ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 106
Offentligt

VÆKSTUDVALGETS AFRAPPORTERING

Mere vækst

landet

5 veje og 18 anbefalinger til mere

vækst i land- og yderkommunerne

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

Indledning

De erhverv, der fylder meget økonomisk

og beskæftigelsesmæssigt i landdistrik-

terne, består fortrinsvist af små og mel-

lemstore virksomheder inden for land-

brug- og fødevareproduktion, Det Blå

Danmark, håndværk og turisme.

Omkring 190.000 er beskæftigede

inden for landbrug- og fødevarepro-

duktion, hvoraf hovedparten bor på

landet. Over 4000 danske søfolk bor

i yder- og landkommunerne. Produk-

tion og traditionelle håndværksfag

er massivt tilstede i landdistrikterne,

og i 9 ud af 10 kommuner udgør tu-

rismen den største andel af kommu-

nens samlede produktionsværdi.

Erhvervslivet i landdistrikterne bidra-

ger i stor stil til dansk økonomi. Det

sker bl.a. igennem serviceydelser og

produktion, som skaber en positiv

nettoeksport og beskæftigelse, der er

fundamentet for bosætning og øko-

nomisk aktivitet som, holder hjulene

i gang – også i de lokalsamfund, virk-

somhederne er en del af. Erhvervenes

afgørende betydning for vækst, velfærd

og beskæftigelse i land- og yderkom-

munerne afspejles dog ikke altid i den

danske lovgivning.

Parterne bag Vækstudvalget består af

interesseorganisationerne Landbrug &

Fødevarer, Danske Rederier, HORESTA,

SMVdanmark samt Landdistrikternes

Fællesråd. Derudover har Nykredit bi-

draget til udvalgsarbejdet og leveret

faglige input vedrørende afsnittet om

finansieringsforhold. Parterne mener,

det er afgørende, at erhvervene får

bedre rammebetingelser, så de kan

fortsætte med at skabe den vækst og

udvikling, der er nødvendig for at brin-

ge Danmark i balance. Samtidig mener

parterne, at erhvervene i endnu større

grad kan bidrage til lokaludviklingen i

landdistrikterne.

VÆKSTUDVALGETS

MEDLEMMER

Morten H. Østergaard

Landbrug & Fødevarer

Frederik Faurby

SMVdanmark

Jacob K. Clasen

Danske Rederier

Poul Erik Jørgensen

Nykredit

Kirsten Munch Andersen

HORESTA

Steffen Damsgaard

Landdistrikternes Fællesråd

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

Afgrænsning

Begrebet landdistrikter og yderområder bliver ofte define-

ret på forskellige måder afhængig af den konkrete kontekst.

Vækstudvalget har besluttet, at der af datamæssige hensyn

arbejdes med følgende definition: Land- og yderkommuner.

Vækstudvalget har anvendt den definition af land- og yder-

kommuner, som er beskrevet i klassifikationen i Det Danske

Landdistriktsprogram. Her er de 63 landdistriktskommuner

opdelt i yderkommuner, mellemkommuner og landkom-

muner. Yderkommuner omfatter 16 kommuner, mens land-

kommuner dækker over 30 kommuner.

Anbefalinger

Vækstudvalget har identificeret, kategoriseret og analyse-

ret flere udfordringer og vækstbarrierer for små og mel-

lemstore virksomheder i landdistrikterne, som gennem

politiske tiltag kan vendes til muligheder og vækst til gavn

for hele landet.

Udvalget peger på en række generelle tiltag under følgende

overskrifter (1) bedre adgang til finansiering, (2) gode mulig-

heder for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, (3) styrket

konkurrenceevne, (4) sammenhængende infrastruktur og (5)

flere lokale udviklingsprojekter. Listen er ikke udtømmende.

Herudover er der en række branchespecifikke rammebetin-

gelser, som erhvervene hver især oplever som hæmmende

for yderligere vækst og udvikling.

Oversigt over land- og yderkommuner

Yderkommuner: Bornholm, Langeland, Lemvig, Lolland,

Læsø, Morsø, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive,

Struer, Thisted, Tønder, Varde, Vesthimmerland og Ærø

Landkommuner: Aabenraa, Assens, Billund, Brønder-

slev-Dronninglund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Frede-

rikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Herning,

Hjørring, Holstebro, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalund-

borg, Kerteminde, Mariagerfjord, Nordfyn, Nyborg, Ods-

herred, Randers, Rebild, Syddjurs, Svendborg, Sønderborg,

Vejen, Viborg og Vordingborg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

TILTAG 1

Bedre adgang til

finansiering

De små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne er udfordret af manglende adgang til

kapital. Det er oftest udfordringer i forhold til landbrug, turisme, dagligvarebutikker, selvejen-

de institutioner og håndværkere. Derfor foreslås det at styrke adgangen til kapital for SMV’er,

f.eks. ved at styrke Vækstfonden igennem markedsføring og målretning af vækstlånene.

Konkret foreslår udvalget at:

1. Erhvervsministeriet foretager en evaluering af om de an-

befalede tiltag fra "Udvalget om finansiering af boliger

og erhvervsejendomme i landdistrikterne", det såkaldte

Michael Møller-udvalg, er implementeret hos banker og

realkreditselskaber, samt hvilken effekt de har haft. En så-

dan evaluering bør belyse udlånet til erhverv fordelt på

brancher på landsplan, kommuneniveau og postnum-

merniveau under hensyntagen til, at antallet af virksom-

heder i området er så stort, at den enkelte kunde ikke kan

identificeres.

2. Beløbsgrænserne for vækstlån hos Vækstfonden reduce-

res fra 1 mio. kr. til 500.000 kr. for at styrke lånemulighe-

derne for mindre virksomheder i landdistrikterne samt at

lånene i højere grad markedsføres over for små og mel-

lemstore virksomheder uden for de største byer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

TILTAG 2

Gode muligheder for

rekruttering af kvalificeret

arbejdskraft

Flere danske kommuner oplever i disse år en kraftig mangel på arbejdskraft forårsaget af bl.a.

en faldende andel af erhvervsaktive og unge menneskers søgen mod uddannelserne i de stør-

re byer. En analyse fra 2017 udgivet af Dansk Erhverv viser, at arbejdsmarkedet i 2020 bliver

presset i 62 ud af 98 kommuner. Staten bør derfor se på muligheden for at skabe stærke faglige

uddannelsesmiljøer uden for de større byer og styrke de eksisterende uddannelsesmulig-

heder i landdistrikterne. Derudover bør der igangsættes en bosætningskampagne i land-

distrikterne, der skal tiltrække indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft, fastholde de unge og

gøre det attraktivt at bosætte sig i land- og yderkommunerne.

Der er ligeledes fortsat behov for at prioritere erhvervs- og efteruddannelserne. Virksomheder i

hele landet oplever massiv mangel på arbejdskraft af særligt faglærte. Derfor skal flere efterud-

dannes, og flere unge skal tage en erhvervs- eller maritimuddannelse. Ungdomsuddannelses-

vejledningen skal derfor opprioriteres og i højere grad ske med afsæt i erhvervsuddannelserne.

Konkret foreslår udvalget at:

3. Staten nedsætter en arbejdsgruppe, der skal identificere

og analysere, hvor det ud fra et erhvervsmæssigt perspek-

tiv, og uden at gå på kompromis med kvaliteten, giver

mening at etablere nye uddannelser, som understøtter

rekrutteringsbehovet lokalt og regionalt, med henblik på

at skabe stærke faglige uddannelsesmiljøer uden for de

større byer og understøtte de eksisterende decentrale ud-

dannelser. Adgang til uddannelser i hele landet kan sikre

rekrutteringsgrundlaget for virksomhederne i land- og

yderkommunerne.

4. Professionsuddannelser, i det omfang det er muligt uden

at gå på kompromis med kvaliteten af uddannelsen, pla-

ceres i hele Danmark, i stedet for at uddannelser centrali-

seres i storbyerne ved f.eks. at opretholde et ”udkantstil-

skud” og give større tilskud til decentrale afdelinger i

landdistrikterne.

5. Landdistriktsvækstpilotordningen styrkes i de kommen-

de år ved, at regeringen og Folketinget tilfører nye midler

til ordningen og gør den mere erhvervsrettet.

6. Der oprettes en erhvervspulje for landdistrikterne, hvor

der afsættes midler målrettet indsatser, der skal tiltrække

kvalificeret arbejdskraft og styrke rekrutteringsgrundlaget

og væksten i land- og yderkommunerne.

7. Kommunerne i samarbejde med staten iværksætter en

kampagne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til

landdistrikterne, markedsføre styrker og stedbundne kva-

liteter samt gøre det attraktivt for unge at bosætte sig i

land- og yderkommunerne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

TILTAG 3

Styrket

konkurrenceevne

Konkurrenceevnen for erhvervslivet i landdistrikterne er svækket af utilstrækkelige ramme-

vilkår på en række områder, som betyder mindre vækst og udvikling. Der er brug for en mere

sektorspecifik tilgang til de erhverv, som fylder mest i landdistrikterne.

Konkret foreslår udvalget at:

8. Kommunerne i forbindelse med udbud i højere grad im-

plementerer en SMV-venlig udbudspolitik, så offentlige

opgaver udbydes i en størrelse, som SMV’erne kan klare

og på betingelser, som SMV’erne kan opfylde. I den for-

bindelse bør udbud tilrettelægges, så samarbejdende

virksomheder kan byde og vinde.

9. Skabe øget omsætning af ejendomme i landområder,

herunder sikre ejerskifte i små og mellemstore virksom-

heder og landbruget, via sælgerpantebreve. På grund af

manglende ejerskifter foretages der ikke de nødvendige

investeringer, som kan sikre en produktivitetsfremgang.

Det bør gøres nemmere for sælgere at bidrage til finan-

siering af ejerskifter.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

TILTAG 4

Sammenhængende

infrastruktur

Selvom Danmark indtager en topplacering i EU, når det kommer til bredbånd og mobildæk-

ning, så er der fortsat behov for, at dækningen styrkes. Virksomheder i land- og yderkommu-

ner oplever fortsat, at den digitale infrastruktur er utilstrækkelig og at det f.eks. er svært at få

forbindelse til kunder grundet manglende dækning.

Ligeledes er der brug for løbende at forbedre den fysiske infrastruktur. Der skal sikres trafikal

ligestilling, så der ikke er forskel på om du bor på en ø, i et landdistrikt eller i en større by - i

forhold til tilgængelighed, priser på transport og mulighed for lejlighedsvis transport i form

af en taxi.

Konkret foreslår udvalget at:

10. Den statslige bredbåndspulje styrkes med flere midler

og i endnu højere grad målrettes land- og yderkommu-

nerne, der præges af markedssvigt.

11. Kommunerne får klarere og bedre rammer for at udrul-

le digital infrastruktur til egne institutioner og medar-

bejdere og samtidig får mulighed for at stille krav om

dækning af underforsynede områder, herunder i sær-

ligt i det åbne land.

12. Der indføres trafikal ligestilling i form af fuld implemen-

tering af landevejsprincippet til de danske øer, hvilket

betyder, at færgetaksterne skal nedsættes yderligere for

at styrke bosætning og turisme, med mulighed for lokal

og geografisk fleksibilitet i nedsættelse af taksterne.

13. Forligskredsen bag taxiloven igangsætter en straksana-

lyse af taxidækning i land- og yderkommunerne bl.a. på

baggrund af den nye taxilov.

14. Der sker en yderligere liberalisering af skiltelovgivnin-

gen, så virksomheder på landet får nemmere ved at

tiltrække kunder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

TILTAG 5

Flere lokale

udviklingsinitiativer

Landdistriktspuljen under Erhvervsministeriet bør styrkes med flere

midler, og det foreslås, at der temasættes flere ansøgningsrunder til

projekter, der eksplicit bidrager til at skabe vækst og udvikling i hele

landet. Der bør i den forbindelse lægges mere vægt på projekternes

samspil med lokale virksomheder. Samtidig bør der oprettes en efter-

uddannelse for de kommunale landdistriktskoordinatorer og træffes

beslutning om implementering af anbefalingerne fra Udvalget for leve-

dygtige landsbyer.

Konkret foreslår udvalget at:

15. Virksomheder, der fylder meget i land- og yderkommunerne, og som gør en ekstra-

ordinær indsats for at udvikle det lokalsamfund, de er en del af, skal fremhæves og

præmieres med en pris uddelt årligt af parterne i Vækstudvalget.

16. Staten tilføjer minimum 10 mio. kr. til Landdistriktspuljen ved at oprette en underpul-

je for vækst og lokalt iværksætteri.

17. En efteruddannelse for landdistriktsudvikling udvikles og målrettes kommunale landdi-

striktskoordinatorer. Uddannelsen bør have fokus på landsbyerne evne til at skabe nye

erhverv. Derudover bør der etableres en central vidensbank om landdistrikternes udvik-

lingsvilkår og tendenser.

18. Forligskredsen bag planlovsaftalen træffer beslutning om at implementere de 17 anbe-

falinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

Branchespecifikke

vækstvilkår

Udvalgets medlemmer har identificeret, hvilke udfordringer og muligheder,

der gør sig gældende for de enkelte erhverv i landdistrikterne.

Afsnittet belyser, hvilke rammebetingelser, der gør sig gældende for så vidt

angår erhvervenes konkurrenceevne og udviklingen i landdistrikterne. Derud-

over belyser afsnittet, hvordan rammebetingelser og nye policies på specifikke

områder kan styrke forudsætninger for vækst og udvikling i hele Danmark.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

PUNK T A

Det Blå Danmark

(indspil fra Danske Rederier)

Det Blå Danmark udgør Danmarks

største eksporterhverv med 25 pct. af

den samlede danske eksport, ligesom

Det Blå Danmark genererer beskæf-

tigelse til 90.000 danskere over hele

landet. Det Blå Danmark består af re-

derier, udstyrsproducenter, havne og

andre blå virksomheder.

Rederierhvervet er omdrejningspunk-

tet for Det Blå Danmark, da en række af

de afledte industrier og aktiviteter har

stor fordel af at have en rederiklynge

i verdensklasse (Danmark er 6. størst

i verden på opereret tonnage) lige i

nærheden. Det maritime vækstteam,

som afsluttede sit arbejde primo 2017,

konkluderede da også, at for at den

samlede klynge skulle vokse, krævede

det vækst i kernen – rederierne.

Rederierhvervet er desuden karakteri-

seret ved at være Danmarks mest glo-

bale erhverv. Mens to tredjedele af re-

deriernes værdiskabelse foregår uden

for EU, gælder det kun én tredjedel for

den øvrige industri. Virksomhederne i

Det Blå Danmark, særligt rederierne, er

stærkt mobile, og det er lettere at om-

registrere skibe fra ét flag til et andet

flag, end det er for øvrige virksomhe-

der i industrien at flytte produktions-

anlæg over grænser.

Vækstteamet for Det Blå Danmark pe-

ger derfor på, at det for rederibranchen

som globalt erhverv er nødvendigt

hele tiden at have opdaterede og gode

rammevilkår. Som en del af dette peger

selv samme vækstteam på, at særligt

DIS-ordningen og tonnageskat, som er

en særlig rederiskat, er helt afgørende

ordninger for, at vi har rederier og skibe

under dansk flag. Disse ordninger fin-

des i varierende form i samtlige store

søfartsnationer globalt.

En måde at måle rederierhvervets af-

tryk er via rederiernes indkøb. De an-

vendte data er fra 2015 og omhandler

indkøb. De blev indsamlet direkte fra

rederierne selv af Danske Rederier,

som et led af en analyse af rederier-

nes lokale værdiskabelse. Alene i de

16 yderkommuner foretog de dan-

ske rederier indkøb for 265 mio. kr. til

trods for, at det inkluderer flere mindre

kommuner, som Læsø, Samsø og Ærø.

Rederierne er altså væsentlige aktører,

når det kommer til at sikre omsætning

i danske yderkommuner. Ser man bre-

dere på det, så er rederiernes indkøb i

de 30 landkommuner på over 1,4 mia.

kr., hvilket også er et anseeligt beløb.

Det gælder især for de maritime høj-

borge rundt om i landet – alene en

kommune som Svendborg oplever ind-

køb fra rederierne på over 130 mio. kr.

Der er i alt over 4000 danske søfolk, som

bor i yder- og landkommuner. Dermed

viser Danske Rederiers tal, at søfolkene

er markant overrepræsenterede, hvilket

også tydeligt viser søfartens betydning

for denne del af Danmark. Ser man

samlet på land- og yderkommunerne,

fylder søfolkene næsten dobbelt så

meget som andelen af den voksne be-

folkning ellers ville tilsige. Der bor 1.300

søfolk i de 16 danske yderkommuner

og dertil 2.750 søfolk i de 30 landkom-

muner. Dertil kommer de ansatte i land

på rederikontorer, som også er at finde

i mange danske havne. Samlet set bor

65,8 pct. af alle søfolk i de 46 land- og

yderkommer – heraf bor 44,7 pct. i land-

kommuner.

Det er klart, at med mange ansatte, så

følger også en stor indkomst. Faktisk

har de ansatte i rederierne en samlet,

årlig indkomst på 460 mio. kr., hvis der

ses snævert på yderkommunerne. Det

udgør ca. en fjerdedel af de 1.950 mio.

kr., som hele Det Blå Danmark gene-

rer af indkomst i de danske yderkom-

muner. Gælder det landkommuner-

ne – hvor der da også bor langt flere

mennesker – så er tallet noget større.

Her skaber rederierne alene 1.460 mio.

kr. i indtægt, mens den samlede klyn-

ge skaber indtægter for 9.880 mio. kr.

Dette viser også, at den maritime føl-

geindustri er meget stærk i en række

landkommuner.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

PUNK T B

Turisme

(indspil fra HORESTA)

Turismeerhvervet er en vækstdynamo

både globalt og nationalt. Hotel- og

restauranterhvervet har siden krisen

skabt mere end 28.000 nye jobs i hele

landet og er med en vækst på over 30

pct. den største jobskaber i Danmark.

Det er et erhverv med stor betydning

i hele landet. I mange kommuner er

turismen et helt afgørende erhverv.

Således udgør land- eller yderkom-

muner 9 ud af de 10 kommuner, hvor

turismen har størst betydning for kom-

munens samlede økonomi. Men turis-

men har stadig et uudnyttet potentiale

i landdistrikterne. Turismen har skabt

vækst, men den er ujævnt fordelt. Skal

land- og yderkommuner have en stør-

re del af den fremtidige vækst, kræver

det handling og klare politiske prio-

riteringer. Turisterhvervet i land- og

yderområderne skal sikres rentabilitet

hele året rundt. Hvis vækstpotentialet

udnyttes, vil det betyde mange nye ar-

bejdspladser, og at sæsonansættelser

kan skiftes ud med helårsansættelser.

Dansk turismes nærmeste konkurren-

ter bruger målrettet momsnedsæt-

telse til at skabe vækst. Danmark har

Europas højeste moms på hoteller og

restauranter, og når danske hoteller

og restauranter betaler 25 pct. i moms,

betaler svenskerne 12 pct. og tyskerne

7 pct. i hotelmoms og 19 pct. i restau-

rantmoms.

Virksomheders udgifter kan som ud-

gangspunkt fuldt momsafløftes, men

ikke en forretningsmiddag på en restau-

rant. Den mulighed skal genindføres for

at øge aktiviteten på danske restauran-

ter og sikre rentabilitet hele året.

Der er brug for en målrettet priorite-

ring både nationalt og kommunalt af

markedsføring af Danmark som en

destination, der skal besøges hele året

rundt. Dette vil tiltrække turister og

fremme skabelsen af nye aktiviteter.

Den ulige konkurrence fra offentlig

støttede kultur- og idrætsinstitutioner,

der eksempelvis driver café- og restau-

rantvirksomhed, skal begrænses. Det

koster private arbejdspladser på ho-

tel-, restaurant- og turismevirksomhe-

der særlig i land- og yderkommuner-

ne, når det offentlige støtter eller driver

konkurrerende virksomhed.

Gode, billige og fleksible transportmulig-

heder er afgørende. Både taxi, færge og

offentlig transport skal være tilgængeligt

og turistvenligt - og enhver prisstigning

og introduktion af nye afgifter vil modvir-

ke erhvervets udviklingsmuligheder.

En madoplevelse er en del af enhver

turistoplevelse, og der skal større fo-

kus på lokale fødevarer og en målrettet

indsats for at styrke de gode madop-

levelser i hele landet f.eks. gennem et

gastronomisk rejsehold, der kan højne

kvaliteten i de lokale madoplevelser.

For turismen i land- og yderkommu-

nerne er det særligt vigtigt, at der gives

gode muligheder for skiltning. Turister-

ne skal guides af motor- og landevejen

ud til de lokale turismevirksomheder.

En større synliggørelse af attraktioner,

aktiviteter, spisesteder og overnat-

ningsmuligheder skaber opblomstring

af de mange lokale tilbud i land- og

yderkommunerne. Samtidig skal ste-

der, naturstier, p-pladser og toiletter

turisttjekkes, så turisterne får gode op-

levelser overalt i den danske natur og

de danske byer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

PUNK T C

Landbrug- og

fødevareproduktion

(indspil fra Landbrug & Fødevarer)

Den regionale balance i Danmark er

udfordret, trods en række politiske til-

tag. I det fortsatte arbejde med at løse

denne udfordring er det nødvendigt at

tage i betragtning, at erhvervene uden

for de større byer skal have bedre

vækstvilkår.

Fødevareklyngen er med en eksport

på over 166 mia. kr. årligt og med ca.

190.000 beskæftigede et af Danmarks

vigtige erhverv. Erhvervet omfatter bl.a.

mejerier, slagterier, grovvarevirksom-

heder, forædlings- og forarbejdnings-

virksomheder, handelsvirksomheder,

fabrikanter af landbrugsmaskiner, stal-

dinventar mv., fabrikanter af maskiner

til fødevareerhvervet, producenter af in-

gredienser og hjælpestoffer, forsknings-

og rådgivningsvirksomheder, pengein-

stitutter og forsikringsselskaber.

Landbrugs- og fødevareproduktion

dækker både over virksomheder, der

er helt store, globale virksomheder

til små virksomheder med ganske få

ansatte inden for fødevareklyngen.

Landbrugserhvervet er udfordret af

lav indtjening og få investeringer. Hvis

udviklingen skal vendes, vil det kræ-

ve, at erhvervet sikres bedre generelle

rammevilkår i form af fornuftige dyrk-

ningsforhold og konkurrencedygtige

skatter og afgifter. Erhvervet kan ikke

pålægges danske særskatter som pe-

sticidafgiften og foderfosfatafgiften,

som de udenlandske konkurrenter

ikke er underlagt. Endeligt er det er

forudsætning, at arbejdsudbuddet

øges og erhvervets adgang til kvalifi-

ceret arbejdskraft forbedres.

I Vesteuropa er det kun Frankrig, hvor

landbruget også beskattes af deres pro-

duktionsjord. I dansk landbrugs primæ-

re eksportmarkeder Tyskland, Sverige

og Storbritannien er landbruget ikke

omfattet af lignende skatter. Med en la-

vere ejendomsbeskatning vil fødevare-

erhvervet kunne øge sine investeringer,

og det vil fremme nødvendige genera-

tionsskifter inden for erhvervet. Det vil

efterfølgende lede til øget vækst og be-

skæftigelse uden for de store byer. På

mange landbrugsbedrifter ligger jor-

derne usammenhængende og spredt.

Det øger transportomkostningerne,

øger tidsforbruget i driften og er en

barriere for produktivitetsforbedringer.

Bedre muligheder for erhvervsmæssig

betinget jordfordeling giver en lavere

klimabelastning, reducerer nabogener

og forbedrer bedrifternes økonomi.

De erhvervsmæssige jordfordelinger

bør fritages for tinglysningsafgift for at

fremme interessen i landbruget.

Erhvervsejendomsmarkedet er i øje-

blikket fastlåst. Det gælder særligt

markedet for landbrugs-ejendomme.

Situation skyldes bl.a. at sælger kan

stå foran en stor kontant skattebeta-

ling ved salget i form af ejendomsa-

vancebeskatning. Sælger har i dag be-

grænset mulighed for at genanbringe

en skattepligtig fortjeneste i en ny in-

vestering, f.eks. en ny ejendom. Denne

mulighed for genanbringelse bør udvi-

des, så sælger kan genanbringe avan-

cen i et sælgerpantebrev.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft er i

stigende omfang et problem for mange

danske produktionsvirksomheder. Det

ses i forhold til rekruttering af medar-

bejdere med de rette faglige kvalifikati-

oner og i forhold til at kunne tiltrække

medarbejdere til land- og yderkommu-

nerne, hvor størstedelen af produkti-

onsvirksomhederne, herunder primær-

landbruget, er placeret.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

PUNK T D

Små og mellemstore

virksomheder

(indspil fra SMVdanmark)

Produktion og traditionelle håndværks-

fag såsom frisører, VVS, tømrer, autome-

kaniker, maler mv. fylder meget i land- og

yderkommunerne. Med andre ord har

SMV’erne en afgørende rolle i Danmark,

og flere undersøgelser dokumenterer, at

de små og mellemstore virksomheder

skaber flere nye job og flere praktikplad-

ser end Danmarks store virksomheder.

Erhvervet har en klar interesse i et mang-

foldigt Danmark uden sorte pletter på

landkortet. De danske landdistrikter ud-

gør nemlig en væsentlig menneskelig,

kulturel og erhvervsmæssig ressource –

ikke mindst for de små og mellemstore

virksomheder.

Der er stadig finansielle udfordringer

for små og mellemstore virksomheder.

Der foreslås derfor et bundfradrag i

virksomhedsskatten på 100.000 kr., når

skattebesparelsen overføres til egenka-

pitalen. Samtidig efterlyses en analyse

af, om banker og realkreditinstitutter har

ændret deres produktsortiment, så det i

større grad bliver muligt at få lån til nye

aktiviteter i landdistrikter.

Adgang til uddannelse er en forudsæt-

ning for vækst i land- og yderkommu-

ner. Derfor skal erhvervsskolerne have

gode netværk og etablere satellitsko-

ler i land- og yderkommuner, hvor

erhvervsuddannelsernes grundforløb

kan gennemføres. Kommuner og re-

gioner skal samarbejde med erhvervs-

skolerne om bedre offentlig transport,

så lærlinge har gode muligheder for

at transportere sig til og fra uddannel-

sernes hovedforløb. Der skal bygges

flere skolehjemspladser på uddan-

nelsesinstitutioner, der dækker meget

store geografiske områder, og det er

nødvendigt at bygge/etablere f.eks.

ungdomsboliger, kollegier og lign., der

gør det muligt at bosætte sig i land- og

yderkommunerne på en lærlingeløn.

SMV’erne skal have bedre adgang til

udviklingsmidler og højtuddannet ar-

bejdskraft gennem styrkelse af de ef-

fektive ordninger. Det foreslås derfor, at

Innobooster og landdistriktsvækstpilo-

tordningen styrkes. SMV’er ansætter i

stigende grad højtuddannede, og tallet

er steget fra 12 pct. til 16 pct. på blot

to år. Det viser, at bl.a. vækstpilotord-

ningerne virker og er en vigtig faktor i

udviklingen og vækstskabelsen hos

SMV’er i land- og yderkommunerne.

Den digitale infrastruktur er vigtig for

vækst og udvikling i hele Danmark.

Derfor foreslås adgang til 100 Mb in-

ternet i hele landet, og at der bliver

stillet dækningskrav ved kommende

frekvensauktioner.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

Situationen i land-

og yderkommunerne

I nærværende afsnit kortlægges nog-

le af de væsentlige økonomiske og

demografiske forhold i land- og yder-

kommunerne, der potentielt kan give

anledning til udfordringer med hen-

syn til erhvervenes konkurrenceevne

og udvikling.

Befolkningsudvikling

Danske kommuner har i længere tid op-

levet en stigende urbanisering. Befolk-

ningstallet i landdistrikterne er generelt

vokset langsommere end i resten af

landet, og fra 2007 til 2017 er befolknin-

gen i landdistrikter længere væk fra de

største byer faldet med ca. 7 pct., mens

Danmarks samlede befolkningstal er

steget med 5 pct.

Befolkningsvæksten har været særlig

kraftig i og omkring København, men

er samtidig steget meget i Aalborg,

Aarhus og Odense. De største relative

befolkningsfald er omvendt sket på en

række mindre øer og kommuner i det

vestligste Jylland og på Lolland. Faldet

er dog for de fleste af disse kommuner

mindre kraftigt end tidligere.

Samtidigt med, at der har været – og

flere steder stadig er – en overordnet

urbanisering med en generel vandring

mod de større byer, foregår der også en

lokal vandring mod de lokale by-cen-

tre. Det er den såkaldte dobbelte ur-

banisering, som kommer til udtryk ved

forskydninger internt i kommunerne,

hvor folk i landdistrikterne søger ind

mod de mindre (lokale) bycentre.

Ifølge Det Økonomiske Råd drives det

faldende folketal i landdistrikterne af

en manglende tilflytning, imens fraflyt-

ningen har ligget på et stabilt niveau

de seneste år.

Udvalget vurderer, at der stadig fore-

går en overordnet urbanisering, men

at denne til en vis grad – i flere dele

af landet – er blevet erstattet af en in-

tern urbanisering i kommunerne, hvor

befolkningstallet forskydes fra de tyn-

dere befolkede områder til såvel de

mellemstore og de større byer i kom-

munerne. Det indebærer generelt en

flytning mod de større byer, men også

en flytning fra de mindste landsbyer og

landdistrikter mod lidt større landsby-

er og lokale bycentre.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet

Mange landsbyer har omstillet sig og

fundet nye veje, bl.a. båret af et stærkt

foreningsliv og ny erhvervsudvikling.

Andre oplever fortsat tilbagegang i be-

folkningstal, beskæftigelse mv. Udval-

get bemærker imidlertid en tendens

med modurbaniseringer, som viser sig

ved, at flere land- og yderkommuner

oplever en stigende nettotilflytning fra

de store byer. De nyeste tal for eksem-

pelvis boligsalg og befolkningsudvik-

ling understøtter tendensen med, at

det går bedre i områder uden for de

store byer. Samtidig har udviklingen i

realkreditlån til ejerboliger været po-

sitivt stigende med udlån i de fleste

kommuner gennem de seneste år.

Denne tendens skyldes flere forhold.

Dels betød finanskrisen, at mange bo-

ligejere ikke kunne sælge deres ejen-

dom, og dels frygtede mange beskæf-

tigelsesmulighederne decentralt.

Centraliseringer har i det hele taget

betydet en overophedning af centre-

ne, som især har ramt familier med

pladsbehov. Samtidig har den gene-

relle økonomiske udvikling gjort bor-

gerne mere påpasselige med at flytte,

vurderer udvalget.

situation, hvor antallet af beskæftigede

tilflyttere er højere end antallet af be-

skæftigede fraflyttere. Der er dog fortsat

områder, der er præget af et fald i be-

skæftigelsen. Det gælder for Nord- og

Nordvestjylland, det sydlige Danmark

og ø-kommunerne.

I de fleste af disse kommuner er faldet

dog knapt så kraftigt, som det tidligere

har været. Det er her værd at bemærke,

at der i høj grad er sammenfald mel-

lem kommuner, der oplever fald i be-

skæftigelsen og kommuner, der ople-

ver et fald i befolkningstallet. Udvalget

vurderer, at beskæftigelsen i flere dele

af landet er inde i en positiv udvikling,

som har en afsmittende effekt på bo-

ligsalget og befolkningsudviklingen i

land- og yderkommuner.

Beskæftigelsesudvikling

Beskæftigelsen var for få år siden fal-

dende i store dele af landet, men det-

te fald er nu afløst af en stigning i stør-

stedelen af kommunerne. Stigningen

i beskæftigelsen skete først i de store

byer, men har siden bredt sig til andre

områder – f.eks. har store dele af Sjæl-

land været genstand for en stigning i

beskæftigelsen.

En stigning i beskæftigelsen kan være

udtryk for nye jobs, resultatet af forskel-

lige arbejdsmarkedsindsatser eller en

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet