfor Finanstilsynets kompetencer og tilsynsvirksomhed. En ansat, der mener at have

været udsat for repressalier m.v. som følge af en indberetning om overtrædelse eller en potentiel

overtrædelse af den finansielle regulering til en virksomheds whistleblowerordning eller til Finans-

tilsynet, skal derfor gøre sine krav på godtgørelse gældende ved de almindelige domstole.

Den finansielle regulering indeholder desuden en skærpet tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte,

hvorefter Finanstilsynet ikke må videregive fortrolige oplysninger om en whistleblower, som har ind-

berettet en person eller en virksomhed til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse

af den finansielle regulering. Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger om whistleblowere

til andre myndigheder m.v., f.eks. politiet og anklagemyndigheden. Det følger imidlertid af den fi-

nansielle regulering, at alle, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er underlagt den

samme skærpede tavshedspligt, der gælder for Finanstilsynets ansatte.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 19. september 2018 indgået en aftale

om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

For at målrette og væsentligt intensivere den samlede myndighedsindsats fastlægger den politiske

aftale af 19. september 2018 en samlet national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring. Et af fokusområderne i strategien er effektive værktøjer, sanktioner m.v., og dette fokusområde

fastlægger eksplicit to initiativer om øget beskyttelse af whistleblowere.

Efter det ene initiativ skal det fremgå af hvidvasklovgivningen, at virksomheder omfattet af hvid-

vaskloven skal kunne dokumentere, hvordan der er fulgt op på henvendelser til whistleblowerordnin-

gen om mistænkelige forhold i virksomheden.

Ifølge det andet initiativ skal det tydeliggøres i hvidvaskloven, at beskyttelse mod ufordelagtig be-

handling eller ufordelagtige følger også skal omfatte tidligere ansatte, der indberetter en virksomheds

Side 33 af 305

eller en persons overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvasklovgivningen til en tilsyns-

myndighed eller til en whistleblowerordning i virksomheden.

Disse initiativer bør udbredes til den øvrige del af finansielle sektor for at sikre, at der på tværs af

sektoren gælder et ensartet beskyttelsesniveau af whistleblowere, som indberetter overtrædelser eller

potentielle overtrædelser af hvidvasklovgivningen og den finansielle regulering til offentlige tilsyns-

myndigheder, herunder særligt Finanstilsynet, eller whistleblowerordninger i virksomhederne.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre samtlige af de bestemmelser i den finansielle lovgivning, der vedrører whist-

leblowerordninger med henblik på at gennemføre dele af den nationale strategi til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering. Nærværende lovforslag indeholder dog ikke forslag til ændring af

hvidvaskloven, jf. lov nr. 651 af 8. juni 2017 med senere ændringer, da hvidvaskloven foreslås ændret

ved et andet, selvstændigt lovforslag.

Det betyder bl.a., at virksomheder omfattet af den finansielle regulering skal kunne dokumentere,

hvordan virksomhederne har fulgt op på indberetninger til virksomhedens whistleblowerordning. Det

kan f.eks. være efter anmodning fra Finanstilsynet som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. I for-

længelse heraf foreslås det, at virksomhederne ved manglende overholdelse af dokumentationsfor-

pligtelsen vil kunne straffes med bøde.

Derudover foreslås det, at tidligere ansatte, ligesom nuværende ansatte, i virksomhederne heller ikke

må udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den tidligere an-

satte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-

gulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Det foreslås også, at tidligere ansatte,

hvis rettigheder er blevet krænket, vil kunne tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med prin-

cipperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen

vil i så fald skulle fastsættes under hensyn til vedkommendes ansættelsestid og sagens omstændighe-

der i øvrigt. I forlængelse heraf foreslås det, at en ansat eller tidligere ansat, der mener at have været

udsat for repressalier m.v. som følge af en indberetning til en whistleblowerordningordning, skal have

mulighed for at politianmelde en overtrædelse af forbuddet mod ufordelagtig behandling eller ufor-

delagtige følger, hvorfor overtrædelser af forbuddet foreslås strafbelagt.

Endelig foreslås det at tydeliggøre beskyttelsen af ansatte, der har indberettet en virksomhed, således

at virksomheden ikke ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til sine ansatte eller

tidligere ansatte må begrænse den variable løndel på grundlag af, at den ansatte eller den tidligere

ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til

Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Dette vil ikke ved aftale kunne fraviges til ugunst

for virksomhedens nuværende og tidligere ansatte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14-19 og 48, § 2, nr. 3-8 og 24, § 3, nr. 4-9, § 4, nr. 2-7

og 10, § 5, nr. 1-5 og 10, § 7, § 8, nr. 2-7 og 9, og §§ 9-13 samt bemærkningerne hertil.

Side 34 af 305

2.4. Udvidelse af forbuddet mod lånefinansierede køb af egne aktier

2.4.1. Gældende ret

Pengeinstitutter må ikke lånefinansiere tegning og salg af aktier, andelsbeviser og garantbeviser i det

pågældende institut, jf. § 46, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Det betyder, at et penge-

institut ikke må udlåne en kunde penge til at købe ejerandele i det pågældende pengeinstitut. Forbud-

det gælder kun for pengeinstitutter, hvilket udgør banker, sparekasser og andelskasser. Forbuddet

gælder dog ikke pengeinstitutters lånefinansiering af pengeinstitutters ansattes køb af medarbejder-

aktier som led i en medarbejderaktieordning, jf. § 46, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Forbuddet blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt

kapitalindskud i kreditinstitutter med henblik på at forbyde den praksis, som op til den finansielle

krise blev konstateret blandt pengeinstitutter.

Forbuddet gælder ikke for realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder og heller ikke for

et pengeinstituts lånefinansiering af aktiekøb i et andet selskab inden for samme koncern. Et penge-

institut må således ikke lånefinansiere kunders køb af aktier i pengeinstituttet selv, men må gerne yde

lån til køb af aktier i et penge- eller realkreditinstitut inden for samme koncern.

Det følger af artikel 28, stk. 1, litra b, i CRR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber), at

aktier og andre kapitalinstrumenter, der er finansieret af instituttet selv eller et institut i samme kon-

cern, ikke kan medregnes i instituttets eller koncernens kapitalopgørelse. Dette betyder, at de pågæl-

dende aktier og andre kapitalinstrumenter ikke kan medregnes i hverken instituttets eller koncernens

kapitalgrundlag. Man vil i sådanne tilfælde ikke få nogen kapitalmæssig gevinst af at låne penge til

sine kunder for at investere i aktier i pengeinstituttets moder- eller søstervirksomhed. CRR indeholder

imidlertid ikke et forbud mod at lånefinansiere tegning og salg af aktier og andre kapitalinstrumenter.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

De begrænsninger, der gælder for finansielle virksomheders lånefinansiering af egne aktier, andels-

og garantbeviser, er udformet for at imødegå en bestemt praksis, som man tidligere har kunnet kon-

statere særligt blandt pengeinstitutter.

Kunder i realkreditinstitutter får derfor ikke den samme beskyttelse som kunder i pengeinstitutter,

såfremt realkreditinstitutter måtte lånefinansiere køb af egne aktier. Det samme gælder for kunders

køb af aktier m.v. i penge- eller realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, som lånefi-

nansieres af et koncernforbundet selskab.

Det er i forbindelse med denne problemstilling blevet vurderet hensigtsmæssigt, at forbuddet skal

udvides til også at gælde for køb af aktier i realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder,

uanset om købet lånefinansieres af realkreditinstituttet selv eller af et andet koncernforbundet selskab.

Side 35 af 305

Derved vil reglerne være ens på tværs af de forskellige virksomhedstyper. Et forbud er dog kun rele-

vant for de finansielle holdingvirksomheder, hvor der som minimum indgår en dattervirksomhed,

som er et penge- eller realkreditinstitut.

2.4.3. Lovforslagets indhold

For at imødekomme ønsket om at udvide forbuddet mod, at pengeinstitutter kan lånefinansiere køb

af egne aktier, foreslås det, at forbuddet også skal gælde for lånefinansiering af køb af egne aktier i

realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder samt koncernforbundne selskaber.

Det foreslås at indsætte et nyt § 46, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, så det fremgår af bestem-

melsens 1. pkt., at lån til køb af aktier i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holding-

virksomheder er omfattet af forbuddet, uanset om lånet bliver ydet af instituttet eller virksomheden

selv eller af et selskab, der er koncernforbundet med det pågældende institut eller den pågældende

virksomhed.

En sådan ændring vil medføre, at hverken et penge- eller realkreditinstitut eller en finansiel holding-

virksomhed må lånefinansiere kunders køb af aktier i instituttet eller virksomheden selv eller yde lån

til køb af aktier i et penge- eller realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed inden for

samme koncern.

Som konsekvens heraf foreslås det at tilpasse ordlyden af § 46, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel

virksomhed sådan, at forbuddet i 1. pkt. ikke gælder for så vidt angår pengeinstitutters, realkreditin-

stitutters og finansielle holdingvirksomheders lånefinansiering af køb af medarbejderaktier inden for

koncernen som led i en medarbejderaktieordning. Dermed sikres det, at såfremt en af de omfattede

virksomhedstyper tilbyder en medarbejderaktieordning og i den forbindelse ønsker at finansiere med-

arbejdernes køb af aktier, er forbuddet i 1. pkt. ikke en hindring herfor.

Det foreslås desuden, at det foreslåede § 46, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed kun skal finde

anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, hvor mindst en dattervirksomhed er et penge- eller

realkreditinstitut. Denne præcisering foreslås indsat i et nyt stykke og skal sikre, at kun de finansielle

holdingvirksomheder, hvor mindst én dattervirksomhed er et penge- eller realkreditinstitut, er omfat-

tet af forbuddet i det foreslåede § 46, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 9, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger til Datatilsynet

2.5.1. Gældende ret

Finanstilsynets ansatte er underlagt en særlig tavshedspligt, jf. § 354, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed. Tavshedspligten medfører, at ansatte i Finanstilsynet ikke må videregive fortrolige oplys-

ninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomheden eller fra Finansiel Stabi-

litet. Ligeledes er personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter,

Side 36 af 305

der handler på Finanstilsynets vegne, underlagt samme tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også

efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Finanstilsynets ansatte er således under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger.

Finanstilsynet kan dog i visse lovbestemte tilfælde videregive fortrolige oplysninger til bestemte

modtagere i medfør af § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan dog ikke i dag

videregive oplysninger til Datatilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Endelig følger det af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, at enhver, der modtager fortrolige

oplysninger fra Finanstilsynet, bliver underlagt den samme skærpede tavshedspligt, som gælder for

Finanstilsynets ansatte.

Tilsvarende tavshedspligtsbestemmelser følger af § 31, stk. 1, 4 og 5, i lov om forsikringsformidling,

jf. lov nr. 41 af 22. januar 2018 med senere ændringer (lov om forsikringsformidling).

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Finanstilsynets ansatte er underlagt en skærpet tavshedspligt efter henholdsvis § 354, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed og § 31, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, hvorefter Finanstilsynets ansatte

er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger. Den skærpede tavshedspligt er dog ikke til

hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til de myndigheder m.v., som er opregnet i § 354,

stk. 6, i lov om finansiel virksomhed og § 31, stk. 4, i lov om forsikringsformidling.

Datatilsynet er den uafhængige tilsynsmyndighed med overholdelsen af databeskyttelsesreglerne i

Danmark, jf. § 27, stk. 1, i databeskyttelsesloven. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

Finanstilsynet er supplerende tilsynsmyndighed i forhold til Datatilsynets tilsyn med databeskyttel-

sesforordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger) og lovens overholdelse, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68

som fremsat, side 152.

Det betyder bl.a., at der er en delt tilsynskompetence mellem Datatilsynet og Finanstilsynet for så

vidt angår de særregler til databeskyttelsesforordningen, som fremgår af kapitel 9 i lov om finansiel

virksomhed om finansielle virksomheders videregivelse af fortrolige oplysninger samt af § 15 i lov

om forsikringsformidling om forsikringsformidleres m.fl. videregivelse af fortrolige oplysninger.

For at sikre et effektivt samarbejde og koordination mellem Datatilsynet og Finanstilsynet i forhold

til efterlevelsen af databeskyttelsesreglerne er det nødvendigt, at Finanstilsynet kan udveksle fortro-

lige oplysninger med Datatilsynet. Den skærpede tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte sætter

imidlertid en begrænsning for, hvilke oplysninger Finanstilsynet og Datatilsynet kan udveksle, hvil-

ket gør det vanskeligt at have et effektivt samarbejde og sikre koordination myndighederne imellem.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Side 37 af 305

Med lovforslaget foreslås det at indføre en mulighed for, at Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel

virksomhed og lov om forsikringsformidling kan videregive fortrolige oplysninger til Datatilsynet

som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne under forudsætning af,

at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af dets opgaver.

Ændringen vil være med til at styrke muligheden for et organiseret og resultatorienteret samarbejde

mellem de to myndigheder.

Ligesom det gælder i dag ved Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger til andre myn-

digheder m.v., vil fortroligheden følge oplysningerne. Det indebærer, at for så vidt angår de oplys-

ninger, som Finanstilsynet videregiver til Datatilsynet, vil Datatilsynet være omfattet af den samme

skærpede tavshedspligt, som Finanstilsynet og dets ansatte er underlagt efter henholdsvis § 354, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed samt § 31, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, jf. henholdsvis §

354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed og § 31, stk. 5, i lov om forsikringsformidling.

Med lovforslaget tydeliggøres det også, at Finanstilsynet alene kan videregive fortrolige oplysninger,

der hidrører fra lande inden for EU eller lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle

område, til Datatilsynet, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne til Finanstilsynet, har

givet deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne udelukkende benyttes til det formål, som tilla-

delsen vedrører.

Endelig skal det bemærkes, at ved eventuel videregivelse af personoplysninger vil de gældende regler

vedrørende persondatabeskyttelse også finde anvendelse, hvorfor behandlingen af persondata altid

vil ske under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 43, og § 2, nr. 16, samt bemærkningerne hertil.

2.6. Ændring af anvendelsesområdet for lov om forsikringsformidling

2.6.1. Gældende ret

Den gældende lov om forsikringsformidling gennemfører dele af forsikringsdistributionsdirektivet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribu-

tion). Loven indeholder en legal definition af forsikringsformidler og accessorisk forsikringsformid-

ler, jf. § 2, nr. 3 og 5, i lov om forsikringsformidling. Den nærmere afgrænsning mellem disse to

begreber er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget til lov om forsikringsformidling, jf. Folke-

tingstidende 2017-18, tillæg A, L 8 som fremsat, side 41-42.

Lov om forsikringsformidling finder som udgangspunkt anvendelse på forsikringsformidlere, genfor-

sikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, jf. § 1, stk. 1, i lov om forsikringsformid-

ling.

Side 38 af 305

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af definitionen på en accessorisk forsikringsformidler, at et kreditinstitut eller et investe-

ringsselskab ikke kan være en accessorisk forsikringsformidler, jf. § 2, nr. 5, litra a, i lov om forsik-

ringsformidling. På baggrund af en mundtlig tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen fremgår det

af lovforslagets bemærkninger, at såfremt et kreditinstitut eller et investeringsselskab alene udøver

accessorisk forsikringsformidling, er kreditinstituttet eller investeringsselskabet ikke omfattet af lov

om forsikringsformidling.

Efter lovforslagets vedtagelse har Europa-Kommissionen skriftligt tilkendegivet, at et kreditinstitut

eller et investeringsselskab, der alene udøver accessorisk forsikringsformidling, vil være at betragte

som en forsikringsformidler.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at lov om forsikringsformidling bør ændres, så definitionen af

en forsikringsformidler er i overensstemmelse med forsikringsdistributionsdirektivet og Europa-

Kommissionens skriftlige tilkendegivelser.

2.6.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder en nyaffattelse af definitionen af en forsikringsformidler, således at en for-

sikringsformidler også defineres som et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i ar-

tikel 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der mod aflønning indleder

eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.

Den gældende definition af en forsikringsformidler, som udgør en fysisk eller juridisk person, som

ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller deres ansatte, og som ikke er en accessorisk

forsikringsformidler, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed, vil

stadig være gældende med den foreslåede ændring.

Lovforslaget vil medføre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber vil udgøre en forsikringsfor-

midler, hvis de udøver forsikringsdistribution, uanset om forsikringsdistributionen kan karakteriseres

som accessorisk forsikringsformidling. F.eks. vil kreditinstitutter, der alene distribuerer forsikringer,

som dækker risikoen ved, at forsikringstager ikke kan betale ydelserne på et lån, være omfattet af lov

om forsikringsformidling. Kreditinstitutter vil med ændringen også være omfattet af loven, når de

distribuerer f.eks. kreditkort med en tilknyttet rejseforsikring.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.7. Skærpede tilsynsbeføjelser til Finanstilsynet i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi-

vere og boligkreditformidlere

2.7.1. Gældende ret

Side 39 af 305

Finanstilsynet kan inddrage en finansiel rådgivers, en investeringsrådgivers eller boligkreditformid-

lers tilladelse, hvis virksomheden ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, ud-

trykkeligt anmoder herom, ikke har udøvet virksomhed i en periode på over 6 måneder, har opnået

tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis eller ikke længere opfylder

betingelserne for tilladelse efter kapitel 2, jf. § 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investerings-

rådgivere og boligkreditformidlere.

En eventuel inddragelse af en tilladelse skal offentliggøres af Finanstilsynet. En afgørelse om inddra-

gelse af tilladelse vil af den, som afgørelsen retter sig mod, kunne indbringes for Erhvervsankenæv-

net, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 16 i lov om finansielle rådgi-

vere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Artikel 8, litra d, i MiFID II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter) stiller krav om, at alvorlige og systematiske overtrædelser af

direktivet skal kunne medføre, at en tilladelse som investeringsselskab skal kunne inddrages. Denne

bestemmelse finder også anvendelse for investeringsrådgivere og finansielle rådgivere, jf. artikel 3,

stk. 2, litra a, i MiFID II.

Denne bestemmelse er ved en fejl ikke gennemført i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi-

vere og boligkreditformidlere. Den foreslås derfor indsat ved denne lov.

Selvom direktivforpligtelsen ikke gælder for boligkreditformidlere, foreslås det at denne beføjelse

også bør finde anvendelse over for boligkreditformidlere, der har gjort sig skyldig i alvorlige og sy-

stematiske overtrædelser af bestemmelserne i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og

boligkreditformidlere eller bestemmelser udstedt i medfør af denne lov for herved at sikre de samme

tilsynsbeføjelser overfor alle virksomheder omfattet af loven.

2.7.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre § 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkre-

ditformidlere med henblik på, at Finanstilsynet skal kunne inddrage en finansiel rådgivers, en inve-

steringsrådgivers eller boligkreditformidlers tilladelse, hvis virksomheden har gjort sig skyldig i al-

vorlige og systematiske overtrædelser af bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser udstedt i

medfør af denne lov.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 8, samt bemærkningerne hertil.

2.8. Definitionen af et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut eller

fondsmæglerselskab I

2.8.1. Gældende ret

Side 40 af 305

§ 224 a i lov om finansiel virksomhed angiver, hvornår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et

fondsmæglerselskab I anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende. Det er den første

betingelse for, at en virksomhed kan tages under afvikling af Finansiel Stabilitet.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses for at være nødlidende eller

forventeligt nødlidende i tre tilfælde: når virksomheden ikke kan opretholde sin tilladelse, herunder

opfylde sit kapitalkrav, når virksomheden har alvorlige likviditetsproblemer, eller når virksomheden

modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige.

De nævnte regler implementerer dele af BRRD (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU

af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-

skaber).

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har i medfør af BRRD udstedt retningslinjer om,

hvornår en virksomhed kan anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende.

Ifølge EBA’s retningslinjer for fortolkning af de forskellige situationer, hvor et institut anses for at

være nødlidende eller forventeligt nødlidende i medfør af artikel 32, stk. 6, i BRRD

(EBA/GL/2015/07) er dette bl.a. tilfældet, når virksomheden overtræder, eller hvis der er objektive

indikatorer til støtte for, at virksomheden i nær fremtid vil overtræde kravene til at opretholde sin

tilladelse på en måde, som gør, at den kompetente myndighed kan inddrage tilladelsen.

Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse frivilligt eller ufrivilligt. Frivillig inddragelse

sker, hvis virksomheden er ophørt med at udøve tilladelseskrævende virksomhed eller aldrig har an-

vendt sin tilladelse. Ufrivillig inddragelse sker, hvis virksomheden har overtrådt den finansielle regu-

lering på en måde, så Finanstilsynet kan inddrage virksomhedens tilladelse.

Ved en frivillig inddragelse har en virksomhed afviklet sine tilladelseskrævende aktiviteter forud for

inddragelsen. Når der sker en ufrivillig inddragelse af en virksomheds tilladelse vil de tilladelseskræ-

vende aktiviteter ikke være afviklet. For at sikre indskyderne og den finansielle stabilitet vil det derfor

være hensigtsmæssigt, at en virksomhed kan afvikles gennem Finansiel Stabilitet i alle de tilfælde,

hvor Finanstilsynet foretager en ufrivillig inddragelse af tilladelsen.

På den baggrund vurderes det nødvendigt at justere de gældende regler om, hvornår en virksomhed

anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, så dette også er tilfældet i de situationer, hvor

Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse ufrivilligt.

Finanstilsynet har i dag hjemmel til at vurdere en virksomhed som nødlidende eller forventeligt nød-

lidende, når der er mulighed for at foretage en ufrivillig inddragelse af tilladelsen, med undtagelse af

ét tilfælde. I henhold til § 350, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet påbyde virk-

somheden inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis

Side 41 af 305

virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernes eller øvrige investorers interesser

er udsat for fare, eller der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på

grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

Foretager virksomheden ikke de nødvendige foranstaltninger inden for den fastsatte frist, kan Finans-

tilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 350, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Bestem-

melsen anvendes i tilfælde, hvor der er fare for indskydernes interesser, eller der foreligger en alvorlig

økonomisk risiko i virksomheden.

Når virksomhedens tilladelse bliver inddraget, vil det medføre, at virksomheden skal afvikles. I dag

kan afvikling ske gennem konkurs eller likvidation, hvilket vil påvirke kundernes adgang til deres

midler i virksomheden. Derfor vil det være mest hensigtsmæssigt, at Finansiel Stabilitet afvikler virk-

somheden, når virksomhedens tilladelse kan inddrages i henhold til § 350, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed for at sikre et minimum af påvirkning for virksomhedens kunder. Af den grund skal et

pengeinstitut, realkreditinstitut og fondsmæglerselskab I fremover kunne anses som nødlidende eller

forventeligt nødlidende, når virksomheden ikke efterkommer et påbud om at foretage de nødvendige

foranstaltninger efter § 350, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, så Finanstilsynet kan anse

et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I som nødlidende eller forventeligt

nødlidende, hvis virksomhedens tilladelse kan inddrages som følge af, at virksomheden ikke har op-

fyldt et påbud i henhold til § 350, stk. 1, jf. § 350, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 27, samt bemærkningerne hertil.

2.9. Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler for filialer af virksomheder fra tredjelande

2.9.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på filialer her i landet af kreditinstitutter, investe-

ringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land

uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område

(tredjelande), jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Reglerne fortolkes med de afvigelser, som

filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Finanstilsynet har efter bestemmelsen også bemyndigelse til at fastsætte regler om de afvigelser, som

filialforholdet nødvendiggør.

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Finansielle virksomheder bliver i stigende grad reguleret af EU-regler, herunder forordninger, som er

direkte gældende i Danmark. Dette gælder allerede for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og inve-

steringsselskaber, som er omfattet af CRR. Desuden har Europa-Kommissionen fremsat forslag om

Side 42 af 305

en særskilt forordning med tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber. Tendensen viser, at der også

i fremtiden kan være flere virksomhedstyper omfattet af lov om finansiel virksomhed, som bliver

underlagt regulering gennem forordninger.

CRR fastsætter krav i forhold til kapital, gearing, store eksponeringer og likviditet, hvorfor disse krav

ikke er reguleret i lov om finansiel virksomhed. Filialer af virksomheder fra tredjelande er dog ikke

omfattet af CRR. Kravene i CRR vil derfor ikke gælde for filialer af kreditinstitutter eller investe-

ringsselskaber fra tredjelande, da kravene ikke følger af lov om finansiel virksomhed. EU-regulerin-

gen tager ikke stilling til, hvilke regler filialer af virksomheder fra tredjelande skal være underlagt.

På området for kreditinstitutter og investeringsselskaber fremgår det dog, at filialer af virksomheder

fra tredjelande ikke må have bedre vilkår end filialer fra et andet medlemsland inden for EU.

Formålet med at lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på filialer fra tredjelande af kredit-

institutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber er at sikre en pas-

sende regulering af filialerne og dermed sikre lige konkurrence mellem filialerne og de tilsvarende

virksomheder, som har tilladelse i Danmark og de øvrige EU-medlemslande.

Da de EU-retlige krav ikke finder anvendelse på filialer af virksomheder fra tredjelande, vil filialerne

som udgangspunkt være utilstrækkeligt reguleret. Filialer af virksomheder fra tredjelande stilles af

den grund bedre end danske virksomheder og filialer af virksomheder med tilladelse inden for EU.

En mere generel bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler for filialer af virksomheder fra

tredjelande vil sikre, at regler indeholdt i forordninger kan sættes i kraft for filialer af virksomheder

fra tredjelande med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør.

Dertil vil en bemyndigelse til Finanstilsynet til at kunne fastsætte regler om, at filialer af virksomhe-

der fra tredjelande skal udøve sine aktiviteter i et datterselskab, hvis filialen opnår en vis størrelse,

varetage hensynet til Finanstilsynets mulighed for at kunne føre et grundigt tilsyn med de pågældende

filialer. Finanstilsynet vil med bemyndigelsen overveje at stille krav om, at en filial skal udøve sine

aktiviteter i et datterselskab, når filialen opnår samme størrelse som et pengeinstitut i kategorien

gruppe 3-pengeinstitut og senest ved en størrelse som et gruppe 2-pengeinstitut, der har en arbejdende

kapital på mere end 12 mia. kr. Finanstilsynet vil også kunne stille krav om etablering af et dattersel-

skab for filialer med en størrelse under et gruppe 3-pengeinstitut. Det vil dog afhænge af en konkret

vurdering af filialens kompleksitet og forhold i øvrigt. Hensynet til Finanstilsynets mulighed for at

kunne føre et grundigt tilsyn er særlig relevant ved tilsyn med filialer af virksomheder fra tredjelande,

idet filialer af virksomheder med tilladelse inden for EU er underlagt de samme regulatoriske krav

som danske virksomheder. Derudover er der klare rammer for informationsdeling og samarbejde

imellem tilsynsmyndighederne inden for EU. Dette giver en tryghed i, at en filial af en virksomhed

med tilladelse inden for EU er underlagt de samme krav som danske finansielle virksomheder, hvilket

ikke nødvendigvis gør sig gældende for filialer af virksomheder fra tredjelande.

Side 43 af 305

Disse krav til filialer af virksomheder fra tredjelande kan være med til at sikre en ensartet behandling

af danske virksomheder, filialer af virksomheder med tilladelse inden for EU og filialer af virksom-

heder fra tredjelande, således at filialer af virksomheder fra tredjelande ikke opnår bedre vilkår og en

gunstigere konkurrenceposition. Dette vil endvidere være i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1,

i CRD IV (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at

udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber).

2.9.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre Finanstilsynets bemyndigelse, så Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte

regler om virksomhedens indretning for filialer af virksomheder fra tredjelande, herunder kapitalkrav

m.v.

Ændringen vil sikre, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for filialer af virksomheder fra tredjelande,

der er tilsvarende de regler, som gælder for danske finansielle virksomheder og filialer af virksomhe-

der med tilladelse inden for EU i henhold til de direkte gældende forordninger. De regler, som Fi-

nanstilsynet fastsætter i henhold til bemyndigelsen, vil derfor som udgangspunkt ikke gå videre end

tilsvarende forpligtelser for finansielle virksomheder, når disse opererer i Danmark.

Det foreslås også at udvide Finanstilsynets bemyndigelse, således at det fremover er muligt at stille

krav om, at filialer af virksomheder fra et tredjeland af en vis størrelse udøver sine aktiviteter i et

datterselskab.

Med denne bemyndigelse vil Finanstilsynet kunne fastsætte regler, der indfører en grænse for disse

filialers størrelse i Danmark. En grænse, der f.eks. vil kunne tage udgangspunkt i danske pengeinsti-

tutter, der kategoriseres som gruppe 2-pengeinstitutter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, samt bemærkningerne hertil.

2.10. Ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

2.10.1. Gældende ret

Den 18. januar 2009 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) sammen med Soci-

aldemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance en

politisk aftale om en kreditpakke, hvorefter penge- og realkreditinstitutter i Danmark skulle tilbydes

statslige kapitalindskud. Disse kapitalindskud skulle bidrage til at normalisere udlånspolitikken og

dermed mindske risikoen for en selvforstærkende negativ spiral mellem den finansielle sektor og

samfundsøkonomien i øvrigt. Formålet med ordningen var at give kreditinstitutterne mulighed for at

få en finansiel stødpude og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, så risikoen for, at sunde

virksomheder og husholdninger ikke kunne få finansieret deres aktiviteter i kreditinstitutterne, blev

mindsket.

Side 44 af 305

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter gav kreditinstitutter med hjemsted i Danmark mu-

lighed for at kunne ansøge om indskud af hybrid kernekapital inden den 30. juni 2009.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ved udgangen af 2018 er alle statslige kapitalindskud blevet indfriet eller på anden vis afviklet, hvor-

for lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter ikke længere tjener noget reelt formål. På bag-

grund heraf findes det hensigtsmæssigt at ophæve lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.

2.10.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget at ophæve lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 16 samt bemærkningerne hertil.

2.11. Videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for undersøgelse af misbrug af intern viden eller

markedsmanipulation

2.11.1. Gældende ret

Lov om kapitalmarkeder gælder for aktører og adfærd på kapitalmarkederne, jf. § 1, stk. 1, i lov om

kapitalmarkeder.

Kapitel 38 i lov om kapitalmarkeder fastlægger Finanstilsynets ansattes tavshedspligt. Finanstilsynets

ansatte er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem til-

synsvirksomheden, jf. § 224 i lov om kapitalmarkeder. Tavshedspligten er bl.a. en afgørende betin-

gelse for Finanstilsynets tilsynsmæssige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige op-

lysninger i en given sag, må virksomhederne og kunderne kunne nære tillid til, at Finanstilsynet ikke

videregiver fortrolige oplysninger.

Der er en række undtagelser til tavshedspligten, der sikrer, at Finanstilsynet eksempelvis kan samar-

bejde med andre myndigheder i Danmark og EU/EØS for at sikre, at nødvendige oplysninger kan

indhentes og udveksles, jf. §§ 225-227 i lov om kapitalmarkeder.

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er afgørende, at Finanstilsynet kan få oplyst de sager, der undersøges, bedst muligt. Det vil i

nogle tilfælde gøre det nødvendigt at bede eksempelvis banker

eller værdipapircentraler (CSD’er)

oplysninger om deres kunder, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en mulighed for, at kunden har

misbrugt intern viden eller foretaget markedsmanipulation i strid med markedsmisbrugsforordningen

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug

(forordningen om markedsmisbrug)). Finanstilsynet kan ikke få oplysningerne fra eksempelvis ban-

kerne eller CSD’er uden, at banken eller CSD’en derefter ved, at Finanstilsynet undersøger forhold

omkring den pågældende kunde.

Side 45 af 305

I den gældende lovgivning er der ikke en klar hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige

oplysninger om markedsmisbrugssager til eksempelvis banker. I medfør af § 2 i lov om kapitalmar-

keder gælder reglerne for fondsmæglerselskaber i loven også for bl.a. penge- og realkreditinstitutter.

Det er derfor nødvendigt at præcisere reglerne om tavshedspligt i relation til fondsmæglerselskaber,

der bl.a. omfatter bankerne

og CSD’er.

Hermed vil Finanstilsynet også få mulighed for at videregive

fortrolige oplysninger til disse virksomheder til brug for opklaring af markedsmisbrugssager.

2.11.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget, at der tilføjes et 2. pkt. til § 224, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder, så

det fremover vil fremgå, at Finanstilsynets ansatte kan videregive fortrolige oplysninger til et fonds-

mæglerselskab eller en CSD i forbindelse med undersøgelser af, om der er misbrugt intern viden eller

udøvet markedsmanipulation i strid med markedsmisbrugsforordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 8, samt bemærkningerne hertil.

2.12. Strafsanktionering af visse bestemmelser i lov om kapitalmarkeder

2.12.1. Gældende ret

Finanstilsynet påser i dag overholdelsen af lov om kapitalmarkeder. I forbindelse hermed fører Fi-

nanstilsynet bl.a. tilsyn med operatører af en markedsplads, som enten kan være et reguleret marked,

en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF).

Operatører af markedspladser er underlagt en række forpligtelser i medfør af lov om kapitalmarkeder,

som eksempelvis krav om meddelelse til Finanstilsynet om ejere af kvalificerede andele. Desuden er

operatører af en markedsplads underlagt krav til driften heraf. For en operatør af en MHF eller en

OHF gælder bl.a., at handelsfaciliteten skal have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, der har

mulighed for at interagere med de andre medlemmer eller kunder i forhold til prisdannelsen, og at

operatøren skal sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Kapitel 22 i lov om kapitalmarkeder fastsætter fælles regler for operatører af markedspladser. Det

fremgår bl.a. heraf, at en markedsplads skal have en ordning, der fastsætter det mindste beløb (tick

size), hvormed kursen kan ændre sig på f.eks. en aktie.

Overtrædelser af ovennævnte forpligtelser er enten ikke strafbelagte eller kun delvist strafbelagte i

lov om kapitalmarkeder. Bliver Finanstilsynet opmærksom på en overtrædelse, som ikke er strafbe-

lagt, har Finanstilsynet i første omgang kun mulighed for at påbyde operatøren af markedspladsen at

ændre en bestemt adfærd eller handling. Finanstilsynet kan derimod ikke foretage politianmeldelse

af overtrædelsen. Kun hvis en operatør af en markedsplads ikke opfylder et påbud, kan operatøren

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Side 46 af 305

Forpligtelser i lov om kapitalmarkeder, der er med til at sikre, at en operatør af en markedsplads driver

handelsfaciliteten på betryggende og forsvarlig vis, er vigtige for velfungerende og effektive kapital-

markeder.

For så vidt angår reglerne om ejere af kvalificerede andele for operatører af markedspladser og reg-

lerne om betryggende og hensigtsmæssig drift af en MHF eller OHF, er overtrædelser af lignende

bestemmelser strafbelagte enten efter lov om kapitalmarkeder eller efter anden lovgivning. Regler

om ejere af kvalificerede andele for fondsmæglerselskaber, som også kan have tilladelse til at drive

en MHF eller OHF, er reguleret i §§ 61-63 i lov om finansiel virksomhed. § 61 c i lov om finansiel

virksomhed indeholder ligesom lov om kapitalmarkeder krav om meddelelse til Finanstilsynet om

ejere af kvalificerede andele. Bestemmelsen er strafbelagt i medfør af § 373, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed. For så vidt angår reglerne om betryggende og hensigtsmæssig drift af en MHF eller OHF

fastsætter § 71 i lov om kapitalmarkeder regler om betryggende og hensigtsmæssig drift af et reguleret

marked. Overtrædelse af § 71 i lov om kapitalmarkeder er strafbelagt med bøde.

Derudover implementerer ovennævnte regler i lov om kapitalmarkeder regler i medfør af MiFID II,

hvoraf det følger, at de sanktioner, som medlemsstaterne vælger at indføre for overtrædelse af be-

stemmelser i direktivet, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en af-

skrækkende virkning, jf. artikel 70, stk. 1, i MiFID II. Det findes hensigtsmæssigt, at overtrædelser

af hele eller dele af bestemmelserne bliver strafbelagte, hvormed Finanstilsynet får mulighed for at

politianmelde eventuelle overtrædelser.

2.12.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at strafbelægge § 50, stk. 2, § 54, § 88, stk. 1, § 89, stk. 1 og 2, og §

124, stk. 2, hvorefter det vil være muligt at straffe overtrædelser heraf med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Finanstilsynet vil dermed få mulighed for at politian-

melde en førstegangsovertrædelse i stedet for at skulle nøjes med at give et påbud.

Ved udmåling af bøder skal der lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økono-

miske forhold, jf. § 255, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder. Økonomiske forhold vil for juridiske per-

soner være virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet, og for fysiske personer vil det

være den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Der henvises i øvrigt til § 255, stk. 5,

i lov om kapitalmarkeder og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 155

som fremsat, side 380 ff.

Det vil fremgå bemærkningerne, hvis der skal lægges vægt på særlige forhold ved vurderingen af

overtrædelsens grovhed, eller hvis der skal indgå noget særligt som skærpende eller formidlende om-

stændighed. Hvor der ikke skal lægges vægt på noget særligt, vil det være de almindelige regler,

herunder særligt §§ 51 og 80-82 i straffeloven, der finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 10, samt bemærkningerne hertil.

Side 47 af 305

2.13. Afgiftsopkrævning hos benchmarkadministratorer

2.13.1. Gældende ret

Finanstilsynet kan i medfør af § 361 i lov om finansiel virksomhed opkræve afgifter fra en række

juridiske og fysiske personer, der årligt skal betale en afgift for bl.a. at drive virksomhed, der er under

Finanstilsynets tilsyn.

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Benchmarkforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016

om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med

henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater) trådte i kraft den 1. januar 2018. De

nødvendige ændringer, som følge af forordningen, blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1547 af

19. december 2017. Benchmarkforordningen indførte en retlig ramme og dermed harmoniserede fæl-

les europæiske regler for fastsættelse af benchmarks på EU-plan.

I forbindelse med lov nr. 1547 af 19. december 2017 blev der ikke foretaget ændringer i afgiftsbe-

stemmelsen i relation til benchmarkadministratorer. Erhvervsministeriet finder, at benchmarkadmi-

nistratorer på lige fod med øvrige juridiske og fysiske personer, der er underlagt den finansielle regu-

lering, skal betale en årlig afgift, da Finanstilsynet bruger ressourcer på at føre tilsyn med benchmar-

kadministratorerne. Erhvervsministeriet finder dog ikke anledning til at hæve den samlede afgift, der

opkræves af Finanstilsynet. Det betyder, at de afgifter, der opkræves hos benchmarkadministrato-

rerne, vil medføre en tilsvarende reduktion for de øvrigt opkrævede afgifter.

2.13.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der pålægges en årlig afgift for benchmarkadministratorer, som udgøres af en fast

årlig betaling på 60.000 kr. samt en variabel afgift på 1.500 kr. pr. benchmark, som benchmarkadmi-

nistratoren har kontrol med leveringen af pr. 1. november i sin egenskab af benchmarkadministrator.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 45, samt bemærkningerne hertil.

2.14. Afgiftsopkrævning hos virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester

2.14.1. Gældende ret

Det fremgår af § 147 i lov om betalinger, at virksomheder under tilsyn efter lov om betalinger betaler

afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at en række nærmere oplistede virksom-

heder omfattet af lov om betalinger årligt skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet. Grundbeløbene

for de forskellige typer af virksomheder er ligeledes fastlagt i § 361, stk. 3, i lov om finansiel virk-

somhed.

Side 48 af 305

Grundbeløbene er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets

bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed.

Udbydere af kontooplysningstjenester er ikke nævnt i § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

som en af de virksomheder, der skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

En kontooplysningstjeneste er en tjeneste, der giver en bruger konsolideret information om en eller

flere af dennes betalingskonti, der udbydes af en eller flere kontoførende udbydere, jf. § 7, nr. 21, i

lov om betalinger. Dette kan eksempelvis være til brug for udarbejdelse af et forbrugsoverblik eller

et budget.

Udbydere af kontooplysningstjenester blev reguleret i lov om betalinger, der trådte i kraft den 1.

januar 2018. Virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, skal have tilladelse som ud-

byder af kontooplysningstjenester. Tidligere var udbydere af kontooplysningstjenester ikke omfattet

af den finansielle lovgivning.

Det følger af § 60, stk. 6, 1. pkt., i lov om betalinger, at en virksomhed, der har tilladelse som udbyder

af kontooplysningstjenester, skal behandles som et betalingsinstitut. Det medfører, at en udbyder af

kontooplysningstjenester er underlagt tilsyn på samme måde som andre betalingsinstitutter, ligesom

udbyderen har de samme rettigheder i forbindelse med dens virksomhed i et andet EU- eller EØS-

land.

2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med lov om betalingers ikrafttræden den 1. januar 2018 blev udbydere af kontooplysningstjenester

omfattet af loven. Virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, skal således have tilla-

delse som udbyder af kontooplysningstjenester. Erhvervsministeriet har derfor vurderet, at udbydere

af kontooplysningstjenester

–

i lighed med andre udbydere af betalingstjenester

–

bør betale et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet.

I forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af grundbeløbet for udbydere af kontooplysningstjenester

har Erhvervsministeriet lagt vægt på, at virksomheder, der har tilladelse som en udbyder af kontoop-

lysningstjenester, skal behandles på samme måde som et betalingsinstitut. Erhvervsministeriet har

desuden lagt vægt på, at tilladelsesregimet for udbydere af kontooplysningstjenester ikke er lige så

omfattende som for betalingsinstitutter. Erhvervsministeriet har derfor vurderet, at udbydere af kon-

tooplysningstjenester skal betale et mindre beløb end betalingsinstitutter.

2.14.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indsætte et nyt nummer i § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virk-

somheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester efter lov om betalinger betaler 25.000

kr. i årligt grundbeløb til Finanstilsynet. Grundbeløbet er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt

svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 10, i lov om finansiel

virksomhed.

Side 49 af 305

Summen af afgifterne, der fremover opkræves af Finanstilsynet, vil med lovforslaget være uændret,

da lovforslaget ikke ændrer Finanstilsynets bevilling.

Lovforslaget vil medføre, at udbydere af kontooplysningstjenester, i lighed med andre udbydere af

betalingstjenester omfattet af lov om betalinger, skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 46, samt bemærkningerne hertil.

2.15. Digital kommunikation

2.15.1. Gældende ret

Der er i dag ikke generelle regler for, på hvilke måder finansielle virksomheder kan kommunikere

med deres kunder. Udgangspunktet er derfor, at de finansielle virksomheder kan kommunikere med

deres kunder på den måde, som findes mest hensigtsmæssig mellem parterne, herunder ved brug af

digital kommunikation.

Der findes enkelte steder i den finansielle lovgivning, hvor der er fastsat krav om, at bestemte former

for oplysninger skal gives til kunden på en særlig måde, f.eks. på papir eller andet varigt medium.

Reglerne findes eksempelvis i bekendtgørelse nr. 747 af 7. juni 2017 om investorbeskyttelse ved

værdipapirhandel og i bekendtgørelse nr. 455 af 30. april 2018 om god skik for forsikringsdistributø-

rer, som gennemfører en række EU-direktiver på det finansielle område. Den finansielle virksomhed

kan også i disse tilfælde vælge imellem flere forskellige former for kommunikation. Oplysningerne

til kunderne kan udleveres til kunderne på et møde, sendes på mail, gives via en hjemmeside eller via

andre digitale løsninger under forudsætning af, at løsningerne opfylder kravene til, at oplysningerne

kan gives på det medium, loven kræver.

Spørgsmålet om, hvorvidt en finansiel virksomhed kan opsige en aftale med en forbruger eller afvise

at indgå en aftale med en forbruger på grund af, at forbrugeren ikke ønsker at kommunikere på en

bestemt måde afhænger af en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. En opsigelse og en afvisning

skal være i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis. Der er på

nuværende tidspunkt endnu ikke i praksis taget stilling til, om finansielle virksomheder i overens-

stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis generelt kan opsige en aftale eller nægte at

indgå nye aftaler, fordi en kunde ikke vil kommunikere digitalt. Vurderingen af, om en sådan afvis-

ning vil være i overensstemmelse med god skik vil afhænge af de konkrete omstændigheder i forbin-

delse hermed, herunder om der er tale om en ny eller eksisterende kunde.

2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser

De finansielle virksomheder har et ønske om at kommunikere digitalt med deres kunder. Virksomhe-

dernes ønske om at kommunikere digitalt med kunderne handler både om udfordringer forbundet med

post på papir og tilsvarende fordele ved digital kommunikation og om omkostninger.

Side 50 af 305

Digital post indebærer hurtig og sikker levering, hvilket er til gavn for både forbrugere og virksom-

hederne. Udover besparelser på de direkte omkostninger, der er forbundet med papirpost, såsom print,

kuvertering og porto, kan og må breve efter den nye postaftale endvidere være længere tid undervejs

fra afsender til modtager. Det medfører, at sagsgange, der forudsætter formelle skrivelser og overhol-

delse af frister, eksempelvis i forbindelse med påkrav og opsigelser, er blevet mere træge. Endelig

sikrer digital post ”spor” i it-systemerne,

der dokumenterer afsendelse og levering, hvilket giver værdi

for virksomhederne, navnlig for så vidt angår formelle skrivelser. For kunder kan det desuden være

en fordel, at skrivelser fra de finansielle virksomheder arkiveres automatisk og dermed ikke bortkom-

mer.

Den finansielle lovgivning er på langt de fleste områder tavs om, hvordan kommunikation skal foregå

mellem virksomhed og kunde. Det er således som alt overvejende hovedregel allerede muligt at kom-

munikere på andre måder end med papirbåret post. Der kræves for de fleste lovpligtige informationer,

at indholdet skal gives på et ”varigt medium”, mens selve formidlingsmetoden af dokumentet m.v. er

uomtalt i lovgivningen. Generelt forudsættes det dog, at digital kommunikation sker med kundens

accept.

Den finansielle sektor oplever, at kundernes respons på meddelelser sendt med almindelig brevpost

er faldende. Det kan både skyldes, at almindelig brevpost kan bortkomme enten undervejs eller efter

modtagelsen, men også at kunders fokus på brevpost generelt er faldende i takt med aftagende mæng-

der brevpost. Det medfører en usikkerhed både for afsendere og modtagere. I de situationer, hvor

legale frister

–

eksempelvis i forbindelse med rykkerprocedurer

–

er betinget af, at et brev er kommet

frem, bliver processerne forsinkede og dermed fordyrede. Digital post har i den forbindelse klare

fordele i form af hastighed, pris og dokumentationssikkerhed for både afsendelse og modtagelse.

Som altovervejende hovedregel kan en finansiel virksomhed og en kunde i dag selv frit aftale, hvilken

form for kommunikation, herunder digital kommunikation, de ønsker at anvende i løbet af aftalefor-

holdet. Dette vil i så fald typisk fremgå af de aftalevilkår, som kunden accepterer i forbindelse med

indgåelse af aftalen med virksomheden. Denne aftalefrihed er i lov om finansiel virksomhed alene

begrænset af de bestemmelser, som specifikt fastslår, at en oplysning skal gives på et bestemt me-

dium, og dette medium ikke kan formidles elektronisk. Der gælder således i enkelte tilfælde krav om,

at oplysningerne skal gives på papir. Oplysninger, der skal gives på papir, kan formidles til kunden i

forbindelse med et møde eller ved brug af almindelig brevpost men ikke elektronisk.

Mange finansielle virksomheder har allerede i dag aftalt at kommunikere digitalt med deres kunder,

herunder aftalt hvor digital post skal leveres, eksempelvis en digital postkasse på internettet eller til

en e-mailadresse oplyst af kunden selv.

Det er vurderingen, at det i de situationer, hvor parterne ikke har indgået en aftale om kommunikati-

onsformen, er hensigtsmæssigt, at det tydeligt fremgår af lovgivningen, at det vurderes at være i over-

ensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis, at en finansiel virksomhed

ved anvendelse af passiv accept kan kommunikere digitalt med sine kunder.

Side 51 af 305

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering anbefaler i sin rapport af 27. april 2018, at

det bør fremgå eksplicit af lov om finansiel virksomhed, at digital post kan sendes med kundens

passive accept. Arbejdsgruppen bemærker dog i rapporten, at det bør overvejes, om der skal indføres

minimumskrav til digitale postkasseløsninger, hvis en sådan skal kunne anvendes med kundens pas-

sive accept.

Der findes i dag digitale postkasser med højt niveau af sikkerhed og tilgængelighed på markedet. Af

hensyn til konkurrenceforholdene bør minimumskravene til, hvad en postkasseløsning, der kan an-

vendes til digital kommunikation med kundens passive accept, skal leve op til, ikke gå videre, end

hvad hensynet til forbrugerbeskyttelsen tilsiger.

Derudover bør der tages særlige hensyn til kunder, der er i dag er fritagne fra at modtage digital post

fra det offentlige, jf. § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Kunder, der i medfør af § 5 i

lov om Digital Post fra offentlige afsendere, er fritagne fra at modtage digital post fra offentlige myn-

digheder kan aftale digital kommunikation med den finansielle virksomhed, men kan ikke med passiv

accept forpligtes til at modtage sin post digitalt.

2.15.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke betingelser

en finansiel virksomhed i overensstemmelse i med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis,

kan kommunikere digitalt med sine kunder ved anvendelse af en digital postkasseløsning, som kun-

den ikke udtrykkeligt har accepteret (passiv accept). Kunder, der i medfør af § 5 i lov om Digital Post

fra offentlige afsendere, er undtaget fra at skulle modtage digital post fra offentlige afsendere, skal

give udtrykkelig accept til digital kommunikation.

Orienteringen om, hvordan kommunikationen skal foregå fremover, skal sendes til kunden på den

måde kommunikationen med kunden er foregået hidtil. Kunden skal have mulighed for at fravælge

digital kommunikation. Såfremt kunden ikke aktivt fravælger digital kommunikation inden en i be-

kendtgørelsen fastsat frist, vil den finansielle virksomhed fremadrettet kunne anvende den digitale

kommunikationsform med kunden. En kunde, der overgår til digital kommunikation ved passiv ac-

cept, kan også et senere tidspunkt med virkning for fremtiden fravælge digital kommunikation.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter

nærmere rammer for, hvornår det vil være i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god

praksis inden for virksomhedsområdet, at en finansiel virksomhed kommunikerer digitalt med sine

kunder ved anvendelse af en digital postkasse, som kunden ikke udtrykkeligt har accepteret. Derud-

over vil bekendtgørelsen indeholde nærmere krav til den digitale postkasseløsning. Det kan eksem-

pelvis dreje sig om tilgængelighed for kunderne til postkassen, varig adgang til oplysningerne også

efter aftaleforholdets ophør, notifikationer til kunden om ny post og IT-sikkerhedsstandarder.

Side 52 af 305

Lovforslaget og bekendtgørelsen udgør offentligretlig regulering, der alene fastsætter, under hvilke

betingelser de finansielle virksomheder kan benytte digital kommunikation med deres kunder ved

brug af passiv accept. Det vil derfor som i dag være de almindelige civilretlige principper, der afgør,

hvorvidt den finansielle virksomhed kan støtte ret på varsling, opsigelse m.v., der er sendt til en digital

postkasse

–

uanset om dette er sket efter udtrykkelig aftale eller med passiv accept. Opstår der tvivl

om, hvorvidt en finansiel virksomhed eller kunde kan støtte ret på varslinger, opsigelser m.v. afgøres

dette af domstolene, på samme måde som det er tilfældet i dag.

Det foreslås, at kunder, som i medfør af § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere er fritagne

fra at modtage digital post fra offentlige myndigheder, ikke kan forpligtes til at kommunikere digitalt

med en finansiel virksomhed med passiv accept. De særlige beskyttelseshensyn, som er anerkendt

med fritagelsesbestemmelsen i § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, medfører, at det vil

være betænkeligt at forpligte denne persongruppe til at modtage information fra finansielle virksom-

heder digitalt med en passiv accept.

Det foreslås, at det alene er de personer, som konkret har fået fritagelsen, som vil være omfattet. Det

er således ikke tilstrækkeligt, at en person eventuelt ville kunne undtages, hvis undtagelsen ikke er

udnyttet og vedkommende derfor faktisk allerede modtager digital post fra det offentlige. I så fald

skal personen, såfremt vedkommende ikke ønsker digital post, henvende sig til den finansielle virk-

somhed og oplyse dette inden for samme frist, som øvrige kunder har til at meddele, om de ønsker at

fravælge digital kommunikation.

En kunde, der ikke ønsker at overgå til digital kommunikation, og som ikke er fritaget i medfør af §

5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan pålægges at betale rimelige omkostninger for-

bundet med håndtering af post på papir.

2.16. Fyldestgørelse af et skadesforsikringsselskabs forsikringstagere og sikrede i tilfælde af konkurs

2.16.1. Gældende ret

Forsikringsselskaber skal have en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer

til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. For at sikre tilstedeværelsen af

tilstrækkelige aktiver skal forsikringsselskaberne føre et register, der indeholder en optegnelse over

aktiverne samt værdien af finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan

dække de forsikringsmæssige forpligtelser, jf. § 167, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Endvidere skal skadesforsikringsselskaber føre et register over aktiver, der modsvarer indgåede præ-

mier, hvor forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning, jf. § 167, stk. 2, i lov

om finansiel virksomhed.

De aktiver, der indgår i registrene i henhold til § 167, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed skal

alene tjene til fyldestgørelse af forsikringstagerne og de begunstigede, jf. § 167, stk. 4, i lov om fi-

nansiel virksomhed.

Side 53 af 305

Forsikringsselskaberne skal hvert kvartal indsende en opgørelse over de samlede forsikringsmæssige

hensættelser og de registrerede aktiver til Finanstilsynet, jf. bekendtgørelse nr. 1359 af 30. november

2015 om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser.

2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Artikel 275 i Solvens II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009

om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed) indeholder to modeller for

behandling af forsikringskrav i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs. Den ene model kræver til-

stedeværelsen af en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af

selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Det er den model, som er implementeret i Dan-

mark i dag. Den anden model kræver, at forsikringstagerne og de sikrede har en fortrinsret til fyldest-

gørelse i et forsikringsselskabs aktiver i tilfælde af konkurs. Begge modeller har til formål at sikre, at

forsikringstagerne og de sikrede ikke lider væsentlige økonomiske tab i tilfælde af et forsikringssel-

skabs konkurs.

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering anbefaler i sin rapport, at kravet om, at

forsikringsselskaber skal føre et register over en gruppe af aktiver, der til enhver tid mindst svarer til

værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser, ophæves for skadesforsikringssel-

skaber, og at der i stedet indføres en fortrinsret for forsikringstagere og sikrede til fyldestgørelse i et

skadesforsikringsselskabs aktiver i tilfælde af konkurs.

Ifølge arbejdsgruppen er der alene begrænset praktiske erfaringer med effekten og hensigtsmæssig-

heden af kravet om de registrerede aktiver. Arbejdsgruppen angiver, at den foreliggende praksis, der

vedrører skadesforsikringsselskaber, viser, at registret alene sikrer forsikringstagerne en meget be-

grænset dividende for deres forsikringskrav. For at kunne sikre forsikringstagerne en bedre beskyt-

telse blev Garantifonden for skadesforsikringsselskaber derfor oprettet. Garantifonden træder til, når

man som privatkunde har forsikringer i et konkursramt selskab, der er medlem. Garantifonden træder

også til, hvis en skadelidt erhvervsdrivende er sikret dækning.

Den løbende vedligeholdelse af registret og den kvartalsvise indberetning til Finanstilsynet er forbun-

det med administrative byrder. Denne byrde kan ifølge arbejdsgruppen fjernes for skadesforsikrings-

selskaberne uden at stille forsikringstagerne og de sikrede dårligere i tilfælde af konkurs. For så vidt

angår livsforsikringsselskaber, finder arbejdsgruppen, at den nuværende model med de registrerede

aktiver bør opretholdes. Livsforsikringsområdet adskiller sig væsentligt fra skadesforsikringsområdet

ved, at der er tale om længere løbende pensionsforpligtelser, som der skal være sikkerhed for kan

honoreres i fremtiden.

På skadesforsikringsområdet er der etableret en garantiordning i form af Garantifonden for skades-

forsikringsselskaber, der træder til og yder dækning til forsikringstagerne og de sikrede, når et ska-

desforsikringsselskab erklæres konkurs. Samme ordning er der ikke på livsforsikringsområdet. Det

Side 54 af 305

er arbejdsgruppen vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at oprette en tilsvarende garantiordning

for livsforsikringsselskaber.

Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens vurdering af, at et skadesforsikringsselskabs forsik-

ringstagere og sikrede generelt ikke stilles ringere med den foreslåede model, hvor forsikringstagerne

og de sikrede overgår fra at blive fyldestgjort i selskabets registrerede aktiver til at få en generel

fortrinsret til fyldestgørelse i selskabets samlede aktivmasse.

2.16.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve kravet om, at skadesforsikringsselskaber skal have og føre et register over en

gruppe af aktiver, hvis værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsik-

ringsmæssige hensættelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23-26, 28 og 30, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at indføre en fortrinsret for forsikringstagere og sikrede i et skadesforsikrings-

selskab, således at aktiverne i et skadesforsikringsselskab vil skulle anvendes forlods til fyldestgø-

relse af forsikringstagerne og de sikrede i tilfælde af konkurs. Det foreslås i den forbindelse, at for-

sikringstagerne og de sikrede må vige for de fordringer, der er nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94.

Disse fordringer kan karakteriseres som omkostninger ved boets behandling m.v. Endvidere foreslås

det, at gyldigt stiftede panterettigheder vil bevare deres fortrinsstilling i henhold til konkurslovens §

82.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, samt bemærkningerne hertil.

2.17. Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige indberetning til Finanstilsynet

2.17.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at livsforsikringsselskaber skal ansætte en an-

svarshavende aktuar, som har til ansvar at varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner,

herunder beregninger og undersøgelser. Den ansvarshavende aktuar har til formål at beskytte forsik-

ringstagernes interesse og dermed understøtte det danske pensionssystem. Dette hensyn varetages

ved, at den ansvarshavende aktuar fungerer som et selvstændigt kontrolorgan i forhold til ledelsens

arbejde.

Den ansvarshavende aktuar skal påse, at selskabet overholder sit tekniske grundlag, og at det tekniske

grundlag til enhver tid er i overensstemmelse med lovgivningen. Aktuaren skal endvidere gennemgå

det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale. Det indebærer, at aktuaren skal kon-

trollere alt, hvad selskabet producerer, som rettes mod eller på anden måde kan ramme kunderne

direkte eller indirekte, f.eks. tilbud til kunderne, indhold af produkter, prisfastsættelse, generelle op-

lysningskampagner m.v., med henblik på at sikre, at selskabet ikke foretager sig noget, som afviger

fra selskabets tekniske grundlag.

Side 55 af 305

Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, som skal indeholde

en gennemgang af aktuarens ansvarsområder med hensyn til grundlag og udvikling i forsikringsbe-

standen. Beretningen skal udarbejdes efter de retningslinjer, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1305

af 28. november 2017 om ansvarshavende aktuar.

2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering anbefaler i sin rapport af 27. april 2018, at

kravet om aktuarens beretning udgår. Kravet i lov om finansiel virksomhed om aktuarens årlige ind-

sendelse af en beretning til Finanstilsynet er indført forud for ikrafttræden af Solvens II og på et

tidspunkt, hvor der ikke var anden overvågning end den ansvarshavende aktuar.

Med gennemførelsen af Solvens II varetages mange af de hensyn, der er sikret ved den ansvarsha-

vende aktuars årlige beretning, af aktuarfunktionen. Aktuarfunktionen er i dag ansvarlig for en række

rapporteringer, herunder en række nye rapporteringer til Finanstilsynet, f.eks. rapporten om solvens

og finansiel situation, den uddybende rapport om solvens og finansiel situation og kvantitative ind-

beretningsskemaer. Derudover stilles der krav om, at aktuarfunktionen mindst en gang årligt afleverer

en rapport til direktionen i selskabet.

Kravet om den ansvarshavende aktuars årlige beretning er udtryk for en national regel og vurderes

efter gennemførelsen af Solvens II at være overflødig, da hensynene bag beretningen varetages af

aktuarfunktionen som følge af Solvens II.

2.17.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve kravet i § 108, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed om, at den ansvarshavende

aktuar årligt skal indsende en beretning til Finanstilsynet.

Ophævelsen af § 108, stk. 6, vil medføre, at den ansvarshavende aktuar ikke længere er pålagt at

indsende en årlig beretning til Finanstilsynet. Ophævelsen af reglen har ingen betydning for de øvrige

krav til en ansvarshavende aktuar, som følger af lov om finansiel virksomhed eller de bestemmelser,

som Finanstilsynet har fastsat på baggrund af bemyndigelsen i § 108, stk. 7, i lov om finansiel virk-

somhed, som bliver stk. 6 med lovforslaget. Med den foreslåede ophævelse vil Finanstilsynet ikke

længere kunne fastsætte nærmere regler om den ansvarshavende aktuars årlige beretning.

Reglerne om den ansvarshavende aktuars beretning i bekendtgørelse nr. 1305 af 28. november 2017

om ansvarshavende aktuar vil dermed bortfalde automatisk som følge af ophævelsen af bekendtgø-

relsens hjemmel.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, samt bemærkningerne hertil.

Som følge af ophævelsen foretages ligeledes en ændring af en bestemmelse, som henviser til det

gældende § 108, stk. 6.

Side 56 af 305

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, samt bemærkningerne hertil.

2.18. Tilladelse til fondsmæglerselskaber til at etablere dattervirksomheder, der udøver en eller flere

accessoriske tjenesteydelser

2.18.1. Gældende ret

Det følger af § 27 i lov om finansiel virksomhed, at fondsmæglerselskaber ikke må have dattervirk-

somheder, medmindre disse er fondsmæglerselskaber.

Fondsmæglerselskaber er værdipapirhandlere, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller

investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Fondsmæg-

lerselskaber må kun udføre de aktiviteter, som er nævnt i bilag 4 i lov om finansiel virksomhed. I

bilag 4 i lov om finansiel virksomhed er oplistet dels aktiviteter, der kræver tilladelse som værdipa-

pirhandler, jf. afsnit A, dels aktiviteter, der anses for at være accessoriske hertil, men som ikke i sig

selv kræver tilladelse, jf. afsnit B.

Bestemmelsen i § 27 i lov om finansiel virksomhed er en national regel, der har til formål at mindske

de risici, som et fondsmæglerselskab må påtage sig. Hensigten med bestemmelsen er, at fondsmæg-

lerselskaber ikke skal have adgang gennem dattervirksomheder til at udøve aktiviteter, der falder uden

for deres begrænsede virksomhedsområde, og på den måde påtage sig de andre typer af risici, der kan

være forbundet med udøvelse af anden virksomhed, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side

4642. Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med, at kravene til fondsmæglerselskabers start-

kapital er forholdsvis beskedne i forhold til de fleste andre finansielle virksomheder.

Tilladelse som værdipapirhandler kan ikke gives til virksomheder, der alene udøver accessoriske tje-

nesteydelser, jf. bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om

finansiel virksomhed. § 9 i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 5, stk. 1, og artikel 6,

stk. 1, i MiFID II i dansk ret.

De aktiviteter, der er oplistet i bilag 4 i lov om finansiel virksomhed, kan udføres med de instrumenter,

der er oplistet i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Dertil kan fondsmæglerselskaber udøve tjene-

steydelser med instrumenter og kontrakter, som fremgår af § 16 og § 17 i lov om finansiel virksom-

hed. § 16 og § 17 i lov om finansiel virksomhed er alt overvejende nationale regler og implementerer

ikke EU-retlige regler.

Bilag 4 og 5 i lov om finansiel virksomhed er med enkelte undtagelser en direktivkonform imple-

mentering af bilag I i MiFID II i dansk ret.

Danske fondsmæglerselskaber er endvidere underlagt op til fire forskellige kapitalkrav. Kapitalkra-

vene omfatter krav til startkapital, et krav om, at kapitalgrundlaget skal udgøre mindst en fjerdedel af

det foregående års faste omkostninger (omkostningskravet), et krav om, at kapitalgrundlaget skal

Side 57 af 305

udgøre mindst 8 pct. af selskabets samlede risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om, at kapi-

talgrundlaget skal være af en størrelse, type og fordeling, som selskabet anser for passende til at

dække arten og omfanget af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for (det individuelle

solvensbehov). Hvilke kapitalkrav et fondsmæglerselskab er omfattet af afhænger af den investe-

ringsservice og de investeringsaktiviteter, fondsmæglerselskabet har tilladelse til, og om fondsmæg-

lerselskabet opbevarer kunders midler samt aktiver.

2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering foreslår i sin rapport af 27. april 2018, at

det nationale krav i § 27 i lov om finansiel virksomhed om, at fondsmæglerselskaber ikke må have

dattervirksomheder, medmindre disse er fondsmæglerselskaber, tilpasses. Arbejdsgruppen vurderer,

at den foreslåede ændring ikke vil have en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet.

Ved at give fondsmæglerselskaber mulighed for at få tilladelse til gennem dattervirksomheder at ud-

øve accessoriske tjenesteydelser som oplistet i bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed opnås

der balance i reguleringen i forhold til at skabe gode rammer for fondsmæglerselskaber og samtidig

tage hensyn til risikoen for kunderne og den finansielle stabilitet.

Det er vurderingen, at ændringen vil fjerne barrierer for fondsmæglerselskaber, så fondsmæglersel-

skaber fremover får mulighed for inden for deres tilladte virksomhedsområde at indrette sig organi-

satorisk i og uden for Danmark, som de finder mest hensigtsmæssigt, samtidig med at EU-retten

overholdes. Dette vil være til gavn for de danske fondsmæglerselskabers konkurrenceevne og fonds-

mæglerselskabernes kunder. Det er endvidere vurderingen, at der samtidig tages hensyn til risikoen

for kunderne og den finansielle stabilitet ved, at Finanstilsynet kan undlade at give tilladelse eller

inddrage en given tilladelse, hvis Finanstilsynet har grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets

administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering.

Formålet med den foreslåede ændring er således at opnå balance i reguleringen i forhold til at skabe

gode rammer for fondsmæglerselskaber og samtidig tage hensyn til risikoen for kunderne og den

finansielle stabilitet.

Det er dog samtidig hensigtsmæssigt, at de faste omkostninger i de etablerede dattervirksomheder

skal indregnes i kapitalgrundlagskravet baseret på faste omkostninger i henhold til artikel 97, stk. 1,

i CRR (omkostningskravet). På den måde tilskyndes fondsmæglerselskaber ikke til at etablere datter-

virksomheder med henblik på at opnå et mindre omkostningskrav med øget risiko for kunderne.

2.18.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 27 i lov om finansiel virksomhed, der bestemmer, at Finans-

tilsynet uanset § 27, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan give tilladelse til, at et fondsmægler-

selskab etablerer dattervirksomheder, der alene udøver en eller flere af de accessoriske tjenesteydel-

ser, der er oplistet i bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet vil dog undlade at

give tilladelse, hvis Finanstilsynet har grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative

Side 58 af 305

struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet

vil desuden kunne inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt.

Lovforslaget vil medføre, at fondsmæglerselskaber ud over at kunne etablere dattervirksomheder, der

selv er fondsmæglerselskaber, jf. § 27, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan få tilladelse af

Finanstilsynet til gennem dattervirksomheder at udøve de accessoriske tjenesteydelser, der er oplistet

i bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed. Disse dattervirksomheder kan ikke være fondsmæg-

lerselskaber. Lovforslaget indebærer således ikke, at der kan opnås tilladelse som fondsmæglersel-

skab til en dattervirksomhed, der alene udøver de accessoriske tjenesteydelser, der er oplistet i bilag

4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed. Fondsmæglerselskaber vil efter den foreslåede ændring

fortsat kun få tilladelse til at udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er oplistet i

bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed, i tilknytning til tilladelse til investeringsservice og

investeringsaktiviteter oplistet i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed.

Kriterierne for at undlade at give tilladelse efter den foreslåede bestemmelse er de samme som efter

§ 38, stk. 8, og § 40, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det indebærer, at ansøgning om tilladelse

vil skulle indgives, inden dattervirksomheden etableres, og at ansøgningen vil skulle indeholde op-

lysninger til brug for Finanstilsynets vurdering af, om fondsmæglerselskabets administrative struktur

og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Ansøgningen vil bl.a.

skulle indeholde oplysninger om, hvor dattervirksomheden påtænkes etableret, oplysninger om de

accessoriske tjenesteydelser oplistet i bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed, der påtænkes

udøvet i dattervirksomheden, oplysninger om fondsmæglerselskabets styring og kontrol af dattervirk-

somheden og oplysninger om fondsmæglerselskabets investering i forbindelse med etableringen af

dattervirksomheden. Finanstilsynet vil kunne inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen

ikke længere er opfyldt.

Det foreslås også at indsætte et nyt stk. 3 i § 27 i lov om finansiel virksomhed. Heraf skal fremgå, at

fondsmæglerselskaber, som har fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder, jf. det foreslåede

stk. 2, og som er omfattet af kapitalkravsgrundlaget baseret på faste omkostninger i henhold til artikel

97, stk. 1, i CRR, ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet skal medtage de faste omkostninger i de

etablerede dattervirksomheder.

Overtrædelse af det foreslåede § 27, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed vil kunne straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

2.19. Ændringer som følge af PRIIP-forordningen

2.19.1. Gældende ret

Side 59 af 305

PRIIP-forordningen finder anvendelse på sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter

til detailinvestorer (PRIIP`er). En detailinvestor er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 6, i PRIIP-forord-

ningen.

Et PRIIP kan eksempelvis være en andel i alternative investeringsfonde (AIF’er),

hvor belø-

bet, der skal tilbagebetales til detailinvestoren, afhænger af udviklingen i de underliggende aktiver,

som AIF’en

har optaget eksponering imod.

De underliggende aktiver kunne eksempelvis være en

række ejendomme, porteføljeselskaber, værdipapirer, derivater m.v. PRIIP-forordningen finder såle-

des anvendelse på andele i AIF’er.

PRIIP-forordningen indeholder bl.a. et krav om, at producenter af

PRIIP’er (PRIIP-producenter),

her-

under eksempelvis forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF’er), udarbejder et dokument

med

central investorinformation (Key Information Document (KID)), som skal stilles til rådighed for de-

tailinvestorer, inden PRIIP’et udbydes til detailinvestorerne.

Det følger af PRIIP-forordningen,

at PRIIP’er, der alene markedsføres til professionelle

investorer

som defineret i MiFID II, ikke er omfattet af forordningens krav om udarbejdelse af et KID. Det

betyder, at hvor et PRIIP alene markedsføres til professionelle investorer, er PRIIP-producenten ikke

underlagt pligten til at udarbejde et KID.

Andele i AIF’er, der markedsføres til detailinvestorer, som ikke er professionelle investorer efter

MiFID II, er som udgangspunkt omfattet af PRIIP-forordningen,

hvorved der for disse AIF’er skal

udarbejdes et KID.

PRIIP-forordningens

udgangspunkt er, at alle PRIIP’er er omfattet af PRIIP-forordningen

fra ikraft-

trædelsesdatoen den 1. januar 2018. Det følger dog af artikel 32, stk. 2, i PRIIP-forordningen, at nogle

PRIIP’er først omfattes af forordningen efter udløbet

af en overgangsperiode frem til den 31. decem-

ber 2019.

For de AIF’er, hvor en FAIF har opnået

en særskilt markedsføringstilladelse til detailinvestorer i

medfør af bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014 om tilladelse til forvaltere af alternative investe-

ringsfonde til markedsføring til detailinvestorer, gælder en forpligtelse til at udarbejde et dokument

med væsentlig investorinformation i medfør af bekendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og

indhold af dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for alternative investeringsfonde.

En FAIF vil i disse tilfælde være undtaget af forpligtelsen til at udarbejde et KID efter PRIIP-forord-

ningen, men muligheden herfor udløber ved udgangen af overgangsperioden den 31. december 2019.

Efter denne dato vil PRIIP-forordningen

også finde anvendelse for de AIF’er, hvor en FAIF har op-

nået en særskilt markedsføringstilladelse til detailinvestorer i medfør af bekendtgørelse nr. 797 af 26.

juni 2014 om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinve-

storer.

Bekendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af dokumenter indeholdende væsentlig

investorinformation for alternative investeringsfonde er udstedt i medfør af lov om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde m.v. Bekendtgørelsen forventes ophævet ved overgangsperiodens udløb

Side 60 af 305

den 31. december 2019, ligesom det også er forventningen at foretage en konsekvensændring af be-

kendtgørelse nr. 747 af 7. december 2017 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Finanstilsynet påser efterlevelsen af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler

udstedt i medfør heraf, jf. § 155 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v

Bliver Fi-

nanstilsynet bekendt med, at der kan være sket en overtrædelse af bestemmelserne i loven, anmelder

Finanstilsynet dette til politiet, medmindre Finanstilsynet vurderer, at overtrædelsen alene bør med-

føre en tilsynsmæssig reaktion i form af påtale eller påbud.

FAIF’ers overtrædelse af reglerne i

bekendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af

dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for alternative investeringsfonde er ikke

strafbelagt, men medfører i stedet en tilsynsmæssig reaktion.

I henhold til artikel 15, stk. 2, i PRIIP-forordningen skal de kompetente myndigheder overvåge mar-

kedet for PRIIP’er, der markedsføres, distribueres eller sælges i eller fra deres medlemsstat. Under

nærmere angivne betingelser kan de kompetente myndigheder i henhold til artikel 16 i PRIIP-forord-

ningen forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af forsikringsbaserede investe-

ringsprodukter. Det er f.eks. tilfældet, hvis produktet giver anledning til væsentlige problemer med

hensyn til investorbeskyttelsen eller udgør en trussel mod de finansielle markeders ordnede funktion

og integritet.

Artikel 22, stk. 1, 1. afsnit, i PRIIP-forordningen fastsætter, at medlemsstaterne med forbehold for de

kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser skal fastsætte bestemmelser om passende administrative

sanktioner og foranstaltninger, som finder anvendelse i situationer, der udgør en overtrædelse af

PRIIP-forordningen og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Det

gælder eksempelvis artikel 5, stk. 1 (pligt til at udarbejde et dokument med central investorinforma-

tion), artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, og artikel 9 (krav til dokumentets indhold), artikel 10, stk. 1

(regelmæssig gennemgang af dokumentet), artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 (pligt til at stille

dokumentet til rådighed) og artikel 19 (pligt til klageadgang). Disse sanktioner og foranstaltninger

skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Det fremgår dog af artikel 22, stk. 1, 2. afsnit, i PRIIP-forordningen, at medlemsstaterne kan beslutte

ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i 1. afsnit for overtræ-

delser, hvis overtrædelserne allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i national ret.

Artikel 25 i PRIIP-forordningen fastsætter, at medlemsstaterne ved arten og niveauet af administra-

tive sanktioner og foranstaltninger skal sikre, at de kompetente myndigheder tager højde for alle re-

levante omstændigheder.

2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Side 61 af 305

PRIIP-forordningen finder direkte anvendelse i Danmark. For at sikre et ordentligt og effektivt tilsyn

med opfyldelsen af kravene i PRIIP-forordningen, skal medlemsstaterne udpege de kompetente myn-

digheder, der skal have ansvaret for tilsynet med forordningen. For at sikre, at Danmark lever op til

sine forpligtelser efter forordningen, skal der desuden fastsættes regler om foranstaltninger og sank-

tioner for overtrædelse af forordningen.

Efter artikel 22, stk. 1, 2. afsnit, i PRIIP-forordningen kan medlemsstaterne beslutte ikke at fastsætte

bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i 1. afsnit for overtrædelser, hvis over-

trædelserne allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i national ret.

På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af de relevante bestemmelser i stedet sanktioneres med

en strafferetlig sanktion i form af bøde. Bliver Finanstilsynet bekendt med, at der kan være sket en

strafbar overtrædelse af PRIIP-forordningen, anmelder Finanstilsynet dette til politiet, medmindre det

følger af Finanstilsynets faste praksis, at det vil være tilstrækkeligt at udstede et påbud om lovliggø-

relse.

2.19.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til PRIIP-forordningen i

lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Som kompetent myndighed fører Finanstilsy-

net tilsyn med opfyldelsen af kravene til KID for de andele i

AIF’er, der er PRIIP’er, og som tilbydes

til detailinvestorer.

Det foreslås desuden, at der foretages ændringer i sanktionsbestemmelsen i lov om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde m.v., der gør det muligt at sanktionere overtrædelser af PRIIP-forordnin-

gen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, nr. 1 og 8-10, samt bemærkningerne hertil.

2.20. Øvrige ændringer af den finansielle regulering

2.20.1. Undtagelse fra visse af selskabslovens regler om aktionærers indløsningsret

2.20.1.1. Gældende ret

Selskabsloven indeholder regler, hvorefter aktionærer under visse forhold kan kræve, at kapitalsel-

skabet indløser aktionærernes aktier (indløsningsret).

Det følger af § 110 i selskabsloven, at aktionærer kan kræve, at kapitalselskabet indløser aktionærer-

nes kapitalandele, hvis de pågældende aktionærer på generalforsamlingen har modsat sig vedtægts-

ændringer efter § 107, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, vedrørende ret til udbytte, overdragelse af kapitalandele,

indløsning, mulighed for kapitalejeres udøvelse af stemmeret for egne eller andres kapitalandel og

bestemmelser om sprog på generalforsamlingen og internt i kapitalselskabet.

Side 62 af 305

§§ 286, 306 og 318 k i selskabsloven indeholder regler om aktionærers indløsningsret ved henholds-

vis en grænseoverskridende fusion, spaltning eller flytning af hjemsted. Det følger af § 286 i sel-

skabsloven, at ved en grænseoverskridende fusion kan aktionærerne i de ophørende kapitalselskaber,

der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kræve, at kapitalselskabet indløser de pågæl-

dende aktionærers kapitalandele. Det følger endvidere af § 306 i selskabsloven, at ved en grænse-

overskridende spaltning kan aktionærerne i det indskydende selskab, der på generalforsamlingen har

modsat sig spaltningen, kræve, at kapitalselskabet indløser de pågældende aktionærers kapitalandele.

Herudover følger det af § 318 k i selskabsloven, at aktionærerne i det kapitalselskab, der flytter til et

andet EU/EØS-land, og som på generalforsamlingen har modsat sig flytningen, kan kræve, at kapi-

talselskabet indløser de pågældende aktionærers kapitalandele.

Bestemmelserne i §§ 110, 286, 306 og 318 k i selskabsloven omfatter både pengeinstitutter, realkre-

ditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er organiseret som aktieselskaber, jf. § 12, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på spare- og andelskasser.

Artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR gælder for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber, bortset fra fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4,

afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller vær-

dipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder. Artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR

stiller betingelse om, at aktiekapital ikke må kunne kræves indløst undtagen i tilfælde af likvidation

eller ved diskretionære genkøb af aktiekapitalen, hvor det pågældende institut har modtaget Finans-

tilsynets tilladelse. Det betyder, at i det omfang de pågældende aktier vil kunne kræves indløst, vil de

ikke kunne medregnes i hverken instituttets eller koncernens kapitalgrundlag.

For de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR, gælder regler

for indløsning af aktiekapital som fastsat i bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016 om opgø-

relse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse

fondsmæglerselskaber. Efter den førnævnte bekendtgørelse må indehaveren af aktiekapitalen ikke,

ud over de gældende regler i selskabsloven, have krav på indløsning, og fondsmæglerselskabet må

ikke give indehaveren en forventning om indløsning på et givent tidspunkt, jf. § 7, stk. 2. Det følger

endvidere af bekendtgørelsen, at indløsning af aktiekapital alene må foretages, når fondsmæglersel-

skabet har tilstrækkelig kapital efter indløsningen og i en overskuelig tid derefter, så den finansielle

og solvensmæssige situation forbliver betryggende, og når der er indhentet en forudgående tilladelse

fra Finanstilsynet, jf. dog muligheden for at erhverve egne aktier med henblik på videresalg efter § 7,

stk. 4, jf. § 7, stk. 1.

2.20.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber skal opfylde et kapitalkrav i hen-

hold til CRR. Den kapital (aktiekapital), som skal bruges til at opfylde kapitalkravene, skal kunne

fungere som en tabsabsorberende buffer og dermed medvirke til at sikre mulighed for fortsat drift af

virksomheden, selv når der optræder store tab. Kapitalen skal endvidere medvirke til at beskytte ind-

skydere og almindelige kreditorer mod at blive ramt af tab, hvis virksomheden må afvikles.

Side 63 af 305

CRR indeholder derfor bestemmelser om, at den kapital, der skal bruges til at opfylde kapitalkravene,

skal leve op til en række kvalitetskrav, som skal sikre, at kapitalen umiddelbart kan absorbere alle de

tab, som måtte forekomme. Efter artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR er det bl.a. en betingelse, at aktio-

nærerne ikke må have krav på indløsning undtagen i tilfælde af likvidation eller ved diskretionære

genkøb af instrumenterne, hvor instituttet har modtaget Finanstilsynets godkendelse, f.eks. i forbin-

delse med aktietilbagekøbsprogrammer.

Fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning

og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virk-

somhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gælds-

forhold til deres kunder, er ikke omfattet af kravet i artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR. Som følge heraf

foreslås det, at det alene er de fondsmæglerselskaber, der er omfattet af kravet i artikel 28, stk. 1, litra

f, i CRR, der vil blive omfattet af den foreslåede ændring.

Forslaget har til formål at tilpasse den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde, så der sikres

overensstemmelse med CRR. For de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af kravet i artikel

28, stk. 1, litra f, i CRR, gælder regler for indløsning af aktiekapital som fastsat i bekendtgørelse nr.

1358 af 22. november 2016 om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om

opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber.

Med den foreslåede ændring gennemføres de fornødne ændringer som følge af artikel 28, stk. 1, litra

f, i CRR. Den foreslåede ændring vil sikre, at aktiekapitalen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

de omfattede fondsmæglerselskaber lever op til

CRR’s

krav til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Herved sikres det, at aktiekapitalen i danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og de omfattede

fondsmæglerselskaber fremadrettet fortsat vil kunne tælle med i kapitalgrundlaget i henhold til artikel

28 i CRR.

2.20.1.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvorefter §§ 110,

286, 306 og 318 k i selskabsloven ikke vil kunne finde anvendelse på pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber, bortset fra fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til ak-

tiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer

kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder.

Forslaget vil medføre, at aktionærer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglersel-

skaber ikke vil kunne kræve, at selskabet indløser deres aktier i medfør af §§ 110, 286, 306 og 318 k

i selskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, samt bemærkninger hertil.

Side 64 af 305

2.20.2. Ændring af undtagelsesbestemmelsen til Finanstilsynets tavshedspligt i forhold til Finanstil-

synets tilsyn med forbrugerrettede regler

2.20.2.1. Gældende ret

Finanstilsynets ansatte har efter § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed tavshedspligt med hensyn

til fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomheden eller

fra Finansiel Stabilitet. Ligeledes er personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets

drift, og eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne, underlagt samme tavshedspligt. Tavsheds-

pligten gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Finanstilsynets ansatte er under

ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger.

Denne særlige tavshedspligt finder dog ikke anvendelse på oplysninger om tilsynet med god skik og

prisoplysning samt en række forbrugerrettede regler, jf. § 354, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Formålet med at undtage disse oplysninger fra Finanstilsynets tavshedspligt er at øge offentligheden

og åbenheden på forbrugerområdet. Ifølge bemærkningerne til § 354, stk. 3, skal bestemmelsen sikre

den samme offentlighed om oplysninger, der kommer frem i forbindelse med de offentligretlige for-

brugerrettede regler på det finansielle område, som hvis reguleringen havde været underlagt Forbru-

gerombudsmandens tilsyn, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5083.

Offentligheden kan dermed få indsigt i Finanstilsynets arbejde med god skik m.v. på forbrugerområ-

det efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven dog med de undtagelser, der følger

af offentlighedslovens kapitel 4. Det betyder bl.a., at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden

om, hvorvidt en specifik sag på forbrugerområdet bliver behandlet i Finanstilsynet. Ligeledes med-

fører bestemmelsen, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger fra sager om god skik og prisoplys-

ning, som Forbrugerombudsmanden finder nødvendige for sin tilsynsvirksomhed. Derudover kan Fi-

nanstilsynet af egen drift orientere Forbrugerombudsmanden om konkrete sager, der vedrører tilsynet

med god skik m.v.

2.20.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der bør være mulighed for, at Finanstilsynets ansatte kan videregive oplysninger om tilsynet med

god skik og prisoplysning samt en række forbrugerrettede regler efter de almindelige regler om akt-

indsigt i offentlighedsloven. Oplysninger i sager om god skik og prisoplysning samt en række forbru-

gerrettede regler på det finansielle område er undtaget Finanstilsynets særlige tavshedspligt, jf. § 354,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Henset til, at § 354, stk. 3, ikke er blevet tilpasset i takt med, at

der er kommet flere regler om god skik, prisoplysning og kontraktforhold i kapitel 6 i lov om finansiel

virksomhed, bør bestemmelsen ændres, så den undtager de gældende regler om tilsynet med god skik

m.v. En sådan ændring vil sikre, at undtagelsesbestemmelsen til Finanstilsynets tavshedspligt omfat-

ter samtlige oplysninger om god skik m.v. på det finansielle område.

2.20.2.3. Lovforslagets indhold

Side 65 af 305

Det foreslås, at § 354, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed ændres, så bestemmelsen fremover hen-

viser til de gældende forbrugerrettede regler om god skik, prisoplysning og kontraktforhold i kapitel

6 i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede ændring skal være med til at sikre offentlighed og åbenhed i forhold til de gældende

regler på forbrugerområdet. På baggrund heraf foreslås det, at undtagelsesbestemmelsen til Finans-

tilsynets tavshedspligt fremover skal omfatte de gældende regler om god skik og prisoplysning samt

en række forbrugerrettede regler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 42, samt bemærkningerne hertil.

2.20.3. Præcisering af reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området

for fælles datacentraler

2.20.3.1. Gældende ret

Reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, der er udstedt i medfør

af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler,

jf. § 343 r, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Af bemærkningerne til § 343 r, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at fælles datacen-

traler skal leve op til de samme krav til it-sikkerhed, som der gælder for de finansielle virksomheder,

jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 59 som fremsat, side 41.

Fælles datacentraler er virksomheder, hvis væsentligste aktiviteter omfatter it-drifts- eller udviklings-

opgaver for flere finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-

somheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder. Det er endvidere et krav, at de fælles

datacentraler overvejende er ejet af en eller flere finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-

somheder, forsikringsholdingvirksomheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder i for-

ening eller en eller flere foreninger, hvis medlemmer overvejende er finansielle virksomheder, finan-

sielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder eller sådanne virksomheders dattervirk-

somheder.

Reglerne for fælles datacentraler i lov om finansiel virksomhed gælder også for datacentraler, der

udfører it-drift og it-udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed, en

finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive

former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-om-

rådet, jf. § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Side 66 af 305

Fælles datacentraler er i dag forpligtet til at have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på

it-området ligesom finansielle virksomheder. Reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforan-

staltninger på it-området, der er udstedt i medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, finder

tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler, jf. § 343 r, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det

betyder, at i det omfang der fastsættes regler om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på

it-området vil disse også finde anvendelse på fælles datacentraler.

2.20.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den gældende ordlyd af § 343 r, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan give anledning til, at der

opstår tvivl om, hvorvidt der er forskel på omfanget af de fælles datacentralers forpligtelser i forhold

til at have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og de tilsvarende forplig-

telser for finansielle virksomheder.

For at der ikke skal opstå tvivl om forpligtelsernes omfang, finder Erhvervsministeriet det hensigts-

mæssigt, at det skal fremgå af § 343 r i lov om finansiel virksomhed, at kravene til de fælles datacen-

tralers kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området svarer til de krav, der gælder for de finan-

sielle virksomheder. Dette vil være med til at tydeliggøre, hvilket regelgrundlag fælles datacentraler

er forpligtet til at efterleve i forhold til betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

2.20.3.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at indsætte et nyt stykke i § 343 r i lov om finansiel virksomhed, der

foreskriver, at reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området for finan-

sielle virksomheder finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.

Den foreslåede ændring er af præciserende karakter og skal sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, i

hvilket omfang reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området finder

anvendelse i forhold til fælles datacentraler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 35, samt bemærkningerne hertil.

2.20.4. Ændring af definitionerne på udbydere af dataindberetningstjenester

2.20.4.1. Gældende ret

Med lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder, som gennemførte dele af MiFID II, blev der

indført regler om udbydere af dataindberetningstjenester. En udbyder af dataindberetningstjenester

kan enten være en godkendt offentliggørelsesordning (APA), en udbyder af konsolideret løbende

handelsinformation (CTP) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM), jf. § 3, nr. 13, i lov om

kapitalmarkeder.

De tre former for udbydere af dataindberetningstjenester er nærmere defineret i § 3, nr. 14-16. Af de

tre definitioner fremgår det bl.a., at der skal være tale om en fysisk eller juridisk person, som efter

denne lov har tilladelse til at udøve virksomhed som henholdsvis en APA, en CTP eller en ARM.

Side 67 af 305

Fælles for de tre virksomhedstyper er, at de leverer de centrale handelsdata, som investorer og kom-

petente myndigheder er afhængige af. Handelsdata fra APA’er og CTP’er er afgørende for, at inve-

storerne kan danne sig et overblik over priserne på finansielle instrumenter, og de kompetente myn-

digheder anvender transaktionsdata fra en ARM til brug for overvågning af handlen på kapitalmar-

kederne. I kapitel 26-30 i lov om kapitalmarkeder er der fastsat nærmere regler om udbyder af data-

indberetningstjenester, herunder krav til tilladelse og de særlige regler, der gælder for de tre typer af

virksomheder.

2.20.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

En tilladelse som udbyder af dataindberetningstjenester, der er opnået i en medlemsstat inden for EU,

har i medfør af MiFID II gyldighed i alle lande inden for EU. Som konsekvens heraf kan der ikke

fastsættes krav om, at en udbyder af dataindberetningstjenester skal have tilladelse i henhold til lov

om kapitalmarkeder og dermed have opnået sin tilladelse i Danmark.

Ved implementeringen af reglerne om udbydere af dataindberetningstjenester i medfør af MiFID II

har det heller ikke været hensigten, at der skulle være denne begrænsning på, hvornår en fysisk eller

juridisk person kunne anses for at være udbyder af dataindberetningstjenester. Det fremgår desuden

af bemærkningerne til § 1, stk. 8, i lov om kapitalmarkeder, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,

L 155 som fremsat, side 84-85, der vedrører anvendelsesområdet for kapitel 26-30, at der ikke kan

pålægges udbydere af dataindberetningstjenester, som ønsker at tilbyde dataindberetningstjenester i

Danmark krav om tilladelse efter lov om kapitalmarkeder, hvis udbyderen har hjemsted eller hoved-

kontor i et andet EU/EØS-land m.v. og er meddelt tilladelse i det pågældende land.

For at der ikke skal opstå tvivl om, hvorvidt en fysisk eller juridisk person kan anses for at være

udbyder af dataindberetningstjenester, når denne har opnået tilladelse hertil i et andet land inden for

EU/EØS, findes det hensigtsmæssigt at tilpasse definitionen på henholdsvis en APA, en CTP og en

ARM. På den måde bliver det klart, at en tilladelse til udbydere af dataindberetningstjenester, som en

fysisk eller juridisk person har opnået i et andet land inden for EU/EØS, også har gyldighed i Dan-

mark.

2.20.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslagets § 4, nr. 1, at »efter denne lov« udgår af definitionen af en APA, en

CTP og en ARM, jf. § 3, nr. 14-16, i lov om kapitalmarkeder. Den foreslåede ændring skal sikre, at

der ikke opstår tvivl om, at en tilladelse til udbydere af dataindberetningstjenester, som en fysisk eller

juridisk person har opnået i et andet land inden for EU/EØS, også har gyldighed i Danmark.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.20.5. Anbringelse og forvaltning af Garantifonden for skadesforsikringsselskabers formue

2.20.5.1. Gældende ret

Side 68 af 305

Garantifonden for skadesforsikringsselskabers (Fonden) midler skal anbringes i Danmarks National-

bank til forvaltning efter nærmere aftale mellem Fonden og Danmarks Nationalbank, jf. § 11 a i lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

2.20.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Formålet med kravet om, at Fondens midler skal anbringes i Danmarks Nationalbank, er at sikre, at

Fondens midler er umiddelbart disponible og ikke udsættes for risiko.

Fonden har i dag en konto i Danmarks Nationalbank. Herudover har Danmarks Nationalbank fungeret

som kontoførende institut for Fondens værdipapirdepot i VP Securities A/S.

Værdipapirer registreres elektronisk og i ejerens navn og er dermed ikke udsat for risiko ved det

kontoførende instituts afvikling eller konkurs. Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det

ikke er nødvendigt, at Danmarks Nationalbank fungerer som kontoførende institut for Fondens vær-

dipapirdepot i VP Securities A/S, og at denne opgave kan varetages af en kommerciel virksomhed,

som har indgået tilslutningsaftale med en værdipapircentral.

2.20.5.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, så det ikke er et krav, at

Danmarks Nationalbank skal fungere som kontoførende institut for Garantifonden for skadesforsik-

ringsselskabers værdipapirdepot i VP Securities A/S.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.20.6. Fritagelse af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber fra krav om tilladelse som forsik-

ringsselskab

2.20.6.1. Gældende ret

Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, skal have til-

ladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab, jf. § 11, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Kravet om tilladelse som forsikringsselskab er fraveget i § 11, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

for en række nærmere bestemte virksomheder, f.eks. A-kasser, Falck Danmark A/S, Arbejdsmarke-

dets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, barselsfonde og rejsegarantifonden.

2.20.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I lov nr. 375 af 1. maj 2018 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og

lov om finansiel virksomhed udvides Garantifonden for skadesforsikringsselskabers (Fonden) dæk-

ningsperiode for visse skadesforsikringsaftaler, der ikke kan gentegnes i tilfælde af et skadesforsik-

Side 69 af 305

ringsselskabs konkurs. Der er tale om ejerskifteforsikringer, sælgeransvarsforsikringer og byggeska-

deforsikringer, hvor Fonden dækker krav i henhold til sådanne forsikringer i hele forsikringens løbe-

tid.

I tilfælde af, at et skadesforsikringsselskab, der har tegnet et eller flere af de nævnte forsikringstyper,

går konkurs, vil Fonden skulle overtage administrationen af forsikringerne indtil udløb. Det betyder,

at Fonden overtager en forsikringsrisiko, som kræver en tilladelse i henhold til § 11, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 375 af 1. maj 2018 har udvidelsen af Fondens dækningsperiode for

krav i henhold til ejerskifteforsikringer, sælgeransvarsforsikringer og byggeskadeforsikringer til for-

mål at sikre forsikringstagerne og de sikrede en betryggende retsstilling i tilfælde af et skadesforsik-

ringsselskabs konkurs, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 175 som fremsat, side 20. Det er

således ikke hensigten, at Fonden skal drive forsikringsvirksomhed.

Fonden er allerede i dag underlagt Finanstilsynets tilsyn i henhold til lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber. Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det ikke er nødvendigt, at

Fonden skal have tilladelse som forsikringsselskab.

2.20.6.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Fonden tilføjes listen over virksomheder, der ikke skal have tilladelse som forsik-

ringsselskab.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, samt bemærkningerne hertil.

2.20.7. Ændring af tavshedspligtsbestemmelsen i lov om forsikringsformidling

2.20.7.1. Gældende ret

Finanstilsynets ansatte er efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige

oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, jf. § 31, stk. 1, i lov om forsik-

ringsformidling. Et samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger heller ikke

Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger, jf. § 31, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.

Det indebærer, at hvis Finanstilsynets skal kunne videregive fortrolige oplysninger, skal der være en

udtrykkelig hjemmel hertil i loven. På baggrund heraf er der oplistet en række tilfælde, hvorefter

Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til andre myndigheder m.v., jf. § 31, stk. 4, i lov

om forsikringsformidling.

Lov om forsikringsformidling giver dog ikke mulighed for at videregive oplysninger i sager om kom-

petencekrav og god skik og af egen drift videregive fortrolige oplysninger i summarisk eller sammen-

Side 70 af 305

fattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres. Denne mu-

lighed for videregivelse af oplysninger fulgte af den tidligere lov om forsikringsformidling, men er

ikke videreført i den gældende lov om forsikringsformidling.

En tilsvarende mulighed for at videregive oplysninger i summarisk eller sammenfattende form og

oplysninger i sager om kompetencekrav og god skik følger i dag af § 354, stk. 3 og 4, i lov om

finansiel virksomhed.

2.20.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der er ved en fejl ikke indsat bestemmelser i lov om forsikringsformidling, der medfører, at Finans-

tilsynets ansatte kan videregive oplysninger i sager om kompetencekrav og god skik og af egen drift

videregive fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte

virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der bør rettes op på denne fejl med nærværende lovforslag,

så Finanstilsynet får mulighed for at videregive oplysninger om kompetencekrav og god skik og af

egen drift videregive fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form.

2.20.7.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder et forslag om indsættelse af to nye stykker i § 31 i lov om forsikringsformid-

linger med henblik på, at Finanstilsynets ansatte fremadrettet får mulighed for at videregive oplys-

ninger om kompetencekrav og god skik og af egen drift videregive fortrolige oplysninger i summarisk

eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Det foreslås desuden, at der foretages en række konsekvensændringer af lov om forsikringsformidling

som følge heraf.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 10, samt bemærkningerne hertil.

2.20.8. Ændring af straffebestemmelsen i lov om forsikringsformidling

2.20.8.1. Gældende ret

§ 42, stk. 1, i lov om forsikringsformidling angiver de bestemmelser, hvormed overtrædelse kan straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning. Blandt de angivne bestemmelser er § 9, stk. 2 og 3, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om

forsikringsformidling. Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at ansvarssubjektet

ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter andre alvorligere bestemmelser i straffeloven,

jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 8 som fremsat, side 99.

Bestemmelsen gennemfører artikel 31, stk. 1, 2 og 4, og artikel 33, stk. 1, litra a-d, og stk. 2, litra a-

c, i forsikringsdistributionsdirektivet.

Side 71 af 305

2.20.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med bestemmelsens indsættelse i lov om forsikringsformidling er der ved en fejl angivet

en forkert henvisning til de stykker i § 9 i lov om forsikringsformidling, der er strafbelagt.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at § 42, stk. 1, i lov om forsikringsformidling bør ændres,

således at henvisningen til de stykker i § 9 i lov om forsikringsformidling, der er strafbelagt, er retvi-

sende.

2.20.8.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af § 42, stk. 1, i lov om forsikringsformidling med henblik

på, at der fremgår en korrekt henvisning til de stykker i § 9 i lov om forsikringsformidling, der er

strafbelagt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 23, samt bemærkningerne hertil.

2.20.9. Mulighed for at videregive oplysninger om ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti

mod erstatningskrav for finansielle rådgivere m.fl.

2.20.9.1. Gældende ret

Reglerne i §§ 354, 354 g og 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for

ansatte i Finanstilsynet, jf. § 17 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkredit-

formidlere.

Ifølge § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straf-

felovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til

gennem tilsyn- og afviklingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra

Finansiel Stabilitet. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets

drift, samt eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller

kontraktforholdets ophør.

§ 31, stk. 1, i lov om forsikringsformidling svarer til § 354 i lov om finansiel virksomhed med de

fornødne tilpasninger.

Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en virksomheds forretningsmæssige forhold og

kunders forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende forudsætning for den tilsynsmæssige effektivitet. For at

Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må virksomhederne og kunderne

kunne nære tillid til, at Finanstilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger.

Side 72 af 305

Kravet om ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti i § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om finansielle

rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere og i § 3, stk. 2, nr. 3, i lov om forsikrings-

formidling har til formål at sikre, at kunder, der har lidt et tab, kan få erstatning fra virksomheden i

tilfælde af mangelfuld rådgivning.

Finanstilsynet har i bekendtgørelse nr. 653 af 30. maj 2018 om finansielle rådgiveres, investerings-

rådgiveres og boligkreditformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede

midler fastsat nærmere regler om ansvarsforsikring, herunder størrelsen af de dækningssummer, som

forsikringen skal omfatte.

Finanstilsynet har i bekendtgørelse nr. 481 af 3. maj 2018 om forsikringsformidlere, genforsikrings-

formidlere og accessoriske forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af

betroede midler fastsat nærmere regler om ansvarsforsikring, herunder størrelsen af de dækningssum-

mer, som forsikringen skal omfatte.

2.20.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Kravet om forsikring eller anden tilsvarende garanti har et forbrugerbeskyttende formål, og af den

grund bør forbrugere, der er kunder i virksomheden, kunne få adgang til denne oplysning.

Typisk vil virksomhederne selv oplyse en person, typisk en kunde, som anmoder herom, om det på-

gældende forsikringsselskabs navn. Men f.eks. i tilfælde af en virksomheds konkurs, hvor kunden

ikke længere kan kontakte virksomheden, eller hvis kunden ikke kan få svar fra virksomheden på sin

anmodning, vil det være en hjælp, at Finanstilsynet kan oplyse herom.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at virksomhederne ikke har nogen interesse i, at den pågæl-

dende oplysning hemmeligholdes.

2.20.9.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 17 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere

og boligkreditformidlere, som bestemmer, at stk. 1 ikke finder anvendelse på oplysninger om, hvor

en virksomhed har en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, jf. § 3,

stk. 3, nr. 4, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Det foreslås endvidere, at der i § 31 i lov om forsikringsformidling indsættes et nyt stk. 12, som

bestemmer, at stk. 1 ikke finder anvendelse på oplysninger om, hvor en virksomhed har en ansvars-

forsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, i lov om forsik-

ringsformidling.

Forslaget vil medføre, at oplysning om, i hvilket forsikringsselskab en virksomhed har tegnet den

lovpligtige ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, ikke vil være om-

fattet af Finanstilsynets tavshedspligt, som følger af § 17 i lov om finansielle rådgivere, investerings-

rådgivere og boligkreditformidlere, jf. § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 31, stk. 1, i

Side 73 af 305

lov om forsikringsformidling. Forslaget vil medføre, at enhver vil kunne få oplyst navnet på forsik-

ringsselskabet, som den pågældende virksomhed har tegnet ansvarsforsikring eller anden tilsvarende

garanti i.

Forslaget vil ikke have nogen betydning for hverken § 354 g eller § 356 i lov om finansiel virksomhed

og vil ikke medføre ændringer i retstilstanden for disse bestemmelser.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21, og § 5, nr. 9, samt bemærkningerne hertil.

2.20.10. Tilføjelse af garantiinstrument til Danmarks Grønne Investeringsfond

2.20.10.1. Gældende ret

Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til investeringer, der fremmer en grøn omstilling af

samfundet, jf. § 1, stk. 2 og 3, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til private virksomheder, almene boligorganisationer

og til offentlige selskaber og institutioner m.v., hvis formue er adskilt fra henholdsvis statens, regio-

nernes og kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked, jf. §

2, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

2.20.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det indgår i aftale om udmøntning af pulje til strategi for cirkulær økonomi af 11. oktober 2018

indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Fol-

keparti og Radikale Venstre, at Danmarks Grønne Investeringsfonds instrumenter bør udvides til også

at omfatte garantier.

Danmarks Grønne Investeringsfond kan i dag alene yde lån og ikke garantier. Der er dog lovkrav om

garantistillelse for visse projekters gennemførsel. Det gælder f.eks. visse grønne bygge- og renove-

ringsprojekter. Den manglende hjemmel til at kunne udstede garantier betyder derfor, at Danmarks

Grønne Investeringsfond ikke umiddelbart kan støtte disse projekter. Aftaleparterne var derfor enige

om, at regeringen skulle tage initiativ til at fremsætte forslag om ændring af lov om Danmarks Grønne

Investeringsfond med henblik på, at fondens instrumenter udvides til også at omfatte garantier.

Erhvervsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at Danmarks Grønne Investerings-

fond får mulighed for at udstede både lån og garantier. At tilføje et garantiinstrument kan medvirke

til, at Danmarks Grønne Investeringsfond vil få mulighed for at medfinansiere flere grønne projekter.

Fondens samlede eksponering mod enkeltprojekter vil fastholdes på 100 mio. kr., og i øvrigt fasthol-

des fondens nuværende forretningsmodel og risikoprofil.

2.20.10.3. Lovforslagets indhold

Det forslås med lovforslaget at ændre lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, således at Dan-

marks Grønne Investeringsfond også får mulighed for at yde garantier. Muligheden for at anvende

Side 74 af 305

garantiinstrumentet vil give fonden mulighed for at deltage i flere projekter inden for fondens formål,

f.eks. visse grønne bygge- og renoveringsprojekter. Dermed vil fonden i højere grad kunne bidrage

til at opfylde sit formål om at fremme den grønne omstilling i samfundet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 1-8, samt bemærkningerne hertil.

2.20.11. Sekretariatsbetjening af Danmarks Grønne Investeringsfond

2.20.11.1. Gældende ret

Det følger af § 5 i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at Vækstfondens sekretariat varetager

sekretariatsbetjeningen af Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. § 3, stk. 2, i lov om Vækstfonden.

Med lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden er lovgrundlaget for Vækstfonden blevet moderni-

seret i form af en ny hovedlov for området. I den forbindelse blev henvisningen til lov om Vækstfon-

den i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond ved en fejl ikke justeret.

2.20.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det fremgår af lovgrundlaget for Danmarks Grønne

Investeringsfond, at Danmarks Grønne Investeringsfonds sekretariatsfunktion varetages af Vækst-

fondens sekretariat uden yderligere henvisning.

2.20.11.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget at nyaffatte § 5 i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, således

at der ikke længere henvises til lovgrundlaget for Vækstfonden i bestemmelsen.

Der tilsigtes ikke nogen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 9, samt bemærkningerne hertil.

2.20.12. Garantiformuens restruktureringsafdeling

2.20.12.1. Gældende ret

Det følger af § 7 a, stk. 4, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, at Garantiformuens

midler i restruktureringsafdelingen til dækning af omkostninger forbundet med restrukturering, her-

under dækning af omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i forbindelse med en fu-

sion, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, mindst skal udgøre 1 mia. kr. Formuen skal bestå af

indeståelser eller kontante indbetalinger fra de bidragspligtige pengeinstitutter.

Bestemmelsen blev indsat i lov om en indskyder- og investorgarantiordning for at sikre, at restruktu-

reringsafdelingen, udover at være til brug for afvikling, også kunne tilskynde private løsninger ved at

dække udtrædelsesomkostninger fra datacentraler ved fusioner, hvor det ene pengeinstitut er nødli-

dende. Restruktureringsafdelingen skal således udover en separat formue på 3,2 mia. kr. i indeståelser

Side 75 af 305

til brug for afvikling, jf. § 7 a, stk. 3, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, have en

formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante indbetalinger til brug for dækning af om-

kostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler.

Det kræver godkendelse fra Europa-Kommissionen for at kunne anvende restruktureringsafdelingens

midler i henhold til statsstøttereglerne i artikel 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde. Sådan godkendelse foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

2.20.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Gennemførelsen af BRRD i 2015 har haft til hensigt at fastsætte et fælles regelsæt for håndtering af

nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitutter inden for EU og dermed skabe mere ensar-

tede regler på tværs af medlemsstaterne. Samtidig blev Finansiel Stabilitets redskaber til at sammen-

sætte en ordnet afvikling eller restrukturering øget, hvorved Finansiel Stabilitet også har flere mulig-

heder for at håndtere udtrædelsesomkostninger, bl.a. ved at kunne videreføre pengeinstituttet i den

samme juridiske enhed, eller ved at kunne nedskrive det nødlidende pengeinstituts forpligtelser (bail-

in), herunder udtrædelsesomkostninger til datacentraler.

Som følge af gennemførelsen af BRRD har Finanstilsynet desuden skulle fastsætte krav til nedskriv-

ningsegnede passiver (NEP-krav) for alle pengeinstitutter. Ved fastsættelsen af NEP-krav for mindre

pengeinstitutter har Finanstilsynet taget højde for datacentralernes udtrædelsesgodtgørelser i penge-

institutternes tilslutningsaftaler.

Endelig skal det bemærkes, at det kræver godkendelse fra Europa-Kommissionen for at kunne an-

vende restruktureringsafdelingens midler i henhold til statsstøttereglerne i artikel 107 og 108 i Trak-

taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Sådan godkendelse foreligger ikke på nuværende

tidspunkt.

En afskaffelse af ordningen om dækning af omkostninger i forbindelse med restrukturering vil sam-

tidig indebære en økonomisk fordel for pengeinstitutterne i form af tilbagebetaling af kontante ind-

betalinger eller frigivelse af institutternes indeståelser.

2.20.12.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve § 7 a, stk. 4, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, hvorefter

Garantiformuens restruktureringsafdeling ikke længere vil kunne dække omkostninger forbundet

med restrukturering, herunder dækning af omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i

forbindelse med en fusion.

Disse midler består i dag af indeståelser for i alt 1 mia. kr. Lovforslaget vil medføre, at indeståelserne

vil blive frigivet til de bidragspligtige pengeinstitutter efter lovforslagets ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

Side 76 af 305

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om at ophæve kravet om, at skadesforsikringsselskaber skal have og føre et register over

en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede

forsikringsmæssige hensættelser, vurderes isoleret set at medføre en mindre administrativ byrdelet-

telse for Finanstilsynet. Finanstilsynet vil ikke længere skulle gennemgå de kvartalsvise indberetnin-

ger, som skadesforsikringsselskaberne i dag foretager over de registrerede aktiver. Finanstilsynet vil

dog som følge af forslaget skulle skærpe den løbende overvågning af skadesforsikringsselskabernes

pantsætning af aktiver for at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Forslaget vurde-

res derfor samlet set ikke at have positive administrative konsekvenser for Finanstilsynet.

Den foreslåede ophævelse af kravet om den ansvarshavende aktuars beretning i § 108, stk. 6, i lov

om finansiel virksomhed forventes at medføre en administrativ lettelse hos Finanstilsynet grundet

mindre sagsbehandling, da Finanstilsynet vil modtage færre indberetninger.

Den foreslåede ændring af § 27 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter fondsmæglerselskaber får

mulighed for at få tilladelse til at etablere dattervirksomheder, der udøver en eller flere af de acces-

soriske tjenesteydelser, der er oplistet i bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed, vil medføre

en mindre administrativ byrde for Finanstilsynet, idet Finanstilsynet ifølge lovforslaget vil skulle give

tilladelse til etableringen samt føre tilsyn med fondsmæglerselskabets styring og kontrol af datter-

virksomheden. Den administrative byrde afhænger af, i hvor høj grad muligheden for at etablere dat-

tervirksomheder, der udøver en eller flere accessoriske tjenesteydelser, vil blive udnyttet af fonds-

mæglerselskaber.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil medføre byrder for erhvervslivet som følge af gennemførelsen af den politiske aftale

mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse

af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Med lovforslaget vil der bl.a. blive indført en ny

underretningspligt om nøglepersoner. Denne løbende byrde anses dog ikke som væsentlig, da der

ikke er formkrav til denne underretning, ligesom underretningspligten kun gør sig gældende, når en

ny person varetager rollen som nøgleperson efter lovforslagets ikrafttræden.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om, at pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og beta-

lingsinstitutter vil skulle have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur,

der forebygger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. Der vil forestå administrative omstillings-

omkostninger i forbindelse udarbejdelsen af disse politikker samt løbende administrative omkostnin-

ger til regelmæssig ajourføring. Af de relevante bestemmelser i lovforslaget fremgår det, at erhvervs-

ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den skriftlige politik, der skal sikre

og fremme en sund virksomhedskultur. Lovforslaget giver dermed hjemmel til udstedelse af en be-

kendtgørelse, som kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Der vil dog blive

Side 77 af 305

taget yderligere stilling til konsekvenserne af de foreslåede bestemmelser i forbindelse med udmønt-

ningen af bekendtgørelsen.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af den finansielle regulering, hvorefter virksomheder

omfattet af den finansielle regulering skriftligt skal kunne dokumentere, hvordan virksomhederne har

fulgt op på indberetninger til virksomhedens whistleblowerordning. De foreslåede ændringer vil med-

føre en række administrative byrder for virksomhederne, da virksomhederne bliver forpligtet til at

kunne dokumentere deres opfølgning på indberetninger til whistleblowerordningerne. Efter gældende

ret er der et krav om, at virksomhederne omfattet af den finansielle lovgivning skal have en whist-

leblowerordning. Herudover er de pågældende virksomheder forpligtet til at give Finanstilsynet de

oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Ved etablering af en whistleblower-

ordning må det forudsættes, at de omfattede virksomheder allerede i dag er forpligtet til at behandle

og følge op på de modtagne indberetninger via whistleblowerordningen. Det er vurderingen, at de

foreslåede lovændringer har til hensigt entydigt at fastlægge de forpligtelser, som de omfattede virk-

somheder allerede er underlagt i dag. De administrative byrder anses derfor ikke som væsentlige.

Lovforslaget kan skabe øgede omkostninger for filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber

fra tredjelande. Der er i dag ingen filialer af virksomheder fra tredjelande i Danmark, hvorfor om-

kostningerne kun vil blive pålagt filialer, som fremover etablerer sig i Danmark. De byrder, som

filialer af virksomheder fra tredjelande vil blive pålagt, bør dog ikke blive større end de byrder, som

tilsvarende danske virksomheder er pålagt i medfør af lovgivningen.

Den foreslåede ændring af definitionen af forsikringsformidler i § 2, nr. 3, i lov om forsikringsfor-

midling vil medføre en udvidelse af anvendelsesområdet for loven. Ændringen vil medføre, at kre-

ditinstitutter, der alene distribuerer simple eller mindre forsikringer, der er tilknyttet kreditinstituttets

hovedydelser, også vil være omfattet af lov om forsikringsformidling. Det vil indebære øgede øvrige

efterlevelseskonsekvenser for disse kreditinstitutter, da ansatte, der distribuerer forsikringer, skal op-

fylde kompetencekravene i bekendtgørelse nr. 363 af 26. april 2018 om kompetencekrav og krav til

godt omdømme for ansatte i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og ansatte hos en forsik-

ringsformidler og en genforsikringsformidler. Erhvervsministeriet vurderer, at der vil være tale om

forholdsvis simple kompetencekrav, hvorfor det vurderes, at udgifterne hertil vil være af mindre ka-

rakter. De øvrige efterlevelseskonsekvenser vurderes ikke at overstige 10 mio. kr. årligt.

Den foreslåede indsættelse af § 13 a i lov om finansiel virksomhed vil have den virkning, at aktionæ-

rer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber umiddelbart stilles dårligere

sammenlignet med aktionærer i andre kapitalselskaber. Den foreslåede ændring vil imidlertid sikre,

at aktiekapitalen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber, der er omfat-

tet af kravene til egentlige kernekapitalinstrumenter i CRR, lever op til forordningens krav om, at

aktionærer ikke må have krav på, at penge- og realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet indlø-

ser aktionærernes aktier. Den foreslåede ændring sikrer dermed værdien af aktionærernes aktier, idet

aktiekapitalen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og de typer fondsmæglerselskaber, der er omfat-

tet af kravene i CRR, fortsat vil kunne tælle med i kapitalgrundlaget i henhold til artikel 28 i CRR.

Side 78 af 305

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering påpeger i sin rapport, at der ikke er estimeret

en direkte byrdelettelse for erhvervslivet som følge af lovforslagets ændring af § 27 i lov om finansiel

virksomhed. Imidlertid vil en lempelse af fondsmæglerselskabers adgang til at udøve tilladte acces-

soriske tjenesteydelser gennem dattervirksomheder kunne medføre positive afledte effekter i form af

øget konkurrenceevne og dermed øget indtjening. Udviklingen af konkurrenceevnen afhænger dog

af, om fondsmæglerselskaberne vil gøre brug af mulighederne for at udøve tilladte accessoriske tje-

nesteydelser gennem dattervirksomheder.

