Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 109
Offentligt
1994207_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 60 alm. del stillet af udvalget den 21. novem-
ber 2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
kan vedtage strammere krav til danske banker og banker fra andre EU-
lande, som opererer i Danmark, i forhold til bankernes gældsætning og
gearing.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har svaret følgende,
jeg kan henholde mig til:
”Den
primære lovgivning vedr. kapitalkrav for kreditinstitutter i EU fin-
des i kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforordningen
(CRR).
Gearing er forholdet mellem et instituts ikke-risikovægtede eksponeringer
og instituttets kapital. I den kommende revision af CRR forventes der
indført et ensartet gearingskrav på 3 pct., som også vil omfatte danske
banker. Et gearingskrav på 3 pct. betyder en maksimal gearing af kapita-
len på 33. Der forventes indført et højere gearingskrav til de største insti-
tutter, der også kaldes globalt systemisk vigtige institutter (G-SIFI’er).
Der er aktuelt ingen danske G-SIFI’er.
CRR er som andre forordninger direkte gældende i Danmark og skal der-
for ikke implementeres i dansk ret. På områder, der er reguleret i CRR,
kan der ikke indføres strammere national lovgivning, medmindre det
konkret fremgår af CRR, at der nationalt kan fastsættes yderligere regler
på området. Det er ikke muligt at indføre strammere gearingsregler for de
danske institutter, end hvad der fremgår af CRR.
Begrænsningen af en banks gældsætning sker, udover via gearingskrav,
ligeledes implicit ved at fastsætte kapitalkrav for banken, da kapitalkra-
vene sætter grænserne for forholdet mellem aktiver og gæld i et institut.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 109: Kopi til orientering af svar på EUU alm. del - spm. 60 om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan vedtage strammere krav til danske banker og banker fra andre EU-lande, som opererer i Danmark, i forhold til bankernes gældsætning og gearing, fra erhvervsministeren
2/2
Kapitalkravene til kreditinstitutter består overordnet set af et minimums-
kapitalkrav på 8 pct. af de risikovægtede poster, et individuelt fastsat sol-
venstillæg samt et kapitalbufferkrav.
Den individuelle fastsættelse af solvenstillægget giver mulighed for at
adressere de risici i de enkelte danske banker, som ikke i tilstrækkelig
grad er afspejlet i minimumskapitalkravet. Det giver mulighed for at påse,
at der sker en tilstrækkelig kapitaldækning af de risici, som de danske
banker påtager sig. Dette sker inden for rammerne af EU-reglerne.
CRD IV er et minimumsharmoniseringsdirektiv. Det betyder, at det som
udgangspunkt er muligt nationalt at indføre strammere regler, end hvad
der fremgår af CRD IV. Disse regler skal dog følge det overordnede for-
mål med CRD IV og skal generelt være i overensstemmelse med CRD
IV.
CRD IV giver samtidig en række muligheder og skønsmæssige diskretio-
ner til medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder, som det ikke er
et krav at indføre men alene en mulighed. Et eksempel herpå er fastsættel-
sen af højere kapitalkrav for systemisk vigtige finansielle institutioner
(SIFI'er).
Derudover giver EU-reglerne mulighed for at fastsætte midlertidige høje-
re kapitalkrav ved opbygning af systemiske risici på eksempelvis ejen-
domsmarkedet.
Det er således flere muligheder for at vedtage strammere krav til de dan-
ske institutter, såfremt dette er ønsket, inden for rammerne af det europæ-
iske regelsæt.
Kapitalkrav fastsat i Danmark gælder som udgangspunkt for alle kreditin-
stitutter, som er etableret i Danmark, dvs. hvor moder- eller datterselska-
bet er et dansk selskab. Modsat er filialer af kreditinstitutter fra andre EU-
medlemsstater i Danmark i udgangspunktet reguleret efter regler i det
hjemland, hvor de er etableret, herunder for så vidt angår kapitalkravsreg-
ler.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov