Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Spørgsmål 89
Offentligt
1966776_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Til:
Dato:
Energi-, forsynings- og klimaministeren
12. november 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EFK alm. del
Spørgsmål 89
Vil ministeren – i overensstemmelse med energiaftalen af 29. juni 2018 (som stiler mod,
at EU når netto-nuludledning senest i år 2050) – bede Energinet fremlægge en genbereg-
net Baltic Pipe business case, hvor investeringen er fuldt afskrevet i 2040 eller 2045? I
den hidtidige business case fra 15. marts 2018 er det Energinets hensigt, at Baltic Pipe-
investeringen først er afskrevet i oktober 2053, og man påregner, at rørledningen frem til
2063 skal transportere gas til brug i Polen. Men i lyset af den vedtagne Energiaftale, hvor
der planlægges med netto-nuludledning på tværs af EU senest i 2050, bør denne tilbage-
betalingshorisont retteligt justeres til 2040 eller 2045, så den kommer i overensstemmel-
se med energiaftalen af 29. juni 2018: ”Den grønne omstilling trækker både på energisek-
toren og klimapolitikken. I den forbindelse er parterne enige om, at Danmark vil arbejde
mod netto-nuludledning i overensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-nul-
udledning i EU og Danmark senest i 2050”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Thomas Danielsen
formand
1/1