EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse samt udkast til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører og udkast til bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del Bilag 91
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 48, stk. 1,

udgår », herunder udgifter efter stk. 8,« og

stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

I § 48, stk. 3,1. pkt.,

indsættes efter »regnskab«: », bortset fra udgifter til kommunalbestyrelsens

generelle administrationsomkostninger for virksomheder«.

§ 48, stk. 4,

indsættes efter » fritagelse og«: »om«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse samt udkast til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører og udkast til bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ca. 300.000 virksomheder opkræves et lovpligtigt administrationsgebyr, der dækker kommunens

generelle administrationsomkostninger for erhvervsaffald, for eksempel udgifter til udarbejdelse af

affaldsregulativer, affaldsplanlægning, anvisninger m.m. Gebyret finansierer også de nationale da-

tabaser, Affaldsdatasystemet og NSTAR.

Gebyret blev indført i 2010 med implementeringen af den politiske aftale af 2007 om ny organise-

ring af affaldssektoren mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre. Med aftalen

blev man enige om at øge gennemsigtigheden med de kommunale gebyrer for affald, samt at der

skulle opstilles kriterier for, hvordan de enkelte omkostninger fordeles på brugergrupper og hvilke

typer af virksomheder, som kunne opkræves gebyr.

En evalueringsrapport fra 2016 har vist, at der er stor variation i størrelsen af administrationsgebyret

kommunerne imellem. Omkring halvdelen af de interviewede kommuner i undersøgelsen mener, at

indretningen af gebyret er uhensigtsmæssig, og at reglerne er rigide. Kommunerne har endvidere

svært ved at forklare gebyret for virksomhederne, der ikke forstår formålet med gebyret, særligt for

helt nystartede virksomheder uden egentlig affaldsproduktion. Kommunerne opkræver samlet set

ca. [100 mio. kr.] årligt via det generelle administrationsgebyr. Det vurderes, at op til omkring halv-

delen af indtægterne fra administrationsgebyret i gennemsnit går til kommunernes administration

med opkrævning og sagsbehandling af virksomheders ansøgning om fritagelse fra gebyret. Andelen

af gebyret brugt til administration vurderes dog at variere væsentligt kommunerne i mellem.

Det foreslås med lovforslaget at ophæve gebyret og således lette virksomhederne for denne gebyr-

betaling.

Med lovforslaget foretages enkelte ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der gør det muligt for mini-

steren at ophæve det generelle administrationsgebyr for virksomheder med henblik på, at hovedpar-

ten af de opgaver, som gebyret dækker, fremover finansieres sammen med kommunernes øvrige

skattefinansierede aktiviteter. Desuden muliggøres, at Affaldsdatasystemet og NSTAR finansieres

direkte på finansloven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder

2.1.1. Gældende ret

Kommunerne har med undtagelse af det konkurrenceudsatte genanvendelige erhvervsaffald ansva-

ret for håndtering af affald fra virksomheder og husholdninger. Med hjemmel i den nugældende §

48, stk. 1, skal alle affaldsordninger (f.eks. indsamling af dagrenovation og haveaffald samt gen-

brugspladser) finansieres via gebyrer.

Med § 48, stk. 3 er det pålagt kommunalbestyrelserne at fastsætte særskilte gebyrer for hver af-

faldsordning, herunder for fælles formål (administrationsgebyr) baseret på de udgifter, der er op-

gjort i kommunalbestyrelsens regnskab, samt at kommunalbestyrelsen på anmodning skal udlevere

beregningen af gebyret for hver ordning. Således har borgere og virksomheder mulighed for at se,

hvilken service de betaler for, når de betaler affaldsgebyrer. Øget gennemsigtighed skal hindre

krydssubsidiering, så forskellige brugergrupper ikke betaler for hinanden. Formålet har været at

styrke princippet om, at »forureneren betaler« og synliggøre, at de enkelte kommunale ordninger

»hviler i sig selv«.

