ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 103
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om det indre marked:

”Det

indre marked

i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet poli-

tisk engagement”

(KOM(2018) 772)

Nyt notat

Resumé

Som svar på Det Europæiske Råds opfordring om at offentliggøre en sta-

tusrapport angående det indre marked, har Kommissionen den 22. no-

vember 2018 offentliggjort meddelelsen

”Det indre marked

i en verden i

forandring: Et unikt

aktiv med behov for fornyet engagement”.

Kommissionen påpeger, at det indre marked er ét af de største resultater

for Den Europæiske Union. Imidlertid bemærker Kommissionen, at der er

diskrepans mellem det retoriske ønske om at forbedre det indre marked

og den reelle politiske vilje til efterfølgende at gennemføre de tiltag, der

foreslås. Således er langt fra alle af Kommissionens forslag i strategien

for det indre marked, strategien for det digitale indre marked og kapital-

markedsunionen vedtaget. Kommissionen ønsker derfor en åben debat om

samt et fornyet politisk engagement i alle dimensioner af det indre mar-

ked. Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at sætte

mere fokus på reel implementering og håndhævelse af eksisterende EU-

regler, og opfordrer ligeledes EU’s stats-

og regeringschefer til at drøfte

muligheder og hindringer i fremtidens indre marked.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse og opfordringen om et for-

nyet politisk engagement til det indre marked velkommen. Regeringen

støtter et styrket fokus på implementering og håndhævelse. Regeringen

arbejder for, at forbruger- og virksomhedsperspektivet bliver udgangs-

punktet for Kommissionens fortsatte indsats for at styrke det indre mar-

ked. Derudover lægger regeringen vægt på, at der anlægges et mere ho-

risontalt blik på det indre marked, og at fremtidige tiltag sammentænkes

for at styrke det indre marked og det digitale indre marked samlet set,

eftersom mange virksomheders forretningsmodeller involverer både va-

rer, fysiske tjenester, data og digitale løsninger. Derudover lægger rege-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

ringen vægt på, at fremtidig lovgivning er digitaliseringsparat og tekno-

logineutral. Regeringen bakker desuden generelt op om kapitalmarkeds-

unionen, og støtter i den forbindelse fremskridt på konkrete forslag, der

kan være med til at fremme nye muligheder for virksomheders adgang til

finansiering. Endeligt lægger regeringen vægt på, at drøftelser vedr. de i

meddelelsen omtalte forslag ikke foregriber forhandlingerne om den

kommende flerårige finansielle ramme (MFF) efter 2020.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 22. november 2018 meddelelsen om

”Det

indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for

fornyet politisk engagement” (KOM(2018) 772), som gør status for det

indre marked. Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 30.

november 2018.

Meddelelsen kommer som opfølgning på, at Det Europæiske Råd i marts

2018 bad Kommissionen om at forelægge en statusrapport om gennemfø-

relsen, anvendelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning, der

er afgørende for det indre markeds funktion, samt en vurdering af de re-

sterende hindringer og mulighederne for et fuldt fungerende indre mar-

ked. Baggrunden for anmodningen er, at mange medlemsstater ønsker, at

Kommissionen fastholder sit fokus på videreudviklingen af det indre

marked på baggrund af en styrket opmærksomhed på håndhævelse og

efterlevelse af de eksisterende regler.

Kommissionen fremhæver, at meddelelsen er den første reaktion på an-

modningen fra Det Europæiske Råd, og at man fremadrettet vil intensive-

re overvågning og analyser af det indre marked.

Meddelelsen blev offentliggjort parallelt med Kommissionens meddelelse

om harmoniserede standarder (KOM(2018) 764) og en meddelelse om

status for tiltag under kapitalmarkedsunionen (KOM(2018) 767).

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er, at Kommissionen præsenterer en status for

det indre marked samt sit bud på, hvordan det kan blive fuldt funktions-

dygtigt.

Kommissionen indleder meddelelsen med, at det indre marked er ét af de

største resultater for EU. Det estimeres, at det indre marked står for om-

kring 8,5 % af

EU’s

samlede bruttonationalprodukt. De fire friheder (fri

bevægelse for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital) beskrives

som værende kernen af det indre marked, der sammen giver friktionsfri

handel og økonomisk aktivitet. Det påpeges dog, at det indre marked altid

behøver vedligeholdelse, og hvis det indre marked fortsat skal kunne bi-

drage til vækst skal det tilpasses nye muligheder og udfordringer, der

opstår som følge af globaliseringen og ny teknologi.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

Kommissionen bemærker, at det bliver en større politisk udfordring at

fortsætte den europæiske integration, jo mere fremskreden den bliver, da

processen herved ofte kommer ind på mere sensitive økonomiske og so-

ciale spørgsmål. Der er derfor brug for mere politisk mod i dag, end der

var for 25 år siden, hvor det indre marked blev etableret.

Kommissionen fremhæver i den forbindelse også, at der er diskrepans

mellem det retoriske ønske om at forbedre det indre marked og den reelle

politiske vilje til efterfølgende at gennemføre de tiltag, som Kommissio-

nen foreslår. Kommissionen ønsker derfor en åben debat om samt et for-

nyet politisk engagement i forhold til alle dimensioner af det indre mar-

ked.

Det fremhæves endvidere, at der fortsat ikke er opnået enighed mellem

Rådet og Europa-Parlamentet om 44 ud af de 67 forslag, der er fremsat af

Kommissionen de seneste fire år som opfølgning på strategien for det

indre marked, kapitalmarkedsunionen og strategien for det digitale indre

marked.

Meddelelsen går i tre afsnit i dybden med status for det indre marked:

a) Et marked, der styrker og beskytter

Ifølge Eurobarometers tal fra foråret 2018 støtter 82

% af EU’s borgere

friheden på det indre marked til at bo, arbejde, studere og gøre forretning

i andre medlemsstater. Derudover har det indre marked givet EU en god

platform internationalt, hvilket er vigtigt, da de globale konkurrenter er

store økonomier.

Kommissionen beskriver, hvordan det indre marked har været til stor

gavn for de europæiske borgere. I denne forbindelse fremhæves blandt

andet muligheden for at rejse frit, afskaffelsen af roamingtaksterne og

reducerede priser for lufttransport. Derudover fremhæves vigtigheden af,

at forbrugere kan stole på de produkter, de køber, og at denne tillid op-

bygges via fælles regler.

For så vidt angår virksomheder har det indre marked igennem harmonise-

ringen af nationale regler og princippet om gensidig anerkendelse fået

adgang til et marked med 512 millioner forbrugere. Særligt det indre

marked for varer fremhæves som værende en succes, mens handlen med

tjenesteydelser er mere begrænset og ligger langt under det fulde potenti-

ale.

Ydermere har størrelsen af det indre marked også betydet, at EU kan

forme det regelbaserede handelssystem, idet virksomheder fra tredjelande

skal overholde EU-lovgivningen for at få adgang til markedet. Som en af

de store succeshistorier nævnes bl.a. europæiske standarder, som bl.a.

gennem frihandelsaftaler har dannet grundlag for globale standarder.

Derudover vil de kommende nye rammer for screening af udenlandske

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

investeringer hjælpe med at beskytte Europas strategiske interesser. Yder-

ligere har det indre marked givet små og mellemstore virksomheder ad-

gang til de globale værdikæder.

b) Leveringsudfordringen

Der har over de seneste 20 år været fremgang i implementering af direk-

tiver i national lovgivning. Der udestår dog fortsat en stor udfordring med

at få medlemsstaterne til at implementere og håndhæve allerede vedtaget

lovgivning. Manglende implementering og håndhævelse undergraver lige

konkurrencevilkår for virksomhederne og tilliden til det indre marked.

Derudover er det vigtigt at sikre, at forbrugerne beskyttes og retsstats-

princippet overholdes. Endvidere er det vigtigt at undgå, at medlemssta-

terne overimplementerer, idet skaber et fragmenteret marked. Endelig

påpeger Kommissionen, at håndhævelse på EU-niveau også er vigtig,

hvilket er Kommissionens ansvar, som vogter traktaterne.

c) Udnyttelse af det indre markeds fulde potentiale

Ifølge meddelelsen er der stadig et uudnyttet potentiale på det indre mar-

ked. Blandt andet åbner digitaliseringen og den cirkulære økonomi op for

nye muligheder, der begge kræver en fælleseuropæisk tilgang. Derudover

er det vigtigt, at reglerne på det indre marked er klare, retfærdige og eg-

nede til formålet.

Kommissionen fremhæver, at sondringen mellem det klassiske indre

marked og det digitale indre marked ikke længere er relevant. Reglerne

skal således udformes på en måde, der giver mening for virksomhederne

og sikrer, at nye forretningsmodeller kan skalere. Derudover påpeger

Kommissionen også, at der fortsat er problemer i forhold til e-

handelsområdet og henviser bl.a. til undersøgelser, der viser, at næsten 40

% af europæiske websteder ikke giver kunder fra andre medlemsstater

mulighed for at afslutte deres køb online.

Derudover nævnes det, at der fortsat er udfordringer på området for varer

og tjenesteydelser. For så vidt angår vareområdet, ses der et uudnyttet

potentiale, da handlen med varer, der falder under det ikke-harmoniserede

område, er betydeligt lavere end handlen med varer, der falder under de

harmoniserede regler. For så vidt angår tjenesteydelsesområdet konklude-

rer Kommissionen, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale. Kun 20

% af tjenesteydelserne sælges på tværs af grænserne til trods for, at tjene-

steydelser tegner sig for omkring 70 % af EU's BNP. Det er vurderingen,

at EU’s konkurrencemæssige fordele i stigende grad ligger i tjenesteydel-

ser, hvilket bl.a. også skal ses i lyset af at industrien i højere grad integre-

res med servicefunktioner. Derudover er der også udestående udfordrin-

ger for netværksindustrierne, som fx bredbånd, telekommunikation og

elforsyning, og Kommissionen ønsker at arbejde mod mere integrerede

kapitalmarkeder og en fuldt udbygget bankunion.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

En undersøgelse har vist, at virksomheder bekymrer sig mere om den

administrative kompleksitet end om sprogbarrierer, når de skal etablere

sig i udlandet. Kommissionen fremhæver, at den digitale omstilling kan

benyttes til at reducere disse byrder for virksomheder. Momsregler er

blevet identificeret som værende en af de største hindringer for handel på

tværs af grænserne i Europa, og her har digitaliseringen været et brugbart

værktøj til at sikre besparelser for virksomhederne. Derudover er det vig-

tigt, at der er den fornødne infrastruktur, for eksempel inden for transport,

energi og telekommunikation.

I meddelelsen om status for kapitalmarkedsunionen påpeger Kommissio-

nen, at man fortsat alene har vedtaget 3 af 16 fremsatte tiltag for at skabe

bedre vilkår for vækst, kapitalrejsning og grænseoverskridende aktivitet i

EU og henstiller til, at man færdiggør de igangværende forhandlinger

snarest. Det drejer sig bl.a. etablering af europæisk ramme for dækkede

obligationer (herunder danske realkreditobligationer), forslag om et pan-

europæisk pensionsprodukt (PEPP), en række forslag om bæredygtig fi-

nansiering, samt revision af forordningerne bag de tre europæiske til-

synsmyndigheder på det finansielle område (EBA, EIOPA og ESMA).

Kommissionen vurderer endvidere, at der er behov for yderligere integra-

tion på skatteområdet. Kommissionen vil fremlægge en meddelelse, hvor

muligheden for at overgå til afstemning med kvalificeret flertal for visse

spørgsmål vedrørende beskatning undersøges.

Opfordringer

Afsluttende konkluderer Kommissionen, at det indre marked har givet en

lang række muligheder for virksomheder såvel som borgere. Det har dog

et signifikant uudnyttet potentiale, herunder på områder som tjenesteydel-

ser og skat. Det kræver derfor politisk lederskab og mod at gøre det indre

marked endnu bedre, end det er i dag.

Kommissionen kommer med følgende fire opfordringer:



Det Europæiske Råd opfordres til at sikre, at Rådet og Europa-

Parlamentet arbejder hurtigt for ultimo marts 2019 at kunne vedtage

de lovgivningsmæssige initiativer, som er nævnt i bilag I.

Det Europæiske Råd opfordres til at sikre, at bestræbelserne på at

gennemføre, anvende og håndhæve al lovgivning vedrørende det in-

dre marked intensiveres, samtidig med at man undgår "overregule-

ring".

Det Europæiske Råd opfordres til at forny samarbejdet med borgere

og virksomheder for at fremme en fortsat politisk og offentlig støtte

til det indre marked, navnlig i forbindelse med valget til Europa-

Parlamentet.



ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren



Det Europæiske Råd opfordres til med udgangspunkt i meddelelsen at

foretage indgående drøftelser om det indre marked i alle dets dimen-

sioner.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv betydning for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Høring

Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 6. december

2018. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Metal, Dansk Erhverv, Dansk

Standard, Dansk Industri og Finans Danmark.

Dansk Erhverv

er meget positive overfor Kommissionens meddelelse om

det indre marked i en foranderlig verden, da der meget relevant fokuseres på

at forbedre det indre marked

–

så der kan skabes større vækst og flere jobs i

Europa og Danmark. Dansk Erhverv er enig med Kommissionen i, at der er

skabt stor værdi igennem det indre marked, og at der er stort potentiale i at

udvikle det indre marked yderligere, og desuden sikre ordentlig implemen-

tering og håndhævelse af de eksisterende regler. Dansk Erhverv deler

Kommissionens analyse af at mange lavt hængende frugter allerede er

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

plukket, og at der nu kræves en øget politiske vilje til reelt at udvikle det

indre marked, så det tilbageværende store potentiale kan indfris. Samtidigt

bør både medlemsstater og Kommissionen sætte fokus på reel implemente-

ring og håndhævelse af de regler, der allerede eksisterer

–

også her kræves

der øget politisk vilje til at levere potentialet. Der er særligt et stort potentia-

le på området for tjenesteydelser, men meget kan også fortsat gøres på va-

reområdet.

Dansk Erhverv

er enige med Kommissionen i, at der bør forfølges en am-

bitiøs dagsorden i forhold til de fremsatte forslag, der fremmer udviklingen

af det indre marked. Danske Erhverv er dog ikke enig i, at alle de nævnte 67

forslag fremmer det indre marked eller i det hele taget er proportionale i

forhold til det, der ønskes opnået. Det gælder bl.a. geoblocking-

forordningen og forslaget om et informationsredskab for det indre marked

(SMIT), der i Dansk Erhvervs optik hverken fremmer formålet eller er pro-

portionale. Der er dog en stribe meget positive forslag, som væsentligt vil

forbedre det indre marked. Her kan særligt fremhæves forslagene om en

Single Digital Gateway, gensidig anerkendelse, notifikationsprocedurerne

for tjenesteydelser og markedsovervågning.

Dansk Industri

er meget enige i Kommissionens udlægning af det indre

markeds afgørende betydning for vækst og velstand i Europa igennem de

sidste 25 år. Det indre marked

er i DI’s optik ikke blot hjørnestenen i det

europæiske samarbejde. Et velfungerende indre marked er også en forud-

sætning for borgeres og virksomheders fortsatte opbakning til det europæi-

ske samarbejde. Samtidig er det indre marked, det mest effektive værktøj, vi

som europæere har, til at adressere en række globale udfordringer, som ek-

sempelvis klimaforandringer, migration og FN’s verdensmål –

særligt i

lyset af den geopolitiske situation, vi befinder os i p.t. Derudover er det in-

dre marked grundlaget for, at Europa kan gribe fremtidens muligheder, ek-

sempelvis i forhold til digitalisering og international handel.

Dansk Industri

anbefaler og støtter derfor Kommissionens intention og

ønske om at videreudvikle og tilpasse det indre marked. De fælles indre

markeds regler skal implementeres og håndhæves mere ens i alle medlems-

lande, og der er brug for at identificere og minimere protektionistiske tiltag

og nationale særregler, så vi sikrer lige vilkår for de europæiske virksomhe-

der. Det indre marked bør bringes tilbage øverst på den politiske dagsorden

i EU. For at sikre tilstrækkeligt politisk fokus og sammenhæng anbefaler

DI, at indre markeds lovgivning rent institutionelt ikke kun hører under et

enkelt Generaldirektorat eller udvalg, men gennemsyrer alle enheder både i

Kommissionen og i Europa-Parlamentet. Der er generelt behov for øget

samarbejde på tværs af DG’er, units og udvalg med henblik på at sikre fo-

kus på og ens fortolkning og implementering af de generelle indre markeds

redskaber. I den sammenhæng kan der være brug for kapacitetsopbygning i

Kommissionen og de øvrige EU-institutioner for at sikre et solidt kendskab

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

til indre markedslovgivningen blandt de embedsmænd og politikere, som

arbejder med det. DI anbefaler ydermere, at der ikke skelnes mellem det

digitale indre marked og det ”øvrige” indre marked.

Dansk Metal

har ikke specifikke bemærkninger, men støtter naturligvis

Europa-Kommissionens opfordringer til at styrke det indre marked, da det

indre marked er til stor gavn for både virksomheder og ansatte i industrien,

herunder Dansk Metals medlemmer. Det afspejler sig blandt andet i, at kun

2 pct. af deres tillidsfolk (1 ud af 50) mener, at det indre marked er negativt

for deres arbejdsplads, mens knap to ud af tre tillidsfolk ser det indre mar-

ked som positivt eller meget positivt for deres arbejdsplads.

Dansk Standard

mener, at regeringen sammen med øvrige medlemsstater

bør fastholde Kommissionen på tankerne bag ”Den Ny Metode”, hvor

Kommissionen afstår fra detailregulering, men forholder sig til essentielle

krav i lovgivningen. Derudover skal Kommissionen fastholdes på at løse

ophobningen af standarder, som afventer harmonisering ved at bede om

jævnlige statusrapporter for fremdriften i forhold til handlingsplanen i med-

delelsen (om harmoniserede standarder (KOM(2018) 764)). Yderligere bør

regeringen stå fast på, at udfordringer i forhold til Byggevareforordningen

ikke skal undergrave det europæiske standardiseringssystem, som har været

en central byggesten i EU’s indre marked siden 1985.

Der henvises desuden

til Dansk Standards høringssvar omhandlende meddelelsen om harmonise-

rede standarder (KOM(2018) 764), for hvilket der er et særskilt grund- og

nærhedsnotat.

Finans Danmark

støtter overordnet Kommissionens opfordring til Rådet

og Europa-Parlamentet om at færdigforhandle de lovgivningsinitiativer, der

er fremsat af Kommissionen i indeværende lovgivningscyklus. Finans

Danmark støtter således arbejdet med at skabe et bedre integreret indre

marked i EU til gavn for både borgere og virksomheder. Finans Danmark

støtter derudover tiltag, der kan være med til at understøtte de nationale

tilsynsmyndigheders arbejde i bekæmpelsen af for eksempel hvidvask og

terrorfinansiering.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til Kommissionens fortsatte fokus på

forbedringer af det indre marked

–

og navnlig til et fokus på stærkere

håndhævelse af eksisterende indre markedsregler.

Det bemærkes, at 16 ministre herunder Danmark i juli 2018 sendte et

fælles ministerbrev til Jyrki Katainen, vicepræsident for EU-

Kommissionen, og Elżbieta Bieńkowska,

kommissær for det indre mar-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

ked, industri, iværksætteri og SMV'er, hvori landene opfordrede til en

ambitiøs meddelelse fra Kommissionen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse og opfordringen om et

fornyet politisk engagement i forhold til det indre marked velkommen.

Regeringen arbejder for, at dette drøftes af Det Europæiske Råd i foråret

2019 med henblik på at præge den kommende Kommissions arbejde.

Dansk økonomi har stor gavn af det indre marked. EU's indre marked

stiller vores virksomheder bedre og gør vores borgere rigere. Takket være

det indre marked kan danske virksomheder handle frit

–

med adgang til

500 mio. forbrugere. Derfor støtter regeringen også Kommissionens am-

bition om at skabe et mere velfungerende indre marked til gavn for for-

brugere og virksomheder. Regeringen støtter i den forbindelse også, at

det indre marked tilpasses de nye muligheder og udfordringer, der opstår

som følge af globaliseringen, således at det indre marked fortsat kan bi-

drage til vækst og muligheder for borgere og virksomheder.

Regeringen bakker generelt op om kapitalmarkedsunionen, og støtter i

den forbindelse fremskridt på konkrete forslag, der bl.a. kan være med til

at fremme nye muligheder for virksomheders adgang til finansiering.

Regeringen støtter særligt, at forslaget om en europæisk ramme for sær-

ligt dækkede obligationer færdigforhandles hurtigt, da det kan medvirke

til, at der fremadrettet tages bedre hensyn til den danske realkreditmodel

på tværs af den finansielle regulering i EU.

Regeringen støtter et styrket fokus på implementering og håndhævelse, så

de grundlæggende principper for det indre marked anvendes mere effek-

tivt, før der fremsættes nye initiativer.

Det er centralt, at fremtidens indre marked bliver mindre komplekst, end

det er i dag, hvilket vil være til stor gavn for virksomhederne

–

særligt de

små og mellemstore

–

men også forbrugerne. I den forbindelse arbejder

regeringen for, at slutbrugerens perspektiv bliver udgangspunktet for

Kommissionens fortsatte indsats for at styrke det indre marked, så det

bliver lettere for virksomheder at indgå i internationale værdikæder og

skalere deres forretning på tværs af grænserne på det indre marked.

Regeringen lægger vægt på, at der i EU fremover anlægges et mere hori-

sontalt blik på det indre marked, og at fremtidige tiltag sammentænkes

for at styrke det indre marked og det digitale indre marked samlet set,

eftersom mange virksomheders forretningsmodeller involverer både va-

rer, fysiske tjenester, data og digitale løsninger. Regeringen er i den for-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Grund- og nærhedsnotat om Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, fra erhvervsministeren

bindelse enig i, at den klassiske sondring mellem det indre marked og det

digitale indre marked ikke længere giver mening. Således arbejder rege-

ringen for, at der gøres op med den eksisterende silotænkning i udarbej-

delsen af fremtidens indre markedslovgivning.

Derudover anerkender regeringen også, at handlen med tjenesteydelser

halter efter handlen med varer,

hvilket hæmmer EU’s globale konkurren-

ceevne. I lyset af at tjenesteydelser i højere grad integreres i vareproduk-

tionen i industrien, støtter regeringen Kommissionen fokus på tiltag, der

fjerner unødige barrierer på markedet.

Derudover lægger regeringen vægt på, at fremtidig lovgivning bliver agil,

digitaliseringsparat og teknologineutral og derigennem understøtter myn-

digheder, virksomheder og forbrugeres mulighed for at drage fordel af

den teknologiske udvikling, som fx machine learning og kunstig intelli-

gens.

Yderligere finder regeringen det vigtigt, at der kommer fokus på udvik-

lingen af en velfungerende og bæredygtig dataøkonomi med særligt fokus

på etisk ansvarlig anvendelse af data. Regeringen arbejder for, at den an-

svarlige anvendelse af data bliver et konkurrenceparameter for europæi-

ske virksomheder.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at der fokuseres på investeringer i

forskning og uddannelse inden for bæredygtig skibsfart, der også spiller

en vigtig rolle i forhold til at forbinde det indre marked.

Regeringen lægger vægt på, at der på skatteområdet er sket betydelige

skridt de senere år bl.a. indenfor bekæmpelse af skatteundgåelse. Det

viser, at enstemmighed ikke nødvendigvis blokerer for fornuftige løsnin-

ger, og at EU-landene på skatteområdet ofte strækker sig langt fra deres

oprindelige standpunkt for at opnå et fælles kompromis.

Endeligt lægger regeringen vægt på, at drøftelser vedr. de i meddelelsen

omtalte forslag ikke foregriber forhandlingerne om den kommende fler-

årige finansielle ramme (MFF) efter 2020.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.