Forslaget om at ophæve kravet om, at skadesforsikringsselskaber skal have og føre et register over

en gruppe aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede

forsikringsmæssige hensættelser, medfører en lettelse af de administrative byrder for skadesforsik-

ringsselskaberne. Lettelsen er estimeret til ca. 8 mio. kr. årligt for skadesforsikringsselskaber.

Det er endvidere estimeret, at den foreslåede ophævelse af kravet om den ansvarshavende aktuars

beretning i § 108, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, vil medføre en administrativ lettelse for

erhvervslivet på ca. 1,2 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, under

hvilke betingelser finansielle virksomheder kan kommunikere digitalt med sine kunder ved anven-

delse af en digital postkasseløsning, som kunden ikke i øvrigt udtrykkeligt har accepteret (passiv

accept), vil kunne medføre betydelige administrative lettelser for de finansielle virksomheder. Det

følger af den rapport, som arbejdsgruppen for eftersynet af den finansielle regulering afgav, at der er

estimeret et byrdelettelsespotentiale på ca. 131 mio. kr. årligt, hvis udmøntningen af anbefalingen

fører til, at ca. 90 pct. af den fysiske brevpost kan erstattes med digital post. Byrdelettelsespotentialet

vil blive nærmere fastlagt i forbindelse med udmøntningen af den bekendtgørelse, som den foreslåede

bestemmelse giver hjemmel til.

Den foreslåede ophævelse af muligheden for at anvende Garantiformuens midler i restrukturerings-

afdelingen til at dække omkostninger forbundet med restrukturering, herunder dækning af omkost-

ninger forbundet med udtræden af en datacentral i forbindelse med en fusion af et nødlidende penge-

institut, forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Frigivelsen af de

afgivne indeståelser på 1 mia. kr. vil dog medføre positive økonomiske konsekvenser for pengeinsti-

tutterne.

Den foreslåede ændring til § 361, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 45,

hvorefter benchmarkadministratorer opkræves en årlig afgift, vil medføre økonomiske konsekvenser

for benchmarkadministratorerne. Bestemmelsen vil dog ikke medføre økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet som helhed, da Finanstilsynets samlede ramme for opkrævning af afgifter ikke ændres.

De afgifter, der opkræves hos benchmarkadministratorerne, vil medføre en tilsvarende reduktion for

de øvrigt opkrævede afgifter. Det forventes, at op til fem virksomheder vil administrere op til 250

benchmarks, hvilket giver et årligt samlet maksimalt beløb på 675.000 kr. i 2016-niveau.

Side 79 af 305

Den foreslåede ændring til § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 46,

hvorefter virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester efter lov om betalinger

betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet, vil medføre økonomiske konsekvenser for de pågæl-

dende virksomheder. Bestemmelsen vil dog samlet ikke medføre økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet som helhed, da Finanstilsynets samlede ramme for opkrævning af afgifter ikke ændres.

Agil erhvervsrettet regulering

Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for agil erhvervsrettet regulering. Lovforslaget in-

deholder ikke regler og ændringsforslag, der ligger hindringer i vejen for anvendelse af nye forret-

ningsmodeller.

Lovforslaget sikrer endvidere en mere enkel, formålsbestemt og helhedstænkende regulering. Dette

kan lægges til grund, da lovforslaget bl.a. gennemfører nogle af de anbefalinger, som arbejdsgruppen

for eftersyn af den finansielle regulering har fremsat i sin rapport af 27. april 2018.

Lovforslaget er teknologineutralt, da det ikke stiller krav om specifikke teknologier eller løsninger.

Digitaliseringsklar lovgivning

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Lovforslaget indeholder enkle og klare regler, som bidrager til administrative byrdelettelser for

erhvervslivet.

Lovforslaget sikrer sammenhæng på tværs af den offentlige sektor, da den foreslåede mulighed for,

at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Datatilsynet, sikrer samarbejde og koordi-

nation mellem Datatilsynet og Finanstilsynet i forhold til efterlevelsen af databeskyttelsesreglerne.

Det sikrer også genbrug af data, hvorved finansielle virksomheder undgår at skulle afgive de samme

oplysninger flere gange.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på en sikker og tryg datahåndtering. Derfor vil enhver

videregivelse af personoplysninger efterleve de gældende regler om persondatabeskyttelse. Behand-

ling af persondata vil altid ske under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder databeskyttelses-

forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger) og databeskyttelsesloven.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

Side 80 af 305

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

CRD IV (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve

virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber) indeholder

ikke krav om, at nøglepersoner i pengeinstitutter skal være egnede og hæderlige. Direktivet indehol-

der heller ikke eksplicitte regler om, at pengeinstitutter skal have en skriftlig politik, som sikrer og

fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

2. betalingstjenestedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. novem-

ber 2015 om betalingstjenester i det indre marked) og 2. e-pengedirektiv (Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at udøve virksomhed som

udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed) fastlægger ikke nærmere regler

om krav til egnethed og hæderlighed for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse og ansatte, der er

ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau. Direktiverne fastlægger

endvidere ikke krav om, at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal have en skriftlig politik, som

sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger hvidvask og anden økonomisk krimi-

nalitet.

4. hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om fo-

rebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-

nansiering af terrorisme) fastlægger ikke nærmere regler om den hvidvaskansvarliges egnethed og

hæderlighed.

I lovforslaget foreslås det at stille krav om, at nøglepersoner i pengeinstitutter skal være egnede og

hæderlige. Herudover foreslås det at stille krav til egnethed og hæderlighed for så vidt angår den

ansvarlige for hvidvaskforebyggelse og ansatte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskfore-

byggelse på direktionsniveau, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Efter lovforslaget stilles der

også krav om, at pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have en skriftlig poli-

tik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger hvidvask og anden økonomisk

kriminalitet. Lovforslaget går derfor videre end CRD IV, 2. betalingstjenestedirektiv, 2. e-pengedi-

rektiv og 4. hvidvaskdirektiv foreskriver.

Det følger af en række EU-retsakter på det finansielle område, herunder artikel 71, stk. 2, litra b, i

CRD IV (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve

virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber), at det er

et krav, at nationale tilsynsmyndigheder skal etablere en whistleblowerordning. Nogle af EU-retsak-

terne indeholder herudover krav om, at virksomhederne på det finansielle område skal etablere en

intern whistleblowerordning, f.eks. artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Endvidere fastlægger EU-retsakterne

Side 81 af 305

regler om beskyttelse af whistleblowere, som indberetter en overtrædelse eller en potentiel overtræ-

delse af EU-retsakterne til en national tilsynsmyndigheds whistleblowerordning eller til en virksom-

heds whistleblowerordning. Med henblik på at sikre ensartet regulering på tværs af den finansielle

sektor, indførte lov nr. 268 af 25. marts 2014 krav om etablering af whistleblowerordninger for en

række virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, selvom virksomhederne ikke var omfattet

af de EU-retlige krav om whistleblowerordninger. Baggrunden herfor var, at det ville være uhensigts-

mæssigt, hvis medarbejdere skulle vurdere, om overtrædelsen, de havde tænkt sig at indberette, var

omfattet af netop de regler, som beskytter whistleblowere, inden de foretog indberetningen.

Med dette lovforslag foreslås det at styrke reglerne om beskyttelse af whistleblowere. Det foreslås at

ændre alle bestemmelser i den finansielle lovgivning, der vedrører whistleblowerordninger for at gen-

nemføre dele af den nationale strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Den nationale

strategi følger af den politiske aftale af 19. september 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Al-

liance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfi-

nansiering. Det betyder bl.a., at virksomheder omfattet af den finansielle regulering fremover skal

kunne dokumentere, hvordan virksomhederne har fulgt op på indberetninger til virksomhedens whist-

leblowerordning. Derudover foreslås det at udvide beskyttelsen af ansatte, der har indberettet en virk-

somhed, således at virksomheden ikke må begrænse variabel aflønning til ansatte eller tidligere an-

satte på grundlag af, at de har indberettet en overtrædelse af den finansielle regulering til en whist-

leblowerordning. De foreslåede ændringer følger ikke af de EU-retlige regler om whistleblowerord-

ninger og går videre end EU-retten foreskriver.

Med lovforslaget gennemføres artikel 275, stk. 1, litra b, og stk. 2, i Solvens II (Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed) i lov om finansiel virksomhed. Gennemførelsen er en direktivnær imple-

mentering, der ikke går videre end direktivet foreskriver.

Med lovforslaget gennemføres artikel 8, litra d, i MiFID II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter) i lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Gennemførelsen er en direktivnær implementering,

der ikke går videre end direktivet foreskriver.

Med lovforslaget gennemføres de fornødne ændringer som følge af PRIIP-forordningen (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med

central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er)).

De foreslåede ændringer indebærer bl.a., at Finanstilsynet udpeges som kompetent myn-

dighed i forhold til at påse overholdelsen af PRIIP-forordningen for så vidt angår forvaltere af alter-

native investeringsfonde i Danmark. Med de foreslåede ændringer sikres det endvidere, at overtræ-

delser af reglerne i PRIIP-forordningen kan sanktioneres i Danmark. Disse forhold følger af PRIIP-

forordningen. De foreslåede ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som følge af for-

ordningen.

Side 82 af 305

Den gældende § 27 i lov om finansiel virksomhed er en national implementering af artikel 5, stk. 1,

og artikel 6, stk. 1, i MiFID II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014

om markeder for finansielle instrumenter), der bl.a. omhandler fondsmæglerselskabers tilladelse. Den

foreslåede ændring af § 27 i lov om finansiel virksomhed, der giver fondsmæglerselskaber mulighed

for at udøve tilladte accessoriske tjenesteydelser i en dattervirksomhed, er som den gældende § 27 i

lov om finansiel virksomhed konform med EU-retten, men giver fondsmæglerselskaber større fleksi-

bilitet inden for deres tilladte virksomhedsområde til at indrette sig organisatorisk i og uden for Dan-

mark samtidig med, at EU-retten overholdes. Det foreslåede § 27, stk. 3, i lov om finansiel virksom-

hed henviser til CRR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber), idet kapitalgrundlagskravet ba-

seret på faste omkostninger er fastsat heri.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, gennemføres de fornødne ændringer som følge af forsikringsdistributi-

onsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsik-

ringsdistribution). Gennemførelsen er en direktivnær implementering, der ikke går videre end direk-

tivet foreskriver. Ændringen sikrer en korrekt implementering af direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 3 og

Med lovforslaget gennemføres endvidere de fornødne ændringer som følge af CRR (Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-

institutter og investeringsselskaber). Med de foreslåede ændringer sikres det, at pengeinstitutters, re-

alkreditinstitutters og visse fondsmæglerselskabers aktiekapital lever op til kravene til egentlige ker-

nekapitalinstrumenter i artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR, hvorved aktiekapitalen i danske pengeinsti-

tutter, realkreditinstitutter og de typer fondsmæglerselskaber, der er omfattet af kravene til egentlige

kernekapitalinstrumenter i CRR, fremadrettet fortsat vil kunne tælle med i kapitalgrundlaget i hen-

hold til artikel 28 i CRR. De foreslåede ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som

følge af forordningen.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed giver Finanstilsynet

bemyndigelse til at fastsætte regler for filialer af virksomheder fra tredjelande, som svarer til de regler,

som tilsvarende danske virksomheder og filialer af virksomheder med tilladelse inden for EU skal

overholde i henhold til direkte gældende forordninger. Filialer af virksomheder fra tredjelande må

ikke være underlagt en gunstigere regulering end filialer med hovedkontor i EU, jf. artikel 47, stk. 1,

i CRD IV (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at

udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber).

§ 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed implementerer dele af artikel 32, stk. 4, i BRRD

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber). Bestemmelsen i BRRD foreskriver, at

en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis virksomheden ikke kan opretholde

sin tilladelse. Med den foreslåede ændring af § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed

Side 83 af 305

omfatter § 224 a, stk. 1, alle de tilfælde, hvor Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse

ufrivilligt. Lovforslagets ændring af § 224 a, stk. 1, nr. 1, er i overensstemmelse med EBA’s retnings-

linjer af 6. august 2015 for fortolkning af de forskellige situationer, hvor et institut anses for at være

nødlidende eller forventeligt nødlidende i medfør af artikel 32, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU

(EBA/GL/2015/07), som henviser til alle de situationer, hvor en virksomheds tilladelse kan inddra-

ges.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

[…]

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter

Økonomiske konse- Forslaget om at ophæve kravet

kvenser for stat, om, at skadesforsikringsselska-

kommuner og regio- ber skal have og føre et register

ner

over en gruppe af aktiver, hvis

samlede værdi til enhver tid

mindst svarer til værdien af sel-

skabets samlede forsikrings-

mæssige hensættelser, vurderes

isoleret set at medføre en mindre

administrativ byrdelettelse for

Finanstilsynet. Finanstilsynet vil

ikke længere skulle gennemgå de

kvartalsvise indberetninger, som

skadesforsikringsselskaberne i

dag foretager over de registre-

rede aktiver. Finanstilsynet vil

dog som følge af forslaget skulle

skærpe den løbende overvågning

af skadesforsikringsselskabernes

pantsætning af aktiver for at va-

retage beskyttelsen af forsik-

ringstagernes interesser. Forsla-

get vurderes derfor samlet set

ikke at have positive administra-

tive konsekvenser for Finanstil-

synet.

Negative konsekvenser/merudgifter

Den foreslåede ændring af § 27 i lov

om finansiel virksomhed, hvorefter

fondsmæglerselskaber får mulighed for

at få tilladelse til at etablere dattervirk-

somheder, der udøver en eller flere af

de accessoriske tjenesteydelser, der er

oplistet i bilag 4, afsnit B, i lov om fi-

nansiel virksomhed, vil medføre en

mindre administrativ byrde for Finans-

tilsynet, idet Finanstilsynet ifølge lov-

forslaget vil skulle give tilladelse til

etableringen samt føre tilsyn med

fondsmæglerselskabets styring og kon-

trol af dattervirksomheden. Den admi-

nistrative byrde afhænger af, i hvor høj

grad muligheden for at etablere datter-

virksomheder, der udøver en eller flere

accessoriske tjenesteydelser, vil blive

udnyttet af fondsmæglerselskaber.

Side 84 af 305

Implementerings-

konsekvenser

for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konse- Arbejdsgruppen for eftersyn af

kvenser for er- den finansielle regulering påpe-

hvervslivet

ger i sin rapport, at der ikke er

estimeret en direkte byrdelettelse

for erhvervslivet som følge af

lovforslagets ændring af § 27 i

lov om finansiel virksomhed.

Imidlertid vil en lempelse af

fondsmæglerselskabers adgang

til at udøve tilladte accessoriske

tjenesteydelser gennem datter-

virksomheder kunne medføre

positive afledte effekter i form af

øget konkurrenceevne og der-

med øget indtjening. Udviklin-

gen af konkurrenceevnen afhæn-

ger dog af, om fondsmæglersel-

skaberne vil gøre brug af mulig-

hederne for at udøve tilladte ac-

cessoriske tjenesteydelser gen-

nem dattervirksomheder.

Forslaget om at ophæve kravet

om, at skadesforsikringsselska-

ber skal have og føre et register

over en gruppe aktiver, hvis sam-

lede værdi til enhver tid mindst

svarer til værdien af selskabets

Den foreslåede ophævelse af

kravet om den ansvarshavende

aktuars beretning i § 108, stk. 6,

i lov om finansiel virksomhed

forventes at medføre en admini-

strativ lettelse hos Finanstilsynet

grundet mindre sagsbehandling,

da Finanstilsynet vil modtage

færre indberetninger.

Ingen.

Lovforslaget vil medføre byrder for er-

hvervslivet som følge af gennemførel-

sen af den politiske aftale mellem rege-

ringen (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) og Soci-

aldemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti

om yderligere initiativer til styrkelse af

indsatsen mod hvidvask og terrorfinan-

siering. Med lovforslaget vil der bl.a.

blive indført en ny underretningspligt

om nøglepersoner. Denne løbende

byrde anses dog ikke som væsentlig, da

der ikke er formkrav til denne underret-

ning, ligesom underretningspligten kun

gør sig gældende, når en ny person va-

retager rollen som nøgleperson efter

lovforslagets ikrafttræden.

Lovforslaget kan skabe øgede omkost-

ninger for filialer af kreditinstitutter og

investeringsselskaber fra tredjelande.

Der er i dag ingen filialer af virksom-

heder fra tredjelande i Danmark, hvor-

for omkostningerne kun vil blive pålagt

filialer, som fremover etablerer sig i

Danmark. De byrder, som filialer af

virksomheder fra tredjelande vil blive

Side 85 af 305

samlede

forsikringsmæssige

hensættelser, medfører en let-

telse af de administrative byrder

for

skadesforsikringsselska-

berne. Lettelsen er estimeret til

ca. 8 mio. kr. årligt for skades-

forsikringsselskaber.

Det er endvidere estimeret, at

den foreslåede ophævelse af kra-

vet om den ansvarshavende aktu-

ars beretning i § 108, stk. 6, i lov

om finansiel virksomhed, vil

medføre en administrativ lettelse

for erhvervslivet på ca. 1,2 mio.

kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse,

hvorefter erhvervsministeren vil

kunne fastsætte regler om, under

hvilke betingelser finansielle

virksomheder kan kommunikere

digitalt med sine kunder ved an-

vendelse af en digital postkasse-

løsning, som kunden ikke i øv-

rigt udtrykkeligt har accepteret

(passiv accept), vil kunne med-

føre betydelige administrative

lettelser for de finansielle virk-

somheder. Det følger af den rap-

port, som arbejdsgruppen for ef-

tersynet af den finansielle regu-

lering afgav, at der er estimeret

et byrdelettelsespotentiale på ca.

131 mio. kr. årligt, hvis udmønt-

ningen af anbefalingen fører til,

at ca. 90 pct. af den fysiske brev-

post kan erstattes med digital

post. Byrdelettelsespotentialet

vil blive nærmere fastlagt i for-

bindelse med udmøntningen af

pålagt, bør dog ikke blive større end de

byrder, som tilsvarende danske virk-

somheder er pålagt i medfør af lovgiv-

ningen.

Den foreslåede ændring af definitionen

af forsikringsformidler i § 2, nr. 3, i lov

om forsikringsformidling vil medføre

en udvidelse af anvendelsesområdet for

loven. Ændringen vil medføre, at kre-

ditinstitutter, der alene distribuerer

simple eller mindre forsikringer, der er

tilknyttet kreditinstituttets hovedydel-

ser, også vil være omfattet af lov om

forsikringsformidling. Det vil indebære

øgede øvrige efterlevelseskonsekven-

ser for disse kreditinstitutter, da an-

satte, der distribuerer forsikringer, skal

opfylde kompetencekravene i bekendt-

gørelse nr. 363 af 26. april 2018 om

kompetencekrav og krav til godt om-

dømme for ansatte i forsikringsselska-

ber, genforsikringsselskaber og ansatte

hos en forsikringsformidler og en gen-

forsikringsformidler. Erhvervsministe-

riet vurderer, at der vil være tale om

forholdsvis simple kompetencekrav,

hvorfor det vurderes, at udgifterne her-

til vil være af mindre karakter. De øv-

rige efterlevelseskonsekvenser vurde-

res ikke at overstige 10 mio. kr. årligt.

Den foreslåede ændring til § 361, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed, hvor-

efter benchmarkadministratorer opkræ-

ves en årlig afgift, vil medføre økono-

miske konsekvenser for benchmarkad-

ministratorerne. Bestemmelsen vil dog

ikke medføre økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet som helhed, da Fi-

nanstilsynets samlede ramme for op-

krævning af afgifter ikke ændres. De

Side 86 af 305

den bekendtgørelse, som den fo- afgifter, der opkræves hos benchmar-

reslåede bestemmelse giver kadministratorerne, vil medføre en til-

hjemmel til.

svarende reduktion for de øvrigt op-

krævede afgifter. Det forventes, at op

Den foreslåede ophævelse af til fem virksomheder vil administrere

muligheden for at anvende Ga- op til 250 benchmarks, hvilket giver et

rantiformuens midler i restruktu- årligt samlet maksimalt beløb på

reringsafdelingen til at dække 675.000 kr. i 2016-niveau.

omkostninger forbundet med re-

strukturering, herunder dækning Den foreslåede ændring til § 361, stk.

af omkostninger forbundet med 3, i lov om finansiel virksomhed, hvor-

udtræden af en datacentral i for- efter virksomheder med tilladelse til at

bindelse med en fusion af et nød- udbyde kontooplysningstjenester efter

lidende pengeinstitut, forventes lov om betalinger betaler et årligt

ikke at medføre administrative grundbeløb til Finanstilsynet, vil med-

konsekvenser for erhvervslivet. føre økonomiske konsekvenser for de

Frigivelsen af de afgivne inde- pågældende virksomheder. Bestem-

ståelser på 1 mia. kr. vil dog melsen vil dog samlet ikke medføre

medføre positive økonomiske økonomiske konsekvenser for er-

konsekvenser for pengeinstitut- hvervslivet som helhed, da Finanstilsy-

terne.

nets samlede ramme for opkrævning af

afgifter ikke ændres.

Administrative kon- Ingen.

Lovforslaget vil medføre byrder for er-

sekvenser for er-

hvervslivet som følge af gennemførel-

hvervslivet

sen af den politiske aftale mellem rege-

ringen (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) og Soci-

aldemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti

om yderligere initiativer til styrkelse af

indsatsen mod hvidvask og terrorfinan-

siering. Med lovforslaget vil der bl.a.

blive indført en ny underretningspligt

om nøglepersoner. Denne løbende

byrde anses dog ikke som væsentlig, da

der ikke er formkrav til denne underret-

ning, ligesom underretningspligten kun

gør sig gældende, når en ny person va-

retager rollen som nøgleperson efter

lovforslagets ikrafttræden.

Side 87 af 305

Herudover indeholder lovforslaget be-

stemmelser om, at pengeinstitutter, e-

pengeinstitutter og betalingsinstitutter

vil skulle have en skriftlig politik, som

sikrer og fremmer en sund virksom-

hedskultur, der forebygger hvidvask og

anden økonomisk kriminalitet. Der vil

forestå administrative omstillingsom-

kostninger i forbindelse udarbejdelsen

af disse politikker samt løbende admi-

nistrative omkostninger til regelmæssig

ajourføring. Af de relevante bestem-

melser i lovforslaget fremgår det, at er-

hvervsministeren gives bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om den

skriftlige politik, der skal sikre og

fremme en sund virksomhedskultur.

Lovforslaget giver dermed hjemmel til

udstedelse af en bekendtgørelse, som

kan have væsentlige økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet. Der vil dog

blive taget yderligere stilling til konse-

kvenserne af de foreslåede bestemmel-

ser i forbindelse med udmøntningen af

bekendtgørelsen.

Lovforslaget indeholder en række æn-

dringer af den finansielle regulering,

hvorefter virksomheder omfattet af den

finansielle regulering skriftligt skal

kunne dokumentere, hvordan virksom-

hederne har fulgt op på indberetninger

til virksomhedens whistleblowerord-

ning. De foreslåede ændringer vil med-

føre en række administrative byrder for

virksomhederne, da virksomhederne

bliver forpligtet til at kunne dokumen-

tere deres opfølgning på indberetninger

til whistleblowerordningerne. Efter

gældende ret er der et krav om, at virk-

somhederne omfattet af den finansielle

Side 88 af 305

Administrative kon-

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-ret-

ten

Ingen.

lovgivning skal have en whistleblower-

ordning. Herudover er de pågældende

virksomheder forpligtet til at give Fi-

nanstilsynet de oplysninger, der er nød-

vendige for Finanstilsynets virksom-

hed. Ved etablering af en whistleblo-

werordning må det forudsættes, at de

omfattede virksomheder allerede i dag

er forpligtet til at behandle og følge op

på de modtagne indberetninger via

whistleblowerordningen. Det er vurde-

ringen, at de foreslåede lovændringer

har til hensigt entydigt at fastlægge de

forpligtelser, som de omfattede virk-

somheder allerede er underlagt i dag.

De administrative byrder anses derfor

ikke som væsentlige.

Ingen.

CRD IV (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni

2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinstitutter og investeringsselskaber) indeholder ikke krav om, at

nøglepersoner i pengeinstitutter skal være egnede og hæderlige. Direktivet

indeholder heller ikke eksplicitte regler om, at pengeinstitutter skal have

en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur, der

forebygger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

2. betalingstjenestedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked)

og 2. e-pengedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at udøve virksomhed

som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed)

fastlægger ikke nærmere regler om krav til egnethed og hæderlighed for

den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse og ansatte, der er ansvarlige for

compliance eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau. Direktiverne

fastlægger endvidere ikke krav om, at betalingsinstitutter og e-pengeinsti-

tutter skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virk-

somhedskultur, der forebygger hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

Side 89 af 305

4. hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anven-

delse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme) fastlægger ikke nærmere regler om den hvidvaskansvarliges

egnethed og hæderlighed.

I lovforslaget foreslås det at stille krav om, at nøglepersoner i pengeinsti-

tutter skal være egnede og hæderlige. Herudover foreslås det at stille krav

til egnethed og hæderlighed for så vidt angår den ansvarlige for hvidvask-

forebyggelse og ansatte, der er ansvarlige for compliance eller hvidvask-

forebyggelse på direktionsniveau, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitut-

ter. Efter lovforslaget stilles der også krav om, at pengeinstitutter, e-pen-

geinstitutter og betalingsinstitutter skal have en skriftlig politik, som sikrer

og fremmer en sund virksomhedskultur, der forebygger hvidvask og anden

økonomisk kriminalitet. Lovforslaget går derfor videre end CRD IV, 2.

betalingstjenestedirektiv, 2. e-pengedirektiv og 4. hvidvaskdirektiv fore-

skriver.

Det følger af en række EU-retsakter på det finansielle område, herunder

artikel 71, stk. 2, litra b, i CRD IV (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-

ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber), at

det er et krav, at nationale tilsynsmyndigheder skal etablere en whistleblo-

werordning. Nogle af EU-retsakterne indeholder herudover krav om, at

virksomhederne på det finansielle område skal etablere en intern whist-

leblowerordning, f.eks. artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Endvidere fastlægger

EU-retsakterne regler om beskyttelse af whistleblowere, som indberetter

en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af EU-retsakterne til en na-

tional tilsynsmyndigheds whistleblowerordning eller til en virksomheds

whistleblowerordning. Med henblik på at sikre ensartet regulering på tværs

af den finansielle sektor, indførte lov nr. 268 af 25. marts 2014 krav om

etablering af whistleblowerordninger for en række virksomheder, der er

under tilsyn af Finanstilsynet, selvom virksomhederne ikke var omfattet af

de EU-retlige krav om whistleblowerordninger. Baggrunden herfor var, at

det ville være uhensigtsmæssigt, hvis medarbejdere skulle vurdere, om

overtrædelsen, de havde tænkt sig at indberette, var omfattet af netop de

regler, som beskytter whistleblowere, inden de foretog indberetningen.

Med dette lovforslag foreslås det at styrke reglerne om beskyttelse af

whistleblowere. Det foreslås at ændre alle bestemmelser i den finansielle

lovgivning, der vedrører whistleblowerordninger for at gennemføre dele af

den nationale strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Side 90 af 305

Den nationale strategi følger af den politiske aftale af 19. september 2018

mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Soci-

alistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering. Det betyder bl.a., at virksomheder omfattet

af den finansielle regulering fremover skal kunne dokumentere, hvordan

virksomhederne har fulgt op på indberetninger til virksomhedens whist-

leblowerordning. Derudover foreslås det at udvide beskyttelsen af ansatte,

der har indberettet en virksomhed, således at virksomheden ikke må be-

grænse variabel aflønning til ansatte eller tidligere ansatte på grundlag af,

at de har indberettet en overtrædelse af den finansielle regulering til en

whistleblowerordning. De foreslåede ændringer følger ikke af de EU-ret-

lige regler om whistleblowerordninger og går videre end EU-retten fore-

skriver.

Med lovforslaget gennemføres artikel 275, stk. 1, litra b, og stk. 2, i Sol-

vens II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. no-

vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-

virksomhed) i lov om finansiel virksomhed. Gennemførelsen er en direk-

tivnær implementering, der ikke går videre end direktivet foreskriver.

Med lovforslaget gennemføres artikel 8, litra d, i MiFID II (Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter) i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi-

vere og boligkreditformidlere. Gennemførelsen er en direktivnær imple-

mentering, der ikke går videre end direktivet foreskriver.

Med lovforslaget gennemføres de fornødne ændringer som følge af PRIIP-

forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information

om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailin-

vestorer

(PRIIP’er)).

De foreslåede ændringer indebærer bl.a., at Finanstil-

synet udpeges som kompetent myndighed i forhold til at påse overholdel-

sen af PRIIP-forordningen for så vidt angår forvaltere af alternative inve-

steringsfonde i Danmark. Med de foreslåede ændringer sikres det endvi-

dere, at overtrædelser af reglerne i PRIIP-forordningen kan sanktioneres i

Danmark. Disse forhold følger af PRIIP-forordningen. De foreslåede æn-

dringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som følge af forordnin-

gen.

Side 91 af 305

Den gældende § 27 i lov om finansiel virksomhed er en national imple-

mentering af artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i MiFID II (Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter), der bl.a. omhandler fondsmæglerselskabers tilla-

delse. Den foreslåede ændring af § 27 i lov om finansiel virksomhed, der

giver fondsmæglerselskaber mulighed for at udøve tilladte accessoriske

tjenesteydelser i en dattervirksomhed, er som den gældende § 27 i lov om

finansiel virksomhed konform med EU-retten, men giver fondsmæglersel-

skaber større fleksibilitet inden for deres tilladte virksomhedsområde til at

indrette sig organisatorisk i og uden for Danmark samtidig med, at EU-

retten overholdes. Det foreslåede § 27, stk. 3, i lov om finansiel virksom-

hed henviser til CRR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber), idet kapitalgrundlagskravet baseret på faste om-

kostninger er fastsat heri.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, gennemføres de fornødne ændringer som

følge af forsikringsdistributionsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution). Gen-

nemførelsen er en direktivnær implementering, der ikke går videre end di-

rektivet foreskriver. Ændringen sikrer en korrekt implementering af direk-

tivets artikel 2, stk. 1, nr. 3 og 4.

Med lovforslaget gennemføres endvidere de fornødne ændringer som følge

af CRR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af

26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber). Med de foreslåede ændringer sikres det, at pengeinstitutters,

realkreditinstitutters og visse fondsmæglerselskabers aktiekapital lever op

til kravene til egentlige kernekapitalinstrumenter i artikel 28, stk. 1, litra f,

i CRR, hvorved aktiekapitalen i danske pengeinstitutter, realkreditinstitut-

ter og de typer fondsmæglerselskaber, der er omfattet af kravene til egent-

lige kernekapitalinstrumenter i CRR, fremadrettet fortsat vil kunne tælle

med i kapitalgrundlaget i henhold til artikel 28 i CRR. De foreslåede æn-

dringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som følge af forordnin-

gen.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed

giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for filialer af virk-

somheder fra tredjelande, som svarer til de regler, som tilsvarende danske

virksomheder og filialer af virksomheder med tilladelse inden for EU skal

overholde i henhold til direkte gældende forordninger. Filialer af virksom-

heder fra tredjelande må ikke være underlagt en gunstigere regulering end

Side 92 af 305

filialer med hovedkontor i EU, jf. artikel 47, stk. 1, i CRD IV (Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang

til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber).

§ 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed implementerer dele af

artikel 32, stk. 4, i BRRD (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling

af kreditinstitutter og investeringsselskaber). Bestemmelsen i BRRD fore-

skriver, at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis

virksomheden ikke kan opretholde sin tilladelse. Med den foreslåede æn-

dring af § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed omfatter § 224

a, stk. 1, alle de tilfælde, hvor Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds

tilladelse ufrivilligt. Lovforslagets ændring af § 224 a, stk. 1, nr. 1, er i

overensstemmelse med EBA’s retningslinjer af 6. august 2015 for fortolk-

ning af de forskellige situationer, hvor et institut anses for at være nødli-

dende eller forventeligt nødlidende i medfør af artikel 32, stk. 6, i direktiv

2014/59/EU (EBA/GL/2015/07), som henviser til alle de situationer, hvor

en virksomheds tilladelse kan inddrages.

Er i strid med de fem

NEJ

principper for imple-

mentering af er-

hvervsrettet EU-re-

gulering (sæt X)

Side 93 af 305

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed bestemmer, hvilke regler i lov om finansiel virk-

somhed, der finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.

Med lovforslaget nyaffattes kravene til systemisk vigtige finansielle institutters (SIFI) og globalt sy-

stemisk vigtige finansielle institutters (G- SIFI) identificering af nøglepersoner, underretning herom

til Finanstilsynet

og krav om, at nøglepersoner i SIFI’er og G-SIFI’er skal leve op til reglerne om

egnethed og hæderlighed i §§ 312 a og 313 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås desuden med lovforslaget at indføre krav om, at alle pengeinstitutter skal identificere

nøglepersoner, underrette Finanstilsynet herom, og at nøglepersoner i pengeinstitutter skal leve op til

regler om egnethed og hæderlighed. Som følge heraf foreslås det at ophæve §§ 312 a og 313 a i lov

om finansiel virksomhed og samle kravene til SIFI’ers,

G- SIFI’ers og pengeinstitutters identificering

af nøglepersoner, underretning herom til Finanstilsynet og krav om,

at nøglepersoner i SIFI’er, G-

SIFI’er og pengeinstitutter skal leve op til reglerne om egnethed og hæderlighed

i en ny bestemmelse

§ 64 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, samt bemærkningerne hertil.

Som følge heraf foreslås det at ændre

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed fra §§ 312 a

og 313 a til § 64 c, stk. 5, jf. stk. 1 og 4. Det foreslås endvidere at indsætte en ny henvisning, så det

fremgår, at § 46, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse for finansielle holding-

virksomheder. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 46, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9.

Med de foreslåede ændringer ændres der ikke ved, hvilke af lovens bestemmelser, der i øvrigt finder

anvendelse for henholdsvis finansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og

blandede holdingvirksomheder.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Efter gældende ret kan Finanstilsynet fastsætte regler for filialer her i landet af kreditinstitutter, inve-

steringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land

uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område

(tredjelande), med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i hen-

hold til international aftale, jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Selskabslovens bestemmelser

om filialer af udenlandske aktieselskaber finder endvidere anvendelse på filialerne af kreditinstitutter,

investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber fra tredjelande.

Side 94 af 305

Det foreslås at nyaffatte

§ 1, stk. 3, 2. pkt.,

så Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om virk-

somhedens indretning for filialer af virksomheder fra tredjelande, herunder regler om kapitalforhold

m.v.

Den foreslåede nyaffattelse er en konsekvens af, at centrale regler for finansielle virksomheder i sti-

gende grad bliver reguleret i forordninger, der er direkte gældende for virksomheder, som har tilla-

delse i Danmark. Forordninger er ikke direkte gældende for filialer af virksomheder fra tredjelande,

som etableres inden for EU.

§ 1, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed har til formål dels at sikre opfyldelsen af kapitalkrav

og tilsyn med de virksomheder, der driver virksomhed fra herværende filialer dels at sikre, at kon-

kurrencen mellem de danske finansielle virksomheder og filialerne af virksomheder fra tredjelande

ikke sker på urimelige vilkår. Der henvises i den henseende til bemærkningerne til § 1, stk. 3, 1. pkt.,

jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 4642.

Med den foreslåede ændring får Finanstilsynet en mere generel bemyndigelse til at fastsætte regler

om virksomhedens indretning end der hidtil har været gældende. Med denne bemyndigelse kan Fi-

nanstilsynet sætte regler i kraft for filialer af virksomheder fra tredjelande, som er direkte gældende

for danske virksomheder gennem forordninger. Bemyndigelsen skal dermed sikre lige vilkår for dan-

ske virksomheder, filialer af virksomheder med tilladelse inden for EU og filialer af virksomheder fra

tredjelande.

Bemyndigelsen for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler vil især omfatte regler om tilladelse,

ophør, kapitalkrav, regnskab og revision og ledelse. Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes

over for filialer af virksomheder, der er hjemmehørende i et tredjeland, og hvor virksomheden er

undergivet tilsvarende lovgivning og tilsyn, som finansielle virksomheder med hjemsted i et land

inden for EU eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område.

For filialer af administrationsselskaber fastsættes endvidere regler om, hvilken form for virksomhed

selskabet kan udøve her i landet. Sådanne filialer vil alene kunne administrere og markedsføre insti-

tutter for kollektiv investering, der har tilladelse i administrationsselskabets eget hjemland samt ud-

føre rådgivning.

Der er særligt behov for at kunne sætte regler omfattet af CRR i kraft for filialer af kreditinstitutter

og investeringsselskaber fra tredjelande. CRR indeholder krav til kapitalgrundlag, kapitalkrav, store

eksponeringer, eksponeringer mod overført kreditrisiko, likviditet, gearing og oplysningspligt for kre-

ditinstitutter og investeringsselskaber. CRR finder ikke anvendelse på filialer af virksomheder fra

tredjelande, men filialer af virksomheder fra tredjelande må ikke være underlagt en mere gunstig

behandling end filialer af institutter med hovedkontor i EU, jf. artikel 47, stk. 1, i CRD IV.

Det er ikke hensigten med bemyndigelsen, at hele CRR skal sættes i kraft for filialer af virksomheder

fra tredjelande, da filialforholdet vil medføre så omfattende tilpasning af reglerne, at det ikke vil være

Side 95 af 305

effektivt. I stedet vil der blive fastsat regler på de mest væsentlige risikoområder tilpasset filialfor-

holdet. Det vil f.eks. være regler om kapital, likviditet og krav til eksponeringer. Regler om kapital

og likviditet vil sikre, at filialen har økonomisk dækning af sine særskilte aktiviteter i Danmark, og

at filialen kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Krav til eksponeringer vil

sikre, at der ikke sker en koncentration mod de samme risici. Koncentrerede risici efterlader en virk-

somhed udsat, hvis de pågældende risici udvikler sig i en negativ retning.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for

filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikrings-

selskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har

indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), med de afvigelser, som filialforholdet

nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Selskabslovens bestemmel-

ser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder endvidere anvendelse på filialerne af kreditinsti-

tutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber fra tredjelande.

Det foreslås at indsætte et nyt

3. pkt.

i § 1, stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler om, at filialer af virksomheder fra tredjelande af en vis størrelse skal udøve sine aktiviteter i et

datterselskab.

Den foreslåede ændring og udvidelse af Finanstilsynets bemyndigelse skyldes hensynet til danske

pengeinstitutter og institutter fra andre EU-medlemslande, der ikke bør være underlagt strengere reg-

ler end filialer af virksomheder fra tredjelande. Dette er i overensstemmelse med kravet i CRD IV

om, at filialer fra tredjelande ikke skal have gunstigere regler end filialer af institutter med hovedkon-

tor i EU, jf. artikel 47, stk. 1, i CRD IV.

En udvidelse af Finanstilsynets bemyndigelse vil gøre det muligt at fastsætte regler om, at filialer af

virksomheder fra tredjelande skal udøve sine aktiviteter i et datterselskab. Det er hensigten med be-

myndigelsen, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler, der beskriver, hvilke kriterier der vil kunne

indgå i vurderingen af, hvorvidt en filial har en størrelse, der kan begrunde et krav om, at aktiviteterne

skal udøves i et datterselskab frem for en filial. Det kan f.eks. være relevant at se på filialens størrelse,

herunder størrelsen af ind- og udlån, både set i forhold til andre pengeinstitutter, men også filialens

størrelse i forhold til hovedselskabet. Omfanget af betalinger kan også være relevant som kriterium i

denne sammenhæng.

Dernæst kan det være relevant at inddrage forretningens kompleksitet og forbundethed med den øv-

rige finansielle sektor. Dette kriterium vil kunne opdeles, hvorefter filialens kritiske funktioner vil

udgøre et element og filialens aktiviteter, herunder komplicerede finansielle transaktioner, vil udgøre

et andet. Med forretningens kritiske funktioner menes aktiviteter, hvis ophør vil kunne forstyrre ydel-

ser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller forstyrre den finansielle stabilitet, herun-

der filialens betalingsformidling, der er nødvendig for kunders daglige transaktioner.

Side 96 af 305

Ved vurderingen af, om en filial af et pengeinstitut har opnået en størrelse og et omfang, der kan

begrunde et krav om etablering af aktiviteter i et datterselskab, vil der med fordel kunne tages ud-

gangspunkt i de kriterier, som indgår i bekendtgørelse nr. 724 af 27. maj 2015 om genopretningspla-

ner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I til at vurdere forenklede for-

pligtelser. Kriterierne giver en god indikation af virksomhedens, i dette tilfælde filialens, størrelse og

omfang, herunder særligt kritiske funktioner, som vil være relevante for Finanstilsynet at føre et mere

indgående tilsyn med end det er muligt, når disse aktiviteter udøves i en filial, hvor hovedselskabet

er beliggende i et tredjeland. Disse kriterier vil dermed kunne være med til at definere filialens stør-

relse og omfang.

Til nr. 4 (§ 11, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal virksomheder, der udøver forsikringsvirksom-

hed, have tilladelse som forsikringsselskab. Et forsikringsselskab er defineret som en finansiel virk-

somhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra e, i lov om finansiel virksomhed. Begrebet forsikringsvirksomhed

er ikke nærmere defineret i lov om finansiel virksomhed. Der er dog generel enighed om, at forsik-

ringsvirksomhed defineres som den virksomhed, der består i at indgå en aftale om overtagelse af den

økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan beregnes statistisk.

Den nærmere afgrænsning af forsikringsvirksomhed sker igennem praksis.

Kravet om tilladelse som forsikringsselskab er fraveget i § 11, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

for en række nærmere bestemte virksomheder, f.eks. A-kasser, Falck Danmark A/S, Arbejdsmarke-

dets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, barselsfonde og Rejsegarantifonden.

I lov nr. 375 af 1. maj 2018 udvides Garantifonden for skadesforsikringsselskabers (Fonden) dæk-

ningsperiode for visse skadesforsikringsaftaler, der ikke kan gentegnes i tilfælde af et skadesforsik-

ringsselskabs konkurs. Der er tale om ejerskifteforsikringer, sælgeransvarsforsikringer og byggeska-

deforsikringer, hvor Fonden dækker krav i henhold til sådanne forsikringer i hele forsikringens løbe-

tid.

I tilfælde af, at et skadesforsikringsselskab, der har tegnet et eller flere af de nævnte forsikringstyper,

går konkurs, vil Fonden skulle overtage administrationen af forsikringerne indtil udløb. Det betyder,

at Fonden overtager en forsikringsrisiko, som kræver en tilladelse i henhold til § 11, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 375 af 1. maj 2018 har udvidelsen af Fondens dækningsperiode for

krav i henhold til ejerskifteforsikringer, sælgeransvarsforsikringer og byggeskadeforsikringer til for-

mål at sikre forsikringstagerne og de sikrede en betryggende retsstilling i tilfælde af et skadesforsik-

ringsselskabs konkurs, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 175 som fremsat, side 20. Det er

ikke hensigten, at Fonden skal drive forsikringsvirksomhed.

Side 97 af 305

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 13

i § 11, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvor Fonden tilføjes

listen over virksomheder, der ikke skal have tilladelse som forsikringsselskab.

Den foreslåede ændring præciserer, at Fonden ikke driver forsikringsvirksomhed, hvorfor den ikke

skal have tilladelse som forsikringsselskab.

Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden, jf. § 15 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber. Fonden vil være underlagt Finanstilsynets tilsyn, selvom Fonden ikke skal have Finanstilsynets

tilladelse som forsikringsselskab.

Til nr. 5 (§ 13 a i lov om finansiel virksomhed)

§§ 110, 286, 306 og 318 k i selskabsloven indeholder regler, hvorefter aktionærer under visse forhold

kan kræve, at kapitalselskabet indløser aktionærernes aktier (indløsningsret). Bestemmelserne i §§

110, 286, 306 og 318 k i selskabsloven omfatter både pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber, der er organiseret som aktieselskaber, jf. § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelserne finder ikke anvendelse på spare- og andelskasser.

§ 110 i selskabsloven indeholder regler om, at aktionærer kan kræve, at kapitalselskabet indløser

aktionærernes kapitalandele, hvis de pågældende aktionærer på generalforsamlingen har modsat sig

de vedtægtsændringer, som er nævnt i § 107, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, i selskabsloven. Beslutning om

vedtægtsændringer efter § 107, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, vedrører ret til udbytte, overdragelse af kapital-

andele, indløsning, mulighed for kapitalejeres udøvelse af stemmeret for egne eller andres kapitalan-

del og bestemmelser om sprog på generalforsamlingen og internt i kapitalselskabet.

Bestemmelserne i §§ 286, 306 og 318 k i selskabsloven indeholder regler om, at ved henholdsvis en

grænseoverskridende fusion, spaltning eller flytning af hjemsted, kan aktionærer, der på generalfor-

samlingen har modsat sig enten fusionen, spaltningen eller flytningen af hjemsted, kræve, at kapital-

selskabet indløser de pågældende aktionærers kapitalandele.

Det følger af artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR, at kapitalinstrumenter kun kvalificeres som egentlige

kernekapitalinstrumenter, hvis instrumenterne ikke kan indløses undtagen i tilfælde af likvidation

eller ved diskretionære genkøb af instrumenter, hvor instituttet har modtaget Finanstilsynets tilla-

delse, f.eks. i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammer.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse

§ 13 a

i lov om finansiel virksomhed, der bestemmer,

at §§ 110, 286, 306 og 318 k i selskabsloven ikke finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber, bortset fra fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til ak-

tiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer

kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder.

Side 98 af 305

Fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning

og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virk-

somhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor

ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, er ikke omfattet af kravet i artikel

28, stk. 1, litra f, i CRR.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktionærer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse

fondsmæglerselskaber ikke i medfør af bestemmelserne i §§ 110, 286, 306 og 318 k i selskabsloven

vil kunne kræve, at selskabet indløser aktionærernes aktier. Ved indsættelse af den foreslåede be-

stemmelse gennemføres de fornødne ændringer af lov om finansiel virksomhed som følge af artikel

28, stk. 1, litra f, i CRR. Den nye bestemmelse vil sikre, at pengeinstitutters, realkreditinstitutters og

visse fondsmæglerselskabers aktiekapital lever op til kravene til egentlige kernekapitalinstrumenter i

CRR. Herved sikres det, at aktiekapitalen i danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse

fondsmæglerselskaber fremadrettet fortsat vil kunne tælle med i kapitalgrundlaget i henhold til artikel

28 i CRR.

For de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR, gælder regler

for indløsning af aktiekapital som fastsat i bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016 om opgø-

relse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse

fondsmæglerselskaber.

Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingelserne for, at Finanstilsynet kan meddele

tilladelse til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-

skaber og forsikringsselskaber. Det følger af § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, at for

gruppe 1-forsikringsselskaber er det bl.a. en betingelse for at opnå tilladelse, at de ansatte i gruppe 1-

forsikringsselskabet, der skal identificeres som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 2, i lov om finan-

siel virksomhed, opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at ændre

§ 14, stk. 1, nr. 3,

så det bliver en betingelse for pengeinstitutter og gruppe 1-

forsikringsselskaber for at kunne opnå tilladelse af Finanstilsynet, at de ansatte i pengeinstituttet eller

gruppe 1-forsikringsselskabet, der skal identificeres som nøglepersoner, opfylder egnetheds- og hæ-

derlighedskravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, da § 71,

stk. 2, foreslås ophævet, og forpligtelsen til at identificere nøglepersoner for pengeinstitutter og

gruppe 1-forsikringsselskaber med lovforslaget fremover vil fremgå af det foreslåede § 64 c, stk. 1,

og § 64 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Med lovforslaget indføres krav om, at alle pengeinstitutter skal identificere nøglepersoner, underrette

Finanstilsynet herom, og at nøglepersoner i pengeinstitutter skal leve op til regler om egnethed og

Side 99 af 305

hæderlighed. Kravene foreslås indsat i § 64 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Som konsekvens heraf

foreslås det at tilføje pengeinstitutter til § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, så det også

for pengeinstitutter bliver en betingelse for at opnå tilladelse af Finanstilsynet, at de ansatte i penge-

instituttet, der skal identificeres som nøglepersoner, opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §

64 i lov om finansiel virksomhed. Derudover foreslås det at indsætte en henvisning til forpligtelsen

til at identificere nøglepersoner for pengeinstitutter i den foreslåede § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Med lovforslaget nyaffattes også kravene til gruppe 1-forsikringsselskabers identificering af nøgle-

personer, underretning herom til Finanstilsynet og krav om, at nøglepersoner skal leve op til reglerne

om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 5, jf. stk. 1 og 2, og § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Lovforslaget indeholder forslag om at ophæve § 64, stk. 5, og § 71, stk. 2, i lov om finansiel virk-

somhed og samle kravene til nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber i en ny bestemmelse § 64

d. Som følge heraf foreslås det at indsætte en henvisning til forpligtelsen til at identificere nøgleper-

soner for gruppe 1-forsikringsselskaber i den foreslåede § 64 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed

i § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 7 (§ 27, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 27 i lov om finansiel virksomhed, at fondsmæglerselskaber ikke må have dattervirk-

somheder, medmindre disse er fondsmæglerselskaber. Værdipapirhandlere, der ikke er pengeinstitut-

ter, realkreditinstitutter eller investeringsforvaltningsselskaber, er fondsmæglerselskaber, jf. § 9, stk.

2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de aktiviteter, der er

nævnt i bilag 4 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

En dattervirksomhed er en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirk-

somhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 i lov om finansiel virksomhed har til formål at mindske de risici, som et fondsmæglerselskab må

påtage sig. Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den ophævede lov om

fondsmæglerselskaber. Ifølge bemærkningerne til § 27 i lov om finansiel virksomhed er hensigten

med bestemmelsen, at fondsmæglerselskaber ikke skal have adgang gennem dattervirksomheder til

at udøve aktiviteter, der falder uden for deres begrænsede virksomhedsområde, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed, og derigennem påtage sig de risici, der kan være forbundet med udø-

velse af anden virksomhed, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 4642. Derudover skal be-

stemmelsen ses i sammenhæng med, at kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag er for-

holdsvis beskedne i forhold til de fleste andre finansielle virksomheder, jf. § 9, stk. 8, i lov om finan-

siel virksomhed, sammenlignet med f.eks. § 7, stk. 7, og § 8, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Fondsmæglerselskabers virksomhedsområde er mere restriktivt reguleret end de fleste andre finan-

sielle virksomheder, idet fondsmæglerselskaber alene kan udføre de aktiviteter, der er omfattet af

bilag 4 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. I bilag 4

Side 100 af 305

i lov om finansiel virksomhed er oplistet dels aktiviteter, der kræver tilladelse som værdipapirhandler,

jf. afsnit A, dels aktiviteter, der anses for at være accessoriske hertil, men som ikke i sig selv kræver

tilladelse, jf. afsnit B. Det følger af § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at tilladelse som

værdipapirhandler ikke kan gives til virksomheder, der alene udøver accessoriske tjenesteydelser, jf.

bilag 4, afsnit B.

§ 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 6, i MiFID

II.

De aktiviteter, der er oplistet i bilag 4 i lov om finansiel virksomhed, kan udføres med de instrumenter,

der er oplistet i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Dertil kan fondsmæglerselskaber udøve tjene-

steydelser med de instrumenter og kontrakter, som fremgår af § 16 og § 17 i lov om finansiel virk-

somhed. Bilag 4 og 5 i lov om finansiel virksomhed er med enkelte undtagelser en direktivkonform

implementering af bilag I i MiFID II i dansk ret.

Danske fondsmæglerselskaber er underlagt op til fire forskellige kapitalkrav. De fire kapitalkrav føl-

ger dels af § 9 og § 125 i lov om finansiel virksomhed og dels af artikel 92 og 95-97 i CRR.

Kapitalkravene omfatter krav til startkapital, et krav om, at kapitalgrundlaget skal udgøre mindst en

fjerdedel af det foregående års faste omkostninger (omkostningskravet), et krav om, at kapitalgrund-

laget skal udgøre mindst 8 pct. af selskabets samlede risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om,

at kapitalgrundlaget skal være af en størrelse, type og fordeling, som selskabet anser for passende til

at dække arten og omfanget af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for (det individuelle

solvensbehov). Hvilke kapitalkrav et fondsmæglerselskab er omfattet af afhænger af den investe-

ringsservice og de investeringsaktiviteter, fondsmæglerselskabet har tilladelse til, samt om fonds-

mæglerselskabet opbevarer kunders midler samt aktiver.

Det foreslås at indsætte et

stk. 2

i § 27 i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 2, 1. pkt.,

at Finanstilsynet uanset stk. 1 kan give tilladelse til, at et

fondsmæglerselskab etablerer dattervirksomheder, der udøver en eller flere af de accessoriske tjene-

steydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit B.

Af bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed fremgår følgende accessoriske tjenesteydelser:

1) Boksudlejning.

2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere

af de i bilag 5 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, delta-

ger i transaktionen.

3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede

spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

4) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.

Side 101 af 305

5) Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrø-

rende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

6) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.

7) Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er

omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af bilag

5, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til investeringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydel-

ser.

8) Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.

Lovforslaget vil medføre, at fondsmæglerselskaber ud over at kunne etablere dattervirksomheder, der

selv er fondsmæglerselskaber, jf. § 27, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan få tilladelse til

gennem dattervirksomheder at udøve de accessoriske tjenesteydelser, der er oplistet i bilag 4, afsnit

B, i lov om finansiel virksomhed. Disse dattervirksomheder kan ikke være fondsmæglerselskaber.

Lovændringen vil ikke indebære, at der kan opnås tilladelse som fondsmæglerselskab til en datter-

virksomhed, der alene udøver de accessoriske tjenesteydelser, der er oplistet i bilag 4, afsnit B, i lov

om finansiel virksomhed. Fondsmæglerselskaber vil efter den foreslåede ændring fortsat kun få tilla-

delse til at udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er oplistet i bilag 4, afsnit B, i

tilknytning til tilladelse til investeringsservice og -aktiviteter oplistet i bilag 4, afsnit A, jf. § 9, stk. 1,

3. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 2, 2. pkt.,

at hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselska-

bets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etab-

lering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse.

De kriterier, som Finanstilsynet bl.a. vil lægge vægt på i sin vurdering, er de samme som efter § 38,

stk. 8, og § 40, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det vil betyde, at ansøgning om tilladelse skal

indgives, inden dattervirksomheden etableres, og at ansøgningen vil skulle indeholde oplysninger til

brug for Finanstilsynets vurdering af, om fondsmæglerselskabets administrative struktur og finan-

sielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Ansøgningen vil bl.a. skulle

indeholde oplysninger om, hvor dattervirksomheden påtænkes etableret, oplysninger om de accesso-

riske tjenesteydelser oplistet i bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed, der påtænkes udøvet i

dattervirksomheden, oplysninger om fondsmæglerselskabets styring og kontrol af dattervirksomhe-

den og oplysninger om fondsmæglerselskabets investering i forbindelse med etableringen.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 2, 3. pkt.,

at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingel-

serne for tilladelsen ikke længere er opfyldt.

Lovforslaget vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse til at have

dattervirksomheder, der alene udøver en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er oplistet

i bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed. Inddragelsen af tilladelsen vil ske, hvis Finanstil-

synet ikke længere vurderer, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation

er forsvarlig.

Side 102 af 305

Det foreslås endvidere at indsætte et

stk. 3

i § 27 i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at fondsmæglerselskaber, som har fået tilladelse til etablering af

dattervirksomheder, jf. stk. 2, og som er omfattet af kapitalgrundlagskravet baseret på faste omkost-

ninger i henhold til artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (omkostnings-

kravet), ved opgørelsen af omkostningskravet skal medtage de faste omkostninger i de etablerede

dattervirksomheder.

Lovforslaget vil medføre, at fondsmæglerselskaber, der har etableret dattervirksomheder, jf. det fo-

reslåede § 27, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, ved opgørelsen af omkostningskravet skal med-

tage de faste omkostninger i de etablerede dattervirksomheder.

Reglerne for opgørelse af kapitalgrundlagskrav for modervirksomheder på selskabs- og koncernni-

veau fremgår af dels kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed og dels af artikel 11-18 samt artikel 98

i CRR. Heraf fremgår det, at modervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber, ikke er omfattet af

krav om at opgøre omkostningskravet på konsolideret niveau, jf. dog artikel 98 i CRR. Af artikel 98

i CRR fremgår kapitalgrundlagskrav for visse fondsmæglerselskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om

finansiel virksomhed, på konsolideret niveau.

Baggrunden for det foreslåede § 27, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed er et ønske om ikke at

tilskynde fondsmæglerselskaber til at etablere dattervirksomheder med henblik på at opnå et mindre

omkostningskrav med risiko for kunderne. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at fondsmæg-

lerselskaber, der opretter en eller flere dattervirksomheder, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel

virksomhed, har samme omkostningskrav som fondsmæglerselskaber, der vælger at udøve den til-

ladte accessoriske virksomhed gennem fondsmæglerselskabet selv.

Det foreslåede § 27, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed stemmer også overens med kravet om, at

fondsmæglerselskaber ved opgørelsen af omkostningskravet skal medtage en del af tilknyttede agen-

ters faste omkostninger, jf. artikel 34b, stk. 2, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU)

2015/488 af 4. september 2014 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 241/2014 for så vidt

angår kapitalgrundlagskrav for selskaber baseret på faste omkostninger. Det fremgår af betragtning

nr. 3 til den delegerede forordning, at tilknyttede agenter eksponerer fondsmæglerselskabet, som an-

vender dem, mod risici på samme måde som fondsmæglerselskabet selv, og at faste omkostninger i

tilknyttede agenter derfor skal medregnes ved opgørelsen af fondsmæglerselskabets omkostnings-

krav.

§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en straffebestemmelse, og det er i bestemmelsen angi-

vet, hvilke overtrædelser af bestemmelser i bl.a. lov om finansiel virksomhed, der straffes med bøde

Side 103 af 305

eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Over-

trædelse af § 27 i lov om finansiel virksomhed kan straffes med bøde eller fængsel, jf. § 373, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed.

Med lovforslaget foreslås indsat et stk. 2 og 3 i § 27 i lov om finansiel virksomhed. Da det fremgår

af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af bl.a. § 27 i lov om finansiel virk-

somhed kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, vil overtrædelse af det foreslåede § 27, stk. 2 og 3, i lov om finansiel

virksomhed være omfattet af straffebestemmelsen.

Til nr. 8 (§ 43, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Der findes i dag ikke regler, der generelt regulerer, hvordan finansielle virksomheder skal kommuni-

kere med deres kunder. Udgangspunktet er derfor, at de finansielle virksomheder kan kommunikere

med deres kunder på den måde, som aftaleparterne finder mest hensigtsmæssig.

Det foreslås, at der i

§ 43, stk. 8,

i lov finansiel virksomhed, indsættes en bemyndigelse til, at er-

hvervsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke betingelser en finansiel virksomhed i over-

ensstemmelse med stk. 1, kan kommunikere digitalt med sine kunder ved anvendelse af en digital

postkasseløsning, som kunden ikke i øvrigt udtrykkeligt har accepteret. Kunder, der i medfør af § 5 i

lov om Digital Post fra offentlige afsendere, er undtaget fra at skulle modtage digital post fra offent-

lige afsendere, skal give udtrykkelig accept til digital kommunikation.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse, der nærmere fastsætter rammerne

for, hvornår det vil være i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis indenfor

virksomhedsområdet, at en finansiel virksomhed kommunikerer digitalt med sine kunder ved anven-

delse af en digital postkasseløsning, som kunden ikke i øvrigt udtrykkeligt har accepteret.

Reglerne i bekendtgørelsen for kommunikation mellem den finansielle virksomhed og dens kunder

vil vige for eventuelle regler om, at oplysninger eller information skal leveres til en kunde på en

bestemt måde eller eksempelvis skal gives på papir.

Det vil medføre, at § 3 i bekendtgørelse nr. 455 af 30. april 2018 om god skik om forsikringsdistri-

butører, der indeholder et udgangspunkt om, at visse oplysninger i bekendtgørelsen skal gives på

papir, ikke kan fraviges med reglerne i den kommende bekendtgørelse. Oplysningerne skal fortsat

gives på papir, medmindre undtagelserne i § 3 er opfyldt. Er undtagelserne i § 3 opfyldt, kan oplys-

ningerne gives på de i § 3 anførte måder, uden at reglerne i den kommende bekendtgørelse om digital

kommunikation mellem finansielle virksomheder og deres kunder er opfyldt.

Bekendtgørelsen vil indeholde regler om, under hvilke betingelser en finansiel virksomhed kan kom-

munikere digitalt med sine kunder ved brug af passiv accept. Det vil medføre, at kunderne aktivt kan

fravælge, at den finansielle virksomhed kommunikerer digitalt med kunden via den postkasseløsning,

Side 104 af 305

som den finansielle virksomhed har besluttet at anvende. Kunden kan derfor fortsat vælge, at kom-

munikationen skal gives på en anden måde, f.eks. på papir.

Bekendtgørelsen vil derfor også indeholde varslingsregler, der skal sikre, at den finansielle virksom-

hed først skal varsle kunden om, at den finansielle virksomhed fremadrettet vil kommunikere via en

digital postkasseløsning, ligesom den finansielle virksomhed i forbindelse med varslingen skal oplyse

kunden om de valgmuligheder, kunden har for at kommunikere med den finansielle virksomhed på

en anden måde.

Bekendtgørelsen vil endvidere fastsætte, at reglerne i bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på per-

soner, der i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere og bekendtgørelse nr. 1553 af 20.

december 2013 om fritagelse for fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v., er

fritaget fra at modtage post fra det offentlige via e-boks. De finansielle virksomheder vil fremadrettet

skulle kommunikere med disse kunder på samme måde, som de gør i dag.

Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler, der skal sikre, at den valgte digitale kommunikati-

onsform er let tilgængelig for kunderne, således at kunderne har let adgang til at modtage og læse

deres post, uanset hvilken teknologi de benytter i dagligdagen.

Bekendtgørelsen vil endvidere kunne indeholde regler om, at den digitale postkasseløsning skal in-

deholde funktioner, der sikrer, at information kan videresendes til en digital postkasseløsning, som

kunden selv har valgt. Det med henblik på at muliggøre, at kunden aktivt kan vælge, at al information

til kunden fra finansielle virksomheder lander i én bestemt digital postkasse, f.eks. den digitale post-

kasseløsning, der anvendes af det offentlige. Hermed vil kunden kunne undgå at skulle tilgå flere

digitale postkasser for at læse modtaget digital post fra alle de finansielle virksomheder, som kunden

har indgået en aftale med.

Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde krav, der skal sikre, at kunderne varigt har adgang til de

oplysninger eller meddelelser, der er afleveret i den digitale postkasseløsning, også efter at et kunde-

forhold er afsluttet. Varig adgang kan også opfyldes ved, at kunden inden udløb af en rimelig frist

efter aftaleforholdets ophør eller forud for postkasseløsningens permanente nedlukning har mulighed

for let at videresende oplysninger eller meddelelser til en anden adresse eller postkasse. Derudover

vil bekendtgørelsen regulere, hvilke krav om at der til den digitale postkasse er knyttet en notifikation

af kunden, således at det sikres, at kunden løbende bliver opmærksom på ny post.

Bekendtgørelsen vil endelig indeholde bestemmelser, der sikrer, at finansielle virksomheder ikke ved

brug af passiv accept kan sende markedsføringsmateriale m.v. til deres kunder.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har ikke til hensigt at ændre på de krav finansielle virk-

somheder skal sikre er opfyldt i forbindelse med kommunikation om personoplysninger. Det vurderes

på den baggrund ikke nødvendigt at fastsætte yderligere krav til IT-sikkerhedsstandarder vedrørende

kommunikation om personoplysninger.

Side 105 af 305

Forslaget og den kommende bekendtgørelse er offentligretlig regulering, der alene regulerer, hvornår

de finansielle virksomheder kan benytte digital kommunikation med deres kunder ved brug af passiv

accept i overensstemmelse med § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, det vil sige inden for

rammerne af redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Forslaget forhol-

der sig ikke til de civilretlige konsekvenser af at benytte denne kommunikationsmetode, og det vil

som i dag være de almindelige civilretlige principper, der afgør, hvorvidt den finansielle virksomhed

eller kunden kan støtte ret på varslinger, opsigelser m.v. og ved tvivlstilfælde et spørgsmål, der kon-

kret afgøres af domstolene.

Digital kommunikation kan være forbundet med særlige udfordringer for borgere med begrænsede

eller ingen digitale kompetencer. Det er fortsat vigtigt for samfundet, at disse borgere på lige fod med

andre grupper har adgang til de finansielle ydelser, såsom bankkonti, realkreditlån, pensionsopspa-

ringer og forsikringsdækninger. Borgernes manglende adgang til digitale løsninger samt borgernes

manglende digitale kompetencer bør ikke påvirke deres muligheder for at have adgang til finansielle

ydelser. Forslaget indeholder derfor krav om, at kunder, der i medfør af § 5 i lov om Digital Post fra

offentlige afsendere er undtaget fra at skulle modtage digital post fra offentlige afsendere, skal give

udtrykkelig accept til digital kommunikation med finansielle virksomheder.

Til nr. 9 (§ 46, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 46, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter er underlagt et

forbud mod at lånfinansiere tegning og salg af aktier, andelsbeviser og garantbeviser i det pågældende

institut. Det betyder, at et pengeinstitut, herunder en bank, ikke må låne penge ud til, at en kunde

køber ejerandele i det pågældende pengeinstitut. Forbuddet gælder kun for pengeinstitutter, hvilket

udgør banker, sparekasser og andelskasser. Bestemmelsen blev indsat i 2009 ved lov nr. 67 af 3.

februar 2009, da det under den finansielle krise kom frem, at en række pengeinstitutter havde tilbudt

deres kunder kreditter, der var øremærket til køb af bankens egne aktier eller sparekassens garantbe-

viser, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3075. Forbuddet gælder dog ikke pengeinstitutters

lånefinansiering af pengeinstitutters ansattes køb af medarbejderaktier som led i en medarbejderak-

tieordning, jf. § 46, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Forbuddet mod at lånefinansiere

tegning og køb af egne aktier m.v. i § 46, stk. 2, blev indført med henblik på at forbyde den praksis,

som op til den finansielle krise blev konstateret blandt pengeinstitutter.

Forbuddet har til formål at give en bedre forbrugerbeskyttelse til pengeinstitutternes kunder. Var der

ikke et sådant forbud, kunne kunden f.eks. lide et dobbelt tab, hvis aktiekursen falder, hvorved kunden

taber penge på faldet i aktiens kursværdi samtidig med, at kunden hæfter for det lån, der blev optaget

for at købe aktier i pengeinstituttet.

Forbuddet gælder ikke for realkreditinstitutter og heller ikke for et pengeinstituts lånefinansiering af

aktiekøb i et andet selskab inden for samme koncern. Et pengeinstitut må således ikke lånefinansiere

kunders køb af aktier i pengeinstituttet selv, men må gerne yde lån til køb af aktier i et penge- eller

Side 106 af 305

realkreditinstitut inden for samme koncern. Kunder i realkreditinstitutter får derfor ikke den samme

beskyttelse som kunder i pengeinstitutter, i de tilfælde hvor realkreditinstitutter måtte lånefinansiere

køb af egne aktier.

Artikel 28, stk. 1, litra b, i CRR indebærer imidlertid, at aktier og andre kapitalinstrumenter, der er

finansieret af instituttet selv eller af et institut i samme koncern, ikke kan medregnes i instituttets eller

koncernens kapitalopgørelse. Det betyder, at de pågældende aktier og andre kapitalinstrumenter ikke

kan medregnes i hverken instituttets eller koncernens kapitalgrundlag. Man vil med andre ord ikke

opnå nogen kapitalmæssig gevinst ved at låne penge til sine kunder for at investere i aktier i penge-

instituttets moder- eller søstervirksomhed. CRR indeholder dog ikke et forbud mod at lånefinansiere

tegning og salg af aktier og andre kapitalinstrumenter.

Det er i forbindelse med politiske drøftelser af denne problemstilling blevet besluttet, at forbuddet

skal udvides til også at gælde for realkreditinstitutter og koncernforbundne selskaber. På den måde

vil reglerne være ens på tværs af de forskellige virksomhedstyper, og kunderne får dermed den samme

beskyttelse uanset virksomhedstypen. For at imødekomme ønsket om at udvide forbuddet mod, at

pengeinstitutter kan lånefinansiere køb af egne aktier, foreslås det, at forbuddet også skal gælde for

realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og koncernforbundne selskaber.

Det foreslås at ophæve

§ 46, stk. 2,

og indsætte et nyt

stk. 2.

Med

stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at forbuddet mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse for pengeinstitutters, realkreditinstitutters og finansielle holdingvirksomheders tegning

og salg af aktier, andels- eller garantbeviser i den pågældende virksomhed, uanset om lånet bliver

ydet af instituttet eller virksomheden selv eller af et selskab, der er koncernforbundet med det pågæl-

dende institut eller den pågældende finansielle holdingvirksomhed.

Denne ændring vil medføre, at hverken et penge- eller realkreditinstitut fremover må lånefinansiere

kunders køb af aktier i pengeinstituttet eller realkreditinstituttet selv eller yde lån til køb af aktier i et

penge- eller realkreditinstitut inden for samme koncern. En koncern er ifølge § 5, stk. 1, nr. 9, i lov

om finansiel virksomhed en modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 5 a i lov om finansiel

virksomhed. Det fremgår af § 5 a i lov om finansiel virksomhed, at en modervirksomhed udgør sam-

men med en eller flere dattervirksomheder en koncern. Modervirksomheden kan være et holdingsel-

skab. Forbuddet mod at yde lån inden for samme koncern medfører, at en modervirksomhed ikke må

yde lån til køb af aktier i en dattervirksomhed inden for samme koncern, men også at en dattervirk-

somhed ikke må yde lån til en anden dattervirksomhed eller modervirksomheden inden for samme

koncern.

Det foreslås også at indføre et forbud mod finansielle holdingvirksomheders tegning og salg af egne

aktier m.v., sådan at finansielle koncerner ikke kan omgå forbuddet mod lånefinansiering af egne

aktier i penge- og realkreditinstitutter.

Side 107 af 305

Finansielle holdingvirksomheder er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10-12 og 15-16, i lov om finansiel

virksomhed og omfatter begreberne finansiel holdingvirksomhed, pengeinstitutholdingvirksomhed,

realkreditinstitutholdingvirksomhed, fondsmæglerholdingvirksomhed og investeringsforvaltnings-

holdingvirksomhed. En finansiel holdingvirksomhed er en modervirksomhed, der ikke selv er en

finansiel virksomhed, men er i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en

finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og moder-

virksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. § 5, stk. 1, nr. 10, litra

a, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere er en finansiel holdingvirksomhed en modervirksomhed,

hvis virksomhed udelukkende består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle

virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én af dattervirksomhederne er en finansiel

virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder dog ikke, hvis

de finansielle virksomheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksomheder. I sådanne tilfælde

vil modervirksomheden i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed eller en blandet forsikrings-

holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13-14, i lov om finansiel virksomhed.

Udvidelsen af forbuddet i 1. pkt. forventes ikke at medføre de store ændringer, idet artikel 28, stk. 1,

litra b, i CRR, der gælder for både penge- og realkreditinstitutter, indebærer, at aktier og andre kapi-

talinstrumenter, der er finansieret af instituttet selv eller et institut i samme koncern, ikke kan med-

regnes i instituttets eller koncernens kapitalopgørelse. På baggrund heraf vurderes det, at de finansie-

ringsmodeller, hvor et realkreditinstitut finansierer køb af egne aktier, eller hvor et penge- eller real-

kreditinstitut finansierer køb af aktier i koncernen, ikke er særlig udbredt i praksis.

Med

stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at forbuddet i 1. pkt. ikke gælder for så vidt angår pengeinstitutters,

realkreditinstitutters og finansielle holdingvirksomheders lånefinansiering af køb af medarbejderak-

tier inden for koncernen som led i en medarbejderaktieordning. Dermed sikres det, at såfremt en af

de førnævnte virksomhedstyper tilbyder en medarbejderaktieordning, og i den forbindelse ønsker at

finansiere medarbejdernes køb af aktier, er forbuddet mod lånefinansiering i det foreslåede 1. pkt.

ikke en hindring herfor.

Det foreslås desuden at indsætte et nyt

stk. 3,

hvoraf det fremgår, at stk. 2 kun finder anvendelse på

finansielle holdingvirksomheder, hvor mindst en dattervirksomhed er et pengeinstitut eller realkre-

ditinstitut. Bestemmelsen vil sikre, at kun de finansielle holdingvirksomheder, hvor mindst én datter-

virksomhed er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, bliver omfattet af forbuddet i det foreslåede stk.

2. Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at forbuddet ikke omfatter lånefinansiering til køb af egne aktier

m.v. i en finansiel holdingvirksomhed eller nogen af dattervirksomhederne inden for samme koncern,

hvis dattervirksomhederne i koncernen alene udgør fondsmæglerselskaber eller investeringsselska-

ber.

Overtrædelse af § 46 i lov om finansiel virksomhed er strafbelagt, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed. Overtrædelse af det foreslåede § 46, stk. 2, vil med lovforslaget kunne straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 47.

Side 108 af 305

Til nr. 10 (§ 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Reglerne om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed finder tilsva-

rende anvendelse for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i

medfør af § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Et gruppe 1-forsikringsselskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere va-

retager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

§ 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 42 og 43 i Solvens II, jf. Folketings-

tidende 2015-16, tillæg A, L 37 som fremsat, s. 35.

Det foreslås at ophæve

§ 64, stk. 5,

i lov om finansiel virksomhed.

Ophævelsen er en konsekvens af, at reglerne om ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i

gruppe 1-forsikringsselskaber, samles i den foreslåede § 64 d i lov om finansiel virksomhed, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 11. Den foreslåede § 64 d i lov om finansiel virksomhed viderefører gældende ret

for gruppe 1-forsikringsselskaber. Dette betyder, at gruppe 1-forsikringsselskaber fortsat vil skulle

identificere selskabets nøglepersoner som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, i lov om fi-

nansiel virksomhed. Endvidere vil gruppe 1-forsikringsselskaber uden unødigt ophold skulle under-

rette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, her-

under hvilke stillinger de pågældende varetager. Nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber vil

fortsat skulle leve op til reglerne om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel

virksomhed. Endeligt vil gruppe 1-forsikringsselskaber som hidtil skulle underrette Finanstilsynet,

hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene om eg-

nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Videreførelsen af reglerne i § 64

d i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 42 og 43 i Solvens II.

Til nr. 11 (§ 64 c og § 64 d i lov om finansiel virksomhed)

§ 64 c

Det følger af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et systemisk vigtigt finansielt institut

(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal som led i sin virksomhedssty-

ring, jf. § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, identificere instituttets nøglepersoner. Et SIFI og

et G-SIFI skal underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i

medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, jf. § 312 a, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed.

Det følger endvidere af § 313 a i lov om finansiel virksomhed, at reglerne om egnethed og hæderlig-

hed i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et

Side 109 af 305

SIFI og et G-SIFI, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Der stilles i dag ikke krav til pengeinstitutter, som ikke er SIFI’er eller G-SIFI’er, om identificering

af instituttets nøglepersoner, underretning herom til Finanstilsynet og krav om, at nøglepersoner i

pengeinstitutter, som ikke er SIFI’er eller G-SIFI’er, skal leve op til reglerne om egnethed og hæder-

lighed i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Baggrunden for den foreslåede § 64 c er den politiske aftale af 19. september 2018 mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1. Den foreslåede

bestemmelse gennemfører ét af initiativerne i den politiske aftale og skal dermed være med til at sikre

en mere målrettet og effektiv indsats i forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansie-

ring.

Det foreslås i

stk. 1,

at et pengeinstitut som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, skal identi-

ficere instituttets nøglepersoner.

Et pengeinstitut er nærmere defineret i § 5, nr. 1, litra a, i lov om finansiel virksomhed.

Lovforslaget vil indebære, at alle pengeinstitutter vil blive underlagt krav om identificering af insti-

tutternes nøglepersoner. Hidtil har kravet alene fundet anvendelse for SIFI’er og G-SIFI’er, jf. § 312

a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som foreslås

ophævet. For SIFI’er og G-SIFI’er, som er

pengeinstitutter, vil lovforslaget indebære, at kravet om identificering af institutternes nøglepersoner

videreføres i det foreslåede stk. 1. For SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, vil lov-

forslaget indebære, at kravet om identificering af institutternes nøglepersoner videreføres i det fore-

slåede § 64 c, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et pengeinstitut ved lovens ikrafttræden og herefter lø-

bende skal identificere instituttets nøglepersoner. Nøglepersoner er defineret i det foreslåede § 64 c,

stk. 2.

Ved ændringer i pengeinstituttets forhold, herunder f.eks. organisationsændringer eller fratrædelser,

skal instituttet vurdere, om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af, hvem der skal iden-

tificeres som nøglepersoner. Pligten til at identificere instituttets nøglepersoner vil påhvile pengein-

stituttet, men i praksis vil det typisk være en opgave, der vil blive pålagt direktionen, som led i den

daglige ledelse.

Der gælder ikke et formkrav til opfyldelse af kravet om at identificere pengeinstituttets nøglepersoner.

Det er dog en forudsætning for opfyldelse af kravet, at der hos den pågældende medarbejder, såvel

Side 110 af 305

som hos instituttet, ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt den pågældende medarbejder er identificeret

som nøgleperson.

De foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 48,

vil medføre, at overtrædelse af § 64 c, stk. 1, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i

stk. 2,

at nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og

ansatte, der er ansvarlig for en nøglefunktion, herunder den ansvarlige for risikostyringsfunktionen,

den ansvarlige for compliancefunktionen, den ansvarlige for kreditområdet, den ansvarlige for den

interne revision, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og ansatte,

der er ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau, men som

ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen eller den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger definitionen af, hvilke ansatte i et pengeinstitut der skal iden-

tificeres som nøglepersoner i medfør af det foreslåede stk. 1. En ansat vil skulle identificeres som

nøgleperson i kraft af sin stilling enten som en del af den faktiske ledelse eller som ansvarlig for en

nøglefunktion.

De ansatte, som vil skulle identificeres, som følge af at de i det daglige er en del af den faktiske

ledelse af instituttet, vil bl.a. være direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del af den daglige

ledelse, men som ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen som direktører. Det vil f.eks. være en di-

rektør med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller en økonomidirektør.

Det afgørende for vurderingen af, om en ansat i et pengeinstitut skal identificeres som en del af den

faktiske ledelse af instituttet, er ikke den formelle position som leder, men i stedet om den ansatte i

instituttet indgår i den faktiske ledelse af instituttet. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau

medvirker til at træffe beslutninger om instituttets daglige ledelse på baggrund af bestyrelsens strate-

giske mål eller medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer imple-

menteres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede

stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være op til pengeinstituttet at identificere de ansatte, der

udgør den faktiske ledelse af instituttet. Hvilke ledende medarbejdere, som vil skulle anses for nøg-

lepersoner, vil afhænge af pengeinstituttets organisation og forretningsmodel.

Ansatte, der er i det daglige er en del af den faktiske ledelse af pengeinstituttet, vil til enhver tid

omfatte den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, og ansatte, der er

ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse på direktionsniveau, men som ikke

er den ansvarlige for compliancefunktionen eller den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, vil dermed

altid skulle identificeres som nøglepersoner. Der henvises til det foreslåede § 64 c, stk. 1, nr. 5 og 6.

Side 111 af 305

De ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i pengeinstituttet, vil også skulle identificeres som

nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgørende for instituttets drift.

Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, kreditområdet og den interne revision vil til enhver

tid blive anset som nøglefunktioner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed skulle

identificeres som nøgleperson. Der henvises til det foreslåede § 64 c, stk. 1, nr. 1-4.

Derudover vil også andre funktioner i et pengeinstitut kunne anses for nøglefunktioner, eksempelvis

funktioner indenfor markedsrisikoområdet og IT-funktionen. Med den foreslåede bestemmelse vil

pengeinstituttet være forpligtet til at identificere de ansvarlige for øvrige nøglefunktioner. Det vil

være det enkelte pengeinstitut, som vil skulle definere eventuelle andre nøglefunktioner og identifi-

cere den ansvarlige for funktionen som nøgleperson. Det vil bero på en konkret vurdering på bag-

grund af pengeinstituttets organisation og forretningsmodel, hvilke øvrige ansatte som i kraft af deres

stilling i pengeinstituttet er ansvarlig for en nøglefunktion.

Det forhold, at en ansat i et pengeinstitut er udpeget som væsentlig risikotager i henhold til Kommis-

sionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standar-

der for kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikation af de medarbejderkategorier,

hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, medfører ikke nødvendigvis, at den

pågældende skal identificeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 64 c, stk. 1.

Vurderingen af, om en ansat skal identificeres som væsentlig risikotager og dermed er omfattet af

aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr. 1582 af 13. december 2016

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-

ringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger, er en særskilt

vurdering, som ikke er forbundet med kravet om, at nøglepersoner skal egnetheds- og hæderligheds-

vurderes efter det foreslåede § 64 c. En nøgleperson er heller ikke nødvendigvis samtidig en nøgle-

medarbejder i medfør af bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengein-

stitutter m.fl. En ansat vil skulle identificeres som nøgleperson i kraft af sin stilling enten som en del

af den daglige ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion.

Når et pengeinstitut skal identificere, hvilke ansatte i pengeinstituttet der er nøglepersoner, skal pen-

geinstituttet inddrage oplistningen af nøglepersoner angivet i nr. 1-6.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at den ansvarlige for risikostyringsfunktionen er en nøgleperson.

Den ansvarlige for risikostyringsfunktionens opgaver er reguleret i § 16 og bilag 7 i bekendtgørelse

nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Vedkommende skal bl.a. påse,

at instituttets risikostyring er betryggende og have et samlet overblik over og kendskab til pengein-

stituttets risici.

Side 112 af 305

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at den ansvarlige for compliancefunktionen er en nøgleperson.

Den ansvarlige for compliancefunktionens opgaver er reguleret i § 17 i bekendtgørelse nr. 1026 af

30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Vedkommende skal påse, at instituttet

har systemer og procedurer, som er egnede til at opdage og mindske risikoen for manglende overhol-

delse af lovgivningen.

Det foreslås i

stk. 2, nr.

3, at den ansvarlige for kreditområdet er en nøgleperson.

Den ansvarlige for kreditområdets opgaver er reguleret i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om

ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Kreditområdet er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at den ansvarlige for den interne revision er en nøgleperson.

Kravene til den ansvarlige for den interne revisions (revisionschefens) funktionsbeskrivelse og kva-

lifikationer er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gennemfø-

relse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 5,

at den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven,

er en nøgleperson.

Kravene til den ansvarlige for hvidvaskforebyggelses opgaver er beskrevet i hvidvaskloven. Ved-

kommendes opgaver indebærer eksempelvis godkendelse af politikker, kontroller og procedurer, som

skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretnings-

pligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyg-

gelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. § 8, stk. 2, i

hvidvaskloven.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 6,

at ansatte, der er ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskfore-

byggelse på direktionsniveau, men som ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen, jf. nr. 2,

eller den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. nr. 5, er nøglepersoner.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at direktionsmedlemmer med ansvar for compliance eller

hvidvaskforebyggelse i pengeinstitutter fremover vil skulle anses som nøglepersoner, uanset om de

er registreret hos Erhvervsstyrelsen som direktører, eller om de er en del af den faktiske ledelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at et pengeinstitut uden unødigt ophold skal underrette Finanstilsynet om, hvilke

ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågæl-

dende varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende er ansvarlige for. Et pengeinstitut

skal desuden uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet, når en ansat ikke længere anses for at

være en nøgleperson.

Side 113 af 305

Den foreslåede bestemmelse indeholder en løbende forpligtelse for pengeinstituttet til at underrette

Finanstilsynet om, hvilke ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner i medfør af §

64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, herunder de stillinger, som de pågældende nøglepersoner

varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende personer er ansvarlige for.

Underretningsforpligtelsen vil indebære, at pengeinstituttet vil skulle underrette Finanstilsynet uden

unødigt ophold om enhver ændring i kredsen af ansatte, der er identificeret som nøglepersoner. Dertil

vil pengeinstituttet også skulle underrette Finanstilsynet uden unødigt ophold om enhver ændring i

de stillinger, som de identificerede nøglepersoner varetager, og hvilke områder eller funktioner de

pågældende personer er ansvarlige for.

Underretning uden unødigt ophold til Finanstilsynet indebærer, at pengeinstituttet som udgangspunkt

vil skulle underrette Finanstilsynet i forlængelse af, at pengeinstituttet har foretaget identificering af

pengeinstituttets nøglepersoner, der er sket ændringer i kredsen af identificerede nøglepersoner eller

i de stillinger, der varetages af allerede identificerede nøglepersoner, eller ændringer i de områder

eller funktioner, som de pågældende er ansvarlige for, indenfor 14 dage herefter.

Underretningsforpligtelsen vil sikre, at Finanstilsynet til enhver tid er bekendt med, hvilke ansatte der

i det daglige er en del af den faktiske ledelse af pengeinstituttet, og hvilke ansatte der er ansvarlige

for en nøglefunktion i pengeinstituttet. Forpligtelsen vil endvidere kunne sikre, at Finanstilsynet er

bekendt med enhver ændring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. De oplysninger, der er

omfattet af underretningsforpligtelsen, er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med efter-

levelsen af det foreslåede § 64 c, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed.

De foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets 1, nr. 48, vil

medføre, at overtrædelse af det foreslåede § 64 c, stk. 3, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse

for ansatte i et pengeinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, og for ansatte,

der er identificeret som nøglepersoner, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt

systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut.

§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag krav til medlemmer af bestyrelsen og

direktionen i en finansiel virksomhed i relation til egnethed og hæderlighed. Det medfører, at et be-

styrelses- eller direktionsmedlem i en finansiel virksomhed til enhver tid skal have tilstrækkelig vi-

den, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage stillingen eller hvervet, jf. § 64, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed. Derudover skal et bestyrelses- eller direktionsmedlem i en finansiel virk-

somhed til enhver tid have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise den fornødne hæderlighed,

integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Bestyrelses- eller

direktionsmedlemmet må heller ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den

finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at

Side 114 af 305

stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryggende måde. Et bestyrelses- eller direktionsmed-

lem må heller ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs

eller gældssanering. Endvidere må et bestyrelses- eller direktionsmedlem ikke på grund af sin øko-

nomiske situation eller via et selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig

indflydelse på, påføre eller have påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab. Endelig må

et bestyrelses- eller direktionsmedlem ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag for at antage,

at den pågældende ikke kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Finanstilsynet foretager i dag en individuel egnetheds- og hæderlighedsvurdering af direktører og

bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved de pågældendes

indtræden i direktionen eller bestyrelsen af den finansielle virksomhed. Ved vurderingen af, om en

direktør eller et bestyrelsesmedlem lever op til kravene om hæderlighed i medfør af § 64, stk. 1, nr.

2, 3, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet til at opret-

holde tilliden til den finansielle sektor. Der henvises til bemærkningerne til § 64, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 184 som fremsat, s. 56-59, for en

mere udførlig beskrivelse af forarbejderne til § 64, stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 6.

En direktør eller et bestyrelsesmedlem skal til enhver tid leve op til kravene om egnethed og hæder-

lighed og har pligt til at orientere Finanstilsynet om forhold som nævnt i § 64, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed ved indtræden i ledelsen og løbende i forbindelse med ændringer i den pågældendes for-

hold omfattet af § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det betyder, at

hvis en direktør eller et bestyrelsesmedlem eksempelvis bliver dømt for overtrædelse af straffeloven,

den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har vedkommende pligt til selv at ori-

entere Finanstilsynet herom. Bestyrelses- eller direktionsmedlemmet skal i den forbindelse selv vur-

dere, om den idømte straf giver anledning til, at der er risiko for, at bestyrelses- eller direktionsmed-

lemmet ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis fremadrettet. På baggrund af bestyrelses-

eller direktionsmedlemmets underretning til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af,

om domfældelsen giver anledning til at antage, at den pågældende ikke længere vil kunne varetage

sit hverv på betryggende vis.

En direktørs eller et bestyrelsesmedlems manglende meddelelse om forhold omfattet af § 64, stk. 1,

nr. 3 og 4, kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 blev kredsen af personer, der skal egnetheds- og

hæderlighedsvurderes pr. 1. januar 2016, udvidet til at omfatte nøglepersoner i gruppe 1-forsikrings-

selskaber. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson, hvis

den pågældende ikke længere lever op til kravene om hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2-6.

Med vedtagelsen af lov nr. 1549 af 13. december 2016 blev kredsen af personer, der skal egnetheds-

og hæderlighedsvurderes pr. 1. januar 2017, desuden udvidet til at omfatte nøglepersoner i systemisk

Side 115 af 305

vigtige finansielle institutter (SIFI) og globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Fi-

nanstilsynet kan påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende nøg-

leperson ikke længere lever op til kravene om hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2-6, i lov om finansiel

virksomhed.

Det foreslåede § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at ansatte i et pengeinstitut,

der er identificeret som nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed bliver omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finan-

siel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse

af § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet vil få mulighed for at give et

pengeinstitut et påbud om at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende nøgleperson ikke længere

lever op til kravene om hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2-6, i lov om finansiel virksomhed.

Lovforslaget vil herudover indebære, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1 og 2, i lov

om finansiel virksomhed skal finde anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i

medfør af stk. 1, i et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, jf. det foreslåede § 64 c, stk.

4, i lov om finansiel virksomhed. Dette er en videreførelse af den gældende retstilstand, jf. § 313 a i

lov om finansiel virksomhed, der foreslås ophævet.

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, ændrer ikke kravene til medlemmer af bestyrelsen og direk-

tionen i pengeinstitutter, der som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af det foreslåede

§ 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Et pengeinstitut skal efter § 71, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur

med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Pengeinstitutter skal som led i

virksomhedsstyringen identificere instituttets nøglepersoner, jf. det foreslåede § 64 c, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed. Forpligtelsen til at identificere nøglepersoner og underrette Finanstilsynet

herom påhviler pengeinstituttet.

Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at ansatte i pengeinstitutter, der er identificeret som

nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fremover vil

skulle leve op til kravene til egnethed og hæderlighed for at kunne bestride de pågældende stillinger.

Kravene til egnethed og hæderlighed vil også gælde for personer, der bestrider en stilling som nøgle-

person midlertidigt, herunder ved konstitueringer.

Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson opfylder kravene til egnethed og hæderlig-

hed i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed tage udgangspunkt i de krav, som stilles til de

opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og den funktion eller det område, som nøglepersonen skal

være ansvarlig for, herunder krav fastsat i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og

styring af pengeinstitutter m.fl. og bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens

gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

Side 116 af 305

De generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde, vil afhænge

af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage, og hvilket pengeinstitut vedkommende er ansat i.

Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson er egnet til stillingen, inddrage bl.a. forhold

vedrørende den pågældende persons praktiske erfaring med det relevante område, herunder om ved-

kommende har haft ansættelse inden for f.eks. den finansielle sektor, og hvilken viden og erfaring

den pågældende har opnået på baggrund heraf.

Relevant erfaring vil, afhængig af den konkrete stilling, kunne være opnået inden for andre brancher,

f.eks. brancheorganisationer og offentlige myndigheder.

For at være revisionschef i en finansiel virksomhed kræves det ifølge § 18, stk. 4, i bekendtgørelse

nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt

finansielle koncerner, at personen har deltaget i revisionsarbejde i mindst tre år inden for de seneste

fem år. Erfaringen kan være opnået ved både rollen som en del af intern revision i eller som ekstern

revisor for en finansiel virksomhed af samme type som pengeinstituttet, hvor den pågældende skal

være revisionschef. Revisionschefen må ikke deltage i andet arbejde i virksomheden eller koncernen

end revision, jf. § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gennem-

førelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

I forhold til de nærmere krav til nøglepersoners erfaring, kompetencer og ansvarsområder, foreslås

det, at Erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om kompetence- og erfaringskrav

samt ansvarsområder for nøglepersoner i pengeinstitutter, jf. det foreslåede § 64 c, stk. 6.

Såfremt pengeinstituttet har valgt at outsource en nøglefunktion, vil det være den ansvarlige for nøg-

lefunktionen i pengeinstituttet, som vil skulle identificeres som nøgleperson og leve op til egnetheds-

og hæderlighedskravene.

Som en del af skærpelsen af kravene til nøglepersoner i pengeinstitutter, skal Finanstilsynet have

samme mulighed for at påbyde et pengeinstitut at afsætte de pågældende nøglepersoner, hvis de ikke

længere lever op til kravene om hæderlighed, som i dag gælder i relation til direktionen og nøgleper-

soner i gruppe 1-forsikringsselskaber,

SIFI’er og G-SIFI’er.

Det følger af § 351, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør i

den finansielle virksomhed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktøren i medfør af bl.a.

§ 64, stk. 1, nr. 2-6, i lov om finansiel virksomhed ikke kan bestride stillingen som direktør. Tilsva-

rende gælder i medfør af den gældende § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed for en nøgleperson

i et SIFI eller et G-SIFI og i medfør af § 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed for en nøgleperson

i et gruppe 1-forsikringssselskab.

Da nøglepersoner i et pengeinstitut alene kan afskediges af instituttet selv, er det, jf. lovforslagets §

1, nr. 38, foreslået at nyaffatte § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, således at Finanstilsynet

Side 117 af 305

fremover får mulighed for at påbyde et pengeinstitut at afsætte ansatte, der er identificeret som nøg-

lepersoner i medfør af det foreslåede § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvis de pågældende

nøglepersoner ikke længere lever op til kravene om hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2-6, i lov om

finansiel virksomhed.

Påbud om afsættelse af en nøgleperson i et pengeinstitut f.eks. som følge af, at den pågældende nøg-

leperson har udvist en uansvarlig adfærd som beskrevet i § 64, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virk-

somhed forudsætter, at der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning,

eller at nøglepersonens adfærd i sig selv medfører eller udgør en væsentlig risiko for, at pengeinsti-

tuttet lider tab eller kan lide tab.

Eksempelvis vil den risikoansvarliges manglende rapportering til direktionen, og om nødvendigt be-

styrelsen, i henhold til bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinsti-

tutter m.fl. kunne udgøre en uansvarlig adfærd, som i tilfælde af gentagne undladelser eller andre

tilsvarende pligtforsømmelser, f.eks. hvis den risikoansvarlige undlader at give udtryk for betænke-

ligheder og advare bestyrelsen herom, når det er passende i de tilfælde, hvor specifikke risikoudvik-

linger påvirker eller kan påvirke virksomheden. Dette vil kunne medføre et påbud om afsættelse af

den risikoansvarlige. Ligeledes vil en nøglepersons gentagne undladelse eller manglende handling

efter omstændighederne kunne begrunde et påbud fra Finanstilsynet om afsættelse af nøglepersonen.

Eftersom en nøgleperson indgår i et ansættelsesretligt forhold med pengeinstituttet, vil det være op

til pengeinstituttet at træffe beslutning om, hvilke ansættelsesretlige konsekvenser et påbud om af-

sættelse af en nøgleperson vil skulle medføre. Det betyder, at det hører under pengeinstituttets kom-

petence at beslutte, om den pågældende nøgleperson skal afskediges som følge af påbuddet, eller om

den pågældende kan varetage en anden stilling i pengeinstituttet.

Et påbud om afsættelse af en nøgleperson vil kunne indgå i vurderingen af, om nøglepersonen kan

varetage en anden stilling som nøgleperson i pengeinstituttet. Dette skyldes, at Finanstilsynet vil

skulle foretage en fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering af personen i forbindelse med skiftet

til den nye stilling, og påbuddet om afsættelse vil indgå i denne vurdering.

Hvis en nøgleperson i et pengeinstitut ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og

Finanstilsynet som følge heraf giver pengeinstituttet påbud om at afsætte den pågældende medarbej-

der, kan dette efter omstændighederne give anledning til en vurdering af, om de lovovertrædelser

eller den adfærd, der førte til påbuddet, også medfører, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet

vurdering af, om adfærden hos pengeinstituttets direktør giver grund til at antage, at direktøren ikke

kan varetage sin stilling på forsvarlig måde, jf. § 64, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed. I

givet fald skal det vurderes, om instituttet skal påbydes at afsætte direktionen eller dele heraf. Såfremt

den pågældende nøgleperson er ansat af pengeinstituttets bestyrelse, skal der tilsvarende ske en vur-

dering af, om påbuddet giver anledning til, at et eller flere medlemmer af bestyrelsen bør påbydes at

nedlægge hvervet.

Side 118 af 305

Et påbud om afsættelse af en nøgleperson i et pengeinstitut vil kunne forlanges indbragt for domsto-

lene af pengeinstituttet og af den nøgleperson, som påbuddet vedrører, jf. § 351, stk. 8, i lov om

finansiel virksomhed.

Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, vil have pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger

om forhold vedrørende egnethed og hæderlighed i forbindelse med, at de pågældende identificeres

som nøglepersoner, jf. den foreslåede bestemmelses henvisning til § 64, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed, hvorved nøglepersoner omfattes af den heraf følgende oplysningspligt.

Pligten til at meddele Finanstilsynet sådanne oplysninger gælder også, hvis en ansat, som er identifi-

ceret som nøgleperson i kraft af en stilling i et pengeinstitut, fremover skal varetage en anden stilling,

som også indebærer, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson, idet der i den forbindelse

skal foretages en fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering.

Såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 64 c, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed, undlader at oplyse Finanstilsynet om forhold omfattet af § 64, stk. 1, nr. 3

og 4, jf. § 64, stk. 2, og det foreslåede § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed kan den pågældende

straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

som foreslås konsekvensændret med lovforslagets § 1, nr. 47.

Det foreslås i

stk. 5,

at stk. 1, stk. 2, nr. 1-4, og stk. 3, finder anvendelse for et systemisk vigtigt

finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et

pengeinstitut.

Et SIFI er et institut, der er udpeget som et SIFI i medfør af § 308 i lov om finansiel virksomhed. Et

G-SIFI er et institut, der er udpeget som et G-SIFI i medfør af § 310 i lov om finansiel virksomhed.

Der er på nuværende tidspunkt ingen G-SIFI’er

i Danmark.

Lovforslaget vil indebære, at et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, som hidtil vil skulle

identificere instituttets nøglepersoner, jf. det foreslåede § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Nøglepersoner vil fortsat være ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte,

der er ansvarlig for en nøglefunktion, herunder den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, den an-

svarlige for compliancefunktionen, den ansvarlige for kreditområdet og den ansvarlige for den interne

revision, jf. det foreslåede § 64 c, stk. 2, nr. 1-4, i lov om finansiel virksomhed.

Et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, vil som hidtil også skulle underrette Finanstilsy-

net om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de pågæl-

dende varetager, jf. det foreslåede § 64 c, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Det præciseres

yderligere i den foreslåede bestemmelse, at et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, des-

uden skal oplyse om, hvilke områder eller funktioner de pågældende nøglepersoner er ansvarlige for.

Det præciseres samtidig, at et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, skal underrette Fi-

nanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling.

Side 119 af 305

Underretningsforpligtelsen vil indebære, at et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, vil

skulle underrette Finanstilsynet om enhver ændring i kredsen af de ansatte, der er identificeret som

nøglepersoner, ligesom instituttet vil skulle underrette om enhver ændring i de stillinger, som de

identificerede nøglepersoner varetager.

Den foreslåede underretningsforpligtelse vil sikre, at Finanstilsynet til enhver tid er bekendt med,

hvilke ansatte der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er

et pengeinstitut, og hvilke ansatte der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet. På den måde

sikres det, at Finanstilsynet er bekendt med enhver ændring i kredsen af de identificerede nøgleper-

soner. De oplysninger, der er omfattet af underretningsforpligtelsen, er nødvendige for, at Finanstil-

synet kan føre tilsyn med efterlevelsen af det foreslåede § 64 c, stk. 1 og 4, jf. stk. 5, i lov om finansiel

virksomhed.

Lovforslaget vil herudover indebære, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1 og 2, i lov

om finansiel virksomhed skal finde anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i

medfør af stk. 1, i et SIFI eller et G-SIFI, som ikke er et pengeinstitut, jf. det foreslåede § 64 c, stk.

4, i lov om finansiel virksomhed. Dette er en videreførelse af den gældende retstilstand, jf. § 313 a i

lov om finansiel virksomhed, der foreslås ophævet.

Det foreslås i

stk. 6,

at erhvervsministeren fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt

ansvarsområder for nøglepersoner i pengeinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og

globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).

Som noget nyt vil lovforslaget indebære, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om kompetence-

og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøglepersoner i SIFI’er og G-

SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter jf. det foreslåede § 64 c,

stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.

Et SIFI eller et G-SIFI, som er et pengeinstitut, vil blive direkte omfattet af § 64 c, stk. 1-4 og 6, som

finder anvendelse for pengeinstitutter.

Den foreslåede bemyndigelse til erhvervsministeren er ny.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter en bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte regler for pen-

geinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er om kompetence-

og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøgle-

personer. Den foreslåede bemyndigelse vil sikre, at der skabes klarhed om ansvar, roller og arbejds-

deling blandt ledende medarbejdere og ledelsen i et pengeinstitut.

Bekendtgørelsen vil som minimum skulle indeholde regler om, hvilke mindstekrav der vil blive stillet

til nøglepersoners kompetencer, erfaring og ansvarsområder

i pengeinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er.

Reglerne skal være proportionale og tage hensyn til, at institutterne varierer i størrelse, art og kom-

pleksitet.

Side 120 af 305

Nøglepersoner i pengeinstitutter og i SIFI’er og G-SIFI’er, som er pengeinstitutter, er ansatte,

der i

det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlig for en nøglefunktion, herunder

den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, den ansvarlige for compliancefunktionen, den ansvarlige

for kreditområdet, den ansvarlige for den interne revision, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse,

og ansatte, der er ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse på direktionsni-

veau, men som ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen eller den ansvarlige for hvidvaskfo-

rebyggelse, jf. det foreslåede § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Nøglepersoner i SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er pengeinstitutter, er ansatte, der i det daglige er

del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlig for en nøglefunktion, herunder den ansvarlige

for risikostyringsfunktionen, den ansvarlige for compliancefunktionen, den ansvarlige for kreditom-

rådet og den ansvarlige for den interne revision, jf. det foreslåede § 64 c, stk. 5, jf. stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed.

Det vil blive overladt til et fagudvalg nedsat af Finanstilsynet at foreslå og definere kompetence- og

erfaringskravene og relevante ansvarsområder for nøglepersonerne. Fagudvalget vil udover Finans-

tilsynet bestå af repræsentanter med praktisk erfaring udpeget efter indstilling fra den finansielle sek-

tors brancheorganisationer og repræsentanter med teoretisk erfaring udpeget af Finanstilsynet. Fag-

udvalgets forslag vil danne grundlag for erhvervsministerens udstedelse af en bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen vil kun finde anvendelse for nøglepersoner, som bliver ansat efter, at bekendtgørel-

sen er trådt i kraft.

Der er aktuelt ingen G-SIFI’er

i Danmark. Bekendtgørelsen forventes derfor i første omgang alene at

fastlægge regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøglepersoner i penge-

institutter og SIFI’er. I tilfælde af, at der udpeges et G-SIFI

i Danmark, forventes det, at nøglepersoner

i G-SIFI’et

vil blive underlagt tilsvarende regler som fastlagt for nøglepersoner i SIFI’er, og

erhvervs-

ministeren vil tage stilling til, i hvilket omfang der skal fastlægges supplerende regler om kompeten-

cekrav og ansvarsområder for nøglepersoner i G-SIFI’er.

§ 64 d

Det følger af § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at et gruppe 1-forsikringsselskab som led i

selskabets virksomhedsstyring, jf. stk. 1, skal identificere selskabets nøglepersoner.

Det følger desuden af § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at egnetheds- og hæderlighedskra-

vene i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er

identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Et gruppe 1-

forsikringsselskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stil-

ling eller ikke længere opfylder kravene i stk. 1.

Side 121 af 305

Med lovforslaget foreslås det at ophæve det gældende § 64, stk. 5, og § 71, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed, og i stedet samle kravene til gruppe 1-forsikringsselskabernes identificering af nøgle-

personer, krav om, at nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber skal leve op til reglerne om eg-

nethed og hæderlighed, og krav om, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal underrette Finanstilsynet,

hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder egnetheds- og

hæderlighedskravene, i en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås derfor at nyaffatte reglerne om ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i gruppe

1-forsikringsselskaber og samle dem i den foreslåede

§ 64 d

i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret for gruppe 1-forsikringsselskaber. Det betyder,

at gruppe 1-forsikringsselskaber fortsat vil skulle identificere selskabets nøglepersoner som led i sin

virksomhedsstyring. Endvidere vil gruppe 1-forsikringsselskaber skulle underrette Finanstilsynet om,

hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de

pågældende varetager. Nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber vil fortsat skulle leve op til

reglerne om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. Endelig vil

gruppe 1-forsikringsselskaber som hidtil skulle underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke

længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed i § 64,

stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Videreførelsen af reglerne i den foreslåede § 64 d i lov om

finansiel virksomhed gennemfører artikel 42 og 43 i Solvens II.

Det foreslås at nyaffatte § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i et nyt stk. 1 i det foreslåede § 64

d, således at det følger af

stk. 1,

at et gruppe 1-forsikringsselskab skal identificere selskabets nøgle-

personer som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Lovforslaget er en videreførelse af gældende ret og vil indebære, at gruppe 1-forsikringsselskaberne

ligesom hidtil vil skulle identificere selskabets nøglepersoner.

Lovforslaget implementerer artikel 42, stk. 1, i Solvens II, som stiller krav om egnetheds- og hæder-

lighedsvurdering af et gruppe 1-forsikringsselskabs nøglepersoner.

De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner, vil som hidtil være de af gruppe 1-

forsikringsselskabets ansatte, der i det daglige udgør en del af den faktiske ledelse af gruppe 1-for-

sikringsselskabet. Det vil bl.a. omfatte direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del af den daglige

ledelse, men som ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen. Det kan f.eks. være en ska-

desforsikringsdirektør med ansvar for antagelse af forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og

særlige vilkår (direktør for underwriting). Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikringsselskab

at identificere de ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke ledende medarbejdere,

som vil skulle anses for og identificeres som nøglepersoner, vil afhænge af selskabets organisation

og forretningsmodel.

Side 122 af 305

Desuden vil ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i gruppe 1-forsikringsselskabet, fortsat

skulle identificeres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og af-

gørende for gruppe 1-forsikringsselskabets drift. Det følger af Solvens II, at et gruppe 1-forsikrings-

selskabs organisation, udover en bestyrelse og en direktion, skal omfatte en risikostyringsfunktion,

en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion. Disse funktioner anses i hen-

hold til direktivet altid for nøglefunktioner, der er afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets drift.

De overordnede krav til funktionerne er beskrevet i artikel 44 og 46-48 i Solvens II.

Et gruppe 1-forsikringsselskab er forpligtet til at indføre effektive risikostyringssystemer, jf. artikel

44 i Solvens II. Risikostyringsfunktionens overordnede ansvar er at have det samlede overblik over

selskabets risici og solvens.

Et gruppe 1-forsikringsselskab skal derudover have et effektivt internt kontrolsystem i form af bl.a.

en compliancefunktion, der skal påse selskabets overholdelse af lovgivningen, herunder vurdere po-

tentielle konsekvenser af lovændringer og identificere og vurdere compliancerisici, jf. artikel 46 i

Solvens II.

Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab forpligtet til at have en effektiv intern auditfunktion, hvis

hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virksomhedsstyringen er hensigtsmæssige, jf. artikel

47 i Solvens II.

Endelig skal et gruppe 1-forsikringsselskab have en effektiv aktuarfunktion, som har det overordnede

ansvar for selskabets forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 48 i Solvens II.

Derudover vil andre funktioner i et gruppe 1-forsikringsselskab kunne anses for nøglefunktioner, og

den ansvarlige for en sådan funktion vil være at anse som en nøgleperson. Det vil være op til det

enkelte gruppe 1-forsikringsselskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og udpege den

ansvarlige for funktionen som nøgleperson. Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed

og organisation, vil skulle anses som nøglefunktioner. Hvilke andre funktioner, som udover selska-

bets risikostyringsfunktion, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne auditfunktion, vil skulle

anses som nøglefunktioner, vil afhænge af gruppe 1-forsikringsselskabets forretningsmodel.

Bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.

regulerer de opgaver, som de ansvarlige personer for risikostyringsfunktionen, compliancefunktio-

nen, aktuarfunktionen og den interne auditfunktion skal varetage. Desuden indeholder Kommissio-

nens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-

ringsvirksomhed (Solvens II) nærmere krav til de fire nøglefunktioner og deres opgaver, jf. særligt

artikel 268-272. Derudover har Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-

kedspensionsordninger (EIOPA) udstedt retningslinjer for ledelsessystem, der vedrører selskabernes

organisering, herunder nøglefunktionerne.

Side 123 af 305

Hvis den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller aktuarfunktionen har

andre opgaver, end hvad der følger af den funktion, som vedkommende er ansvarlig for, skal gruppe

1-forsikringsselskabet som hidtil sikre, at mulige interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funk-

tionen og øvrige opgaver håndteres betryggende. Et medlem af selskabets direktion vil efter en kon-

kret vurdering på baggrund af bl.a. selskabets størrelse og kompleksitet kunne varetage én af de an-

førte stillinger, hvis organiseringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interessekonflikter, som

medfører, at vedkommende ikke vil kunne varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på anden

måde foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.

For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne som hidtil være objektiv og uafhængig af

gruppe 1-forsikringsselskabets daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revideres. Kra-

vene til den ansvarliges uafhængighed i den interne auditfunktion er reguleret i artikel 271, stk. 1 og

2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II). De opgaver, som den interne auditfunktion skal varetage, kan

udføres af den interne revision i de tilfælde, hvor gruppe 1-forsikringsselskabet har en sådan, og den

interne revision har de rette kompetencer og ressourcer til udførelsen af opgaverne i den interne au-

ditfunktion. Intern revisions opgaver er i dag reguleret i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december

2015 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotagere i bekendtgørelse nr. 1583 af 13. de-

cember 2016 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder

medfører det forhold, at en ansat i et gruppe 1-forsikringsselskab er udpeget som væsentlig risikota-

ger, ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson i medfør af det fore-

slåede § 64 d, stk. 1. Vurderingen af, om en ansat skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed

er omfattet af aflønningsreglerne i den føromtalte bekendtgørelse nr. 1583 af 13. december 2016, er

en særskilt vurdering, som ikke er forbundet med kravet om, at nøglepersoner skal egnetheds- og

hæderlighedsvurderes.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et gruppe 1-forsikringsselskab som hidtil løbende skal

identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i gruppe 1-forsikringsselskabets forhold, her-

under f.eks. organisationsændringer eller fratrædelser, skal selskabet vurdere, om dette giver anled-

ning til ændringer i vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøglepersoner.

Et gruppe 1-forsikringsselskabs manglende identifikation af selskabets nøglepersoner vil som hidtil

kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.

48.

Det foreslås i

stk. 2,

at et gruppe 1-forsikringsselskab uden unødigt ophold skal underrette Finanstil-

synet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke

stillinger de pågældende varetager.

Side 124 af 305

Den foreslåede bestemmelse er ny og indeholder en løbende forpligtelse for gruppe 1-forsikringssel-

skabet til at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der til enhver tid er identificeret som nøgle-

personer i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, herunder de stillin-

ger, som de pågældende nøglepersoner varetager.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 42, stk. 2, i Solvens II, som stiller krav om, at

forsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med hensyn til de perso-

ner, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger alle sådanne

oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds- og hæder-

lighedskravet.

Underretningsforpligtelsen vil indebære, at gruppe 1-forsikringsselskabet uden unødigt ophold vil

skulle underrette Finanstilsynet om enhver ændring i kredsen af ansatte, der er identificeret som nøg-

lepersoner. Dertil vil gruppe 1-forsikringsselskabet også uden unødigt ophold skulle underrette Fi-

nanstilsynet om enhver ændring i de stillinger, som de identificerede nøglepersoner varetager.

Underretning uden unødigt ophold til Finanstilsynet indebærer, at gruppe 1-forsikringsselskabet som

udgangspunkt vil skulle underrette Finanstilsynet i umiddelbar forlængelse af, at gruppe 1-forsik-

ringsselskabet har foretaget identificering af selskabets nøglepersoner, der er sket ændringer i kredsen

af identificerede nøglepersoner eller i de stillinger, der varetages af allerede identificerede nøgleper-

soner, indenfor 14 dage herefter. Underretninger til Finanstilsynet skal f.eks. ske ved en nøglepersons

tiltrædelse af stillingen.

Underretningsforpligtelsen vil sikre, at Finanstilsynet til enhver tid er bekendt med, hvilke ansatte der

i det daglige er en del af den faktiske ledelse af gruppe 1-forsikringsselskabet, og hvilke ansatte der

er ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet. Forpligtelsen vil endvidere kunne sikre, at Finanstilsy-

net er bekendt med enhver ændring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. De oplysninger, der

er omfattet af underretningsforpligtelsen, er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med

efterlevelsen af det foreslåede § 64 d, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.

I praksis modtager Finanstilsynet i dag underretninger om gruppe 1-forsikringsselskabers ændringer

i kredsen af ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i forbindelse med bl.a. indsendelse af

skemaer om egnetheds- og hæderlighedsvurdering (såkaldte fit & proper-skemaer) af nye nøgleper-

soner og per e-mail, når en identificeret nøgleperson fratræder. Ligeledes modtager Finanstilsynet

ofte indberetninger om identifikation af nye nøglepersoner samtidig med, at selskaberne sender Fi-

nanstilsynet underretninger om en fratrådt nøgleperson efter § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksom-

hed, som med dette lovforslag foreslås nyaffattet i § 64 d, stk. 4.

De foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets 1, nr. 48, vil

medføre, at overtrædelse af § 64 d, stk. 2, vil kunne straffes med bøde.

Side 125 af 305

Det foreslås at nyaffatte § 64, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed i et nyt stk. 3 i det foreslå-

ede § 64 d, således at det følger af

stk. 3,

at § 64, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for ansatte

i et gruppe 1-forsikringsselskab, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret og vil indebære, at egnetheds- og hæderlighedskravene

i § 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, som hidtil vil skulle finde anvendelse for ansatte i

et gruppe 1- forsikringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 42, stk. 2, i Solvens II, som stiller krav om, at

forsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med hensyn til de perso-

ner, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger alle sådanne

oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds- og hæder-

lighedskravet.

§ 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, stiller krav til finansielle virksomheders bestyrelses-

og direktionsmedlemmers egnethed og hæderlighed. Det medfører, at et bestyrelses- og direktions-

medlem skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne vare-

tage stillingen eller hvervet, jf. § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Derudover skal et besty-

relses- og direktionsmedlem til enhver tid have et tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise

hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Et

bestyrelses- og direktionsmedlem må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,

den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for,

at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Et bestyrelses-

eller direktionsmedlem må heller ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktions-

behandling, konkurs eller gældssanering. Endvidere må et bestyrelses- eller direktionsmedlem ikke

på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af

eller har en væsentlig indflydelse på, have eller påføre den finansielle virksomhed tab eller risiko for

tab. Endelig må et bestyrelses- eller direktionsmedlem ikke have udvist en sådan adfærd, at der er

grund til at antage, at medlemmet ikke kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig vis.

Finanstilsynet foretager i dag en individuel egnetheds- og hæderlighedsvurdering af direktør- og be-

styrelsesmedlemmer i henhold til § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ved de pågældendes