Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 94
Offentligt
1979732_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg d. 30. november vedr. de internationale
klimaforhandlinger
Kontor
Internationalt kontor
Dato
30. november 2018
J nr.
2018-3727
/ MARSA /AKMN
Samrådsspørgsmål H og F
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har
Rasmus Nordqvist (ALT) og Jens Joel (S) stillet ministeren
følgende 2 samrådsspørgsmål H og F:
Samrådsspørgsmål H:
”Vil
ministeren redegøre for Danmarks mærkesager og
forhandlingslinje under FN's klimatopmøde COP24 med
særligt fokus på, hvordan ambitionerne i den internationale
klimaindsats øges, så den globale temperaturstigning kan
begrænses til 1,5 grader, og hvilken rolle EU kan spille i
den henseende?”
Samrådsspørgsmål F:
”Vil
ministeren redegøre for Danmarks mærkesager og
forhandlingslinje under UNFCCC COP24-forhandlingerne
om finansiering?”
Side 1/7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 94: Talepapir fra samrådet den 30. november 2018 vedr. EFK alm. del´- samrådsspm. F og H, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1979732_0002.png
Ministerens svartale:
Tak for samrådsspørgsmål H og F, som jeg på
bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende. Jeg
vil indlede med at svare på samrådsspørgsmål H og
F, og derefter vil udviklingsministeren tage over.
Jeg vil starte med besvarelsen af spørgsmål H. Her
vil jeg først og fremmest slå fast, at regeringen ser
COP24 som en meget vigtig COP. Det er her, vi
skal nå til enighed om det regelsæt, der skal gøre
Parisaftalen fuldt funktionsdygtig. Og det er
samtidig også her, vi skal skabe momentum om en
øget global klimaindsats
–
en indsats som
klimavidenskaben fortæller os, at der er
presserende behov for.
Parisaftalens regelsæt vil være afgørende for at
kunne vurdere, om parterne leverer det, de har
lovet. Men regelsættet skal også bidrage til, at vi
kan holde styr på, hvor langt vi er fra at nå
Parisaftalens mål.
Side 2/7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 94: Talepapir fra samrådet den 30. november 2018 vedr. EFK alm. del´- samrådsspm. F og H, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1979732_0003.png
Regelsættet omfatter også de retningslinjer, der
skal sikre, at det globale ambitionsniveau løbende
øges. Det skal blandt andet ske via det globale
’stock-take’, der skal finde sted hvert femte år og
informere parterne, før de melder nye klimabidrag
ind.
Her lægger regeringen vægt på, at stock-taket også
er med til at sætte fokus på konkrete,
omkostningseffektive løsninger, der kan øge den
globale klimaindsats over tid.
På COP24 skal vi også tage bestik af, hvor langt vi
er fra at nå Parisaftalens mål om begrænsning af
den globale opvarmning - via den såkaldte
’Talanoa-dialog’.
Regeringen ser dialogen som en vigtig proces til at
accelerere den globale klimaindsats. Og jeg vil
bidrage ved at dele danske løsninger og erfaringer
med den grønne omstilling.
Side 3/7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 94: Talepapir fra samrådet den 30. november 2018 vedr. EFK alm. del´- samrådsspm. F og H, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1979732_0004.png
Danmark og EU skal gå forrest. Derfor arbejder vi
for, at EU på COP24 sender et klart signal om, at
man er klar til at styrke sit bidrag til Parisaftalen
frem mod 2020.
Regeringen har sat sig i front for at sikre, at EU
også går forrest, når det gælder det langsigtede
perspektiv. Kommissionen præsenterede i onsdags
en klar og overbevisende vision for et klimaneutralt
EU i 2050. Det er en stor sejr for Danmark, for EU
og for klimaet. Vi har presset på for et ambitiøst
udspil, der sætter en klar retning mod
klimaneutralitet.
Regeringen vil i det videre arbejde i EU presse på
for en ambitiøs opfølgning på Kommissionens
udspil, da alle EU-landene endnu ikke er med. Og vi
står over for en stor opgave med at finde konkrete
løsninger. Regeringen har fremlagt en række
prioriteter for, hvordan vi skal gøre EU klimaneutralt.
Og vi er nu i gang med at søge opbakning og skabe
alliancer med ligesindede lande i f.eks. Green
Growth Group.
Side 4/7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 94: Talepapir fra samrådet den 30. november 2018 vedr. EFK alm. del´- samrådsspm. F og H, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1979732_0005.png
[Svar på spørgsmål F]
Nu vil jeg vende mig mod besvarelsen af spørgsmål
F om forhandlingerne om klimafinansiering.
Forhandlingerne om klimafinansiering forventes
også at fylde meget på denne COP.
I de forhandlinger er det en klar prioritet for
regeringen at sikre, at Parisaftalens langsigtede mål
om at vende finansieringsstrømme mod grønne
løsninger bliver reflekteret i det globale stock-take.
Den offentlige klimafinansiering er et afgørende
bidrag til, at udviklingslandene kan implementere
deres klimabidrag til Parisaftalen.
Men hvis vi skal nå Parisaftalens mål og sikre den
nødvendige grønne omstilling, så er vi nødt til at få
de private investeringer med.
For regeringen er det også afgørende, at der
udvikles et robust regelsæt for rapportering både af
den klimafinansiering, som er leveret og for den
klimafinansiering, som landene forventer at levere.
Side 5/7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 94: Talepapir fra samrådet den 30. november 2018 vedr. EFK alm. del´- samrådsspm. F og H, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1979732_0006.png
Det er vigtigt for at sikre bedre og mere
forudsigelige opgørelser af klimafinansiering. Men
det er samtidig også vigtigt for regeringen, at
reglerne baserer sig på eksisterende metoder og
praksis og tager hensyn til nationale
budgetbegrænsninger.
Danmark forhandler som bekendt via EU. EU's
tilgang til forhandlingerne er et udtryk for et
kompromis mellem EU's lande. Det er vanskelligt at
nå til enighed om en enkelt løsning, der passer til
alle donorer, og samtidig lever op til de ønsker, som
ulandene har.
Jeg vil dog understrege, at der vil være behov for
fleksibilitet fra begge sider i de kommende
forhandlinger for at finde et passende kompromis.
Et kompromis, hvor der opnås et større overblik og
en bedre forudsigelighed af fremtidig
klimafinansiering, men som samtidig tager hensyn
til forskellige nationale budgetmetoder og politiske
beslutningsgange.
Side 6/7
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 94: Talepapir fra samrådet den 30. november 2018 vedr. EFK alm. del´- samrådsspm. F og H, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1979732_0007.png
Endelig er det vigtigt for mig at understrege, at
regeringen står ved de forpligtelser, som
donorlandene har om, at vi samlet skal mobilisere
100 mia. USD årligt fra 2020-2025 til ulandenes
grønne omstilling. Disse midler skal komme fra
forskellige kilder.
Regeringen står ved, at der skal fastlægges et nyt
finansieringsmål for perioden efter 2025
–
et mål,
der skal fastlægges et godt stykke tid, inden vi når
2025.
Regeringen mener dog, at der er for tidligt at starte
de konkrete drøftelser af et nyt mål. Vi er nødt til at
basere det nye mål på de erfaringer, vi gør os fra
den eksisterende målsætning.
Og vigtigst, vi har brug for at fokusere kræfterne på
det regelsæt, som skal vedtages her på COP24.
Tak for ordet.
Side 7/7