Med § 48, stk. 4, har energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte ens princip-

per på tværs af kommunerne for, hvordan kommunalbestyrelserne skal fastsætte og opkræve geby-

rer, herunder fordelingen af omkostninger på forskellige brugergrupper, samt for hvordan der skal

føres regnskab med omkostningerne for hver enkelt affaldsordning.

Efter § 48 har kommunalbestyrelsen i dag kun mulighed for at skattefinansiere det kommunale af-

faldstilsyn og håndteringen af herreløst affald. Udgifter til affaldsrelaterede opgaver, som ikke kan

henføres under de enkelte affaldsordninger, herunder f.eks. udarbejdelse af affaldsregulativer, kon-

krete anvisninger og affaldsplanlægning, skal opkræves og konteres som et generelt administrati-

onsgebyr. Det gælder også kommunalbestyrelsens udgifter efter § 48, stk. 8. Efter stk. 8 opkræver

staten et gebyr hos kommunalbestyrelsen til dækning af udgifter til drift, vedligeholdelse og admi-

nistration af nationale digitale systemer for affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer (Af-

faldsdatasystemet og NSTAR).

Det generelle administrationsgebyr er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december

2012 (affaldsbekendtgørelsen). Det fremgår heraf, at gebyret dækker kommunernes omkostninger

forbundet med administration af anvisningsordninger for virksomheder, regulativfastsættelse, af-

faldsdata- og regulativsystem, information, konkrete anvisninger om håndtering af affald fra virk-

somheder samt planlægning og administration, som ikke kan henføres til de enkelte affaldsordnin-

ger. Omkostninger ved virksomheders anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord dækkes i

vidt omfang i dag også af det generelle administrationsgebyr. Dette nævnes ikke i bekendtgørelsen,

men er i overensstemmelse med bemærkningerne til § 48, stk. 4. Det følger endvidere af bekendtgø-

relsen, at det generelle administrationsgebyr for virksomheder skal fastsættes som et gennemsnits-

gebyr. Der er efter bekendtgørelsen fastsat regler for fritagelse. Det følger af disse, at kommunalbe-

styrelsen er forpligtet til at fritage virksomheder med 0-1 ansatte med visse branchekoder i CVR-

registret og visse virksomhedsformer for virksomheder med 0 ansatte. Herudover fritages virksom-

heder, som to år forud for det år, hvor gerbyret opkræves, havde en omsætning på under 300.000 kr.

Denne fritagelsesmulighed er ikke mulig, før virksomheden har eksisteret i 2 år, og finder således

ikke anvendelse på nystartede virksomheder. Endeligt kan kommunalbestyrelsen efter en konkret

vurdering fritage virksomheder, der dokumenterer, at de ikke har nogen affaldsproduktion. Praksis

for dette varierer meget fra kommune til kommune.

2.1.2. Lovforslaget

Den eksisterende udmøntning af det generelle administrationsgebyr for virksomheder har vist sig

uhensigtsmæssig. En evalueringsrapport fra 2016, der blev lavet som opfølgning på den politiske

aftale af 2007, har vist, at der kommunerne imellem er stor variation i størrelsen af det administrati-

onsgebyr, som kommunerne opkræver hos virksomhederne. Det fremgår af rapporten, at omkring

halvdelen af de interviewede kommuner i undersøgelsen mener, at indretningen af gebyret er uhen-

sigtsmæssig, og at reglerne er rigide. Kommunerne har endvidere svært ved at forklare gebyret for

virksomhederne, der ikke forstår formålet med gebyret. Desuden vurderes det, at op til omkring

halvdelen af udgifterne til administrationsgebyret bliver anvendt til selve opkrævningen og sagsbe-

handlingen af virksomheders ansøgning om fritagelse fra gebyret. Herudover giver det eksisterende

gebyr jævnligt anledning til retssager og klager.

Med lovforslaget vil kravet om gebyrfinansiering af de generelle administrationsomkostninger for

virksomheder blive ophævet, og det er hensigten, at energi-, forsynings- og klimaministeren ophæ-

ver kravet i bekendtgørelsen om gebyrfinansiering af administrationsomkostningerne. Dermed vil

de fleste af opgaverne skulle finansieres som en del af kommunens skattefinansierede aktiviteter,

idet der forventes afsat midler på finansloven som kompensation for de mistede gebyrindtægter. En

sådan finanslovsfinansiering vurderes generelt at være forenelig med det EU-retlige krav i affaldsdi-

rektivet om, at forureneren betaler. For så vidt angår opgaver vedrørende konkrete anvisninger samt

anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, der i dag i vidt omfang finansieres over det ge-

nerelle administrationsgebyr, er det dog usikkert om en finanslovsfinansiering er foreneligt med

”forureneren

betaler”-princippet. Det forslås derfor, at det i bemærkningerne præciseres, at ministe-

rens mulighed for at fastsætte regler om principper for fastsættelse og opkrævning af gebyrer også

omfatter regler om gebyrer for omkostninger til konkrete anvisninger for virksomheder og anmel-

delse og dokumentation ved flytning af jord fra virksomheder. Det er hensigten, at de eksisterende

regler om gebyrer i bekendtgørelsesform om nødvendigt kan suppleres med regler, som forpligter

kommunalbestyrelsen til at fastsætte og opkræve gebyrer for konkrete anvisninger for virksomheder

samt anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord fra virksomheder.

Med forslaget vil alle virksomheder kunne blive fritaget for at betale det generelle administrations-

gebyr og vil dermed også undgå administration forbundet hermed. Virksomheder vil dog fortsat

skulle betale administrationsomkostninger forbundet med de enkelte affaldsordninger, som virk-

somheder benytter.

2.2. Statslig finansiering af nationale databaser

2.2.1. Gældende ret

Staten har ansvar for drift, vedligeholdelse og administration af de nationale, digitale systemer for

affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer, Affaldsdatasystemet og NSTAR, som indtil

den 28. juni 2015 for begge systemers vedkommende hørte under Miljøministeriets ressort.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for affaldsforsyning overført fra Mil-

jøministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Kompetencen i forhold til § 48, stk. 8, er

efter aftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet delt

mellem de to ministerier. Det følger herefter af § 48, stk. 8, at hhv. miljø- og fødevareministeren og

energi-, forsynings- og klimaministeren opkræver et gebyr hos kommunalbestyrelsen til dækning af

udgifter til drift, vedligeholdelse og administration af Affaldsdatasystemet og NSTAR, som dækker

de fulde omkostninger til myndighedernes administration. For kommunalbestyrelserne er gebyret en

del af kommunernes samlede udgifter til affaldsordningerne, og de skal følgelig opkræve gebyret

som en del af kommunernes affaldsgebyr, jf. § 48, stk. 1. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kom-

munalbestyrelserne kontere udgifterne til de nationale databaser med halvdelen på administrations-

gebyret til husholdninger og halvdelen på administrationsgebyret til virksomheder.

2.2.2. Lovforslaget

Med den foreslåede ophævelse af kravet om affaldsadministrationsgebyr for virksomheder vil

kommunerne miste det indtægtsgrundlag, som i dag delvist finansierer udgifter til statens opkræv-

ning hos kommunalbestyrelserne for de nationale databaser. Som følge heraf foreslås det at ophæve

miljø- og fødevareministeren og energi-, forsynings- og klimaministerens adgange til at opkræve

gebyr hos kommunalbestyrelserne.

Der vil således være behov for en alternativ finansiering heraf. Da det i forvejen er staten, der drif-

ter og vedligeholder databaserne, foreslås det, at staten fremover via finansloven selv vil finansierer

databaserne.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om statslig finansiering af affaldsadministrationsgebyret og af udgifter til drift og vedli-

geholdelse af de nationale affaldsdatabaser, Affaldsdatasystemet og NSTAR skønnes at medføre en

udgift på ca. [50 mio. kr.] for staten. Finansårsvirkningen i 2019 og frem skønnes ligeledes at udgø-

re ca. 50 mio. kr. Det er lagt til grund, at der er ca. 300.000 virksomheder, der betaler gebyret. Ge-

byret var i 2018 i gennemsnit 318 kr. per virksomhed.

Det er ligeledes lagt til grund, at op til omkring halvdelen af gebyret vurderes brugt til administrati-

on (opkrævning, fritagelser og klager) ifm. gebyret, som ikke længere vil være aktuelt ved afskaf-

felse af gebyret og skattefinansiering af de resterende kommunale opgaver. Andelen af gebyret

brugt til administration vurderes dog at variere betydeligt kommunerne imellem.

Lovforslaget vurderes at medføre positive implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet

kommunerne fritages for opgaver forbundet med udsendelse af opkrævninger og behandling af an-

søgninger om fritagelse for betaling af gebyr. Dette vurderes at udgøre op til omkring halvdelen af

det nuværende gebyr, og der forventes således en administrativ lettelse i kommunerne på ca. 50

mio. kr. Desuden vil der være en mindre administrativ lettelse i Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steriet og Miljø- og Fødevareministeriet, der ikke længere skal opkræve gebyrer hos kommunerne

til betaling af de nationale databaser ADS og NSTAR.

Endvidere vurderes lovforslaget at følge principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget medfører en løbende besparelse for erhvervslivet på ca. [100 mio. kr.], da det nuvæ-

rende gebyr for virksomheder omlægges til finansiering over finansloven. Lovforslaget medfører

desuden løbende administrative lettelser svarende til ca. [15 mio. kr.]. Lettelserne følger af, at virk-

somhederne fremover sparer tid, eftersom de fremover ikke skal betale affaldsgebyret eller søge om

fritagelse for betaling af gebyret.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for forslaget

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om skattefinansiering af det generelle affaldsadministrationsgebyr og af udgifter til drift

og vedligeholdelse af de nationale affaldsdatabaser rejser spørgsmål om overensstemmelsen med

artikel 14 i affaldsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november

2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018).

Affaldsdirektivets artikel 14, stk. 1, fastsætter et krav om, at omkostningerne ved affaldshåndtering,

herunder den nødvendige infrastruktur og driften heraf, skal afholdes af den oprindelige affaldspro-

ducent eller de nuværende eller tidligere affaldsindehavere i overensstemmelse med princippet om,

at forureneren betaler.

Det vurderes, at en skattefinansiering af kommunernes omkostninger til de generelle administrati-

onsopgaver relateret til erhvervsaffald i affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, såsom regulativudar-

bejdelse, overordnet administration af anvisningsordninger, planlægning og generel information,

ikke vil være i strid med forureneren betaler-princippet i affaldsdirektivets artikel 14. Dette skyldes,

at der er tale om opgaver som vedrører en ubestemt flerhed af virksomheder, og således ikke har en

nær tilknytning til den konkrete affaldshåndtering. Dette gælder ligeledes de nationale, digitale sy-

stemer for affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer, Affaldsdatasystemet og NSTAR.

Det bemærkes dog, at der er en risiko for, at EU-Domstolen vil nå frem til et andet resultat.

For så vidt angår omkostningerne til anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord og til kon-

krete anvisninger af affald, som hidtil har været finansieret via det generelle administrationsgebyr,

er det imidlertid vurderingen, at der er en vis risiko for, at EU-Domstolen vil anse en skattefinansie-

ring for at være i strid med forureneren betaler-princippet. Dette skyldes, at disse opgaver har en

nær tilknytning til en konkret affaldshåndtering, som dette begreb er defineret i affaldsdirektivets

artikel 3, nr. 9.

Det forslås derfor, at det i bemærkningerne præciseres, at ministerens mulighed for at fastsætte reg-

ler om principper for fastsættelse og opkrævning af gebyrer også omfatter regler om gebyrer for

omkostninger til konkrete anvisninger for virksomheder og anmeldelse og dokumentation ved flyt-

ning af jord fra virksomheder. Således kan de eksisterende regler om gebyrer i bekendtgørelsesform

om nødvendigt suppleres med regler, som forpligter kommunalbestyrelsen til at fastsætte og op-

kræve gebyrer for konkrete anvisninger for virksomheder samt anmeldelse og dokumentation ved

flytning af jord fra virksomheder.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er sendt i høring umiddelbart inden fremsættelsen den 30. november 2018 hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.: 2-plus, 3F, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Advokat-

samfundet, Afatek A/S, AffaldPlus, Affalds- og Ressourceindustrien, Akademisk Arkitektforening,

Aldi, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgiverne, Asfaltindustrien, Aumento Advokater, AVV I/S, Beredskabsstyrelsen, Beskæfti-

gelsesministeriet, BFE, BHC Miljø ApS, Billund Vand A/S, Biofos A/S, BL - Danmarks Almene

Boliger, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branchefor-

eningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for

Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, Brancheforeningen for Husstands-

vindmøller, Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark (KONPA), Branchen Forbrugerelek-

tronik, Brancheorganisationer og andre sammenslutninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen,

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggesoci-

etetet, Bygherreforeningen, Canon, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Indu-

stri), Cerius, Chemtox-Trotters A/S, Chevron Danmark, CO-industri, Combineering, COOP Dan-

mark A/S, Copenhagen Merchants, COWI, DAKOFA, DAKOFO , DANAK (Den Danske Akkredi-

terings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dan-

marks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening (DA), Dansk Autogenbrug (DAG), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme , Dansk

Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk

Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Me-

tal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode & Textil , Dansk Retursystem, Dansk Shell A/S, Dansk

Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Supermarked, Dansk Taxiråd, Dansk Transport og Logi-

stik (DLT), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-

somheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske

Fragtmænd, Danske Fysioterapeuter, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske

Revisorer - FSR, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DANVAK, Danvægt, Danweee, Datatilsynet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG,

DEBRA - Dansk Energi, Brancheforening Debra

–

Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det

Økologiske Råd, DI

–

Organisation for erhvervslivet, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommer-

fuldmægtigforeningen, DONG, DPA system, Drivkraft Danmark, DTU

–

Institut for Vindenergi,

DTU

–

Myndighedsbetjening, DTU Miljø, E.ON Danmark A/S, Elbek-Vejrup, Elretur, Energifor-

brugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitjenesten,

Eniig, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen,

Erhvervsstyrelsen Let Byrder, ERP Denmark ApS, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG,

FABA, Fagligt Fælles Forbund (3F), FEHA, Finans Danmark , Finansrådet, Realkreditforeningen

og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fiskeristyrelsen (Udenrigsministeriet) , Fjernvarme Fyn,

Fonden Kraka, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske hus-

holdningsapparater (FEHA), Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-

na), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske

Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Rådgiven-

de Ingeniører, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjene-

ste, Fortum Waste Solutions A/S, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Dan-

ske revisorer, Genan, Genknus & Kabell ApS, Genvej A/S, Genvindingsindustrien, GEUS, Green

Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, Grontmij, GTS (Godkendt Teknologisk

service), Gypsum Recycling International A/S, H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S, Havarikom-

missionen, HCS A/S, Helstrup dæk, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR el og varme , HOFOR

Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Horesta, Høringsparten Håndværksrådet, I/S Refa, I/S Reno

Nord, IFR Aalborg A/S, Imdex, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for

produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, International Transport Danmark (ITD), IT-Branchen,

Jernpladsen A/S, Jordrens Køge ApS, Justitsministeriet, databeskyttelseskontoret, Jørgen Rasmus-

sen Gruppen A/S, Kingo Karlsen A/S, Kjærgaard A/S, KL (kommunernes landsforening) , Klint-

holm I/S, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),Kystdirektoratet, Københavns

Kommune - Teknik- og Miljø orvaltningen, Københavns Kommune

–

Økonomiforvaltningen, Kø-

benhavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,

Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsorganisati-

onen i Danmark (LO), LCA Center, Lidl, Lundsby Biogas, LWF, Marius Pedersen A/S, Meldgaard

Miljø A/S, Mijodan Uge ApS, Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, Mærsk Drilling,

Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy,

NIRAS, NOAH Danmark Aps, NOAH Energi og Klima, Nomi4 i/s, NordicNetworking, Nordisk

Folkecenter for Vedvarende Energi, Norrecco A/S, Nævnenes Hus, Odense Renovation A/S, Off-

shoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Pentacon, Plastindustrien, Plastindustrien , Producentansvarlige

virksomheder, Ragn-Sells Danmark A/S, Rambøll, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Fi-

nansrådet

–

FinansDanmark, Reel Energi Oplysning (REO), Reiling, Rema1000, RenoDjurs I/S,

Renosyd i/s, Returbat, RGS Nordic A/S, Scanvægt, SE, SEAS-NVE, Skatteministeriet, Solar Ele-

ments A/S, Solar Lightning Consultants ApS,Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Solum Roskilde

A/S , Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S , Statoil Re-

fining Denmark A/S, Statsministeriet, Stena Recycling, SWS, Syd Energi, Syntes Engineering,

Tandlægeforeningen, Tekniq, Teknologisk Institut, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet,

TREFOR/EWII, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Uniscrap, Varmepumpefabrikantforenin-

gen, Vattenfall A/S , Vedvarende Energi, Vejdirektoratet, Vejle Spildevand, VELTEK

–

VVS- og

El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindener-

gi Danmark, Vindmølleindustrien, Vipilon, Virksomheden om Affald, VNG Danmark AS, Wind

Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ørsted, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,

Aarhus Universitet.

Det har ikke været muligt at udsende et udkast til lovforslaget tidligere, idet lovforslaget udmønter

en del af finanslovsaftalen, ligesom forslagets gennemførelse har forudsat opbakning fra forligs-

kredsen bag de politiske aftaler om organiseringen af affaldssektoren fra 2007 og 2011. Høringen

planlægges afsluttet den 5. december med henblik på at høringssvarene kan indgå i udvalgsbehand-

lingen af lovforslaget.

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Forlaget vil medføre en lø-

bende kompensation til kom-

munerne via bloktilskuddet på

ca. [38 mio. kr.].

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes at medfø-

re en løbende administrativ

lettelse i kommunerne sva-

rende til ca. [50 mio. kr.] samt

en mindre administrativ lettel-

se i staten.

Forslaget forventes at medfø-

re en løbende økonomisk let-

telse på ca. [100 mio. kr.].

Forslaget medfører løbende

administrative lettelser sva-

rende til ca. [15 mio. kr.]

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Forslaget vil give en eks-

tra udgift til staten på ca.

[50 mio. kr.].

Forslaget forventes at

udligne mistet gebyrind-

tjening hos kommunerne

ved finanslovsfinansiering

af de resterende kommu-

nale opgaver og statslige

databaser.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at en skattefinansiering af kommunernes om-

kostninger til de generelle administrationsopgaver relateret

til erhvervsaffald i affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 1,

såsom regulativudarbejdelse, overordnet administration af

anvisningsordninger, planlægning og generel information,

ikke vil være i strid med forureneren betaler-princippet i

affaldsdirektivets artikel 14.

For så vidt angår omkostningerne til anmeldelse og doku-

mentation ved flytning af jord og til konkrete anvisninger af

affald, som hidtil har været finansieret via det generelle

administrationsgebyr, er det imidlertid vurderingen, at der

er en vis risiko for, at EU-Domstolen vil anse en skattefi-

nansiering for at være i strid med forureneren betaler-

princippet. Dette skyldes, at disse opgaver har en nær til-

knytning til en konkret affaldshåndtering, som dette begreb

er defineret i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 9.

Det forslås derfor, at det præciseres, at ministerens mulig-

hed for at fastsætte regler om principper for fastsættelse og

opkrævning af gebyrer også omfatter regler om gebyrer for

omkostninger til konkrete anvisninger for virksomheder og

anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord fra virk-

somheder. Således kan de eksisterende regler om gebyrer i

bekendtgørelsesform om nødvendigt suppleres med regler,

som forpligter kommunalbestyrelsen til at fastsætte og op-

kræve gebyrer for konkrete anvisninger for virksomheder

samt anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord fra

virksomheder.

Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for affaldsforsyning overført fra Mil-

jøministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Kompetencen i forhold til § 48, stk. 8, er

efter aftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet delt

mellem de to ministre. Det følger herefter af § 48, stk. 8, at hhv. miljø- og fødevareministeren og

energi-, forsynings- og klimaministeren opkræver et gebyr hos kommunalbestyrelsen til dækning af

udgifter til drift, vedligeholdelse og administration af Affaldsdatasystemet og NSTAR. Samtidig har

kommunalbestyrelserne med § 48, stk. 1, mulighed for at indregne udgifter i henhold til dette gebyr

i det generelle affaldsgebyr til virksomhederne og husholdningerne i kommunen. Det er dermed

husholdninger og virksomheder i kommunerne, der i dag dækker udgifterne til de nationale affalds-

databaser.

Det følger af den forslåede ændring, at adgangen i

§ 48, stk. 8,

for miljø- og fødevareministeren og

energi-, forsynings- og klimaministeren til at opkræve gebyr hos kommunalbestyrelserne til dæk-

ning af udgifterne til drift, vedligeholdelse og administration af hhv. Affaldsdatasystemet og

NSTAR vil blive ophævet. Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve henvisningen i

§ 48, stk.

til stk. 8, der giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at indregne udgifter i forbindelse med sta-

tens opkrævning i det generelle administrationsgebyr til virksomheder og husholdninger.

Det er en konsekvens af lovforslagets formål at ophæve det generelle affaldsadministrationsgebyr

for virksomheder, således at finansieringen af de nationale databaser fremover skal ske via finans-

loven med den virkning, at staten fremover ikke opkræver udgifterne til databaser fra kommunalbe-

styrelserne, som i sidste ende opkræver udgifterne hos virksomhederne og husholdningerne.

Til nr. 2

Efter § 48, stk. 3, skal kommunalbestyrelserne efter de nuværende regler beregne særskilte gebyrer

for alle de ordninger, som har særskilte konti i det kommunale budget- og regnskabssystem. På af-

faldsområdet omfatter det konti

for: ”fælles

formål (administration)”,

”dagrenovation”, ”papir,

pap

og glas”,

”storskrald

og haveaffald”,

”farligt

affald”,

”genbrugspladser”

samt

”øvrige

ordninger og

anlæg”. Kommunalbestyrelserne skal kunne dokumentere gebyrstørrelsen for brugergrupper for

hver enkelt af ordningerne.

Det generelle administrationsgebyr for virksomheder

(konto: ”fælles formål (administration”)

om-

fatter i dag kommunernes udgifter og omkostninger til administration af anvisningsordninger for

virksomheder, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information, konkrete anvis-

ninger om håndtering af affald fra virksomheder, anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord

samt planlægning og administration, som ikke kan henføres til de enkelte affaldsordninger.

Det foreslås at ændre

§ 48, stk. 3,

således at udgifter til kommunalbestyrelsens generelle administra-

tionsomkostninger for virksomheder vil blive undtaget fra pligten i bestemmelsen til at fastsætte

særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrel-

sens regnskab.

Det følger af den forslåede ændring, at pligten for kommunerne til at fastsætte særskilt gebyr for

hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab frem-

over ikke skal gælde udgifter til kommunens generelle administrationsomkostninger for virksomhe-

der.

Det er hensigten, at de nævnte opgaver fremover skal finansieres som en del af kommunens skatte-

finansierede aktiviteter, idet der er afsat midler på finansloven som kompensation for de mistede

gebyrindtægter. Med ordningen vil virksomheder blive fritaget for at betale det generelle admini-

strationsgebyr og undgår også administration forbundet hermed. Virksomheder vil dog fortsat skulle

betale administrationsomkostninger forbundet med de enkelte affaldsordninger, som virksomheder

benytter.

Om baggrunden herfor henvises til indledningen punkt 1.

Til nr. 3

Efter § 48, stk. 4, har ministeren mulighed for at fastsætte regler om principper for fastsættelse og

opkrævning af gebyrer, herunder regler om fritagelse og dokumentation for gebyrets sammensæt-

ning. Det følger af bestemmelsens forarbejder og forudsættes af kravet i stk. 1 om, at udgifter til de

nationale databaser, jf. stk. 8, skal finansieres via de kommunale gebyrer, samt af kravet i stk. 3 om,

at der skal fastsættes gebyr for hver affaldsordning med forbud mod krydssubsidiering, at der skal

være et administrationsgebyr for hhv. virksomheder og husholdninger til dækning af udgifter, der

ikke kan henføres under de enkelte affaldsordninger.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte

”om”

efter

”fritagelse

og” i

§ 48, stk. 4.

Der er alene tale

om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at

præcisere energi-, forsynings- og klimaministerens muligheder for fastsættelse af regler om princip-

per for fastsættelse af gebyrer. Det er hensigten med ændringen, at ministeren bliver givet mulighed

for at ophæve den eksisterende hjemmel i bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -

aktører (tidl. affaldsbekendtgørelsen) for kommunerne til at opkræve et generelt administrationsge-

byr for virksomheder. Der endvidere hensigten med ændringen i bemærkningerne at præcisere, at

ministerens mulighed for at fastsætte regler om principper for fastsættelse og opkrævning af gebyrer

også omfatter regler om gebyrer for omkostninger til konkrete anvisninger for virksomheder og

anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord fra virksomheder. Se nærmere herom i afsnit

2.1.2. Det er ikke hensigten at indskrænke eller på anden måde ændre ministerens muligheder efter

bestemmelsen til at fastsætte regler om principper for fastsættelse af gebyrer.

Om baggrunden herfor henvises til indledningen punkt 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Efter § 118 i lov om miljøbeskyttelse gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, hvorfor nærvæ-

rende ændringslov heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1121 af 3. september 2018, fo-

retages følgende ændringer:

§ 48.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte

gebyrer til dækning af udgifter, herunder ud-

gifter efter stk. 8, til

[… .]

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Der skal fastsættes særskilt gebyr for

hver affaldsordning baseret på de udgifter,

som er opgjort i kommunalbestyrelsens regn-

skab. Kommunalbestyrelsen skal på anmod-

ning udlevere oplysninger om beregningen af

gebyret for hver ordning.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fast-

sætte regler om principper for fastsættelse og

opkrævning af gebyrer, herunder regler om

fritagelse og dokumentation for gebyrets

sammensætning.

Stk. 5-7.

---

Stk. 8.

Miljø- og fødevareministeren opkræ-

ver et gebyr hos kommunalbestyrelsen til

dækning af udgifter til drift, vedligeholdelse

og administration af nationale digitale syste-

mer for affaldsdata og for udarbejdelse af

affaldsregulativer.

Stk. 8.

Energi-, forsynings- og klimamini-

steren kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1, nr. 3, nævnte henlæggelser til plan-

lagte investeringer, herunder vilkår om

sammenhæng til affaldsplaner og om

kommunalbestyrelsens beslutning om hen-

læggelser på baggrund af konkrete, plan-

lagte og budgetterede investeringer og de-

res finansiering.

I § 48, stk. 3,1. pkt.,

indsættes efter

»regnskab«: », bortset fra udgifter til

kommunalbestyrelsens generelle admini-

strationsomkostninger for virksomheder«

§ 48, stk. 1,

udgår », herunder udgifter

efter stk. 8,« og

stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§ 48, stk. 4,

indsættes efter » fritagelse

og«: »om«.

Stk. 9.

Energi-, forsynings- og klimaministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1, nr. 3, nævnte henlæggelser til planlagte

investeringer, herunder vilkår om sammen-

hæng til affaldsplaner og om kommunalbe-

styrelsens beslutning om henlæggelser på

baggrund af konkrete, planlagte og budgette-

rede investeringer og deres finansiering.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.