Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 108
Offentligt
1993962_0001.png
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Kopi til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, og
Folketingets erhvervsordførere
19. december 2018
Vedr. besvarelse af spørgsmål 3 ad L 73, stillet af erhvervsudvalget, 16. november 2018
Kære Rasmus Jarlov
Vi har modtaget dine bemærkninger til spørgsmål, stillet af udvalget, på baggrund af vores brev af 9.
november 2018, hvor vi undrer os over, at Øst- og Vestdanmark stilles forskelligt i det nye
erhvervsfremmesystem.
Hvad angår investeringsfremme skriver du, at ”Invest in Denmark, da den politiske aftale forelå,
orienterede bestyrelsesformanden for FVI, Ulla Astman, om aftaleteksten. Bestyrelsesformanden
konkluderede på baggrund af den politiske aftale, at foreningen skulle nedlægges, og at man skulle
indlede en dialog med Invest in Denmark om overdragelse”.
Vi skal gøre opmærksom på, at formandens reaktion er alene en nøgtern konstatering af, at den
politiske aftale fratager regionerne både adgang til at arbejde med investeringsfremme og midler dertil
og er bestemt ikke udtryk for et ønske fra vores side om at ophøre med det arbejde, som i enhver
henseende har været succesfuldt. Tværtimod! Det er også præcis, hvad bestyrelsen for FVI
konstaterer i referatet af bestyrelsesmøde 27/6-18, nemlig at ”FVI fra 1/1-19 ikke har midler til at
videreføre aktiviteterne, der fra denne dato overgår til UM”. Bestyrelsen har alene henholdt sig til den
politiske aftale, der bestemmer (afsnit 3.6) ”at regionernes hidtidige finansiering af
investeringsfremmemidler i Copenhagen Capacity og Vestdansk Investeringsfremme overføres til
Udenrigsministeriet med henblik på at videreføre indsatserne”.
Når denne forudsætning i finanslovsforslag for 2019 nu ændres således, at det ikke kun er UM, der
skal ”videreføre indsatserne”, men at man i finanslovsforslaget giver CopCap adgang og økonomiske
midler til alligevel at videreføre sine aktiviteter, som er rettet mod Hovedstaden og Sjælland, så er det
klart, at det giver os anledning til at overveje konsekvenser af denne forskelsbehandling. Dette har vi
redegjort for i brevet af 9/11-18.
Dine bemærkninger til de stillede spørgsmål bekræfter således også, at det netop ikke er hele
indsatsen for investeringsfremme, der overføres til UM, men kun den del, der vedrører
investeringsfremme i Vestdanmark. Det er korrekt, som du skriver, at Invest in Denmark har til hensigt
at videreføre indsatsen som hidtil. Det er vi naturligvis glade for. Forskellen er, at indsatsen fra 2019
ikke længere har nogen regional forankring. Vi synes derfor fortsat, at Øst- og Vestdanmark
forskelsbehandles, hvad angår fremme af internationale investeringer.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Kopi af brev af 19/12-18 til erhvervsministeren fra Region Midtjylland, Region Nordjylland Vækstforum og Syddansk Vækstforum om behovet for fortsat at sikre gode ramme for vækst i hele landet
1993962_0002.png
Samtidig noterer vi os, at du tilkendegiver en interesse i at drøfte en ”fast mekanisme til at supplere
den gode dialog om investeringsfremmeindsatsen i Jylland og på Fyn”. Vi stiller os gerne til rådighed
for en sådan drøftelse af, hvordan FVI på basis af reviderede vedtægter og sammensætning af
bestyrelsen fortsat kan yde et bidrag til at sikre, at en passende andel af udenlandske investeringer
lander i det vestlige Danmark.
Med venlig hilsen
Regionsrådsformand
Anders Kühnau
Regionsrådsformand
Side 2 af 2