ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-

siering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed

(Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv)

§1

I hvidvaskloven, lov nr. 651 af 8. juni 2017, som ændret ved § 9 i lov nr. 1547 af 19. december 2017,

§ 3 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § [xx] i lov nr. [xx af xx], foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

» 1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anven-

delse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2012/648/EU og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv

2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2015/849/EU om fore-

byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-

Tidende 2018, nr. L 156, side 43. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Rådets

forordning 2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er

nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, EF-tidende 2001, nr. L 181, side 6,

Rådets forordning 2001/1339/EF af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forord-

ning 2001/1338/EF om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte

euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen

som fælles valuta, EF-tidende 2001, nr. L 181, side 11, Europa-Kommissionens forordning

2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auk-

tioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne

auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning

for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L

302, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015

om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og om ophævelse af

forordning (EF) nr.1781/2006, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 2. Ifølge artikel 288 i EUF-

Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse be-

stemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke

forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843 /EU af 30.

maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle

system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-

Tidende 2018, nr. L 156, side 43.

Side 1 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Overalt i loven bortset fra i § 56, stk. 3, nr. 11, § 63, stk. 3, nr. 10 og § 69, stk. 3, nr. 10, ændres

»procedurer« til: »forretningsgange« og i § 8, stk. 3 ændres »procedurerne« til: »forretningsgan-

gene«.

§ 1, stk. 1, nr. 16,

indsættes efter »ejendomsmæglervirksomheder«: », herunder når de optræder

som mellemmænd i forbindelse med udlejning af fast ejendom«.

§ 1, stk. 1, nr. 17,

ændres »og eksterne bogholdere« til: », eksterne bogholdere og enhver anden

person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om skatteanliggender som sin

vigtigste erhvervsmæssige virksomhed«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som nr.

22-24:

»22) Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstvær-

ker, herunder gallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes

forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover.

23) Udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer.

24) Udbydere af virtuelle tegnebøger.«

§ 1

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

§ 6 a finder anvendelse på alle juridiske og fysiske personer her i landet.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2, nr. 8, litra g,

indsættes efter »statsejet virksomheds«: »eller statslig styrelses«.

§ 2, nr. 9,

affattes således:

»9) Reel ejer: Den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden, eller den

eller de fysiske personer, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, herunder:

a) For selskaber og andre juridiske enheder

i) Den eller de fysiske personer i en juridisk enhed, der i sidste ende direkte eller indirekte

ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, el-

ler som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af selskaber, hvis

ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet

oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale stan-

darder.

ii) Den daglige ledelse, hvis der efter alle muligheder er udtømt, ikke er identificeret en per-

son under nr. i), eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identifi-

ceret, er den eller de reelle ejere.

b) For truster og lignende juridiske arrangementer

i) Stifteren eller stifterne.

ii) Forvalteren eller forvalterne (trustee(s)).

iii) Protektoren eller protektorerne.

iv) Særligt begunstigede eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af det juridiske ar-

rangement eller den juridiske enhed, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis ho-

vedinteresse det retlige arrangement eller den juridiske enhed er oprettet eller fungerer.

Side 2 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Enhver anden fysisk person, der i sidste ende udøver kontrol over trusten gennem direkte

eller indirekte ejerskab eller ved hjælp af andre midler.

Den eller de fysiske personer i juridiske enheder herunder fonde og lignende juridiske arrange-

menter svarende til truster, der bestrider tilsvarende eller lignende stillinger som nævnt under

litra b

.«

§ 2, nr. 12, litra d,

ændres »retligt arrangement« til: »juridisk arrangement«.

10.

§ 2

indsættes som nr. 13-19:

»13) Formuegoder: Aktiver af enhver art, hvad enten der er tale om løsøre eller fast ejendom,

materielle eller immaterielle aktiver, samt juridiske dokumenter eller instrumenter i enhver

form, herunder elektronisk eller digital, der tjener som bevis for ejendomsretten til eller ret-

tigheder over sådanne aktiver.

14) Selvregulerende organ: Et organ, der repræsenterer medlemmer af et erhverv og spiller en

rolle i reguleringen af disse i udførelsen af visse tilsyns- eller overvågningsfunktioner og i

sikring af, at reglerne vedrørende de pågældende medlemmer håndhæves

15) Udbydere af virtuelle tegnebøger: En enhed, som leverer tjenester til at beskytte private kryp-

tografiske nøgler på vegne af deres kunder med henblik på at opbevare, lagre og overføre

virtuelle valutaer.

16) Virtuelle valutaer: Et digitalt udtryk for værdi, som ikke er udstedt eller garanteret af en

centralbank eller en offentlig myndighed, ikke nødvendigvis er bundet til en lovligt oprettet

valuta og ikke har samme retsstatus som valuta eller penge, men som accepteres af fysiske

og juridiske personer som vekslingsmiddel, som kan overføres, lagres og handles elektro-

nisk.

17) Fiatvalutaer: Et lovligt betalingsmiddel, som er udstedt af en centralbank.

18) Truster, herunder også lignende juridiske arrangementer: En ikke-juridisk person oprettet

ved stifters vilje om overførelse af aktiver til en forvalter på baggrund af stifters instruktion

om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede.

19) Forvalter, herunder også en person, der varetager en tilsvarende stilling: En fysisk eller juridisk

person, der råder over trustens aktiver i overensstemmelse med stifters instruktioner.«

»13) Udbydere af virtuelle tegnebøger: En enhed, som leverer tjenester til at beskytte private

kryptografiske nøgler på vegne af deres kunder med henblik på at opbevare, lagre og over-

føre virtuelle valutaer.

14) Virtuelle valutaer: Et digitalt udtryk for værdi, som ikke er udstedt eller garanteret af en

centralbank eller en offentlig myndighed, ikke nødvendigvis er bundet til en lovligt oprettet

valuta og ikke har samme retsstatus som valuta eller penge, men som accepteres af fysiske

og juridiske personer som vekslingsmiddel, som kan overføres, lagres og handles elektro-

nisk.

15) Fiatvalutaer: Et lovligt betalingsmiddel, som er udstedt af en centralbank.

16) Truster, herunder også lignende juridiske arrangementer: En ikke-juridisk person oprettet

ved stifters vilje om overførelse af aktiver til en forvalter på baggrund af stifters instruktion

om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede.

17) Forvalter, herunder også en person, der varetager en tilsvarende stilling: En fysisk eller

juridisk person, der råder over trustens aktiver i overensstemmelse med stifters instruktio-

ner.

18) Formuegoder: Aktiver af enhver art, hvad enten der er tale om løsøre eller fast ejendom,

materielle eller immaterielle aktiver, samt juridiske dokumenter eller instrumenter i enhver

Side 3 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

form, herunder elektronisk eller digital, der tjener som bevis for ejendomsretten til eller

rettigheder over sådanne aktiver.

19) Selvregulerende organ: Et organ, der repræsenterer medlemmer af et erhverv og spiller en

rolle i reguleringen af disse i udførelsen af visse tilsyns- eller overvågningsfunktioner og i

sikring af, at reglerne vedrørende de pågældende medlemmer håndhæves.«

11.

Efter § 6 indsættes i

Kapitel 1:

»Forbud

mod anvendelse af 500-eurosedler

§ 6 a.

500-eurosedler må ikke anvendes, herunder udleveres, indleveres, veksles, bruges som beta-

lingsmiddel eller overdrages, i Danmark.«

12.

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19,

23 og 24«.

13.

§ 8, stk. 3,

ændres », er effektive.« til: », er effektive samt kontrollere, at virksomheden under-

retter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i henhold til § 26, stk.

1.«.

14.

§ 8, stk. 4,

indsættes efter »intern revision«: »eller intern audit,« og efter »den interne revision«

indsættes: » eller interne audit«.

15.

§ 10, nr. 1,

indsættes efter », og i øvrigt på passende tidspunkter,«: »herunder når virksomheden

eller personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontakte kunden med

henblik på at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle ejere.«

16.

§ 11, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:»Ved

pålidelig og uafhængig kilde forstås eksempelvis

elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester, eller enhver anden sikker form for

fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, god-

kendt eller accepteret af de kompetente nationale myndigheder.«

17.

§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

affattes således: »Er kunden en juridisk person, trust, fond, et selskab

eller tilsvarende juridisk arrangement, skal der herunder gennemføres rimelige foranstaltninger

for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur.«

18.

§ 11, stk. 1, nr. 3,

indsættes som

3., 4. og 5. pkt.:

»Er den reelle ejer en begunstiget af en trusts eller et tilsvarende juridisk arrangements formue, jf. §

2, litra b, iv, skal virksomheden eller personen træffe de i foranstaltninger, der er nævnt i 1. pkt. på

det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted eller på det tidspunkt, hvor modtageren udøver sin ret.

Identificeres den daglige ledelse som den reelle ejer, skal virksomheden eller personen træffe de nød-

vendige rimelige foranstaltninger for at kontrollere identiteten af den eller de fysiske personer, der

udgør kundens daglige ledelse, jf. § 2, litra a, ii. Virksomheden eller personen skal opbevare oplys-

ninger om de iværksatte foranstaltninger og om eventuelle opståede vanskeligheder under udførelsen

af kontrollen.«

Side 4 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

19.

§ 14, stk. 1,

indsættes som nyt punktum: »Etableres forretningsforbindelsen med et koncernsel-

skab eller en anden juridisk enhed, eller en trust eller et lignende juridisk arrangement, der har

struktur eller funktioner, der ligner truster, og som er forpligtet til at registrere oplysninger om

reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, skal virksomheden eller personen indhente registre-

ringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system.«

20.

Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a.

Bliver en virksomhed eller en person bekendt med, at de oplysninger om deres kundes

reelle ejere, som er indhentet i medfør af dette kapitel, ikke stemmer overens med de oplysninger om

kundens reelle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, skal uoverensstemmelsen samt

dokumentation herfor indberettes til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt.

Stk. 2.

Bliver en kompetent myndighed bekendt med uoverensstemmelser i oplysninger om reelle

ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, og de oplysninger om reelt ejerskab, som er

tilgængelige for dem, skal uoverensstemmelsen samt dokumentation herfor indberettes til Erhvervs-

styrelsen hurtigst muligt. Dette gælder ikke, hvis det vil gribe unødigt ind i myndighedens funktion.«

21.

§ 17, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Virksomheder og personer skal gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis

kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der

vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. De skærpede kunde-

kendskabsprocedurer skal omfatte følgende:

1) Yderligere oplysninger om kunden og reelle ejere.

2) Yderligere oplysninger om forretningsforbindelsens tilsigtede karakter.

3) Oplysninger om midlernes oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue.

4) Oplysninger om årsagerne til de ønskede eller udførte transaktioner.

5) Indhentelse af godkendelse ved etablering eller fortsættelse af forretningsforbindelser hos den

person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2.

6) Skærpet overvågning af forretningsforbindelsen ved at øge antallet af kontroller og ved at ud-

vælge transaktionsmønstre, der kræver nøjere undersøgelse.«

22.

§ 17

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ud over de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, skal virksomheder og personer gennemføre

en eller flere yderligere mitigerende foranstaltninger når fysiske personer eller juridiske enheder gen-

nemfører transaktioner, der involverer lande, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande,

hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Disse foranstalt-

ninger skal bestå i:

1) anvendelse af supplerende elementer af skærpede kundekendskabsprocedurer,

2) indførelse af relevante skærpede indberetningsmekanismer eller systematisk indberetning af

finansielle transaktioner eller

3) begrænsning af forretningsforbindelser eller transaktioner med fysiske personer eller juridiske

enheder fra de tredjelande, der er identificeret som højrisikolande.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

23.

§ 18, stk. 7,

ændres »navne« til: »navne, fødselsdatoer og stillingsbetegnelser«.

24.

§ 18

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

Side 5 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

»Stk.

Internationale organisationer, der er akkrediteret af Danmark, skal udarbejde og ajourføre en

liste over højerestående offentlige hverv, jf. § 2, nr. 8, inden for den pågældende internationale orga-

nisation. Denne liste skal sendes til Kommissionen. Erhvervsministeren udarbejder og ajourfører li-

geledes en liste over de nøjagtige funktioner, der er omfattet af § 2, nr. 8, og sender denne liste til

Kommissionen.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

25.

§ 19, stk. 1,

ændres »korrespondentforbindelse med respondenter fra lande« til: »korrespondent-

forbindelse, der involverer gennemførelse af betalinger med et respondentinstitut«.

26.

Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:

»§ 20 a.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at der ved forretningsforbindelser eller transaktioner,

der involverer lande, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, hvor

der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan kræves, at første

betaling foretages gennem en konto i kundens navn i et pengeinstitut, der er underlagt krav om kun-

dekendskabsstandarder, der mindst svarer til de kundekendskabsstandarder, der er fastsat i denne

lov.«

27.

§ 22, stk. 1,

indsættes efter »at indhente«: »og kontrollere«.

28.

§ 22, stk. 3,

indsættes efter »samt anden relevant dokumentation«: »og data.«

29.

§ 25, stk. 1,

affattes således:

»Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal undersøge baggrunden for og formålet med

alle transaktioner, der

1) er komplekse,

2) er usædvanligt store,

3) foretages i et usædvanligt mønster eller

4) ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.«

30.

§ 25

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Virksomheder og personer skal, hvor det er relevant, udvide overvågningen af kunden med

det formål at afgøre, om transaktionerne eller aktiviteterne forekommer mistænkelige.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

31.

§ 25, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

32.

§ 28

ændres »told- og skatteforvaltningen« til: »skatteforvaltningen«, og efter »at tro« indsæt-

tes:», at disse«.

33.

§ 30

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Oplysninger, dokumenter og registreringer som nævnt i stk. 1 skal kunne videregives, når

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og International Kriminalitet eller andre kompe-

tente nationale myndigheder henvender sig til virksomheder og personer omfattet af loven for at få

oplyst, om de har eller i de sidste fem år forud for forespørgslen har haft forretningsforbindelser med

nærmere angivne personer, og hvori disse forbindelser består. Videregivelsen skal ske gennem sikre

kanaler og på en måde, der sikrer fuld fortrolighed i forbindelse med undersøgelserne.«

Side 6 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

34.

Efter

§ 30

indsættes i

Kapitel 5:

»§

30 a.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af et centralt bankkontoregister,

som muliggør identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, som har eller kontrollerer beta-

lingskonti og bankkonti, der identificeres ved IBAN, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte

debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, samt deponeringsbokse, som

indehaves af et kreditinstitut med hjemsted i Danmark.

§ 30 b.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og International Kriminalitet og andre

kompetente nationale myndigheder i henhold til hvidvaskloven sikres adgang til oplysninger, som

muliggør rettidig identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, der ejer fast ejendom i Dan-

mark.«

35.

Efter § 31 indsættes:

»§ 31 a.

Den myndighed, der fører tilsyn med en virksomheds eller persons overholdelse af loven,

kan afvise etablering af datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Danmark af virksom-

heder eller personer, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over

højrisikolande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme

Stk. 2. Den myndighed, der fører tilsyn med virksomheders og personers overholdelse af loven, kan

fastsætte regler om, at virksomheder og personer, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-

Kommissionens liste over højrisikotredjelande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask

eller finansiering af terrorisme, kun kan etablere et datterselskab, en filial eller et repræsentations-

kontor, i Danmark under særlige betingelser.

§ 31 b.

Virksomheder og personer omfattet af loven, der ønsker at etablere en filial eller et repræsen-

tationskontor i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at

være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal meddele dette til den myndighed,

der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov sammen med følgende oplysnin-

ger om filialen:

1) I hvilket land filialen eller repræsentationskontoret ønskes etableret.

2) En beskrivelse af filialens eller repræsentationskontorets virksomhed, herunder oplysninger

om organisation, og de planlagte aktiviteter.

3) Filialens eller repræsentationskontorets adresse.

4) Navnene på filialens eller repræsentationskontorets ledelse.

Stk. 2.

Den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, kan for-

byde virksomheden eller personen at etablere filialer eller repræsentationskontorer i et land, der er

opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvid-

vask eller finansiering af terrorisme.

Stk. 3.

Den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, kan fast-

sætte regler om, at virksomheden eller personen skal tage højde for, at den pågældende filial eller det

pågældende repræsentationskontor vil komme til at ligge i et land, der ikke har tilstrækkelige ordnin-

ger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.«

36.

§ 35, stk. 1, 1.pkt.,

§ 36, stk. 1,

indsættes efter »nr. 13-20«: »og 22-24,«.

37.

§ 35, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

Side 7 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

»Virksomheder

og personer skal efter anmodning fra en tilsynsmyndighed skriftligt kunne doku-

mentere, hvordan virksomheden eller personen har fulgt op på indberetninger til ordningen.«

38.

§ 36, stk. 1,

ændres »udsætte en ansat for ufordelagtig behandling« til: »udsætte den ansatte eller

den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling« og »den ansatte har indberettet« ændres til:

»den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«.

39.

§ 36, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

40.

§ 36, stk. 2,

ændres

»en ansat« til: »en ansat eller den tidligere ansatte« og »den ansatte« ændres til: »den ansatte eller

den tidligere ansatte«.

41.

§ 36, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.«

42.

§ 36, stk. 3, 1. pkt.

ændres

»Ansatte« til: »ansatte eller tidligere ansatte«.

43.

§ 36, stk. 3, 2. pkt.,

ændres:

»den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansættelsestid«.

44.

Efter § 36 indsættes i

Kapitel 6:

»§ 36 a.

Den daglige ledelse i virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1, skal til bestyrelsen uden

unødigt ophold rapportere om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering modtaget fra andre, her-

under fra udenlandske myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt whistleblowere. Har

virksomheden ikke en bestyrelse, skal rapportering af advarsler ske til virksomhedens øverste ledel-

sesorgan.

Stk. 2.

Tilsvarende skal nøglepersoner uden unødigt ophold rapportere til den daglige ledelse eller

bestyrelsen om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering modtaget fra andre, herunder fra uden-

landske myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt whistleblowere. Modtager den daglige

ledelse en rapportering om en modtaget advarsel fra medarbejdere, skal den daglige ledelse videre-

rapportere advarslen til bestyrelsen.«

45.

§ 38, stk. 3,

ændres »nr. 1-13 eller 19,« til: »nr. 1-13, 19, 23 eller 24,«.

46.

§ 38, stk. 6,

ændres »nr. 1-15, 17, 19 og 21,« til: »nr. 1-15, 17, 19, 21, 23 og 24,«.

47.

Efter kapitel 10 indsættes:

Kapitel 10 a

Truster og lignede juridiske arrangementer stiftet i henhold til andres landes lovgivning

Side 8 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

§ 46 a.

Forvalteren af en trust skal indhente og opbevare oplysninger om trustens reelle ejere, jf. §

46 c, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, når forvalteren er etableret eller har bopæl

i Danmark.

Stk. 2.

Er forvalteren etableret eller har forvalteren bopæl uden for EU, skal forvalteren af en trust

indhente, opbevare oplysninger om trustens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres

rettigheder, når forvalteren af trusten

1) indgår en forretningsforbindelse, jf. § 2, nr. 3, i trustens navn, eller

2) erhverver fast ejendom i trustens navn.

Stk. 3.

Forvalteren skal registrere oplysningerne efter stk. 1 eller 2 i Erhvervsstyrelsens it-system

hurtigst muligt efter, at forvalteren af trusten er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer.

Enhver ændring af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, registreres hurtigst muligt

efter at forvalteren af trusten er blevet bekendt med ændringen.

Stk. 4.

Er forvalteren af trusten etableret eller har forvalteren bopæl i forskellige medlemsstater,

eller indgår flere forretningsforbindelser i trustens navn i forskellige medlemsstater, kan et registre-

ringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne om reelt ejerskab fra et andet EU-medlemslands register

træde i stedet for registrering af trustens reelle ejere.

Stk. 5.

Forvalteren skal mindst en gang årligt undersøge, om der er ændringer til de registrerede

oplysninger om trustens reelle ejere.

Stk. 6.

Forvalteren skal opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om trustens reelle

ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Forvalteren skal endvidere opbevare dokumentation for

de indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af trustens reelle ejere i 5 år efter gennemfø-

relsen af identifikationsforsøget.

Stk. 7.

Forvalteren skal efter anmodning udlevere oplysninger om trustens reelle ejere, herunder

om forvalterens forsøg på at identificere trustens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet. Forvalteren skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplys-

ninger til andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-

vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 8.

Kompetente myndigheder og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-

nalitet kan videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf.

stk. 7, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og Financial Intelligence Units.

Stk. 9.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om registrering, oplysningernes tilgængelighed

og offentliggørelse, jf. stk. 1-4 og 6, i styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger forvalteren

skal registrere i styrelsens it-system.

§ 46 b.

Som reel ejer af en trust anses den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller

indirekte kontrollerer trusten eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser, herunder

1) trustens stiftere,

2) trustens forvaltere,

3) trustens protektorer, hvis sådanne findes, og

4) særligt begunstigede personer, eller såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af trustens uddelin-

ger, endnu ikke kendes af trusten, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse trusten er oprettet eller

fungerer.

§ 46 c.

Forvaltere af truster og lignende juridiske arrangementer, der skal indhente, opbevare og

registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 69 a, skal underrette personer og virksomheder, der i

medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, om deres status og rettidig give

oplysninger om trustens eller det lignende juridiske arrangements ejerforhold, når forvalteren etable-

rer forretningsforbindelser eller udfører lejlighedsvise transaktioner.

Side 9 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Stk. 2.

Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger om uoverensstemmelser efter § 15 a i forhold

til de registrerede oplysninger om en trusts eller et lignende juridisk arrangements reelle ejere, fore-

tager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 46 b, stk. 7, og § 46 f, stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersøgelsen, offentliggøre en meddelelse om ind-

beretningen i styrelsens it-system. Forvalteren skal, medmindre formålet med offentliggørelsen af

meddelelsen om indberetning derved forspildes, have mulighed for at gøre indsigelser mod indberet-

ningen forinden denne offentliggøres.

§ 46 d.

Registrering må ikke finde sted, hvis det forhold, der ønskes registreret, ikke opfylder be-

stemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller trustens vedtægt. Re-

gistrering må heller ikke finde sted, hvis den beslutning, der lægges til grund for registreringen, ikke

er blevet til i overensstemmelse med denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller

vedtægten.

Stk. 2.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmel-

delse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmel-

delsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i for-

bindelse med registreringen eller anmeldelsen er gyldig.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter mv., som offentliggøres i Erhvervs-

styrelsens it-system, eller som indsendes til Erhvervsstyrelsen til offentliggørelse mv. efter denne lov.

§ 46 e.

Erhvervsstyrelsen kan som registreringsmyndighed forlange de oplysninger, som er nød-

vendige, for at der kan tages stilling til, om loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Stk. 2.

Ved anmeldelse og registrering efter regler fastsat i medfør af dette kapitel kan Erhvervs-

styrelsen som registreringsmyndighed i indtil 3 år fra registreringstidspunktet stille krav om, at der

indsendes dokumentation for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget. Opfyldes kra-

vene i henhold til 1. pkt. ikke, fastsætter Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed en frist for

forholdets berigtigelse.«

48.

§ 47, stk. 1, § 49, stk. 1, §§ 51

§ 53,

§ 54, stk. 1 og 2,

ændres »nr. 1-13 og 19,« til: »nr. 1-

13, 19, 23 og 24,«.

49.

§ 47, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke overholdelse af § 36«.

50.

§ 47, stk. 3,

§ 50, stk. 2,

ændres »nr. 1-13,« til: »nr. 1-13, 23 og 24,«.

51.

§ 48

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 23 og 24, skal ligeledes registreres hos

Finanstilsynet for at kunne udøve deres aktiviteter.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

52.

§ 48, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

53.

§ 48, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.

Side 10 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

54.

§ 48, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«, »stk. 2« ændres til: »stk. 3« og

»stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

55.

§ 48, stk. 6

ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

56.

§ 52

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 8,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 8, 23 og 24,«.

57.

I § 55 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2.

Offentliggjorte reaktioner forbliver på Finanstilsynets hjemmeside i fem år efter offent-

liggørelse. Personoplysninger indeholdt i offentliggørelsen må dog kun forblive på Finanstilsy-

nets hjemmeside i det nødvendige tidsrum i overensstemmelse med de gældende databeskyttel-

sesregler.«

Stk. 2-6 bliver herefter til stk. 3-7.

58.

§ 56, stk. 3, nr. 4

ændres » SKAT« til: »Skatteforvaltningen« og »SKATs« til: »Skatteforvalt-

ningens«.

59.

§ 56, stk. 3,

indsættes som

nr. 20

21:

»20) Den Europæiske Centralbank, når den handler i medfør af Rådets forordning om overdragelse

af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn

med kreditinstitutter.

21) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Euro-

pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse når, modtagerne af oplys-

ningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.«

60.

Efter § 56 indsættes

før afsnittet Erhvervsstyrelsen:

»§

56 a.

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har

indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtræ-

delse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser indeholdt i forordninger nævnt i

§ 47, stk. 1, for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af §

56, stk. 3.

Stk. 3.

Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

61.

§ 57, stk. 1,

indsættes efter »nr. 15-18«: »og 22«.

62.

§ 57, stk. 1,

indsættes som nyt

2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke overholdelse af § 36.

63.

§ 58, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen kan inddrage registreringen af en virksomhed eller person efter stk. 1,

hvis nye medlemmer af en virksomheds øverste eller daglige ledelse eller nye reelle ejere, ikke giver

Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for, at Erhvervsstyrelsen kan vurdere om disse

er omfattet af stk. 2 eller 3.«

64.

§ 58

indsættes som

stk. 8:

Side 11 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

»Stk. 8.

Erhvervsstyrelsen kan inddrage registreringen af en virksomhed eller en person efter stk.

1, hvis virksomheden eller personen gør sig skyldig i grove eller gentagende overtrædelser af denne

lov.«

65.

§ 59, stk. 1

§ 60, stk. 1,

indsættes efter »nr. 15-18«: »og 22«.

66.

I § 62 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Offentliggjorte reaktioner forbliver på Erhvervsstyrelsens hjemmeside i fem år efter offent-

liggørelse. Personoplysninger indeholdt i offentliggørelsen må dog kun forblive på Erhvervsstyrel-

sens hjemmeside i det nødvendige tidsrum i overensstemmelse med de gældende databeskyttelses-

regler.«

67.

§ 63, stk. 3,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4)

Skatteforvaltningen, når videregivelse sker til brug for Skatteforvaltningens undersøgelse af mu-

lige overtrædelser af told- og skattelovgivningen.«

Nr. 4-14 bliver herefter nr. 5-15.

68.

§ 63, stk. 4,

ændres »stk. 3, nr. 14,« til: »stk. 3, nr. 15,«.

69.

§ 63, stk. 5,

ændres

»nr.

1-12« til:

»nr.

1-13«.

70.

§ 63, stk. 6,

ændres »stk. 3, nr. 1, 2, 7, 8, 10, 12, 13 og 14« til: »stk. 3, nr. 1, 2, 8, 9, 11 og 13-

15«.

71.

Efter § 63 indsættes

før afsnittet Advokatrådet:

»§

63 a.

Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende

har indberettet en virksomhed eller en person til Erhvervsstyrelsen for overtrædelse eller potentiel

overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser indeholdt i forordninger

nævnt i § 57, stk. 1, for de områder af loven, som Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af §

66, stk. 3.

Stk. 3.

Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

72.

§ 64, stk. 1,

indsættes som nyt

2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke overholdelse af § 36.

73.

§ 65, stk. 1,

indsættes som nyt

2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke overholdelse af § 36.

74.

Efter § 69 indsættes

før afsnittet Kommunikation og samarbejdsforum:

»§

69 a.

Spillemyndighedens ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkom-

mende har indberettet en virksomhed eller en person til Spillemyndigheden for overtrædelse eller

potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser indeholdt i for-

ordninger nævnt i § 65, stk. 1, for de områder af loven, som Spillemyndigheden fører tilsyn med, jf.

dog stk. 2.

Side 12 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af §

69, stk. 3.

Stk. 3.

Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

75.

§ 78, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »6, stk. 1, 2. pkt.,«: »§ 6 a,«, »§ 17, stk. 1 og 2,« ændres til:

»§ 17, stk. 1-3,«, »§ 25, stk. 1 og 2,« ændres til: »§ 25, stk. 1-3,«, »§§ 30 og 31,« ændres til: »§§

30 og 31, § 31 b, stk. 1,«, efter »§ 36, stk. 1 og 2,« indsættes: »§ 36 a,« og »§ 48, stk. 1,« ændres

til: »§ 48, stk. 1 og 2,«.

76.

§ 78, stk. 2,

ændres »§ 17, stk. 1 og 2,« til: »§ 17, stk. 1-3,«.

77.

I §

80, stk. 2,

ændres »§ 58, stk. 5 og 7« til: »§ 58, stk. 7«.

78.

§ 80

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

4. Undlader en forvalter eller en person, der varetager en tilsvarende stilling, i en trust eller

et lignende juridisk arrangement at opfylde de pligter, som efter loven påhviler dem i medfør af

§ 46 a, stk. 3, 4 og 8, og § 46 e, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge forval-

teren eller personen, der varetager en tilsvarende stilling, daglige eller ugentlige bøder.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

79.

§ 80, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »§ 18, stk. 8,« til: »§ 18, stk. 9«.

80.

bilag 1, nr. 12,

ændres »Bankboksudlejning« til: »Boksudlejning«.

81.

Overskriften

til bilag 2 affattes således:

»Følgende er en ikke-udtømmende liste over faktorer og typer dokumentation, som kendetegner si-

tuationer, der potentielt indebærer en begrænset risiko:«.

82.

bilag 2, nr. 1,

indsættes som

litra c:

»c) Kunder, som er bosiddende i geografiske områder med en lavere risiko, som omhandlet i nr. 3.«

83.

bilag 2, nr. 3,

ændres »Geografiske risikofaktorer« til: »Geografiske risikofaktorer herunder

registrering, etablering, bopæl i:«.

84.

Overskriften

til bilag 3 affattes således:

»Følgende er en ikke-udtømmende liste over faktorer og typer dokumentation, som kendetegner si-

tuationer, der potentielt indebærer en øget risiko:«.

85.

bilag 3, nr. 1,

indsættes efter litra a som nyt litra:

»b) Kunder, der er bosiddende i geografiske områder med en højere risiko som omhandlet i nr. 3.«

Litra b - e bliver herefter litra c - f.

86.

bilag 3, nr. 1,

indsættes som

litra g:

»g) Kunden er en tredjelandsstatsborger, der ansøger om opholdstilladelse eller statsborgerskab i et

EU- eller EØS-land i bytte for kapitaloverførsler, køb af ejendom eller statsobligationer eller investe-

ring i selskaber i det pågældende EU- eller EØS-land.«

Side 13 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

87.

Bilag 3, nr. 2, litra c,

affattes således:

»c) Forretningsforbindelser eller transaktioner uden direkte kontakt, uden visse sikkerhedsforanstalt-

ninger som for eksempel elektroniske identifikationsmidler eller relevante tillidstjenester som defi-

neret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 910/2014/EU af 23. juli 2014 om elektronisk iden-

tifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophæ-

velse af direktiv 1999/93/EF eller enhver anden sikker form for fjernidentifikationsproces eller elek-

tronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente,

nationale myndigheder.«

88.

bilag 3, nr. 2,

indsættes som

litra f:

»f) Transaktioner vedrørende olie, våben, ædelmetaller, tobaksvarer, kulturelle værdigenstande og

andre vigtige genstande af arkæologisk, historisk, kulturel og religiøs betydning eller af særlig viden-

skabelig værdi samt elfenben og beskyttede dyrearter.«

§2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret

blandt andet ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 45 i lov

nr. 41 af 22. januar 2018 og senest ved § [xx] i lov nr. [xx af xx], foretages følgende ændring:

§ 361, stk. 6, nr. 1,

indsættes efter »8,«: »23 og 24,«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 10. januar 2020.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 7, 9, 13, 14, 17, 23, 25, 27, 32, 33, 57, 58, 60, 66, 71,74, 79-82, 84-85 og § 2, nr. 13-

14, som affattet ved lovens § 1, nr. 10 samt § 11, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., som affattes ved lovens § 1, nr.

18, træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4 og 5, og § 18, stk. 8, i hvidvaskloven, jf. lov nr. 651 af 8.

juni 2017, som ved denne lovs § 1, nr. 6 og nr. 23, bliver stk. 5 og 6, og § 18, stk. 9, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 1, stk. 5 og 6 og § 18, stk. 9

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Side 14 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1

Regulering af kunsthandlerbranchen til lovens anvendelsesområde

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.2

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.3

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.4

2.4.1

2.4.2

2.4.3

2.5

2.5.1

2.5.2

2.5.3

Regulering af aktører på det virtuelle valutamarked

Forbud mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark

Indberetning af uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger

Styrkelse af reglerne om beskyttelse af whistleblowere

2.6 Bemyndigelse til Erhvervsministeren om fastsættelse af nærmere regler om førelse af et

centralt bankkontoregister

2.6.1

2.6.2

2.6.3

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

2.7 Rapporteringsforpligtelse til bestyrelsen vedrørende advarsler om hvidvask eller

finansiering af terrorisme

2.7.1

2.7.2

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Side 15 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

2.7.3

2.8

2.8.1

2.8.2

2.8.3

Lovforslagets indhold

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslagets indhold

Truster og lignende juridiske arrangementer

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Høring

Sammenfattende skema

Side 16 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

1 Indledning

Den seneste tids terrorangreb rundt om i Europa har kastet lys over nye tendenser blandt andet i

forhold til den måde, hvorpå terrorgrupper finansierer og udfører deres aktioner. Angrebene har

blandt andet vist, at visse moderne teknologitjenester bliver stadig mere populære som alternative

finansielle systemer. Dette skyldes, at de fortsat falder uden for EU-retten eller undtages fra retlige

krav, hvorfor det er nemmere at tilsløre oprindelsen af midlerne via disse tjenester. Det er vigtigt, at

det sikres, at der et effektivt regelsæt til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, såle-

des at omgivelserne bliver så ugunstige for kriminelle, der søger ly for deres finanser gennem uigen-

nemsigtige strukturer.

Lovforslagets overordnede formål er at indføre nye reguleringsmæssige tiltag, der styrker den eksi-

sterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme.

Ændringerne skal også være med til at sikre, at reguleringen holder trit med de nye tendenser og sikre

øget gennemsigtighed i finansielle transaktioner for at undgå, at det finansielle system bliver misbrugt

via moderne teknologitjenester.

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj

2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv

2009/138/EF og 2013/36/EU (herefter 5. hvidvaskdirektiv). Endvidere er der for at sikre en så direk-

tivnær implementering af 4. hvidvaskdirektiv som muligt fundet anledning til at præcisere enkelte

elementer i hvidvaskloven.

Derudover gennemføres dele af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen

mod hvidvask og terrorfinansiering fra september 2018, som har til formål at minimere omfanget af

hvidvask af udbytte fra kriminalitet og terrorfinansiering samt sikre en helhedsorienteret fælles ind-

sats på området. Med lovforslaget indføres forbud mod anvendelse af 500-eurosedler og en rapporte-

ringsforpligtelse til bestyrelsen vedrørende advarsler om hvidvask eller finansiering af terrorisme for

blandt andet at sikre, at der fulgt op på mistænkelige indrapporteringer, og at alle indberetninger

behandles behørigt.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om ændring af selskabsloven, lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love. (Ændring

af reglerne om reelle ejere som følge af 5. hvidvaskdirektiv).

Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet på en række områder, således at blandet andet udby-

dere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger og

kunsthandlere omfattes i et forsøg på at mindske den anonymitet, som blandt andet er forbundet med

virtuelle valutaer. Derudover indføres der en registreringspligt for reelle ejere i udenlandske truster

og lignende juridiske arrangementer for at skabe øget gennemsigtighed, således at personer får svæ-

rere ved at gemme sig bag selskabskonstruktioner af forskellig art.

Side 17 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Øget gennemsigtighed kan være et effektivt afskrækkende middel i kampen mod hvidvask af penge

og finansiering af terrorisme. Derudover afhænger den brede offentligheds tillid til de finansielle

markeder i vid udstrækning af, om der findes lovgivning, som skaber gennemsigtighed.

2 Lovforslagets hovedpunkter

2.1

Regulering af kunsthandlerbranchen

2.1.1 Gældende ret

Kunsthandlerbranchen er ikke omfattet af hvidvasklovens (lov nr. 651 af 8. juni 2017) anvendelses-

område.

Formålet med hvidvaskloven er at styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomhe-

der og det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering, ligesom det er et mål at

forhindre, at den finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades som følge af misbrug

af finansielle institutioner til hvidvask og finansiering af terrorisme.

2.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Med implementeringen af artikel 1, stk. 1, litra c, i 5. hvidvaskdirektiv (tilføjelse til 4. hvidvaskdirek-

tiv artikel 2, stk. 1, nr. 3) udvides hvidvasklovens anvendelsesområde til også at omfatte kunsthand-

lerbranchen. Det drejer sig om personer, der handler med eller formidler handel med kunstværker,

herunder når dette foretages af kunstgallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen eller en

række indbyrdes forbundne transaktioner beløber sig til 10.000 EUR eller derover. Derudover er per-

soner, der opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, herunder når dette fore-

tages af freeports, hvor værdien af transaktionen eller en række indbyrdes forbundne transaktioner

beløber sig til 10.000 EUR eller derover også omfattet.

Det har været overvejet, om der med dette lovforslag skulle ske implementering af 5. hvidvaskdirek-

tivs artikel 1, stk. 1, litra c, vedrørende freeports. Erhvervsministeriet forstår freeports som en bestemt

type frihandelszone, der hører under den fælles betegnelse ”Free trade zones (FTZ)”, der er kende-

tegnet som værende indhegnet, toldfrie områder, der tilbyder oplagrings- og distributionsfaciliteter

til handel, omladning og genudførsel af produkter. Freeports adskiller sig fra traditionelle ”free trade

zones”, da disse ikke ses som led i eksport, men som områder, der fremmer den samlede

økonomiske

vækst, og rummer aktiviteter såsom turisme og detailhandel.

Erhvervsministeriet har som følge heraf søgt at anlægge en bred fortolkning af ”free trade zones”,

men vurderer, at Danmark ikke har freeports, der falder ind under direktivets anvendelsesområde.

Side 18 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Uanset der ikke i Danmark findes freeports, vil en

virksomhed, der udbyder direkte handel eller op-

træder som mellemmand i handel med kunstværker, blive omfattet af hvidvaskloven ved den foreslå-

ede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 5. Denne bestemmelse foreslås implementeret således, at den

også omfatter 5. hvidvaskdirektivs krav om, at personer, der opbevarer kunstværker er omfattet af

hvidvaskloven.

5. hvidvaskdirektiv har en beløbsgrænse på 10.000 EUR. Erhvervsministeriet har overvejet om denne

beløbsgrænse skal gennemføres, men har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt, at der er overens-

stemmelse med den nuværende beløbsgrænse på 50.000 kr. vedrørende kontantforbuddet og den fo-

reslåede beløbsgrænse vedrørende kunsthandlere.

Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) blev anvendelsesområdet i kontantforbuddet udvi-

det og beløbsgrænsen blev nedsat fra 10.000 EUR til 50.000 kr. under hensyn til på den ene side, at

borgere i videst muligt omfang skulle bevare adgangen til at benytte sig af kontant betaling, uden

nødvendigvis at skulle iagttage og efterleve hvidvasklovens regler, og på den anden side den risiko

for hvidvask, der er forbundet med store kontantbetalinger. På baggrund af dette finder Erhvervsmi-

nisteriet, at beløbsgrænsen for opbevaring, handel med eller formidling af handel med kunstværker,

skal fastsættes til 50.000 kr.

2.1.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at kunsthandlerbranchen bliver omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, og at

branchen hører under Erhvervsstyrelsens tilsynsområde, når der sker opbevaring, handel med eller

formidling af handel med kunstværker, hvor værdien af transaktionen eller en række indbyrdes for-

bundne transaktioner beløber sig til 50.000 kr. eller derover.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

2.2

Regulering af aktører på det virtuelle valutamarked

2.2.1 Gældende ret

Udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger er

ikke omfattet af hvidvasklovens (lov nr. 651 af 8. juni 2017) anvendelsesområde.

Formålet med hvidvaskloven er at styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomhe-

der og det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering, ligesom det er et mål at

forhindre, at den finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades som følge af misbrug

af finansielle institutioner til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Side 19 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

2.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Med implementeringen artikel 1, stk. 1, litra c, i 5. hvidvaskdirektiv (tilføjelse til 4. hvidvaskdirektiv

artikel 2, stk. 1, nr. 3) udvides hvidvasklovens anvendelsesområde til også at omfatte udbydere af

veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger.

Et af formålene med 5. hvidvaskdirektiv er at sikre, at udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer

og firatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger omfattes af hvidvaskdirektivets anvendelsesom-

råde for derigennem at sikre, at de finansielle systemer ikke misbruges til hvidvask eller finansiering

af terrorisme ved at lade nævnte udbydere overvåge anvendelsen af virtuelle valutaer. Erhvervsmini-

steriets vurderer derfor, at hvidvasklovens anvendelsesområde skal udvides til også at omfatte udby-

dere af veksling mellem virtuelle valutaer og firatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger for

derigennem at mindske den anonymitet, som er forbundet med virtuelle valutaer, og som gør det

muligt at misbruge sådanne i kriminelt øjemed.

Med virtuel valuta forstås et digitalt udtryk for en værdi, som ikke er udstedt eller garanteret af en

centralbank eller en offentlig myndighed, ligesom det er en værdi, der ikke nødvendigvis er bundet

til en lovligt oprettet valuta. Den virtuelle valuta har ikke samme retlige status som valuta eller penge,

men den accepteres af fysiske eller juridiske personer som vekslingsmiddel, og den kan overføres,

lagres og handles elektronisk. Med fiatvalutaer forstås et lovligt betalingsmiddel, som er udstedt af

en centralbank. Med udbydere af virtuelle tegnebøger forstås enheder, der leverer tjenester til at be-

skytte private kryptografiske nøgler på vegne af deres kunder med henblik på at opbevare, lagre og

overføre virtuelle valutaer.

Transaktioner med visse typer af virtuelle valutaer er forbundet med en høj grad af anonymitet, hvil-

ket kan misbruges i kriminelt øjemed. En udvidelse af anvendelsesområdet vil ikke fuldstændig løse

problemet med anonymitet, som knytter sig til transaktioner i virtuelle valutaer, da en stor del af det

virtuelle valutamiljø vil forblive anonymt. For at imødegå de risici, der er forbundet med anonymitet

bør Hvidvasksekretariatet i Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet have

gavn af de oplysninger, som kundekendskabsprocedurerne fremover vil frembringe, da det det i

mange tilfælde vil gøre det muligt at forbinde adresser vedrørende virtuelle valutaer med indehaveren

af den virtuelle valuta.

2.2.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at udvide hvidvasklovens anvendelsesområde, således at loven også finder anvendelse

på udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer samt på udbydere af virtuelle teg-

nebøger.

Dette får den konsekvens, at udbydere af veksling mellem virtuelle valuter og fiatvalutaer og udby-

dere af virtuelle tegnebøger fremover bliver omfattet af de forpligtelser, der gælder i hvidvaskloven.

Dette indebærer blandt andet, at de skal udarbejde en risikovurdering, der bygger på den konkrete

Side 20 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

forretningsmodel, gennemføre kundekendskabsprocedurer, ligesom de bliver omfattet af underret-

ningspligten til Hvidvasksekretariatet i Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet, som fremgår af hvidvasklovens § 26.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 10, samt bemærkningerne hertil.

2.3

Forbud mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark

2.3.1 Gældende ret

Der gælder på nuværende tidspunkt ikke særlige regler for anvendelse af 500-eurosedler i Danmark

i forhold til øvrige udenlandske valutaer, herunder de øvrige eurosedler. 500-eurosedlen er efter den

nuværende lovgivning et gangbart betalingsmiddel og kan anvendes i Danmark på samme måde og i

samme udstrækning, som enhver anden udenlandsk valuta i det omfang modtageren vil acceptere

udenlandsk valuta. 500-eurosedlen kan således lovligt anvendes i Danmark, herunder valutaveksling

og som betalingsmiddel.

Den Europæiske Centralbank har meddelt den 4. maj 2016, at centralbanken ophører med produktion

og udstedelse af 500-eurosedlen ved udgangen af 2018. Beslutningen blev truffet af Styrelsesrådet på

baggrund af en gennemgang af sammensætningen af Europa-seriens seddelværdier, og beroede også

på bekymringer om, at 500-eurosedlen kan fremme ulovlige aktiviteter.

500-eurosedlen vil dog forblive lovligt betalingsmiddel i eurozonen, hvilket skal ses i sammenhæng

med euroens internationale rolle og den udbredte tillid til eurosedlerne. Der er ingen tidsbegrænsning

for, hvor længe 500-eurosedler kan omveksles i de nationale centralbanker i Eurosystemet. Danmarks

Nationalbank er ikke omfattet af Eurosystemet, idet Danmark ikke er en del af Eurozonen.

2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 19. september indgået aftale om yder-

ligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Aftalen lægger op til

en række skærpelser af de eksisterende regler om hvidvask.

Baggrunden for aftalen er blandt andet Finanstilsynets undersøgelse af Danske Banks ledelse og sty-

ring i hvidvasksagen i den estiske filial, hvormed det står klart, at der er behov for yderligere betyde-

lige skærpelser af sanktionerne og skærpelser af reglerne, herunder et forbud mod anvendelse af 500-

eurosedler i Danmark, hvorefter der ikke længere kan udleveres, veksles eller betales med 500-euro-

sedler i Danmark.

Undersøgelser herunder årsberetning 2010 fra Hvidvasksekretariatet & Sporingsgruppen og Europols

rapport

Why is cash still king

fra 2015, viser, at 500-eurosedlerne hovedsagligt anvendes af kriminelle

Side 21 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

i forbindelse med pengesmugling, hvidvask og terrorfinansiering. Det skyldes, at sedlen repræsente-

rer et stort beløb og dermed gør det let at transportere store beløb over grænserne, samt at den er

udstedet i en valuta, der kan anvendes til betalinger over stort set hele verden. Derudover kan beta-

linger med sedlen ikke kan spores på samme måde som f.eks. elektroniske betalingsoverførsler.

En række konkrete sager i Danmark såvel som i udlandet, har de senere år vist, at 500-eurosedler i

stort omfang har været anvendt til kriminelle aktiviteter.

Den internationale anti-hvidvask og terrorfinansiering organisation Financial Action Task Force

(FATF) har anbefalet at produktionen af 500 eurosedler standses.

Erhvervsministeriet vurderer, at hvis forbuddet mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark skal

have den ønskede effekt, bør det formuleres så bredt som muligt, således at det omfatter både juridiske

og fysiske personer og enhver form for anvendelse, uanset anvendelsens formål.

Baggrunden for, at forbuddet bør formuleres så bredt som muligt, er at sikre at forbuddet ikke kan

omgås, f.eks. ved overdragelse af 500-eurosedler i form af en gave.

Den blotte besiddelse af 500-eurosedler er ikke omfattet af forbuddet. 500-eurosedlen kan imidlertid

ikke anvendes i Danmark, herunder til veksling eller betaling mv. Der kan være legitime grunde til at

være i besiddelse af 500-eurosedler, f.eks. besiddelse i forbindelse med ferie eller forretningsrejse.

2.3.3 Lovforslagets indhold

Med den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 6 a vil det ikke være lovligt at anvende 500-

euroseder i Danmark. Det betyder et forbud mod udlevering, indlevering, veksling, betaling og over-

dragelse af 500-eurosedler i Danmark.

Forbuddet mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark gælder alle juridiske og fysiske personer og

er ikke begrænset til at omfatte de virksomheder og personer, som fremgår af hvidvasklovens § 1,

stk. 1, jf. den foreslåede § 1, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, samt bemærkningerne hertil.

2.4

Indberetning af uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger

2.4.1 Gældende ret

Der eksisterer i dag ikke en pligt til at indberette uoverensstemmelser i oplysninger om et selskabs

eller en anden juridisk persons reelle ejere. Virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvask-

loven, er imidlertid forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, der indebærer, at de skal kon-

trollere deres kunders og kundernes reelle ejeres identitetsoplysninger, jf. hvidvasklovens kapitel 3.

Side 22 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Det følger af hvidvaskloven, at Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere ikke som udgangspunkt

kan lægges til grund for udførelsen af en kundekendskabsprocedure. Virksomheder og personer om-

fattet af hvidvasklovens bestemmelser om kundekendskabsprocedurer skal derfor foretage deres egen

undersøgelse og vurdering af, hvem der er kundernes reelle ejere.

Der eksisterer i dag regler om reelle ejere i hvidvaskloven for personer og virksomheder, der skal

udføre kundekendskabsprocedurer.

I henhold til den gældende definition i hvidvaskloven, jf. lovens § 2, nr. 9, litra a og b, som er i

overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, jf. artikel 3, stk. 6, litra a, er reelle ejere i virksomheder

den eller de fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer virksomheden.

For virksomheder er en reel ejer den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer

en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet, eller som udøver kontrol

ved hjælp af andre midler, f.eks. en vedtægtsbestemt udpegningsret. Ved en tilstrækkelig del forstås

mere end 25 pct. af kapitalandelene eller stemmerettigheder. Der er alene tale om en indikation på

reelt ejerskab, og en person kan faktuelt være reel ejer ved en mindre besiddelse.

Herudover er der i dag regler om indhentning og registrering af reelle ejere i de særlove, blandt andet

selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansiel virksomhed m.fl. på Erhvervsmini-

steriets område og i lov om fonde og visse foreninger på Justitsministeriets område for en bred kreds

af virksomheder, fonde, selvejende institutioner og visse foreninger, der skal udføre kend-dig-selv

procedurer. Reglerne gennemfører art. 30 i 4. hvidvaskdirektiv, der omfatter selskaber og andre juri-

diske enheder.

For erhvervsdrivende fonde følger definitionen af reelle ejere af hvidvasklovens § 2, nr. 9, litra c. Der

er ligeledes tale om en gennemførelse af 4. hvidvaskdirektiv, som fastsætter, at definitionen af reelle

ejere for truster finder anvendelse for fonde, jf. artikel 3, stk. 6, litra b og c. Bestemmelsen medfører,

at reelt ejerskab af fonde ikke handler om besiddelse af ejerandele, men derimod om kontrol og andel

i fondens midler.

For fonde er en reel ejer definereret som den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller

indirekte ejer eller kontrollerer fonden eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser, herunder

fondens bestyrelse, og særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt

af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fon-

den er oprettet eller fungerer.

I henhold til definitionen på reelle ejere i artikel 3, stk. 6, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, der som ud-

gangspunkt vedrører truster, skal fysiske personer i form af stiftere også betragtes som reelle ejere.

Det må dog forudsætte, at den enkelte person har en eller anden form for kontrol, enten via ejerskabs-

lignende beføjelser eller på anden måde, hvilket en dansk fonds stifter som udgangspunkt ikke har.

Det gør sig imidlertid ikke gældende for foreninger omfattet af lov om fonde og foreninger, hvorfor

stifter af disse foreninger skal registreres som reel ejer. Der er ikke i definitionen på reelle ejere i en

Side 23 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

fond krav om en særlig procentsats for indflydelse via ejerskab eller kontrol, da fonde er kendetegnet

ved ikke at have ejere. Da der således ikke er tale om ejere i traditionel forstand, indeholder lovbe-

stemmelsen derimod nogle konkrete fysiske personer, som kan sidestilles med ejere, og som, hvis

deres kontrollerende indflydelse eller andel i den pågældende fonds midler er af en vis karakter, vil

være at opfatte som reelle ejere.

2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Med artikel 1, nr. 16, litra f i 5. hvidvaskdirektiv fastsættes krav om, at virksomheder og personer,

der skal udføre kundekendskabsprocedurer, og kompetente myndigheder, skal indberette uoverens-

stemmelser i reel ejer-oplysninger, som de bliver bekendte med. Indberetningspligten vedrører både

selskaber og andre juridiske enheder såvel som truster og lignende juridiske arrangementer.

Erhvervsministeriet har overvejet, hvordan indberetningen af uoverensstemmelser i oplysningerne

om reelle ejere mest hensigtsmæssigt kan indberettes eftersom reglerne om reelle ejere blandt andet

omfatter virksomheder, fonde og foreninger på Erhvervsministeriets og Justitsministeriets område. I

overvejelsen har indgået muligheden for at indberette uoverensstemmelser til rette ressortmyndighed.

Det er dog vurderingen, at der kun bør være én indgang til indberetningen. Det er samtidig vurderin-

gen, at den bør placeres hos Erhvervsstyrelsen, der fører registeret over reelle ejere, idet en eventuel

indberetning om uoverensstemmelse i oplysningerne om et givent selskab vil medføre, at der skal

foretages en opfølgning på den indberettede uoverensstemmelse.

2.4.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indføres krav om, at personer og virksomheder omfattet af pligten til at udføre

kundekendskabsprocedurer og kompetente myndigheder skal indberette uoverensstemmelser i oplys-

ninger om reelle ejere af selskaber og andre juridiske personer samt af truster og lignende juridiske

arrangementer, som de bliver bekendte med. Virksomheder og personer kan blandt andet blive be-

kendt med uoverensstemmelser i oplysningerne i forbindelse med gennemførelse af kundekendskabs-

procedurer, hvor virksomheden eller personen foretager en selvstændig af, hvem der er kundens reelle

ejere. Vurderingen kan sammenholdes med et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne,

som er indhentet fra registeret over reelle ejere.

Herudover foreslås det, at indberetningen af uoverensstemmelser i oplysningerne skal ske hurtigst

muligt, eftersom oplysningerne om reelle ejere til enhver tid skal være aktuelle, hvorfor selskaber og

andre juridiske enheder, der skal registrere oplysninger om deres reelle ejere, allerede i dag er for-

pligtet til at registrere ændringer i reel ejer-oplysningerne hurtigst muligt.

Det forslås desuden, at indberetningen skal ske til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen sørger for, at

den rette ressortmyndighed modtager indberetningen med henblik på videre foranstaltning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, samt bemærkningerne hertil.

Side 24 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

2.5

Styrkelse af reglerne om beskyttelse af whistleblowere

2.5.1 Gældende ret

Hvidvaskloven stiller krav om, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal have en

whistleblowerordning, jf. hvidvasklovens § 35. Whistleblowerordningen skal sikre, at ansatte via en

særlig, uafhængig og selvstændig kanal anonymt kan indberette overtrædelser eller potentielle over-

trædelser af hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf.

For virksomheder, som alene er underlagt nationale krav om en whistleblowerordning gælder en ba-

gatelgrænse, så virksomheder med fem ansatte eller færre kan undlade at etablere en ordning, jf. §

35, stk. 3. Den relevante tilsynsmyndighed kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om en whist-

leblowerordning.

Det følger af hvidvaskloven, at virksomheder eller personer ikke må udsætte sine ansatte for ufordel-

agtig behandling eller ufordelagtige følger, som konsekvens af, at den ansatte har indberettet virk-

somhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvaskloven til en tilsyns-

myndighed eller til en whistleblowerordning i virksomheden. Det samme gælder, hvis den ansatte har

foretaget en intern underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme eller en

underretning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Ansatte,

som bliver udsat for ufordelagtig behandling eller følger kan tilkendes en godtgørelse. Beskyttelsen

af whistleblowere kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte.

2.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 19. september 2018 indgået aftale om

yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Aftalen lægger op

til skærpelser af de eksisterende regler om hvidvask.

For at målrette og væsentligt intensivere den samlede myndighedsindsats fastlægger den politiske

aftale af 19. september 2018 en samlet national strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring. Med strategien understreges det, at bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en sam-

fundsopgave, der kræver en fokuseret og fælles indsats fra såvel myndigheder som private aktører.

Et af fokusområderne i strategien er effektive værktøjer, sanktioner mv., herunder en øget beskyttelse

af whistleblowere.

Side 25 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

For at sikre, at der sker behørig behandling af indberetninger fra whistleblowere lægges der med den

politiske aftale op til, at det skal fremgå af hvidvasklovgivningen, at virksomheder og personer om-

fattet af hvidvaskloven skal kunne dokumentere, hvordan der er fulgt op på henvendelser til whist-

leblowerordningen om mistænkelige forhold i virksomheden.

Endvidere skal det for at sikre en øget beskyttelse af whistleblowere tydeliggøres i hvidvaskloven, at

beskyttelse mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger også skal omfatte tidligere ansatte,

der indberetter en virksomheds eller en persons overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvid-

vasklovgivningen til en tilsynsmyndighed eller til en whistleblowerordning i virksomheden.

2.5.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en virksomhed eller person omfattet af hvidvaskloven efter anmodning fra en tilsyns-

myndighed skriftligt skal kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetninger

til en virksomheds eller persons whistleblowerordning. En virksomhed eller person omfattet af hvid-

vaskloven vil ved manglende overholdelse af dokumentationsforpligtelsen kunne straffes med bøde

efter de gældende strafbestemmelser.

Derudover foreslås det, at tidligere ansatte, ligesom nuværende ansatte, heller ikke må udsættes for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af, at den tidligere ansatte har indberettet

virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvaskloven til en til-

synsmyndighed eller til en intern whistleblowerordning eller som følge af en underretning om mis-

tanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det foreslås også, at tidligere ansatte, hvis ret-

tigheder er blevet krænket, vil kunne tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne

i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. Godtgørelsen vil i så

fald skulle fastsættes under hensyn til vedkommendes ansættelsestid og sagens omstændigheder i

øvrigt.

Endelig foreslås det at tydeliggøre beskyttelsen af ansatte, der har indberettet en virksomhed eller

person eller foretaget en underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, så-

ledes at en virksomhed eller person omfattet af hvidvaskloven ikke ved fastsættelse, tildeling og ud-

betaling af variabel løn til sine ansatte eller tidligere ansatte må begrænse den variable løndel på

grundlag af, at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel

overtrædelse af hvidvaskloven til en tilsynsmyndighed eller til en intern whistleblowerordning eller

har foretaget en underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme til SØIK.

Dette vil ikke ved aftale kunne fraviges til ugunst for virksomhedens nuværende og tidligere ansatte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 36-43, samt bemærkningerne hertil.

2.6

Bemyndigelse til Erhvervsministeren om fastsættelse af nærmere regler om førelse af

et centralt bankkontoregister

Side 26 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

2.6.1 Gældende ret

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke et centralt bankkontoregister i Danmark, som omfatter

alle bankkonti og deponeringsbokse i Danmark.

Finansministeriet driver gennem Digitaliseringsstyrelsen et NemKonto-register, der indeholder op-

lysninger om, til hvilken konto i et pengeinstitut de offentlige myndigheder med frigørende virkning

kan udbetale til, og indeholder oplysninger om pengeinstitutkonti, der af borger eller virksomheder

er anvist som NemKonto.

Reglerne om NemKonto og NemKonto-registret fremgår af lov om offentlige betalinger, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, og bekendtgørelse om Nemkontoordningen, jf. bekendtgørelse

nr. 766 af 5. juli 2006.

2.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser

5. hvidvaskdirektiv foreskriver, at medlemsstaterne skal indføre centrale automatiske mekanismer,

f.eks. centrale registre, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske eller juridiske personer,

som har eller kontrollerer betalingskonti og bankkonti samt deponeringsbokse, som indehaves af et

kreditinstitut på deres område.

Oplysninger i registrene skal være direkte tilgængelige på en hurtig og ufiltreret måde for nationale

FIU'er (Financial Intelligence Unit, som i Danmark er Hvidvasksekretariatet under SØIK) og for na-

tionale kompetente myndigheder med henblik på opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til direk-

tivet.

Hvis adgangen til oplysninger om indehavere af bankkonti, betalingskonti og deponeringsbokse for-

sinkes, vanskeliggøres opdagelsen af overførsler af midler med forbindelse til terrorisme. Det er der-

for afgørende, at der indføres centrale automatiske mekanismer, som et effektivt middel til at skaffe

rettidig adgang til identitetsoplysning om bankkonto- og betalingskontohavere og deponeringsbokse,

deres mellemmænd, og de reelle ejere.

På den baggrund finder Erhvervsministeriet, at der skal oprettes et sådant register med henblik på, at

de nævnte myndigheder hurtigt kan hente de oplysninger, som direktivet foreskriver.

2.6.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af et centralt bankkon-

toregister, herunder hvilke oplysninger registeret skal indeholde, og hvilke myndigheder der skal have

adgang til at hente oplysninger i registeret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34, samt bemærkningerne hertil.

2.7

Rapporteringsforpligtelse til bestyrelsen vedrørende advarsler om hvidvask eller fi-

nansiering af terrorisme

Side 27 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

2.7.1 Gældende ret

Der gælder på nuværende tidspunkt ingen eksplicit forpligtelse, til at rapportere advarsler om hvid-

vask eller terrorfinansiering til bestyrelsen eller den daglige ledelse i en virksomhed.

Håndtering af rapportering/advarsler om hvidvask er et ansvarsområde for den daglige ledelse. Be-

styrelsens opgave er at varetage den overordnede og strategiske ledelse af en virksomhed.

Der er i dag allerede krav om, at både den risiko- og den complianceansvarlige skal have mulighed

for at rapportere direkte til bestyrelsen, hvis det er nødvendigt. Der er derfor i dag allerede krav om,

at bestyrelsen behørigt skal orienteres om hvidvaskrisici, hvor det vurderes nødvendigt.

Nøglepersoner er reguleret i lov om finansiel virksomhed. På nuværende tidspunkt påhviler der ikke

nøglepersoner en rapporteringsforpligtelse om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering.

2.7.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 19. september 2018 indgået en aftale

om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Aftalen lægger

op til en række skærpelser af de eksisterende regler om hvidvask.

Baggrunden for aftalen er blandt andet Finanstilsynets undersøgelse af Danske Banks ledelse og sty-

ring i hvidvasksagen i den estiske filial, hvormed det står klart, at der er behov for yderligere betyde-

lige skærpelser af sanktionerne og skærpelser af reglerne om blandt andet finansielle virksomheders

ledelsers ansvar for at sikre tilstrækkelige kompetencer og systemer til at undgå hvidvask.

Som led i den styrkede indsats mod hvidvask er der behov for at præcisere, at advarsler fra andre

landes myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter og whistleblower om mulig hvidvask skal

forelægges bestyrelsen uredigeret.

Det foreslås derfor, at der indføres et særskilt krav i hvidvaskloven om rapporteringsforpligtelse til

bestyrelsen om hvidvaskadvarsler fra andre landes myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter

samt fra whistleblowerordningen.

Erhvervsministeriet finder det nødvendigt og hensigtsmæssigt at sikre, at bestyrelsen i virksomheder

omfattet af hvidvaskloven bliver bekendt med de advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering, som

virksomheden måtte modtage. Forpligtelsen til at rapportere om sådanne advarsler foreslås derfor

ikke alene at omfatte den daglige ledelse i virksomheden, men også nøglepersoner. For så vidt angår

nøglepersoner finder Erhvervsministeriet imidlertid, at deres forpligtelse kan opfyldes ved at rappor-

tere til den daglige ledelse i henhold til de gældende arbejdsgange i virksomheden. Den daglige le-

delse har når den modtager rapportering fra nøglepersoner pligt til at vidererapportere til bestyrelsen.

Side 28 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Erhvervsministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at bestemmelsens anvendelsesområde ikke

begrænses til de fire typer afsendere, som er nævnt i aftalen af 19. september 2018, men at der skal

ske rapportering til bestyrelsen af alle advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering.

2.7.3 Lovforslagets indhold

Den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 36 a medfører, at der i hvidvaskloven indføres en

rapporteringspligt til bestyrelsen for virksomheder omfattet af hvidvaskloven om advarsler om hvid-

vask eller terrorfinansiering, når advarslen blandt andet kommer fra udenlandske myndigheder, eks-

terne revisorer og konsulenter samt fra whistleblowere. Pligten til at rapportere advarsler om hvidvask

eller terrorfinansiering påhviler virksomhedens daglige ledelse samt nøglepersoner.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44, samt bemærkningerne hertil.

2.8

Truster og lignende juridiske arrangementer

2.8.1 Gældende ret

Truster anerkendes ikke i dansk selskabsret, og er derfor ikke er omfattet af selskabslovgivningen i

Danmark. Trustbegrebet har sit udspring i engelsk ret og er ikke det samme som en dansk fond.

Truster eksisterer i dag i henhold til lovgivningen i en lang række common law lande, blandt andet i

de tidligere engelske kolonier, USA (bortset fra staten Louisiana), Canada (bortset fra Quebec), Au-

stralien, New Zealand m.fl. Trustlignende kontraktuelle forhold findes endvidere i en lang række

andre lande, f.eks. Sydafrika, Israel, Japan, Argentina, Columbia, Mexico, Panama, Peru og Venezu-

ela.

Der er i henhold til dansk ret ikke et generelt krav om registrering af truster, der administreres fra

Danmark. Der sker alene en registrering af truster i henhold til skattelovgivningen, hvis trusten driver

erhvervsmæssig virksomhed og som følge deraf f.eks. bliver momsregistreret. Efter skattekontrollo-

vens § 3 A, stk. 4, skal trustees og administratorer af truster og andre lignende juridiske arrangementer

være i besiddelse af identitetsoplysninger om andre trustees og administratorer samt om stiftere og

særligt begunstigede. Oplysningerne om modtagere omfatter både aktuelle modtagere og potentielle

modtagere, medmindre der er tale om potentielle almennyttige modtagere. Forpligtelsen til at besidde

oplysninger er alene pålagt trustees og administratorer, der er hjemmehørende i Danmark eller udøver

virksomhed i Danmark.

Der eksisterer i dag en definition af reelle ejere i hvidvasklovens § 2, nr. 9, litra a-c, for personer og

virksomheder, der skal udføre kundekendskabsprocedurer. Definitionen foreslås nyaffattet i lov-

forslagets § 1, nr. 8. Efter definitionen i lovens § 2, nr. 9, litra c, som gennemfører 4. hvidvaskdirektivs

artikel 3, stk. 6, litra c, er reelle ejere af truster og lignende juridiske arrangementer den eller de

fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer eller på anden måde har ejer-

skabslignende beføjelser.

Side 29 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Definitionen omfatter desuden bestyrelsen, stifter, forvalter og protektor, hvis en sådan findes, og

særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af uddelinger, endnu

ikke kendes, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse en trust eller et lignende juridisk arrangement

er oprettet eller fungerer.

2.8.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet har overvejet, hvordan et register over reelle ejere af truster og lignende juridiske

arrangementer skal etableres, eftersom der er tale om enheder, der ikke er juridiske personer, og som

ikke anerkendes selskabsretligt i Danmark.

4. hvidvaskdirektiv fastsætter i artikel 30 vedrørende juridiske enheder og i art. 31 vedrørende truster

krav om registrering af reelle ejere, hvis enhederne er omfattet af et EU-medlemslands lovgivning.

Implementeringen af art. 30 er foretaget i de særlove, der regulerer den kreds af selskaber og andre

juridiske enheder, som bestemmelsen om reelle ejere skal finde anvendelse for. Da truster ikke kan

stiftes efter dansk lovgivning, er art. 31 om truster ikke implementeret i dansk ret.

Med 5. hvidvaskdirektiv ændres artikel 31 om truster således, at der er krav om registrering af reelle

ejere i det EU-medlemsland, hvori trustens forvalter (trustee) har bopæl eller er etableret. Har forval-

ter bopæl eller er etableret uden for EU, skal registrering ske i det EU-medlemsland, hvori forvalter

på vegne af trusten indgår forretningsforbindelse eller køber fast ejendom. 5. hvidvaskdirektiv bryder

således med det hidtidige princip om regulering af enheder, som er omfattet af det enkelte EU-med-

lemslands nationale lovgivning.

Erhvervsministeriet har overvejet, hvordan bestemmelserne i 5. hvidvaskdirektiv om reelle ejere af

udenlandske truster og lignende juridiske arrangementer kan gennemføres i dansk ret. Hvidvaskloven

gennemfører hovedparten af 4. hvidvaskdirektiv i dansk ret. Direktivets artikel 30, der medførte pligt

for selskaber og andre juridiske enheder til registrering af reelle ejere, er gennemført i de særlove, der

regulerer den enkelte virksomhedsform. En tilsvarende løsning er ikke mulig for truster og lignende

juridiske arrangementer, da de ikke kan stiftes i henhold til dansk ret. Der eksisterer således ikke en

særlov for truster og lignende juridiske arrangementer, hvori bestemmelserne om reelle ejere kan

indføres. Hvidvaskloven vurderes derfor, at være den lov, der er bedst egnet til at indføre bestemmel-

serne om registrering af reelle ejere af truster og lignende juridiske arrangementer.

Det har samtidig været overvejet, hvilken registreringsløsning, der vil være hensigtsmæssig ved re-

gistrering af reelle ejere af udenlandske truster og lignende juridiske arrangementer, da direktivet ikke

indeholder et krav om registrering af selve trusten eller det lignende juridiske arrangement. Det er

desuden været overvejet, hvorvidt oplysninger om truster og lignende juridiske arrangementer, her-

under reelle ejere, bør registreres i et særskilt register eftersom disse enheder ikke anerkendes sel-

skabsretligt i Danmark eller om registreringen kan ske i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder

tildeling af CVR-nummer.

Side 30 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at registreringen af reelle ejere af truster og lignende juridiske

arrangementer bør ske i overensstemmelse med den registreringsløsning, der er valgt for selskaber og

andre juridiske enheder. Registreringen bør således ske i Det Centrale Virksomhedsregister under

hensyntagen til, at der er tale om udenlandske truster og lignende juridiske arrangementer.

2.8.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at pligten til registrering af reelle ejere for udenlandske truster og lignende juridiske

arrangementer indføres i hvidvaskloven. Trusters og lignende juridiske arrangementers reelle ejere

skal registreres, når forvalteren har bopæl eller er etableret i Danmark. Har forvalteren bopæl eller er

etableret uden for EU skal der desuden ske registrering af trustens eller det lignende juridiske arran-

gements reelle ejere, når forvalteren indgår en forretningsforbindelse eller køber fast ejendom i Dan-

mark.

Konkret medfører den foreslåede ordning, at forvalteren (trustee), herunder også den person, der va-

retager en tilsvarende stilling, af truster og lignende juridiske arrangementer skal have kendskab til

trustens henholdsvis det lignende juridiske arrangements reelle ejere, herunder de reelle ejeres ret-

tigheder. Disse oplysninger skal hurtigst muligt efter, at forvalter er blevet bekendt med, at en person

er blevet reel ejer eller ikke længere er reel ejer, registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede ordning vil medføre, at forvalteren af de omfattede truster og lignende juridiske ar-

rangementer omfattes af pligten til at indberette oplysninger til det register over reelle ejere, som er

udviklet af Erhvervsstyrelsen, og som skal udvides til at omfatte truster og lignende juridiske enheder.

Registret har efter direktivet til formål at sikre nøjagtige og opdaterede oplysninger om de reelle ejere

af truster og lignende juridiske arrangementer til brug for at kunne spore kriminelle, som ellers kan

skjule deres identitet bag trust- og selskabsstrukturer.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse, der definerer, hvad der skal forstås ved reelle

ejere i truster, herunder lignende juridiske arrangementer. Bestemmelsen gennemfører definitionen

af reelle ejere i artikel 1, nr. 16, litra a, i 5. hvidvaskdirektiv.

Reelle ejere af truster foreslås således defineret som den eller de fysiske personer, der i sidste ende

direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer trusten eller på anden måde har ejerskabslignende befø-

jelser, herunder trustens stiftere, forvaltere, protektorer, hvis sådanne findes, og begunstigede perso-

ner eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af trustens uddelinger, endnu ikke kendes af tru-

sten, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse trusten er oprettet eller fungerer. Definitionen er i

overensstemmelse med definitionen i artikel 1, nr. 2, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv.

De nærmere krav til registrering, herunder hvilke oplysninger der skal registreres, og hvem der kan

eller skal registrere dem, vil blive nærmere fastsat ved bekendtgørelse, som udstedes af Erhvervssty-

relsen. Det svarer til det, som gælder i forhold til registrering af reelle ejere for selskaber og andre

Side 31 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

juridiske enheder, f.eks. aktieselskaber, hvor den nærmere tekniske regulering er fastsat i bekendtgø-

relse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen (ejerregistre-

ringsbekendtgørelsen).

Af hensyn til at kunne foretage de nødvendige registreringer af reelle ejere, vil der desuden blive

foreslået en ny bestemmelse i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. forslag om ændring af

selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og for-

skellige andre love (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af revisionen af 4. hvidvaskdirek-

tiv), som omhandler registrering af selve trusten henholdsvis det lignende juridiske arrangement i

Erhvervsstyrelsens it-system. Bestemmelsen foreslås, da en sådan registrering anses for en nødvendig

forudsætning for at sikre entydig identifikation af trusten henholdsvis det lignende juridiske arrange-

ment, herunder mulighed for at kunne identificere, hvilken trust eller lignende juridiske arrangement,

de registrerede personer er reelle ejere af.

Forvalteren af de omfattede truster og lignende juridiske arrangementer er forpligtede til at udlevere

nærmere oplysninger om deres reelle ejere og forsøg på identifikation af de reelle ejere til SØIK samt

Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder anmoder herom. For Er-

hvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder skal der dog være tale om, at oplysningerne skal

vurderes som værende nødvendige af hensyn til varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. Der er

ikke krav om særlige tilsyns- eller kontrolopgaver, men der er krav om, at opgaverne skal varetages

i henhold til lovgivning, og at de ønskede oplysninger skal være relevante og omhandle ejeroplysnin-

ger. Hvis det ikke er tilfældet, kan den offentlige myndighed alene søge informationerne gennem de

ejeroplysninger, som måtte være offentligt tilgængelige.

Der foreslås strafbestemmelser, der giver mulighed for at pålægge forvalter, herunder personer, der

varetager tilsvarende stilling, bøder for manglende overholdelse af pligten til at registrere oplysninger

om trustens eller det lignende juridiske arrangements reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system eller

af pligten til efter anmodning at give disse oplysninger til SØIK eller andre offentlige myndigheder i

forbindelse med varetagelsen af myndighedernes tilsyns- eller kontrolopgaver. Baggrunden for at

foreslå bødestraf er, at 5. hvidvaskdirektiv, at medlemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan

drages til ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, således at formålet med direktivet

opfyldes mest effektivt. Det vurderes, at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til at sikre at

forvalter, herunder personer der varetager tilsvarende stilling, opfylder kravet om registrering og vi-

deregivelse af oplysninger om reelle ejere.

Som led i indberetningspligten, der foreslås indført som en ny § 15 a i forslagets § 1, nr. 19, om

uoverensstemmelser i oplysningerne om reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register, foretager den kom-

petente myndighed en undersøgelse af det indberettede forhold med henblik på at løse uoverensstem-

melsen. Indberetter forpligtes til at vedlægge dokumentation for uoverensstemmelsen. Dokumentati-

onen skal give myndigheden mulighed for at vurdere, om der er tale om en uoverensstemmelse, der

kan afhjælpes med den rette vejledning. Sagsbehandlingen af indberettede uoverensstemmelser inde-

Side 32 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

bærer, at der foretages en partshøring af forvalteren af trusten eller det lignende juridiske arrange-

ment, som indberetningen vedrører, med henblik på at sikre, at korrekte oplysninger om selskabets

eller den juridiske enheds reelle ejere fremgår af Erhvervsstyrelsens register.

Det foreslås desuden, at der indføres hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen efter anmodning fra den kom-

petente myndighed kan offentliggøre en meddelelse i Det Centrale Virksomhedsregister om, at der er

indberettet en oplysning om uoverensstemmelse i reel ejer-oplysningerne.

3 Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2015 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser

til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) har fundet anvendelse siden den

25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder blandt andet for behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikke-

automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Forordningen og loven gælder dog blandt andet ikke for behandling af personoplysninger omfattet af

lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestemmelser om, hvornår personoplysninger må

behandles, herunder indsamles og videregives, i forordningens artikel 6, stk. 1.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid iagttages. Det følger

blandt andet heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde

i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed). Endvidere må personop-

lysninger indsamles til legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig

med disse formål (formålsbegrænsning). Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige, re-

levante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (datami-

nimering).

Efter databeskyttelsesforordningen er det muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestem-

melser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behand-

ling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundet interesse.

For så vidt angår det foreslåede ændring af bestemmelsen i § 18, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 24,

er der tale om en specificering af de allerede eksisterende regler omkring erhvervsministerens liste

Side 33 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

over politisk eksponerede personer. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at disse regler kan vide-

reføres inden for rammerne af forordningens artikel 6.

Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, f.eks. reglerne om pligter

for en dataansvarlig og databehandler, gælder for behandling af personoplysninger inden for ram-

merne af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 18, stk. 7. Det samme gælder reglerne efter

databeskyttelsesloven. Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal således

iagttages, når personoplysninger behandles efter de foreslåede bestemmelser.

Oplysninger om reelle ejere og forsøg på identifikation af reelle ejere må som udgangspunkt anses

for almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesloven § 6, jf. artikel 6, stk. 1, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (herefter databeskyttelses-

forordningen). Det forudsættes derfor, at den behandling af personoplysninger, som vil ske i forbin-

delse hermed, kan foretages inden for databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningens ram-

mer. Datatilsynet har i forbindelse med indførelsen af register over reelle ejere i selskaber og andre

juridiske enheder (Lov nr. 262 af 16. marts 2016 om register over reelle ejere) dog tilkendegivet, at

det ikke kan udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor en oplysning om forsøg på identifikation af

reelle ejere vil have karakter af en oplysning om strafbare forhold, jf. dagældende persondatalovens

§ 8. Den indsamling, opbevaring og videregivelse af oplysninger, som selskaber, fonde og lignende

er forpligtede til at foretage efter L 262, blev af datatilsynet vurderet til ikke i alle tilfælde at kunne

ske inden for de rammer, som dagældende persondatalovens § 8 sætter for privates behandling af

oplysninger om blandt andet strafbare forhold. L 262 om indførelse af register over reelle ejere inde-

bærer således på dette punkt en fravigelse af den dagældende persondatalov. De foreslåede bestem-

melser om registrering af reelle ejere af truster og lignende juridiske arrangementer er de samme

oplysninger, som selskaber og andre juridiske enheder i dag er forpligtet til at indhente, opbevare og

registrere. Det er derfor vurderingen, at det ikke kan udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor en

oplysning om forsøg på identifikation af reelle ejere vil have karakter af en oplysning om strafbare

forhold, jf. databeskyttelseslovens § 8. Den indsamling, opbevaring og videregivelse af oplysninger,

som forvalter (trustee), herunder personer, der varetager en tilsvarende stilling, af truster og lignende

juridiske arrangementer, er forpligtede til at foretage efter lovforslaget, vurderes ikke i alle tilfælde

at kunne ske inden for de rammer, som databeskyttelseslovens § 8 sætter for privates behandling af

oplysninger om blandt andet strafbare forhold. Lovforslaget indebærer således på dette punkt en fra-

vigelse af databeskyttelsesloven.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele af databeskyttelseslovens

regulering, herunder reglerne om den registreredes rettigheder, behandlingssikkerhed og anmeldelse

til Datatilsynet. Forslaget indebærer således alene en fravigelse af databeskyttelsesloven, i det omfang

forvalter (trustee), herunder personer, der varetager en tilsvarende stilling indsamler, opbevarer og

videregiver oplysninger om forsøg på identifikation af den reelle ejer, der udgør oplysninger om straf-

bare forhold.

Side 34 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Fravigelsen vurderes at ligge inden for databeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)), som blandt andet tillader behandling af oplysnin-

ger om strafbare forhold, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets

interesse, hvilket bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering vurderes at være, og hvis der gælder

tilstrækkelige, specifikke garantier i medfør af den nationale lovgivning. Erhvervsministeriet har her-

ved lagt vægt på, at det følger af artikel 43 i 5. hvidvaskdirektiv, at behandling af personoplysninger

på grundlag af direktivet med henblik på forebyggelse af hvidvask af udbytte og finansiering af ter-

rorisme betragtes som værende i samfundets interesse i henhold til databeskyttelsesforordningen. Mi-

nisteriet har desuden lagt vægt på, at lovforslaget som nævnt alene indebærer en fravigelse af data-

beskyttelseslovens § 8. Lovens øvrige regler, herunder reglerne om den registreredes rettigheder, be-

handlingssikkerhed og anmeldelse til Datatilsynet, gælder således fortsat.

4 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes i udgangspunktet ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for det offentlige af betydning. Imidlertid må oprettelse og drift af et bankkontoregister

forventes at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for den myndighed, der skal føre

registeret.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 22, i hvidvaskloven forventes at medføre ressourcemæssige

konsekvenser for Erhvervsstyrelsen, da virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller

formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse, skal omfattes af Erhvervssty-

relsens hvidvasktilsyn. Det øgede ressourceforbrug forventes imidlertid at kunne holdes inden for

Erhvervsstyrelsens eksisterende økonomiske ramme.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 23 og 24, i hvidvaskloven forventes at medføre ressource-

mæssige konsekvenser for Finanstilsynet, da udbyder af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatva-

lutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger skal omfattes af Finanstilsynets hvidvasktilsyn. Det

øgede ressourceforbrug forventes imidlertid at kunne holdes inden for Finanstilsynets eksisterende

økonomiske ramme.

Forslaget vil kunne medføre positive administrative konsekvenser, da den øgede gennemsigtighed i

trusters og lignende juridiske arrangementers ejer- og kontrolstruktur, der opnås ved registrering af

reelle ejere kan være et redskab til forebyggelse af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, som

blandt andet skatteunddragelse.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Lovforslaget indeholder blandt andet en indberetningsforpligtelse for udbydere af veksling mel-

lem virtuelle valutaer og fiatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger. De påkrævede oplysninger

Side 35 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

vil skulle indberettes elektronisk gennem Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberetning,

der sikrer en tryg datahåndtering. Ved udformningen af indberetningsforpligtelsen vil der i videst

mulig omfang ske genbrug af eksisterende definitioner. Lovforslaget indeholder desuden en indbe-

retningspligt for personer og virksomheder omfattet af hvidvasklovens kapitel 3 (kundekendskab) og

for kompetente myndigheder. Indberetningen af uoverensstemmelser i oplysninger om reelle ejere

registreret hos Erhvervsstyrelsen vil skulle indberettes elektronisk til Erhvervsstyrelsen.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige.

5 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Team Effektiv Regulering har vurderet, at lovforslaget medfører løbende administrative byrder på 41

mio. kr. årligt, samt omstillingsomkostninger på 4,9 mio.kr.

Med lovforslaget forventes det, at antallet af virksomheder, der er omfattet af tilsyn i henhold til

hvidvaskloven, vil stige med ca. 1.200 virksomheder. Dette skyldes, at udbydere af veksling mellem

virtuelle valutaer og fiatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger samt kunsthandlerbranchen bli-

ver omfattet af loven.

Endvidere bliver forvaltere af udenlandske truster og lignende juridiske arrangementer forpligtet til

at registrere oplysninger om trustens eller det lignende juridiske arrangements reelle ejere. Forslaget

vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for så vidt angår pligten til at regi-

strere reelle ejere af udenlandske truster og lignende juridiske arrangementer.

Den foreslåede pligt til at registrere reelle ejere for forvaltere af udenlandske truster og lignende ju-

ridiske arrangementer vil medføre administrative omkostninger i forbindelse med registreringen af

trusten eller det lignende juridiske arrangement i CVR-registeret samt ved registrering af reelle ejere

i Erhvervsstyrelsens it-system i registeret over reelle ejere.

Der vil være omstillingsomkostninger for de omfattede truster og lignende juridiske arrangementer

ved registrering af enheden og ejeroplysninger første gang og løbende administrative byrder i det

omfang, at nye og eksisterende truster og lignende juridiske arrangementer skal lade sig registrere

samt registrere ejeroplysninger, eller der skal foretages opdatering af oplysninger. Det nærmere kon-

krete omfang af udenlandske truster og lignende juridiske enheder, der omfattes af registreringsplig-

ten, kan ikke estimeres. Det forventes dog, at antallet er begrænset.

Lovforslaget vurderes endvidere at leve op til principperne for agil erhvervsrettet regulering. Lov-

forslaget indeholder en række generelle regler, der ikke lægger hindringer i vejen for anvendelse af

nye forretningsmodeller og er teknologineutral.

Side 36 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Registret over reelle ejere af truster vil i det store hele svare den løsning, der er udviklet til registrering

af reelle ejere af eksempelvis ikke-erhvervsdrivende fonde og virksomheder, der er registreret i Det

Centrale Virksomhedsregister (CVR) alene i henhold til skattelovgivningen, eller som ikke er for-

pligtet til at være registreret i CVR, men som følge af pligten til at registrere reelle ejere skal lade sig

grundregistrere i henhold til CVR-lovens § 11 a. Det vil sige, at registreringsløsningen udvikles i

overensstemmelse med allerede eksisterende løsning, der baseres på anvendelse af Erhvervsstyrel-

sens selvbetjeningsløsning. Registreringsløsningen vil blive udformet brugervenligt og med hjælpe-

funktioner, der kan vejlede brugeren i forbindelse med registreringen.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget isoleret set vil medføre øvrige efterlevelsesomkostnin-

ger, som på samfundsniveau ikke vil udgøre over 10 mio. kr.

Af lovforslagets § 1, nr. 51, fremgår det, at udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatva-

lutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger bliver omfattet af hvidvasklovens regler om hvidvaskregi-

streringer. Dette betyder, at disse virksomheder fremover skal betale afgift i henhold til § 361, stk. 6,

nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Beløbet er 4.400 kr. i 2016-niveau og reguleres årligt svarende

til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven. Det forventes, at ca. 10 virksomheder vil

blive omfattet af pligten til at betale afgift.

De administrative omkostninger følger overvejende af omstillingsomkostninger, som er forbundet

med udarbejdelse af interne forretningsgange og opsamling af oplysninger til brug for indberetninger

til Finanstilsynet.

Virksomhederne skal indsende en ansøgning om registrering i medfør af hvidvaskloven.

Baggrunden for den foreslåede nye bestemmelse i § 35, stk.1, 3. pkt., i hvidvaskloven, er den politiske

aftale af 19. september 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om

yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, jf. lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 2.5. Den foreslåede bestemmelse skal dermed være med til at sikre

bedre kontrol med overholdelse af hvidvasklovgivningen, samt at virksomheder og personer omfattet

heraf får fulgt op på indberetninger om overtrædelser og potentielle overtrædelser af denne lovgiv-

ning på fyldestgørende vis.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af hvidvaskloven, hvorefter virksomheder og personer

omfattet af hvidvaskloven efter anmodning skriftligt skal kunne dokumentere, hvordan virksomhe-

derne eller personerne har fulgt op på indberetninger til virksomhedens whistleblowerordning. De

foreslåede ændringer vil medføre en række administrative byrder for virksomhederne eller perso-

nerne, da virksomhederne eller personerne på foranledning bliver forpligtet til at kunne dokumentere

deres opfølgning på indberetninger til whistleblowerordningerne. Efter gældende ret er der et krav

Side 37 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

om, at virksomhederne eller personerne omfattet af hvidvaskloven skal have en whistleblowerord-

ning. Herudover er de pågældende virksomheder og personer forpligtet til at give tilsynsmyndigheden

de oplysninger, der er nødvendige for tilsynsmyndighedens virksomhed. Ved etablering af en whist-

leblowerordning må det forudsættes, at de omfattede virksomheder og personer allerede i dag er for-

pligtet til at behandle og følge op på de modtagne indberetninger via whistleblowerordningen. Det er

derfor Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede lovændring har til hensigt entydigt at fast-

lægge de forpligtelser, som de omfattede virksomheder og personer allerede er underlagt i dag. De ad-

ministrative byrder anses derfor ikke som væsentlige.

6 Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes at medføre administrative konsekvenser for borgerne på baggrund af den foreslå-

ede bestemmelse i § 6 a. Som en konsekvens af forbuddet pålægges borgerne at anvende, eksempelvis

ved betaling eller veksling, 500-eurosedler, som borgerne måtte være i besiddelse af forud for for-

buddets ikrafttræden. I modsat fald vil det alene være muligt for borgerne at besidde, men ikke an-

vende 500-eurosedlerne i Danmark eller at anvende disse i udlandet.

7 Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj

om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-

nansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv

2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

Der er som udgangspunkt tale om en direktivnær implementering, der er i overensstemmelse med

regeringens fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. På enkelte områder

er det dog vurderingen, at hvidvaskloven bør gå videre end direktivets krav for blandt andet at sikre

ensartethed i loven.

Med 5. hvidvaskdirektiv omfattes personer, som handler med eller formidler handel med kunstvær-

ker, herunder når dette foretages af kunstgallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen

eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner beløber sig til 10.000 EUR eller derover. Det er

Erhvervsministeriets vurdering, at for så vidt angår ovennævnte virksomheder og personer, bør græn-

sen fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 10.000 EUR, som det fremgår af 5. hvidvaskdirektiv. Denne

afvigelse fra direktivet begrundes i, at grænsen for kunsthandlere bør være ens med kontantforbuddet

i hvidvasklovens § 5, hvor grænsen er på 50.000 kr.

Side 38 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

5. hvidvaskdirektiv indeholder en bestemmelse i artikel 1, stk. 1, litra b, som fastsætter, at ejendoms-

mæglere, herunder når de optræder som mellemmænd i forbindelse med udlejning af fast ejendom,

men kun i relation til transaktioner, for hvilken den månedlige leje beløber sig til 10.000 EUR eller

derudover, bliver omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Hvidvaskloven går videre end direktivets artikel 1, stk. 1, litra b, idet der i forhold til den månedlige

leje efter de gældende danske regler ikke er en beløbsgrænse for, hvornår udlejning, herunder for-

midling af udlejning, er omfattet af hvidvaskloven.

Lovforslaget indeholder et dokumentationskrav for indrapportering til whistleblowerordningen. Det

følger af forpligtigelsen til at have en whistleblowerordning, at ledelsen er forpligtet til at sikre, at

alle indberetning behandles behørigt.

5. hvidvaskdirektiv fastlægger ikke et egentlig dokumentationskrav for opfølgning på indrapportering

til whistleblowerordningen. Med den politiske aftalte af 19. september 2018 om yderligere initiativer

til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, indføres et egentlig dokumentations-

krav, og lovforslaget vil derfor gå videre end hvidvaskdirektivet. Der er dog alene tale om en tyde-

liggørelse og formalisering af en allerede eksisterende forpligtelse på området.

Et ydereligere element i den politiske aftale fra september er en udvidelse af whistleblowerordningen

i hvidvaskloven. Med den politiske aftale er det besluttet, at forbuddet i hvidvaskloven mod ufordel-

agtig behandling eller ufordelagtig følger for ansatte, som har indberettet en potentiel eller faktisk

overtrædelse af hvidvasklovgivningen til virksomheden eller en myndighed også skal omfatte tidli-

gere ansatte.

5. hvidvaskdirektiv fastlægger alene beskyttelse af ansatte. Ved at lade beskyttelse omfatte tidligere

ansatte vil lovforslaget derfor gå videre end hvidvaskdirektivet.

Af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 63, stk. 1, fremgår, at alle

restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne

og tredjelande er forbudt. Det fremgår af stk. 2, at alle restriktioner for betalinger mellem medlems-

staterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande er forbudt. En national foranstaltning,

der begrænser kapitalens fri bevægelighed, kan blandt andet begrundes i tvingende almene hensyn

under forudsætning af, at den nationale foranstaltning er proportional. Det betyder, at foranstaltningen

skal være nødvendig for at beskytte de interesser, som den skal sikre, og at foranstaltningens mål ikke

kan nås ved mindre indgribende foranstaltninger, jf. blandt andet EU-Domstolens dom af 14. decem-

ber 1995 i de forenede sager C-163/94, C-165/94 og C-250/94,

Sanz De Lera.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 a vurderes at udgøre en restriktion for kapitalbevægelser og for

betalinger mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union indbyrdes og mellem medlemsstaterne

Side 39 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

og tredjelande, idet borgere, virksomheder og myndigheder pålægges et forbud mod at anvende (i

enhver form med få undtagelser) en bestemt seddelværdi i en specificeret valuta (500-eurosedler).

Som det fremgår af afsnit 2.3.2 anvendes 500-eurosedler hovedsagligt af kriminelle i forbindelse med

pengesmugling, hvidvask og terrorfinansiering. Det er derfor vurderingen, at det foreslåede forbud

forfølger tvingende almene hensyn til den offentlige orden og sikkerhed, som kan begrunde den fo-

reslåede restriktion af kapitalens fri bevægelighed. Det bemærkes i øvrigt, at Den Europæiske Cen-

tralbank har besluttet at ophøre med produktion og udstedelse af 500-eurosedlen ultimo 2018, hvilket

Financial Action Task Force (FATF) har anbefalet.

Den foreslåede restriktion af kapitalens fri bevægelighed vurderes endvidere at være et proportionalt

middel til at forfølge de nævnte hensyn. Det forbud, som indeholdes i den foreslåede § 6 a, vurderes

dels

egnet

til at varetage de hensyn til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, som søges

varetaget med indførelsen af forbuddet. Et forbud mod enhver form (med få undtagelser, herunder

navnlig ved boskifte) for anvendelse af 500-eurosedlen vil således besværliggøre kriminelles omgang

med pengesedlen og bidrager derved til at forhindre ovennævnte forbrydelser. Ydermere vurderes

restriktionen at være

nødvendig

for at varetage de anførte hensyn, idet der ikke ses at være mindre

indgribende midler, som vil kunne varetage hensynene i samme grad. Dette skyldes blandt andet, at

lovforslaget helt vil fratage kriminelle muligheden for lovligt at anvende 500-eurosedler i Danmark,

hvilket ikke vil være tilfældet med mindre indgribende foranstaltninger (f.eks. den, at den Europæiske

Centralbank har besluttet ikke længere at producere og udstede nye 500-eurosedler, hvorved sedlerne

stadig vil være et lovligt og gangbart betalingsmiddel på ubestemt tid). Hertil kommer, at der i Dan-

mark vil være en udfasningsperiode af 500-eurosedlerne, idet den foreslåede bestemmelse først vil

træde i kraft den 10. januar 2020. Personer, der er i besiddelse af 500-eurosedler, vil således kunne

benytte sedlerne indtil den 9. januar 2020 og dermed kunne indrette sig på forbuddets ikrafttræden.

Endelig må der lægges vægt på, at intensiteten af restriktionen ligeledes afsvækkes ved, at 500-euro-

sedlerne også efter 10. januar 2020 vil kunne bruges i andre medlemsstater. Den foreslåede bestem-

melse i § 6 a ses således ikke at være mere indgribende i kapitalens fri bevægelighed end nødvendigt

for at varetage hensynene bag bestemmelsen.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer vedrørende implementeringen af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse

af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv).

9 Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden 17. december 2018 til 18. januar 2019

hos følgende organisationer:

10 Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindre udgifter

Side 40 af 147

Negative konsekvenser/merudgifter

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Økonomiske konse- Ingen af betydning

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Implementerings-

Ingen af betydning

mæssige konsekven-

ser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konse- Ingen af betydning

kvenser for er-

hvervslivet

Ingen af betydning

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-ret-

ten

Ingen

I relation til de øvrige efterlevelsesomkostninger

er det Erhvervsministeriets skøn, at lovforslaget

ikke vil medføre konsekvenser på samfundsni-

veau på over 10 mio. kr. Udbydere af veksling

mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer og udby-

dere af virtuelle tegnebøger skal fremover betale

afgift i henhold til bestemmelser i lov om finansiel

virksomhed. Betalingen udgør årligt kr. 4.400.

Grundbeløbet er anført på 2016 niveau.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrel-

sens Team Effektiv Regulering (TER), der på det

foreliggende grundlag har vurderet, at lovforsla-

get medfører løbende administrative byrder på 41

mio. kr. årligt samt omstillingsomkostninger på

4,9 mio. kr.

Ingen

Lovforslaget har til formål at gennemføre EU-retlige forpligtelser.

Det vurderes dog, at lovforslaget indeholder overimplementering i forhold

til, at kunsthandlere omfattes af en lavere beløbsgrænse, end den grænse,

som direktivet kræver, svarende til den grænse, der gælder for kontantfor-

buddet. Derudover vurderes det, at lovforslaget indeholder overimplemen-

tering i forhold til formidling af udlejning af fast ejendom, idet der i forhold

til den månedlige leje efter de gældende danske regler ikke er en beløbs-

grænse for, hvornår udlejning, herunder formidling af udlejning, er omfat-

tet af hvidvaskloven.

Endvidere går lovforslaget videre end direktivet, idet der indføres et doku-

mentationskrav for de omfattede virksomheder vedrørende whistleblowere

om mistænkelige forhold i virksomheden.

Side 41 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Endelig går lovforslaget videre i relation til forbuddet i hvidvaskloven mod

ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følger for ansatte, som har ind-

berettet en potentiel eller faktisk overtrædelse af hvidvasklovgivningen til

virksomheden eller en myndighed, da forbuddet nu også skal omfatte tid-

ligere ansatte.

Er i strid med de fem JA

NEJ

principper for imple- X

mentering af er-

hvervsrettet EU-re-

gulering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med dette lovforslag implementeres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843

af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod an-

vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring

af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

Det foreslås, at

fodnoten

opdateres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af fodnoten til hvidvaskloven, at hvidvaskloven

gennemfører 5. hvidvaskdirektiv.

Til nr. 2

Et stort antal steder i hvidvaskloven fremgår det, at virksomheder og personer omfattet af loven skal

have politikker og procedurer, der sikrer overholdelse af hvidvaskloven. Det fremgår for eksempel af

hvidvasklovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have til-

strækkelige skriftlige politikker, procedurer og kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekend-

skabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, scree-

ning af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for

hvidvask og finansiering af terrorisme.

Det kan efter hvidvasklovens ikrafttræden den 26. juni 2017 konstateres, at det har skabt forvirring

hos omfattede virksomheder og personer, at loven anvender ordet procedurer, da det i den øvrige

finansielle lovgivning hedder forretningsgange. På den baggrund foreslås det overalt i loven at ændre

procedurer til forretningsgange.

Side 42 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvidvasklovens ordlyd ændres, således at ordet

”procedurer”

erstattes af

”forretningsgange”.

Det vil således skabe en mere ensartet finansiel lovgivning.

I § 56, stk. 3, nr. 11, § 63, stk. 3, nr. 10 og § 69, stk. 3, nr. 10, ændres betegnelsen ”procedurer” dog

ikke. Dette skyldes, at disse bestemmelser henviser til procedurer, der ikke omhandler forretnings-

gange for virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven.

Til nr. 3

(hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16)

Efter den gældende hvidvasklov § 1, stk. 1, nr. 16, er ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksom-

heder omfattet af hvidvasklovens regler. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 8 i 4. hvidvaskdi-

rektiv, at med hensyn til forpligtede enheder, der er omfattet af det pågældende direktiv, kan ejen-

domsmæglere anses for at omfatte udlejningsformidlere, hvor det er relevant.

Formidling af lejemål er således allerede omfattet af hvidvasklovens regler.

Artikel 1, stk. 1, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, stiller krav om at ejendomsmæglere og ejendomsmæg-

lervirksomheder, der optræder som mellemmænd ved udlejning af fast ejendom, skal være omfattede

af den nationale af hvidvasklovgivning.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 16,

at loven finder anvendelse på ejendomsmæglere og ejendomsmæg-

lervirksomheder, når de optræder som mellemmænd i forbindelse med udlejning af fast ejendom. Der

er tale om en tydeliggørelse af lovens anvendelsesområde i forhold til ejedomsmæglere og ejendoms-

mæglervirksomheder.

Det bemærkes, at 5. hvidvaskdirektiv alene stiller krav om, at formidling af udlejning, hvor den må-

nedlige leje er på 10.000 EUR eller derover, skal være omfattet af den nationale hvidvasklovgivning.

Da dette ville være en lempelse af de nugældende regler i dansk ret, hvor al udlejning er omfattet,

foreslås grænsen på 10.000 EUR ikke implementeret i dansk ret. En ændring vil undtage udlejning af

fast ejendom på under 10.000 EUR som den eneste af en ejendomsmæglers ydelser, og dette vil med-

føre en lempelse af, de ejendomsmæglerydelser, der i dag er omfattet af hvidvaskloven.

Til nr. 4

(§ 1, stk. 1, nr. 17)

Efter den gældende § 1, stk. 1, nr. 17, er virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt

leverer samme ydelser som de i bestemmelsens nr. 14-16 nævnte persongrupper, herunder revisorer,

som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere, omfattet af

lovens anvendelsesområde.

Det følger af 5. hvidvaskdirektivs artikel 1, stk. 1, litra a, at enhver person, der forpligter sig til at yde,

enten direkte eller ved hjælp af andre personer, hjælp, bistand eller rådgivning om skatteanliggender

som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed er omfattet af 4. hvidvaskdirektiv.

Side 43 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Den foreslåede bestemmelse i

§ 1, stk. 1, nr. 17,

gennemfører artikel 1, stk. 1, litra a, i 5. hvidvaskdi-

rektiv, der medfører en ændring af artikel 2, stk. 1, nr. 3, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i § 1, stk. 1, nr. 17, at udvide bestemmelsen således, at enhver anden person, der forpligter

sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om skatteanliggender, som sin vigtigste erhvervsmæssige

virksomhed bliver omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde. Dette gælder både ved direkte

hjælp, og ved hjælp igennem andre personer, som den pågældende person har tilknytning til.

Til nr. 5

(§ 1, stk. 1, nr. 22-24)

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, nr. 22-24, gennemfører artikel 1, stk. 1, litra c, i 5. hvidvaskdi-

rektiv, der er en ændring til artikel 2, stk. 1, nr. 3, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 22,

at virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller

formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen

eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover omfattes af lovens

anvendelsesområde.

Det foreslås, at 5. hvidvaskdirektivs anførte beløbsgrænse på 10.000 EUR fastsættes til 50.000 kr.,

da det findes hensigtsmæssigt, at der er overensstemmelse mellem beløbsgrænserne i loven.

Lovændringen vil betyde, at virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler

handel med kunstværker bliver omfattet af hvidvaskloven og at de dermed blandt andet skal over-

holde hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, ligesom de bliver omfattet af reglerne

om underretning af SØIK.

Der er i 5. hvidvaskdirektiv ikke nogen definition af begrebet kunst. Derfor fortolkes kunstbegrebet i

overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven) § 69, stk. 4, der blandt

andet henviser til KN-koder, der forefindes i EU forordningen om told- og statistiknomenklaturen og

Den Fælles Toldtarif (EØS) nr. 2658/87, kapitel 97 om kunstværker, samlerobjekter og antikviteter.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 23,

at udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer

omfattes af loven. Bestemmelsen vil omfatte de handelspladser, hvor det er muligt at handle mellem

virtuelle valutaer og fiatvalutaer, enten hvor handelspladsen fungerer som mellemmand mellem køber

og sælger, eller hvor handelsplatformen selv udbyder virtuelle valutaer til salg mod køb med fiatva-

lutaer.

Med virtuelle valuta forstås et digitalt udtryk for værdi, som ikke er udstedt eller garanteret af en

centralbank eller en offentlig myndighed, ikke nødvendigvis er bundet til en lovligt oprettet valuta og

ikke har samme retsstatus som valuta eller penge, men som accepteres af fysiske og juridiske personer

som vekslingsmiddel, som kan overføres, lagres og handles elektronisk. Med fiatvaluta forstås et

lovligt betalingsmiddel, som er udstedt af en centralbank

Side 44 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Lovændringen vil betyde, at udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer bliver

omfattet af hvidvaskloven, og at de dermed blandt andet skal overholde hvidvasklovens regler om

kundekendskabsprocedurer, ligesom de bliver omfattet af reglerne om underretning af SØIK. Dette

betyder, at udbyderen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når der etableres en forretnings-

forbindelse eller ved udførelsen af en enkeltstående transaktion på 500 euro eller derudover ved veks-

ling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som

flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 2, litra

c. Dette sker typisk, når kunden opretter sig som bruger hos udbyderen. Kravene til, hvornår kunde-

kendskabsprocedurerne skal gennemføres, fremgår af hvidvasklovens § 10.

Der foreslås endvidere i

§ 1, stk. 1, nr. 24,

at udbydere af virtuelle tegnebøger omfattes af loven. Med

en udbyder af virtuelle tegnebøger forstås en enhed, som leverer tjenester til at opbevare private kryp-

tografiske nøgler på vegne af sine kunder med henblik på at opbevare, lagre og overføre virtuelle

valutaer.

Når udbydere af virtuelle tegnebøger omfattes af hvidvaskloven, medfører dette, at udbyderen blandt

andet skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Dette skal ske, når der etableres en forretnings-

forbindelse. En forretningsforbindelse anses for at være etableret, når der eksempelvis er blevet op-

rettet en bruger eller en konto hos udbyderen. Kravene til, hvornår kundekendskabsprocedurerne skal

gennemføres, fremgår af hvidvasklovens § 10.

Til nr. 6 (hvidvasklovens

§ 1, stk. 4)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens

§ 1, stk. 1,

vedrører lovens anvendelsesområde, herun-

der hvilke virksomheder og personer, som er omfattet af loven. Det følger af bestemmelsen, at ikke

alle virksomheder og personer er omfattet af lovens anvendelsesområde, idet kun de virksomheder

og personer, som eksplicit fremgår af bestemmelsen, er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i

§ 1, stk. 4,

at § 6 a skal gælde alle juridiske og fysiske personer her i landet.

Bestemmelsens anvendelsesområde er således ikke begrænset til de personer og virksomheder, som

fremgår af hvidvasklovens § 1, stk. 1.

Den foreslåede § 1, stk. 4, er en konsekvens af, at anvendelsesområdet for den foreslåede § 6 a er

forskelligt fra hvidvasklovens øvrige bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 6 a samt bemærkningerne hertil, som fastslår at 500-euro-

sedler ikke må anvendes, herunder udleveres, indleveres, veksles, betales eller overdrages, i Dan-

mark.

Til nr. 7 (hvidvasklovens

§ 2, nr. 8, litra g)

Side 45 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Hvidvasklovens § 2, nr. 8, fastlægger definitionen af politiske eksponerede personer. Ifølge gældende

ret omfattes medlemmer af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende or-

ganer af begrebet politisk eksponereret person. Medlemmer af bestyrelse og direktion er omfattet af

bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter statsejede virksomheder og dermed ikke f.eks. forsynings-

virksomheder ejet af kommuner. Afgørende er, om den statsejede virksomhed varetager opgaver, som

hører ind under den offentlige administration.

Medlemmer af øvrige kontrollerende organer, som f.eks. en politisk nedsat styregruppe eller lignende,

er omfattet. Det afgørende er i den forbindelse, om organet kan siges at have kontrollerende indfly-

delse i relation til den eller de funktioner, som organet er oprettet med henblik på at udføre. Ved

politisk nedsat styregruppe eller lignende forstås også statslige styrelser, hvorfor den øverste direktør

og bestyrelsesmedlemmer i statslige styrelser, der har beslutningskompetence, er omfattet af bestem-

melsen.

Med den foreslåede ændring af

§ 2, nr. 8, litra g,

præciseres det, at medlemmer af statslige styrelsers

administrative, ledende eller kontrollerende organ er omfattet af definitionen af politisk eksponeret

person. For statslige styrelser forstås ved administrative, ledende eller kontrollerende organ, fortsat

den øverste direktør og de enkelte medlemmer af bestyrelsen, forudsat at bestyrelsen i den statslige

styrelse har en egentlig beslutningskompetence. Præciseringen vil således ikke indebære ændringer

af den nuværende kreds af personer, der efter bestemmelsen er omfattet af definitionen på politisk

eksponerede personer.

Til nr. 8

(hvidvasklovens § 2, nr. 9)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 2, nr. 9, definerer den eller de fysiske personer, der i

sidste ende ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en transaktion eller

aktivitet gennemføres. Endvidere defineres som reelle ejere den eller de fysiske personer i et selskab,

virksomhed, forening mv., der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstræk-

kelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre mid-

ler, bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende

marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende inter-

nationale standarder.

Hvis der ikke er identificeret en person som reel ejer, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de

personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere, er den reelle ejer den eller de fysiske personer

i et retligt arrangement, herunder i en fond, trust eller lignende der i sidste ende direkte eller indirekte

kontrollerer eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser.

Artikel 3, nr. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, som ændret ved artikel 1, stk. 1, nr. 2, litra b, i 5. hvidvaskdi-

rektiv, fastsætter definitionen af begrebet reel ejer. Artikel 1, stk. 1, nr. 2, litra b definerer, hvilke

personer, der er reelle ejere for truster. Bestemmelsen foreslås gennemført ved en nyaffattelse af

hvidvasklovens § 2, nr. 9, hvorefter reelle ejere defineres, som den eller de fysiske personer, der i

sidste ende ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en transaktion eller

aktivitet gennemføres.

Side 46 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Hvidvasklovens § 2, nr. 9, litra a-c, oplister, hvilke personer der kan anses som reel ejer i visse juri-

diske enheder. Én fysisk person, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, vil normalt

være kunden, hvis der er tale om et fuldmagtsforhold eller lignende. Ved særlige konstruktioner, som

f.eks. en advokats klientkonto, vil klienten blive betragtet som reel ejer af klientkontoen, da klienten

er den fysiske person, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres. Det er i den forbin-

delse ikke afgørende, hvor stor en del af det samlede indestående klienten repræsenterer på en klient-

konto.

Det foreslås i

§ 2, nr. 9, litra a, i,

at en reel ejer af en virksomhed er den eller de fysiske personer i en

juridisk enhed, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af

ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Selska-

ber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet

oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder er ikke

omfattet.

Definition af reelle ejere i nr. 9, litra a, gennemfører artikel 3, nr. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv.

Efter artikel 3, nr. 6, litra, i, i 4. hvidvaskdirektiv anses direkte eller indirekte besiddelse af ejerandele

eller kontrol over mere end 25 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed som en

indikation på direkte eller indirekte reelt ejerskab.

Det fremgår desuden af artikel 3, nr. 6, litra a, i, i 4. hvidvaskdirektiv, at kontrol ved hjælp af andre

midler blandt andet kan fastsættes i henhold til principperne i artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og til-

hørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF.

I henhold til den foreslåede § 2, nr. 9, litra a, i, er reelle ejere den eller de fysiske personer, der i sidste

ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmeret-

tighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ved indirekte ejerskab eller kontrol

skal forstås, ejerskab eller kontrol gennem en eller flere virksomheder. En reel ejer er altid en fysisk

person. Er en virksomhed ejet af en eller flere virksomheder, indebærer identificeringen af virksom-

hedens reelle ejere, at der skal ses igennem de juridiske personer, der ejer virksomheden for at finde

frem til de fysiske personer, der i sidste ende ejer virksomheden.

En reel ejer er altid en fysisk person, og kan både være en person med eller uden dansk CPR-nummer.

For at finde frem til den eller de reelle ejere indebærer identificeringen, at en virksomheds ejerkæde

skal klarlægges. Dette gælder uanset virksomhedsform og uanset om der er tale om danske eller uden-

landske virksomheder mv.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kravet om, at virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal

klarlægges som led i udførelsen af kundekendskabsproceduren, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3.

Side 47 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Ejerskab eller kontrol kan være direkte eller indirekte. Direkte ejerskab kan forekomme gennem di-

rekte besiddelse af ejerandele i det pågældende selskab, virksomhed mv., mens indirekte ejerskab og

kontrol kan ske gennem holdingselskab, datterselskab eller lignende. Ved reelt ejerskab forstås fysi-

ske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed. Det betyder, at der ikke nødven-

digvis er overensstemmelse mellem de reelle ejere og legale ejere, da både fysiske og juridiske per-

soner kan være legale ejere. Reelle ejere kan kun være fysiske personer. Hvis en fysisk person ejer

en tilstrækkelig del af ejerandelene i en virksomhed til at være reel ejer, og hvis denne person har

overdraget stemmeretten på ejerandelene til en anden fysisk person

–

eventuelt gennem en eller flere

juridiske personer

–

vil begge de fysiske personer blive anset som reelle ejere.

Bestemmelsen dækker alle former for ejerskab eller kontrol, hvilket blandt andet medfører, at der

ikke er krav om besiddelse af ejerandele i det pågældende selskab, virksomhed mv. Der kan således

også være tale om kontrol på anden måde, f.eks. via ejeraftale, ret til udpegning af flertallet af besty-

relsesmedlemmerne eller lignende. Hvis en person råder over stemmerettigheder, som er overdraget

gennem en panteaftale, skal disse rettigheder således medregnes i opgørelsen af, om der opnås reelt

ejerskab. Det er en forudsætning, at der faktisk rådes over rettighederne, og at rettighederne ikke blot

udøves i overensstemmelse med modtagne instrukser fra pantsætter.

Eksistensen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalan-

dele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om der

foreligger et reelt ejerskab. Dette begrundes i, at denne form for rettigheder vil kunne aktiveres ved

en ensidig beslutning fra rettighedshaveren, som dermed selv bestemmer, hvornår vedkommende vil

råde over kapitalandelene. Hvis denne form for rettigheder ikke skulle medregnes, ville de kunne

benyttes til at sløre et reelt ejerskab. Omvendt må udstederen af rettigheden nødvendigvis også skulle

medregne ikke-udnyttede rettigheder, da udstederen af rettigheden fortsat råder over ejerandelene,

indtil rettighedshaveren aktiverer denne. Virksomhedens ansvar for at medregne denne form for in-

direkte ejerskab og kontrol ved opgørelsen af, hvorvidt en fysisk person er reel ejer, strækker sig kun

til det, selskabet vidste eller burde vide.

Da reelle ejere er de fysiske personer, som i sidste ende er de ultimative ejere af ejerandele eller

stemmerettigheder, vil det også være nødvendigt at indhente oplysninger om en ejer, som udøver sine

rettigheder via en såkaldt nomineeordning, i det omfang der er formodning om, at den pågældende er

reel ejer.

En ret til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne af virksomhedens bestyrelse vil ligeledes

kunne medføre reelt ejerskab. Der må dog i sådanne situationer bestå et retskrav på grundlag af virk-

somhedens vedtægter, ejeraftale, aftale i forbindelse med pantsætning af kapitalandele eller lignende.

Det vil ligeledes i nogle tilfælde være nødvendigt at vurdere det faktiske antal stemmer repræsenteret

på generalforsamlingen. Det betyder, at hvis det på baggrund af tidligere generalforsamlinger viser

sig, at kun 60 pct. af de samlede stemmerettigheder i en virksomhed repræsenteres på generalforsam-

lingen, skal der mindre en 25 pct. af stemmerne til, for at den enkelte ejer kan have kontrol som reel

Side 48 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

ejer. Der skal dog være tale om et mere permanent forhold. Det samme princip gør sig gældende i

forbindelse med udpegningsrettigheder, hvor en permanent udeblivelse af bestyrelsesmedlemmer kan

give de øvrige bestyrelsesmedlemmer relativt mere indflydelse. Eksempelvis kan retten til at udpege

et antal bestyrelsesmedlemmer give mere indflydelse, hvis et eller flere af de øvrige bestyrelsesmed-

lemmer permanent har forfald fra bestyrelsesmøderne.

Det er den samlede de facto indflydelse, som en fysisk person opnår gennem direkte eller indirekte

besiddelse af aktier, stemmerettigheder eller anden form for kontrol, som er afgørende for, hvorvidt

den pågældende betragtes som reel ejer. Det vil altid skulle fastslås ud fra en konkret vurdering. Der

stilles ikke krav om bestemmende indflydelse, som begrebet er defineret i selskabsloven.

Udgangspunktet for bestemmelsen om, at en fysisk person er reel ejer i en virksomhed, hvis den

pågældende ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af virksomhedens ejerandele eller stemmeret-

tigheder, afviger fra selskabslovens definition af bestemmende indflydelse. I henhold til § 7 i sel-

skabsloven er der som udgangspunkt først tale om bestemmende indflydelse og således kontrolle-

rende ejerskab, når vedkommende har beføjelsen til at styre de økonomiske og driftsmæssige beslut-

ninger, hvilket som oftest forekommer ved ejerskab af eller kontrol med mere end halvdelen af sel-

skabets stemmerettigheder. Ligeledes skal det bemærkes, at der i henhold til den foreslåede definition

kan være flere fysiske personer, der betragtes som reelle ejere, hvilket ikke er muligt i henhold til

selskabsloven i forhold til juridiske eller fysiske personer, som har den bestemmende indflydelse. Det

vil ikke være afgørende, at en fysisk person har bestemmende indflydelse i selskabet, da øvrige ejere

fortsat vil kunne være reelle ejere, hvis de opfylder betingelserne herfor.

Hvis en ejer af en virksomhed er underlagt stemmeretsbegrænsninger på sin ejerandel, vil dette ikke

have betydning for, om den pågældende person er reel ejer. En ejerandel på f.eks. 30 pct. af aktierne

i et aktieselskab vil medføre, at den pågældende person er reel ejer, uanset om der f.eks. er indført

begrænsning, så der kun kan stemmes på 5 pct. af de samlede stemmerettigheder. Tilsvarende vil gøre

sig gældende, hvis der via ejeraftale eller lignende er fastsat vetorettigheder, der begrænser den på-

gældendes udøvelse af stemmerettigheder. Dette er begrundet i, at det er relevant at få kendskab til

både de ejere, som er reelle ejere i økonomisk forstand, og de ejere, som er reelle ejere i forvaltnings-

mæssig forstand. Dette skyldes, at begge typer af reelle ejere er vigtige i relation til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, da de kan påvirke den konkrete virksomhed samt få andel i midlerne.

Der kan ud fra en konkret vurdering være tale om reelt ejerskab via vetorettigheder, som i en vis

forstand kan betegnes som negativ kontrol. Det vil dog forudsætte, at der samtidig er tale om en eller

anden form for ejerskab, da vetorettigheder alene ikke anses for reelt ejerskab.

Handles et selskabs ejerandele på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, har den juridiske

person i henhold til definitionen ikke nogen reel ejer. Forslaget er i overensstemmelse med artikel 3,

nr. 6, litra a, nr. i, i 4. hvidvaskdirektiv, hvorefter selskaber, der er noteret på et reguleret marked, og

som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale

standarder, der sikrer passende gennemsigtighed, i forbindelse med oplysning af ejerskab ikke er

Side 49 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

omfattet af 4. hvidvaskdirektivs definition af en reel ejer. Årsagen er, at der i forhold til disse selska-

ber er en passende gennemsigtighed i forbindelse med oplysninger om selskabernes ejerskab. Det

foreslås derfor, at der i definitionen af reelle ejere bortses fra selskaber, hvis ejerandele handles på et

reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse

med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder. Definitionen medfører, at alle selskaber,

hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, ikke har nogen reel ejer.

Et reguleret marked forefindes alene inden for EU- eller EØS-lande. Et tilsvarende marked, som er

undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten, kan være en såkaldt multilateral han-

delsfacilitet, hvor reglerne om oplysning om større ejerbesiddelser er sat i kraft for den relevante

markedsplads. Derudover vil selskaber, hvis ejerandele handles på et marked uden for et EU- eller

EØS-land ikke have nogen reel ejer, hvis dette marked er underlagt internationale standarder, der er

tilsvarende de EU-retlige krav, for så vidt angår oplysningspligter. Når et selskabs ejerandele er op-

taget til handel på et reguleret marked, er selskabet i det fulde underlagt de EU-retlige oplysningsfor-

pligtelser, uanset om alle aktieklasser ikke er optaget til handel. Det betyder, at selvom f.eks. alene

selskabets B-aktier og dermed ikke A-aktier er noterede, vil der for disse selskaber være den krævede

gennemsigtighed i forbindelse med oplysninger om ejerskab.

For så vidt angår foreninger, vil udgangspunktet for bestemmelsen være fastlæggelse af, om en fysisk

person er reel ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af foreningen, dvs. stemmerettigheder i forenin-

gen. Der henvises til ovenstående i forhold til opgørelse af stemmerettigheder.

Dog er der visse foreninger, som er omfattet af lov om fonde, hvor de reelle ejere skal defineres og

identificeres i overensstemmelse med definitionen af reelle ejere i fonde.

Bestemmelsen trådte i kraft den 26. juni 2017. Der lægges ikke med lovforslaget op til ændringer i

§ 2, nr. 9, litra a, i, eller fortolkningen af denne.

Det forslås i hvidvasklovens

§ 2, nr. 9, litra a, ii,

at den daglige ledelse skal anses for reelle ejere,

hvis der efter alle muligheder er udtømt, ikke er identificeret en person under nr. i), eller hvis der er

tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere. Udgangs-

punktet er dog, at alle virksomheder har reelle ejere, og bestemmelsen finder alene anvendelse, når

alle identifikationsmuligheder er udtømte.

Med art. 30 i 4. hvidvaskdirektiv indførtes en pligt for selskaber, virksomheder og andre juridiske

enheder til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om sine reelle ejere. Bestemmelsen er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af selskabsloven, lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse

af register over reelle ejere) og indebærer, at en bred vifte af virksomheder, fonde og foreninger skal

indhente, opbevare og registrere oplysninger om sine reelle ejere. Oplysninger om reelle ejere i sel-

skaber, virksomheder og andre juridiske enheder skal i henhold til direktivet være tilgængelige for

myndigheder, virksomheder og personer omfattet af kundekendskabskravene i 4. hvidvaskdirektiv.

Der henvises til artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv som ændret ved artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv.

Side 50 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Bestemmelsen trådte i kraft den 26. juni 2017. Der lægges ikke med lovforslaget op til ændringer i §

2, nr. 9, litra a, i, eller fortolkningen af denne.

I henhold til nr. 9, litra a, ii, skal den daglige ledelse anses som reelle ejere, hvis der ikke er identifi-

ceret en person under punkt a efter, at alle muligheder er udtømt, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt

den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere. Bestemmelsen medfører, at

virksomheden eller personen omfattet af lovens krav om kundekendskab altid vil skulle have identi-

tetsoplysninger på kundens reelle ejere, hvis kunden er en juridisk person, jf. hvidvasklovens § 11,

stk. 1, nr. 3.

Som følge af, at et selskab, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked,

som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale

standarder, ikke er omfattet af reel ejer-definitionen, skal den daglige ledelse heller ikke betragtes

som reelle ejere.

Den daglige ledelse kan anses som reel ejer, hvis der, efter alle muligheder er udtømt, og der ikke er

grund til mistanke om hvidvask og finansiering af terrorisme, ikke er identificeret nogen person som

reel ejer. Det forudsættes, at virksomheden og personen, der er omfattet af loven, finder det tilstræk-

keligt dokumenteret, at den juridiske person ikke har reelle ejere som defineret i forslagets § 2, nr. 9,

litra a), i. Det er ikke tilstrækkeligt at konstatere, at det ikke er muligt at få identificeret reelle ejere,

hvis den forpligtede virksomhed eller person ved eller har grundlag for at formode, at reelle ejere

eksisterer. Bestemmelsen skal i øvrigt forstås således, at hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de

personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere, skal såvel disse personer, som den daglige

ledelse betragtes som reel ejer.

Bestemmelsen trådte i kraft den 26. juni 2017. Der lægges ikke med lovforslaget op til ændringer i §

2, nr. 9, litra a), ii, eller fortolkningen af denne.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 2, nr. 9, litra b,

vil medføre, at den eller de reelle ejere af en trust er

følgende personer: stifteren eller stifterne, forvalteren eller forvalterne, protektoren eller protekto-

rerne, hvis sådanne findes, særligt begunstigede eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af

det juridiske arrangement eller den juridiske enhed, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis

hovedinteresse det juridiske arrangement eller den juridiske enhed er oprettet eller fungerer, samt

enhver anden fysisk person, der i sidste ende udøver kontrol over trusten gennem direkte eller indi-

rekte ejerskab eller ved hjælp af andre midler.

Truster anerkendes ikke selskabsretligt i Danmark. Trustbegrebet har sit udspring i engelsk ret, og en

trust er ikke det samme som en dansk fond. Truster eksisterer i dag i henhold til lovgivningen i en

række common law lande, blandt andet i de tidligere engelske kolonier, USA (bortset fra staten Lou-

isiana, Canada (bortset fra Quebec), Australien, New Zealand.

Side 51 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Personkredsen omkring en trust omfatter stifter, forvalter (trustee), eventuelt protektor og særligt be-

gunstigede personer. Trustkonstruktionen er kendetegnet ved, at en stifter (settlor) overfører aktiver

til en forvalter (trustee), idet stifteren samtidig instruerer forvalteren om at forvalte aktiverne til fordel

for en eller flere særligt begunstigede personer (beneficiaries). Forvalteren har ejendomsretten til at

råde over de overførte aktiver, og de særligt begunstigede har den økonomiske ejendomsret. Selvom

konstruktionen trust ikke eksisterer i henhold til dansk ret, foreslås definitionen indsat direkte i be-

stemmelsen om reelle ejere, da 4. hvidvaskdirektiv også stiller krav om kendskab til reelle ejere i

udenlandske juridiske personer, herunder trusts samt som følge af, at kunden er en virksomhed, der

er ejet af en udenlandsk trust eller at kunden er en udenlandsk trust.

Det foreslås i

§ 2, nr. 9, litra b, i,

at den reelle ejer af en trust er stifteren eller stifterne. En stifter af

en trust kan være en fysisk eller juridisk person, der overfører aktiver til trusten.

Det foreslås i

§ 2, nr. 9, litra b, ii,

at den reelle ejer af en trust endvidere defineres som forvalteren

eller forvalterne. En forvalter af en trust er, som nævnt ovenfor, den person, som stifteren har overført

trustens aktiver til. Dette betyder, at forvalteren over for omverden fremstår som ejer af trust-akti-

verne. Forvalteren kan dog ikke råde frit over aktiverne, da forvalteren er bundet af stifterens instruk-

ser.

Forvalteren kan både være fysiske personer, der har accepteret at være forvalter for den specifikke

trust, og juridiske personer, der driver erhvervsmæssig trustadministration. En trust kan desuden have

en eller flere forvaltere.

Desuden foreslås det i

§ 2, nr. 9, litra b, iii,

at protektoren eller protektorerne er reel ejer af trusten,

hvis der findes en sådan.

I en diskretionær trust har enten forvalteren, stifteren eller en tredjemand en eller flere beføjelser, som

skal udøves førend en begunstiget erhverver ret til en del af eller alle trust-midlerne. Det kan for

eksempel være en beføjelse til at afsætte forvalteren og udpege en ny, en vetoret over for forvalteren

i relation til forvalterens administration af trusten, ligesom der kan være tale om beføjelser til at be-

stemme, hvem der skal modtage uddeling af trusten. Det er trustens stifter, der bestemmer, om en

eller flere andre personer end forvalteren skal tillægges sådanne beføjelser. Hvis beføjelser tillægges

en tredjemand, går personen under betegnelsen protektor.

Det foreslås endvidere i

§ 2, nr. 9, litra b, iv,

at den reelle ejer af en trust er den eller de særligt

begunstigede eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af det juridiske arrangement eller den

juridiske enhed, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse det retlige arrange-

ment eller den juridiske enhed er oprettet eller fungerer.

Endvidere foreslås det i

§ 2, nr. 9, litra b, v,

at den reelle ejer af en trust er enhver fysisk person, der

i sidste ende udøver kontrol over trusten gennem direkte eller indirekte ejerskab eller ved hjælp af

andre midler.

Side 52 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

De omhandlede juridiske personer, herunder truster og lignende juridiske arrangementer er kendeteg-

net ved ikke at have ejere, eller at ejerforholdet er af en særlig karakter. Da der således ikke er tale

om ejere i traditionel forstand, som det kendes fra selskaber, indeholder bestemmelsen nogle konkrete

fysiske personer, som kan sidestilles med ejere, hvis deres indflydelse, kontrol eller andel i den på-

gældende juridiske person er af en vis karakter.

Lignende juridisk arrangement dækker over enheder, som kan sidestilles med fonde eller trusts, her-

under særligt udenlandske virksomheder, som eksempelvis »anstalt« og »treuhand«, som findes i

blandt andet Tyskland og Østrig.

For reelle ejere i lignende juridiske arrangement henvises der til de regler, der gælder for reelle ejere

i truster.

Definition af reelle ejere i nr. 9, litra b, gennemfører artikel 1, stk. 1, nr. 2, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i

§ 2, nr. 9, litra c,

at den reelle ejer er den eller de fysiske personer i juridiske enheder,

herunder fonde og lignende juridiske arrangementer svarende til truster, der bestrider tilsvarende eller

lignende stillinger som nævnt under litra b.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 9, litra c, der gennemfører artikel 3, stk. 6, litra c, i 4. hvidvask-

direktiv, vil medføre, at den reelle ejer i juridiske enheder såsom fonde og juridiske arrangementer

svarende til truster, er den eller de fysiske personer, der bestrider tilsvarende eller lignende stillinger

som nævnt under litra c). For fonde, selvejende institutioner m.fl. omfattet af pligten til at indhente,

opbevare og registrere reelle ejere i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og

visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 med se-

nere ændringer er definitionen fastsat i overensstemmelse med definitionen for truster. Ved udførel-

sen af kundekendskabsprocedurer, når kunden er omfattet af reel ejer-bestemmelserne i lov om er-

hvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, foretages definitionen af kundens reelle

ejere i overensstemmelse med definitionen for truster, jf. den foreslåede § 2, nr. 9, litra b).

Fonde skal forstås bredt, hvilket betyder, at begrebet omfatter fonde, som er omfattet af de to fonds-

love (lov om erhvervsdrivende fonde og lov om ikke-erhvervsdrivende fonde), men også fonde, som

er undtaget fra de to fondslove, eller som er stiftet på anden vis. Desuden dækker begrebet fonde over

selvejende institutioner, legater, stiftelser og lignende.

Bestyrelsen i en fond skal altid anses som reel ejer. Hele bestyrelsen vil være at betragte som reel ejer

uanset beslutningskompetence.

Endvidere vil en særligt begunstiget person, eller såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af udde-

linger, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse et juridisk arrangement er op-

rettet eller fungerer, skulle anses som reel ejer.

Side 53 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

For så vidt angår personer, der er særligt begunstigede af fonden, bemærkes, at disse som udgangs-

punkt alene anses som reelle ejere i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis de efter fondens ved-

tægt har et retskrav på at modtage en ikke ubetydelig andel af fondens midler.

I henhold til § 77 i lov om erhvervsdrivende fonde har uddelingsberettigede ikke umiddelbart retskrav

på uddelinger fra en fond. Det er således et krav i forhold til uddelinger, at først når bestyrelsen har

besluttet og over for den pågældende modtager af uddelingen har tilkendegivet ydelsen, opstår der et

retskrav for den pågældende uddelingsberettigede efter dansk rets almindelige regler.

I visse erhvervsdrivende fonde vil en gruppe af personer dog kunne have en sådan interesse i fondens

uddelinger, at det på forhånd er muligt at identificere de personer, i hvis hovedinteresse fonden er

oprettet, selvom de ikke har et umiddelbart retskrav på at modtage uddelinger fra fonden. Der må dog

forventes at være tale om et mindre antal personer.

En sådan gruppe af personer kan over en årrække have ret til at modtage en vis andel af fondens

midler. Det fremgår således af § 77, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at det påhviler bestyrel-

sen

–

bortset fra rimelige henlæggelser

–

at foretage uddeling til de formål, der er fastsat i vedtægten.

Det er et krav, at hvis det fremgår af vedtægten, at der er flere ligestillede uddelingsformål, må der

ikke over en årrække ske en ensidig begunstigelse af det ene formål på bekostning af de øvrige an-

givne formål. Over en given tidsperiode skal der således være en rimelig balance i uddelingerne til

de forskellige uddelingsberettigede. Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre uddeling til samtlige udde-

lingsformål, og at der ikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af andre. Dette kan medføre,

at en gruppe af personer, der ikke har et umiddelbart retskrav på årlige uddelinger fra fonden, alligevel

over en årrække kan have ret til at modtage en vis andel af fondens midler.

Det afgøres efter en konkret vurdering, om en uddelingsberettiget person er særligt begunstiget af

fonden. Det må således antages, at almindelige uddelingsmodtagere, der alene skal modtage eller

modtager én eller ganske få uddelinger af begrænset økonomisk værdi i forhold til fondens samlede

aktivmasse, ikke skal opfattes som reelle ejere.

I forhold til definitionen på reelle ejere i fonde er det formodningen, at det kun er et mindre antal

personer, der er uddelingsberettigede mv., som forventes at skulle betragtes som reelle ejere. Der vil

dog kunne være erhvervsdrivende fonde, hvis vedtægter er så tilpas konkrete, at man på forhånd kan

sige, at de pågældende uddelingsmodtagere skal være at betragte som reelle ejere. Ved vurderingen

af om en fonds formål at ligestillede, er der i praksis lagt vægt på, om det fremgår af vedtægten eller

stiftelsesgrundlaget i øvrigt, at formålene i en fond kan prioriteres eller begrænses.

I visse ikke-erhvervsdrivende fonde vil en gruppe af personer, som følge af fondslovens § 29, stk. 1,

have en sådan interesse i fondens uddelinger, at det på forhånd er muligt at identificere de personer,

Side 54 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

i hvis hovedinteresse fonden er oprettet, selvom de ikke har et umiddelbart retskrav på at modtage

uddelinger fra fonden. Der må dog forventes at være tale om et mindre antal personer.

En sådan gruppe af personer kan over en årrække have ret til at modtage en vis andel af fondens

midler. Det fremgår således af fondslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at det påhviler bestyrelsen

–

med

fradrag af henlæggelser efter bestemmelsens stk. 2

–

at anvende fondens overskud til de formål, der

er fastsat i vedtægterne. En bestyrelse skal uddele til alle fondens formål, medmindre der findes særlig

hjemmel i vedtægten til at begrænse denne uddeling.

Ved vurderingen af, om en fonds formål er ligestillede, er der i praksis lagt vægt på, om det fremgår

af vedtægterne eller stiftelsesgrundlaget i øvrigt, at formålene i en fond kan prioriteres eller begræn-

ses.

Fondslovens § 29 medfører, at der i fonde med ligestillede formål ikke må ske en ensidig begunsti-

gelse af ét formål, idet der over en årrække skal ske en ligelig uddeling til alle fondens ligestillede

formål. En fravigelse af lovens udgangspunkt om lige uddeling skal være klar og utvetydig. Fonds-

lovens krav om lige uddeling til ligestillede formål over en årrække er en kodificering af den praksis,

som før fondsloven gjaldt for stadfæstede fonde. Efter administrativ praksis udgør en bestyrelses hid-

tidige uddelingspraksis ikke en særlig hjemmel til ikke at uddele til alle fondens formål eller til ensi-

digt at begunstige ét af formålene over en årrække. Tilsvarende udgør en særskilt bestemmelse om

anvendelse af kapitalen i tilfælde af opløsning ikke en særlig hjemmel til ikke at uddele til alle fondens

formål eller til ensidigt at begunstige et af formålene over en årrække.

Selv om bestyrelsen skal træffe alle væsentlige beslutninger i en fond, herunder beslutning om udde-

linger, kan det ikke på forhånd udelukkes, at der i visse fonde kan være ansat direktører, jf. fondslo-

vens § 11, stk. 3, som har en sådan indflydelse på fondens daglige drift, at de pågældende skal anses

at have kontrollerende indflydelse på fonden og dermed betragtes som reelle ejere. Den sekretariats-

funktion, som udføres af en fondsadministrator eller tilsvarende i mange ikke-erhvervsdrivende

fonde, vil i almindelighed ikke medføre, at den pågældende administrator eller direktør skal anses for

at have kontrollerende indflydelse på fonden.

Væsentlige gavegivere, jf. fondslovens § 1, stk. 3, der ikke er medlemmer af fondens bestyrelse,

betragtes heller ikke som reelle ejere af en ikke-erhvervsdrivende fond, idet væsentlige gavegivere

sidestilles med fondens stifter. Væsentlige gaver og bidrag, der ydes i forbindelse med fondens stif-

telse, vil i øvrigt skulle oplyses i fondens vedtægter, jf. fondslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Fysiske personer i hvis hovedinteresse en fond, trust eller et andet lignende juridisk arrangement er

blevet oprettet eller fungerer, vil ligeledes skulle betragtes som reelle ejere. Ved hovedinteresse for-

stås, at den pågældende person er direkte nævnt i den juridiske persons formål, og at den pågældende

har en særlig rolle i forhold til at modtage uddelingsmidler eller lignende. Dette skyldes, at der skal

være tale om en vis interesse eller andel for at blive betragtet som reel ejer. Der vil således ikke være

Side 55 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

tale om reelle ejere, hvis der f.eks. i en omfattet enhed er tale om en formålsbestemmelse, som inde-

holder flere ligestillede formål. Hvis en omfattet enhed er oprettet til fordel for en enkelt person, vil

den pågældende person være at betragte som reel ejer.

Stifteren af en erhvervsdrivende eller en ikke-erhvervsdrivende fond anses ikke som reel ejer af fon-

den, idet en fonds stifter i dansk ret ikke kan have nogen former for ejerbeføjelser over fondens mid-

ler. Stifteren vil dog kunne betragtes som en reel ejer, hvis stifteren er medlem af fondens bestyrelse.

En eventuel rentenydelsesret, bopælsret, brugsret mv. for stifter vil ikke i sig selv medføre, at stifteren

af en fond skal anses for reel ejer af fonden. Det vil således bero på en konkret vurdering, om fondens

formue i givet fald er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue. Det kan ikke udelukkes,

at der kan opstå en konkret situation, hvor stifteren eller andre udenforstående undtagelsesvist skal

opfattes som reelle ejere som følge af særlige beføjelser i vedtægten til f.eks. at skulle godkende salg

af aktiver eller lignende.

Til nr. 9

(hvidvasklovens § 2, nr. 12, litra d)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 2, nr. 12, litra d, medfører, at udbydere af tjeneste-

ydelser til virksomheder blandt andet defineres som enhver, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr.

14-16, når denne erhvervsmæssigt udøver følgende virksomhed: Fungerer som eller sørger for, at en

anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond, trust eller et tilsvarende retligt arrange-

ment.

Det foreslås i

§ 2, nr. 12, litra d,

at ” retligt arrangement”

ændres til

”juridisk arrangement”. Dette

gøres for at sikre, at der er tale om en direktivnær implementering af bestemmelsen, ligesom det vil

sikre, at den finansielle regulering er ensartet.

Den foreslåede ændring indebærer ikke nogen materielle ændringer.

Bestemmelsen er en implementering af artikel. 3, stk. 1, nr. 7, litra d, i 4. hvidvaskdirektiv.

Til nr. 10

(hvidvasklovens § 2, nr. 13-19)

Med de foreslåede ændringer tilføjes hvidvasklovens § 2,

nr. 13 og 14,

en definition af henholdsvis

formuegode og selvregulerende organ. Begge begreber følger af 4. hvidvaskdirektiv og er en imple-

mentering af art. 3, stk. 3 og 5.

Med formuegode forstås aktiver af enhver art, hvad enten der er tale om løsøre eller fast ejendom,

materielle eller immaterielle aktiver, samt juridiske dokumenter eller instrumenter i enhver form,

herunder elektronisk eller digital, der tjener som bevis for ejendomsretten til eller rettigheder over

sådanne aktiver.

Side 56 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Et selvregulerende organ er et organ, der repræsenterer medlemmer af et erhverv og spiller en rolle i

reguleringen heraf i udførelsen af visse tilsyns- eller overvågningsfunktioner og i sikringen af, at

reglerne vedrørende de pågældende medlemmer af erhverv håndhæves.

Et selvregulerende organ udpeges af Danmark for at fungere som den myndighed, der skal underrettes

forud for en eventuel underretning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-

nalitet (SØIK). I Danmark er Advokatsamfundet et eksempel på et udpeget selvregulerende organ.

Underretning til et selvregulerende organ er et vigtigt middel til at opretholde beskyttelsen af grund-

læggende rettigheder i forhold til den indberetningspligt, som påhviler advokater.

I tilfælde af mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme kan medlemmer af Advokat-

samfundet underrette sekretariatet for Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om der er under-

retningspligt i henhold til hvidvasklovens § 26, stk. 1, omgående og uredigeret skal videregive un-

derretningen til SØIK, jf. § 26, stk. 2.

5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer og

udbydere af virtuelle tegnebøger bliver omfattet af den nationale hvidvasklovgivning. Endvidere fast-

sætter direktivet krav om, at forvaltere af truster og juridiske arrangementer, der ligner truster, ind-

henter, opbevarer og registrere oplysninger om trustens eller det lignende juridiske arrangements re-

elle ejere.

Som følge heraf foreslås hvidvasklovens definitionsbestemmelse i § 2 udvidet til at omfatte disse

udbydere. Det foreslås desuden, at bestemmelsen også udvides med en definition af truster, herunder

lignende juridiske arrangementer, og af forvaltere, herunder personer, der varetager en tilsvarende

stilling, af truster og lignende juridiske enheder.

Det foreslås således i

§ 2, nr. 15,

at udbydere af virtuelle tegnebøger skal forstås som en enhed, som

leverer tjenester til at opbevare private kryptografiske nøgler på vegne af deres kunder med henblik

på at opbevare, lagre og overføre virtuelle valutaer.

Endvidere foreslås det i § 2,

nr. 16,

at virtuelle valutaer forstås, som et digitalt udtryk for værdi, som

ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank eller en offentlig myndighed, ikke nødvendigvis er

bundet til en lovligt oprettet valuta og ikke har samme retsstatus som valuta eller penge, men som

accepteres af fysiske og juridiske personer som vekslingsmiddel, og som kan overføres, lagres og

handles elektronisk.

Virtuelle valutaer bør ikke forveksles med elektroniske penge, som er defineret i § 7, stk. 1, nr. 6, i

lov om betalinger,

eller med det bredere begreb ”midler”, som er defineret i § 7, stk. 1, nr. 17, i lov

om betalinger eller med pengeværdi lagret i instrumenter, der er undtaget som anført i lov om beta-

linger, ligesom virtuelle valutaer ikke omfatter in-game-valutaer, der udelukkende anvendes inden

for et specifikt spillemiljø. Selv om virtuelle valutaer ofte kan anvendes som et betalingsmiddel, kan

Side 57 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

de også anvendes til andre formål og finde bredere anvendelse, f.eks. som vekslingsmidler, til inve-

steringsformål, som værdilagringsprodukter eller til brug i onlinekasinoer. Alle anvendelsesmulighe-

der er omfattet af lovændringen. Det bemærkes, at lokale valutaer, som også er kendt som supplerende

valutaer, som anvendes i meget begrænsede netværk, f.eks. en by eller region, og af et begrænset

antal brugere, ikke vil blive betragtet som værende virtuelle valutaer.

Endvidere foreslås det i § 2

nr. 17,

at fiatvaluta skal forstås som et lovligt betalingsmiddel, der er

udstedt af en centralbank.

Det foreslås i

nr. 18,

at begrebet truster, herunder lignende juridiske enheder defineres. En trust er

kendetegnet ved, at stifter (settlor) overfører aktiver til forvalter(e) (trustee(s)) under instruktion om

at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere særligt begunstigede personer (beneficiaries).

For at der er tale om en trust, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) stifteren skal have til

hensigt

at oprette en trust, 2) der skal være sikkerhed for, hvilke aktiver, der omfattes af trusten, og for de

begunstigedes rettigheder, og 3) der skal være sikkerhed for formålet med trusten og de begunstigedes

identitet.

Stiftelsen af en trust er aftalebaseret. Der er ingen formkrav til oprettelsen af en trust, hvilket vil sige,

at trusten kan opstå på et utal af måder. Der vil dog ofte være et stiftelsesdokument i forbindelse med

oprettelsen af trusten, der fastsætter stifters vilje.

En trust vil som minimum have en stifter, en forvalter og en særligt begunstiget person. Stifter er

enten en fysisk og juridisk person, der overfører trust-aktiverne til forvalteren. Forvalteren er den

person, der disponerer over trust-aktiverne i henhold til stifters instruktioner, der ofte er fastsat i et

trustdokument (trust-deed), der danner grundlag for trusten og giver forvalteren ret til at administrere

trust-aktiverne. Begunstiget er den eller de personer, i hvis interesse trusten er oprettet, og deres ret-

tigheder vil almindeligvis fremgå af trustdokumentet. Herudover kan stifter vælge at indsætte en pro-

tektor, der bl.a. kan have til opgave at sikre, at forvaltningen af trust-aktiverne følger stifters ønsker i

et såkaldt ”letter of wishes”.

Der findes en række forskellige typer truster. Truster, der opstår som følge af en stifters erklæring om

oprettelse af en trust betegnes også for express trusts. Er betingelsen om, at der skal være sikkerhed

for formålet med trusten og de begunstigedes identitet, ikke opfyldt, vil der være tale om en ”resulting

trust”, hvor stifteren selv er den begunstigede. Truster kan bl.a. også opstå med hjemmel i lovgivnin-

gen

(statutory trusts) eller ”by operation of law” (constructive trusts, herunder resulting trusts).

Trusten er ikke en juridisk person og vil derfor ikke have selvstændig retsevne. Det betyder, at en

trust ikke kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, f.eks. kontraktindgåelser, og ikke kan være

part i retssager.

Efter 5. hvidvaskdirektivs art. 1, nr. 16, litra k (art. 31, stk. 10) forpligtes EU-medlemsstaterne til at

underrette Kommissionen senest den 10. juli 2019 om de forskellige kategorier og beskrivelser af

Side 58 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

karakteristika samt navnene på, og hvor det er relevant, regelgrundlaget for de truster og lignende

juridiske arrangementer, der er omfattet af direktivets art. 1, nr. 16, litra a (art. 31, stk. 1). Det fremgår

af præambel 29, at bestemmelsen har til formål at sikre retssikkerhed og lige vilkår, og at det derfor

er af afgørende betydning, at det klart fastsættes, hvilke juridiske arrangementer i hele Unionen, der

som følge af deres funktioner eller struktur bør anses for at svare til truster.

Det fremgår endvidere, at det er EU-medlemslande, der anerkender truster og lignende juridiske ar-

rangementer, der pålægges at identificere de truster og lignende juridiske arrangementer, der kan

etableres i henhold til det pågældende lands nationale lovgivning eller sædvane. Det fremgår endvi-

dere, at muligheden for at kunne sammenligne de særlige karakteristika, der kendetegner truster og

lignende juridiske arrangementer, med de karakteristika, der kendetegner selskaber og andre juridiske

enheder, vil offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab bidrage til at bekæmpe misbrug af

truster og lignende juridiske arrangementer på samme måde som offentlig adgang kan bidrage til at

forebygge misbrug af selskaber og andre juridiske enheder til hvidvask af penge og finansiering af

terrorisme.

Kommissionen offentliggør en liste over truster og lignende juridiske arrangementer senest den 10.

september 2019, jf. 5. hvidvaskdirektiv art. 1, nr. 16, litra k (art. 31, stk.10).

Endeligt foreslås det i

nr. 19,

at definere en forvalter af truster, herunder personer, der varetager en

tilsvarende stilling. 5. hvidvaskdirektiv omfatter både forvalter af truster og personer, der varetager

en tilsvarende stilling, i lignende juridiske arrangementer. Af hensyn til lovforslagets læsevenlighed,

vil betegnelsen ”forvalter” blive anvendt generelt om begge betegnelser.

En forvalter af en trust fremstår over for omverden som værende ejer af trust-aktiverne. Forvalteren

kan dog ikke råde frit over aktiverne, men er bundet af stifterens instrukser.

Forvalteren kan både være fysiske personer, der har accepteret at være forvalter for den specifikke

trust, og juridiske personer, der driver erhvervsmæssig trustadministration. En trust kan desuden have

en eller flere forvaltere. Har en trust flere forvaltere kan forvalterne være bosiddende eller etableret i

forskellige lande både inden og uden for EU.

Hvidvasklovens § 2 gennemfører dele af artikel 3 i 4. hvidvaskdirektiv. Med implementeringen af 5.

hvidvaskdirektiv vil § 2 endvidere gennemføre dette direktivs artikel 1, stk. 1, nr. 2, litra d.

Til nr. 11 (hvidvasklovens

§ 6 a)

Der gælder bortset fra kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5 på nuværende tidspunkt ikke særlige

regler for anvendelse af 500-eurosedler eller anden udenlandsk valuta i Danmark.

Det følger af den foreslåede

§ 6 a,

at 500-eurosedler ikke må anvendes, herunder udleveres, indleve-

res, veksles, bruges som betalingsmiddel eller overdrages, i Danmark.

Side 59 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Forbuddet vil omfatte anvendelse af 500-eurosedler, herunder udlevering, indlevering, veksling, be-

taling og overdragelse. Den opregning af former for anvendelse, som eksplicit fremgår af den fore-

slåede bestemmelse, er eksempler på former for anvendelse og ikke en udtømmende opregning heraf.

Videre fremgår det, at forbuddet vil gælde i Danmark. Det er således udelukkende anvendelse af 500-

eurosedler i Danmark, som vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen medfører således ikke

indskrænkninger i forhold til at anvende 500-eurosedler i andre lande end Danmark. Det vil således

fortsat være lovligt at besidde 500-eurosedler med henblik på anvendelse i udlandet, herunder at ind-

og udføre dem i forbindelse med f.eks. udlandsrejser. Den blotte besiddelse af 500-eurosedler vil ikke

være omfattet af forbuddet. Det vil således ikke være ulovligt eksempelvis at besidde 500-eurosedler

grundet ophold i udlandet med legitime formål, f.eks. ferie eller forretningsrejse.

Ved begrebet anvendelse forstås enhver handling, hvori en eller flere 500-eurosedler overgår fra én

juridisk eller fysisk person til en anden juridisk eller fysisk person, uanset omstændighederne omkring

overdragelsen. Eksempelvis vil det være anvendelse i strid med forbuddet, hvis et pengeinstitut hæver

et beløb i kroner på en konto svarende til værdien af en 500-euroseddel og udleverer en 500-eurosed-

del til kunden. Den omvendte situation, hvor kunden indleverer en 500-euroseddel til pengeinstituttet

med henblik på, at værdien af 500-eurosedlen eksempelvis skal indsættes på kundens konto, vil lige-

ledes udgøre anvendelse i strid med forbuddet. En modtagelse og efterfølgende veksling af en 500-

euroseddel til andre seddelværdier eller til anden valuta i blandt andre pengeinstitutter og valutaveks-

lingsvirksomheder vil også være en anvendelse i strid med forbuddet. Enhver betaling med en 500-

euroseddel vil være anvendelse i strid med forbuddet, herunder f.eks. betaling med 500-eurosedler i

supermarkeder og andre virksomheder, men også køb mellem ikkeerhvervsdrivende er omfattet af

bestemmelsen, således at både overdragelse og modtagelse af 500-eurosedler i forbindelse med salg

af et aktiv mellem to private parter er omfattet af forbuddet, ligesom en overdragelse af en 500-euro-

seddel i form af f.eks. gave vil være en overdragelse i strid med forbuddet, både i relation til at give

og modtage 500-eurosedlen.

Det bemærkes, at forbuddet i § 6 a ikke finder anvendelse for så vidt angår overdragelse af 500-

eurosedler i forbindelse med boskifte i henhold til anden lovgivning og deraf følgende udlodning af

boets midler, herunder eksempelvis i forbindelse med boskifte efter arveloven eller konkursloven.

Forbuddet mod anvendelse af 500-eurosedler gælder, uanset om anvendelse sker som led i udførelse

af erhvervsvirksomhed eller i privat øjemed.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 75, at den foreslåede bestemmelse i § 6 a indsættes i hvidvasklo-

vens strafbestemmelse i § 78, stk. 1, og dermed strafbelægges. Ansvarssubjekterne for overtrædelse

af § 6 a er juridiske og fysiske personer, og den strafbare handling består i at have anvendt en eller

flere 500-eurosedler i Danmark. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, hvor en juridisk

eller fysisk person har forestået eller ladet forestå veksling af en eller flere 500-eurosedler til andre

seddelværdier eller til anden valuta, eller hvor en juridisk eller fysisk person har betalt med eller taget

imod en eller flere 500-eurosedler som betaling.

Side 60 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Til nr. 12

(hvidvasklovens § 7, stk. 2)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 7, stk. 2, medfører, at den daglige ledelse i de virk-

somheder, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19, skal udpege en ansat, der har

fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden i henhold til § 8, stk. 2, § 18, stk. 3, og

§ 19, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af bestemmelsen, at personen skal være medlem af virksomhedens

daglige ledelse. Personen skal endvidere have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for

hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke virksomhedens risi-

koeksponering. Endelig skal personen have et tilstrækkeligt godt omdømme og må ikke have udvist

en adfærd, der giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslås at udvide i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

med henvisning til lovens § 1, nr. 23 og 24, således at

udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger

bliver omfattet § 7, stk. 2, da anvendelsesområdet for hvidvaskloven foreslås udvidet med dette lov-

forslags § 1, nr. 5.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtræ-

delse af § 7, stk. 2, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at

have udpeget en person med fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden eller en

person, der har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen kan være, hvor en virksomhed har udpeget en ansat,

der ikke har indgående kendskab til virksomhedens risiko, eller hvor en virksomhed, har givet perso-

nen fuldmagt til at tegne virksomheden.

Til nr. 13

(hvidvasklovens § 8, stk. 3)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 8, stk. 3, fastsætter, at den daglige ledelse i virksom-

heder, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at

have en compliancefunktion, skal udpege en complianceansvarlig på ledelsesniveau, som skal kon-

trollere og vurdere, om procedurerne i henhold til stk. 1 og de foranstaltninger, der træffes for at

afhjælpe eventuelle mangler, er effektive.

Med den foreslåede ændring af § 8, stk. 3, præciseres det, at den complianceansvarlige også skal

kontrollere, at virksomheden underretter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet (SØIK) i henhold til § 26, stk. 1.

Ændringen af hvidvasklovens § 8, stk. 3, implementerer artikel 33, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, hvor-

efter den person, der er udpeget i henhold til artikel 8, stk. 4, litra a, som er implementeret i § 8, stk.

3, 1. led, fremsender de i artikel 33, stk. 1, omhandlede oplysninger til FIU'en i den medlemsstat, på

hvis område den forpligtede enhed, der fremsender oplysningerne, er etableret.

Side 61 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Til nr. 14

(hvidvasklovens § 8, stk. 4)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 8, stk. 4, fastsætter, at bestyrelser i virksomheder,

som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-7, og som har intern revision, skal sikre, at den interne

revision vurderer, hvorvidt virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller, jf. kravene i

hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

Bestemmelsen i § 8, stk. 4, implementerer artikel 8, stk. 4, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i

§ 8, stk. 4,

at såfremt en virksomhed har en intern audit-funktion, skal denne også

omfattes af bestemmelsen, således at den interne audit også skal vurdere, hvorvidt virksomhedens

politikker, forretningsgange og kontroller, jf. kravene i hvidvaskloven og regler udstedt i medfør

heraf, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

Om kravene til intern audit henvises til bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og

styring i forsikringsselskaber mv.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtræ-

delse af § 8, stk. 4, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og den strafbare handling består i,

at virksomheden ikke har sikret, at en etableret uafhængig revisions- eller auditfunktion undersøger

virksomhedens overholdelse af skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller. Et eksempel på

overtrædelse af bestemmelsen kan være, hvor bestyrelsen i et pengeinstitut ikke har sikret, at funkti-

onsbeskrivelsen for den interne revision indeholder bestemmelser om, at den interne revision skal

sikre virksomhedens overholdelse af skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller.

Til nr. 15

(hvidvasklovens § 10, nr. 1)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 10 fastsætter, hvornår virksomheder og person skal

gennemføre kundekendskabsprocedurer.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 1, artikel 11, samt artikel 14, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv.

I den gældende § 10, stk. 1, fastsættes, at virksomheder og personer skal gennemføre kundekend-

skabsprocedurer, når de etablerer en forretningsforbindelse, en kundes relevante omstændigheder æn-

drer sig og i øvrigt på passende tidspunkter.

En forretningsforbindelse defineres i lovens § 2, nr. 3, som et kundeforhold, som etableres af virk-

somheden eller personen omfattet af loven, der på etableringstidspunktet forventes at blive af en vis

varighed, og som kan omfatte oprettelse af kundekonto, kundedepot, iværksættelse af transaktioner

of andre aktiviteter, herunder rådgivningsopgaver, for kunden.

Side 62 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Med 5. hvidvaskdirektiv ændres ordlyden af artikel 14 i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen medfører, at

virksomheden eller personen fremadrettet også skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når

virksomheden eller personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontakte

kunden med henblik på at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle ejere,

eller hvis virksomheden eller personen har haft en sådan forpligtelse i henhold til Rådets direktiv

2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophæ-

velse af direktiv 77/799/EØF. En sådan forpligtelse fremgår blandt andet af § 21 a, stk. 3, i lov om

erhvervsdrivende fonde, hvor det fremgår, at fonden mindst en gang årligt skal undersøge, om der er

ændringer til de registrerede oplysninger om de reelle ejere. En tilsvarende forpligtelse fremgår end-

videre af lov om visse erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven), lov om

finansiel virksomhed og lov om alternative investeringsfonde.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 10, nr. 1,

implementerer artikel 1, stk. 1, nr. 9, litra b, i

5. hvidvaskdirektiv.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2. Ansvarssubjekterne for

overtrædelse af § 10 er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling

består i ikke at gennemføre kundekendskabsprocedurer. Et eksempel på overtrædelse af bestemmel-

sen kan være, hvor et pengeinstitut, udfører en enkeltstående transaktion for en kunde på 5.000 kr.,

og som i forbindelse med udførelse af transaktionen får mistanke om, at pengene er udbytte fra en

kriminel handling, men som herefter ikke gennemfører kundekendskabsprocedurer.

Til nr. 16

(hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 11 fastsætter de almindelige krav til kundekendskabs-

procedurer.

Den gældende § 11, stk. 1, nr. 2, fastsætter, at virksomheden eller personen skal kontrollerer kundens

identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og

uafhængig kilde.

5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at dokumenter, data eller oplysninger til kontrol af en kundes

identitet indhentes fra en pålidelig og uafhængig kilde herunder elektroniske identifikationsmidler,

relevante tillidstjenester, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014, eller en-

hver anden sikker form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er

reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de relevante nationale myndigheder.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 11, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

at ved pålidelig og uafhængig kilde

forstås eksempelvis elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester, eller enhver anden

sikker form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, an-

erkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente nationale myndigheder. Dette omfatter blandt

Side 63 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

andet oplysninger, der er indhentet igennem elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjene-

ster, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk

identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om

ophævelse af direktiv 1999/93/EF (eIDAS-forordningen), eller enhver anden sikker form for fjern-

identifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt el-

ler accepteret af de kompetente myndigheder.

Den foreslåede ændring vil betyde, at virksomheder og personer, der er omfattet af loven, kan an-

vende oplysninger, der indhentet gennem elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester

i henhold til eIDAS-forordningen, eller enhver anden sikker form for fjernidentifikationsproces eller

elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompe-

tente myndigheder. Det følger af eIDAS-forordningen, at virksomheder og personer er forpligtet til

at anerkende elektronisk identifikationsmiddel (eID) fra andre EU- eller EØS-lande. De former for

eID, der ønskes anerkendt, skal anmeldes til Europa-Kommissionen. De vil derefter blive opført på

Europa-Kommissionens liste over anmeldte eID (Meddelelse om elektroniske identifikationsordnin-

ger i henhold til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om

elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre mar-

ked).

Med lovforslaget er der således lagt op til, at også elektroniske identifikationsmidler kan benyttes i

forbindelse med kundekendskabsprocedurerne.

Med forslaget foretages en direktivnær implementering af artikel 1, stk. 1, nr. 8, litra a, i 5. hvidvask-

direktiv.

Til nr. 17

(hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.)

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. fastsætter, at hvis kunden er en juridisk person,

skal der blandt andet gennemføres rimelige foranstaltninger for at klarlægge den juridiske persons

ejer- og kontrolstruktur. Bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. implementerer artikel 13, stk. 1,

litra b.

Den gældende stk. 1, nr. 3, 2. pkt., fastsætter, at er kunden en juridisk person, skal der herunder

gennemføres rimelige foranstaltninger for at klarlægge den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur.

Ved ”ejer- og kontrolstruktur” forstås blandt andet, at der skal indhentes oplysninger

om navne på

ledelsen og tegningsregler. Der er tale om en konkret risikovurdering i forhold til, hvor indgående

undersøgelser der skal iværksættes for at klarlægge kundens ejer- eller kontrolstruktur. I tilfælde med

begrænset risiko kan det være tilstrækkeligt med et organisationsdiagram, der viser ejerandele eller

oplysninger indhentet via cvr-registeret, mens det i andre tilfælde kan være påkrævet at indhente

dokumentation for ejerandele i form af vedtægter eller lignende. I alle kundeforhold skal der derfor

gennemføres foranstaltninger for at klarlægge en juridisk persons ejer- og kontrolstruktur, men for-

anstaltningernes omfang fastlægges ud fra en risikovurdering af kundeforholdet.

Side 64 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Reelle ejere, som nævnt i 1. pkt., vil være en del af en juridisk persons ejer- og kontrolstruktur, og

klarlæggelsen af den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur bidrager derfor yderligere til at under-

bygge dette.

Den gældende stk. 1, nr. 3, skal ses i sammenhæng med kravene i kapitel III i 4. hvidvaskdirektiv om,

at medlemslandene skal indføre en forpligtelse for juridiske personer til at indhente og opbevare

ajourførte oplysninger om den juridiske persons reelle ejere, og at disse oplysninger skal gøres

tilgængelige for myndigheder og virksomheder og personer, der er omfattet af 4. hvidvaskdirektivs

kend-din-kunde-krav. Der henvises til artikel 30 og 31 i 4. hvidvaskdirektiv. Virksomheder og per-

soner, der er omfattet af lovforslaget, kan benytte det kommende register over reelle ejere, der vil

blive ført af Erhvervsstyrelsen, til at understøtte deres arbejde med at opfylde pligterne i henhold til

dette lovforslag, men de kan ikke alene henholde sig til registrets oplysninger, medmindre dette anses

for tilstrækkeligt i henhold til en risikovurdering af det konkrete kundeforhold, jf. artikel 30, stk.

8, hvorefter virksomheder og personer ikke udelukkende kan henholde sig til oplysningerne i registe-

ret. Kundekendskabskravene skal opfyldes ved hjælp af en risikobaseret tilgang. Det skal derudover

bemærkes, at den offentligt tilgængelige del af registeret over reelle ejere ikke indeholder oplysninger

om den reelle ejers cpr-nr.

Den gældende definitionen af reel ejer fremgår af hvidvasklovens § 2, nr. 9. I henhold til definitionen

skal den daglige ledelse i en juridisk person, der ikke er et retligt arrangement, anses som reel ejer,

hvis der ikke er identificeret en person, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der

er identificeret, er den eller de reelle ejere. Det er en forudsætning for at betragte den daglige ledelse

som reel ejer, at der ikke er identificeret nogen anden person, der direkte eller indirekte ejer eller

kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol

ved hjælp af andre midler. Det er endvidere en forudsætning, at alle muligheder er udtømte, og at

dette ikke har givet grund til mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det forudsættes,

at virksomheden og personen, der er omfattet af lovforslaget, finder det tilstrækkeligt dokumenteret,

at den juridiske person ikke har reelle ejere som defineret i hvidvasklovens § 2, nr. 9. Det er ikke

tilstrækkeligt at konstatere, at det ikke er muligt at få identificeret reelle ejere, hvis den forpligtede

virksomhed eller person ved eller har grundlag for at formode, at reelle ejere eksisterer. Bestemmel-

sen skal i

øvrigt forstås således, at hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er

den eller de reelle ejere, skal såvel disse som den daglige ledelse betragtes som reel ejer.

Virksomheder og personer skal notere de foranstaltninger ned, de har iværksat for at identificere de

reelle ejere, inden de betragter den daglige ledelse som reel ejer. Om begrebet daglig ledelse henvises

til bemærkningerne til hvidvasklovens § 2, nr. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at komplicerede ejerstrukturer kan være et forsøg på at sløre den

eller de reelle ejere af en juridisk person. En risikovurdering af et sådan kundeforhold kan derfor

Side 65 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

medføre, at der ikke kan etableres en forretningsforbindelse eller gennemføres enkeltstående trans-

aktioner, uden disse oplysninger foreligger, jf. § 14, stk. 1. I sådanne tilfælde vil det derfor ikke være

tilstrækkeligt at betragte den daglige ledelse som reel ejer. Modsætningsvist vil der i forhold til mange

foreninger oftest være udgangspunktet, at den daglige ledelse betragtes som reel ejer, da der sjældent

vil være en person, der opfylder kravene i § 2, nr. 9, litra a.

Bestemmelse betyder, at er kunden en juridisk person, vil virksomheden eller personen omfattet af

loven altid skulle have identitetsoplysninger på reelle ejere bortset fra de situationer, hvor den legale

ejer af kunden er et selskab, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked,

som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale

standarder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

at der herunder skal gennemføres

tilsvarende rimelige foranstaltninger for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur, hvis kunden

er en juridisk person, trust, fond, et selskab eller tilsvarende juridisk arrangement.

Bestemmelsen præciserer, hvad der skal forstås ved en juridisk person.

Til nr. 18

(hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3, 3., 4. og 5. pkt.)

Den gældende bestemmelse i

§ 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

fastsætter, at virksomheden eller personen

skal indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltnin-

ger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at virksomheden eller personen med

sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er. Bestemmelsen medfører både, at der skal indhentes

identitetsoplysninger på reelle ejere af juridiske personer, og at der skal indhentes identitetsoplysnin-

ger i andre tilfælde som f.eks. i forbindelse med samlekonti, herunder advokaters klientkonti. Klien-

terne er i den forbindelse de reelle ejere af klientkontoen, jf. lovens § 2, nr. 9.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 11, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,

fastsætter, at hvis den reelle ejer er en begun-

stiget af en trusts eller et tilsvarende juridisk arrangements formue, jf. § 2, litra b, iv, skal virksomhe-

den eller personen træffe de i foranstaltninger, der er nævnt i § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. på det tidspunkt,

hvor udbetalingen finder sted eller på det tidspunkt, hvor modtageren udøver sin ret.

Bestemmelsen implementerer artikel 13, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 11, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.,

at hvis den daglige ledelse identifi-

ceres som den reelle ejer, skal virksomheden eller personen træffe de nødvendige rimelige foranstalt-

ninger for at kontrollere identiteten af den eller de fysiske personer, der udgør kundens daglige le-

delse, jf. § 2, nr. 1.

Med nødvendige rimelige foranstaltninger forstås eksempelvis, at personer og virksomheder, der er

forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, ved identifikation og kontrol af reelle ejere ikke

Side 66 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

udelukkende må henholde sig til Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere, jf. § 11, stk. 3, i hvid-

vaskloven, der gennemfører art. 30, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, medmindre kundeforholdet udgør

en begrænset risiko.

Daglig ledelse er i henhold til hvidvasklovens § 2, nr. 1, personer, der har ansvaret for en juridisk

persons daglige ledelse, herunder for drift, omsætning og øvrige resultater.

Definitionen af reel ejer fremgår af hvidvasklovens § 2, nr. 9. I henhold til definitionen skal den

daglige ledelse i en juridisk person, der ikke er et juridisk arrangement, anses som reel ejer, hvis der

ikke er identificeret en person, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er iden-

tificeret, er den eller de reelle ejere. Det er en forudsætning for at betragte den daglige ledelse som

reel ejer, at der ikke er identificeret nogen anden person, der direkte eller indirekte ejer eller kontrol-

lerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved

hjælp af andre midler. Det er endvidere en forudsætning, at alle muligheder er udtømte, og at dette

ikke har givet grund til mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det forudsættes, at

virksomheden og personen, der er omfattet af loven, finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at den

juridiske person ikke har reelle ejere som defineret i hvidvasklovens § 2, nr. 9, der foreslås nyaffattet

ved dette lovforslags § 1, nr. 6. Det er ikke tilstrækkeligt at konstatere, at det ikke er muligt at få

identificeret reelle ejere, hvis den forpligtede virksomhed eller person ved eller har grundlag for at

formode, at reelle ejere eksisterer. Bestemmelsen skal i øvrigt forstås således, at hvis der er tvivl om,

hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere, skal såvel disse som

den daglige ledelse betragtes som reel ejer.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 11, stk. 1, nr. 3, 5. pkt.,

fastsætter, at virksomheden og personen skal

opbevare oplysninger om de iværksatte foranstaltninger og eventuelle opståede vanskeligheder under

udførelsen af kontrollen.

Bestemmelsen indebærer, at virksomheden eller personen skal notere og efterfølgende opbevare op-

lysninger om de foranstaltninger, de har iværksat for at identificere de reelle ejere, inden de betragter

den daglige ledelse som reel ejer.

Daglig ledelse er i henhold til hvidvasklovens § 2, litra a, ii, personer, der har ansvaret for en juridisk

persons daglige ledelse, herunder for drift, omsætning og øvrige resultater.

Bestemmelsen implementerer artikel 1, stk. 1, nr. 8, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2. Ansvarssubjekterne for

overtrædelse af § 11, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af loven, og den strafbetingede

handling består i ikke at gennemføre hele eller dele af kundekendskabsproceduren, når dette er på-

krævet i henhold til § 10, jf. dog stk. 14. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen kan være,

hvor en virksomhed ikke kontrollerer en kundes identitetsoplysninger ved en uafhængig og pålidelig

kilde, inden der udføres en pengeoverførsel på 100.000 kr.

Side 67 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Til nr. 19

(§ 14, stk. 1, i hvidvaskloven)

Den gældende bestemmelse i § 14 fastsætter, at virksomheder og personer skal kontrollere kundens

og den eller de reelle ejeres identitetsoplysninger, inden der etableres en forretningsforbindelse med

kunden eller udføres en transaktion. Den gældende § 14 gennemfører artikel 10, stk. 1, og artikel 14

i 4. hvidvaskdirektiv.

5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at der ved etablering af en ny forretningsforbindelse med et kon-

cernselskab eller en anden juridisk enhed, eller en trust eller et juridisk arrangement, der har strukturer

eller funktioner, der ligner truster, (lignende juridisk arrangement), som er forpligtet til at registrere

oplysninger om sine reelle ejere, skal den forpligtede enhed indhente et registreringsbevis eller et

ekstrakt af oplysningerne i registret.

Med den foreslåede ændring af § 14, stk. 1 indsættes et nyt 2. pkt., som fastsætter, at etableres en hvis

forretningsforbindelsen med et koncernselskab eller en anden juridisk enhed, eller en trust eller et

juridisk arrangement, der har struktur eller funktioner, der ligner truster, og som er forpligtet til at

registrere oplysninger om reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register, skal virksomheden eller personen

indhente et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i registret.

Virksomheder og personer har blandt andet mulighed for at indhente et registreringsudskrift fra Er-

hvervsstyrelsens it-system i registeret over reelle ejere i CVR.

Bestemmelsen implementerer artikel 1, stk. 1, nr. 9, litra a, i 5. hvidvaskdirektiv.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne for

overtrædelse af § 14, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare

handling består i ikke at have indhentet kundens identitetsoplysninger samt kontrolleret identitetsop-

lysninger, inden der etableres en forretningsforbindelse eller udføres en transaktion for kunden. Et

eksempel på overtrædelse af bestemmelsen kan være, hvor en pengeoverførselsvirksomhed, som gen-

nemfører en transaktion på 100.000 kr. uden at kende kundens identitetsoplysninger og dermed heller

ikke har kontrolleret disse.

Til nr. 20

(hvidvasklovens § 15 a)

Den gældende bestemmelse i § 15, fastsætter, at bliver en virksomhed bekendt med, at de oplysninger,

som er indhentet i medfør af dette kapitel, er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, skal virksomhe-

den eller personen træffe passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og finansie-

ring af terrorisme.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 a fastsætter krav om indberetning af uoverensstemmelser i reel

ejer-oplysninger.

Side 68 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Efter artikel 1, nr. 15, litra b, og 16, litra f, (artikel 30 og 31) i direktiv 2018/843/EU er der krav om

at indføre mekanismer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere, der skal registreres i et centralt

af bestemmelserne, at sådanne mekanismer skal omfatte krav om, at personer og virksomheder, der

skal udføre kundekendskabsprocedurer, skal indberette uoverensstemmelser, som de finder mellem

oplysninger om reelt ejerskab i Erhvervsstyrelsens register og de oplysninger om reelt ejerskab, som

er tilgængelige for dem. Bestemmelsen finder også anvendelse for myndigheder, hvor det er relevant

og ikke griber unødigt ind i deres funktioner.

Det forslås på den baggrund i

stk. 1,

at personer og virksomheder omfattet af hvidvasklovens regler

om udførelsen af kundekendskabsprocedurer, der omfatter kendskab til kundens reelle ejere, skal

indberette uoverensstemmelser i deres kunders reelle ejere-oplysninger. Det foreslås desuden, at ind-

beretning af uoverensstemmelser skal ske hurtigst muligt efter, at virksomheden eller personen er

blevet bekendt med uoverensstemmelsen mellem oplysningerne om kundens reelle ejere i Erhvervs-

styrelsens it-system og de oplysninger, som er tilgængelige for dem. Bestemmelsen lader det være op

til en konkret vurdering, hvor længe virksomheden eller personen kan vente med at indberette uover-

ensstemmelsen fra det tidspunkt, hvor virksomheden eller personen får kendskab til uoverensstem-

melsen i reelle ejere-oplysningerne. Det må dog lægges til grund, at indberetningen ikke uden særlig

anerkendelsesværdig grund kan vente flere dage. Indberetningen skal således foretages uden ugrundet

ophold for at sikre registrets aktualitet.

Virksomheder og personer omfattet af kundekendskabsprocedurerne skal undersøge, hvem deres

kundes reelle ejere er, og oplysningerne i Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere kan som ud-

gangspunkt ikke alene lægges til grund herfor. Der henvises til 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 8

og 31, stk. 6. I de tilfælde, hvor virksomheder og personer som led i deres undersøgelse holder deres

oplysninger om kundens reelle ejere op mod de oplysninger, som kunden, dvs. virksomheden, har

registreret om sine reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere, og derved bliver be-

kendte med uoverensstemmelser, skal de foretage en indberetning om uoverensstemmelsen.

Virksomheder og personer omfattet af lovens kundekendskabsprocedurer bliver fremover i medfør af

§ 14, stk. 1, 2. pkt., forpligtet til at indhente oplysninger om deres kundes reelle ejere i form af et

registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i registeret over reelle ejere. Registreringsbeviset

eller ekstraktet skal indhentes, når virksomheden eller personen etablerer en forretningsforbindelse

med et koncernselskab eller en anden juridisk enhed, en trust eller et juridisk arrangement, der har

struktur eller funktioner, der ligner truster, som er forpligtet til at registrere oplysninger om deres

reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere. Hvis virksomheder eller personer som led

i kravet i § 14, stk. 1, 2. pkt. bliver bekendt med, at de oplysninger, der følger af registreringsbeviset

eller ekstraktet er uoverensstemmende med virksomheden eller personens egen vurdering af, hvem

der er kundens reelle ejere, skal virksomheden eller personen ligeledes indberette om uoverensstem-

melsen. Der henvises til forslagets § 1, nr. 19 (§ 14, stk. 1, 2. pkt.).

Det foreslås desuden, at indberetningen skal vedlægges dokumentation for uoverensstemmelsen. For-

målet med registrering af reelle ejere er at sikre øget gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvirke

Side 69 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

til at hindre hvidvask, finansiering af terrorisme og skatteunddragelse. Derfor anses en hurtig sagsbe-

handling af den indberettede uoverensstemmelse at være nødvendigt. Vedlægges dokumentationen,

der fører til indberetningen samtidig med indberetningen, vil det give ressortmyndigheden en bedre

mulighed for konkret at vurdere, hvorvidt der er tale om en uoverensstemmelse, der kan afhjælpes

ved den rette myndighedsvejledning, eller om der kan være tale om urigtige oplysninger om reelle

ejere, der har til formål at sløre ejerskabet i den pågældende virksomhed m.fl.

Tilsvarende foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at kompetente myndigheder skal indberette uoverensstemmelser

vedlagt dokumentation herfor i reelle ejere-oplysninger, som de bliver bekendt med hurtigst muligt.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

At en myndighed er kompetent og derfor er omfattet af denne bestemmelse, indebærer, at de oplys-

ninger som er uoverensstemmende med oplysninger om reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system,

er blevet tilgængelige som led i myndighedsudøvelsen, dvs. som led i den pågældende myndigheds

opgavevaretagelse. Dette begreb skal i denne kontekst forstås bredt.

Det foreslås ligesom i stk. 1, at indberetning af uoverensstemmelser skal ske hurtigst muligt efter, at

myndigheden er blevet bekendt med uoverensstemmelsen mellem oplysninger om reelle ejere i Er-

hvervsstyrelsens register over reelle ejere og de oplysninger, som er tilgængelige for dem. Bestem-

melsen lader det være op til en konkret vurdering, hvor længe myndigheden kan vente med at indbe-

rette uoverensstemmelsen fra det tidspunkt, hvor myndigheden får kendskab til uoverensstemmelsen

i reelle ejere-oplysningerne. Det må dog lægges til grund, at indberetningen ikke uden særlig aner-

kendelsesværdig grund kan vente flere dage. Indberetningen skal således foretages uden ugrundet

ophold for at sikre registrets aktualitet.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at bestemmelsen for kompetente myndigheder kun finder anvendelse,

hvis det ikke vil gribe unødigt ind i myndighedens funktion. Vurderingen af, hvornår det er relevant

for en myndighed at indberette uoverensstemmelser i reelle ejere-oplysninger overlades til de rele-

vante myndigheder at vurdere. De enkelte myndigheder anses også for at være de rette til at vurdere,

om en indberetning vil gribe unødigt ind i deres funktion, hvorfor det ikke nærmere beskrives. Ind-

beretningspligten indebærer dog ikke pligten til at undersøge forhold, der ikke indgår som led i myn-

dighedens opgavevaretagelse.

Det foreslås endvidere, at indberetningsløsningen placeres hos Erhvervsstyrelsen, der fører registreret

over reelle ejere, og at Erhvervsstyrelsen sørger for, at eventuelle indberetninger fordeles til den rette

ressortmyndighed for den virksomhed, fond eller forening, som indberetningen vedrører, til videre

foranstaltning.

Indberettes uoverensstemmelser følger det af artikel 1, nr. 15, litra b, og artikel 1, nr. 16, litra f, i 5.

hvidvaskdirektiv, at der skal træffes de fornødne foranstaltninger til at løse uoverensstemmelserne i

tide, og såfremt det er hensigtsmæssigt, at der i mellemtiden indføres en specifik henvisning i regi-

streret herom i Erhvervsstyrelsens register. Bestemmelse herom foreslås ved indførelsen af § 46 a,

stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 47. Tilsvarende bestemmelse foreslås indført i forslag til lov om ændring

af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og

Side 70 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

forskellige andre love (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af revisionen af 4. hvidvaskdi-

rektiv). Der henvises blandt andet til forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 21

(hvidvasklovens § 17, stk. 2)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 17 medfører, at virksomheder og personer ud over

kravene i hvidvasklovens § 11 skal gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvor der vur-

deres at være øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Virksomheden eller personen

skal i vurderingen tage de højrisikofaktorer i betragtning, der fremgår af hvidvasklovens bilag 3, samt

andre højrisikofaktorer, som må skønnes at være relevante.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter endvidere, at virksomheder og personer skal gennemføre skærpede

kundekendskabsprocedurer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissio-

nens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terro-

risme. Dog kan dette efter bestemmelsens stk. 3 undlades på baggrund af en risikovurdering for en

filial eller et majoritetsejet datterselskab af en juridisk person, hvor den juridiske person er etableret

i et EU- eller EØS-land og underlagt krav, der følger af 4. hvidvaskdirektiv, og filialen eller det ma-

joritetsejede datterselskab til fulde overholder koncernens politikker og forretningsgange. Europa-

Kommissionens liste vil indeholde de lande, hvor FATF har udstedt en erklæring, men der kan også

komme andre lande på Europa-Kommissionens liste.

Kravet til Europa-Kommissionen om at udarbejde en sådan liste, der løbende skal ajourføres, fremgår

af 4. hvidvaskdirektiv, og kravet om, at der skal gælde skærpede krav i forhold til sådanne kundefor-

hold, fremgår af artikel 18, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv. Virksomheder og personer, der er omfattet af

loven, og som har relationer uden for landet, skal derfor have procedurer, der sikrer et løbende kend-

skab til denne liste.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der oprettes kundeforhold med en kunde med hjemsted i et

sådant land. Ved indgåelse af et sådan kundeforhold skal virksomheden og personen imidlertid kunne

håndtere kundeforholdets risiko. Der skal altid iværksættes yderligere foranstaltninger, men de kon-

krete foranstaltninger afhænger af risikofaktorerne i det pågældende kundeforhold.

Med implementeringen af 5. hvidvaskdirektiv præciseres det, hvilke skærpede kundekendskabspro-

cedurer, der skal gennemføres, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommis-

sionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af

terrorisme.

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 17, stk. 2

nyaffattes således, at virksomheder og personer skal

gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført

på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask

eller finansiering af terrorisme.

Side 71 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, nr. 1,

at de skærpede kundekendskabsprocedurer

skal omfatte yderligere oplysninger om kunden og den reelle ejer.

Yderligere oplysninger om kunden og den reelle ejer kan for eksempel være oplysninger om adresse

eller fødested

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, nr. 2,

at de skærpede kundekendskabsprocedurer

også skal omfatte yderligere oplysninger om forretningsforbindelsens tilsigtede karakter.

Yderligere oplysninger om forretningsforbindelsens tilsigtede karakter kan eksempelvis være oplys-

ninger om forretningsforbindelsens formueforhold og forretningsforbindelsens forventede omfang.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, nr. 3,

at der endvidere skal indhentes oplysninger

om midlernes oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue.

Yderligere oplysninger om midlernes oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue er

oplysninger om, hvorfra kundens formue oprinder, hvorfra de midler, der indgår i transaktionen, op-

rinder, eller hvor midlerne, der indgår i forretningsforbindelsen, kommer fra. Relevante oplysninger

kan for eksempel være oplysninger om, hvorledes kunden opnår sin indtjening.

Af forslaget til

stk. 2, nr. 4,

fremgår det, at de skærpede kundekendskabsprocedurer skal omfatte

oplysninger om årsagerne til de ønskede eller udførte transaktioner.

Det betyder, at virksomheder og personer skal indhente oplysninger, der yderligere understøtter kun-

dens formål med konkrete transaktioner.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 5,

at virksomheden eller personen skal indhente godkendelse ved etablering

eller fortsættelse af forretningsforbindelser hos den person, der er udpeget i henhold til lovens § 7,

stk. 2.

Det betyder, at de virksomheder og personer, der er forpligtet til at udpege en person efter § 7, stk. 2,

skal indhente godkendelse fra denne person inden enhver etablering eller fortsættelse af en forret-

ningsforbindelse, hvis forretningsforbindelsen har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kom-

missionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering

af terrorisme.

Endvidere foreslås det i

stk. 2, nr. 6,

at de skærpede kundekendskabsprocedurer skal omfatte en

skærpet overvågning af forretningsforbindelsen ved at øge antallet af kontroller og ved at udvælge

transaktionsmønstre, der kræver nøjere undersøgelse.

Bestemmelsen svarer til en videreførelse af den gældende retstilstand, dog med ændringer af hvilke

præcise skærpede kundekendskabsprocedurer, som virksomheder og personer skal iværksætte.

Side 72 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Der er tale om en direktivnær implementering af dele af artikel 1, stk. 1, nr. 11, i 5. hvidvaskdirektiv.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. An-

svarssubjekterne for overtrædelse af § 17, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,

og den strafbare handling består i ikke at gennemføre en skærpet kundekendskabsprocedure over for

kunder, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der

vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Et eksempel på overtræ-

delse af bestemmelsen kan være, hvor en virksomhed undlader at gennemføre en skærpet kundekend-

skabsprocedure over for en kunde med hjemsted i Nordkorea.

Til nr. 22 (hvidvasklovens

§ 17, stk. 3)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 17, stk. 2, medfører, at virksomheder og personer skal

gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført

på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask

eller finansiering af terrorisme.

5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at ved forretningsforbindelser eller transaktioner, der involverer

højrisikotredjelande, skal forpligtede enheder, hvor det er muligt, foruden kravene implementeret i §

17, stk. 2, gennemføre en eller flere supplerende afhjælpende foranstaltninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i

§ 17, stk. 3, 1. pkt.,

således, at ud over de foranstaltninger,

der er nævnt i stk. 2, skal virksomheder og personer gennemføre en eller flere yderligere mitigerende

foranstaltninger når med fysiske personer eller juridiske enheder, gennemfører transaktioner, der in-

volverer lande, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være

en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Med mitigerende foranstaltninger forstås

foranstaltninger, som virksomheden eller personen iværksætter for at opnå en begrænsningen af risi-

ciene for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 1,

at disse foranstaltninger blandt andet kan bestå i anvendelse af supplerende

elementer af skærpede kundekendskabsprocedurer.

Det betyder, at virksomheder og personer kan vurdere, hvilke supplerende og skærpende elementer,

der ved gennemførelse af kundekendskabsprocedurer konkret kan begrænse risikoen i forhold til virk-

somheden eller personens forretningsmodel.

Det foreslås endvidere i

stk. 3, nr. 2,

at foranstaltningerne kan omfatte indførelse af relevante skær-

pede indberetningsmekanismer eller systematisk indberetning af finansielle transaktioner.

Virksomheder og personer, som har elektroniske kontroller, kan eksempelvis vælge at opsætte flere

parametre, som dermed kan skærpe overvågningen af specifikke transaktionsmønstre.

Side 73 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Endvidere foreslås det i

stk. 3, nr. 3,

at foranstaltningerne kan bestå i begrænsning af forretningsfor-

bindelser eller transaktioner med fysiske personer eller juridiske enheder fra de tredjelande, der er

identificeret som højrisikolande.

Det betyder, at virksomheder og person kan beslutte at indskrænke sit udbud af produkter og tjene-

steydelser til kunder fra højrisikotredjelande eller vælge ikke at indgå forretningsforbindelser eller

gennemføre transaktioner, der involverer kunder fra højrisikotredjelande.

Bestemmelsen i § 17, stk. 3, implementerer dele af artikel 1, stk. 11, i 5 hvidvaskdirektiv.

Til nr. 23

(hvidvasklovens § 18, stk. 7)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 18, stk. 7, medfører, at erhvervsministeren skal føre

og offentliggøre en liste med navne på personer, der er omfattet af hvidvasklovens § 2, nr. 8, om

politisk eksponerede personer. De nærmere retningslinjer for denne liste er fastsat i bekendtgørelse

nr. 1704 af 20. december 2017 om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om indenlandske

politisk eksponerede personer.

Det foreslås i § 18, stk. 7, at erhvervsministeren skal udvide oplysningerne på listen over de personer,

der er omfattet af hvidvasklovens § 2, nr. 8, om politisk eksponerede personer med fødselsdato og

stillingsbetegnelse.

Når listen udarbejdes af en offentlig myndighed, sikres det, at der foretages en ensartet identifikation

og afgrænsning af de personer, der er omfattet af hvidvasklovens § 2, nr. 8.

Definitionen af en politisk eksponeret person i hvidvasklovens § 2, nr. 8, understreger, at der er tale

om personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv, og som i kraft af dette hverv kan have

adgang til offentlige eller betroede midler eller kan være modtagelige for bestikkelse. Hvidvasklovens

§ 2, nr. 8, er et udtryk for en direktivnær implementering af 4. hvidvaskdirektiv. Bestemmelsen op-

regner en liste af erhverv, der medfører, at en person med det pågældende erhverv er omfattet af

definitionen.

Førelse og offentliggørelse af en liste over politisk eksponerede personer skal ske i overensstemmelse

med persondataforordningens regler.

Den foreslåede bestemmelse angår oplysninger om navn, stillingsbetegnelse og fødselsdato på de

personer, som falder ind under definitionen på politisk eksponerede personer. Oplysninger om navn,

stillingsbetegnelse og fødselsdato må kun indhentes i henhold til bestemmelsens formål for at klar-

lægge, hvilke personer, der omfattes af hvidvasklovens § 2, nr. 8.

Side 74 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 7, vil medføre en videreførelse af den allerede eksisterende

praksis, der udspringer af den nugældende § 18, stk. 7. Med ændringen vil det blive præciseret, hvilke

oplysninger der skal fremgå af listen over politisk eksponerede personer med det formål at sikre li-

stens entydighed. Ved at angive fødselsdato og stillingsbetegnelse sikres det, at virksomheder og

personer i deres identifikation af, om deres kunder er politisk eksponerede personer, undgår navne-

sammenfald og behov for at skulle foretage yderligere undersøgelser.

Det bemærkes, at det fortsat vurderes hensigtsmæssigt, at det er ansættelsesstedet, der bliver pligt-

subjekt, og ikke den enkelte politisk eksponerede person, idet ansættelsesstedet har bedre mulighed

for at indføre procedurer, der sikrer, at den nødvendige underretning foretages i forbindelse med per-

sonudskiftninger mv.

Til nr. 24

(hvidvasklovens § 18, stk. 8)

5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde og ajourføre en liste, som an-

giver de nøjagtige funktioner, der i henhold til nationale love og administrative bestemmelser udgør

højerestående offentlige hverv, jf. 4. hvidvaskdirektiv artikel 3, nr. 9. Det følger endvidere, at med-

lemsstaterne skal anmode en international organisation, der er akkrediteret på deres område, om at

udarbejde og ajourføre en liste over højerestående offentlige hverv inden for den pågældende inter-

nationale organisation, jf. 4. hvidvaskdirektiv artikel 3, nr. 9. Disse lister fremsendes til Kommissio-

nen og kan offentliggøres.

Definitionen på en politisk eksponeret person er implementeret i hvidvasklovens § 2, nr. 8.

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 18, stk. 7, medfører, at erhvervsministeren skal føre

og offentliggøre en liste med navne på personer, som er omfattet af § 2, nr. 8.

Som en følge af en direktivnær implementering af dele af artikel 1, stk. 1, nr. 13, i 5. hvidvaskdirektiv,

foreslås det, at der indsættes et nyt stykke i § 18, stk. 8, således at det fremgår, at internationale

organisationer, der er akkrediteret af Danmark, skal udarbejde en liste over højerestående offentlige

hverv, jf. lovens § 2, nr. 8, inden for den pågældende internationale organisation. Denne liste skal

sendes til Kommissionen. Af § 18, stk. 8, 3. pkt., følger det, at erhvervsministeren udarbejder og

ajourfører en liste over de nøjagtige funktioner, der er omfattet af § 2, nr. 8, og ligeledes sende denne

liste til Kommissionen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 8, bliver det på europæisk plan tydeliggjort hvilke funk-

tioner, der giver en person status som politisk eksponeret person.

Som konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse i § 18, stk. 8, bliver stk. 8 herefter stk. 9.

Til nr. 25

(hvidvasklovens § 19, stk. 1)

Side 75 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 19 omhandler skærpede kundekendskabskrav i for-

hold til grænseoverskridende korrespondentforbindelser, hvorefter virksomheder omfattet af hvid-

vasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, og 19, skal iagttage en række skærpede foranstaltninger ud over

kravene i hvidvasklovens § 11, før de etablerer en grænseoverskridende korrespondentforbindelse.

Hvidvasklovens § 19 fastsætter endvidere, at såfremt respondentforbindelsens kunde har direkte ad-

gang til at disponere over midler indestående på en konto hos korrespondentforbindelsen, skal korre-

spondenten sikre sig, at respondenten gennemfører kundekendskabsprocedurer, samt at respondenten

kan udlevere kundekendskabsoplysninger efter anmodning fra korrespondenten.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19 i 4. hvidvaskdirektiv.

Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, fastsætter hvilke krav (ud over kundekendskabsproceduren

i medfør af lovens § 11) en korrespondent skal opfylde forinden etablering af en grænseoverskridende

korrespondent forbindelse med en respondent fra et land, som ikke er et EU- eller EØS-land.

Med dette lovforslag præciseres det i

§ 19, stk. 1,

at det kun er grænseoverskridende korrespondent-

forbindelser, der involverer gennemførelse af betalinger med et respondentinstitut fra lande uden for

Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er

omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 26

(hvidvasklovens § 20 a)

Hvidvasklovens §§ 17-20 fastsætter skærpede krav til kundekendskabsprocedurer. Hvidvasklovens §

17, stk. 2, fastsætter, at virksomheder og personer skal gennemføre skærpede kundekendskabsproce-

durer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande,

hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 20 a som vil medføre, at Finanstilsynet kan fast-

sætte regler om, at der ved forretningsforbindelser eller transaktioner, der involverer lande, der er

opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, hvor der vurderes at være en øget

risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme kan kræves, at første betaling foretages gennem en

konto i kundens navn i et pengeinstitut, der er underlagt krav om kundekendskabsstandarder, der

mindst svarer til de kundekendskabsstandarder, der er fastsat i denne lov..

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i hvidvasklovens §§ 31 a og

31 b, hvorefter det skal være muligt for at en virksomhed eller person, der er omfattet af hvidvasklo-

ven, at oprette en forretningsforbindelse eller foretage en transaktion, der involverer et højrisikotred-

jeland.

Som konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse, kan virksomheder og personer blive underlagt

krav om at gennemføre en supplerende foranstaltning som led i deres kundekendskabsprocedurer i

Side 76 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

forhold til kunder og forretningsforbindelser, der involverer højrisikotredjelande. Bemyndigelsen vil

blive udnyttet ved en bekendtgørelse, der opstiller de kriterier, der vil afgøre, om en betaling skal

foretages gennem en konto i kundens navn i et pengeinstitut, der er underlagt krav om kundekend-

skabsstandarder, der mindst svarer til de kundekendskabsstandarder, der er fastsat i hvidvaskloven.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, stk. 1, nr. 11, i 5. hvidvaskdirektiv.

Til nr. 27

(hvidvasklovens § 22, stk. 1)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 22, stk. 1, medfører, at virksomheder og personer

omfattet af loven kan overlade det til tredjemand at indhente oplysningerne efter lovens § 11, stk. 1,

nr. 1-4, hvis oplysningerne stilles til rådighed af en virksomhed eller person omfattet af lovens § 1,

stk. 1, en tilsvarende virksomhed eller person etableret i et EU- eller EØS-land eller en tilsvarende

virksomhed eller person i øvrige lande, der er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finan-

siering af terrorisme, der svarer til de krav, der følger af 4. hvidvaskdirektiv, og virksomheden eller

personen er underlagt tilsyn af en myndighed.

Det foreslås i

§ 22, stk. 1,

at virksomheder og personer omfattet af loven kan overlade det til tredje-

mand at indhente og kontrollere oplysninger efter lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4.

Denne ændring foreslås, for at virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, kan over-

lade hele kontrolprocessen til tredjemand.

Til nr. 28

(hvidvasklovens § 22, stk. 3)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 22 omhandler muligheden for at få bistand fra tred-

jemand.

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 22, stk. 3, medfører, at virksomheder og personer

omfattet af loven skal sikre, at tredjemand forpligter sig til efter anmodning fra virksomheden eller

personen straks at fremsende kopi af identitets- og kontroloplysninger om kunden eller den reelle ejer

samt anden relevant dokumentation. Dette skal ses i lyset af, at den virksomhed eller person, der får

stillet oplysningerne til rådighed forinden etableringen af kundeforholdet, skal foretage en selvstæn-

dig risikovurdering af kunden med udgangspunkt i de produkter eller tjenesteydelser, som den på-

gældende virksomhed eller person tilbyder kunden.

Tredjemand skal endvidere forpligte sig til på anmodning straks at fremsende relevante kontroloplys-

ninger og anden relevant dokumentation til virksomheden eller personen omfattet af loven, samt do-

kumentation for at denne overholder kravene til opbevaring 4. hvidvaskdirektiv. Forpligtelserne skal

derfor fremgå af den kontrakt, der indgås med tredjemand. Dette skal ses i lyset af, at formålet med

reglerne om kundekendskabsprocedurer er at sikre en effektiv efterforskning blandt andet ved hurtigt

Side 77 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

at kunne stille de nødvendige oplysninger om en kundes identitet mv. til rådighed for efterforsknings-

myndighederne. Som følge heraf kan det ligeledes blive nødvendigt, at den modtagende virksomhed

eller person får identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation om kun-

dens eller den reelle ejers identitet.

Det følger af 5. hvidvaskdirektiv, at dokumentation også kan indhentes ved hjælp af elektroniske

identifikationsmidler, relevante tillidstjenester som fastsat i eIDAS-forordningen, eller enhver sikker

form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt,

godkendt eller accepteret af de kompetente nationale myndigheder.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 3, fastslås det, at virksomheder og personer

omfattet af hvidvaskloven skal sikre, at tredjemand forpligter sig til efter anmodning fra virksomhe-

den eller personen straks at fremsende kopi af identitets- og kontroloplysninger om kunden eller den

reelle ejer samt anden relevant dokumentation, herunder data. Der er tale om en præcisering, idet

betingelsen i § 22, stk. 3, om at fremsende dokumentation typisk også vil indeholde data.

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, hvor hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 2, foreslås

ændret.

Bestemmelsen i § 22, stk. 3, implementerer artikel 1, stk. 14, i 5. hvidvaskdirektiv.

Til nr. 29

(hvidvasklovens § 25, stk. 1)

Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 1, omhandler undersøgelses- og noteringspligten for virksom-

heder og personer, der er omfattet af loven. Det fastsættes i § 25, at virksomheder og personer skal

undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse og usædvanligt store transaktioner samt

alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påviseligt

lovligt formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at

disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Resultaterne af under-

søgelserne skal noteres og opbevares. En registreret person har ikke ret til indsigt i personoplysninger,

der vedrører den pågældende selv, som er blevet eller vil blive behandlet efter dette lovforslags udkast

til hvidvasklovens § 25, stk. 1 og 2.

Hvidvasklovens § 25 gennemfører artikel 40 i 4. hvidvaskdirektiv og artikel 1, stk. 1, nr. 10, litra b, i

5. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås at nyaffatte

§ 25, stk. 1,

således at bestemmelsens betingelser præciseres, så blot en be-

tingelse fremover skal være opfyldt, før virksomheden eller personen vil skulle skal undersøge bag-

grunden for og formålet med transaktionen.

Endvidere udskilles det gældende § 25, stk. 1, 2. pkt., til et selvstændigt stk. 2, jf. lovforslagets § 1,

nr. 26, og bemærkningerne hertil.

Side 78 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Det følger af

stk. 1, nr. 1,

at baggrunden for og formålet med transaktionen skal undersøges, hvis

transaktionen er kompleks.

Det betyder, at virksomheder og personer i vurderingen af, om transaktionen er kompleks, kan lægge

vægt på faktorer som eksempelvis, om transaktionen involverer flere parter eller flere jurisdiktioner

eller om transaktionen giver kunden mulighed for at modtage betalinger fra en ukendt tredjemand.

Det foreslås endvidere i

stk. 1, nr. 2,

at virksomheder og personer skal undersøge baggrunden for og

formålet med en transaktion, hvis denne er usædvanlig stor.

Virksomheder og personer kan for eksempel vurdere om en transaktion er udsædvanlig stor ud fra

kendskabet til den konkrete kunde og den pågældendes transaktionsmønstre og produktportefølje.

stk. 1, nr. 3,

foreslås det, at undersøgelsen skal foretages, hvis transaktioner foretages i usædvanlige

mønstre.

Det betyder, at virksomheder og personer kan tage udgangspunkt i kundens og kundetypens sædvan-

lige adfærdsmønstre i vurderingen af, om en transaktion foretages i usædvanlige mønstre.

stk. 1, nr. 4,

foreslås det, at baggrunden for og formålet med en transaktion skal undersøges, hvis

der ikke er et åbenbart økonomisk eller lovligt formål med transaktionen.

Hensigten med bestemmelsen er at fastslå, om der er mistanke eller rimelig grund til at formode, at

en transaktion eller en aktivitet har eller har haft forbindelse til hvidvask eller finansiering af terro-

risme. Det betyder derfor også, at virksomheden og personen skal have procedurer og systemer, som

gør det muligt at identificere sådanne transaktioner og aktiviteter. Bestemmelsen skal ses i sammen-

hæng med hvidvasklovens § 26 om underretningspligt til SØIK.

En mistanke og eventuel indgivelse af underretning til SØIK skal baseres på vurderinger i den kon-

krete situation af handlingernes karakter og forskellighed fra normale kundehandlinger, fortielser og

andre særegne og atypiske forhold hos kunden, der samlet leder opmærksomheden hen på et eventuelt

forsøg på tilsløring af midlernes oprindelse, der må formodes at have en kriminel karakter.

Formålet med undersøgelsespligten er at få fastslået, om det, der vurderes som værende usædvanligt,

bliver til en egentlig mistanke om hvidvask af udbytte eller terrorfinansiering eller blot en formodning

herom, eller om en mulig mistanke kan afkræftes. Der skal derfor alene foretages en undersøgelse i

de tilfælde, hvor der er egentlig mistanke, eller der er rimelig grund til at formode, at en transaktion

eller aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette kan f.eks.

være tilfældet, hvor en transaktion ikke svarer til kundens normale adfærdsmønster, eller hvor rådgi-

veren ikke har viden om, hvor kundens midler stammer fra.

Side 79 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Udgangspunktet i en undersøgelse af en mistanke vil være at sammenholde de oplysninger, virksom-

heden har om kunden (oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og omfanget heraf), og

det, der ser mistænkeligt ud. I denne proces kan det være relevant at inddrage kunderådgiveren. Virk-

somheden kan også kontakte kunden for at indhente oplysning om formålet med transaktionen eller

aktiviteten. Kundens forklaring vil i mange tilfælde ikke være nok til at afkræfte en mistanke. Det

kan derfor være relevant at bede kunden om dokumentation for forklaringen. I tilfælde af et bilsalg

kan kunden sende en salgsaftale, og i forbindelse med arv kan kunden fremsende en skifteretsattest.

Der skal alene foretages undersøgelse i de tilfælde, hvor der er en mistanke om hvidvask af udbytte

eller terrorfinansiering. Virksomheden skal derfor ikke i alle tilfælde af kunders bilsalg, arv mv. ind-

hente dokumentation fra kunden.

Hvis virksomheden vurderer, at en forespørgsel vil give kunden viden om, at virksomheden har mis-

tanke og derfor er i gang med at foretage en undersøgelse, eller hvis virksomheden i øvrigt ikke ønsker

at kontakte kunden om sagen, skal virksomheden foretage en underretning til SØIK, jf. hvidvasklo-

vens § 26, såfremt en mistanke ikke kan afkræftes på anden måde. Hvis en mistanke ikke kan afkræf-

tes helt, skal virksomheden ligeledes foretage en underretning. Der skal være tale om en egentlig

afkræftelse af en mistanke, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt kun at svække denne.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. An-

svarssubjekterne for overtrædelse af § 25, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,

og den strafbare handling består i ikke at undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse

og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke

har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke eller

rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af

terrorisme. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinstitut, hvor en kunde indsætter

store kontantbeløb uden at kunne forklare, hvor kontanterne stammer fra, og hvor pengeinstituttet

ikke nærmere undersøger baggrunden for de usædvanlige transaktioner.

Til nr. 30

(hvidvasklovens § 25, stk. 2)

Det følger af den gældende § 25, stk. 1, at virksomheder og personer skal undersøge baggrunden for

og formålet med alle komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transakti-

onsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål, med henblik

på at fastslå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft

tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Med det nye § 25, stk. 2, er der tale om en videreførelse af den tidligere § 25, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

§ 25, stk. 2,

således at, virksomheder og personer,

hvor det er relevant, skal udvide overvågningen af kunden med det formål at afgøre, om transaktio-

nerne eller aktiviteterne forekommer mistænkelige, jf. stk. 1.

Side 80 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Det foreslås i § 25, stk. 2, at virksomheder og personer, hvor det er relevant, skal udvide overvågnin-

gen af kunden med det formål at afgøre, om transaktionerne eller aktiviteterne forekommer mistæn-

kelige. Kravet skal ses i sammenhæng med hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5 om overvågning og §

11, stk. 3, om, at overvågningen skal gennemføres på baggrund af en risikovurdering. I tilfælde, hvor

en kundes transaktion eller aktivitet er fundet mistænkelig, men hvor den ikke har medført en under-

retning til SØIK, jf. hvidvasklovens § 26, skal virksomheden eller personen på baggrund af risikoen

vurdere, om der er behov for at gennemføre skærpet overvågning af kunden. Dette gælder tillige, hvor

der er givet underretning til SØIK, jf. hvidvasklovens § 26, og hvor det på denne baggrund vurderes

relevant at skærpe overvågningen af kunden.

Der kan forekomme tilfælde, hvor det ikke er relevant at skærpe overvågningen, f.eks. tilfælde hvor

kunden har et meget simpelt produkt, f.eks. et udlånsprodukt med fast afvikling, eller hvor overvåg-

ningen af kunden allerede er skærpet.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. An-

svarssubjekterne for overtrædelse af § 25, stk. 2, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,

og den strafbare handling består i ikke at udvide overvågningen, hvis der er mistanke eller rimelig

grund til at formode, at en kundens transaktioner eller aktiviteter har eller har haft tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 25, stk. 1. Et

eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinstitut, hvor en kunde indsætter store kontant-

beløb uden at kunne forklare, hvor kontanterne stammer fra, og hvor pengeinstituttet ikke nærmere

undersøger baggrunden for de usædvanlige transaktioner samt undlader at vurdere, hvorvidt der skal

ske skærpet overvågning af kunden.

Til nr. 31

(hvidvasklovens § 25, stk. 4)

Det følger af den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 25, stk. 3, at en registreret person ikke

har ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, der er eller vil blive behand-

let efter stk. 1 og 2.

Som følge af dette lovforslags § 1, nr. 26, hvorefter der indsættes et nyt stk. 2 i § 25, med den konse-

kvens, at stk. 3 bliver til stk. 4, foreslås ordlyden af stk. 4 ændret i

§ 25, stk. 4,

således, at en registreret

person ikke har ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, der er eller vil

blive behandlet efter stk. 1-3.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 32

(hvidvasklovens § 28)

Side 81 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Den gældende bestemmelse i § 28 omhandler tilsynsmyndighedernes underretningspligt og fastsæt-

ter, at får en tilsynsmyndighed kendskab til forhold der kan have tilknytning til hvidvask eller finan-

siering af terrorisme omfattet af underretningspligten, skal myndigheden underrette Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet herom.

Det foreslås i§

28,

”told- og skatteforvaltningen” ændres til ”skatteforvaltningen”.

Derudover fo-

retages en mindre sproglig ændring,

idet ”at tro” ændres til ”, at disse”.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Til nr. 33

(hvidvasklovens § 30, stk. 3)

Det fremgår af præambel 44 i 4. hvidvaskdirektiv, at de kompetente myndigheders anmodning om

oplysninger fra de forpligtede enheder, sker med henblik på, at forebygge, opdage eller efterforske

hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Det fremgår endvidere af præambel 57 i 4. hvidvaskdirektiv, at de forpligtede enheder skal have

effektive ordninger, der gør det muligt, at besvare anmodninger fra

FIU’er og andre kompetente myn-

digheder om oplysninger vedrørende deres forretningsforbindelser, som de har eller har haft med

bestemte personer. Det fremgår herudover, at anmodningen skal besvares hurtigt og fyldestgørende,

og at dette skal ske gennem sikre og fortrolige kanaler. Det er derfor afgørende, at den forpligtede

enhed træffer foranstaltninger, der sikrer fuld fortrolighed i relation til de oplysninger og dokumenter,

som de anmodes om at videreformidle.

I forhold til den gældende bestemmelse i § 30 i hvidvaskloven, er virksomheder og personer, der er

omfattet af hvidvaskloven, forpligtet til at opbevare de nødvendige oplysninger, der er indhentet ved

gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og registreringer, i mindst fem år til brug for undersø-

gelser.

Det forslås i

stk. 3,

at oplysninger, dokumenter og registreringer i forbindelse med undersøgelser, jf.

§ 25, stk.1 og 2, alene skal videreformidles til rette modtager og ikke må komme til uvedkommendes

kendskab. Videreformidlingen af de pågældende dokumenter og oplysninger skal ske gennem sikre

kanaler og i fuld fortrolighed for at sikre beskyttelse af personoplysninger. Fuld fortrolighed kan

sikres gennem mails eller post, og hvor det er muligt for de forpligtede enheder, skal de pågældende

oplysninger sendes krypteret.

Forslaget implementerer artikel 42 i 4. hvidvaskdirektiv.

Til nr. 34

(hvidvasklovens § 30 a og b)

Det følger af artikel 1, nr. 19, i 5. hvidvaskdirektiv, at der indsættes en ny artikel 32 a i 4. hvidvask-

direktiv. Bestemmelsen medfører, at medlemsstaterne indfører centrale automatiske mekanismer,

Side 82 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

f.eks. centrale registre eller centrale elektroniske systemer for dataudtræk, som muliggør rettidig iden-

tifikation af alle fysiske eller juridiske personer, som har eller kontrollerer betalingskonti og bank-

konti, der identificeres ved IBAN, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og di-

rekte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, samt deponeringsbokse,

som indehaves af et kreditinstitut på deres område. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om

kendetegnene ved disse nationale mekanismer.

Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der lagres i de centrale mekanismer, er direkte tilgængelige

på en hurtig og ufiltreret måde for nationale FIU'er og andre relevante myndigheder med henblik på

opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til 4. hvidvaskdirektiv, som ændret ved 5. hvidvaskdirektiv.

Medlemsstaterne sikrer, at alle FIU'er rettidigt kan give oplysninger, der opbevares i de centrale me-

kanismer, til andre FIU'er, jf. artikel 53 i 4. hvidvaskdirektiv, som ændret ved 5. hvidvaskdirektiv.

Følgende oplysninger skal være tilgængelige og søgbare gennem de centrale mekanismer:

vedrørende kundekontohaveren og enhver person, der foregiver at handle på kundens vegne:

navn, suppleret med øvrige oplysninger om enten identitet i henhold til de nationale bestem-

melser til gennemførelse af artikel 13, stk. 1, litra a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, eller indivi-

duelt identifikationsnummer

vedrørende den reelle ejer bag kundekontohaveren: navn, suppleret med øvrige oplysninger

om enten identitet i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 13, stk.

1, litra b, jf. hvidvasklovens § 11 og lovforslagets § 1, nr. 17, eller individuelt identifikations-

nummer

vedrørende bankkonto eller betalingskonto: IBAN-nummer og dato for åbning og lukning af

kontoen

vedrørende deponeringsbokse: lejerens navn, suppleret enten med øvrige oplysninger om

identitet i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 13, stk. 1, jf.

hvidvasklovens § 11 og lovforslagets § 1, nr. 16-18, eller et individuelt identifikationsnummer

og lejeperiodens varighed.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 34, (hvidvasklovens § 30 a) indeholder således

en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af et centralt

bankkontoregister, som muliggør identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, som har eller

kontrollerer betalingskonti og bankkonti, der identificeres ved IBAN, som defineret i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kredit-

overførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, samt de-

poneringsbokse, som indehaves af et kreditinstitut med hjemsted i Danmark.

Forslaget gennemfører artikel 1, nr. 19, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer 4. hvidvaskdirektiv og ind-

sætter artikel 32 a.

Side 83 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Som eksempler på oplysninger, der ifølge artikel 32 a skal være tilgængelige i registeret, kan nævnes

navn og øvrige identifikationsoplysninger på kunden (kontohaveren), identifikation af den reelle ejer

bag kunden (kontohaveren), IBAN-nummer på bankkonto eller betalingskonto og dato for åbning og

lukning af kontoen. Vedrørende deponeringsbokse skal registeret indeholde lejerens navn suppleret

med øvrige identitetsoplysninger og lejeperiodens varighed.

Oplysningerne i registeret skal gøres tilgængelige for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet og nationale myndigheder med henblik på at opfylde deres forpligtelser efter

direktivet. Dette forventes at være relevant for politi- og skattemyndigheder.

Oplysningerne skal være direkte tilgængelige på en hurtig og ufiltreret måde. Det betyder, at de rele-

vante myndigheder skal have direkte og uhindret adgang til oplysningerne.

Med den foreslåede

§ 30 b

skal SØIK og andre kompetente myndigheder i henhold til hvidvaskloven

sikres adgang til oplysninger, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske og juridiske perso-

ner, der ejer fast ejendom i Danmark.

Geodatastyrelsen er registerejer af Ejerfortegnelsen, som forventeligt går i drift i april 2019. Ejerfor-

tegnelsen er et nyt autoritativt register over de faktiske ejere af al fast ejendom i Danmark. Ejerfor-

tegnelsen vil indeholde oplysninger om de personer og virksomheder, som råder over fast ejendom.

Ved faktisk ejer af fast ejendom forstås den ejer, der er registreret i den digitale tinglysning, eller den

ejer, som en kommune har indsat som følge af, at den tinglyste ejer ikke lever mere, at ejerskabet

ikke er tinglyst eller andre forhold som gør, at en kommune har behov for at registrere en ejer som

erstatning for en eventuel tinglyst ejer.

Det vil være muligt for alle offentlige myndigheder at få adgang til registret. For at få adgang til

Ejerfortegnelsen skal der indgives ansøgning via Datafordeleren.

Til nr. 35

(hvidvasklovens §§ 31 a og b)

Hvidvasklovens § 31 a, stk. 1, fastsætter, at virksomheder, der driver virksomhed i et andet EU- eller

EØS-land, skal sikre, at den etablerede virksomhed overholde de nationale bestemmelser i det pågæl-

dende land om hvidvask og finansiering af terrorisme.

Virksomheder, der har etableret filialer eller majoritetsejede datterselskaber i et land, der ikke er et

EU- eller EØS-land skal sikre, at filialen eller datterselskabet overholder de nationale krav om data-

beskyttelse i henhold til hvidvaskloven, hvis etableringslandet regler på området er lempeligere end

hvidvaskloven, jf. bestemmelsens stk. 2.

Side 84 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at der fastsættes regler, der sikrer, at en eller flere foranstaltninger

anvendes i forhold til højrisikotredjelande eksempelvis i forhold til, når en underlagt virksomhed

ønsker at etablere datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i et tredjeland.

Det foreslås, at der indføres to nye bestemmelser i §§ 31 a og b.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a vedrører virksomheder og personer, der har hjemsted i et land,

der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for

hvidvask eller finansiering af terrorisme, og som ønsker at etablere et datterselskab, en filial eller et

repræsentationskontor i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 31 a, stk. 1,

vil medføre, at Finanstilsynet kan afvise etablering af

datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Danmark for virksomheder og personer, der

har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at

være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 31 a, stk. 2,

vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at

etablering af datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Danmark for virksomheder og

personer, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor

der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme kan etableres i landet

under særlige forudsætninger.

Bestemmelsen vil give den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af

denne lov, hjemmel til under særlige forudsætninger at godkende etablering af et datterselskab af en

virksomhed, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor

der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Denne mulighed

begrundes i, at det skal være muligt for en virksomhed eller person fra et land, der er opført på Europa-

Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansie-

ring af terrorisme, at etablere sig i Danmark under særlige forudsætninger. Hvorvidt dette er tilfældet,

må bero på en konkret vurdering. Der kan i vurderingen for eksempel lægges vægt på, om højrisikot-

redjelandet på højt politisk plan har forpligtet sig til at afhjælpe de identificerede mangler samt be-

sluttet at anmode om teknisk bistand for at gennemføre FATF’s handlingsplan, og som er identificeret

ved FATF’s offentlige erklæring.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 31 b, stk. 1,

at virksomheder og personer omfattet af

loven med hjemsted i Danmark, der ønsker at etablere en filial eller et repræsentationskontor i et land,

der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for

hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal meddele dette til den myndighed, der påser virksomhe-

dens eller personens overholdelse af denne lov. Derudover skal der indsendes oplysninger om i hvil-

ket land, filialen ønskes etableret, en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation, og de planlagte aktiviteter, filialens adresse og navnene på filialens ledelse.

Side 85 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Overtrædelse af bestemmelsen i § 31 b, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 75. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 31 b, stk. 1, er virksomheder og personer

omfattet af loven, og den strafbetingede handling består i, at en virksomhed eller person omfattet af

loven, etablerer en filial eller et repræsentationskontor i et land, der er opført på Europa-Kommissio-

nens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terro-

risme, uden at meddele dette til den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overhol-

delse af hvidvaskloven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 31 b,

stk. 2,

at den myndighed, der påser virksomhedens

eller personens overholdelse af denne lov, kan forbyde virksomheden eller personen at etablere filia-

ler eller repræsentationskontorer i et land der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisi-

kotredjelande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Bestemmelsen vil således give den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse

af denne lov, hjemmel til at forbyde en virksomheds eller persons etablering i et land, der er opført

på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask

eller finansiering af terrorisme.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 31 b, stk. 3,

at den myndighed, der påser virksomhedens

eller personens overholdelse af denne lov, kan fastsætte regler om, at virksomheden eller personen

skal tage højde for, at den pågældende filial eller det pågældende repræsentationskontor vil komme

til at ligge i et land, der ikke har tilstrækkelige ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og

finansiering af terrorisme.

Det betyder, at den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov,

kan fastsætte regler om, at en eller flere foranstaltninger skal iværksættes, hvis en virksomhed eller

person ønsker at etablere en filial eller repræsentationskontor i et land, der ikke har tilstrækkelige

ordninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Myndigheden kan ved fastsættelse af reglerne herom lade en eller flere af følgende foranstaltninger

indgå:

At virksomheden eller personen påbydes, at der føres øget kontrol med eller stilles skærpede krav om

ekstern revision for virksomhedens filial eller repræsentationskontor, i det pågældende land.

At virksomheden eller personen påbydes, at der stilles skærpede krav til ekstern revision af finansielle

koncerner vedrørende alle filialer eller repræsentationskontorer i det pågældende land.

At kredit- og finansieringsinstitutter påbydes, at undersøge og ændre eller om nødvendigt bringe kor-

respondentforbindelser med respondentinstitutter i det pågældende land til ophør.

Side 86 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

De foreslåede bestemmelser til §§ 31 a og b implementerer dele af artikel 1, stk. 1, nr. 11, i 5. hvid-

vaskdirektiv.

Til nr. 36

(hvidvasklovens § 35, stk. 1, og § 36, stk. 1)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 35, stk. 1, fastsætter, at virksomheder og personer,

der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og

nr. 13-20, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan

indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Det foreslås i

§ 35, stk. 1,

at anvendelsesområdet udvides til også at omfatte § 1, nr. 22-24 som forslås

indsat ved lovforslagets § 1, nr. 36. Dette skyldes, at hvidvasklovens anvendelsesområde foreslås

udvidet med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter personer, som opbevarer, handler med eller formidler

handel med kunstværker, herunder kunstgallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen el-

ler af en række indbyrdes forbundne transaktioner beløber sig til 50.000 kr. eller derover, udbydere

af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger omfattes af

loven. På den baggrund foreslås anvendelsesområdet for lovens § 35, stk. 1, tilsvarende, således, at

udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger

også omfattes af reglerne om, at de skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig

og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven og

regler udstedt i medfør heraf. Indberetningerne skal kunne foretages anonymt.

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 36, stk. 1, fastsætter, at virksomheder og personer,

der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og

nr. 13-20, ikke må udsætte en ansat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge

af at den ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle over-

trædelse af hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning

i virksomheden.

Med dette lovforslags § 1, nr. 5, udvides anvendelsesområdet for hvidvaskloven til også at omfatte

personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, herunder kunstgalle-

rier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transakti-

oner beløber sig til 50.000 kr. eller derover, udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiat-

valutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger. Det foreslås i

§ 36, stk. 1,

at anvendelsesområdet udvi-

des til også at omfatte § 1, nr. 22-24, som forslås indsat ved lovforslagets § 1, nr. 36. Dette skyldes,

at hvidvasklovens anvendelsesområde foreslås udvidet med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter udby-

dere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger også

omfattes af reglerne om, at derved ikke må udsætte en ansat for ufordelagtig behandling eller ufor-

delagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtræ-

delse eller potentielle overtrædelse af hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf til en tilsyns-

myndighed eller til en ordning i virksomheden.

Side 87 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Til nr. 37

(hvidvasklovens § 35, stk. 1, 3. pkt.)

Bestemmelsen i § 35, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven gennemfører artikel 61, stk. 3, i 4. hvidvaskdi-

rektiv og svarer til bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og den øvrige finansielle lovgiv-

ning.

Det følger af § 35, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet af lovens §

1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20, skal etablere en

whistleblowerordning, hvor ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal anonymt kan ind-

berette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvasklovgivningen. Det følger af § 35, stk.

1, 2. pkt., at indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Ordningen kan oprettes via

kollektiv overenskomst, jf. § 35, stk. 2, i hvidvaskloven.

§ 35, stk. 3, i hvidvaskloven, fastlægger en bagatelgrænse, hvorefter en virksomhed eller person, som

beskæftiger fem ansatte eller færre, ikke er omfattet af kravet om etablering af en whistleblowerord-

ning. Når virksomhederne eller personerne beskæftiger flere end fem ansatte, skal de senest tre må-

neder efter ansættelsen af den sjette ansatte have etableret en whistleblowerordning. Finanstilsynet

kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om etablering af en whistleblowerordning, jf. § 35, stk. 4,

i hvidvaskloven.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at virksomheder og personer efter anmodning fra en tilsynsmyndighed,

skriftligt skal kunne dokumentere, hvordan virksomheden eller personen har fulgt op på indberetnin-

ger til ordningen i stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede nye bestemmelse i § 35, stk.1, 3. pkt., i hvidvaskloven, er den politiske

aftale af 19. september 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om

yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, jf. lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt.1. Den foreslåede bestemmelse skal dermed være med til at sikre

bedre kontrol med overholdelse af hvidvasklovgivningen, samt at virksomheder og personer omfattet

heraf får fulgt op på indberetninger om overtrædelser og potentielle overtrædelser af denne lovgiv-

ning på fyldestgørende vis.

De virksomheder og personer, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil være de virksom-

heder og personer, der efter § 35, stk. 1, 1. pkt., er forpligtet til at etablere en indberetningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en virksomhed eller person efter anmodning fra en til-

synsmyndighed skal kunne dokumentere, hvordan virksomheden løbende har fulgt op på indberet-

ninger til virksomhedens whistleblowerordning.

Side 88 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Dokumentationskravet vil være skriftligt og indebære, at virksomheden eller personen omfattet af

forpligtelsen i § 35, stk. 1, 1. pkt., til at have en whistleblowerordning, skriftligt og hvis muligt elek-

tronisk skal sikre, at virksomheden eller personen løbende får fulgt op på indberetninger til virksom-

hedens eller personens whistleblowerordning, således at virksomheden eller personen kan dokumen-

tere overfor Finanstilsynet, at denne på betryggende vis har fulgt op på alle indberetninger til whist-

leblowerordningen.

Det fremgår af § 78, stk. 1, i hvidvaskloven, at overtrædelse af blandt andet § 35, stk. 1, kan straffes

med bøde. Med indsættelsen af dokumentationskravet i bestemmelsens 3. pkt., vil også overtrædelse

heraf kunne straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 35, stk. 1, 3. pkt., i hvidvaskloven, vil

være den af bestemmelsen i § 35, stk. 1, 1. pkt. omfattede virksomhed eller person. Det betyder, at en

virksomheds eller persons manglende opfyldelse af dokumentationskravet vil kunne straffes med

bøde, jf. § 78, stk. 1, i hvidvaskloven.

Virksomheden eller personen vil f.eks. kunne straffes med bøde i de tilfælde, hvor virksomheden eller

personen fuldstændig undlader at følge op på henvendelser til virksomhedens eller personens whist-

leblowerordning, eller helt undlader at indsende dokumentation til Finanstilsynet efter Finanstilsynets

anmodning herom, jf. det foreslåede § 35, stk. 1, 3. pkt., i hvidvaskloven.

Til nr. 38

(hvidvasklovens § 36, stk. 1)

Det følger af § 36, stk. 1, i hvidvaskloven, at en virksomhed eller person ikke må udsætte ansatte for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virk-

somhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvaskloven til Finanstil-

synet eller til en ordning i virksomheden.

§ 36, stk. 1, gennemfører artikel 38 og 61, stk. 2, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv.

Indberetning omfatter blandt andet enhver anmeldelse eller meddelelse til tilsynsmyndighederne eller

til en virksomheds eller persons whistleblowerordning omhandlende en virksomheds eller persons,

herunder en ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne

lov, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj

2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF)

nr. 1781/2006, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner

mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling kan

foruden afskedigelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.

Side 89 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesområde, at den ansatte har indberettet en over-

trædelse eller en potentiel overtrædelse til tilsynsmyndigheden, og det er en forudsætning, at der er

årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller ufordelagtige følger og det forhold,

at den ansatte har indberettet en overtrædelse til tilsynsmyndigheden eller til virksomhedens eller

personens whistleblowerordning.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet. Det,

at der skal foreligge årsagssammenhæng, medfører blandt andet, at bestemmelsen alene finder an-

vendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes, efter

den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af loven, regler

udstedt i medfør heraf til den relevante tilsynsmyndighed eller en virksomheds whistleblowerordning.

Det foreslås at ændre

§ 36, stk. 1,

i hvidvaskloven til også at omfatte tidligere ansatte.

Den foreslåede ændring vil indebære, at virksomheden eller personen ikke må udsætte tidligere an-

satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den tidligere ansatte har

indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvasklov-

givningen til en tilsynsmyndighed eller til en intern whistleblowerordning.

Ved vurderingen af, om en person er tidligere ansat i virksomheden kan følgende forhold indgå: af-

talegrundlaget for en persons ansættelse, f.eks. om en person har en ansættelseskontrakt, om virk-

somheden eller personen har instruksbeføjelse over personen, om virksomheden eller personen be-

stemmer personens arbejdstider, om personen aflønnes som en ansat, om personen i overvejende grad

har én og samme arbejdsgiver, om virksomheden eller personen fører tilsyn og kontrol med personens

arbejde, om virksomheden eller personen afholder udgifter forbundet med personens arbejde, eller

om personen har ret til opsigelsesvarsel. Opregningen er ikke udtømmende, og andre forhold vil li-

geledes kunne indgå i vurderingen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en ansat eller en tidligere ansat, der mener at have været

udsat for repressalier mv. som følge af en indberetning om en virksomheds eller persons overtrædelse

eller potentielle overtrædelse af hvidvasklovgivningen til en tilsynsmyndighed eller til en virksom-

heds whistleblowerordning til trods for forbuddet i den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, i hvidvask-

loven, skal anlægge et civilretligt søgsmål mod virksomheden eller personen ved de almindelige dom-

stole, som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte eller den tidligere

ansatte en godtgørelse efter § 36, stk. 3, i hvidvaskloven. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen

kan for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også behandles i det fagretlige system,

f.eks. ved voldgift. Den ansatte eller den tidligere ansatte har endvidere mulighed for at politianmelde

den omhandlede overtrædelse af forbuddet mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger,

da en overtrædelse af § 36, stk. 1, er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1.

Til nr. 39

(hvidvasklovens § 36, stk. 1, 2. pkt.)

Side 90 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Det følger af § 36, stk. 1, i hvidvaskloven, at virksomheder og personer ikke må udsætte ansatte for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virk-

somhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvasklovgivningen til en

tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden.

§ 36 gennemfører artikel 38 og 61, stk. 2, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i

§ 36, stk. 1, 2. pkt.,

hvorefter det samme gælder ved

fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

Den foreslåede bestemmelse er en tydeliggørelse og indebærer, at en virksomhed eller person ikke

må begrænse den variable løndel på grundlag af, at den ansatte eller den tidligere ansatte har indbe-

rettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-

nanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Ved vurderingen af, om en person er ansat eller tidligere ansat kan følgende forhold indgå: aftale-

grundlaget for en persons ansættelse, f.eks. om en person har eller har haft en ansættelseskontrakt,

om virksomheden eller personen har eller har haft instruksbeføjelse over personen, om virksomheden

eller personen bestemmer eller har bestemt personens arbejdstider, om personen aflønnes eller har

været aflønnet som en ansat, om personen i overvejende grad har eller har haft én og samme arbejds-

giver, om virksomheden eller personen fører eller har ført tilsyn og kontrol med personens arbejde,

om virksomheden eller personen afholder eller har afholdt udgifter forbundet med personens arbejde

og om personen har eller har haft ret til opsigelsesvarsel. Opregningen er ikke udtømmende, og andre

forhold vil ligeledes kunne indgå i vurderingen.

Ved variable løndele forstås aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på for-

hånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der

ikke er en del af den faste løndel, jf. § 5, stk. 1, nr. 45, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til nyaffattelsen af den dagældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 42, jf.

Folketingstidende 2013-2014, tillæg A, side 93.

Den foreslåede nye bestemmelse vil indebære, at en virksomhed eller person omfattet af § 36, stk. 1

hverken ved fastsættelse, tildeling eller udbetaling af variabel løn til sine ansatte eller tidligere ansatte

må begrænse den variable løndel på grundlag af, at personen har indberettet en overtrædelse eller en

potentiel overtrædelse af hvidvasklovgivningen til tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomhe-

den. Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis indebære, at en virksomhed eller person ikke må

betinge en variabel løndel af, at en ansat eller tidligere ansat ikke har foretaget indberetninger om

overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvasklovgivningen til Finanstilsynet eller til en

virksomheds ordning. Den foreslåede bestemmelse indebærer eksempelvis også, at en virksomhed

eller person ikke kan undlade at udbetale en variabel løndel til en ansat eller tidligere ansat på grund-

lag af, at personen har foretaget en indberetning om en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse

begået af virksomheden til Finanstilsynet eller til virksomhedens ordning.

Side 91 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

I de tilfælde, hvor en virksomhed eller person helt eller delvist begrænser en ansats eller en tidligere

ansats variable løn grundet en whistleblowerordning, jf. det foreslåede § 36, stk., 1, 2. pkt., vil virk-

somheden eller personen kunne straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 36, stk. stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven

vil være en virksomhed eller person omfattet af § 36, stk. 1, i hvidvaskloven. Dette betyder, at en

virksomheds eller persons overtrædelse af det foreslåede § 36, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven vil

kunne straffes med bøde, jf. § 78, stk. 1, i hvidvaskloven.

Det følger af § 78, stk. 3, i hvidvaskloven, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven,

at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en over-

trædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske

person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er

de mulige strafsubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomhe-

den, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virksom-

heden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer med til-

knytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer har medvirket forsætligt eller groft

uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet karakter. Der skal som udgangs-

punkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.

Til nr. 40

(hvidvasklovens § 36, stk. 2)

Det følger af § 36, stk. 2, i hvidvaskloven, at en virksomhed eller person ikke må udsætte ansatte for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har foretaget en intern

underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme eller en underretning til Stats-

advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Ved intern underretning forstås, at en ansat internt i virksomheden eller hos personen har underrettet

f.eks. den hvidvaskansvarlige om en mistanke. Beskyttelsen af den ansatte gælder, uanset om den

hvidvaskansvarlige afkræfter mistanken efter § 25. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om den

ansatte underretter SØIK eller Advokatsamfundet. Hvis en ansat som medlem af Advokatsamfundet

underretter Advokatsamfundet om en mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, er un-

derretningen til Advokatsamfundet dermed underlagt beskyttelsen mod ufordelagtig behandling eller

ufordelagtige følger, uanset om Advokatsamfundet ikke foretager en underretning til SØIK.

Vedrørende ufordelagtig behandling henvises til lovforslagets nr. 38 og 39.

Det foreslås at ændre

§ 36, stk. 2,

i hvidvaskloven til også at omfatte tidligere ansatte.

Side 92 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Den foreslåede ændring vil indebære, at en virksomhed eller person omfattet af § 36, stk. 2 som hidtil

ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den

ansatte har foretaget en intern underretning eller en underretning til SØIK.

Ved vurderingen af, om en person er tidligere ansat i virksomheden kan følgende forhold indgå: af-

talegrundlaget for en persons ansættelse, f.eks. om en person har en ansættelseskontrakt, om virk-

somheden eller personen har instruksbeføjelse over personen, om virksomheden eller personen be-

stemmer personens arbejdstider, om personen aflønnes som en ansat, om personen i overvejende grad

har én og samme arbejdsgiver, om virksomheden eller personen fører tilsyn og kontrol med personens

arbejde, om virksomheden eller personen afholder udgifter forbundet med personens arbejde og om

personen har ret til opsigelsesvarsel. Opregningen er ikke udtømmende, og andre forhold vil ligeledes

kunne indgå i vurderingen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en ansat eller en tidligere ansat, der mener at have været

udsat for repressalier med videre som følge af en intern underretning eller en underretning til SØIK

om en mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal anlægge et civilretligt søgsmål mod

virksomheden eller personen ved de almindelige domstole, som på baggrund af sagens omstændig-

heder vil kunne tilkende den ansatte eller den tidligere ansatte en godtgørelse efter § 36, stk. 3, i

hvidvaskloven. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan for det overenskomstdækkede områdes

vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks. ved en voldgift. Den ansatte eller den

tidligere ansatte har endvidere mulighed for at politianmelde den omhandlede overtrædelse af for-

buddet mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, da en overtrædelse af § 36, stk. 2, er

strafbelagt, jf. § 78, stk. 1.

Til nr. 41

(hvidvasklovens § 36, stk. 2, 2. pkt.)

Det følger af § 36, stk. 2, i hvidvaskloven, at en virksomhed eller person ikke må udsætte ansatte for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har foretaget en intern

underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme eller en underretning til Stats-

advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

§ 36 gennemfører artikel 38 og 61, stk. 2, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i

§ 36, stk. 2, 2. pkt.,

hvorefter det samme gælder ved

fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

Den foreslåede bestemmelse er en tydeliggørelse og indebærer, at en virksomhed eller person ikke

må begrænse den variable løndel på grundlag af, at den ansatte eller den tidligere ansatte har foretaget

en intern underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme eller en underretning

til SØIK.

Side 93 af 147

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed