Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 105
Offentligt
1991563_0001.png
Tendensanalyse 2018
Danske
destillerier
En branche i
spirende vækst
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0002.png
Om tendensanalysen
Dansk Erhverv har i september til oktober
2018 foretaget en undersøgelse af danske
destillerier — både spiritusproducenter med
eget destilleri og producenter, som får
destilleret deres alkohol andetsteds.
Undersøgelsen er foretaget med henblik på at
få et samlet billede af denne branche.
Hovedparten af disse destillerier er ikke
medlem af Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv har i samarbejde med Vin og
Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD)
udarbejdet et spørgeskema, der er sendt til 72
destillerier, hvoraf 31 destillerier har svaret.
Mange af destillerierne er nyetablerede, og
flere er først startet op inden for det seneste år
eller to. Det betyder, at flere destillerier endnu
har svært ved at indberette økonomiske tal.
Samtidig er flere destillerier stadig
tilbageholdende med at udlevere eksakte
produktionstal og omsætningstal og har derfor
ikke ønsket at opgive tal og forhold om
fremtiden. Af disse årsager har vi vist
udviklingen i destilleriernes produktion og
salg som indekserede tal (det vil sige, at det
faktiske niveau ikke fremgår, kun udviklingen
over tid) og kun for henholdsvis 7 og 8
destillerier. Det betyder, at man må tage
resultatet med det store forbehold, at det kun
dækker et udpluk af destillerierne, og det er
således ikke givet, at tallene kan generaliseres
til den samlede destilleribranche.
Omvendt giver tendensanalysen det bedst
mulige billede af udvikling og tendenser i en
branche, der stadig er under udvikling, selvom
der må tages højde for, at det ikke har været
muligt at indhente komplette besvarelser fra
samtlige danske destillerier. Dette er dog ikke
unormalt ved brancheanalyser af denne
karakter.
SIDE
02
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0003.png
Forord
Af Kim Møller-Elshøj, blender og fortæller, Nyborg Destilleri
Få brancher i verden har evnet som spiritusbranchen at
skabe et sandt broderskab på tværs af ellers konkurrende
virksomheder. Det er min erfaring, at man i både
Skotland, Irland og USA hjælper hinanden, deler erfaring,
viden og røverhistorier; og viljen er der til, at det også
bliver til virkelighed i Danmark. Og der er brug for det!
Få brancher er fordoblet i antal virksomheder det sidste år,
men det er antallet af destillerier og spiritusproducenter i
Danmark. Det er intet mindre end utroligt, når man som
jeg ved, hvor hårdt og kapitalkrævende det er er at starte
op – og siden skabe en bæredygtig forretning.
Eftersom de fleste destillerier og spiritusproducenter i dag
deler både udfordringer og mål, hvilket både min egen
erfaring og tendensanalysen her tydeliggør, giver det
mening at stå sammen om at overkomme mange af
udfordringerne i fællesskab, før end man hver især
succesfuldt vil kunne forfølge og opnå sine langsigtede
individuelle forretningsmål.
Vi kan se på netværket af de danske restauranter, som
sammen har fået det nye nordiske køkken til at blomstre
op og opnå høj international anseelse, som forbillede og
kilde til inspiration.
De hundredvis af anerkendelser, dansk spiritus allerede
har vundet gennem medaljer fra konkurrencer,
stjerneanmeldelser og stigende salg både herhjemme og i
udlandet, er ikke nok. Dansk spiritus var indtil for få år
siden akvavit – og kun akvavit - hvis det store udland da
overhovedet kendte til det. Skal dansk spiritus vokse sig
rigtig stor og opnå bredere anerkendelse (og det skal det –
også akvavit!) både herhjemme og internationalt, vil det
kræve sammenhold og en enighed om fokus på kvalitet og
fælles værdier for danske dråber.
Potentialet er der. Det skal blot forløses. Ræk hånden op!
Ræk hånden frem! Giv en hånd med!
SIDE
03
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0004.png
Overblik
Destilleri
Producent
2
68
1
3
15
14
61
12
71
70
69
13
4
6
7
9
10 11
16
20 21
22
17
18
8
43
41
42
19
5
40
62
35
36
39 38
44
51 52
46
45
56 58 53
57 60 54
55
49 50
47
48
26 27
28
63
31
30
32
65
24
25
23
64
29
34
37
67
66
33
Kortet viser et øjebliksbillede af den danske spiritusbranche,
som stadig er under udvikling.
SIDE
04
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0005.png
Jylland
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Nordisk Brænderi ApS
Fjerritslev
Løkken Bryghus ApS
Løkken
Søgaard’s Bryghus ApS
Aalborg
Brænderiet Enghaven A/S
Randers NØ
De 5 Gaarde - Schackenborg Snaps
Horsens
Lallemand Denmark A/S
Grenaa
Sall Whisky Destillery
Hammel
Lowdown Distillers IVS
Fastrup
Bottle Rocket IVS
Aarhus C
Njord Gin A/S
Aarhus C
Pure Shots
Århus C
Brænderiet Limfjorden
Roslev
Lucassen’s Distillery
Skive
Thy Whisky (Nordisk Brænderi)
Snedsted
Spritfabrikken Thylandia ApS
Thisted
Bryggeriet Herning
Herning
Søbogaard - Djøn Gin
Herning
Fary Lochan Destilleri A/S
Give
WY Distillery
Grindsted
Stauning Whisky A/S
Skjern
Westjysk Smag ApS
Skjern
Knaplund Destilleri Aps
Hoven, Tarm
Destilleriet Als
Hørup
Mikrogrønt
Sønderborg
Sønderborg Destillery
Sønderborg
26
Skærsøgaard
Almind
27
Spritfabrikken Danmark ApS
Kolding
28
Trolden Distillery
Kolding
49
Organic Spirits ApS
København S
50
SiWu Distillery IVS
København S
51
VI.ER.AKVAVIT
København N
52
Den Klodsede Bjørn Vodka
København N
53
EtOH Spirits ApS
København Ø
54
Rebæl ApS
København Ø
55
Frederiksberg & Destilleri Hammer &
Son ApS & Why Not Gin
Frederiksberg C
56
Mikkeller Spirits
København V
57
Empirical IVS
København V
58
Skotlander
København K
60
Snaps Bornholm ApS
København K
Fyn
29
Mosgaard Whisky A/S
Oure
30
Aqua Vitae Sydfyn ApS
Skårup Fyn
31
Nyborg Destilleri ApS
Ørbæk
32
Kunstbryggerie
Svendborg
Sjælland
33
Væggerløse Håndbryg
Guldborgsund
34
Braunstein
Køge
35
Lammefjordens Destilleri
Hørve
36
Dyrehøj Vingård
Kalundborg
37
Likørhaven
Slagelse
38
GetSpirits Distillery Aps
Roskilde
39
Snoremark
Roskilde (Tågerup)
40
CO-RO A/S
Frederikssund
41
Den Nye Spritfabrik A/S
Fredensborg
42
Thornæs Destilleri ApS
Fredensborg
43
Schumacher`s
Vejby
44
CPHOriGin
Måløv
45
OriGIN CPH
Skovlunde
46
Mjødbryggeriet Petersen & Sønner ApS
Brønshøj
47
Nohrlund
Hvidovre
48
Copenhagen Distillery ApS
København S
Øerne
61
Anholt Gin
Anholt
62
Sams Island Distillery ApS
Samsø, Onsbjerg
63
Duxbury ApS
Fanø
64
Ærø Whisky ApS
Ærø, Ærøskøbing
65
Ø-Bryg
Thurø, Svendborg
66
Isle of Møn Distillery
Møn, Askeby
67
Noorbohandelen ApS
Møn, Stege
68
Nord - Snaps
Bornholm, Allinge
69
Den Bornholmske Spritfabrik ApS
Bornholm, Nexø
70
Lille Gadegård
Bornholm, Aakirkeby
71
Østersøens Brænderi
Bornholm, Rønne
Hvilke slags produkter har I?
Blandt de 31, som har svaret, har over halvdelen gin, whisky og snaps i deres produktion.
Gin
Whisky
Snaps
Likør
Vodka
Rom
Akvavit
Frugtbrændevin
Brandy
16%
Andet
13%
Pre-Mixed
Cocktail
6%
65%
55%
52%
48%
32%
32%
26%
26%
SIDE
Kilde:
Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31
Note:
Beregnet som andele af virksomheder, der fremstiller de viste typer spiritus. Andet er Mjød og Bierbrand m.m.
05
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0006.png
Dansk vs.
international gin
Over hele verden gennemgår gin en
rivende udvikling, som har været i
gang og under opsejling i adskillige år,
men som langt fra lader til at være nået
maksimumkapaciteten.
Tages der udgangspunkt i EU’s definition af den
simpleste enebærdominerede spiritus gin, er der
tale om en smagsmæssig enebærdomineret
spiritus, der fremstilles ved aromatisering af
organoleptisk egnet landbrugsethanol med en
endelig alkoholstyrke på minimum 37,5 procent.
Er der tale om destilleret gin eller London Dry
Gin, vil aromatiseringen overvejende ske ved
gendestillering, hvor der tilsættes enebær og
andre naturlige planteprodukter primært
refereret til som smagsgivere eller botanicals.
Fra et historisk perspektiv tegner der sig et
tydeligt billede af de smagsgivere, der gennem
tiden har været anvendt til at komplementere
enebærrenes tørre, karakteristiske,
fyrtræsagtige smag, og som såmænd stadig
udgør listen af grundingredienser i langt
størstedelen af nutidige kendte ginner. De
historisk anvendte botanicals, foruden enebær,
tæller typisk citrus (citron og appelsin),
korianderfrø, kvanrod, lakridsrod, kassiabark,
kanel, kardemomme og orrisrod.
Men det, der for alvor har givet ginnen dens
renæssance, er evnen til at nytænke og ikke
mindst komplementere de klassiske botanicals. I
dag fremstilles gin med smag af alt fra hyben og
havtorn til rosmarin, timian og oliven - for slet
ikke at tale om tang, vanilje, asparges, gulerod,
agurk, fennikel og laurbærblade. Der er ingen
tvivl om, at de danske ginproducenter har været
dygtige til at tage smagsafsæt i den danske flora
og dets terroir – noget der har virket naturligt
og rimet på nyt nordisk hos adskillige danske
producenter.
De danske mikrodestillerier har ikke bare
håndværket på plads, men også en
smagskomposition, der har formået at vække
den nysgerrige gindrikker både herhjemme og
internationalt. Gin er ikke længere bare gin, og
særligt den nordiske gin skiller sig ud fra
eksempelvis den klassiske engelske eller den
lettere og florale sydeuropæiske gin.
Selvom smagsvariationen er stor på tværs af de
danske ginner, tegner der sig et billede af
produkter, der tager afsæt i lokale råvarer og
ingredienser. Alt lige fra basedestillat, botanicals
og det anvendte vand tænkes ind i denne danske
fortolkning af gin og bruges til at differentiere
sig fra kollegaer og konkurrenter.
De danske mikrodestillerier har ligeledes mange
steder haft fleksibilitet og evne til at producere
gin i serier, hvor det er muligt at smagsopleve
vores omskiftelige klima. Det er en stor fordel at
kunne præsentere sin gin i serier og derved
sørge for, at alle kan ende op med en favorit.
Samtidig er de danske producenter dygtige til at
produktudvikle og tilbyde variationer som
eksempelvis slåen gin, Navy Strenght Gin og
fadlagret gin, der også udfordrer måden ginnen
drikkes på. Den skal ikke nødvendigvis blandes
med tonic, men står fint alene.
Størstedelen af de danske ginproducenter sælger
deres produkter i flasker af bare 50 cl, hvorimod
internationale ginproducenter lader til at holde
fast i den klassiske 70 cl-flaske. Om det er et
middel, der skal signalere kvalitet over kvantitet,
eller om det er økonomisk forankret, er ikke
afklaret, men det kan ikke negligeres at være et
parameter, som den nationale såvel som
internationale forbruger hæfter sig ved tidligere
var på snaps og brændevin.
Af Iben Diamant, founder, WhyNotGin
SIDE
06
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0007.png
Prisvindende
dansk spiritus
Danske destillerier og spiritusproducenter
fortsætter med at vinde international
anerkendelse for deres fortolkninger af
gin, rom, brændevin og whisky.
Der er ingen tvivl om, at Danmark er populær i
udlandet. Det gør sig også gældende for vores danske
destillerier og spiritusproducenter som Nyborg
Destilleri, Nordisk Brænderi og Copenhagen
Distillery, der har gjort sig bemærket internationalt i
2017 og 2018.
De internationale anerkendelser har stor betydning
for den videre udvikling af nye og spændende
produkter. Samtidig er priserne med til at markere
Danmark som et land med kvalitetsspiritus på et
højt niveau.
Whisky
Nyborg Destilleri ApS
Trolden Distillery
Mosgaard Whisky A/S
Ardor - Single Malt Whisky World-Spirits Competition
Nimbus Whisky
Port Young Malt
The Whisky Bible
IWSC
Spirit of The Year Award 2018
94 Point
Sølv
2018
2018
Gin
Nyborg Destilleri ApS
Copenhagen Distillery
Mosgaard Whisky A/S
Nordisk Brænderi ApS
Frederiksberg Destilleri
Dew Gin
Bayleaf Organic
Filippa Gin
Nordisk Gin, sarek
Frederiksberg Sloe Gin
World-Spirits Competition
Gin Masters
IWSC
The fifty best
Gin Masters
Double Gold
Silver
Sølv
Dobbelt guld
Guld og Best in Class
2018
2018
2018
2017
2017
Snaps og Akvavit
Schumacher`s
Copenhagen Distillery
Nordisk Brænderi ApS
Dild Snaps
Black Taffel
Hedesnaps
Spirikum
ISC
Berlin international
spriritcompetion
1
Silver
Guld
2017
2017
2016
Øvrigt
Mjødbryggeriet Petersen & Sønner Aps MJÖD no. 5
Skærsøgaard
Mosgaard Whisky A/S
Æbleau Hedvin
Port Young Malt
New York International Spirits
Silver
Competition
China Wine and Spirit Award
IWSC
Double Gold
Sølv
2018
2017
SIDE
2018
07
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0008.png
Branchens
nøgletal
I samarbejde med VSOD har Dansk Erhverv i
september 2018 foretaget en undersøgelse af
danske destillerier og spiritusproducenter. Af
undersøgelsen fremgår det, at de adspurgte
destillerier har haft en markant stigning i
produktionen i perioden 2014 til 2017.
Salgsvolumen er mere end fordoblet over de sidste fire år
for de syv virksomheder, der har besvaret, og som har haft
et salg for hver af de fire år. Den øgede efterspørgsel har
også en positiv effekt på antallet af ansatte og øget
markedsføring, investeringer og eksport.
Over de sidste tre år har der været mere end en fordobling
af medarbejdere i de 31 virksomheder, som har besvaret
spørgeskemaet. Sammenligner man dette med sidste års
tendensanalyse, ser det rigtigt godt ud. Sidste år forventede
man i 2020 en stigning på 286 procent i forhold til 2016.
I 2018 ligger stigningen på hele 231 procent.
Salgsvolumen pr. år (liter ren alkohol)
Indeks
250
200
214
150
157
132
100
100
50
0
2014
2015
2016
2017
Kilde:
Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september / oktober 2018 n=7
Note:
Omregnet til indekstal 2014 = 100
Hvor mange medarbejdere
(fuldtidsstillinger) havde/har I i henholdsvis
2016, 2017 og 2018?
Indeks
250
231
200
150
161
100
100
50
0
2016
2017
2018
Kilde:
Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31
Note:
Omregnet til indekstal 2014 = 100
SIDE
08
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0009.png
Brancheperspektiv
Der er store perspektiver for danskproduceret
spiritus de næste mange år. Som det fremgår af
tallene i figurerne nedenfor, oplever 51 procent
af de adspurgte virksomheder, at de har
oplevet en markant eller en større efterspørgsel,
mens 13 procent har svaret, at efterspørgslen
har været uændret sammenlignet med for fem
år siden.
Der er ingen grund til, at væksten ikke kan fortsætte i
mange år frem. Det samme gør sig også gældende for
eksporten, hvor lidt over halvdelen kun sælger til
hjemmemarkedet, mens 39 procent eksporterer mellem 1
til 9 procent af deres salgsvolumen. De sidste 10 procent
eksporterer mere end 10 procent af deres salgsvolumen.
Hovedparten af virksomhederne har planer om at foretage
nyinvesteringer inden for de næste tre år.
Michael Holm, formand, VSOD
Hvor stor procentdel af jeres salgsvolumen
er eksport (salg uden for Danmark)?
100
90
80
Antal virksomheder i %
70
60
50
40
30
20
10
0
51 %
39 %
10 %
0%
1-9 %
≥ 10 %
Procentdel af salgsvolumen
Kilde:
Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31
Sammenlignet med for fem år siden,
hvordan oplever I så, at efterspørgslen
på jeres produkter fra spiritusfor-
handler og detailhandlen er i dag?
0%
13 %
36 %
32 %
Ny-investeringer indenfor de næste 3 år?
Eksporttiltag
71 %
29 %
Markedsføring
87 %
13 %
Bygninger, lager eller kontor
84 %
19 %
16 %
Produktionsanlæg
Ved ikke
En markant større efterspørgsel
En større efterspørgsel
Den samme efterspørgsel
En mindre efterspørgsel
En markant mindre efterspørgsel
Kilde:
Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31
87 %
13 %
JA
NEJ
Kilde:
Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31
SIDE
09
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0010.png
International
eksport
Udlandet byder på spændende muligheder for
eksport for danske destillerier. I både USA,
Tyskland og Storbritannien oplever The Trade
Council, at forbrugerne efterspørger premium-
produkter af høj kvalitet inden for
alkoholbranchen.
USA
I USA driver millennials-generationen trends inden for
spiritus og efterspørger i stigende grad spiritus fra
mikrodestillerier, og man regner med en årlig stigning på
ca. 26 procent i salget af specialspiritus frem mod 2022.
Den ledende kategori er whisky med en markedsandel på
over 37 procent tæt fulgt af gin og vodka. En anden
opadgående trend på markedet er ikke-alkoholiske drikke.
Hvis man som dansk producent overvejer USA, skal man
være opmærksom på, at reglerne og beskatningen for
import og salg af alkohol varierer i de forskellige delstater.
I 18 delstater opereres der med et tre-trin-system, der
stammer fra forbudstiden, hvor importør, distributør og
detailhandel skal være særskilte.
Derudover er der hensyn at tage til etiketregler og
produktgodkendelse, men også mulige skattefradrag, som
ambassaden kan hjælpe med.
Storbritannien
Ligesom Danmark oplever Storbritannien enorm vækst i
antallet af mikrobryggerier, der med base i mindre byer og
på øer tilbyder nye smagsvarianter, særligt inden for mørke
øl og IPA. Udover specialøl er der også øget salg af papvin,
magnumflasker og premium mixers. En anden
betydningsfuld kategori på det britiske marked er cider,
hvor det gennemsnitlige årlige forbrug er 11 liter per brite
mod knap 2 liter per dansker. For danske producenter, der
ønsker at komme ind på det britiske alkoholmarked, der i
2017 havde en værdi på 500 milliarder kroner, tilbyder
ambassaden flere interessante samarbejdsmuligheder,
såsom afholdelse af smagsprøver for kunder i
ambassadørens residens og deltagelse ved trade shows som
Food Matters Live.
The Trade Council anbefaler
Står du som dansk virksomhed og overvejer eksport
til udlandet, anbefaler vi, at:
1) du er forberedt på at skulle tilpasse dit produkt og
din forretningsadfærd til lokale forhold
2) du er til stede, så potentielle kunder nemt kan få
fat på dig
3) du er tålmodig og klar over, at indtræden på et
nyt marked tager tid.
Er din virksomhed klar til at eksportere?
Tyskland
Det tyske marked for salg af spiritus har omfattende
potentiale. Omsætningen inden for spiritussegmentet
alene udgør knap 40 milliarder kroner i år, hvilket svarer
til omkring 6,1 liter spiritus per person. Ifølge prognoser
er markedsvolumen tiltagende. Det stigende forbrug
hænger blandt andet sammen med den opadgående
købekraft. Danske produkter har fine forudsætninger, da
de kendetegnes ved deres gode kvalitet, design og ofte for
deres inddragende historie. At hygge er blevet optaget i
den tyske retskrivningsordbog viser netop det gode ry,
som Danmark har.
I The Trade Council, som er en del af Udenrigsministeriet,
hjælper vi danske virksomheder med eksport, vækst og
innovation på mere end 60 markeder og tilbyder
rådgivning på timebasis a 955 kroner. Vi har desuden flere
eksportprogrammer, der kan skræddersys til dine behov.
Til disse programmer kan du få tilskud på op til 50 procent
af prisen, hvis du er inden for EU’s SMV-størrelse, er en
stor virksomhed, der arbejder sammen med SMV’er, eller
deltager i vores helårlige VITUS-program. Vores mest
populære programmer er GROW, Strategic Business
Alliance og VITUS.
Grow
Hvis du gerne vil i gang med et nyt eksportmarked
kan du få adgang til et skræddersyet eksportprogram via
Grow, hvor du får 35% rabat på vores timesats, hvis du er
SMV. Programmet sikrer dig 50-200 timers assistance fra
ambassaden på ét eller flere markeder efter dit valg.
Typiske ydelser kan være: konkurrentanalyser, distributør-
og partnersøgning, samt virksomhedsetablering.
SIDE
10
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0011.png
Strategic Business Alliance
Fælles satsninger hitter i udlandet, og udenlandske købere
foretrækker ofte prøvesmagninger fra flere udbydere på
samme tid. Hvis du gerne vil slå dig sammen med andre
virksomheder, kan Strategic Business Alliance give jer som
gruppe 35 procent rabat på op til fire rådgivningspakker a
100 timer til jeres virksomhedsalliance.
over et år i et strategisk marked. Din forretningsplan
bliver vurderet af The Trade Councils bedste rådgivere,
universitetsverdenen og ledende folk i erhvervslivet. Målet
er at sikre konkrete eksportordrer inden for det første år.
Du kan læse mere om disse og andre eksportprogrammer
på www.thetradecouncil.dk. Her kan du også finde
retningslinjer, ansøgningsskemaer og markedsrapporter.
Kontakt gerne Jimmy Sell på [email protected], hvis du gerne
vil høre mere om deres programmer.
Af Jimmy Sell, Teamleader, The Danish Trade Council
VITUS
VITUS er vores flagskibsprogram for dig, der ønsker at
uddanne en Trade Council-medarbejder til at sælge dit
produkt i et helt år. VITUS-pladserne er få, men hvis du
kvalificerer dig, kan du få 265 timers rådgivning fordelt
Det er indholdet, der
tæller... og så alligevel ikke
Danske produkter har altid været kendetegnet ved at være
dyrere, end hvad der i øvrigt findes på verdensmarkedet.
Det er sjældent, man finder danske produkter, der generelt
er de billigste i en international kontekst - og det er ikke
tilfældigt. Når Danmark producerer premium-produkter,
ligger det i vores arv. Vores grundighed og arbejdsmetode
handler om kvalitet og om at skille sig ud.
Vi er et lille land, der aldrig har kunnet måle sig
volumenmæssigt med andre. Ikke en gang i forhold til
vores nabolande Sverige og Tyskland, som er typiske
industrinationer. Derfor har vi valgt — over en bred kam
— at positionere os på kvaliteten, håndværket eller brandet.
Det gælder alt fra smør fra Lurpak til møbler med for
eksempel Wegner-stole.
Brandingen af Danmark og danske produkter har derfor
stor betydning. Nogle ville hævde, at det faktisk havde
større betydning end indholdet. Det er selvfølgelig en
sandhed med modifikationer, idet selve indholdet eller
produktet er hovedårsagen, at kvaliteten er til stede. Men
det, jeg vil frem til, er, at den største forskel ofte ligger i
designet, brandet og historien, og at man dermed bør
sidestille brandingen med produktudviklingen, hvis man
som dansk virksomhed vil have succes. Når det gælder vin
og spiritus og the moment of truth, det vil sige, når kunden
står foran hylden eller i webshoppen, køber man ofte uden
at være i kontakt med indholdet. Man har slet ikke smagt
det og har heller ikke mulighed for det. Derfor er designet
og historien så uendelig afgørende for succes.
Det er kontraintuitivt for mange at tale om brandet og
storytellingen samtidig med, at selve produktet udvikles.
Ofte vælger man at få produktet klar og så herefter kigger
på branding, markedsføringen og go-to-market. Imidlertid
viser det sig, at det ofte ville være smart at sidestille de to
processer, da det i forhold til kundens opfattelse er lige
vigtigt. Og i et marked hvor færre og færre laver unikke
produkter, kan det faktisk vise sig, at man kan komme
længere med en god historie og et stærkt brand end et
godt produkt.
Af Martin Michael Hansen, CEO , UmWelt
SIDE
11
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0012.png
Et nybrud for en
gammel kending
Flere og flere producenter ser på
cocktailmarkedet som en åbning til nye
forbrugergrupper. Akvavit- og
snapseproducenter er med på bølgen. Med en
overbevisende historik, friske råvarer og et
stærkt nordisk brand er nordisk spiritus næst i
rækken til et internationalt gennembrud.
I takt med at markedet for gin er ved at blive mildest talt
overbefolket, er cocktailbarer rundt om i verden begyndt
at se sig om efter det næste sidste nye. Da vi (Rasmus
Poulsgaard og Sune Risum-Urth) arbejdede med bogen
Akvavit – Rediscovering a Nordic Spirit, var vi
overraskede over at opdage, at akvavit var noget,
bartendere uden for Skandinavien godt kendte. Jeg er
overbevist om, at der er et enormt potentiale i den nordiske
spiritus, men det potentiale har nogle faldgruber.
For det første har vi en kommunikationsopgave. Langt
størsteparten af den skandinaviske befolkning, bartendere
og producenter inkluderet, er ikke klar over, at akvavit for
eksempel er en lovbeskyttet spiritus på lige linje med gin.
At det ud fra et produktionsmæssigt synspunkt næsten
udelukkende er kravet om dild og/eller kommen, der
adskiller akvavitten fra gin. Selv kravet om
landbrugsethanol som base deler de to spiritusser.
Fra et producentsynspunkt er hovedforskellen faktisk, at
akvavit skal tilsmages med et destillat af kommen eller
dild, mens gin kan laves på køkkenbordet. Så kommen i en
flaske vodka bliver til kommensnaps, mens der skal et
destillationsapparat til at lave det til akvavit.
Dernæst har vi uden for Danmarks grænser det problem,
at ordet snaps ikke bruges på samme måde andre steder
end her. I Sverige og Norge er det for eksempel metoden
— du kan drikke whisky som snaps, hvis du bare gør det
hurtigt nok – mens smagssatte spiritusser refereres til som
henholdsvis krydderbrännvin og dramm. Så den danske
sammenblanding af snaps og akvavit som to sider af
samme mønt er, om end korrekt, med til at forvirre
billedet.
Men hvis vi kan administrere disse udfordringer, hvilket
vi er i fuld gang med, er der store muligheder, især i
eksport. Hvis det kan lykkes at få opdraget en ny
generation til at drikke akvavit i en tonic på terrassen, kan
vi bryde det stigma, der ligger i den danske julefrokost. Og
det er den allerstørste udfordring.
Akvavitten har som noget nærmest enestående i
spiritushistorien en plads på bordet som akkompagnement
til mad, ikke som en mundrenser. De rene dråber dild, der
smyger sig om et stykke med gravad laks, eller kommen,
der blander sig med rødkål, mens kinder bliver røde, og
samtalen eleveres. Dette er en naturlig del af akvavittens
DNA. Men ren hvid spiritus skal arbejdes ind i moden
igen, og her har gin vist, hvis ikke den eneste, så i hvert
fald en farbar vej. I dag er det jo normalt at høre ginklubber
forsage tonic og al hans væsen og nyde gin rent, men stadig
rynke på næsen, når talen falder på akvavit.
I vores arbejde med Spirikum Festival hører vi ofte svaret
“Så stiv kan jeg ikke tåle at være på en lørdag” fra folk, der
14 dage før var på gin-messe. Som om spiritussen bliver
magisk af at smage af kommen. Men det, vi ser ske nu på
flere og flere cocktailbarer, er, at bartendere griber efter
akvavitten og snapsen, når de skal servere noget nyt og
lokalt. Især turister efterspørger det og tager oplevelsen
med hjem. Fra Gedulgt i Aarhus til Open/Close i Umeå
finder de nordiske urter vej ind på cocktailkortene, og i
USA alene er der over 20 individuelle producenter af
akvavit, som er ved at etablere et nyt terroir.
Når først de sidder på en bar i New York og beder om
akvavitcocktails, så er vi nået langt. Og det gør de allerede.
Og det de efterspørger er ofte den ægte vare — akvavit fra
kilden, fra de nordiske lande. Så lad det her være en venlig
opfordring til at komme ud over grænserne og ekspandere
markedet for den nordiske spiritus. Som en klog mand
engang sagde til mig: “Hvis du vil have et større stykke
kage, kan du enten tage fra de andre — eller sørge for at
kagen er større.”
Af Sune Risum-Urth, Head of R&D, Copenhagen Distillery
SIDE
12
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0013.png
Danske destillerier
og turisme
Turismen i Danmark nyder godt af fremgangen
i den danske spiritusbranche. Særligt ude i
yderområderne af Danmark bidrager
destillerierne til at skabe nye lokale oplevelser.
Kyst og natur er Danmarks store tiltræknings-
plaster. Derfor er der mange turister, der finder
det særligt attraktivt, at de danske destillerier
destillerer den lokale natur ned på flaske.
Hele 50 procent af de virksomheder, der har deltaget i
Dansk Erhvervs undersøgelse, har eget destilleri, hvor
turister og andre besøgende kan købe destilleriets
produkter. Flere af destillerierne tænker turismeaspektet
ind i deres forretning. Også blandt de destillerier, der
endnu ikke har åbent for turister, forventer flere, at
turisme fremadrettet bliver en del af deres forretning.
Turisterne efterspørger i stigende grad oplevelser, hvor
man kan komme helt tæt på lokalbefolkningen, lære noget
nyt og smage på de lokale specialiteter. Det er netop
oplevelser som disse, de danske destillerier kan tilbyde.
Flere og flere turister efterspørger dansk mad af lokale
råvarer og forventer, at indholdet i glasset også er
lokalproduceret. Det er en trend, som mange hoteller og
restauranter har fokus på.
Hele 54 procent af de udenlandske turister rejser specifikt til
Danmark på grund af de lokale danske madoplevelser og
specialiteter, som for eksempel de lokale destillerier, viser tal
fra VisitDenmark. Spiritusproducenter bidrager altså ikke
kun til at skabe indhold i en god ferie, men bidrager også til
at trække turister til Danmark. VisitDenmark mener derfor,
at både de store og små producenter rundt om i Danmark
spiller en vigtig rolle i at skabe vækst i den internationale
turisme og øge omsætningen i lokalsamfundet.
Af Kirstine Tolstrup Nielsen, politisk konsulent, Dansk Erhverv
Det er jo arbejdspladser, der i
sidste ende bliver skabt, og i
mange tilfælde er det faktisk
arbejdspladser ude i områder,
hvor de falder på et tørt sted.
Jeg er ikke i tvivl om, at der kan
være et væksteventyr her.
Michael Holm, formand VSOD
En god hoteloplevelse
handler ikke kun om en
seng at sove i. Vores gæster
efterspørger unikke og
autentiske oplevelser.
Derfor har vi udviklet vores
egen øI Brøchner Organic
Lager i samarbejde med
Svaneke Bryghus og vores
egen gin, der produceres af
Henrik Hammer.
Karim Nielsen, administrerende direktør, Brøchner Hotels
Knap 2/3 har åbent for, at man kan komme
og se destilleriet, og af dem tager 85 procent
entré, hvilket er med til at øge indtjeningen
og skabe en bæredygtig forretning.
Har I åbent for, at man kan komme og se jeres destilleri?
65 %
35 %
Har I entréindtægter?
85 %
15 %
SIDE
JA
NEJ
13
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0014.png
Branchens
udfordringer
Den danske spiritusbranche vækster, og hele
87 procent af producenterne er meget enige
eller enige i, at der er et stort vækstpotentiale
inden for danskproduceret spiritus. Men der
er fortsat udfordringer, som begrænser
producenters vækstpotentiale.
Myndighedskontrol er udfordrende og tidskrævende. Hele
87 procent af de adspurgte er meget enige eller enige i, at
det vil hjælpe branchen, hvis myndighedskontrollen på
tværs af landet blev mere ensartet.
De forskellige afgiftsniveauer i EU er en udfordring. Ifølge
undersøgelsen er 71 procent af producenterne meget enige
eller enige i, at det ville være godt, hvis der var en EU-
harmonisering af afgifterne på tværs af EU-landene. De
mange forskellige afgifter er administrativt bøvlet, hvilket
er med til at hæmme eksporten.
Mere ensretning mellem
myndigheder. Når alting er
så digitaliseret, som det er,
forekommer det en kende
tåbeligt, at A aldrig ved, hvad
B har sagt, og C siger noget
helt tredje.
Producent i Dansk Erhvervs undersøgelse
Mere ensartet fødevarekontrol.
Der er stor forskel på, hvordan
kontrollen udmøntes i de
forskellige regioner. Nogle steder
er det OK med en ting, i andre er
det ikke. Det er meget tungt for
mindre virksomheder med
kontrollen – det er uhørt
tidskrævende. Det er ligegyldigt,
om det er en stor eller mindre
virksomheder – samme tyngde
af kontrol.
Producent i Dansk Erhvervs undersøgelse
Meget
enig
Der er et stort vækstpotentiale inden for danskproduceret spiritus.
Det ville være godt, hvis der var en EU-harmonisering af afgifter på tværs af EU-landene.
Det vil hjælpe os, hvis det på tværs af landet (for eksempel forskellig praksis i forhold til
fødevarekontrol, skattekontrol mv.) blev mere ensartet.
Eksportfremstød rettet mod mindre iværksættervirksomheder i de danske yderområder vil
styrke vores destilleri/produktion.
SIDE
Enig
26 %
48 %
55 %
45 %
Hverken
enig eller Uenig
uenig
13 %
26 %
13 %
13 %
0%
0%
0%
0%
Meget
uenig
0%
3%
0%
3%
Ved
ikke
0%
0%
0%
6%
61 %
23 %
32 %
32 %
14
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0015.png
Whisky 4.0
Jeg kommer fra ølbranchen, hvor regler er til
for at blive brudt, og dem, som er kommet
længst, er dem, der har rystet posen mest. Den
tilgang er EtOH født med som ny spiller på
whisky-markedet. Som citatet refererer,
handler det om altid at have principperne i
orden, men om regelsættet ændres betyder
måske ikke så meget.
Kontrol i realtid
I alle fødevarevirksomheder skal man føre egenkontrol for
at kunne dokumentere og bevise, hvordan man forhindrer
risici i sit produkt. Hvorfor skal man så ikke også kunne
dokumentere og bevise, hvordan man frembringer
kvaliteten i sit produkt? Whisky kan indeholde over 400
forskellige flygtige aromastoffer, som hver og en i sig selv
er vigtig, men endnu mere komplekst er det at forstå
synergieffekterne imellem aromastoffer. Netop derfor
virker det mere logisk at analysere, teste og forstå
processen. Med hjælp fra GC-MS og NIR/NMR
spektroskopi opnår vi en så dyb forståelse af produktet, at
det næsten er overvældende. Whiskyen bliver for en stund
behandlet som et datasæt og ikke længere “bare” en tønde,
der står på hylde 27B i 10 år. Det handler ikke om at genere
data bare for at fylde sin harddisk, det handler om at få
inputs, så modningen kan styres i realtid.
Det er klart, at vigtigheden ligger i detaljen, når det gælder
komplekse fødevarer som spiritus. Det her skal ikke være
nogen margarinefabrik eller spiritusverdenens svar på
instant kaffe. Det er ikke noget med at bruge syntetiserede
aromastoffer, glycol eller atomaffald fra Tjernobyl. Det her
er en ung whisky lagret sammen med stave fra tønder
under meget eksakte kontrollerede forhold.
Rules are not necessarily
sacred, principles are.
Franklin D. Roosevelt
EtOH vil lave whisky i nutiden og ikke leve på historier fra
fortiden. Vi orienterer os om, hvad der sker i industrierne i
dag og tilpasser os. I stedet for at lade modningen af
whisky være en historie om gamle pakhuse, skumsprøjt fra
havet og sort/hvide klenodier, lader vi modningen handle
om forståelse, om empiri. At gøre det, der er bedst for
whiskyen og ikke det, der er bedst for brandet og
storytellingen. Hvis vi kigger på modningen af en spiritus
som en proces, kan den faktisk skrives op ret simpelt. Det
er et fysisk system, der involverer kinetik og kemiske
reaktioner, ekstraheringer og omdannelser. Vi mener, at
dette er nøglen til at lave whisky i verdensklasse, vi kan
frembringe og balancere smagsudtrykket i en grad, som
ikke er set før.
Fremtiden
Vi vil rigtig gerne ryste posen. Vi vil også lade forbrugeren
være oplyst om det. Ellers er det snyd. Men
når vi i dag kan sidde i et laboratorie og drikke en 14 dage
gammel whisky, der smager godt, så bliver videnskab og
big data altså ret så interessant.
Vi byder gerne på en dram, og vi byder gerne inden for, når
produktionen bliver startet op.
Af Tobias Emil Jensen, stifter, EtOH Spirits
En særlig tak til:
Kim Møller-Elshøj, Blender & Fortæller Nyborg Destilleri
Iben Diamant, founder of Why Not Gin
Michael Holm, Formand i VSOD
Jimmy Sell, Teamleader, The Danish Trade Council
Martin Michael Hansen, CEO, UmWelt
Sune Risum-Urth, Head of R&D, Copenhagen Destillery
Kirstine Tolstrup Nielsen, Oplevelse & Velfærd, Dansk Erhverv
Tobias Emil Jensen, stifter af EtOH Spirits
Dansk Erhverv
SIDE
15
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Tendensanalysen 2018 for udviklingen af de danske destillerier
1991563_0016.png
Børsen, 1217 København K
�½
Tlf: 3374 6000
�½
[email protected]