Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Spørgsmål 90
Offentligt
1966778_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Til:
Dato:
Energi-, forsynings- og klimaministeren
12. november 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EFK alm. del
Spørgsmål 90
Vil ministeren bede Energinet fremlægge en økonomisk stress test-beregning for Baltic
Pipe-projektet, så der kan sikres økonomisk robusthed for investeringen, når man anta-
ger, at Parisaftalens ambitioner bliver indfriet? Som opfølgning på Parisaftalen nedsatte
Financial Stability Board under G20 en privatsektor taskforce, TCFD, der i 2017 fremlag-
de sine anbefalinger om, hvordan investorer bør håndtere klimarisici. En central anbefa-
ling fra TCFD er, at investeringsbeslutninger, navnlig fossile investeringer, bør ”testes”
ved brug af Pariskompatible scenarier. Endvidere har et flertal (udvalget med undtagelse
af DF) i beretning over B 26 (folketingsåret 2017-18) udtalt, at der fremover skal fremlæg-
ges Pariskompatible scenarieanalyse forud for offentlige investeringer. Energinet har i sin
business case ikke lavet en sådan scenarieanalyse eller på nogen anden måde forholdt
sig til Parisaftalen. Energinets ”risikojusterede senarie” består simpelthen af, at Energi-
nets egne ansatte internt har afholdt risiko-workshops, hvor de har vurderet almindelige
anlægsparametre (såsom risikoen for forsinkelser, fordyrelser af anlæg og vedligehold,
stigende renter og udsving i transporterede gasmængder). Men business casen har på
ingen måde indregnet ”risikoen” for, at Parisaftalen gennemføres, hvilket relativt hurtigt vil
gøre en fossil rørgasledning ubrugelig. Scenarietest er særlig vigtige for investeringer,
der har så lang tilbagebetalingstid som Baltic Pipe-projektet. Parisaftalens ambitionsme-
kanisme betyder, at alle lande strammer deres klimatiltag hvert femte år. For Baltic Pipe-
projektet, som ifølge Energinet først vil være afskrevet i 2053, betyder det, at EU’s klima-
politik vil være blevet strammet mindst syv gange, inden investeringen er betalt hjem.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Thomas Danielsen
formand
1/1