Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 102
Offentligt
1991019_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
7. december 2018
18/09797-1
Kommissionens meddelelse om harmoniserede standarder: øget gen-
nemsigtighed og retssikkerhed for et fuldt fungerende indre marked
(KOM(2018) 764)
Nyt notat
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 22. november 2018 meddelelsen: ”Harmo-
niserede standarder: øget gennemsigtighed og retssikkerhed for et fuldt
fungerende indre marked”.
Meddelelsen omhandler harmoniserede standarder. En harmoniseret
standard er en europæisk standard der er udarbejdet på grundlag af en
anmodning fra Kommissionen og vedtaget efter anvendelse af EU's har-
moniseringslovgivning.
Meddelelsen giver et overblik over, hvordan det europæiske standardise-
ringssystem fungerer, og gør status over fire initiativer, der i de seneste
år er i iværksat for at støtte gennemførelsen af standardiseringsforord-
ningen og har til formål at bidrage til en forbedret og styrket proces, bl.a.
gennem hurtigere behandling af sager frem til udarbejdelsen af standar-
der. Meddelelsen forklarer de aktiviteter, som Kommissionen for nylig
har taget for at forbedre systemet yderligere.
I meddelelsen redegøres der for kommende foranstaltninger, der skal
forbedre effektiviteten, gennemsigtigheden og retssikkerheden for de ak-
tører, der er inddraget i udarbejdelsen af harmoniserede standarder.
Regeringen hilser overordnet set Kommissionens meddelelse velkommen
og er generelt positivt stemt over for brugen af harmoniserede standar-
der. Regeringen er opmærksom på, at de nye tiltag bør være proportio-
nelle med de udfordringer, som Kommissionen forsøger at løse.
2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 22. november 2018 meddelelsen
”Harmoniserede standarder: øget gennemsigtighed og retssikkerhed for et
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
2/18
fuldt funktionelt indre marked” (KOM(2018) 764). Meddelelsen er mod-
taget i dansk sprogversion den 3. december 2018.
Meddelelsen kommer som opfølgning på hovedkonklusionerne fra mødet
i Det Europæiske Råd (DER) i marts 2018. DER påpegede her, at EU
fortsat skal arbejde henimod et fremtidssikret og retfærdigt indre marked,
der er en drivkraft for konkurrenceevne, innovation og bæredygtighed.
DER anmodede derfor Kommissionen om, inden møderne i DER decem-
ber 2018, at forelægge status for samt vurdere de resterende hindringer og
muligheder for et fuldt fungerende indre marked (KOM(2018) 764).
Kommissionen har desuden som svar på DER’s anmodning offentliggjort
en overordnet meddelelse om fremtidens indre marked (KOM (2018)
772) den 22. november 2018, som der udarbejdes et særskilt grund- og
nærhedsnotat om.
En harmoniseret standard er en europæisk standard, der på anmodning fra
Kommissionen, er udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganisa-
tioner. Når en producent anvender en harmoniseret standard, kan produ-
centen gå ud fra, at produktet er i overensstemmelse med EU-
lovgivningens krav for det indre marked. Dette gør det lettere for særligt
små og mellemstore virksomheder at sikre overensstemmelse med lov-
givningen.
Europæiske standarder kan erstatte potentielt modstridende nationale
standarder i samtlige medlemsstater, hvor igennem adgangen til det indre
marked bliver fremmet.
Det europæiske standardiseringssystem bygger på et partnerskab mellem
Kommissionen og standardiseringsorganer. Standardiseringsforordningen,
som trådte i kraft i 2013, medførte, at der blev indført en ny rolle- og an-
svarsfordeling blandt systemets interessenter. Der blev oprettet en ramme
for krav om inklusion, så små og mellemstore virksomheders samt for-
brugernes og arbejdstagernes interesser varetages og bliver tilgodeset i
standardiseringsprocessen.
Kommissionen bemærker i meddelelsen, at de har fået tildelt ansvaret for
at vurdere de europæiske harmoniserede standarder, herunder om der er
overensstemmelse mellem standarderne og kravene i harmoniseret EU-
lovgivning. Kommissionen bemærker også, at EU-Domstolens retspraksis
har bekræftet betydningen af dette ansvar og har fremhævet de juridiske
konsekvenser af dette ansvar. I forbindelse med James Elliott-dommen
(C-613/14) præciserede Domstolen de harmoniserede standarders rolle og
deres juridiske status ved at konkludere, at harmoniserede standarder er
en del af EU-retten, selv om de er udviklet af uafhængige private organi-
sationer og deres anvendelse er frivillig.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
1991019_0003.png
3/18
3.
Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at forklare de aktiviteter, som Kommissionen
for nylig har taget for at forbedre det europæiske standardiseringssystem.
Yderligere inkluderer meddelelsen også konkrete handlinger, som Kommis-
sionen vil påbegynde i den nærmeste fremtid. Kommissionen har taget initi-
ativ til fire prioriterede aktiviteter:
a. Kommissionen vil gøre sit yderste for at fjerne det resterende efter-
slæb så hurtigt som muligt.
I oktober 2017 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan, der blev
udviklet i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer.
Udover at forbedre den overordnede harmoniseringsproces, har hand-
lingsplanen til formål at levere pragmatiske løsninger, der kan reducere
antallet af harmoniserede standarder, som ikke er citeret i EU-Tidende.
EU-tidende er en
publikation, hvori EU offentliggør lovgivning, informa-
tion meddelelser, forberedende lovgivningsarbejde og udbudsbekendtgø-
relser.
For at sikre at henvisningen til den harmoniserede standard i EU-Tidende
er rettidig og effektiv har Kommissionen et netværk af ekspertkonsulen-
ter. Konsulenterne yder Kommissionen teknisk bistand ved vurdering af
udkast til harmoniserede standarder for at styrke kontrollen af, at disse er i
overensstemmelse med den relevante lovgivning.
b. Kommissionen er ved at gennemgå sine interne beslutningsprocesser
med henblik på at strømline procedurerne for offentliggørelse af hen-
visninger til harmoniserede standarder i EU-Tidende.
Gennemgangen er baseret på bedste praksisser inden for rammerne af
Kommissionens interne forretningsorden. Dette vil sikre en koordineret,
rettidig og grundig forberedelse af de nødvendige afgørelser.
c. Kommissionen vil i løbet af de kommende måneder og i samråd med
interessenterne udarbejde en vejledning om de praktiske aspekter af
gennemførelsen af forordningen om standardisering med særlig vægt
på fordelingen af roller og ansvarsområder i udviklingen af harmoni-
serede standarder samt på effektivitet og hurtighed.
For at skabe yderligere klarhed over de forskellige interessenters roller og
ansvarsområder i alle faser i udviklingen af harmoniserede standarder vil
Kommissionen udarbejde en vejledning. Vejledningen vil fokusere på det
nye format for standardiseringsanmodninger, som Kommissionen er ved
at udvikle for at sikre større gennemsigtighed og forudsigelighed i udvik-
lingen af standarder. Endelig vil vejledningen fastlægge yderligere ret-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
1991019_0004.png
4/18
ningslinjer for at forbedre overensstemmelsen og hurtigheden af vurde-
ringsproceduren for harmoniserede standarder i alle relevante sektorer.
d. Kommissionen vil løbende styrke systemet med konsulenter for at un-
derstøtte hurtige og solide vurderinger af harmoniserede standarder
og rettidige henvisninger i Den Europæiske Unions Tidende.
Kommissionen vil styrke samarbejdet med de tekniske udvalg i de euro-
pæiske standardiseringsorganisationer gennem det nyligt indførte system
med sagkyndige konsulenter. Dette skal sikre en bedre forudgående koor-
dinering i forbindelse med vurdering af de harmoniserede standarder, som
de europæiske standardiseringsorganisationer er i færd med at udvikle.
Målet er at optimere vurderingerne mest muligt for så vidt angår deres
hurtighed, kvalitet og nøjagtighed for at sikre, at harmoniserede standar-
der offentliggøres hurtigst muligt i EU-Tidende.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst- konkurrenceevne
og forbrugerspørgsmål med frist den 6. december 2018. Der er modtaget
høringssvar fra Dansk Industri (DI) og Dansk Standard (DS).
Overordnede bemærkninger:
DI
udtrykker, at meddelelsen udsendes efter længere tids bestræbelser på at
løse udfordringerne med Kommissionens manglende publicering af referen-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
1991019_0005.png
5/18
cer til standarder i EU-tidende. Den kan således ses som kulmination på en
proces, hvor det er blevet klart, at:
Det er svært at finde løsninger, der generelt kan sikre hurtig publi-
cering af referencer til harmoniserede standarder i praksis
Der er rejst bekymring fra bl.a. industriens side over den måde
Kommissionen har valgt at implementere standardiseringsforord-
ningen (EU 1025/2012) på i lyset af de seneste domme fra EU-
Domstolen, herunder især proportionaliteten i forhold til de kon-
sekvenser det vil få for funktionen af det europæiske standardise-
ringssystem og ”ny metode”
Kommissionen er ikke lydhør og ønsker ikke at forholde sig til de
konsekvenser ovenstående implementering vil få.
DI
opfordrer den danske regering til at sætte spørgsmålstegn ved præmis-
serne bag Kommissionens meddelelse om standardisering, før den indgår
i dialog om dens intention: øget gennemsigtighed og retssikkerhed for et
fuldt fungerende indre marked.
DS
finder det overordnet positivt, at Kommissionen nu på skrift viser, at
den tager problemerne alvorligt og finder, at der bør udvikles en konkret
plan med deadlines, som Kommissionen forpligter sig på.
DS
anbefaler regeringen, at den sammen med øvrige medlemsstater bør:
fastholde Kommissionen
på tankerne bag ”Ny Metode”, hvor
Kommissionen afstår fra detail regulering, men forholder sig til
essentielle krav i lovgivningen.
fastholde Kommissionen på at løse ophobningen af standarder,
som afventer harmonisering ved at bede om jævnlige statusrap-
porter for fremdriften i forhold til handlingsplanen i meddelelsen.
stå fast på, at udfordringer i forhold til Byggevareforordningen
ikke skal undergrave det europæiske standardiseringssystem, som
har været en central byggesten i EU’s indre marked siden 1985.
DI’s bemærkninger
Standarder tjener flere formål for virksomhederne
DI
bemærker, at virksomheder
har benyttet standarder længe før ”ny me-
tode”
blev etableret som en effektiv
måde at harmonisere EU lovgivning
på. Standarder blev udviklet og brugt på frivillig basis fordi de opfyldte et
behov i markedet. Standarderne tjente teknologiske formål ved f.eks. at
sikre, at produkter blev udviklet med brug af state-of-the art teknologi. De
tjente også kommercielle formål, idet de sikrede enighed om hvad der
blev købt og solgt. Og så bidrog de til, at produkterne blev sikre eller le-
vede op til andre samfundshensyn, man var enige om var vigtige. Sidst-
nævnte blev med ”ny metode” et lovgivningsteknisk formål.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
6/18
Hvis en given standard lever op til de væsentlige krav i harmoniserings-
lovgivningen, kan den blive harmoniseret. Virksomheder, der vælger at
bruge harmoniserede standarder, kan opnå formodning om overensstem-
melse med de væsentlige krav i EU-lovgivningen, og produktet kan cirku-
lere frit i hele EU. Det er dog ikke den vigtigste grund til at benytte dem,
lige som det ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at efterleve harmonise-
ringslovgivningens krav.
Mange EU-direktiver stiller krav om, at virksomheder skal foretage en
risikovurdering af deres produkter før de bringes i omsætning
og uanset
om der stilles krav om at lave en risikovurdering eller ej har virksomhe-
den altid pligt til at udarbejde en overensstemmelseserklæring og et tek-
nisk dossier, der viser hvordan produktet efterlever lovens krav, ligesom
virksomheder altid er ansvarlige for de produkter de bringer på markedet.
Standarder bliver som udgangspunkt udviklet med udgangspunkt i mar-
kedets behov. Det betyder, at en given standard ikke nødvendigvis har et
indhold, der sikrer, at produktet opfylder alle de lovmæssige krav.
Ofte må der henvises til flere standarder, og nye krav kan betyde udvik-
ling af en ny eller revision af en gammel standard. Det betyder også, at
standarder ofte indeholder elementer, der relaterer sig til andre formål
(jvf. ovenstående), som et udtryk for, hvad der har givet værdi/mening og
hvad der har kunne skabes enighed omkring, da standarden blev udviklet
(eller opdateret). Godkendelse af en standard kræver enighed i de udvalg,
der udvikler dem. Skal standarder, herunder harmoniserede standarder,
give mening for virksomhederne skal de kunne adressere alle de behov,
der er i markedet, ikke kun de lovgivningsmæssige krav.
Indholdet af en standard varierer med de formål de skal tjene (markedsre-
levans). Lovgivningsmæssige krav har som udgangspunkt ikke været sty-
rende, men er kommet til senere. Brug af (harmoniserede) standarder er
frivillig og fritager ikke virksomhederne for ansvar for de produkter de
sætter på markedet. Hvis standarder fremover ikke må tjene virksomhe-
dernes bredere behov mindskes deres værdi for virksomhederne.
Virksomhedernes bidrag til og udbytte af europæisk standardisering
DI
pointerer, at arbejdet med at udvikle standarder sker på frivillig basis.
Vælger man at bidrage skal man dels betale for at være med i arbejdet til
standardiseringsorganisationerne, der varetager sekretariatsfunktionen,
dels have de nødvendige kompetencer og have mulighed for at bidrage
med både tid og rejseomkostninger. Sidstnævnte er omkostningskrævende
og derfor er det primært virksomheder, der deltager i arbejdet, ligesom det
også er dem, der benytter standarderne i deres produktudvikling mv.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
7/18
Det kan ifølge
DI
betale sig for virksomhederne at bidrage til arbejdet,
fordi deres eksperter indgår i faglige netværk på højt teknisk niveau, de
får indflydelse på hvordan standarderne kommer til at se ud, og fordi det
har betydning for den måde markedet fungerer på. Når det er sagt, god-
kendes standarderne ud fra konsensus i en åben proces med fokus på in-
klusion af andre interessenter, herunder Anneks 3 organisationerne og
myndigheder (jvf. Standardiseringsforordningen, (EU) 1025/2012), som
også har en naturlig interesse i standardernes indhold.
Små og mindre virksomheder, deltager i lighed med andre interessenter, i
mindre omfang i standardiseringsarbejdet. De har sjældent de fornødne
ressourcer eller kompetencer og er på den måde afhængige af den videns
overførsel, der sker gennem udvikling af harmoniserede standarder, og
som de kan benytte til at opnå formodning om overensstemmelse med
lovgivningens krav. Udvikles de harmoniserede standarder ikke, kan det
være nødvendigt for dem at benytte 3. parts certificeringer, hvor det ellers
ikke er nødvendigt, hvilket er dyrt.
Virksomheder, der har de fornødne kompetencer og ressourcer til at indgå
i standardisering, har som regel også andre muligheder end at benytte
harmoniserede standarder til at opnå formodning om overensstemmelse.
De kan bidrage til og anvende internationale standarder, egne indre pro-
cedurer eller fora eller consortia standarder, og er derfor ikke på samme
måde, som de mindre virksomheder, afhængige af den formodning om
overensstemmelse, som brug af harmoniserede standarder giver.
Alternativer til europæisk standardisering
DI
bemærker, at på det elektrotekniske område udvikles langt de fleste
standarder (ca. 80%) i internationalt regi. Her starter arbejdet med at ud-
vikle standarden i IEC med deltagelse af eksperter fra hele verden. De
udvikles ud fra behov på det internationale marked og her er efterlevelse
af europæisk harmoniseringslovgivning ikke nødvendigvis et væsentligt
kriterie. Den internationale standard kan i dag forsynes med tilføjelser,
der medfører, at de kan harmoniseres i EU. Hvis EU stiller krav om, at
standardernes indhold skal organiseres på en bestemt måde, skal supple-
res eller begrænses i forhold til et specifikt indhold (som der nu lægges op
til) bliver det meget mere omstændigt at få dem harmoniseret i Europa.
Flere af
DI’s
medlemmer har allerede givet udtryk for, at de finder det
stærkt demotiverende at skulle bruge væsentlige ressourcer på at tilpasse
standarders indhold og form til et europæisk format, når det ikke giver
nogen merværdi for dem. Ud over at pålægge dem væsentlige administra-
tive byrder, forsinke publiceringen af referencer til harmoniserede stan-
darder, begrænser det også deres ressourcer i forhold til at bidrage aktivt
til den teknologiske udvikling.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
8/18
På det elektrotekniske område er der eksempler på standarder, der endnu
ikke er harmoniseret europæisk, men allerede har været opdateret flere
gange internationalt. Det presser de europæiske virksomheder ud af det
europæiske standardiseringssystem til fordel for det internationale, med
den konsekvens, at der ikke er nogen med de nødvendige kompetencer til
at udvikle de harmoniserede standarder. Når det gælder standarder inden
for IKT sker det overvejende i internationalt regi, herunder i fora og con-
sortia, dvs. uden for det europæiske standardiseringssystem.
Virksomhederne er de største bidragydere til europæisk standardisering.
Uden dem ingen teknisk ekspertise til at udvikle harmoniserede standar-
der. Særligt når det gælder det elektrotekniske område er incitamentet til
at søge internationale løsninger stort. På det digitale område sker den
største del af arbejdet allerede uden for Europa. De store tabere vil blive
små og mindre virksomheder, som er afhængige af den videns overførsel,
der sker gennem standardisering. Flytter standardiseringsarbejdet ud af
Europa, mister Europa muligheden for at præge udviklingen og dermed
potentiale for innovation, vækst og beskæftigelse. Samtidig udvandes det
europæiske standardiseringssystems mulighed for at påvirke de standar-
der, der indgår i globale handelsaftaler.
Mangfoldighed i standardiseringsarbejdet
DI
bemærker, at arbejdet i de (europæiske) standardiseringsudvalg som
sagt er frivilligt arbejde. Typisk er det pågået gennem mange år med ud-
gangspunkt i markedets behov. De personer der bidrager repræsenterer
deres virksomheder (og andre interessenter). Mange faktorer vil påvirke,
hvordan de standarder, der er blevet udviklet, ser ud i dag og hvordan
udgangspunktet for det fremtidige arbejde er. Kulturen, arbejdsformen og
output i form af standarder varierer meget fra område til område og er tæt
knyttet til hvilket formandskab og sekretariat, udvalget har haft. Endeligt
vil det også været påvirket af hvilken enhed i Kommissionen, som udval-
gene har haft reference til, hvordan de har organiseret deres arbejde samt
hvordan de har udfærdiget deres standardiseringsmandater, hvilket har
varieret meget afhængig af hvilken enhed i Kommissionen, udvalget har
haft reference til. Selvom der i standardiseringsorganisationerne findes
guidelines, som udviklingsarbejdet kan tage udgangspunkt i, er der stor
forskel på i hvilken udstrækning det er blevet gjort eller der er blevet fulgt
op på, at de er blevet overholdt. Resultatet er stor mangfoldighed i måder
standarder ser ud på, både når det gælder deres indhold og struktur. Men
de har alle tjent det formål de skulle fra et virksomhedsperspektiv.
Et ønske om at ensrette det arbejde, der foregår i standardiseringsudval-
gene vil påvirke de forskellige standardiseringsudvalg forskelligt, da de
arbejder ud fra meget forskellige udgangspunkter. Et krav, som medfører
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
9/18
få ændringer et sted kan betyde omfattende revisioner andre steder. Da
indholdet af en standard er opnået ved konsensus kan nye krav til indhold
eller struktur medføre at svære kompromisser skal genforhandles, hvilket
tager tid. Problemstillingen forstærkes af, at et standardiseringsudvalg kan
være ansvarlig for mange hundrede standarder og baserer sig på frivillig
arbejdskraft, der ikke umiddelbart lader sig supplere eller erstatte. Endelig
er Kommissionens ressourcer til at kontrollere arbejdet begrænset.
DI’s perspektiv på standardiseringsudfordringen
DI
pointerer, at virksomheder benytter standarder til at opfylde behov i
markedet, herunder også lovgivningsmæssige krav. De er udviklet over
tid
mange
forskellige
måder,
efterlevelse
af
EU-
harmoniseringslovgivningen har ikke været styrende, men er nu blevet en
integreret del.
Kommissionens fortolkning af Standardiseringsforordningen i forlængel-
se af afgørelser fra EU-domstolen betyder, at forudsætningerne for at ud-
vikle markedsrelevante standarder har ændret sig væsentligt. Det betyder,
at der nu stilles meget detaljerede krav både til de harmoniserede standar-
ders indhold og form. Og det ændrer grundlæggende den måde arbejdet
hidtil er blevet udført på. Ydermere sår det væsentlig tvivl om virksom-
hedernes udbytte af at deltage i arbejdet, ligesom det forsinker processen
med at harmonisere standarderne væsentligt. Hvis kravene til standarder-
nes indhold og form bliver så rigide, som der lægges op til nu fra Kom-
missionens side, vil de virksomheder, der bidrager til standardiseringsar-
bejdet finde alternative løsninger. Derved undermineres det europæiske
standardiseringssystem
og ”ny metode” med de konsekvenser det har,
ikke kun for virksomhederne, men også for europæisk vækst og beskæfti-
gelse.
DI’s foreløbige anbefaling til løsning af standardiseringsudfordringen
DI
finder, at der er behov for at undersøge konsekvenserne af de ændrin-
ger Kommissionen foretager i det europæiske standardiseringssystem.
Ifølge
DI
bør der foretages en konsekvens-vurdering af den måde, som
standardiseringsforordningen nu implementeres på, og implementeringen
af de nye krav bør sættes i bero indtil konsekvenserne er afdækket.
Parallelt hermed bør der ifølge
DI
foretages en analyse af eksisterende
domspraksis med henblik på at afdække nødvendigheden af de foretagne
ændringer, som Kommissionen nu presser igennem.
DI
hæfter sig i den
forbindelse ved, at domspraksis relaterer sig til standarder harmoniseret
under byggevareforordningen, og at brug af standarder på dette område er
obligatorisk, i modsætning til andre områder. Endelig er der ifølge
DI
brug for en vurdering af om de gennemførte ændringer er proportionale
med det formål de søger at løse; Kommissionens påståede ansvar for ind-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
10/18
holdet i harmoniserede standarder. En sådan vurdering kunne med fordel
tage udgangspunkt i en analyse af, hvor mange harmoniserede standarder,
som medlemsstaternes hidtil har gjort indsigelser imod, hvilket er lavt.
Der skal ifølge
DI
ikke herske tvivl om, at det er vigtigt at sikre, at de
harmoniserede standarder, så vidt det er muligt, efterlever de væsentlige
krav i EU harmoniseringslovgivning. Der har været eksempler, hvor kon-
trollen af standarderne i standardiseringsorganisationerne ikke har været
god nok. Det skal der ifølge
DI
rettes op på. Samtidig er det vigtigt at
holde sig for øje, at kravet om total kontrol fra Kommissionens side er
ødelæggende for et ellers velfungerende standardiseringssystem. Samtidig
sikrer standardiseringsforordningen allerede, at medlemsstaterne kan gøre
indsigelser imod standarder, de finder utilstrækkelige.
Det er ifølge
DI
nødvendigt, at der sikres dialog om, hvordan man finder
en rimelig balance mellem de krav, der stilles til standarder, der skal har-
moniseres, og de negative konsekvenser, de nye krav ellers kan få for det
europæiske standardiseringssystem og ’ny metode’. Da
Kommissionens
krav til standarder, der kan harmoniseres, bygger på en ny fortolkning af
forordning (EU) nr. 1025/2012 (Standardiseringsforordningen) i lyset af
seneste domspraksis fra EU-domstolen, kan en revision af forordningen
blive nødvendig.
DI
glæder sig over, at regeringen allerede i sin kommunikation med im-
plementeringsrådet, har vist interesse for området.
DI
håber, at dette hø-
ringssvar yderligere kan bidrage til at perspektivere de udfordringer, som
problemstillingen medfører.
DI
ser desuden frem til at samarbejde om
input til Kommissionens evaluering af standardiseringsforordningen, der
finder sted næste år, som foreslået af ministerierne.
DI
mener, at i Kommissions meddelelse om standardisering ignoreres
ovenstående forhold. Man taler om at effektivisere og øge transparensen
af processer, man allerede er ved at gennemføre, som om det var en lov,
hvis implementering, der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved.
DI
opfor-
drer på den baggrund den danske regering til at sætte spørgsmålstegn ved
præmisserne bag Kommissionens meddelelse om standardisering før den
indgår i dialog om dens intention: øget gennemsikkerhed og retssikkerhed
for et fuldt fungerende indre marked. Arbejdet kan med fordel ske i regi
af Rådet.
Specifikke kommentarer til Kommissionens meddelelse
DI
bakker op om den store betydning det europæiske standardiseringssy-
stem har haft for integrationen af det indre marked, og den betydning et
velfungerende system har for økonomisk vækst, innovation og den globa-
le konkurrenceevne.
DI
er også enige i, at det er nødvendigt med et hur-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
11/18
tigt reagererende standardiseringssystem, hvis nye digitale teknologier
skal spredes hurtigt i markedet.
DI
er enige i, at større effektivitet og
transparens vil være nyttig, men sætter spørgsmålstegn ved behovet for
øget retssikkerhed, og hvem det gælder. Det er godt, at Kommissionen
tager standardiseringsudfordringen alvorligt, men
DI
bekymrer sig over,
de løsninger den nu har besluttet sig for effektivt at implementere.
DI
stiller spørgsmålstegn ved Kommissionens entydige udlægning af
harmoniserede standarder, som en del af europæisk lovgivning (f.eks. side
1, næstnederste linje, side 2 tredje nederste linje, side 3 afsnit 2), og de
konsekvenser, Kommissionen mener dette bør have for hvordan proces-
sen omkring udvikling af harmoniserede standarder skal foregå.
DI
me-
ner, at Kommissionen går længere end standardiseringsforordningen, når
den f.eks. fastslår, at det er Kommissionen (alene) der sikrer, at standar-
den er i overensstemmelse med lovgivningen og den anmodning den byg-
ger på (side 2 næstsidste afsnit uddybet side 3 afsnit 3 og side 4 fodnote
13). I henhold til standardiseringsforordningen er det noget standardise-
ringsorganisationerne og Kommissionen gør sammen (Artikel 10.5),
hvorefter Kommissionen straks publicerer den i EU-Tidende (Artikel
10.6). Der stilles intet sted i forordningen krav om, at Kommissionen først
skal foretage en formel beslutning, der involverer hierarkiet. Det er et
valg Kommission har truffet (og hvor den efterfølgende - i meddelelsen -
nu beslutter at gøre det ved accelereret metode (fodnote 17 side 5).
Der står heller ingen steder, at godkendelse skal ske på den måde, som
Kommissionen nu har besluttet
med deres ”Bekræftelse
af betingelserne
for offentliggørelse af henvisninger til harmoniserede standarder i EU-
Tidende”
og dens seneste forslag til standardiseringsanmodning for per-
sonlige værnemidler, som er til diskussion i Standardiseringskomiteen.
DI
hæfter sig endvidere ved, at Kommissionens fremstilling af de forskel-
lige aktørers rolle i forbindelse med ”ny metode” og standardisering lig-
ger langt fra Rådsresolutionen, som
”ny metode” udspringer af, ligesom
DI
sætter spørgsmålstegn ved, at standardiseringsforordningen havde til
formål at ændre på rollefordelingen i forhold til Rådsresolutionen.
DI
sætter desuden spørgsmålstegn ved, hvori Kommissionens ansvar be-
står. Virksomhederne har ansvaret for de produkter, de sætter på marke-
det. Selvom de frivilligt vælger at bruge en harmoniseret standard, pålæg-
ger mange direktiver dem alligevel at foretage en risikovurdering af deres
produkter. Desuden kan de vælge at opfylde lovens krav på andre måder
end ved hjælp af en harmoniseret standard. Og det er medlemsstaternes
ansvar, at kontrollere, at produkterne på markedet er sikre, og gøre indsi-
gelser mod eventuelle harmoniserede standarder, de ikke mener lever op
til de væsentlige krav i EU harmoniseringslovgivningen (i det omfang de
er brugt til at opnå formodning om overensstemmelse).
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
12/18
DI
hæfter sig endvidere ved, at Kommissionen på intet tidspunkt i medde-
lelsen refererer til de virksomheder, som bidrager med hovedparten af den
tekniske viden til standardiseringsarbejdet. Det bliver fremført i medde-
lelsen, at virksomhedernes retssikkerhed øges gennem de ændringer der
sker, men Kommissionen ser bort fra de konsekvenser ændringerne har,
for dem der reelt udfører arbejdet, og som har givet udtryk for, at de vil gå
andre veje, fordi ændringerne ikke længere gør det attraktivt at bidrage til
europæisk standardisering.
Konkurrencen fra internationale standarder, hvorfra de fleste standarder
på det elektrotekniske område stammer, nævnes ikke med et ord. Interna-
tionale standarder er vigtige for global samhandel og kan let udfordre det
europæiske standardiseringssystem, hvis Kommissionen implementerer
sine krav til de harmoniserede standarder, som den nu lægger op til. Skal
vi sikre europæisk standardisering fremadrettet er der desuden behov for
øget dialog og samarbejde med de internationale organisationer, ikke luk-
kede øjne over for den stærke konkurrence.
DI
hæfter sig desuden ved, at Kommissionen på intet tidspunkt i medde-
lelsen forholder sig til det forhold, at standarder udvikles med flere formål
for øje og på frivillig basis. Man taler om standardisering, som var det en
anmodning om teknisk indhold fra et EU-agentur med henblik på udvik-
ling af traditionel teknisk lovgivning.
DI
mener, at man i den forbindelse
minde om, at ”ny metode” netop blev udviklet i erkendelse af, at den
gamle metode tog for lang tid, og man ønskede at udnytte de fordele det
mere fleksible standardiseringssystem gav.
DI
bemærker, at Kommissionen i meddelelsen mange gange refererer til
Anneks 3 organisationerne og behovet for at sikre, at de inddrages i stan-
dardiseringsarbejdet.
DI
er enige i, at Anneks 3 organisationerne har en
væsentlig rolle at spille i standardiseringssystemet og at deres bidrag på
både internationalt og europæisk niveau er vigtigt og bør understøttes.
Samtidigt er det nødvendigt, at forholde sig til, at deres deltagelse ikke er
et mål i sig selv. De skal kunne bidrage med relevant indsigt i arbejdet,
men deres fravær fra arbejdet bør ikke i sig selv kunne underminere har-
monisering af en standard (side 3 afsnit 3).
DI
så derimod gerne, at Kommissionen havde lagt mere vægt på nødven-
digheden af medlemsstaternes deltagelse i standardiseringssystemet. En
effektiv markedsovervågning bygger på et solidt kendskab til de harmoni-
serede standarder. Ikke kun på det færdige resultat, men også i de forhold
der ligger til grund for kompromisser truffet i udviklingsfasen.
Kun én gang henviser Kommissionen til de organisationer som repræsen-
terer virksomhederne f.eks. BusinessEurope og Orgalime (DI på interna-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
13/18
tionalt niveau). De tildeles ikke nogen rolle i arbejdet med at forbedre
standardiseringssystemet.
DI
henstiller, at regeringen arbejder for, at også
interessenter, der varetager virksomhedernes interesse, i deres egen ret,
inddrages i det fremadrettede arbejde. Standardiseringsorganisationernes
ansvar er bredere, idet de også skal varetage bl.a. Anneks 3 organisatio-
nernes interesser og deres egne interesser i forhold til Kommissionen. De
europæiske industriorganisationer har behov for formel adgang til at på-
virke de beslutninger, der vedrører standardiseringssystemet f.eks. gen-
nem høringer omkring det årlige arbejdsprogram, inddragelse i den inter-
institutionelle dialog, udformning af standardiseringsanmodninger og
punkt 4 i indeværende meddelelse. Denne mulighed kan ikke tages for
givet i dag.
I meddelelsen redegør Kommissionen for en handlingsplan med fire ind-
satsområder.
I forhold til punkt 1: “Kommissionen
vil gøre sit yderste for at fjerne det
resterende efterslæb så hurtigt som muligt”,
bemærker
DI
følgende:
Kommissionen har allerede sammen med standardiseringsorganisationer-
ne nedbragt antallet af referencer til standarder, der afventer publicering.
De lavt hængende frugter er identificeret og de svære knaster tilbagestår.
Dygtige konsulenter med viden om hvilke krav harmoniserede standarder
skal opfylde kan uden tvivl bidrage til, at listen med standarder, der af-
venter harmonisering fremover kan blive kortere end den ellers ville være
blevet. Men skærpes kravene til standarderne, som foreslået, vil efterslæ-
bet fremadrettet øges.
Opretholder Kommissionen således sit krav om, at harmoniserede stan-
darder skal efterleve ”Bekræftelse
af betingelserne for offentliggørelse af
henvisninger til harmoniserede standarder i EU-Tidende”
(Side 4 fodnote
13) og de nye udkast til standardiseringsanmodninger, så vil efterslæbet,
når det gælder publicering af referencer til harmoniserede standarder,
øges i takt med, at standarderne skal opdateres. Det vil kræve væsentlige
ændringer i de standarder, der findes, i et system, der ikke er gearet til en
udvidelse af arbejdsbyrden (frivilligt arbejde i standardiseringsorganisati-
onerne og begrænsede ressourcer når det gælder konsulenter og de rele-
vante enheder i Kommissionen med ansvar for de enkelte områder).
Samtidigt løser de nye initiativer ikke de bagvedliggende udfordringer,
der relaterer sig til manglende klarhed over, hvordan den eksisterende
lovgivning skal fortolkes f.eks. når det gælder Byggevareforordningen.
Skal efterslæbet begrænses må kravene revurderes jvf.
DI’s
ønske om en
konsekvensanalyse og vurdering af proportionalitet.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
1991019_0014.png
14/18
Skal virksomhedernes retssikkerhed varetages er der desuden behov for
umiddelbar etablering af overgangsperioder. Længden af disse over-
gangsperioder kan fastsættes med udgangspunkt i en realistisk arbejds-
plan udviklet af standardiseringsudvalgene (CEN/CENELEC/ETSI) eller
et givet tidsrum f.eks. 10 år. Man kan i den forbindelse evt. foretage en
sondring af krav mellem standarder der udvikles på ny og revision af ek-
sisterende standarder og under hensyntagen til den arbejdsform det enkel-
te udvalg hidtil har arbejdet under.
I forhold til punkt 2 og 3: “Kommissionen
er ved at gennemgå sine inter-
ne beslutningsprocesser med henblik på at strømline procedurerne for
offentliggørelse af henvisninger til harmoniserede standarder I EU-
tidende”
og “Kommissionen
vil i løbet af de kommende måneder og i
samråd med interessenterne udarbejde en vejledning om de praktiske
aspekter af gennemførslen af forordningen om standardisering med sær-
lig vægt på fordelingen af roller og ansvarsområder i udviklingen af har-
moniserede standarder samt på effektivitet og hurtighed”,
bemærker
DI
følgende:
DI
bakker i udgangspunktet op om bestræbelserne på at strømline proces-
ser og inddrage interessenter i udvikling af guidelines. Men sker det på
baggrund af Kommissionens fortolkning af standardiseringsforordningen,
som beskrevet i meddelelsen, mener vi at processen er præmatur. Som
tidligere nævnt påpeger
DI,
at en implementering af Kommissionens for-
tolkning i lyset af EU-domstolsafgørelser vil have væsentlige negative
implikationer
for det europæiske standardiseringssystem og ”ny metode”.
Fortolkningen bør revurderes, ligesom de konsekvenser implementerin-
gen vil få, bør undersøges.
Når det er sagt, ønsker
DI,
at den danske regering arbejder for, at indu-
striorganisationerne får en naturlig og selvstændig rolle i arbejdet, skulle
det gå i gang i forlængelse af meddelelsen.
I forhold til punkt 4:”Kommissionen
vil løbende styrke systemet med kon-
sulenter for at understøtte hurtige og solide vurderinger af harmoniserede
standarder og rettidige henvisninger I Den Europæiske Unions Tidende”,
bemærker
DI
følgende:
DI
finder, at det er positivt, at Kommissionen vil arbejde for, at konsulen-
ternes rolle bliver klart og entydigt defineret, og at der er fokus på beho-
vet for at sikre en integreret tilgang til rollen på tværs af sektorer og i dia-
logen med Kommissionen.
Samtidigt minder
DI
om den mangfoldighed som eksisterer i standardise-
ringssystemet. Det stiller krav om konsulenter, der er i stand til at tage
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
1991019_0015.png
15/18
højde for denne forskellighed og et system der kan håndtere pragmatiske
løsninger. Stringent implementering af standardiseringsforordningen, som
der lægges op til i denne meddelelse, vil virke stærkt demotiverende for
de virksomheder, der bidrager til standardisering og underminere ”ny me-
tode” og det europæiske standardiseringssystem, som vi kender det.
DI
ser frem til muligheden for en snarlig drøftelse af de spørgsmål, som
denne høring giver anledning til.
DS’ bemærkninger
Baggrund
Udviklingen af harmoniserede standarder sker i et offentligt-privat part-
nerskab, som ifølge DS kun kan fungere når begge parter har gavn af
samarbejdet. Fortsætter den nuværende udvikling, er der en risiko for at
europæisk industri vælger kun at bruge de internationale standarder, hvil-
ket ifølge DS kan føre til en potentielt lavere grad af sikkerhed og bruger-
venlighed i produkterne.
DS påpeger derfor, at det er beklageligt, at der de seneste år er opstået en
større uklarhed om, hvad der skal til for at Kommissionen vil offentliggø-
re standarder i EU’s Lovtidende. Dermed
er der en uklarhed for virksom-
hederne i forhold til fremtidige markedskrav.
Der er sket en ophobning af standarder, som venter på offentliggørelse og
ophobningen betyder, at de standarder, som virksomhederne kan anvende
til at få formodning om overensstemmelse bliver forældede og dermed
ikke tager højde for fx teknologisk udvikling eller øgede sikkerhedskrav,
som kan være indarbejdet i nyere
ikke harmoniserede
versioner af
standarderne. Det skader europæiske virksomheders konkurrenceevne og
er især til gene for SMV’er som ikke har
ressourcer til at forholde sig til
mange sæt standarder.
DS påpeger, at stramningerne i Kommissionens sagsbehandling forment-
lig er sket på baggrund af juridiske overvejelser i forbindelse med domme
på byggevareområdet, men ikke på baggrund af en øget mængde af farli-
ge produkter på det europæiske marked. DS mener ikke at der er propor-
tionalitet imellem hensyn og konsekvenser, idet der er risiko for at den
ændrede praksis kan betyde at virksomheder, som bidrager meget til ud-
viklingen af de europæiske standarder fravælger dette arbejde.
DS hører oftere og oftere fra danske virksomheder at de overvejer, om de
skal opgive arbejdet med at udvikle harmoniserede standarder og i stedet
anvende fx internationale standarder, hvor europæiske samfundsmæssige
interessenter, herunder forbrugere har svært ved at deltage.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
1991019_0016.png
16/18
Det er ifølge DS positivt, at Kommissionen med sin meddelelse tager
problemstillingen alvorligt. Men det er vigtigt at holde Kommissionen op
på at løse udfordringerne uden samtidig at underminere systemet ved at
indføre for mange rigide strukturer. Kommissionen bør ifølge DS lægge
vægt på intern koordination, transparens og ensartethed i sagsbehandling,
samt indgå i konstruktiv dialog med både standardiseringsorganisationer-
ne og direkte med de tekniske komiteer, hvor nødvendigt.
Dansk Standards bemærkninger til indsatserne i planen
DS finder det overordnet positivt at Kommissionen nu på skrift viser at
den tager problemerne alvorligt og finder at der bør udvikles en konkret
plan med deadlines, som Kommissionen forpligter sig på.
Aktion 1: Kommissionen bør holdes op på at nedbringe efterslæbet for
offentliggørelse af harmoniserede standarder
DS mener, at det er positivt, at Kommissionen vil nedbringe efterslæbet i
forhold til behandling af standarder
til offentliggørelse i EU’s Lovtidende.
Det er vigtigt at følge udviklingen da efterslæbet efter indførelsen af det
nye system, de såkaldte HAS konsulenter, er øget og ikke nedbragt. En
meddelelse om ansættelse af yderligere HAS konsulenter er et positivt
signal, som bør kombineres med en konkret plan med deadlines og ikke
mindst klare retningslinjer, som kan give en forventningsafstemning mel-
lem alle de involverede parter også forud for arbejdets begyndelse.
Aktion 2: Klar sagsbehandling med tilstrækkelig bemanding
DS mener, at det er positivt at Kommissionen vil etablere en accelereret
beslutningsprocedure for at godkende standarder med henblik på offent-
liggørelse i EU’s Lovtidende.
Der bør ifølge DS følges op på at systemet
kommer til at virke efter hensigten, herunder at afgørelserne bliver be-
grundet, at der angives en forventet sagsbehandlingstid og at der ikke
ophobes flere sager. Det er uklart hvordan EU Kommissionen vil sikre
transparens og ensartethed i sagsbehandlingen på tværs af Kommissio-
nens grene, som indtil nu har været en stor udfordring og det vil være
positivt, hvis Kommissionen kan vise klart og tydeligt hvordan de vil sik-
re dette. Som sagsgangen har været de seneste to år, har de europæiske
standardiseringsorganisationer anvendt uforholdsmæssigt mange ressour-
cer for at komme i mål med harmoniserede standarder.
Aktion 3: Klar fordeling af roller og ansvar for udviklingen af harmoni-
serede standarder
DS mener, at det er positivt, at Kommissionen vil sikre en afklaring af
roller og ansvar i forhold til udviklingen af harmoniserede standarder,
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
1991019_0017.png
17/18
herunder en inkluderende og transparent proces omkring udviklingen af
standardiseringsanmodninger. I den seneste sag om personlige værnemid-
ler, som Kommissionen har fremsat, som det format man skal bruge
fremover, har Kommissionen imidlertid ikke været lydhør overfor de in-
put interessenterne er kommet med, men har derimod skrevet en meget
ufleksibel anmodning, som ikke giver plads til at inkludere den fulde tek-
niske ekspertise og viden om markedet, som ellers er meningen med sy-
stemet.
Ifølge DS er det derfor ikke tydeligt, hvad Kommissionen mener med en
klar fordeling af roller og ansvar og hvorledes dette vil blive eksekveret.
Roller og ansvar er givet i standardiseringsforordningen (Reg. 1025/2012
herunder art. 10.4 og 10.5) og i det såkaldte Vademecum, som er udviklet
af parterne i fællesskab. Det er ifølge DS uklart om Kommissionen ønsker
at revidere disse dokumenter, men selv en revision af Vademecum kræver
en ligeværdig dialog mellem de involverede parter.
Aktion 4: Et styrket system til vurdering af harmoniserede standarder
DS mener, at det er positivt, at Kommissionen løbende vil udbygge det
nye system af konsulenter, som skal vurdere standarder til offentliggørel-
se i EU’s
Lovtidende. Kommissionen nævner en række relevante tiltag og
faktorer, som vil være helt afgørende for om systemet vil komme til at
fungere bedre. Der bør følges op på fremdriften.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter
Kommissionens ambition om at effektivisere standardiseringsprocesserne
for at fremme udviklingen af et stærkt indre marked.
Det er regeringens generelle holdning, at standardisering er et vigtigt poli-
tisk redskab til at sikre et velfungerende indre marked. Udvikling af euro-
pæiske standarder sikrer produkter af høj kvalitet, skærper innovation og
den teknologiske udvikling samt produktivitet. Samtidig øger harmonise-
rede standarder virksomheders adgang til det europæiske marked ved at
nedbryde tekniske handelshindringer.
Regeringen støtter tiltag, der sikrer, at udviklingen af harmoniserede stan-
darder foregår hurtigere, mere effektivt og mere gennemskueligt. Der er
behov for et moderne, fleksibelt og inklusivt europæisk standardiserings-
system, der kan imødekomme aktuelle og fremtidige udfordringer.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Grund- og nærhedsnotat vedr. harmoniserede standarder, fra erhvervsministeren
1991019_0018.png
18/18
Regeringen kan ligeledes bakke op om Kommissionens målsætning om
hurtigst muligt at få afviklet efterslæbet af harmoniserede standarder, der
endnu ikke er offentliggjort i EU-Tidende. Regeringen er opmærksom på,
at det vil øge gennemsigtigheden af processen, hvis Kommissionen rap-
porterer på fremdriften.
Regeringen er opmærksom på, at meddelelsen vil medføre ændringer af
gængse arbejdsmetoder og processer. Regeringen vil arbejde for, at disse
er proportionelle med de udfordringer, Kommissionen forsøger at løse, og
at de forskellige interesser balanceres.
Regeringen vil arbejde for, at det europæiske standardiseringssystem også
fremadrettet er velfungerende og attraktivt for markedets interessenter at
deltage i.
I den forbindelse ser Regeringen positivt på, at Kommissionen vil inddra-
ge berørte interessenter i udarbejdelsen af en vejledning i de praktiske
aspekter ved gennemførelsen af standardiseringsforordningen. Her vil
Regeringen have fokus på, at Kommissionen faciliterer en konstruktiv og
inkluderende dialog med de berørte interessenter.
Hertil vil Regeringen have fokus på, at de komitéer, der arbejder med
standardiseringsmandater, skal inddrages i arbejdet med at skabe grundla-
get for et velfungerende og attraktivt standardiseringsarbejde, herunder
vejledningen om det nye format for standardiseringsanmodninger. Lige-
ledes at det generelle arbejde med standardisering forgår i en åben og in-
kluderende proces, der er attraktiv, tilgængelig og gennemsigtig for alle
interessenter at deltage i.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.